Biofag. Nr.1 februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.1 februar 2011"

Transkript

1 Biofag Nr.1 februar 2011

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Sally Lightfoot Erik Frausing, 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing Næstformand Jane Burkarl Kasserer Joan Ilsø i samarbejde m. Lisbeth Bødker Nielsen Revisor Benny Silvert

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulenten 6 Stillehavsøstersen 10 Anmeldelse: Brug Botanisk Have i undervisningen 12 Geneious software 18 Fotosyntese i vandplanter 26 Om at være konsortiearbejder 27 Kursus: Strøm på mennesket 28 Seminar: Blodets kemi 29 Seminar: Biologi og idræt 30 Kursus: Muskelfysiologi erik frausing

4 Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing, formand FaDB Når dette første nummer af Biofag 2011 kommer på gaden er aktiviteterne omkring SRP afsluttet og mange er formodentlig også allerede så småt i gang med elevsamtaler vedr. AT. På trods af (- eller måske fordi) at mange har en travl hverdag, er det positivt at der fra FaDB-kurser meldes tilbage at der er stor søgning til foreningens kurser. Det er dog stadig sådan at vi kan blive bedre til at tiltrække yngre kollegaer til såvel foreningen som til kurser og andre arrangementer. Dette vil være et tema for Regionssekretærmødet i begyndelsen af maj. Undervisningsministeriet har bevilget foreningen økonomiske midler til udviklingsprojekter i studieretningssamarbejdet mellem biologi og kemi, samt biologi og idræt for at styrke det faglige samspil mellem fagene. Der er annonceret inspirationsseminarer andet sted i bladet. I den forbindelse vil det være muligt for såvel yngre som mere erfarne kollegaer at indgå i udviklingsarbejdet. Den 1. marts deltager FaDB s bestyrelse sammen med de andre faglige foreningers bestyrelser i et seminar arrangeret af GL, med workshops i forskellige aspekter af foreningsarbejdet. Nyt fra fagkonsulenten Kresten Cæsar Torp Så er SRP overstået for i år. Jeg håber vi har givet elever lyst til at fordybe sig. SRP I forhold til hvor mange opgaver der bedømmes, forløber censuren heldigvis generelt godt. Henvendelser fra lærere og censorer giver mig anledning til et par principielle kommentarer: Der opstår af og til uoverensstemmelse mellem bedømmerne i forhold til hvor fagspecifik bedømmelsen skal være. Jeg vil anbefale at man i den situation tager læreplanen for SRP frem, og forholder sig til de faglige mål, når man voterer. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse. Faglighed fra fagene indgår eksplicit i nogle af målene, og vil også have betydning for hvordan man bedømmer niveauet af elevens fordybelse, som må ses i forhold til den undervisning der er gennemført frem til skriveperioden. Det er vigtigt at fastholde, at der er tale om en helhedsbedømmelse. Hvis man som censor oplever uhensigtsmæssige opgaveformuleringer, bør man nævne det for vejlederen, og lytte til vejlederens overvejelser. Der er nok ingen tvivl om at en dårligt stillet opgave får indflydelse på elevens muligheder, men diskussionen må ikke blokere for bedømmelsen af eleverne. Er der tale om opgaveformuleringer der ikke lever op til kravene i læreplanen, skal man som censor skrive en indberetning til skolens rektor. Det kan fx være i tilfælde, hvor der er 4

5 tale om stort set identiske opgaveformuleringer, urimeligt omfattende opgaveformuleringer eller hvor der kun trækkes på et af fagene. En indberetning er en vigtig del af skolens kvalitetsarbejde, og i flg. eksamensbekendtgørelsen en forpligtelse man har som censor. Det er en god regel at sende en indberetning cc til fagkonsulenterne tilknyttet opgaven. På den måde holdes uvm underrettet om hvad der sker. Nogle gange opstår der formodning om snyd. Her er proceduren, at opgaven bedømmes som opgave, men skolen underrettes om formodningen. En censor kan ikke nægte at afgive en karakter. Det er rektors pligt at vurdere sagen og evt. gå videre med den. Man er altid velkommen til at henvende sig til undertegnede per mail eller telefon. Jeg vil prøve at besvare hvad jeg kan, så hurtigt som muligt. Jeg kan dog ikke udtale mig specifikt om opgaveformuleringer mm, da jeg senere kan blive involveret i en klagesag. Jeg vil også henvise til Eva Pilgaard Haue er fagkonsulent i SRP, og til vejledningen på uvm s hjemmeside. EMU Redaktørerne på EMU en laver et fint arbejde med at levere ressourcer til fagene. Jeg vil opfordre til at I henvender jer med gode forløb og inspiration. Jeg vil særlig opfordre underviserne i Naturvidenskabelig Faggruppe på HF til at henvende sig til den nye redaktør, Anders Duelund Han er netop nu på jagt efter gode forløb med udgangspunkt i den nye læreplan. Bioteknologi Forsøgsordningen med bioteknologi A forlænges med et år. Dvs. at der optages elever på studieretningen frem til 2012/13. En ny FAQ og typeordsliste i forhold til de skriftlige prøveopgaver er på trapperne. Det samme er en revideret vejledning som uddyber visse områder af kernestoffet i forhold til den skriftlige prøve. Alle tre dokumenter vil komme på uvm s hjemmeside og de vil blive rundsendt til skolerne tilmeldt forsøget. Næste år forventer vi at få brug for et større antal censorer til SRP i bioteknologi A. I den forbindelse hører vi allerede nu gerne fra interesserede. Nu er det i øvrigt tidspunktet at sende eleverne ud for at finde de første tidlige forårstegn. Det kan gøres på 10 minutter i starten af en time. Med det indsamlede materiale kan der perspektiveres til både abiotiske faktorer, hormoner, døgn- og årsrytmer. En anden idé kunne være at se på overvintringsstrategier. Biologi bliver man aldrig færdig med! Berigtigelse I omtalen af momentum Biofag 5/2010 er der sneget sig en del fejl ind, som vi skal beklage. Vi vil derfor præcisere, at bladet udgives af JA, der bl.a. organiserer kandidater, bachelorer og studerende på studieretninger inden for anvendt videnskab i jordbrug, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, biotek og fødevarer. Det skal også præciseres, at bladet har været udgivet siden 2003 det er alene tiltaget over for gymnasier der er nyt. OBS Vi vender tilbage i næste nummer med vinderen af Hvad er det? og en ny konkurrence. 5

6 Stillehavsøstersen en problematisk gæst, der er kommet for at blive! Af forfatter?? Indenfor de senere år er en ny art blevet observeret i den danske natur stillehavsøstersen (Crassostrea gigas). Den blev første gang observeret i det danske Vadehav i , og bestanden er siden vokset støt. Men hvordan er stillehavsøstersen pludselig blevet en del af faunaen i Vadehavet, og hvilken betydning har tilstedeværelsen af stillehavsøstersen for Vadehavet som økosystem? Oprindeligt hørte stillehavsøstersen til i det Japanske hav, men er blevet indført adskillige steder i verden til produktion. Af samme årsag blev den også indført til Holland og Frankrig i 1960 erne 2+ 3, og derudover startede man i 1986 med at dyrke dem i det tyske Vadehav 4. De stillehavsøsters, som vi nu finder vildtlevende i det danske Vadehav, mener man stammer fra den tyske Vadehavsø Sild. Da disse stillehavsøsters blev indført til dyrkning var man af den opfattelse, at stillehavsøstersene ikke var i stand til at reproducere sig i områderne og kunne derved ikke opnå en sund bestand, der i yderste konsekvens kunne rykke ved den økologiske balance i de relevante områder 5. Stillehavsøstersens reproduktion er nemlig temperaturafhængig, og den gyder først, når vandtemperaturen når omkring grader 6. På de givne tidspunkter for Stillehavsøstersens indførsel til Nordvesteuropa, har man derfor været af den overbevisning, 6

7 at vandet var for koldt til, at østersen kunne formere sig. Ikke nok med, at det skulle beskytte den omgivne natur mod en potentiel uønsket spredning af stillehavsøsters, østersen ville også bruge al dens energi på vækst i stedet for formering med relativ større østers til følge. Det er noget, man kan lide som østersdyrker. Men tingene har midlertidigt ændret sig. Formodentlig grundet en kombination af stillehavsøstersens evne til at akklimatisere sig til de køligere forhold og det faktum, at vandtemperaturen i Nordvesteuropa er steget som følge af global opvarmning, er det lykkedes for østersen at reproducere sig 7. Og dertil skal det nævnes, at bestanden i blandt andet det danske Vadehav har opnået en betydelig størrelse, hvor populationen i 2008 blev estimeret til ton 8. Og der hersker ingen tvivl om, at denne voksende population af østers påvirker den omgivne natur. Især det faktum, at stillehavsøstersene danner rev, kan påvirke det fysiske miljø i blandt andet Vadehavet. Revdannelsen starter ved, at de små dannede østerslarver, efter at have levet nogle uger i vandfasen, begynder at slå sig ned på et egnet hårdt substrat. Dette kan være sten, grene eller andre skalbærende organismer (helst artsfæller). Herpå påbegyndes skaldannelsen, og indenfor det første år vokser den enkelte østers med op til 5 cm under optimale forhold kan østerslængden blive 7

8 på omkring 40 cm. Denne lag-på-lag opbygning af østersskaller ændrer det fysiske miljø betragteligt, hvorved der skabes nye nicher for forskellige dyre- og plantearter. Herved kan den eksisterende balance på havbunden blive forrykket. Dertil ses det ofte, at østersene har etableret deres banker på eksisterende blåmuslingebanker. Blåmuslingerne påvirkes direkte, da de fysisk bliver overbevokset og derved selv bliver begrænset i deres vækst. Dertil kan stillehavsøstersen blive en fødekonkurrent overfor blåmuslingen samt andre muslingearter. Stillehavsøstersen har nemlig en langt mere effektiv filtrationsrate 9 end eksempelvis blåmuslingen og kan derved optage langt flere fødeemner pr. tidsenhed end andre arter. Længere op i fødekæden kan dette få konsekvenser, da blåmuslinger og andre muslingearter er et vigtigt fødegrundlag for en række fuglearter (eksempelvis edderfugl, sølvmåge og strandskade). Disse fugle kan på nuværende tidspunkt ikke udnytte stillehavsøstersene som fødekilde 10, da de store skaller er svære at åbne samtidig med, at de er enormt tykke og hårde. Stillehavsøstersens udvikling i det danske Vadehav, og andre steder, er derfor utrolig spændende at følge. En effektiv regulering af østersene er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed uden, at den naturlige balance påvirkes. Som tingene ser ud lige nu, kan østersene sprede sig uden vores indgriben. Dog er de stadig påvirkelige af havtemperaturen, og hvis vi har en kold sommer, vil de udsætte det pågældende års reproduktion til året efter. Dertil kan en isvinter som i reducere bestanden (pers. obs.). Og netop på grund af denne spændende udvikling, der kan få konsekvenser for vores natur, skal disse stillehavsøsters opleves i felten! Med global opvarmning som indgangsvinkel giver Vadehavscentret en unik mulighed for at opleve stillehavsøstersen i Vadehavet. Efter 3 kilometers gang over havbunden, når vi til 2 større østersbanker, hvor forskellige undersøgelser kan udføres: antallet af forskellige arter på østersbanken kan estimeres, alderssammensætning på banken kan bestemmes og østers kan hjembringes til filtrationsøvelser. Alle sammen giver de vigtige resultater, der kan give en større forståelse for stillehavsøstersen biologi og dens konsekvenser overfor naturen i Danmark. Ønskes mere information om ture ud til østersbanken kan Vadehavscentrets naturvejledere kontaktes på tlf eller på 8

9 1) ) 3) 4) 5) 6) Sand Kristensen, P. and Pihl, N.J., Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret DTU Aqua-rapport nr Troost, K., Causes and effects of a highly successful marine invasion: Case-study of the introduced Pacific oyster Crassostra gigas in continental NW European estuaries. Journal of Sea Research 64: Enriquez-Díaz, M. Pouvreau, S. Chávez-Villalba, J. and La Pennec, M., Gametogenesis, reproductive investment, and spawning behavior of the Pacific giant oyster Crassostrea gigas: evidence of an environment- dependent strategy. Aquaculture International 17 (5): Troost, K., Causes and effects of a highly successfu marine invasion: Case-study of the introduced Pacific oyster Crassostrea gigas in continental NW European estuaries. Journal of Sea Research 64: Troost, K., Causes and effects of a highly successful marine invasion: Case-study of the introduced Pacific oyster Crassostrea gigas in continental NW European estuaries. Journal of Sea Research 64: Pouvreau, S., Bourles, Y., Lefebvre, S., Gangnery, A. and Alunno-Bruscia, M Application of a dynamic energy budget model to the Pacific oyster, Crassostrea gigas, reared under various environmental conditions. Journal of Sea Research 56 (2): ) Torp Christensen, H. And Elmedal, I. Den invasive stillehavsøsterscrassostrea gigas, i Limfjorden inddragelse af borgere og interessenter i forslag til en forvaltningsplan. DFU-rapport nr ) Sand Kristensen, P and Pihl, N.J., Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret DTU Aqua-rapport nr ) Diederich, S., High survival and growth rates of introduced Pacific oysters may cause restrictions on habitat use by native mussels in the Wadden Sea. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 328: ) Smaal, A., van Stralen, M. Craeymeersch, J., Does the introduction of the Pacific oyster Crassostrea gigas lead to species shifts in the Wadden Sea? In: The comparative role of suspension-feeders in ecosystems (eds. R.F. Dame and S. Olenin), NATO Science Series IV Earth and Environmental Sciences, volume 47. 9

10 anmeldelse Brug Botanisk Have i undervisningen Af Torben Svenning Clausen Høje-Taastrup Gymnasium Lektor Bundgaard, fagkollega og 60+, bruger ofte betegnelsen eubiolog. Hvor den lille forstavelse er anvendt som i eucaryot og eubakterie. Med dette begreb karakteriserer han - positivt - den klassiske biolog, systematikeren som, iført gummistøvler og bevæbnet med lup og bestemmelsesnøgle, studerer flora eller fauna i felten. I modsætning til den i dag mere udbredte art, den biotek-orienterede, der i hvid kittel færdes i laboratoriets sterile miljø med mikropipette og eppendorfrør. Brug Botanisk Have i undervisningen er titlen på et 64-siders hæfte i A4-format, som er udkommet sidst i Hæftet er blevet til med støtte fra Erik Birger Christensens Fond. Mange fagfolk med tilknytning til Botanisk Have har leveret bidrag, og gymnasielærerne Dorte Hammelev og Rikke Macholm har redigeret. Formålet er angiveligt, at hæftet skal kunne bruges i gymnasieundervisningen, f.eks. i forbindelse med et besøg i haven. Og dermed udbrede kendskabet til Botanisk Have specielt og til botanikkens mange facetter i særdeleshed. I første og andet kapitel præsenteres vi for Botanisk Have og de mange aktiviteter knyttet hertil. Her drives forskning, undervisning og formidling. Men haven er også en slags Noahs Ark for forsvundne og udryddelsestruede planter, som her overlever ex-situ som frø, i vævskulturer eller nedfrosset i flydende nitrogen. Og i haven findes levende eksemplarer af mange arter, som eksemplificerer fænomener beskrevet senere i hæftet. Hæftet afrundes med to kapitler, som omtaler de svampe og likener, man kan møde i haven, hvis man ved, hvor man skal lede. I andre kapitler beskrives fænomener som planters bevægelser og overlevelsesstrategier. Planter kan selvfølgelig ikke ændre position; bevægelse er her aktiviteter som foto-, geo- og taktil tropisme, nastiske bevægelser eksemplificeret ved Fluefangers omklamring af sit bytte og periodiske døgnbevægelser forårsaget af et indre biologisk ur. Netop fordi planter ikke kan flytte sig, har evolutionen udstyret dem med tilpasningsmæssige træk, som gør dem i stand til at være repræsenteret under alle klimatiske forhold. Det er især bygningsmæssige træk, som sikrer tilførsel af kuldioxid og vand til den livsvigtige fotosyntese, der er udformet vidt forskelligt mellem polerne og ækvator. Et kapitel omhandler studiet af de gener, der er ansvarlige for differentieringen af blomstens specialiserede blade: Bæger, krone, støvblade og frugtanlæg. Et andet kapitler handler om netop blomstens betydning for, at blomsterplanterne har været den mest succesfulde plantegruppe: Blomsten øger sandsynligheden for den kønnede formering og fremmer dermed den for evolutionen så vigtige genetiske variation. Tre meget spændende kapitler omhandler planternes sekundærstoffer, d.v.s. stoffer, 10

11 der ikke indgår i planternes almindelige stofskifte. For planten kan stofferne have betydning i krig og kærlighed : Giftstoffer kan beskytte mod at blive ædt eller hæmme konkurrerende planters vækst; farvestoffer som anthocyaniner og betacyaniner eller dufte fra æteriske olier kan tiltrække bestøvende insekter. Her findes eksempler på co-evolution, hvor plante og bestøver danner monogame par. For mennesket har sekundærstofferne også stor betydning i form af krydderier og medicin. Uden krydderier ville meget af vores mad og mange af vores drikkevarer ikke smage af meget. Hæftet beskæftiger sig specielt med de eksotiske krydderier, der dannes i ca. 70 forskellige dyrkede arter, der oprindeligt stammer fra tropisk regnskov. Flere af planterne kan ses i væksthuse i Botanisk Have. Planter har i århundreder været anvendt i medicinens tjeneste, og meget af den medicin, som bruges i dag, er udviklet med udgangspunkt i planters sekundærstoffer. Ikke mindst i endemiske arter og i planter, der vokser i tropisk regnskov, forventer man stadig at kunne finde nye stoffer med medicinsk effekt. Sekundærstofferne kan endelig bruges som redskab i taxonomien, når morfologisk variation ikke følges af genetisk variation. Sammenfattende kan siges, at hæftets 13 kapitler giver en fin introduktion til en række af botanikkens spændende aspekter og samtidig forklarer, hvorfor Botanisk Have er andet og mere end en smuk park og et åndehul midt i storbyen. De fleste kapitler kan læses uden særlige forudsætninger og uafhængigt af hinanden, og vil fint kunne benyttes i gymnasiets biologiundervisning. Supplerende materiale, bl.a. med inspiration til eksperimentelt arbejde og besøg i haven, kan angiveligt hentes på en hjemmeside. Alle afsnit har smukke farveillustrationer. Selv følte jeg mig under gennemlæsningen i fint selskab, og flere gange dukkede gamle minder fra studietiden op fra erindringsdybet. For mig har haven først og fremmest været knyttet til den systematiske botanik, til eubotanikken og eubotanikeren. Men efter gennemlæsning af hæftets 64 sider kan ingen være i tvivl om, at der i haven også arbejdes med alment botaniske discipliner og nyere teknikker. Og at nutidens bioteknolog har masser af udfordringer og muligheder i botanikkens verden, men at han på ingen måde kan undvære eubiologen. Titel: Brug Botanisk Have i undervisningen Redaktion: Dorte Hammelev og Rikke Macholm Forlag: Bioformidling, Antal sider: 64 Vejledende pris: 40 kr. pr stk. + porto ved køb af mere end 10 eksemplarer. Enkelteksemplarer købes i Botanisk Haves Butik for 65 kr. 11

12 Brug af Geneious software Af Jesper Ruggaard Mebus På forrige års biokonference arrangeret af FaDB var temaet evolution og John Scollar og Dean Madden præsenterede forskellige former, for eksperimentelt at vise evolutionære sammenhænge bl.a. ved brug af programmet Geneious. På hjemmesiden dnadarwin.org findes vejledninger (på engelsk, men det fungerer at lade eleverne læse dem). Desværre er i skrivende stund kun to vejledninger tilgængelige, nemlig en om mammutter (nem) og en om SIV og HIV (lidt sværere). Imidlertid kan programmet have mange andre anvendelser. Det er denne artikels formål at redegøre for nogle af disse anvendelser. Programmet er først og fremmest en skal eller en indgang til at søge i databaser på internettet efter f.eks. DNA-sekvenser, proteinstrukturer og artikler, hvilket man også kan på nettet (f.eks. Entrez på NCBI der er en fremragende indgang til søgning på databaser (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/gquery)). Herudover er programmet i stand til at foretage alignment mellem DNA-sekvenser, hvilket vil sige, at man når man skal sammenligne 2 DNA-sekvenser beregner mindst mulig forskel ved at indsætte tomme data, hvor der har været et tab af en base, således at man tager højde for at alle baser efter en deletion vil ændres. Alignment tager lang tid og bruger meget computerkraft, så til den del skal man have tålmodighed. Det er til gengæld fint for eleverne at opleve at arbejdet vedrørende at få sekvenser der passer sammen er krævende og at resultaterne er udmærkede. Case - stamtræsanalyse En tidligere eksamensopgave fra 19/ (opgave 3) viste, at man i hånden kunne lave stamtræer ud fra DNA-sekvenser som var opgivet ud fra 16 baser fra kænguru, blåhval, flodhest, zebra, næsehorn og ringsæl. Det interessante kunne nu være at finde hele mtdna-sekvenser fra disse organismer, og se hvordan arveforholdene er, når man bruger et større materiale. Opgaven går altså ud på at finde mtdna fra disse organismer, aligne sekvenserne og derefter få Geneious til at lave et stamtræ. Dette stamtræ kan evt. sammenlignes med det i opgaven fra 2008, og man kan kommentere evt. forskelle og muligheder/ begrænsning i computermetoden. Første del af opgaven gik ud på at finde de videnskabelige navne for de dyr der indgår i stamtræet. For nærværende er det ikke muligt at finde et komplet mtdna fra zebra. Derfor kan man bruge en hest i stedet (forskellen mellem hest og zebra er væsentlig mindre end den forskel der er mellem de arter der i øvrigt indgår i stamtræet). Følgende vejledning blev udleveret til eleverne: Øvelse i stamtræsanalyse Find de videnskabelige navne for: 1) Kænguru 2) Blåhval 3) Flodhest 4) Zebra 5) Næsehorn 6) Ringsæl 12

13 Et videnskabeligt navn er todelt. Det består af et slægtsnavn og et artsepitet. Slægtsnavnet skrives med stort og artsepitetet med lille. En markmus hedder derfor Microtusagrestis. Den mexicanske markmus hedder Microtusmexicanus. Heraf ses at tætbeslægtede arter har samme slægtsnavn. Der er mange forskellige kænguruarter det er fint bare at vælge en. For zebras vedkommende er det ikke muligt at finde en art, men inden for slægten er det muligt at finde en egnet art. Tip: Ved at klikke på SequenceLength kan man sortere inputs (figur 3). Når man har fundet den relevante DNAsekvens føres den over i en mappe lokalt ved at trække den over i en mappe under mappen Local. Man kan lave undermapper, som man plejer (højreklik og vælg ny mappe). Dette gentages for alle arter, således man Figur 1 Søgning på mtdna via Geneious I vinduet til venstre Sources (figur 1) klikkes på NCBI så det er markeret og der kommer nu et søgefelt frem (figur 2). Ved at trykke på følgende knapper i nævnte rækkefølge kan man få et billede der ligner det viste. Tryk først More options. Tryk derefter på + for at få et ekstra søgefelt. Sæt nu Match all of the following og vælg Scientific name of organism contains og så artsnavnet fundet i første del af opgaven og skriv mitochondrion i det andet søgefelt. Herved sendes en søgning til NCBI og i feltet under søgefeltet optræder nu matchende søgninger. Fakta: Et fuldt mitochondrie-dna er ca baser stort. Figur 2 Figur 3 13

14 har 6 filer liggende. Navnet på disse filer er kodede f.eks. NC_ Disse kan også omdøbes ved højreklik, så de bliver lettere at tyde også på det færdige stamtræ man kan her lige så godt skrive det danske navn. Nu skal stamtræet tegnes ved at se på færrest mulige forskelle i DNA-sammensætning. Hvis nu der har været et udfald af en base og man foretager en direkte sammenligning vil alle baser være forskudte efter udfaldet (samme princip som en frame-shift-mutation). Derfor skal disse udfald erstattes af en streg så baserne herefter ikke bliver forskudte. Denne proces hedder alignment, og går i princippet ud på at indsætte så mange tomme baser (streger) at forskellen mellem DNAsekvenserne bliver mindst muligt. Dette gøres ved utallige sammenligninger (iterationer), og netop det, er computere gode til, men det tager tid. Marker derfor de 6 sekvenser (klik og hold <CRTL> nede samtidig). Tryk derefter på alignment-knappen: Resultatet bliver følgende: (Figur 4) På den øverste grønne kurve kan man se hvor ens de forskellige sekvenser er. Høje værdier er områder med meget ensartethed og med lave værdier er forskelligheden stor. Prøv at zoome med luppen ude til højre. Find steder hvor der er sat tomme baser ind og noter art og basenummering. Lav nu et stamtræ ved at klikke på Tree (man skal have markeret alignment). Vælg JUKES-CANTOR og UPGMA og tryk ok. Sammenlign dette stamtræ med det fra opgaven. Forklar evt. forskelle. Husk at det er ligegyldigt om rækkefølgen inden for samme gren har et dyr oppe og et andet dyr nede. Det er mere om der er forskel i forgreningerne. Vurder hvilket stamtræ der er bedst. Tryk ok i næste vindue. Programmet går nu i gang med at foretage alignment. På en 2 år gammel bærbar tager det 34 minutter. Man skal ikke blive forskrækket over at procenterne tæller langsomt frem: Download Geneious: Gå til siden og download programmet og installer det. Det findes både til Windows, MAC og Linux og til 32 bit og 64 bit systemer. Systemet kan mod betaling opgraderes til en pro-version, men den er dyr og det der er vist her klares med den gratis version. Der er mange gode features specielt til fremvisning af DNA og proteiner i klasseværelset. Pludselig er alignment færdig. Der er nu en ny fil med disse alignmentdata: 14

15 Figur 4 Drummond AJ, Ashton B, Buxton S, Cheung M, Cooper A, Heled J, Kearse M, Moir R, Stones-Havas S, Sturrock S, Thierer T, Wilson A (2010) Geneious v5.3, Available from Udpluk af vores mange nyheder flaskehave kompakt model Den velkendte flaskehave fås nu i en mindre model, der ikke fylder så meget, og som sikrer hurtigere resultater. Låg med 2 huller til store sensorer og 2 mindre huller til f.eks. temperatursensor. Låget har gummiliste i kanten, og der medfølger metalklemmer og propper. Mål: 27x17x16 cm. Flaskehave, 6 liter (nr ) Pris pr. stk kr. 275,00 Ekskl. moms Gundlach A/S Silkeborgvej Brabrand Tlf Fax

16 PÅ VEJ bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi. Tema 8: Blodets kemi. Udkommer maj bioteknologi 5 Tema 9: Farmakologi og ny medicin. Tema 10: Stamceller og stamcelleteknikker. Tema 11: Biosensorer og biomekanik. Udkommer december IntEraktIVE E-bøgEr s DIREKTE LINKS FRA E BOGENS KNAPper til hjemmesidens opgaver og supplerende materialer s AKTIVE REGISTRE I E BOGEN G R DET let at komme fra det ene afsnit til det andet s AKTIVE LINKS INTERNT OG EKSTERNT de interne er markeret med Billede hentet fra Ingeniørens understregning, de eksterne artikelbase på linker op til bl.a. forsøg, andre hjemmesider og animationer s ALLE TEGNEDE lgurer lndes PÍ Se mere på hjemmesiden nucleus forlag Lundingsgade Århus C

17 Bioteknologi Er udkommet bioteknologi Fem temahæfter til det nye bioteknologifag 1, 2 og 3 er udkommet. Serien fås både som trykte bøger og e-bøger. bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi. Tema 2: DNA og DNA-teknikker. Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen. 2009, 78 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte. Tema 4: Enzymer og gensplejsning.af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar Torp og Stephan Vogelius Wiener. 2010, 88 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten Skovsø Bugge. 2010, 96 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms.

18 FaDB, Foreningen af Danske Biologer Claudia Girnth-Diamba and Bjørn Fahnøe Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, DK 2680 Solrød Strand, Denmark E: and Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator Formål I videnskabelige forsøg måles fotosynteseintensiteten ofte som funktion af radioaktiv kuldioxidoptagelse. Andre kvantitative metoder er dannelsen af ilt per tidsenhed. Ilten kan opsamles som gasart i måleglas o.l. I det her forsøg bruges dog kun en kvalitativ måling det er en slags alt eller intet reaktion, fordi man tester forskellige faktorers indflydelse på iltdannelsen. Mangler bare én vigtigt faktor for fotosyntesen, er der ingen iltdannelse. Iltdannelsen kan påvises med en redoxindikator, INDIGOCARMIN (figur 1a). Indikatoren er i iltfri (reduceret) tilstand farveløs til svag gullig. Den er meget følsom for ilt og reagerer med en stærk blå farvedannelse, når den oxideres, altså når den reagerer med ilt (figur 1b). Ved at bruge iltindikatoren indigocarmin påvises altså en vandplantes iltdannelse ved fotosyntese. Dermed kan der undersøges, om reaktionen hæmmes af mørke, og om den kræver levende, dvs. intakte grønkorn. Introduktion FOTOSYNTESE er plantens vigtigste biokemiske reaktion. Den skaber både energi i form af ATP (som bruges til stofskiftearbejde), og der dannes energirige kulstofforbindelser, som bruges både til opbygning af eget væv (altså til VÆKST) og til respiration. Ved hjælp af lysenergi omdannes kuldioxid og vand til glukose (druesukker), ilt og vand. Denne reaktion finder sted i plantens grønkorn (kloroplaster). Druesukkeret omdannes derefter til andre bio-organiske stoffer, f.eks. protein, fedtstof, cellulose mm. En del af druesukkeret forbrændes dog til kuldioxid og vand (reaktionen hedder RESPIRATION, og den energi, som reaktionen skaber, bruges i plantens stofskifte). I forsøget bruges vandplanter, fordi iltindikatoren indigocarmin nemt kan tilsættes vandet omkring planten. I forsøget undersøges lysets indflydelse på reaktionen ved at sætte én kolbe i lys, en anden i mørke. Man kan desuden undersøge, om intakte grønkorn er vigtige for fotosyntese-reaktionen. Grønkorn kan nemt ødelægges ved blanchering (kortvarig kogning). Selv om det grønne farvestof klorofyl stadig befinder sig i planten, bliver strukturen, som bærer klorofyl, ødelagt ved kogning og grønkornene kan dermed ikke længere udøve deres funktion. FIGUR 1 A ILTINDIKATOR indigocarmin er meget følsom for oxygen. Her på billedet ses hvordan det i fotosyntesen dannede oxygen diffunderer ud i vandet som blå tråde. Fotografi af Claudia Girnth-Diamba FIGUR 1 B Tegningen viser de kemiske formler af det reducerede gule og den oxiderede blå form (tegning Niels Dalberg). Tegning af Niels Dalberg 1 Copyright Girnth-Diamba og Fahnøe., Dansk version nr. 5 af 15. juli 2008k

19 FaDB, Foreningen af Danske Biologer fotosyntese i vandplanter Materialer og udstyr pr.gruppe Vandplanter, f.eks.elodea, myriophyllum, potamogeton Indigocarmin (OBS: der bruges ca.50 mg, det svarer til en spatelspids = 2 tændstikshoveder) 1 L Blue cap flaske til forberedelse af indigocarminopløsningen (mærkes ILTINDIKATOR) Natriumdithionit (OBS: sundhedsskadeligt og lugter af svovlbrinte, der bruges 0,3 g per 30 ml) 50 ml flaske med låg til fremstilling af en 1% natriu mdithionitopløsningen (mærkes ILTFJERNER) Salatolie, ca. 100 ml 3 Styks 300mL konisk kolbe + 2 styks 100 ml bægerglas Glasspatler 5 ml pipette eller engangssprøjte Vandkogekande og vand man må godt bruge postevand Lyskilde (overhead- eller diasprojector, stærk plantelys o.l.) Vægt (0,01g nøjagtighed) bruges i fælleskab Fremgangsmåde Opløsningerne laves dagen før Der afvejes ca. 50 mg indigocarmin, det svarer til ca. 1 spatelspids eller 2 tændstikshoveder. Det overføres til i en 1000 ml Blue cap flaske, og flasken mærkes ILTINDIKATOR. Der tændes for vandkogeren indeholdende lidt mere end 1L vand. Det kogende vand hældes i Blue cap flasken om muligt helt optil halsen. Flasken lukkes tæt og rystes indtil indigocarminen er opløst. Der afvejes ca. 0,3 g natriumdithionit pas på, stoffet er sundhedsskadeligt. Det overføres til en 50 ml flaske Flasken mærkes ILTFJERNER. Sikkerhedsregler Natriumdithionit er faremærket som sundhedsskadeligt. Husk at læse etiketten før du bruger det. Forberedelse af ILTINDIKATOR på forsøgsdagen Tilsæt 30 ml til flasken med ILTFJERNER, luk låget og ryst indtil pulveret er opløst. Hent flasken med ILTINDIKATOR. Tilsæt først 15 ml ILTFJERNER (natriumdithion itopløsning) til ILTINDIKATOR (indigocarminopløsningen), flasken lukkes og omrystes. Derefter tilsættes 1 ml ILTFJERNER ad gangen, og hver gang lukkes flasken og omrystes, indtil opløsningen bliver farveløs, hhv. svag gullig og gennemsigtig. Pas på, opløsningen reagerer langsomt på iltfjerneren vær derfor omhyggelig hver gang du omryster flasken. Derefter tilsættes yderligere 3 ml dithionitopløsning. Det skal opfange den ilt, der kommer ned i opløsningen under omhældningen. Nu er ILTINDIKATOR klar til brug. 2 Copyright Girnth-Diamba og Fahnøe., 2005 Dansk version nr. 5 af 15. juli 2008k 19

20 FaDB, Foreningen af Danske Biologer fotosyntese i vandplanter Plantematerialet forberedes Der er udvælges 3 lige store stykker vandplanter. De anbringes i hver af de store kolber og kolberne mærkes 1-3. Skub eventuelt planterne helt ned i bunden ved hjælp af en glasspatel. De to bægerglas uden planter bruges som kontrol og mærkes 4 og 5. Tænd for vandet i vandkedlen. Planten i glas 3 overhældes med kogende vand og skal stå i 5 minutter. Derefter hældes vandet bort. Forsøget opstilles og iagttages i 1-3 timer De næste punkter skal udføres i hurtigt tempo Den fremstillede ILTINDIKATOR opløsning hældes over i de 3 koniske kolber. Der fyldes op til næsten 2 cm under toppen (altså dér, hvor halsen er ved at blive smal). Derefter hældes et ca.1 cm tykt lag olie oven på ILTINDIKATOR opløsningen i hver af de koniske kolber. Den resterende mængde ILTINDIKATOR fordeles ligeligt i de to bægerglas. Bægerglas 4 forsynes endvidere med et lag salatolie, men udelades i bægerglas 5. Glassene 1 og 3, samt de to bægerglas stilles i kraftigt lys. Glas 2 stilles i mørke, f.eks. et skab eller pakkes i stanniol. Glassene i lyset observeres de næste 1-3 timer. Forandringerne beskrives og tegnes eller fotograferes. Ved slutningen af forsøget tages kolbe 2 ud af mørket, og iagttagelsen beskrives. Nr.4 Nr. 5 FIGUR 2 I bægerglasset til venstre (nr. 4) kan man se laget af madolie, som mangler oven på vandet i bægerglasset til højre (nr. 5). Olien skal forhindre, at atmosfærisk ilt diffunderer ned i glasset. Fotografi af Claudia Girnth-Diamba Resultater Beskriv ændringerne / farveskift, også undervejs i tidsforløbet. Hvad er forskellen mellem de glas, som du sammenligner? Hvad var din hypotese og kan forsøget bekræfte/afkræfte den? Sammenlign glas 1 med glas 3. Sammenlign glas 1 med glas 2. Sammenlign glas 1 med glas 4. Sammenlign glas 4 og glas 5. Diskussion Beskriv, analyser og forklar resultater for hver kolbe. Hvad forstår man ved en kontrolprøve? Husk at beskrive fejlkilder og give forslag til forbedringer. Fotografi af Claudia Girnth-Diamba Nr. 1 Nr. 3 Nr. 5 Nr. 4 FIGUR 3 På billedet ses opstillingen på en overheadprojektor: Glas 1 levende plante (i konisk kolbe) Glas 3 plante kogt i 5 minutter (i konisk kolbe) Glas 4 kontrol uden plante og uden olielag (i bægerglas) Glas 5 kontrol uden plante og med olielag (i bægerglas) Ikke med på billedet er en konisk kolbe (glas 2) med en levende plante, der blev sat i mørke (i et skab eller pakket i stanniol). 3 Copyright Girnth-Diamba og Fahnøe., Dansk version nr. 5 af 15. juli 2008k

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator 67 Claudia Girnth-Diamba and Bjørn Fahnøe Solrød Gymnasium, Solrød Center, DK 680 Solrød Strand, Denmark E: sgcg@solgym.dk and sgbf@solgym.dk Vi observerer Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Herunder er vist en afstandsmatrice for fem pattedyr: Ulv (U), moskusokse (M), kænguru (K), isbjørn (I) og vildsvin (V).

Herunder er vist en afstandsmatrice for fem pattedyr: Ulv (U), moskusokse (M), kænguru (K), isbjørn (I) og vildsvin (V). Fylogenetiske træer Dette dokument indeholder først et eksempel på hvordan man kan bruge UPGMA-metoden til at danne fylogenetiske træer ud fra en afstandsmatrice, og derefter en række øvelser der illustrerer

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Helle Clausen Hold Klasse

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING FOR BROMBÆRSOLCELLENS ANVENDELSE I BIOLOGIUNDERVISNINGEN Nanoteknologi og øvelsen med brombærsolcellen kan indgå

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D MANDAG - BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C MANDAG FYSIK 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D1 9.00 9.30 Ankomst i Fysisk

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere Vi SPARK er gang i dataopsamling al drig har det været nemmere SPARK taler dansk. Samme brugerflade på logger og computer. Matcher alle skærmstørrelser og opløsninger. Trygt og godt med færdige SPARKlabs.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg (Skive) Hfe Biologi C Morten

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer:

Vejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Vejledning i brug af materialet Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Hvor og hvornår du vil gennemgå stoffet. I hvilket tempo du vil læse stoffet - du har dog maks.

Læs mere