S T A T I S T I K U D V A L G E T

Transkript

1 STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal

2 . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet effekten af multimedieskat mv.). I. kvartal var stigningen i timefortjenesten (inkl. genetillæg) på pct. for hele DA-området. Det er på linje med et teknisk referenceforløb baseret på de centrale overenskomster sidste forår (gældende fra. marts til 9. februar ). I. kvartal var lønstigningstakten i staten, pct., mens den var, pct. for ansatte i kommuner og regioner. De lave lønstigninger skal ses i lyset af, at parterne har aftalt en såkaldt nulløsning i. Som følge af reguleringsordningen vil de offentlige lønninger generelt følge den overordnede lønudvikling i den private sektor over tid. De øvrige medarbejderomkostninger bidrog med, pct.-point til stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i på DA-området. Højere lov- og aftalebestemte omkostninger kan øge de øvrige medarbejderomkostninger med ca., pct.-point i og, pct.-point i. Stigningen i medarbejderomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed har siden 99 generelt været højere i Danmark end i udlandet. I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark mod en stigning i udlandet på, pct. Lønudviklingen i udlandet var i første halvår marginalt højere end i Danmark. Tabet af lønkonkurrenceevne målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet var ½ pct.-point i og har siden 999 været pct.-point i gennemsnit om året. Korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er lønkonkurrenceevnen forringet med, pct.-point i gennemsnit pr. år siden 999 og forbedret med, pct.-point i. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er siden 999 blevet forringet med, pct. i gennemsnit om året over for udlandet og med, pct. over for euroområdet. Det afspejler en betydelig forringelse frem til og en forbedring i årene efter. I de internationale institutioners forårsprognoser forventes stigninger i de samlede medarbejderomkostninger i udlandet på ca., pct. i og,9 pct. i. Såvel EU-Kommissionen som OECD har varslet nedjusteringer af den internationale økonomiske vækst, og det kan få betydning for deres vurdering af lønstigningstakten i udlandet. Årsstigningstakten i forbrugerprisindekset er aftaget med godt ½ pct.- point de seneste fire måneder til, pct. i september, hvilket er det laveste niveau i og på samme niveau som september sidste år. Reallønnen på DA-området faldt pct. i. kvartal. I staten og kommunerne var reallønsfaldet på hhv., pct. og, pct. i. kvartal. I udlandet som helhed og i euroområdet er reallønnen i fremstillingsvirksomhed fra til steget med ca. pct. i gennemsnit om året mod pct. i de danske fremstillingsvirksomheder. Forskellen i reallønsstigninger afspejler hovedsageligt forskelle i lønstigninger, eftersom inflationen i gennemsnit har været nogenlunde ens i Danmark og udlandet.

3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra 98 nedsattes et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet, som fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august 999 blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august 998 er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Siden den. november har udvalget bestået af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige, DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks reviderede kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Bureau of Labor Statistics (BLS) opgørelse af medarbejderomkostninger 9. Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (september ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (august ). OECD s opgørelse af prisudviklingen i udlandet (juli ).

4 Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to grundlæggende lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger såsom overtid med videre, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en ekstra medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger.

5 . Lønudviklingen i Danmark Lønstigningstakten har ligget på godt pct. set over det seneste års tid, når der korrigeres for virkningen af multimedieskat og en måleteknisk fejl i statistikken som følge af ændrede branchekoder, som ikke afspejler en reel lønstigning. Stabiliseringen på et i dansk sammenhæng forholdsvist lavt niveau er sket efter, at lønstigningstakten aftog med ca. pct.-point fra sommeren 8, hvor ledigheden var usædvanligt lav, til foråret. I. kvartal var stigningen i timefortjenesten inkl. genetillæg pct. for hele DA-området, jf. tabel.. Stigningstakten dækker over en lønstigning på ca. ¼ pct. inden for fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv og en lønstigning på knap ¾ pct. inden for bygge- og anlæg. Udviklingen i genetillæg har ydet et lille positivt bidrag til stigningen i timefortjenesten det seneste års tid. Genetillæg er relativt konjunkturfølsomme og omfatter blandt andet overarbejdsbetaling. I. kvartal faldt bidraget fra genetillæg kraftigt for arbejdere, mens der ikke har været noget bidrag for funktionærer. Finansministeriets referenceforløb er baseret på de overenskomstmæssigt fastsatte satsændringer og en beregningsteknisk antagelse om procentuelt (fuldt relativt) gennemslag af ændringerne i overenskomsternes lønsatser og andre overenskomstelementer. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og det beregnede referenceforløb for den private sektor. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåde. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. Lønstigningerne i. kvartal var på linje med Finansministeriets referenceforløb, som for nuværende er baseret på overenskomsterne fra foråret, jf. figur.. Tabel.. Gennemsnitlig årlige procentvise stigning i timefortjenesten. 9. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt DA i alt...,,, ), ), ), ),, Arbejdere...,,,,,,,9, Funktionærer...,,,,,,8,, Fremstillingsvirksomhed...,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed...,9,,,,,,, Serviceprægede erhverv...,9,,,8,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik. ) Lønstigningstakten overvurderes ca., pct.-point som følge af indførelsen af multimedieskatten. ) Lønstigningstakten overvurderes ca., pct.-point, herunder ca., pct.-point som følge af indførelsen af multimedieskatten og ca., pct.-point som følge af ændrede branchekoder.

6 Statistikudvalgets Statusrapport Figur.. Timefortjeneste og teknisk referenceforløb på DA-området DA s StrukturStatistik DA s årlige StrukturStatistik bruger oplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik og dækker ca.. lønmodtagere eller ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er derimod baseret på en repræsentativ stikprøve på ca.. virksomheder, der dækker ca.. lønmodtagere. StrukturStatistikkens formål er at belyse lønstrukturen, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. StrukturStatistik viste en stigning i timefortjenesten ekskl. genetillæg på, pct. i mod pct. i 9, jf. tabel Satser Pension Andet Faktisk Faktisk (korrigeret) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på de i foråret indgåede overenskomster for. kvartal til og med. kvartal for fremstilling ( %), service ( %) samt bygge- og anlægssektoren ( %). Opgørelsen af referenceforløbet for de tre brancher er baseret på hhv. overenskomsten for industrien mellem DI og CO-industri overenskomsterne for hhv. transportområdet (DI og F) og handel (Dansk Erhverv og HK Handel), samt overenskomsterne mellem Dansk Byggeri og hhv. F og TIB. De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Lønstigningstakten i referenceforløbet er opgjort ekskl. genetillæg. Den korrigerede stigningstakt er beregnet som den faktiske lønstigning fratrukket effekten af multimedieskat og måleteknisk fejl som følge af ændrede branchekoder. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. For arbejdere er lønstigningstakten i aftaget med, pct.-point til, pct. i forhold til 9. Derimod steg stigningstakten for funktionærer fra, pct. i 9 til, pct. i. På brancheniveau aftog lønstigningstakten kraftigst inden for bygge- og anlægsvirksomhed fra,8 pct. i 9 til, pct. i og inden for fremstillingsvirksomhed fra,8 til, pct. Inden for serviceprægede erhverv steg lønstigningstakten fra, til,9 pct. Den opgjorte årsstigningstakt på, pct. i StrukturStatistik er ca. ½ pct.-point højere end den gennemsnitlige stigningstakt som opgjort i den kvartalsvise Konjunktur- Statistik for, når der her korrigeres for virkningen af multimedieskat og en beregningsteknisk bias som følge af nye arbejdsfunktionskoder. Forskellen mellem lønstigningstakten i de to statistikker skyldes blandt andet forskellige lønbegreber, idet uregelmæssige betalinger indgår i StrukturStatistikken, men ikke i KonjunkturStatistikken. Uregelmæssige betalinger omfatter blandt andet ferie, Tabel.. Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste eksklusive genetillæg. 8 9 Voksne lønmodtagere DA i alt...,,,8,,,,,, Funktionærer...,,,9,8,,,,, Arbejdere...,,,8,,,,,9, Fremstillingsvirksomhed...,9,,9,,,,,8, Bygge- og anlægsvirksomhed...,8,,,8,,,,8, Serviceprægede erhverv...,,,,,,,,,9 Kilde: DA s StrukturStatistik.

7 Statistikudvalgets Statusrapport fritvalg og sh-betalinger (søgnehelligdage), hvorfra der særligt i fremstillingserhvervene var forholdsvise store ændringer i. En anden forskel er KonjunkturStatistikkens anvendelse af faste vægte på branche, arbejdsfunktion og ansættelsesvilkår, så ændringer i sammensætningen af ansatte i virksomhederne fra et år til et andet ikke påvirker lønstigningstakterne i større omfang. StrukturStatistikken er derimod summarisk og derfor vil ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen påvirke den opgjorte lønstigningstakt. En tredje forskel er omfanget af datagrundlaget. I KonjunkturStatistikken er lønstigningstakten som nævnt baseret på en repræsentativ stikprøve blandt DA s medlemsvirksomheder, mens StrukturStatistikken omfatter alle medlemsvirksomheder. En fjerde forskel er metoden til beregning af stigningstakterne i de to statistikker. I StrukturStatistikken medtages desuden ændringer i løn under fravær, som kun delvist indgår i KonjunkturStatistikken. Danmarks Statistik Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigningstakt i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde,8 pct. i. kvartal, hvilket er, pct.-point lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur.. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser følger sædvanligvis hinanden tæt. DS opgørelse af den kvartalsvise udvikling i lønstigningstakten er i højere grad påvirket af ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen end DA s KonjunkturStatistik, men Årsstigningen i KonjunkturStatistikken er produktet af fire på hinanden følgende indekserede kvartalsstigningstakter (hvilket ca. svarer til summen af de fire kvartalsstigningstakter). Årsstigningen i StrukturStatistikken beregnes ved ændringen i gennemsnitsløn i forhold til det forudgående år. de to statistikker angiver samme tendens for lønudviklingen. De offentlige lønstigninger har været præget af store udsving de seneste år, jf. figur.. Det afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af reguleringsordningen. Figur.. Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Privat Kommuner Stat Kilde: Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, staten og kommunerne. Anm.: Lønstigningstakten i den private sektor overvurderes med ca., pct.-point i som følge af multimedieskatten. For den offentlige sektor er effekten af multimedieskatten usikker. Lønstigningstakten i staten aftog til, pct. i. kvartal, jf. figur.. Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i staten Referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster.

8 8 Statistikudvalgets Statusrapport I kommuner og regioner under ét udgjorde stigningstakten for timelønnen, pct. i. kvartal, jf. figur.. Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommunerne Referenceforløb Faktisk 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster for kommunerne. Det er implicit antaget, at den faktiske lønudvikling i kommunerne svarer til udviklingen for kommuner og regioner under ét. I starten af blev der indgået -årige overenskomstaftaler på det offentlige område for perioden. april til. marts. De lave offentlige lønstigninger på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af, at parterne har aftalt en såkaldt nulløsning i. Den offentlige lønudvikling har generelt afspejlet profilen for de overenskomstaftalte lønreguleringer, herunder udmøntning fra reguleringsordningen. I staten har den faktiske lønudvikling dog historisk set ligget højere end referenceforløbet med en gennemsnitlig reststigning (som er forskellen mellem de faktiske lønstigninger og de overenskomstaftalte stigninger) på,9 pct. siden, jf. figur.. I kommuner og regioner har reststigningen gennemsnitligt ligget omkring nul, jf. figur.. Dette forhold afspejler primært, at referenceforløbet har været lavere i staten end på det kommunale/regionale område, mens den faktiske lønudvikling har været omtrent ens. Indførelsen af nye lønsystemer i staten og kommunerne har siden 99 betydet, at en større andel af lønnen forhandles lokalt. Det kan blandt andet medvirke til mindre sammenfald mellem de centralt aftalte og de faktiske lønstigninger. Lønstigningstakten i den private sektor har været højere end i den kommunale sektor siden. kvartal. I. kvartal var lønstigningstakten i den private sektor også højere end i staten. Forud herfor har lønstigningerne i staten og kommuner/regioner været højere end i den private sektor i en periode på - år. Set over en længere periode er der en tendens til, at de private og offentlige lønstigninger er af nogenlunde samme størrelsesorden, jf. figur.. Fra begyndelsen af til og med. kvartal er lønningerne i den private og offentlige sektor således steget med i størrelsesordenen - pct. Figur.. Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område. Indeks (k=) 9 8 Indeks (k=) Privat Stat Kommune Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten pr. præsteret time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik.

9 9 Statistikudvalgets Statusrapport Der kan fra tid til anden være væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter i den offentlige og den private sektor. Som følge af reguleringsordningen som både kan have en negativ og en positiv udmøntning vil de offentlige lønninger generelt følge den overordnede lønudvikling i den private sektor over tid. Reguleringsordningen er en del af de offentlige overenskomster. Reallønsudviklingen i Danmark Siden forrige års statusrapport har stigende inflation været hovedforklaringen på lavere reallønsstigninger. Gennem hele har virkningen af forhøjelserne af afgifterne fra Forårspakke. givet anledning til højere inflation og dermed lavere realløn. Reallønnen på DA-området faldt med pct. i. kvartal, hvor den i. kvartal faldt med, pct., jf. figur.. Nedgangen i lønstigningstakten fra. kvartal til. kvartal skyldes overvejende bortfaldet af effekten af multimedieskat og måleteknisk fejl. Figur.. Vækst i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS s forbrugerprisindeks Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten og kommunerne var ændringen i reallønnen på hhv. -, pct. og -, pct. i. kvartal, jf. figur Der kan forekomme særlige udsving i de kvartalsvise stigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilen, efterreguleringer og volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På længere sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Figur.. Vækst i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindekset Privat Kommuner Stat Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af omkostningselementerne. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg steg med, pct.-point til,8 pct. i ifølge StrukturStatistikken. Det er samtidig, pct.-point højere end stigningen i timefortjenesten. Det afspejler blandt andet øget bidrag til Lønmodtagernes Garantifond. I ventes de samlede medarbejderomkostninger at stige, pct.-point mere end timefortjenesten. Stigningen i de øvrige medarbejderomkostninger kan overvejende henføres til et højere bidrag til Arbejdsgi-

10 Statistikudvalgets Statusrapport vernes Elevrefusion (AER), en lavere godtgørelse ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) samt højere deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse. I kan de samlede medarbejderomkostninger stige med, pct.-point mere end timefortjenesten, hvilket primært skyldes en udvidelse af arbejdsgiverperioden i forbindelse med betaling af sygedagpenge fra tre uger til fire uger og to dage. Det skal understreges, at finanslovsforslaget for er fremlagt af den nuværende regering, men de annoncerede ændringsforslag kendes ikke.. Lønudviklingen i udlandet Stigningstakten i lønomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed har siden 99 generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur.. Figur.. Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, fremstillingsvirksomhed Forskel Danmark Udlandet Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Kilde: BLS og DA s internationale lønstatistik. I var stigningen i de samlede lønomkostninger i fremstillingssektoren ½ pct.- point lavere i udlandet end i Danmark opgjort på basis af tal fra OECD og DA, jf. tabel.. I euroområdet var stigningstakten knap ½ pct.-point lavere end i Danmark i. Lønudviklingen i udlandet var i første halvår marginalt højere end i Danmark. I EU-Kommissionens seneste prognose fra foråret ventes en vækst i udlandets samlede medarbejderomkostninger på, og,8 pct. i hhv. og. OECD forventer i sin forårsprognose stigninger i medarbejderomkostningerne i udlandet på, pct. i og,9 pct. i, jf. tabel.. Tabel. Skøn for medarbejderomkostninger i udlandet. EU-Kommissionen,,8 OECD,,9 Kilde: EU-Kommissionen, forår og OECD, Economic Outlook, no. 89 og egne beregninger. Såvel EU-Kommissionen som OECD har varslet nedjusteringer af den internationale økonomiske vækst, og det kan få betydning for deres vurdering af lønstigningstakten i udlandet, når de offentliggør deres efterårsprognoser senere på året. Reallønsudvikling Reallønnen er i de seneste år steget mere i Danmark end i udlandet inden for fremstillingsindustri, jf. tabel.. I var reallønsudviklingen i udlandet ( pct.) dog lidt større end i Danmark (,8 pct.). I perioden - er reallønnen i gennemsnit steget med,8 pct. i Danmark mod godt pct. i udlandet som helhed. Euroområdets reallønsstigning lå i på, pct. Den gennemsnitlige reallønstigning i euroområdet i perioden til var,9 pct.. Lønkonkurrenceevnen I gennemsnit har den samlede danske omkostningsudvikling, målt ved de samlede

11 Statistikudvalgets Statusrapport medarbejderomkostninger, ligget på knap pct. om året i perioden 999 til, jf. tabel.. Tabel.. Lønudvikling og lønkonkurrenceevne, fremstillingsvirksomhed. Gnst Årlig stigning i pct Danmark Lønomkostninger pr. time )...,9,,,9,,8,,,, Enhedslønomkostninger )...,8,,9 -,,8,, -,, -8, Reallønninger...,8,8,9,,8,9,9,9,9,8 Udlandet Lønomkostninger pr. time...,9,,,8,,,,,, ) Lønkonkurrenceevne (forskel i lønstigninger)...,,,,,,,,,, - Effektiv kronekurs...,,9,, -,,,,,9 -, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne... -, -, -, -, -,8 -, -,8 -, -,, Enhedslønomkostninger..., -, -, -, -, -, -,,8 9, -, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne (enhedslønomkostninger) -, -, -, -, -, -, -,9,,, Reallønninger...,,,8,,,, -,,, Euroområdet Lønomkostninger pr. time...,8,,,,8,,,,,8 ) Lønkonkurrenceevne (forskel i lønstigninger)...,,,,9,8,,,,, - Kronekurs ift. euroområdet.., -,,,,, -,, -,, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne ift. euroområdet... -, -,8 -, -, -, -, -, -, -, -, Enhedslønomkostninger...,, -, -, -, -, -,8,9, -,9 Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne (enhedslønomkostninger) -, -, -, -, -, -, -,9,,, ift. euroområdet Reallønninger...,9,,, -,,9,,,, Anm.: Lønomkostninger pr. time er opgjort som samlede medarbejderomkostninger. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i fremstilling (defineret som industri samt energi og vandforsyning) i forhold til bruttoværditilvæksten ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab. For udlandet anvendes tal fra OECD. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Reallønsstigningerne angiver stigningen i lønomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets og euroområdets reallønsstigninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter reallønsstigningen er beregnet. Væksten fra 999 til er indeholdt i den gennemsnitlige vækst. ) Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i fremstillingsvirksomhed som angivet i DA's Internationale Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. ) Fremstilling er beregnet pba. det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab for. kvartal pga. ændringer i brancheinddelingen i det reviderede. ) Da der ikke er offentliggjort BLS tal for de samlede medarbejderomkostninger for benyttes udviklingen i timefortjenesten opgjort i OECD s og DA s internationale lønstatistik. Det antages implicit, at udviklingen i medarbejderomkostningerne er den samme som i timefortjenesten i. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Nationalbanken og Danmarks Statistik.

12 Statistikudvalgets Statusrapport I udlandet som helhed og euroområdet har udviklingen i medarbejderomkostningerne ligget på hhv.,9 og,8 pct. i gennemsnit i samme periode. Forskellen i de nominelle ændringer i medarbejderomkostningerne i forhold til udlandet har således udgjort pct.-point i gennemsnit om året i perioden I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark mod en stigning i udlandet på, pct. Den relativt højere omkostningsstigning i Danmark i perioden siden 999 har isoleret set svækket den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne. Samtidig har den effektive kronekurs i gennemsnit været stigende fra 999 og frem til og med 9 og har således også bidraget til at forringe den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i denne periode. Den effektive kronekurs deprecierede ½ pct. fra 9 og, og kronekursen er foreløbigt deprecieret knap ¼ pct. fra til. Siden 999 og frem til og med er den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i gennemsnit blevet forringet med knap ½ pct. om året. Over for euroområdet er lønkonkurrenceevnen i samme periode blevet forringet med godt pct. i gennemsnit om året. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er siden 999 blevet forringet med, pct. i gennemsnit om året over for udlandet og med, pct. over for euroområdet. Det afspejler en betydelig forringelse frem til og en forbedring i årene efter, jf. figur.. Det bemærkes, at medarbejderomkostninger er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostninger er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Figur.. Udvikling i lønkonkurrenceevnen (akkumuleret) siden (målt ved relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed) Enhedslønomkostninger Kronekurs Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Samtidig har beskæftigelsen generelt været høj. Beskæftigelsen var særlig høj i forbindelse med den kraftige højkonjunktur fra til 8, men er siden faldet markant i forbindelse med den dybe, internationale økonomiske krise. Der har også været overskud på betalingsbalancen over perioden -. En del af overskuddet kan dog henføres til energiproduktionen i Nordsøen og en væsentlig forbedring af nettoformueindkomsten over for udlandet. Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsvise nationalregnskabstal på brancheniveau frem til og med. kvartal. På baggrund af udviklingen i arbejdstimer pr. år kan væksten i timeproduktiviteten (brut-

13 Statistikudvalgets Statusrapport toværditilvæksten pr. arbejdstime) for de private byerhverv opgøres til, pct. i efter et fald på, pct.-point året før, jf. tabel.. Mandeproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i private byerhverv steg med, pct. i. I perioden 999- har den gennemsnitlige stigning været hhv.,8 pct. i timeproduktiviteten og, pct. i mandeproduktiviteten inden for private byerhverv. Det afspejler særligt et markant fald i produktiviteten i -9. Det kvartalsvise nationalregnskab viste en årsstigning i mandeproduktiviteten i første halvdel af på ca. pct. inden for fremstilling og ca. ¾ pct. inden for private byerhverv efter kraftige stigninger det foregående år på hhv. ½ og ¼ pct. Produktivitetsfaldet i og 8 medvirkede til en kraftig stigning i enhedslønomkostningerne på knap ca. pct. i de to år. I faldt enhedslønomkostningerne godt ½ pct. For opgørelsen af både produktivitet og enhedslønomkostninger gælder, at der bør tages forbehold for revisioner i de foreløbige nationalregnskaber. Opgørelsen har historisk været genstand for store revisioner og skal fortolkes med nogen forsigtighed.. Prisudviklingen i Danmark Årsstigningstakten i forbrugerprisindekset er aftaget godt ½ pct.-point de seneste fire måneder til ½ pct. i september, hvilket er det laveste niveau i år og på samme niveau som september, figur.. Figur.. Forbruger- og nettoprisinflation samt kerneinflation, årsstigningstakt. Kilde: 8 9 Forbrugerprisinflation Nettoprisinflation Kerneinflation Danmarks Statistik. Inflationsniveauet er fortsat relativt højt og afspejler hovedsageligt prisudviklingen på energi, som har bidraget med mellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede forbrugerprisinflation i indeværende år, selv om energivarer kun udgør ca. pct. af forbrugerprisindekset. Kerneinflationen målt ved forbrugerprisinflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer har ligget mellem ¾ og ½ pct. det seneste år. Kerneinflationen giver et bedre billede af det underliggende inflati- Tabel.. Produktivitetsudviklingen, private byerhverv. Gns Private byerhverv - Timeproduktivitet...,8,,,,9 -, -,9 -,, - Mandeproduktivitet...,,,,, -, -, -,9, - Enhedslønomkostninger...,,8,,8,,,, -, Anm.: Ændringen i time- og mandeproduktiviteten belyser udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten, angivet som værditilvæksten pr. time hhv. pr. beskæftiget. De private byerhverv svarer til den private sektor fratrukket søtransport, landbrug, energi samt boligbenyttelse. Stigningen i enhedslønomkostningerne kan ikke sammenlignes direkte med stigningstakterne som opgjort i DA s StrukturStatistik eller Konjunktur- Statistik, idet enhedslønomkostningerne her er beregnet som den årlige stigning i forholdet mellem lønsummen og bruttoværditilvæksten i private byerhverv baseret på nationalregnskabet. Væksten fra 999 til er indeholdt i den gennemsnitlige vækst. Kilde: Danmarks Statistik.

14 Statistikudvalgets Statusrapport onspres i økonomien. Varepriserne har bidraget kraftigst til bevægelserne for inflationen, mens tjenesteinflationen sædvanligvis er mere konstant. Tjenesteinflationen har været nogenlunde stabil det seneste år og var, pct. i september i år, mens vareinflationen var,8 pct. Prisen på råolie har generelt været aftagende siden april i år, hvor den toppede på samme høje niveau som i starten af 8. Udviklingen i olieprisen påvirker både forbrugerprisen på brændstof og brændsel, men gennemslaget er størst for brændstof. Forbrugerprisen på brændstof er steget pct. siden sidste efterår. Figur.. Engros- og råvareprisinflation og den effektive kronekurs Kilde: Indeks 98= 8 9 Engrosprisinflation Råvareprisinflation Effektiv kronekurs (h. akse) Danmarks Statistik og Nationalbanken Virkningen af forhøjelsen af afgifterne pr.. januar på blandt andet tobak, usunde fødevarer og energi i medfør af Forårspakke. er bortfaldet i januar, hvilket har reduceret forbrugerprisinflationen i indeværende år. Bidraget fra den ekstra afgiftsforhøjelse på tobak i juli er desuden bortfaldet i juli i år. Derimod er en afgift på mættet fedt trådt i kraft pr.. oktober. Den effektive kronekurs er deprecieret det seneste halve år, men er samlet set apprecieret med ¾ pct. i indeværende år, jf. figur.. En styrkelse af kronekursen medfører isoleret set, at prisen på varer fra udlandet mindskes. Engrosprisindekset har ligget nogenlunde stabilt det seneste halve år efter at have været stigende siden begyndelsen af 9. Udviklingen var særligt kraftig i årets første tre måneder med en gennemsnitlig månedlig stigning på godt ¼ pct., hvilket blandt andet skyldes, at indekset i højere grad end forbrugerprisindekset afspejler udviklingen i olieprisen.. Prisudviklingen i euroområdet og konvergens Inflationstakten i euroområdet har været aftagende de seneste fire måneder til ½ pct. i august. Inflationen toppede på,8 pct. i april efter en stigning fra et historisk lavt niveau på -, pct. i juli 9, jf. figur.. Inflationen i Danmark har i gennemsnit ligget på niveau med euroområdet siden. Prisudviklingen i euroområdet er påvirket af omtrent de samme drivkræfter som i Danmark. I august i år var inflationen i Danmark, pct.-point lavere end i euroområdet. Figur.. Inflationen i Danmark og euroområdet. - Kilde: 8 9 Danmark Euroområdet Eurostat og egne beregninger. Den danske kerneinflation ligger dog fortsat over euroområdet og har over det seneste år -

15 Statistikudvalgets Statusrapport gennemsnitligt været godt ½ pct.-point højere. Danmark har generelt overholdt ØMUkonvergenskriteriet for inflation med pæn margin siden december, jf. figur.. Figur. Konvergenskriterium og dansk HICPinflation (-mdrs. gennemsnit). 8 9 Konvergenskriterium HICP-inflation Kilde: Eurostat og egne beregninger. Ifølge konvergenskriteriet må inflationen målt ved den årlige stigningstakt i HICP-indekset i gennemsnit over de seneste måneder ikke være mere end, pct.-point højere end gennemsnittet for de tre EU-lande med den laveste inflation. I Finansministeriets beregning af konvergenskriteriet indgår ikke lande med negative inflationsrater, eftersom Kommissionen hidtil har ekskluderet deflationslande i sine beregninger. Det gælder dog kun lande med negative inflationsrater i det samlede - måneders glidende gennemsnit og ikke i de enkelte måneder. Finansministeriets beregning af inflationskriteriet vil ikke nødvendigvis være sammenfaldende med Kommissionens. Det afhænger af fortolkningen af Traktatens bestemmelser, herunder med hensyn til hvilke lande, der indgår i beregningen af kriteriet under hensyntagen til definitionen af prisstabilitet.