S T A T I S T I K U D V A L G E T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S T A T I S T I K U D V A L G E T"

Transkript

1 STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal

2 . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet effekten af multimedieskat mv.). I. kvartal var stigningen i timefortjenesten (inkl. genetillæg) på pct. for hele DA-området. Det er på linje med et teknisk referenceforløb baseret på de centrale overenskomster sidste forår (gældende fra. marts til 9. februar ). I. kvartal var lønstigningstakten i staten, pct., mens den var, pct. for ansatte i kommuner og regioner. De lave lønstigninger skal ses i lyset af, at parterne har aftalt en såkaldt nulløsning i. Som følge af reguleringsordningen vil de offentlige lønninger generelt følge den overordnede lønudvikling i den private sektor over tid. De øvrige medarbejderomkostninger bidrog med, pct.-point til stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i på DA-området. Højere lov- og aftalebestemte omkostninger kan øge de øvrige medarbejderomkostninger med ca., pct.-point i og, pct.-point i. Stigningen i medarbejderomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed har siden 99 generelt været højere i Danmark end i udlandet. I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark mod en stigning i udlandet på, pct. Lønudviklingen i udlandet var i første halvår marginalt højere end i Danmark. Tabet af lønkonkurrenceevne målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet var ½ pct.-point i og har siden 999 været pct.-point i gennemsnit om året. Korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er lønkonkurrenceevnen forringet med, pct.-point i gennemsnit pr. år siden 999 og forbedret med, pct.-point i. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er siden 999 blevet forringet med, pct. i gennemsnit om året over for udlandet og med, pct. over for euroområdet. Det afspejler en betydelig forringelse frem til og en forbedring i årene efter. I de internationale institutioners forårsprognoser forventes stigninger i de samlede medarbejderomkostninger i udlandet på ca., pct. i og,9 pct. i. Såvel EU-Kommissionen som OECD har varslet nedjusteringer af den internationale økonomiske vækst, og det kan få betydning for deres vurdering af lønstigningstakten i udlandet. Årsstigningstakten i forbrugerprisindekset er aftaget med godt ½ pct.- point de seneste fire måneder til, pct. i september, hvilket er det laveste niveau i og på samme niveau som september sidste år. Reallønnen på DA-området faldt pct. i. kvartal. I staten og kommunerne var reallønsfaldet på hhv., pct. og, pct. i. kvartal. I udlandet som helhed og i euroområdet er reallønnen i fremstillingsvirksomhed fra til steget med ca. pct. i gennemsnit om året mod pct. i de danske fremstillingsvirksomheder. Forskellen i reallønsstigninger afspejler hovedsageligt forskelle i lønstigninger, eftersom inflationen i gennemsnit har været nogenlunde ens i Danmark og udlandet.

3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra 98 nedsattes et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet, som fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august 999 blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august 998 er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Siden den. november har udvalget bestået af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige, DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks reviderede kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Bureau of Labor Statistics (BLS) opgørelse af medarbejderomkostninger 9. Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (september ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (august ). OECD s opgørelse af prisudviklingen i udlandet (juli ).

4 Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to grundlæggende lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger såsom overtid med videre, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en ekstra medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger.

5 . Lønudviklingen i Danmark Lønstigningstakten har ligget på godt pct. set over det seneste års tid, når der korrigeres for virkningen af multimedieskat og en måleteknisk fejl i statistikken som følge af ændrede branchekoder, som ikke afspejler en reel lønstigning. Stabiliseringen på et i dansk sammenhæng forholdsvist lavt niveau er sket efter, at lønstigningstakten aftog med ca. pct.-point fra sommeren 8, hvor ledigheden var usædvanligt lav, til foråret. I. kvartal var stigningen i timefortjenesten inkl. genetillæg pct. for hele DA-området, jf. tabel.. Stigningstakten dækker over en lønstigning på ca. ¼ pct. inden for fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv og en lønstigning på knap ¾ pct. inden for bygge- og anlæg. Udviklingen i genetillæg har ydet et lille positivt bidrag til stigningen i timefortjenesten det seneste års tid. Genetillæg er relativt konjunkturfølsomme og omfatter blandt andet overarbejdsbetaling. I. kvartal faldt bidraget fra genetillæg kraftigt for arbejdere, mens der ikke har været noget bidrag for funktionærer. Finansministeriets referenceforløb er baseret på de overenskomstmæssigt fastsatte satsændringer og en beregningsteknisk antagelse om procentuelt (fuldt relativt) gennemslag af ændringerne i overenskomsternes lønsatser og andre overenskomstelementer. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og det beregnede referenceforløb for den private sektor. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåde. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. Lønstigningerne i. kvartal var på linje med Finansministeriets referenceforløb, som for nuværende er baseret på overenskomsterne fra foråret, jf. figur.. Tabel.. Gennemsnitlig årlige procentvise stigning i timefortjenesten. 9. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt DA i alt...,,, ), ), ), ),, Arbejdere...,,,,,,,9, Funktionærer...,,,,,,8,, Fremstillingsvirksomhed...,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed...,9,,,,,,, Serviceprægede erhverv...,9,,,8,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik. ) Lønstigningstakten overvurderes ca., pct.-point som følge af indførelsen af multimedieskatten. ) Lønstigningstakten overvurderes ca., pct.-point, herunder ca., pct.-point som følge af indførelsen af multimedieskatten og ca., pct.-point som følge af ændrede branchekoder.

6 Statistikudvalgets Statusrapport Figur.. Timefortjeneste og teknisk referenceforløb på DA-området DA s StrukturStatistik DA s årlige StrukturStatistik bruger oplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik og dækker ca.. lønmodtagere eller ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er derimod baseret på en repræsentativ stikprøve på ca.. virksomheder, der dækker ca.. lønmodtagere. StrukturStatistikkens formål er at belyse lønstrukturen, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. StrukturStatistik viste en stigning i timefortjenesten ekskl. genetillæg på, pct. i mod pct. i 9, jf. tabel Satser Pension Andet Faktisk Faktisk (korrigeret) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på de i foråret indgåede overenskomster for. kvartal til og med. kvartal for fremstilling ( %), service ( %) samt bygge- og anlægssektoren ( %). Opgørelsen af referenceforløbet for de tre brancher er baseret på hhv. overenskomsten for industrien mellem DI og CO-industri overenskomsterne for hhv. transportområdet (DI og F) og handel (Dansk Erhverv og HK Handel), samt overenskomsterne mellem Dansk Byggeri og hhv. F og TIB. De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Lønstigningstakten i referenceforløbet er opgjort ekskl. genetillæg. Den korrigerede stigningstakt er beregnet som den faktiske lønstigning fratrukket effekten af multimedieskat og måleteknisk fejl som følge af ændrede branchekoder. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. For arbejdere er lønstigningstakten i aftaget med, pct.-point til, pct. i forhold til 9. Derimod steg stigningstakten for funktionærer fra, pct. i 9 til, pct. i. På brancheniveau aftog lønstigningstakten kraftigst inden for bygge- og anlægsvirksomhed fra,8 pct. i 9 til, pct. i og inden for fremstillingsvirksomhed fra,8 til, pct. Inden for serviceprægede erhverv steg lønstigningstakten fra, til,9 pct. Den opgjorte årsstigningstakt på, pct. i StrukturStatistik er ca. ½ pct.-point højere end den gennemsnitlige stigningstakt som opgjort i den kvartalsvise Konjunktur- Statistik for, når der her korrigeres for virkningen af multimedieskat og en beregningsteknisk bias som følge af nye arbejdsfunktionskoder. Forskellen mellem lønstigningstakten i de to statistikker skyldes blandt andet forskellige lønbegreber, idet uregelmæssige betalinger indgår i StrukturStatistikken, men ikke i KonjunkturStatistikken. Uregelmæssige betalinger omfatter blandt andet ferie, Tabel.. Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste eksklusive genetillæg. 8 9 Voksne lønmodtagere DA i alt...,,,8,,,,,, Funktionærer...,,,9,8,,,,, Arbejdere...,,,8,,,,,9, Fremstillingsvirksomhed...,9,,9,,,,,8, Bygge- og anlægsvirksomhed...,8,,,8,,,,8, Serviceprægede erhverv...,,,,,,,,,9 Kilde: DA s StrukturStatistik.

7 Statistikudvalgets Statusrapport fritvalg og sh-betalinger (søgnehelligdage), hvorfra der særligt i fremstillingserhvervene var forholdsvise store ændringer i. En anden forskel er KonjunkturStatistikkens anvendelse af faste vægte på branche, arbejdsfunktion og ansættelsesvilkår, så ændringer i sammensætningen af ansatte i virksomhederne fra et år til et andet ikke påvirker lønstigningstakterne i større omfang. StrukturStatistikken er derimod summarisk og derfor vil ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen påvirke den opgjorte lønstigningstakt. En tredje forskel er omfanget af datagrundlaget. I KonjunkturStatistikken er lønstigningstakten som nævnt baseret på en repræsentativ stikprøve blandt DA s medlemsvirksomheder, mens StrukturStatistikken omfatter alle medlemsvirksomheder. En fjerde forskel er metoden til beregning af stigningstakterne i de to statistikker. I StrukturStatistikken medtages desuden ændringer i løn under fravær, som kun delvist indgår i KonjunkturStatistikken. Danmarks Statistik Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigningstakt i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde,8 pct. i. kvartal, hvilket er, pct.-point lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur.. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser følger sædvanligvis hinanden tæt. DS opgørelse af den kvartalsvise udvikling i lønstigningstakten er i højere grad påvirket af ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen end DA s KonjunkturStatistik, men Årsstigningen i KonjunkturStatistikken er produktet af fire på hinanden følgende indekserede kvartalsstigningstakter (hvilket ca. svarer til summen af de fire kvartalsstigningstakter). Årsstigningen i StrukturStatistikken beregnes ved ændringen i gennemsnitsløn i forhold til det forudgående år. de to statistikker angiver samme tendens for lønudviklingen. De offentlige lønstigninger har været præget af store udsving de seneste år, jf. figur.. Det afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af reguleringsordningen. Figur.. Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Privat Kommuner Stat Kilde: Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, staten og kommunerne. Anm.: Lønstigningstakten i den private sektor overvurderes med ca., pct.-point i som følge af multimedieskatten. For den offentlige sektor er effekten af multimedieskatten usikker. Lønstigningstakten i staten aftog til, pct. i. kvartal, jf. figur.. Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i staten Referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster.

8 8 Statistikudvalgets Statusrapport I kommuner og regioner under ét udgjorde stigningstakten for timelønnen, pct. i. kvartal, jf. figur.. Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommunerne Referenceforløb Faktisk 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster for kommunerne. Det er implicit antaget, at den faktiske lønudvikling i kommunerne svarer til udviklingen for kommuner og regioner under ét. I starten af blev der indgået -årige overenskomstaftaler på det offentlige område for perioden. april til. marts. De lave offentlige lønstigninger på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af, at parterne har aftalt en såkaldt nulløsning i. Den offentlige lønudvikling har generelt afspejlet profilen for de overenskomstaftalte lønreguleringer, herunder udmøntning fra reguleringsordningen. I staten har den faktiske lønudvikling dog historisk set ligget højere end referenceforløbet med en gennemsnitlig reststigning (som er forskellen mellem de faktiske lønstigninger og de overenskomstaftalte stigninger) på,9 pct. siden, jf. figur.. I kommuner og regioner har reststigningen gennemsnitligt ligget omkring nul, jf. figur.. Dette forhold afspejler primært, at referenceforløbet har været lavere i staten end på det kommunale/regionale område, mens den faktiske lønudvikling har været omtrent ens. Indførelsen af nye lønsystemer i staten og kommunerne har siden 99 betydet, at en større andel af lønnen forhandles lokalt. Det kan blandt andet medvirke til mindre sammenfald mellem de centralt aftalte og de faktiske lønstigninger. Lønstigningstakten i den private sektor har været højere end i den kommunale sektor siden. kvartal. I. kvartal var lønstigningstakten i den private sektor også højere end i staten. Forud herfor har lønstigningerne i staten og kommuner/regioner været højere end i den private sektor i en periode på - år. Set over en længere periode er der en tendens til, at de private og offentlige lønstigninger er af nogenlunde samme størrelsesorden, jf. figur.. Fra begyndelsen af til og med. kvartal er lønningerne i den private og offentlige sektor således steget med i størrelsesordenen - pct. Figur.. Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område. Indeks (k=) 9 8 Indeks (k=) Privat Stat Kommune Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten pr. præsteret time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik.

9 9 Statistikudvalgets Statusrapport Der kan fra tid til anden være væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter i den offentlige og den private sektor. Som følge af reguleringsordningen som både kan have en negativ og en positiv udmøntning vil de offentlige lønninger generelt følge den overordnede lønudvikling i den private sektor over tid. Reguleringsordningen er en del af de offentlige overenskomster. Reallønsudviklingen i Danmark Siden forrige års statusrapport har stigende inflation været hovedforklaringen på lavere reallønsstigninger. Gennem hele har virkningen af forhøjelserne af afgifterne fra Forårspakke. givet anledning til højere inflation og dermed lavere realløn. Reallønnen på DA-området faldt med pct. i. kvartal, hvor den i. kvartal faldt med, pct., jf. figur.. Nedgangen i lønstigningstakten fra. kvartal til. kvartal skyldes overvejende bortfaldet af effekten af multimedieskat og måleteknisk fejl. Figur.. Vækst i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS s forbrugerprisindeks Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten og kommunerne var ændringen i reallønnen på hhv. -, pct. og -, pct. i. kvartal, jf. figur Der kan forekomme særlige udsving i de kvartalsvise stigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilen, efterreguleringer og volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På længere sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Figur.. Vækst i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindekset Privat Kommuner Stat Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af omkostningselementerne. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg steg med, pct.-point til,8 pct. i ifølge StrukturStatistikken. Det er samtidig, pct.-point højere end stigningen i timefortjenesten. Det afspejler blandt andet øget bidrag til Lønmodtagernes Garantifond. I ventes de samlede medarbejderomkostninger at stige, pct.-point mere end timefortjenesten. Stigningen i de øvrige medarbejderomkostninger kan overvejende henføres til et højere bidrag til Arbejdsgi-

10 Statistikudvalgets Statusrapport vernes Elevrefusion (AER), en lavere godtgørelse ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) samt højere deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse. I kan de samlede medarbejderomkostninger stige med, pct.-point mere end timefortjenesten, hvilket primært skyldes en udvidelse af arbejdsgiverperioden i forbindelse med betaling af sygedagpenge fra tre uger til fire uger og to dage. Det skal understreges, at finanslovsforslaget for er fremlagt af den nuværende regering, men de annoncerede ændringsforslag kendes ikke.. Lønudviklingen i udlandet Stigningstakten i lønomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed har siden 99 generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur.. Figur.. Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, fremstillingsvirksomhed Forskel Danmark Udlandet Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Kilde: BLS og DA s internationale lønstatistik. I var stigningen i de samlede lønomkostninger i fremstillingssektoren ½ pct.- point lavere i udlandet end i Danmark opgjort på basis af tal fra OECD og DA, jf. tabel.. I euroområdet var stigningstakten knap ½ pct.-point lavere end i Danmark i. Lønudviklingen i udlandet var i første halvår marginalt højere end i Danmark. I EU-Kommissionens seneste prognose fra foråret ventes en vækst i udlandets samlede medarbejderomkostninger på, og,8 pct. i hhv. og. OECD forventer i sin forårsprognose stigninger i medarbejderomkostningerne i udlandet på, pct. i og,9 pct. i, jf. tabel.. Tabel. Skøn for medarbejderomkostninger i udlandet. EU-Kommissionen,,8 OECD,,9 Kilde: EU-Kommissionen, forår og OECD, Economic Outlook, no. 89 og egne beregninger. Såvel EU-Kommissionen som OECD har varslet nedjusteringer af den internationale økonomiske vækst, og det kan få betydning for deres vurdering af lønstigningstakten i udlandet, når de offentliggør deres efterårsprognoser senere på året. Reallønsudvikling Reallønnen er i de seneste år steget mere i Danmark end i udlandet inden for fremstillingsindustri, jf. tabel.. I var reallønsudviklingen i udlandet ( pct.) dog lidt større end i Danmark (,8 pct.). I perioden - er reallønnen i gennemsnit steget med,8 pct. i Danmark mod godt pct. i udlandet som helhed. Euroområdets reallønsstigning lå i på, pct. Den gennemsnitlige reallønstigning i euroområdet i perioden til var,9 pct.. Lønkonkurrenceevnen I gennemsnit har den samlede danske omkostningsudvikling, målt ved de samlede

11 Statistikudvalgets Statusrapport medarbejderomkostninger, ligget på knap pct. om året i perioden 999 til, jf. tabel.. Tabel.. Lønudvikling og lønkonkurrenceevne, fremstillingsvirksomhed. Gnst Årlig stigning i pct Danmark Lønomkostninger pr. time )...,9,,,9,,8,,,, Enhedslønomkostninger )...,8,,9 -,,8,, -,, -8, Reallønninger...,8,8,9,,8,9,9,9,9,8 Udlandet Lønomkostninger pr. time...,9,,,8,,,,,, ) Lønkonkurrenceevne (forskel i lønstigninger)...,,,,,,,,,, - Effektiv kronekurs...,,9,, -,,,,,9 -, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne... -, -, -, -, -,8 -, -,8 -, -,, Enhedslønomkostninger..., -, -, -, -, -, -,,8 9, -, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne (enhedslønomkostninger) -, -, -, -, -, -, -,9,,, Reallønninger...,,,8,,,, -,,, Euroområdet Lønomkostninger pr. time...,8,,,,8,,,,,8 ) Lønkonkurrenceevne (forskel i lønstigninger)...,,,,9,8,,,,, - Kronekurs ift. euroområdet.., -,,,,, -,, -,, Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne ift. euroområdet... -, -,8 -, -, -, -, -, -, -, -, Enhedslønomkostninger...,, -, -, -, -, -,8,9, -,9 Valutakurskorr. lønkonkurrenceevne (enhedslønomkostninger) -, -, -, -, -, -, -,9,,, ift. euroområdet Reallønninger...,9,,, -,,9,,,, Anm.: Lønomkostninger pr. time er opgjort som samlede medarbejderomkostninger. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i fremstilling (defineret som industri samt energi og vandforsyning) i forhold til bruttoværditilvæksten ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab. For udlandet anvendes tal fra OECD. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Reallønsstigningerne angiver stigningen i lønomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets og euroområdets reallønsstigninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter reallønsstigningen er beregnet. Væksten fra 999 til er indeholdt i den gennemsnitlige vækst. ) Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i fremstillingsvirksomhed som angivet i DA's Internationale Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. ) Fremstilling er beregnet pba. det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab for. kvartal pga. ændringer i brancheinddelingen i det reviderede. ) Da der ikke er offentliggjort BLS tal for de samlede medarbejderomkostninger for benyttes udviklingen i timefortjenesten opgjort i OECD s og DA s internationale lønstatistik. Det antages implicit, at udviklingen i medarbejderomkostningerne er den samme som i timefortjenesten i. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Nationalbanken og Danmarks Statistik.

12 Statistikudvalgets Statusrapport I udlandet som helhed og euroområdet har udviklingen i medarbejderomkostningerne ligget på hhv.,9 og,8 pct. i gennemsnit i samme periode. Forskellen i de nominelle ændringer i medarbejderomkostningerne i forhold til udlandet har således udgjort pct.-point i gennemsnit om året i perioden I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark mod en stigning i udlandet på, pct. Den relativt højere omkostningsstigning i Danmark i perioden siden 999 har isoleret set svækket den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne. Samtidig har den effektive kronekurs i gennemsnit været stigende fra 999 og frem til og med 9 og har således også bidraget til at forringe den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i denne periode. Den effektive kronekurs deprecierede ½ pct. fra 9 og, og kronekursen er foreløbigt deprecieret knap ¼ pct. fra til. Siden 999 og frem til og med er den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i gennemsnit blevet forringet med knap ½ pct. om året. Over for euroområdet er lønkonkurrenceevnen i samme periode blevet forringet med godt pct. i gennemsnit om året. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er siden 999 blevet forringet med, pct. i gennemsnit om året over for udlandet og med, pct. over for euroområdet. Det afspejler en betydelig forringelse frem til og en forbedring i årene efter, jf. figur.. Det bemærkes, at medarbejderomkostninger er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostninger er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Figur.. Udvikling i lønkonkurrenceevnen (akkumuleret) siden (målt ved relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed) Enhedslønomkostninger Kronekurs Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Samtidig har beskæftigelsen generelt været høj. Beskæftigelsen var særlig høj i forbindelse med den kraftige højkonjunktur fra til 8, men er siden faldet markant i forbindelse med den dybe, internationale økonomiske krise. Der har også været overskud på betalingsbalancen over perioden -. En del af overskuddet kan dog henføres til energiproduktionen i Nordsøen og en væsentlig forbedring af nettoformueindkomsten over for udlandet. Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsvise nationalregnskabstal på brancheniveau frem til og med. kvartal. På baggrund af udviklingen i arbejdstimer pr. år kan væksten i timeproduktiviteten (brut-

13 Statistikudvalgets Statusrapport toværditilvæksten pr. arbejdstime) for de private byerhverv opgøres til, pct. i efter et fald på, pct.-point året før, jf. tabel.. Mandeproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i private byerhverv steg med, pct. i. I perioden 999- har den gennemsnitlige stigning været hhv.,8 pct. i timeproduktiviteten og, pct. i mandeproduktiviteten inden for private byerhverv. Det afspejler særligt et markant fald i produktiviteten i -9. Det kvartalsvise nationalregnskab viste en årsstigning i mandeproduktiviteten i første halvdel af på ca. pct. inden for fremstilling og ca. ¾ pct. inden for private byerhverv efter kraftige stigninger det foregående år på hhv. ½ og ¼ pct. Produktivitetsfaldet i og 8 medvirkede til en kraftig stigning i enhedslønomkostningerne på knap ca. pct. i de to år. I faldt enhedslønomkostningerne godt ½ pct. For opgørelsen af både produktivitet og enhedslønomkostninger gælder, at der bør tages forbehold for revisioner i de foreløbige nationalregnskaber. Opgørelsen har historisk været genstand for store revisioner og skal fortolkes med nogen forsigtighed.. Prisudviklingen i Danmark Årsstigningstakten i forbrugerprisindekset er aftaget godt ½ pct.-point de seneste fire måneder til ½ pct. i september, hvilket er det laveste niveau i år og på samme niveau som september, figur.. Figur.. Forbruger- og nettoprisinflation samt kerneinflation, årsstigningstakt. Kilde: 8 9 Forbrugerprisinflation Nettoprisinflation Kerneinflation Danmarks Statistik. Inflationsniveauet er fortsat relativt højt og afspejler hovedsageligt prisudviklingen på energi, som har bidraget med mellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede forbrugerprisinflation i indeværende år, selv om energivarer kun udgør ca. pct. af forbrugerprisindekset. Kerneinflationen målt ved forbrugerprisinflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer har ligget mellem ¾ og ½ pct. det seneste år. Kerneinflationen giver et bedre billede af det underliggende inflati- Tabel.. Produktivitetsudviklingen, private byerhverv. Gns Private byerhverv - Timeproduktivitet...,8,,,,9 -, -,9 -,, - Mandeproduktivitet...,,,,, -, -, -,9, - Enhedslønomkostninger...,,8,,8,,,, -, Anm.: Ændringen i time- og mandeproduktiviteten belyser udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten, angivet som værditilvæksten pr. time hhv. pr. beskæftiget. De private byerhverv svarer til den private sektor fratrukket søtransport, landbrug, energi samt boligbenyttelse. Stigningen i enhedslønomkostningerne kan ikke sammenlignes direkte med stigningstakterne som opgjort i DA s StrukturStatistik eller Konjunktur- Statistik, idet enhedslønomkostningerne her er beregnet som den årlige stigning i forholdet mellem lønsummen og bruttoværditilvæksten i private byerhverv baseret på nationalregnskabet. Væksten fra 999 til er indeholdt i den gennemsnitlige vækst. Kilde: Danmarks Statistik.

14 Statistikudvalgets Statusrapport onspres i økonomien. Varepriserne har bidraget kraftigst til bevægelserne for inflationen, mens tjenesteinflationen sædvanligvis er mere konstant. Tjenesteinflationen har været nogenlunde stabil det seneste år og var, pct. i september i år, mens vareinflationen var,8 pct. Prisen på råolie har generelt været aftagende siden april i år, hvor den toppede på samme høje niveau som i starten af 8. Udviklingen i olieprisen påvirker både forbrugerprisen på brændstof og brændsel, men gennemslaget er størst for brændstof. Forbrugerprisen på brændstof er steget pct. siden sidste efterår. Figur.. Engros- og råvareprisinflation og den effektive kronekurs Kilde: Indeks 98= 8 9 Engrosprisinflation Råvareprisinflation Effektiv kronekurs (h. akse) Danmarks Statistik og Nationalbanken Virkningen af forhøjelsen af afgifterne pr.. januar på blandt andet tobak, usunde fødevarer og energi i medfør af Forårspakke. er bortfaldet i januar, hvilket har reduceret forbrugerprisinflationen i indeværende år. Bidraget fra den ekstra afgiftsforhøjelse på tobak i juli er desuden bortfaldet i juli i år. Derimod er en afgift på mættet fedt trådt i kraft pr.. oktober. Den effektive kronekurs er deprecieret det seneste halve år, men er samlet set apprecieret med ¾ pct. i indeværende år, jf. figur.. En styrkelse af kronekursen medfører isoleret set, at prisen på varer fra udlandet mindskes. Engrosprisindekset har ligget nogenlunde stabilt det seneste halve år efter at have været stigende siden begyndelsen af 9. Udviklingen var særligt kraftig i årets første tre måneder med en gennemsnitlig månedlig stigning på godt ¼ pct., hvilket blandt andet skyldes, at indekset i højere grad end forbrugerprisindekset afspejler udviklingen i olieprisen.. Prisudviklingen i euroområdet og konvergens Inflationstakten i euroområdet har været aftagende de seneste fire måneder til ½ pct. i august. Inflationen toppede på,8 pct. i april efter en stigning fra et historisk lavt niveau på -, pct. i juli 9, jf. figur.. Inflationen i Danmark har i gennemsnit ligget på niveau med euroområdet siden. Prisudviklingen i euroområdet er påvirket af omtrent de samme drivkræfter som i Danmark. I august i år var inflationen i Danmark, pct.-point lavere end i euroområdet. Figur.. Inflationen i Danmark og euroområdet. - Kilde: 8 9 Danmark Euroområdet Eurostat og egne beregninger. Den danske kerneinflation ligger dog fortsat over euroområdet og har over det seneste år -

15 Statistikudvalgets Statusrapport gennemsnitligt været godt ½ pct.-point højere. Danmark har generelt overholdt ØMUkonvergenskriteriet for inflation med pæn margin siden december, jf. figur.. Figur. Konvergenskriterium og dansk HICPinflation (-mdrs. gennemsnit). 8 9 Konvergenskriterium HICP-inflation Kilde: Eurostat og egne beregninger. Ifølge konvergenskriteriet må inflationen målt ved den årlige stigningstakt i HICP-indekset i gennemsnit over de seneste måneder ikke være mere end, pct.-point højere end gennemsnittet for de tre EU-lande med den laveste inflation. I Finansministeriets beregning af konvergenskriteriet indgår ikke lande med negative inflationsrater, eftersom Kommissionen hidtil har ekskluderet deflationslande i sine beregninger. Det gælder dog kun lande med negative inflationsrater i det samlede - måneders glidende gennemsnit og ikke i de enkelte måneder. Finansministeriets beregning af inflationskriteriet vil ikke nødvendigvis være sammenfaldende med Kommissionens. Det afhænger af fortolkningen af Traktatens bestemmelser, herunder med hensyn til hvilke lande, der indgår i beregningen af kriteriet under hensyntagen til definitionen af prisstabilitet.

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal STATISTIKUDVALGET. Sammenfatning Lønstigningstakten i den private sektor har været aftagende gennem. Den gennemsnitlige

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning

Læs mere

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 23

KonjunkturNYT - uge 23 KonjunkturNYT - uge. juni 7. juni 1 Danmark Stigning i dankortomsætningen i maj Industriproduktionen steg i april Højere lønstigningstakt i 1. kvartal på DA-området Stigende boligpriser i marts Lille stigning

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

KonjunkturNyt. Uge 6 (8.-12. februar 2016)

KonjunkturNyt. Uge 6 (8.-12. februar 2016) KonjunkturNyt Uge (8.-. februar ) KonjunkturNyt Uge, Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon 9 Redaktionen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge. februar. februar Danmark Lille stigning i firmaernes samlede salg i. kvartal Fald i AKU-ledigheden og stigning i beskæftigelsen Fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere Lidt højere

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

International lønstatistik 2. kvartal 2014

International lønstatistik 2. kvartal 2014 . september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 32

KonjunkturNYT - uge 32 KonjunkturNYT - uge 3 6. ust 1. ust Danmark Fald i industriproduktionen i juni Firmaernes samlede salg faldt i juni Fald i dankortomsætningen i juli Fald i det påbegyndte byggeri i. kvartal Stigning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KonjunkturNyt. Uge 10 (7.-11. marts 2016)

KonjunkturNyt. Uge 10 (7.-11. marts 2016) KonjunkturNyt Uge (7.-. marts ) Side af 9 KonjunkturNyt Uge, Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere