Naturleg - Motion fra morgenstunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturleg - Motion fra morgenstunden"

Transkript

1 Naturleg - Motion fra morgenstunden Udarbejdet af: Charlotte Harboe Rasmussen, Dorte Rams og Anette Breum Konsulent Nina Schriver, movementum. Projektet er baseret på move nnature, udviklet af Nina Schriver

2 Indledning...1 Beskrivelse af Naturleg motion fra morgenstunden...2 Legen som proces i stedet for produkt...3 Overordnet mål for projektet...3 Fokus områder for Naturleg bevægelse fra morgenstunden Slip legen fri Give børnene lyst til fysisk aktivitet Prioritere uderummet Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen Skabe struktur for børnene og øve struktur Give børnene mange sanseindtryk Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne...7 Faglige overvejelser...8 Pædagogisk tilgang...8 Generelle Marte Meo principper:...8 Hvordan er børnene blevet inddraget...8 Hvad skete der i Naturleg træning i naturen...9 Naturleg motion fra morgenstunden fremover...12 Afsluttende kommentarer...13

3 Indledning For alle børn og unge i Rebild Kommune skal motion og fysisk aktivitet være en naturlig del af deres hverdag. 1 I vores daglige arbejde i Rebild kommune erfarer vi, at mange børn deltager i fritidsaktiviteter, hvor bevægelse prioriteres. Både familieaktiviteter og aktiviteter hvor børnene samles på hold med instruktører. Vi erfarer også, at nogle børn ikke får de samme muligheder for at deltage og opbygge erfaringer med bevægelse. Der er altså en gruppe af børn, som ikke får erfaring med motion som en naturlig aktivitet i dagligdagen. Motion, bevægelse og sund livsstil optager mange. Der vises livsstilsprogrammer i TV hvor der både er fokus på mad og motion. Mange voksne forsøger at leve op til at have en sund livsstil med motion og sund mad. I vores daglige arbejde med børnene og deres familier oplever vi, at børnene nogen gange glemmes i den sammenhæng, de transporteres f.eks. mellem institution og hjem i bil. Antallet af timer foran TV og PC er højt for mange børn. Disse aktiviteter er attraktive for mange børn, men de får ingen motorisk udfordring og sanseindtrykkene er begrænset til synssans og høresans. Til at styrke hensigten i Den Sammenhængende Børnepolitik hvor målet er at alle børn skal præsenteres og introduceres til en sund livsstil hvori bevægelse indgår, ser vi, på baggrund af projektets resultater, Naturleg motion fra morgenstunden som en af metoderne. Figur 1Vi er klar til at gå i gang 1 Den Sammenhængende Børnepolitik i Rebild Kommune

4 Beskrivelse af Naturleg motion fra morgenstunden En gruppe på 24 børn i alderen 5-6 år deltog en gang om ugen i Naturleg motion fra morgenstunden. Det var alle børnene fra den ældste gruppe i børnehaven. Forløbet strakte sig over 9 uger. En gang om ugen hentede vi tre voksne i projektet børnene i børnehaven. Børnene blev hentet kl. 8, hvor de stod klar til at gå af sted i skoven. Vi gik samlet ca. 500 m til en nærliggende skov. Børnene fik lov til og blev opfordret til at løbe på sikre strækninger, hvor der ikke kom biler. I skoven samledes vi kortvarigt til en fælles samling, hvor vi trampede stavelser i det enkelte barns navn. Derefter delte de voksne børnene i grupper og hver gruppe arbejder med dagens emne som var henholdsvis: Balance I forhold til Sanseintegrationsteori 2 ved vi, at den vestibulære sans er en vital og global sans. Derfor har vi valgt at fokusere særligt på denne sans. Børn som har sanseintegrationsvanskeligheder har oftest også problemer med den vestibulære sans Pinde Ved at bruge pinde som redskab i legen kan børn lære om kraft og fart, om rumlige former, motorisk planlægning og samarbejde hvis pindende bruges i en fælles leg. Former De børn som deltog i projektet var på vej i skole og derfor valgte vi at have fokus på former og figurer, da det er et væsentligt element af barnets begrebsdannelse. 3 Vi sluttede dagen med evaluering ud fra spørgsmålene Hvad har du oplevet i dag Hvad var sjovt Var der noget der var hårdt Hvad kunne du godt tænke dig at prøve igen Efter en times leg/bevægelse i naturen, gik vi i samlet flok tilbage til børnehaven. Emnerne balance, pinde og former - blev gentage 3 gange på skift, så børnene kom til at opleve genkendelse og derved fik mulighed for at udvikle de lege, som de allerede selv havde været med til at konstruere. Tilbage i institutionen var det planen, at de voksne holdt en kort evaluering af turen. 2 Ayres Jean; Sensory Integration Theory and Praxix 3 Per og Ellen Schultz Jørgensen; Skolebarnet 2

5 Legen som proces i stedet for produkt Gennem flere års erfaring med motorisk leg, træning og behandling, har vi en grundlæggende forståelse af og personlig erfaring med, at udendørs leg kan være en attraktiv og indholdsrig oplevelse for børn. Det at være i naturen og opleve både store og små ting omkring naturens fænomener, skaber en grundlæggende forståelse, glæde og respekt for naturen. Vi har i projektet haft focus på at gøre legen i naturen til processen i sig selv.. Derfor vil vi med projektet præsentere en metode til at bruge naturen som en udfordrende og spændene hverdagsaktivitet. Figur 2 Vi har fundet en hule i skoven Overordnet mål for projektet Formålet er overordnet at inddrage naturen som et sted for børnehavens aktiviteter i dagligdagen, med fokus på at øge deres bevægelsesaktiviteter i samspil med leg og natur. 3

6 Fokus områder for Naturleg bevægelse fra morgenstunden De områder vi satte fokus på opstod som følge af vores hidtidige erfaringer med arbejdet med børn og som følge af inspiration fra den undervisning vi har modtaget i forløbet. 1. Slip legen fri 2. Give børnene lyst til fysisk aktivitet 3. Prioritere uderummet 4. Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen 5. Skabe struktur for børnene og øve struktur 6. Give børnene mange sanseindtryk 7. Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne 1. Slip legen fri For at udvikles og lære har børn brug for oplevelser og erfaringer både på det sansemæssigemotoriske- og kropslige plan. Disse erfaringer kan udvikles gennem legen. Når vi slipper legen fri, er motivationen for at lege og bevæge sig det bærende element. Vi arbejder ud fra et grundlæggende princip om, at de voksne ikke skal styre legen, men sætte den i gang, ud fra de observationer som gøres af barnets egne initiativer. Når vi f.eks. arbejder med balance, er det for at inspirere til at udfordre balancesansen. Vi griber det børnene gør og hjælper dem med at videreudvikle deres ideer. 2. Give børnene lyst til fysisk aktivitet Ved at bevæge sig lærer børn (og voksne) egen krop at kende og bliver fortrolig med den. Nye bevægemønstre indlæres og kendte bevægelser automatiseres yderligere og udvikles. Kendskab til egen krop og dens formåen frigør energi til at lære nyt og øger glæden ved bevægelse, så det går som en leg. Der sker en række konkrete fysiologiske forbedringer i kroppen ved jævnlig fysisk aktivitet Motorikken forbedres Knoglerne styrkes Nedsat risiko for type-2 diabetes Appetitten reguleres bedre og vægten holdes stabil Musklerne styrkes Gavner hjerte og kredsløb Baning og myelinisering af nerveforbindelser Integration af sanser og automatisering af bevægelser Der er også rig mulighed for at sociale kompetencer udvikles ved fysisk aktivitet i grupper. Børnene samarbejder f.eks. om at få en gren til at bevæge sig når de hopper på den, de samarbejder om at flytte tunge stammer, de bliver inspireret af hinanden og nyder når andre synes deres ideer er gode. De lærer om empati og hensyn gennem egne erfaringer og med hjælp og vejledning fra de voksne 4. For at opnå den gode effekt af bevægelse anbefales det at børn bevæger sig mindst 60 min. pr. dag 5. 4 Jerland Esben, Barnets udvikling sundhedsstyrelsens anbefaling 4

7 Figur 3 Der er hul i træet, her klatrer vi op og hopper ned 3. Prioritere uderummet Institutionsmiljøer kan være præget af megen motorisk aktivitet høje lyde og flere legegrupper der leger sammen eller ved siden af hinanden.6 I vores daglige arbejde med børn oplever vi, at uderummet kan medvirke til at stressfaktorer minimeres. Der er mere albuerum til det enkelte barn og der er højt til himlen. Lyde og larm opleves anderledes, stemmelejet daler og børnene bliver mere rolige. Vi har i Naturleg oplevet at naturens forandring skaber en konstant udfordring eller en anderledes oplevelse, selv om man kommer til det samme sted, igen og igen. Første gang vi kom i skoven var bøgen ikke sprunget ud. Da vi kom der næste gang var der en af pigerne der straks bemærkede at bøgen var sprunget ud og alle fik lyst til at se op i trækronerne. Da en af de voksne begyndte at spise spæde bøgeblade fik flere af børnene også lyst til at smage. Naturen giver plads til vilde lege, at undersøge miljøet jorden, kroppens muligheder, planterne og dyrene. Der er også mulighed for at kunne lege det samme hele dagen og måske igen i morgen. At have fast base i naturen, hvor både børn og voksne føler sig hjemme, er medvirkende til, at der bliver ro til at gentage eksperimenter, lege videre eller udbygge legen fra i går, forsøge nye muligheder og forbedre allerede afprøvede aktiviteter.7 6 Erlang Esben, Barnets udvikling 2002 Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg, afdelingsleder, Jette Vilhelmsen, Liv, leg og læring i naturen 7 5

8 4. Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen Vores idealbillede af en rollemodel er en nærværende og oprigtig person som guider og vejleder børnene og de voksne. Dette gøres ved at tage ansvar for at skabe tryghed og oprethold positive cirkler omkring samvær og aktiviteter. Den voksne som rollemodel skaber rammerne og definerer hvad der er acceptabelt i samværet mellem børnene og voksne8 5. Skabe struktur for børnene og øve struktur Børnene præsenteres for skiftende aktiviteter og den overordnede faste struktur øger forudsigeligheden og giver børnene tryghed. Ved at skabe en fast struktur kan de børn der har det svært med nye aktiviteter støtte sig til de kendte strukturer. Vi har prioriteret at øve struktur da børnene som 5 årige og kommende skolebørn vil profitere af at kunne indgå i en udefra kommende struktur. Figur 4 Her er kongens stol 6. Give børnene mange sanseindtryk I sanseintegrationstræning arbejder man primært med at stimulere de primære sanser. De primære sanser er muskel- og ledsansen, følesansen og balancesansen. Uderummet med mulighed for store bevægelser giver rig lejlighed til at stimulere de primære sanser. Ved denne sansestimulering er der basis for at udvikle grovmotorikken. Lære nye færdigheder og automatisere og videreudvikle allerede indlærte motoriske færdigheder Aarts Maria, Marte Meo grundbog 2000 Bundy Anita, Sensory Integration Theory and Praxix

9 7. Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne I Naturleg Motion fra morgenstunden var det vores intention at styrke de børn som havde svært ved at vælge og mærke hvad de havde lyst til. Vi støttede dem med at komme ind i en gruppe og blive opmærksom på egne ønsker og behov i legen. Det gjorde vi ved at sætte ord på de andre børns handlinger og tydeliggøre deres intentioner. Vi gav konkrete forslag til hvordan man kommer med i en leg.10 Når vi udfordrede og strukturerede børnene i legen, erfarede vi at der blev åbnet mulighed for at bryde de allerede etablerede grupper. De vilkårlige grupper som børnene blev delt op i tog vi ansvar for, så børnene kom i relation med hinanden i de forskellige lege der blev konstrueret. Selv om det regner, vil vi ud 10 Aarts Maria, Marte Meo grundbog

10 Faglige overvejelser Pædagogisk tilgang Vi har arbejdet med at lade børnene lære gennem opdagelse og eksperimenteren, hvor deres forståelse og erfaringsdannelse er i centrum. Vi har arbejdet ud fra Marte Meo metoden 11, med fokus på de generelle Marte Meo principper og på de sociale og emotionelle færdigheder barnet skal mestre ved skolestart. Generelle Marte Meo principper: Skabe en rar stemning Sætte ord på egne initiativer/handlinger gøre sig forudsigelig Sætte ord på barnets initiativer/handlinger barnet føler sig set Der er positiv ledelse Barnet bliver fulgt og bekræftet i de gode initiativer Barnet får hjælp til at vælge de gode initiativer i handlingsøjeblikket Barnet gives anvisninger i stedet for for- og påbud Marte Meo principper specielt til kommende skolebørn: Fokusere på en person som taler Præsentere sig verbalt Følge en vejledning og ikke give op ved den mindste forhindring Være socialt opmærksom på andre børn Dele glæde med andre børn og selv bidrage til den gode stemning Tage tur og holde egne initiativer tilbage Hvordan er børnene blevet inddraget Vi har givet børnene mulighed for indflydelse og for at tage aktivt del i at vælge og udvikle det indhold og den form, der udvikles i legen. Det har vi gjort ved at præsentere en overskrift for aktiviteterne, men ikke definere hvad eller hvordan opgaven skal løses, mere støtte børnene i deres initiativer og lyst til at samarbejde omkring legen. 11 Aarts Maria, Marte Meo Grundbog

11 Figur 5 Børnene balancere på er væltet træ Hvad skete der i Naturleg træning i naturen Positive oplevelser Naturens foranderlighed Forløbet Naturleg motion fra morgenstunden foregik i en periode hvor foråret brød frem. Dette til stor glæde for børnene og de voksne. Vi sansede foråret ved at rasle i de visne tørre blade i skovbunden. Vi smagte på spæde blade og skovsyre. Så hvordan skoven forvandlede sig fra nøgne grene som lod lyset trænge ned i skovbunden til en grøn dunkel belysning og her var det en udfordring for balancen at lægge nakken tilbage og se op mod træernes toppe. Mærke hvordan væltede træer blev våde og glatte når det regnede og alligevel tage udfordringen op og balancere. Børnene var meget opmærksomme på forandringerne i naturen. Glæde Børnene har vist både glæde, begejstring og involveret sig når vi har været i skoven. Mange børn deltog med begejstring, når vi formåede at motivere dem til at indgå i de ting vi satte i gang. Samhørighed Vi oplevede børnene blev inspireret af hinanden og videreudviklede ideer. F.eks startede de en fælles sang mens de vippede i takt på en væltet træstamme. På hjemturen fortsatte sangen og blev videreudviklet. Styrke og kondition Børnene var generelt ihærdige, fik pulsen op og gik energisk i gang med styrkeopgaver i form af f.eks at løfte, slæbe og bakse rundt med naturens materialer. Undersøge og eksperimentere Børnene lavede forhindringsbaner som de efterfølgende var ihærdige med at bruge. En gruppe drenge så måske hulen som rumskib hvorfra de gik på rumvandring/løb, mens pigerne brugte hulen som prinsessens tårn, hvorfra de forsøgte at bekæmpe drager/trolde. 9

12 Jeg er en glad lille unge fra børnehaven af.. Udfordringer Fastholdelse af aftaler Det var en udfordring at fastholde aftaler med personalet i BH om at gennemføre Naturleg motion fra morgenstunden. En dag var der sygdom blandt børnehavens personale og en anden dag var skolegruppen på vej til et andet arrangement. Følge børnenes initiativer til at fortsætte legen når de kom tilbage i BH Det har været en udfordring at agere når børnene efter en god oplevelse i skoven gerne ville videreudvikle denne, men praktiske omstændigheder gjorde at børnene ikke kunne blive mødt i dette. Evaluering (voksne) efter turen i skoven P.g.a. praktiske omstændigheder kunne pædagogerne i børnehaven ikke afse tid til at evaluere dagen umiddelbart efter turen. Det var ikke hensigtsmæssigt, da ideen netop var at støtte dem i at kunne inddrage naturen i deres daglige arbejde. Evalueringerne og den mulige fælles læring blev derfor utilstrækkelig. Vi stod med manglende udveksling af, hvordan forløbet havde påvirket børnene i deres dagligdag i institutionen. Det var ikke muligt for os at videreformidle vores erfaringer fra de enkelte dage eller fra det samlede forløb til institutionens ansatte. Vores evaluering af projektforløbet er derfor kun baseret på vores egne notater og erfaringer og det børnene har udtrykt i deres evaluering. Drengegruppen Især i drengegruppen oplevede vi en streng rangorden, hvor alle havde en fast plads i hierarkiet. Drengene var meget optaget af selv at ville bestemme hvad de ville og hvad de ikke ville. Vi fornemmede at de blev meget begrænset i deres udfoldelser, fordi de brugte megen energi på selv at 10

13 ville bestemme og ikke lade sig styre. De virkede på den måde ret uimodtagelige og ikke lydhøre for andres interesser og ideer. Vi søgte at blande drengene med pigerne i nye gruppekonstellationer hvilket drengene opponerede kraftigt imod. F.eks. forsøgte en lille gruppe drenge en dag at stikke af og gå tilbage til børnehaven på egen hånd. En anden dag tissede en dreng foran det øjetræ børnene skulle kravle igennem. Vi forsøgte at følge drengenes initiativer og hjælpe med at gøre deres ideer brugbare og indbydende også for pigerne i gruppen. Indimellem fik drengene valget mellem at blive fulgt hjem til BH eller være med til en fælles aktivitet. Med den løsning gik legen i stå i alle grupper, da de voksne som blev tilbage i skoven på ny måtte fordele børnene mellem sig. At så stor en del af gruppen vægrede sig mod fællesskabet og modarbejdede fællesaktiviteter påvirkede alle i negativ retning. Alle blev negativt påvirket og følelsen af glæde og fællesskab havde trange kår. Efterhånden blev forventningerne til møderne negative og det var svært at få vendt stemningen. Børn som var usikre/skeptiske overfor nyt Nogle børn ville ikke deltage, måske fordi de ikke helt vidste hvad de skulle. De ville måske hellere sidde i et træ og iagttage. Når alle skulle løbe det sidste stykke op til skoven sagde de fra og ville under ingen omstændigheder løbe, men gik i modsatte grøft og ville kun gå med museskridt. De børn der har haft svært ved at deltage i alle aktiviteterne, har generelt svært ved at indgå i aktiviteter. De har behov for at styre de aktiviteter de indgår i for at være sikker på at de magter udfordringerne de får, både socialt og fysisk. Gruppens størrelse Vi havde fra starten talt om at lade en mindre gruppe børn deltage i Naturleg motion fra morgenstunden, men personalet i børnehaven foreslog at alle førskolebørnene deltog i projektet, så fra en gruppe på vores forslag om stk. blev det til en gruppe på 27 børn. Det var dog sådan at alle børn ikke deltog hver gang, så gruppen var oftest på 20. Det faktum at gruppen var forskellig fra gang til gang, gjorde at noget af genkendelsen og kontinuiteten gik tabt. Alle vil igennem hullet 11

14 Naturleg motion fra morgenstunden fremover Fremadrettet vil vi arbejde 2 gang om ugen med Naturleg motion fra morgenstunden i børneinstitutioner for 3 til 6 årige. En gang om ugen deltager vi (en af de 3 personer som har deltaget i projektet) sammen med en pædagog fra institutionen og en gang om ugen står institutionen selv for at komme ud og arbejde med det der er aftalt. Naturleg motion fra morgenstunden skal foregå to dage om ugen fra morgenstunden i en periode på 10 uger. Ved at mødes med hyppige intervaller husker børnene bedre fra gang til gang hvad der er foregået og der kommer mere kontinuitet. Ved at mødes fra morgenstunden starter træningen inden børnene er optaget af legen i eventuelle legerelationer. Vi starter om morgenen så børnene får en positiv start på dagen hvilket kan have en afsmittende effekt på resten af dagen. Gruppen bør ikke være for stor ca børn og det er den samme gruppe der arbejdes med hver gang. Det giver mulighed for, at det enkelte barn kan indgå i en del forskellige legekonstellationer. Der er bedre mulighed for at lære det enkelte barn at kende med de ressourcer og begrænsninger barnet har. Når vi kender de enkelte børn er det nemmere at være på forkant i forhold til en eventuel konflikt og i forhold til at vurdere hvor megen opmærksomhed og støtte enkelte børn kan have behov for. De erfaringer som børnene opbygger igennem gentagelser får processen til at udvikles og det blive en naturlig del af børnenes kompetencer at være i og bruge naturen. Efter hver gang sætter vi tid af til, at konsulent (person fra projektet) og pædagog taler sammen om dagens aktivitet og får draget de vigtige observationer og konklusioner ud. Pædagogen registrerer dem i en logbog, på den måde sker der en videns akkumulation i institutionen. Institutionen forpligtiger sig til at fastholde aktiviteterne i den periode projektet løber og lave en plan for hvordan aktiviteten forankres fremadrettet. Hurtig op af bakken 12

15 Afsluttende kommentarer Generelt har forløbet Træning i naturen som i vores projekt fik navnet Naturleg motion fra morgenstunden været et spændende og inspirerende forløb. Vi er blevet bekræftet i nogle hypoteser vi havde i forvejen som i vilkårlig rækkefølge er: Børn vil gerne udfolde sig ude. Dette blev vi bekræftet i gennem evalueringerne vi havde med børnene, samt ud fra deres positive tilkendegivelser på hjemvejen. Børn vil gerne tage initiativer i deres udfoldelse. De vil gerne ses og bekræftes i at deres initiativer er gode og brugbare. Dette blev vi bekræftet i ved at observere hvordan børnene tog eller fulgte de voksnes eller hinandens initiativer. Vi så hvordan de videreudviklede egne eller andres legeforslag. Vi så hvordan de med glæde modtog vores anerkendelse for deres initiativer. Børnene vil gerne have udfordringer forsøge sig med noget som er svært, gentage mange gange og efterhånden føle de mestrer udfordringen bedre. Mange børn spurgte hvad dagens emne var, hvad næste uges emne var og kom straks med forslag og visioner i forhold til emnerne. Vi nyder selv at være i naturen og blev bekræftet i at det er af afgørende betydning at vi fremstår som positive rollemodeller, som ærligt nyder naturen og samværet med børnene og hinanden. Vi har erfaret at forarbejdet hvor ALLE blev orienteret om metode og mål for projektet er meget vigtigt. Det er vigtigt vi entydigt og enkelt fremstiller projektets forløb og evaluering. Derefter orienteres alle implicerede så som børnene, forældrene, pædagogen som skal deltage samt øvrige personale i institutionen. Undervejs i forløbet vil vi løbende dokumentere processen med billeder (så børnene selv kan orientere sig), skriftligt materiale (F.eks. ved korte beskrivelser, kommentarer fra børnene) og mundtlig overlevering til alle. På forhånd har man i Rebild kommune talt om at inddrage fysisk aktivitet fra morgenstunden og derved undersøge om dagligdagen påvirkes af, at børnene får brugt kroppen udendørs. Dette af sted kommer at 3 institutioner har indvilget i at deltage i 12 ugers Naturleg motion fra morgenstunden 2 gange om ugen. Vi glæder os til at bruge den viden vi nu har i forhold til Naturleg motion fra morgenstunden. 13

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Velkommen til Gymnastikkens Hus! Velkommen til Gymnastikkens Hus! Gymnastikkens Hus er Fredensborg Kommunes kommende gymnastik- og motorikhal. Her er der mulighed for at lege, lære og dyrke motion og socialt samvær uanset alder og niveau.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Tøjhushavens Børnehus 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Tøjhushavens Børnehus 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Tøjhushavens Børnehus 2015 Punkt 1: Vi arbejder med årshjul og har således ekstra fokus på: Sprog i månederne: januar-februar- marts Krop og bevægelse: april- maj

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Engagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed

Engagement Troværdighed Anerkendelse - Rummelighed Koloni Den første uge i hvert skoleår tager Semaiskolen på koloni. Alle børn og unge indskrevet i Semaiskolens interne skole deltager. Alle skolelærere og alt pædagogisk personale deltager, som udgangspunkt,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere