Type 1 Diabetes NBV 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Type 1 Diabetes NBV 2013"

Transkript

1 Type 1 Diabetes NBV 2013 Forfattere: Esben Søndergaard, Dorte Møller Jensen, Peter Gustenhoff, Claus Juhl, Henrik Ullits Andersen, Lena Sønder Snogdal, Katrine Bagge Hansen, Ulrik Pedersen- Bjergaard, Kirsten Nørgaard, Troels Krarup Hansen Tovholder: Troels Krarup Hansen, 1. Diagnosekoder (ICD) E10.1 E Definition Diabetes med insulinmangel udløst af en autoimmun destruktion af ß- cellerne i pancreas. 3. Forekomst Der er aktuelt op imod patienter med type 1 diabetes i Danmark, og incidensen er let stigende. 4. Ætiologi Type 1 diabetes skyldes et samspil mellem miljøfaktorer og genetisk disposition, der medfører en hel eller delvis autoimmun destruktion af ß- cellerne i pancreas. 5. Diagnose Diagnosen mistænkes typisk på baggrund af højt blodglukose (> 11 mmol/l) og kliniske symptomer på hyperglykæmi hos en oftest yngre (< 50 år) og oftest slank patient, og bekræftes ved måling af HbA1c > 48 mmol/mol. Op imod 90% af patienterne har autoantistoffer mod insulin, ø- celler, GAD- 65 mv.. 6. Behandling Den medicinske behandling af patienter med type 1 diabetes omfatter antiglykæmisk, antihypertensiv, lipidsænkende og antitrombotisk behandling med det formål at forebygge akutte komplikationer og diabetiske senkomplikationer Antiglykæmisk behandling Type 1 diabetes behandles med insulin, og effekten vurderes primært ud fra HbA1c, patientens egne BG målinger og forekomsten af hypoglykæmi. For at forebygge diabetiske senkomplikationer stræbes generelt mod HbA1c < 53 mmol/mol hos voksne. 2 HbA1c målet bør ofte være højere hos patienter med høj alder, svær komorbiditet og hypoglykæmi- unawareness. 1

2 6.1.1 Insulin: Der findes flere forskellige insulinregimer, som hidtil har været anset for ligeværdige. Overordnet anbefales intensive insulinregimer med enten 3-4 daglige injektioner af basal og bolusinsulin. 2 Bolusinsulin er hurtigtvirkende insulin, som injiceres til måltider og/eller til korrektion af for højt BG 3-5 gange dagligt. Risikoen ved intensiv insulinbehandling er dog forekomsten af hypoglykæmi. Insulinanaloger medfører en reduceret forekomst af hypoglykæmi og har en særlig plads hos patienter med natlig hypoglykæmi eller utilfredsstillende kontrol på human insulin. 3 Basal- bolus regime kan alternativt gennemføres med insulinpumpe, hvor der er evidens for at anvende analoginsulin. Der foreligger særlige kriterier for, hvem der kan tilbydes insulinpumpebehandling (http://www.endocrinology.dk/insulinpumpebehandling%20rapport.pdf). I sjældne tilfælde kan blandingsinsulin anvendes Insulinregimer: Følgende insulinregimer er mulige: Kombination af intermediært virkende human insulin + hurtigtvirkende human insulin Kombination af intermediært virkende human insulin + hurtigtvirkende insulinanalog Kombination af langtidsvirkende insulinanalog + hurtigtvirkende human insulin Kombination af langtidsvirkende insulinanalog + hurtigtvirkende insulinanalog Insulinpumpe med hurtigtvirkende insulinanalog Kombination af hurtigt- og intermediært virkende insulinanaloger (blandingsinsulin) Insulintyper Der skelnes mellem følgende insulintyper: Hurtigtvirkende insulin: Hurtigtvirkende insulinanaloger (Apidra, Humalog, NovoRapid ). Virkningen indtræder ca. 15 minutter efter injektion, Virkningsvarighed ca. 4 timer. Injiceres subkutant på abdomen. Hurtigtvirkende human insulin (Actrapid, Humulin Regular, Insuman Rapid). Virkningen indtræder ca. 30 minutter efter injektion, virkningsvarighed op til 8 timer. Injiceres subkutant på abdomen. Langtidsvirkende insulin: Intermediært virkende human insulin (Humulin NPH, Insulatard ). Virkningen indtræder ca. 1,5 timer efter injektion, virkningsvarighed op til 24 timer afhængig af dosis. Steady- state opnås efter 2-4 døgn. Injiceres subkutant på låret. Langtidsvirkende insulinanaloger (Lantus, Levemir, Tresiba ). Virkningen indsætter ca. 4 timer efter injektion. Virkningsvarighed op til 24 timer (48 timer for Tresiba ) afhængig af dosis. Steady- state opnås efter 2-4 døgn. Injiceres subkutant på låret. Blandingsinsulin: Kombination af hurtigt- og intermediært virkende insulinanaloger (NovoMix, Humalog Mix25 ). Virkningen indtræder ca. 15 minutter efter injektion. Virkningsvarighed op til 24 timer, afhængig af dosis. Injiceres subkutant på abdomen eller låret Faktorer, som påvirker effekten af insulinbehandling Injektionsteknik Kulhydratindtag Motion Psykisk stress Interkurrent sygdom med feber (øget insulinbehov) Større vægttab (nedsat insulinbehov) 2

3 6.1.5 Kost De officielle danske kostanbefalinger til Type 1 diabetes kan ses på Patienter bør i starten oplæres af diætist og have mulighed for løbende at få konsultationer hos diætist med specialviden i diabetes. Patienten skal som hovedregel kende personlige faktorer for insulinfølsomhed (hvor meget falder BG på 1 enhed hurtigtvirkende insulin), det ønskede mål- BG og hvor mange gram kulhydrater i kosten der dækkes af 1 enhed hurtigtvirkende insulin. Der er evidens for at avanceret kulhydrattælling med bolusberegning nedsætter HbA1c, hypoglykæmi og øger behandlingstilfredshed. 4 Regimet kan umiddelbart virke kompliceret og kan med fordel læres på kursus i grupper. Patienter der ikke ønsker/kan lære kulhydrattælling må i stedet oplæres i regelmæssige måltider af samme størrelse fra dag til dag og faste daglige insulindoser, for at opnå bedst mulig HbA1c. Både mængden og typen af kulhydrat har betydning for det postprandiale BG For at opnå optimal glykæmisk kontrol anbefales at tælle kulhydrater. En metode, der sikrer patienten, at der er fokus på mængder og fordeling af kulhydrat. Patienter i behandling med hurtigtvirkende analoginsulin i pen eller pumpe bør dosere bolusinsulin efter kulhydratindtaget i både hoved- og mellemmåltider Kostfiberindtaget bør ideelt set være højere end 40 g/dag Proteinindtag skal være normalt. Ved etableret nefropati bør indtaget dog være omkring 0,8 g /kg/dag 5 Det totale fedtindtag bør ikke overstige 35 energiprocent Alkohol max. 1-2 genstande per dag, sammen med kulhydrat eller reduceret insulin Fysisk aktivitet Der er evidens for at anbefale regelmæssig fysisk aktivitet også hos type 1 diabetes med henblik på at reducere de kardiovaskulære risikofaktorer og øge almen velbefindende. Der er dog ikke evidens for hvor længe, hvilken form eller intensitet. 6. Det er afgørende at patienter får detaljeret vejledning i, hvilken indflydelse den fysiske aktivitet har på BG og hvordan kost og insulin kan justeres for at undgå hypo- og hyperglykæmi under og efter fysisk aktivitet. En ændring af insulinbolus på op til 50 % kan for nogle patienter blive nødvendig i forbindelse med motion. Hos patienter med specifikke diabetiske følgesygdomme er visse typer af fysisk aktivitet kontraindiceret - dog er evidensen for dette ligeledes sparsom. Proliferativ retinopati eller svær non- proliferativ retinopati; her kan aktivitet provokere blødning eller retina løsning. Perifer neuropati: her kan foreslås gang- træning af moderat intensitet uden risiko, men er der fodskader eller åbne sår, anbefales ikke- vægt bærende aktiviteter. Autonom neuropati; bør kardiovaskulært vurderes før øgning i vanlig aktivitetsniveau Behandlingsmål: Mål for HbA1c: HbA1c er den primære prædiktor for fremkomst af komplikationer, og sænkning af HbA1c reducerer risikoen for senere mikro- og makrovaskulære komplikationer. HbA1c giver ingen oplysninger om glykæmiske udsving og er desuden afhængig af en række faktorer såsom erythrocytlevetid m.m. HbA1c skal derfor altid vurderes i sammenhæng med patientens egne BG målinger. Mål for HbA1c aftales individuelt mellem behandler og patient. Behandlingsmålet vil for de fleste patienter med type 1 diabetes være at sænke HbA1c til < 53 mmol/mol. 1,7 I visse tilfælde kan det være relevant at have en lavere eller højere HbA1c som behandlingsmål. Ukompliceret patient (ingen tegn på kardiovaskulær sygdom, med gode følingsvarsler, kort diabetesvarighed, ung alder) Generelt behandlingsmål Kompliceret patient (hyppige insulintilfælde, kort forventet livslængde, udbredte mikro- og makrovaskulære komplikationer, svære konkurrerende sygdomme, langvarig type 1 diabetes) 3

4 48-53 mmol/mol 53 mmol/mol > 53 mmol/mol Mål for BG: Behandlingsmålet vil for de fleste patienter være præprandielt BG mellem 4 og 7 mmol/l og et postprandielt BG under 10 mmol/l. 1,7 Mere eller mindre stramme behandlingsmål kan være relevant for den enkelte person afhængig af diabetesvarighed, alder, andre sygdomme, kardiovaskulær sygdom, mikrovaskulære komplikationer, hypoglykæmi- unawareness og patientønske. Antallet af målinger og tidspunktet for disse er afhængige af individuelle behov og mål. For patienter, der er i behandling med multiple insulin injektioner eller insulinpumpe anbefales generelt måling af BG mindst 4 gange dagligt. I specielle situationer (f.eks. hypoglykæmi, graviditet) kan der være behov for hyppigere målinger. For patienter, der behandles med to eller færre injektioner, kan færre målinger end 3 dagligt være tilstrækkeligt. BG målingerne bør registreres (dagbog, computer, smartphone app eller lign.) sammen med andre behandlingskomponenter (insulin doser, mad, fysisk aktivitet m.m.), og bør medbringes til lægekontrol, da de er en forudsætning for rationel optimering af behandlingen. Der anbefales primært måling af præprandielle BG værdier. Jo tættere HbA1c kommer på de rekommanderede 53 mmol/mol (se HbA1c), jo højere grad bidrager det postprandielle BG niveau til den forhøjede HbA1c. Postprandielle BG målinger 1-2 timer efter måltidet kan derfor anbefales, hvis præprandielle BG værdier er inden for behandlingsmålet, men HbA1c fortsat er for høj. Kontinuert måling af vævsglucose (CGM) CGM måler vævsglukose, der korrelerer godt til plasma glukose, og behandlingsmålet er som for BG. Se i øvrigt selvstændig rapport om CGM udfærdiget af DES (http://endocrinology.dk/pdf/des- CGMrapportDEF.pdf). Ketoner i blod og urin Som udgangspunkt skal urin- acetoacetat være umålelig (negativ u- stix), og β- hydroxy- butyrat i blodet være < 0,6 mmol/l. Øget indhold af ketonstoffer i blod og urin ses ved insulinmangel, udtalt insulinresistens og faste. Ketose kan diagnosticeres semikvantitativt ved påvisning af ketonuri. Sult ketonuri kan også ses hos diabetikere. Ketonuri er kun udtryk for insulinmangel hos behandlede diabetikere, hvis BG samtidig er forhøjet dvs. >15 mmol/l. Dette gælder dog ikke gravide, hvor ketoacidose kan ses selv ved normale BG værdier. Måling af β- hydroxy- butyrat i blodet kan gennemføres som hjemmemålinger, og kan med fordel anvendes af patienter med insulinpumper. Disse patienter har udelukkende hurtigtvirkende analog insulin i kroppen, hvilket medfører en rapid stigning i BG ved en evt. afbrydelse af insulintilførslen, og måling af blodketoner kan derfor overvejes ved BG > 15 mmol/l. 6.2 Antihypertensiv behandling Farmakologisk behandling af hypertension bør startes ved BT > 130/80 mmhg, dog kan værdier < 140/80 accepteres ved yngre patienter (<40 år) med normoalbuminuri og en meget lav kardiovaskulær risiko Behandlingsmål: Klinik eller hjemme BT (ved normoalbuminuri): <130/80 mmhg Klinik eller hjemme BT (ved mikroalbuminuri): <125/75 mmhg Døgn BT: <125/75 mmhg Dag BT: <130/80 mmhg Nat BT: <115/65 mmhg Døgn BT måling Overvejes ved: Svingende BT Klinik BT eller selvmålte BT omkring grænseværdier Mistanke om konsultationshypertension 4

5 6.2.3 Behandlingsvalg: 1. valg er en ACE- hæmmer. Ved uacceptable bivirkninger skiftes til en AT2- receptorantagonist (husk kontrol af P- kreatinin og P- kalium ved begge) 2. valg er et diuretikum (thiazid eller indapamid) gerne som kombinationstablet med en ACE- hæmmer eller en AT2- receptorantagonist 3. valg er en calciumantagonist (amlodipin eller felodipin) 4. valg er en beta- blokker (husk at oplyse patienten om mulig maskering af vanlige symptomer ved hypoglykæmi) 5-7. valg er spironolakton, en alfa- blokker eller moxonidin Behandlingsalgoritme: (fra Kliniske retningslinjer for behandling af voksne med Type 1 diabetes ) 6.3 Lipidsænkende behandling Primær profylakse: Der er mangelfuld evidens for primær profylakse med statin ved type 1 diabetes. Der anbefales dog statinbehandling som supplement til diætetisk rådgivning ved: Alder < 40 år: LDL kolesterol > 2,5 mmol/l og flere kardiovaskulære risikofaktorer. Alder > 40 år: Statinbehandling indiceret uanset lipidniveau ved mindst én risikofaktor. Ved graviditetsønske kan start af behandling evt. udsættes. 5

6 6.3.2 Sekundær profylakse: Statinbehandling indiceret uanset lipidniveau. Behandlingsmål: LDL kolesterol < 1,8 mmol/l Kardiovaskulære risikofaktorer: Familiær disposition til iskæmisk hjertesygdom Rygning Hypertension Albuminuri Dyslipidæmi Autonom diabetisk neuropati Behandlingsvalg: 1. Valg er simvastatin 40 mg. Ved intolerance eller manglende opnåelse af behandlingsmålet skiftes til et mere potent statin (atorvastatin eller rosuvastatin). Der er ikke evidens for mindskning af den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af andre lipidsænkende lægemidler. 6.4 Antitrombotisk behandling Primær profylakse: Der er mangelfuld evidens for primær profylakse med acetylsalicylsyre (ASA) ved type 1 diabetes. Der anbefales ASA ved: Alder < 50 år (mænd) < 60 år (kvinder) og flere kardiovaskulære risikofaktorer Alder > 50 år (mænd) > 60 år (kvinder) og mindst én risikofaktorer Sekundær profylakse: ASA indiceret Behandlingsvalg: 1.valg er ASA 75 mg. Ved ASA intolerance anvendes clopidogrel 75 mg. 7. Akutte komplikationer til diabetes 7.1 Hypoglykæmi Hypoglykæmi er den væsentligste begrænsende faktor for opnåelse af optimal glykæmisk kontrol ved type 1 diabetes. Klinisk skelnes mellem: 1. Asymptomatisk hypoglykæmi 2. Insulinfølinger 3. Svær hypoglykæmi (insulintilfælde/insulinshock) Asymptomatisk hypoglykæmi kan have betydning for svækkelse af varslingssymptomerne (hypoglykæmi- awareness - se nedenfor). Insulinfølinger håndteres af patienten selv, men er generende og kan bidrage til glykæmisk instabilitet og kompliansproblemer. Ved svær hypoglykæmi er patienten afhængig af hjælp fra andre, og alvorlige insulintilfælde kan medføre langvarig dysregulation på grund af angst eller bekymring for nye tilfælde. Insulintilfælde kan desuden medføre ulykker og restriktioner i forhold til erhvervelse og opretholdelse af kørekort. De væsentligste risikofaktorer for insulintilfælde er tidligere insulintilfælde og nedsat varsling af hypoglykæmi, i svære tilfælde betegnet hypoglykæmi- unawareness. Hypoglykæmi- awareness svækkes hos mange med årene (irreversibelt), men kan også svækkes reversibelt ved for stram glykæmisk kontrol eller udsættelse for hyppige hypoglykæmiske episoder. 6

7 7.1.1 Symptomer: Bleghed, sveden, rysten, hjertebanken, sultfornemmelse, uro, koncentrationsbesvær, irritation, træthed, syns- og føleforstyrrelser, kramper, bevidstløshed Akut behandling af svær hypoglykæmi BG er typisk < 4 mmol/l Vågen/halvvågen patient med evne til at synke: ml sød saft, æblemost, sodavand (10 % sukker = g glukose) per os. Retter patienten sig inden for minutter, gives langsomt resorberbart kulhydrat peroralt, f.eks. en skive rugbrød sv.t g kulhydrat. Retter patienten sig ikke, behandles som nedenfor. Svært bevidsthedspåvirket patient: ml % glukose (= g glukose) eller evt. isoton glukose intravenøst i en stor underarmsvene. Alternativt 1 mg glukagon (GlucaGen ) intramuskulært, såfremt intravenøs adgang ikke kan etableres (virker dog ikke hos patienter med sparsomme hepatiske glykogendepoter som f.eks. hos alkoholikere eller efter ekstrem sportsudøvelse). Retter patienten sig, gives langsomt resorberbart kulhydrat peroralt, f.eks. brød. Retter patienten sig ikke, fortsættes med infusion af 10 % glukose. Ved vedvarende uklarhed overvejes andre årsager hertil. Observation Patienter med insulininduceret hypoglykæmi kan normalt udskrives efter nogle timers recidivfri observation, såfremt egenomsorg og/eller netværk er i orden. Dog skal man være opmærksom på risikoen for recidiv som ofte ses f.eks. ved injektionsinfiltrater. I sådanne tilfælde må patienten indlægges til observation Forebyggelse af hypoglykæmi Forudsætningen for at kunne forebygge hypoglykæmi er en løbende dialog med patienten om forekomsten af hypoglykæmi i dagligdagen Registrering af hypoglykæmi Forekomsten af hypoglykæmi bør monitoreres hos alle patienter med type 1 diabetes: Antal insulintilfælde (siden sidst): vurderes ved hver rutinekontrol Aktuel frekvens af insulinfølinger per uge: vurderes ved hver rutinekontrol Asymptomatisk hypoglykæmi: vurderes jævnligt ud fra hjemme- BG målinger (Selfmonitoring of Blood Glucose - SMBG) eller kontinuerlig BG måling - (Continous Glucose Monitoring - CGM) data Registrering af hypoglykæmi- awareness Hypoglykæmi- awareness estimeres jævnligt, f.eks. ved årsstatus ved et simpelt screeningsspørgsmål: Kan du mærke, når dit blodsukker er lavt med 4 svar muligheder: 1. Altid = normal awareness 2. Oftest = nedsat awareness 3. Sjældent = unawareness 4. Aldrig = unawareness Intervention mod hypoglykæmi Uacceptabel forekomst af hypoglykæmi bør give anledning til kritisk revurdering af alle aspekter af diabetesbehandlingen, og der bør være mulighed for forløb med specifikt fokus på hypoglykæmi. Er insulindoseringen hensigtsmæssig? Er insulinregimet hensigtsmæssigt? Er det glykæmiske mål hensigtsmæssigt? Er patientens oplæring i egenbehandling i orden (injektionsteknik, injektionsinfiltrater)? Er livsstilen hensigtsmæssig (måltidsmønster, motion, rusmidler, antal BG målinger per dag og korrektionsadfærd m.m.)? 7

8 Nyopstået konkurrerende tilstand (malign sygdom, anoreksi, demens, hjertesvigt, binyreinsufficiens m.m.)? På baggrund af denne vurdering tilrettelægges selve interventionen som omfatter brug af alle relevante monitoreringsmæssige og behandlingsmæssige modaliteter. 7.2 Hyperglykæmi Hyperglykæmi øger risikoen for udvikling af senkomplikationer, og kan også være forbundet med akutte symptomer. Alle patienter med type 1 diabetes skal være instrueret i at reagere hensigtsmæssigt ved BG > 10 mmol/l Symptomer: Symptomer på hyperglykæmi er generelt beskedne ved let/moderat forhøjede BG værdier. Symptomerne kan være træthed, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og sløret syn Ikke indlagte patienter Patienter med type 1 diabetes skal være oplært i selv at reagere hensigtsmæssigt på forhøjet blodsukker. Ved BG > 10 mmol/l korrigeres evt. med hurtigtvirkende insulin, og patienter tilrådes generelt at kontakte diabetesambulatorie/egen læge/vagtlæge i tilfælde af blodsukker > 20 mmol/l og forhøjede ketonstoffer, symptomer forenelig med mulig ketoacidose, feber og/eller symptomer på gastroenterit med henblik på råd og vejledning Indlagte patienter: Behandlingsmålet ved indlagte patienter med type 1 diabetes, er at undgå hypoglykæmi, svær hyperglykæmi og ketoacidose. Generelt stiles der mod et BG på 6-12 mmol/l 8, men der foreligger begrænset evidens for effekten af stram glykæmisk regulation under indlæggelse. Der er flere faktorer, der kan påvirke BG under indlæggelse. Fysisk stress og feber vil øge behovet for insulin, hvorimod manglende/reduceret fødeindtag vil mindske behovet for insulin. Patienten skal om muligt fortsætte med den vanlige insulinbehandling. De fleste patienter med type 1 diabetes vil selv være i stand til at regulere udsving i BG. Ved behov for faste se NBV for Diabetes og kirurgi (http://www.endocrinology.dk/index.php/nbvhovedmenu/1- diabetes- mellitus/2- diabetes- og- kirurgi). Ved behov for ekstra insulin kan nedenstående skema benyttes i tillæg til patientens vanlige insulin, hvis patienten ikke selv kan varetage insulindoseringen. BG måles efter behov, typisk 4-7 gange per døgn BG over 12 mmol/l: 4 IE hurtigtvirkende insulin i tillæg til vanlig dosis præprandial insulin. BG over 16 mmol/l: 6 IE hurtigtvirkende insulin i tillæg til vanlig dosis præprandial insulin. BG over 20 mmol/l: 8 IE hurtigtvirkende insulin i tillæg til vanlig dosis præprandial insulin. Overvej behov for måling af blod- eller urinketoner, syre- base status og kontakt til diabetes- specialist. Patienter med lille eller stor døgndosis insulin kan have behov for modifikation af skemaet. Der skal gå 2-4 timer mellem supplerende hurtigtvirkende insulin. Forsigtighed tilstræbes ved aftendosering af ekstra insulin. 7.3 Diabetisk ketoacidose - behandles i særskilt NBV Definitioner: Diabetisk ketoacidose: Hyperglykæmi ( BG > mmol/l) Ketose (Positiv urin- keton eller blod- ketoner > 3,0 mmol/l). Standard bikarbonat < mmol/l og ph < 7,30 Svær diabetisk ketoacidose er der foruden ovenstående: ph < 7,00 på a- punktur 8

9 Stupor/koma 8. Senkomplikationer 8.1 Nefropati Diabetisk nefropati er den hyppigste årsag til uræmi. Desuden ses en øget forekomst af andre senkomplikationer og hjertekar sygdom ved diabetisk nefropati. Behandlingen af uræmi hos diabetes patienter er problematisk og kostbar. Tilstanden er kompliceret med høj kardiovaskulær morbiditet, generende neuropati, blindhed og gangræn. Forebyggelse, screening og tidlig behandling er derfor afgørende Screening Alle patienter bør undersøges årligt for urin- albumin (kvantitativt). Det anbefales at der anvendes urin albumin/kreatinin ratio (ACR) på morgen urin, sekundært urin albumin koncentration på spoturin. Er urin ACR > 30 mg/g (eller urin albuminudskillelsen > 30 mg/24t eller > 20 μg/min i nat urin), undersøges urinen for infektion og hæmaturi, og undersøgelsen gentages på grund af dag til dag variation. Er ACR >300 mg/g kan døgnurin opsamling overvejes. P- kreatinin og elektrolytter bestemmes. Når undersøgelsesresultatet foreligger klassificeres patienten som følger: 1. Urin ACR <30 mg/g: normoalbuminuri 2. Urin ACR mg/g eller mg/24t (i 2 af 3 konsekutive undersøgelser): persisterende mikroalbuminuri. 3. Urin ACR >300 mg/g eller >300 mg/24t (2 af 3 konsekutive undersøgelser): diabetisk nefropati. Ved manglende retinopati, hæmaturi eller atypisk aggressivt forløb overvejes en anden årsag til nefropatien Undersøgelser ved diabetisk nefropati 1. Vurdering af nyrefunktion årligt (P- kreatinin og egfr eller GFR). Er P- kreatinin > 200 μmol/l og/eller GFR < 40ml/min/1.73m2 bestemmes hæmoglobin, P- carbamid, S- albumin, S- calcium,s- fosfat og PTH 1 x årligt. 2. Albumin udskillelsen vurderes i døgnurin som også kan undersøges for natrium og karbamid hvorved salt og protein indtag kan estimeres Behandling Er diagnosen mikroalbuminuri gælder følgende: Optimering af glykæmisk kontrol. Målet er som i øvrigt: HbA1c < 53mmol/mol. BT holdes < 130/80 mm Hg. På grund af forhøjet risiko for hjertekarsygdom anbefales statin og acetylsalicylsyre. Specifikke data for patienter med mikro- og makroalbuminuri er dog begrænsede. Er diagnosen diabetisk nefropati gælder desuden: Kostændringer: Kosten søges modificeret i samarbejde med diætist. Der tilstræbes en kost med lavt saltindhold (Natrium- udskillelse < 100 mmol/24t). Der stiles mod et indhold af protein i kosten på 0,8 g/kg legemsvægt per døgn Henvisning til nefrologisk afdeling Patienterne skal henvises mindst ½ år før eventuel dialysebehandling er påkrævet således at vurdering af mulighederne for transplantation og dialyse kan udføres og eventuelle dialyse adgange etableres. Henvisning skal overvejes ved p- kreatinin > 200 µmol/l. Ved dokumenteret lav faldhastighed af nyrefunktionen, normal hæmoglobin og calcium- fosfat balance kan henvisningstidspunktet udskydes. 9

10 Der er indikation for akut henvisning til nefrologisk afdeling ved karbamid >35 mmol/log/eller svær hyperkaliæmi, lungeødem eller uræmisk perikardit. 8.2 Retinopati Se eksisterende rapport Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinjer for screening, forebyggelse og behandling (www.endocrinology.dk/kliniske%20retningslinier%20- %20diabetisk%20oejensygdom.pdf) 8.3 Neuropati Se særskilt NBV (kommer senere) 8.4 Kardiovaskulær sygdom Hos alle voksne patienter med diabetes anbefales EKG på diagnosetidspunktet. Der anbefales årlig anamnese med henblik på kardiovaskulære symptomer (primært dyspnø og ubehag i brystet), samt EKG ved kardiovaskulære symptomer. Ved mistanke om hjerteinsufficiens bør dette primært vurderes med ekkokardiografi, men kan evt. udelukkes med fund af normalt BNP/NTproBNP niveau. Ved kardiovaskulære symptomer henvises til hjerteafdeling eller kardiolog med henblik på nærmere undersøgelse, der kan omfatte ekkokardiografi, myokardiescintigrafi, hjerte- CT eller koronararteriografi. 8.5 Den diabetiske fod Se særskilt NBV. 9. Særlige behandlingsbehov 9.1 Patienten med nykonstateret type 1 diabetes Efter type 1 diabetes diagnosen er stillet, er det i den akutte fase vigtigt at udelukke ketoacidose (se 7.3.1). Såfremt ketoacidose kan afkræftes og/eller patienten har overstået den akutte fase af ketoacidosen, påbegyndes insulinbehandling under indlæggelse ved at initiere fast insulinregime. Andre antidiabetika har indtil videre ingen plads hos patienter med type 1 diabetes. Hvis patienten er fastende eller ikke kan spise og drikke, vil det være indiceret med supplerende glukoseinfusion. (NBV for Diabetes og kirurgi: diabetes- mellitus/2- diabetes- og- kirurgi) Påbegyndelse af insulinbehandling Patienten med nykonstateret type 1 diabetes påbegynder typisk insulin svarende til 0,3 IE/kg. Denne dosis deles typisk op i halvdelen som langtidsvirkende insulin til aftensmåltidet eller sengetid, mens den anden halvdel fordeles over tre doser hurtigtvirkende insulin før hvert hovedmåltid. Der suppleres med hurtigtvirkende insulin efter behov jf. afsnit om hyperglykæmi.. På baggrund af målte BG og mængden af supplerende insulin justeres insulinbehandlingen løbende. Generelt gælder, at den langtidsvirkende insulin ikke justeres hyppigere end hver 3. døgn, grundet den lange halveringstid. Det er afgørende, at justering af insulinbehandlingen, foregår samtidig med en vurdering, justering og undervisning i patientens kostindtag. Patienter med faste måltidstidspunkter, hvor frokostinsulinen ofte glemmes/udelades eller, som har brug for hjemmesygeplejerske til insulingivning, kan i stedet for ovenstående firegangsterapi have fordel af togangsterapi med blandingsinsulin Mål for behandling Ved en patient med nyopdaget diabetes stiles der mod et BG på 7-12 mmol/l præprandialt i den første periode, idet man gradvist kan tilnærme sig de generelle behandlingsmål. Mere eller mindre stramme 10

11 behandlingsmål kan være relevant for den enkelte person. Ved meget svær dysregulation vil en for hurtig normalisering medføre risiko for akut neuropati. 9.2 Transition Transition er overgangen fra kontrol i pædiatrisk til voksen endokrinologisk regi. Formålet med transitionen er at sikre at patienten gradvist overtager ansvaret for egenomsorg samt at sikre god glykæmisk kontrol og vedvarende screening for sendiabetiske komplikationer i overgangen. Der bør foreligge formelle aftaler mellem børneafdelingen og voksendiabetisk ambulatorium om procedurerne i relation til transition. 9, Type 1 diabetes og kørekort Pt. med type 1 diabetes kan erhverve kørekort i gruppe 1 (motorcykel, almindelig bil (+ stor tilhænger, traktor/motorredskab), men kan kun i helt særlige tilfælde opnå kørekort i gruppe 2 (lastbil, bus, samt erhvervsmæssig personbefordring (taxa og bus)). Der udstedes kørekort med gyldighed i op til 3 år. De generelle krav til helbred, førlighed og sansefunktion for at erhverve eller opretholde kørekort gælder også for patienter med type 1 diabetes. Såfremt diabetes erkendes før erhvervelse af kørekort vil gyldighedsperioden blive tidsbegrænset efter Cirkulære om kørekort. Såfremt diabetes erkendes efter erhvervelse af kørekort vil gyldighedsperioden være bestemt af Bekendtgørelse om kørekort. Det er således et forskelligt regelsæt, der anvendes afhængigt af om de helbredsmæssige forhold, der skal betinge begrænsninger i kørekortets gyldighed og/eller gyldighedsperiode, erkendes før eller efter erhvervelse af kørekort. Herudover gælder fra 1. januar 2012 nye EU- harmoniserede krav i forhold til hypoglykæmi: Pt. må ikke have gentagen svær hypoglykæmi defineret som mere end én episode med behov for hjælp fra anden person indenfor ét år. Pt. skal kunne fornemme og reagere på advarselssymptomer på hypoglykæmi lægeligt skøn. Pt. skal være oplyst om og have forstået risikoen ved hypoglykæmi lægeligt skøn. Pt. skal være instrueret i og kunne udføre regelmæssige daglige BG målinger på tidspunkter, hvor pt. kører lægeligt skøn. Pt. må ikke have været indblandet i færdselsuheld, hvor hypoglykæmi har været angivet som årsagen. Dette vurderes på en særlig Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort, som udfyldes af den behandlende læge (mens den generelle helbredsattest udfyldes af egen læge). Reglerne implicerer, at der skal meddeles kørselsforbud i tilfælde af 2 episoder af svær hypoglykæmi indenfor et år. Varigheden af kørselsforbuddet beror på et lægeligt skøn, som bl.a. må afhænge af resultatet af en iværksat intervention (se under hypoglykæmi). For en detaljeret oversigt over lægens handlepligt, se afsnit 2.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer: 9.4 Rejser Generelle regler vedrørende rejser i udlandet for patienter med kronisk sygdom er også gældende for patienter med type 1 diabetes. Således skal sygdommen have været stabil uden behov for indlæggelse eller væsentlige behandlingsændringer indenfor de seneste to måneder inden afrejse. To måneder efter indlæggelse eller skadestuekontakt på grund af diabetes dysregulation (hypoglykæmi eller ketoacidose/ketoacidose obs pro) samt ved visse tilfælde af akut forværring af diabetiske følgesygdomme dækker sundhedskortet således ikke. Ved nydiagnosticeret type 1 diabetes tillægges yderligere 1 måned til reglen om manglende dækning dvs. i alt 3 måneder fra diagnosetidspunktet. Ved tvivl skal patienten anbefales kontakt til SOS mhp. afklaring. Såfremt SOS s læge vurderer at sundhedskortet er fuldt dækkende på trods af nylige hændelser udstedes et skriftligt forhåndsbevis. Det er således alene SOS s læger der udsteder forhåndsbevis uanset diabetesbehandlerens vurdering. Ved tvivl kan SOS s læge bede patienten om at indhente erklæring fra behandleren. Daglige justeringer af insulindosis, skift af insulintype, start på insulinpumpebehandling, justering af eller start på antihypertensiv, kolesterolsænkende eller antitrombotisk behandling betragtes vanligvis ikke som væsentlig behandlingsændring, men patienten skal anbefales at indhente forhåndserklæring fra SOS. 11

12 9.4.1 Diabetes rejsebrev ( insulinattest ) Udstedes på engelsk af diabetesbehandler- teams og anbefales medbragt af alle personer med insulinbehandlet diabetes på flyrejser mhp. verifikation af behovet for medtagelse af insulin, nåle og fingerprikker i håndbagagen Insulinpumpeattest ( pumpepas ) anbefales udleveret til insulinpumpebehandlede personer ved flyrejser på samme måde som diabetes rejsebrev Medicinpas ( pillepas ) er beregnet til patienter der til medbringer lægeordinerede narkotiske stoffer o.l. på udlandsrejser. Det er derfor normalt ikke nødvendigt for personer med type 1 diabetes at medbringe medicinpas specielt hvis diabetes rejsebrev eller insulinpumpeattest kan fremvises. Til mere eksotiske rejsemål kan medicinpas dog anbefales. Medicinpas udstedes af egen læge. 9.5 Graviditet Baggrund Tidligere var graviditet forbundet med høj frekvens af misdannelser og fosterdød. Dette skyldtes primært dysreguleret diabetes i graviditeten. Nu er begge reduceret dramatisk og nært korreleret til HbA1c i graviditeten. Det tilrådes at gravide med type 1 diabetes følges i særlige teams med såvel diabetologisk som gynækologik/obstetrisk erfaring med denne patientgruppe Før graviditeten Det er afgørende at graviditeten planlægges og at HbA1c er < 53 mmol/mol før graviditet. Hvis ikke opnåeligt med vanligt regime evt. skift til insulinpumpe eventuelt og/eller kontinuerlig glukose måling. Der anvendes human insulin og de godkendte insulinanaloger. Andre analoger kan anvendes, hvis særlige forhold taler for dette (bedste effekt på diabetesregulation og/eller forekomsten af hypoglykæmi). BG- måling skal foretages minimum 4 gange daglig i den prægravide fase, men ofte flere hvis HbA1c skal optimeres. Ved behandling med ACE- hæmmer eller AT- 2 blokker skiftes til metyldopa som første valg alternativt trandate. Eventuel statinbehandling seponeres. Folinsyre tillægges som hos ikke- diabetikere Under graviditeten Insulinbehovet falder i starten af graviditeten med nadir ca. uge afhængig af kvalme etc. Fra omkring uge ca. 20 stiger behovet kraftigt med % og skal justeres med 1-2 ugers intervaller. Behandlingsmål for HbA1c før uge 20 er < 48 mmol/mol,, i 2. halvdel af graviditeten < 37 mmol/mol. Se i øvrigt særskilt rapport (http://www.endocrinology.dk/kliniske%20retningslinier%20- %20diabetes%20og%20graviditet.pdf) Efter fødslen Forståeligt vil kvindernes motivation for god metabolisk kontrol ofte falde umiddelbart efter fødslen og de skal derfor efter nogen tid tilskyndes til, at opnå god metabolisk kontrol igen. Umiddelbart efter fødslen falder insulinbehovet drastisk til det præ- gravide niveau. Hvis kvinden ammer, ofte endda insulinbehov reduceret med %. Evt. statinbehandling genoptages når amningen er slut, ACE- hæmmere kan om nødvendigt gives i ammeperioden. 10. Organisation Optimal behandling af type 1 diabetes må anses som en kompleks multimodal sundhedsydelse, som indebærer et tæt samspil mellem en række faggrupper, hvorfor den bør udføres i hospitalsregi, typisk i et diabetesambulatorium. 12

13 10.1 Nødvendige ressourcer: Diabetesambulatoriet Patienten bør modtage behandling fra et team omfattende speciallæge i medicinsk endokrinologi, diabetessygeplejerske, klinisk diætist og fodterapeut Eksterne samarbejdspartnere Der bør være mulighed for regelmæssigt at udføre HbA1c og andre relevante blod- og urinprøver på laboratorium. Der bør være etableret et formaliseret samarbejde med øjenklinik med henblik på regelmæssig fotoscreening og behandling af øjenkomplikationer. Ved udredning og behandling af øvrige senkomplikationer bør der være mulighed for henvisning til ortopædkirurg, karkirurg, kardiolog, nefrolog, neurolog, anæstesiolog (smerteklinik), samt psykolog/psykiater med speciel interesse i diabetes og andre relevante specialer. Særligt komplicerede tilfælde f.eks. svært regulerbar diabetes kan henvises til kontrol på afdelinger med særlige kompetencer (insulinpumpe- centre, endokrinologiske landsdelsafdelinger eller Steno Diabetes Center) Forløbsorganisering: Ved første kontakt med patienter med type 1 diabetes gælder det, at der skal udføres objektiv undersøgelse og tages relevante blodprøver, inklusive HbA1c. Ved tvivl om diabetesklassifikationen kan der måles c- peptid og autoantistoffer. Der skal screenes for senkomplikationer og ved behov henvises til relevante specialister. Patienten skal tilbydes livslang regelmæssig kontrol i diabetesambulatorium efter individuelt behov Opstartsforløb Det er af største vigtighed, at patienten når diagnosen er stillet gennemgår et struktureret patientuddannelsesprogram for at give viden og færdigheder til at træffe bevidste valg ud fra egne værdier og mål. Sammen med patienten udfærdiges en individuel behandlingsplan. Den skal tage hensyn til alder, skole- eller arbejdstid, spisevaner, fysisk aktivitet, social situation, personlige og kulturelle faktorer, komplikationer og andre sygdomme. Pårørende bør medtænkes i patientuddannelsen Kronisk forløb Hyppigheden af årlige kontrolbesøg og interval for besøg hos læge frem for diabetessygeplejerske kan differentieres afhængig af den metaboliske regulation og komplikationsstatus. Ved alle besøg: Måles HbA1c, BT og vægt. Ved mikroalbuminuri desuden kontrol af albuminudskillelsen Registreres forekomsten af hypoglykæmi (se dette afsnit) Gennemgås hjemme BG målinger med patienten Justeres i medicinen og behandlingen i det hele taget sammen med patienten Årligt sendes kvalitetsdata til Dansk Voksen Diabetes Database: Med maksimum to års intervaller skal der: Afholdes samtale om livsstilsfaktorer (kost, motion, tobak) og stillingtagen til evt. ændring. Afholdes samtale om egenomsorg, psykosociale aspekter, behov for yderligere patientuddannelse m.v. Foretages/registreres øjenscreening Foretages fodundersøgelse Vurderes symptomer på autonom neuropati Undersøgelse for diabetisk nyresygdom Vurderes symptomer og kliniske tegn på iskæmisk hjerte-, hjerne- og perifer karsygdom Måles lipidstatus Sikres at patienten modtager relevante tilskud 13

14 Vurderes hypoglykæmi awareness Justeres i behandlingsmål og plan 10.3 Uddannelse og egenomsorg: Patienterne skal straks ved diagnosen undervises. Derudover skal undervisningen ske kontinuerlig ved kompetente fagpersoner for at patienterne kan opretholde deres evne til egenomsorg og kan orienteres om nye behandlingstiltag. Følgende emner bør være indeholdt i undervisningen af patienter med type 1 diabetes: 1. Sygdommens natur 2. At leve med diabetes 3. Kost til type 1 4. Fysisk aktivitet 5. Metabolisk regulation 6. Insulinbehandling 7. Tilstødende sygdomme og stress 8. Fodpleje og - behandling 9. Diabetiske senkomplikationer 10. Graviditet 11. Sociale forhold 12. Rejser Psykosocial omsorg: Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller store krav til den enkelte patient om at deltage aktivt i behandlingen. De psykosociale aspekter såsom angst for fremtiden, angst for senkomplikationer, angst for hypoglykæmi, ansvaret og de mange krav, der er forbundet med egenomsorg og kompliance og ikke mindst andres reaktioner på sygdommen, har stor indflydelse på, om den enkelte lever godt og længe med sygdommen. På den baggrund anbefales: At psykosocial belastning indgår i patientundervisningen At psykosociale behandlingsbehov og mål skal regelmæssigt afdækkes og, f.eks. ved statusbesøg At der henvises til relevant behandling hos f.eks. psykolog eller psykiater ved afdækket behov. At der i de enkelte afdelinger implementeres metoder til screening og afdækning af psykosociale problemer. Dette kan f.eks. være i form af spørgeskemaer som f.eks.: "Problem Areas in Diabetes (PAID)" kan anvendes til afdækning og screening af de psykosociale aspekter i relation til at leve med diabetes "WHO- Fem Trivselsindeks" kan anvendes til afdækning af screening af psykosociale aspekter 11. Referencer: 1) American Diabetes Association. Standards of Medical Care in Diabetes Diabetes Care 36, Suppl. 1 S11- S66, ) DCCT research group. The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long- term complications in insulin- dependent diabetes mellitus. N Engl J Med 329: ,1993 3) DeWitt FE, Hirsch IB. Outpatient insulin therapy in type 1 and type 2 diabetes mellitus: scientific review. JAMA 289: , ) Schmidt S, Schelde B, Nørgaard K. Effects of Advanced Carbohydrate Counting in Insulin- Treated Diabetes Patients: A systematic review (Submitted to Diabetic Medicine) 5) Nezu U, Kamiyama H, Kondo Y, Sakuma M, Morimoto T, Ueda S. Effect of low- protein diet on kidney function in diabetic nephropathy: meta- analysis of randomised controlled trials. BMJ Open May 28;3(5). 14

15 6) Chimen M, Kennedy A, Nirantharakumar K, Pang TT, Andrews R, Narendran P. What are the health benefits of physical activity in type 1 diabetes mellitus? A literature review. Diabetologia 2012;55: ) National Institute of Clinical Excellence: Clinical guideline 15: Type 1 diabetes: diagnosis and management of type 1 diabetes in children, young people and adults 8) Hyperglykæmi: UpToDate, Management of diabetes mellitus in hospitalized patients ) Diabetes care for emerging adults: Recommendations for transition from paediatric to adult diabetes care systems, Diabetes Care, 34, 2011, ) Global IDF/ISPAD Guideline for Diabetes in Childhood and Adolescence,

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes Indhold 1. Indledning 3 2. Behandlingen 4 a. Organisering af behandlingen 4 b. Glykæmisk kontrol 6 i. Mål for BS 6 ii. Hyppighed af

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 7 november 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe har ønsket kortfattede behandlingsretningslinier rettet til diabetesbehandlere. Man har

Læs mere

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe har ønsket kortfattede behandlingsretningslinier rettet til diabetesbehandlere. Man har ikke ønsket

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

BLODSUKKERAPPARAT Roche USA 50874 V7/5 06410219001(02) PMS 287 Proof Print Number 209 Avanceret brugsanvisning

BLODSUKKERAPPARAT Roche USA 50874 V7/5 06410219001(02) PMS 287 Proof Print Number 209 Avanceret brugsanvisning This file may not print or view at 100%. Die lines and color breaks do not print. Roche USA 50874 V7/1 06410219001(02) Black Proof Print Number 209 Roche USA 50874 V7/2 06410219001(02) Cyan Proof Print

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ryzodeg 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i en fyldt pen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af opløsningen indeholder 100 enheder insulin

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Universitetshospital; klinisk diætist Bente Pallesen, Odense Universitetshospital og

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere