Notat AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Notat Synliggørelse af eksternt samarbejde eller videnudveksling på Aarhus Universitet (AU), 2014 AU Viden Forord Siden begyndelsen af 00 erne har der været væsentlig mere fokus på, hvordan universiteterne kan bidrage til øget udvikling i samfundet med vægt på vækst og arbejdspladser. Denne diskussion er blevet stadig stærkere under indtryk af den økonomiske krise med flere konkrete ønsker og krav til universiteterne. Stadig flere analyser om universiteternes eksterne samarbejde eller videnudveksling ser dagens lys, og det får betydning fremadrettet. Karsten Skov Dato: juni 2014 S 1/111 For at vise overfor omverdenen hvad Aarhus Universitet gør i denne forbindelse, er det relevant at beskrive de mange relevante aktiviteter, som sker og udvikler sig på AU. Indtrykket fra rapporten er, at der er langt flere aktiviteter, end man umiddelbart forestiller sig. Det har imidlertid også et eget formål at beskrive de mange aktiviteter for herved at fremme forståelse og viden herom internt på universitet. Erfaringsmæssigt virker det meget positivt at formidle konkrete historier om, hvordan AU løser opgaver og udvikler sig. Dette giver også en stolthed over AU s resultater, som desværre ikke bliver markedsført i tilstrækkeligt omfang. I denne rapport er der derfor taget hul på at beskrive det eksterne samarbejde eller videnudvekslingen på AU. Dette kan være starten på en mere systematisk beskrivelse af AU s egne aktiviteter. Fremtiden vil givetvis byde på langt flere beskrivelser af eksterne aktiviteter på f.eks. institutniveau og på mere tværgående og/eller interdisciplinært niveau. Rapporten udspringer af et konkret behov og er fremstillet inden for de givne rammer. Den sendes i første omgang til alle, der har bidraget, og desuden til udvalgte aktører, som kunne være interesserede. Den lægges desuden i redigeret AU Viden Aarhus Universitet Campus Emdrup Tuborgvej København NV viden@au.dk ng/ nistration/viden/

2 form på nettet. Indholdet bruges allerede konkret i forbindelse med høringer, evalueringer, indspil til andet arbejde universiteterne i mellem mv. Side 2/111 Rapporten omhandler desværre kun en relativ begrænset del af aktiviteterne på AU. Kun 3 institutters aktiviteter i relation til eksternt samarbejde er medtaget. Langt flere institutter har aktiviteter, som kunne beskrives. Hermed giver rapporten ikke et dækkende billede af AU s samlede eksterne samarbejde. Omvendt er der tale en begyndelse på beskrivelse af aktiviteter og dermed videndeling, som forhåbentlig kan løftes fremover. Det er således mit håb, at rapporten kan medvirke til at danne basis for en relevant diskussion af den fremadrettede indsats. Der rettes en særlig tak til alle fra AU, der har bidraget, dvs. institutter, centre, enheder etc. AU Viden er naturligvis ansvarlig for fejl i rapporten. Lars Moseholm VD AU Viden Juni 2014

3 Side 3/111 Indhold 1. Indledning 4 2. Forskningsaftaler med eksterne parter 9 3. AU Herning Ingeniørhøjskolen Institut for Ingeniørvidenskab Samarbejde med Region Midtjylland på sundhedsområdet Teknologioverførsel AU Center for Entreprenørskab og Innovation (AU CEI) Karriereservice Alumnerelationer Folkeuniversitetet Efter- og videreuddannelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening 80 DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 82 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 88 DCL - Nationalt Center for Kultur og Læring 93 DCH Dansk Center for Sundhed 94 Institut for Retsmedicin AU Library Museernes formidling, forskning og uddannelse Aarhus Universitets deltagelse i Innovationsnetværk Synergier i forhold til eksternt samarbejde Eksemplets magt 109

4 1. Indledning Side 4/111 Igennem de senere år har der i stadig stigende omfang været udtrykt et politisk ønske om, at forskningsinstitutioner og de videregående uddannelser samlet, ikke mindst universiteterne, kan og bør bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Dette er blevet styrket af finanskrisen fra 2008, hvor stadig stigende politisk fokus har været målrettet mod at skabe vækst og især arbejdspladser. Disse tilkendegivelser har især været rettet mod overførsel af universiteternes opfindelser til erhvervsliv og samarbejdet med myndigheder, og universiteternes uddannelse af studerende til iværksætteri og entreprenørskab. I det hele taget er ønsket dog generelt bredere rettet mod universiteternes deltagelse i de mange udfordringer om at udvikle samfundet i en globaliseret verden, hvor konkurrencen til stadighed intensiveres. Med offentliggørelsen af Danmarks Innovationsstrategi blev de politiske ønsker formaliseret ind i en regeringsstrategi med 27 konkrete initiativer. Implementeringen af de 27 initiativer forløber i en langsom fremadskridende proces, hvor nogle initiativer nærmest er afsluttet og allerede virker, mens andre tager længere tid at gennemføre. På Aarhus Universitet (AU) har der længe været arbejdet med eksternt samarbejde og videnudveksling i forskellige tilgange. Der har dog sjældent været forsøgt at samle informationer og resultater fra dette samarbejde. Denne rapport forsøger at samle nogle af de informationer og resultater, som til stadighed skabes på AU. Målgruppen for rapporten er AU selv. Det er de aktører, som er beskrevet i rapporten og naturligvis andre aktører på universitetet, som også arbejder med eksternt samarbejde og videnudveksling. Måske kan man lære af hinandens aktiviteter og evt. finde nye muligheder for samarbejde internt på AU. Selvom rapporten primært er til internt brug, viser det sig allerede nu, at større videndeling kan medføre bedre markedsføring af AU nationalt og måske også i internationale sammenhænge. Det kan også føre til større sammenhængskraft på AU og en større stolthed for ansatte og studerende at kende til flere projektaktiviteter, hvor AU udmærket kunne være mere kendt end tilfældet ofte er i dag. Processen om rapporten har været, at AU Viden har udvalgt en række temaer til beskrivelse. Herefter er der i samarbejde med de beskrevne aktører udarbejdet en tekst, som viser, hvad der sker på området og også beskriver resultater. Naturligvis er der tale om valg af temaer, hvor man allerede har en række aktiviteter indenfor eksternt samarbejde og videnudveksling, og hvor man har ønsket at bidrage til beskrivelserne. Temaerne er udtryk for en række oplagte valg i forbindelse med aktiviteter på AU. Andre temaer kunne være valgt, men det har været nødvendigt at foretage nogle klare afgrænsninger af det beskrevne.

5 Eksternt samarbejde og videnudveksling Det fremstår som rimelig simpelt, hvad der forstås ved eksternt samarbejde, mens videnudveksling synes at medføre yderligere forklaringer. På AU definer vi videnudveksling (på engelsk knowledge exchange) som forsknings- og videnbaseret værdi- og kompetenceskabende samarbejde mellem flere parter i dette tilfælde én eller flere eksterne aktører og AU organiseret i en fælles proces. Side 5/111 Formålet er at imødekomme samfundsmæssige forventninger, muligheder og udfordringer, herunder at bidrage til at udnytte konkrete muligheder og løse konkrete udfordringer. Resultatet kan for eksempel være konkrete produkter eller forandringer i udførelsen af en praksis eller tilrettelæggelsen af politiske beslutningsprocesser. Videnudvekslingen fastlægges i en dynamisk dialog mellem parterne brugeren og forskeren gennem en samarbejdsorganisation eller et netværk og er bruger- og anvendelsesorienteret. Med sig bærer videnudvekslingen grundlæggende elementer fra det traditionelle kollegiale forskningssamarbejde. Videnudvekslingen er målrettet mod udnyttelse af muligheder, løsning af udfordringer, praksis, beslutningsprocesser etc. samt mod den fælles værdi- og kompetenceopbygning mellem bruger og forsker. Dermed rummer videnudvekslingen samtidig nogle særlige udfordringer men også potentialer i forhold til det traditionelle kollegiale forskningssamarbejde, som generelt er orienteret mod fagdisciplinen, og som hyppigst formidles gennem envejskommunikation. Eksempler på samfundsmæssige udfordringer kan være håndtering af befolkningens aldersrelaterede problemer, bedre sundhed, bedre fødevarer, nyttig it, begrænsning af klimagasser, håndtering af klimatilpasningen, reduceret miljøforurening etc. Eksempler på løsninger kan være en række innovationer, som skaber grundlag for, at samfundet eller virksomhederne løser udfordringerne til fordel for vækst og beskæftigelse. Det fremgår af Strategi for Aarhus Universitet, at universitetet ønsker at bidrage til værdiskabelse, innovationskraft og øget konkurrenceevne i samfundet ved at styrke samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor 1. Der skal med andre ord ske en mærkbar stigning i såvel antallet som omfanget af forskernes interaktioner med det omgivende samfund. Argumentet er, at viden skal komme samfundet til gode, og at der er økonomiske gevinster ved videnudveksling. Især ønskes et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne. 1 AU: Strategi for Aarhus Universitet, marts 2013, 66 sider

6 Ifølge den nye strategi vil AU: Styrke og synliggøre sit samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor gennem konkrete erhvervs- og innovationsrettede aktiviteter, Udvikle nye platforme og modeller for erhvervssamarbejdet og dets finansiering, Indgå flere samarbejdsaftaler, optage flere erhvervs-ph.d.-studerende og ansætte erhvervsprofessorer. Side 6/111 Dette er den overordnede strategi for AU på området, som er ved at blive implementeret. Hertil kan man også nævne AU s udviklingskontrakt , hvor AU og uddannelsesministeren har underskrevet en aftale om opfyldelse af en række vilkår for udvikling. I denne kontrakt er der en række målepunkter, som er relevante i forhold til temaet. Især er øget innovationskapacitet, afsnit D videnudveksling med det omgivende samfund centralt. Heri opgøres 1) det økonomiske omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund, hvor man registrerer nye, årlige samarbejdsaftaler samt det årlige omfang af myndighedsbetjeningen, og 2) det økonomiske omfang af efter- og videreuddannelsen. I relation til eksternt samarbejde, videnudveksling og vidensamarbejde er det også relevant at nævne målepunkt 10: eksterne midler fra udenlandske kilder og målepunkt 12: årlige samlede internt og eksternt finansierede - investeringer ved AU s interdisciplinære centre. Desuden kan nævnes, at AU også har en strategi for AU TTO (Technology Transfer Office eller techtransenheden) udarbejdet fra Denne strategi skal afløses af en ny strategi for TTO. Og ligeledes bør man nævne en ny strategi for CEI (Center for Entreprenørskab og Innovation), som står overfor endelig vedtagelse i universitetsledelsen, også med stor fokus på erhvervs- og vidensamarbejde. Der er p.t. en igangværende drøftelse på AU om en mere målrettet erhvervsstrategi. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet en beslutning om udformning af en decideret erhvervsstrategi. I Det Forskningspolitiske Råds Årsrapport 2013 er der nævnt (side 39-40) en række typer af kanaler for videnudveksling mellem universiteter og omverdenen under inspiration af OECD materiale 3. Det er meget brugbart at nævne disse kanaler og beskrivelser, jf. nedenstående oversigt. Det ses af oversigten, at en stor del af de nævnte kanaler og beskrivelser er brugt i nærværende rapport. 2 Aarhus Universitets Udviklingskontrakt , 6 sider. -universitets-udviklingskontrakt / 3 Danmarks Forskningspolitiske Råd, Årsrapport, Det værdiskabende universitet Fra forskning til forandring, marts 2014, 112 sider.

7 Side 7/111 Oversigt 1.1 over typer af kanaler for videnudveksling mellem universiteter og omverdenen Videnskabelig publicering Konferencer, netværk Samfundsoplysninger Forskningssamarbejde og partnerskaber Køb af forskning Forskningsbaseret rådgivning Uddannelse herunder praktik- og projektforløb for studerende Patenter og licenser Spin-out virksomheder Udveksling af videnskabeligt personale En hovedkanal for overførsel af nye forskningsresultater fra universiteterne til samfundet med vægt på spredning frem for egentlig udveksling Professionelle konferencer, uformelle relationer, samtaler mv. Herunder museer, udstillinger, forskningsbiblioteker, arbejdspapirer, populærvidenskabelige artikler og events, TV, internet og andre teknologiske platforme Relationer hvor universiteter/videnskabelige medarbejdere og private virksomheder eller eksterne aktører i fællesskab forpligter menneskelige og/eller finansielle ressourcer til et forskningsprojekt. Går fra projekter i lille målestok til store konsortier med flere deltagere Forskning bestilt af en ekstern aktør med henblik på at stræbe efter løsningen på et problem af interesse; involvere skabelsen af ny viden i overensstemmelse med kundens specifikationer eller mål Rådgivning eller forskningsbaseret konsulentydelser til den private og offentlige sektor, herunder forskningsbaseret myndighedsbetjening Bachelorer og kandidater er en af de vigtigste kanaler for udveksling af forskningsbaseret viden med samfundet generelt Et patent giver eneret på kommerciel udnyttelse af en opfindelse i en periode. En licens giver tilladelse til kommerciel udnyttelse af andres knowhow eller patenterede produkter Overførsel af akademiske kompetencer og knowhow gennem opstartsvirksomheder udsprunget af universiteter Mobilitet af personer mellem sektorer. Der kan være tale om mobilitetsophold af kortere varighed, om delestillinger eller om mere permanente karriereskift

8 Læsevejledning Rapporten giver et indblik i forskellige temaer i forbindelse med eksternt samarbejde og videnudveksling. Den starter med et tema om forskningsaftaler med eksterne partner, og hvad vi ved herom. Der er givet langt større viden på de enkelte områder hver for sig, men det har været nødvendigt at foretage en udvælgelse. Side 8/111 Herefter følger en gennemgang af 3 institutter: AU Herning, Ingeniørhøjskolen og Institut for Ingeniørvidenskab. Disse 3 institutter har alle et meget betydeligt eksternt samarbejde. I beskrivelserne får man blot et overordnet indblik i institutternes aktiviteter. I princippet kunne alle institutter være udvalgt, og man kunne også have haft en særlig fokusvinkel med udgangspunkt i hovedområder. Herefter følger en række områder, som alle bidrager til aktiviteterne med forskellige vinkler. Det er Teknologioverførsel, Center for Entreprenørskab og Innovation, Karriereservice, Alumner, Folkeuniversitetet, Efter- og Videreuddannelse, Forskningsbaseret myndighedsbetjening og biblioteksområdet. Der er tale om en række forskellige opgaver, som løses i forskellige organisatoriske sammenhænge. AU s relationer til en række museer er også medtaget. En lille case om AU s deltagelse i Innovationsnetværk har også fundet vej til rapporten. Mest for at beskrive AU i forhold til den nationale Innovationsstrategi på et enkelt initiativ. Endelig sluttes publikationen af med et afsnit om synergier i forhold til eksternt samarbejde for at vise nogle af de muligheder, som er til stede for at styrke fælles samarbejdsflader etc. Og et sidste afsnit om fordelene ved at beskrive eksempler bedre: Eksemplets magt til at fremme og forstå muligheder for eksternt samarbejde og videnudveksling. Rapporten er afsluttet i juni 2014 og indeholder dermed ikke informationer senere end dette tidspunkt.

9 2. Forskningsaftaler med eksterne parter Side 9/111 Antallet af forskningsaftaler Universiteternes forskningssamarbejde med eksterne parter bliver stadig mere interessant med det formål at nyttiggøre universiteternes bidrag til virksomhederne og dermed samfundets vækst. Dette samarbejde bliver i stigende grad fremhævet internationalt og ligeledes i Danmarks Innovationsstrategi fra december 2012, samt i den løbende offentlige debat om universiteternes aktiviteter. Én parameter er særlig synlig i denne sammenhæng: om eksterne parter vil finansiere eller medfinansiere aktiviteter på et universitet. Dermed bliver eksterne midler meget synlige som indikator for vigtigheden af dette eksterne samarbejde. Den økonomiske parameter bliver dermed et omdrejningspunkt til at vise eller identificere værdifulde aktiviteter eller i det mindste aktiviteter, som eksterne parter har lagt så megen vægt på, at man ønsker at finansiere dette. Forskningsaftaler med eksterne parter giver antalsmæssigt og i henseende til økonomisk størrelse et ganske godt indtryk for, hvor meget der sker mellem universiteterne og eksterne parter. Det er dog også tale om tal, som viser en bred tilgang til et differentieret samarbejde med eksterne aktører, eftersom det bygger over en række forskellige former for samarbejde og aftaler. Efter en gennemgang af antallet af forskningsaftaler og økonomien heri for AU s vedkommende, beskrives nogle eksempler på forskningssamarbejder nedenfor til at belyse disse forhold. Antallet af AU s forskningsaftaler Universiteternes Statistiske Beredskab indeholder en oversigt over AU s antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter. Tabel 2.1 over antal forskningsaftaler i AU s eksterne samarbejde fordelt på kilder 4 Årstal Antal projekt. i alt DK offent. kilder Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik og Natur Uden for hovedom DK private kilder Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Universiteternes Statistiske Beredskab: Tabel K samarbejde med omverdenen på sektorniveau.

10 Teknik og Natur Uden for hovedom EU-Kommission Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik og Natur Uden for hovedom Øvr. udenl. kilder Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik og Natur Uden for hovedom Side 10/111 Materialet fra Universiteternes Statistiske Beredskab viser, at der i f.eks kørte projekter på AU. Der gøres opmærksom på, at det enkelte projekt godt kan løbe over flere år og dermed bliver talt med i flere år. Det ses, at teknik og naturvidenskab får mere end halvdelen af samtlige forskningsaftaler. I forbindelse med den årlige kommercialiseringsstatistik opgøres universiteternes antal af forskningsaftaler vurderet i forhold til muligheden for erhvervelse af immaterielle rettigheder, eftersom det er teknologioverførselsarbejdets objekt at fremme opfindelser etc. Det vil sige, at universiteterne registrerer de aftaler, hvor man har gennemgået aftalen mv. for muligheden for at erhverve immaterielle rettigheder til opfindelser. 5 Tages kommercialiseringsstatistikkens tal fås følgende tabel for AU: Tabel 2.2 over AU s forskningsaftaler pr. opgjort efter kommercialiseringsstatistikken Aftaler Tabellen indeholder en sammenlægning af 3 kategorier: 1) antal forskningsaftaler med private virksomheder, 2) antal forskningsaftaler med offentlige forskningsråd, fonde, programmer m.v. med inddragelse af private virksomheder med offentlig medfinansiering, og 3) antal forskningsaftaler med offentlige myndigheder. De er for overskuelighedens skyld lagt sammen til et tal pr. år. Ønskes en opdeling henvises til kommercialiseringsstatistikken. 5 Styrelsen for Forskning og Innovation: Kommercialisering af forskningsresultater 2010, samt også for 2011 og pdf

11 Sammenholdes de to typer opgørelser for forskningsaftaler viser det sig (2013), at opgørelsen af samtlige af AU s forskningsaftaler er 10 gange større, end hvis der tages udgangspunkt i kommercialiseringsstatistikken. Side 11/111 Økonomien i AU s forskningsaftaler Under overskriften Eksterne midler opgør Universiteternes Statistiske Beredskab samtlige midler, som universiteterne opgiver som midler fra ekstern tilskudsfinansieret forskning, dvs. en række offentlige og private kilder, andre tilskud, retsmedicin og indtægtsdækket virksomhed. Disse tal er forbrugstal i universiteternes regnskaber, og dermed ikke sammenlignelige med de mange forskellige kilders udmeldinger om bevillinger fra forskellige fonde etc. Hermed er AU s økonomiske tal for forskningsaftaler også lagt frem. Tabellen viser de tal, som AU samlet bruger i løbet af et år. Tabel 2.3 over eksterne midler i AU s forskningsaftaler i fast priser i mio. kr Ekster. midler i alt Tilskudsfinansieret forskning Danske offentlige kilder Danske private kilder EU Kommissionen Øvrige internationale kilder Andre tilskud Retsmedicin Indtægtsdækket virksomhed Tallene i tabellen er oprundede, hvorfor det øverste sumtal kan divergere ganske lidt, afhængig af sidste decimal. Der gøres opmærksom på, at tallene er i fastpriser med udgangspunkt i 2013, hvorfor beløbene tidligere end 2013 bliver højere, men sammenligneligheden øges. Tabellen G4 i AU i Tal 2012 viser også fordelingen af tilskudsfinansieret forskning på finansieringskilde og hovedområde. 7 ST er ansvarlig for næsten 2/3 af midlerne. 6 Universiteternes Statistiske Beredskab, database hos Danske Universiteter. 7 AU i Tal 2012, side 19.

12 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er ikke medtaget her, idet det har sin egen særlige kategori i Universiteternes Statistiske Beredskab. Og i sammenhæng med denne publikation er det ligeledes tildelt et særligt afsnit. Retsmedicin (retsmedicinske undersøgelser) kan efter nogles mening også medtages under forskningsbaseret myndighedsbetjening, men er altså medtaget her, fordi det i forvejen er medtaget i opgørelsen. Side 12/111 Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed er naturligvis langt det vigtigste element med tilskud fra danske offentlige kilder som Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Det Frie Forskningsråd, Grundforskningsfonden og EU Kommissionen etc. Man kan udmærket fremhæve, at f.eks. Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden ikke passer ind i en sammenhæng med videnudveksling og innovation, men dette er der set bort fra i denne forbindelse. De er en integreret del af statistikken. Fællesnævneren for de eksterne midler er, at der ydes aktiviteter for midlerne, og opgaverne er søgt eller vundet i åben konkurrence. Der ses en generel stigende tendens år for år i det økonomiske beløb, som universiteterne hjemtager år for år. Skellet mellem de internationale og danske kilder afgøres af den fysiske placering af kilden. Indtægtsdækket virksomhed er universiteternes salg af tjenesteydelser eller varer på markedsmæssige vilkår, såsom rådgivningsydelser etc. 8 I forhold til de eksterne midler er der ét interessant resultatmål i udviklingskontrakten , som opgør det økonomiske omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund. Resultatmålet viser AU s omfang af nye, årlige samarbejdsaftaler med det omgivende samfund på årsbasis. Det er altså ikke tale om den løbende opgørelse, som vises i Danske Universiteters Statistiske Beredskab, men om en årsopgørelse af den økonomiske værdi i nye aftaler. Dette tal er opgjort til 787 mio. kr. mod et forventet tal på mio. kr., jf. AU s årsrapport for Tages der udgangspunkt i dette tal, er der tale om en ikke ubetydelig nedgang i Forskellige forskningssamarbejde eller aftaleformer Det er vanskeligt at opdele forskningsaftaler i skarpt afgrænsede kategorier, fordi der er mange muligheder for at lave forskellige forskningsaftaler fra enkelte små opgaver til store strategiske og langvarige samarbejdsformer. Der kan også være en række yderligere forhold i specielle samarbejdsprojekter. Dette gælder f.eks. aftaler, som indgås under Aarhus Universitetshospital, de såkaldte kliniske aftaler, og aftaler, der indgås i forhold til EU Kommissionens programmer, de så- 8 Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 læsevejledning og definitionsmanual, 24 sider -statistiske-beredskab 9 AU: Årsrapport 2013, 43 sider, side pdf

13 kaldte consortium agreements. Der kan endvidere være tale om andre typer af aftaleformer. 10 Side 13/111 Nedenfor nævnes nogle aftaleformer, og der gives en række eksempler herpå. Strategiske/store partnerskaber Den samarbejdsform, som oftest beskrives som den højeste grad af involvering, betegnes ofte som strategisk partnerskab. Et strategisk partnerskab er kendetegnet ved, at forskere arbejder tæt sammen om at løse en opgave. Mange relationer bliver tætte og samarbejdet bliver i udpræget grad langsigtet. Det er nok også meget karakteristisk, at der samarbejdes med forskere fra begge sider, og de private virksomheder har ofte egne forskningsafdelinger. Vurderes strategiske partnerskaber, som kan siges at eksistere i dag, må man sige, at der er tale om flere forskellige former, og det forekommer som en vanskelig opgave at lave en skarp afgrænsning ud fra enkelte indikatorer. Case: Strategisk partnerskab mellem AU og Region Midtjylland AU og Region Midtjylland har tidligere indgået en strategisk samarbejdsaftale, som trådte i kraft den 1. januar Aftalen er før sommeren 2014 ved at blive opdateret og tages herefter op til revision hvert andet år. Aftalen vedrører primært sundhedsområdet eller som det også kaldes velfærdsrelaterede opgaver. Sundhedsområdet har, jf. nedenfor, et eget aftalekompleks. Hertil er der samarbejde om løsningen af den regionale erhvervsudviklingsopgave, hvor AU ved rektor sidder i vækstforum, og AU udfører en række projekter. Endelig beskriver aftalen, at der afholdes et årligt møde, hvor nye strategiske samarbejdsområder tages op. Case: Sundhedssamarbejdet mellem AU og Region Midtjylland AU og Region Midtjylland har i 2012 indgået en samarbejdsaftale på sundhedsområdet, der er unik i både national og international sammenligning. Samarbejdet bygger videre på det gode og tætte samarbejde omkring Aarhus Universitetshospital. Samarbejdet betyder blandt andet, at universitetet har ansvaret for al forskning, der foregår på regionens somatiske og psykiatriske hospitaler samt på folkesundhedsområdet (uanset finansiel baggrund for forskningen). Hele det regionale sundhedsvæsen har fået adgang til universitetets forskningsstøttende faciliteter, der sigter på at fremme dels forskning, dels kommercialisering af forskningsresultater. Det gælder Forskningsstøtteenheden, der hjælper forskere med udarbejdelse af ansøgninger om eksterne forskningsmidler, Technology Transfer Office (TTO) der varetager teknologioverførselsarbejdet i forbindelse med opfindelser og patenter etc., GCP-enheden (Good Clinical Practice, i samarbejde med Aalborg Universitetshospital) som giver vejledning og monitorering til offentligt ansatte for- 10 Der henvises til AU s hjemmeside om Forskningssamarbejde for uddybni nger af de enkelte aftaleformer.

14 skere i forbindelse med igangsætning og gennemførelse af lægemiddelforsøg i overensstemmelse med internationale anerkendte kvalitetsstandarder for lægemiddelforsøg med mennesker. Endelig kan nævnes MTIC Medtech Innovation Center, som er en kommerciel sparringspartner for de virksomheder, der udvikler, producerer og sælger sundhedsteknologiske problemstillinger. 11 Side 14/111 Case: AU og Lundbeckfonden Lundbeckfonden og AU har udviklet et detaljeret samarbejde, som må beskrives som et strategisk samarbejde, idet det har udviklet sig ganske omfattende over de seneste år i faglig og økonomisk henseende. Der henvises til den detaljerede beskrivelse under afsnittet andre aktiviteter på sundhedsområdet i forbindelse med beskrivelsen af samarbejdet med Region Midtjylland nedenfor. Case: AU og Novo Nordisk A/S Der er mellem parterne i efteråret 2013 underskrevet en omfattende samarbejdsaftale, som skal give mulighed for at styrke forskningen i diabeteskomplikationer og patientbehandling. AU s ekspertise i senkomplikationer og Novo Nordisks erfaring i behandling af diabetes giver større forståelse for sygdommens langsigtede komplikationer og herved bedre mulighed for behandling af nyresvigt, blindhed og amputationer i forbindelse med sygdommen. Under aftalen er der ansat en række erhvervs-ph.d.er og erhvervs-postdocs. Samarbejdet er i tråd med regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger og anbefalinger heri om offentlig-privat samarbejde. 12 Case: AU og Arla I februar 2011 indgik AU og Arla indgik en rammeaftale om strategisk samarbejde fem år frem. Aftalen er en styrkelse og koordinering af allerede gode eksisterende relationer. Der er hermed etableret en platform for fastlæggelse af fælles opgaver og mål og for at sikre varighed i relationen. En række underaftaler kan konkretisere det overordnede indhold. Der er tale om samarbejde både inden for forskning og udvikling, samt inden for uddannelse. Der holdes ca. 2 møder årligt i et management forum mellem AU og Arla, hvor man drøfter mulighederne for samarbejde. Og der er defineret 11 samarbejdsområder med mulighed for at inddrage nye områder. Detaljerne i samarbejdet er under udbygning og visionerne for samarbejdet er store. Især i forbindelse med etableringen af Danish Food Cluster, som en ny stor klyngeorganisation på fødevareområdet, i Agro Food Park, synes der mulighed for et tættere forskningssamarbejde over tid. Arla har allerede meldt ud, at man ønsket at placere sit globale innovationscenter på lokaliteten og investere 270 mio. kr. i aktiviteterne. Her skal 120 ansatte fra 2016 gennemføre forskning og udvikling. 11 Der henvises til den mere udførlige beskrivelse under selve afsnittet med Region Midtjylland. 12 AU: Årsrapport 2013, side pdf

15 På AU er der stærke fødevareteknologiske ekspertiser. Man kan nævne en række på 10 institutter og centre, som har ekspertise og aktiviteter på fødevareområdet, og som alle har samarbejdsflader til Arla i større eller mindre omfang. Side 15/111 Case: AU og Alexandra-instituttet Alexandra-instituttet er et GTS institut placeret i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus. Alexandrainstituttet arbejder med it-baserede produkter og services eller som man også kalder det: pervasive computing. Man arbejder med anvendt it-forskning og innovation. Målet er at bringe den nyeste forskningsbaserede viden og teknologi i anvendelse i et samarbejde med virksomheder og forskning. Som sådan kan instituttet ses som en brobygger mellem forskning og virksomheder. Instituttet har et stort personoverlap til AU, hvilket bl.a. ses i bestyrelsen og ved en direktør, som er professor på AU. Den private erhvervsdrivende fond Aarhus Universitets Forskningsfond har i 2012 købt alle aktierne i instituttet af IT-foreningen Alexandra og er dermed udelukkende ejet af Forskningsfonden. Antallet af medarbejdere er ca. 100, og omsætningen er i nærheden af 100 mio. kr. årligt. Instituttet er en meget aktiv netværksaktør og kan ses som en vigtig strategisk partner for AU i samarbejdet med omverdenen. Instituttet er en central aktør i IKT-verdenen i Danmark. Samarbejde med små og mellemstore virksomheder En anden form for samarbejde, der er værd at fremhæve, er relationerne til små og mellemstore virksomheder, i og med at det ses som særlig værdifuldt for samfundet, at disse virksomheder får samarbejde til at udvikle sig. Sådanne former for samarbejde kan også ligne strategiske partnerskaber, men vil oftere blive registreret ved, at man kan iagttage en række mindre virksomheder, som er i samarbejde med et eller flere universiteter. Dette samarbejde kan ofte karakteriseres som vidensamarbejde, hvor de enkelte virksomheder får viden overført fra forskere. Virksomhederne har stort set aldrig egne folk, som arbejder med forskning. Der henvises til teksten nedenfor under de enkelte afsnit, hvor der er angivet nogle eksempler på samarbejde mellem AU og små og mellemstore virksomheder. Der kan specielt peges på Genvejsprojektet under afsnittet om Center for Entreprenørskab og Innovation. Adgang til laboratorieudstyr/forskningsinfrastruktur En helt anden form for samarbejde eller hjælp kan tilvejebringes ved, at universiteter stiller adgang til laboratorieudstyr eller forskningsinfrastruktur til rådighed for virksomheder, som har behov for at udnytte dette. Der findes ingen samlede informatio-

16 ner om, i hvor stort et omfang sådanne muligheder for adgang til laboratorieudstyr bruges. Det vides dog fra Institut for Ingeniørvidenskab og fra AU s landbrugsaktiviteter fra Foulum, at der på AU findes en række muligheder for at få adgang til forskningsinfrastruktur. Side 16/111 Interdisciplinære centre De interdisciplinære centre ved AU har hver især forskere fra to eller flere hovedområder. Centrene er tværgående i deres faglighed og udnytter synergimuligheder på tværs af hovedområder. Et center skal have et betydeligt volumen på niveau med et institut. Centrene skal kunne tiltrække betydelige eksterne bevillinger. I AU s udviklingskontrakt står, at AU bidrager med opstartsbevilling på 25 mio. kr. over 5 år pr. center og herudover finansieres centret af eksterne midler. I udviklingskontrakten er der ved punkt 12 fastsat et mål for årlige samlede internt og eksternt finansierede investeringer i AU s interdisciplinære centre. Herved måles AU s evne til at præstere løsninger på globale udfordringer. Ved denne fokus på centrenes muligheder til globale løsninger og til at tiltrække eksterne midler er de meget relevante i forbindelse med eksternt samarbejde og videnudveksling. Nedenfor nævnes nogle af disse centre kort. inano Centerets fulde navn er Interdisciplinary Nanoscience Center at University for Aarhus, og det blev etableret i januar Det er vel nok AU s mest kendte interdisciplinære center. Nanoteknologi er tværvidenskabelig og bryder de traditionelle faggrænser mellem fysik, kemi, molekylærbiologi og medicin. Herved skabes nye ideer og muligheder. En vigtig del af centerets mission er kontakt til højteknologiske virksomheder for at fremme anvendelse af forskningsresultater i erhvervsproduktion. inano udgiver årligt en årsrapport, som virker ganske overbevisende. F.eks. nævnes 309 peerreviewed artikler, publikationer, ph.d. teser, patenter i årsrapporten fra MINDLab MINDLab er et interdisciplinært neuroscience and cognitions forskningsnetværk ved AU. Det baserer sig på samarbejde mellem ledende forskergrupper ved AU, centreret ved Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN) og ved forskningsområdet Cognition, Communication and Culture (CCC). Netværket skal udvide og styrke samarbejdet ved at undersøge og løse videnskabelige udfordringer inden for kultur, musik, sprog og hukommelse. Ved at kombinere nye teknologier til at studere hjernen og ny viden om ødelæggende neurologisk og psykiatrisk sygdom er målet at skabe nye midler til at bevare og genskabe funktioner og livskvalitet på en række sygdomsområder. 14 Det Arktiske Forskningscenter 13 AU: inano: Annual Report 2012, 50 sider AU: UNIK MINDLab, Annual Research Progress Report, 2011, 40 sider

17 I september 2012 åbnede AU et ny interdisciplinært arktisk Forskningscenter, som skal forene en række forskere fra forskellige fag som havforskere, kemikere, fysikere, biologer, statistikere, geografer og geologer. Der er indgået samarbejdsaftaler med grønlandske og canadiske forskningsinstitutioner. Formålet er at skabe synergi imellem natur- og sundhedsvidenskab, der har Arktis som fællesnævner, ved at levere banebrydende resultater inden for både klima-, miljø- og sundhedsforskning. Side 17/111 AU har selv afsat betydelige midler til finansiering af aktiviteterne. Og der er ligeledes modtaget midler fra Villumfonden på 70 mio. kr. til finansiering af en ny forskningsstation i det nordligste Grønland, Station Nord. Af andre centre kan nævnes: iseq (Centre for integrative sequencing), CIRRAU (Centre for Integrated Registerbased Research), IMC (Interacting Minds Centre), PIT (Participatory Information Technology) og Dandrite (Danish Research Institute of Translational Neuroscience), som beskrives under samarbejdet med Lundbeck Fonden nedenfor. 15 Andre aftaler Der er endvidere en lang række af andre former for aftaler på AU. Man kan f.eks. nævne den aftale, som AU Herning har indgået med en række kommuner i nærheden om samarbejde, jf. nedenfor under afsnittet om AU Herning. Og man kan endvidere nævne andre eksempler: AU s samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern kommune Der blev i marts 2014 indgået en samarbejdsaftale mellem AU og Ringkøbing-Skjern kommune. Formålet er at skabe udvikling gennem en række fælles projekter, hvor universitetets forskere og studerende og kommunens virksomheder og offentlige forvaltning er inddraget. Samarbejdet skal udnytte parternes netværk, kompetencer og tiltrække ekstern finansiering. Samarbejdet har fokus på fire forskningstemaer, som er væsentlige for kommunen. De er: fremtidens turisme, innovation og vækst, landbrug og fødevarer samt mestring af eget liv. Dertil kommer aktiviteter, som skal skabe brobygning mellem studerende, kommune og erhvervslivet. CEI og AU Career har bidraget til aftalen, og konkrete aktiviteter er igangsat. 16 AU s samarbejdsaftale med Randers Regnskov & Randers Kommune 15 Der henvises til centrenes hjemmesider, samt for DANDRITE til afsnittet om samarbejdet med Region Midtjy l- land. 16 Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Ringkøbing -Skjern Kommune, marts 2014, 11 sider., og pre s- semeddelelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune af den 18. marts Skjern_kommune.pdf

18 Der er indgået en samarbejdsaftale mellem AU, Randers Regnskov og Randers Kommune. Universitetets forskere har gennem en årrække haft en række forskningsprojekter med Randers Regnskov (herunder ph.d. ere). Med aftalen er det forventningen, at dette samarbejde kan blive intensiveret og udbygget. AU Forskning & Talent har bidraget til aftalen, og der satses på at øge succesraten i forbindelse med fælles ansøgninger om forskningsmidler herunder at knytte private fonde tættere på parterne med en langsigtet strategisk tidshorisont. Side 18/111 Samarbejdet begynder inden for Science and Technology (fx biodiversitet og naturforvaltning), men potentialet og ambitionen er at andre forskningsfelter såsom kulturarv, oplevelsesøkonomi mv. følger efter. 17 AU s samarbejde med Aarhus Kommune AU har et meget tæt samarbejde med Aarhus Kommune, uden at dette er nedfældet i en egentlig samarbejdsaftale. Man kan nærmest sige, at samarbejdet udvikler sig automatisk på grund af nærheden mellem kommunen og universitetet. Der kan peges på infrastrukturopgaver, som udbygningen af universitetet. Der kan også peges på særlige satsninger som Smart Aarhus om at gøre Aarhus til en moderne by ved hjælp af alle mulige nye teknologiske tiltag eller for den sags skyld på Aarhus som europæisk kulturby Her har AU og Fonden Aarhus 2017 indgået en reel strategisk partnerskabsaftale om samarbejdet. 18 Og Kulturby 2017 bliver en stor satsning, idet projektet har fået tildelt 145 mio. kr. fra staten. Givet er det, at der samarbejdes mellem kommune og universitet på kryds og tværs. Afsluttende bemærkninger Følges tallene fra de statistiske oplysninger i regi af Danske Universiteter har AU løbende forskningsaftaler om eksternt samarbejde i 2013, og sammenholdt hermed har AU ifølge kommercialiseringsstatistikken kun lavet rettighedsvurderinger af 405 aftaler i Det beløb, som er opgjort til at blive forbrugt på AU i forskningsaftalerne er mio. kr. i 2013, hvoraf dog 43 stammer fra Retsmedicin. Billedet viser dermed en ganske overvældende aktivitet. I udviklingskontrakten arbejdes med en lidt anden taltilgang i form af nye årlige samarbejdsaftaler med det omgivende samfund. Dette tal for nye aftaler, og altså ikke løbende aftaler, er ifølge Årsrapport 2013 opgjort til 787 mio. kr. i 2013 mod et forventet tal på mio. kr. i udviklingskontrakten. Hermed konstateres i Årsrappor- 17 AU: Samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet, Randers Regnskov og Randers Kommune, marts 2014, 10 sider. mmune.pdf 18 Strategisk Partnerskabsaftale mellem AU og Fonden Aarhus 2017, december 2013, 5 sider

19 ten, at måltallene ikke er nået. Samtidig noteres det, at datakvaliteten på dette område ikke er tilstrækkelig sikker til en retvisende opgørelse. 19 Side 19/111 Naturligvis samler interessen sig om de dele af udviklingskontrakten, hvor målene ikke nås. Og det viser sig i den mindre hjemtagning af økonomiske midler i eksternt samarbejde. Hermed fører ovenstående betragtninger også til en efterspørgsel efter mere sikker viden om emnet. Hvad angår aftalernes mængde og karakter, kan konstateres, at der er ganske mange forskellige aftaleformer, alt efter hvad de handler om. De aftaler, hvor der er tilknyttet midler får en særlig fokus. Imidlertid er der også rigtig mange aftaler, som ikke har økonomiske midler tilknyttet. Der er nævnt enkelte sådanne aftaler i ovenstående afsnit, men det må konstateres, at der er langt flere aftaler, som ikke er registreret samlet. De viser mangfoldigheden af eksternt samarbejde og videnudveksling på AU. 19 Au: Årsrapport 2013, 43 sider, side pdf

20 Side 20/ AU Herning Indledning Fra august 2006 blev Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning en del af Aarhus Universitet (AU). AU Herning blev formelt et institut ved AU placeret under hovedområdet for Business og Social Sciences i april 2013, mens navnet AU Herning kom til ved starten på forandringsprocessen på AU i marts Antallet af studerende på AU Herning er ca , som fordeler sig med omkring halvdelen som fuldtidsstuderende og den anden halvdel som deltidsstuderende. Omkring ca. 20 pct. kommer fra andre lande end Danmark. AU Herning har 110 fuldtidsansatte, inklusiv teknisk og administrativt personale. Og herudover er der 80 deltidsansatte lærere. Leder af AU Herning er Michael Goodsite. Studierne er baseret på interdisciplinaritet mellem en række faglige områder og bygget op i samarbejde med erhvervsliv og studerende. Undervisningsprogrammer har innovative og internationale perspektiver. 100 pct. af AU Hernings studerende har kontakt med erhvervslivet på et eller andet plan i løbet af deres uddannelse. Og næsten 40 pct. af de studerende tilbringer mindst 6 måneder af deres studietid ved virksomheder, internationale ingeniørhøjskoler og andre universiteter. AU Herning udbyder en række uddannelser indenfor international erhvervsøkonomi, ingeniørområdet og erhvervskommunikation. Hertil udbydes en række efter- og videreuddannelseskurser. På forskningsområdet kan nævnes forskellige innovations- og erhvervsområder, entreprenørskab, energiteknologier, herunder vindteknologi, IT, klimatilpasning etc. AU Herning har en række samarbejdsaftaler om praktik, mentorordninger og erhvervsrettede opgaver med flere end 200 virksomheder. Herudover har AU Herning et tæt samarbejde med 5 kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern og Struer. Et nyt samarbejde med Morsø Kommune kom til i begyndelsen af Der samarbejdes også tæt med 22 regionale gymnasier via partnerskabsaftaler. Ambitionen på uddannelsesområdet er, at uddannelsesniveauet i den vestlige del af Region Midtjylland højnes, så de højtuddannede, der skaber vækst, ikke alene bor i de store byer. Nedenfor gennemgås en række ordninger og tilgange, som anvendes på AU Herning.

21 Mentorvirksomhedsordninger Som noget helt unikt har AU Herning udviklet mentorvirksomhedsordninger. 20 Filosofien bag ordningen er en integration af det regionale erhvervsliv i uddannelserne. Denne ordning gælder for studerende indenfor cand. polyt., cand.merc. og GMM (Global Management and Manufacturing, produktionsingeniører). De studerende kommer hver især ud i en mentorvirksomhed og løser konkrete opgaver, som er en del af virksomhedens aktiviteter. På den måde møder teori og praksis hinanden for at skabe de bedste resultater for private eller offentlige virksomheder. Mentorvirksomhedsordningen indenfor de tre studier har lidt forskellige forløb afhængig af uddannelsesretning, men ens for dem alle tre er, at de studerende løser studierelevante opgaver i virksomhederne i løbet af det 2 årige kandidatforløb. De studerende lærer, hvad det helt konkret vil sige at bruge deres faglighed anvendelsesorienteret, ligesom de opbygger et professionelt netværk. Det betyder samlet, at virksomhed og studerende får et godt kendskab til hinanden, og i langt de fleste tilfælde munder det ud i en fast ansættelse i mentorvirksomheden efter afslutning af studiet. 84 pct. af de studerende får et arbejde umiddelbart efter et gennemført forløb under mentorvirksomhedsordningen. Side 21/111 Som noget nyt er der kommet 92 nye mentorvirksomhedsordninger for kandidatstuderende til i løbet af Semesterprojekter Ved semesterprojekter forstås opgaver som AU Hernings bachelorstuderende fra de forskellige HA studier, BDE (Business Development Engineer), ICM (International Communication and Multimedia) samt Forretningsingeniørerne (FI) løser indenfor et semester. Her er der er tale om enkeltstående og afgrænsede projekter, som de studerende løser i en virksomhed. Opgaverne udføres af de studerende gruppevis i samarbejde med virksomheder, som ønsker at få løst en bestemt problemstilling. Semesterprojekter skal skabe praktisk læring på erhvervslivets og de studerendes egne præmisser. De studerende forventes at genbruge så meget af den tillærte viden fra de foregående semestre som muligt. Til brug for virksomheder er der udarbejdet et grundigt materiale om f.eks. BDE-uddannelsen. 21 Fra 2014 skal semester- og bachelorprojekter registreres som en del af den gældende resultatkontrakt, så de kan vises som del af indsatsen. 20 Aarhus Universitet: Mentorvirksomhedsordninger på AU Herning, 12 sider AU: AU Herning, Få tilknyttet en BDE er, 12 sider

22 Studentervæksthuset Business Factory Business Factory er AU Hernings studentervæksthus, hvor studerende kan arbejde med at udvikle deres egen virksomhed. Det blev startet allerede i februar 2005, som et resultat af den hastigt spirende iværksætterlyst, der var på stedet. Studerende lånte lokaler og ressourcer her og der. De havde ikke et fast sted til at arbejde med deres selvstændige projekter. Med det nye center fik mange foretagsomme studerende et mødested med ligesindede. Samtidig fik de mulighed for gratis at låne kontorfaciliteter, få rådgivning og vejledning og drive deres forretning, mens de var studerende. Side 22/111 I dag er Business Factory langt mere end blot et inkubationscenter for kommende iværksættere. Det er nu et selvstændigt videncenter under AU Herning og har til formål at fremme innovationskulturen, foretagsomhedskulturen og selvstændighedskulturen på universitetet og også i Region Midtjylland. Business Factory udbyder en lang række af meritgivende fag til samtlige studieretninger på AU Herning. Business Factory har et indgående samarbejde med andre væksthuse i uddannelsessammenhæng f.eks. VIA University College, Arkitektskolen i Aarhus og Drivhuset i Göteborg. Via hjemmesiden: kan man få overblik de mange iværksættervirksomheder, som er opstartet af ambitiøse iværksættere fra AU Herning. I 2013 kom der 12 nye virksomheder til i Business Factory. Greenhouse Herning kommune har i en årrække støttet AU Hernings Center for Energiteknologi. Fra 2014 bliver denne støtte øremærket til erhvervsfremmende iværksætterinitiativer inden for et bredere område end energiteknologier, nemlig clean tech teknologier. Herved bliver der etableret et clean tech væksthus som overbygning til Business Factory under navnet Greenhouse. Cleantech iværksættere kan få en videre udbygning af deres uddannelse/oplevelse i Business Factory i det som nu kaldes for AU Herning Greenhouse. Målene for 2014 for Greenhouse er, at 5 studerende skal starte i Greenhouse, og der skabes kontakt til 2 virksomheder, som får støtte og vejledning til at fremme deres idéer indenfor energiteknologier. Samarbejde med kommuner AU Herning har i en længere årrække samarbejdet med kommunerne i Herning, Ikast-Brande, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Struer om innovation og erhvervsudvikling i Midt- og Vestjylland. Samarbejdet har udmøntet sig i en resultatkontrakt, som igennem flere år har været til genforhandling i oktober måned. 22 Resultatmålene 22 Resultatkontrakt mellem kommunerne: Herning, Holstebro, Ikast -Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer, ba003ec79f/f4d f6c 0c1257ad /$FILE/Resultatkontrakt%20mellem%20AU%20Herning%20og%20kommuner.pdf