med på vognen huskemad heksemad teorivitaminer spis motion ufede råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "med på vognen huskemad heksemad teorivitaminer spis motion ufede råd"

Transkript

1 med på vognen huskemad heksemad teorivitaminer spis motion ufede råd nr juni Kost & Ernæringsforbundet

2 leder FTF s struktur skal styrke samarbejdet Vi har brug for et lokalt FTF, som lytter og gør organisationernes synspunkter synlige for omverdenen Vores nye struktur kom på plads på generalforsamlingen i Nu er turen kommet til FTF. Grundpillerne i vores nye struktur er engagement og et tættere samspil mellem forbund og medlemmer. Vi skal yde hver vores bidrag, så vi får flere og bedre arbejdspladser og bedre vilkår til vores fag. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, vi kan klare det helt alene. Vi har brug for alliancepartnere, og en del af dem finder vi i FTF. Derfor har det stor betydning, hvordan FTF s struktur bliver. Vi har brug for en struktur, der kan medvirke til at styrke samarbejdet lokalt. Hvis vi, der er aktive i organisationerne, er gode til at samarbejde, så vil det være et godt supplement til det samarbejde, som medlemmerne har på arbejdspladserne. Vi har brug for et lokalt FTF, der lytter til medlemsorganisationerne, og gør vores fælles synspunkter synlige for omverdenen, politikerne og borgerne. Vi har brug for en struktur, som er gearet til at spille sammen med LO og LO s medlemsorganisationer. Mange af vores gode kolleger i køkkenerne og i servicefunktionerne er medlemmer af LO. Derfor lægger vi vægt på, at der i fremtiden bliver et tæt samarbejde mellem blandt andet LO og FTF. Faglige organisationer skal ikke slås eller træde hinanden over tæerne. Den tid vi spilder på det, bruger arbejdsgivere og politikere bare til at træffe beslutninger, der har betydning for vores fremtid. Her kan FTF lokalt komme til at spille en vigtig rolle, ligesom på landsplan, hvor vi har stor gavn af FTF s arbejde på områder, hvor der er fælles interesser og mål. Forarbejdet til strukturreformen er et godt eksempel. FTF har lagt meget arbejde i at fremføre sine synspunkter overfor ministerier, regering og Folketing. Hvis vi havde skullet gøre det selv, ville vi ikke have haft en chance for indflydelse. Sagt lige ud: Ingen ville have spurgt os, hvad vi mente. FTF er sværere at komme udenom. Og sådan skal det også være lokalt: FTF s nye struktur skal rumme ildsjæle, som kan se styrken i at arbejde tværfagligt med respekt for den faglighed, vi hver især har. Vi kan bruge FTF til at styrke vores indflydelse. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen forsidefoto: henrik frydkjær De ældre på plejehjemmet Hotherhaven kan nyde særlig mad til højtiderne og madplanen giver dem også en chance for at følge med i sæsonen. For her er det køkkenet, der holder traditionerne i hævd. Det kan du læse om på side 15. Hotherhaven er nummer fem af de seks, som Køkkenliv har bedt fortælle om maden. Fiskeolie smører hjernen Børn med svære indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær kan få det bedre ved at spise fiskeolie. Det viser et britisk studie ved blandt andet Oxford Universitet. Nogle børn får ikke nok fiskeolie med kosten. Andre forbruger det, de indtager for hurtigt, siger Alexandra J. Richardson fra Oxford, der mener, at kostvanernes betydning for hjernens funktion og indlæringsevnen er et overset område. Fiskeolien er givet til 117 børn, hvor nogen havde motoriske problemer og andre problemer med at læse og skrive. Efter tre måneder var der tydelig bedring med hensyn til læse- og skrivefærdigheder, og børnene var bedre til at koncentrere sig. Fiskeolien hjalp ikke på de motoriske problemer. Der er brug for flere undersøgelser, blandt andet foreslår forskerne at undersøge, om fiskeolierne virker på autisme. 1 Livlinen. Madens duft og smag vækker erindringer. Det er livlinen til fortiden, og for mange gamle er maden også det sidste, der er tilbage ved fremtiden at glædes eller skuffes over. Så hvis man vil de gamle det godt, skal man tage kærligt hånd om maden, siger klinisk diætist Jonna Sylow i Samvirke. køkkenliv

4 side Tjek jeres mad-apv Sund mad og gode kantiner skal være en del af arbejdspladsernes arbejdspladsvurdering (apv). Forslaget kommer fra Poul Erik Skov Christensen, der er formand for 3F. Og han siger til Berlingske Tidende, at jo bedre, man spiser på sit arbejde, jo mere overskud får man til alle de forskellige opgaver, man har. Hvis vi skal problemerne med fedme til livs, så skal kendskabet til gode og sunde kostvaner flyttes med fra arbejdspladsen til hjemmet, siger han. Poul Erik Skov Christensen siger, at han ikke er bange for at udvande apv erne, der også handler om meget andet. Arbejdsmiljøet og sygefravær for eksempel. Mange af vores medlemmer er udsat for det hårdeste og mest nedslidende arbejde. Hvis man ikke er opmærksom på sund mad, så bliver bivirkningerne af nedslidning forstærket. Det handler om at komme helskindet gennem arbejdslivet, siger Poul Erik Skov Christensen. 1 tegning: lise arildskov GMO majs skader rotter En forskningsrapport fra fødevarekoncernen Monsanto der fremstiller gmo-mad viser, at rotter der havde spist store mængder af gensplejsede majs udviklede abormaliteter i deres indre organer og samtidig kunne man kunne se ændringer i deres blod, refererer Politiken fra Ritzau. Resultatet afsløres netop som eu skal stemme om salg af gmo majs i medlemslandene. Resultaterne af undersøgelsen skaber frygt for, at gmo mad også kan skade menneskers helbred og forskere og miljøaktivister kræver, at der gennemføres flere undersøgelser inden salget godkendes i eu.1 4 køkkenliv

5 n hen Sund i de nye kommuner Sundhedsvæsenet står overfor forandringer, og med kommunalreformen vil der komme nye sundhedsopgaver til kommunerne. Det skriver Dansk Sygeplejeråd i en ny pjece om Fremtidens sygepleje i kommunerne. Pjecen rummer 30 gode eksempler på, hvordan nogle kommuner gennem særlige sundhedsprojekter er på forkant med udviklingen. Eksemplerne videregives til inspiration for andre kommuner, skriver sygeplejerskernes formand Connie Kruckow i forordet. I flere af eksemplerne samarbejdes der med kostfaglige f.eks. omkring kostvejledning i en åben sundhedsklinik i Gladsaxe og Bagsværd har sat fokus på underernærede ældre i ældreplejen. 1 Pjecen kan hentes på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. Hvad ved vi om reformen. Egentlig ikke så forfærdeligt meget. Det viser resultatet af en undersøgelse som analyseinstituttet Vilstrup har foretaget for amternes blad Mandat. Undersøgelsen er foretaget blandt 512 tilfældigt adspurgte danskere. F.eks. siger en tredjedel, at de ikke ved, hvad kommunalreformen handler om. Kun 18 procent ved, at reformen betyder et farvel til amterne. Og en tredjedel ved ikke om regionerne skal udskrive skat, skriver Socialrådgiveren. Historier om fremtidens kommuner Danske Kommuner og KL s Strukturdirektorat opfordrer alle til at skrive en historie om fremtidens kommune. Vi hører gerne fra dig, hvis du kan tage et fremtidsfoto, der fortæller historien om, hvordan du som politiker, medarbejder eller borger oplever din kommune tirsdag den 31. august Du kan fortælle historien om din oplevelse som nytilflyttet til kommunen, hvad du laver som medarbejder på sundhedsområdet eller hvordan et kommunalbestyrelsesmøde afvikles i 2010, giver Danske Kommuner som eksempler. Historien skal være kort og den skal sendes til Danske Kommuner, 1 Se mere om konkurrencen i Danske Kommuner 17/05. 5

6 Smelt kamelen Det arabiske mejeri Al Ain har indledt et samarbejde med et østrigsk chokoladefirma om at lave en konkurrent til alverdens mælkechokolader. Det specielle ved chokoladen er, at den er lavet af kamelmælk og honning. Foreløbig har de arabiske forbrugere taget godt imod chokoladen. Men det nytter ikke at vores tænder begynder at løbe i vand, for chokoladen kan indtil videre kun købes i de Forenede Arabiske Emirater, skriver Mejeriforeningens magasin & Mælk. 1 siden hen Til madsnak med politikerne Formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, har indledt en runde blandt de politiske partiers sundhedsordførere på Christiansborg. De ved faktisk ikke, at vi findes. Og det vil vi lave om på. Grunden til mine besøg på Christiansborg og samtalerne med politikerne er netop at gøre Kost & Ernæringsforbundet synligt for dem. De arbejder jo med vores fagområde, det kender vi og kan hjælpe dem med råd og vejledning, inden de træffer beslutninger, siger Ghita Parry. tegning: lise arildskov Pengene op af lommen Danskerne bruger i gennemsnit 11,6 procent af indkomsten på mad og nydelsesmidler, f.eks. 389 kr. på fisk kr. på svinekød kr. på pålæg, bacon og pølser kr. på sodavand 12 kr. på grøntsagsjuice Kilden er Fødevareteknisk Institut, skriver Alt for Damerne. 6

7 Det frie valgs lyksaligheder Gad vide, hvilket sygehus, der er sikreste at føde på, hvilken børnehave, der ville tage mine børn med på flest skovture, hvilket forsikringsselskab, der giver den højeste forsikring mod den laveste præmie og hvilket plejehjem, der kunne lave den bedste mad, når jeg bliver gammel? Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde finder ud af det. Og trøster mig i min uvidenhed med den filosofi, at de allervigtigste valg her i livet sjældent bliver taget efter grundige undersøgelser, sammenligninger og overvejelser. De bliver taget med hjertet. I øvrigt er jeg tilsyneladende ikke den eneste, der ikke orker at vælge eller ved, at jeg kan. Det viser en undersøgelse af otte frit valg områder, som Forbrugerstyrelsen har lavet forud for åbning af en frit valg portal. F.eks. ved kun omkring 40 procent af de ældre, at de selv kan vælge, hvem der skal sørge for deres mad. Og blandt de, der ved det, har kun omkring 4 procent skiftet leverandør. Det område, hvor vi er mest bevidste om vores muligheder er valg af teleselskab, her har hver tredje skiftet, mens f.eks. kun to procent har skiftet elselskab. Resultaterne af undersøgelsen viser, at regeringens ideologi om det frie valg er ude af trit med befolkningens behov, vurderer Nils Groes, direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Det afgørende er, at tilbudet er godt og servicen god, siger han til Politiken. Og det er en stærk pointe. Vi kan umuligt overkomme alle de mulige valg. Nogen må tage dem for os. Og vi må have tillid til, at det mest nærliggende valg, vi kan tage, også er det bedste. Men for indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ligger der helt andre tanker bag det frie valg. Det afgørende er ikke, at folk skifter leverandør. Det afgørende er, at de har muligheden. Det gør folk tilfredse, mener han. Men måske også frustrerede. I hvert fald dem, der tror på det frie valg, men opdager, at det er en sag med modifikationer, når de kommer tættere på. For hvem kan vælge det bedste fødested, hvis det ligger 100 kilometer borte. Men nu har Forbrugerstyrelsen som sagt åbnet en portal for frie valg. Så kan vi jo vælge at klikke forbi. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Mad er mere end a foto:henrik frydkjær 8 Tekst: Tina Juul Rasmussen

9 t røre i en gryde Historien fra Ammershøjparken handler om, hvordan lederen af det nybyggede leve-bomiljø alligevel valgte at ansætte kostfagligt personale. Og hvor anderledes udfordrende det er at arbejde som køkkenassistent i beboernes private hjem En af de store udfordringer i det nybyggede Ældrecenter Ammershøjparken i Bramsnæs Kommune i det nordvestlige Sjælland var at klæde personalet på til at praktisere principperne bag leve-bomiljøet. Et af dem var blandt andet at støtte og hjælpe beboerne til at tilberede deres egen mad, der ikke længere skulle komme fra et kommunalt centralkøkken. Men at der ligefrem behøvede at være kostfagligt personale, mente lederen af Ammershøjparken, Hanne Larsen, nu ikke. I hvert fald ikke til at begynde med. Vi havde jo været rundt og kigge i andre kommuner med leve-bomiljøer, hvor de ikke havde ansat kostfagligt personale, så jeg tog det stille og roligt og tænkte, at den opgave kunne det sundhedsfaglige personale sagtens løfte. De havde jo alle sammen prøvet at lave mad hjemme. Hanne Larsen slår en latter op i telefonen. Hun er ikke bleg for at erkende, at hun siden har måtte ændre syn på sagen og i dag er meget glad for, at Ammershøjparken tæller to køkkenassistenter blandt personalet. I dag kan jeg godt se, at der er flere elementer i at lave mad på en institution, end jeg først var klar over. Det handler om mere end at stå og røre rundt i en gryde, siger hun. Der steges og brases... Men det var først, da Hanne Larsen et halvt års tid før ældrecentret skulle indvies blev involveret i et projekt om leve-bomiljøer, hvor blandt andre Slagteriskolen i Roskilde medvirkede, at hun for alvor blev vendt rundt. Her sad repræsentanter fra forskellige fagforbund og uddannelsesinstitutioner, og da jeg hørte deres syn på sagen, gik det op for mig, hvor vigtigt det er, at vi får de fagligheder, vi hver især har, i sving. Hvis vi skaber bredde i feltet og samarbejder, kan vi i fællesskab løse de opgaver, der også ligger i fremtiden og opnå fantastiske resultater! I dag har to køkkenassistenter deres daglige gang på Ammershøjparken. Dorthe Hansen arbejder fast i demenshuset, hvor hun tilbereder maden i samarbejde med plejepersonalet. Her steges, brases og bages i et fortsættes næste side t køkkenliv

10 Der er en husmor i alle. At der ligefrem behøvede at være kostfagligt personale i leve-bomiljøerne, mente lederen af Ammershøjparken ikke. Den opgave kunne det sundhedsfaglige personale sagtens løfte. De havde jo alle sammen prøvet at lave mad hjemme, som Hanne Larsen sagde men det var til at begynde med. t væk og her dufter altid af mad, udbryder Hanne Larsen begejstret. Den anden køkkenassistent, Liselotte Jensen, dækker plejecentrets fire øvrige huse. Her er hun på skift en dag om ugen og har et tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale. Dorthe og Liselotte står for egenkontrollen og hygiejnen og sikrer kvalitet for de beboere, som har et særligt behov i forhold til maden. Det kan for eksempel være en, som ikke har tænder eller har problemer med at synke. De har også været med til at etablere køkkenerne i husene med en husholdning til 10 i hver det ville have været en anderledes stor opgave for det sundhedsfaglige personale. De har sørget for madplaner til de fem første uger, opskrifter osv. Så at vi er der, hvor vi er i dag, det er deres fortjeneste, siger Hanne Larsen. Ikke to ens dage Begejstringen for de nye landvindinger er lige så stor hos Liselotte Jensen, der som køkkenassistent siden 1989 har aftjent sin værnepligt i både sygehus- og plejehjemskøkkener. Men der skulle ske noget nyt og det ønske er om noget blevet opfyldt: Den ene dag sidder jeg med menuplaner, den anden dag med rengøring af køleskabe, bager småkager, hjælper med maden eller bestiller varer. Der er ikke to dage, som er ens og det er spændende, siger Liselotte Jensen. Men den virkelig afgørende forskel i arbejdet er den tætte kontakt med beboerne: At mærke de bliver glade, når man laver noget til dem og se, at de følger med i, hvad jeg laver og mange af dem bidrager med deres erfaring fra et langt liv i køkkenet... det gør mig glad. Jeg brænder for det, jeg laver, siger hun, men erkender, at det har krævet tilvænning at gå rundt i beboernes private hjem. Inden jeg startede her, havde jeg et par dage i plejen for at lære lidt om, hvad de gør. Og det var lidt grænseoverskridende for mig især med den personlige hygiejne. Men jeg overvandt mine egne grænser, og da vi arbejder som et team, er jeg ikke bange for at give en hånd med, hvis der er sygdom, og en beboer skal op af sengen eller akut gribe ind, hvis en pludselig kaster op. Så kan man jo ikke bare lade som ingenting, vel? Det er blevet helt naturligt for mig. Jeg er også meget bevidst om, at jeg er på arbejde i deres hjem, men samtidig føler jeg mig meget hjemme. Det er som at være i et stort kollektiv, siger Liselotte Jensen. Giver sin viden videre Rent fagligt mener Liselotte Jensen ikke, at hun har måtte give køb på noget, selv om det overvejende er plejepersonalet, som tilbereder maden til beboerne fordi Liselottes arbejdstid er fra Hun hjælper ofte til med frokosten, eller hvis noget af aftensmaden skal tilberedes i god tid, det kan være kød, som skal langtidssteges. Men ellers er hendes opgave at vejlede og hjælpe det sundhedsfaglige personale med maden, holde øje med at egenkontrollen er i orden, og sikre at beboere med særlige behov får dem opfyldt. Det kan for eksempel være en diæt eller næringsberiget mad. Jeg har det fint med at give min viden videre jeg kan ikke jo være her 24 timer i døgnet, men jeg kan lære plejepersonalet at håndtere maden rigtigt. Og jeg føler, at jeg bruger min faglighed på en helt anden måde end tidligere. 1 10

11 På arbejde i de ældres hjem foto:henrik frydkjær Hvis det kostfaglige personale vil være med på vognen i fremtiden, når det gælder den pædagogiske proces i leve-bomiljøerne, skal deres faglige organisation på banen nu og stille nye krav til deres uddannelse. Berit Bødker lægger ikke fingrene imellem, når hun skitserer det dilemma rum, som udviklingen i arbejdet med mennesker, som har brug for hjælp, har skabt. Hun er uddannet socialpædagog, underviser på Socialog Sundhedsskolen i Greve og løser konsulentopgaver blandt andet for Ældrecenter Ammershøjparken. I sin undervisning beskæftiger hun sig med den omstillingsproces og de nye kompetencer, som kræves, når man arbejder så tæt med ældre mennesker i de nye leve-bomiljøer. Det er en stor pædagogisk proces at flytte madlavningen derud, hvor de ældre bor. Jeg synes, det er en rigtig god ide, fordi ældre borgere har brug for at leve livet med de elementer, der altid har været i deres voksenliv, og det er blandt andet madlavning, siger Berit Bødker. Hun levner derfor også en plads til det kostfaglige personale i fremtidens ældreboliger, men peger samtidig på, at det kræver en omstilling, som faggruppen må forholde sig til, inden for deres eget arbejdsfelt. fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv

12 Op at køre. Hvis køkkenassistenterne vil med på vognen, så kræver det en omstilling af arbejdsfeltet. Og de må få deres fagforbund til at stille krav om nye elementer i uddannelsen, mener Berit Bødker. t Arbejder i deres hjem Det kan for eksempel blive nødvendigt at revurdere arbejdstiderne. Her går man ikke hjem kl. 14 fra et skinnende blankt og rengjort køkken. Det er også nødvendigt at have kendskab til de mennesker, man arbejder hos. Man må kunne arbejde i spændingsfeltet mellem borgerens ret til at arbejde og lave mad i eget hjem og de hygiejniske principper, der nødvendigvis må overholdes, når mange mennesker skal fungere og spise sammen, siger Berit Bødker og kommer med et par eksempler: Må vi for eksempel tage fru Jensen væk fra maden, hvis hun ikke har rene hænder eller kan køkkenassistenten give køb på fagligheden og lade fru Jensen skære grøntsager alligevel og så måske smide de grøntsager ud til fuglene? Er man indstillet på, at det ikke er alle bollerne fra dejen, som kan komme i ovnen, fordi hænderne ikke var helt rene hos beboeren, der hjalp med at forme dem? Eller vil man acceptere, at det ikke er helt så vigtigt med hygiejnen, når maden bliver spist direkte fra stegepanden? Det handler om en holdningsændring og om at kunne omstille sig. Det kostfaglige personale skal være villige til at strække sig ind over et andet gebet, siger Berit Bødker. Man skal også kunne lave mad til ældre, så de kan genkende maden. Og vi skal væk fra at servere den på metalfade. Vi skal have porcelænet tilbage og servere maden i skåle og på mindre fade, som gamle hænder kan håndtere og byde rundt. Samtidigt forhindrer man, at ikke helt rene fingre har været i alle portioner. Man skal også huske, at de ikke bor på ens arbejdsplads, men at man er gæst i deres hjem, siger Berit Bødker. Det betyder, at de har adgang til køleskabet, og hvis det er problematisk, må man kigge på, om det er nødvendigt med et køleskab til daglig brug og et depotkøleskab, hvor kun medarbejderne henter mad. Nye fremtidsscenarier Udover det rent kostfaglige skal køkkenpersonalet også kunne svinge de mere socialpædagogiske værktøjer i den tætte kontakt med beboerne, hvor mange er demente og i det hele taget har mange funktionstab. Alle medarbejdere skal kunne indgå i et samspil og kommunikere med beboerne, der meget af dagen sidder i dagligstuen og ser på, at der bliver lavet mad i fælleskøkkenet. Man skal kunne forstå dem hvad vil de? Det kræver kendskab til andre kommunikationsformer og en indsigt i det at blive ældre og afhængig af andres hjælp og omsorg: Når fru Jensen, som er dement, sidder og råber:»hallo, hallo!«, er det ikke fordi hun er mærkelig, men måske fordi hun søger omsorg og kontakt. Det handler om at være med i livet og om at blive udfordret på sin faglighed, konstaterer Berit Bødker. Vi må se i de kommende år, hvordan vi får det til at bære. Og hvis køkkenassistenterne vil med på vognen og det håber jeg, at de har lyst til så gælder det om at få deres fagforbund til at stille krav om nye elementer i uddannelsen. Lige nu antager mange social- og sundhedsassistenter, at»den opgave kan vi godt løse!«så fremtiden handler om at tegne nye scenarier og finde ud af, hvordan alle kommer med, så tværfagligheden kan skabe nye muligheder for det gode liv i leve-bomiljøerne, siger Berit Bødker. 1 12

13 Odense Universitetshospital har reduceret kostpriserne på det gode pålæg... - fordi Tulip Food Company skærer det meste! Odense Universitetshospital har skiftet stykvaren ud med skiveskåret pålæg i størstedelen af den daglige produktion af smørrebrød til hospitalets ca patienter. Motivet var at forbedre arbejdsmiljøet for personalet i hovedkøkkenet - med mindre støj samt mindre ensformigt og belastende arbejde ved pålægsmaskinerne. Operationen lykkedes... ovenikøbet med en ekstragevinst i form af generelt lavere kostpriser på det gode pålæg. Med skiveskåret pålæg er der nemlig ingen svind til pølseender og fejlskær - og ingen lønudgifter til hverken opskæring eller rengøring af pålægsmaskinerne. Den gode kvalitet er den samme - bare nemmere, hurtigere og billigere. Der er god køkkenøkonomi i at bruge skiveskåret pålæg viser erfaringerne på Odense Universitetshospital. Regn selv på På baggrund af erfaringerne fra Odense Universitetshospital har vi udviklet en SLICE-KALKULATOR, hvor du online kan lave kostprisberegninger på skiveskåret pålæg kontra stykvaren. Prøv selv - du vil blive overrasket. Tulip Food Company Tulipvej 1 Postboks Randers Tlf Fax

14 foto: henrik frydkjær 14

15 Særlig mad på huskedagene Hvad giver jeres mad karakter? Vi laver en god blanding af nyt og gammelt, svarer ledende økonoma Anne-Marie Thøgersen, Hotherhaven s Plejecenter. Vi holder fast i traditionelle retter og laver mad efter sæsonen, for de ældre skal have mad de kender. På den anden side tager de heller ikke skade af at blive præsenteret for noget nyt. Og da der kommer yngre pensionister i plejecentrene, laver vi også mere moderne mad. Men vi hæger om traditionerne, og køkkenet byder på både påske og pinsefrokost, julemad, mortensand og grundlovsmiddag. Og hvis ikke det var køkkenet, der skulle holde traditionerne i hævd hvem skulle så? De unge blandt plejepersonalet, tænker ikke på at gøre noget særligt ud af højtider eller dage med traditioner, er hendes erfaring. leve-bomiljøerne og cafeer nyde godt af, at der er køkkenpersonale, der kan lave stegeflæsk i sidste øjeblik, inden serveringen. Men det er jo småting. Det store kompromis er, at køkkenet ikke længere kommer til de ældre hver dag. Vi har overladt tryghedsbesøget til plejen, siger Anne-Marie Thøgersen. Hvad siger brugerne? De var skeptiske overfor kølemaden. Vi brugte mange ressourcer på at fortælle dem, hvad der skulle ske. Men det har vi fået 100 procent tilbage. I dag virker de meget tilfredse. Selv de, der havde sagt, at de ikke ville have mad fra os mere, hvis det blev kølemad, ringer for at fortælle, at maden er dejlig. Ja, bedre end før den er brandvarm og de kan spise den, når de vil. Må I gå på kompromis, når I laver mad? Kompromis lyder som at springe over, hvor gærdet er lavest. Det synes jeg ikke, vi gør, selvom vi i dag kun laver kølemad. Tidligere kunne de hjemmeboende vælge, om de ville have varm eller kold mad. Men da vi skulle spare en masse penge, besluttede vi kun at tilbyde kølemad. Det betyder, at der er noget mad, vi ikke laver til de hjemmeboende stegt flæsk bliver f.eks. ikke sprødt og godt i en mikroovn. Til gengæld kan alle i Hotherhaven i Vallø laver mad til tre modtagekøkkener, eget plejecenter (fem leve-bomiljøer) hjemmeboende pensionister, kommunale møder og skolemad til én skole. Al mad 230 middagsmåltider og 90 morgen- og aftenmåltider dagligt leveres af køkkenet som er 17 fordelt på fuldtid og deltid. køkkenliv

16 Alternative uddannelser frier Weekenduddannede kostvejledere og ernæringsterapeuter vil samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen. Ønsket møder stærk modstand fra Kost & Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister. Hvis det står til lederne af to private kostuddannelser, Hover Sundhedshøjskole og Center for Ernæring og Terapi, skal faggrupperne i Kost & Ernæringsforbundet samt de privatpraktiserende kliniske diætister ikke længere være alene om at yde rådgivning om kost og ernæring indenfor sundhedsvæsnet. Med udspring i det alternative behandlermiljø og med lærdom erhvervet på ikke statsanerkendte uddannelser er kostvejledere og ernæringsterapeuter fuldt kompetente til at rådgive patienter og sundhedspersonale, mener uddannelseslederne. At undervisningen er baseret på fjernundervisning og weekendseminarer gør den ikke ringere i skoleledernes øjne. Derfor vil Center for Ernæring og Terapi stræbe efter at muliggøre et stadigt stigende samarbejde med det etablerede sundhedssystem, som der står på centerets hjemmeside og ifølge lederen af centerets uddannelse, Mia Damhus, er der allerede i dag omkring 10 læger, der henviser patienter til de ernæringsterapeuter, som centeret uddanner. Mulighederne for øget samarbejde ligger ikke kun i rådgivning af patienter, mener Mia Damhus. Vi vil også gerne undervise undervisere indenfor de etablerede uddannelser. Vi kan være et godt supplement til efteruddannelse af læger, sygeplejersker og kostfagligt personale, siger hun. Korte og overfladiske Men de private uddannelser er alt for korte og overfladiske til at være et reelt supplement, endsige alternativ, til de etablerede og statsanerkendte uddannelser. Sådan lyder holdningen i Kost & Ernæringsforbundet. For eksempel kan adgangskravene til uddannelsen på Center for Ernæring og Terapi (300 timers forudgående undervisning i anatomi, fysiologi og sygdomslære, red.) slet ikke sammenlignes med de krav, der er til den mellemlange videregående uddannelse som professionsbachelor, fastslår forbundets næstformand Connie Søltoft. Tanken om at lade alternativt uddannede undervise folk med en etableret uddannelse bliver også pure afvist af Cecilia Arendal, formand for Foreningen af Kliniske Diætister. Det ville være helt absurd. Vi har brug for nogle med en højere uddannelse end os selv i forbindelse med efteruddannelse. Vi har i dag efteruddannelse på universitetsniveau, og det er de private uddannelser slet ikke i nærheden af, siger hun. På Hover Sundhedshøjskole er der slet ingen adgangskrav til uddannelsen som kostvejleder. Den er åben for alle med lyst til at beskæftige sig med mad og mennesker, som det hedder i en pjece om uddannelsen. Samme pjece fortæller, at man som kostvejleder blandt andet kan arbejde som køkkenleder eller køkkenassistent. Også det afviser Connie Søltoft. Uddannelsen i Hover består udover fjernundervisning kun af 14 weekender. Med 16 timers undervisning pr. weekend bliver det 226 timer, og det er jo slet ikke sammenligneligt med uddannelserne på vores område. For eksempel varer den nye uddannelse som ernæringsassistent, der fra 1. juli afløser køkkenassistentuddannelsen, tre år på fuld tid. Deraf er der 30 uger 16 Tekst: Per Henrik Hansen

17 til sundhedsvæsnet med kun teori, og før selve uddannelsen har eleverne haft 20 ugers teori. Desuden står der i uddannelsesplanen fra Hover slet ikke noget om den praktiske del med arbejdet i et køkken eller om hygiejne, fastslår Connie Søltoft. Private rådgivere Det er da heller ikke kostvejledere fra Hover Sundhedshøjskole, der fylder op som køkkenledere og køkkenassistenter i landets storkøkkener. Udover nogle, der i forvejen har en kostfaglig uddannelse, kan de kostvejledere, der laver mad i eksempelvis en børnehave, formentlig tælles på én hånd, vurderer Hover Sundhedshøjskoles leder Søren Vestergaard. fortsættes næste side t tegning: gitte skov køkkenliv

18 Stor tilstrømning til t Erhvervsmulighederne for kostvejledere ligger i langt højere grad i en kombination af privat rådgivning, foredragsvirksomhed og anden form for formidling, mener han. Selv om kliniske diætister arbejder på samme felter, ser Søren Vestergaard ikke nogen konkurrence mellem de to grupper. De supplerer de hinanden, mener han. De kliniske diætister ser meget på kvantiteten; for eksempel hvor mange kalorier man skal spise eller ikke skal spise. Mens kostvejlederne er bedre til at se på kvaliteten af kosten. Den udlægning afvises helt af Cecilia Arendal. Diætisterne kigger bestemt også på kvaliteten af maden. Mange af de fordele, som Søren Vestergaard bryster sig af, er der slet ikke belæg for, siger de kliniske diætisters formand. Opsummerende siger hun om de to alternative uddannelser: Jeg synes, det er meget bekymrende, at man så aggressivt vil slå plat på, at der er et meget stort behov i befolkningen for rådgivning om kost og sundhed. 1 Selv om uddannelserne koster rigtigt mange penge, har skolerne ikke besvær med at skaffe kursister. Interessen for kost og sundhed er stor i disse år. Selv med usikre jobudsigter og lukkede døre til det offentlige sundhedsvæsen, er der mennesker, der er villige til at betale eller kr. for to eller tre års alternativ og ikke statsanerkendt uddannelse til kostvejleder eller ernæringsterapeut. Så mange, at det kan drive to skoler i Danmark. Trods navnet er Hover Sundhedshøjskole i Vestjylland ikke en almindelig højskole. Der er tale om en nedlagt landsbyskole uden megen aktivitet til hverdag. Aktivitet er der til gengæld i de weekender, hvor kursisterne afbryder fjernundervisningen hjemme ved computeren for at møde hinanden og underviserne på den to år lange uddannelse til kostvejleder. Et nyt hold med 26 deltagere starter hvert år i april, fortæller skoleleder Søren Vestergaard. Det københavnske Center for Ernæring og Terapi, der blev stiftet sidste år af en gruppe tidligere undervisere på Institut for Optimal Næring, har tilsyneladende heller ikke problemer med at finde kursister, der vil betale for centerets tre år lange deltidsuddannelse til ernæringsterapeut. I øjeblikket er 32 kursister i gang med uddannelsen, oplyser centerets uddannelsesleder Mia Damhus. Fjernundervisning Uddannelserne i København og Hover ligner på mange måder hinanden. De er begge baseret på fjernundervisning kombineret med weekendseminarer, og en stor del af undervisningen handler om naturvidenskabelige og medicinske emner som biokemi, stofskifte, fordøjelse, vitaminer og mineraler. Andre dele af undervisningen handler om mindre almindelige emner. På Hover drejer det sig eksempelvis om krydderurters og lægeplanters medicinske virkning samt kroppens og kostens syre-base balance. På Center for Ernæring og Terapi får kursisterne blandt andet viden om fastekure, homøopati og balancering af hormoner. Begge uddannelser hævder, at de giver et mere omfattende og korrekt billede af forholdet mellem kost og sundhed end de etablerede uddannelser. I en pjece fra Center for Ernæring og Terapi hedder det: Uddannelsen til ernæringsterapeut giver et langt bredere billede af, hvad ernæring og næring er end den gængse lidt mekaniske opfattelse af kostens indhold. 18

19 private uddannelser Og om kvalifikationerne hos kostvejlederne fra Hover Sundhedshøjskole, siger skolen, at det er karakteristisk for kostvejledning i forbindelse med sygdom og anden ubalance, at man udover at stille en diagnose det vil sige konstaterer mangler, identificerer overfølsomheder og belastninger mv. altid forsøger at afdække årsagen til den nuværende tilstand. Tre grupper kursister Endnu et fælles træk ved de to uddannelsessteder er, at kursisterne kan inddeles i tre grupper. Den ene gruppe har i forvejen en sundheds- eller kostfaglig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, afspændingspædagog eller andet. De ønsker typisk at supplere deres oprindelige uddannelse. fortsættes næste side t tegning: gitte skov køkkenliv

20 foto: sonja iskov t I Hover udgør denne gruppe rundt regnet en tredjedel af kursisterne, oplyser Søren Vestergaard. På Center for Ernæring og Terapi udgør samme gruppe cirka halvdelen af kursisterne, vurderer Mia Damhus, og fortæller, at der blandt andet er to køkkenledere i gang med centerets uddannelse. Resten af pladserne er begge steder omtrent ligeligt fordelt mellem folk, der i forvejen har en helt anden type uddannelse, men nu ønsker at arbejde som kostvejleder eller ernæringsterapeut og dem, der tager uddannelsen af ren interesse og ikke har nogen planer om at bruge den erhvervsmæssigt. Forskel på lærerne Der er større forskel på lærernes baggrund, at dømme ud fra præsentationen på skolernes hjemmesider. På Center for Ernæring og Terapi har de fleste ansatte papir på en lang eller mellemlang anerkerkendt sundhedsuddannelse eksempelvis som farmaceut, sygeplejerske eller fysioterapeut. Men det er mere undtagelsen end reglen for underviserne i Hover. Her betegner den ene af underviserne for eksempel sig selv som alternativ heksedoktor. Begge steder fylder private uddannelser som kostvejleder og FDZ-Zoneterapeut godt i CV erne. Alternative De alternative kostvejledere er helt klart konkurrenter, mener klinisk diætist Jonna Sylow, der vejleder en patient på sygehuset i Helsingør. Kostvejlederne får ansættelse i private firmaer f.eks. i motionsog fitnesscentre, hvor de vejleder både børn, unge og voksne. Eller de nedsætter sig som praktiserende kostterapeuter. Det går godt, så længe det er basale kostråd, der er brug for, men når det bliver mere kompliceret, og der er tale om vejledning af syge og svage ofte med flere sygdomsdiagnoser - så gælder det virkelig om at kende sine begrænsninger, opfordrer hun. Og fortæller, at hun har mødt patienter, hvor der var et stort behov for at rette op på uautoriseret vejledning. Diæt- og ernæringsbehandling er et arbejdsområde for specialister med en mangeårig uddannelse inden for området, fastslår hun. Hverken uddannelsen som ernæringsterapeut eller kostvejleder giver adgang til ansættelse på sygehuse eller i andre dele af sundhedssystemet. 1 20

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring :leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring Indhold: Forord: På arbejde i de ældres hjem....... side 3 Nye boligformer nye udfordringer........ side 5 På tværs af fagene................ side 8

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere