Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri"

Transkript

1 Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens... 5 Akut nyreinsufficiens... 5 Forslag til kliniske konsekvenser af egfr... 6 Alment om bestemmelse af nyrefunktion... 7 Nyrernes funktioner... 7 Bestemmelse af GFR... 7 Referenceområde for GFR... 7 Rekommandationer... 8 Nyreinsufficiens... 9 De enkelte metoder til bestemmelse af nyrefunktion Bestemmelse af nyrefunktion med eksogene markører Princip Markører Plasmaclearance Udførelse Beregninger Besvarelse Fejlkilder Kliniske indikationer Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion Kreatininclearance som mål for GFR Fejlkilder ved anvendelse af kreatininclearence som mål for GFR P-kreatinin som mål for GFR Fejlkilde ved anvendelse af P-kreatinin som mål for GFR: Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Formler til beregning af egfr MDRD-formlen MDRD-formlens anvendelse Børn Analysemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin Kemisk analyseprincip Enzymatisk analyseprincip HPLC Standardisering Bias og impræcision Referenceintervaller P-kreatinin Kreatininclearance Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på cystatin C Rationalet bag anvendelse af cystatin C målinger til vurdering af nyrefunktion

3 Cystatin C som markør for nyrefunktionen Analysemetoder til bestemmelse af cystatin C Standardisering Biologisk variation Referenceintervaller Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Fejlkilder ved anvendelse af cystatin C som mål for GFR Rekommandationer Bestemmelse af nyrefunktion baseret på karbamid Plasma karbamid Målt renal clearance af karbamid Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Rekommandationer Afsluttende kommentarer til vurdering af nyrefunktion Overordnede rekommandationer til vurdering af proteinuri/albuminuri Alment om proteinuri/albuminuri Fysiologi Klinisk betydning Proteinuri eller albuminuri Referenceområde for proteinuri/albuminuri Døgnurin eller spoturin Proteinuri Mikroalbuminuri Kontrol af nyresygdom Gravide Rekommandationer Metoder til bestemmelse af proteinuri/albuminuri Point of care test (POCT) Stix U-albumin U-protein Testudstyr U-albumin og U-kreatinin Laboratoriemetoder U-albumin U-protein Kvalitetskrav U-albumin Vurdering Prøvemateriale Holdbarhed Fejlkilder Rekommandationer Algoritme til screening for albuminuri Afsluttende kommentarer til vurdering af proteinuri Referenceliste

4 Indledning Denne rapport er blevet til på foranledning af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Nefrologisk Selskab, som har ønsket udarbejdelse af guidelines til vurdering af: Nyrefunktion Proteinuri/albuminuri, herunder mikroalbuminuri Rapporten er opdelt i to afsnit svarende til de to hovedområder. Det har været formålet, at beskrive fordele og ulemper ved de foreliggende metoder til bestemmelse af nyrefunktion og proteinuri, samt at udarbejde anbefalinger til metodernes kliniske anvendelse. De to hovedafsnit er opdelt i flere underafsnit, som alle afsluttes med en række rekommandationer om det beskrevne område. Begge hovedafsnit indledes med et sæt overordnede rekommandationer for hovedafsnittet, baseret på underafsnittenes rekommandationer. Nyrefunktionsafsnittets indledende rekommandationer indeholder også et forslag til kliniske konsekvenser af rekommandationerne, disse er alene udtryk for arbejdsgruppens holdninger. Vurdering af nyrefunktion ved akut nyreinsufficiens er kort omtalt, men arbejdets hovedvægt ligger på vurdering af nyrefunktion ved kronisk nyreinsufficiens. De to selskaber ser gerne en harmonisering på landsplan af rekommandationer indenfor de to hovedområder. Arbejdsgruppen har på baggrund af det opstillede kommissorium besluttet: Der opstilles kun anbefalinger for voksne, men børn kan omtales. Søgestrategien har primært været reviews og guidelines, da gennemgang af samtlige relevante originalarbejder ikke har været muligt indenfor de tidsmæssige rammer. Arbejdsgruppen har bestået af: Reservelæge, dr.med. Henrik Birn, Nyremedicinsk afd. C, Skejby Sygehus Overlæge dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk Biokemisk afd., Århus Sygehus, Tage Hansens Gade Overlæge ph.d. Else Randers, Medicinsk afd., Viborg Sygehus Ledende overlæge, dr.med. Michael Rehling, Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Universitetshospital, c/o Skejby Sygehus Kemiker, cand. pharm, Birgitte Reinholdt, Klinisk Biokemisk afd., Vejle Sygehus Overlæge, dr.med. Peter Rossing, Steno Diabetes Center *Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratoium, Riskov Sygehus Overlæge, ph.d. Lars Juhl Petersen, Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital (Formand for arbejdsgruppen) *Ulrik Gerdes har kun haft lejlighed til at deltage i gruppens indledende arbejde. 4

5 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion Kronisk nyreinsufficiens Laboratorierne bør altid rapportere en estimeret GFR (egfr) sammen med et P-kreatinin svar på patienter > 18 år. egfr bør beregnes med den forkortede 4-variable MDRD formel uden racekorrektion (forudsætter stabilt P-kreatinin). egfr skal rapporteres som den numeriske værdi ved egfr < end 90 ml/min/1,72m 2, ved værdier over 90 som GFR>=90 ml/min/1,73m 2. Bestemmelse af P-kreatinin skal foretages med en analysemetode, som er sporbar til en anerkendte referencemetode (isotop dilution mass spectometry, IDMS). P-kreatinin skal analyseres med enzymatisk metode eller en metode som er korrigeret for interferende substanser f.eks. ved kalibrering med plasmabaseret kreatininfri 0- punktskalibrator. Laboratorierne skal overholde internationale retningslinier for analytisk impræcision og bias for P-kreatinin. Ved behov for bestemmelse af GFR med højeste præcision anbefales anvendelse af plasma clearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA. Der kan endnu ikke anbefales brug af egfr bestemt ud fra cystatin C til klinisk arbejde. P-karbamid kan ikke anbefales som markør for GFR. Akut nyreinsufficiens Der anvendes surrogat parametre som Døgnurinvolumen Ændringer i døgnurinvolumen P-kreatinin og P-karbamid niveau Ændringer i P-kreatinin og P-karbamid Der anbefales bestemmelse af kreatininclearance i døgnurin, hvis patienten har blærekateter Der er ikke indikation for bestemmelse af GFR med høj præcision 5

6 Forslag til kliniske konsekvenser af egfr egfr 60 ml/min/1,73m 2 Henvisning til nefrolog er kun påkrævet hvis særlige hensyn taler herfor f.eks. proteinuri > 1 gr/døgn eller kombination af proteinuri og hæmaturi Mikroalbuminuri Diabetes, henvises til endokrinolog. Ikke-diabetes, ingen henvisning, da der ikke foreligger dokumenteret behandlingseffekt. Der anbefales dog god kontrol af kardiovaskulære risikofaktorer i almen praksis, da denne patientgruppe har dokumenteret forøget kardiovaskulær risiko. Hæmaturi, bør initialt henvises til urologisk udredning. Patienter uden tegn på nyreskade betragtes som nyreraske. egfr ml/min/1,73m 2 Patienter uden diabetes: Alder < 70 år henvises til nefrolog. Alder 70 år: egfr bestemmes hver tredje måned i almen praksis. Der henvises til nefrolog ved en af nedenstående tilstande: o Ved fald i egfr > 4 ml/min/1,73m 2 /12 måneder. o Proteinuri > 1 gr/døgn eller kombination af proteinuri og hæmaturi. o Ved behov for behandling af nefrogen anæmi. o Ved behov for behandling af sekundær hyperparathyreoidisme. o Ved behov for behandling af metabolisk acidose. o Ved ukontrollerbart blodtryk. Patienter med diabetes: Diabeteskontrol hos ikke-endokrinolog: Der henvises til nefrolog efter samme regler som for patienter uden diabetes: Der henvises altid til nefrolog ved egfr < 40 ml/min/1,73m 2. Diabeteskontrol hos endokrinolog: egfr < 30 ml/min/1,73m 2 Alle henvises til nefrolog. Der henvises til nefrolog ved o egfr < 40 ml/min/1,73m 2 o Uventet hurtigt fald i egfr > 8 ml/min/1,73m 2 /12 måneder. o Uventet svær proteinuri. o Tvivl om den renale diagnose. o Følgetilstande til nyreinsufficiens som ikke kan behandles af endokrinolog. Ovenstående anbefalinger er arbejdsgruppens holdning, der anbefales udarbejdet en national strategi for behandling af kronisk nyreinsufficiens. 6

7 Alment om bestemmelse af nyrefunktion Nyrernes funktioner Nyrefunktion er et vidt begreb, idet nyrernes funktioner er mangeartede. Nyrerne har afgørende betydning for regulation af væskefasernes osmolalitet og volumen, elektrolytbalancen og for syre-base balancen. De er desuden hovedansvarlige for fjernelse af metaboliske slutprodukter, og de er samtidig et endokrint organ, som producerer hormoner af betydning for eksempelvis blodtryk, hæmoglobin-niveau og calcium-fosfat-stofskifte. De fleste funktioner er ekskretoriske og knyttet til nyrernes evne til at filtrere plasmavand. Nyrernes glomerulære filtrations hastighed eller rate (GFR) anses derfor for den vigtigste enkeltparameter for nyrernes forskellige funktioner. GFR bestemmes, som det antal milliliter plasma der filtreres per minut i glomeruli. Den ekskretoriske nyrefunktion beror ikke blot på glomerulære filtration men også på efterfølgende tubulære sekretion og reabsorbtion. I glomerulus dannes ultrafiltratet ved filtration over glomerulusmembranen. Hovedparten af ultrafiltratets vand reabsorberes i tubuli og samlerør. Nogle filtrerede stoffer reabsorberes ligeledes fra tubuli til blodbanen (f.eks. glucose, albumin og karbamid), hvorimod andre aktivt secerneres fra tubuli til urinen (f.eks. kalium og hydrogenioner). Graden af tubulær sekretion og reabsorption vurderes ikke i klinisk arbejde. Bestemmelse af GFR Inulin anses som den bedste markør til bestemmelse af GFR og den renale clearance som guld standard for GFR [1]. Bestemmelse af renal clearance af inulin er tidsrøvende og omkostningsfuldt at gennemføre og anvendes derfor ikke i klinisk praksis. I klinisk praksis bruges såvel endogene som eksogent tilførte markører til bestemmelse af GFR. Ved GFR vil vi forstå et estimat for nyrefunktion korrigeret til renal clearance af inulin. GFR udviser fysiologisk variation over døgnet med lavere værdier om natten. Også andre forhold så som fysisk aktivitet kan påvirke GFR. Bestemmelse af GFR bør derfor så vidt muligt udføres under standardiserede forhold for derved at reducere den fysiologiske variation og dermed dag-til-dag variationen. Referenceområde for GFR Nyrerne renser ekstracellulærvolumen (ECV). Desto større patienten og dermed ECV er, desto højere GFR er der behov for. For at vurdere om GFR er normal må der derfor korrigeres for forskel i patienters størrelse. Dette gøres ved at korrigere GFR til en standard patient med en overflade på 1,73m 2. Der korrigeres desuden ofte for alder og køn, idet det antages at GFR falder med ca. 1 ml/min/år efter 40 års alderen, og at mænd har lidt højere GFR end kvinder med samme alder og overflade (Figur 1). 7

8 Figur 1. Referenceområde for GFR [2]. Rekommandationer GFR anvendes som mål for nyrernes ekskretoriske funktion. GFR anbefales korrigeret svarende til renal clearance af inulin. Målt GFR sammenholdes med et referenceområde, korrigeret for køn, alder og overflade. Bestemmelse af nyrefunktion foretages om muligt under standardiserede forhold for at reducere den fysiologiske variation og dermed dag-til-dag variationen. 8

9 Nyreinsufficiens Klinisk skelnes mellem akutte og kroniske nyresygdomme, som er to meget forskellige sygdomsbilleder med forskellige behov for vurdering af nyrefunktion. Kronisk nyreinsufficiens er ofte karakteriseret af et kontinuerligt tab af nyrefunktion over tid. Gentagne bestemmelser af GFR er derfor en vigtig parameter til at monitorere behandlingen, samt til at forudsige tidspunkt for terminal uræmi med behov for dialyse og/eller nyretransplantation. Tilsvarende bruges gentagne bestemmelser af albuminuri/proteinuri til vurdering af renoprotektiv behandling. Kronisk nyreinsufficiens (CKD) inddeles i følgende stadier [3]: Stadium GFR (ml/min/1,73m 2 ) 1 Nyreskade med normal eller forhøjet GFR* 90 2 Nyreskade med let nedsat nyrefunktion* Moderat nedsat nyrefunktion Svært nedsat nyrefunktion Terminal nyreinsufficiens <15 *Ved nyreskade forstås tilstedeværelse af en eller flere af nedenstående forhold: Persisterende mikroalbuminuri Persisterende proteinuri Persisterende hæmaturi Verificerede strukturelle forandringer i nyrerne Biopsiverificeret kronisk nyresygdom Det bemærkes at der ikke tages hensyn til at GFR falder med stigende alder i denne stadieinddeling. Stadieinddelingen medfører, at en stor del af befolkningen over 70 år bliver klassificeret som havende stadium 3 nyreinsufficiens, uden at være i risiko for terminal nyreinsufficiens. Det skal understreges at patienter som har GFR ml/min/1,73m 2 uden tegn på nyreskade ikke skal betragtes som havende kronisk nyreinsufficiens. Ved akut nyreinsufficiens sker ofte hurtige ændringer i nyrefunktion og nyrernes funktion vurderes i daglig praksis ud fra surrogatparametre som Døgnurinvolumen Ændringer i døgnurinvolumen P-kreatinin og P-karbamid niveau Ændringer i P-kreatinin og P-karbamid Kreatininclearance og ændringer heri Tilsvarende parametre bruges klinisk til vurdering af nyrefunktion i dagene efter gennemført nyretransplantation. 9

10 De enkelte metoder til bestemmelse af nyrefunktion Bestemmelse af nyrefunktion med eksogene markører Princip GFR kan bestemmes meget pålideligt ved anvendelse af eksogene markører, som indgives i patienten med det ene formål at bestemme nyrernes funktion. Anvendes eksogene markører kan nyrernes funktion bestemmes ved stoffets renale clearance på samme måde som for endogene markører, det vil sige ved forholdet mellem udskillelseshastighed i urinen og plasma koncentration. Det hyppigste er imidlertid at anvende en teknik, hvor stoffet indgives som en enkelt injektion (bolus) og GFR bestemmes ved stoffets plasmaclearance, som forholdet mellem indgiven mængde og arealet under plasmakoncentrationskurven fra injektion til tiden uendelig. Anvendelse af denne teknik forudsætter at det pågældende stof ikke udskilles andre steder i kroppen [4]. Markører De vigtigste eksogene markører er stoffer, som er mærkede med en radioaktiv isotop. Koncentrationen af radioaktivitet i blodet bestemmes ved simpel tælling i en gammatæller. Herved undgås klinisk kemiske analyser. Det er også muligt at anvende Iohexol eller andre røntgenkontraststoffer, som udskilles alene ved glomerulær filtration [5]. Koncentrationen kan bestemmes med simpelt apparatur dedikeret dette formål. Denne metode anvendes i Sverige, men synes i øvrigt ikke at have større udbredelse globalt. I Danmark anvendes næsten udelukkende radioaktivt mærkede stoffer. De vigtigste er 51 Cr-EDTA og 99m Tc-DTPA. Sidstnævnte har den fordel, at det samtidigt kan anvendes til renografi med gammakamera [6]. Plasmaclearance Udførelse Den væsentligste fordel ved plasmaclearanceteknikken er, at den alene hviler på blodprøver. Herved elimineres usikkerheden ved urinopsamling. Til gengæld skal det totale areal under plasmakoncentrationskurven bestemmes fra injektion til uendelig. Det gøres på basis af enkelte blodrøver taget i tidsrummet fra 3-4, 3-5 eller 5-24 timer efter injektion, jo lavere GFR desto senere blodprøvetagning. Ved svært nedsat nyrefunktion falder koncentrationen meget langsomt, hvorfor arealet under kurven bliver stort og en relativ stor andel er beliggende 5 timer efter injektionen. Hos patienter med forventet GFR under 15 ml/min suppleres derfor med en blodprøve efter 24 timer [7]. Beregninger Plasmaclearance beregnes ved forholdet mellem indgiven dosis og areal under hele plasmakurven. Arealet bestemmes ud fra den antagelse at koncentration falder monoeksponentielt. Der korrigeres efterfølgende for denne simplificerede antagelse (figur 2). Den således beregnede plasmaclearance af 51 Cr-EDTA vil afvige fra en samtidigt målt renal clearance af inulin. Dels synes der at foregå en lille konstant clearance af stoffet andre steder end i nyrerne svarende til 3,7 ml/min, dels er den renale clearance ca. 10 % lavere end den renale clearance af inulin. Begge forhold kan der korrigeres for. 10

11 log counts/ml B AUC x x x x 4 timer Figur 2. Plasmaforsvindingskurve efter enkelt injektion af 51 Cr-EDTA. Arealet under kurven (AUC) fra injektion til uendelig bestemt på grundlag af blodprøver udtaget 4 til 5 timer efter injektion. Som følge af opblanding falder koncentrationen hurtigere initial hvorfor arealet undervurderes ganske lidt svarende til arealet B. Dette korrigeres der for. Besvarelse Resultatet af GFR-bestemmelsen angives i ml/min korrigeret til en standard overflade på 1.73m 2 og afgives i relation til et referenceområde [2]. Man bør være opmærksom på, at GFR falder med alderen og at kvinder har lavere GFR end mænd (figur 1). Dag-til-dag variationen afhænger af nyrefunktionsniveauet. Ved GFR over 30 ml/min skal forskellen mellem to bestemmelser være mindst 12% for med 95% sandsynlighed at afspejle en ændring i patientens nyrefunktion. Bestemmelse af GFR ved plasmaclearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA udføres på alle nuklearmedicinske afdelinger i landet. Der er dog ikke konsensus om det afgivne svar skal være korrigeret for ekstrarenal clearance af traceren og for den lavere clearance sammenlignet med inulin. Arbejdsgruppen anbefaler at der korrigeres for begge dele, således at resultatet svarer til renal clearance af inulin. Resultatet bør opgives både i ml/min og korrigeret til 1,73m 2. Sidstnævnte bør relateres til et referenceområde. Fejlkilder Et ekspanderet ekstracellulærvolumen vil føre til en overvurdering af GFR, idet udskillelse til dette rum vil blive opfattet som renal clearance. Den henvisende læge bør derfor sikre sig at patienter ikke har perifere ødemer eller ascites [8]. Kliniske indikationer Metoden anvendes når der er behov for et meget pålideligt måleresultat. Det kan være aktuelt ved: Toksiske farmaka: Før behandling med toksiske stoffer som udskilles renalt. Afgørende hos onkologiske patienter, som behandles med nefrotoksiske cytostatika. GFR monitoreres og behandlingsdosis justeres efter GFR. Nyredonation: Kontrol af nyrefunktion hos potentiel nyredonor. 5 11

12 Kirurgi: Kan være nyttig før og efter kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje dels for at prædiktere fald i GFR og efterfølgende kontrollere dette. Forudsætter supplerende renografi. Forskning: Ved forskning hvor GFR er det primære mål for udkommet. Upålidelighed af estimeret GFR (egfr): I tilfælde hvor man ville nøjes med egfr, men hvor denne er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt (se afsnit MDRDformlens anvendelse i sektionen Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin ). Rekommandationer Plasmaclearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA anvendes når der er behov for den største pålidelighed. Patienten må ikke have perifere ødemer eller ascites. Blodprøvetagning skal planlægges ud fra det forventede niveau af GFR. GFR anbefales korrigeret svarende til renal clearance af inulin. GFR anbefales opgivet i såvel ml/min som ml/min/1,73m 2 relateret til et referenceområde. 12

13 Bestemmelse af nyrefunktion baseret på kreatinin Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af nyrefunktion bygger på nogle antagelser, som i vekslende grad er opfyldt. Indledningsvist anføres antagelserne, hvorefter det diskuteres hvorvidt disse så i praksis er opfyldt. Kreatin syntetiseres i nyrer, lever og pankreas. Kreatin transporteres herfra via blodbanen til andre organer herunder muskler og hjerne, hvor det under medvirken af kreatinkinase fosforyleres til fosfokreatin, der anvendes som energikilde i vævet. En lille del af kreatinen i muskelvævet (1-2% pr dag) omdannes spontant og irreversibelt til kreatinin. Den mængde kreatinin der produceres pr tidsenhed er således relateret til muskelmassen og dermed konstant hos den enkelte. Kreatinin filtreres frit i nyrernes glomeruli og undergår normalt ikke tubulær sekretion eller reabsorption i større omfang. Da kreatinin således produceres spontant i kroppen, frigøres til ekstracellulærfasen ved en konstant hastighed med deraf følgende konstant koncentration i blodbanen samtidig med at det filtreres frit i nyrerne kan kreatininclearance anvendes som mål for GFR. Fordelen ved at anvende en endogen markør er at det er en simpel procedure: Der kræves ikke injektion af eksogen markør og der skal kun tages én blodprøve. Kreatininclearance som mål for GFR I praksis bestemmes kreatininclearance ved opsamling af urin i en defineret tidsperiode typisk 24 timer. Urinvolumen og kreatininkoncentrationen i urinen bestemmes. I urinopsamlingsperioden tages en blodprøve til bestemmelse af P-kreatinin koncentrationen. Kreatininclearance bestemmes som forholdet mellem udskillelseshastigheden og plasmakoncentration: U Kreatininclearence P kreatinin kreatinin V u U kreatinin er kreatininkoncentration i urinen, V u er urinproduktion pr tidsenhed og P kreatinin er kreatininkoncentrationen i plasma.. Fejlkilder ved anvendelse af kreatininclearence som mål for GFR Siden Popper og Mandel i 1937 udviklede anvendelsen af endogen kreatininclearance til vurdering af GFR har metoden været meget anvendt i daglig klinik på trods af de store usikkerheder der er forbundet med bestemmelsen og tolkningen. Usikkerhederne knytter sig til opsamling af urinproduktionen og kreatinins varierende sekretion fra nyrernes tubuli. Bestemmelse af kreatininclearance kræver opsamling af døgnurin. Daglig praksis og flere studier har vist at der i mange tilfælde er så store usikkerheder forbundet med opsamling af døgnurin at det invaliderer undersøgelsen [9-11]. Under normale forhold reabsorberes kreatinin ikke i betydende mængder i tubuli. Derimod secerneres en mindre mængde fra tubuli (7-10%). Dette resulterer i at kreatininclearance normalt overstiger GFR bestemt ved inulinclearance med en faktor 1,1-1,2 ved GFR over ml/min. Ved faldende GFR og dermed stigende P-kreatinin vil der i stigende grad ske 13

14 sekretion af kreatinin i tubuli således, at man kan se kreatininclearance værdier på op til det dobbelte af inulinclearance [12] Den tubulære sekretion af kreatinin hæmmes af visse medikamina f.eks. cimetidin, trimetroprim og cisplatin. Behandling med cimitidin hindrer den tubulære sekretion af kreatinin, hvilket medfører at forskellen mellem kreatininclearance og inulinclearance under denne behandling elimineres. Dette har været anvendt for at forbedre kreatininclearance undersøgelsen, men har dog aldrig vundet større udbredelse [13]. P-kreatinin som mål for GFR Præcis opsamling af døgnurin er vanskelig i klinisk praksis og mange undersøgelser har vist, at dette ofte invaliderer en præcis bestemmelse af kreatininclearance [9;11]. Ofte anvendes derfor alene sammenholdt P-kreatinin med et referenceinterval til vurdering af nyrefunktionen. Ved denne fremgangsmåde er det en forudsætning, at man kan vurdere patientens kreatininproduktion og ekstrarenale kreatininelimination samtidig med, at der tages hensyn til at alle krav til den ideelle GFR-markør nævnt i afsnittet om kreatininclearance ikke er opfyldt. Inddragelse af kreatininproduktionen bliver i et vist omfang imødegået ved at sammenholde P-kreatininværdien med kønsmatchede referenceintervaller, idet man herved forsøger at korrigere for varierende muskelmasse mellem køn. P-kreatinin holder sig ofte konstant hele voksenlivet igennem på trods af den fysiologisk faldende muskelmasse og deraf følgende faldende kreatininproduktion. Det skyldes at man normalt ser en samtidig faldende GFR med alderen [14;15]. Fejlkilde ved anvendelse af P-kreatinin som mål for GFR: Den reciprokke sammenhæng mellem P-kreatinin og kreatininclearence (figur 3) gør det vanskeligt intuitivt at omsætte en ændring i P-kreatinin til en ændring i kreatininclearence: En mindre stigning i P-kreatinin inden for referenceintervallet hos den enkelte patient kan afspejle betydelige ændringer i GFR, men fejltolkes som stabil/normal nyrefunktion. P-kreatinin værdierne bliver ofte vurderet i forhold til referenceintervaller, der ikke er alders matchede. Ved normale plasmakoncentrationer af kreatinin passerer der kun en ubetydelig mængde kreatinin over tarmvæggen. Ved stigende koncentration bliver denne mængde betydelig og inducerer kreatinaseaktivitet i tarmens bakterieflora. Det er estimeret at mellem 16% og 66% af den dannede kreatinin hos uræmiske patienter udskilles ekstrarenalt via tarmen hvilket fører til en betydelige overestimering af GFR [16]. Indtagelse af kødholdige måltider, især kød behandlet ved høje temperaturer i længere tid, vil medføre stigning i P-kreatinin og dermed en underestimering af GFR. Kreatinindannelsen falder under stigende P-kreatinin-koncentration. Mekanismen bag dette er ukendt [16-18]. Faldet i kreatinindannelse medfører en overestimering af GFR. Patienter med nedsat muskelmasse f.eks. pga. rheumatoid artrit, længerevarende kortisolbehandling, lammelser, amputation eller malnutrition vil have en lavere kreatinindannelse end svarende til køn og alder. Denne lave kreatinindannelse vil medføre en overestimering af GFR. 14

15 P-Kreatinin (umol/l) Sammenhæng mellem GFR og P-Kreatinin GFR (ml/min) Figur 3. Sammenhæng mellem GFR og plasma kreatinin. Området mellem de stiplede linier repræsenterer referenceintervaller for P-kreatinin. Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Inden for de senere år har flere videnskabelige selskaber og organisationer i USA, Australien og Europa anbefalet beregning af en estimeret GFR (egfr) på basis af P-kreatinin ved brug af empirisk udviklede matematiske formler til vurdering af nyrefunktion den daglige klinik, idet det er almindeligt accepteret, at det er et bedre værktøj til estimering af nyrefunktion end P-kreatinin alene. Formler til beregning af egfr Der er publiceret mere end 46 formler og nomogrammer til estimering af GFR baseret på P- kreatinin suppleret med andre patientvariable (for oversigt se CARI Guidelines, 2005) [19]. Disse formlers hovedformål er at omsætte den inverse sammenhæng mellem P-kreatinin og GFR til et håndterbart tal og samtidig korrigere for alders- og kønsbetingede forskelle i muskelmassen. I Danmark er den mest anvendte fremgangsmåder nok anvendelsen af Kampmanns nomogram kendt fra bl.a. Lægemiddelfortegnelsen [20]. De bedst validerede metoder til estimering af GFR er Cockcroft-Gault formlen fra 1976, der estimerer kreatininclearance uden overfladekorrektion (ml/min) [21] og den simplificerede 4 variabel Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) formel fra 1999, der estimerer GFR med overfladekorrektion (ml/min/1,73 m 2 ) [22]. MDRD-formlen 1628 patienter fra Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) studiet fik bestemt GFR ved iothalamate clearance målinger og på baggrund af disse udviklede man en formel til estimering af overflade korrigeret GFR baseret på P-kreatinin, P-karbamid, P-albumin, race, køn og alder [22]. Denne 6-variabel formel kunne forklare ca. 90% af variationen i GFR i den undersøgte gruppe. Patienterne der indgik i MDRD-studiet var voksne med kronisk nyresygdom af varierende genese og nedsat nyrefunktion (GFR < 80 ml/min). Der indgik ikke patienter med normal nyrefunktion, og kun få patienter med diabetes. 6-variabels formlen er efterfølgende blevet valideret i mere end 16 studier inkluderende i alt 5069 personer og er fundet bedre end Cockcroft-Gault formlen i de fleste studier. 15

16 Da variation i albumin og karbamid kun bidrog lidt til variation i egfr udviklede man en simplificeret 4-variabel formel uden disse to variable. Den simplificerede MDRD-formel er blevet valideret i 13 studier omfattende 8654 personer. Kreatinin blev i MDRD-studiet primært bestemt ved en modificeret Jaffé metode. Ved sammenligning af denne metode med en metode standardiseret i forhold til referencemetoden for P- kreatinin blev MDRD-formlen siden justeret så den passer til en standardiseret kreatinin bestemmelses [23]: egfr (ml/min/1,73m 2 ) = 175 x (standardiseret Kreatinin/88,4) -1,154 x (alder) -0,203 x (0,742 hvis kvinde) x (1,21 hvis afroamerikanere) (kreatinin i µmol/l, alder i år) MDRD-formlens anvendelse I de amerikanske National Kidney Foundation Kidney Disease Outcome Quality Initiative (NKF K/DOQI) guidelines fra 2002 [24] anbefaledes udbredt brug af egfr beregnet på basis af MDRD formlen til vurdering af nyrefunktion. Siden har andre organisationer gjort det samme [19;25]. Talrige studier har efterfølgende appliceret MDRD-formlen på grupper, der afviger fra den oprindelige patientpopulation, som havde nedsat nyrefunktion (GFR < 80 ml/min) og der er påvist betydelige begrænsninger i formlens anvendelse [26]. Vurderingen af de publicerede studier mht. MDRD formlens præcision og akkuratesse vanskeliggøres dog i betydelig grad af den manglende standardisering af de analysemetoder til bestemmelse af kreatinin der indgår i studierne. Situationer hvor egfr kan være upålidelig: Patienter med afvigende muskelmasse i forhold til køn og alder (amputerede, lammelser, muskelsygdomme, bodybuildere) Patienter med lav bodymass index (<18,5 kg/m 2 ) Patienter med høj/lav alder Patienter med højt/lavt indtag af kød (veganere, vegetarer) Patienter, der indtager kreatin som kosttilskud Patienter med hurtigt ændrende nyrefunktion Gravide Patienter af ikke kaukasisk herkomst Den kliniske bedømmelse af patienten er derfor meget vigtig i forbindelse med vurdering af en egfr. Der arbejdes på at udvikle en formel, som gælder mere generelt, evt. ved en kombination med cystatin C. Som anført er formlerne udviklet på baggrund af tværsnitsstudier, men det er vigtigt at vise at ændringer over tid i GFR hos den enkelte patient kan påvises med formlerne, hvilket ofte ikke undersøges og kan være et problem [27]. Det er vist, at automatisk rapportering af egfr sammen med P-kreatinin koncentrationen frem for P-kreatinin alene øger detektionsraten af kronisk nyreinsufficiens [28]. Der findes dog ikke randomiserede kontrollerede undersøgelser, der viser, at dette nedsætter morbiditet eller mortalitet f.eks. i form af færre tilfælde af terminal nyreinsufficiens. 16

17 Børn Hos børn anbefales i K/DOQI guidelines enten Schwartz eller Counahan-Barratt. Disse formler er dog i flere studier fundet upræcise [26]. Schwartz formlen [29]: egfr (ml/min/1,73m 2 ) = k x højde/ (P-Kreatinin/88,4) (kreatinin i µmol/l, højde i cm, k varierer med alder og køn fra 0,33 til 0,70) Der er i andre populationer udviklet andre formler, men ingen der har vundet generel udbredelse. Analysemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin Rutinemetoder til bestemmelse af P-kreatinin og U-kreatinin baserer sig stort set alle på enten et kemisk eller et enzymatisk analyseprincip. Kemisk analyseprincip Den traditionelle metode til bestemmelse af kreatinin er baseret på en reaktion beskrevet af Jaffé i 1886, hvor kreatinin reagerer med pikrinsyre i en basisk buffer under dannelse af et orange-rødt farvekompleks proportionalt med kreatinindholdet. Analysemetoden er ikke specifik for kreatinin. De talrige varianter af metoden overestimerer P-kreatinin med op til 30 µmol/l pga. tilstedeværelsen af interfererende pseudokromogener (non-kreatinin kromogener) i plasma (se note), der hos raske hovedsaligt består af proteiner [30-32]. Denne overestimering er af størst betydning ved kreatininværdier i området under 150 µmol/l. Herudover ses interferens fra en lang række stoffer som hovedsaligt bidrager til interferens ved sygdomstilstande f.eks. ketonstoffer (positiv interferens; overestimering af P-kreatinin med 40 µmol/l ved middelsvær ketoacidose), glukose (positiv interferens; P-glukose på 30 mmol/l medfører op til 12% overestimering af P-kreatinin), dopamin (negativ interferens), dobutamin (negativ interferens), bilirubiner (negativ interferens) og cisplatin (positiv interferens). For at mindske graden af interferens er de kommercielt tilgængelige Jaffe-metoder udviklet i talrige modifikationer med forskellige kalibreringsprincipper, reaktionstemperaturer, reagenskoncentrationer, aflæsningstidspunkter, anvendte bølgelængder, hjælpereagenser og måleprincipper (rate eller endpoint). Dette medfører, at der kan være betydelige forskelle i omfanget af interferens mellem de forskellige analysemetoder. Note: Jaffe-metoden er traditionelt blevet kalibreret ved 2-3 punkts kalibrering med en vandig 0- kalibrator sat til kreatininværdier 0 µmol/l. Det medfører, at man ved måling på en plasmaprøve med kreatininindhold tæt på 0 vil finde kreatininværdier på op til 30 µmol/l afhængig af analysemetoden pga. den positive interferens fra non-kreatinin kromogener i plasma. Afhængig af metoden til fastsættelse af kalibratorværdier for de øvrige kalibratorer vil afvigelsen på op til 30 µmol/l i forskelligt omfang gå igen ved højere værdier af kreatinin i plasma. Enzymatisk analyseprincip Det eneste alternativ til Jaffe-metoden, der har vundet indpas i rutinediagnostik, er enzymbaseret analysemetode, som findes i flere varianter. Alle metoder involverer en flertrinsreaktion, hvor det første trin specifikt omdanner kreatinin og det sidste leder til en proportional farveændring, der kan måles fotometrisk. Disse analysemetoder er generelt meget specifikke for kreatinin. Interferens fra bilirubin og askorbinsyre er et potentielt problem ved nogle metoder, men dette er i de kommercielt tilgængelige analysemetoder ofte løst ved tilsætning af hjælpereagenser. Enzymbaserede metoder 17

18 rummer således ikke problemet med positiv interferens ved lave kreatininværdier. For at få sammenlignelige værdier mellem Jaffe- og enzymbaserede-metoder har nogle diagnostikaleverandører valgt at kalibrere deres enzymmetoder så de giver værdier sammenlignelige med en traditionel Jaffe metode med deraf følgende overestimering i det lave område, andre har valgt at kalibrere enzymmetoder så de giver værdier sammenlignelige med ID-MS referencemetoden (se nedenfor). HPLC Analysemetoder baseret på HPLC kan udføres med høj analytisk specificitet, men egner sig ikke til rutinediagnostik. Standardisering Der ses en betydelig variation i P-kreatinin ved sammenligning mellem laboratorier [33;34]. En nødvendig forudsætning for at anvende en given formel til beregning af estimeret GFR er, at kreatininværdien der indgår i beregningen er bestemt med en metode, der giver samme værdier som den metode formlen er baseret på. Ligeledes skal et analyseresultat, der holdes op mod et referenceinterval eller en klinisk beslutningsgrænse bestemmes med en metode, der giver samme værdier som den metode referenceintervallet eller beslutningsgrænsen er baseret på. The National Kidney Disease Education Program (NKDEP) Laboratory Working Group har derfor i samarbejde med International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (IFCC), European Communities Confederation of Clinical Chemistry (EC4) og diagnostika-producenterne udarbejdet et standardiseringsprogram, der skal nedsætte mellem-laboratorie-variationen af kreatinin analyserne [35] samt efterfølgende opdateringer fra NKDEP. Bestemmelse af keatinin koncentrationer i plasma og urin kan udføres med høj præcision og specificitet ved hjælp af ID-MS teknik (isotope dilution mass spectrometry). The International Federation of Clinical Chemistry Joint Committee on Traceability in Laboratory Medicine har derfor godkendt en ID-MS metode som referencemetode til bestemmelse af den sande kreatininkoncentration i plasma. Målet er at gøre alle analysemetoder, der bruges til rutinebrug sporbare til referencemetoden. Det gennemføres ved at kalibratorværdierne på rutinemetoderne inkl. 0-kalibratoren tilskrives værdier, således at patientprøver målt ved referencemetoden giver samme værdier som prøver målt ved den pågældende rutinemetode. Bias og impræcision De to hovedbidrag til måleusikkerhed er bias (akkuratesse) og impræcision (reproducerbarhed). Bias er systematiske forskelle mellem målemetoder typisk pga. forskelle i kalibrering jf. forholdene beskrevet ovenfor. Impræcision er tilfældige analytiske forskelle der f.eks. kan skyldes fluktuation i fotometermålinger og afpipetteringer. National Kidney Disease Education Program (NKDEP) Laboratory Working Group har foreslået at krav til bias og impræcision for P-kreatinin i området fra 88,4-133 µmol/l skal være af en størrelse, der sikrer, at den relative fejl på beregning af estimeret GFR er mindre end 10% [35]. En metode, der overholder dette krav, kan f.eks. have en analytisk impræcision med SD< 7,1 µmol/l og en analytisk bias sammenlignet med ID-MS referencemetoden på maksimalt 4,4 µmol/l ved en P- kreatinin koncentration på 88,4 µmol/l. 18

19 Referenceintervaller P-kreatinin Referenceintervaller der anvendes på P-kreatinin skal være tilpasset analysemetoden. Typiske referenceintervaller anvendt på den ikke modificerede Jaffe-metode har for kvinder været μmol/l og for mænd μmol/l [36]. Efterhånden som metoderne til bestemmelse af P-kreatinin bliver mere ensartede og standardiserede vil de tilhørende referenceintervaller blive mindre metodeafhængige og niveauet vil være µmol/l lavere end de traditionelt anvendte. I det nordiske referenceinterval projekt [14] indgik fastsættelse af referenceinterval for P-kreatinin sporbart til ID-MS referencemetoden. Referencepopulationen bestod af voksne mellem 18 og 70 år (kvinder µmol/l, mænd µmol/l). Kreatininclearance ml/min [37]. Rekommandationer Bestemmelse af P-kreatinin skal foretages med en analysemetode, som er sporbar til en anerkendte referencemetode (isotop dilution mass spectometry, IDMS). P-kreatinin skal analyseres med enzymatisk metode eller en metode som er korrigeret for interferende substanser f.eks. ved kalibrering med plasmabaseret kreatininfri 0- punktskalibrator. Laboratorierne skal overholde internationale retningslinier for analytisk impræcision og bias for P-kreatinin. Hvis P-kreatinin-svar ledsages af et referenceinterval skal dette være alders (børn)- og kønskorriget og baseret på data, der er sporbare til referencemetoden for kreatinin. Referenceintervaller for kreatininclearance bestemmelse skal være baseret på data sporbare til referencemetoden til bestemmelse af kreatinin i plasma og urin. Kreatininclearancebestemmelse anbefales kun gennemført på patienter, hvor der kan gennemføres en sikker urinopsamling f.eks. intensivpatienter med blærekateter. egfr giver normalt et bedre mål for GFR end kreatininclearance bestemmelse. Laboratorierne bør altid rapportere en egfr sammen med et P-kreatinin svar på patienter > 18 år. egfr bør beregnes med den forkortede 4-variable MDRD formel uden racekorrektion. egfr skal rapporteres som den numeriske værdi ved egfr < end 90 ml/min/1,73m 2, ved værdier over 90 som GFR>=90 ml/min/1,73m 2. 19

20 Bestemmelse af nyrefunktion baseret på cystatin C Rationalet bag anvendelse af cystatin C målinger til vurdering af nyrefunktion Cystatin C er en proteinase inhibitor, der består af en non-glykosyleret polypeptid kæde med 120 aminosyrer med en molekylevægt på 13.4 kda [38]. Cystatin C produceres i alle kerneholdige celler med konstant hastighed, idet genet, der styrer produktionen af cystatin C, er et house-keeping gen [39]. På grund af den lave molekylvægt filtreres cystatin C frit i glomeruli, hvorefter det reabsorberes og kataboliseres i nyrernes proximale tubuli [40;41]. På grund af disse egenskaber opfylder cystatin C mange af kriterierne for en endogen markør for GFR [42]. Serum koncentrationen af cystatin C afhænger primært af GFR, og kan derfor anvendes som markør for GFR [43]. Koncentrationen af serum cystatin C er høj ved fødslen, og falder indenfor de første levemåneder [44]. Omkring 1 års alderen er koncentrationen af serum cystatin C konstant indtil omkring 60 års alderen, hvorefter cystatin C gradvist stiger, hvilket formentlig afspejler det fysiologiske tab af nyrefunktionen [44-46]. Cystatin C er uafhængig af muskelmassen [47] og er fundet at være uafhængig af køn i langt de fleste studier [45;47;48]. Cystatin C som markør for nyrefunktionen I 2002 viste en metaanalyse baseret på 54 studier, at cystatin C var en bedre markør for nyrefunktionen end P-kreatinin, hvor forfatterne primært forklarede forskellen med, at cystatin C var uafhængighed af muskelmassen [49]. Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion er cystatin C især en bedre markør for nyrefunktionen, idet selv små GFR ændringer afspejles i ændrede cystatin C værdier i modsætning til P-kreatinin [49-51]. Ældre mennesker har ofte en reduceret muskelmasse og cystatin C, der er uafhængig af muskelmassen, er en god markør for nyrefunktionen hos denne gruppe af patienter [52]. Koncentrationen af serum cystatin C stiger signifikant med alderen, hvilket nyligt er vist i et stort epidemiologisk studie, hvor 25 % af personer ældre end 70 år havde egfr baseret på P-kreatinin < 60 ml/ml/1,73 m 2 i modsætning til cystatin C, hvor 50 % af værdierne var forhøjede [53]. Cystatin C kan ligeledes anvendes som markør for nyrefunktionen hos øvrige patienter med reduceret muskelmasse herunder patienter med paraplegi [54], levercirrhose [55] samt hjerteinsufficiens [56]. Cystatin C kan anvendes som markør for nyrefunktionen hos børn, og i modsætning til P-kreatinin skal der ikke foretages korrektion for vægt, alder og køn [57;58]. Cystatin C er en lovende markør for GFR som supplement til eller erstatning for P-kreatinin dog med forbehold for de anførte fejlkilder. Cystatin C er specielt en interessant markør for GFR hos patienter med let reduceret nyrefunktion, børn samt hos patienter med reduceret muskelmasse herunder ældre patienter. Analysemetoder til bestemmelse af cystatin C Der findes aktuelt 3 kommercielt tilgængelige analyser til bestemmelse af cystatin C, der alle er hurtige, fuldautomatiske og anvendelige i daglig klinisk praksis. Alle 3 analyser er baseret på immunoassayes. Partikel koblet turbidimetrisk immunoassay 20

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for

Læs mere

Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere