Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål"

Transkript

1 TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning samt årsagerne hertil Kendskab til handlemuligheder, der kan bremse den globale opvarmning Kende de drivhusgasser, der har størst betydning for drivhuseffekten Vide, hvad syreregn er, hvordan denne opstår og hvad den kan forårsage Kendskab til energiformer, der er neutrale i forhold til drivhuseffekten Kende til transportens betydning for forureningsniveauet Kende til, hvordan en vindmølle producerer strøm, herunder induktion PRAKTISKE MÅL FOR EMNET: Kunne påvise O2, CO2, SO2 og H2 Kunne påvise udvalgte ioner, fx NO3 - og SO4 -- Kunne demonstrere drivhuseffekten vha. CO2 Undersøge udstødningsgas fra hhv. bil, knallert og/eller scooter Undersøge syreregns betydning for plantelivet Vise og forklare, hvordan en vindmøllegenerator virker Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

2 Indholdsfortegnelse ENERGI OG MILJØ 1 GLOBAL OPVARMNING 1 STRÅLINGENS BETYDNING FOR JORDENS KLIMA 1 DRIVHUSEFFEKTEN 1 DRIVHUSGASSER 2 HANDLEMULIGHEDER 3 NEUTRALE ENERGIFORMER 4 VEDVARENDE ENERGIKILDER 5 SYREREGN 5 KILDER TIL SYREREGN 6 FOREBYGGELSE AF LUFTFORURENING 8 NEUTRALISATION EFTER SYREREGN 9 KULSTOFFETS KREDSLØB 9 NITROGENS KREDSLØB 10

3 Energi og miljø Miljø og energi hænger tæt sammen, og man kan ikke nævne det ene uden også at nævne det andet. Vores miljø afhænger således af, hvilke energiformer, vi benytter os af. Nogle kilder til energi slipper efterhånden op (kul, olie, naturgas, biomasse = lagerenergi-kilder), mens andre altid vil være der (vind, vand og sol = vedvarende energikilder). Der tales for tiden meget om især global opvarmning og drivhuseffekt, mens der ikke i Danmark er så meget fokus på syreregn. Men mange steder er syreregn alligevel et problem. Global opvarmning Der er for tiden megen snak om global opvarmning, der i bund og grund betyder at Jorden gradvist opvarmes. At der bliver varmere på Jorden er en kendsgerning, hvad årsagen er til den stigende varme er, og om denne udvikling stopper af sig selv, eller om der er noget, vi kan gøre for at stoppe den. Den globale opvarmning har betydning for dyr og planter, fordi der nu er blevet varmere der, hvor de hidtil har levet derfor har dyr og planter været nødt til at flytte med. Nogle organismer er gode til at flytte sig, andre er ikke (et eksempel på en langsom organisme er træer, der jo ikke bare lige kan flytte sig fra dag til dag). Strålingens betydning for Jordens klima Når man taler om global opvarmning, forbinder man det som regel med den menneskeskabte drivhuseffekt. Forskere har dog påpeget, at Jordens klima er meget afhængigt af den kosmiske stråling, der rammer jorden, og disse forskere hævder, at de klimaændringer, vi er vidne til i disse år, kan forklares netop ved variationen i den kosmiske stråling. Solen afskærmer Jorden fra noget af den kosmiske stråling, og jo mere aktivitet der er på solen, jo mindre kosmisk stråling rammer Jorden. Den kosmiske stråling, der rammer jorden er faldende og har været det de sidste 100 år, og dermed har sol-aktiviteten altså været stigende. Jo mere kosmisk stråling der rammer Jorden, jo flere af de lave skyer dannes der. De lave skyer virker afkølende, og når der bliver færre af dem, er det naturligt, at temperaturen stiger. Meget tyder på, at de klimaændringer, vi lige nu er vidne til, ikke kan forklares alene ved ændringer i den kosmiske stråling, der rammer Jorden. Dog kan en faldende mængde af kosmisk stråling medføre, at den menneskeskabte drivhuseffekt får en større betydning end ellers. Drivhuseffekten Når Solen skinner på drivhuset, vil glasset i drivhuset afbøje nogle af lysstrålerne og omdanne dem til varmestråling. Derfor er der varmere i et drivhus end der er udenfor. Varmestrålingen kan ikke komme ud af drivhuset igen, fordi bølgelængden nu er så lav, at den ikke kan trænge igennem glasset. Når vi taler om drivhuseffekt betyder det sådan set det samme. Solens lys rammer Jorden, og en del af lyset reflekteres igen. Men jo større udslip, der er af drivhusgasserne (især vanddamp, CO2 og metan), der er i Jordens atmosfære, jo sværere er det for Solens lys, der blandt andet er blevet til varme, at slippe ud igen. Der er drivhuseffekt på Jorden, hvor kun en del af den er menneskeskabt. Det store spørgsmål er blot, om den stigende menneskeskabte del betyder så meget, at den samlede drivhuseffekt bliver så stor, at det har betydning for klimaet på Jorden. side 1

4 Den menneskeskabte del af drivhuseffekten skyldes til dels udslippet af CO2. CO2 er ikke den drivhusgas, der har den største betydning, men det er den drivhusgas, vi mennesker har lettest ved at mindske. CO2-udslippet kan begrænses ved: at begrænse energiforbruget at udnytte energien mere effektivt at benytte energikilder, som udvikler mindre Co2 (fx naturgas frem for kul) at benytte CO2-neutrale energikilder (energikilder, der ikke bidrager til yderligere dannelse af CO2) at plante træer og etablere nye områder med skov Selv om vi danskere ofte tror, at vi er et af de lande, der udslipper mindst CO2 pr. indbygger, forholder det sig faktisk lige modsat. Vi er heller ikke et af de lande, der gør mest for at mindske udledningen af CO2. Hvis vi skulle stoppe ophobningen af CO2 i atmosfæren, siger man, at man skal skære verdens samlede CO2-udledning ned med 60 %. Nogle lande er slet ikke i stand til at skære ned (her tænkes bl.a. på fattige U-lande og lande, der fortsat er dybt afhængige af fossile brændsler), hvorfor andre lande må skære mere ned end andre eller hjælpe andre lande til at danne energi med andre energikilder. Drivhusgasser Drivhusgasser er betegnelsen for gasser, der kan omdanne den infrarøde stråling fra solen til varme. Det gælder bl.a. vanddamp og CO2. Herunder ses de vigtigste drivhusgasser, hvorfra disse gasser kommer, hvor stærke de er, og hvor stort et udslip der er af de forskellige gasser. Kuldioxid (CO2): Fra afbrænding af fossile brændstoffer Fra nedbrydning/afbrænding af biomasse (fx træer, ), som ikke erstattes Metan (CH4): Siver naturligt op fra jorden Fra landbruget (prutter og gylle fra husdyr) Kul-lagre Utætheder i naturgassystemer 32 gange stærkere end CO2 Ozon (O3): Kemiske processer mellem kvælstofoxider (NOx) og kulbrinter (CxHY) ca gange stærkere end CO2 Lattergas (N2O): Fra landbruget (kvælstofgødning øger frigørelsen af lattergas fra markerne) I udstødningsgassen fra biler 150 gange stærkere end CO2 Freon/ChloroFluoroCarbon (CFC): Er altid menneskeskabt Blev tidligere brugt som kølemiddel i køleskabe og som drivgas i sprayflasker (bl.a. deodoranter), men er forbudt ved Montreal-konven-tionen I 2010 forventes CFC-produktionerne endelig at være helt ophørt i udviklingslandene Virker desuden ødelæggende på ozonlaget Flere tusinde gange stærkere end CO2 side 2

5 Udfyld nedenstående skema (vi antager, at der udsendes 100 enheder drivhusgasser i alt): Drivhusgas: Mængde: Forureningsgrad: Kuldioxid (CO2) 50 Metan (CH4) = 608 Ozon (O3) Lattergas (N2O) Freon/ChloroFluoroCarbon (CFC) Hvilken drivhusgas er værst og hvilken er mildest? Handlemuligheder Hvis vi ser på den hjemlige forurening skyldes den bl.a. kulfyrede kraftværker. Kul er en af de værste miljøsyndere, da der ved forbrændingen af kul udvikles svovldioxid (SO2), kvælstof-ilter(nox) og desuden udvikles der meget kuldioxid (CO2). Det er derfor en rigtig god idé at se på alternative energikilder, der kan bruges til elproduktion og det tyder på, at vi måske skal lede andre steder end i alternative brændsler, da de alle resulterer i ret store CO2-udslip (se figuren nedenfor til venstre). Og der hvor vi skal bruge fossile brændsler, er naturgas det mest miljøvenlige stof. Danmark har på et år et energiforbrug på ca. 812 PJ (1 PJ= GJ). side 3

6 Neutrale energiformer Biomasse er en fællesbetegnelse for brugen af træ, halm, affald og dyre-ekskrementer. Når man brænder biomassen under kontrollerede omstændigheder, kan man udnytte den energi, som solens stråler har lagret i planter og dyr. Ved forbrænding af biomasse sker der ikke ændringer i atmosfærens CO2-balance. Der udledes stadig CO2, men ikke i større mængder CO2 end der alligevel ville blive. Drivhuseffekten bliver altså ikke forandret hverken til det værre eller til det bedre ved brug af biomasse. Her er vist princippet på et kul- og oliefyret kraftværk. Princippet er for så vidt det samme, når det gælder biomasse her er det så bare biomasse der bliver ført ind i systemet i stedet for kul og olie. Mange steder er man især begyndt at bruge affald som brændsel, og det gør man fx også på det nærliggende fjernvarmeværk. På biogasanlæg omdannes husdyrgylle og husholdningsaffald til en gas, hovedsageligt bestående af metan, der kan forbrændes ligesom naturgas. Naturgas består også hovedsageligt af metan. Biomasse er altså neutralt i forhold til niveauet af CO2, men ved forbrændingen af biomasse sker der i stedet udslip af nogle andre gasser, der er meget sundhedsskadelige. Det kunne fx være kræftfremkaldende kulbrinter (CxHy) og dioxiner (chlor-gasser), der er organiske opløsningsmidler og som er meget farlige ved indånding. Ved indånding af disse organiske opløsningsmidler, bliver fedtvævet i hjernen ødelagt, hvilket især i slutningen af 80 erne og starten af 90 erne blev kendt som malerhjerne. Malere var bl.a. meget udsat, fordi der var organiske opløsningsmidler i malingen. I dag benyttes denne type maling hovedsageligt udendørs, og det er forbudt at anvende den indendørs uden åndedrætsværn. Ovenstående udvikling af kulbrinter og dioxiner er dog ikke et problem på biogasanlæg, hvor forbrændingen bliver renere og mere effektiv så udvikles disse gasser nemlig ikke. Dog kan anlæggets naboer til biogasanlæg være plaget af lugtgener, og affaldet (slam) fra forbrændingen indeholder tungmetaller og er derfor svært at komme af med. En optimal løsning er dette altså heller ikke. Et af problemerne ved udnyttelsen af biogas til energiproduktion er, at udvindingen af biogas desuden giver en ret stor mængde CO2(kuldioxid) og en smule H2S (svovlbrinte). Princippet ved udvinding af biogas er, at man opvarmer gødning, fx fra husdyr. Gødning er et organisk materiale, som der bor bakterier i. De fleste af bakterierne bruger O2 (ilt) og omdanner det, sammen med noget af det organiske stof, til CO2 (kuldioxid). Når der ikke er mere ilt tilbage, vil disse bakterier dø. Tilbage er så nogle andre bakterier, der udvikler methan, og disse bakterier har ikke behov for ilt: 4 H2 + CO2 CH4 + 2 H2O side 4

7 Når der udledes methan, vil methanen reagere med andre stoffer, og nogle af de forbindelser, der skabes er sundhedsskadelige; måske endda giftige. Nogle af disse forbindelser kendes som organiske opløsningsmidler. Ved indånding af disse organiske opløsningsmidler, bliver fedtvævet i hjernen ødelagt, hvilket især i 90 erne blev kendt som malerhjerne. Malere var bl.a. meget udsat, fordi der var organiske opløsningsmidler i malingen. I dag benyttes denne type maling hovedsageligt udendørs, og det er forbudt at anvende den indendørs uden åndedrætsværn. Vedvarende energikilder Vedvarende energikilder er energikilder, som aldrig slipper op. Til denne kategori hører vind-, vand- og solenergi. Det vil føre for vidt her at komme nærmere ind på hver enkelt af de vedvarende energikilder, men princippet bag dem er det samme, da alle tre energiformer bygger på induktion. Vindenergi er den energiform, som er mest tydelig for os, fordi man benytter vindmøller til at udnytte vindens energi og omdanne den til strøm. En vindmølle virker ligesom en cykeldynamo: Vinden drejer vingerne rundt Vingerne drejer en aksel i en generator og driver gennem akslen en rotor I generatoren er der enten en magnet, der roterer (rotor) og magnetiserer en jernkerne (stator), som det er vist på billedet til venstre Eller der er en eller flere jernkerner (rotor), der roterer om én magnet (stator), som det er vist på billedet til højre. Hver gang magnetfeltet skifter, skifter strømretningen, og der dannes derfor vekselstrøm Syreregn Skyer består af vanddråber. Når visse gasser, det er særligt svovl- og kvælstofoxider, stiger til vejrs, vil nogle af gasserne reagere med vandet i skyerne. Når disse gasser reagerer med vandet, dannes der syrer, som rammer jorden igen som regn. Syreregn er problematisk, fordi jordbunden i mange lande ikke indeholder stoffer, der kan neutralisere syren. side 5

8 Sverige modtager mange forsurende stoffer, bl.a. fra England, Tyskland, Polen og Danmark pga. den fremherskende vindretning. Samtidig er Sveriges jordbund ikke særlig kalkholdig og er derfor meget sårbart overfor netop syreregn. I Sverige har problemet med syreregn netop været særligt stort i 1970 erne, hvor der var stort udslip af både svovl- og kvælstofoxider. Det betyder, at planter (bl.a. træer) har sværere ved at gro og leve, samt at vandet i de svenske søer blev surt, og at især dyr med kalkholdige skaller, men også plankton og fisk døde som resultat heraf. Hvorfor er især skaldyr meget udsatte, når søer bliver sure? Syreregn nedbryder kalksten, sandsten og marmor, fordi syren reagerer med kalken deri og omdanner den til gips, der vaskes af med regnen. Gamle bygninger og statuer forvitrer og går derfor tabt. I Danmark vurderer man, at der ødelægges bygninger og skulpturer for 500 millioner kroner pr. år. Den danske jordbund indeholder meget kalk, og derfor neutraliseres meget af syreregnen forholdsvis nemt og hurtigt uden at gøre nogen skade, og derfor har vi heller ikke de samme problemer med sure søer, som Sverige. Desuden kalker landmændene jævnligt markerne, hvilket også medvirker til at mindske problemet. I søer reagerer syren med de metalholdige stoffer fra søbunden og omgivelserne. Hvis du erindrer emnet om Kemiske Bindinger, ved du, at brintatomet fra syren fordriver metalatomerne til venstre for hydrogen på spændingsrækken. Det betyder derfor, at der bliver mere af de frie metaller, blandt andet aluminium, der virker giftigt på fisk og andre organismer. Sure søer kan behandles med kalk, da kalken er en base, der kan neutralisere syren. Hydrogen-ionen fra syren vil reagere med kalk og danne calciumhydrogencarbonat (Ca(HCO3)2), der er neutralt og opløseligt i vand, og derfor bliver udvasket. Kilder til syreregn Der er allerede nævnt flere kilder til syreregn; nemlig svovloxider og kvælstofoxider, men også kuldioxid og chlor er kilder til syreregn. Disse gasser stammer fra bilernes udstødning, fra fabriksrøg og afbrænding. Kvælstofoxiderne dannes også i vores egen atmosfære ved lynnedslag, og vulkaner udsender svovldioxid. Der er altså også naturlige kilder til sur regn. Svovloxider: Svovloxider dækker over stofferne SO2 og SO3. Som nævnt sker der det, at disse gasser reagerer med vandet i skyerne og bliver til syrer. Det vil naturligvis være svovlsyre der især dannes her. Svovlsyre er en af de stærke syrer, der derfor har stor koncentration i forhold til den mængde, man har. Svovldioxid reagerer med luftens ilt og bliver til svovltrioxid: SO2 + O 2 2 SO3 Svovltrioxid reagerer med vandet i skyerne og danner svovlsyre: SO3 + H 2O H2SO4 side 6

9 Svovlsyren regner ned året rundt og er den værste syreregn, da planterne ikke optager svovlet, og da der dannes forholdsvis store mængder SO2. Kvælstofoxider: Kvælstofoxider er stofferne NO, NO2. Når disse stoffer reagerer med vandet i skyerne, dannes der salpetersyre, der også er en stærk syre. Nitrogenoxid reagerer med luftens ilt og bliver til nitrogendioxid: 2 NO + O2 2 NO2 Nitrogendioxid reagerer med vandet i skyerne og danner salpetersyre og nitrogenoxid (der igen reagerer med ilt og ender med at blive til salpetersyre): 2 NO2 + H2O 2 HNO3 + NO Der vil altså altid være NO tilbage. Er det godt eller skidt og hvorfor? Når regnen indeholder salpetersyre, vil planterne optage kvælstoffet, så en stor del af salpetersyren uskadeliggøres på denne vis. Chlor: Når Chlor(Cl) reagerer med vanddråberne i skyerne, dannes der saltsyre, der er en stærk syre. Chlor-gassen reagerer med vandet i skyerne og danner saltsyre: Cl2 + H2O 2 HCl I praksis er der ikke megen saltsyre-regn, fordi udslip af chlorgasser er ret lille. Kulilter: Kulilter er CO og CO2. Når disse stoffer reagerer med vandet i skyerne, dannes der kulsyre, der er en svag syre. Kulsyre har derfor ikke så stor effekt som hverken salpetersyre eller svovlsyre, men da der udledes meget CO2, har kulsyren altså alligevel en betragtelig betydning. Kulmonooxid reagerer med luftens ilt og bliver til kuldioxid: 2CO + O2 2 CO2 Kuldioxid reagerer med vandet I skyerne og bliver til kulsyre: CO2 + H2O H2CO3 side 7

10 Forebyggelse af luftforurening En del af den luftforurening, der resulterer i syreregn kan forebygges. Røg kan renses for SO2 ved at lede røgen gennem kalkvand (Ca(OH)2), hvorved der dannes gips: 2 Ca(OH)2 + 2 SO2 + 2 H2O 2 CaSO4 2H2O Man kan også rense røgen for både svovl- og kvælstofilter. Det sker i et såkaldt SNOX-anlæg, hvor man ved at tilsætte ammoniak (NH3) til røggassen er i stand til at skabe reaktioner, hvor man i stedet for at udlede svovl- og kvælstof-ilter, udnytter dem til noget nyttigt og samtidig undgår luftforurening. NO reagerer med ilt og den tilsatte ammoniak og danner kvælstof og vand: 4 NO + O2 + 4 NH3 4 N2 + H2O NO2 reagerer med den tilsatte ammoniak og danner kvælstof og vand: 6 NO2 + 8 NH3 7 N H2O SO2 reagerer med ilt og danner SO3: 4 SO2 + O2 2 SO3 SO3 reagerer med det tilsatte vand og danner svovlsyre: SO3 + H 2O H2SO4 Læg mærke til, at der sker det samme med svovl-ilterne i anlægget, som der sker i skyerne. Men når man udfører processen i SNOX-anlægget, vil intet af gassen slippe op i skyerne, og svovlsyren kan tappes direkte og dermed bruges i industrien. side 8

11 Neutralisation efter syreregn Når jordbunden allerede er blevet sur, fordi luften allerede er forurenet, skal man altså neutralisere jorden igen, og som du ved fra emnet om kemiske bindinger neutraliserer man en syre ved at tilsætte en base. I praksis bruger man en svag base, oftest kalk. Når kalk reagerer med syren fra syreregnen, sker der følgende reaktioner: Svovlsyre: 2CaCO3 + H2SO4 Ca(HCO3)2 + CaSO4 Salpetersyre: CaCO3 + 2 HNO3 Ca(HCO3)2 + Ca(NO3)2 Saltsyre: CaCO3 + 2 HCl Ca(HCO3)2 + CaCl2 Kulsyre: CaCO3 + 2 H2CO3 Ca(HCO3)2 + CaCO3 Kulstoffets kredsløb Når vi taler om kulstoffets kredsløb, drejer det sig om nogle meget komplicerede processer, da der er kulstof i alle organismer, levende som døde. I atmosfæren findes kulstof hovedsageligt i form af CO2. Kulstof findes desuden i alle de næringsstoffer, der findes i vores mad. På varedeklarationen er energien i maden angivet i 3 (eller 4) kategorier: kulhydrater, protein og fedt (samt evt. alkohol). Alle disse næringsstoffer indeholder kul. Da vi spiser kulstof, er kulstof også en del af vores affaldsstoffer, der forarbejdes i tarmene. Dette gælder naturligvis også for dyr. Det vil føre for vidt her at komme ind på de konkrete reaktioner, der sker med maden inde i kroppen. Her er det hovedsageligt fotosyntesen og respirationsprocessen, vi skal beskæftige os med, og disse to processer udgør da også et kredsløb i sig selv: Respiration (glucose reagerer i vores krop med indåndings-ilten og bliver til CO2, vand og energi): C6H12O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + energi Fotosyntese (CO2 og vand reagerer pga. energien fra sollyset i planterne og bliver til ilt og glucose): 6 CO2 + 6 H2O + energi C6H12O6 + 6 O2 side 9

12 Nitrogens kredsløb NOx udledes af fabrikker, biler og naturen (tordenvejr). NOx er NO og NO2. 1. NO reagerer med luftens ilt og danner NO2: 2 NO + O2 2 NO2 2. NO2 reagerer med regnvandet i skyerne og danner salpetersyre (HNO3) og NO (se igen 1): 3 NO2 + H2O 2 HNO3 + NO 3. HNO3 reagerer med ammoniak fra fx kunstgødning, urin eller lignende. Der dannes ammonium- og nitrat-ioner: HNO3 + NH3 NH4 + + NO3-4. NH4 + reagerer med luftens ilt og bliver til nitrat-ioner, hydrogen-ioner og vand: NH O2 NO H + + H2O 5. Bakterier omdanner organisk stof, nitrat-ioner og hydrogen-ioner til nitrogen, kuldioxid og vand: org. stof * + NO3 - + H + N2 + CO2 + H2O 6. Nitrogen reagerer med luftens ilt og bliver til kvælstof-ilten NO eller NO2: N2 + O2 2 NO eller: N2 + 2 O2 2 NO2 7. Kredsløbet starter om igen fra 1. *: organisk stof = stof, der indeholder C side 10

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport

Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport Projekt skrevet af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Konvertering udført af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Projekt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling TEMA-rapport fra DMU Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Et malerisk. mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier?

Et malerisk. mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier? 14 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 K E M I Et malerisk Foto: K.L. Rasmussen mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier? Forskerens rolle minder ofte om detektivens. Det blev meget

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

CO 2 -variationer gennem 20.000 år CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi

CO 2 -variationer gennem 20.000 år CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi 1. Energi Hæfte 1 Energi CO 2 -variationer gennem 20.000 år... 3 CO2-variationer fra 1850 til i dag... 5 Energi til fremtiden... 6 Vedvarende energi... 8 Bøf, bil & badeferie... 10 Bøf, bil & badeferie...

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Flowmåling inden for energi og miljø

Flowmåling inden for energi og miljø Flowmåling inden for energi og miljø - Udfordringer, muligheder og visioner Energiproduktion fra råvare til anvendelig energi Energieffektivisering i energidistribution og anvendelse Miljø/klima emissioner

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES S KOLERNES E NERGIF ORUM Lærervejledning Tilbud fra Skolernes EnergiForum Planlægningsværktøj Skolernes EnergiForum tilbyder cd-rom og på hjemmesiden forslag til undervisningsforløb. www.skoleenergi.dk

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere