Januar LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Transkript

1 Januar 2014 LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 8 Skolens organisering 8 Medarbejderkompetencer 9 Skolens udbud af uddannelser 9 Elever med dansk som andetsprog 10 Fastholdelse og øget gennemførsel Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 13 Teoretisk faglighed 13 Forpligtende fællesskab 13 Didaktik 13 Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej 14 En international vinkel 14 Trivsel 15 Dogmer for undervisningen Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 16 Den personlige uddannelsesplan 16 Uddannelsesbog 17 Godskrivning 17 Godskrivning for fag 18 Grundfag på niveau F 18 Grundfag på niveau E, D og C 18 Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Den overordnede bedømmelsesplan 20 Bedømmelse 20 Løbende bedømmelse (formativ) 20 Afsluttende bedømmelse (summativ) 20 Skolevejledning 21 Afsluttende bedømmelse 21 Praktikerklæring for hovedforløbene 22 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 22 Grundforløbsbevis 23 Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet 24 Skolebevis for hovedforløb 24 Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse Generelle prøvebestemmelser 25 Prøver 25 Udtrækning af fag 25 Omprøve 26 Sygeprøve 26 Prøveformer 26 Lodtrækning 26 Prøveafholdelse 27 Prøver afholdes på dansk 27 Prøver på særlige vilkår 28 Bortvisning fra prøve 28 Censur 29 Inhabilitet 30 Særlig censur 31 Bedømmelse ved prøver 31 Side 2 af 67

3 Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 32 Eksamensprodukter 32 Prøver afholdt på anden lokalitet Klager 33 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 33 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 33 Ad 3 Klager over prøver Generelt om social og sundhedsuddannelserne SOSU uddannelsen 36 Uddannelsens opbygning: Praktiske oplysninger Undervisning på hovedforløbene 38 Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen Pædagogiske og didaktiske overvejelser Praktikuddannelsen 41 Praktik i udlandet Mål for praktikken Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne 44 Optagelse på uddannelsen Trin 1 44 Optagelse på uddannelsen Trin 2 44 Afkortet praktikuddannelse: Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser 45 Løbende evalueringer 45 Skolevejledninger 45 Standpunktsbedømmelse 45 Praktikerklæringer 46 Afsluttende prøve Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne 47 Prøver 47 Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag 47 Principper for indstilling til den afsluttende prøve 47 Eksamensregler Overgangsordninger Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 49 Modul 1 skoleperiode 1 49 Modul 2 - skoleperiode 2 49 Modul 3 skoleperiode 3 50 Læringselementer i skoleperiode 1 50 Introduktion 50 Social og sundhedssektoren 50 Pleje og dokumentation 51 Psykologi og dokumentation 51 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 51 Arbejdsmiljø og ergonomi 51 Dansk 51 Naturfag 51 Engelsk 52 Valgfag 52 Fag i stedet for dansk ældrepædagogik 52 Fag i stedet for engelsk konflikthåndtering 52 Mangfoldighedens dag 52 Flerfaglig opgave 52 Tværfaglig caseopgave 53 Side 3 af 67

4 Læringsmiljø 53 Evaluering 53 Læringselementer i skoleperiode 2 53 Social og sundhedssektoren 53 Pleje og dokumentation 54 Psykologi og kommunikation 54 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats 54 Dansk 54 Naturfag 54 Engelsk 55 Kulturmødet i stedet for dansk 55 Socialpædagogik i stedet for engelsk 55 Tværfaglig caseopgave 55 Læringsmiljø 55 Evaluering 55 Førstehjælp 56 Brandbekæmpelse 56 Afsluttende prøve 56 Læringsmiljø 56 Evaluering Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 57 Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1-16 uger 57 Læringselementer 57 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 57 Somatisk sygdomslære og farmakologi 58 Sygepleje 58 Forebyggelse og rehabilitering 58 Sundhedspædagogik og kommunikation 59 Dansk 59 Naturfag 59 Engelsk 59 Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient 60 Andet fag end engelsk: Innovation 60 Valgfag 60 Mangfoldighedsdag 60 Læringsmiljø 60 Evaluering 60 Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2-7 uger 61 Læringselementer 61 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 61 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 61 Sygepleje 62 Forebyggelse og rehabilitering 62 Sundhedspædagogik og kommunikation 62 Dansk 62 Naturfag 62 Velfærdsteknologi 2 63 Ledelse og organisation 63 Læringsmiljø 63 Evaluering 63 Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3-5 uger 63 Læringselementer 64 Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation 64 Side 4 af 67

5 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi Sygepleje Sundhedspædagogik og kommunikation Forebyggelse og rehabilitering Palliation 2 Rehabilitering 2 Dansk Naturfag Læringsmiljø Evaluering Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen skoleperiode 4-4 uger Læringselementer Fællestimer Side 5 af 67

6 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/ Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/ Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/ Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/ Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/ Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) ng_eud.ashx Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). Side 6 af 67

7 Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning ashx Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/ PASS Side 7 af 67

8 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Uddannelsescenter) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: sosu@sosusilkeborg.dk Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75 ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder. Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring. Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen. Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef. Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen. Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse. Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser. Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned. Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2 uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-3 uddannelser. Side 8 af 67

9 Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere, som alle har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, eller har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Herudover har en af Social- og sundhedsskolens medarbejdere en erhvervs-ph.d.-projekt med emnet Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne. Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne kurser om bl.a. girafsprog og innovation. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik: Grundforløb (GF) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2) Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU) Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk assistent. Ud over det ordinære grundforløb på 20 uger tilbydes et antal grundforløbspakker, som er tilpasset grundforløbets forskellige målgrupper, og som har forskellig varighed, dog maksimalt 60 uger. Tilmelding til grundforløbet sker via eller ved at sende en ansøgning til skolen. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse. For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og Side 9 af 67

10 sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Undervisnings Ministeriet melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's) hjemmesider. Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og sundhedselever. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn. Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen. Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder. Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder. Læs mere om uddannelserne på: Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene. Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag af ansøgere og elever med dansk som andetsprog. For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet. For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens Side 10 af 67

11 uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet. Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på skolens hjemmeside. Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed, ledelse og administration. Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på skolens hjemmeside. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed, og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen. Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærerordning Praktikkoordinering og praktikbesøg Uddannelsesvejledning Elevsupervision Psykologbistand Mentorstøtte Lektiehjælp Gratis morgenmad (kun GF) Gratis studietur (kun GF) Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Læsevejledning Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen. I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen. Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole. Side 11 af 67

12 De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således: En vejleder for GF og PAU i Silkeborg En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge, psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler med en psykolog. De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således: En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig) En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig) Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse. Skolen har 4 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 4 læsevejlederfunktioner fordeler sig således: To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg Skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere. Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog. Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre. Skolen har også en fastholdelseskoordinator der arbejder primært med tidlig indsats over for elever med meget fravær. I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette. Dette er nærmere beskrevet her: Side 12 af 67

13 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet. Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgaver. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik har skolens bevågenhed, og der arbejdes løbende på at udvikle koblingen mellem skole og praktik ligesom undervisningen understøtter den praksis eleverne skal møde i fremtiden Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at - den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle - kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at Side 13 af 67

14 arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser. Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde. Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop. Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper. Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores Side 14 af 67