FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5 KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN... 5 EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE... 5 HVIS MAN BLIVER SYG... 7 KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE... 7 OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET... 7 ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE... 8 DISPENSATION... 8 ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI... 9 Kemi:... 9 Fysik:... 9 Orientering:... 9 CELLELÆRE VÆVSLÆRE SPECIEL DEL NERVESYSTEMET DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM Side 1 af 28

2 KREDSLØBET OG HJERTET Hjertet: Arterier: Kapillærer: Vener: Lymfesystemet: BLODET FORSVARSSYSTEMET FORDØJELSESSYSTEMET STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN URINORGANERNE ÅNDEDRÆTSSYSTEMET REPRODUKTIONSORGANERNE Mandlige kønsorganer: Kvindelige kønsorganer: SANSEORGANERNE Øje: Øre: Smag: Lugt: Hud: BEVÆGEAPPARATET TVÆRFYSIOLOGISKE EMNER Side 2 af 28

3 FORORD Formålet med pensumbeskrivelsen er, at den skal kunne anvendes som 1) vejledning for underviserne i gennemgangen af stoffet 2) vejledning og hjælp til prioritering for eleverne under indlæring af stoffet 3) afgrænsning af stoffet ved udarbejdelse af eksamensopgaverne for opgavestillere Pensum er blevet inddelt i ca. 75% stjernestof, der forventes indlært som detaljeret paratviden samt i ca. 25% basisstof, som eleverne skal kunne redegøre for evt. efter opslag med supplering af detaljer i lærebog og noter. I pensumbeskrivelsen anvendes danske ord i det omfang, at ordene også findes på dansk. Det forventes, at de studerende kan de latinske ord, såfremt der ikke findes et tilsvarende dansk ord. I eksamensopgaverne vil der blive anvendt danske ord i det omfang, det er muligt. Som lærebog anbefales: Kjeld Bruun-Jensen, Anatomi og fysiologi på en anden måde, bind 1 + 2, 2. udgave, Tommerup, Forlaget Pons. Det er meningen at pensumbeskrivelsen løbende skal være under revision med hensyn til indhold alt efter de nyeste forskningsresultater. Pensumbeskrivelsen er et godt redskab for eleverne under indlæring af stoffet, så stoffet let kan vægtes efter, hvilken viden det er nødvendigt, for en terapeut at være i besiddelse af. Side 3 af 28

4 MÅLBESKRIVELSE - at den studerende får indsigt i de enkelte organers og organsystemers opbygning og funktion både i detaljer samt set i et større perspektiv. - at den studerende får en grundlæggende viden inden for fagene og herigennem bliver i stand til at udvide sine kundskaber blandt andet ved at følge med i den udvikling, der foregår inden for disse felter. - at den studerende i hovedtræk skal kunne kommunikere med det etablerede behandlersystem og kunne forstå forklaringer og diagnoser, som patienterne ofte medbringer herfra. - at den studerende forstår, at fagene ikke beskriver den endelige sandhed, men at denne altid er betinget, idet fagene er dynamiske og under konstant udvikling. - at den studerende forstår nødvendigheden af at skulle lære anatomi og fysiologi, idet dette er en forudsætning for at kunne forstå sygdomslære. - at den studerende får tilstrækkelig stor forståelse af kroppens opbygning samt funktion til at kunne fungere som vejleder i sundheds og helseanliggender for kommende klienter. Hvorvidt målene efter endt kursustid er opfyldt vil blive vurderet ved en skriftlig eksamen, hvor pensumbeskrivelsen fastlægger eksamenskravene. Svarene til de stillede opgaver kan alle findes i den anbefalede lærebog. Eksamensopgavestilleren forpligter sig til kun at stille opgaver inden for rammerne af denne pensumbeskrivelse og til kun at bruge de nedenfor nævnte adfærdstermer i eksamensopgaverne. TERMINOLOGI Angiv Beskriv Tegn bruges, når der ønskes et kort svar med få ord eller tal. bruges, når der ønskes et uddybende svar. bruges, når der ønskes en visualiseret beskrivelse. Der skal ALTID være markeringer med benævnelser på tegninger i eksamensopgaverne for at de tæller med som svar. TERMINSPRØVE Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi udfærdiges og rettes af censor. Anden terminsprøve i anatomi og fysiologi falder 1 måned før eksamenstidspunktet, hvor alt stoffet forventes gennemgået. Såfremt en elev ligger lige under beståelsesgrænsen i den endelige eksamen kan en god terminsprøve evt. trække eleven op over beståelsesgrænsen. Side 4 af 28

5 EKSAMENSTILMELDING Tilmelding foregår via skolen hvor eleven er studerende. EKSAMENSTIDSPUNKT Den enkelte skole informerer om eksamenstidspunkt og sted. KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN Man har i alt 3 eksamensforsøg, der gives ingen dispensation herfor. EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE Opgavesættet består af 2 dele: - Del A består af 26 multiple choise opgaver samt 2 kortsvars essayopgaver. Del A skal besvares uden brug af hjælpemidler inden for de første 1 time af eksamenstiden. Del A stoffet er stjernestof, dvs. stof, som eleven skal kunne gengive uden hjælpemidler. - Del B består af 2 essayopgaver, hvor der forventes en mere udførlig besvarelse. Del B stoffet er både basisstof og stjernestof, som man skal have et større overblik over. Til del B må man gøre brug af noter taget i årets løb samt den anbefalede lærebog for at supplere detaljerne. - Del B besvares indenfor de resterende 1½ time. Hver korrekt besvaret multiple choise opgave giver 1 point. Korrekt besvarede kortsvars (angiv) essayopgaver giver 3 point. Hver korrekt besvaret beskriv essayopgave giver 10 point. Del A skal afleveres efter 1 times eksamenstid, hvorpå del B vil blive udleveret. For at bestå eksamen skal mindst 67% af opgaverne være rigtigt besvaret dvs. man skal opnå i alt 67 point for at bestå eksamen. På eksamensdagen møder eleven mindst 10 minutter før eksamen starter, finder en plads og bliver på den. Husk at medbringe blyanter, viskelæder, kuglepenne, mad, drikke, servietter m.m. Tasker og lignende skal deponeres på et dertil anvist sted og mobiltelefoner skal være slukkede samt anbragt i tasken. Under eksamen må ingen studerende forsøge at kontakte andre elever eller forlade sin plads uden ledsagelse af en tilsynsførende. Kun en studerende ad gangen må forlade eksamenslokalet for toiletbesøg samt rygning. Først når eleven har afleveret sin besvarelse og forladt eksamenslokalet må vedkommende atter føre samtale og da kun med personer, som ikke selv er i en eksamenssituation. Side 5 af 28

6 På eksamensstedet uddeles eksamensopgaver, svarark og notatpapir af tilsynsførende. Intet andet papir må benyttes. Kun besvarelser på de udleverede svarark forsynet med navn, fag, eksamenssted, skole samt sidenummer vil blive bedømt. Alt papir, som der er skrevet på under eksamen, skal afleveres intet må krølles sammen eller rives i stykker! Al besvarelse på svarark, skal være med kuglepen. Svararkene er gennemslagspapir, og det er elevens ansvar at papiret vender rigtigt, samt at der kun skrives på eet stykke papir ad gangen, så skriften på gennemslagsarkene bliver læselig. Såfremt svararkene er ulæselige vil opgaven ikke blive bedømt. Ved aflevering skal den studerende selv have delt svararkene i 2 bunker efter farve. Et eksemplar af opgavebesvarelsen til censor, et eksemplar af opgavebesvarelsen til underviser. De 2 sæt skal afleveres til den tilsynsførende. Pladsen må ikke forlades før besvarelsen er afleveret. Går man før eksamenstiden er udløbet, kan opgaver, notatpapir hentes, når eksamen er afsluttet. Materialet eftersendes ikke. Eksamen varer i alt 2½ time. Såfremt man udebliver fra en eksamen, hvor man har tilmeldt sig, vil det tælle som et eksamensforsøg. Side 6 af 28

7 HVIS MAN BLIVER SYG Hvis man er syg på eksamensdagen, skal man straks og senest 2 dage efter eksamen skriftligt meddele dette til sin skoleleder. Har man rettidigt meddelt sin sygdom tæller eksamensforsøget ikke. Bliver man syg under eksamen, henvender man sig til den tilsynsførende. Ansvarshavende tilsynsførende meddeler skolelederen, hvis eleven har afbrudt eksamen på grund af sygdom. KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE Klager over opgaveformuleringen eller opgavernes pensumrelevans skal fremsendes skriftligt til DDZ og skal være DDZ i hænde senest 4 dage efter eksamen efter eksamen med post eller . Klager indkommet senere end ovennævnte frist vil ikke blive behandlet eller besvaret. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET Opgaverne rettes af en kvalificeret censor Eleven meddeles resultatet som bestået eller ikke bestået personligt eller pr. brev senest 5 uger efter eksamen. Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange point den enkelte elev har opnået i opgaven. Den rettede eksamensopgave kan ikke rekvireres. Side 7 af 28

8 ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE Er ordblind elev har mulighed for at få tildelt en medskriver til eksamen samt en ekstra halv time til løsningen af eksamensopgaverne (3 time i alt). Medskriveren må læse opgaveformuleringerne højt og skrive det svar, som eleven dikterer, men medskriveren skal forholde sig fuldstændig neutral og må ikke være behjælpelig med at løse den studerendes opgavesæt. Er man ordblind eller fremmedsproget og ønsker at benytte sig af ovennævnte ordning, skal man senest en måned før eksamen henvende sig til skolens kontor. Kjeld Bruun-Jensens Anatomi og fysiologi på en anden måde er indtalt på bånd. DISPENSATION Begreberne dispensation og merit dækker over det samme det er et udtryk for at en elev kan fritages helt eller delvist fra undervisningstimer, da tilsvarende undervisningstimer er gennemført fra anden uddannelse og dokumentation herfor er vurderet af skolelederen. Skolen vurdere egne elevers ansøgning om dispensation og relevant eksamensbevis/autorisationsbevis fremvises for skolelederen før start af uddannelsen. Skole fastsætter selv eventuel reduktion i uddannelsens pris som konsekvens af afgivet dispensation. Mod dokumentation gives dispensation for eksamen i anatomi og fysiologi for følgende uddannelser: læger, tandlæger, jordmødre, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer, radiografer, afspændingspædagoger, cand. scint. i biologi samt mensendiecklærere. Side 8 af 28

9 ALMEN DEL Rummer de basale forhold i anatomien og fysiologien, ud fra hvilke den mere detaljerede beskrivelse af kroppen foretages. ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI Eleven skal tilegne sig en fornøden indsigt i anatomiens og fysiologiens særlige ord, vendinger og begreber, således at kommunikation med det etablerede behandlersystem lettes. Denne viden er desuden en forudsætning for at kunne beskrive og dermed kunne forstå anatomien og fysiologien, idet disse fag ofte kræver detaljeret angivelse af størrelser og lignende, som ikke altid lader sig angive ved ord og begreber fra det almindelige sprog. Kemi: Angiv den kemiske formelbetegnelse for brint (H), ilt (O), kulstof (C), klor (Cl), kvælstof (N), fosfor (P), natrium (Na), kalium (K), calcium (Ca), jern (Fe), vand (H 2 O), kultveilte (CO 2 ), kogesalt (NaCl) og bicarbonat (HCO 3- ). Angiv eksempler på positivt og negativt ladede ioner. Beskriv begrebet enzym og dets normale virkning. Beskriv betydningen af PH-værdien. Fysik: Angiv, at det hydrostatiske tryk, er det samme som blodtrykket. Beskriv fænomenerne osmose og kolloidosmotisk tryk. Beskriv energibegrebet og forstå at energi kan omdannes til andre energiformer. Beskriv passive og aktive (energikrævende) transporter over cellemembraner. Orientering: Der er flere forskellige ord med samme betydning, der beskriver retninger i menneskelegemet. Til eksamen skal kendes: medial lateral superior inferior anterior posterior proximal distal superficiel profund Eleven skal være bekendt med de 3 mest anvendte snitplaner i beskrivelsen af anatomien: sagittalplanet, frontalplanet og horisontalplanet (transversalplanet) For beskrivelse af muskelfunktionen er det for præcisionen i beskrivelsen essentielt at kunne anvende de latinske betegnelser for bevægeretningerne: fleksion ekstension abduktion adduktion pronation supination indadrotation (medialrotation) udadrotation (lateral rotation) Side 9 af 28

10 CELLELÆRE Alle celler indeholder alt individets arvemateriale i kernen. Den aktive del af arvematerialet i den enkelte celle danner baggrund for cellens specifikke funktioner. Cellelære er næsten en hel uddannelse for sig, men følgende er pensum for zcd zoneterapeut uddannelsen i anatomi og fysiologi: Beskriv hvad man forstår ved en celle. Angiv at man kan inddele en celle i en cellemembran, cytoplasma, organeller samt cellekerne. Beskriv cellemembranen vedr. opbygning, receptorfunktion, membrantransportmekanismer og elektriske forhold. Beskriv funktionen af mitochondrier, glat og ru (agranulært og granulært) endoplasmatisk retikulum, golgiapparat, lysosomer og centrioler. Angiv at cellekernen indeholder cellens arvemateriale og beskriv kønsforskellene i arvematerialet. Beskriv at celledeling foregår forskelligt i somatiske celler og kønsceller samt angiv forskellen for meiosen og mitosen mht. kromosomantal, overkrydsning og antal af datterceller. Beskrive hvordan cellen fremstiller protein (proteinsyntesen). Side 10 af 28

11 VÆVSLÆRE Herunder er nævnt de generelle krav vedr. vævslære. De enkelte vævstyper er medtaget under de specielle afsnit, hvor de falder mere naturligt ind. Angiv definitionen på et væv. Angiv inddelingen af dækvæv (epithelvæv) i nedenstående typer: - enlaget pladeepithel - flerlaget pladeepithel - enlaget cylinderepithel - flerradet cylinderepithel - overgangsspithel Beskriv opbygningen samt forekomsten af ovennævnte typer af dækvæv i den menneskelige organisme. Angiv de 3 typer af membranspecialisering, som kan forekomme på dækvæv, og giv eksempler på, hvor i kroppen de findes. Angiv at kirtelvæv kan inddeles i endokrine og eksokrine kirtler, beskriv forskellen og giv eksempler på hvor de findes. Beskriv forskellen mellem væv, organ, organsystem og organisme. Angiv opdelingen af væv i 6 hovedgrupper og angiv vævenes overordnede funktioner. Side 11 af 28

12 SPECIEL DEL NERVESYSTEMET Nervesystemet er sammen med det hormonelle system med til at regulere, kontrollere og koordinere kroppens forskellige funktioner. Det hormonelle system reagerer langsomt og diffust hvorimod nervesystemet reagerer hurtigt og præcist. Angiv at nervevæv består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller). Beskriv forekomsten og funktionen af nervesystemets gliaceller (oligodendrocytter og Schwanske celler). Tegn en nervecelle med nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnøringer og myelinskede. Beskriv dendritter og axoners funktion. Beskriv en synapse og en motorisk endeplade. Angiv at nerveceller ikke deler sig. Angiv at nerveceller overvejende får deres energi ved forbrænding af glukose. Angiv den anatomiske inddeling af nervesystemet i det centrale nervesystem og det perifere nervesystem. Angiv den fysiologiske inddeling af nervesystemet i en somatisk (viljestyret) og en autonom ( automatisk ) del. Angiv opbygningen af CNS i storhjerne, lillehjerne, hjernebro (pons), forlængede marv (medulla oblongata) samt rygmarv (medulla spinalis) samt beskriv delenes indbyrdes beliggenhed. Angiv at CNS består af grå og hvid substans, beliggenheden af disse samt hvad disse substanser består af. Beskriv hjernehindernes opbygning og beliggenhed. Beskriv nervecentrene i den forlængede marv. Angiv at det perifere nervesystem består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. Angiv hvordan nervetråde inddeles i somatiske og autonome tråde. Angiv underinddelingen af somatiske nervetråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente) tråde samt underinddelingen af de autonome tråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente). Angiv underinddeling af de motoriske autonome nervetråde i sympatiske og parasympatiske nervetråde. Angiv navne og detaljeret funktion af hjernenerve nr. 5 (n. trigeminus), nr. 7 (n. facialis) og nr. 10 (n. vagus). Angiv definitionen på et ganglion. Beskriv nerveimpulsudbredningen i en nervecelle samt udbredningen fra nervecelle til nervecelle. Beskriv at synapser i det perifere nervesystem kan inddeles i adrenerge og kolinerge synapser. Angiv hvad forskellen er på de to typer samt hvor de forekommer i kroppen. Beskriv forløbet af en impulsudbredning i en somatisk motorisk nervetråd til en motorisk endeplade i en tværstribet muskelcelle indtil muskelfiberen trækker sig sammen. Angiv at storhjernen inddeles i 2 hemisfærer og at disse videreinddeles i lapper. Angiv at centeret for synsfunktionen, hørelsen, talen og lugtesansen er eksempler på nervecentre. Side 12 af 28

13 Angiv at storhjernen er opbygget af hjernevindinger (gyri) samt spalteformede fordybninger (sulci). Angiv beliggenheden af gyrus præcentralis og gyrus postcentralis samt funktionen af disse. Beskriv centralnervesystemets ventrikkelsystem mht. beliggenhed, opbygning, funktion og daglig produktion af cerebrospinalvæske. Beskriv basalganglierne og det limbiske systems funktion. Tegn et tværsnit (horisontalt snit) gennem rygmarven med angivelse af grå- og hvid substans, for-, bag- og lateralhorn, for-, bag- og sidestreng samt hjernehinder. Beskriv funktionen af de enkelte dele. Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrådes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion. Beskriv grænsestrengens (truncus sympaticus) beliggenhed og opbygning. Beskrive at rygmarven er opdelt i 31 segmenter med hver sit par af spinalnerver, som træder ud i hullerne mellem ryghvirvlerne (foramina intervertebrales). Angiv at kroppen har 4 par nerveplexer samt overordnet hvilke spinalsegmenter der giver ophav til nerveplekserne. Angiv navnene på de vigtigste nerver fra de 4 par nerveplekserne samt nervernes funktion. Angiv at kroppens 12 thoracale rygmarvssegmenter har lateralhorn, hvor de efferente autonome sympatiske nervetråde udspringer. De 12 thoracale nervepar danner ikke nerveplekser. DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM Angiv definitionen på et hormon. Angiv at hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til målceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller på målcellerne og udøver deres virkning. Beskriv forskellen mellem nervesystemet og det endokrinologiske systems virkemåde. Beskriv 4 forskellige måder, hvorpå en endokrin kirtel kan blive stimuleret til at producere og udskille hormon. Angiv definitionen på antagonisme og giv eksempler herpå inden for hormonerne. Beskriv hypothalamus beliggenhed og funktion. Beskriv hypofysens størrelse, inddeling i en for og en baglap, beliggenhed, forbindelse til hypothalamus samt funktionen af både for- og baglap. Beskriv virkningen af FSH, LH, TSH, ACTH, væksthormon, prolaktin, MSH, ADH og oxytocin. Beskriv skjoldbruskkirtlens beliggenhed, form, opbygning og funktion. Beskriv virkningen af T3 og T4 samt calcitonin. Beskriv skjoldbruskkirtlernes antal, beliggenhed og funktion. Beskriv parathormons virkning. Beskriv de langerhanske celleøers opbygning, beliggenhed og funktion. Beskriv insulin og glukagons dannelsessted og virkning. Beskriv binyrernes form, beliggenhed, opbygning og funktion. Beskriv effekten af aldosteron, cortisol, kønshormoner samt adrenalin og noradrenalin fra binyrerne. Beskriv virkningen af østrogen og progesteron Side 13 af 28

14 Beskriv forskellen på hvor fedtopløselige (steroide hormoner) og vandopløselige hormoner kobler til receptorer i målcellerne. Beskriv princippet i positiv og negativ feedback og angiv eksempler herpå. Beskriv at endokrine celler kan forekomme som enkelte celler (f.eks. G-celler i mavesækken), som specifikt væv i et organ med en anden funktion (f.eks. de Langerhanske øer i bugspytkirtlen) samt som egentlige organer (f.eks. hypofysen). Beskriv D-vitamins dannelse i huden og optagelse i tarmen. Beskriv hvor D-vitamin omdannes til aktivt vitamin D samt angiv virkningen af D-vitamin. Angiv beliggenheden af koglekirtlen samt dens funktion. KREDSLØBET OG HJERTET Angiv blodkredsløbets forgreninger (arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener) og forløb i forhold til hinanden. Beskriv det store og det lille kredsløbs funktion. Tegn det anatomiske forløb af det store og det lille kredsløb samt navngive hjertekamre og kar i systemerne. Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed og funktion. Beskriv blodkredsløbets funktion. Angiv at blodkredsløbet for nogle organer kan variere fra den generelle opbygning med dobbelt blodforsyning, funktionelle endearterier og arteriovenøse anastomoser. Giv eksempler på alle variationer. Beskriv beliggenheden og funktionen af sinus caroticus og glomus caroticum. Hjertet: Beskriv hjertets størrelse, beliggenhed og relationer til andre organer, opbygning samt funktion. Angiv det funktionelle blods vej gennem hjertet. Beskriv hjertevæggens opbygning og hjertets nutritive blodforsyning. Angiv den mængde blod, som ernærer hjertet som funktion af minutvolumen. Beskriv opbygningen af de forskellige typer hjerteklapper, deres beliggenhed og funktion. Angiv den normale hvilepuls samt maxpuls pr minut. Beskriv hjertets ledningssystem mht. opbygning og funktion. Beskriv hjertets nerveregulation. Arterier: Beskriv arterier og arteriolers opbygning og funktion. Angiv at arterioler er modstandskar Angiv navnene på de kar på arme og ben, hvor pulsen kan måles. Angiv det normale blodtryk målt på overarmen(a. brachialis). Arteria (ental) kan forkortes a. og arteriae (flertal) kan forkortes aa. Angiv navne, forsyningsområde og beliggenhed for følgende arterier: - arteriae coronariae (kranspulsårerne) Side 14 af 28

15 - aorta (ascendens, arcus, descendens) - arteria carotis (communis, interna og externa) - arteria subclavia - arteria axillaries - arteria brachialis - arteria radialis - arteria ulnaris - arteria mesenterica superior - arteria mesenterica inferior - arteriae renales - arteria hepatica - arteria iliaca (communis, interna, externa) - arteria femoralis - arteria poplitea - arteria tibialis posterior - arteria dorsalis pedis Kapillærer: Angiv at kapillærer er udvekslingskar. Beskriv kapillærernes størrelse, opbygning og funktion. Angiv, at de røde blodlegemer ikke har nogen kerne og mitochondrier, når de er modne.. Beskriv det parakapillære kredsløb. Vener: Beskriv venernes opbygning og funktion. Angiv at vener er kapacitanskar. Angiv trykforholdene i venerne. Beskriv underekstremiteternes venøse afløb herunder underbenets superficielle venedrænage via perforanterne til de profunde vener. Beskriv forekomsten af veneklapper samt deres funktion. Beskriv muskel- og thorax-pumpen (tilsammen venepumpen). Angiv hvilke organer, der sender blod til vena porta (portåren). Vena (ental) kan forkortes v. og venae (flertal) kan forkortes vv. Angiv navne, dræneringsområde samt beliggenhed for følgende vener: - vena jugularis - vena brachialis - vena cephalica - vena axillaris - vena subclavia - vena cava superior og inferior - vena azygos systemet (vena azygos, vena hemiazygos og vena hemiazygos accessoria) - vena poplitea - vena saphena magna - perforanterne - vena femoralis - vena iliaca (interna, externa og communis) Side 15 af 28

16 - vena hepatica - vena lienalis (splenica) - vena renalis - vena mesenterica superior - vena mesenterica inferior - vena porta Lymfesystemet: Beskriv lymfekarrenes funktion, beliggenhed samt forløb i kroppen herunder hvordan de begynder og hvordan de slutter i venerne ved halsroden. Beskriv lymfekarrenes klapper samt deres funktion. Angiv mælkebrystgangen (ductus thoracicus) samt cisterna chylis funktion. Tegn lymfesystemet incl. de asymmetriske dræneringsområder og angiv beliggenheden af lymfeknuderne, cisterna chyli samt mælkebrystgangen. Angiv lymfens sammensætning. Side 16 af 28

17 BLODET Angiv at blodet består af plasma og celler samt angiv de forskellige blodcelletyper. Beskriv plasmaets bestanddele. Beskriv de forskellige plasmaproteiners (f.eks. transportproteiner, hormoner, antistoffer) dannelsessted og funktioner. Beskriv de røde blodlegemers størrelse, opbygning, funktion, middellevetid, nedbrydningssted og produktionsregulation. Angiv funktionen af hæmoglobin. Definer hæmatokrit. Angiv de nødvendige stoffer for produktion af røde blodlegemer (vitaminer, hormoner mm.) Angiv hvor hvide og røde blodlegemer samt blodplader dannes. Angiv hvor man finder rød knoglemarv hos voksne. Angiv inddelingen af hvide blodlegemer i lymfocytter (B-celler, T-celler samt NK-celler), monocytter samt granulocytter (neutrofile, eosinofile samt basofile) og beskriv kort deres funktion. Angiv blodpladernes opbygning, funktion samt dannelsessted. Beskriv blodets funktion. Definer plasma og serum. Angiv mængden af røde blodlegemer i en mikroliter blod. Angiv dannelsessted for de røde blodlegemer hos fosteret. Angiv mængden af hvide blodlegemer i en mikroliter blod. Beskriv monocytters evne til at vandre ud af blodbanen og omdannes til makrofager. Angiv mængden af blodplader i en mikroliter blod. Beskriv hvordan blodet koagulerer (størkner). Side 17 af 28

18 FORSVARSSYSTEMET Angiv forsvarssystemets inddeling i det specifikke og det uspecifikke forsvar. Angiv hvor i kroppen man finder lymfoidt væv. Angiv definitionerne på begreberne antistof og antigen. Angiv inddelingen af immunforsvaret i det humorale og det cellulære forsvar. Beskriv hvilke celler og stoffer, der hører til hhv. det humorale og det cellulære forsvar. Angiv inddelingen af lymfocytter i B- og T-lymfocytter. Angiv inddelingen af T-lymfocytter i T-hjælper celler, T-dræber celler, T-suppressor celler og T- memory celler og beskriv alle cellernes specifikke funktion. Angiv at B-lymfocytter under antigen stimulation bliver til plasmaceller og B-memory celler og beskriv cellernes specifikke funktion. Angiv at immunoglobuliner inddeles i IgM, IgG, IgA og IgE samt beskriv hvor i kroppen de forekommer samt hvad deres funktion er. Angiv forskellen på et primært og et sekundært immunrespons. Beskriv makrofagens rolle i immunforsvaret både det specifikke og det uspecifikke. Beskriv forskellige former for uspecifikt forsvar. Beskriv en lymfeknudes opbygning, typiske beliggenhed, størrelse og funktion. Beskriv miltens beliggenhed, størrelse, form, opbygning og funktion. Beskriv brisselens beliggenhed samt størrelse i forhold til alder og funktion. Beskriv lymfocytternes udvikling i knoglemarv, brissel og de perifere lymfoide organer. Beskriv komplementsystemets virkemåde. Beskriv cellulær immunitet. Beskriv humoral immunitet. FORDØJELSESSYSTEMET Angiv alle dele af fordøjelseskanalen fra mund til anus. Beskriv opbygningen af fordøjelseskanalens væg med de 4 lag. Beskriv tarmens peristaltik. Angiv hvor meget væske, der indtages i døgnet. Angiv hvor meget fordøjelsessaft, der produceres i døgnet og hvor meget heraf der optages i kroppen igen og hvor meget der udskilles med afføringen i døgnet. Beskriv fordøjelsen i mundhulen (kemisk og mekanisk), herunder funktionen af tænder, tunge og mundspytkirtler. Beskriv mavesækkens beliggenhed, form, størrelse. Tegn mavesækken og angiv beliggenheden af fundus, corpus, pars pylorica, store kurvatur, lille kurvatur, mavemund, og maveport. Beskriv mavesækkens opbygning og indhold af hovedceller, parietalceller, bægerceller og G- celler samt disse cellers funktion. Angiv hvorledes parietalcellens sekretion af saltsyre kan blokeres på 3 måder. Beskriv mavesækkens funktion. Beskriv tolvfingertarmens form, længde, beliggenhed og funktion. Side 18 af 28

19 Angiv funktionen af tolvfingertarmsprodukterne enterogastron, enterokinase, cholecystokininpancreozymin og sekretin. Beskriv bugspytkirtlens beliggenhed, form og opbygning i en eksokrin og en endokrin del. Angiv funktionen af bugspytkirtlens eksokrine produkter dvs. bicarbonat (HCO 3- ), amylase, trypsin og lipase. Angiv navnet på og beskriv forløbet og udmundingen af ductus pancreaticus i tolvfingertarmen. Beskriv jejunums og ileums længde, beliggenhed og funktion. Beskriv tyktarmens form, længde, inddeling og funktion. Angiv afføringens sammensætning. Beskriv leverens beliggenhed, form, farve, makroskopiske opbygning, funktion, dobbelte blodforsyning og forbindelse til galdeblæren. Beskriv opbygningen af en leverlobulus samt en Glissonsk triade (leverens mikroskopiske opbygning). Angiv galdevejenes navne og forløb fra galdegangen til tolvfingertarmen. Beskriv galdeblærens beliggenhed, form, størrelse og funktion. Angiv galdens bestanddele. Angiv hvilke organer der leverer blod til portåren, som transporterer det funktionelle blod til leveren. Beskriv fordøjelseskanalens relationer til andre organer. Angiv de 3 parrede mundspytkirtlers beliggenhed, udmunding og funktion. Angiv mundens indhold af tænder både mælketænder og det voksne tandsæt. Angiv beliggenheden af svælgets lymfatiske væv inkl. mandlerne og angiv vævets funktion. Beskriv synkningsprocessen. Beskriv spiserøret mht. form, længde, beliggenhed og funktion. Beskriv regulationen af mavesækkens sekretion og tømning. Beskriv kort, hvordan blindtarmen (appendix vermiformis) er opbygget og hvor den ligger. Beskriv defækationsmekanismen. Beskriv hvordan galdeblæren og bugspytkirtlen stimuleres til udtømning af deres produkter efter indtagelse af et måltid. Beskriv hvordan portåresystemet har kommunikation med vena cava systemet. STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN Beskriv at der bruges energi til kroppens vækst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevægelse og aktive membrantransportmekanismer. Angiv mitochondriernes betydning for energiproduktionen. Beskriv under hvilke former cellerne kan opbevare energi (fx ATP, CrP, glykogen, lipid). Beskriv enzymernes funktion. Angiv definitionen på anabolisme, katabolisme og metabolisme. Angiv inddelingen i energirige næringsstoffer og ikke-energirige næringsstoffer. Beskriv hvilke vigtige omdannelser der sker med kulhydraterne, proteinerne samt fedtstofferne i kroppen og hvad omdannelsesprodukterne bruges til. Angiv fedtstoffers betydning som energilager. Angiv definitionen af en essentiel og en ikke essentiel aminosyre. Side 19 af 28

20 Angiv det totale antal af aminosyrer samt antallet af essentielle aminosyrer af betydning for menneskekroppen. Beskriv forskellen i energiudvinding af henholdsvis aerob og anaerob forbrænding af glucose. Angiv kulhydraters betydning som brændstofmolekyler og brændstoflager. Angiv at væske tilføres kroppen fra indtaget fast føde, væske samt fra egne kirtler og slimhinder. Angiv at væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger. Beskriv menneskets indhold af væske samt dennes fordeling inde i og udenfor cellerne samt fordelingen af væske i og uden for blodbanen. Angiv definitionen på vitaminer. Angiv inddelingen af vitaminer i vandopløselige og fedtopløselige. Beskriv intrinsic factors (IF) betydning for optagelse af B 12 vitamin i ileum samt hvor IF produceres. Angiv funktionen af co-enzymer. Angiv navnene på de vigtigste enzymer i tarmene, som nedbryder de energirige næringsstoffer samt angiv, hvor disse processer finder sted. Angiv de 3 energirige næringsstoffers energimængde pr. gram stof. Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. kulhydrater, proteiner og fedt. Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. mættede og umættede fedtsyrer. Beskriv hvilke energirige næringsstoffer man hovedsagelig omsætter i hvile, under arbejde og ved faste. Beskriv hvordan fødeindtagelsen reguleres. Beskriv hvad der sker i kroppen, hvis man spiser mere/mindre protein end man skal bruge. Angiv ud fra hvilke stoffer kroppen er i stand til at producere glucose og under hvilke omstændigheder dette sker. Angiv natriums (Na), kaliums (Ka), klors (Cl), calciums (Ca), fosfors (P), jerns (F), magnesiums (Mg) og jods (I) forekomst og betydning for kroppen. Angiv definitionen på sporstoffer. Angiv hvilke levnedsmidler, der i Danmark har et væsentlig indhold af kobolt, mangan, selen, molybdæn, zink og kobber. Side 20 af 28

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Velkommen på anatomi/fysiologi

Velkommen på anatomi/fysiologi Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 NB. Med forbehold for ændringer. Undervisning i 2015 10. januar Andre behandlingsformer: Thai massage, Zoneterapi, Akupunktur. 11. januar Andre behandlingsformer:

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Uddannelsesplan. Weekend 1:

Uddannelsesplan. Weekend 1: Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5. Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1: UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Workshop. Anatomi VELKOMMEN Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere