Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål"

Transkript

1 TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning samt årsagerne hertil Kendskab til handlemuligheder, der kan bremse den globale opvarmning Kende de drivhusgasser, der har størst betydning for drivhuseffekten Vide, hvad syreregn er, hvordan denne opstår og hvad den kan forårsage Kendskab til energiformer, der er neutrale i forhold til drivhuseffekten Kende til transportens betydning for forureningsniveauet Kende til, hvordan en vindmølle producerer strøm, herunder induktion PRAKTISKE MÅL FOR EMNET: Kunne påvise O2, CO2, SO2 og H2 Kunne påvise udvalgte ioner, fx NO3 - og SO4 -- Kunne demonstrere drivhuseffekten vha. CO2 Undersøge udstødningsgas fra hhv. bil, knallert og/eller scooter Undersøge syreregns betydning for plantelivet Vise og forklare, hvordan en vindmøllegenerator virker Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

2 Indholdsfortegnelse ENERGI OG MILJØ 1 GLOBAL OPVARMNING 1 STRÅLINGENS BETYDNING FOR JORDENS KLIMA 1 DRIVHUSEFFEKTEN 1 DRIVHUSGASSER 2 HANDLEMULIGHEDER 3 NEUTRALE ENERGIFORMER 4 VEDVARENDE ENERGIKILDER 5 SYREREGN 5 KILDER TIL SYREREGN 6 FOREBYGGELSE AF LUFTFORURENING 8 NEUTRALISATION EFTER SYREREGN 9 KULSTOFFETS KREDSLØB 9 NITROGENS KREDSLØB 10

3 Energi og miljø Miljø og energi hænger tæt sammen, og man kan ikke nævne det ene uden også at nævne det andet. Vores miljø afhænger således af, hvilke energiformer, vi benytter os af. Nogle kilder til energi slipper efterhånden op (kul, olie, naturgas, biomasse = lagerenergi-kilder), mens andre altid vil være der (vind, vand og sol = vedvarende energikilder). Der tales for tiden meget om især global opvarmning og drivhuseffekt, mens der ikke i Danmark er så meget fokus på syreregn. Men mange steder er syreregn alligevel et problem. Global opvarmning Der er for tiden megen snak om global opvarmning, der i bund og grund betyder at Jorden gradvist opvarmes. At der bliver varmere på Jorden er en kendsgerning, hvad årsagen er til den stigende varme er, og om denne udvikling stopper af sig selv, eller om der er noget, vi kan gøre for at stoppe den. Den globale opvarmning har betydning for dyr og planter, fordi der nu er blevet varmere der, hvor de hidtil har levet derfor har dyr og planter været nødt til at flytte med. Nogle organismer er gode til at flytte sig, andre er ikke (et eksempel på en langsom organisme er træer, der jo ikke bare lige kan flytte sig fra dag til dag). Strålingens betydning for Jordens klima Når man taler om global opvarmning, forbinder man det som regel med den menneskeskabte drivhuseffekt. Forskere har dog påpeget, at Jordens klima er meget afhængigt af den kosmiske stråling, der rammer jorden, og disse forskere hævder, at de klimaændringer, vi er vidne til i disse år, kan forklares netop ved variationen i den kosmiske stråling. Solen afskærmer Jorden fra noget af den kosmiske stråling, og jo mere aktivitet der er på solen, jo mindre kosmisk stråling rammer Jorden. Den kosmiske stråling, der rammer jorden er faldende og har været det de sidste 100 år, og dermed har sol-aktiviteten altså været stigende. Jo mere kosmisk stråling der rammer Jorden, jo flere af de lave skyer dannes der. De lave skyer virker afkølende, og når der bliver færre af dem, er det naturligt, at temperaturen stiger. Meget tyder på, at de klimaændringer, vi lige nu er vidne til, ikke kan forklares alene ved ændringer i den kosmiske stråling, der rammer Jorden. Dog kan en faldende mængde af kosmisk stråling medføre, at den menneskeskabte drivhuseffekt får en større betydning end ellers. Drivhuseffekten Når Solen skinner på drivhuset, vil glasset i drivhuset afbøje nogle af lysstrålerne og omdanne dem til varmestråling. Derfor er der varmere i et drivhus end der er udenfor. Varmestrålingen kan ikke komme ud af drivhuset igen, fordi bølgelængden nu er så lav, at den ikke kan trænge igennem glasset. Når vi taler om drivhuseffekt betyder det sådan set det samme. Solens lys rammer Jorden, og en del af lyset reflekteres igen. Men jo større udslip, der er af drivhusgasserne (især vanddamp, CO2 og metan), der er i Jordens atmosfære, jo sværere er det for Solens lys, der blandt andet er blevet til varme, at slippe ud igen. Der er drivhuseffekt på Jorden, hvor kun en del af den er menneskeskabt. Det store spørgsmål er blot, om den stigende menneskeskabte del betyder så meget, at den samlede drivhuseffekt bliver så stor, at det har betydning for klimaet på Jorden. side 1

4 Den menneskeskabte del af drivhuseffekten skyldes til dels udslippet af CO2. CO2 er ikke den drivhusgas, der har den største betydning, men det er den drivhusgas, vi mennesker har lettest ved at mindske. CO2-udslippet kan begrænses ved: at begrænse energiforbruget at udnytte energien mere effektivt at benytte energikilder, som udvikler mindre Co2 (fx naturgas frem for kul) at benytte CO2-neutrale energikilder (energikilder, der ikke bidrager til yderligere dannelse af CO2) at plante træer og etablere nye områder med skov Selv om vi danskere ofte tror, at vi er et af de lande, der udslipper mindst CO2 pr. indbygger, forholder det sig faktisk lige modsat. Vi er heller ikke et af de lande, der gør mest for at mindske udledningen af CO2. Hvis vi skulle stoppe ophobningen af CO2 i atmosfæren, siger man, at man skal skære verdens samlede CO2-udledning ned med 60 %. Nogle lande er slet ikke i stand til at skære ned (her tænkes bl.a. på fattige U-lande og lande, der fortsat er dybt afhængige af fossile brændsler), hvorfor andre lande må skære mere ned end andre eller hjælpe andre lande til at danne energi med andre energikilder. Drivhusgasser Drivhusgasser er betegnelsen for gasser, der kan omdanne den infrarøde stråling fra solen til varme. Det gælder bl.a. vanddamp og CO2. Herunder ses de vigtigste drivhusgasser, hvorfra disse gasser kommer, hvor stærke de er, og hvor stort et udslip der er af de forskellige gasser. Kuldioxid (CO2): Fra afbrænding af fossile brændstoffer Fra nedbrydning/afbrænding af biomasse (fx træer, ), som ikke erstattes Metan (CH4): Siver naturligt op fra jorden Fra landbruget (prutter og gylle fra husdyr) Kul-lagre Utætheder i naturgassystemer 32 gange stærkere end CO2 Ozon (O3): Kemiske processer mellem kvælstofoxider (NOx) og kulbrinter (CxHY) ca gange stærkere end CO2 Lattergas (N2O): Fra landbruget (kvælstofgødning øger frigørelsen af lattergas fra markerne) I udstødningsgassen fra biler 150 gange stærkere end CO2 Freon/ChloroFluoroCarbon (CFC): Er altid menneskeskabt Blev tidligere brugt som kølemiddel i køleskabe og som drivgas i sprayflasker (bl.a. deodoranter), men er forbudt ved Montreal-konven-tionen I 2010 forventes CFC-produktionerne endelig at være helt ophørt i udviklingslandene Virker desuden ødelæggende på ozonlaget Flere tusinde gange stærkere end CO2 side 2

5 Udfyld nedenstående skema (vi antager, at der udsendes 100 enheder drivhusgasser i alt): Drivhusgas: Mængde: Forureningsgrad: Kuldioxid (CO2) 50 Metan (CH4) = 608 Ozon (O3) Lattergas (N2O) Freon/ChloroFluoroCarbon (CFC) Hvilken drivhusgas er værst og hvilken er mildest? Handlemuligheder Hvis vi ser på den hjemlige forurening skyldes den bl.a. kulfyrede kraftværker. Kul er en af de værste miljøsyndere, da der ved forbrændingen af kul udvikles svovldioxid (SO2), kvælstof-ilter(nox) og desuden udvikles der meget kuldioxid (CO2). Det er derfor en rigtig god idé at se på alternative energikilder, der kan bruges til elproduktion og det tyder på, at vi måske skal lede andre steder end i alternative brændsler, da de alle resulterer i ret store CO2-udslip (se figuren nedenfor til venstre). Og der hvor vi skal bruge fossile brændsler, er naturgas det mest miljøvenlige stof. Danmark har på et år et energiforbrug på ca. 812 PJ (1 PJ= GJ). side 3

6 Neutrale energiformer Biomasse er en fællesbetegnelse for brugen af træ, halm, affald og dyre-ekskrementer. Når man brænder biomassen under kontrollerede omstændigheder, kan man udnytte den energi, som solens stråler har lagret i planter og dyr. Ved forbrænding af biomasse sker der ikke ændringer i atmosfærens CO2-balance. Der udledes stadig CO2, men ikke i større mængder CO2 end der alligevel ville blive. Drivhuseffekten bliver altså ikke forandret hverken til det værre eller til det bedre ved brug af biomasse. Her er vist princippet på et kul- og oliefyret kraftværk. Princippet er for så vidt det samme, når det gælder biomasse her er det så bare biomasse der bliver ført ind i systemet i stedet for kul og olie. Mange steder er man især begyndt at bruge affald som brændsel, og det gør man fx også på det nærliggende fjernvarmeværk. På biogasanlæg omdannes husdyrgylle og husholdningsaffald til en gas, hovedsageligt bestående af metan, der kan forbrændes ligesom naturgas. Naturgas består også hovedsageligt af metan. Biomasse er altså neutralt i forhold til niveauet af CO2, men ved forbrændingen af biomasse sker der i stedet udslip af nogle andre gasser, der er meget sundhedsskadelige. Det kunne fx være kræftfremkaldende kulbrinter (CxHy) og dioxiner (chlor-gasser), der er organiske opløsningsmidler og som er meget farlige ved indånding. Ved indånding af disse organiske opløsningsmidler, bliver fedtvævet i hjernen ødelagt, hvilket især i slutningen af 80 erne og starten af 90 erne blev kendt som malerhjerne. Malere var bl.a. meget udsat, fordi der var organiske opløsningsmidler i malingen. I dag benyttes denne type maling hovedsageligt udendørs, og det er forbudt at anvende den indendørs uden åndedrætsværn. Ovenstående udvikling af kulbrinter og dioxiner er dog ikke et problem på biogasanlæg, hvor forbrændingen bliver renere og mere effektiv så udvikles disse gasser nemlig ikke. Dog kan anlæggets naboer til biogasanlæg være plaget af lugtgener, og affaldet (slam) fra forbrændingen indeholder tungmetaller og er derfor svært at komme af med. En optimal løsning er dette altså heller ikke. Et af problemerne ved udnyttelsen af biogas til energiproduktion er, at udvindingen af biogas desuden giver en ret stor mængde CO2(kuldioxid) og en smule H2S (svovlbrinte). Princippet ved udvinding af biogas er, at man opvarmer gødning, fx fra husdyr. Gødning er et organisk materiale, som der bor bakterier i. De fleste af bakterierne bruger O2 (ilt) og omdanner det, sammen med noget af det organiske stof, til CO2 (kuldioxid). Når der ikke er mere ilt tilbage, vil disse bakterier dø. Tilbage er så nogle andre bakterier, der udvikler methan, og disse bakterier har ikke behov for ilt: 4 H2 + CO2 CH4 + 2 H2O side 4

7 Når der udledes methan, vil methanen reagere med andre stoffer, og nogle af de forbindelser, der skabes er sundhedsskadelige; måske endda giftige. Nogle af disse forbindelser kendes som organiske opløsningsmidler. Ved indånding af disse organiske opløsningsmidler, bliver fedtvævet i hjernen ødelagt, hvilket især i 90 erne blev kendt som malerhjerne. Malere var bl.a. meget udsat, fordi der var organiske opløsningsmidler i malingen. I dag benyttes denne type maling hovedsageligt udendørs, og det er forbudt at anvende den indendørs uden åndedrætsværn. Vedvarende energikilder Vedvarende energikilder er energikilder, som aldrig slipper op. Til denne kategori hører vind-, vand- og solenergi. Det vil føre for vidt her at komme nærmere ind på hver enkelt af de vedvarende energikilder, men princippet bag dem er det samme, da alle tre energiformer bygger på induktion. Vindenergi er den energiform, som er mest tydelig for os, fordi man benytter vindmøller til at udnytte vindens energi og omdanne den til strøm. En vindmølle virker ligesom en cykeldynamo: Vinden drejer vingerne rundt Vingerne drejer en aksel i en generator og driver gennem akslen en rotor I generatoren er der enten en magnet, der roterer (rotor) og magnetiserer en jernkerne (stator), som det er vist på billedet til venstre Eller der er en eller flere jernkerner (rotor), der roterer om én magnet (stator), som det er vist på billedet til højre. Hver gang magnetfeltet skifter, skifter strømretningen, og der dannes derfor vekselstrøm Syreregn Skyer består af vanddråber. Når visse gasser, det er særligt svovl- og kvælstofoxider, stiger til vejrs, vil nogle af gasserne reagere med vandet i skyerne. Når disse gasser reagerer med vandet, dannes der syrer, som rammer jorden igen som regn. Syreregn er problematisk, fordi jordbunden i mange lande ikke indeholder stoffer, der kan neutralisere syren. side 5

8 Sverige modtager mange forsurende stoffer, bl.a. fra England, Tyskland, Polen og Danmark pga. den fremherskende vindretning. Samtidig er Sveriges jordbund ikke særlig kalkholdig og er derfor meget sårbart overfor netop syreregn. I Sverige har problemet med syreregn netop været særligt stort i 1970 erne, hvor der var stort udslip af både svovl- og kvælstofoxider. Det betyder, at planter (bl.a. træer) har sværere ved at gro og leve, samt at vandet i de svenske søer blev surt, og at især dyr med kalkholdige skaller, men også plankton og fisk døde som resultat heraf. Hvorfor er især skaldyr meget udsatte, når søer bliver sure? Syreregn nedbryder kalksten, sandsten og marmor, fordi syren reagerer med kalken deri og omdanner den til gips, der vaskes af med regnen. Gamle bygninger og statuer forvitrer og går derfor tabt. I Danmark vurderer man, at der ødelægges bygninger og skulpturer for 500 millioner kroner pr. år. Den danske jordbund indeholder meget kalk, og derfor neutraliseres meget af syreregnen forholdsvis nemt og hurtigt uden at gøre nogen skade, og derfor har vi heller ikke de samme problemer med sure søer, som Sverige. Desuden kalker landmændene jævnligt markerne, hvilket også medvirker til at mindske problemet. I søer reagerer syren med de metalholdige stoffer fra søbunden og omgivelserne. Hvis du erindrer emnet om Kemiske Bindinger, ved du, at brintatomet fra syren fordriver metalatomerne til venstre for hydrogen på spændingsrækken. Det betyder derfor, at der bliver mere af de frie metaller, blandt andet aluminium, der virker giftigt på fisk og andre organismer. Sure søer kan behandles med kalk, da kalken er en base, der kan neutralisere syren. Hydrogen-ionen fra syren vil reagere med kalk og danne calciumhydrogencarbonat (Ca(HCO3)2), der er neutralt og opløseligt i vand, og derfor bliver udvasket. Kilder til syreregn Der er allerede nævnt flere kilder til syreregn; nemlig svovloxider og kvælstofoxider, men også kuldioxid og chlor er kilder til syreregn. Disse gasser stammer fra bilernes udstødning, fra fabriksrøg og afbrænding. Kvælstofoxiderne dannes også i vores egen atmosfære ved lynnedslag, og vulkaner udsender svovldioxid. Der er altså også naturlige kilder til sur regn. Svovloxider: Svovloxider dækker over stofferne SO2 og SO3. Som nævnt sker der det, at disse gasser reagerer med vandet i skyerne og bliver til syrer. Det vil naturligvis være svovlsyre der især dannes her. Svovlsyre er en af de stærke syrer, der derfor har stor koncentration i forhold til den mængde, man har. Svovldioxid reagerer med luftens ilt og bliver til svovltrioxid: SO2 + O 2 2 SO3 Svovltrioxid reagerer med vandet i skyerne og danner svovlsyre: SO3 + H 2O H2SO4 side 6

9 Svovlsyren regner ned året rundt og er den værste syreregn, da planterne ikke optager svovlet, og da der dannes forholdsvis store mængder SO2. Kvælstofoxider: Kvælstofoxider er stofferne NO, NO2. Når disse stoffer reagerer med vandet i skyerne, dannes der salpetersyre, der også er en stærk syre. Nitrogenoxid reagerer med luftens ilt og bliver til nitrogendioxid: 2 NO + O2 2 NO2 Nitrogendioxid reagerer med vandet i skyerne og danner salpetersyre og nitrogenoxid (der igen reagerer med ilt og ender med at blive til salpetersyre): 2 NO2 + H2O 2 HNO3 + NO Der vil altså altid være NO tilbage. Er det godt eller skidt og hvorfor? Når regnen indeholder salpetersyre, vil planterne optage kvælstoffet, så en stor del af salpetersyren uskadeliggøres på denne vis. Chlor: Når Chlor(Cl) reagerer med vanddråberne i skyerne, dannes der saltsyre, der er en stærk syre. Chlor-gassen reagerer med vandet i skyerne og danner saltsyre: Cl2 + H2O 2 HCl I praksis er der ikke megen saltsyre-regn, fordi udslip af chlorgasser er ret lille. Kulilter: Kulilter er CO og CO2. Når disse stoffer reagerer med vandet i skyerne, dannes der kulsyre, der er en svag syre. Kulsyre har derfor ikke så stor effekt som hverken salpetersyre eller svovlsyre, men da der udledes meget CO2, har kulsyren altså alligevel en betragtelig betydning. Kulmonooxid reagerer med luftens ilt og bliver til kuldioxid: 2CO + O2 2 CO2 Kuldioxid reagerer med vandet I skyerne og bliver til kulsyre: CO2 + H2O H2CO3 side 7

10 Forebyggelse af luftforurening En del af den luftforurening, der resulterer i syreregn kan forebygges. Røg kan renses for SO2 ved at lede røgen gennem kalkvand (Ca(OH)2), hvorved der dannes gips: 2 Ca(OH)2 + 2 SO2 + 2 H2O 2 CaSO4 2H2O Man kan også rense røgen for både svovl- og kvælstofilter. Det sker i et såkaldt SNOX-anlæg, hvor man ved at tilsætte ammoniak (NH3) til røggassen er i stand til at skabe reaktioner, hvor man i stedet for at udlede svovl- og kvælstof-ilter, udnytter dem til noget nyttigt og samtidig undgår luftforurening. NO reagerer med ilt og den tilsatte ammoniak og danner kvælstof og vand: 4 NO + O2 + 4 NH3 4 N2 + H2O NO2 reagerer med den tilsatte ammoniak og danner kvælstof og vand: 6 NO2 + 8 NH3 7 N H2O SO2 reagerer med ilt og danner SO3: 4 SO2 + O2 2 SO3 SO3 reagerer med det tilsatte vand og danner svovlsyre: SO3 + H 2O H2SO4 Læg mærke til, at der sker det samme med svovl-ilterne i anlægget, som der sker i skyerne. Men når man udfører processen i SNOX-anlægget, vil intet af gassen slippe op i skyerne, og svovlsyren kan tappes direkte og dermed bruges i industrien. side 8

11 Neutralisation efter syreregn Når jordbunden allerede er blevet sur, fordi luften allerede er forurenet, skal man altså neutralisere jorden igen, og som du ved fra emnet om kemiske bindinger neutraliserer man en syre ved at tilsætte en base. I praksis bruger man en svag base, oftest kalk. Når kalk reagerer med syren fra syreregnen, sker der følgende reaktioner: Svovlsyre: 2CaCO3 + H2SO4 Ca(HCO3)2 + CaSO4 Salpetersyre: CaCO3 + 2 HNO3 Ca(HCO3)2 + Ca(NO3)2 Saltsyre: CaCO3 + 2 HCl Ca(HCO3)2 + CaCl2 Kulsyre: CaCO3 + 2 H2CO3 Ca(HCO3)2 + CaCO3 Kulstoffets kredsløb Når vi taler om kulstoffets kredsløb, drejer det sig om nogle meget komplicerede processer, da der er kulstof i alle organismer, levende som døde. I atmosfæren findes kulstof hovedsageligt i form af CO2. Kulstof findes desuden i alle de næringsstoffer, der findes i vores mad. På varedeklarationen er energien i maden angivet i 3 (eller 4) kategorier: kulhydrater, protein og fedt (samt evt. alkohol). Alle disse næringsstoffer indeholder kul. Da vi spiser kulstof, er kulstof også en del af vores affaldsstoffer, der forarbejdes i tarmene. Dette gælder naturligvis også for dyr. Det vil føre for vidt her at komme ind på de konkrete reaktioner, der sker med maden inde i kroppen. Her er det hovedsageligt fotosyntesen og respirationsprocessen, vi skal beskæftige os med, og disse to processer udgør da også et kredsløb i sig selv: Respiration (glucose reagerer i vores krop med indåndings-ilten og bliver til CO2, vand og energi): C6H12O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + energi Fotosyntese (CO2 og vand reagerer pga. energien fra sollyset i planterne og bliver til ilt og glucose): 6 CO2 + 6 H2O + energi C6H12O6 + 6 O2 side 9

12 Nitrogens kredsløb NOx udledes af fabrikker, biler og naturen (tordenvejr). NOx er NO og NO2. 1. NO reagerer med luftens ilt og danner NO2: 2 NO + O2 2 NO2 2. NO2 reagerer med regnvandet i skyerne og danner salpetersyre (HNO3) og NO (se igen 1): 3 NO2 + H2O 2 HNO3 + NO 3. HNO3 reagerer med ammoniak fra fx kunstgødning, urin eller lignende. Der dannes ammonium- og nitrat-ioner: HNO3 + NH3 NH4 + + NO3-4. NH4 + reagerer med luftens ilt og bliver til nitrat-ioner, hydrogen-ioner og vand: NH O2 NO H + + H2O 5. Bakterier omdanner organisk stof, nitrat-ioner og hydrogen-ioner til nitrogen, kuldioxid og vand: org. stof * + NO3 - + H + N2 + CO2 + H2O 6. Nitrogen reagerer med luftens ilt og bliver til kvælstof-ilten NO eller NO2: N2 + O2 2 NO eller: N2 + 2 O2 2 NO2 7. Kredsløbet starter om igen fra 1. *: organisk stof = stof, der indeholder C side 10

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Forurening Der er noget i luften

Forurening Der er noget i luften Miljø Forurening Der er noget i luften Luftforurening er en stor trussel mod klimaet på jorden. Klimaet er begyndt at ændre sig. Temperaturen stiger, og vi får varmere somre. Det er selvfølgelig dejligt

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Der tales i disse år meget om begrebet drivhuseffekten. Dette afsnit skal hjælpe til at blive klogere på en af de væsentligste gasser i denne forbindelse nemlig CO 2.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport

Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport Projekt skrevet af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Konvertering udført af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Projekt

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Ammoniak som grønt brændstof

Ammoniak som grønt brændstof Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast Kapitel 2. Luft Natur og Miljø, 2001, Udkast 2.1 Indledning Luftforurening som miljøproblem Forureningen af atmosfæren er ikke noget nyt fænomen knyttet til den industrialiserede verden. Den tidlige historieskrivning

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere