Stinkskabe. Vejledning om arbejde i stinkskabe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stinkskabe. Vejledning om arbejde i stinkskabe"

Transkript

1 Stinkskabe Vejledning om arbejde i stinkskabe

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox København V Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Telefax: Arbejdsgiversekretariat DI H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: Henvendelser rettes til partssekretariaterne. Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøbutikken, tlf Layout og tryk: Rosendahls.Schultz Grafisk a/s / Foto: Harry Nielsen Nordisk Svanemærke Bestillingsnummer: Oplag: 2000 Marts 2010 EAN

3 Vejledning om stinkskabe Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis parterne ønsker skal være til stede ved arbejde i stinkskabe. Et stinkskabs evne til at beskytte brugeren mod udsættelsen for farlige stoffer og materialer afhænger af flere forhold, bl.a. hvorledes skabet indrettes, anvendes, vedligeholdes, vælges og konstrueres. Vejledningen er derfor bygget op af afsnit som beskriver indretning, brug, konstruktion/valg og kontrol af stinkskabe. Vejledningen omhandler stinkskabe, som er et delvist lukket arbejdsområde og som har til formål at beskytte brugeren mod udsættelse for sundhedsskadelige stoffer og materialer. Det vil sige forskellige udformninger af skabe med mekanisk ventilation. Vejledningen omhandler ikke skabe eller bænke, som har til formål at beskytte produktet. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder indholdet af den i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er udarbejdet af COWI A/S. Vejledningen indeholder følgende afsnit: 1. Indretning af laboratorier, stinkskabe og ventilationssystemer side 4 2. Turbulens side Brug af stinkskabe side Konstruktion af stinkskabe side Kontrol af stinkskabe side Instruktion og beredskab side Forholdsregler ved fejl og uheld side Det gode stinkskab side Ordliste side 35 Henvisninger side 36 3

4 1 Indretning af laboratorier, stinkskabe og ventilationssystemer 1.1 Indretning af laboratorier Indretning af laboratorier og placering af stinkskabe er afgørende både for funktionen af rummet og for sikkerheden i og omkring stinkskabe. Stinkskabe søges opstillet i områder af laboratoriet, hvor der ikke er megen trafik. Placeringer i ganglinjer og ved døre i laboratoriet er ikke egnet til stinkskabe, da det skaber turbulens omkring stinkskabene ved passager og dermed forringer sikkerheden for brugere af laboratoriet. Turbulens er beskrevet i afsnit 2. Luftbevægelser hen imod stinkskabet, som kan være opstået på grund af utilsigtede luftbevægelser (fx træk fra døre og vinduer i facaden), medfører risiko for turbulens omkring personer, som arbejder ved stinkskabet. Herved kan stinkskabets effektivitet begrænses, idet turbulens kan suge forurening ud af stinkskabet og dermed udsætte brugeren af stinkskabet for en unødig påvirkning. Døre og vinduer i facader skal derfor holdes lukket, når der arbejdes i stinkskabe og laboratorier. Opstilling af stinkskabene skal vurderes i forhold til eventuelle gener fra lysindfald fra vinduer og lysarmaturer i loft, der begge kan danne reflekser i stinkskabets frontglas og dermed forhindre korrekt og sikker brug af dette. Placeringer ved vinduer/facader er normalt en dårlig idé, da de forskellige årstider byder på forskellige lysindfald. Det vil i perioder umuliggøre korrekt anvendelse af stinkskabet, medmindre der etableres solafskærmning. Lysindfald/reflekser fra lysarmaturer i loft skal tages med i planlægningen af placering af lysarmaturer i loftet. Generelt vil disse reflekser kunne undgås ved at undlade placering af lysarmaturer i loftet umiddelbart foran stinkskabet. 1.2 Indretning af stinkskabe Stinkskabe kan inddeles i klasser afhængig af, om der er tale om personbeskyttelse eller både person- og produktbeskyttelse. Kun stinkskabe til personbeskyttelse beskrives i vejledningen. Laboratoriearbejde i walk-in og i almindeligt stinkskab. 4

5 Stinkskabe findes i flere udformninger, men de mest typiske skabe har faste sider og bagstykke samt en bevægelig luge fortil. Nogle typer stinkskabe er fritstående, andre kan opstilles på borde, og endelig kan de leveres som skabe med niveaufri opstillinger på gulv (walk-in skabe). Fronterne kan være med lige eller skrå hejserude. Stinkskabe kan ligeledes leveres med hæve/sænkefunktioner. Ved hæve/sænkbare stinkskabe, se afsnit 4.4 Ergonomi, skal alle installationer m.v. i stinkskabet etableres med fleksible forbindelser. Eksempelvis udføres afløb med fleksibel vandlås, vandledninger tilkobles via fleksible trykslanger osv. Stinkskabene leveres og bestykkes efter brugerens ønsker, dog typisk opbygget i faste modulmål, som passer til det øvrige inventar der indgår i laboratorier. Modulmålene er typisk bredderne 80 cm, 120 cm, 150 cm og 180 cm. Stinkskabene kan i særlige tilfælde sammenbygges til større bredder, men vil i givet fald være opdelt med flere hejseruder i fronten af skabet. Eksempel på et typisk stinkskab. Stinkskabe skal altid have rengøringsvenlige overflader. Overflader og konstruktion af skabene er afhængig af den anvendelse, der ønskes for stinkskabet. I standardudgave vil overfladerne inde i skabet typisk være af laminat. Eksempler på valg af acceptable, gode og fortrinlige løsninger på bordpladematerialer findes i nedenstående tabel (Norm for stinkskabe, DS 457, 1986). Bordplademateriale Syre-, Organiske Varme- Mis- Ab- Ind- Slag- Overbase- opl. på- farv- sorption tryk- på- fladepåvirk. midler virkning ning ning virkning jævnhed Syrefaste klinker XXX XXX XXX XXX XXX XXX XX X Polyvinylchlorid (PVC) XX X X XX XX XX XX XXX Polypropylen (PP) XX X X XX XX XX XX XXX Epoxy resin, massiv XXX XXX XXX XXX XXX XXX XX XXX Skifer XX XX XX XX XX XXX X XXX Rustfrit stål 18/8 X XXX XXX XXX XXX XX XXX XXX Syrefast rustfrit stål 18/12 XX XXX XXX XXX XXX XX XXX XXX Keramisk stentøj XXX XXX XXX XXX XXX XXX X XX Fortrinlig = XXX. God = XX. Acceptabel = X. 5

6 En grundig behovsanalyse er altid vigtig, inden stinkskabet indrettes og materialevalg besluttes. Stinkskabe kan udformes til særligt udstyr, fx walk-in stinkskabe til udstyr på rullebord og stinkskabe med lodretstående hejserude for apparatopstillinger. Indretning og materialer kan også tage højde for anvendelsen af særlige stoffer, fx brandfarlige stoffer, radioaktive isotoper, perchlorsyre eller stærkt oxiderende stoffer. Stinkskabe kan ligeledes indrettes med separat udsugningskanal og afkast som filtreres gennem luftfiltre mm. 1.3 Andre former for ventilation Der findes desuden andre former for ventilation ved laboratoriearbejde: punktudsugning og sugearme. Punktsug anvendes til at fjerne forureninger direkte fra apparater og mindre opstillinger uden for stinkskabe. Alle former for punktsug skal etableres med kontrolanordning der sikrer, at den udsugede luftmængde opretholdes, og overholdes dette ikke skal der gives alarm ved lys og/eller lyd. I laboratorier anvendes typisk sugearme med sugehoved som procesudsugning til at fjerne forurening direkte fra apparater eller anden forureningskilde uden for stinkskabe. Sugearme har meget begrænset sugeeffektivitet og skal derfor placeres meget tæt på forureningskilden. Sugearme flytter ikke meget luft i afstande større end sugearmens diameter. 1.4 Stinkskabstyper I dette afsnit gennemgås summarisk nogle af de mest typiske typer af stinkskabe, hvortil der stilles særlige krav om bl.a. indretning og materialevalg. 6

7 Eksempel på et isotopskab. Skabe til perchlorsyre Stinkskabe, hvor der anvendes perchlorsyre, vil have indvendige overflader af polypropylen (PP). PP hindrer dannelse og ophobning af eksplosive perchlorater i stinkskabet eller i ventilationskanalerne. Stinkskabene kan være indrettet, så dampene fanges af rislende vand. Isotopstinkskabe Isotopstinkskabe vil have indvendige overflader af helsvejst syrefast rustfrit stål (316). Arbejde med radioaktive isotoper må kun foregå i laboratorier godkendt af Statens Institut for Strålehygiejne. Kravene til ventilation og stinkskabe følger af laboratorieklassifikationen, jf bilag 9 i Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Skabe til brandfarlige materialer Arbejdes der med åben ild eller på anden måde kraftig opvarmning af stinkskabet, skal overflader i skabet være udført i ikke-brandbare materialer. Anvendes stinkskabet til arbejde med brandfarlige væsker eller ether skal stinkskabsventilationen indrettes, så den følger ATEX reglerne. Det betyder, at al elektrisk materiel i stinkskabet som fx lysarmatur skal være eksplosionssikret og automatisk udkoble, hvis udsugningen bliver utilstrækkelig. Hvis de brandfarlige væsker desuden har et flammepunkt under 30 C, skal der udlægges en sikkerhedszone omkring skabet. Eksempel på et kemikalieskab (udtræksskab). Se IBAR s vejledning om ATEX i laboratorier og procesindustrien hvis der anvendes brændbare væsker og gasser i større mængder eller der dannes støv i større mængder. Kemikalieskabe I forbindelse med opstilling af stinkskabe, hvor der anvendes kemikalier i flasker og lignende, etableres kemikalieskabe til opbevaring af flasker m.m. Kemikalieskabene kan enten etableres som udtræksskab på siden af stinkskabet, hvilket er ergonomisk mest korrekt, eller som underskab på stinkskabet. Sidstnævnte vil optage benplads under stinkskabet. Kemikalieskabene forsynes med konstant udsugning 24 timer i døgnet og er uafhængige af stinkskabets brug. 7

8 HPLC skabe Sugeskabe eller HPLC skabe (High Pressure Liquid Chromatography) er specielt indrettede sugeskabe tilpasset til større udstyr med begrænsede udslip af forurening. HPLC skabene etableres med konstant udsugning. Vejeskabe Udsugning kan også etableres på vejeskabe, som er tilegnede kabinetter til afvejning af materialer på en vægt, således at spredning af støv ved afvejning undgås. Bemærk, at fintfølende vægte kan forstyrres af luftbevægelsen i skabet. Eksempel på aftræksskab. Aftræksskabe Aftræksskabet er i princippet udformet som et stinkskab, dog med den begrænsning, at der ikke må håndteres sundhedsfarlige og brandfarlige forureningskilder. Aftræksskabet har typisk reducerede luftmængder set i forhold til et stinkskab med samme dimensioner. Skabe til biologiske agenser Arbejdet med sundhedsskadelige biologiske agenser indebærer særlige foranstaltninger efter deres farlighed. Biologiske agenser inddeles i kategorier, som hver har en særlig ventilationsteknisk indretning. Skabene eller ventilationskabinetterne inddeles i klasse I, II og III. Klasse I og klasse II skabe har begge HEPA filtre på udsugningen fra skabene. Klasse III skabe er et lukket system med HEPA filter på både indsugning og udblæsning. Skabe til kræftfremkaldende stoffer Arbejdet med kræftfremkaldende stoffer ( 17-stoffer) kræver, at stinkskabe fjerner stofferne fuldstændigt. Arbejdstilsynet tillader at visse kræftfremkaldende stoffer anvendes i aktive stinkskabe efter påvisning af stinkskabets effektivitet med sporgasmetoden (se afsnit 5 om kontrol af stinkskabe). Der skal anvendes 8

9 en noget højere sikkerhedsfaktor end den normale på 10. Sikkerhedsfaktor benyttes ved udregning af det maksimale tilladelige udslip fra en sporgasprøve. Faktoren afspejler forhold såsom acceptabel afstand imellem sporgasudslippet og stoffets grænseværdi, måleusikkerhed, stoffets skadevirkning samt målingens egnethed ved langvarige og forskelligartede arbejdsforløb. Alternativt skal der anvendes de såkaldte handskebokse (som klasse III skabe) med total adskillelse mellem bruger og stof/materiale. 1.5 Installationer i stinkskabe Afløbsinstallationer i stinkskabe udføres typisk i to adskilte systemer: A. Anvendes til almindeligt spildevand uden kemikalier og solventer der skal opsamles separat. Er typisk etableret ved vask eller drypkop i bordpladen og afløbet føres til bygningens kloaksystem. og/eller B. Solventafløb til solventer og kun dette. Typisk etableret ved drypkop i bordpladen eller på væg i stinkskabet. Solventer føres i separate afløbsledninger i særlig bestandige afløbsrør afhængig af anvendelsen (fx rustfri stål- eller glasrør, hvis meget aggressivt). Afløbsrør føres til separat opsamlingstank i bygningen eller til lukket beholder umiddelbart under stinkskabets bordplade. Central opsamling anbefales, så transport af beholdere med farlige solventer gennem laboratorium/bygning undgås. Solventerne transporteres til destruktion iht. kravene fra myndighederne. Installationer for vand (vandværksvand og demivand, Purified Water etc.) etableres med udløb inde i stinkskabet og betjeningsgreb i fronten af stinkskabet, således at de kan betjenes udefra. Aftapning af vand over vask i bordplade. Afbrydere for lys og stikkontakter etableres ligeledes i fronten af stinkskabet, således at de kan betjenes udefra. Ved placering af betjeningsgreb og kontakter i fronten af stinkskabet tilgodeses hensynet til ergonomisk mest hensigtsmæssige skabe og hensyn til rengøringsvenlighed. Betjening af greb og kontakter under arbejdet i et stinkskab bør altid foregå med rolige bevægelser for at forhindre turbulens. 1.6 Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation er luftudskiftning, som etableres ved hjælp af mekaniske hjælpemidler såsom ventilatorer og ventilationsanlæg. Den mekaniske ventilation skal etableres, således at der er balance imellem udsuget og indblæst luftmængde. I laboratorier hvor der arbejdes med sundhedsskadelige stoffer udsuges normalt lidt mere luft end der blæses ind, hvorved der opstår et mindre undertryk i rum- 9

10 met. Det betyder, at luft (erstatningsluft) suges til rummet enten fra andre afdelinger og rum eller fra utætheder i bygningen. Dette valg tages for at sikre, at forureninger suges ud af skabet og ikke spredes til laboratoriet og omkringliggende rum. Mekanisk ventilation opdeles i to begrebstyper, procesventilation og rumventilation, som supplerer hinanden ved opbygning af ventilation af laboratorier med stinkskabe, punktudsugning etc. Procesventilation Der er krav til procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, samt hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Procesventilation består af udsugning, der fra udviklingsstedet i et givent rum/område fjerner den tilførte forurening, samt en indblæsning der tilfører samme rum/område frisk erstatningsluft i passende temperatur og uden trækgener, indtil ønsket tryk i rummet er sikret. Procesventilationen skal så vidt det er muligt etableres med procesudsugningen i direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces, altså ved punktudsugning. Rumventilation Rumventilation supplerer procesventilationen ved at ventilere det øvrige rum/område, således at der sikres en oprensning af det øvrige volumen i det pågældende rum/område. Rumventilationen består af udsugning fra det betjente rum/område samt en indblæsning, der tilfører samme rum/ område frisk erstatningsluft i passende temperatur og uden trækgener, indtil ønsket tryk i rummet er sikret. Luftstrømninger i laboratoriet har afgørende betydning for stinkskabets effektivitet som lufthastigheden i skabets åbne tværsnit samt for punktudsugning. Det er derfor af overordentlig stor betydning, at laboratoriet og dets mekaniske ventilationsanlæg virker optimalt og efter hensigten. Udsugning Indblæsning Udsugning fra rummet medfører ikke turbulens i rummet og påvirker derfor ikke funktionen af stinkskabe og punktudsugninger etc. Udsugning fra rummet placeres typisk i loftet ved indbyggede ventilationsarmaturer. Indblæsning af erstatningsluft skal planlægges i forhold til den valgte indretning af laboratoriet, således at det sikres, at der ikke på grund af indblæsningsmønsteret fra ventilationsarmaturerne opstår turbulens omkring stinkskabe og punktudsugninger, som forringer/forhindrer optimal funktion og dermed beskyttelse af brugeren. Se afsnit 2 om dannelse af turbulens. Indblæsning af erstatningsluften skal etableres trækfrit for stinkskabet, og dette sker bedst ved indblæsning som fortrængningsventilation i loft eller ved gulv. Indblæsning ved gulv stiller imidlertid større krav til indretning, ophold og møblering omkring armaturerne, således at luftmønstrene ikke generes. Denne løsning vil derfor i nogle tilfælde af pladsmæssige grunde ikke kunne anvendes i eksisterende laboratorier. 10

11 Fortrængningsventilation i loft kan etableres på flere måder: Ventilationsarmaturer i loftet, som ligger i plan med loftet. Ventilationsarmaturer i loftet, som hænger ned under loftet, typisk mm, og dermed stiller krav til en minimumshøjde under. Fordelen ved denne løsning er, at disse armaturer kan indblæse store luftmængder uden trækgener, mens de kan skabe skygger for eventuelle lysarmaturer, da de hænger under loft. Indblæsningsposer under loft som hænger ned under loftet, typisk mm, og dermed stiller krav til en minimumshøjde under. Fordelen er at disse poser kan indblæse store luftmængder uden trækgener, mens de kan skabe skygger for eventuelle lysarmaturer, idet de hænger under loft. Anvendes poser anbefales det at have et ekstra sæt indblæsningsposer, da poserne skal rengøres/vaskes jævnligt af hensyn til renhed og funktion. Indblæsningskanaler under loft, som er en perforeret kanal, som hænger ned under loftet, typisk mm og dermed stiller krav til en minimumshøjde under. Fordelen ved denne løsning er, at disse kanaler kan indblæse store luftmængder uden trækgener, mens de kan skabe skygger for eventuelle lysarmaturer, da de hænger under loft. Poseindblæsning af plasttypen med hullerne pegende opad. Poseindblæsning af plasttypen med hullerne pegende i alle retninger. 11

12 Poseindblæsning findes i flere typer og udformninger, nogle typer af tekstiler andre af plastmaterialer. Generelt skal placering af ventilationsarmaturer, indblæsningsposer/kanaler i lofter koordineres omhyggeligt med lysarmaturer og placering af stinkskabe etc. Placering af friskluftindtag skal ske på steder, hvor der er mindst mulig risiko for at indfange forurenet udeluft, fx fra parkeringsarealer eller fra veje. 2 Turbulens Turbulens er det modsatte af laminar luftbevægelse. Ved sidstnævnte bevægelse bevæger luftstrømme sig parallelt. Ved laminar luftstrømning opnås en stempelvirkning, der sikrer at alle forureninger fortrænges (fjernes). Ved turbulent luftstrømning bevæger luftstrømme sig populært beskrevet i forskellige retninger, hvor slutvirkningen bliver at alle forureninger ikke nødvendigvis fjernes effektivt. I dette afsnit beskrives, hvorledes turbulens opstår samt hvorledes turbulens kan undgås. Der er også figurer som illustrerer turbulente luftstrømninger. Turbulens dannes af såvel tekniske som menneskelige faktorer. 2.1 Den menneskelige faktor Personers bevægelser i og omkring stinkskabet samt personers blotte tilstedeværelse hører til de menneskelige årsager til turbulens. Yderpunkterne repræsenteres af personer, som har hurtige og store armbevægelser og som derfor bidrager betydeligt, mens andre personer arbejder med langsommere og små bevægelser, hvilket bidrager betydeligt mindre til dannelse af turbulens. Nedenstående figur viser betydningen af personers bevægelser og tilstedeværelse. Ikke alene personer, som bevæger sig, men også den blotte tilstedeværelse af personer kan medvirke til opadgående luftbevægelser. Det skyldes, at personers krop og tøj normalt har en temperatur som er højere end den omgivende luft. Temperaturen på hændernes overfladehud kan være op til 30 C. Selv en lille temperaturforskel er nok til, at der skabes opadgående luftbevægelser. Luftarter er nemlig lettere ved højere temperaturer. Opdriften medfører en risiko for, Illustration af den menneskelige faktors betydning for turbulens. 12

13 at sundhedsskadelige gasser og dampe kan transporteres fra fx bordkant og gulv op til personers åndedrætszone. 2.2 Turbulens i stinkskabe Stinkskabes udformning og indretning samt emnernes form og placering i stinkskabene har stor betydning for luftens bevægelser. Det er ønskeligt at luften bevæger sig laminart hen imod stinkskabets bagvæg eller top uden dannelse af turbulens, hvor luften bevæger sig bagud og ud af stinkskabet. Ved stinkskabets sider og forkant kan der dannes turbulens, således at luften bevæger sig i modsat retning af den ønskede. Det gælder især hvis kanterne er skarpe. I det følgende vises forskellige eksempler på, hvorledes turbulens kan opstå ved og i stinkskabe. Først vises et eksempel på turbulens dannet ved stinkskabets skarpe kanter. Turbulens dannet ved stinkskabets skarpe kanter forkant og lugekant. Turbulens dannet ved stinkskabets sider. 13

14 Emners form og deres placering i stinkskabet har ligeledes stor betydning for dannelse af turbulens. Nedenfor vises to eksempler på turbulens dannet ved uhensigtsmæssig placering af emne ved stinkskabets forkant samt en stor opstilling vinkelret på luftens bevægelsesretning. Opstillinger for tæt på stinkskabets forkant resulterer i turbulenser. Større opstillinger med emnet vinkelret på luftbevægelsen er meget uheldig. 2.3 Forebyggelse af turbulens Ukontrollerede luftstrømme i arbejdslokalet kan som tidligere illustreret danne turbulens og dermed forstyrre stinkskabes planlagte effektivitet. Nedenfor sammenfattes de forhold, brugeren især skal være opmærksom på. Turbulens kan undgås på flere måder: Alle bevægelser bør være rolige og ikke ske i hurtige ryk især ved arbejde i og i nærheden af stinkskabene Betjeningsgreb placeres på fronten af stinkskabet Korrekt placering af indblæsning af erstatningsluft Større temperaturforskelle (som fx ved varme processer) skal undgås og varmen skal bortledes Unødige bevægelser fra fx døre eller skabslåger skal undgås Træk fra vinduer og døre skal forhindres Afrundede hjørner (airfoils på hejserude og forkant) har stor betydning for turbulens ved skabets side turbulens forsvinder stort set. Alle kanter og fronter på stinkskabet skal være med afrundede hjørner. Hejselugen skal forsynes med afrundet skinne (airfoil) på dennes underkant. Bordfront skal forsynes med en bordairfoil i hele skabets bredde. 14

15 Hejseluge, airfoil: Afrundet design der forhindrer turbulens. Bordairfoil: Afrundet skinne hævet over afrundet bordkant. Forhindrer turbulens og trækker luften ind over bordpladen. Hejseluge, airfoil Detaljeret visning af foils på bordkant og hejseluge. Bordairfoil 15

16 Detaljeret visning af airfoil på hejseluge kanten. Det er af stor betydning for stinkskabets funktion, at emner og opstillinger foretages så langt tilbage i skabet som overhovedet muligt. Herved opnås, at turbulens omkring disse ikke foranlediger spredning af forurening til omgivelserne. Bemærk, at rækkeafstandene ikke må blive for store og afstandsarbejde for langvarigt. Opstillinger bagest i stinkskabet reducerer risikoen for udslip betydeligt. Større opstilling med den lange side parallelt med luftbevægelsen er mest hensigtsmæssig. 16

17 2.4 Variable Air Volume begrænser turbulens En anden væsentlig forudsætning for at begrænse turbulens er at sikre, at den korrekte luftmængde er til stede ved at anvende trinvist regulerede stinkskabe. Herved holdes lufthastigheden i arbejdsåbningen konstant uanset lugehøjden, og stinkskabet arbejder derfor med variabel luftmængde (på engelsk Variable Air Volume forkortet VAV). VAV benyttes bl.a. til at betjene flere lokaler (eller zoner) med individuelle luftmængder, hvor hver zone styres/reguleres individuelt. Det betyder at et rum kan tilføres minimal luftmængde, mens et andet rum fx kan tilføres maksimal luftmængde. Ventilationsanlæggets ydelse er fuldt variabel trinløst fra minimum til maksimum og sikrer således, at der altid er den beregnede luftmængde til rådighed i forhold til rummets belastning, fx ved stinkskabe. 3 Brug af stinkskabe En række foranstaltninger skal følges for at maksimere sikkerheden for brugeren af stinkskabet og for at kunne spare på energien. Foranstaltningerne gennemgås i dette afsnit. 3.1 Andre sikkerhedsforanstaltninger Risikoen for udslip reduceres gennem korrekt anvendelse af stinkskabet. Hvis stinkskabet er projekteret korrekt og vedligeholdes og kontrolleres efter forskrifterne, er korrekt anvendelse en af de væsentligste parametre til at reducere risikoen for udslip. Nedenfor beskrives en korrekt anvendelse af stinkskabe. Flere af rådene er illustreret i afsnit 2 under beskrivelsen af turbulens og hvorledes turbulens forebygges. Korrekt anvendelse af et stinkskab indebærer at: Sugets og kontrolanordningens funktion kontrolleres inden arbejdet påbegyndes Lugeåbningen reduceres til det mindst mulige under hensyntagen til arbejdets karakter. Lugekanten placeres under øjenhøjde Hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af lugen undgås Åbentstående kittel undgås Opstillinger placeres ved bagvæggen og længst væk fra sidevægge Apparater og større opstillinger placeres på stativ, der friholder disse fra bordpladen, således at luftflowet kan passere uhindret rundt om opstillingen Massive opstillinger i skabet, som kan påvirke og/eller begrænse luftbevægelserne i stinkskabet, undgås Større opstillinger, som har en smallere side, placeres med den lange side parallelt med luftbevægelsen Stinkskabet holdes ryddeligt og rent Ventilationsanlægsdele renholdes efter behov og tjekkes årligt Når det er muligt og når der ikke arbejdes ved stinkskabet, lukkes lugen helt ned 3.2 Energiforbrug Stinkskabe bruger store mængder energi. Den største energimængde benyttes til opvarmning af erstatningsluften og i mindre grad til udsugningen. Det samlede energiforbrug til opvarmning af erstatningsluften er skønnet til 100 millioner kwh per år. Skønnet er baseret på en antagelse om, at et gennemsnitsstinkskab kun bruger kwh per år og at der findes ca stinkskabe. 17

18 Energiforbruget varierer meget mellem forskellige typer af stinkskabe, driftstiden, lugearealet og udsuget luftmængde. I figuren nedenfor over almindeligt forekommende energiforbrug for stinkskabe illustreres nogle typiske og meget forskellige eksempler på årlige energiforbrug i kwh. Data er fra en ældre reference, men energiforbrugene antages stadig at være i den samme størrelsesorden (Hansen, Erik Hvirgel: Stinkskabe med lavt energiforbrug, Teknologisk Institut, 1988). På et større laboratorium, hvor luftmængden er stor og skabet er i drift i 24 timer per døgn, vil det årlige energiforbrug være meget stort. Andre typiske stinkskabe som arbejder 8 timer per døgn har et noget lavere energiforbrug. Punktudsug forbruger mindst energi. Stinkskabe med lav lugeåbning (fx 20 cm, 1,6 m i bredde og 8 timers drift) forbruger kun en brøkdel af den energi stinkskabe i døgndrift eller med åben luge anvender. kwh pr. år timers drift Typisk skab Energivenligt De tilsvarende beregnede emissioner af CO2 er for et fuldtids stinkskab 21,0 tons CO2 per år, 4,8 tons CO2 per år for et typisk stinkskab og 1,1 tons CO2 per år for stinkskabet med lav lugehøjde. Reference: DONG Energy. Der findes således en række energibesparende tiltag, som kan nedsætte energiforbruget betydeligt. Nogle tiltag relateres til stinkskabet andre til ventilationsanlægget. Etableres fx personfølere (bevægelsesfølere), således at lufthastig- 18

19 heden automatisk nedsættes uden brugere ved stinkskabet, opnås en stor energibesparelse og dermed reduktion af emissionen af CO2. Besparelsen afhænger af arbejdstiden foran skabet. Nogle stinkskabsrelaterede energibesparelser Bevægelsesfølere som sænker lufthastigheden til 0,3 m/s, når der ikke er personer foran stinkskabet og når der ikke arbejdes med luftforurenende processer (ved arbejde med luftforurenende processer skal lugen altid være nede) Brugeradfærd, som fx at brugeren husker at lukke lugen, når man ikke arbejder i stinkskabet Automatisk sænkning af lugehøjden på stinkskabe med variabelt luftvolumen Planlægning af arbejdet i stinkskabet, så man undgår at bruge for megen tid på at gå til eller fra stinkskabet Nogle ventilationsanlægsrelaterede energibesparelser Varmegenvinding Ur-styring af ventilationsanlæggets driftstid, fx slukkes anlægget om natten hvis muligt i forhold til laboratoriets/stinkskabets brug. En personføler placeret på stinkskabets top. Recirkulation er ikke tilladt Luften som udsuges fra stinkskabe må ikke føres tilbage arbejdsrummet eller andre arbejdslokaler. Det betyder, at der er forbud mod recirkulation. Kravet fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Forbud mod intern recirkulation i stinkskabet gælder ikke for helt lukkede systemer, hvor den forurenede procesluft eventuelt efter filtrering føres tilbage til processen, uden at de ansatte udsættes for luften. Varmevekslere Til sikring imod at udsuget luft ikke tilbageføres til arbejdslokalet anvendes typisk væskekoblede varmevekslere til varmegenvindingsformål. Varmeoverførslen sker ved at den udsugede luft overfører energien til en væske (som regel en glykol), som cirkulerer til batteriet i indblæsningskanalen, hvor væsken efterfølgende afgiver sin energi til den indsugede luft (erstatningsluften). Væskekoblede varmevekslere har flere fordele, hvor sikkerheden mod lækage mellem afkastkanalen og indblæsningskanalen er den væsentligste. 19

20 Pædagogisk hjælpemiddel til energibesparelser DONG Energy har udviklet pædagogisk værktøj til montering på stinkskabe som direkte angiver en størrelsesorden for energiforbruget ved den anvendte lugeåbning. Nogle såkaldte målebånd for energiforbruget samt den tilhørende CO2- udledning kan monteres på stinkskabet. Dette nyttige pædagogiske hjælpemiddel må dog aldrig kompromittere sikkerheden ved stinkskabe og skal monteres i den modsatte side af den lovpligtige kontrolanordning. 3.3 Varmebelastede stinkskabe Normale stinkskabe med luge som åbnes opad er normalt ikke et problem selv ved brug af flere bunsenbrændere. Laboratorier med særlig varmeudviklende processer kan med fordel indrette stinkskabe, således at topsuget bliver større end bundsuget i de perioder, hvor der udvikles meget varme. Suget bør kunne justeres tilbage til normal drift, når behovet ikke længere er tilstede. Kontrol af stinkskabets tæthed i toppen ved høje temperaturer kan visualiseres med røg. 3.4 Renholdelse af ventilationsanlæg Ventilationskanaler og især ventilatorer skal renholdes, hvis de skal vedblive at holde den samme kapacitet. Flere undersøgelser har vist, at manglende renhol-delse af ventilationskanaler og ventilatorer kan afhængig af hvilke materialer som håndteres medføre reduktioner i volumenstrømmen på op til 15-25%. Valget af ventilatortype har stor betydning for besmudsningsgrad og renholdelsesbehov. En forudsætning for renholdelse er naturligvis, at ventilationskanaler har de krævede inspektionslemme samt at kanaler og anlægsdele kan renholdes. Poseindblæsning af plasttypen tilsmudses vanskeligere end tekstilposer og de udvendige overflader kan ligeledes renholdes på stedet. Udgifterne til renholdelse bliver hermed væsentligt lavere for poser af plasttypen. Tekstilposer vil normalt skulle nedtages i forbindelse med vask, hvorfor 2 sæt af hver enkelt pose er nødvendig for at undgå driftsstop af ventilationen, når poserne skal vaskes. Ventilationsanlægsdele rengøres efter behov og tjekkes/rengøres som minimum i forbindelse med en årlig hovedrengøring. 4 Konstruktion af stinkskabe Ved konstruktion og installation af stinkskabe er der en række vigtige forhold, som skal tages i betragtning: Automatikken til styring af trykforhold og luftbevægelser i og omkring stinkskabe Installationer til tilførsel af gasser Indretning af ergonomisk korrekte arbejdspladser Indretning af belysning og støjdæmpning I dette afsnit gennemgås summarisk nogle af de væsentligste forhold ved konstruktion af stinkskabe. I afsnit 8 sammenfattes de væsentligste anbefalinger til, hvad der karakteriserer det gode stinkskab. 20

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc.

il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. DUA-møde 10. juni 2010 Procesventilation il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. 1 Hvilke krav stiller myndigheder

Læs mere

Stinkskabets opbygning. August 2016

Stinkskabets opbygning. August 2016 Stinkskabets opbygning August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Geometri og opbygning... 2 2.1 Retningslinjer for dimensioner i stinkskabe... 2 2.2 Geometri... 2 2.3 Bordforkanter og airfoil...

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 At-VEJLEDNING A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Flexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse

Flexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse Flexoduct Sugeskærme til person & produkt beskyttelse JRV A/S er et moderne ventilationsfi rma, som tilbyder en bred vifte af ventilationsløsninger på basis af en stor og resultatorienteret erfaring og

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken 4 7100 Vejle Att.: Hans Theil Hansen 6. kontor Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 72208585 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Tilstrækkeligt

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016 Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER April 2014 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen regelmæssigt og i en

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Vejledning vedrørende arbejdsmiljø for Lexmark Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning for Lexmark C772n på baggrund af Instituttets standardiserede emissionsprøvning på printeren. Model Lexmark

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ November 2013 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning Dagsorden Velkommen Hvem er vi? Hvorfor kan vi sige noget om dette emne? Arbejdsmiljøkrav fysiske og ergonomiske Hvor finder vi dem? Hovedoverskrifter

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

HAR DU PROBLEMER MED?

HAR DU PROBLEMER MED? (Som startskud på denne APV runde vil det være en fordel, hvis rektor i et brev forklarede betydningen af projektet ligeledes bør der reklameres i eks CAMPUS) Dette er et elektronisk værktøj til vurdering

Læs mere

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 1 af 22. Dette APV-spørgeskema udfyldes for alle dine arbejdsfunktioner - både kontor/edb-lokaler, undervisningslokaler, laboratorier/værksteder

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling

Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bekendtgørelser Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner

Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Februar 2013 Udført for: De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten Jørn Bødker Energi og Klima Energieffektivisering og Ventilation 11.

Læs mere

Skoler og institutioner. Inventarbeskrivelse

Skoler og institutioner. Inventarbeskrivelse Skoler og institutioner Inventarbeskrivelse ST Skoleinventar A/S. Januar 201 201 ST Skoleinventar A/S INDHOLD 1.0 SKABE 1.1 Korpus 1.2 Hylder 1.3 Sokler 1. Tilsætning til skab 1.5 Lys E 2.0 LÅGER 2.1 Laminatlåger

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP LaserJet 5MP Udarbejdet af DTI Miljøteknik for Hewlett Packard på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

4.0 Bygningsdelsbeskrivelse Installationer

4.0 Bygningsdelsbeskrivelse Installationer 4.0 Bygningsdelsbeskrivelse Installationer 4.0.1 Generelt Installationsunit Gas-El-ventilation skal styres af et trykafprøvningssystem (installationsunit) med elektrisk frakobling, gasdetektering, frakobling

Læs mere

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne

Læs mere

Vinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien

Vinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Vinkelsliber Vejledning om vinkelslibere Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE R E V I S I O N S G R A V E 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Inventar i laboratorier. Tidligere del af Laboratorieerfaringer af 8. oktober 2012

Inventar i laboratorier. Tidligere del af Laboratorieerfaringer af 8. oktober 2012 Inventar i laboratorier Tidligere del af Laboratorieerfaringer af 8. oktober 2012 I forbindelse med BYGST laboratoriebyggerier, skal disse grundlæggende udføres i en standard, der lever op til at kunne

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder

Læs mere

Rammeaftale vedrørende distancearbejde

Rammeaftale vedrørende distancearbejde Rammeaftale vedrørende distancearbejde Rammeaftalen giver mulighed for at indgå frivillige og individuelle aftaler om at arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. For

Læs mere

Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen

Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen 10. november 2009 2 Nyt direktiv vedtaget 17. maj 2006 Træder i kraft 29. december 2009 Kun overgangsordning for boltepistoler

Læs mere

innoguard Svensk Innovativt Design

innoguard Svensk Innovativt Design innoguard Svensk Innovativt Design Value Ultimate Stinkskab Moderne stinkskab for sikker beskyttelse af arbejdspladser innoguard Broschyr.indd 1 2012-09-11 15:50:07 innoguard Hos Ninolab ved vi hvor vigtigt

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål og indhold For at intensivere det forebyggende arbejde med at forbedre indeklimaet i autobranchens virksomheder, har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

LeanVent Produktoversigt

LeanVent Produktoversigt LeanVent Produktoversigt 05/2015 Hvorfor vælge et spjæld fra LeanVent? Ved første øjekast ligner et LeanVent spjæld et helt almindeligt spjæld, men ved nærmere øjesyn, ser man hurtigt det unikke design

Læs mere

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor www.am-gruppen.dk Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver Indholdsfortegnelse Kroppens signaler... 3 Variation.......... 4 Stolen............. 5 Arbejdsbordet......

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Metalaffedtning. Vejledning om metalaffedtning. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Metalaffedtning. Vejledning om metalaffedtning. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 02/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere