Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/ Maila Walmod, klasse 1.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3"

Transkript

1 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/ Maila Walmod, klasse 1.3 1

2 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s. 8 Fordøjelsen s. 11 Musklernes opbyging s. 13 Konklusion s. 15 Bilag s. 16 2

3 3 I vor tid er der stor fokus på kroppen og især vedligeholdelsen af den. Fitness og sund kost er blevet et modefænomen, men disse to faktorer er også vigtige for at undgå mange unødvendige sygdomme. Det kan dog være svært at finde ud af hvad der er godt og sundt i det virvar af kostråd, slankekure og andet, der i dag er adgang til hvis man laver en søgning på sund kost eller motion. I bund og grund er det relativt enkelt, hvis man har en idé om hvordan kroppens organismer hænger sammen. Fysiologi er altså en vigtig faktor, og det er i den følgende tekst beskrevet med udgangspunkt i en steptest, hvorfra det var muligt at måle det såkaldte kondital. Der er især fokus på kredsløbet, da det har en enorm indflydelse på hvilket resultat man får ud af testen, hvor god en kondition man har. Derfor startes der med en gennemgang af hjerte og kredsløbets opbygning: Kredsløbet: Hjertet er en stor hul muskel opbygget af specielle muskelfibre, der gør det muligt for det rytmisk at trække sig sammen. Fra hjertet løber et forgrenet blodåresystem rundt i kroppen. Blodkredsløbet består af to dele: det lille kredsløb (lungekredsløbet eller pulmonarkredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet eller det systemiske kredsløb). Det er via kredsløbet, ilt, næring, hormoner og lignende transporteres rundt i kroppen til de celler, der har brug for det, og herfra tages affaldsstoffer med blodet væk fra cellen til enten udånding via lungerne eller udskillelse i lever eller nyrer. Hjertet er delt op i fire kamre. Der er en højre- og en venstreside, som hver er delt op i et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventrikel). Det systemiske kredsløb går fra venstre ventrikel gennem den store hovedpulsåre (aorta) til kroppens andre hovedpulsårer (hovedarterier) og videre ud i de mindre blodåre (aterioler) og helt ud til hårkarnettet (kapillærerne). Det er her gennem de tynde kapillærvægge at næringsstoffer og ilt afgives til kroppens celler og organer. Herfra løber blodet videre gennem venoler, der bliver til vener, der igen løber ind i hjertet. Når blodet løber tilbage mod hjertet igen transporteres nu affaldsstoffer og kuldioxid tilbage til hjertets højre atrium. Herfra føres det iltfattige blod til højre ventrikel, og videre op i det lille kredsløb, hvilket vil sige det pumpes op til lungerne gennem lungearterien. Rundt om alveolerne i lungerne (se afsnit om lungernes opbygning) ligger kapillærerne meget tæt på og her sker difussionen af kuldioxid og ilt. Herefter løber det nu iltrige blod tilbage i hjertets venstre atrium via lungevenen, videre til venstre ventrikel hvorfra det løber ud i det store kredsløb igen. Hjertet er en muskel og når det kontraherer, altså når det trækker sig sammen, pumpes blodet rundt i kredsløbet. Denne fase kaldes systolen. Arterierne er elastiske og udvider sig, så trykbølgen forplantes ud i hele kroppen. Det er fra hjertets højre atrium at sammentrækningen går

4 4 fra. Når hjertet slapper af, fyldes det igen med blod og dette kaldes diastolen. Kontraheringen af hjertet kaldes også et hjerteslag, og puls er et udtryk for hvor mange gange dette sker på et minut. Det er er et specielt sted i højre artiumvæg, som kaldes sinusknuden, at hjerterytmen udgår samt reguleres. Dette sker via impulser fra centralnervesystemet, men vi styrer det ikke selv. Det er det autonome nervesystem, den del af nervesystemet vi ikke har kontrol over, som kontrollerer dette. Den autonome nerveaktivitet ses f.eks. når man har med hjertet at gøre, hvis man dyrker sport. Her reagerer nervesystemet, uden vi selv har nogen styring, på kroppens signaler. Arterierne er elastiske, men bliver mindre og mindre eftergivende jo længere ud mod kapillærerne man kommer. Arteriolerne har således en meget mindre elastisk struktur og har mere muskelvæv end arterierne. I bestemte områder af kroppen kan muskler tilsnøre arteriolerne mere eller mindre og således regulere blodtilstrømningen. Dette anvendes til at fordele blodet. Så der altid er blodforsyning til væv, der har behov for det på et givent tidspunkt, mens det tilsvarende begrænses til inaktivt væv. Således vil blodtilførslen koncentreres det sted hvor der er brug for, eksempelvis til musklerne, når man er fysisk aktiv og til fordøjelsesorganerne lige efter man har spist. Venerne ligger ofte mellem musklerne, der når de arbejder nærmest skubber blodet videre. For at undgå at blodet bliver presset i den gale retning er venerne udstyret med veneklapper, der lukker, hvis blodet er på vej i den gale retning. Dette er også praktisk, da venerne mange steder skal transportere blodet opad, altså imod tyngdekraften, hvor veneklapperne igen gør sig gældende. Som tidligere nævnt, er det i kapillærerne stofudvekslingen mellem blodet og cellerne foregår. I de fine blodkar er der kun et enkelt lag celler i væggene, således er det muligt for stoffer at diffundere fra blodet til cellerne eller omvendt. Diffusionen foregår i den vævsvæske, som ligger mellem kapillærer og celler, og som konstant er i bevægelse. Diffusion betyder spredning af molekyler fra høj til lav koncentration. Derfor bevæger O 2 en sig ind i cellerne, da kapillærernes blod, der kommer fra lungerne, har høj koncentration af ilt. Derimod har cellerne en høj koncentration af CO 2, hvorved stoffet diffunderer ud til blodet. Herfra føres det med blodstrømmen gennem venerne tilbage gennem hjertet til lungerene hvor det udåndes. Blodet fylder altså blodkredsløbet og flyder gennem hele kroppen. Et voksent menneske indeholder 4-5 liter blod. Der er forskellige typer blod, som er baseret på forekomsten af bestemte komponenter i blodet. En stor del af blodet består af plasma, som omgiver de andre elementer af blodet. Dette er forskellige hormoner samt røde og hvide blodlegemer. Plasma består hovedsageligt af vand, men også andre tørstoffer, hvor det mest almindelige er protein. Der findes også koagulationsfaktorer og nogle uorganiske salte. PH-værdien for plasma er mellem 7,35 og 7,45. Hvis den enten er lavere eller højere, vil man være syre- eller baseforgiftet, hvilket kan føre til alvorlige ildebefindende med eventuelle farlige bivirkninger. Hvis der kommer hul på et blodkar, kommer blodplader, thrombocytter, ind i billedet. Det er de mindste celler i plasmaet, og de dannes i knoglemarven. Røde blodlegemer, erythrocytter, transporterer ilten fra lungerne ud til vævene, hvor det afgives. Herfra

5 tages kuldioxiden med de røde blodlegemer tilbage gennem hjertet til lungerne, hvor det udåndes. Et rødt blodlegeme ligner nærmest en rød, punkteret bold, der så er trykket sammen på midten. Den røde farve skyldes det iltbindende stof hæmoglobin, som de røde blodlegemer er fyldt af. Røde blodlegemer dannes i knoglemarven, og denne proces kræver næring fra adskillelige næringsstoffer, f.eks. aminosyrer, jern, vitaminerne B12 og folacin. Jern er en del af hæmoglobinmolekylet og vitamin-b12 og folacin har indflydelse på blodlegemets deling. De hvide blodlegemer, leukocytter, forsvarer kroppen mod infektioner fra virus, parasitter, svampe og bakterier. De hvide blodlegemer er meget større end de røde, men der er ikke lige så mange af dem og deres levetid er også kortere end de rødes. De hvide blodlegemer arbejder mest uden for blodbanen, da de slår sig ned i bindevæv, hud og organer for at modarbejde forskellige, fremmede indtrængende i kroppens celler. Der er forskellige typer hvide blodlegemer med forskellige opgaver, hvor de henholdsvis skal danne antistoffer mod vira og bakterier, huske tidligere infektioner, så der handles hurtigere, hvis samme infektion skulle ramme igen, identificere celler, der er blevet ramt af virus eller infektion, destruere førnævnte celler, kontrollere kroppens reaktioner mod forskellige mikroorganismeangreb, absorbere beskadigede celler, holde årenes vægge rene, så blodkarrerne ikke stopper til, tilintetgøre mikroorganismer og udslidte celler og generelt hjælpe immunforsvaret. Fysisk aktivitet: Når man er fysisk aktiv stiger pulsen og blodtrykket. Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Dette kan man måle med en blodtryksmanchet om overarmen, hvor en af de større arterier, arteria branchialis, løber tæt på huden. Her måles både det systoliske og det diastoliske tryk. Førstnævnte er trykket på blodkarrene i hjertets sammentrækningsfase, mens det andet er trykket blodet yder ved hjertets hvilefase. Når man snakker om puls, er der tale om hvilepuls og puls i arbejde. Disse to betegnelser giver meget individuelle resultater, når man måler dem. Det afhænger af hjertets evne til at pumpe meget blod rundt pr. slag, slagvolumen. Hos veltrænede er denne større hvilket giver en lavere hvilepuls, da hjertet ikke skal slå så mange gange for at få mængden af blod rundt i kredsløbet. Den energi vi indtager med føden skal dække det energiforbrug der er knyttet til hvilestofskiftet. Her mener man opretholdelsen af kroppens funktioner som f.eks. temperatur, hjertefunktion, nervefunktion etcetera. Men når musklerne arbejder stiger energibehovet, og hermed skal kredsløb, åndedræt, hormon- og nervesystem yde mere. Her er kredsløbet altafgørende, da det transporterer den for forbrændingen nødvendige ilt samt de energigivende stoffer til musklerne. Så hjertet slår hurtigere. Her kommer konditionen ind i billedet, et begreb man i dagligdagen tit støder på. Det er et mål for, hvor effektiv leverancen af ilt til musklerne fungerer, og hvor effektive de så er til at udnytte ilten til energiproduktionen. En forbedret kondition er forandringer i lungerne, der bliver bedre til at optage ilt, til at rumme mere og åndedrætsmusklerne bliver større og stærkere, således at der er muligt at indånde mere ilt pr. minut (åndedrætsfrekvens). Hjertet vokser også, da det som tidligere nævnt er en muskel og det kommer til at arbejde mere effektivt, så der pumpes flere milliliter blod rundt pr. slag. Hjertet bliver altså ikke hurtigere men kan udføre hårdere slag. Måling af kondition: Konditionen måles ved at undersøge en persons kondital, som er hvor mange ml. Ilt, man kan optage pr. minut pr. kilo legemsvægt. Der er flere måder man kan finde konditallet på; en af dem kaldes Åstrands steptest: 5

6 Til denne test skal bruges: En skammel (højde: 33 cm for kvinder, 40 cm for mænd) En elektronisk pulsmåler Ur med sekundviser. I fem minutter trædes op og ned af skamlen med skiftevis højre og venstre ben. En stepfrekvens på 30 gange pr. minut opretholdes, og i de sidste 30 sekunder af arbejdstiden måles pulsen. Alternativt, hvis man ikke har en elektronisk pulsmåler, kan det måles manuelt i et minut 15 sekunder efter arbejdstiden. Herefter sættes resultatet ind i et monogram ud fra alder, køn og pulsfrekvens. Camilla tog steptesten og aflæste sit ur til at være 170 bagefter. Hun vejer 75 kg, og hermed kunne der i en tabel aflæses at hendes maksimale iltoptagelse i liter pr. minut er 2,6, som svarer til 2600 ml. Så kan tallene sættes ind i formlen for konditallet: Ml. O 2 /min./kg legemsvægt 2600 ml. O 2 /min./75 kg = 34, En anden let tilgængelig måde at måle konditallet er ved at tage det, der kaldes en Coppertest. Dette er en 12 minutter lang løbetest, opkaldt efter den amerikanske major Kenneth H. Cooper, der i 1968 for første gang anvendte den på de soldater han trænede. Ved at tage højde for personens alder og køn, kan man ud fra den distance man har løbe, aflæse sit kondital i en tabel. Ifølge denne tabel (se bilag) svarer et kondital på 35 til at Camilla på 12 minutter havde løbet 2000 meter. Hvis man ser på vurderingen af kondital i forhold til alder, ligger Camilla i gruppen med et lavt kondital. Resultatet ved disse tests kan variere, da den maksimale hjertefrekvens, der normalt er 220 minus alderen, til tider er anderledes hos nogle. Udfaldet af steptesten kan også svinge en del, da at steppe er en uvant bevægelse for kroppen, og man ved denne øvelse anvender nogle muskler, mange normalt ikke bruger. (se kapitlet om musklernes opbygning) Størstedelen af det fysiske arbejde et menneske kan lave, afhænger af samspillet mellem en række organsystemer. De primære er lunger, kredsløb og muskler. Således er det altså på flere områder, man skal sætte ind hvis man vil optimere sin krops ydeevne. Den bedste måde at styrke disse tre organsystemer er ved aerob træning. Jo hårdere arbejde vi laver, des større krav stilles der til kredsløbet, som sørger for energi og ilt. Energien kommer fra den aerobe forbrænding af fedt og især glukose i muskelcellerne. Ved denne forbrænding dannes molekylet kaldet ATP, adenosintrifosfat, som er meget energirigt. Dette bruger musklerne ved deres sammentrækninger. Dette kaldes respiration. Respiration: C6H12O6 + 6O2 + 38ADP + 38P 6CO2 + 6H2O + 38ATP Langt de fleste lavende væsner benytter dette til at udvinde energi af organisk stof. Det er særlige organeller og mitokondrier, der sørger for den enzymatisk-kemiske del af respirationsprocessen. Der findes to typer respiration, en aerob og en anaerob. Ovennævnte er aerob, som betyder de biologiske processor kræver ilt. Den aerobe respiration er således afhængig af ilten, og den giver en fuldstændig nedbrydning af organisk stof, der spaltes til vand og kuldioxid. Men lige når en fysiske aktivitet startes, vil der være en overgang hvor kredsløb og åndedræt endnu ikke er indstillet på den nye belastning, og derfor vil musklerne i denne periode ikke få nok ilt til at gennemføre ovennævnte respirationsproces. Dette klarer kroppen ved at bruge af nogle energidepoter, der ikke kræver ilt. Lige til at starte med bruger musklerne en lille smule ATP, som er oplagret i dem. Dog rækker dette ikke langt, så der er også oplagret kreatinfosfat, der sammen med ADP, adenosindifosfat, og uden brug af ilt kan frigøre noget energi. 6 Kreatin-P + ADP Kreatin + ATP

7 Musklernes indhold af kreatinfosfat er ca. fem gange større end indholdet af ATP. Derfor tæres der på disse depoter indtil mere ilt bliver tilført, så respirationen kan foretages. Dog kan det ske, at disse lagrer bliver opbrugt og det således bliver nødvendigt at forbrænde selve glukose uden ilt. Derved nedbrydes glukosen ikke helt til vand og kuldioxid, men i stedet til mælkesyre. Dette kaldes anaerob træning; nedbrydning af glukose uden forbrug af ilt. Denne form for forbrænding giver kun 1/18 af den ATP, som en aerob forbrænding giver. Mælkesyredannelse: C6H12O6 + ADP + Puorg 2CH3CHOHCOOH +ATP Sådan kan der i en kort periode frigives energi, indtil organismen får indstillet kredsløbet og åndedrættet på hårdere træning. Det er altså kun i en kort periode man kan arbejde anaerobt. Det er altså den aerobe træning, der giver en ændring i kroppens ydeevne. Der er som tidligere nævnt mange grunde til at tallet på normale mennesker kan variere meget. Der kan være mange grunde til, at Camillas tal ikke er så optimale, som de kunne være. En af dem er, at hun de sidste fire år har røget. Lungernes opbygning: Lungerne er opbygget som små luftfyldte hulrum, alveoler, hvis vægge kapillærerne ligger tæt op af. Her sker udvekslingen af ilt og kuldioxid og lugerne indeholder 4-6 liter luft. Lungernes opbygning med de mange små hulrum giver dem et enormt overflade areal, m2, og dette giver en meget stor kontaktoverflade mellem alveolernes indåndingsluft og de omkringliggende kapillærer. Der er ca. 300 millioner alveoler. Det er luftcellerne i lungerne og de ligger tæt som en klase af små blære. Den højre lunge er lidt større end den venstre, da hjertet ligger til venstre. Det er muskelsammentrækninger, der styrer vejrtrækningen, da der sidder muskler mellem ribbenene og mellemgulvet, diafragma, er en muskel. Lungerne selv indeholder ingen muskulatur. To hinder sørger for at lungerne er hæftet til ribbenene og mellemgulv. Den indre lungehinde omgiver lungerne, mens den ydre lungehinde er vokset fast til indersiden af ribbenene og mellemgulvet. Mellem de to hinder er der en smule væske, der gør at de kan glide over hinanden samtidig med at de klæber til hinanden. Ved indånding, inspiration, trækker åndedrætsmusklerne sig sammen, hvilket bevirker at mellemgulvet bliver trykket ned i bugen, samtidig med at musklerne 7

8 ved ribbenene, der ved sammentrækning udvider brystkassen. Således udvides brysthulens rumfang, så der suges luft ind i lungevævet. Ved udånding, expiration, slapper mellemgulvet af, så brysthulerumfanget bliver mindre. Andre muskler ved ribbenene vil ved expiration trække sig sammen så brysthulen gøres endnu mindre, og luften presses ud af lungerne igen. Når luften kommer ind gennem næse eller mund skal den derfra igennem luftrøret, der deler sig i to bronchier og derfra til små bronchioler. Disse tre er alle rør forsynet med bruskringe, der sørger for at holde luftvejene åbne. Bronchiolerne forgrenes og ender ud i en masse små drueklaselignende alveoler. Når man ryger indhaleres tobaksrøgen, som ender nede i lungerne. Hermed nedsættes evnen til at optage ilt og transportere det ud til kroppens muskler, da blodkarrerne trækker sig sammen, hvis man er ryger. De røde blodlegemer, der ellers skulle have transporteret ilten rundt i kredsløbet, fyldes i stedet af kulilte, carbonmonooxid CO, der binder sig 210 gange så godt som ilt til de røde blodlegemer, men til gengæld er sværere for blodlegemerne at afgive igen. Der skal derfor pumpes mere blod rundt for at få dækket musklernes krav om O 2 ved fysisk arbejde. Dette giver en stor belastning på kredsløb og hjerte, da der kræves meget støre puls for at få ilten ud til musklerne. Som ryger har man desuden mindre elastiske og mere forkalkede årer, der yderligere nedsætter kroppens evne til at få blodet med ilten helt med ud til musklerne. Kondition er selvfølgelig meget individuelt, men fælles for alle uanset alder og køn er det, at rygning gør en ude af stand il at nå topplanet for sin kondition. Man ser måske rygere, der har bedre kondition end ikkerygere, men lige gyldigt, hvor meget bedre de er, vil de aldrig blive i så god form som de ville komme hvis de ikke røg. Som tidligere nævnt deler luftrøret sig i to bronchier, videre til flere bronchioler og til sidst ud til en masse klaser af alveoler, der udskilte oxygen og carbondioxid, ilt og kuldioxid. Jo større overfladeareal alveolerne har, des mere ilt kan optages. Når man ryger, bliver bronchiolevæggene irriterede og hæver ofte op. Røgen ødelægger vævet mellem alveolerne og nogle af dem forsvinder helt. Dermed mindskes overfladearealet i lungerne og evnen til at optage ilt forringes. Den nedsatte lungekapacitet viser sig ofte ved hoste og anstrengt vejrtrækning ved fysisk aktivitet. Konditionen forringes og med tiden kan dette udvikle sig til bronkitis, lungebetændelse eller rygerlunger. Rygerlunger er en kronisk luftvejssygdom, hvor lungevævet langsomt bliver nedbrudt af betændelse, så luftvejene snævres ind. Det bevirker at åndedrættet hæmmes og lungefunktionen nedsættes. Som sygdommen udvikler sig, bliver rygerlungepationterne mere og mere forpustede, da det hele tiden bliver sværere at optage ilten. Da de små fimrehår, der normalt leder slim ud af lungerne, kan blive erstattet af celler, der i stedet producerer slim, vil mange rygerlungepatienter også døje med slimhoste. Det er en gradvis sygdom, som i sidste fase har ødelagt så meget af lungevævet, at patienten nærmest gennemlever en langsom og smertefuld kvælning. Dette kræver dog et langt og vedvarende rygerliv. Dette kaldes også Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL. Camillas rygning er altså en meget betydningsfuld faktor, hvis man skal finde kilden til hendes dårlige kondital. Når lungevævet ødelægges, bliver det som nævnt, sværere at optage ilten. Da konditallet er baseret på ml O 2 der optages pr. minut pr. kg legemsvægt, har den forringede iltoptagelse som følge af rygning en fremtrædende rolle. BMI og sund kost: Derudover ligger Camilla i gruppen under navnet overvægtige, hvis hendes BMI udregnes. Dette er forkortelsen for Body Mass Index, legemsmassevægt, som er en matematisk formel, der estimerer sammenhængen mellem en persons højde og vægt. Den er inddelt i grupper således at dem med en BMI på under 18,5 er undervægtige, BMI mellem 18,5 og 25 har normalvægt og højde, BMI mellem 25 og 30 er overvægtige og alt derover er fedme inddelt i tre klasser. En BMI mellem 30 og 35 indikerer fedme i klasse 1, BMI mellem 35 og 40 er fedme i klasse 2 og alt over 40 er fedme i klasse 3. Når man beregner BMI tager man vægten i kilo og deler med højden i meter i anden: 8 BMI=75 kg/1,62 2 m

9 Dette tal svinger hvis man er atlet og især for bodybuildere, da muskler vejer meget mere end fedt. Men Camilla har gennem flere år døjet med løse ledbånd i knæene, og derfor har hun været ude af stand til at dyrke motion. Dette giver selvfølgelig også udsving på hendes kondital, da hverken hendes lunger, åndedrætsmuskler eller hjerte er blevet styrket ved træning. At hun ikke har kunnet træne har også gjort at hun har indtaget flere kalorier end hun har forbrændt. Kalorier er en enhed for energi, og en kalorie defineres som den energi der kræves til opvarmning af 1 gram vand 1 grad celsius. I dag bruges SI-enheden joule i stedet, som er en enhed for arbejde og energi. 1 joule er den mængde energi, der skal til for at kunne løfte 1 kg 10 cm. Begge benævnelser er at finde i forbindelse med ernæringsmæssig energi i kosten. I kosten er der dog tale om langt større mængder energi, hvorfor man benytter kilokalorier og kilojoule, forkortet kcal og kj, som er henholdsvis 1000 kalorier og 1000 joule. Når man går fra kalorier til joule skal man gange med 4,184 og fra joule til kalorier skal der ganges med 0,239. Energimængden måles altså i enten kalorier eller joule. Det der giver energien er den føde vi indtager. Mad af den rette sammensætning er således grundlag for fysisk velvære. Det er maden, der levere energien til de biologiske processer samt byggemateriale til opbyggelse af nyt væv og vedligeholdelse af gammelt. Maden skal altså være tilpasset behovet både i mængde og sammensætning. Dette afhænger af alder, køn, kropsstørrelse og aktivitetsniveau. Det bedste er at spise fornuftigt og varieret og for at hjælpe med dette, er der udarbejdet nogle overordnede retningslinjer for, hvad der anbefales. Kroppen indeholder reservedepoter, således variation ikke for nogen synderlig ændring på kroppens balance fra dag til dag. Men maden skal dække behovet for kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer og mineraler. Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet en næringsstofanbefaling som siger: Mindst 10 % af energien i maden bør komme fra proteiner Højst 30 % af energien i maden bør komme fra fedt Ca. 60 % af energien i maden bør komme fra kulhydrater heraf bør højst 10 % komme fra simple kulhydrater, monosakkarider og disakkarider. Kulhydrater dannes primært af planter ved fotosyntesen. Fotosyntese: 6CO 2 + 6H 2 O + E sol C 6 H 12 O 6 + 6O 2 9 Her dannes et monosakkarid, en enkelt sukkermolekyle. Kulhydrater er stort set kun varianter af kombinationer af carbon, hydrogen og oxygen, og de kan deles op i tre grupper efter hvor mange sukkermolekyler der sidder sammen. Derfor er der altså variationer inden for hver grupper efter hvor mange atomer af hvert grundstof, som findes i molekylet. Disakkarider er to sukkermolekyler, der sidder sammen og sidste gruppe går under navnet polysakkarider, da de består af flere sukkemolekyler. Den mest almindelige polysakkarid er stivelse, der foretrækkes i en sund kost. I fordøjelsessystemet nedbrydes f.eks. stivelse til glukose, og dermed er respirationen mulig. Kulhydrater giver kroppen meget af den energi, den skal bruge i løbet af en dag og fysisk aktivitet. 1g kulhydrat indeholder ca. 17 kj. Fedtstoffer er som kulhydrater opbygget af carbon, hydrogen og oxygen. De indeholder mange CH-grupper, som er upolære og vandskyende. De fleste fedtstoffer er triglycerider, som er bygget op af glycerol og fedtsyre. Som regel er der tre fedtsyre på et glycerol. Når man snakker om fedtsyre er det lange kulbrintekæder, der tales om. De kan være mættede, enkeltumættede eller flerumættede. Det betyder blot at mættede ikke har nogle dobbeltbindinger mellem carbonatomerne, enkelt- eller monoumættede har en enkelt dobbeltbinding mellem to carbonatomer og flerumættede har to eller flere. De umættede fedtsyre er sundere og bedre for fordøjelsen end de mættede fedtsyre; derfor snakker man om at førstnævnte er de gode2 fedtsyre og de sidstnævnte er de dårlige. Fedt bliver ofte oplagret på kroppen som energidepoter, da kroppen, når den bruger fedt som energikilde, får 38 kj i stedet for 17, som kulhydrater og proteiner giver.

10 10 Dette gør, at folk i dag gør hvad de kan for at undgå fedt, da det giver mere energi end kulhydrater og proteiner. Fed mad har altså større mængde energi gemt i sig, og i dag hvor moden dikterer et meget tyndt kropsideal, er ekstra fedt på sidebenene ikke det de fleste bryder sig om. Og det kommer der hvis man inhalerer flere kalorier end dem man får forbrændt. Derudover er det også sværere at forbrænde fedt, hvilket er endnu en grund til at prøve at undgå unødig brug af det i maden. Proteiner er den sidste store bestanddel af kosten, og på samme måde som de to andre, kulhydrat og fedt, består proteiner af carbon, hydrogen og oxygen, men også nitrogen og svovl. Proteiner er opbygget som

11 kæder af aminosyrer, hvoraf der findes 20 forskellige. Rækkefølgen af de enkelte aminosyrer afgør proteinets fysiske og kemiske egenskaber. Både vitaminer og mineraler spiller en essentiel rolle i stofskifteprocesserne, ofte i tæt samarbejde med enzymer. Vitaminer, der er organiske og mineraler, der er uorganiske, skal derfor også tilføres med kosten. For at udnytte de næringsstoffer der findes i maden, vi spiser, er det nødvendigt at nedbryde det til deres byggeelementer, små molekyler som cellerne kan optage. I kosten findes der også stoffer som er direkte giftige for organismen, så fordøjelsessystemets funktion er altså at nedbryde næringsstoffer til deres byggeelementer, optage disse i blodet og udskille ufordøjelige og giftige dele af maden. 11 Fordøjelsen: Fordøjelsen sker både mekanisk og biokemisk. Den mekaniske del er tændernes tygning, hvor fortænderne skærer maden over og kindtænderne tygger den, spiserørets synkebevægelser og de rytmiske muskelsammentrækninger ved spiserøret og omkring tarmene, også kaldet de peristaltiske bevægelser, der desuden også hjælper med at få maden blandet med sekreter fra fordøjelsessystemet. De biokemiske processer i celler sker hurtigst ved hjælp af en katalysator, der kan sætte farten op på processen uden selv at blive forbrugt. Disse biokemiske processer foregår hele tiden i organismen og kaldes stofskifte. De kontrolleres af organiske katalysatorer, enzymer. De arbejder bedst ved en bestemt ph-værdi og har alle et aktivt sted, der gør processen mulig. Enzymer er alle proteiner, hvor dette aktive sted ar tilknyttet et vitamin eller et mineral, en co-faktor. Dennes tilstedeværelse er nødvendig for proteinets funktion. Ved for høje temperaturer bliver enzymets tredimensionelle form ødelagt, hvorved det bliver inaktivt. Enzymer er tilpasset et specielt substrat, og kan kun omdanne dette. Derfor findes der mange enzymer, der hver især passer til sit sekret. Allerede når maden kommer ind i munden begynder de biokemiske processer, da der fra kirtler bag ørene og i kæben udskilles spyt. Spyt består bl.a. af vand med opløste salte, smøremidler, spytamylase og lysozym. Spytamylase nedbryder stivelsesmolekyler til disakkaridet maltose og lysozym er et enzym, der slår bakterier ihjel. Mere simple sukkermolekyler smager sødere end stivelse, polysakkarider, så når maden tygges i munden vil man ofte kunne smage, at det bliver en lille smule sødere i smagen, da stivelses nedbrydes til simplere sukkermolekyler. Det mekaniske arbejde i munden, hvor også tungen også hjælper, når maden skal synkes, hjælper med at findele maden, så den får et større overfladeareal. Det giver fordøjelsesenzymerne en større angrebsflade. Ælteprocessen blander desuden også madpartikler og enzymer grundigt. Fra munden ledes maden ned gennem spiserøret, som er en elastisk transportkanal mellem svælget og mavesækken. Glatte muskler i spiserøret sørger for med peristaltiske bevægelser at føre maden ned i maven. Mavesækken er ligeledes elastisk og muskuløs, og her opbevares og opblandes det mad, vi har spist. Det er således ikke nødvendigt at spise hele tiden, da vi kan indtage maden i måltider, hvorefter fordøjelsen arbejder med den over længere tid. Opholdstiden i maven variere fra 30 minutter til 4 timer. Muskelsammentrækninger i maven sørger for at indholdet af mavesækken hele tiden blandes med mavesaft, samtid med at specielle celler i mavevæggen udskiller en lille smule saltsyre. PH-værdien er derfor helt nede på 2-3 i mavesækken. Dette har en bakteriedræbende effekt, og dermed bliver langt de fleste bakterier, vi inhalerer med maden, slået ihjel. Andre celler danner fordøjelsesenzymer, som er tilpasset det sure miljø. Pepsinogen omdannes i det sure miljø til pepsin, der er et enzym, der kan spalte proteiner til mindre stykker. I mavesækken, efter madens opblanding med mavesaften, har hele substansen nu fået en konsistens som tyk vælling. Herfra lukkes maden ud i tolvfingertarmen, den øverste del af tyndtarmen, i små portioner. Dette styres af hormoner og af nervesystemet. Tyndtarmen er således nærmest delt op i to, hvor den først del er tolvfingertarmen, som har forbindelse til maven, og den anden del, som munder ud i tyktarmen. Hele vejen fra tolvfingertarmen og gennem tyndtarmen nedbrydes næringsstofferne ved hjælp af fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen og fra specielle celler fra tolvfingertarmens slimhinde. Fra bugspytkirtlen udskilles også nogle basiske stoffer, der neutraliserer syren fra maven lidt. Hermed bliver der skabt det rette miljø for bugspyttets enzymer. Også fra leveren tilføres stoffer. Det er galdesalte, der går via galdeblæren til tolvfingertarmen. Galdesaltene findeler fedtet i mikroskopiske dråber, da fedt er vandafskyende og dermed ikke kan opløses i vand. Fedtet ville flyde rundt

12 12 Her ses alle de organer, der indgår i fordøjelsessystemet. Mund, svælg, spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm Her ses alle de organer, der indgår i fordøjelsessystemet. Mund, svælg, spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm og endetarm. Her er også nogle tilknyttede organer: spytkirtler, lever, galdeblære og bugspytkirtel, der alle supplerer mave- og tarmindholdet, så fordøjelsen bliver lettere.

13 13 som store fedtperler, som på grund af deres ringe overfladeareal i forhold til rumfanget ville live svært at få nedbrudt. I tyndtarmen er alle kostens bestanddele altså nedbrudt til deres byggeelementer; proteiner til aminosyrer, kulhydrater til monosakkarider og disakkarider og fedt til fedtsyrer og glycerol. I resten af tyndtarmen optages disse byggeelementer i blodet. For at dette kan ske på en effektiv måde, skal overfladearealet være størst muligt, og tyndtarmen er udviklet så den har dette. Tyndtarmen er ca. 5 meter lang hos et voksent menneske og på indersiden er der en masse foldninger. Disse er forsynet med tætsiddende tarmtotter, kaldet villi. Disse er så også beklædt med endnu mindre totter, der er stærkt foldede celler, der vender ind mod tarmen, kaldet mikrovilli. I villi findes de fine kapillærer og lymfekar, som transporterer de optagne stoffer videre. Kun de allermindste uladede molekyler som ilt og kuldioxid passerer passivt ind i tarmcellen. Resten af stoffernes optagelse afhænger af størrelse og form samt koncentration og kemiske opbygning. De fleste af dem optages specifikt, hvilket betyder at der i tarmens membran sidder molekyler der passer til hvert enkelt næringsstof og sørger for at transporterer dem ind i cellen. Fordi fedtstofferne er vandskyende og upolære, transporteres de på en anden måde end de andre stoffer. Efter den enzymatiske nedbrydning af fedt til fedtsyrer og glycerol, kommer galdesaltene igen in d i billedet da de her kobles sammen med fedtet og danner mikroskopiske partikler, miceller, som optages i tarmcellen. I tarmcellen gendannes fedtmolekylerne, triglyceriderne. Dette vil sammen med kolesterol, proteiner og fosforlipider danne de såkaldte chylomicroner. De bliver ud af tarmcellen og over i lymfekarrene, der findes forskellige typer f disse efter, hvilke fedtsyrer, det er dannet ud fra. Hvis det er de mættede fedtsyrer, vil der dannes chylomicroner, som indeholder meget kolesterol, der let kan optages i cellerne og let aflejres i blodkarrene. Dette kaldes det dårlige kolesterol, mens en kost rig på flerumættede fedtsyrer, vil gøre det muligt for cellerne at få transporteret det hele med blodet til leveren. Dette er det gode kolesterol. Fra tyndtarmen ledes maden over i tyktarmen, hvor vandet optages. Tyktarmen skal udover dette nedbryde visse ufordøjelige dele af maden ved hjælp af bakterier samt afgive de ufordøjelige rester. I løbet af fordøjelsesprocessen er en del væske blevet tilsat i form af mavesaft, spyt, bugspyt og tarmsaft. Derudover drikker vi også andet væske i løbet af dagen, hvorved der i alt kommer op i nærheden af 8 liter væske. Det meste af dette optages i tyndtarmen, men 1-1,5 liter optages i tyktarmen. De forskellige celler i tyktarmen optager aktivt ionerne, som så trækker vandet med sig. Tyktarmen har et rigt bakterieflora, og bakterierne nedbryder delvist nogle af de ellers ufordøjelige dele af maden ved gæring. Herved dannes forskellige gæringsrester, i form af kortkædede fedtsyrer, som kan optages gennem tyktarmsvæggen, samt forskellige gasser. Hvilke syrer og gasser, der dannes, afhænger af hvordan kosten er sat sammen. Det er også her, der dannes vitamin-k. Fra tyktarmen ledes afføringen ud af endetarmen. Den mad vi spiser bliver således nedbrudt til simple molekyler, der kan optages i blodet og ledes ud til kroppens celler. Her bruges det som energileverandør og byggeelementer. De processer der sker i cellerne er samlet i betegnelsen stofskifte, metabolisme. Musklernes opbygning: Det er ved fysisk aktivitet vi skal se på, hvordan energien udnyttes. Det er ved mekanisk arbejde i musklerne, at ekstra energi bliver brugt. Definitionen på en muskel er et organ, der kan trække sig sammen og derved formidle bevægelse. Der findes tre slags muskelvæv; hjertemuskel, glat muskulatur og tværstribet muskulatur. Hjertemusklen sidder som navnet indikerer i hjertet og som tidligere beskrevet er det denne muskel, der hjælper med at pumpe blodet rundt i kroppen. Glat muskulatur findes i de indre organer og de sørger for de automatiske bevægelser, som vi ikke selv har indflydelse på, fordi at de styres af underbevidstheden. Den tværstribede muskulatur kaldes også for skeletmuskulaturen. Disse muskler styrer vi bevidst. Musklerne aktiveres ved hjælp af nerveimpulser fra enten hjernen eller rygraden. Muskelcellerne holdes sammen i bundter ved hjælp af bindevæv, som ender i en sene, der hæfter på skelettet. Når musklerne stimuleres, trækker de sig sammen, og kraften fra sammentrækningen overføres til knoglen, som så bevæger sig om et led. Skeletmusklerne er opbygget af lange trådlignende fibre, som kaldes muskelfibre. De er delvist omgivet af en cellemembran, der nærmest er foldet ind i fordybningerne mellem myofibrilerne, som

14 14 muskelcellen er opbygget af. Derved dannes nogle såkaldte T-rør. Skeletmuskler bliver flere centimeter lange og g hver celle har mange kerner, der ligger tæt på celleoverfladen. Her er også en masse mitokondrier, der kan frigøre energi til muskelsammentrækningerne, det er her respirationen foregår. Myofibrillerne er opbygget af proteinstofferne actin og myosin og disse to er placeret imellem hinanden i et bestemt mønster. Disse kaldes også filamenter, og man snakker om actinfilamenter og myosinfilamenter. Endoplasmatisk reticulum er et netværk af sække og rør i celler med cellekerne, eukariote celler, som er aktivt i membransyntesen og metabolske processer. I musklerne er det såkaldt ru endoplasmatisk reticulumen syntese af proteiner, der modificeres, så der dannes membran. I muskelfibrene er det endoplasmatiske reticulum veludviklet og løber på kryds og tværs i cellen. En del af dette er i kontakt med T- rørene, og når en nervecelle stimulerer en muskelcellesendes impulsen meget hurtigt til filamenterne ved hjælp af T- rørene. Filamenterne er ordnet sådan så actinfilamenter kan glide ind i myosinfilamentet, så muskelfiberen forkortes, de trækker sig sammen under energiforbrug. Muskelfibrene er samlet i bundter, et muskelfiberbundt, som er omgivet af kapillærer. Nogle muskelfibre er røde, idet de indeholder store mængder myoglobin, som er et ilttransporterende molekyle i musklerne. Disse fibre er meget velforsynede med ilt og glukose, og de er meget udholdende selvom de ikke trækker sig så hurtigt sammen. De hvide muskelfibre i musklerne har som oftest kun få blodkar, men trækker sig til gengæld hurtigt sammen. De har kun få blodkar pr. fiber og har dermed ikke så stor ilttilførsel, så de trættes hurtigt. De røde muskelfibre er altså gode til længere varende fysiske aktiviteter, mens de hvide er optimale til eksplosive idrætter.

15 Konklusion: Motion er vigtigt og kondition gør kroppen mere modstandsdygtig. Det er derfor vigtigt at passe på vores organisme ved at leve sundt. Ved at vide noget om fysiologien, er grundlaget for et sundt liv meget bedre, da man kender til kroppens funktioner, samt hvad der sker når den udsættes for forskellige ting. Tests kan være meget misvisende, da de kun rammer en bestemt gruppe, der holder dig inden for normalen. Grunden til denne holdning er, at jeg falder kraftigt uden for denne, da jeg til daglig træner mellem 6 og 10 træninger om ugen som trampolinspringer på eliteplan. Jeg har en knæskade, der gjorde mig indisponibel som forsøgsperson, men jeg ved meget om kondition og træning og steptesten ville højst sandsynligt have givet et ret upræcist billede af min fysiske form. Den og coopertesten, synes jeg, er god som en guide til folk, der ligger indenfor normalen og ikke er sat så meget ind i idræt og fysiologi, men personligt kan jeg ikke bruge den til så 15

16 Bilag 1 16

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Energi og Proviantplanlægning:

Energi og Proviantplanlægning: Side 1/7 Energi og Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig kilojoule (kj) eller kilocalorier (kcal). Omregningsfaktoren

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere