Rodzoneteknik - den naturlige metode til spildevandsrensning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rodzoneteknik - den naturlige metode til spildevandsrensning"

Transkript

1 Rodzoneteknik - den naturlige metode til spildevandsrensning Rodzoneteknikken blev introduceret fra Tyskland til Danmark i firserne. Siden da er der blevet eksperimenteret med ideen om at lade spildevandet rense ved hjælp af sivplanternes specielle egenskaber. Da jeg ikke har været direkte involveret i produktionen af anlægsudformninger og de nyere ideer på området, har jeg kun på anden hånd hørt om de problemer, nogle af de første anlæg stødte ind i; der syntes generelt at være en misforstået indstilling til rodzonemetoden som sådan. Rodzoneanlæggets skæbne minder mig meget om en historie, som en gammel ven af mig engang fortalte, og som jeg siden har haft in mente i livets mange beslutninger og valg. Den handler om en mand som skulle køre sten hjem fra marken med hest og vogn... en god hest var det, og en god vogn. Som han nu gik der ude i marken og samlede sten, og læssede dem op i vognen, der stod med hesten spændt for, tænkte han på, hvor mange sten mon hesten kunne trække hjem; kan den tage dén, kan den også tage dèn tænkte han, for hver sten han lagde op på vognen. Til sidst var vognen stuvende fuld, og manden satte sig op for at køre hjem. Vognen rokkede sig ikke! Hesten trak godt nok villigt, men den var ikke i stand til at trække vognen et fjed! Så steg manden ud, og han begyndte at læsse stenene af; kan den ikke tage dèn, ja så kan den nok heller ikke tage dèn! sagde han, medens han tog sten efter sten, og lagde ved siden af vognen; han kørte hjem med en tom vogn. Se det er en historie som gentager sig i mange forhold i verden; således også med rodzoneanlæggene; for vi mennesker har ikke fuldt ud fornemmelsen af naturens begrænsninger og tenderer til at overbelaste og forstyrre den; så når man står overfor at skulle have løst et spildevandsproblem, så skal det helst løses straks, og man kan ikke vente. Derfor blev der i halvfemserne udviklet afarter af rodzoneteknisk karakter, såsom modulrodzoneanlæg, som var lige til at stille op, forbinde og som kunne rense spildevandet fra første dag. Enhver, som har det mindste kendskab til naturen ved, at man ikke kan forcere i den ene ende, uden at mangle noget i den anden. Også for de traditionelle anlæg som jeg hørte om, var der problemer med balancen i biotopen. Der var plantet for tæt, anlægget tørrede ud, så der begyndte at vokse landplanter, der var dimensioneret for småt til husspildevand, så der udvikledes for megen ammoniak. Problemerne der opstod krævede dyr ekspertise til at få løst, anlægsudgifterne steg, og så blev anlæggenes kvadratmeterpris større end beregnet. Som et udgangspunkt, når vi taler om rodzoneanlæg skal man tænke på en vandbiotop. I stedet for at tænke rensningsanlæg, når man bygger et rodzoneanlæg, skal man tænke sig en stor dam bevokset med så mange forskellige planter som muligt, med et vandfyldt, åbent område midt på, med åkander og med tagrør i kanterne. Når denne dam, fyldt med vand, er vokset til igennem 2-3 år, så kan man begynde at udlede spildevandet; det skulle gerne være sådan, at planterne og livet i den kunstige vandbiotop ikke påvirkes nævneværdigt på trods af spildevandsudledningen. Alle skal være glade! også dyr og planter. Jeg blev, med min humanistiske og kærlige indstilling til, hvordan man bør oprette et rodzoneanlæg, sat ud på et sidespor dengang. Ikke uvilligt, for da jeg fandt ud af, hvor vinden bar hen, stod jeg helt af. For dem, der havde noget at skulle have sagt om rodzoneanlæg i Danmark, handlede det om rentabilitet og udnyttelse til smertegrænsen af den natur, som mit hjerte står så nær, og som jeg lider med, som en mor lider med sit barn! Det handlede om at dimensionere så stramt, at ingen kunne sige nejtak på grund af for høj en pris. Som så meget andet i vores samfund i dag skulle det først og fremmest være hurtigt og smart! Anlæggene blev taget i brug allerede efter 1-2 år. Man skulle blot have rødder, rødder, rødder; så var alt godt- troede man! Men jeg siger nu

2 det, som jeg også mente dengang, at det er den godt satte og afbalancerede biotop alene, som kan omsætte spildevandet; og kun saltfrit og mælkefrit spildevand! Min første rapport om rodzoneteknik blev til i 1993, da jeg tog min afsluttende eksamen på BTH i København. Dengang var det et meget kontroversielt emne for en bygningskonstruktør at vælge som afgangsspeciale, men jeg gik ikke desto mindre i gang med projektet. Den foreliggende rapport er den samme, men er blevet redigeret og der er tilføjet nogle ekstra skitseforslag, til inspiration for læsere samt ideer til nye og forbedrede anlæg. Birgit Juul Jensen, Næstved 2008 Da der ikke er sidetal på dette dokument, kan denne indholdsfortegnelsen kun blive vejledende Rodzoneteknik-Økologisk spildevandsrensning For 25 år siden troede man at der i fremtiden ville blive mangel på rent drikkevand. Denne antagelse skyldtes følgevirkningerne af den eksplosionsagtige industrielle udvikling op gennem årene , som specielt førte til, at grundvandet blev forurenet. I erkendelsen af at også mange overfladevands ressourcer, søerne, åerne og havet var stærkt forurenede og døende, som en konsekvens af de mange spildevandsudledninger og den mangelfulde rensning af spildevandet fra menneskelige aktiviteter, virkede problemet dengang uoverskueligt. Der var ikke i planlægningen fra officiel side, i tilstrækkeligt omfang, taget hensyn til miljøet, f.eks. i form af en hensigtsmæssig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter væk fra beboelsesområder, ligesom der ikke blev taget højde for de miljømæssige konsekvenser af spildevandsudledningen. Siden erkendelsen af behovet for styring og begrænsning af forureningen opstod, har der følgelig været arbejdet og forsket efter løsninger på en effektiv rensning af spildevand. Det stigende aktivitetsniveau og befolkningsforøgelsen generelt, har stillet stadig større krav til renseeffekt, og planlægningen har kun med mange tilpasninger og indgreb, kunnet holde sig ajour med spildevandsrensningen. Udviklingen af metoder til rensning af spildevand har forbedret sig meget gennem årene. Fra datidens primitive anlæg, som for det meste bestod af en simpel anordning med en septictank og en rist, tilsluttet den enkelte husstand, til vore dages højteknologisk styrede anlæg. Den mest anvendte metode til rensning af spildevand i dag er den biologiske metode, der dog må suppleres med flere forskellige bassiner og hjælpekonstruktioner, og som kræver yderligere tilsætning af kemikalier til udfældning af næringssalte, før udledningen retur til recipienten. Et alternativ til den biologiske rensemetode er rodzonemetoden. Rodzonemetoden er baseret på vandplanters og mikroorganismers gensidige indflydelse samt deres fysiske, kemiske og biokemiske egenskaber og produktion. Rodzonemetoden har mange fordele frem for den biologiske metode, og et rodzoneanlæg er i stand til at eliminere alle giftstoffer og organiske stoffer fra spildevandet. De fleste af de processer, der har betydning for metoden, har allerede været kendt længe. De første rodzoneanlæg blev etableret allerede for 30 år siden, og metoden har siden været anvendt til nye rensningsanlæg i stigende grad, bl.a. i Tyskland og, indenfor de sidste 20 år, også i Danmark. Der er ofte problemer med at få indført nye systemer eller der er problemer forbundet med ændring af fastlagte ideer, specielt indenfor et område som spildevandsrensning, fordi et svigt eller en nedsat funktion i et rensningsanlæg, medfører store udgifter; både i form af udgifter til reetablering af anlæg eller funktion, men også i form af de store omkostninger der er forbundet med genopretning af ødelagte eller beskadigede økosystemer og spildevandsrecipienter. De sidste 20 års videnskabelige forskning, gennemført på eksisterende rodzoneanlæg har, om ikke gjort metoden almindelig kendt, så dog gjort at man kan stille en vis garanti på metodens effektivitet, og at man kan, med den viden der eksisterer på området i dag, forsvare at tage metoden i anvendelse. At rodzonemetoden har vundet stigende popularitet i de seneste år, skyldes bl.a. at metoden ved sin optimale effekt, er et

3 langt bedre og billigere alternativ til rensning af både hus- spildevand i områder med spredt bebyggelse, og små landsbysamfund; men også i forbindelse med rensning af spildevand fra såkaldte kap.-5-virksomheder, altså virksomheder som fabrikker, medicinalfirmaer og sygehuse. Rodzoneanlægget er tillige meget økonomisk overkommeligt at etablere, og kræver næsten ingen vedligeholdelse efter at etableringen er fuldført. Rodzonemetoden er altså en af de få løsninger på vores potentielt stigende forureningsproblem, hvor miljø og økonomi arbejder i samme retning. "Naturen skal bevares for fremtiden. Alle mennesker har retten til et miljø, som kan sikre deres sundhed og velfærd. Jordens mange forskellige organismer må ikke forsvinde fordi vandet og jorden og luften er forurenet, eller fordi mennesker breder sig på naturens bekostning. Miljøet skal beskyttes" pjece, Miljøbeskyttelsen Birgit Juul Jensen - juli måned 1993

4 Rodzoneteknik Rensningsprocesserne i et rodzoneanlæg er påvirket af omgivelserne i et åbent sol -, luft -, og vandpåvirket økosystem. Herved adskiller rodzoneteknikken sig fra den biologiske rensemetode, selv om der i et biologisk renseanlæg også anvendes biologiske rensemetoder. Et naturligt økosystem er hvilende i sig selv i en perfekt balanceret orden. Ved enhver forstyrrelse eller ethvert indgreb, reagerer økosystemet med en ekvivalent reaktion i et forsøg på at reparere skaden og genoprette den oprindelige balance. Stoffer, der er normalt forekommende i naturen, og virker gunstige på økosystemet, kan ved menneskeforårsaget tilførsel eller koncentration, komme til at udgøre en stor trussel for økosystemets balance og evne til overlevelse. Forureningens ødelæggende virkning på naturen har, med vandets evne til at optage og transportere alle mulige stoffer, rod i vandets circulation, og forureningskilderne kan derfor studeres ved at følge med vandet rundt i det hydrologiske kredsløb. Vandets vej til rensningsanlægget Vand cirkulerer i et evigt kredsløb i sine forskellige tilstandsformer. Det fordamper fra jorden, fra åbne vandoverflader, og fra alle levende organismer; vanddampen stiger til vejrs, og vender herefter, under fortætning, tilbage til jorden, i form af dug, regn eller sne. Når vandet når jordoverfladen som nedbør, fordamper en del af vandet ved solenergiens påvirkning med det samme, og resten siver ned igennem jordlagene og rodzonen. I jorden bliver noget af vandet opsuget af planternes rødder, som transpirerer vandet til atmosfæren igen. Resten af vandet siver ned til jordens vandførende lag, og danner her primære og sekundære grundvandsreservoirer. Den tid, det tager for vandet at nå ned til grundvandet, afhænger af jordens permeabilitet. I sandet jord med stor permeabilitet tager det kun kort tid for vandet at sive ned til det primære eller sekundære reservoir, men i lerjord, som har en lille permeabilitet, kan vandets vej gennem jordlagene vare op mod 100 år. Vand cirkulerer i et evigt kredsløb i sine forskellige tilstandsformer. Det fordamper fra jorden, fra åbne vandoverflader, og fra alle levende organismer; vanddampen stiger til vejrs, og vender herefter, under fortætning, tilbage til jorden, i form af dug, regn eller sne. Når vandet når jordoverfladen som nedbør, fordamper en del af vandet ved solenergiens påvirkning med det samme, og resten siver ned igennem jordlagene og rodzonen. I jorden bliver noget af vandet opsuget af planternes rødder, som transpirerer vandet til atmosfæren igen. Resten af vandet siver ned til jordens vandførende lag, og danner her primære og sekundære grundvandsreservoirer. Den tid, det tager for vandet at nå ned til grundvandet, afhænger af jordens permeabilitet. I sandet jord med stor permeabilitet tager det kun kort tid for vandet at sive ned til det primære eller sekundære reservoir, men i lerjord, som har en lille permeabilitet, kan vandets vej gennem jordlagene vare op mod 100 år. Vand er i sig selv en kemisk forbindelse (H2O), som sætter det i stand til at optage og transportere andre kemiske stoffer, som findes i luften og jorden, på dets vej gennem det hydrologiske kredsløb. Der findes forurenende stoffer, som ødelægger eller forskubber naturens balance, og det påvirker alle biotoper. Eksempelvis vil vandets optagelse af svovlforbindelser fra luften give sur regn, der i jorden forårsager frigørelse af aluminium og nikkel. Aluminium som bliver opløst af syren, bevirker at den normale udvikling og vækst hos planter og træer hæmmes, fordi den opløste aluminium går ind i rødderne og sætter sig, og blokerer for optagelse af næringsstoffer. En anden betydelig forureningskilde, som påføres grundvandet direkte, og som kan ødelægge balancen i f.eks. vådbiotoper er gødningsmidlet NKP. Nitrogen-fosfor-kalium-produktet anses for at være et ganske nødvendigt gødningsmiddel for jordbrugene. Det udspredes på markerne og tænkes optaget af den dyrkede afgrøde gennem rodzonen. En forudsætning for optagelsen af NKP i rødderne, er at der tilføres vand; men hvis der efter en længere tørkeperiode pludselig falder megen regn, skylles gødningsstoffet hurtigt ned gennem rodzonen, uden at blive opbrugt. Når stoffet er kommet igennem rodzonen, der oftest befinder sig fra 0,2-0,5 m. under jordoverfladen, er der herefter intet til hindring for, at det før eller siden ender i vores grundvandsreservoirer.

5 På vandets vej til rensningsanlægget, har det altså allerede før indvinding været udsat for forurening fra luften, og indeholder en mængde forskellige stoffer, når det rammer jorden. I forbindelse med menneskelig aktivitet, produktion og husholdning, tilsættes vandet yderligere giftstoffer og forskellige organiske affaldsstoffer. Almindeligt husspildevand, indeholder ca. 1 kg. forurenende stoffer pr. m3. De forurenende stoffer består af organiske stoffer som f.eks. madrester, bakterierne Coli-E, Salmonella og vira i forbindelse med fækalier, urin og diverse vaskemidler, som er opløste organiske stoffer. Hertil skal man i vore dage regne med at der i husspildevandet også forekommer en mængde giftstoffer og kemikalier. Som nævnt i forordet, var man sig i en årrække ikke bevidst om de faktiske koncentrationer af spildevandets belastende stoffer eller om konsekvenserne ved udledning af urenset spildevand til recipienterne. Mange steder udledtes derfor en anselig mængde giftstoffer og organiske stoffer direkte til havet, søer og vandløb, hvilket gik hårdt ud over recipienternes økosystemer. Især udviklingen af nitrat i forbindelse med spildevandsudledning og den deraf følgende øgede mikrobielle aktivitet, forårsagede store forstyrrelser i den naturlige balance i vådbiotoper. Nitrat er naturligt forekommende i vand, og den er livsnødvendigt for alle organismer til opbygning af protein. "Luft" består af rent organisk nitrat, d.v.s. kvælstof og ilt - i forhold 3:1. Nitrat er vækstfremmende, så virkningen af for store mængder nitrat i søer, vandløb og havet, skaber en ond cirkel for disse recipienter. Nitraten skaber, ved sine vækstfremmende egenskaber grundlag for en abnorm vækst af alger, som kan binde nitraten, men som samtidig forbruger ilten i vandet og medfører aerobt betingede organismers død. En sådan frasortering af den iltkrævende mikroflora og mikrofauna, forringer økosystemets selvrensningsevne, og skaber grundlag for en mindre kompleks og en mere forenklet artsammensætning i økosystemet, og dermed en forlænget omsætningstid for forbrænding af forurenende stoffer. En genopretning af et sådant økosystem til normal selvrensningsevne, kan kun opnås ved at stoppe tilførslen af spildevand. Herefter vil den oprindelige fødekæde, med dens komplicerede artsspektrum i vandbiotopen, langsomt blive genoprettet. Illustrationen viser, hvordan en spildevandstilførsel i et vandløb indvirker på vådbiotopers mikroflora og mikrofauna.

6 Forklaring til illustrationen: Udledning til recipient af urenset spildevand, vil medføre forstyrrelser i form af en stærk forenkling af artsspektrum og dermed en forringet modstandsevne overfor nye spildevandstilførsler. Indholdet af ilt falder drastisk straks ved tilledningsstedet. Der sker samtidig en stigning i koncentrationen af fosfat, ammoniak og nitrat, hvilket skyldes den mikrobielle nedbrydningsaktivitet, som forårsager abnorm plantevækst og giver øget plads til de mere primitive arter som blågrønne alger og tubifex. De konventionelle rensemetoder Alle metoder til rensning af spildevand, både før og nu, er udviklet på baggrund af viden om spildevandets indvirkning på naturen, og på iagttagelser af naturens egne rensemetoder. Det må dog være på sin plads, at omtale de gængse metoder til spildevandsbehandling, der har været anvendt gennem årene. Det skal her bemærkes at de konventionelle metoder jo også har bidraget til udviklingen af rodzonemetoden, og stadig anvendes med fordel, og at det biologiske anlæg oftest vælges til rensning af spildevand i byer eller provinssamfund i kommunalt regi. Generelt for de konventionelle metoder er, at de altid er baseret på elektronisk drift og styring, og at der kræves yderligere efterbehandling af det færdigrensede spildevand. Efterbehandling består af tilsætning af kemikalier eller spildevandet kan gennemgå en strålebehandling. Aktiv-slamanlæg og rislefiltre er de første forløbere for den biologiske metode som anvendes i stor udstrækning i dag. Aktiv-slamanlæg kræver en stabil spildevandstilførsel for at kunne fungere optimalt. Princippet ved rensemetoden er, at mikroorganismer svæver rundt i spildevandet, i en åben beholder. Mikroorganismerne klumper sig sammen og har god kontakt med spildevandet, som derved renses. Rislefiter-metoden fungerer ved at spildevandet sprinkles ud igennem stadigt roterende dyser over en åben beholder. I beholderen etableres et lag singels, hvorpå mikroorganismerne lever. Spildevandet renses under nedsivning igennem singelslaget. Ulempen ved metoden er, at filteret kan slamme til, og udskiftning eller gennemskylning og vaskning blive nødvendigt. Den biologiske metode, som er den mest populære rensemetode, er baseret på en række beholdere der hver for sig renser og filtrerer spildevandet, så en total rensning af spildevand fra byer med stor befolkningstæthed og spildevand fraindustrivirksomheder kan realiseres.

7 Der er dog visse stoffer som det biologiske filter ikke kan eliminere, og som det i renseprocessen endog producerer; det gælder reststoffer som nitrat og fosfor, som er til skade for recipienterne. Ulempen ved det biologiske rensningsanlæg er den, at metoden kræver megen pasning og vedligeholdelse, og er for uøkonomisk at etablere i områder med spredt bebyggelse, som vi ser det i mindre landkommuner. I det biologiske rensningsanlæg arbejder man kun med aerobiose d.v.s. opdyrkning af mikroorganismer der skal bruge ilt. Mikroorganismerne, som holdes kunstigt i live ved tilførsel af ilt, kan faktisk eliminere hele % af alle de bakterier og vira, der findes i spildevandet, men den mikrobielle aktivitet forøger indholdet af nitrat og fosfor, som bliver et restprodukt af renseprocessen. et biologisk renseanlæg Ved bedømmelsen af de konventionelle metoder er virkningsgraden og stabiliteten af stor betydning For de konventionelle rensemetoder kan man forvente følgende reduktionstal i %: Type anlæg: BIS Svævestof Bakterier Bundfældningsbassin Stærkt belastet bio-filter Mindre belastet bio-filter Aktiv slamanlæg belastet Aktiv slamanlæg ej belastet Kloring af bio-anlæg 98-99

8 Spildevandsrensning gennem rodzone Naturen har sin egen forsvarsmekanisme, som træder i funktion ved enhver forstyrrelse, der indtræffer i det økologiske system. Ved at efterligne naturens egen metode til opretholdelse af den økologiske balance, har man i dag mulighed for at forebygge forurening af recipienterne ved en effektiv rensning af spildevand før udledning til søerne, havet eller grundvandet. En af disse effektive metoder til rensning af spildevand er rodzonemetoden. Rodzonen er betegnelsen for muldlaget og de lag herunder, som er domineret af plantevækstens rødder. Rodzonens tykkelse vil i almindelig god landbrugsjord være 300 mm mm. På almindelig jord vil overfladevandet med dets urenheder sive ned igennem jorden og på dets vej til grundvandet blive renset i rodzonen. Et rodzoneanlæg er betegnelsen for en sådan kunstigt skabt rodzone, anlagt i et vandtæt bassin, og med helt de samme egenskaber, som i naturen, men mere koncentreret og med bedre renseevne. Rodzoneanlægget kan som biotop sammenlignes med en lavmose. En lavmose dannes ved forsumpning i stillestående vand. Forsumpningen sker ved at breddens bevoksning med siv, dunhammer og tagrør, når de dør, lejrer sig på bunden. På grund af det stillestående vands iltfattighed, forhindres nedbrydningen af de døde planterester, som derfor ophobes på bunden. Derved skabes et, fra det relativt iltholdige øverste lag, isoleret anaerobt lag. Tilstedeværelsen af både et aerobt og et anaerobt lag, danner grundlag for en lang række biokemiske-kemiske reaktioner mellem de anaerobe og aerobe organismer. Der dannes metal-organiske komplekser, som skaber forbindelse mellem de biokemiske processer, der kun kan forekomme i det aerobe miljø, og de biokemiske processer, der kun kan forekomme i det anaerobe miljø. Samspillet mellem det anaerobe og aerobe lag, er til gavn for kompleksiteten i artsspektret, og forårsager desuden alle tænkelige biologisk-kemiske reaktioner, hvor der ikke resterer nogle former for spild af energi eller restprodukter. På grund af det stillestående vand og den stadige ophobning af døde planterester, der foregår i en lavmose, skabes dog til sidst en adskillelse mellem lagene, der forårsager det aerobe lags næringsfattighed, og hæmmer den anaerobe og aerobe dialog. Ligesom i en lavmose, er der i et rodzoneanlæg både et anaerobt og et aerobt lag, som dog p.gr.a. rodzonens vandgennemstrømning har en selvforstærkende, stabil dialog, modsat lavmosen, hvor denne dialog hæmmes. Rodzoneanlægget fungerer også, selvom der i en periode ikke bliver tilført spildevand, i modsætning til de konventionelle metoder, hvor mikroorganismerne simpelt hen dør af sult, hvis spildevandstilførslen i en periode stopper. Hvis spildevandstilførslen til et rodzoneanlæg formindskes eller ophører, flytter grænsen mellem urenset og renset spildevand sig blot nærmere indløbssiden, eller der kan forekomme rent vand over hele anlæggets areal. Rodzonen antager hermed sin oprindelige form, men med nedsat omsætning, som dog vil forøges igen i takt med tilførsel af spildevand til anlægget. Der gælder altså imidlertid den samme forudsætning for rodzoneanlæggets og for den biologiske metodes effektivitet: Rensegraden og effektiviteten stiger med forureningskoncentrationen.

9 Rodzoneanlæggets opbygning Rodzoneanlægget består af et vandtæt, åbent bassin, tilplantet med vandplanter som danner et 0,3-1 m. tykt rodnet, rodzonen, som spildevandet langsomt passerer. På vejen gennem rodzonen bliver spildevandet, som følge af stofomsætning og forbrænding, renset for urenheder. Gennemløbstiden varer, afhængigt af størrelsen på anlægget, 2 dage eller mere. Rodzoneanlæggets kontrollerede indløb, gennemløbshastigheden og opsamlingen af det rensede spildevand, sikrer den helt optimale horisontale bevægelse igennem rodzonen. Indløbssiden 1-Hovedledningen sikres selvrensningsevne med et anlægsfald på 20 promille. Mindre fald på tilløbsledningen kan nødvendiggøre installering af pumpe med sikkerhedsanordning imod tilbageløb. 2-Septictank 3-Bassinkant og overløb skal sikre imod oversvømmelse. Højde og fald fastlægges på baggrund af beregninger af størst mulige opstemningskote. 4-Tilslutningsledning; dimensioneres efter norm. 5-Nedsivning som stendræn evt. med fordeling gennem drænledning og forgrening under vandoverfladen 6-Rottesikring 7-Tæt membran. 8-Anlægsbund med lille fald mod udløbssiden. Bundens tæthed skal svare til tætheden i en naturligt forekommende lermembran. 9-Rodzonen er normalt 0,8 m. dyb. Enkelte rødder kan blive op til 1,2 m.

10 Udløbsiden Ved udløbsiden opsamles det rene vand i forgrenede opsamlingsdræn etableret i filtergrus, og kan herefter ledes til kontrolbrønd og recipient. Rodzoneanlæggets høje rensekapacitet skyldes dels rodtætheden, som giver en meget god hydraulik, sammen med den biologisk-kemiske biodiversitet og organismetæthed; og dette vil der blive gjort rede for i de følgende afsnit. 1 Opsamling gennem forgreninger til dræn langs hele udløbsiden 2 Filter tilbageholder vækstlag og humusrester. 3 Udløbsledning med selvrensningsevne. 4 Sandfang/prøveudtagningsbrønd. 5 Udledning til recipient med rottesikring. 6 Recipient. Havet, søer, vandlb. Udledning til nedsivningsanlæg og grundvandsreservoir. Skitserne ovenfor viser en primitiv løsning på et rodzoneanlæg, som kunne være etableret i en eksisterende vandbiotop, med de mest nødvendige installationer til at lede spildevandet gennem rodzonen.

11 Planternes generelle karakteristika For at kunne forstå den meget komplekse kæde af kemisk og biologisk natur, som foregår i rodzonen, er det nødvendigt at belyse planternes, jordens og vandets indbyrdes forhold og deres individuelle egenskaber. Tagrør og siv er de vandplanter, som anvendes mest i et rodzoneanlæg. Dette skyldes deres specielle egenskaber og struktur. Tagrør kan udvikle den, for vandplanters vedkommende, dybeste rodzone, med en effektiv roddybde på op til 0,8 m. Siv og dunhammer har ikke så dyb, effektiv rodzone, men anvendes også til rodzoneanlæg p.gr.a. deres evne til at trives i meget forurenet vand. Denne evne skyldes rodens struktur, som danner en yderst vital vækstknude ved foden af strået, hvorfra også alle blade udgår. Siv og dunhammers rod skaber en vertikal hydraulik i anlægget p.gr.a. røddernes vækstretning og struktur. Tagrørenes rodsystem skaber, i modsætning til siv og dunhammer, en god horisontal hydraulik, idet tagrørenes rødder har en sekundær vandret struktur med basis i et antal vækstzoner under vandoverfladen. Når tagrørenes rødder dør, eller erstattes af nye rødder, efterlades der kanaler i vækstlaget, hvorigennem vandet let kan strømme. Tagrør har en lang, krybende rod, hvorfra der også dannes sekundære rødder. De sekundære rødder dannes i vækstzonernes knudepunkter under vandoverfladen. Denne struktur er især gavnlig, hvor der aflejres opslemmet materiale på overfladen, idet de sekundære rødder ved overfladen mekanisk kan løsne, udtørre og mineralisere slammen. Iltoptagelse Vandplanter som vokser ud af fugtig eller vandmættet jord kan naturligvis ikke, som landplanter, optage ilt gennem jordens kapillærer, men må hente den livsnødvendige ilt på anden vis. Tagrørenes grønne del, strået, som befinder sig over jorden og vandoverfladen, har et luftforsyningssystem, der opsuger ilten gennem spalteåbninger i strået, og tilfører ilt til rod- og rhizom systemet gennem åbne lodretstillede celler i strået. Tagrørs iltoptagelse kan sammenlignes med en væges funktion, og stråets åbne cellulære struktur tillader luften at strømme uhindret til roden i takt med det, til enhver tid, eksisterende iltbehov.

12 Tværsnit af tagrørets strå Vægeeffekten gør at planterne ikke bruger energi til optagelse af ilt, og at denne kan foregå uafhængig af planternes ørige assimilation.vandplanten kan, udover at forsyne rødderne med ilt, også tilføre den fugtige, vandmættede jord omkring rødder og rhizom med den ilt, som er så essentiel for mikroorganismernes nedbrydningen og omsætningen af de stoffer som findes her. Rodzoneanlæggets iltforbrug bliver reduceret % om vinteren p.gr.a. planternes nedsatte assimilation. Dette skal der kompenseres for ved dimensioneringen af anlægget. Tilfrysning af anlæg forekommer aldrig i vinterperioden, da tilførsel af spildevand og efterfølgende varmeafgivelse fra forbrændingsprocessen ikke ophører i rodzonen. I sjældne tilfælde kan der ske bundfrysning, hvis der i en periode på over 10 dage konstant er frostgrader på under- 10C; men dette sker dog næsten aldrig på vore breddegrade.

13 Vækstprofil for tagrør over 1 år Stofoptagelse De naturlige plantenæringsstoffer består af organiske stoffer og mineraler, der findes i jorden, i fast form. En betingelse for planternes næringsoptagelse er, at mineralerne og de organiske bestanddele bliver tilgængelige for planterne, d.v.s. opløst i porevandet. Nedbrydningen af de organiske stoffer sker ved mikrobiel aktivitet. Herved spaltes humus til 3 hovedbestanddele: fulvosyrer, huminsyrer og huminer, som alle er meget heterogene, og som alle er mere eller mindre opløselige i vand. Frigørelsen af mineraler fra jorden, som er nødvendige for næringsoptagelsen af lermineraler, aluminium, mangan og kalium, sker ved ionbytning.

14 Den mikrobielle aktivitet i rodzonen Mikroorganismerne har tre hovedfunktioner. Optagelse og eliminering af de bakterier, der findes i spildevandet, inkorporation af nitrogen, fosfat og kalium, og omsætning af dødt organisk materiale - kulstoforganiske stoffer - til huminstoffer. Der skelnes mellem mikroflora og mikrofauna i en vandbiotop, og mikrofloraen har størst evne til at omsætte de stoffer som i et rodzoneanlæg, bliver ført til rodzonen. Den største koncentration af mikroorganismer findes i de øverste mm. af jordskorpen. I et rodzoneanlæg er rodzonen oftest 800 mm., og den tilfører ilt til rødderne, i stedet for som landplanter, at forbruge ilt. Planternes afgivelse af planteaffaldsstoffer fra rødderne og rodstokken virker stimulerende på den mikrobielle vækst, og forårsager et meget bredt artsspektrum hos mikroorganismerne lige omkring rod og rhizom. Mikroorganismerne er meget specialiserede m.h.t. de organismer, de er i stand til at nedbryde, og de fleste mikroorganismer er aerobt betingede, men der findes også fakultativt anaerobe og obligat anaerobe mikroorganismer, som medvirker ved nedbrydning af pektin og æggehvidestoffer. Også i processen omkring nitratomsætningen spiller de fakultativt anaerobe mikroorganismer en væsentlig rolle. Restproduktet fra den mikrobielle aktivitet er hovedsageligt mælkesyre. Frigørelsen af jernforbindelser, forårsaget af ionbytning, danner, sammen med planteaffaldsstoffer og reststoffer fra den mikrobielle aktivitet, den vigtige kemiske forbindelse, ferrochelat, som er nødvendig i fosfatbindingsprocessen. Mikroorganismerne konkurrerer altså med planterne om næringsstofferne i rodzonen, men omdanner samtidig utilgængelige stoffer, til stoffer der lettere kan optages af planterne. Mikrobiel og mekanisk/hydraulisk aktivitet i et rodzoneanlæg

15 Ionbytning En væsentlig del af grundlaget for planternes næringsoptagelse skyldes ionbytning. lonbytning er en kemisk proces, der foregår i området mellem porevandet og jordens indhold af metaller. Når vandet bliver presset gennem rodzonen og jordens kapillærer, optager mineralerne i jorden positivt ladede ioner fra porevandet, men afgiver samtidig lige så mange positive ioner. Mineralernes evne til at optage positive ioner skyldes mineralsammensætningens negativt ladede grupper, f.eks. ferrohydroxid og fenoler(feoh og OH). Ved ionbytningen frigøres mineralerne til porevandet, hvorefter de kan optages af planternes rodsystem. Ionbytningen sikrer en bedre opretholdelse i balancen af porevandets ionforhold ved buffervirkning, og forhindrer således udvaskning af jorden på trods af det vedvarende hydrauliske pres, det gennemstrømmende vand i rodzoneanlægget medfører. Ved ionbytningen frigøres jernforbindelser til vandet, der i forbindelse med mælkesyre medvirker ved nitratomsætningen og fosfatbindingen. Et rodzoneanlægs lonbytningskapacitet varierer fra anlæg til anlæg, og er helt afhængig af jordens overflade og struktur. Ler har den laveste ionbytningskapacitet, fordi lerjordens enkeltbestanddele er relativt store. Den samlede overflade i lerjord er derfor lille sammenlignet med humusholdig jord, der med sine små enkeltdele giver en stor samlet overflade. Humus har derfor en større kontaktflade med porevandet, og dermed en større ionbytningskapacitet. Planternes optagelse af tungmetaller fra porevandet er altså betinget af, at disse er blevet opløst og spaltet. PHværdien i porevandet og ionkoncentrationerne som dannes ved ionbytningen forudsætter videre udfældningen af bl.a. karbonater, hydroxider og sulfider. Ved PH-værdien 7, er sulfider praktisk talt uopløselige. De metaller der fikseres som chelater, d.v.s. spaltes, bliver normalt ikke udskiftet mere, men optages af rodnettet. Planternes optagelse af tungmetaller foregår i rhizom, og de fikseres her indtil planten dør. Stofafgivelse Planterne afgiver igennem rødderne og rhizomdelen en mængde stoffer, som alle er meget komplekse, og som derfor kan føre til alle former for mobilisering og binding af organiske og kemiske stoffer, som igen kan danne nye kemiske forbindelser med andre stoffer. Stofomsætningen sker hovedsagelig i og omkring rhizom, som i forhold til den stofafgivelse der sker, når planten dør eller afskæres og efterlades på stedet, er 200:1. Udskillelsen af stoffer fra planterne stammer fra planternes assimilation, vækst, stofskifte og forbrænding. De vigtigste stoffer som udskilles, er fenol, glucose, kvælstof-baser, aminosyrer, organiske syrer og enzymer. Alle disse stoffer bliver omsat, eller indgår kemiske forbindelser med stofferne der findes i spildevandet, med jorden eller med mikroorganismerne. De kemiske processer i det anaerobe og aerobe lag i rodzonen, korresponderer i det fakultativt anaerobe lag og danner, sammen med de organiske stoffer i spildevandet, grundlag for kemiske processer, der til sidst vil ende med at have et ønsket restprodukt, nemlig rent vand. Glucose Glucose er et af slutprodukterne fra fotosyntesen. Udskillelse af glucose til vandet, resulterer i udskillelse af C02 til vandet Kulstof Kulstof forekommer både som et restprodukt fra forbrænding og findes i planterne,som følge af fotosyntesen. Kulstof frigøres til jorden, når planten dør.

16 Organiske syrer Organiske syrer, hovedsageligt mælkesyre, frigøres fra rod- og rhizom systemet, og er et restprodukt fra plantens stofskifte. Mælkesyre findes dog i langt større mængde som restprodukt fra den mikrobielle og bakterielle virksomhed. Udskillelsen af mælkesyre til rodzone an1ægget, spiller en stor rolle i nitratomsætningen, (nitratåndedrættet), idet den, når den findes i det anaerobe lag, indgår i kemisk forbindelse med jern i jorden og danner den vandopløselige jernforbindelse, ferrochelat. Nitratomsætningen I Nitrifikation. Ved spildevandstilførslen sker der en mikrobiel nedbrydning af bl.a. pektin, urinsure stoffer, urinsyre og æggehvidestoffer i de aerobe lag. Restproduktet fra den mikrobielle nedbrydning er aminosyrer og amoniak (NH3 og NH4), som frigøres til vandet. Disse stoffers kontakt med vandet gør,at der dannes ammonium, som leverer energi til bakterier i de aerobe lag. Forbindelsen med vand gør, at der også dels dannes nitrat (N03) og dels nitrit (N02), som bliver omsat af to forskellige bakterier, der lever i parabiose, d.v.s. i et gensidigt afhængighedsforhold, i jorden. Nitrifikationens slutprodukt er nitrat (N03), som indgår i denitrifikationen. Parabiose mellem bakterier i det aerobe lag og omsætningen af ammonium og nitrit : 2 NH og nitrosomonas og 2 N H H + energi. 2 N og nitrobachter og 2 N03 + energi II Denitrifikation. Resten af nitraten bliver dels omsat af fakultativt anaerobe bakterier, (f.eks. achrobachter), dels indgår nitraten som et vigtigt led i nedbrydningen af kulstoforganiske stoffer. (phenoler). Resultatet af disse processer bliver udskillelsen af frit kvæstof. (N2).

17 Nitratåndedrættet - illustration skematisk og forenklet Kulstofomsætning En effektiv nedbrydning af ellers vanskeligt nedbrydelige reststoffer, som f.eks. kulstof, opnås kun hvis aerobe og anaerobe delprocesser har mulighed for at foregå på samme tid og sted. Der kan eksistere et iltreduceret miljø mellem rødderne i horizontal retning, allerede lige under vandoverfladen, men sandsynligheden for et reduceret anaerobt miljø, tiltager med rodzonedybden. Dialogen mellem aerobt og anaerobt betingede processer kan imidlertid i princippet foregå overalt i rodzonen, hvor der findes grænser mellem et redoxpotentiale, d.v.s. rodtæthed. Nedbrydningen af kulstofforbindelserne og fosfatbindingen sker som før nævnt i parabiose mellem det aerobe og anaerobemiljø. I processen spiller nitratomsætningen i det anaerobe lag en overordentlig vigtig rolle, idet nitrat (N03) i det anaerobe miljø går i forbindelse med kulstofforbindelser, som f.eks. fenoler, og danner restprodukterne: 5 C02, 8 H20 og 3 H2. Kulstofomsætningen i det aerobe miljø sker ved optagelse af ilt og giver restprodukterne: C02 og H20.

18 Fosfatbindingen Som nævnt i afsnittet organiske syrer dannes der mælkesyre som et restprodukt fra den mikrobielle aktivitet og fra plantens egen assimilation; mælkesyren indgår en forbindelse med jern, som bliver frigjort til porevandet gennem ionbytningsaktivitet, og resultatet bliver den opløselige jernforbindelse: ferrochelat. Ferrochelater kommer, ved vandets gennemløb i rodzonen, i forbindelse med fosfor, som er et restprodukt fra den mikrobielle nedbrydningsproces i det aerobe lag, og sammen danner de stoffet: strengit (Jernfosfat). Der bindes ialt mellem 2000 og 4000 kg. jernfosfat/ha/år i et rodzoneanlæg. Restproduktet fra processen er: 6 C02 og 4 H20. Restprodukter fra alle disse nedbrydningsprocesser bliver altså, som det ses af den bio-kemiske proces, hovedsageligt C02, som frigøres til vandet, og herefter fordamper til atmosfæren, samt H20 (vand). Et overblik over vigtige delprocesser, kan gives i en stærkt forenklet form. Der henvises til afsnit om den mikrobielle forbrændings restprodukter, samt om jordens og planternes stofafgivelse. FeP04 = strengit ( jernfosfat ). CH4 = naturgas Fe** + 2HOOC-CHOH-CH3 + ferrochelater, dannet ved forbindelse med jern og mælkesyre i det anaerobe lag, indgår i forbindelse med fosfatbindingen i det aerobe miljø.

19 Resume af foregående afsnit En af de største mangler ved den konventionelle metode til spildevandsrensning, er metodens restproduktion af farlige stoffer som udledes til vore recipienter eller transporteres af vandet i det hydrologiske kredsløb. Rodzonemetoden har ingen reststoffer efter forbrænding p.gr.a. samspillet mellem den aerobe, fakultativt anaerobe og obligat anaerobe mikroflora og mikrofauna. Rodzoneanlæggets kapacitet overstiger langt naturens egen rensekapacitet, der enten p.gr.a. for megen bevægelse i vandstrømmen med deraf følgende reduktion af anaerobier, eller p.gr.a. næringsfattighed i det aerobe miljø, ikke permanent kan opretholde den økologiske balance, ved en stadig tilførsel af spildevand. Rodzonens opbygning og struktur danner grobund for et varieret og afbalanceret økologisk system, som kan opretholde sin balance p.gr.a. rodtætheden og den befordrende dialog mellem aerobe og anaerobe mikroorganismer. Rodzoneanlægget kan binde op til 4000 kg. fosfat pr. ha. pr.år i rodzonen. En væsentlig årsag til rodzonemetodens renseeffekt skyldes ionbytningen, som forårsager metal organiske komplekser, der kan danne bro mellem biologiske og kemiske processer i rodzonen. Skønt humus besidder størst ionbytningskapacitet, er ler en uundværlig bestanddel af vækstmediet p.gr.a. dets evne til at danne stærke, varige porer som sikrer anlæggets hydraulik.

20 Anlægsprojektering Før et endeligt valg af rodzonemetoden til rensning af spildevand kan foretages, er der visse forudsætninger der helst skal være opfyldt. Forudsætningerne består af nogle logiske krav til omgivelser og de eksisterende forhold. De helt basale forudsætninger før en reel projektering og dimensionering skal bestemmes. Hvordan er jordbundens beskaffenhed? Hvor ligger det primære og sekundære vandspejl i forhold til terrænet? Afstand til offentlig vej og bebyggelse? osv. osv. Det vil altid bedst kunne betale sig at etablere rodzoneanlæg i landzonen, undtagen i tilfælde af rodzonemetodens anvendelse som efterrensningsanlæg tilsluttet en konventionel renseteknik. Dette skyldes anlægstekniske vanskeligheder i forbindelse med den mængde tilslutninger, som vil være påkrævet for at kunne dække udgifterne ind for et konventionelt rensningsanlæg, hvor udgifterne til etablering, drift og vedligehold, langt overstiger små landkommuners egne budgetter. Spredningen på tilslutningsstederne ville resultere i anlægstekniske begrænsninger. Medens et konventionelt biologisk rensningsanlæg fordrer, dels at der kan tilsluttes mange forbrugere til anlægget indenfor et meget begrænset geografisk område, dels at tilførslen af spildevand kan holdes konstant, så stiller et rodzoneanlæg ingen krav af denne art. Et rodzoneanlæg er uafhængigt af spildevandsmængden og tilslutninger kan tælle få eller mange, uden at det af den grund påvirker den økonomisk rentabilitet. Rodzoneanlægget kan dimensioneres helt ned til een person, og anlægsudgifterne vokser ligefremt proportionalt med PE-tallet for anlægget. Et rodzoneanlæg er uafhængigt af spildevandsmængden og udsving i samme, og har efter etablering og indkøringstid pa 2-3 år, opnået sin optimale renseeffekt, hvorefter der ikke er påkrævet videre drifts- eller vedligeholdelsesudgifter. Forundersøgelser, punkt for punkt Eksisterende system Det er af stor betydning for anlægsudgifterne, om der i det område, hvor tilslutningsstederne er, i forvejen er anlagt fællessystem eller separatsystem. Regnintensiteten i Danmark vil forøge spildevandsmængden ca. 5 gange, i tilfælde af at der er etableret fællessystem, og en tilsvarende overdimensionering af et rodzoneanlæg være påkrævet. Dette vil svare til en vis fordyrelse, end hvis der er etableret separatsystem på tilslutningsstederne. Der er dog i nogle tilfælde været problemer med for lidt vand i anlægget, så der begyndte at gro landplanter som mælkebøtter og brændenælder. Tilslutning af fællessystem for både spildevand og regnvand har 2 fordele; det fortynder spildevandet, og sikrer en god dækning af vand til anlægget. Det kan dog i stedet overvejes om det er muligt og økonomisk forsvarligt at etablere sekundære nedsivningsanlæg for regn- og drænvand, for at opnå så store besparelser på rodzoneanlæggets areal som muligt. Hovedledningen Det skal undersøges om højdeforholdene tillader, at hovedledningen kan lægges med et fald på 20 promille. Dette krav kan være vanskeligt at opfylde, da der samtidig eksisterer afstandsregler, som indebærer at der holdes en stor afstand (200 m.) fra rodzoneanlægget til nærmeste beboelse. Hvis kravet om fald på hovedledningen ikke kan imødekommes, skal der installeres et pumpeanlæg/en pumpebrønd, som kan pumpe spildevandet op til ankæggets indløbsbygværk. Installering af spildevandspumpe før indløb er en betydelig merudgift, som bør undgås, men dog alvorligt medtages i vurderinger og granskning før endeligt valg af rodzonemetoden.

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere