Naturleg - Motion fra morgenstunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturleg - Motion fra morgenstunden"

Transkript

1 Naturleg - Motion fra morgenstunden Udarbejdet af: Charlotte Harboe Rasmussen, Dorte Rams og Anette Breum Konsulent Nina Schriver, movementum. Projektet er baseret på move nnature, udviklet af Nina Schriver

2 Indledning...1 Beskrivelse af Naturleg motion fra morgenstunden...2 Legen som proces i stedet for produkt...3 Overordnet mål for projektet...3 Fokus områder for Naturleg bevægelse fra morgenstunden Slip legen fri Give børnene lyst til fysisk aktivitet Prioritere uderummet Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen Skabe struktur for børnene og øve struktur Give børnene mange sanseindtryk Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne...7 Faglige overvejelser...8 Pædagogisk tilgang...8 Generelle Marte Meo principper:...8 Hvordan er børnene blevet inddraget...8 Hvad skete der i Naturleg træning i naturen...9 Naturleg motion fra morgenstunden fremover...12 Afsluttende kommentarer...13

3 Indledning For alle børn og unge i Rebild Kommune skal motion og fysisk aktivitet være en naturlig del af deres hverdag. 1 I vores daglige arbejde i Rebild kommune erfarer vi, at mange børn deltager i fritidsaktiviteter, hvor bevægelse prioriteres. Både familieaktiviteter og aktiviteter hvor børnene samles på hold med instruktører. Vi erfarer også, at nogle børn ikke får de samme muligheder for at deltage og opbygge erfaringer med bevægelse. Der er altså en gruppe af børn, som ikke får erfaring med motion som en naturlig aktivitet i dagligdagen. Motion, bevægelse og sund livsstil optager mange. Der vises livsstilsprogrammer i TV hvor der både er fokus på mad og motion. Mange voksne forsøger at leve op til at have en sund livsstil med motion og sund mad. I vores daglige arbejde med børnene og deres familier oplever vi, at børnene nogen gange glemmes i den sammenhæng, de transporteres f.eks. mellem institution og hjem i bil. Antallet af timer foran TV og PC er højt for mange børn. Disse aktiviteter er attraktive for mange børn, men de får ingen motorisk udfordring og sanseindtrykkene er begrænset til synssans og høresans. Til at styrke hensigten i Den Sammenhængende Børnepolitik hvor målet er at alle børn skal præsenteres og introduceres til en sund livsstil hvori bevægelse indgår, ser vi, på baggrund af projektets resultater, Naturleg motion fra morgenstunden som en af metoderne. Figur 1Vi er klar til at gå i gang 1 Den Sammenhængende Børnepolitik i Rebild Kommune

4 Beskrivelse af Naturleg motion fra morgenstunden En gruppe på 24 børn i alderen 5-6 år deltog en gang om ugen i Naturleg motion fra morgenstunden. Det var alle børnene fra den ældste gruppe i børnehaven. Forløbet strakte sig over 9 uger. En gang om ugen hentede vi tre voksne i projektet børnene i børnehaven. Børnene blev hentet kl. 8, hvor de stod klar til at gå af sted i skoven. Vi gik samlet ca. 500 m til en nærliggende skov. Børnene fik lov til og blev opfordret til at løbe på sikre strækninger, hvor der ikke kom biler. I skoven samledes vi kortvarigt til en fælles samling, hvor vi trampede stavelser i det enkelte barns navn. Derefter delte de voksne børnene i grupper og hver gruppe arbejder med dagens emne som var henholdsvis: Balance I forhold til Sanseintegrationsteori 2 ved vi, at den vestibulære sans er en vital og global sans. Derfor har vi valgt at fokusere særligt på denne sans. Børn som har sanseintegrationsvanskeligheder har oftest også problemer med den vestibulære sans Pinde Ved at bruge pinde som redskab i legen kan børn lære om kraft og fart, om rumlige former, motorisk planlægning og samarbejde hvis pindende bruges i en fælles leg. Former De børn som deltog i projektet var på vej i skole og derfor valgte vi at have fokus på former og figurer, da det er et væsentligt element af barnets begrebsdannelse. 3 Vi sluttede dagen med evaluering ud fra spørgsmålene Hvad har du oplevet i dag Hvad var sjovt Var der noget der var hårdt Hvad kunne du godt tænke dig at prøve igen Efter en times leg/bevægelse i naturen, gik vi i samlet flok tilbage til børnehaven. Emnerne balance, pinde og former - blev gentage 3 gange på skift, så børnene kom til at opleve genkendelse og derved fik mulighed for at udvikle de lege, som de allerede selv havde været med til at konstruere. Tilbage i institutionen var det planen, at de voksne holdt en kort evaluering af turen. 2 Ayres Jean; Sensory Integration Theory and Praxix 3 Per og Ellen Schultz Jørgensen; Skolebarnet 2

5 Legen som proces i stedet for produkt Gennem flere års erfaring med motorisk leg, træning og behandling, har vi en grundlæggende forståelse af og personlig erfaring med, at udendørs leg kan være en attraktiv og indholdsrig oplevelse for børn. Det at være i naturen og opleve både store og små ting omkring naturens fænomener, skaber en grundlæggende forståelse, glæde og respekt for naturen. Vi har i projektet haft focus på at gøre legen i naturen til processen i sig selv.. Derfor vil vi med projektet præsentere en metode til at bruge naturen som en udfordrende og spændene hverdagsaktivitet. Figur 2 Vi har fundet en hule i skoven Overordnet mål for projektet Formålet er overordnet at inddrage naturen som et sted for børnehavens aktiviteter i dagligdagen, med fokus på at øge deres bevægelsesaktiviteter i samspil med leg og natur. 3

6 Fokus områder for Naturleg bevægelse fra morgenstunden De områder vi satte fokus på opstod som følge af vores hidtidige erfaringer med arbejdet med børn og som følge af inspiration fra den undervisning vi har modtaget i forløbet. 1. Slip legen fri 2. Give børnene lyst til fysisk aktivitet 3. Prioritere uderummet 4. Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen 5. Skabe struktur for børnene og øve struktur 6. Give børnene mange sanseindtryk 7. Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne 1. Slip legen fri For at udvikles og lære har børn brug for oplevelser og erfaringer både på det sansemæssigemotoriske- og kropslige plan. Disse erfaringer kan udvikles gennem legen. Når vi slipper legen fri, er motivationen for at lege og bevæge sig det bærende element. Vi arbejder ud fra et grundlæggende princip om, at de voksne ikke skal styre legen, men sætte den i gang, ud fra de observationer som gøres af barnets egne initiativer. Når vi f.eks. arbejder med balance, er det for at inspirere til at udfordre balancesansen. Vi griber det børnene gør og hjælper dem med at videreudvikle deres ideer. 2. Give børnene lyst til fysisk aktivitet Ved at bevæge sig lærer børn (og voksne) egen krop at kende og bliver fortrolig med den. Nye bevægemønstre indlæres og kendte bevægelser automatiseres yderligere og udvikles. Kendskab til egen krop og dens formåen frigør energi til at lære nyt og øger glæden ved bevægelse, så det går som en leg. Der sker en række konkrete fysiologiske forbedringer i kroppen ved jævnlig fysisk aktivitet Motorikken forbedres Knoglerne styrkes Nedsat risiko for type-2 diabetes Appetitten reguleres bedre og vægten holdes stabil Musklerne styrkes Gavner hjerte og kredsløb Baning og myelinisering af nerveforbindelser Integration af sanser og automatisering af bevægelser Der er også rig mulighed for at sociale kompetencer udvikles ved fysisk aktivitet i grupper. Børnene samarbejder f.eks. om at få en gren til at bevæge sig når de hopper på den, de samarbejder om at flytte tunge stammer, de bliver inspireret af hinanden og nyder når andre synes deres ideer er gode. De lærer om empati og hensyn gennem egne erfaringer og med hjælp og vejledning fra de voksne 4. For at opnå den gode effekt af bevægelse anbefales det at børn bevæger sig mindst 60 min. pr. dag 5. 4 Jerland Esben, Barnets udvikling sundhedsstyrelsens anbefaling 4

7 Figur 3 Der er hul i træet, her klatrer vi op og hopper ned 3. Prioritere uderummet Institutionsmiljøer kan være præget af megen motorisk aktivitet høje lyde og flere legegrupper der leger sammen eller ved siden af hinanden.6 I vores daglige arbejde med børn oplever vi, at uderummet kan medvirke til at stressfaktorer minimeres. Der er mere albuerum til det enkelte barn og der er højt til himlen. Lyde og larm opleves anderledes, stemmelejet daler og børnene bliver mere rolige. Vi har i Naturleg oplevet at naturens forandring skaber en konstant udfordring eller en anderledes oplevelse, selv om man kommer til det samme sted, igen og igen. Første gang vi kom i skoven var bøgen ikke sprunget ud. Da vi kom der næste gang var der en af pigerne der straks bemærkede at bøgen var sprunget ud og alle fik lyst til at se op i trækronerne. Da en af de voksne begyndte at spise spæde bøgeblade fik flere af børnene også lyst til at smage. Naturen giver plads til vilde lege, at undersøge miljøet jorden, kroppens muligheder, planterne og dyrene. Der er også mulighed for at kunne lege det samme hele dagen og måske igen i morgen. At have fast base i naturen, hvor både børn og voksne føler sig hjemme, er medvirkende til, at der bliver ro til at gentage eksperimenter, lege videre eller udbygge legen fra i går, forsøge nye muligheder og forbedre allerede afprøvede aktiviteter.7 6 Erlang Esben, Barnets udvikling 2002 Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg, afdelingsleder, Jette Vilhelmsen, Liv, leg og læring i naturen 7 5

8 4. Være en rollemodel for børnene og de voksne i institutionen Vores idealbillede af en rollemodel er en nærværende og oprigtig person som guider og vejleder børnene og de voksne. Dette gøres ved at tage ansvar for at skabe tryghed og oprethold positive cirkler omkring samvær og aktiviteter. Den voksne som rollemodel skaber rammerne og definerer hvad der er acceptabelt i samværet mellem børnene og voksne8 5. Skabe struktur for børnene og øve struktur Børnene præsenteres for skiftende aktiviteter og den overordnede faste struktur øger forudsigeligheden og giver børnene tryghed. Ved at skabe en fast struktur kan de børn der har det svært med nye aktiviteter støtte sig til de kendte strukturer. Vi har prioriteret at øve struktur da børnene som 5 årige og kommende skolebørn vil profitere af at kunne indgå i en udefra kommende struktur. Figur 4 Her er kongens stol 6. Give børnene mange sanseindtryk I sanseintegrationstræning arbejder man primært med at stimulere de primære sanser. De primære sanser er muskel- og ledsansen, følesansen og balancesansen. Uderummet med mulighed for store bevægelser giver rig lejlighed til at stimulere de primære sanser. Ved denne sansestimulering er der basis for at udvikle grovmotorikken. Lære nye færdigheder og automatisere og videreudvikle allerede indlærte motoriske færdigheder Aarts Maria, Marte Meo grundbog 2000 Bundy Anita, Sensory Integration Theory and Praxix

9 7. Styrke børnenes opmærksomhed på sig selv, hinanden og på omgivelserne I Naturleg Motion fra morgenstunden var det vores intention at styrke de børn som havde svært ved at vælge og mærke hvad de havde lyst til. Vi støttede dem med at komme ind i en gruppe og blive opmærksom på egne ønsker og behov i legen. Det gjorde vi ved at sætte ord på de andre børns handlinger og tydeliggøre deres intentioner. Vi gav konkrete forslag til hvordan man kommer med i en leg.10 Når vi udfordrede og strukturerede børnene i legen, erfarede vi at der blev åbnet mulighed for at bryde de allerede etablerede grupper. De vilkårlige grupper som børnene blev delt op i tog vi ansvar for, så børnene kom i relation med hinanden i de forskellige lege der blev konstrueret. Selv om det regner, vil vi ud 10 Aarts Maria, Marte Meo grundbog

10 Faglige overvejelser Pædagogisk tilgang Vi har arbejdet med at lade børnene lære gennem opdagelse og eksperimenteren, hvor deres forståelse og erfaringsdannelse er i centrum. Vi har arbejdet ud fra Marte Meo metoden 11, med fokus på de generelle Marte Meo principper og på de sociale og emotionelle færdigheder barnet skal mestre ved skolestart. Generelle Marte Meo principper: Skabe en rar stemning Sætte ord på egne initiativer/handlinger gøre sig forudsigelig Sætte ord på barnets initiativer/handlinger barnet føler sig set Der er positiv ledelse Barnet bliver fulgt og bekræftet i de gode initiativer Barnet får hjælp til at vælge de gode initiativer i handlingsøjeblikket Barnet gives anvisninger i stedet for for- og påbud Marte Meo principper specielt til kommende skolebørn: Fokusere på en person som taler Præsentere sig verbalt Følge en vejledning og ikke give op ved den mindste forhindring Være socialt opmærksom på andre børn Dele glæde med andre børn og selv bidrage til den gode stemning Tage tur og holde egne initiativer tilbage Hvordan er børnene blevet inddraget Vi har givet børnene mulighed for indflydelse og for at tage aktivt del i at vælge og udvikle det indhold og den form, der udvikles i legen. Det har vi gjort ved at præsentere en overskrift for aktiviteterne, men ikke definere hvad eller hvordan opgaven skal løses, mere støtte børnene i deres initiativer og lyst til at samarbejde omkring legen. 11 Aarts Maria, Marte Meo Grundbog

11 Figur 5 Børnene balancere på er væltet træ Hvad skete der i Naturleg træning i naturen Positive oplevelser Naturens foranderlighed Forløbet Naturleg motion fra morgenstunden foregik i en periode hvor foråret brød frem. Dette til stor glæde for børnene og de voksne. Vi sansede foråret ved at rasle i de visne tørre blade i skovbunden. Vi smagte på spæde blade og skovsyre. Så hvordan skoven forvandlede sig fra nøgne grene som lod lyset trænge ned i skovbunden til en grøn dunkel belysning og her var det en udfordring for balancen at lægge nakken tilbage og se op mod træernes toppe. Mærke hvordan væltede træer blev våde og glatte når det regnede og alligevel tage udfordringen op og balancere. Børnene var meget opmærksomme på forandringerne i naturen. Glæde Børnene har vist både glæde, begejstring og involveret sig når vi har været i skoven. Mange børn deltog med begejstring, når vi formåede at motivere dem til at indgå i de ting vi satte i gang. Samhørighed Vi oplevede børnene blev inspireret af hinanden og videreudviklede ideer. F.eks startede de en fælles sang mens de vippede i takt på en væltet træstamme. På hjemturen fortsatte sangen og blev videreudviklet. Styrke og kondition Børnene var generelt ihærdige, fik pulsen op og gik energisk i gang med styrkeopgaver i form af f.eks at løfte, slæbe og bakse rundt med naturens materialer. Undersøge og eksperimentere Børnene lavede forhindringsbaner som de efterfølgende var ihærdige med at bruge. En gruppe drenge så måske hulen som rumskib hvorfra de gik på rumvandring/løb, mens pigerne brugte hulen som prinsessens tårn, hvorfra de forsøgte at bekæmpe drager/trolde. 9

12 Jeg er en glad lille unge fra børnehaven af.. Udfordringer Fastholdelse af aftaler Det var en udfordring at fastholde aftaler med personalet i BH om at gennemføre Naturleg motion fra morgenstunden. En dag var der sygdom blandt børnehavens personale og en anden dag var skolegruppen på vej til et andet arrangement. Følge børnenes initiativer til at fortsætte legen når de kom tilbage i BH Det har været en udfordring at agere når børnene efter en god oplevelse i skoven gerne ville videreudvikle denne, men praktiske omstændigheder gjorde at børnene ikke kunne blive mødt i dette. Evaluering (voksne) efter turen i skoven P.g.a. praktiske omstændigheder kunne pædagogerne i børnehaven ikke afse tid til at evaluere dagen umiddelbart efter turen. Det var ikke hensigtsmæssigt, da ideen netop var at støtte dem i at kunne inddrage naturen i deres daglige arbejde. Evalueringerne og den mulige fælles læring blev derfor utilstrækkelig. Vi stod med manglende udveksling af, hvordan forløbet havde påvirket børnene i deres dagligdag i institutionen. Det var ikke muligt for os at videreformidle vores erfaringer fra de enkelte dage eller fra det samlede forløb til institutionens ansatte. Vores evaluering af projektforløbet er derfor kun baseret på vores egne notater og erfaringer og det børnene har udtrykt i deres evaluering. Drengegruppen Især i drengegruppen oplevede vi en streng rangorden, hvor alle havde en fast plads i hierarkiet. Drengene var meget optaget af selv at ville bestemme hvad de ville og hvad de ikke ville. Vi fornemmede at de blev meget begrænset i deres udfoldelser, fordi de brugte megen energi på selv at 10

13 ville bestemme og ikke lade sig styre. De virkede på den måde ret uimodtagelige og ikke lydhøre for andres interesser og ideer. Vi søgte at blande drengene med pigerne i nye gruppekonstellationer hvilket drengene opponerede kraftigt imod. F.eks. forsøgte en lille gruppe drenge en dag at stikke af og gå tilbage til børnehaven på egen hånd. En anden dag tissede en dreng foran det øjetræ børnene skulle kravle igennem. Vi forsøgte at følge drengenes initiativer og hjælpe med at gøre deres ideer brugbare og indbydende også for pigerne i gruppen. Indimellem fik drengene valget mellem at blive fulgt hjem til BH eller være med til en fælles aktivitet. Med den løsning gik legen i stå i alle grupper, da de voksne som blev tilbage i skoven på ny måtte fordele børnene mellem sig. At så stor en del af gruppen vægrede sig mod fællesskabet og modarbejdede fællesaktiviteter påvirkede alle i negativ retning. Alle blev negativt påvirket og følelsen af glæde og fællesskab havde trange kår. Efterhånden blev forventningerne til møderne negative og det var svært at få vendt stemningen. Børn som var usikre/skeptiske overfor nyt Nogle børn ville ikke deltage, måske fordi de ikke helt vidste hvad de skulle. De ville måske hellere sidde i et træ og iagttage. Når alle skulle løbe det sidste stykke op til skoven sagde de fra og ville under ingen omstændigheder løbe, men gik i modsatte grøft og ville kun gå med museskridt. De børn der har haft svært ved at deltage i alle aktiviteterne, har generelt svært ved at indgå i aktiviteter. De har behov for at styre de aktiviteter de indgår i for at være sikker på at de magter udfordringerne de får, både socialt og fysisk. Gruppens størrelse Vi havde fra starten talt om at lade en mindre gruppe børn deltage i Naturleg motion fra morgenstunden, men personalet i børnehaven foreslog at alle førskolebørnene deltog i projektet, så fra en gruppe på vores forslag om stk. blev det til en gruppe på 27 børn. Det var dog sådan at alle børn ikke deltog hver gang, så gruppen var oftest på 20. Det faktum at gruppen var forskellig fra gang til gang, gjorde at noget af genkendelsen og kontinuiteten gik tabt. Alle vil igennem hullet 11

14 Naturleg motion fra morgenstunden fremover Fremadrettet vil vi arbejde 2 gang om ugen med Naturleg motion fra morgenstunden i børneinstitutioner for 3 til 6 årige. En gang om ugen deltager vi (en af de 3 personer som har deltaget i projektet) sammen med en pædagog fra institutionen og en gang om ugen står institutionen selv for at komme ud og arbejde med det der er aftalt. Naturleg motion fra morgenstunden skal foregå to dage om ugen fra morgenstunden i en periode på 10 uger. Ved at mødes med hyppige intervaller husker børnene bedre fra gang til gang hvad der er foregået og der kommer mere kontinuitet. Ved at mødes fra morgenstunden starter træningen inden børnene er optaget af legen i eventuelle legerelationer. Vi starter om morgenen så børnene får en positiv start på dagen hvilket kan have en afsmittende effekt på resten af dagen. Gruppen bør ikke være for stor ca børn og det er den samme gruppe der arbejdes med hver gang. Det giver mulighed for, at det enkelte barn kan indgå i en del forskellige legekonstellationer. Der er bedre mulighed for at lære det enkelte barn at kende med de ressourcer og begrænsninger barnet har. Når vi kender de enkelte børn er det nemmere at være på forkant i forhold til en eventuel konflikt og i forhold til at vurdere hvor megen opmærksomhed og støtte enkelte børn kan have behov for. De erfaringer som børnene opbygger igennem gentagelser får processen til at udvikles og det blive en naturlig del af børnenes kompetencer at være i og bruge naturen. Efter hver gang sætter vi tid af til, at konsulent (person fra projektet) og pædagog taler sammen om dagens aktivitet og får draget de vigtige observationer og konklusioner ud. Pædagogen registrerer dem i en logbog, på den måde sker der en videns akkumulation i institutionen. Institutionen forpligtiger sig til at fastholde aktiviteterne i den periode projektet løber og lave en plan for hvordan aktiviteten forankres fremadrettet. Hurtig op af bakken 12

15 Afsluttende kommentarer Generelt har forløbet Træning i naturen som i vores projekt fik navnet Naturleg motion fra morgenstunden været et spændende og inspirerende forløb. Vi er blevet bekræftet i nogle hypoteser vi havde i forvejen som i vilkårlig rækkefølge er: Børn vil gerne udfolde sig ude. Dette blev vi bekræftet i gennem evalueringerne vi havde med børnene, samt ud fra deres positive tilkendegivelser på hjemvejen. Børn vil gerne tage initiativer i deres udfoldelse. De vil gerne ses og bekræftes i at deres initiativer er gode og brugbare. Dette blev vi bekræftet i ved at observere hvordan børnene tog eller fulgte de voksnes eller hinandens initiativer. Vi så hvordan de videreudviklede egne eller andres legeforslag. Vi så hvordan de med glæde modtog vores anerkendelse for deres initiativer. Børnene vil gerne have udfordringer forsøge sig med noget som er svært, gentage mange gange og efterhånden føle de mestrer udfordringen bedre. Mange børn spurgte hvad dagens emne var, hvad næste uges emne var og kom straks med forslag og visioner i forhold til emnerne. Vi nyder selv at være i naturen og blev bekræftet i at det er af afgørende betydning at vi fremstår som positive rollemodeller, som ærligt nyder naturen og samværet med børnene og hinanden. Vi har erfaret at forarbejdet hvor ALLE blev orienteret om metode og mål for projektet er meget vigtigt. Det er vigtigt vi entydigt og enkelt fremstiller projektets forløb og evaluering. Derefter orienteres alle implicerede så som børnene, forældrene, pædagogen som skal deltage samt øvrige personale i institutionen. Undervejs i forløbet vil vi løbende dokumentere processen med billeder (så børnene selv kan orientere sig), skriftligt materiale (F.eks. ved korte beskrivelser, kommentarer fra børnene) og mundtlig overlevering til alle. På forhånd har man i Rebild kommune talt om at inddrage fysisk aktivitet fra morgenstunden og derved undersøge om dagligdagen påvirkes af, at børnene får brugt kroppen udendørs. Dette af sted kommer at 3 institutioner har indvilget i at deltage i 12 ugers Naturleg motion fra morgenstunden 2 gange om ugen. Vi glæder os til at bruge den viden vi nu har i forhold til Naturleg motion fra morgenstunden. 13

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset Klosterparkvej 53-55 4400 Kalundborg Tema Sprog Indhold Verbal/nonverbal kommunikation Ordforråd Udtale Sange Begreber Kendskab til rim og remser Forståelse Vi ønsker

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre Sociale kompetencer vi ønsker, at styrke børnenes evne til at lege - at iagttage børnenes leg og finde ud af deres behov - at skabe rum og rammer for leg store og små - at blive bedre til at aflæse skolebørnenes

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE

MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE BEVÆGEGLÆDE LIVSSTIL... Lazytown.. MENNESKET ER SKABT TIL BEVÆGELSE Børn bevæger sig for at komme fra et sted til et andet, deltage i en leg for bevægelsens egenværdi Derudover har bevægelsen Biologisk

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 1 Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013.5-5 Sprog Dagtilbuddets

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Louisegårdens bevægelsespolitik

Louisegårdens bevægelsespolitik Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere