Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri"

Transkript

1 Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens... 5 Akut nyreinsufficiens... 5 Forslag til kliniske konsekvenser af egfr... 6 Alment om bestemmelse af nyrefunktion... 7 Nyrernes funktioner... 7 Bestemmelse af GFR... 7 Referenceområde for GFR... 7 Rekommandationer... 8 Nyreinsufficiens... 9 De enkelte metoder til bestemmelse af nyrefunktion Bestemmelse af nyrefunktion med eksogene markører Princip Markører Plasmaclearance Udførelse Beregninger Besvarelse Fejlkilder Kliniske indikationer Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion Kreatininclearance som mål for GFR Fejlkilder ved anvendelse af kreatininclearence som mål for GFR P-kreatinin som mål for GFR Fejlkilde ved anvendelse af P-kreatinin som mål for GFR: Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Formler til beregning af egfr MDRD-formlen MDRD-formlens anvendelse Børn Analysemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin Kemisk analyseprincip Enzymatisk analyseprincip HPLC Standardisering Bias og impræcision Referenceintervaller P-kreatinin Kreatininclearance Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på cystatin C Rationalet bag anvendelse af cystatin C målinger til vurdering af nyrefunktion

3 Cystatin C som markør for nyrefunktionen Analysemetoder til bestemmelse af cystatin C Standardisering Biologisk variation Referenceintervaller Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Fejlkilder ved anvendelse af cystatin C som mål for GFR Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på karbamid Plasma karbamid Målt renal clearance af karbamid Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Rekommandationer Afsluttende kommentarer til vurdering af nyrefunktion Overordnede rekommandationer til vurdering af proteinuri/albuminuri Alment om proteinuri/albuminuri Fysiologi Klinisk betydning Proteinuri eller albuminuri Referenceområde for proteinuri/albuminuri Døgnurin eller spoturin Proteinuri Mikroalbuminuri Kontrol af nyresygdom Gravide Rekommandationer Metoder til bestemmelse af proteinuri/albuminuri Point of care test (POCT) Stix U-albumin U-protein Testudstyr U-albumin og U-kreatinin Laboratoriemetoder U-albumin U-protein Kvalitetskrav U-albumin Vurdering Prøvemateriale Holdbarhed Fejlkilder Rekommandationer Algoritme til screening for albuminuri Afsluttende kommentarer til vurdering af proteinuri Referenceliste

4 Indledning Denne rapport er blevet til på foranledning af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Nefrologisk Selskab, som har ønsket udarbejdelse af guidelines til vurdering af: Nyrefunktion Proteinuri/albuminuri, herunder mikroalbuminuri Rapporten er opdelt i to afsnit svarende til de to hovedområder. Det har været formålet, at beskrive fordele og ulemper ved de foreliggende metoder til bestemmelse af nyrefunktion og proteinuri, samt at udarbejde anbefalinger til metodernes kliniske anvendelse. De to hovedafsnit er opdelt i flere underafsnit, som alle afsluttes med en række rekommandationer om det beskrevne område. Begge hovedafsnit indledes med et sæt overordnede rekommandationer for hovedafsnittet, baseret på underafsnittenes rekommandationer. Nyrefunktionsafsnittets indledende rekommandationer indeholder også et forslag til kliniske konsekvenser af rekommandationerne, disse er alene udtryk for arbejdsgruppens holdninger. Vurdering af nyrefunktion ved akut nyreinsufficiens er kort omtalt, men arbejdets hovedvægt ligger på vurdering af nyrefunktion ved kronisk nyreinsufficiens. De to selskaber ser gerne en harmonisering på landsplan af rekommandationer indenfor de to hovedområder. Arbejdsgruppen har på baggrund af det opstillede kommissorium besluttet: Der opstilles kun anbefalinger for voksne, men børn kan omtales. Søgestrategien har primært været reviews og guidelines, da gennemgang af samtlige relevante originalarbejder ikke har været muligt indenfor de tidsmæssige rammer. Arbejdsgruppen har bestået af: Reservelæge, dr.med. Henrik Birn, Nyremedicinsk afd. C, Skejby Sygehus Overlæge dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk Biokemisk afd., Århus Sygehus, Tage Hansens Gade Overlæge ph.d. Else Randers, Medicinsk afd., Viborg Sygehus Ledende overlæge, dr.med. Michael Rehling, Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Universitetshospital, c/o Skejby Sygehus Kemiker, cand. pharm, Birgitte Reinholdt, Klinisk Biokemisk afd., Vejle Sygehus Overlæge, dr.med. Peter Rossing, Steno Diabetes Center *Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratoium, Riskov Sygehus Overlæge, ph.d. Lars Juhl Petersen, Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital (Formand for arbejdsgruppen) *Ulrik Gerdes har kun haft lejlighed til at deltage i gruppens indledende arbejde. 4

5 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion Kronisk nyreinsufficiens Laboratorierne bør altid rapportere en estimeret GFR (egfr) sammen med et P-kreatinin svar på patienter > 18 år. egfr bør beregnes med den forkortede 4-variable MDRD formel uden racekorrektion (forudsætter stabilt P-kreatinin). egfr skal rapporteres som den numeriske værdi ved egfr < end 90 ml/min/1,72m 2, ved værdier over 90 som GFR>=90 ml/min/1,73m 2. Bestemmelse af P-kreatinin skal foretages med en analysemetode, som er sporbar til en anerkendte referencemetode (isotop dilution mass spectometry, IDMS). P-kreatinin skal analyseres med enzymatisk metode eller en metode som er korrigeret for interferende substanser f.eks. ved kalibrering med plasmabaseret kreatininfri 0- punktskalibrator. Laboratorierne skal overholde internationale retningslinier for analytisk impræcision og bias for P-kreatinin. Ved behov for bestemmelse af GFR med højeste præcision anbefales anvendelse af plasma clearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA. Der kan endnu ikke anbefales brug af egfr bestemt ud fra cystatin C til klinisk arbejde. P-karbamid kan ikke anbefales som markør for GFR. Akut nyreinsufficiens Der anvendes surrogat parametre som Døgnurinvolumen Ændringer i døgnurinvolumen P-kreatinin og P-karbamid niveau Ændringer i P-kreatinin og P-karbamid Der anbefales bestemmelse af kreatininclearance i døgnurin, hvis patienten har blærekateter Der er ikke indikation for bestemmelse af GFR med høj præcision 5

6 Forslag til kliniske konsekvenser af egfr egfr 60 ml/min/1,73m 2 Henvisning til nefrolog er kun påkrævet hvis særlige hensyn taler herfor f.eks. proteinuri > 1 gr/døgn eller kombination af proteinuri og hæmaturi Mikroalbuminuri Diabetes, henvises til endokrinolog. Ikke-diabetes, ingen henvisning, da der ikke foreligger dokumenteret behandlingseffekt. Der anbefales dog god kontrol af kardiovaskulære risikofaktorer i almen praksis, da denne patientgruppe har dokumenteret forøget kardiovaskulær risiko. Hæmaturi, bør initialt henvises til urologisk udredning. Patienter uden tegn på nyreskade betragtes som nyreraske. egfr ml/min/1,73m 2 Patienter uden diabetes: Alder < 70 år henvises til nefrolog. Alder 70 år: egfr bestemmes hver tredje måned i almen praksis. Der henvises til nefrolog ved en af nedenstående tilstande: o Ved fald i egfr > 4 ml/min/1,73m 2 /12 måneder. o Proteinuri > 1 gr/døgn eller kombination af proteinuri og hæmaturi. o Ved behov for behandling af nefrogen anæmi. o Ved behov for behandling af sekundær hyperparathyreoidisme. o Ved behov for behandling af metabolisk acidose. o Ved ukontrollerbart blodtryk. Patienter med diabetes: Diabeteskontrol hos ikke-endokrinolog: Der henvises til nefrolog efter samme regler som for patienter uden diabetes: Der henvises altid til nefrolog ved egfr < 40 ml/min/1,73m 2. Diabeteskontrol hos endokrinolog: egfr < 30 ml/min/1,73m 2 Alle henvises til nefrolog. Der henvises til nefrolog ved o egfr < 40 ml/min/1,73m 2 o Uventet hurtigt fald i egfr > 8 ml/min/1,73m 2 /12 måneder. o Uventet svær proteinuri. o Tvivl om den renale diagnose. o Følgetilstande til nyreinsufficiens som ikke kan behandles af endokrinolog. Ovenstående anbefalinger er arbejdsgruppens holdning, der anbefales udarbejdet en national strategi for behandling af kronisk nyreinsufficiens. 6

7 Alment om bestemmelse af nyrefunktion Nyrernes funktioner Nyrefunktion er et vidt begreb, idet nyrernes funktioner er mangeartede. Nyrerne har afgørende betydning for regulation af væskefasernes osmolalitet og volumen, elektrolytbalancen og for syre-base balancen. De er desuden hovedansvarlige for fjernelse af metaboliske slutprodukter, og de er samtidig et endokrint organ, som producerer hormoner af betydning for eksempelvis blodtryk, hæmoglobin-niveau og calcium-fosfat-stofskifte. De fleste funktioner er ekskretoriske og knyttet til nyrernes evne til at filtrere plasmavand. Nyrernes glomerulære filtrations hastighed eller rate (GFR) anses derfor for den vigtigste enkeltparameter for nyrernes forskellige funktioner. GFR bestemmes, som det antal milliliter plasma der filtreres per minut i glomeruli. Den ekskretoriske nyrefunktion beror ikke blot på glomerulære filtration men også på efterfølgende tubulære sekretion og reabsorbtion. I glomerulus dannes ultrafiltratet ved filtration over glomerulusmembranen. Hovedparten af ultrafiltratets vand reabsorberes i tubuli og samlerør. Nogle filtrerede stoffer reabsorberes ligeledes fra tubuli til blodbanen (f.eks. glucose, albumin og karbamid), hvorimod andre aktivt secerneres fra tubuli til urinen (f.eks. kalium og hydrogenioner). Graden af tubulær sekretion og reabsorption vurderes ikke i klinisk arbejde. Bestemmelse af GFR Inulin anses som den bedste markør til bestemmelse af GFR og den renale clearance som guld standard for GFR [1]. Bestemmelse af renal clearance af inulin er tidsrøvende og omkostningsfuldt at gennemføre og anvendes derfor ikke i klinisk praksis. I klinisk praksis bruges såvel endogene som eksogent tilførte markører til bestemmelse af GFR. Ved GFR vil vi forstå et estimat for nyrefunktion korrigeret til renal clearance af inulin. GFR udviser fysiologisk variation over døgnet med lavere værdier om natten. Også andre forhold så som fysisk aktivitet kan påvirke GFR. Bestemmelse af GFR bør derfor så vidt muligt udføres under standardiserede forhold for derved at reducere den fysiologiske variation og dermed dag-til-dag variationen. Referenceområde for GFR Nyrerne renser ekstracellulærvolumen (ECV). Desto større patienten og dermed ECV er, desto højere GFR er der behov for. For at vurdere om GFR er normal må der derfor korrigeres for forskel i patienters størrelse. Dette gøres ved at korrigere GFR til en standard patient med en overflade på 1,73m 2. Der korrigeres desuden ofte for alder og køn, idet det antages at GFR falder med ca. 1 ml/min/år efter 40 års alderen, og at mænd har lidt højere GFR end kvinder med samme alder og overflade (Figur 1). 7

8 Figur 1. Referenceområde for GFR [2]. Rekommandationer GFR anvendes som mål for nyrernes ekskretoriske funktion. GFR anbefales korrigeret svarende til renal clearance af inulin. Målt GFR sammenholdes med et referenceområde, korrigeret for køn, alder og overflade. Bestemmelse af nyrefunktion foretages om muligt under standardiserede forhold for at reducere den fysiologiske variation og dermed dag-til-dag variationen. 8

9 Nyreinsufficiens Klinisk skelnes mellem akutte og kroniske nyresygdomme, som er to meget forskellige sygdomsbilleder med forskellige behov for vurdering af nyrefunktion. Kronisk nyreinsufficiens er ofte karakteriseret af et kontinuerligt tab af nyrefunktion over tid. Gentagne bestemmelser af GFR er derfor en vigtig parameter til at monitorere behandlingen, samt til at forudsige tidspunkt for terminal uræmi med behov for dialyse og/eller nyretransplantation. Tilsvarende bruges gentagne bestemmelser af albuminuri/proteinuri til vurdering af renoprotektiv behandling. Kronisk nyreinsufficiens (CKD) inddeles i følgende stadier [3]: Stadium GFR (ml/min/1,73m 2 ) 1 Nyreskade med normal eller forhøjet GFR* 90 2 Nyreskade med let nedsat nyrefunktion* Moderat nedsat nyrefunktion Svært nedsat nyrefunktion Terminal nyreinsufficiens <15 *Ved nyreskade forstås tilstedeværelse af en eller flere af nedenstående forhold: Persisterende mikroalbuminuri Persisterende proteinuri Persisterende hæmaturi Verificerede strukturelle forandringer i nyrerne Biopsiverificeret kronisk nyresygdom Det bemærkes at der ikke tages hensyn til at GFR falder med stigende alder i denne stadieinddeling. Stadieinddelingen medfører, at en stor del af befolkningen over 70 år bliver klassificeret som havende stadium 3 nyreinsufficiens, uden at være i risiko for terminal nyreinsufficiens. Det skal understreges at patienter som har GFR ml/min/1,73m 2 uden tegn på nyreskade ikke skal betragtes som havende kronisk nyreinsufficiens. Ved akut nyreinsufficiens sker ofte hurtige ændringer i nyrefunktion og nyrernes funktion vurderes i daglig praksis ud fra surrogatparametre som Døgnurinvolumen Ændringer i døgnurinvolumen P-kreatinin og P-karbamid niveau Ændringer i P-kreatinin og P-karbamid Kreatininclearance og ændringer heri Tilsvarende parametre bruges klinisk til vurdering af nyrefunktion i dagene efter gennemført nyretransplantation. 9

10 De enkelte metoder til bestemmelse af nyrefunktion Bestemmelse af nyrefunktion med eksogene markører Princip GFR kan bestemmes meget pålideligt ved anvendelse af eksogene markører, som indgives i patienten med det ene formål at bestemme nyrernes funktion. Anvendes eksogene markører kan nyrernes funktion bestemmes ved stoffets renale clearance på samme måde som for endogene markører, det vil sige ved forholdet mellem udskillelseshastighed i urinen og plasma koncentration. Det hyppigste er imidlertid at anvende en teknik, hvor stoffet indgives som en enkelt injektion (bolus) og GFR bestemmes ved stoffets plasmaclearance, som forholdet mellem indgiven mængde og arealet under plasmakoncentrationskurven fra injektion til tiden uendelig. Anvendelse af denne teknik forudsætter at det pågældende stof ikke udskilles andre steder i kroppen [4]. Markører De vigtigste eksogene markører er stoffer, som er mærkede med en radioaktiv isotop. Koncentrationen af radioaktivitet i blodet bestemmes ved simpel tælling i en gammatæller. Herved undgås klinisk kemiske analyser. Det er også muligt at anvende Iohexol eller andre røntgenkontraststoffer, som udskilles alene ved glomerulær filtration [5]. Koncentrationen kan bestemmes med simpelt apparatur dedikeret dette formål. Denne metode anvendes i Sverige, men synes i øvrigt ikke at have større udbredelse globalt. I Danmark anvendes næsten udelukkende radioaktivt mærkede stoffer. De vigtigste er 51 Cr-EDTA og 99m Tc-DTPA. Sidstnævnte har den fordel, at det samtidigt kan anvendes til renografi med gammakamera [6]. Plasmaclearance Udførelse Den væsentligste fordel ved plasmaclearanceteknikken er, at den alene hviler på blodprøver. Herved elimineres usikkerheden ved urinopsamling. Til gengæld skal det totale areal under plasmakoncentrationskurven bestemmes fra injektion til uendelig. Det gøres på basis af enkelte blodrøver taget i tidsrummet fra 3-4, 3-5 eller 5-24 timer efter injektion, jo lavere GFR desto senere blodprøvetagning. Ved svært nedsat nyrefunktion falder koncentrationen meget langsomt, hvorfor arealet under kurven bliver stort og en relativ stor andel er beliggende 5 timer efter injektionen. Hos patienter med forventet GFR under 15 ml/min suppleres derfor med en blodprøve efter 24 timer [7]. Beregninger Plasmaclearance beregnes ved forholdet mellem indgiven dosis og areal under hele plasmakurven. Arealet bestemmes ud fra den antagelse at koncentration falder monoeksponentielt. Der korrigeres efterfølgende for denne simplificerede antagelse (figur 2). Den således beregnede plasmaclearance af 51 Cr-EDTA vil afvige fra en samtidigt målt renal clearance af inulin. Dels synes der at foregå en lille konstant clearance af stoffet andre steder end i nyrerne svarende til 3,7 ml/min, dels er den renale clearance ca. 10 % lavere end den renale clearance af inulin. Begge forhold kan der korrigeres for. 10

11 log counts/ml B AUC x x x x 4 timer Figur 2. Plasmaforsvindingskurve efter enkelt injektion af 51 Cr-EDTA. Arealet under kurven (AUC) fra injektion til uendelig bestemt på grundlag af blodprøver udtaget 4 til 5 timer efter injektion. Som følge af opblanding falder koncentrationen hurtigere initial hvorfor arealet undervurderes ganske lidt svarende til arealet B. Dette korrigeres der for. Besvarelse Resultatet af GFR-bestemmelsen angives i ml/min korrigeret til en standard overflade på 1.73m 2 og afgives i relation til et referenceområde [2]. Man bør være opmærksom på, at GFR falder med alderen og at kvinder har lavere GFR end mænd (figur 1). Dag-til-dag variationen afhænger af nyrefunktionsniveauet. Ved GFR over 30 ml/min skal forskellen mellem to bestemmelser være mindst 12% for med 95% sandsynlighed at afspejle en ændring i patientens nyrefunktion. Bestemmelse af GFR ved plasmaclearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA udføres på alle nuklearmedicinske afdelinger i landet. Der er dog ikke konsensus om det afgivne svar skal være korrigeret for ekstrarenal clearance af traceren og for den lavere clearance sammenlignet med inulin. Arbejdsgruppen anbefaler at der korrigeres for begge dele, således at resultatet svarer til renal clearance af inulin. Resultatet bør opgives både i ml/min og korrigeret til 1,73m 2. Sidstnævnte bør relateres til et referenceområde. Fejlkilder Et ekspanderet ekstracellulærvolumen vil føre til en overvurdering af GFR, idet udskillelse til dette rum vil blive opfattet som renal clearance. Den henvisende læge bør derfor sikre sig at patienter ikke har perifere ødemer eller ascites [8]. Kliniske indikationer Metoden anvendes når der er behov for et meget pålideligt måleresultat. Det kan være aktuelt ved: Toksiske farmaka: Før behandling med toksiske stoffer som udskilles renalt. Afgørende hos onkologiske patienter, som behandles med nefrotoksiske cytostatika. GFR monitoreres og behandlingsdosis justeres efter GFR. Nyredonation: Kontrol af nyrefunktion hos potentiel nyredonor. 5 11

12 Kirurgi: Kan være nyttig før og efter kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje dels for at prædiktere fald i GFR og efterfølgende kontrollere dette. Forudsætter supplerende renografi. Forskning: Ved forskning hvor GFR er det primære mål for udkommet. Upålidelighed af estimeret GFR (egfr): I tilfælde hvor man ville nøjes med egfr, men hvor denne er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt (se afsnit MDRDformlens anvendelse i sektionen Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin ). Rekommandationer Plasmaclearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA anvendes når der er behov for den største pålidelighed. Patienten må ikke have perifere ødemer eller ascites. Blodprøvetagning skal planlægges ud fra det forventede niveau af GFR. GFR anbefales korrigeret svarende til renal clearance af inulin. GFR anbefales opgivet i såvel ml/min som ml/min/1,73m 2 relateret til et referenceområde. 12

13 Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion bygger på nogle antagelser, som i vekslende grad er opfyldt. Indledningsvist anføres antagelserne, hvorefter det diskuteres hvorvidt disse så i praksis er opfyldt. Kreatin syntetiseres i nyrer, lever og pankreas. Kreatin transporteres herfra via blodbanen til andre organer herunder muskler og hjerne, hvor det under medvirken af kreatinkinase fosforyleres til fosfokreatin, der anvendes som energikilde i vævet. En lille del af kreatinen i muskelvævet (1-2% pr dag) omdannes spontant og irreversibelt til kreatinin. Den mængde kreatinin der produceres pr tidsenhed er således relateret til muskelmassen og dermed konstant hos den enkelte. Kreatinin filtreres frit i nyrernes glomeruli og undergår normalt ikke tubulær sekretion eller reabsorption i større omfang. Da kreatinin således produceres spontant i kroppen, frigøres til ekstracellulærfasen ved en konstant hastighed med deraf følgende konstant koncentration i blodbanen samtidig med at det filtreres frit i nyrerne kan kreatininclearance anvendes som mål for GFR. Fordelen ved at anvende en endogen markør er at det er en simpel procedure: Der kræves ikke injektion af eksogen markør og der skal kun tages én blodprøve. Kreatininclearance som mål for GFR I praksis bestemmes kreatininclearance ved opsamling af urin i en defineret tidsperiode typisk 24 timer. Urinvolumen og kreatininkoncentrationen i urinen bestemmes. I urinopsamlingsperioden tages en blodprøve til bestemmelse af P-kreatinin koncentrationen. Kreatininclearance bestemmes som forholdet mellem udskillelseshastigheden og plasmakoncentration: U Kreatininclearence P kreatinin kreatinin V u U kreatinin er kreatininkoncentration i urinen, V u er urinproduktion pr tidsenhed og P kreatinin er kreatininkoncentrationen i plasma.. Fejlkilder ved anvendelse af kreatininclearence som mål for GFR Siden Popper og Mandel i 1937 udviklede anvendelsen af endogen kreatininclearance til vurdering af GFR har metoden været meget anvendt i daglig klinik på trods af de store usikkerheder der er forbundet med bestemmelsen og tolkningen. Usikkerhederne knytter sig til opsamling af urinproduktionen og kreatinins varierende sekretion fra nyrernes tubuli. Bestemmelse af kreatininclearance kræver opsamling af døgnurin. Daglig praksis og flere studier har vist at der i mange tilfælde er så store usikkerheder forbundet med opsamling af døgnurin at det invaliderer undersøgelsen [9-11]. Under normale forhold reabsorberes kreatinin ikke i betydende mængder i tubuli. Derimod secerneres en mindre mængde fra tubuli (7-10%). Dette resulterer i at kreatininclearance normalt overstiger GFR bestemt ved inulinclearance med en faktor 1,1-1,2 ved GFR over ml/min. Ved faldende GFR og dermed stigende P-kreatinin vil der i stigende grad ske 13

14 sekretion af kreatinin i tubuli således, at man kan se kreatininclearance værdier på op til det dobbelte af inulinclearance [12] Den tubulære sekretion af kreatinin hæmmes af visse medikamina f.eks. cimetidin, trimetroprim og cisplatin. Behandling med cimitidin hindrer den tubulære sekretion af kreatinin, hvilket medfører at forskellen mellem kreatininclearance og inulinclearance under denne behandling elimineres. Dette har været anvendt for at forbedre kreatininclearance undersøgelsen, men har dog aldrig vundet større udbredelse [13]. P-kreatinin som mål for GFR Præcis opsamling af døgnurin er vanskelig i klinisk praksis og mange undersøgelser har vist, at dette ofte invaliderer en præcis bestemmelse af kreatininclearance [9;11]. Ofte anvendes derfor alene sammenholdt P-kreatinin med et referenceinterval til vurdering af nyrefunktionen. Ved denne fremgangsmåde er det en forudsætning, at man kan vurdere patientens kreatininproduktion og ekstrarenale kreatininelimination samtidig med, at der tages hensyn til at alle krav til den ideelle GFR-markør nævnt i afsnittet om kreatininclearance ikke er opfyldt. Inddragelse af kreatininproduktionen bliver i et vist omfang imødegået ved at sammenholde P-kreatininværdien med kønsmatchede referenceintervaller, idet man herved forsøger at korrigere for varierende muskelmasse mellem køn. P-kreatinin holder sig ofte konstant hele voksenlivet igennem på trods af den fysiologisk faldende muskelmasse og deraf følgende faldende kreatininproduktion. Det skyldes at man normalt ser en samtidig faldende GFR med alderen [14;15]. Fejlkilde ved anvendelse af P-kreatinin som mål for GFR: Den reciprokke sammenhæng mellem P-kreatinin og kreatininclearence (figur 3) gør det vanskeligt intuitivt at omsætte en ændring i P-kreatinin til en ændring i kreatininclearence: En mindre stigning i P-kreatinin inden for referenceintervallet hos den enkelte patient kan afspejle betydelige ændringer i GFR, men fejltolkes som stabil/normal nyrefunktion. P-kreatinin værdierne bliver ofte vurderet i forhold til referenceintervaller, der ikke er alders matchede. Ved normale plasmakoncentrationer af kreatinin passerer der kun en ubetydelig mængde kreatinin over tarmvæggen. Ved stigende koncentration bliver denne mængde betydelig og inducerer kreatinaseaktivitet i tarmens bakterieflora. Det er estimeret at mellem 16% og 66% af den dannede kreatinin hos uræmiske patienter udskilles ekstrarenalt via tarmen hvilket fører til en betydelige overestimering af GFR [16]. Indtagelse af kødholdige måltider, især kød behandlet ved høje temperaturer i længere tid, vil medføre stigning i P-kreatinin og dermed en underestimering af GFR. Kreatinindannelsen falder under stigende P-kreatinin-koncentration. Mekanismen bag dette er ukendt [16-18]. Faldet i kreatinindannelse medfører en overestimering af GFR. Patienter med nedsat muskelmasse f.eks. pga. rheumatoid artrit, længerevarende kortisolbehandling, lammelser, amputation eller malnutrition vil have en lavere kreatinindannelse end svarende til køn og alder. Denne lave kreatinindannelse vil medføre en overestimering af GFR. 14

15 P-Kreatinin (umol/l) Sammenhæng mellem GFR og P-Kreatinin GFR (ml/min) Figur 3. Sammenhæng mellem GFR og plasma kreatinin. Området mellem de stiplede linier repræsenterer referenceintervaller for P-kreatinin. Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Inden for de senere år har flere videnskabelige selskaber og organisationer i USA, Australien og Europa anbefalet beregning af en estimeret GFR (egfr) på basis af P-kreatinin ved brug af empirisk udviklede matematiske formler til vurdering af nyrefunktion den daglige klinik, idet det er almindeligt accepteret, at det er et bedre værktøj til estimering af nyrefunktion end P-kreatinin alene. Formler til beregning af egfr Der er publiceret mere end 46 formler og nomogrammer til estimering af GFR baseret på P- kreatinin suppleret med andre patientvariable (for oversigt se CARI Guidelines, 2005) [19]. Disse formlers hovedformål er at omsætte den inverse sammenhæng mellem P-kreatinin og GFR til et håndterbart tal og samtidig korrigere for alders- og kønsbetingede forskelle i muskelmassen. I Danmark er den mest anvendte fremgangsmåder nok anvendelsen af Kampmanns nomogram kendt fra bl.a. Lægemiddelfortegnelsen [20]. De bedst validerede metoder til estimering af GFR er Cockcroft-Gault formlen fra 1976, der estimerer kreatininclearance uden overfladekorrektion (ml/min) [21] og den simplificerede 4 variabel Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) formel fra 1999, der estimerer GFR med overfladekorrektion (ml/min/1,73 m 2 ) [22]. MDRD-formlen 1628 patienter fra Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) studiet fik bestemt GFR ved iothalamate clearance målinger og på baggrund af disse udviklede man en formel til estimering af overflade korrigeret GFR baseret på P-kreatinin, P-karbamid, P-albumin, race, køn og alder [22]. Denne 6-variabel formel kunne forklare ca. 90% af variationen i GFR i den undersøgte gruppe. Patienterne der indgik i MDRD-studiet var voksne med kronisk nyresygdom af varierende genese og nedsat nyrefunktion (GFR < 80 ml/min). Der indgik ikke patienter med normal nyrefunktion, og kun få patienter med diabetes. 6-variabels formlen er efterfølgende blevet valideret i mere end 16 studier inkluderende i alt 5069 personer og er fundet bedre end Cockcroft-Gault formlen i de fleste studier. 15

16 Da variation i albumin og karbamid kun bidrog lidt til variation i egfr udviklede man en simplificeret 4-variabel formel uden disse to variable. Den simplificerede MDRD-formel er blevet valideret i 13 studier omfattende 8654 personer. Kreatinin blev i MDRD-studiet primært bestemt ved en modificeret Jaffé metode. Ved sammenligning af denne metode med en metode standardiseret i forhold til referencemetoden for P- kreatinin blev MDRD-formlen siden justeret så den passer til en standardiseret kreatinin bestemmelses [23]: egfr (ml/min/1,73m 2 ) = 175 x (standardiseret Kreatinin/88,4) -1,154 x (alder) -0,203 x (0,742 hvis kvinde) x (1,21 hvis afroamerikanere) (kreatinin i µmol/l, alder i år) MDRD-formlens anvendelse I de amerikanske National Kidney Foundation Kidney Disease Outcome Quality Initiative (NKF K/DOQI) guidelines fra 2002 [24] anbefaledes udbredt brug af egfr beregnet på basis af MDRD formlen til vurdering af nyrefunktion. Siden har andre organisationer gjort det samme [19;25]. Talrige studier har efterfølgende appliceret MDRD-formlen på grupper, der afviger fra den oprindelige patientpopulation, som havde nedsat nyrefunktion (GFR < 80 ml/min) og der er påvist betydelige begrænsninger i formlens anvendelse [26]. Vurderingen af de publicerede studier mht. MDRD formlens præcision og akkuratesse vanskeliggøres dog i betydelig grad af den manglende standardisering af de analysemetoder til bestemmelse af kreatinin der indgår i studierne. Situationer hvor egfr kan være upålidelig: Patienter med afvigende muskelmasse i forhold til køn og alder (amputerede, lammelser, muskelsygdomme, bodybuildere) Patienter med lav bodymass index (<18,5 kg/m 2 ) Patienter med høj/lav alder Patienter med højt/lavt indtag af kød (veganere, vegetarer) Patienter, der indtager kreatin som kosttilskud Patienter med hurtigt ændrende nyrefunktion Gravide Patienter af ikke kaukasisk herkomst Den kliniske bedømmelse af patienten er derfor meget vigtig i forbindelse med vurdering af en egfr. Der arbejdes på at udvikle en formel, som gælder mere generelt, evt. ved en kombination med cystatin C. Som anført er formlerne udviklet på baggrund af tværsnitsstudier, men det er vigtigt at vise at ændringer over tid i GFR hos den enkelte patient kan påvises med formlerne, hvilket ofte ikke undersøges og kan være et problem [27]. Det er vist, at automatisk rapportering af egfr sammen med P-kreatinin koncentrationen frem for P-kreatinin alene øger detektionsraten af kronisk nyreinsufficiens [28]. Der findes dog ikke randomiserede kontrollerede undersøgelser, der viser, at dette nedsætter morbiditet eller mortalitet f.eks. i form af færre tilfælde af terminal nyreinsufficiens. 16

17 Børn Hos børn anbefales i K/DOQI guidelines enten Schwartz eller Counahan-Barratt. Disse formler er dog i flere studier fundet upræcise [26]. Schwartz formlen [29]: egfr (ml/min/1,73m 2 ) = k x højde/ (P-Kreatinin/88,4) (kreatinin i µmol/l, højde i cm, k varierer med alder og køn fra 0,33 til 0,70) Der er i andre populationer udviklet andre formler, men ingen der har vundet generel udbredelse. Analysemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin Rutinemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin baserer sig stort set alle på enten et kemisk eller et enzymatisk analyseprincip. Kemisk analyseprincip Den traditionelle metode til bestemmelse af kreatinin er baseret på en reaktion beskrevet af Jaffé i 1886, hvor kreatinin reagerer med pikrinsyre i en basisk buffer under dannelse af et orange-rødt farvekompleks proportionalt med kreatinindholdet. Analysemetoden er ikke specifik for kreatinin. De talrige varianter af metoden overestimerer P-kreatinin med op til 30 µmol/l pga. tilstedeværelsen af interfererende pseudokromogener (non-kreatinin kromogener) i plasma (se note), der hos raske hovedsaligt består af proteiner [30-32]. Denne overestimering er af størst betydning ved kreatininværdier i området under 150 µmol/l. Herudover ses interferens fra en lang række stoffer som hovedsaligt bidrager til interferens ved sygdomstilstande f.eks. ketonstoffer (positiv interferens; overestimering af P-kreatinin med 40 µmol/l ved middelsvær ketoacidose), glukose (positiv interferens; P-glukose på 30 mmol/l medfører op til 12% overestimering af P-kreatinin), dopamin (negativ interferens), dobutamin (negativ interferens), bilirubiner (negativ interferens) og cisplatin (positiv interferens). For at mindske graden af interferens er de kommercielt tilgængelige Jaffe-metoder udviklet i talrige modifikationer med forskellige kalibreringsprincipper, reaktionstemperaturer, reagenskoncentrationer, aflæsningstidspunkter, anvendte bølgelængder, hjælpereagenser og måleprincipper (rate eller endpoint). Dette medfører, at der kan være betydelige forskelle i omfanget af interferens mellem de forskellige analysemetoder. Note: Jaffe-metoden er traditionelt blevet kalibreret ved 2-3 punkts kalibrering med en vandig 0- kalibrator sat til kreatininværdier 0 µmol/l. Det medfører, at man ved måling på en plasmaprøve med kreatininindhold tæt på 0 vil finde kreatininværdier på op til 30 µmol/l afhængig af analysemetoden pga. den positive interferens fra non-kreatinin kromogener i plasma. Afhængig af metoden til fastsættelse af kalibratorværdier for de øvrige kalibratorer vil afvigelsen på op til 30 µmol/l i forskelligt omfang gå igen ved højere værdier af kreatinin i plasma. Enzymatisk analyseprincip Det eneste alternativ til Jaffe-metoden, der har vundet indpas i rutinediagnostik, er enzymbaseret analysemetode, som findes i flere varianter. Alle metoder involverer en flertrinsreaktion, hvor det første trin specifikt omdanner kreatinin og det sidste leder til en proportional farveændring, der kan måles fotometrisk. Disse analysemetoder er generelt meget specifikke for kreatinin. Interferens fra bilirubin og askorbinsyre er et potentielt problem ved nogle metoder, men dette er i de kommercielt tilgængelige analysemetoder ofte løst ved tilsætning af hjælpereagenser. Enzymbaserede metoder 17

18 rummer således ikke problemet med positiv interferens ved lave kreatininværdier. For at få sammenlignelige værdier mellem Jaffe- og enzymbaserede-metoder har nogle diagnostikaleverandører valgt at kalibrere deres enzymmetoder så de giver værdier sammenlignelige med en traditionel Jaffe metode med deraf følgende overestimering i det lave område, andre har valgt at kalibrere enzymmetoder så de giver værdier sammenlignelige med ID-MS referencemetoden (se nedenfor). HPLC Analysemetoder baseret på HPLC kan udføres med høj analytisk specificitet, men egner sig ikke til rutinediagnostik. Standardisering Der ses en betydelig variation i P-kreatinin ved sammenligning mellem laboratorier [33;34]. En nødvendig forudsætning for at anvende en given formel til beregning af estimeret GFR er, at kreatininværdien der indgår i beregningen er bestemt med en metode, der giver samme værdier som den metode formlen er baseret på. Ligeledes skal et analyseresultat, der holdes op mod et referenceinterval eller en klinisk beslutningsgrænse bestemmes med en metode, der giver samme værdier som den metode referenceintervallet eller beslutningsgrænsen er baseret på. The National Kidney Disease Education Program (NKDEP) Laboratory Working Group har derfor i samarbejde med International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (IFCC), European Communities Confederation of Clinical Chemistry (EC4) og diagnostika-producenterne udarbejdet et standardiseringsprogram, der skal nedsætte mellem-laboratorie-variationen af kreatinin analyserne [35] samt efterfølgende opdateringer fra NKDEP. Bestemmelse af keatinin koncentrationer i plasma og urin kan udføres med høj præcision og specificitet ved hjælp af ID-MS teknik (isotope dilution mass spectrometry). The International Federation of Clinical Chemistry Joint Committee on Traceability in Laboratory Medicine har derfor godkendt en ID-MS metode som referencemetode til bestemmelse af den sande kreatininkoncentration i plasma. Målet er at gøre alle analysemetoder, der bruges til rutinebrug sporbare til referencemetoden. Det gennemføres ved at kalibratorværdierne på rutinemetoderne inkl. 0-kalibratoren tilskrives værdier, således at patientprøver målt ved referencemetoden giver samme værdier som prøver målt ved den pågældende rutinemetode. Bias og impræcision De to hovedbidrag til måleusikkerhed er bias (akkuratesse) og impræcision (reproducerbarhed). Bias er systematiske forskelle mellem målemetoder typisk pga. forskelle i kalibrering jf. forholdene beskrevet ovenfor. Impræcision er tilfældige analytiske forskelle der f.eks. kan skyldes fluktuation i fotometermålinger og afpipetteringer. National Kidney Disease Education Program (NKDEP) Laboratory Working Group har foreslået at krav til bias og impræcision for P-kreatinin i området fra 88,4-133 µmol/l skal være af en størrelse, der sikrer, at den relative fejl på beregning af estimeret GFR er mindre end 10% [35]. En metode, der overholder dette krav, kan f.eks. have en analytisk impræcision med SD< 7,1 µmol/l og en analytisk bias sammenlignet med ID-MS referencemetoden på maksimalt 4,4 µmol/l ved en P- kreatinin koncentration på 88,4 µmol/l. 18

19 Referenceintervaller P-kreatinin Referenceintervaller der anvendes på P-kreatinin skal være tilpasset analysemetoden. Typiske referenceintervaller anvendt på den ikke modificerede Jaffe-metode har for kvinder været μmol/l og for mænd μmol/l [36]. Efterhånden som metoderne til bestemmelse af P-kreatinin bliver mere ensartede og standardiserede vil de tilhørende referenceintervaller blive mindre metodeafhængige og niveauet vil være µmol/l lavere end de traditionelt anvendte. I det nordiske referenceinterval projekt [14] indgik fastsættelse af referenceinterval for P-kreatinin sporbart til ID-MS referencemetoden. Referencepopulationen bestod af voksne mellem 18 og 70 år (kvinder µmol/l, mænd µmol/l). Kreatininclearance ml/min [37]. Rekommandationer Bestemmelse af P-kreatinin skal foretages med en analysemetode, som er sporbar til en anerkendte referencemetode (isotop dilution mass spectometry, IDMS). P-kreatinin skal analyseres med enzymatisk metode eller en metode som er korrigeret for interferende substanser f.eks. ved kalibrering med plasmabaseret kreatininfri 0- punktskalibrator. Laboratorierne skal overholde internationale retningslinier for analytisk impræcision og bias for P-kreatinin. Hvis P-kreatinin-svar ledsages af et referenceinterval skal dette være alders (børn)- og kønskorriget og baseret på data, der er sporbare til referencemetoden for kreatinin. Referenceintervaller for kreatininclearance bestemmelse skal være baseret på data sporbare til referencemetoden til bestemmelse af kreatinin i plasma og urin. Kreatininclearancebestemmelse anbefales kun gennemført på patienter, hvor der kan gennemføres en sikker urinopsamling f.eks. intensivpatienter med blærekateter. egfr giver normalt et bedre mål for GFR end kreatininclearance bestemmelse. Laboratorierne bør altid rapportere en egfr sammen med et P-kreatinin svar på patienter > 18 år. egfr bør beregnes med den forkortede 4-variable MDRD formel uden racekorrektion. egfr skal rapporteres som den numeriske værdi ved egfr < end 90 ml/min/1,73m 2, ved værdier over 90 som GFR>=90 ml/min/1,73m 2. 19

20 Bestemmelse af nyrefunktion baseret på cystatin C Rationalet bag anvendelse af cystatin C målinger til vurdering af nyrefunktion Cystatin C er en proteinase inhibitor, der består af en non-glykosyleret polypeptid kæde med 120 aminosyrer med en molekylevægt på 13.4 kda [38]. Cystatin C produceres i alle kerneholdige celler med konstant hastighed, idet genet, der styrer produktionen af cystatin C, er et house-keeping gen [39]. På grund af den lave molekylvægt filtreres cystatin C frit i glomeruli, hvorefter det reabsorberes og kataboliseres i nyrernes proximale tubuli [40;41]. På grund af disse egenskaber opfylder cystatin C mange af kriterierne for en endogen markør for GFR [42]. Serum koncentrationen af cystatin C afhænger primært af GFR, og kan derfor anvendes som markør for GFR [43]. Koncentrationen af serum cystatin C er høj ved fødslen, og falder indenfor de første levemåneder [44]. Omkring 1 års alderen er koncentrationen af serum cystatin C konstant indtil omkring 60 års alderen, hvorefter cystatin C gradvist stiger, hvilket formentlig afspejler det fysiologiske tab af nyrefunktionen [44-46]. Cystatin C er uafhængig af muskelmassen [47] og er fundet at være uafhængig af køn i langt de fleste studier [45;47;48]. Cystatin C som markør for nyrefunktionen I 2002 viste en metaanalyse baseret på 54 studier, at cystatin C var en bedre markør for nyrefunktionen end P-kreatinin, hvor forfatterne primært forklarede forskellen med, at cystatin C var uafhængighed af muskelmassen [49]. Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion er cystatin C især en bedre markør for nyrefunktionen, idet selv små GFR ændringer afspejles i ændrede cystatin C værdier i modsætning til P-kreatinin [49-51]. Ældre mennesker har ofte en reduceret muskelmasse og cystatin C, der er uafhængig af muskelmassen, er en god markør for nyrefunktionen hos denne gruppe af patienter [52]. Koncentrationen af serum cystatin C stiger signifikant med alderen, hvilket nyligt er vist i et stort epidemiologisk studie, hvor 25 % af personer ældre end 70 år havde egfr baseret på P-kreatinin < 60 ml/ml/1,73 m 2 i modsætning til cystatin C, hvor 50 % af værdierne var forhøjede [53]. Cystatin C kan ligeledes anvendes som markør for nyrefunktionen hos øvrige patienter med reduceret muskelmasse herunder patienter med paraplegi [54], levercirrhose [55] samt hjerteinsufficiens [56]. Cystatin C kan anvendes som markør for nyrefunktionen hos børn, og i modsætning til P-kreatinin skal der ikke foretages korrektion for vægt, alder og køn [57;58]. Cystatin C er en lovende markør for GFR som supplement til eller erstatning for P-kreatinin dog med forbehold for de anførte fejlkilder. Cystatin C er specielt en interessant markør for GFR hos patienter med let reduceret nyrefunktion, børn samt hos patienter med reduceret muskelmasse herunder ældre patienter. Analysemetoder til bestemmelse af cystatin C Der findes aktuelt 3 kommercielt tilgængelige analyser til bestemmelse af cystatin C, der alle er hurtige, fuldautomatiske og anvendelige i daglig klinisk praksis. Alle 3 analyser er baseret på immunoassayes. Partikel koblet turbidimetrisk immunoassay 20

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri. Juni 2009

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri. Juni 2009 Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri Juni 2009 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...

Læs mere

DSKB efterårsmøde 6. november 2015

DSKB efterårsmøde 6. november 2015 DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

Læs mere

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for

Læs mere

Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister

Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:

Læs mere

Validitetserklæring for NPU04073 P-Homocystein;stofk.

Validitetserklæring for NPU04073 P-Homocystein;stofk. Valideringsperiode: April Maj 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker Birgitte Riber Christoffersen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP Serienummer:

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Validitetserklæring for NPU01700 P-Cobalamin; stofk.

Validitetserklæring for NPU01700 P-Cobalamin; stofk. Valideringsperiode: Marts 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker Birgitte Riber Christoffersen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP Serienummer:

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Validitetserklæring for NPU19923 P-troponin I, hjertemuskel;massek.

Validitetserklæring for NPU19923 P-troponin I, hjertemuskel;massek. Valideringsperiode: Marts April 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP Serienummer:

Læs mere

Validitetserklæring for NPU27547 P-Thyrotropin (TSH); arb. stofk.

Validitetserklæring for NPU27547 P-Thyrotropin (TSH); arb. stofk. Valideringsperiode: Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP Serienummer:

Læs mere

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud

Læs mere

Akut nefrologi. 30 min om hva

Akut nefrologi. 30 min om hva AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015 Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage

Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage Quality Sheet Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage C2 Ensure and Monitor Customer and Stakeholder Satisfaction Indikation Forberedelse af patient Præanalytiske fejlkilder Prøvemateriale

Læs mere

Validitetserklæring for NPU19763 P-Ferritin;massek.

Validitetserklæring for NPU19763 P-Ferritin;massek. Valideringsperiode: December 2010 Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur Serienummer:

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Metodeblad for D-vitamin

Metodeblad for D-vitamin List Metodeblad for D-vitamin C2 Ensure and Monitor Customer and Stakeholder Satisfaction Metodeblad for P-Calcifediol+25-Hydroxyergocalciferol (Vitamin D2+D3);stofk. Indikation Forberedelse af patient

Læs mere

Validering af kliniske biokemiske analyser Forenklinger og fælles fodslag i fremtiden?

Validering af kliniske biokemiske analyser Forenklinger og fælles fodslag i fremtiden? Validering af kliniske biokemiske analyser Forenklinger og fælles fodslag i fremtiden? CVU Øresund Bioanalytikeruddannelsen København 29-11-2007 Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid

Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid Modul 14 -Professionsbachelorprojekt University College Lillebælt - Bioanalytikeruddannelsen Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid Cr-51-EDTA-Clearance Change of counting time Af: Rie Kjølby Andersen,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Mettler analysevægt 2,34 3,05 5,20 6,20 8,15 10,32 11,01 11,72 12,27 12,88 14,83 15,23 17,64

Mettler analysevægt 2,34 3,05 5,20 6,20 8,15 10,32 11,01 11,72 12,27 12,88 14,83 15,23 17,64 Opgave 1 (s1 opgave 38) To forskellige laboratorievægte ønskes sammenlignet. Man afvejer derfor en række prøver på begge vægte med følgende resultater (alle i gram): Sartorius analysevægt 2,36 3,05 5,19

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

GFR Renografi Nyreskintigrafi

GFR Renografi Nyreskintigrafi GFR Renografi Nyreskintigrafi Anni Morsing ledende overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Nuklearmedicinsk afdeling & PET-Center Aarhus Universitetshospital Program GFR Pause Renografi Nyreskintigrafi GFR Nyrens

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Præanalytiske forhold

Præanalytiske forhold Præanalytiske forhold Ann Jepsen & Lotte Foegt Poulsen & Yokelin Chan Temadag 2012 Præanalytiske forhold Præanalytiske forhold er de faktorer der kan påvirke analyseresultatet før f r blodprøvetagning,

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse

Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse Misbrugsanalyser for Cannabis - teori og anvendelse Torben Breindahl Hospitalskemiker, cand. scient., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel Screening og verifikation Klinisk Biokemisk Afdeling,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan

Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Henrik L. Jørgensen Klinisk Biokemisk Afdeling Bispebjerg Hospital GUM - definitioner Standard uncertainty Uncertainty of the result of a measurement

Læs mere

TIME OUT Nr. 6, December 2009

TIME OUT Nr. 6, December 2009 TIME OUT Nr. 6, December 2009 Orientering - KBA, Svendborg Ændring af Creatinin-analyserne og indførelse af egfr Fra den 01.12.2009 blev der gennemført nogle ændringer af KBA s creatinin-analyser. Der

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Referenceintervaller

Referenceintervaller Referenceintervaller Før, nu og i fremtiden KBI :: CER DEKS Brugermøde 08-09-2010 Ulrik Gerdes Overlæge, dr.med. Klinisk Biokemisk Laboratorium Århus Universitetshospital Risskov 1 Anbefalet litteratur

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli

Læs mere

Hovedopgave. Per Larsen

Hovedopgave. Per Larsen Hovedopgave Per Larsen PKD udviklingen hos en gruppe perser- og perserrelaterede katte, over en periode på 6 måneder, baseret på konventionelle hæmatologiske profiler og urinanalyser inklusiv ERD og UPC

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

OVERSIGTSARTIKEL. Evaluering af Cystatin C som markør for nyresygdom. Kan P-Cystatin C erstatte P-Creatinin som markør for nyrefunktion hos børn?

OVERSIGTSARTIKEL. Evaluering af Cystatin C som markør for nyresygdom. Kan P-Cystatin C erstatte P-Creatinin som markør for nyrefunktion hos børn? Evaluering af Cystatin C som markør for nyresygdom Kan P-Cystatin C erstatte P-Creatinin som markør for nyrefunktion hos børn? Stud. Med.: Gruppe 3C ved Syddansk Universitet; Supervisor: Annebirthe Bo

Læs mere

Aquarius CRRT-system med citrat antikoagulation

Aquarius CRRT-system med citrat antikoagulation Aquarius CRRT-system med citrat antikoagulation Aquarius CRRT-maskine med automatisk citratfunktion Væskebalance-funktion Væskebalance-funktionen er en vigtig del af CRRT-behandlingen. Den automatiske

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene

Læs mere

Estimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser.

Estimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser. Estimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser. Baggrund Det blev pr. 1.1.2013 påkrævet at alle større forbrændingsanlæg skal kvantificere den målenøjagtighed, hvormed man bestemmer

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere