FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 MÅLBESKRIVELSE... 4 TERMINOLOGI... 4 TERMINSPRØVE... 4 EKSAMENSTILMELDING... 5 EKSAMENSTIDSPUNKT... 5 KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN... 5 EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE... 5 HVIS MAN BLIVER SYG... 7 KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE... 7 OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET... 7 ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE... 8 DISPENSATION... 8 ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI... 9 Kemi:... 9 Fysik:... 9 Orientering:... 9 CELLELÆRE VÆVSLÆRE SPECIEL DEL NERVESYSTEMET DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM Side 1 af 28

2 KREDSLØBET OG HJERTET Hjertet: Arterier: Kapillærer: Vener: Lymfesystemet: BLODET FORSVARSSYSTEMET FORDØJELSESSYSTEMET STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN URINORGANERNE ÅNDEDRÆTSSYSTEMET REPRODUKTIONSORGANERNE Mandlige kønsorganer: Kvindelige kønsorganer: SANSEORGANERNE Øje: Øre: Smag: Lugt: Hud: BEVÆGEAPPARATET TVÆRFYSIOLOGISKE EMNER Side 2 af 28

3 FORORD Formålet med pensumbeskrivelsen er, at den skal kunne anvendes som 1) vejledning for underviserne i gennemgangen af stoffet 2) vejledning og hjælp til prioritering for eleverne under indlæring af stoffet 3) afgrænsning af stoffet ved udarbejdelse af eksamensopgaverne for opgavestillere Pensum er blevet inddelt i ca. 75% stjernestof, der forventes indlært som detaljeret paratviden samt i ca. 25% basisstof, som eleverne skal kunne redegøre for evt. efter opslag med supplering af detaljer i lærebog og noter. I pensumbeskrivelsen anvendes danske ord i det omfang, at ordene også findes på dansk. Det forventes, at de studerende kan de latinske ord, såfremt der ikke findes et tilsvarende dansk ord. I eksamensopgaverne vil der blive anvendt danske ord i det omfang, det er muligt. Som lærebog anbefales: Kjeld Bruun-Jensen, Anatomi og fysiologi på en anden måde, bind 1 + 2, 2. udgave, Tommerup, Forlaget Pons. Det er meningen at pensumbeskrivelsen løbende skal være under revision med hensyn til indhold alt efter de nyeste forskningsresultater. Pensumbeskrivelsen er et godt redskab for eleverne under indlæring af stoffet, så stoffet let kan vægtes efter, hvilken viden det er nødvendigt, for en terapeut at være i besiddelse af. Side 3 af 28

4 MÅLBESKRIVELSE - at den studerende får indsigt i de enkelte organers og organsystemers opbygning og funktion både i detaljer samt set i et større perspektiv. - at den studerende får en grundlæggende viden inden for fagene og herigennem bliver i stand til at udvide sine kundskaber blandt andet ved at følge med i den udvikling, der foregår inden for disse felter. - at den studerende i hovedtræk skal kunne kommunikere med det etablerede behandlersystem og kunne forstå forklaringer og diagnoser, som patienterne ofte medbringer herfra. - at den studerende forstår, at fagene ikke beskriver den endelige sandhed, men at denne altid er betinget, idet fagene er dynamiske og under konstant udvikling. - at den studerende forstår nødvendigheden af at skulle lære anatomi og fysiologi, idet dette er en forudsætning for at kunne forstå sygdomslære. - at den studerende får tilstrækkelig stor forståelse af kroppens opbygning samt funktion til at kunne fungere som vejleder i sundheds og helseanliggender for kommende klienter. Hvorvidt målene efter endt kursustid er opfyldt vil blive vurderet ved en skriftlig eksamen, hvor pensumbeskrivelsen fastlægger eksamenskravene. Svarene til de stillede opgaver kan alle findes i den anbefalede lærebog. Eksamensopgavestilleren forpligter sig til kun at stille opgaver inden for rammerne af denne pensumbeskrivelse og til kun at bruge de nedenfor nævnte adfærdstermer i eksamensopgaverne. TERMINOLOGI Angiv Beskriv Tegn bruges, når der ønskes et kort svar med få ord eller tal. bruges, når der ønskes et uddybende svar. bruges, når der ønskes en visualiseret beskrivelse. Der skal ALTID være markeringer med benævnelser på tegninger i eksamensopgaverne for at de tæller med som svar. TERMINSPRØVE Skal alle hold i anatomi og fysiologi gennemgå 2 gange under kursustiden. Terminsprøverne i anatomi og fysiologi udfærdiges og rettes af censor. Anden terminsprøve i anatomi og fysiologi falder 1 måned før eksamenstidspunktet, hvor alt stoffet forventes gennemgået. Såfremt en elev ligger lige under beståelsesgrænsen i den endelige eksamen kan en god terminsprøve evt. trække eleven op over beståelsesgrænsen. Side 4 af 28

5 EKSAMENSTILMELDING Tilmelding foregår via skolen hvor eleven er studerende. EKSAMENSTIDSPUNKT Den enkelte skole informerer om eksamenstidspunkt og sted. KRAV FOR AT KUNNE GÅ TIL EKSAMEN Man har i alt 3 eksamensforsøg, der gives ingen dispensation herfor. EKSAMENSFORM OG EKSAMENSPROCEDURE Opgavesættet består af 2 dele: - Del A består af 26 multiple choise opgaver samt 2 kortsvars essayopgaver. Del A skal besvares uden brug af hjælpemidler inden for de første 1 time af eksamenstiden. Del A stoffet er stjernestof, dvs. stof, som eleven skal kunne gengive uden hjælpemidler. - Del B består af 2 essayopgaver, hvor der forventes en mere udførlig besvarelse. Del B stoffet er både basisstof og stjernestof, som man skal have et større overblik over. Til del B må man gøre brug af noter taget i årets løb samt den anbefalede lærebog for at supplere detaljerne. - Del B besvares indenfor de resterende 1½ time. Hver korrekt besvaret multiple choise opgave giver 1 point. Korrekt besvarede kortsvars (angiv) essayopgaver giver 3 point. Hver korrekt besvaret beskriv essayopgave giver 10 point. Del A skal afleveres efter 1 times eksamenstid, hvorpå del B vil blive udleveret. For at bestå eksamen skal mindst 67% af opgaverne være rigtigt besvaret dvs. man skal opnå i alt 67 point for at bestå eksamen. På eksamensdagen møder eleven mindst 10 minutter før eksamen starter, finder en plads og bliver på den. Husk at medbringe blyanter, viskelæder, kuglepenne, mad, drikke, servietter m.m. Tasker og lignende skal deponeres på et dertil anvist sted og mobiltelefoner skal være slukkede samt anbragt i tasken. Under eksamen må ingen studerende forsøge at kontakte andre elever eller forlade sin plads uden ledsagelse af en tilsynsførende. Kun en studerende ad gangen må forlade eksamenslokalet for toiletbesøg samt rygning. Først når eleven har afleveret sin besvarelse og forladt eksamenslokalet må vedkommende atter føre samtale og da kun med personer, som ikke selv er i en eksamenssituation. Side 5 af 28

6 På eksamensstedet uddeles eksamensopgaver, svarark og notatpapir af tilsynsførende. Intet andet papir må benyttes. Kun besvarelser på de udleverede svarark forsynet med navn, fag, eksamenssted, skole samt sidenummer vil blive bedømt. Alt papir, som der er skrevet på under eksamen, skal afleveres intet må krølles sammen eller rives i stykker! Al besvarelse på svarark, skal være med kuglepen. Svararkene er gennemslagspapir, og det er elevens ansvar at papiret vender rigtigt, samt at der kun skrives på eet stykke papir ad gangen, så skriften på gennemslagsarkene bliver læselig. Såfremt svararkene er ulæselige vil opgaven ikke blive bedømt. Ved aflevering skal den studerende selv have delt svararkene i 2 bunker efter farve. Et eksemplar af opgavebesvarelsen til censor, et eksemplar af opgavebesvarelsen til underviser. De 2 sæt skal afleveres til den tilsynsførende. Pladsen må ikke forlades før besvarelsen er afleveret. Går man før eksamenstiden er udløbet, kan opgaver, notatpapir hentes, når eksamen er afsluttet. Materialet eftersendes ikke. Eksamen varer i alt 2½ time. Såfremt man udebliver fra en eksamen, hvor man har tilmeldt sig, vil det tælle som et eksamensforsøg. Side 6 af 28

7 HVIS MAN BLIVER SYG Hvis man er syg på eksamensdagen, skal man straks og senest 2 dage efter eksamen skriftligt meddele dette til sin skoleleder. Har man rettidigt meddelt sin sygdom tæller eksamensforsøget ikke. Bliver man syg under eksamen, henvender man sig til den tilsynsførende. Ansvarshavende tilsynsførende meddeler skolelederen, hvis eleven har afbrudt eksamen på grund af sygdom. KLAGE OVER EKSAMENSOPGAVERNE Klager over opgaveformuleringen eller opgavernes pensumrelevans skal fremsendes skriftligt til DDZ og skal være DDZ i hænde senest 4 dage efter eksamen efter eksamen med post eller . Klager indkommet senere end ovennævnte frist vil ikke blive behandlet eller besvaret. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET Opgaverne rettes af en kvalificeret censor Eleven meddeles resultatet som bestået eller ikke bestået personligt eller pr. brev senest 5 uger efter eksamen. Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange point den enkelte elev har opnået i opgaven. Den rettede eksamensopgave kan ikke rekvireres. Side 7 af 28

8 ORDBLINDE og FREMMEDSPROGEDE Er ordblind elev har mulighed for at få tildelt en medskriver til eksamen samt en ekstra halv time til løsningen af eksamensopgaverne (3 time i alt). Medskriveren må læse opgaveformuleringerne højt og skrive det svar, som eleven dikterer, men medskriveren skal forholde sig fuldstændig neutral og må ikke være behjælpelig med at løse den studerendes opgavesæt. Er man ordblind eller fremmedsproget og ønsker at benytte sig af ovennævnte ordning, skal man senest en måned før eksamen henvende sig til skolens kontor. Kjeld Bruun-Jensens Anatomi og fysiologi på en anden måde er indtalt på bånd. DISPENSATION Begreberne dispensation og merit dækker over det samme det er et udtryk for at en elev kan fritages helt eller delvist fra undervisningstimer, da tilsvarende undervisningstimer er gennemført fra anden uddannelse og dokumentation herfor er vurderet af skolelederen. Skolen vurdere egne elevers ansøgning om dispensation og relevant eksamensbevis/autorisationsbevis fremvises for skolelederen før start af uddannelsen. Skole fastsætter selv eventuel reduktion i uddannelsens pris som konsekvens af afgivet dispensation. Mod dokumentation gives dispensation for eksamen i anatomi og fysiologi for følgende uddannelser: læger, tandlæger, jordmødre, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer, radiografer, afspændingspædagoger, cand. scint. i biologi samt mensendiecklærere. Side 8 af 28

9 ALMEN DEL Rummer de basale forhold i anatomien og fysiologien, ud fra hvilke den mere detaljerede beskrivelse af kroppen foretages. ENHEDER, BEGREBER og FAGTERMINOLOGI Eleven skal tilegne sig en fornøden indsigt i anatomiens og fysiologiens særlige ord, vendinger og begreber, således at kommunikation med det etablerede behandlersystem lettes. Denne viden er desuden en forudsætning for at kunne beskrive og dermed kunne forstå anatomien og fysiologien, idet disse fag ofte kræver detaljeret angivelse af størrelser og lignende, som ikke altid lader sig angive ved ord og begreber fra det almindelige sprog. Kemi: Angiv den kemiske formelbetegnelse for brint (H), ilt (O), kulstof (C), klor (Cl), kvælstof (N), fosfor (P), natrium (Na), kalium (K), calcium (Ca), jern (Fe), vand (H 2 O), kultveilte (CO 2 ), kogesalt (NaCl) og bicarbonat (HCO 3- ). Angiv eksempler på positivt og negativt ladede ioner. Beskriv begrebet enzym og dets normale virkning. Beskriv betydningen af PH-værdien. Fysik: Angiv, at det hydrostatiske tryk, er det samme som blodtrykket. Beskriv fænomenerne osmose og kolloidosmotisk tryk. Beskriv energibegrebet og forstå at energi kan omdannes til andre energiformer. Beskriv passive og aktive (energikrævende) transporter over cellemembraner. Orientering: Der er flere forskellige ord med samme betydning, der beskriver retninger i menneskelegemet. Til eksamen skal kendes: medial lateral superior inferior anterior posterior proximal distal superficiel profund Eleven skal være bekendt med de 3 mest anvendte snitplaner i beskrivelsen af anatomien: sagittalplanet, frontalplanet og horisontalplanet (transversalplanet) For beskrivelse af muskelfunktionen er det for præcisionen i beskrivelsen essentielt at kunne anvende de latinske betegnelser for bevægeretningerne: fleksion ekstension abduktion adduktion pronation supination indadrotation (medialrotation) udadrotation (lateral rotation) Side 9 af 28

10 CELLELÆRE Alle celler indeholder alt individets arvemateriale i kernen. Den aktive del af arvematerialet i den enkelte celle danner baggrund for cellens specifikke funktioner. Cellelære er næsten en hel uddannelse for sig, men følgende er pensum for zcd zoneterapeut uddannelsen i anatomi og fysiologi: Beskriv hvad man forstår ved en celle. Angiv at man kan inddele en celle i en cellemembran, cytoplasma, organeller samt cellekerne. Beskriv cellemembranen vedr. opbygning, receptorfunktion, membrantransportmekanismer og elektriske forhold. Beskriv funktionen af mitochondrier, glat og ru (agranulært og granulært) endoplasmatisk retikulum, golgiapparat, lysosomer og centrioler. Angiv at cellekernen indeholder cellens arvemateriale og beskriv kønsforskellene i arvematerialet. Beskriv at celledeling foregår forskelligt i somatiske celler og kønsceller samt angiv forskellen for meiosen og mitosen mht. kromosomantal, overkrydsning og antal af datterceller. Beskrive hvordan cellen fremstiller protein (proteinsyntesen). Side 10 af 28

11 VÆVSLÆRE Herunder er nævnt de generelle krav vedr. vævslære. De enkelte vævstyper er medtaget under de specielle afsnit, hvor de falder mere naturligt ind. Angiv definitionen på et væv. Angiv inddelingen af dækvæv (epithelvæv) i nedenstående typer: - enlaget pladeepithel - flerlaget pladeepithel - enlaget cylinderepithel - flerradet cylinderepithel - overgangsspithel Beskriv opbygningen samt forekomsten af ovennævnte typer af dækvæv i den menneskelige organisme. Angiv de 3 typer af membranspecialisering, som kan forekomme på dækvæv, og giv eksempler på, hvor i kroppen de findes. Angiv at kirtelvæv kan inddeles i endokrine og eksokrine kirtler, beskriv forskellen og giv eksempler på hvor de findes. Beskriv forskellen mellem væv, organ, organsystem og organisme. Angiv opdelingen af væv i 6 hovedgrupper og angiv vævenes overordnede funktioner. Side 11 af 28

12 SPECIEL DEL NERVESYSTEMET Nervesystemet er sammen med det hormonelle system med til at regulere, kontrollere og koordinere kroppens forskellige funktioner. Det hormonelle system reagerer langsomt og diffust hvorimod nervesystemet reagerer hurtigt og præcist. Angiv at nervevæv består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller). Beskriv forekomsten og funktionen af nervesystemets gliaceller (oligodendrocytter og Schwanske celler). Tegn en nervecelle med nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnøringer og myelinskede. Beskriv dendritter og axoners funktion. Beskriv en synapse og en motorisk endeplade. Angiv at nerveceller ikke deler sig. Angiv at nerveceller overvejende får deres energi ved forbrænding af glukose. Angiv den anatomiske inddeling af nervesystemet i det centrale nervesystem og det perifere nervesystem. Angiv den fysiologiske inddeling af nervesystemet i en somatisk (viljestyret) og en autonom ( automatisk ) del. Angiv opbygningen af CNS i storhjerne, lillehjerne, hjernebro (pons), forlængede marv (medulla oblongata) samt rygmarv (medulla spinalis) samt beskriv delenes indbyrdes beliggenhed. Angiv at CNS består af grå og hvid substans, beliggenheden af disse samt hvad disse substanser består af. Beskriv hjernehindernes opbygning og beliggenhed. Beskriv nervecentrene i den forlængede marv. Angiv at det perifere nervesystem består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. Angiv hvordan nervetråde inddeles i somatiske og autonome tråde. Angiv underinddelingen af somatiske nervetråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente) tråde samt underinddelingen af de autonome tråde i sensitive (afferente) og motoriske (efferente). Angiv underinddeling af de motoriske autonome nervetråde i sympatiske og parasympatiske nervetråde. Angiv navne og detaljeret funktion af hjernenerve nr. 5 (n. trigeminus), nr. 7 (n. facialis) og nr. 10 (n. vagus). Angiv definitionen på et ganglion. Beskriv nerveimpulsudbredningen i en nervecelle samt udbredningen fra nervecelle til nervecelle. Beskriv at synapser i det perifere nervesystem kan inddeles i adrenerge og kolinerge synapser. Angiv hvad forskellen er på de to typer samt hvor de forekommer i kroppen. Beskriv forløbet af en impulsudbredning i en somatisk motorisk nervetråd til en motorisk endeplade i en tværstribet muskelcelle indtil muskelfiberen trækker sig sammen. Angiv at storhjernen inddeles i 2 hemisfærer og at disse videreinddeles i lapper. Angiv at centeret for synsfunktionen, hørelsen, talen og lugtesansen er eksempler på nervecentre. Side 12 af 28

13 Angiv at storhjernen er opbygget af hjernevindinger (gyri) samt spalteformede fordybninger (sulci). Angiv beliggenheden af gyrus præcentralis og gyrus postcentralis samt funktionen af disse. Beskriv centralnervesystemets ventrikkelsystem mht. beliggenhed, opbygning, funktion og daglig produktion af cerebrospinalvæske. Beskriv basalganglierne og det limbiske systems funktion. Tegn et tværsnit (horisontalt snit) gennem rygmarven med angivelse af grå- og hvid substans, for-, bag- og lateralhorn, for-, bag- og sidestreng samt hjernehinder. Beskriv funktionen af de enkelte dele. Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrådes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion. Beskriv grænsestrengens (truncus sympaticus) beliggenhed og opbygning. Beskrive at rygmarven er opdelt i 31 segmenter med hver sit par af spinalnerver, som træder ud i hullerne mellem ryghvirvlerne (foramina intervertebrales). Angiv at kroppen har 4 par nerveplexer samt overordnet hvilke spinalsegmenter der giver ophav til nerveplekserne. Angiv navnene på de vigtigste nerver fra de 4 par nerveplekserne samt nervernes funktion. Angiv at kroppens 12 thoracale rygmarvssegmenter har lateralhorn, hvor de efferente autonome sympatiske nervetråde udspringer. De 12 thoracale nervepar danner ikke nerveplekser. DET ENDOKRINOLOGISKE SYSTEM Angiv definitionen på et hormon. Angiv at hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til målceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller på målcellerne og udøver deres virkning. Beskriv forskellen mellem nervesystemet og det endokrinologiske systems virkemåde. Beskriv 4 forskellige måder, hvorpå en endokrin kirtel kan blive stimuleret til at producere og udskille hormon. Angiv definitionen på antagonisme og giv eksempler herpå inden for hormonerne. Beskriv hypothalamus beliggenhed og funktion. Beskriv hypofysens størrelse, inddeling i en for og en baglap, beliggenhed, forbindelse til hypothalamus samt funktionen af både for- og baglap. Beskriv virkningen af FSH, LH, TSH, ACTH, væksthormon, prolaktin, MSH, ADH og oxytocin. Beskriv skjoldbruskkirtlens beliggenhed, form, opbygning og funktion. Beskriv virkningen af T3 og T4 samt calcitonin. Beskriv skjoldbruskkirtlernes antal, beliggenhed og funktion. Beskriv parathormons virkning. Beskriv de langerhanske celleøers opbygning, beliggenhed og funktion. Beskriv insulin og glukagons dannelsessted og virkning. Beskriv binyrernes form, beliggenhed, opbygning og funktion. Beskriv effekten af aldosteron, cortisol, kønshormoner samt adrenalin og noradrenalin fra binyrerne. Beskriv virkningen af østrogen og progesteron Side 13 af 28

14 Beskriv forskellen på hvor fedtopløselige (steroide hormoner) og vandopløselige hormoner kobler til receptorer i målcellerne. Beskriv princippet i positiv og negativ feedback og angiv eksempler herpå. Beskriv at endokrine celler kan forekomme som enkelte celler (f.eks. G-celler i mavesækken), som specifikt væv i et organ med en anden funktion (f.eks. de Langerhanske øer i bugspytkirtlen) samt som egentlige organer (f.eks. hypofysen). Beskriv D-vitamins dannelse i huden og optagelse i tarmen. Beskriv hvor D-vitamin omdannes til aktivt vitamin D samt angiv virkningen af D-vitamin. Angiv beliggenheden af koglekirtlen samt dens funktion. KREDSLØBET OG HJERTET Angiv blodkredsløbets forgreninger (arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener) og forløb i forhold til hinanden. Beskriv det store og det lille kredsløbs funktion. Tegn det anatomiske forløb af det store og det lille kredsløb samt navngive hjertekamre og kar i systemerne. Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed og funktion. Beskriv blodkredsløbets funktion. Angiv at blodkredsløbet for nogle organer kan variere fra den generelle opbygning med dobbelt blodforsyning, funktionelle endearterier og arteriovenøse anastomoser. Giv eksempler på alle variationer. Beskriv beliggenheden og funktionen af sinus caroticus og glomus caroticum. Hjertet: Beskriv hjertets størrelse, beliggenhed og relationer til andre organer, opbygning samt funktion. Angiv det funktionelle blods vej gennem hjertet. Beskriv hjertevæggens opbygning og hjertets nutritive blodforsyning. Angiv den mængde blod, som ernærer hjertet som funktion af minutvolumen. Beskriv opbygningen af de forskellige typer hjerteklapper, deres beliggenhed og funktion. Angiv den normale hvilepuls samt maxpuls pr minut. Beskriv hjertets ledningssystem mht. opbygning og funktion. Beskriv hjertets nerveregulation. Arterier: Beskriv arterier og arteriolers opbygning og funktion. Angiv at arterioler er modstandskar Angiv navnene på de kar på arme og ben, hvor pulsen kan måles. Angiv det normale blodtryk målt på overarmen(a. brachialis). Arteria (ental) kan forkortes a. og arteriae (flertal) kan forkortes aa. Angiv navne, forsyningsområde og beliggenhed for følgende arterier: - arteriae coronariae (kranspulsårerne) Side 14 af 28

15 - aorta (ascendens, arcus, descendens) - arteria carotis (communis, interna og externa) - arteria subclavia - arteria axillaries - arteria brachialis - arteria radialis - arteria ulnaris - arteria mesenterica superior - arteria mesenterica inferior - arteriae renales - arteria hepatica - arteria iliaca (communis, interna, externa) - arteria femoralis - arteria poplitea - arteria tibialis posterior - arteria dorsalis pedis Kapillærer: Angiv at kapillærer er udvekslingskar. Beskriv kapillærernes størrelse, opbygning og funktion. Angiv, at de røde blodlegemer ikke har nogen kerne og mitochondrier, når de er modne.. Beskriv det parakapillære kredsløb. Vener: Beskriv venernes opbygning og funktion. Angiv at vener er kapacitanskar. Angiv trykforholdene i venerne. Beskriv underekstremiteternes venøse afløb herunder underbenets superficielle venedrænage via perforanterne til de profunde vener. Beskriv forekomsten af veneklapper samt deres funktion. Beskriv muskel- og thorax-pumpen (tilsammen venepumpen). Angiv hvilke organer, der sender blod til vena porta (portåren). Vena (ental) kan forkortes v. og venae (flertal) kan forkortes vv. Angiv navne, dræneringsområde samt beliggenhed for følgende vener: - vena jugularis - vena brachialis - vena cephalica - vena axillaris - vena subclavia - vena cava superior og inferior - vena azygos systemet (vena azygos, vena hemiazygos og vena hemiazygos accessoria) - vena poplitea - vena saphena magna - perforanterne - vena femoralis - vena iliaca (interna, externa og communis) Side 15 af 28

16 - vena hepatica - vena lienalis (splenica) - vena renalis - vena mesenterica superior - vena mesenterica inferior - vena porta Lymfesystemet: Beskriv lymfekarrenes funktion, beliggenhed samt forløb i kroppen herunder hvordan de begynder og hvordan de slutter i venerne ved halsroden. Beskriv lymfekarrenes klapper samt deres funktion. Angiv mælkebrystgangen (ductus thoracicus) samt cisterna chylis funktion. Tegn lymfesystemet incl. de asymmetriske dræneringsområder og angiv beliggenheden af lymfeknuderne, cisterna chyli samt mælkebrystgangen. Angiv lymfens sammensætning. Side 16 af 28

17 BLODET Angiv at blodet består af plasma og celler samt angiv de forskellige blodcelletyper. Beskriv plasmaets bestanddele. Beskriv de forskellige plasmaproteiners (f.eks. transportproteiner, hormoner, antistoffer) dannelsessted og funktioner. Beskriv de røde blodlegemers størrelse, opbygning, funktion, middellevetid, nedbrydningssted og produktionsregulation. Angiv funktionen af hæmoglobin. Definer hæmatokrit. Angiv de nødvendige stoffer for produktion af røde blodlegemer (vitaminer, hormoner mm.) Angiv hvor hvide og røde blodlegemer samt blodplader dannes. Angiv hvor man finder rød knoglemarv hos voksne. Angiv inddelingen af hvide blodlegemer i lymfocytter (B-celler, T-celler samt NK-celler), monocytter samt granulocytter (neutrofile, eosinofile samt basofile) og beskriv kort deres funktion. Angiv blodpladernes opbygning, funktion samt dannelsessted. Beskriv blodets funktion. Definer plasma og serum. Angiv mængden af røde blodlegemer i en mikroliter blod. Angiv dannelsessted for de røde blodlegemer hos fosteret. Angiv mængden af hvide blodlegemer i en mikroliter blod. Beskriv monocytters evne til at vandre ud af blodbanen og omdannes til makrofager. Angiv mængden af blodplader i en mikroliter blod. Beskriv hvordan blodet koagulerer (størkner). Side 17 af 28

18 FORSVARSSYSTEMET Angiv forsvarssystemets inddeling i det specifikke og det uspecifikke forsvar. Angiv hvor i kroppen man finder lymfoidt væv. Angiv definitionerne på begreberne antistof og antigen. Angiv inddelingen af immunforsvaret i det humorale og det cellulære forsvar. Beskriv hvilke celler og stoffer, der hører til hhv. det humorale og det cellulære forsvar. Angiv inddelingen af lymfocytter i B- og T-lymfocytter. Angiv inddelingen af T-lymfocytter i T-hjælper celler, T-dræber celler, T-suppressor celler og T- memory celler og beskriv alle cellernes specifikke funktion. Angiv at B-lymfocytter under antigen stimulation bliver til plasmaceller og B-memory celler og beskriv cellernes specifikke funktion. Angiv at immunoglobuliner inddeles i IgM, IgG, IgA og IgE samt beskriv hvor i kroppen de forekommer samt hvad deres funktion er. Angiv forskellen på et primært og et sekundært immunrespons. Beskriv makrofagens rolle i immunforsvaret både det specifikke og det uspecifikke. Beskriv forskellige former for uspecifikt forsvar. Beskriv en lymfeknudes opbygning, typiske beliggenhed, størrelse og funktion. Beskriv miltens beliggenhed, størrelse, form, opbygning og funktion. Beskriv brisselens beliggenhed samt størrelse i forhold til alder og funktion. Beskriv lymfocytternes udvikling i knoglemarv, brissel og de perifere lymfoide organer. Beskriv komplementsystemets virkemåde. Beskriv cellulær immunitet. Beskriv humoral immunitet. FORDØJELSESSYSTEMET Angiv alle dele af fordøjelseskanalen fra mund til anus. Beskriv opbygningen af fordøjelseskanalens væg med de 4 lag. Beskriv tarmens peristaltik. Angiv hvor meget væske, der indtages i døgnet. Angiv hvor meget fordøjelsessaft, der produceres i døgnet og hvor meget heraf der optages i kroppen igen og hvor meget der udskilles med afføringen i døgnet. Beskriv fordøjelsen i mundhulen (kemisk og mekanisk), herunder funktionen af tænder, tunge og mundspytkirtler. Beskriv mavesækkens beliggenhed, form, størrelse. Tegn mavesækken og angiv beliggenheden af fundus, corpus, pars pylorica, store kurvatur, lille kurvatur, mavemund, og maveport. Beskriv mavesækkens opbygning og indhold af hovedceller, parietalceller, bægerceller og G- celler samt disse cellers funktion. Angiv hvorledes parietalcellens sekretion af saltsyre kan blokeres på 3 måder. Beskriv mavesækkens funktion. Beskriv tolvfingertarmens form, længde, beliggenhed og funktion. Side 18 af 28

19 Angiv funktionen af tolvfingertarmsprodukterne enterogastron, enterokinase, cholecystokininpancreozymin og sekretin. Beskriv bugspytkirtlens beliggenhed, form og opbygning i en eksokrin og en endokrin del. Angiv funktionen af bugspytkirtlens eksokrine produkter dvs. bicarbonat (HCO 3- ), amylase, trypsin og lipase. Angiv navnet på og beskriv forløbet og udmundingen af ductus pancreaticus i tolvfingertarmen. Beskriv jejunums og ileums længde, beliggenhed og funktion. Beskriv tyktarmens form, længde, inddeling og funktion. Angiv afføringens sammensætning. Beskriv leverens beliggenhed, form, farve, makroskopiske opbygning, funktion, dobbelte blodforsyning og forbindelse til galdeblæren. Beskriv opbygningen af en leverlobulus samt en Glissonsk triade (leverens mikroskopiske opbygning). Angiv galdevejenes navne og forløb fra galdegangen til tolvfingertarmen. Beskriv galdeblærens beliggenhed, form, størrelse og funktion. Angiv galdens bestanddele. Angiv hvilke organer der leverer blod til portåren, som transporterer det funktionelle blod til leveren. Beskriv fordøjelseskanalens relationer til andre organer. Angiv de 3 parrede mundspytkirtlers beliggenhed, udmunding og funktion. Angiv mundens indhold af tænder både mælketænder og det voksne tandsæt. Angiv beliggenheden af svælgets lymfatiske væv inkl. mandlerne og angiv vævets funktion. Beskriv synkningsprocessen. Beskriv spiserøret mht. form, længde, beliggenhed og funktion. Beskriv regulationen af mavesækkens sekretion og tømning. Beskriv kort, hvordan blindtarmen (appendix vermiformis) er opbygget og hvor den ligger. Beskriv defækationsmekanismen. Beskriv hvordan galdeblæren og bugspytkirtlen stimuleres til udtømning af deres produkter efter indtagelse af et måltid. Beskriv hvordan portåresystemet har kommunikation med vena cava systemet. STOFSKIFTET OG ENERGIOMSÆTNINGEN Beskriv at der bruges energi til kroppens vækst, vedligeholdelse, varmeudvikling, bevægelse og aktive membrantransportmekanismer. Angiv mitochondriernes betydning for energiproduktionen. Beskriv under hvilke former cellerne kan opbevare energi (fx ATP, CrP, glykogen, lipid). Beskriv enzymernes funktion. Angiv definitionen på anabolisme, katabolisme og metabolisme. Angiv inddelingen i energirige næringsstoffer og ikke-energirige næringsstoffer. Beskriv hvilke vigtige omdannelser der sker med kulhydraterne, proteinerne samt fedtstofferne i kroppen og hvad omdannelsesprodukterne bruges til. Angiv fedtstoffers betydning som energilager. Angiv definitionen af en essentiel og en ikke essentiel aminosyre. Side 19 af 28

20 Angiv det totale antal af aminosyrer samt antallet af essentielle aminosyrer af betydning for menneskekroppen. Beskriv forskellen i energiudvinding af henholdsvis aerob og anaerob forbrænding af glucose. Angiv kulhydraters betydning som brændstofmolekyler og brændstoflager. Angiv at væske tilføres kroppen fra indtaget fast føde, væske samt fra egne kirtler og slimhinder. Angiv at væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger. Beskriv menneskets indhold af væske samt dennes fordeling inde i og udenfor cellerne samt fordelingen af væske i og uden for blodbanen. Angiv definitionen på vitaminer. Angiv inddelingen af vitaminer i vandopløselige og fedtopløselige. Beskriv intrinsic factors (IF) betydning for optagelse af B 12 vitamin i ileum samt hvor IF produceres. Angiv funktionen af co-enzymer. Angiv navnene på de vigtigste enzymer i tarmene, som nedbryder de energirige næringsstoffer samt angiv, hvor disse processer finder sted. Angiv de 3 energirige næringsstoffers energimængde pr. gram stof. Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. kulhydrater, proteiner og fedt. Angiv fødevarer med højt indhold af hhv. mættede og umættede fedtsyrer. Beskriv hvilke energirige næringsstoffer man hovedsagelig omsætter i hvile, under arbejde og ved faste. Beskriv hvordan fødeindtagelsen reguleres. Beskriv hvad der sker i kroppen, hvis man spiser mere/mindre protein end man skal bruge. Angiv ud fra hvilke stoffer kroppen er i stand til at producere glucose og under hvilke omstændigheder dette sker. Angiv natriums (Na), kaliums (Ka), klors (Cl), calciums (Ca), fosfors (P), jerns (F), magnesiums (Mg) og jods (I) forekomst og betydning for kroppen. Angiv definitionen på sporstoffer. Angiv hvilke levnedsmidler, der i Danmark har et væsentlig indhold af kobolt, mangan, selen, molybdæn, zink og kobber. Side 20 af 28

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 NB. Med forbehold for ændringer. Undervisning i 2015 10. januar Andre behandlingsformer: Thai massage, Zoneterapi, Akupunktur. 11. januar Andre behandlingsformer:

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel 12 FORPLANTNING Det var nogle af de overskrifter, der prægede i aviserne i 1992, da professor Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet i København første gang offentliggjorde sin undersøgelse om mænds faldende

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Zoneterapiskolen - Et naturligt valg af uddannelse

Zoneterapiskolen - Et naturligt valg af uddannelse Zoneterapiskolen - Et naturligt valg af uddannelse EN UDDANNELSE MED FREMTID I Zoneterapiskolen Logos tilbyder FDZ zoneterapeutuddannelsen. Zoneterapeutskolen Logos ligger i Århus midtby, Guldsmedgade

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15 Indhold Om forfatterne........................ 11 Forord.............................. 13 Indledning.......................... 15 1 Almen kemi..................... 17 Atomer......................... 17

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 INDHOLD Tilmelding og framelding til eksamen... 1 Mødetidspunkter... 1 Prøvens start... 1 Konsekvenser af at komme for sent... 1 Anvendelse af hjælpemidler ved mundtlige

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

KROPSBEVIDSTHED. En bog om bevægeapparatet og om test af muskler. Lotte Sieg M. GASTROCNEMIUS

KROPSBEVIDSTHED. En bog om bevægeapparatet og om test af muskler. Lotte Sieg M. GASTROCNEMIUS KROPSBEVIDSTHED En bog om bevægeapparatet og om test af muskler M. GASTROCNEMIUS Lotte Sieg Bogens titel: Kropsbevidsthed - En bog om bevægeapparatet og om test af muskler Copyright Lotte Sieg Fotograf:

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Den kvalitetsbevidste massørskole

Den kvalitetsbevidste massørskole Det siger eleverne Udtalelser fra tidligere elever på JFMI Den kvalitetsbevidste massørskole Maria Larsen Fra det øjeblik du træder ind ad døren på skolen, bliver du mødt med engagement, indlevelse og

Læs mere

Rødt. Lys. Orange Lys

Rødt. Lys. Orange Lys Blåt Forbedrer Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovningsproblemer og sorg

Læs mere

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e KUN FOR KVINDER OM FRUGTBARHED OG PRÆVENTION Dialogliste - Dansk Introduktion og historisk rids 02:19 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark,

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

SelectTech BD1090i håndvægte Instruktionsbog og træningsvejledning

SelectTech BD1090i håndvægte Instruktionsbog og træningsvejledning SelectTech BD1090i håndvægte Instruktionsbog og træningsvejledning Dette produkt opfylder de gældende CE-krav. Indledning Tillykke med købet af dette Bowflex SelectTech håndvægtssæt. Denne innovative håndvægt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere