60673_Organ-for+ryg_ /12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "60673_Organ-for+ryg_2002 16/12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner"

Transkript

1 60673_Organ-for+ryg_ /12/02 17:06 Side 2 Organdonation Manual til nøglepersoner 2003

2 60673 Faneblade 16/12/02 17:07 Side 1 Forord Introduktion Del 1 Nøglepersonernes opgaver Hvordan udføres opgaven? Kontakt til transplantationscentret Del 2 Hjernedød og kontakten til de pårørende Statistik og fakta Del 3 Procedurer i forbindelse med en donorsituation Litteraturliste

3 Forord I 1990 indførtes hjernedødskriteriet ved lov. Dette betød en stor udfordring for den danske befolkning i almindelighed i forhold til at overveje donation af både egne og pårørendes organer, og for sygehuspersonalet i særdeleshed, fordi der med kriteriet opstod nye og fagligt tunge opgaver. Der kræves professionel viden, menneskelig forståelse og ikke mindst faglig inspiration for at kunne arbejde med organdonation i dag. Det sidste især fordi hverdagen på hospitalerne er præget af travlhed og prior itering af de sygdomsforløb, der er de mest hyppige og markante. Organdonation er et område, som man på langt de fleste sygehuse kun sjældent støder på, og derfor har ringe erfaring i at forholde sig til. For alligevel at opretholde et højt fagligt niveau på landets sygehuse i forhold til organdonation henvendte Sundhedsstyrelsen sig i 1998 til alle landets sygehuse med et forslag om at etablere nøglepersonkorpset vedrørende organdonation. Denne henvendelse har ført til, at der på næsten alle sygehuse i D anmark er udpeget to nøglepersoner, der varetager den specielle og krævende opgave at medvirke til at opkvalificere deres kollegaer i forhold til at varetage opgaver vedrørende organdonation. Denne manual er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og transplantationskoordinatorerne i samtlige regioner med henblik på at støtte nøglepersonerne i denne opgave og i håb om at styrke donationsområdet i Danmark. Med venlig hilsen Sundhedsstyrelsen

4 Introduktion Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation (herfra Nøglepersonerne) har eksisteret siden 1998 og er allerede veletableret på flertallet af landets sygehuse. Nøglepersonens opgave blev ved etableringen af korpset formuleret af Sundhedsstyrelsen og dennes følgegruppe vedrørende organdonation. I det forløbne år er der indsamlet en del erfaring blandt nøglepersoner på sygehusene, som peger på, at der er behov for en yderligere konkretisering af nøglepersonfunktionen, og hvordan denne udmønter sig i praksis. Formålet med denne manual er derfor at beskrive nøglepersonernes opgave og give forslag til, hvordan funktionen kan gennemføres i praksis. Manualen er bygget op, så den kan bruges som opslagsværk. Ringbindet giver mulighed for løbende at tilføje og udskifte sider i materialet. Manualen falder i tre hoveddele: Beskrivelse af opgaven Hjernedød, pårørendekontakt og statistik Procedurer i forbindelse med hjernedød Del 1: Beskrivelse af opgaven Denne del indeholder en beskrivelse af formålet med nøglepersonkorpset og dets overordnede opgave - samt konkrete forslag til, hvordan denne skal udføres i hverdagen. Der foreslås en række aktiviteter, hvoraf nogle vil være relevante at gennemføre på større sygehuse med flere tilfælde af hjernedød og nogle mere hensigtsmæssige på minde sygehuse, hvor antalet af hjernedøde er mere begrænset. Desuden indeholder denne del praktiske oplysninger om kontakten til transplantationskoordinatorerne og beskrivelse af det regionale og tværregionale samarbejde. Del 2: Hjernedød, pårørendekontakt og statistik Denne de l indeholder en kortfattet gennemgang af hjernedød. Hvordan opstår hjernedød, hvordan diagnostiseres den m.m. Formålet med denne gennemgang er at beskrive, hvad der sker i forbindelse med hjernedød, i et sprog, der forholdsvis enkelt kan videreformidles af nøglepersonen til sygehuspersonalet og de pårørende. Vedlagt er også en pjece med de mest almindelige spørgsmål og svar fra pårørende. Ønskes en mere detaljeret og fagligt tungere gennemgang af emnet, anbefales det at opsøge litteratur fra den vedlagte litteraturliste. Kontakten til de pårørende er en krævende og til tider meget kompliceret opgave, som kræver uddannelse og erfaring. I denne del gennemgås de væsentligste aspekter i, hvordan man håndterer situationen over for pårørende til en hjernedød. Formålet med gennemgangen er at give nøglepersonerne et udgangspunkt for at opkvalificere det øvrige personale på dette område. Det anbefales desuden, at personale på sygehusafdelinger, der skal varetage denne opgave, deltager i de relevante EDHEP kurser. Endelig indeholder manualens anden del også en række statistiske oplysninger vedrørende organdonation i Danmark.

5 Del 3: Procedurer i forbindelse med tilfælde af hjernedød Mange sygehuse har allerede udarbejdet og formuleret procedurer for håndteringen af hjernedødstilfælde. Dette gøres mange steder i samarbejde med det lokale transplantationscenter. Denne del af manualen indeholder et forslag til hvordan disse procedurer kan beskrives.

6 Del 1 Nøglepersonernes opgave

7 Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation I 1998 vedtog Sundhedsstyrelsen i samarbejde med følgegruppen vedrørende organdonation og - transplantation at etablere et korps bestående af nøglepersoner på sygehusene, der kunne varetage forskellige opgaver vedrørende organdonation. Baggrunden for etableringen af korpset var den stadige mangel på organer til transplantation samt en formodning om, at der var flere potentielle donorer i Danmark, end man hidtil havde kendskab til. Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation er nu etableret med repræ sentanter på næsten alle sygehuse i Danmark. Der er almindeligvis to nøglepersoner hvert sted, en sygeplejerske og en læge, som regel fra intensiv- eller anæstesiafdelingen. Nøglepersonerne har overordnet til opgave at medvirke til, at de mennesker, der i tilfælde af hjernedød ønsker at donere deres organer, får mulighed for det. Og at der bliver taget hånd om de pårørende til en hjernedød, uanset om der er ønske om donation eller ej. Dette gøres ved at opkvalificere personalet på de relevante afdelinger, så de har de fornødne forudsætninger for at løfte opgaven. Nøglepersonernes opgave kan defineres i fire overskrifter: Vidensformidling Faglig støtte Udarbejdelse af retningslinier og procedurer Deltagelse i regionalt netværk Vidensformidling Det er først og fremmest meningen, at nøglepersonen skal medvirke til at informere sine kolleger og sikre en kontinuerlig viden om organdonation på det pågældende sygehus. Det kræver en aktiv indsats at indsamle og opbygge viden for at kunne videregive aktuelt nyt på organdonationsområdet. Nøglepersonen skal kunne være behjælpelig med at svare på spørgsmål som, Hvordan håndterer jeg de pårørende?, Hvordan forklarer jeg hjernedødskriteriet?, Hvad siger loven?, osv. Undersøgelser har vist, at kun halvdelen af den danske befolkning kan erklære sig tryg ved hjernedødskriteriet, og at der faktisk hersker stor forvirring om, hvad hjernedød egentlig er. Nøglepersonerne kan bidrage til et generelt højere informationsniveau blandt kolleger og pårørende om hjernedød, orga ndonation og transplantation. Udover den interne vidensformidling er der et løbende behov for formidling rettet mod befolkningen. I visse tilfælde, hvor tilstrækkelige ressourcer har været til rådighed, har nøglepersoner støttet den generelle befolkningsrettede oplysningsindsats ved blandt andet at holde foredrag eller gennem anden oplysningsaktivitet. Støtte i forbindelse med konkrete donorsituationer Nøglepersonen er afdelingens ressource på donationsområdet og vil som sådan også være den, der kan yde faglig støtte til de af afdelingens medarbejdere, der har været involverede i en konkret donationssituation. Det vil for mange være nødvendigt med en form for debriefing, hvor de involverede får bearbejdet oplevelsen, og forløbet evalueres.

8 Udarbejdelse af retningslinier og procedurer Der skal for hvert sygehus formuleres retningslinier og procedurer for, hvordan man håndterer et tilfælde af hjernedød og en eventuel donorsituation. Det er nøglepersonens opgave at udarbejde disse i samarbejde med afdelingens ledelse. Transplantationskoordinatorerne kan indgå i dette arbejde efter behov. I denne manuals fane 8 forefindes et eksempel til brug for udarbejdelsen. Deltagelse i det regionale netværk Nøglepersonen bør have en tæt dialog med transplantationscentret i sin region. Transplantationskoordinatorerne yder støtte efter behov i forhold til gennemførelsen af nøglepersonopgaven, især i forhold til udarbejdelsen af procedurer og gennemførelse af informationsaktiviteter på afdelingen. Transplantationskoordinatorerne arrangerer regionale møder for nøglepersonerne i de regionale netværk. De regionale møder tjener til at videregive den nyeste viden til nøglepersoner, og til at nøglepersonerne får mulighed for at udveksle erfaringer med andre nøglepersoner. Nøglepersonens kvalifikationer For at være dækket ind på et højt fagligt niveau i forhold til donationsområdet udpeges både en læge og en sygeplejerske på anæstesi- eller intensivafdelingen. Det er vigtigt, at de udpegede nøglepersoner er indstillede på at påtage sig formidlingsopgaven i forhold til resten af afdelingens medarbejdere. Faglig viden I den forbindelse er det en fordel at have et forholdsvist indgående kendskab til processer omkring hjernedød, organdonation og transplantation. Fakta om antal overle vede efter transplantationer og information om ventelister præsenteres i fane 7 i manualen. Det er meningen, at disse oplysninger bliver tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og løbende opdateres. Der findes endvidere en del litteratur om emnet. I fane 9 forefindes en litteraturliste. Håndtering af pårørende For at kunne rådgive sine kolleger om håndtering af de pårørende ved tilfælde af hjernedød, anbefales det, at nøglepersonerne deltager på et EDHEP-kursus. EDHEP er et vestligt, europæisk koncept (EDHEP = European Donor Hospital Education Programme), som i Danmark er versioneret til vores forhold og kultur. Både EDHEP I og opfølgningsdelen EDHEP II er meget relevante kurser. Det anbefales derfor, at nøglepersoner deltager på begge kurser. Kursuslederne er erfarne psykologer, og der fokuseres på, hvorledes man kan håndtere dybt traumatiserende situationer, specielt med henblik på at tage hensyn til de pårørende. Kurset afholdes i Dansk Transplantationsselskabs regi, og yderligere oplysninger om kurserne fås hos transplantationskoordinatorerne.

9 Regionale møder Foruden kurser er informationsudveksling og erfaringsdannelse om organdonation en væsentlig forudsætning. Personlig dialog med ligesindede og erfaringer fra konkrete situationer er med til at kvalificere nøglepersonerne yderligere. Transplantationscentrene afholder ca. to årlige regionale møder, og det kan derudover være en fordel at tage kontakt til andre nøglepersoner i regionen og aftale erfaringsudveksling. Rammer for nøglepersonens o pgave Ledelse og nøgleperson Det er vigtigt, at man som nøgleperson sikrer sig opbakning fra afdelingsledelsen. Det er en betingelse for at kunne gennemføre sin opgave som nøgleperson, at man på afdelingen er indforstået med at afsætte de timer, det tager at gå til møder og afholde aktiviteter. Nøglepersonerne bør løbende orientere afdelingsledelsen om kommende aktiviteter. Økonomi Det vil ofte være en ledelsesopgave at tilrettelægge de organisatoriske og administrative forhold samt initiere eller støtte uddannelsestilbud. Det er derfor vigtigt at tage kontakt til afdelingens ledelse for at få klargjort, hvorvidt der eventuelt kan betales for overarbejde eller afspadsering i forbindelse med møder. Det er også afdelingen, som må bekoste transportudgifter m. m. Tid Tidsforbruget må afhænge af, i hvilket omfang man på det enkelte sygehus beslutter, at nøglepersoner skal varetage sin opgave, men som introduktion til opgaven vil der i hvert fald være behov for, at der afsættes tid til at tilegne sig viden om emnet og til uddannelse. Derudover bør der bruges tid på at gå til møder, både internt på sygehuset og regionalt. Når nøglepersonen først er etableret, skønnes det forventelige gennemsnitlige tidsforbrug at være i størrelsesordenen 1-2 timer om ugen.

10 Hvordan udføres opgaven? Det vil helt naturligt være forskelligt fra sygehus til sygehus hvilket ambitionsniveau, man som nøgleperson har mulighed for at lægge for dagen. Det vil være et flot resultat, hvis man formår at iværksætte et seminar for medarbejderne på afdelingen og får kollegerne til at komme og tage aktiv del i det. Men det er også vigtigt med den daglige personlige dialog med kollegerne om organdonation. Nogle sygehuse har i samarbejde med sundhedsfremmeafdelingen i amtet medvirket i en større kampagne. Nøglepersonerne har i de tilfælde både været involveret i aktiviteter for kolleger og informationsaktiviteter rettet mod befolkningen generelt. Dette ligger dog ikke som et formuleret krav til den enkelte nøgleperson, men er en mulighed for dem de r kan/vil bidrage til det. For at give inspiration til de enkelte sygehuse og afdelinger er her et idékatalog for aktiviteter, man som nøgleperson kan begive sig ud i, såfremt der er tid og mulighed for det. Tag kontakt til transplantationscentret Det første, man bør gøre som nøgleperson, er at tage kontakt til det regionale transplantationscenter. Transplantationscentrene har en særlig forpligtelse til at medvirke til information i egne regioner. Ved henvendelse til et af transplantationscentrene kan man få kontakt med transplantationskoordinatorer, der vil påtage sig at medvirke i undervisningsforløb som oplægsholdere eller diskussionspartnere. Interne procedurer Samtlige sygehuse bør have interne procedurer for, hvordan man håndterer en potentiel donorsituation. Som nøgleperson har man sammen med afdelingens ledelse ansvaret for at formulere disse og præsentere dem for afdelingen. Udarbejdelsen af en proceduremanual er først og fremmest vigtig, fordi den har stor betydning i en aktuel situation. Men også selve processen med udformningen kan have stor betydningen for samarbejdet omkring organdonation internt på afdelingen: Ved at medvirke til at udforme proceduremanualen forpligter parterne sig til at forholde sig til donationsområdet - også fremover. Det er en fordel at udarbejde procedurerne i samarbejde med transplantationskoordinatorerne, der har en del erfaring med området. I fane 8 forefindes et eksempel til brug for udarbejdelsen af en lokal proceduremanual. Gør opmærksom på manualen og synliggør nøglepersonopgaven Denne manual giver nøglepersonen nogle handlingsanvisninger på, hvordan man kan udføre aktiviteter på sygehuset. Manualen kan downloades digitalt fra sundhedsstyrelsens hjemmeside: Manualen indeholder ligeledes fagligt input til, hvordan kontakten til pårørende kan foregå, samt procedurer for, hvordan man håndterer donation på sygehuset. Det er derfor en god idé, at manualen og de udarbejdede procedurer er tilgængelige for alle på inte nsiv- og anæstesiafdelingen, og at alle er klar over, hvem der er nøgleperson.

11 Memo For at skabe opmærksomhed omkring manualen, forskellige aktiviteter og organdonation i almindelighed udarbejdes et memo, som sendes rundt til samtlige medarbejdere på afde lingen. Dette er meget hensigtsmæssigt i forbindelse med udskiftning af nøgleperson, men det kan også være fordelagtigt at udfærdige et memo en gang om året for løbende at skabe opmærksomhed om emnet. Introduktionsprogram for nyansatte Der vil på de fleste afdelinger være en del nyansættelser og rokering blandt personalet. Nøglepersonen bør løbende informere nyansatte om sin funktion og sikre, at vedkommende når samme faglige niveau på området som resten af afdelingen. Det er væsentligt at indlægge et oplæg om organdonation i introduktionsprogrammet for nyansatte. Eventuelt kan man udarbejde et introduktionspapir eller få det indført i den øvrige introduktion. Faglig støtte og rådgivning til kolleger Det kan være følelsesmæssigt belastende at medvirke i donorsituationer. Det er derfor vigtigt for de personer, som har været direkte involveret i et forløb, at de har mulighed for at drøfte det umiddelbart efter afslutningen. Nøglepersonen bør sørge for, at det bliver en fast rutine, at det personale, der ha r været involveret i en organtransplantation, har et debriefingsmøde, hvor de har mulighed for at bearbejde en eventuel krise. Dette kan eventuelt gøres i samarbejde med transplantationskoordinatorerne i regionen. Møder Netop fordi organdonation ikke er på dagsordenen hele tiden, er det en god idé at tage emnet op jævnligt. Diskussion og dialog er meget frugtbart i forhold til at øge forståelsen for hinandens holdninger. Møder, som lægger op til debat, kan medvirke til dette og til, at hver enkelt i afdelingen selv bliver afklaret i forhold til problematikken. Møderne kan have forskellig karakter alt efter ambitionsniveau og muligheder. Der er sandsynligvis en række allerede etablerede fora, hvor det vil være relevant at tage emnet op, men man kan eventuelt også selv tage initiativ til at arrangere møder med organdonation som tema. Det kan være relevant at tage kontakt til oplægsholdere og præsentere diverse informationsmateriale:

12 Oplægsholdere Transplantationskoordinatorerne er oplagte oplægsholdere, men andre oplægsholdere kan medvirke til at nuancere debatten og give inspiration. Eksempelvis repræsentanter fra Etisk Råd, en overlæge fra en Tx-afdeling, en politiker, øvrige fagpersoner m.m. Præsentation af emnet fra en transplanterede fra Transplantationsgruppens informatørkorps giver et nuanceret og vedkommende indtryk. Informatørkorpsets medlemmer er meget interesserede i at samarbejde med nøglepersonerne om at styrke donationsområdet på sygehusene. Informatørkorpset har lokalforeninger i samtlige amter og kan kontaktes gennem Informationsmateriale Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forskelligt oplysningsmateriale. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen produceret en video i samarbejde med forskellige sygehuse. Video om emnet kan være godt at vise i mindre forsamlinger, og kan være en god indgang til debat om emnet. Praktiske henvendelsesmuligheder og telefonnumre finder man i fane 5. Liste over oplysningsmateriale finder man i fane 9. Etablerede møder Personalemøder Hvis man har mulighed for det, kan man få afdelingslederen til at sætte emnet på dagsordenen på nogle af de personalemøder, som afdelingen i forvejen afholder. Eventuelt kan man indarbejde det som et fast punkt på møderne. Ved løbende at holde sig ajour og give sin viden videre på personalemøderne får man sikret sig, at kolleger får det bedste grundlag for at give korrekt information til pårørende. Og man får mulighed for at gøre opmærksom på emnet, så alle har det i baghovedet, hvis der skulle opstå en konkret situation. Der kan være flere anledninger til at tage emnet op. Det kan fx være, at der er ansat flere nye medarbejdere, som bør have information om organdonation. Det kan være, at der er sat nye projekter i søen i regionen, eller at nøglepersonen har været på et regionsmøde og vil fortælle om sine oplevelser. Personalemøderne er også et relevant forum for præsentation af procedurer. Selv om der måske allerede er procedurer for organdonation på sygehuset, er det en god ide at præsentere dem en gang til. Det er også en mulighed at oplyse om de nyeste tal og fakta. Yderligere info om tal og fakta finder man i fane 7. Arrangerede møder Tværfaglighed Det er ikke kun læger, som involveres i forhold til de pårørende. Organdonation involverer også en række faggrupper som f.eks. sygeplejersker, sygehjælpere og portører. Det er vigtigt, at man som

13 sygehuspersonale kan gå ind og støtte de pårørende i den krise og sorg, der naturligvis omgærder stillingtagen til så vanskelige spørgsmål. Og det er vigtigt, at man også på dette område har en tværfaglig holdning, og at man ruster sig bedst muligt til at klare opgaven. Det er ikke meningen, at nøglepersonen skal kunne opruste hele faggruppen til denne opgave. Men i samarbejde med ledelsen, transplantationscentret i regionen og andre kan man eventuelt iværksætte tværfaglige møder, hvor man sætter temaet på dagsordenen. Temaer Organdonation har mange etiske og følelsesmæssige aspekter. Emnet har ofte behov for at blive diskuteret ud fra mange vinkler. Som mennesker opfatter vi døden forskelligt, og vi har på baggrund af forskellige oplevelser, tro, livserfaring og faglig viden forskellige holdninger. Hjernedød og muligheden for organtransplantation stiller os alle over for udfordringer både som privatpersoner og som professionelle. Et tema for et arrangeret møde kan være: Afklaring af egne holdninger, følelser og færdigheder i relation til donorsituationen. Et andet tema kan være: Varetagelse af fagligt og menneskeligt korrekt donorpleje. Man kan eventuelt invitere en psykolog til at holde oplæg om sorg og kriseteori i forbindelse med håndtering af donor - og pårørendesituationen, og man kan invitere en sygehuspræst til at holde oplæg i etiske problemstillinger i forhold til organdonations/transplantations-debatten. Mødeform Gå-hjem-møde Et fagligt gå-hjem-møde for afdelingens personale er en god mulighed for at præsentere emnet uden at forbruge arbejdstid. Ved at lægge det som et møde umiddelbart efter arbejdstid bliver det mindre uoverkommeligt at afse privat tid. Et gå-hjem-møde kan være forskelligt i omfang både deltagermæssigt og tidsmæssigt. Som regel varer et gå-hjem-møde ca. 2 timer inkl. Debat og efterfølgende kaffe m.m. Seminar En anden og mere krævende aktivitet kan være et seminar for medarbejderne på afdelingen. Seminarformen involverer deltagerne mere direkte og kan lægges an som gruppearbejde/workshops. Hvis man vælger at afholde et seminar på sygehuset, kan også personale fra andre afdelinger, som bliver berørt af en organdonationssituation, deltage. Det er relevant at gennemløbe og diskutere de forskellige arbejdsmetoder, og specifikke krav der stilles til hver enkelt medarbejder også i forhold til de pårørende i tilfælde af en donorsituation. Et seminar involverer mere tid både planlægningsmæssigt og ved selve afholdelsen. Det kan derfor også i dette tilfælde være en god idé at samarbejde med andre nøglepersoner og sygehuse i

14 regionen. På den måde udnytter man både hinandens erfaringer og får mere effekt for mindre arbejde. Seminaret kan eventuelt lægges an som et fælles amtsligt seminar for relevante faggrupper.

15 Stormøde for hele sygehuset Det er vigtigt, at hele personalet på sygehuset er mindst lige så informeret om organdonation og transplantation, som befolkningen er i almindelighed. Kan man få den overordnede ledelse med til at afsætte et par timer til alle medarbejdere på hele sygehuset for et centralt stormøde i arbejdstiden, kan nøglepersonen medvirke til at faggrupperne på sygehuset overvejer problematikken og undersøger, hvor de skal søge yderligere informationer. Temaet kan være det etiske, holdningsmæssige og følelsesmæssige, og oplægsholdere kunne udvælges på den baggrund. Befolkningsrettet aktivitet Hvis man som nøgleperson har mulighed, ressourcer og lyst til at holde foredrag eller give undervisning rettet mod befolkningen generelt, vil det være en stor indsats. En del af disse aktiviteter vil typisk ligge uden for normal arbejdstid. Der er i disse tilfælde ingen aftaler om lønkompensation, men der kan i forbindelse med forskellige arrangementer være mulighed for at arrangøren yder et honorar. Hvis man som nøgleperson overvejer at lave en sådan aktivitet, kan den styrkes yderligere ved samarbejde med patientforeninger og Transplantationsgruppens informatørkorps.

16 Kontakt til transplantationscentret Den væsentligste kilde til information om og hjælp til at gennemføre nøgleperson-opgaven er regionens transplantationscenter. Transplantationskoordinatorerne skal udover at varetage koordinationen af donorer og transplantationer, være den koordinerende faktor i forhold til nøglepersonkorpset. De fleste nøglepersoner vil på et tidspunkt blive kontaktet af koordinatorerne, men man er også velkommen til selv at henvende sig med eventuelle spørgsmål. Transplantationskoordinatorerne har stor erfaring inden for transplantationsområdet og ligeledes et vist kendskab til forholdene på de forskellige sygehuse i regionen. Koordinatorerne vil således kunne være behjælpelige i forhold til spørgsmål både af faglig karakter og i forhold til, hvordan man udfylder nøglepersonfunktionen. Regionale møder Der vil i den enkelte region blive afholdt ca. to årlige møder, hvor regionens nøglepersoner samles. Formålet med møderne er at udveksle erfaring på tværs af regionens sygehuse, blive fagligt opda terede på området og have mulighed for at diskutere udvalgte temaer vedrørende organdonation og transplantation. Møderne vil typisk blive afholdt på transplantationscentret på regionens sygehuse. Oplæg på sygehusene Udover de regionale møder er nøglepersonerne meget velkomne til at kontakte transplantationskoordinatorerne i forbindelse med interne arrangementer. Koordinatorerne deltager gerne og holder oplæg om deres arbejde og erfaringer fra området. Dette gælder både mindre interne møder og større arrangementer af mere uddannelsesmæssig karakter, eksempelvis seminarer, konferencer og lignende. Transplantationskoordinatorerne kan desuden etablere kontakt til andre relevante oplægsholdere: Tx-læger, anæstesilæger osv. Transplantationscentret for de fire amter i Nordregionen Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 8200 Århus Telefon Transplantationskoordinatorer: Dorthe Mathiasen Pia Lauenborg Else Marie Tram Anden kontakt: Melvin Madsen, overlæge og formand for transplantationsgruppen på Skejby Sygehus Lone Bøgh, projektsygeplejerske Indsats for organdonation

17 Transplantationscentret i Sjællandsregionen Rigshospitalet Blegdamsvej, afd. ctx København Ø Telefon: , gennemvalg Transplantationskoordinatorer: Inger Palfeldt Dorthe Christoffersen Charlotte Sick Nielsen Transplantationscentret for Sydjylland og Fyn Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense Transplantationskoordinator Overlæge Nils Rohr, OUH, tlf Anden kontakt Overlæge dr. med. Hans Dieperink, OUH, tlf Transplantationssygeplejerske Nanna Bramming, OUH, tlf Transplantationssygeplejerske Elisabeth Friborg, OUH, tlf

18 Del 2 Hjernedøden og kontakten til pårørende

19 Hvad sker der, når hjernen dør? Af sygeplejerske Inge Hørning I 1990 fik Danmark en lov om hjernedød som supplerende dødskriterium til hjertedødskriteriet. Anerkendelsen af hjernedødskriteriet indebærer muligheden for transplantation af vitale organer til alvorligt syge. Døden er uigenkaldelig, også når død bruges isoleret om hjernen. Hjernedød er en tilstand med irreversibelt ophør af hjernefunktion, men med fortsat mere eller mindre normal funktion af alle øvrige organer. Efter hjernedødens indtræden gennemgår hjernen en nedbrydelsesproces på grund af manglende ilttilførsel. Isoleret ophør af hjernefunktion kendes kun med sikkerhed ved én tilstand, nemlig afbrudt blodforsyning til hjernen på grund af et forhøjet tryk i hjernen som medfører inkarceration. Selv om den hjernedøde patient fortsat er tilsluttet en respirator, vil der altid indtræde hjertestop efter få døgn. Såfremt det ved neurologiske undersøgelser af patienten konstateres, at hjernefunktionen er ophørt, er al videre behandling udsigtsløs, og patienten bliver erklæret død. I de særlige tilfælde, hvor hjertefunktionen og vejrtrækningen kan vedligeholdes (i respirator) ud over det tidspunkt, hvor hjerneaktiviten er definitivt ophørt (og døden er indtrådt), kan nedbrydningen af de vitale organer udsættes. Herved skabes mulighed for at donere fuldt funktionsdygtige organer til alvorligt syge patienter. Hvornår er man hjernedød? Kun de patienter, der pådrager sig en svær, dødelig læsion af hjernen, vil kunne få stillet diagnosen hjernedød. Det er imidlertid ikke fra starten klart, hvilke patienter, der vil dø af deres læsioner, og den lægelige opgave er derfor først og fremmest at observere og behandle for at redde patienten. Først når observationerne har vist, at reaktionerne hos patienten er ophørt, kommer diagnosen hjernedød på tale. Før man overhovedet kan tale om hjernedød og gennemføre de nødvendige undersøgelser, er der visse kriterier, der skal være opfyldte. Ud fra det kliniske forløb og CT- eller MR-scanning skal det fremgå, at der foreligger en strukturel læsion af hjernen af et sådant omfang, at overlevelse ikke er mulig. Diagnosen må ikke stilles, før mindst 6 timer efter indtræden af coma og ophør af spontan respiration. Andre, eventuelt blot medvirkende, årsager til fravær af hjernefunktionen skal være udelukket. Det være medikamenter, metaboliske forstyrrelser eller lav temperatur. Der skal være et sufficient kredsløb, og patienten skal være normeventileret med pco 2 på 5kPa, højere hvis patienten har en kendt lungesygdom. Hjernedødsundersøgelse. Hjernedødsundersøgelsen er den kliniske undersøgelse af hjernenervernes reflekser. Det er et krav, at undersøgelsen skal udføres af 2 læger med minimum 1 times interval. Det skal være de samme 2 læger hver gang, hvoraf en af disse skal være speciallæge i et neurofag og den anden fra afdelingen. Selve undersøgelsen foregår ved testning af hjernenervernes reaktioner: Pupillernes lysreaktion. Cilie- og corneareflekser (blinkerefleks). Okulo-cefale reflekser (doll-eye-fænomen). Okulo-vestibulære reflekser (øreskylning med isvand). Motorisk respons fra hjernenerverne ved smertestimulation af ansigt, ekstemiteter og truncus. Neurointensiv, KAS Glostrup. Inge Hørning 1

20 Svælgrefleks. Hosterefleks. Respirationsbevægelser. Kroppens reaktion på stigning i blodets indhold af kultveilte til en mængde, der vil få den spontane vejrtrækning i gang, hvis vejrtrækningscentret fungerer (apnøtest). Observationen vedligeholdes i 10 minutter. Bortfald af hjernenervereflekserne og manglende spontan respiration ved apnø-test er forenelig med hjernedød. Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor 2. hjernedødsundersøgelse erklærer patienten hjernedød. Ophør med behandling hvor donation ikke er aktuelt Hjernedød er en tilstand, som med 100% sikkerhed forudsiger hjertestop. I de tilfælde, hvor en hjernedød patient ikke skal være donor og behandlingen dermed er ophørt, slukkes for respiratoren. Det medvirker, at der ikke længere tilføres ilt til kroppen og hjertet vil ophøre med at slå. Lægen har naturligvis pligt til at informere de pårørende om tilstanden, men afbrydelse af respiratoren er lægens ansvar. De pårørende kan selv vælge, om de ønsker at være hos patienten, når respiratoren slukkes og dermed være til stede, når hjertet hører op med at slå. Tilladelse til donation. Loven fastslår, at den afdøde skal have tilkendegivet ønske om organdonation, eller at de nærmeste pårørende giver tilladelse til anvendelse af organerne. Personalet vil undersøge, om patienten er registreret i donorregistret på Rigshospitalet ved at henvende sig til transplantationskoordinatoren. Man kan være registreret i donorregistret som: For donation men tilladelsen forudsætter de pårørendes accept. For donation uden de pårørendes accept. Fuld tilladelse til, at alle organer må anvendes til transplantation. Begrænset tilladelse, hvor kun nogle organer må bruges. Nej til donation. Ved samtykke til donation, bør det først og fremmest være donors eget ønske. Hvis denne ikke selv har givet udtryk for dette, mens han levede, skal de pårørende, dem der har stået donor nær, give deres tilladelse til donation samt hvilken organer, der må anvendes. Hvis den potentielle donor tidligere har givet udtryk for, at han eller hun ikke ønskede at afgive noget organ til transplantation, skal dette ubetinget respekteres. I disse tilfælde kan end ikke en nok så nærtstående person give tilladelse. Når de pårørende skal træffe beslutning om, hvorvidt der må udtages organer fra den døde, er det vigtigt at være opmærksom på tre forhold. Det, de pårørende vælger, er det rette. De pårørende skal føle, at beslutningen er deres, og at det er den rigtige. Uanset om de siger ja eller nej, er det personalets opgave at støtte dem i det valg, de har truffet. De pårørende skal have den nødvendige tid til at træffe en beslutning, også selv om det indebærer, at muligheden for donation mindskes, eventuelt forsvinder. Hvis der skal foretages retlægeligt ligsyn, skal politiet forinden give tilladelse til donation. Donorpleje. Forud for enhver organdonation har der været et forløb af pludselig, uventet sygdom eller ulykke, som førte til hjernedød. Neurointensiv, KAS Glostrup. Inge Hørning 2

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION

VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RIT.15 Udarbejdet af: Allan Engquist Godkendt af: Ansvar: Allan Engquist VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION Målgruppe: Læger og sygeplejersker RIT Sidst ajourført den:

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014. Årsplan 2014 Indledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en handlingsplan for organdonation. Dels for at styrke den indsats,

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser.

Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser. ETISK FORUM FOR UNGE Organdonation - LIVET OG DØDEN Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og.-klasser. ETISK FORUM FOR UNGE Etisk Forum for Unge 2011 Organdonation - livet og døden ISBN: 978-87-91112-93-5

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere