Blodprøveværdier ved overvågning af prostatakræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blodprøveværdier ved overvågning af prostatakræftpatienter"

Transkript

1 Prostatakræft er sjælden hos mænd yngre end 50 år, men derefter øges hyppigheden med alderen. Antallet af nye tilfælde pr. år har været stigende de sidste 70 år. Specielt siden 1995 har stigningen pr. år været markant, hvilket formentlig skyldes, at det er blevet nemmere at stille diagnosen tidligere i forløbet fx ved anvendelse af Prostataspecifikt antigen (PSA). Der diagnosticeres nu ca nye patienter med prostatakræft årligt i Danmark. Blodprøveværdier ved overvågning af prostatakræftpatienter i kemoterapi hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter) med en acceptabel risiko for infektion og blødning. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut. Af Georg Söletormos, Ledende overlæge, dr.med., Hillerød Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Der er mange behandlingsmuligheder, hvor valget afgøres af sygdomsstadium, alder og almentilstand. Behandlingsmulighederne inddeles i tre hovedgrupper: Operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Inden for de seneste år er der åbnet nye perspektiver inden for den medicinske behandling af prostatakræft i form af kemoterapi. Det kan således forventes, at en stigende del af patienterne i sygdomsforløbet vil blive tilbudt kemoterapi. Der findes mange forskellige typer kemoterapistoffer; de kaldes cytostatika eller cellegifte. Muligheden for forekomst af bivirkninger ved medicinsk behandling i almindelighed er velkendt, men indtager en særlig plads ved kemoterapi, fordi cytostatika foruden kræftsvulster også hæmmer normale væv. Særlig følsomme er organer eller organsystemer med højt niveau af cellevækst, som fx knoglemarv, celler der dækker den indvendige overflade af mavesæk og øvrige tarmkanal samt hårsække. Den cytostatiske behandling tilsigter maksimal reduktion af kræftvævet, og derfor anvendes mange cytostatika på en sådan måde, at dosis styres af målbare bivirkninger. Cytostatika anvendes fx i doser, der medfører en reduktion i antallet af Foruden at vurdere bivirkninger ved en given cytostatisk behandling med blodprøveanalyser er det daglig rutine dels at vurdere aktiviteten i knoglemetastaser og dels at vurdere ændringer i den samlede mængde kræftvæv. Nedenfor gennemgås de mest almindelige blodprøveanalyser, der er relevante ved overvågning (monitorering) af prostatakræftpatienter i cytostatisk behandling. Analyserne er standard uanset hvilken type kemoterapeutisk behandling der gives. Udover generelle rutine-analyser kan der være tale om analyser, der fokuserer på overvågning af bivirkninger, der er specifikke for en given behandling. For overskuelighedens skyld er denne oversigt fokuseret på generelle biokemiske rutineanalyser, der er relevante i forbindelse med cytostatisk behandling. Udvalget af biokemiske analyser til overvågning af behandlingsbivirkninger, sygdomsspredning, sygdomsaktivitet og mængden af kræftvæv er ikke statisk men dynamisk. Der ydes en stor forskningsindsats for at identificere og afprøve nye analyser. Om få år vil den nedenfor angivne analyseliste utvivlsomt se anderledes ud. Af pladsmæssige årsager er det ikke muligt at nævne potentielle nye kandidater til den biokemiske analyseliste med én undtagelse, cirkulerende kræftceller. Spredning af kræft kan grundlæggende foregå på to måder: Enten kan kræftceller vokse ind i nye organer, eller kræften kan spredes via blodet. Ved spredning vil kræftceller i en periode cirkulere i blodårerne. Disse celler kaldes cirkulerende 16

2 17

3 kræftceller eller tumorceller (CTC), og det er muligt at isolere, tælle og typebestemme dem. Foreløbige forskningsresultater tyder på, at CTC vil kunne anvendes som en biomarkør til at opdage spredning af mikro-metastaser ved prostatakræft. Hos en person, der ikke har kræft, vil der ikke kunne påvises CTC i blodet. Modsat vil en person, der får påvist CTC i blodet, have kræft. Fraværet af CTC i blodet hos raske adskiller CTC fra traditionelle kræft biomarkører som f.eks. Prostataspecifikt antigen (PSA). Desværre har biokemiske analysenavne tidligere ofte været benævnt forskelligt af laboratorier, behandlende læger og i lærebøger med deraf følgende forvirring vedr. analysemetode, normalinterval og diagnostisk værdi. Nedenfor er hver analyse angivet ved den tilhørende NPU kode. Anvendelsen af NPU-koder sikrer en entydig sporbarhed af et analyseresultat til en helt bestemt laboratorieanalyse uanset mindre forskelle i angivelsen af selve analysenavnet. NPU terminologien er udarbejdet af en international komité (Committe on Nomenclature, Properties and Units) og administreres i Danmark af Sundhedsstyrelsen. Vurdering af bivirkninger ved kemoterapi Knoglemarvsfunktion Leukocytter (Hvide blodlegemer) Hæmoglobin (Blodfarvestof) Erytrocytter (Røde blodlegemer) Thrombocytter (Blodplader) Salt og væskebalance Natrium Kalium Albumin Calcium Phosphat Nyrefunktion Creatinin Leverfunktion Alanin-aminotransferase Bilirubin Vurdering af metastaser til knogler Basisk phosphatase (knoglespecifik) Vurdering af ændring i den samlede mængde kræftvæv Prostataspecifikt antigen (PSA) Vurdering af hormonstatus Testosteron Gennemgang af de enkelte analyser Vurdering af knoglemarvens funktion Leukocytter (hvide blodlegemer) i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: LEUKO, total mængde hvide blodlegemer. Måleenhed: 10 9 per liter (x 10 9 /l). Normalinterval i blod, mænd: 3-10 x 10 9 /l. Forekomst: Dannelsen af blodceller sker i knoglemarven og udgår fra stamceller, som er forstadier til både hvide blodlegemer (leukocytter) og røde blodlegemer (erythrocytter). Leukocytter indgår i kroppens immunforsvar og deltager i bekæmpelse af infektioner. Bloddannelsen reguleres af en undergruppe af cytokiner, de kolonistimulerende faktorer (CSF). Under normale fysiologiske betingelser dannes cytokiner i knoglemarven, men ved øget behov for bloddannelse (fx ved infektioner og betændelsestilstande) fås en generel produktion af cytokiner i diverse væv. Indikation for måling: Vurdering og kontrol af infektioner. Blodkræft (leukæmi). Hæmning af knoglemarv ved behandling med cytostatika og andre lægemidler. Øget produktion som ved infektioner, betændelsestilstande eller leukæmi. Fysisk og psykisk stress samt efter injektion af adrenalin; fysisk aktivitet medfører således stigning i leukocytantallet. Nedsat forbrug fx ved behandling med binyrebarkhormon (fx Prednison). Nedsat produktion pga. hæmning af knoglemarvens funktion (lægemidler, især cytostatika). Kræft i knoglemarven herunder leukæmi eller metastaser, hvor den oprindelige kræft er lokaliseret i fx prostata. Øget forbrug kan ses ved blodforgiftning og immunsygdomme. Behandling med cytokiner kan modvirke mangelen på hvide blodlegemer forårsaget af kemoterapi. overvågning (monitorering): Leukocyttallet skal ændres med ca. 30 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Erytrocytter (røde blodlegemer) i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: Hæmatokrit, røde blodlegemer, EVF, EVOL. 18

4 overvågning (monitorering): Hæmoglobinkoncentrationen skal ændres med ca. 10 % i Måleenhed: Ingen, resultat beregnet som et forholdstal. Normalinterval i blod, mænd: 0,4 0,5. Forekomst: Røde blodlegemer dannes i knoglemarven. Værdien er udtryk for andelen af røde blodlegemer i en given blodmængde. Indikation for måling: Mistanke om blodmangel (anæmi) samt til vurdering af graden af blodmangel. Vurdering af væskebalancen. overvågning (monitorering): De røde blodlegemers andel i blodets volumen skal ændres med ca. 10 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Hæmoglobin (blodfarvestof) i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: Blodprocent, blodfarvestof, Hb, Hgb, HB. Normalinterval i blod, mænd: 8,1 10,3 mmol/l. Forekomst: Hæmoglobin er et jernholdigt protein der transporterer ilt fra lungerne til kroppens væv. Hæmoglobinmolekylerne indeholdes i de røde blodlegemer og er årsag til blodets røde farve. Indikation for måling: Mistanke om blodmangel (anæmi) samt til vurdering af graden af blodmangel. Vurdering af væskebalancen. Der er oftest tæt overensstemmelse mellem værdierne for hæmatokrit (røde blodlegemer) og hæmoglobin. Rekvirering af begge analyser samtidigt kan være unødvendigt. Relativ øget antal røde blodlegemer og dermed forhøjet hæmoglobin ses fx ved væsketab samt frigivelse af hæmoglobin fra ødelagte røde blodlegemer efter transfusion med uforligeligt blod. Hyppige årsager til værdi under normalinterval (Anæmi): Alle typer af blodmangel uanset årsagen. Sengeliggende har 5-10 % lavere koncentration end angivet i normalintervallet. Ved hæmoglobinkoncentration mindre end 6 mmol/l kan transfusion af røde blodlegemer blive nødvendig. Thrombocytter (blodplader) i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: Blodplader, blodpladetal, THROM. Måleenhed: x 10 9 /l. Normalinterval i blod, mænd: x 10 9 /l. Forekomst: Thrombocytter dannes i knoglemarven. Deres vigtigste funktion er at deltage i blodets størkning ved blødninger, således at blodtabet begrænses ved beskadigelse af blodkar. Indikation for måling: Vurdering af knoglemarvens funktion bl.a. i forbindelse med kemoterapi. Forhøjede værdier ses bl.a. efter akutte infektioner og kroniske betændelsestilstande. Falsk forhøjede værdier kan ses hos patienter i kemoterapi hvis cellerester medbestemmes ved analysen. Nedsatte værdier ses bl.a. ved giftig påvirkning fx i forbindelse med kemoterapi. Desuden ses nedsatte værdier bl.a. ved akutte infektioner, efter operation og i forbindelse med forstyrrelser i blodets evne til koagulation (størkning). Ved normal funktion af thrombocytter er der ingen fare for blødning, hvis tallet er over 50 x 10 9 /l. Ved tal mindre end 20 x 10 9 /l kombineret med tegn på blødning kan det være nødvendigt med thrombocyttransfusion. overvågning (monitorering): Thrombocyttallet skal ændres med ca. 25 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Vurdering af salt- og væskebalance Natrium i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: Na, NA. Normalinterval i blod, mænd: mmol/l. Forekomst: Vi får Natrium gennem den mad vi spiser. I kroppen findes Natrium fortrinsvis i vævsvæske mellem celler (ekstracellulært), inde i celler (intracellulært) og i blodet. Natrium er den dominerende ekstracellulære positivt 19

5 ladede ion (kation). Koncentrationen af Natrium er en afgørende faktor for fordelingen af vand mellem det ekstracellulære og intracellulære rum. Koncentrationen intracellulært holdes lav ved den såkaldte Natrium/Kalium-pumpe, der via transportproteiner i cellemembranen flytter Na ud af cellen samtidigt med at Kalium (se nedenfor) flyttes ind i cellen. Indikation for måling: Tilstande med forstyrrelser i saltstofskiftet samt ubalance mellem vand- og salttilførsel. Hyppige årsager til værdi over normalinterval: Væsketab eller væskemangel ved diarré og opkastninger hvor der tabes relativt mere vand end Natrium. Øget udskillelse af vand via nyrerne (fx nyresygdomme og sukkersyge). Desuden ved kraftig svedproduktion, høj feber og ved svigtende tørst. Dårlig ernæring og fejlernæring. Desuden ved nyresvigt med Natriumtab, hjertesygdom med væskeophobning og tilstande efter operationer med diarré og opkastninger, hvor der tabes relativt mere Natrium end vand. OBS: Ved tab fra mave-tarmkanalen kan der således forekomme både forhøjet og nedsat koncentration af Natrium i blodet. overvågning (monitorering): Natrium koncentrationen skal ændres med ca. 10% i Kalium i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: K. Normalinterval i blod, mænd: 3,5-4,6 mmol/l. Forekomst: Vi får Kalium gennem den mad vi spiser. I kroppen findes Kalium fortrinsvis inde i celler og er den dominerende intracellulære positivt ladede ion (kation). Koncentrationen intracellulært holdes høj ved den såkaldte Natrium/Kalium-pumpe der via transportproteiner i cellemembranen flytter Kalium ind i cellen samtidigt med at Na flyttes ud af cellen. Kalium er en vigtig forudsætning for overførsel af nerve-impulser samt for kontraktion af hjerteog skeletmuskulatur. Både højt og lavt Kalium i plasma kan være livstruende. Begge tilstande kan føre til muskelsvaghed, forstyrrelser af hjerterytmen og hjertestop. Indikation for måling: Vurdering af væskeog elektrolytbalance bl.a. ved langvarig kunstig ernæring, langvarige opkastninger og diarré, kronisk nyresvigt samt behandling med visse typer vanddrivende medicin. Forhøjet eller lavt kalium kan skyldes en lang række sygdomme, og resultatet skal altid vurderes sammen med andre undersøgelser. Falsk forhøjet værdi: Ødelæggelse af røde blodlegemer og frigørelse af Kalium fx ved vanskelig blodprøvetagning med for kraftig og langvarig standsning af veneafløbet samt hvor procedure for prøvehåndtering inden analyse ikke er overholdt. Nedsat Kalium-optagelse ind i cellerne fra det ekstracellulære rum: Bl.a. ved forstyrrelser i glucoseoptagelse ind i cellerne. Øget frigørelse af Kalium fra cellerne til det ekstracellulære rum: Bl.a. ved større cellehenfald fx i kræftsvulster, henfald af røde blodlegemer i cirkulationen, absorption af blod fra tarmkanalen ved større tarmblødninger. Nedsat kaliumudskillelse i nyrerne: Ved mange nyresygdomme. Med relation til mave-tarm kanalen: Bl.a. ved dårlig ernæring, fejlernæring, opkastning og diarré. Øget Kalium-optagelse i cellerne: Insulinbehandling af livstruende sukkersyge. Øget Kalium-udskillelse i nyrerne: Nyresygdomme og behandling med vanddrivende midler samt ved øget produktion eller tilførsel af binyrebarkhormon (fx Prednison). overvågning (monitorering): Kalium koncentrationen skal ændres med ca. 15 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Calcium (ioniseret) i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: Ioniseret kalcium, calcium-ion, ioniseret calcium, CAJ, kalk. Normalinterval i blod, mænd: 1,15-1,32 mmol/l. Forekomst: Calcium er det metalliske grundstof, der findes i højest mængde i organismen. Omkring 90 % af Calcium findes i skelettet. Af Calcium uden for skelettet findes det meste inde i cellerne (intracellulært). Calcium 20

6 fungerer som en intracellulær budbringer ved binding til eller frakobling fra intracellulære proteiner. Disse systemer aktiverer muskelfibre (muskelkontraktioner) og regulerer bl.a. udskillelse af hormoner. Desuden er Calcium vigtig for blodets størkning (koagulation). Calcium findes i blodplasma som frit Calcium (50 %) og bundet Calcium (50 %). Frit Calcium er den biologisk aktive form. Indikation for måling: Ioniseret Calcium kan rekvireres ved almene symptomer som f.eks. hovedpine, træthed, forstoppelse og stor urinmængde. Calcium bør bedømmes i sammenhæng med vandbalance og syre-base stofskifte. Forhøjede værdier ses hyppigt ved kræftsygdom eller ved sygdom i de kirtler der, via hormoner, regulerer Calcium-ligevægten i kroppen. 90 % af tilfældene med forhøjede værdier skyldes hormonforstyrrelser og fremskreden kræftsygdom med spredning til knoglerne (knoglemetastaser). Hormonforstyrelser, vitamin-d mangel og nyresygdomme. overvågning (monitorering): Calciumkoncentrationen skal ændres med ca. 10 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Phosphat i blodplasma NPU-kode: NPU Synonymer: P. Normalinterval i blod, mænd: 0,8-1,5 mmol/l. Forekomst: Hos voksne indeholder organismen ca. 600 g af grundstoffet fosfor. Det meste (80 %) findes som Phosphat i skelettet. Resten forekommer overvejende som organiske fosforforbindelser i cellerne (intracellulært), hvor koncentrationen er ca. 50 gange højere end udenfor cellerne (ekstracellulært). Næsten alle stofskifteprocesser er afhængige af fosforstofskiftet. Indikation for måling: Bl.a. kontrol af langvarig kunstig ernæring, forstyrrelser i Calcium-stofskiftet, vitamin-d mangel og nyreproblemer. Hyppigste årsag er nyreproblem med nedsat udskillelse. Dernæst hormonforstyrrelser. Endvidere kan forhøjede værdier ses ved nedbrydning af røde blodlegemer og vitaminforgiftning. Nedsatte værdier kan bl.a. skyldes tab til urinen på grund af nyresygdom samt langvarig kunstig ernæring. overvågning (monitorering): Phosphatkoncentrationen skal ændres med ca. 25 % i Albumin i blodplasma NPU-kode: NPU19673 Synonymer: ALB Måleenhed: gram per liter (g/l) Normalinterval i blod, mænd: 34,0-45,0 g/l, sengeliggende % lavere. Forekomst: Albumin er et protein der dannes i leveren. Albumin udgør halvdelen af blodplasmaets totale protein og det findes næsten udelukkende i blodet. Koncentrationen i den ekstracellulære vævsvæske udenfor blodårer er beskeden. Nyrerne sørger for at tilbageholde Albumin i blodet således at yderst lidt udskilles i normal urin. Albumins to vigtigste funktioner er at opretholde blodplasmas osmotiske tryk samt at transportere mere eller mindre uopløselige stoffer. Førstnævnte funktion holder på væsken i blodårerne og dermed vigtig for at bevare blodmængden. Ved lav koncentration kan væskefordelingen ændres og føre til væskeansamlinger (ødem). Albumin transporterer talrige stoffer i cirkulationen fx fedtsyrer, hormoner og lægemidler. Indikation for måling: Forskydninger i Albumin koncentrationen er en generel markør for dårlig almen tilstand, herunder længere varende sengeleje, udbredt kræftsygdom, kronisk nyre-, lever- og tarmsygdom samt hjerteproblemer. Albumin analysen bruges til bedømmelse af væskebalancen, overvågelse af proteintab via nyrer og tarm samt til udredning af væskeansamlinger af uklar årsag. Forhøjet albumin skyldes hyppigst væskemangel (dehydrering). Nedsat albumin ses bl.a. ved 1) aktive processer og 2) ændret albuminfordeling mellem blodplasma og kropsvæsken udenfor cellerne. Ad 1) kræftsygdom, betændelsestilstande, beskadigelse af væv, nedsat dannelse i leveren ved kronisk leversygdom, nedsat optagelse af fødens aminosyrer i tarmen, proteintab i urinen fordi nyrerne ikke kan tilbageholde albumin i blodet og proteintab fra tarm ved diarré. 21

7 Ad 2) Ændret fordeling ses fx ved fri væske i bughulen (ascites), hvor store mængder albumin tabes til væsken i bughulen. overvågning (monitorering): Albumin koncentrationen skal ændres med ca. 10 % i Vurdering af nyrefunktion Creatinin i blodplasma NPU-koder: NPU04998, NPU18016 og NPU01807 De nævnte NPU-koder afspejler forskellige analysemetoder. De nedenfor nævnte forhold er ens for metoderne. Synonymer: Nyretal, Creatininium, CREA. Måleenhed: mikromol per liter (μmol/l). Normalinterval i blod, mænd: μmol/l. Forekomst: Creatinin er et affaldsstof, som dannes fordi der hele tiden sker en opbygning og en nedbrydning af protein i musklerne. Creatinin frigøres fra muskler til blodkarrene og udskilles via nyrerne. Der er døgnvariation i blodplasma koncentrationen med ca. 30 % højere værdi om aftenen end om morgenen. Desuden vil koncentrationen være forhøjet i flere timer efter et kødrigt måltid. Indikation for måling: Creatinin er en screeningstest til vurdering af nyrefunktion og en test til overvågning af patienter med kendt nyresygdom. Plasmakoncentrationen af Creatinin vil som regel først stige ved væsentlig aftagende nyrefunktion fx ved afløbshindring i urinvejene på grund af kræft i prostata. Bl.a. efter muskelsvind ved langvarigt sengeleje i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kræft. overvågning (monitorering): Creatininkoncentrationen skal ændres med ca. 15 % i Vurdering af leverfunktion Alanin-aminotransferase i blodplasma Synonymer: Levertal, Alanintransaminase, ALAT, GP-Transaminase, GPT. NPU-kode: NPU Måleenhed: Units (enheder) per liter (U/l). Normalinterval i blod, mænd: U/l. Forekomst: Enzymet alanin-aminotransferase forekommer flere steder i kroppen, men frem for alt i levervæv. Mængden af enzym som per tidsenhed tilføres blodet afhænger af leverskadens omfang. Indikation for måling: Mistanke om og kontrol af leversygdomme. Øget alkoholforbrug, leverbetændelse, skrumpelever (levercirrose), leverkræft og spredning af anden kræft til leveren (metastaser). overvågning (monitorering): Alanin-aminotransferase koncentrationen skal ændres med ca. 70 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Bilirubiner i blodplasma Synonymer: Totalbilirubin (summen af bilirubin, bilirubin-albumin og bilirubin-glucuronider), BILI. NPU-kode: NPU Måleenhed: μmol/l (mikromol per liter). Normalinterval i blod, mænd: 4-22 μmol/l. Forekomst: Bilirubin er et molekyle, som dannes ved nedbrydning af de røde blodlegemer (erytrocytter). Når de røde blodlegemer er blevet ca. 120 dage gamle, har cellemembranen mistet så meget af sin smidighed, at cellerne let beskadiges og brister når de passerer milten. De røde blodlegemer nedbrydes videre i en type hvide blodlegemer der kaldes makrofager. Her nedbrydes hæmoglobin (det røde blodfarvestof) til Bilirubin. Levercellerne optager Bilirubin fra makrofager i blodet og udskiller det med galden. Hvis bilirubinkoncentrationen stiger så meget, at man kan observere en gulfarvning af hud og slimhinder, kaldes det gulsot eller icterus. Indikation for måling: Mistanke om og kontrol af leverpåvirkning (medicin, spredning af kræftsygdom til leveren), lever- og galdevejssygdom. Leverbetændelse og tilstopning af galdeveje fx galdesten og kræft. Ved nedsat hæmoglobin-omsætning fx de fleste tilstande med blodmangel (anæmi). overvågning (monitorering): Bilirubinkoncentrationen skal ændres med ca. 70 % i 22

8 Vurdering af metastaser til knogler Basisk phosphatase i blodplasma Synonymer: Basisk phosphatase (knoglespecifik), Alkalisk phosphatase. NPU-kode: DNK Måleenhed: Units (enheder) per liter (U/l). Normalinterval i blod, mænd: U/l. Forekomst: Basisk phosphatase kommer overvejende fra knogler og lever. Den Basiske phosphatase, der er specifik for knogler, findes i celler der producerer knoglevæv (osteoblaster). Knoglespecifik Basisk phosphatase frigøres til blodet under dannelsen af knoglevæv. Indikation for måling: Måling af knoglespecifik Basisk phosphatase i blodet er en nyttig markør for dannelseshastigheden af knoglevæv. Knoglesygdomme forårsaget af kræft eller stofskiftefejl. Knoglespecifik Basisk phosphatase kan anvendes til at overvåge behandlingen af knoglemetastaser fx fra prostatakræft. overvågning (monitorering): Basisk phosphatase koncentrationen skal ændres med ca. 20 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Vurdering af den samlede mængde kræftvæv Prostataspecifikt antigen (PSA) i blodplasma Synonymer: total-psa, tpsa, tumormarkør tpsa NPU-kode: NPU Måleenhed: mikrogram per liter (μg/l). Normalinterval i blod, mænd: mindre end 4 μg/l. Hos mænd med godartet forstørrelse af prostata (prostatahypertrofi) er PSA koncentrationen som regel mindre end 10 μg/l. Forekomst: PSA er et enzym, der udelukkende dannes i prostatavævets celler. Enzymet er medvirkende til at sædvæsken holdes flydende. Det dannes i både normalt og forstørret prostatavæv samt ved kræft i prostata, herunder også i metastaser. PSA i serum findes dels frit (fpsa), dels bundet (cpsa). Ved måling af total-psa (t-psa) bestemmes summen af fpsa og cpsa. tpsa er en indikation for kræftsvulstens størrelse, dvs. ændringer i koncentration afspejler ændringer i antal kræftceller. Der er betydelig overlapning i PSA niveau for personer uden prostatalidelse og personer med forstørret prostata og prostatakræft. Forhøjede værdier kan give mistanke om prostatakræft, men selv ved lave værdier kan man ikke helt udelukke prostatakræft. Indikation for måling: Supplement til andre diagnostiske procedurer samt forløbskontrol ved prostatakræft. Analysen kan ikke anvendes til generel screening for prostatakræft. Prostatakræft og godartet prostataforstørrelse. Desuden kan der ses forhøjede værdier ved almindelig fingerundersøgelse af prostata via endetarmen (rectalexploration), betændelse i prostata, prostatabiopsi, prostataoperation og cystoskopi. PSA er umålelig efter vellykket radikal prostatektomi. overvågning (monitorering): PSA koncentrationen skal ændres med ca. 50 % i forhold til tidligere, for at ændringen har betydning. Vurdering af hormonstatus Testosteron i blodplasma NPU-kode: NPU Måleenhed: nanomol per liter (nmol/l). Normalinterval i blod, mænd: 5-20 nmol/l. Forekomst: Hos den voksne mand produceres 90 % af testosteron i testiklerne. Testosteronproduktionen reguleres via hypofysen. Hypofysens frigørelse af LH og FSH styres af LHRH fra hypothalamus. LH stimulerer Leydigcellernes produktion af testosteron, som dernæst via et negativt feedback på hypothalamus regulerer LHRH og dermed LH frigørelse fra hypofysen. Testosteron har bl.a. fremmende indvirkning på vækst af prostatavæv og dermed prostatakræft. Indikation for måling: Testosteronbestemmelse anvendes bl.a. til kontrol af hormonbehandling, herunder fjernelse af testikler, hæmning af produktion af mandlige kønshormoner og blokade af testosteroneffekt i målorganer (prostata og eventuelle metastaser). Testosteronmåling er ikke relevant ved kemoterapi af metastaserende, hormonrefraktær prostatakræft. 23

Juni 2010. Nr. 2. PROPA havde et vellykket jubilæum Blodprøveværdier

Juni 2010. Nr. 2. PROPA havde et vellykket jubilæum Blodprøveværdier Juni 2010. Nr. 2 PROPA havde et vellykket jubilæum Blodprøveværdier hos prostatakræftpatienter i kemoterapi Nr. 2. Juni 2010 Propa Nyt udgives af Prostatatakræftforeningen. Adresseændringer, eventuel udmeldelse

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Bidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren.

Bidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren. Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Dato 24. maj 2013 Sagsnr. 2013051097 MAFR MAFR@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bidrag til besvarelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil Brus uden recept. For at

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid Indlægsseddel: Information til brugeren Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Behandling af lymfekræft med CHOEP-14

Behandling af lymfekræft med CHOEP-14 Behandling af lymfekræft med -14 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -14, samt hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje Biologi i fokus 4. Hormoner kroppens signalveje 70. Kommunikation mellem celler. 71. Hormonproducerende kirtler. 72. a-b. Oversigt over en række hormoner. 72. c-e. Oversigt over en række hormoner. 73.

Læs mere

Behandling af lymfekræft med CHOP-14

Behandling af lymfekræft med CHOP-14 Behandling af lymfekræft med -14 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -14, samt hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede

Læs mere

Forklaring af blodprøvesvar

Forklaring af blodprøvesvar Forklaring af blodprøvesvar ab -Syre-Base status r P (ab)-ph 7,37-7,45 P (ab)- Carbondioxid (tension) Kvinder 4,3-5,7 kpa Mænd 4,7-6,0 kpa P (ab)-oxygen (tension) < 40 år 11,1-14,4 kpa > 40 år 9,6-13,7

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af lymfekræft med CHOP-21

Behandling af lymfekræft med CHOP-21 Behandling af lymfekræft med -21 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -21, og om hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede

Læs mere

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Testim 50 mg gel. Testosteron

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Testim 50 mg gel. Testosteron INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Testim 50 mg gel Testosteron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. -

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere