angstlidelser Fløjkrig mellem KAT og Freud Ny forskning i panikangst Undersøgelsesgaranti smuldrer Ny paraplyforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "angstlidelser Fløjkrig mellem KAT og Freud Ny forskning i panikangst Undersøgelsesgaranti smuldrer Ny paraplyforening"

Transkript

1 Foto: Konstantin Binder/Wikimedia Commons (GNU Free Documentation) Nr. 21 juli Tema: ADHD og angstlidelser Fløjkrig mellem KAT og Freud 8 Ny forskning i panikangst 11 Undersøgelsesgaranti smuldrer 13 Ny paraplyforening 17

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborg Grafisk Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Kan børn og voksne med ADHD have angst? 6...ADHD og angstsymptomer hos voksne 8. Fløjkrig mellem freudianere og kognitive terapeuter Panikangst er sandsynligvis arveligt Nye behandlingstilbud Generalforsamling Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer ODA en ny paraplyforening Bogreolen Spændt fast til skinnerne Opslagstavlen Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2008: kr. 200 Biblioteksabonnement: kr. 250 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. Forsidebillede: Sigmund Freuds konsultation med den berømte sofa 2

3 Dobbeltdiagnoser gør det ekstra svært En angstlidelse er slem nok, når den optræder i sin rene form uden andre psykiatriske diagnoser. Men har man flere diagnoser samtidigt bliver både diagnosticering og behandling mere kompliceret. I dette nummer af AngstAvisen ser vi nærmere på, hvad der sker, når ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) tidligere kendt som DAMP optræder sammen med en angstlidelse. Vi bringer således en artikel af Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri, som har skrevet om emnet primært med vægt på børn. Desuden et bidrag fra Marianne Breds Geoffroy, psykiater, PhD, som illustrerer problemet med en case og beskriver de vanskeligheder, man står over for som voksen med ADHD og angst. På side 11 kan I læse et indlæg om de nye opdagelser, der er gjort vedrørende panikangst og arvelighed. Opdagelser, som muligvis vil kunne få betydning for den fremtidige behandling af panikangst. Så kryds fingrene, men hav tålmodighed! Endelig skulle det have været en fornøjelse at informere om undersøgelses- og behandlingsgarantien for børn og unge. Undersøgelsesgarantien, som i første omgang skulle være trådt i kraft den 1. januar, skal nu træde i kraft den 1. august, mens behandlingsgarantien skal træde i kraft den 1. januar næste år. Men endnu engang er der risiko for, at det eneste børnene får, er en gulerod foran næsen. Flaskehalsproblemer pga. rigtig mange henvisninger og for lidt personale kan nemlig betyde, at det trods løfterne bliver umuligt at overholde undersøgelsesgarantien på to måneder. Det frygter bl.a. overlæge Jørgen Dyrborg, fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød, der har haft de største problemer med ventelister for børn og unge. Her er der ifølge 24timer op til 36 ugers ventetid. Indlægget Flere penge til psykisk syge børn og unge skal derfor tages med et gran salt. Af referatet fra generalforsamlingen samt af indlægget side 17, fremgår det, at Angstforeningen sammen med DepressionsForeningen og OCD-foreningen har fået satspuljemidler til etablering af et fællessekretariat, og at vi i den forbindelse er ved at oprette en paraplyforening, ODA, der skal fungere som fælles administrativt og politisk organ. Vi glæder os meget til de ekstra ressourcer, der vil blive tilført alle tre foreninger til gavn for den store patientgruppe vi tilsammen repræsenterer. Endelig fremgår det af referatet fra generalforsamlingen, at Kamma Kaspersen efter næsten syv år på formandsposten er trådt tilbage for at lade yngre kræfter tage over. På side 16 kan I møde Angstforeningens nye formand Marianne Bukh Ipsen og se en præsentation af to nye bestyrelsesmedlemmer. Selv vil jeg efter god og hård oplæring forsøge at overtage Kammas post som ansvarshavende redaktør for AngstAvisen og på bedste vis sørge for, at vores medlemmer og øvrige læsere fortsat kan lade sig oplyse og inspirere. Rigtig god læselyst og god sommer til alle! Marie Särs Andersen Henvendelser omkring angst fordoblet på fem år Antallet af folk, der henvender sig med angstproblemer til Studenterrådgivningen i Århus, er fordoblet på fem år. For fem år siden handlede hver ottende samtale mellem de århusianske studerende og Studenterrådgivningens psykologer om angst. Nu er det hver fjerde, skriver Nyhedsavisen. Ifølge Kim Mathiasen, der er psykolog ved Studenterrådgivningen, lider de studerende typisk af panikangst eller socialfobi. Det sidste betyder bl.a., at de kan være bange for at komme til forelæsninger. TV2 Østjylland,

4 Kan børn og voksne med ADHD have angst? Af Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri Tema ADHD og angstlidelser Voksne med ADHD - klinisk billede Der har igennem de senere år været vældig meget fokus på børn og nu efterhånden også voksne med tilstanden ADHD. ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) er karakteriseret ved at være til stede fra tidlig barnealder (ifølge diagnosen før det 7. år) og i form af ekstrem hyperaktivitet, udtalt opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Hyperaktiviteten betyder, at barnet ikke kan sidde stille, konstant er i kropslig uro og selv, når det sidder stille på stolen, oftest sidder uroligt på denne. Opmærksomheds- og koncentrationsvanskelighederne betyder, at barnet ofte kun kan koncentrere sig om en opgave ganske kort tid ad gangen, at det har svært ved at fokusere på, hvad det skal og udelukke irrelevante sansestimuli. Impulsiviteten betyder, at barnet ofte handler før det tænker og derved kommer til både sprogligt og rent korporligt at være grænseoverskridende over for andre børn og voksne. ADHD rammer ca. 2-3 % af børn og giver på baggrund af ovenstående symptomer store faglige, sociale og personlighedsmæssige problemer for den ramte. Den gængse behandling for ADHD hos børn og unge er først og fremmest oplysning (psykoedukation) om tilstanden til såvel barnet selv som forældre og netværk. Forældrene vil ofte have følt sig som dårlige forældre pga. deres barns vanskeligheder, og det er af stor værdi at fjerne denne skyld samt at få nogle redskaber til, hvorledes man kan strukturere sin hverdag og hjælpe barnet på en bedre måde. En anden væsentlig indsats ligger i skolen, hvor der ofte er brug for en speciel pædagogisk indsats, som tager højde for barnets store opmærksomhedsmæssige problemer. En del børn med ADHD har også andre vanskeligheder/psykiske symptomer. Oftest ses adfærdsforstyrrelse og evt. tics og Tourettes syndrom, men også forskellige former for angsttilstande er ret hyppigt optrædende og ses faktisk hos op mod en tredjedel af børn med ADHD. Hos mange normalt udviklede børn ses forbigående angstfænomener (angst for adskillelse fra forældre, angst for fremmede, angst for insekter og andre dyr, angst for mørke osv.). Disse tilstande kan også ses hos børn med ADHD, men kan oftere få et stærkere udtryk og blive mere belastende for barnet pga. dets iboende vanskeligheder med at overskue og planlægge og holde sammen på tingene. Et barn med ADHD vil ofte mistolke sin omverden og vil alene af den grund være mere sårbar over for stress og nemmere kunne udvikle forskellige angstsymptomer. Hos en del ældre børn og unge ses fænomenet social angst, hvor barnet/den unge bliver bange for samvær med andre mennesker, bange for at træde frem og bange for at tale, hvor der er andre til stede. Ofte vil barnet igennem sin opvækst løbe ind i talrige frustrationer og andre menneskers fordømmelse af dets adfærd, og hos mange vil udvikles en udtalt nederlagsfølelse. Den gængse behandling af børn med ADHD er udover den nævnte psykoedukation og pædagogiske tiltag ofte også medicin (centralstimulerende medicin), som virker på såvel hyperaktivitet, opmærksomhed og impulsivitet. Har barnet ud over ADHD også voldsom angst, er det vigtigt at prioritere den psykoterapeutiske indsats. Der kan også fortsat gives vanlig ADHD-medicin, men effekten af denne vil ofte være noget reduceret, hvis barnet samtidig har udtalt angst. Er angsten så voldsom, at psykoedukation, psykosocial intervention og psykoterapi ikke hjælper eller er mulig (enten pga. angsten el- En konstant følelse af rastløshed Vanskeligt ved at slappe af Ubehag, når der ikke foregår noget interessant Vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed, når man skal læse en bog, lytte til andre eller se et teaterstykke Tankeflugt, når man er i gang med en teoretisk opgave, men bliver forstyrret af uvedkommende tanker Man glemmer aftaler, tid og hvor man har lagt sine ting Man handler ofte for hurtigt og uoverlagt Har svært ved at beherske sine følelser Kommer let i konflikt med kolleger og familie Har en følelse af ikke at nå det man skulle Hverdagen bliver anstrengende, man orker ikke gøre det man burde, hvis det kræver ekstra tænkning Det er svært at planlægge og organisere sit arbejde og sine studier Man kan dårligt tåle hverdagens stress Det er svært at klare frustrationer og modgang 4

5 ler pga. barnets ADHD-symptomer), kan det være på sin plads at forsøge medikamentel behandling. Da vil det være i form af den behandling man kender fra angstbehandling til børn, unge og voksne i øvrigt, i form af antidepressive midler (såkaldte ssri-stoffer). Denne medikamentelle behandling rettet mod angsten kan godt kombineres med almindelig ADHD-medicin og virker ikke negativt ind på dennes effekt. Efterundersøgelser viser, at mindst halvdelen af børn og unge med ADHD har udtalte problemer som voksne. Selve ADHD-symptomerne ændres hos de fleste således at impulsiviteten og især hyperaktiviteten aftager, men opmærksomheds- og koncentrationsvanskelighederne fortsætter. Den voksne med ADHD vil ofte have store vanskeligheder med at planlægge og strukturere sin hverdag og ofte have en manglende tidsfornemmelse. Mange voksne med ADHD klager over, at den hyperaktivitet de udviste som børn nu er erstattet af en indre uro og rastløshed. Denne konstante kropslige spændingstilstand kan forveksles med angstsymptomer. Voksne med de her nævnte vanskeligheder er mere sårbare over for stress end Indlæringsvanskeligheder (25-30%) Epilepsi Angsttilstande/ depression (30-40%) ADHD de fleste andre og vil alene af den grund være mere disponerede for at udvikle angst- og stresssymptomer. Per Hove Thomsen er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og leder af Afsnittet for børn og unge med ADHD, Tourettes syndrom og OCD, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, Harald Selmers Vej 66, 8240 Autisme/Aspergers syndrom (~30%) Adfærdsforstyrrelser (60-70%) Tics og Tourettes syndrom (10-15%) Risskov. Har skrevet flere videnskabelige og populære bøger om børne- og ungdomspsykiatriske emner. Har senest været formand for den ekspertgruppe, som i regi af Børneog UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark har forestået det nye referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD i Danmark. Diagnosekriterier for ADHD Diagnostiske kriterier for ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse Opmærksomhedsvanskeligheder Hyperaktivitet Impulsivitet Begyndelsesalder før 7 år Optræder i flere forskellige situationer (skole, hjem + us.) Giver betydelige vanskeligheder socialt, skolemæssigt og erhvervsmæssigt Skyldes ikke affektiv lidelse, angsttilstand eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse 5

6 Tema ADHD og angstlidelser ADHD og angstsymptomer hos voksne Af Marianne Breds Geoffroy, psykiater PhD Den måde vores sanseapparat fungerer på, har vi med os fra fødslen. Synsevnen og vores hjernes måde at bearbejde synsindtryk, hvor skærpet vores hørelse er, vores lugtesans, smagssans og følsomhed for berøring afhænger af, hvordan vores sanseapparat fungerer. Hvis man er udstyret med et sanseapparat, som er meget registrerende, og man er i en situation, hvor der fx er mange mennesker, lys og lyde på én gang, som i et travlt supermarked, i myldretidstrafik, o.l., vil det kunne opleves som ubehageligt eller angstprovokerende, uden at man egentlig er klar over, at det er fordi man får for mange informationer ind i systemet på én gang. Det man har svært ved er at fokusere sin opmærksomhed på noget bestemt. Det er, som om alle informationer er lige vigtige, og man kan ikke finde sit fokus. Derfor hedder det opmærksomhedsforstyrrelse (attention deficit). Man oplever på en udefinerlig måde, at man ikke kan overskue situationen. Hvis der pludselig sker noget vigtigt det vil sige, at der tydeligt sker et eller andet spændende eller farligt så kan man godt fokusere. Det er når alle signaler er lige vigtige eller lige uvigtige, at man har sit sanseproblem og ikke føler, man kan rumme mængden af sanseindtryk. Panikfølelse og angst for at færdes alene udenfor hjemmet (agorafobi) kan derfor i nogle tilfælde skyldes, at man har et sanseapparat, der spænder ben. Ved agorafobi vil mange sige, at de er bange for at falde om og besvime. Hvis man har ADHD og angst for at færdes alene, vil mange have svært ved at sige præcis, hvad de er bange for, de er ikke nødvendigvis bange for at besvime. Opmærksomhedsfunktionen er man født med, og det er noget man derfor har svært ved at sætte ord på. På samme måde vil ADHD kunne ligge bag nogle menneskers uvilje mod sociale situationer. Når der er flere mennesker samlet er det almindeligt, at der kommunikeres flere steder samtidig, man spiser, man skal holde øje med, om man gør det, som man skal. Ofte har mennesker med ADHD en skærpet høresans og bliver let distraheret, når der sker flere ting samtidig, bl.a. fordi de opfanger alle mulige ord og samtalestumper omkring sig. Samtidig vil mange mærke, at de ikke kan følge Foto: Luis Sarabia/flickr (Creative Commons) 6

7 tråden i den enkelte konversation, og at de derfor ikke rigtig er i stand til at deltage relevant i samtalen. Det giver selvfølgelig ubehag og modvilje mod sammenkomster, ud over lavt selvværd man føler sig dum. Ved egentlig socialfobi skal der være åbenlyse kropssymptomer, man er bange for skal opstå: at rødme eller svede eller ryste på hænderne. Disse symptomer vil ikke nødvendigvis være til stede, når det er ADHD, der ligger bag ens uvilje mod sociale situationer. For at illustrere dette er her en bid af en case (sammenflet af flere personer): Janne er en kvinde på 41 år. Udefra set er der ingen, der ville drømme om, at Janne har det så svært, som hun har. Hun er intelligent, kreativ, og har mand og børn. På arbejdet står hun for det praktiske i virksomheden og bliver hjemme, hvor andre har den udadvendte funktion og tager til møder i byen o.l. Hun er lykkelig for, at hun har fundet et job, hvor der ikke er krav om at skulle væk fra kontoret. Janne har lidt af panikangst og agorafobi i svær grad i 15 år. Hun har været i behandling på fobiskole, hos flere psykiatere og har gennem alle årene været i behandling med SSRI ( lykkepiller ). Hun har stadig panikangst og bliver svært utilpas og angst, når hun skal længere væk end lige det kvarter, hun kender. Janne kan huske, at hun som barn ikke turde gå i skole, og at hun fik skæld ud, fordi hun var så besværlig. Som stor teenager blev hun sendt til England som au-pair, men hun havde det så skidt og følte så meget hjemve, at hun kom tilbage efter tre måneder. Som ung, inden hun mødte sin mand, var hun en kort årrække paradoksalt nok rejseguide og levede et lidt udsvævende og vildt liv. Men efter hun blev gift og siden fik børn og mere hjemmeliv, opstod hendes ubehag udenfor hjemmet igen. Til sidst kunne hun ikke tage et fly mere, og hun har flere gange måttet vende hjem fra lufthavnen og se familiemedlemmer tage af sted uden hende. Også når familien forsøger at tage fx i sommerhus sammen ender det med, at de alle sammen må vende om, fordi Janne reagerer med så stærkt ubehag og angst. Så selvom Janne har fået relevant behandling for sine angstsymptomer med medicin og kognitiv adfærdsterapi, er de ikke gået væk, hun bliver dog ikke længere helt så angst som i de første år, hun havde det sådan, og hun ved godt, hun ikke bliver sindssyg, sådan som hun kunne tænke i starten. Behandling af ADHD er ofte medicinsk og bør følges op af praktisk coaching i at håndtere de vanskelige situatíoner. I USA findes der ADHDcoaches, som har ekspertise i at guide og håndtere de typiske vanskeligheder, man har ved ADHD. Ens sanseapparat er jo ikke noget, der ændrer sig, og derfor skal man snarere end at træne i at klare svære situationer (som ved kognitiv adfærdsterapi) lære, hvordan man kan undgå visse af situationerne med færrest mulige omkostninger eller i det mindste lære alternative måder at komme rundt om det på. Man har i 30 år anvendt stimulerende medicin (amfetaminlignende medicin) til børn (drenge), der tydeligt ikke var i stand til at sidde stille i skolen og som de voksne opdagede (!) skulle i behandling. Nu ved vi, at der er lige så mange piger/kvinder som drenge/mænd, der er født med et sanseapparat, der giver opmærksomhedsproblemer og/eller hyperaktivitetsproblemer og undersøgelser viser, at der faktisk er langt flere kvinder end mænd i psykiatriske ambulatorier som bagved deres angst og depressionslidelser har ADHD. Dette kan muligvis forklare, at de ikke har haft særlig effekt af deres behandling. Kaffe, Cola (koffein), nikotin og sukker er stoffer, der stimulerer opmærksomheden mange med ADHD har kunnet mærke at de havde brug for det i større doser end andre og har svært ved ikke at overforbruge disse stimulanser. Desværre er alkohol jo noget, der virker rigtig godt mod indre uro ved ADHD, så nogle har også uden at tænke over det vænnet sig til at regulere kroppen med alkohol, når de skal være hjemme og skal kunne være i ro. Det er stadig nyt i Danmark, at man i psykiatrien er begyndt at stille ADHD diagnoser hos voksne og at behandle voksne for ADHD. Flere og flere psykiatere er dog begyndt at behandle ADHD. Man kan få meget ud af at læse på ADHD.dk og på amerikanske hjemmesider, hvor ADD er et godt søgeord. ADD står for Attention Deficit Disorder og på Amazon. com kan man se nogle af de bøger, der er skrevet om ADHD og tips og tricks til at håndtere problemerne. Advarsler om lægemidler stemmer ikke altid overens Advarslerne er ikke altid de samme i Lægemiddelkataloget (LMK), som de fleste læger anvender, og på indlægssedlen, der er vedlagt medicinen. Et eksempel: På indlægssedlen fra Merck vedr. Glucophage står:»undgå enhver form for alkoholiske drikke, mens du behandles med dette lægemiddel, da det kan give alvorlige bivirkninger«. I LMK er der kun nævnt om alkohol, at akut alkoholforgiftning er en kontraindikation. Det skaber selvfølgelig usikkerhed og også utilfredshed med lægen, når informationerne ikke stemmer overens, og medicinalbranchen og de relevante myndigheder opfordres til at få løst problemet snarest. Dagens Medicin,

8 Fløjkrig mellem freudianere og kognitive terapeuter Af Marie Särs Andersen Af Weekendavisen 13. juni 2008, 1. sektion, side 5 fremgik det, at for ca. en tredjedel af de danskere med angst, ender lidelsen med at blive invaliderende, pga. manglende behandling. Dette til trods for, at der findes en videnskabelig anerkendt metode til at behandle angst, nemlig kognitiv adfærdsterapi, der meget kort sagt handler om at konfrontere og overvinde angstprovokerende situationer. Og ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse, foretaget af en ekspertgruppe, er der masser af dokumentation i videnskabelige undersøgelser for at terapiformen virker. Det er dog stadig den psykodynamiske terapi, der bygger på Sigmund Freuds psykoanalyse, der står stærkt i Danmark, skønt den tilsyneladende ikke hjælper patienterne til at slippe af med deres lidelse. Der har ikke været tradition for at dokumentere effekten af denne terapiform, som beskæftiger sig med udviklingen af patientens personlighed. Man er dog parat til at foretage sådanne undersøgelser, om end det ikke bliver ukompliceret. I mellemtiden beskylder det psykodynamiske behandlermiljø, Sundhedsstyrelsens rapport for at indeholde en ensidig fokusering på statistikkens velsignelser. Man mener, at arbejdsgruppen har haft skyklapper på, og at den er domineret af en fløj i dansk psykiatri, der ikke kan lide den psykodynamiske metode. Når den psykodynamiske terapi står stærkt i Danmark, skyldes det bl.a. to ting. Dels er der alvorlig mangel på psykiatere og psykologer, som mestrer den kognitive behandlingsform, dels er den psykodynamiske metode yderst central i uddannelsen af nye specialister i psykoterapi. Blandt psykiatere og psykologer, der er godkendt som vejledere inden for voksenpsykiatrien, bruger 151 den psykodynamiske metode, mens kun 24 anvender kognitiv adfærdsterapi. Langt de fleste nye behandlere bliver altså oplært af fagfæller, som sværger til en metode uden dokumenteret effekt. I en betænkning om uddannelsen af nye specialister i psykoterapi, der er på vej fra Dansk Psykiatrisk Selskab, er det også lykkedes den psykodynamiske fløj at få gennemtrumfet, at der skal undervises lige så mange timer i deres metode som i den kognitive adfærdsmetode. De har magten, fordi det er dem, der er flest af, og fordi de sidder på mange nøglestillinger som overlæger og professorer på hospitalerne. Så hvis man fra Dansk Psykiatrisk Selskabs side drog konsekvensen af de videnskabelige resultater og sagde, at den psykodynamiske metode ikke virker, ville det give voldsomme dønninger i hele systemet, siger psykiater og overlæge ved Hvidovre Hospital samt faglig sekretær for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, Marianne Breds Geoffroy. Marianne Breds Geoffroy udtaler endvidere: I USA, hvor man er længst fremme med kognitiv terapi, har man draget konsekvensen. Her er det jo forsikringsselskaberne, der betaler for terapien, og ingen af selskaberne vil længere betale, medmindre behandlingen foregår som kognitiv adfærdsterapi, fordi man ved, at det giver de bedste resultater, og at patienterne ofte bliver raske efter blot få måneders behandling. Men herhjemme har vi accepteret et system, hvor folk går syge rundt i årevis, fordi de ikke kan få den rigtige behandling. Sundhedsstyrelsen har ingen planer om at gribe ind som opfølgning på rapporten, der er ment som en samling af viden, der stilles til rådighed for regionerne og ikke som et diktat om, hvordan behandlingerne skal foregå. Regionerne anvender omkring seks milliarder årligt på det psykiatriske område, hvoraf behandlingen af patienter med angst udgør en ikke uvæsentlig del. Kontorchef Tommy Kjeldsgaard fra Danske Regioner indrømmer, at det er problematisk, at det offentlige system bruger penge på en terapimetode, som man sådan set godt ved ikke har den store effekt. Men man kan ikke ændre på tingene fra den ene dag til den anden. I Angstforeningen har vi så længe foreningen har eksisteret været varme fortalere for den kognitive adfærdsterapi. Dels fordi den ER videnskabeligt dokumenteret, dels fordi vi ved selvsyn har haft rig lejlighed til at høre, hvad der sker med folk, der får tilbudt terapiformen og arbejder seriøst med metoderne. Samtidig hører vi sjældent eller næsten aldrig gode historier om folk, der kun har været i almindelig psykodynamisk terapi. Til gengæld støder vi ofte på folk, der har været i traditionel psykodynamisk behandling i årevis, før de desperat kontakter os, fordi de stadig er angste. Freudianerne beskylder ofte den kognitive adfærdsterapi (KAT) for at være symptombehandling, hvilket jeg som lægperson gerne vil benytte lejligheden til at kommentere. Umiddelbart kan KAT synes at være symptombehandling, fordi man lærer at mestre angsten her og nu ved hjælp af forskellige teknikker. Men dette er langt fra alt. Terapiformen omfatter også et indgående arbejde med de tankemønstre, personlige overbevisninger og den selvopfattelse der er medvirkende til at udløse og opretholde angsten. Og hele dette arbejde kan næppe kaldes symptombehandling. Jeg oplever dog i mit arbejde som rådgiver, at mange især med panikangst ud over at lære at tackle angsten også har behov for at 8

9 Børn og unge med ADHD bør behandles medicinsk få afsluttet eller bearbejdet uafsluttede hændelser eller forhold fra fortiden. Men her vil enhver kognitivt uddannet psykolog kunne gå ind og supplere med andre metoder. Det er dog også mit indtryk, at mange kognitivt uddannede psykologer ikke blindt forkaster de traditionelle psykodynamiske metoder, men rent faktisk ønsker at mestre begge dele. Og idealbilledet er netop, at den enkelte behandler i fremtiden mestrer begge og evt. også andre relevante terapiformer, sådan at enhver behandler til enhver tid vil kunne bruge de elementer fra de terapiformer, der i det enkelte tilfælde synes mest relevant. Et nyt referenceprogram fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark skal sikre en bedre og mere ensartet diagnostik og behandling af børn og unge, som har ADHD. 2-3% af alle børn og unge i Danmark har en ADHD-tilstand. De har varierende prognose, men ADHD er for mange en livslang tilstand, som giver behov for behandling eller støtte i mange perioder af tilværelsen. Børn og unge med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder, tidligere kaldet DAMP) kan behandles sikkert og effektivt med medicin, og det kan hjælpe dem til et bedre liv i familien og skolen. Referenceprogrammet lægger op til at børn med moderat til svær ADHD som førstevalg bør behandles med medicin. Det lægger desuden op til, at forældrene skal tilbydes støttesamtaler, og at børn, som ud over ADHD har problemer i form af adfærdsforstyrrelser, angst eller depression eller komplicerede familiære forhold, skal tilbydes en række psykologiske og pædagogiske tiltag i skole og hjem i kombination med den medicinske behandling. Det nye referenceprogram har til formål at sikre en bedre og mere ensartet diagnostik og behandling af de ca. 2-3 pct. børn og unge i Danmark, som har ADHD. Dagens Medicin, Foto: rogiro/flickr (Creative Commons) 9

10 Depression og angst forbundet med usunde vaner Depression og angst er forbundet med fedme og usunde vaner som rygning, overforbrug af alkohol og inaktivitet. Det tyder et nyt amerikansk forskningsprojekt på. Forskerteamet i Atlanta analyserede data fra 217,379 voksne amerikanere, der deltog i en stor telefonisk undersøgelse af risikofaktorer mht. helbred. Af de adspurgte havde 8.7% en depression, 15.7% havde haft depressioner, og 11.3% havde på et tidspunkt lidt af angst. De der led af en angstforstyrrelse havde 30% større forekomst af fedme og røg dobbelt så ofte som kontrolgruppen af ikke-angste. De der led af depression og angst levede også oftere et inaktivt liv, drak mere end gennemsnittet og havde oftere et overforbrug af alkohol. Forskerteamet konkluderede, at det tydelige sammenfald, der var mellem psykiske helbredsproblemer, usund livsstil samt fedme betyder, at man i fremtiden bør tænke på at forebygge psykiske sygdomme og fysisk helbred under én hat, og at man bør udvikle programmer, der på samme tid tager sigte på at forbedre folks psykiske og fysiske helbredstilstand. General Hospital Psychiatry, March/April Forskere eksperimenterer med ecstasy som superlykkepille Danske unge tager ecstasy, når de går i byen, fordi det ulovlige stof kan give en fantastisk lykkefølelse. Nu eksperimenterer forskere med at give ecstasy som vidundermiddel mod voldsom angst. Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere. Stoffet får serotonin og dopamin til at vælte ud mellem hjernecellerne og give en følelse af glæde og lykke. Men virkningen er flygtig og i dagene efter, er der til gengæld blandt andet mindre serotonin til rådighed, hvilket gør, at man bliver trist. Læge og hjerneforsker ved Rigshospitalet David Erritzøe, vil ikke udelukke at stoffet kan have en fremtid som lægemiddel, hvis det bruges helt kontrolleret som støtte til psykoterapi ved helt afgrænsede psykiatriske problemstillinger. Men han udtaler også, at man må have en sund skepsis, da der er risiko for at man forstærker de symptomer, folk allerede har. Det kan på ingen måde anbefales, at folk medicinerer sig selv ved eksempelvis depression. Det er slet ikke undersøgt godt nok og alt for risikabelt. [Ecstacy medfører varige hjerneskader, og dødsfald sker efter ekstrem temperaturforhøjelse, uregelmæssig hjerterytme, blødninger og krampeanfald, red.] 8. maj

11 Panikangst er sandsynligvis arveligt Af Claus Sersar Thomsen En ny undersøgelse har bekræftet antagelsen om, at folk med panikangst sandsynligvis har en genetisk variation, som disponerer dem for panikangst. Dette fund giver mulighed for en mere målrettet behandling i fremtiden. Det lader til at generne spiller en vis rolle, når folk oplever paniske angstanfald, der tilsyneladende kommer uden forvarsel. Angst rammer hver 20. dansker i løbet af livet. Problemet har været analyseret af et hold forskere, der har gjort nogle påfaldende fund i studiet af genmaterialet hos 13 personer. Et forskerhold bestående af forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitets Hospital, Psykiatrisk Hospital i Risskov, Amager Hospital og Landssygehuset i Tórshavn offentliggjorde i april en artikel i Syddansk Universitets blad Ny viden om, at noget tyder på, at nogle mennesker har en tilbøjelighed til at udvikle panikangst, mens andre ikke har. Og den tilbøjelighed er i vid udstrækning bestemt af, hvordan vores gener ser ud. Studiet tager udgangspunkt i befolkningen på Færøerne. Her har beboerne antageligt en mere homogen arvemasse på grund af øens århundredelange isolation. Hidtil har man behandlet lidelsen med psykoterapi og antidepressiv medicin. Men hvis man kan afdække sygdomsårsagen bag sygdommen, vil det give helt nye muligheder for at målrette behandlingen. Angstavisen har stillet ph.d. Hans Atli Dahl, der var en del af forskerteamet, nogle spørgsmål om resultaterne af studiet. Hvad er det, man har fundet ud af vedrørende det påfaldende fund i genmaterialet hos 13 personer på Færøerne? Vi identificerede en specifik region på kromosom 17 hyppigere blandt 13 patienter med panikangst end blandt en gruppe kontrolpersoner fra Færøerne. Regionen viste sig at indeholde, blandt andet, et gen kodende for en natrium-kanal udtrykt i centralnervesystemet. Det, der er interessant med denne kanal, er, at den åbner i forhold til syrestatus (ph-afhængig) og sensitiviteten i forhold til ph bliver justeret af redox-stoffer såsom mælkesyre, jo højere mængde af mælkesyre desto mindre syre skal der til for at åbne kanalen. Mælkesyre er en kendt udløser af angstanfald, der kan udløses klinisk. En anden meget virkningsfuld udløser af angstanfald er kuldioxid, og man har længe ledt efter fejl i blodets kuldioxid receptorer som årsag til angstanfald på baggrund af bl.a. observationer med kuldioxid postulerede prof. Donald Klein i 1994 at angstanfald måske skyldtes en falsk kvælningsalarm, men man har ikke kunnet finde relationen til kuldioxid. Kuldioxid er medvirkende til kroppens syre/base regulering, og vores hypotese er derfor, at det måske ikke er kuldioxid, der direkte udløser den falske kvælningsalarm, men derimod et ph fald som udløser angstanfaldet, og at kuldioxid er medvirkende indirekte via en lokal ph sænkning. Kanalen kunne derfor forklare, hvorfor kuldioxid og mælkesyre udløser angstanfald, og derfor kan man forestille sig, at en fejl i denne kanal/ pathway kunne være årsag til angstanfald. Er det fund, man kan regne med gør sig gældende også for danskere? Angst er sandsynligvis en generel overlevelsesmekanisme som udløser et fight or flight -response (kæmpeller-flygt respons, red.), når der er fare på færde. Det er en mekanisme, der sandsynligvis er mere eller mindre generel blandt alle befolkningsgrupper. Vi er ved at undersøge, om der ses sammenfald i variationer i kanalen i to grupper af danske panikangstpatienter indsamlet af hhv. prof. Ole Mors fra psykiatrisk hospital i Risskov samt prof. Tom Bolvig og lektor David Woldbye fra Rigshospitalet. Vi forventer, at resultaterne foreligger i løbet af sommeren. Vil det eventuelt medføre en ændring i den medicinske behandling af panikangst? Der findes medikamenter som går på kanalen, men disse bliver brugt i en anden sammenhæng. Studier på mus har vist at kanalen kan fjernes helt eller overudtrykkes, uden at musen ser ud til at tage skade af det, dvs. den kan medføre en mere sikker behandlingsform uden brug af nervemedicin eller sløvende midler. Resultaterne fra mus viser endvidere, at overudtrykkes kanalen, så får musen en angstrelateret opførsel, mens det modsatte gør sig gældende, når genet for kanalen lukkes ned. Hvornår forventer man at have et endeligt svar på, om resultaterne vil kunne føre til en bedre behandling? Først skal vi eftervise vores resultater i den danske opfølgning samt i endnu en gruppe færinger. Hvis disse falder positivt ud, så har vi et godt bud på en ny pathway til behandling af angst især når man ser på sammenfaldet af indikationer fra musestudierne og de såkaldte challenging forsøg, hvor angst udløses klinisk af fx stofferne kuldioxid og laktat. 11

12 behandling Behandlingstilbud Angstklinikken, Århus Universitet Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik på Århus Universitet tilbyder kognitiv terapi til et antal klienter med socialfobi og panikangst under ledelse af Professor, cand.psych, Esben Hougaard. Behandling Behandlingen består i kognitiv terapi, som går ud på at arbejde med at ændre angstvoldende tanker samt at lære at eksponere, dvs. udsætte sig for de frygtede situationer. Behandlingen foregår både individuelt og i grupper og varetages overvejende af ældre studerende under supervision. Derudover vil der for nogle klienter kunne være tale om en intensiv gruppebehandling over en uge, hver dag fra kl. 9-15, og her indgår der uddannede psykologer som terapeuter. Ellers vil behandlingen som regel bestå i en terapitime pr. uge. Den samlede behandlingsperiode vil normalt være 3-4 måneder. Henvendelse til klinikken Personer med socialfobi eller panikangst som hovedproblem kan henvende sig til klinikken for at få behandling. For at komme i betragtning skal du indsende en kort, skriftlig redegørelse for dine problemer (ca. ½ - 1 side), enten pr. brev eller via . Beskrivelsen vil danne baggrund for en første vurdering af, om du falder inden for klinikkens målgruppe. Hvis det er tilfældet, vil du pr. brev blive indkaldt til visitationsundersøgelse. Personer fra hele landet, der er fyldt 18 år, kan henvende sig. Såfremt man falder under klinikkens målgruppe, vil man blive modtaget i det omfang, der er plads. Der er dog tale om en lille uddannelsesklinik med meget begrænset optagelseskapacitet, og der kan være ventetid. Man får besked om, hvorvidt man vil kunne komme i betragtning. Behandlingen er gratis. Nærmere oplysninger Hvis du gerne vil tale med en af klinikkens psykologer, er du velkommen til at ringe direkte til klinikkens sekretær på tlf.nr.: Du kan også sende et brev til klinikkens adresse: Angstklinikken Psykologisk Institut Nobelparken Jens Chr. Skous Vej Århus C. eller sende en til: Se desuden Nye angstklinikker i Region Midtjylland Psykiatrien i Region Midtjylland slår snart dørene op for to nye behandlingssteder, ét i Silkeborg og ét i Viborg især for personer med svære angsttilstande. De mindre komplicerede tilstande vil man behandle i almen praksis eller hos psykiatere. Tilbuddene er først og fremmest rettet mod patienter, hvor diagnosen er uklar, hvor patienten også har andre psykiatriske sygdomme samtidigt, fx OCD eller depression, men også patienter, hvor der har været dårligt resultat af tidligere behandling. Både patienter med agorafobi, panikangst, socialfobi, generaliseret angst og tvangstilstande kan henvises. Behandlingen vil som hovedregel omfatte kognitiv adfærdsterapi, som for det meste vil foregå i gruppe, og medicinsk behandling samt psykoedukation, hvor man lærer mere om den sygdom, man har og om, hvordan man tackler den. For det meste vil behandlingsforløbet vare ca. et halvt år. Det kræver en henvisning gennem egen læge og praktiserende speciallæge. De nye behandlingssteder har følgende adresser: Klinik for Angst- og tvangslidelser Falkevej 1-3, bygn. 15, stuen 8600 Silkeborg Telefon: , telefontid: ma, ti, to: Klinik for Angst- og tvangslidelser Regionspsykiatrien Viborg, Søndersøparken 1, 8800 Viborg Telefon: , telefontid: og alle hverdage 12

13 Flere penge til psykisk syge børn og unge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (der før hed Sundhedsministeriet) fremlagde den 22. februar 2008 aftalen om satspuljen på sundhedsområdet Det har betydning for især ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Der er fortsat meget lange ventetider til såvel undersøgelse som behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er vigtigt, at børn og unge får den rigtige støtte og vejledning, mens de venter på behandling. Derfor er en hurtig psykiatrisk undersøgelse specielt vigtig. Hurtig undersøgelse gør det muligt, at patienten i ventetiden på baggrund af råd fra afdelingen vil kunne modtage kvalificeret støtte, rådgivning mm. fra blandt andet den praktiserende læge, den kommunale socialforvaltning eller i skolevæsenet, indtil behandlingen overtages af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. En hurtig undersøgelse vil også sikre, at børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling kan iværksætte behandling i den rækkefølge, som de henviste børn og unges sygdom kræver. Regeringen og satspuljepartierne var på den baggrund i psykiatriaftalen enige om at indføre en ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det blev aftalt, at patienter under 19 år, fra 2008, får ret til at lade sig undersøge på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde undersøgelse inden for to måneder. Endvidere blev det aftalt, at patienter fra 1. januar 2009 får ret til lade sig behandle på klinik eller hospital, som regionerne har en aftale med, når undersøgelsen viser, at et hurtigt behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien er nødvendigt for at undgå en forværring af deres lidelse, hvis ventetiden på behandling overstiger to måneder. Undersøgelsesgarantien for børn og unge træder i kraft den 1. august i år, behandlingsgarantien træder i kraft 1. januar næste år. Der var med psykiatriaftalen fra oktober 2006 enighed om, at regeringen og satspuljepartierne ville drøfte børne- og ungdomspsykiatrien i de årlige satspuljeforhandlinger. Med tidligere satspuljeaftaler er der tilført midler svarende til, at der i 2007 og fremefter er 135 mio. kr. mere årligt til børne- og ungdomspsykiatrien. Man skønnede, at børne-og ungdomspsykiatrien dermed er tilført tilstrækkeligt mange ressourcer til at kunne imødekomme den efterspørgsel, der er i øjeblikket. Man forventer, at de senere års stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien vil fortsætte. Derfor er der behov for flere ressourcer til undersøgelse og behandling af et stigende antal børn og unge. Kilde: Undersøgelsesgarantien smuldrer Den lov, som skulle sikre børn og unge, at de bliver undersøgt, kan muligvis ikke overholdes. Både læger i psykiatrien samt Landsforeningen Bedre Psykiatri stiller sig tvivlende over for, om det er muligt at gøre det til tiden. Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien har aldrig været længere viser nye tal fra Danske Regioner, helt op til 8 måneder kan man få lov at vente. Og i den tid bliver børn og unges liv sat på standby. Et af problemerne er manglen på personale bl.a. psykiatere med speciale i børne- og ungdomspsykiatri. Undersøgelsesgarantien skulle være trådt i kraft allerede 1. januar i år, men er blevet udskudt til 1. august. Som ved fysisk sygdom skulle det, når garantien træder i kraft, være muligt for børn og unge at blive undersøgt inden for 2 måneder i privat regi, hvis ikke det offentlige kan overholde garantien.»jeg har været i kontakt med flere forældre til børn, der venter på psykiatrisk behandling, og mange af dem har slet ikke mulighed for at arbejde, fordi de er nødt til at være hjemme og passe deres syge barn. Vi ser nu resultatet af, at regeringen har syltet den psykiatriske behandling til fordel for patienter, der kan måles og vejes. Jeg mener, der skal tilføres flere ressourcer til behandlingen, så vi kan få sat ventelisten ned.«udtalte SF s psykiatriordfører Özlem Cekic til avisen 24timer den 19. juni. Læs mere på hvor der findes flere artikler om emnet. 8. maj

14 Generalforsamling Her i 2007 lykkedes det os endelig at etablere et foredragskorps. Korpset består af frivillige, som kan rykke ud til foreningens egne arrangementer eller bestilles af institutioner eller arbejdspladser mod et mindre beløb, som går til foreningens oplysningsarbejde. På den måde håber vi at kunne nå ud til flere mennesker, der kan få indblik i, hvad det vil sige at have en angstlidelse, og hvad man kan gøre for at komme ud af den eller i hvert fald kunne leve et godt liv. Angstforeningen har p.t. ca. 900 medlemmer. Det er ikke mange i betragtning af, at der er ca danskere med angstlidelser. Det er imidlertid vores erfaring, at mange forlader foreningen, når de fx efter en tid i en selvhjælpsgruppe ikke har brug for vores støtte mere. Det er jo dejligt, at folk får det bedre det er hele formålet med vores eksistens, så i og for sig kan vi jo ikke tillade os at klage. Men det er på den anden side ikke nogen hemmelighed, at vi er glade, når nogle vælger at blive og støtte vores arbejde også efter at de selv har fået det bedre. Foreningen har tilknyttet omkring 60 frivillige, der arbejder med bestyrelsesarbejde, som rådgivere, gruppeledere, foredrag, postudsendelse samt diverse ad hoc opgaver. I april måned blev vores praktikant og tidligere bestyrelsesmedlem Claus S. Thomsen ansat som fuldmægtig i en fleksjobstilling. Sidste år var vi bekymrede for økonomien efter amternes nedlæggelse, men vi må konstatere at dette heldigvis ikke har haft den negative effekt vi har frygtet. Muligvis fordi vi takket være Claus har formået at søge penge fra flere kommuner end tidligere. Angstforeningen glæder sig til at kunne præsentere en ny børne-ungebrochure i løbet af sommeren. Den vil blive lagt på hjemmesiden og kan selvfølgelig også bestilles i papirforangstforeningen Referat af Angstforeningens generalforsamling onsdag den 28. maj 2008 kl.17.00, Peter Bangsvej 1G, Café Kram, mødelokalet 1. Valg af dirigent: Paw Jønsson 2. Valg af referent: Marie-Louise 3. Godkendelse af dagsorden: Dagsorden godkendt 4. Valg af stemmetællere: Paw Jønsson 5. Formandens beretning (fremlagt af Peter Risby) Angstforeningen er næsten 7 år gammel og efterhånden en solid forening med et godt netværk af samarbejdspartnere. I 2007 styrkedes Angstforeningens samarbejde med bl.a. OCD-foreningen og DepressionsForeningen i forbindelse med afholdelsen af vores fælles regionskonference-række, hvor vi satte fokus på de utilstrækkelige forhold og behandlingsmuligheder for mennesker med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme. Konferencerne blev en succes, der har bidraget til, at vi nu fremstår som synlige og seriøse foreninger, der møder stor interesse fra regioner og kommuner, der gerne vil samarbejde med os. Vi fik sat gang i debatten om, hvorfor psykiatrien befinder sig under satspuljen og ikke på finansloven. Og vi fik gjort opmærksom på, at der findes gode behandlingsmetoder som bør bruges, da man kan spare meget både på det menneskelige og det samfundsøkonomiske plan, med en tidlig, målrettet og effektiv indsats. Sammen med OCD-foreningen og Depressionsforenigen har vi desuden haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg og Socialudvalg. Formålet var ved begge tilfælde også her at gøre opmærksom på de ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme, problemerne med manglende diagnosticering og behandlingstilbud samt de uheldige menneskelige og samfundøkonomiske konsekvenser heraf. Efter udvalgsmøderne stod det endnu mere klart end tidligere, at alle tre foreninger ville stå stærkere, hvis vi øgede vore samarbejde yderligere. Vi sendte derfor i efteråret 2007 en fælles ansøgning om satspuljemidler til etablering og drift at et fællessekretariat og fik efterfølgende bevilget de ansøgte midler for en fireårig periode. Foreningerne er derfor gået i gang med at oprette en paraplyorganisation, hvis opgave er at administrere pengene, så vi får mest muligt ud af dem. Resultatet skulle gerne være at de grundlæggende administrative funktioner kommer til at glide bedre i hverdagen, så de tre foreninger hver især får mere overskud til arbejdet omkring oplysning, rådgivning og støtte. Samtidig vil de tre foreninger kunne spare ressourcer ved at repræsentere hinanden i forhold til offentlige instanser og øvrige samarbejdspartnere, der hvor vi alligevel er ude i samme ærinde. I efteråret var Angstforeningen med, da PsykiatriFonden indledte Landsindsatsen mod angst, hvis formål er at udbrede viden om og aftabuisere angstlidelser, bl.a. ved at afholde forskellige arrangementer. Angstforeningen er med i arbejdsgruppen omkring indsatsen lige som vi samarbejder med landets psykinfoer også i relation til landsindsatsen. Med hensyn til projekter har Angstforeningen p.t. 18 selvhjælpsgrupper rundt om i landet. Vi har lige startet en gruppe for ren panikangst i Kbh. og håber at kunne starte blandede grupper i både Esbjerg, Randers og på Lolland Falster til efteråret. I slutningen af 2007 foretog vi en evaluering af vores selvhjælpsgrupper og kunne i den forbindelse konstatere, at mange faktisk bliver mindre angste af at deltage i vores grupper. 14

15 mat, når den er færdig. Der er generelt større fokus på børn og unge i denne tid både hvad angår behandling og forebyggelse. Det er et meget vigtigt område som også Angstforeningen vil gøre mere ud af i det kommende år. Endelig skal jeg benytte lejligheden til at meddele, at jeg efter knap 7 år på formandsposten har valgt at træde tilbage og lade yngre kræfter træde til. Det har været 7 travle og spændende år. Der er stadig lang vej, før alle ved, hvad det vil sige at have en angstlidelse og kan tale frit om det og før det er muligt at få relevant behandling for alle aldersgrupper og i hele landet. Men vi er kommet et langt stykke af vejen og jeg er sikker på, at mine efterfølgere vil kæmpe tappert videre. Selv vil jeg fungere som konsulent for foreningen fremover. Kamma Kaspersen Formand 6. Regnskabsaflæggelse: De reelle indtægter på kr ligger knap kr. over de budgetterede indtægter på , mens årets resultat giver et overskud på kr i forhold til det budgetterede overskud på Regnskabet underskrives ved næstkommende bestyrelsesmøde Behandling af indkomne forslag: Der blev stillet følgende ændringsforslag til vedtægternes 2 Formål: Fra: Foreningens formål er at virke som landsdækkende patientforening for angstramte ved at varetage deres interesser og øge kendskabet til og viden om angstlidelser samt informere om behandlingen af disse Patientforeningen skal bla. medvirke til: stk.1: At udøve oplysende, rådgivende og undervisende virksomhed Til: Foreningens formål er at virke som landsdækkende patientforening for angstramte ved at varetage deres interesser, udbrede viden om og forebygge angstlidelser samt informere om behandlingen af disse. Patientforeningen skal bla. medvirke til: stk.1: At udøve oplysende, rådgivende, undervisende og forebyggende virksomhed Der var også ændringsforslag til 12, stk 5: Fra: Kontingentet for indeværende regnskabsår skal betales senest 1. marts. Til: Kontingentet for indeværende regnskabsår skal betales senest 1. februar. Generalforsamlingen har enstemmigt vedtaget begge ændringer. 8. Fastsættelse af kontingent: Uændret og fastholdes således på kr. 200,- årligt. 9. Godkendelse af budget for kommende regnskabsår: Foretaget budgetændring: Rådgivning: fra kr til kr Selvhjælpsgrupper: fra kr til kr Der er således overført kr fra rådgivningsbudgettet til budgettet for selvhjælpsgrupper. Ellers er regnskabet uændret. Bestyrelsen har enstemmigt godkendt budgettet med denne ændring. Ændringen foreligger ved næstkommende bestyrelsesmøde, hvor regnskabet underskrives. 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter Genvalgt er: Lisbeth Gregersen Marianne Bukh Ipsen Marie-Louise Vandborg Martin Glarding Nyvalgt er: Mia Attle Preben Jørgensen Vicky Von Bülow (1. suppeleant) Susanne Mitchell (2. suppeleant) Lars Nyemann (3. suppleant) Udtræder af bestyrelsen: Claus S. Thomsen Kamma Kaspersen 11. Valg af ekstern revisor: Paw Jønsson Evt.: Intet. Stor tak til Kamma Kaspersen Bestyrelse og ansatte vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort og varmt tak til Kamma Kaspersen for det utrættelige arbejde gennem de mange år som formand. Kamma, du har ydet en fantastisk indsats for at bringe viden om angst og behandling ud til befolkningen, for at aftabuisere angstlidelser og støtte de ramte og deres pårørende. Flot arbejde, som du selv og hele foreningen kan være stolte af! 1000 tak for indsatsen, Kamma! 15

16 Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer Marianne Bukh Ipsen ny formand for Angstforeningen angstforeningen Jeg hedder Marianne Bukh Ipsen. Jeg er 28 år og har lidt af panikangstanfald fra jeg var 6 år gammel. I dag er det over 7 år siden, at jeg har haft et rigtigt angstanfald, men det betyder ikke, at angsten er ude af mit liv. Forskellen er, at jeg nu bruger angsten og erfaringerne med den til konstruktive ting såsom arbejdet i Angstforeningen og til at læse psykologi. Hvis det har interesse at læse mere om min personlige historie, er den at finde i AngstAvisen 6. Jeg meldte mig ind i Angstforeningen i september 2002, og kort efter blev jeg frivillig på AngstTelefonen og suppleant i foreningens bestyrelse. Gennem årene er det gået slag i slag og siden 2006 har jeg været næstformand i foreningen. Jeg er meget glad og taknemmelig for at være blevet valgt til at varetage formandsposten. Det bliver en udfordring at overtage den efter Kamma Kaspersen, der i næsten syv år har profileret foreningen på bedste vis, og som det har været inspirerende og lærerigt at arbejde sammen med. Jeg er meget stolt over at være en del af det arbejde Angstforeningen udfører, og som formand ser jeg det Marianne Bukh Ipsen som min fornemste opgave at være med til at sikre, at vores oplysende arbejde, vores tilbud om selvhjælpsgrupper og telefonrådgivning og vores medlemsblad fortsætter og udvikles. Et af de områder, hvor vi skal have øget vores indsats er i forhold til oplysning om og tilbud til børn og unge og deres pårørende. De første skridt er allerede taget under Kammas ledelse til en brochure om angst hos børn og unge. Nogle andre områder som jeg som formand vil lægge vægt på, er styrkelsen af den interne struktur i foreningen og samarbejdet med andre parter. Det er områder der ikke umiddelbart er så synlige for jer medlemmer, men Mia Attle som i sidste ende har stor betydning for, at de tilbud vi har, og det arbejde vi laver, fungerer optimalt. Jeg ser frem til den spændende tid jeg går i møde som formand for Angstforeningen og vil fortsætte arbejdet sammen med resten af bestyrelsen og vores medarbejdere for, at I medlemmer har den bedst mulige forening. Mia Attle Mit navn er Mia Attle. Jeg blev uddannet socialrådgiver i 2001 og har siden arbejdet i både offentlige og private instanser. Endvidere har jeg været medlem af Angstforeningen siden 2005 og har herfra opnået kendskab til en, efter min mening, nødvendig og god forening. Jeg har valgt at bidrage til bestyrelsen i kraft af min baggrund som socialrådgiver. Jeg ønsker at være en del af en positiv og givende forening, som jeg i den grad mener, at Angstforeningen er. Det er nødvendigt, at personer, der lider af angst, har et sted at henvende sig, når de har brug for råd og vejledning eller blot en snak med en, som forstår. Da jeg i kraft af at være socialrådgiver kender systemet, ved jeg også, at det kan være svært at finde den 16

17 rette hjælp og vejledning, bl.a. fordi meget fagpersonale de forskellige steder ikke har det fornødne kendskab til angst. Det er mit håb, at Angstforeningen, med sin tilstedeværelse, kan gøre en stor forskel både hvad angår støtte og vejledning til angste og oplysning til pårørende og til andre, som bl.a. via deres arbejde kommer i berøring med angste. Noget jeg gerne giver en hjælpende hånd med. Derfor er jeg her i dag. Preben Jørgensen Mit navn er Preben Jørgensen, og jeg arbejder til daglig som konsulent. Jeg læste om Angstforeningen første gang i Søndagsavisen for ca. to år siden - en artikel om, hvordan Angstforeningen kunne hjælpe en person med angstlidelser via selvhjælpsgrupper og rådgivning. Jeg kendte selv til emnet og syntes det var en Preben Jørgensen interessant og spændende artikel. På Angstforeningens hjemmeside kunne jeg læse mere om mulighederne for hjælp, men også at foreningen savnede erfarne aktive medlemmer til bestyrelsesarbejde m.m. Da jeg har været foreningsaktiv i mange år og derfor har meget bred erfaring med forenings- og bestyrelsesarbejde, kontaktede jeg foreningen og tilbød min assistance. Efterfølgende har jeg været konsulent for Angstforeningens bestyrelse og blev på den seneste generalforsamling valgt ind i bestyrelsen. Jeg vil arbejde med at styrke bestyrelsesarbejdet og organisationen som grundpille for Angstforeningen. ODA en ny paraplyforening Af Marie S. Andersen I efteråret 2007 skrev Depressions- Foreningen, OCD-foreningen og Angstforeningen hver sin ansøgning om satspuljemidler, som skulle gå til dækning af de helt basale driftsfunktioner i de enkelte foreninger. Få dage før ansøgningsfristen havde de tre foreninger imidlertid et fælles foretræde for Folketingets Socialudvalg og blev i den forbindelse opfordret til et tættere samarbejde. Efter nogle overvejelser blev det derfor besluttet, at slå de tre ansøgninger sammen og søge penge til at fælles sekretariat. Endelig i februar 2008 kom der besked fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om, at vi fra satspuljen på sundhedsområdet havde fået bevilget midler til etablering og drift af et fælles sekretariat: 1,1 mio. det første år og 0,9 mio. de efterfølgende tre år. Efterfølgende startede en proces, som endnu ikke er afsluttet, med udarbejdelse af vedtægter for den nye paraplyforening ODA (OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen) og etablering af en bestyrelse, hvis opgave er at administrere de tildelte midler. ODA vil komme til at fungere som et politisk og administrativt organ, men vil i øvrigt ikke have indflydelse på de enkelte foreningers nuværende aktiviteter og medlemstilbud, som vil fortsætte uændret. Håbet er, at vi vil stå stærkere rent politisk i kampen for bedre forhold og behandlingsmuligheder for alle tre foreningers medlemmer samtidig med, at flytningen af de rent administrative opgaver til fællessekretariatet gerne skulle levne mere overskud til at varetage medlemsaktiviteter og oplysningsarbejde. Vi glæder os meget til det tættere samarbejde! 17

18 ADHD - En håndbog for voksne med ADHD Af Claus Sersar Thomsen bogreolen Sverre Hoem (Oversat fra norsk af Søren Søgaard. Dansk Psykologisk Forlag, s. ISBN: ADHD, tidligere bedst kendt som DAMP, er mest beskrevet som en lidelse, der rammer børn, og som pågældende før eller siden vokser ud af som af kusinens aflagte tøj. Til manges forundring er der mere og mere forskning, der tyder på, at børn med ADHD sjovt nok bliver til voksne med ADHD. Sverre Hoems bog lægger ikke op til navlepilleri, men har til formål at give læseren et indblik i, hvad ADHD er, og hvordan man tackler de problemer, det giver i hverdagen. Bogen lægger blødt ud med tre cases om voksne med ADHD med de problemer de møder, og hvilke muligheder de har for at leve godt med ADHD. Forfatteren tager derefter problemet med offentlighedens opfattelse af ADHD som modediagnose op en fordom mange med angsttilstande kan nikke genkendende til. Det hævdes også tit i medier, at den medicin man bruger til at behandle ADHD er skadelig, det samme hører man med jævne mellemrum om lykkepiller. Sverre Hoem er god til at punktere myterne om ADHD. Lidelsen skyldes efter alt at dømme ikke psykologiske forhold. Fagfolk er derimod ret enige om i dag, at ADHD skyldes forhold i hjernen og ikke defekt moralsk kontrol, som det første bud lød på i Forskning tyder på, at ADHD skyldes, at et område i hjernen, pandelappen (frontale cortex), ikke fungerer normalt hos personer med ADHD. ADHD forekommer i høj grad i de samme familier; 50% af alle med ADHD har også en forælder med ADHD. Sverre Hoem gennemgår alle symptomerne på ADHD og ikke mindst, hvordan de giver sig udslag i hverdagen, samt de syv associerede træk, som det kaldes, man som regel finder hos personer, der har ADHD. Man kalder det associerede træk, fordi det ikke er symptomer, der indgår i det nuværende diagnosesystem; det er bl.a. problemer med stresshåndtering, trang til at udsætte uinteressante opgaver og humørsvingninger. ADHD har flere ansigter og viser sig ofte forskelligt hos børn og voksne. Mange voksne virker ikke hyperaktive på samme måde som børn med ADHD, og der er også forskel mellem kønnene: piger med ADHD er tit stille piger! De bliver ofte overset, fordi de ikke er hyperaktive, og får derfor ikke så meget opmærksomhed. De er ofte sky og indadvendte, men glemsomme og uorganiserede, så ADHD er ikke lige det, der falder først for, når man skal sjusse sig frem til, hvad søren der er galt med ens pigebarn. Alle tænkelige aspekter af livet med ADHD bliver også gennemgået af bogens forfatter, hvilke problemer det kan give i parforhold, på arbejde, på studiet og ikke mindst som forælder. Alle rollerne byder på store faldgruber som mange ADHD ere falder i med samlede ben. Det kan være lidt komisk eller irriterende for udenforstående, men for den der skal leve med det, er det selvsagt lidt af en belastning. Det overraskede mig især meget at læse, at så mange med ADHD også har en anden psykiatrisk diagnose, det har mere end halvdelen faktisk. De hyppigste er depression, angst (!), OCD, personlighedsforstyrrelser og Tourettes syndrom (ufrivillige motoriske og verbale tics). Det er jo forskelligt, hvad der fænger én, når man læser en bog, jeg har kun medtaget et udpluk af alle de ting Sverre Hoem har behandlet i sin bog, og da jeg ikke har ADHD, er jeg mindre interesseret i, hvordan man klarer dagligdags ting som AD- HD er, da jeg ikke genkender ret meget. Det meste af bogen fra side 101 til side 229 handler om, hvordan man forholder sig til diagnosen (her bliver bogen måske lidt vel norsk) til symptomerne og livet med ADHD. Tonen i bogen er lidt typisk for den tid vi lever i med en mere guds barn hjælp dig selv -tone end pylrepus, men jeg synes Sverre Hoem klarer balancen ualmindeligt fint. Egentlig er det sin sag at skrive en bog, som skal fænge ADHD ere på samfulde 229 sider. Om det lykkes kan jeg ikke svare på. Men når man ser på ADHD-foreningens hjemmeside kan man godt tænke, at der mangler nogle illustrationer eller billeder i bogen, det er meget tekst at kapere, hvis man har svært ved at koncentrere sig. Under alle omstændigheder er det en rigtig fin og gennemarbejdet bog, der vender snart sagt ethvert aspekt af de ting, man kunne finde på at spørge sig selv om, når man har fået at vide, at man har ADHD eller til dagligt lever med det. Meget bedre end denne bog kan det formentligt ikke gøres. 18

19 Om børn og unge med ADHD Af Kamma Kaspersen Dorte Damm & Per Hove Thomsen Hans Reitzels Forlag, s. ISBN: ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder, der anvendes i forhold til børn, der er hyperaktive og har opmærksomhedsproblemer. Børnene og de unge kan have svært ved at indrette sig efter forholdene, når de har ADHD. Men med hjælp og forståelse fra omverdenen kan de alligevel trodse disse problemer og udvikle kompetencer. Uden hjælp og støtte kan de derimod udvikle uheldige adfærdsmønstre. Uopmærksomhed kan ses som sjusk eller vanskelighed ved at koncentrere sig i leg eller om en opgave. Man hører ikke efter og kan ikke organisere sig. Man mister ofte sine ting eller glemmer at tage noget med, der skulle bruges. Barnet er springende i sine aktiviteter, og impulsiviteten kan medføre, at det bliver socialt marginaliseret % af de børn, som henvises til børnepsykiatrien, bliver henvist af denne grund. Piger har ofte andre symptomer end drenge. Pigerne har ofte opmærksomhedsvanskeligheder, og de kan have vanskeligheder med at forstå det sociale samspil. Det er ikke ualmindeligt, at børn med ADHD også lider af angst, depression, Aspergers syndrom eller bipolar lidelse. Bogen gennemgår alle årsagsmæssige forklaringer på, at ADHD er en diagnose, som flere og flere får. Fx betyder de genetiske aspekter, at der er en stor arvelighed i denne lidelse, men miljømæssige faktorer spiller også ind, ligesom verden i dag indeholder stimuli overalt. Heldigvis er der også kommet meget fokus på lidelsen og dermed også mange programmer, der kan bruges terapeutisk, ligesom der desuden findes medicin, som hjælper. Bogen henvender sig til alle, der har berøring med børn og unge med ADHD: forældre, lærere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker og læger. Det ser ud til at være et godt stykke arbejde, der lægges i ADHD-sagen. Kvinder mere hæmmede af ADHD end mænd Selvom drenge med ADHD virker mere impulsive og forstyrrede end piger, ser det ud til, at lidelsen påvirker voksne kvinder mere end mænd. Forskere fra Salt Lake City, Utah har analyseret data fra to kliniske studier. I alt samlede forskerne information om ADHD-symptomer og behandling deraf hos 515 personer af hvilke 1/3 var kvinder. Flere kvinder (75%) end mænd (62%) havde kombineret ADHD (kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet, red.). Kvinderne havde også højere score end mænd, hvad angik angst, depression og søvnproblemer. Dårligere kontrol af vredesudbrud, humørsvingninger og tendens til at overreagere var mere almindeligt blandt kvinder (37%) end blandt mænd (29%). I modsætning til resultater af studier vedrørende børn, som viser, at drenge er mere påvirket af ADHD end piger, var voksne kvinder mere påvirkede end mænd. Symptomer som depression, problemer med at styre temperament, anspændthed og det at man overreager på stress kan medvirke til, at en læge overser ADHD som den rette diagnose. Journal of Clinical Psychiatry, February

20 Livskundskab og modstandskraft Af Kamma Kaspersen bogreolen Irene Henriette Oestrich Dansk psykologisk forlag, s. ISBN: Denne bog vil dele forfatterens erfaringer med alle os, der gerne vil trives mentalt og gerne vil have en viden om psyken og det kognitive. Bogen kommer hele vejen rundt om, hvad der kan gøres, hvis man er løbet tør for ideer til at komme videre med sine problemer. Kognitiv betyder erkendelse og måden vi tænker på, samt evnen til at vurdere og reflektere. Tænkningen har en meget stor betydning for vores velbefindende. I bogen anbefales også, at når man finder en terapeut, der kan sit kram inden for en veldokumenteret behandlingsmetode, så kan terapeut og patient dernæst aftale, hvordan samarbejdet skal forløbe. En sund livsstrategi kan virke forebyggende. Det er derfor væsentligt, at man ser på sine vaner og uvaner. Bogen kan medvirke til, at man ser sig om efter modgift til psykiske problemer, fx ved at give sine indbyggede vaner et eftersyn. Er vanerne undertrykkende, kan de være belastende og skadelige. Det første man bør gøre er, at erkende problemet og lægge mærke til, hvad der vedligeholder det. Derefter udarbejdes en målsætning. Undervejs vil man skulle overvinde forhindringer samt vedligeholde den nye adfærd. Samtidig er det vigtigt, at man ser kritisk på de gamle mønstre. Det er vigtigt, at man ikke kræver perfektion af sig selv og andre, det er destruktivt. I stedet kan man tænke på alt det, man er god til. Det er opbyggeligt at se på sine færdigheder og at gøre det, man er god til. Man bør beskytte sig selv og lade op. Nogle lader op med fysiske gøremål, andre slapper af med passiv opladning, begge dele er nødvendigt. Hvilken form for opladning man vælger, betyder ikke så meget. Det vigtigste er, at være engageret i en aktivitet, man finder meningsfuld. Denne bog kan ikke anbefales højt nok. Der er livskundskab i overflod, og der er nok til alle. Modstandskraften er det i sidste ende op til os selv at forsøge at skabe. Læs et uddrag af bogen på modstående side. Find ventetider på psykiatrisk behandling på nettet På hjemmesiden kan man finde informationer om ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien samt for voksenpsykiatrien. Hvis man på forsiden klikker på behandling, kan man gå videre til ventetider. Her kan man så igen vælge, hvilken kategori, man ønsker oplysninger om fx børne- og ungdomspsykiatri. Ventetiderne er ikke skudsikre, men giver alligevel et fingerpeg om, hvordan situationen ser ud. Alle ventetiderne er angivet i hele uger og udtrykker sygehusenes skønsmæssige vurdering af hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kommer til at vente. Det er ikke obligatorisk for sygehusene at indberette, hvorfor oversigten ikke nødvendigvis omfatter samtlige sygehuse, der udfører behandlingen. Ifølge reglerne om det frie sygehusvalg kan sygehuse lukke for patienter uden for optageområdet af kapacitetsmæssige årsager. Patienter og pårørende opfordres til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person - egen læge, patientvejleder eller sygehuspersonale - for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. 20

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Angstforeningens årsrapport 2012 » Dine anvisninger og aktive lytten gav fornyet energi til at tage kampen op og ikke mindst erstatte afmagt med følelsen af at kunne handle «Bruger af telefonrådgivningen.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard Å ANGSTEN N om angstlidelser blandt unge Når angsten tager magten om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard 2009 Per Straarup Søndergaard & 1. udgave, 1. oplag 2009.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Referat af DNKS generalforsamling afholdt den 6. marts 2015 i Charlottehaven på Østerbro.

Referat af DNKS generalforsamling afholdt den 6. marts 2015 i Charlottehaven på Østerbro. Dansk Neurokirur Dansk Neurokirurgisk Selskab Marts 2015 Referat af DNKS generalforsamling afholdt den 6. marts 2015 i Charlottehaven på Østerbro. Dagsordenen: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere