60673_Organ-for+ryg_ /12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "60673_Organ-for+ryg_2002 16/12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner"

Transkript

1 60673_Organ-for+ryg_ /12/02 17:06 Side 2 Organdonation Manual til nøglepersoner 2003

2 60673 Faneblade 16/12/02 17:07 Side 1 Forord Introduktion Del 1 Nøglepersonernes opgaver Hvordan udføres opgaven? Kontakt til transplantationscentret Del 2 Hjernedød og kontakten til de pårørende Statistik og fakta Del 3 Procedurer i forbindelse med en donorsituation Litteraturliste

3 Forord I 1990 indførtes hjernedødskriteriet ved lov. Dette betød en stor udfordring for den danske befolkning i almindelighed i forhold til at overveje donation af både egne og pårørendes organer, og for sygehuspersonalet i særdeleshed, fordi der med kriteriet opstod nye og fagligt tunge opgaver. Der kræves professionel viden, menneskelig forståelse og ikke mindst faglig inspiration for at kunne arbejde med organdonation i dag. Det sidste især fordi hverdagen på hospitalerne er præget af travlhed og prior itering af de sygdomsforløb, der er de mest hyppige og markante. Organdonation er et område, som man på langt de fleste sygehuse kun sjældent støder på, og derfor har ringe erfaring i at forholde sig til. For alligevel at opretholde et højt fagligt niveau på landets sygehuse i forhold til organdonation henvendte Sundhedsstyrelsen sig i 1998 til alle landets sygehuse med et forslag om at etablere nøglepersonkorpset vedrørende organdonation. Denne henvendelse har ført til, at der på næsten alle sygehuse i D anmark er udpeget to nøglepersoner, der varetager den specielle og krævende opgave at medvirke til at opkvalificere deres kollegaer i forhold til at varetage opgaver vedrørende organdonation. Denne manual er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og transplantationskoordinatorerne i samtlige regioner med henblik på at støtte nøglepersonerne i denne opgave og i håb om at styrke donationsområdet i Danmark. Med venlig hilsen Sundhedsstyrelsen

4 Introduktion Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation (herfra Nøglepersonerne) har eksisteret siden 1998 og er allerede veletableret på flertallet af landets sygehuse. Nøglepersonens opgave blev ved etableringen af korpset formuleret af Sundhedsstyrelsen og dennes følgegruppe vedrørende organdonation. I det forløbne år er der indsamlet en del erfaring blandt nøglepersoner på sygehusene, som peger på, at der er behov for en yderligere konkretisering af nøglepersonfunktionen, og hvordan denne udmønter sig i praksis. Formålet med denne manual er derfor at beskrive nøglepersonernes opgave og give forslag til, hvordan funktionen kan gennemføres i praksis. Manualen er bygget op, så den kan bruges som opslagsværk. Ringbindet giver mulighed for løbende at tilføje og udskifte sider i materialet. Manualen falder i tre hoveddele: Beskrivelse af opgaven Hjernedød, pårørendekontakt og statistik Procedurer i forbindelse med hjernedød Del 1: Beskrivelse af opgaven Denne del indeholder en beskrivelse af formålet med nøglepersonkorpset og dets overordnede opgave - samt konkrete forslag til, hvordan denne skal udføres i hverdagen. Der foreslås en række aktiviteter, hvoraf nogle vil være relevante at gennemføre på større sygehuse med flere tilfælde af hjernedød og nogle mere hensigtsmæssige på minde sygehuse, hvor antalet af hjernedøde er mere begrænset. Desuden indeholder denne del praktiske oplysninger om kontakten til transplantationskoordinatorerne og beskrivelse af det regionale og tværregionale samarbejde. Del 2: Hjernedød, pårørendekontakt og statistik Denne de l indeholder en kortfattet gennemgang af hjernedød. Hvordan opstår hjernedød, hvordan diagnostiseres den m.m. Formålet med denne gennemgang er at beskrive, hvad der sker i forbindelse med hjernedød, i et sprog, der forholdsvis enkelt kan videreformidles af nøglepersonen til sygehuspersonalet og de pårørende. Vedlagt er også en pjece med de mest almindelige spørgsmål og svar fra pårørende. Ønskes en mere detaljeret og fagligt tungere gennemgang af emnet, anbefales det at opsøge litteratur fra den vedlagte litteraturliste. Kontakten til de pårørende er en krævende og til tider meget kompliceret opgave, som kræver uddannelse og erfaring. I denne del gennemgås de væsentligste aspekter i, hvordan man håndterer situationen over for pårørende til en hjernedød. Formålet med gennemgangen er at give nøglepersonerne et udgangspunkt for at opkvalificere det øvrige personale på dette område. Det anbefales desuden, at personale på sygehusafdelinger, der skal varetage denne opgave, deltager i de relevante EDHEP kurser. Endelig indeholder manualens anden del også en række statistiske oplysninger vedrørende organdonation i Danmark.

5 Del 3: Procedurer i forbindelse med tilfælde af hjernedød Mange sygehuse har allerede udarbejdet og formuleret procedurer for håndteringen af hjernedødstilfælde. Dette gøres mange steder i samarbejde med det lokale transplantationscenter. Denne del af manualen indeholder et forslag til hvordan disse procedurer kan beskrives.

6 Del 1 Nøglepersonernes opgave

7 Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation I 1998 vedtog Sundhedsstyrelsen i samarbejde med følgegruppen vedrørende organdonation og - transplantation at etablere et korps bestående af nøglepersoner på sygehusene, der kunne varetage forskellige opgaver vedrørende organdonation. Baggrunden for etableringen af korpset var den stadige mangel på organer til transplantation samt en formodning om, at der var flere potentielle donorer i Danmark, end man hidtil havde kendskab til. Nøglepersonkorpset vedrørende organdonation er nu etableret med repræ sentanter på næsten alle sygehuse i Danmark. Der er almindeligvis to nøglepersoner hvert sted, en sygeplejerske og en læge, som regel fra intensiv- eller anæstesiafdelingen. Nøglepersonerne har overordnet til opgave at medvirke til, at de mennesker, der i tilfælde af hjernedød ønsker at donere deres organer, får mulighed for det. Og at der bliver taget hånd om de pårørende til en hjernedød, uanset om der er ønske om donation eller ej. Dette gøres ved at opkvalificere personalet på de relevante afdelinger, så de har de fornødne forudsætninger for at løfte opgaven. Nøglepersonernes opgave kan defineres i fire overskrifter: Vidensformidling Faglig støtte Udarbejdelse af retningslinier og procedurer Deltagelse i regionalt netværk Vidensformidling Det er først og fremmest meningen, at nøglepersonen skal medvirke til at informere sine kolleger og sikre en kontinuerlig viden om organdonation på det pågældende sygehus. Det kræver en aktiv indsats at indsamle og opbygge viden for at kunne videregive aktuelt nyt på organdonationsområdet. Nøglepersonen skal kunne være behjælpelig med at svare på spørgsmål som, Hvordan håndterer jeg de pårørende?, Hvordan forklarer jeg hjernedødskriteriet?, Hvad siger loven?, osv. Undersøgelser har vist, at kun halvdelen af den danske befolkning kan erklære sig tryg ved hjernedødskriteriet, og at der faktisk hersker stor forvirring om, hvad hjernedød egentlig er. Nøglepersonerne kan bidrage til et generelt højere informationsniveau blandt kolleger og pårørende om hjernedød, orga ndonation og transplantation. Udover den interne vidensformidling er der et løbende behov for formidling rettet mod befolkningen. I visse tilfælde, hvor tilstrækkelige ressourcer har været til rådighed, har nøglepersoner støttet den generelle befolkningsrettede oplysningsindsats ved blandt andet at holde foredrag eller gennem anden oplysningsaktivitet. Støtte i forbindelse med konkrete donorsituationer Nøglepersonen er afdelingens ressource på donationsområdet og vil som sådan også være den, der kan yde faglig støtte til de af afdelingens medarbejdere, der har været involverede i en konkret donationssituation. Det vil for mange være nødvendigt med en form for debriefing, hvor de involverede får bearbejdet oplevelsen, og forløbet evalueres.

8 Udarbejdelse af retningslinier og procedurer Der skal for hvert sygehus formuleres retningslinier og procedurer for, hvordan man håndterer et tilfælde af hjernedød og en eventuel donorsituation. Det er nøglepersonens opgave at udarbejde disse i samarbejde med afdelingens ledelse. Transplantationskoordinatorerne kan indgå i dette arbejde efter behov. I denne manuals fane 8 forefindes et eksempel til brug for udarbejdelsen. Deltagelse i det regionale netværk Nøglepersonen bør have en tæt dialog med transplantationscentret i sin region. Transplantationskoordinatorerne yder støtte efter behov i forhold til gennemførelsen af nøglepersonopgaven, især i forhold til udarbejdelsen af procedurer og gennemførelse af informationsaktiviteter på afdelingen. Transplantationskoordinatorerne arrangerer regionale møder for nøglepersonerne i de regionale netværk. De regionale møder tjener til at videregive den nyeste viden til nøglepersoner, og til at nøglepersonerne får mulighed for at udveksle erfaringer med andre nøglepersoner. Nøglepersonens kvalifikationer For at være dækket ind på et højt fagligt niveau i forhold til donationsområdet udpeges både en læge og en sygeplejerske på anæstesi- eller intensivafdelingen. Det er vigtigt, at de udpegede nøglepersoner er indstillede på at påtage sig formidlingsopgaven i forhold til resten af afdelingens medarbejdere. Faglig viden I den forbindelse er det en fordel at have et forholdsvist indgående kendskab til processer omkring hjernedød, organdonation og transplantation. Fakta om antal overle vede efter transplantationer og information om ventelister præsenteres i fane 7 i manualen. Det er meningen, at disse oplysninger bliver tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og løbende opdateres. Der findes endvidere en del litteratur om emnet. I fane 9 forefindes en litteraturliste. Håndtering af pårørende For at kunne rådgive sine kolleger om håndtering af de pårørende ved tilfælde af hjernedød, anbefales det, at nøglepersonerne deltager på et EDHEP-kursus. EDHEP er et vestligt, europæisk koncept (EDHEP = European Donor Hospital Education Programme), som i Danmark er versioneret til vores forhold og kultur. Både EDHEP I og opfølgningsdelen EDHEP II er meget relevante kurser. Det anbefales derfor, at nøglepersoner deltager på begge kurser. Kursuslederne er erfarne psykologer, og der fokuseres på, hvorledes man kan håndtere dybt traumatiserende situationer, specielt med henblik på at tage hensyn til de pårørende. Kurset afholdes i Dansk Transplantationsselskabs regi, og yderligere oplysninger om kurserne fås hos transplantationskoordinatorerne.

9 Regionale møder Foruden kurser er informationsudveksling og erfaringsdannelse om organdonation en væsentlig forudsætning. Personlig dialog med ligesindede og erfaringer fra konkrete situationer er med til at kvalificere nøglepersonerne yderligere. Transplantationscentrene afholder ca. to årlige regionale møder, og det kan derudover være en fordel at tage kontakt til andre nøglepersoner i regionen og aftale erfaringsudveksling. Rammer for nøglepersonens o pgave Ledelse og nøgleperson Det er vigtigt, at man som nøgleperson sikrer sig opbakning fra afdelingsledelsen. Det er en betingelse for at kunne gennemføre sin opgave som nøgleperson, at man på afdelingen er indforstået med at afsætte de timer, det tager at gå til møder og afholde aktiviteter. Nøglepersonerne bør løbende orientere afdelingsledelsen om kommende aktiviteter. Økonomi Det vil ofte være en ledelsesopgave at tilrettelægge de organisatoriske og administrative forhold samt initiere eller støtte uddannelsestilbud. Det er derfor vigtigt at tage kontakt til afdelingens ledelse for at få klargjort, hvorvidt der eventuelt kan betales for overarbejde eller afspadsering i forbindelse med møder. Det er også afdelingen, som må bekoste transportudgifter m. m. Tid Tidsforbruget må afhænge af, i hvilket omfang man på det enkelte sygehus beslutter, at nøglepersoner skal varetage sin opgave, men som introduktion til opgaven vil der i hvert fald være behov for, at der afsættes tid til at tilegne sig viden om emnet og til uddannelse. Derudover bør der bruges tid på at gå til møder, både internt på sygehuset og regionalt. Når nøglepersonen først er etableret, skønnes det forventelige gennemsnitlige tidsforbrug at være i størrelsesordenen 1-2 timer om ugen.

10 Hvordan udføres opgaven? Det vil helt naturligt være forskelligt fra sygehus til sygehus hvilket ambitionsniveau, man som nøgleperson har mulighed for at lægge for dagen. Det vil være et flot resultat, hvis man formår at iværksætte et seminar for medarbejderne på afdelingen og får kollegerne til at komme og tage aktiv del i det. Men det er også vigtigt med den daglige personlige dialog med kollegerne om organdonation. Nogle sygehuse har i samarbejde med sundhedsfremmeafdelingen i amtet medvirket i en større kampagne. Nøglepersonerne har i de tilfælde både været involveret i aktiviteter for kolleger og informationsaktiviteter rettet mod befolkningen generelt. Dette ligger dog ikke som et formuleret krav til den enkelte nøgleperson, men er en mulighed for dem de r kan/vil bidrage til det. For at give inspiration til de enkelte sygehuse og afdelinger er her et idékatalog for aktiviteter, man som nøgleperson kan begive sig ud i, såfremt der er tid og mulighed for det. Tag kontakt til transplantationscentret Det første, man bør gøre som nøgleperson, er at tage kontakt til det regionale transplantationscenter. Transplantationscentrene har en særlig forpligtelse til at medvirke til information i egne regioner. Ved henvendelse til et af transplantationscentrene kan man få kontakt med transplantationskoordinatorer, der vil påtage sig at medvirke i undervisningsforløb som oplægsholdere eller diskussionspartnere. Interne procedurer Samtlige sygehuse bør have interne procedurer for, hvordan man håndterer en potentiel donorsituation. Som nøgleperson har man sammen med afdelingens ledelse ansvaret for at formulere disse og præsentere dem for afdelingen. Udarbejdelsen af en proceduremanual er først og fremmest vigtig, fordi den har stor betydning i en aktuel situation. Men også selve processen med udformningen kan have stor betydningen for samarbejdet omkring organdonation internt på afdelingen: Ved at medvirke til at udforme proceduremanualen forpligter parterne sig til at forholde sig til donationsområdet - også fremover. Det er en fordel at udarbejde procedurerne i samarbejde med transplantationskoordinatorerne, der har en del erfaring med området. I fane 8 forefindes et eksempel til brug for udarbejdelsen af en lokal proceduremanual. Gør opmærksom på manualen og synliggør nøglepersonopgaven Denne manual giver nøglepersonen nogle handlingsanvisninger på, hvordan man kan udføre aktiviteter på sygehuset. Manualen kan downloades digitalt fra sundhedsstyrelsens hjemmeside: Manualen indeholder ligeledes fagligt input til, hvordan kontakten til pårørende kan foregå, samt procedurer for, hvordan man håndterer donation på sygehuset. Det er derfor en god idé, at manualen og de udarbejdede procedurer er tilgængelige for alle på inte nsiv- og anæstesiafdelingen, og at alle er klar over, hvem der er nøgleperson.

11 Memo For at skabe opmærksomhed omkring manualen, forskellige aktiviteter og organdonation i almindelighed udarbejdes et memo, som sendes rundt til samtlige medarbejdere på afde lingen. Dette er meget hensigtsmæssigt i forbindelse med udskiftning af nøgleperson, men det kan også være fordelagtigt at udfærdige et memo en gang om året for løbende at skabe opmærksomhed om emnet. Introduktionsprogram for nyansatte Der vil på de fleste afdelinger være en del nyansættelser og rokering blandt personalet. Nøglepersonen bør løbende informere nyansatte om sin funktion og sikre, at vedkommende når samme faglige niveau på området som resten af afdelingen. Det er væsentligt at indlægge et oplæg om organdonation i introduktionsprogrammet for nyansatte. Eventuelt kan man udarbejde et introduktionspapir eller få det indført i den øvrige introduktion. Faglig støtte og rådgivning til kolleger Det kan være følelsesmæssigt belastende at medvirke i donorsituationer. Det er derfor vigtigt for de personer, som har været direkte involveret i et forløb, at de har mulighed for at drøfte det umiddelbart efter afslutningen. Nøglepersonen bør sørge for, at det bliver en fast rutine, at det personale, der ha r været involveret i en organtransplantation, har et debriefingsmøde, hvor de har mulighed for at bearbejde en eventuel krise. Dette kan eventuelt gøres i samarbejde med transplantationskoordinatorerne i regionen. Møder Netop fordi organdonation ikke er på dagsordenen hele tiden, er det en god idé at tage emnet op jævnligt. Diskussion og dialog er meget frugtbart i forhold til at øge forståelsen for hinandens holdninger. Møder, som lægger op til debat, kan medvirke til dette og til, at hver enkelt i afdelingen selv bliver afklaret i forhold til problematikken. Møderne kan have forskellig karakter alt efter ambitionsniveau og muligheder. Der er sandsynligvis en række allerede etablerede fora, hvor det vil være relevant at tage emnet op, men man kan eventuelt også selv tage initiativ til at arrangere møder med organdonation som tema. Det kan være relevant at tage kontakt til oplægsholdere og præsentere diverse informationsmateriale:

12 Oplægsholdere Transplantationskoordinatorerne er oplagte oplægsholdere, men andre oplægsholdere kan medvirke til at nuancere debatten og give inspiration. Eksempelvis repræsentanter fra Etisk Råd, en overlæge fra en Tx-afdeling, en politiker, øvrige fagpersoner m.m. Præsentation af emnet fra en transplanterede fra Transplantationsgruppens informatørkorps giver et nuanceret og vedkommende indtryk. Informatørkorpsets medlemmer er meget interesserede i at samarbejde med nøglepersonerne om at styrke donationsområdet på sygehusene. Informatørkorpset har lokalforeninger i samtlige amter og kan kontaktes gennem Informationsmateriale Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forskelligt oplysningsmateriale. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen produceret en video i samarbejde med forskellige sygehuse. Video om emnet kan være godt at vise i mindre forsamlinger, og kan være en god indgang til debat om emnet. Praktiske henvendelsesmuligheder og telefonnumre finder man i fane 5. Liste over oplysningsmateriale finder man i fane 9. Etablerede møder Personalemøder Hvis man har mulighed for det, kan man få afdelingslederen til at sætte emnet på dagsordenen på nogle af de personalemøder, som afdelingen i forvejen afholder. Eventuelt kan man indarbejde det som et fast punkt på møderne. Ved løbende at holde sig ajour og give sin viden videre på personalemøderne får man sikret sig, at kolleger får det bedste grundlag for at give korrekt information til pårørende. Og man får mulighed for at gøre opmærksom på emnet, så alle har det i baghovedet, hvis der skulle opstå en konkret situation. Der kan være flere anledninger til at tage emnet op. Det kan fx være, at der er ansat flere nye medarbejdere, som bør have information om organdonation. Det kan være, at der er sat nye projekter i søen i regionen, eller at nøglepersonen har været på et regionsmøde og vil fortælle om sine oplevelser. Personalemøderne er også et relevant forum for præsentation af procedurer. Selv om der måske allerede er procedurer for organdonation på sygehuset, er det en god ide at præsentere dem en gang til. Det er også en mulighed at oplyse om de nyeste tal og fakta. Yderligere info om tal og fakta finder man i fane 7. Arrangerede møder Tværfaglighed Det er ikke kun læger, som involveres i forhold til de pårørende. Organdonation involverer også en række faggrupper som f.eks. sygeplejersker, sygehjælpere og portører. Det er vigtigt, at man som

13 sygehuspersonale kan gå ind og støtte de pårørende i den krise og sorg, der naturligvis omgærder stillingtagen til så vanskelige spørgsmål. Og det er vigtigt, at man også på dette område har en tværfaglig holdning, og at man ruster sig bedst muligt til at klare opgaven. Det er ikke meningen, at nøglepersonen skal kunne opruste hele faggruppen til denne opgave. Men i samarbejde med ledelsen, transplantationscentret i regionen og andre kan man eventuelt iværksætte tværfaglige møder, hvor man sætter temaet på dagsordenen. Temaer Organdonation har mange etiske og følelsesmæssige aspekter. Emnet har ofte behov for at blive diskuteret ud fra mange vinkler. Som mennesker opfatter vi døden forskelligt, og vi har på baggrund af forskellige oplevelser, tro, livserfaring og faglig viden forskellige holdninger. Hjernedød og muligheden for organtransplantation stiller os alle over for udfordringer både som privatpersoner og som professionelle. Et tema for et arrangeret møde kan være: Afklaring af egne holdninger, følelser og færdigheder i relation til donorsituationen. Et andet tema kan være: Varetagelse af fagligt og menneskeligt korrekt donorpleje. Man kan eventuelt invitere en psykolog til at holde oplæg om sorg og kriseteori i forbindelse med håndtering af donor - og pårørendesituationen, og man kan invitere en sygehuspræst til at holde oplæg i etiske problemstillinger i forhold til organdonations/transplantations-debatten. Mødeform Gå-hjem-møde Et fagligt gå-hjem-møde for afdelingens personale er en god mulighed for at præsentere emnet uden at forbruge arbejdstid. Ved at lægge det som et møde umiddelbart efter arbejdstid bliver det mindre uoverkommeligt at afse privat tid. Et gå-hjem-møde kan være forskelligt i omfang både deltagermæssigt og tidsmæssigt. Som regel varer et gå-hjem-møde ca. 2 timer inkl. Debat og efterfølgende kaffe m.m. Seminar En anden og mere krævende aktivitet kan være et seminar for medarbejderne på afdelingen. Seminarformen involverer deltagerne mere direkte og kan lægges an som gruppearbejde/workshops. Hvis man vælger at afholde et seminar på sygehuset, kan også personale fra andre afdelinger, som bliver berørt af en organdonationssituation, deltage. Det er relevant at gennemløbe og diskutere de forskellige arbejdsmetoder, og specifikke krav der stilles til hver enkelt medarbejder også i forhold til de pårørende i tilfælde af en donorsituation. Et seminar involverer mere tid både planlægningsmæssigt og ved selve afholdelsen. Det kan derfor også i dette tilfælde være en god idé at samarbejde med andre nøglepersoner og sygehuse i

14 regionen. På den måde udnytter man både hinandens erfaringer og får mere effekt for mindre arbejde. Seminaret kan eventuelt lægges an som et fælles amtsligt seminar for relevante faggrupper.

15 Stormøde for hele sygehuset Det er vigtigt, at hele personalet på sygehuset er mindst lige så informeret om organdonation og transplantation, som befolkningen er i almindelighed. Kan man få den overordnede ledelse med til at afsætte et par timer til alle medarbejdere på hele sygehuset for et centralt stormøde i arbejdstiden, kan nøglepersonen medvirke til at faggrupperne på sygehuset overvejer problematikken og undersøger, hvor de skal søge yderligere informationer. Temaet kan være det etiske, holdningsmæssige og følelsesmæssige, og oplægsholdere kunne udvælges på den baggrund. Befolkningsrettet aktivitet Hvis man som nøgleperson har mulighed, ressourcer og lyst til at holde foredrag eller give undervisning rettet mod befolkningen generelt, vil det være en stor indsats. En del af disse aktiviteter vil typisk ligge uden for normal arbejdstid. Der er i disse tilfælde ingen aftaler om lønkompensation, men der kan i forbindelse med forskellige arrangementer være mulighed for at arrangøren yder et honorar. Hvis man som nøgleperson overvejer at lave en sådan aktivitet, kan den styrkes yderligere ved samarbejde med patientforeninger og Transplantationsgruppens informatørkorps.

16 Kontakt til transplantationscentret Den væsentligste kilde til information om og hjælp til at gennemføre nøgleperson-opgaven er regionens transplantationscenter. Transplantationskoordinatorerne skal udover at varetage koordinationen af donorer og transplantationer, være den koordinerende faktor i forhold til nøglepersonkorpset. De fleste nøglepersoner vil på et tidspunkt blive kontaktet af koordinatorerne, men man er også velkommen til selv at henvende sig med eventuelle spørgsmål. Transplantationskoordinatorerne har stor erfaring inden for transplantationsområdet og ligeledes et vist kendskab til forholdene på de forskellige sygehuse i regionen. Koordinatorerne vil således kunne være behjælpelige i forhold til spørgsmål både af faglig karakter og i forhold til, hvordan man udfylder nøglepersonfunktionen. Regionale møder Der vil i den enkelte region blive afholdt ca. to årlige møder, hvor regionens nøglepersoner samles. Formålet med møderne er at udveksle erfaring på tværs af regionens sygehuse, blive fagligt opda terede på området og have mulighed for at diskutere udvalgte temaer vedrørende organdonation og transplantation. Møderne vil typisk blive afholdt på transplantationscentret på regionens sygehuse. Oplæg på sygehusene Udover de regionale møder er nøglepersonerne meget velkomne til at kontakte transplantationskoordinatorerne i forbindelse med interne arrangementer. Koordinatorerne deltager gerne og holder oplæg om deres arbejde og erfaringer fra området. Dette gælder både mindre interne møder og større arrangementer af mere uddannelsesmæssig karakter, eksempelvis seminarer, konferencer og lignende. Transplantationskoordinatorerne kan desuden etablere kontakt til andre relevante oplægsholdere: Tx-læger, anæstesilæger osv. Transplantationscentret for de fire amter i Nordregionen Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 8200 Århus Telefon Transplantationskoordinatorer: Dorthe Mathiasen Pia Lauenborg Else Marie Tram Anden kontakt: Melvin Madsen, overlæge og formand for transplantationsgruppen på Skejby Sygehus Lone Bøgh, projektsygeplejerske Indsats for organdonation

17 Transplantationscentret i Sjællandsregionen Rigshospitalet Blegdamsvej, afd. ctx København Ø Telefon: , gennemvalg Transplantationskoordinatorer: Inger Palfeldt Dorthe Christoffersen Charlotte Sick Nielsen Transplantationscentret for Sydjylland og Fyn Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense Transplantationskoordinator Overlæge Nils Rohr, OUH, tlf Anden kontakt Overlæge dr. med. Hans Dieperink, OUH, tlf Transplantationssygeplejerske Nanna Bramming, OUH, tlf Transplantationssygeplejerske Elisabeth Friborg, OUH, tlf

18 Del 2 Hjernedøden og kontakten til pårørende

19 Hvad sker der, når hjernen dør? Af sygeplejerske Inge Hørning I 1990 fik Danmark en lov om hjernedød som supplerende dødskriterium til hjertedødskriteriet. Anerkendelsen af hjernedødskriteriet indebærer muligheden for transplantation af vitale organer til alvorligt syge. Døden er uigenkaldelig, også når død bruges isoleret om hjernen. Hjernedød er en tilstand med irreversibelt ophør af hjernefunktion, men med fortsat mere eller mindre normal funktion af alle øvrige organer. Efter hjernedødens indtræden gennemgår hjernen en nedbrydelsesproces på grund af manglende ilttilførsel. Isoleret ophør af hjernefunktion kendes kun med sikkerhed ved én tilstand, nemlig afbrudt blodforsyning til hjernen på grund af et forhøjet tryk i hjernen som medfører inkarceration. Selv om den hjernedøde patient fortsat er tilsluttet en respirator, vil der altid indtræde hjertestop efter få døgn. Såfremt det ved neurologiske undersøgelser af patienten konstateres, at hjernefunktionen er ophørt, er al videre behandling udsigtsløs, og patienten bliver erklæret død. I de særlige tilfælde, hvor hjertefunktionen og vejrtrækningen kan vedligeholdes (i respirator) ud over det tidspunkt, hvor hjerneaktiviten er definitivt ophørt (og døden er indtrådt), kan nedbrydningen af de vitale organer udsættes. Herved skabes mulighed for at donere fuldt funktionsdygtige organer til alvorligt syge patienter. Hvornår er man hjernedød? Kun de patienter, der pådrager sig en svær, dødelig læsion af hjernen, vil kunne få stillet diagnosen hjernedød. Det er imidlertid ikke fra starten klart, hvilke patienter, der vil dø af deres læsioner, og den lægelige opgave er derfor først og fremmest at observere og behandle for at redde patienten. Først når observationerne har vist, at reaktionerne hos patienten er ophørt, kommer diagnosen hjernedød på tale. Før man overhovedet kan tale om hjernedød og gennemføre de nødvendige undersøgelser, er der visse kriterier, der skal være opfyldte. Ud fra det kliniske forløb og CT- eller MR-scanning skal det fremgå, at der foreligger en strukturel læsion af hjernen af et sådant omfang, at overlevelse ikke er mulig. Diagnosen må ikke stilles, før mindst 6 timer efter indtræden af coma og ophør af spontan respiration. Andre, eventuelt blot medvirkende, årsager til fravær af hjernefunktionen skal være udelukket. Det være medikamenter, metaboliske forstyrrelser eller lav temperatur. Der skal være et sufficient kredsløb, og patienten skal være normeventileret med pco 2 på 5kPa, højere hvis patienten har en kendt lungesygdom. Hjernedødsundersøgelse. Hjernedødsundersøgelsen er den kliniske undersøgelse af hjernenervernes reflekser. Det er et krav, at undersøgelsen skal udføres af 2 læger med minimum 1 times interval. Det skal være de samme 2 læger hver gang, hvoraf en af disse skal være speciallæge i et neurofag og den anden fra afdelingen. Selve undersøgelsen foregår ved testning af hjernenervernes reaktioner: Pupillernes lysreaktion. Cilie- og corneareflekser (blinkerefleks). Okulo-cefale reflekser (doll-eye-fænomen). Okulo-vestibulære reflekser (øreskylning med isvand). Motorisk respons fra hjernenerverne ved smertestimulation af ansigt, ekstemiteter og truncus. Neurointensiv, KAS Glostrup. Inge Hørning 1

20 Svælgrefleks. Hosterefleks. Respirationsbevægelser. Kroppens reaktion på stigning i blodets indhold af kultveilte til en mængde, der vil få den spontane vejrtrækning i gang, hvis vejrtrækningscentret fungerer (apnøtest). Observationen vedligeholdes i 10 minutter. Bortfald af hjernenervereflekserne og manglende spontan respiration ved apnø-test er forenelig med hjernedød. Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor 2. hjernedødsundersøgelse erklærer patienten hjernedød. Ophør med behandling hvor donation ikke er aktuelt Hjernedød er en tilstand, som med 100% sikkerhed forudsiger hjertestop. I de tilfælde, hvor en hjernedød patient ikke skal være donor og behandlingen dermed er ophørt, slukkes for respiratoren. Det medvirker, at der ikke længere tilføres ilt til kroppen og hjertet vil ophøre med at slå. Lægen har naturligvis pligt til at informere de pårørende om tilstanden, men afbrydelse af respiratoren er lægens ansvar. De pårørende kan selv vælge, om de ønsker at være hos patienten, når respiratoren slukkes og dermed være til stede, når hjertet hører op med at slå. Tilladelse til donation. Loven fastslår, at den afdøde skal have tilkendegivet ønske om organdonation, eller at de nærmeste pårørende giver tilladelse til anvendelse af organerne. Personalet vil undersøge, om patienten er registreret i donorregistret på Rigshospitalet ved at henvende sig til transplantationskoordinatoren. Man kan være registreret i donorregistret som: For donation men tilladelsen forudsætter de pårørendes accept. For donation uden de pårørendes accept. Fuld tilladelse til, at alle organer må anvendes til transplantation. Begrænset tilladelse, hvor kun nogle organer må bruges. Nej til donation. Ved samtykke til donation, bør det først og fremmest være donors eget ønske. Hvis denne ikke selv har givet udtryk for dette, mens han levede, skal de pårørende, dem der har stået donor nær, give deres tilladelse til donation samt hvilken organer, der må anvendes. Hvis den potentielle donor tidligere har givet udtryk for, at han eller hun ikke ønskede at afgive noget organ til transplantation, skal dette ubetinget respekteres. I disse tilfælde kan end ikke en nok så nærtstående person give tilladelse. Når de pårørende skal træffe beslutning om, hvorvidt der må udtages organer fra den døde, er det vigtigt at være opmærksom på tre forhold. Det, de pårørende vælger, er det rette. De pårørende skal føle, at beslutningen er deres, og at det er den rigtige. Uanset om de siger ja eller nej, er det personalets opgave at støtte dem i det valg, de har truffet. De pårørende skal have den nødvendige tid til at træffe en beslutning, også selv om det indebærer, at muligheden for donation mindskes, eventuelt forsvinder. Hvis der skal foretages retlægeligt ligsyn, skal politiet forinden give tilladelse til donation. Donorpleje. Forud for enhver organdonation har der været et forløb af pludselig, uventet sygdom eller ulykke, som førte til hjernedød. Neurointensiv, KAS Glostrup. Inge Hørning 2

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;) ! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!.//012/%%&(% $ +&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # '% (7$7(%&(% )7 ;)

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-./%%&(% $ 0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ 809:# '% (6$6(%&(% ; 6 ; 6

Læs mere

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$  ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' !"#" #$ %"& '$& "()$* +)*+,--./0-##$&# " 1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " 8.1..9-! %# &6"6&#$&# '6 :' ;' '6 ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' #" $#&# $$

Læs mere

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../0.%%&(% $ 1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ 9/1//.:# '% (7$7(%&(% ; 7 ; 7

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%*) %%$ 3$% 4 *+,5)444% 6 %' $ ' * ( %7# 7%%%*+,5 %444%7(8 % # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(

Læs mere

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6 ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1 !"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%*) %%$ 2$% 3 *+,4)333% 5 %' $ ' * ( %6# 6%%%*+,4 %333%6(7 % # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( ! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%

Læs mere

0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1

0)%)( %%$ 1$% 2 )*+3(222% 4 5%' $ 5' ) 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1 !"! "#$# $% &#' %' #()%* +)*+,--./-$$%'$ # 0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# 6%%%)*+35 %222"%6"7 "% # 809-:" &$ '6#6'$%'$ ; 6 ; 6

Læs mere

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3 ! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../01.%%&(% $ 2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ /2//.:# '% (8$8(%&(% ; 8 ; 8

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

Organdonationsdatabasen. Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet

Organdonationsdatabasen. Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet Organdonationsdatabasen Vejledning til den nationale monitorering af organdonationsområdet April 2013 1 Organdonationsdatabasen Registreringsvejledning Denne vejledning er udarbejdet for at sikre en ensartet

Læs mere

Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner

Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner Dansk Center for Organdonation inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner 2014 2 dansk center for organdonation Indhold Indledning Inspiration til aktiviteter i afdelingerne Donordetektion

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION

VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RIT.15 Udarbejdet af: Allan Engquist Godkendt af: Ansvar: Allan Engquist VEJLEDNING TIL BRUG VED ORGANDONATION Målgruppe: Læger og sygeplejersker RIT Sidst ajourført den:

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD Organdonation 1995-2015 DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD 2016 ORGANDONATION 1995-2015 Danskernes viden, holdning og adfærd Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Dansk Center for. Organdonation

Dansk Center for. Organdonation Dansk Center for Organdonation best practice for organdonation 2014 Indledning Handlingsplanen for organdonation, som Regeringen sammen med en række af Folketingets partier udsendte i juli 2014, angiver,

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Odense Universitetshospital,

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Rigshospitalet, Glostrup

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Organdonation livet og døden. Op mod

Organdonation livet og døden. Op mod Organdonation livet og døden Udtalelse om organdonation Et undervisnings- og demokratiprojekt tilrettelagt af Det Etiske Råd 17 unge var samlet i Middelfart d. 26. og 27. januar 2011 for at diskutere etiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Rigshospitalet, 4141

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Thy-Mors Afdelingens

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Herlev Hospital Afdelingens

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Gentofte Hospital Afdelingens

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Lillebælt, Kolding

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Sønderjylland,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sygehus Vendsyssel,

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Sydvestjysk Sygehus,

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Lærerværelset version 1.3 16. oktober 2013 Dansk Center for Organdonation Incuba Science Park, Skejby. Brendstrupgaardvej 102, Bygn. B. 8200 Århus N www.organdonation.dk Indledning

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan: Årsplan 2016 Indledning Årsplanen beskriver de områder, som Dansk Center for Organdonation (DCO) ud fra sit arbejdsgrundlag og Handlingsplan for Organdonation har planlagt at arbejde med i 2016. Dansk

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Regionshospitalet Silkeborg

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Regionshospitalet Holstebro

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Undervisnings- vejledning

Undervisnings- vejledning Dansk Center for Undervisnings- OrgandonatioN vejledning lærerværelset version 1.0, 15 februar 2011 Dansk Center for Organdonation INCUBA Science Park, Skejby. Brendstrupgaardvej 102, bygn. B. 8200 Århus

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Årsplan 2015. DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan:

Årsplan 2015. DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan: Årsplan 2015 Indledning Årsplanen beskriver de områder, som Dansk Center for Organdonation (DCO) ud fra sit arbejdsgrundlag og Handlingsplan for Organdonation har planlagt at arbejde med i 2015. DCO skal

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere