Delanalyse 3 Interviews med kommuner og Ankestyrelsen
|
|
- Tina Larsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgruppen for analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde Delanalyse 3 Interviews med kommuner og Ankestyrelsen Maj 2019
2 Side 2 af 13 Indhold 1. Baggrund og formål Metode Resultater af de afholdte interviews Niveau for dokumentation af sagerne... 4 Kommuner... 4 Ankestyrelsen Socialfaglige vurderinger... 6 Kommuner... 7 Ankestyrelsen Rammer for det rehabiliterende og helhedsorienterede arbejde... 8 Kommuner Styringsudfordringer Kommuner Ankestyrelsen Målgruppeudvidelser Kommunerne Ankestyrelsen... 12
3 Side 3 af Baggrund og formål Som led i analysen af ankesystemet er der foretaget en række interviews med kommuner og Ankestyrelsen med henblik på få viden om kommunernes oplevede udfordringer på området. 2. Metode Der er gennemført interviews med otte kommuner. I hver kommune er der afholdt to interviews med repræsentanter fra hhv. børne- og voksenområdet. De interviewede kommuner er: Silkeborg Ikast-Brande Lyngby-Tårbæk Næstved Vordingborg Høje Taastrup Svendborg Aalborg Fra kommunerne deltog både medarbejdere og chefer, som i deres dagligdag beskæftiger sig med de i analysen udvalgte bestemmelser af serviceloven. Herudover er der afholdt to interviews med Ankestyrelsen vedr. Ankestyrelsens behandling af sager på hhv. voksen- og børneområdet. Interviewene er afholdt i perioden februar 2018 til april Interviewene er afholdt ud fra en fælles spørgeguide, som har haft et problemorienteret fokus med henblik på at få kvalitative bidrag fra kommunerne og Ankestyrelsen om udfordringerne på området. Det bemærkes, at der i analysen indgår udsagn og vurderinger fra kommunerne om bestemmelser og fagområder herunder fx om efterværn, som ikke har været omfattet af analysen. Det bemærkes endvidere, at der i analysen indgår udtalelser og vurderinger fra kommunerne af udvalgte bestemmelser i serviceloven, som ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret. Disse udtalelser og vurderinger er taget med, idet de udtrykker oplevede barrierer for kommunen. 3. Resultater af de afholdte interviews I det følgende præsenteres resultaterne af de afholdte interviews ud fra en struktureret gennemgang af centrale problemstillinger, der blev fremhævet på to forudgående workshops med deltagelse af repræsentanter fra 18 kommuner. Følgende problemstillinger berøres:
4 Side 4 af Niveau for dokumentation af sagerne 2. Socialfaglige vurderinger 3. Rammer for rehabiliterende, forebyggende og helhedsorienteret arbejde 4. Styringsudfordringer, herunder hensyn til økonomi og serviceniveauer 5. Målgruppeudvidelser. Under hver problemstilling indgår temaer fra både voksen- og børneområdet. Det skal understreges, at det på baggrund af de afholdte interviews ikke er muligt at udtale sig om generelle tendenser på tværs af samtlige kommuner. Interviewene udgør et grundlag for kvalitativt at uddybe og nuancere de tematikker, der tidligere er fremhævet som udfordrende i forhold til Ankestyrelsens praksis. 3.1 Niveau for dokumentation af sagerne Kommunerne giver udtryk for, at Ankestyrelsen stiller høje dokumentationskrav, herunder krav om yderligere målrettet dokumentation, som kan være svært at honorere i praksis. Ankestyrelsen udtrykker, at kommunerne har udfordringer med at indsamle den tilstrækkelige og relevante information, der skal danne grundlag for en tilstrækkelig begrundet afgørelse. Ankestyrelsen kan være nødsaget til at hjemvise, da det ikke er muligt at se, hvilke oplysninger der ligger til grund for kommunens socialfaglige skøn. Ankestyrelsen kan derfor ikke vurdere, om kommunens skøn er korrekt. En hjemvisning er derfor oftest ikke en tilsidesættelse af kommunens socialfaglige skøn Kommunerne efterspørger mere handlingsanvisning fra Ankestyrelsen i forhold til at indsamle den relevante dokumentation, og der efterspørges mere dialog forud for hjemvisning. Kommuner Kommunerne er i de gennemførte interviews blevet spurgt til deres oplevelse af kravene til dokumentationen til brug for oplysning af sagerne. Her giver kommunerne udtryk for en generel oplevelse af, at kravene til dokumentation er høje og nogle få kommuner oplever, at dokumentationskravene er blevet skærpet over tid. Kravene opleves som høje på alle de undersøgte paragrafområder. Flere kommuner giver udtryk for, at Ankestyrelsen efterspørger målrettet dokumentation fra eksperter eller fagfolk, som har kendskab til borgeren. Hertil giver flere kommuner udtryk for, at den efterspurgte ekstra dokumentation fra Ankestyrelsen ved hjemvisning efter deres opfattelse ikke altid giver merværdi, og at Ankestyrelsen efterspørger information, som er svært at honorere i praksis. Således udtrykker en kommune en oplevelse af, at Ankestyrelsen hele tiden sætter nye grænser for, hvad der kan/skal dokumenteres. Hvis borgeren mener noget modsat, er det automatisk pålagt kommunen at dokumentere, hvorfor borgeren ikke imødekommes. I nogle tilfælde opgiver kommunen deres sag, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at dokumentere det påkrævede.
5 Side 5 af 13 En anden kommune udtrykker: Ved hjemvisning er det oplevelsen, at der indimellem stilles unødige krav til sagsoplysningen, ligesom en tredje kommune udtaler: Generelt er oplevelsen, at Ankestyrelsen til tider er urimelig i deres hjemviste sager. Ofte kan det Ankestyrelsen beder om ikke lade sig gøre. På voksenområdet fremhæver kommunerne, at udfordringerne gør sig gældende for 95 og 96. På børneområdet problematiseres særligt 41: Der bruges uforholdsmæssigt meget sagsbehandlingstid på 41, fordi lovgivningen er så omfattende. Både oplysnings- og dokumentationskravet trækker sagsbehandlingstimer. Der er mange ting, man skal forholde sig til for at lave en lille bevilling i kroner og øre. Flere kommuner giver udtryk for, at det høje dokumentationskrav på de angivne områder har en afsmittende effekt på den generelle sagsbehandling, idet kommunen ofte indhenter flere oplysninger fra sagens begyndelse end hvad der opleves nødvendigt for, at man i tilfælde af en klagesag har den nødvendige dokumentation på plads. Det opleves således frustrerende at skulle indsamle dokumentation for elementer, der ikke er påklaget af borgeren. En sagsbehandler udtrykker f.eks.: Det giver et større arbejde i forhold til noget, der ikke er relevant for borgeren her og nu - man er nødt til at afdække alle hjørner, hvor der kunne være huller. Vi sagsbehandler lidt mere i forhold til helhedsvurderingen end, hvad der egentligt er nødvendigt for borgeren nu og her. Kommunerne anerkender dog også nødvendigheden af dokumentation. Eksempelvis udtaler man i en kommune: Kommunen bliver understøttet af Ankestyrelsen, når sagsbehandlingen er veldokumenteret i kommunens afgørelse. Nogle af kommunerne efterlyser i forlængelse heraf mere dialog fra Ankestyrelsen forud for en hjemvisning. Det bliver i denne forbindelse fremhævet, at det værdsættes højt, når Ankestyrelsen tager kontakt, og at man i højere grad bør gøre brug af dette for begge parters vedkommende for at undgå den frustration, der opstår som følge af dokumentationskrav. Dialogen efterspørges både på voksen- og børnehandicapområdet. Samtidig efterspørger flere kommuner, at Ankestyrelsen er mere tydelige og konkret handlingsanvisende i forhold til, hvilke oplysninger der efterspørges ved hjemvisning af sager. Således udtrykker en kommune: Nogle gange er det lidt svært at forstå - hjemvisninger kan være meget lange, hvor det er uklart, hvad der bliver bedt om. En anden kommune udtrykker: Ankestyrelsen må meget gerne være mere handlingsanvisende og herunder også melde tilbage, hvad oplysningerne skal bruges til, så sagsbehandleren i højere grad kan forstå, hvad Ankestyrelsen ønsker. Samtidig anerkendes Ankestyrelsen i interviewene for en positiv udvikling i kvaliteten af deres afgørelser og dialog med kommunerne, omend enkeltsager stadig fylder meget i kommunernes bevidsthed og i deres oplevelse af Ankestyrelsens rolle og påvirkning af det kommunale handlerum på det specialiserede socialområde.
6 Side 6 af 13 Ankestyrelsen Til spørgsmålet om høje dokumentationskrav giver Ankestyrelsen udtryk for en oplevelse af, at kommunerne har en udfordring med at inddrage relevante oplysninger i den faglige vurdering til brug for den samlede begrundelse: Alt bliver ikke godt videreformidlet i sagerne til Ankestyrelsen. Det er ildsjæle, der arbejder på området og som er drevet af dialog med borgere i marken. De har en udfordring i at lave de begrundede vurderinger af ikke-tildeling af ydelser. Ankestyrelsen kan dog ikke genkende, at der efterspørges oplysninger, som kan være svære at fremskaffe. Ankestyrelsen medgiver, at de engang imellem bliver kontaktet af kommuner, som ikke forstår, hvilken information der efterspørges. Det er dog ikke et generelt billede. Kommunerne skal som forvaltningsmyndigheder overholde undersøgelsesprincippet, som er lovfæstet i retssikkerhedslovens 10. Ankestyrelsen er ikke enig i, at styrelsen stiller unødvendige krav til sagsoplysningen: I prøvelsen tager vi stilling til om kommunens skøn ligger inden for lovens rammer. Som en del af denne prøvelse ser vi på, hvilke faktiske oplysninger, der understøtter skønnet. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger i sagen, og de ikke umiddelbart kan indhentes hos kommunen eller borgeren, er vi nødsaget til at hjemvise sagen til fornyet behandling. Ankestyrelsen oplever ofte, at kommunerne ikke forholder sig til væsentlige oplysninger fra borgeren. Hvis kommunens afgørelse samtidig ikke er underbygget af de foreliggende fakta i sagen, vil det føre til en hjemvisning af sagen. Ankestyrelsen kan se på hjemvisningsprocenterne, at jo mere kompleks den enkelte bestemmelse om handicapkompenserende ydelse er, jo sværere har den enkelte kommunale sagsbehandler med at arbejde rigtigt med bestemmelsen, herunder få etableret det korrekte oplysningsgrundlag for vurderingen. En mangelfuld eller manglende begrundelse kan Ankestyrelsen rette op på, men ikke på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag, hvis der er tale om, at der skal foretages yderligere undersøgelser af borgeren. 3.2 Socialfaglige vurderinger Samtlige kommuner giver udtryk for en opfattelse af, at Ankestyrelsen pr. automatik efterlyser dokumentation fra andre fagprofessionelle i kommunen (fx skoleleder eller institutionsleder), selvom dette ikke anses for nødvendigt af sagsbehandleren. Flere kommuner peger på, at det i nogle afgørelser kan opfattes således, at der forekommer en underkendelse af den socialfaglige vurdering til fordel for ekspertvurderinger fra f.eks. en læge eller psykolog. Ankestyrelsen peger på, at udfordringerne skyldes, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad formår at underbygge deres socialfaglige vurdering, hvorfor hjemvisningen sker som konsekvens af begrundelsesmangler frem for krav om dokumentation.
7 Side 7 af 13 Hertil understreger Ankestyrelsen, at den socialfaglige vurdering ikke udgør dokumentation i sig selv, men er en metode, der kan anvendes til samlet at vurdere borgerens behov på baggrund af den indhentende relevante dokumentation. Kommuner Alle de adspurgte kommuner oplever udfordringer ift. Ankestyrelsens krav om inddragelse af vurderinger fra fx eksperter og/eller fagprofessionelle. Udfordringen gør sig gældende på både børne- og voksenområdet. En kommune beskriver udfordringen således: Serviceloven anses for at være en rammelovgivning, der lægger op til et stort rum for kommunale skøn vage og elastiske bestemmelser. Hvis kommunerne anvender lovlige kriterier mv., hvordan kan Ankestyrelsen så gå ind i skønnet? Man går ind i kommunens lovlige handlerum særligt når der efterspørges yderligere dokumentation for elementer, som vurderes at være et socialfagligt skøn. Der bedes således ofte om yderligere oplysninger om noget, som vurderes at være inden for det kommunale/socialfaglige skøn. Konkret udtrykker flere kommunerne, at det virker som om, Ankestyrelsen pr. definition efterspørger bidrag fra andre fagprofessionelle til en sag, hvorfor nogle kommuner som konsekvens ser sig nødsaget til at indhente dette pr. automatik, uden at det opleves som værende nødvendigt. Det kan fx være krav om oplysning fra fx en bostøttemedarbejder, egen læge eller såkaldte forældrekompetenceundersøgelser på børneområdet. En konsekvens af dette er, at flere kommuner oplever, at Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens faglige vurdering, fordi de vægter ekspertvurderinger såsom lægefaglige vurderinger højere end sagsbehandlerne eller andre kommunalt ansatte eksperters vurderinger (fx ergoterapeuter eller visitatorer). Flere kommuner giver udtryk for, at dette sker i videre omfang end tidligere, og at oplevelsen flere steder er, at Ankestyrelsen anser fx lægens vurdering som objektiv, hvilket den i kommunens optik ikke altid er. En sagsbehandler uddyber dette med, at lægerne ofte varetager forældrenes ærinde, og en læge oftest ikke vil udfordre en borger på sine ønsker. Som en sagsbehandler udtrykker det, så går lægen ikke ud med borgeren, f.eks. med henblik på en gangtest, som en ergoterapeut modsat har til opgave at gøre. En anden sagsbehandler udtaler, at man i tilfælde af en afgørelse, som går imod lægens vurdering, altid skal indhente ny dokumentation. Socialrådgiverens faglighed tages ikke for gode varer. Det opleves særligt som værende et problem, når lægen peger på noget andet end det, som sagsbehandleren har vurderet burde ligge til grund. I tillæg til ovenstående udtrykker en enkelt kommune yderligere frustration over, at Ankestyrelsen i sine afgørelser i enkelte tilfælde vægter vurderinger, der ikke har afsæt i en konkret faglighed, f.eks. fra en mentor eller udtalelser fra borgeren samt dennes pårørende.
8 Side 8 af 13 Flere kommuner stiller spørgsmålstegn ved, om det er fagligt og ressourcemæssigt fornuftigt. Kommuner peger endvidere på, at den relativt længere sagsbehandlingstid kan have konsekvenser for borgerens retssikkerhed. Ankestyrelsen Ankestyrelsen giver udtryk for en generel oplevelse af, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad underbygger deres socialfaglige vurdering: Det er ikke fordi vi underkender deres socialfaglige vurdering, men den skal bygge på noget. Der mangler f.eks. oplysninger fra skole eller læge. Den socialfaglige vurdering kan ikke stå alene. Skal underbygges af de faktiske oplysninger i sagen f.eks. fra forældre eller skole. Samtidig understreger Ankestyrelsen, at oplysningerne ikke nødvendigvis skal komme fra fagprofessionelle eller eksperter: kommunen kan også selv lave observationerne men vi oplever sjældent, at de gør det. Det er afgørende, at kommunerne forholder sig til væsentlige oplysninger fra borgeren. Hvis kommunen ikke får gjort dette, og oplysningerne i sagen ikke i sig selv peger på det resultat, som kommunen er kommet frem til, kan Ankestyrelsen ikke se, om der er foretaget den materielle korrekte vurdering. Det betyder, at Ankestyrelsen ikke kan stadfæste kommunens afgørelse. Det fører enten til en ændring, hvis de objektive oplysninger i sagen understøtter borgerens egne (subjektive) oplysninger, eller en hjemvisning, hvis oplysningsgrundlaget er ufuldstændigt. Ankestyrelsen uddyber med, at der ikke altid er behov for nye oplysninger. Der kan f.eks. godt være sager, hvor oplysningsgrundlaget er der, men hvor begrundelsen er mangelfuld, idet den samlede dokumentation ikke anvendes på en struktureret måde: Det afgørende er sammenhængen mellem de oplysninger der er indhentet, og så den afgørelse, der er truffet/udmålingen. Det er mellemregningerne, der er afgørende, og Kommunerne skal foretage en vurdering inden for den lovgivningsmæssige ramme. Her skal de tage stilling til hvilke faktiske oplysninger de bygger vurderingen på. I øvrigt anfører Ankestyrelsen: at Ankestyrelsen inden for de sidste par år er holdt op med at anbefale kommunerne at indhente en forældrekompetenceundersøgelse i anbringelsessagerne, I stedet træffer styrelsen egentlige afgørelser om pålæg til kommunerne om at indhente oplysninger, som kan dokumentere forældrenes evner til at drage omsorg for barnet/den unge. Dette sker dog kun, hvis det findes helt nødvendigt. Ankestyrelsen uddyber med, at begrebet forældrekompetenceundersøgelse ikke findes i serviceloven, og at kommunerne har metodefrihed i forhold til, hvordan de vil afdække forældrenes kompetencer. 3.3 Rammer for det rehabiliterende og helhedsorienterede arbejde Kommunerne oplever ikke barrierer i lovgivningen eller i Ankestyrelsens praksis, der modarbejder intentionen eller muligheden for at arbejde forebyggende og rehabiliterende. Flere kommuner oplever dog en udfordring med lovformuleringerne og snittet mellem særligt servicelovens 85 og 107 samt 83 og 83a
9 Side 9 af 13 Oplevelsen af uklare lovbestemmelser bekræftes af Ankestyrelsen, som tilkendegiver, at anvendelsen af 85 og 107 kan være meget bred og kræver indgående kendskab til bagvedliggende principafgørelser mv. Nogle kommuner oplever endvidere udfordringer på børneområdet, fordi kommunen gerne vil anvende mindre indgribende indsatser, men bremses fordi der er faglig uenighed mellem kommune og Ankestyrelsen ift. til, om der er et anbringelsesgrundlag i sagen eller ej. Kommuner Kommunerne giver i de afholdte interviews udtryk for, at de overordnet set ikke ser nogen barrierer i lovgivningen eller i Ankestyrelsens praksis, der modarbejder intentionen eller muligheden for at arbejde forebyggende og rehabiliterende. Flere kommuner oplever dog en udfordring med lovformuleringerne og snittet mellem særligt servicelovens 85 og 107 samt 83 og 83a, der alle har til formål at kompensere for nedsat funktionsevne samt støtte borgeren i at opretholde/genvinde sit funktionsniveau. Kommunerne oplever bl.a., at snitfladerne mellem paragrafferne er uklare, samt at kommunernes vurdering af, om borgerens behov kan dækkes gennem socialpædagogisk støtte i hjemmet, hjemvises til fornyet vurdering eller ændres med henvisning til, at borgeren ønsker og er i målgruppen for et midlertidigt botilbud. Det er ifølge kommunerne en udfordring i forhold til at arbejde rehabiliterende med borgerne og kan være udgiftsdrivende for kommunen på sigt. Nogle kommuner oplever endvidere udfordringer på børneområdet ift. at anvende mindre indgribende indsatser. Dette gælder særligt ift. unge, hvor kommunen trods tilstedeværelsen af et anbringelsesgrundlag ikke vurderer en anbringelse som hensigtsmæssigt i lyset af, at den unge vil kunne modsige sig anbringelsen, når den unge fylder 18 år, og dermed formentlig ikke vil være i anbringelse i tilstrækkelig lang til at profitere af tilbuddet. Samtidig oplever kommunerne udfordringer ift. at begrunde den socialfaglige vurdering, jf. ovenstående afsnit. Ankestyrelsen Oplevelsen af uklare lovbestemmelser bekræftes til dels af Ankestyrelsen, både på børnehandicap- og voksenområdet, men kan ikke bekræftes for så vidt angår tvangsbestemmelserne på børneområdet. På voksenområdet tilkendegiver styrelsen, at anvendelsen af servicelovens 85 kan være meget bred og kræver indgående kendskab til bagvedliggende principafgørelser mv.: Man kan næsten komme hvad som helst ind i 85 både i lovteksten, men også lovforarbejder. Ligeledes beskriver Ankestyrelsen servicelovens 95, 96 og som bestemmelser, der er svære at arbejde med, og hvor opbygningen af paragrafferne kunne forbedres.
10 Side 10 af 13 På børnehandicapområdet tilkendegiver styrelsen at børnehandicap paragrafferne er meget vage- og elastiske bestemmelser: "Dermed har det noget med regelsættes at gøre. Det er meget åbent, hvad der er nødvendige merudgifter/ikke er". Styrelsen "kan til dels forstå, at kommunerne synes, at 41 er svær/tung at oplyse, da der ikke generelt kan laves kasser, som udgifter kan sættes i, men der skal tages konkret stilling til, om de enkelte udgifter er nødvendige merudgifter i den enkelte sag. Dette er dog ikke en umulig opgave." 3.4 Styringsudfordringer Kommunerne giver ikke udtryk for en generel tendens om, at Ankestyrelsens praksis medfører direkte styringsudfordringer for økonomi og serviceniveau. Af interviewene kan man dog udlede, at Ankestyrelsens konkrete afgørelser og principafgørelser til tider opleves som udfordrende, fordi ny praksis kan udfordre kommunens serviceniveau og styringsmuligheder. Nye principafgørelser kan dog også medvirke til at forbedre kommunernes styringsmuligheder, hvis praksis medvirker til at præcisere regelsættet. Kommuner Kun enkelte kommuner giver udtryk for, at Ankestyrelsens praksis giver anledning til direkte styringsmæssige udfordringer i forhold til kommunens økonomi. Det synes dog alene at vedrøre enkeltstående afgørelser, der til gengæld har konsekvenser for kommunens fremtidige praksis i forhold til lignende sager. En kommune nævner fx, at en principafgørelse tilsiger, at man skal vurdere, om der i et botilbud ( 107 og 108), skal sætte ind med ekstern støtte efter 85. De resterende kommuner afviser, at Ankestyrelsens praksis medvirker til direkte styringsmæssige udfordringer hos dem. Til gengæld fremhæver de fleste af kommunerne indirekte konsekvenser af Ankestyrelsens praksis, og herunder særligt betydningen af principafgørelser. Det fremhæves fx, at det er svært at styre, hvis Ankestyrelsens afgørelser ikke er ensartede, eller hvis principafgørelserne bliver tvetydige, og der ikke trækkes en tydelig grænse eller gives eksempler, som er handlingsanvisende. På børneområdet ses ligeledes en frustration blandt enkelte kommuner over de tilfælde, hvor Ankestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse, og dermed underkender kommunens valg af iværksættelse af forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Dette opleves som en udfordring i forhold til at levere den - efter kommunens vurdering - bedste indsats for barnet eller den unge. Kommunerne anerkender dog, at det ikke nødvendigvis skyldes Ankestyrelsens praksis, men nærmere lovgivningen, hvor kommunen skal anbringe et ungt menneske, hvis der er et anbringelsesgrundlag, også selvom den unge ikke nødvendigvis selv ønsker at blive anbragt.
11 Side 11 af 13 Ift. serviceniveauer er det er langt fra alle kommuner, der arbejder med serviceniveauer. Nogle kommuner benytter sig således af serviceniveauer på enkelte paragrafområder, andre bruger blot tommelfingerregler, og en tredje gruppe peger på, at de fleste sager ofte er så komplekse, at det gør det svært at bruge serviceniveauer. Som udgangspunkt giver de fleste kommuner dog udtryk for, at Ankestyrelsens praksis ikke har betydning for serviceniveauet. En enkelt kommune problematiserer, at man oplever udfordringer på anbringelsesområdet [ved Ankestyrelsens praksis] i forhold til at presse serviceniveauet unødigt og fordyrende. En anden kommune, at politikerne oplever, at de ikke selv bestemmer deres serviceniveau, men at det fastsættes af Ankestyrelsen. Modsat er der også enkelte kommune, der giver udtryk for, at Ankestyrelsen ikke har problematiseret, at kommunen har sænket sit serviceniveau for en ydelse. Ankestyrelsen Ankestyrelsen oplyser, at det er meget sjældent, at kommunerne begrunder afgørelserne med afsæt i serviceniveau, og at serviceniveauer på særligt nogle områder kan være et godt redskab i kommunernes afgørelser: Kommunerne bruger det måske bagvedliggende (..) Hvis de gør det korrekt og lovligt, så er det kun en god ting. Burde kunne give en åbenhed omkring kriterier for tildeling og udmåling. Men det skal være lovligt og korrekt. Ankestyrelsen uddyber, at der tidligere var et problem med, at kommunerne ikke fik forklaret hvordan oplysninger relaterede sig til serviceniveau. Det har ført til, at de satte skøn under regel. Førte til en række principsager. Men der er nogle bestemmelser der er så bred, som det er svært at lave serviceniveauer på fx servicelovens 85. På enkelte områder giver det mening (fx hjemmehjælp), men der skal alt andet lige laves en konkret og individuel vurdering Målgruppeudvidelser På voksenområdet oplever kommunerne ikke målgruppeudvidelser som konsekvens af Ankestyrelsens praksis. Til gengæld efterlyses der vejledning i forhold til fortolkningsrummet i servicelovens 85. På børneområdet giver flere kommuner udtryk for, at Ankestyrelsen praksis har medført en målgruppeudvidelse i forhold til efterværnssagerne, og en indskrænkning i forhold til 41 i afgørelser vedrørende børn diagnosticeret med cøliaki. Ankestyrelsen oplyser, at styrelsen som klageinstans - har til at opgave at fortolke lovgivningen. Det skal være i overensstemmelse med lovgivers intentioner og lovens ordlyd, men selvfølgelig også i forhold til vores samtid. Det fører derfor også til, at styrelsen til tider justerer og præciserer praksis, hvis den ikke længere er helt up-to-date. Kommunerne På voksenområdet giver de fleste af kommunerne udtryk for, at der er sket et skred i antallet af borgere, der visiteres til 85, idet langt flere får tilkendt ydelsen end tidligere. De fleste af kommunerne giver dog udtryk for, at det ikke skyldes
12 Side 12 af 13 Ankestyrelsens praksis, men nærmere en udvikling mod, at flere borgere passer ind i målgruppen. En kommune fremhæver, at en konkret afgørelse fra Ankestyrelsen har haft betydning for målgruppedefinitionen af 85: vi får i dag langt flere ansøgninger fra folk, der er meget gamle, som gerne vil have 85-støtte, selvom de i realiteten burde få dækket deres behov via 83. To kommuner nævner derudover, at principafgørelsen 6-18 potentielt kan medføre en udvidelse af personkredsen for 85. I afgørelsen vurderer Ankestyrelsen, at et ældre ægtepar, der ikke taler dansk tilhører personkredsen for 85, fordi styrelsen vurderer, at omfanget af deres sproglige problemer sammenholdt med de øvrige følger af deres analfabetisme udgør et særligt socialt problem. Generelt efterlyser kommunerne hjælp til, hvordan målgruppen for 85 skal fortolkes. Som en sagsbehandler udtrykker det, så er paragraffen meget bred, hvilket efterlader for meget fortolkningsrum [i lovgivningen]. En anden sagsbehandler udtrykker det således, at man i mange sager kommer til kort, da det er svært at gætte sig til, hvad der kan udløse en 85. Flere sagsbehandlere efterlyser flere principafgørelser, der kan fungere som vejledende. Særligt i forhold til formuleringen betydeligt nedsat funktionsevne i paragraffen. En anden oplevet udfordring med 85 er, at når en borger først er visiteret til 85, så er det svært at fratage borgeren ordningen igen. Det samme gør sig gældende for de borgere, der er visiteret til et midlertidigt botilbud efter 107: når først en borger er visiteret til et botilbud, er det nærmest umuligt at komme igennem med 85, selvom det ville kunne dække borgerens behov. På børneområdet problematiserer nogle af kommunerne, at Ankestyrelsens praksis har medvirket til en målgruppeudvidelse for efterværnssagerne. Der henvises i forlængelse heraf både til Ankestyrelsens principafgørelser og undervisning af Ankestyrelsen, hvor der er blevet præsenteret en meget vid fortolkning af bestemmelsen. Til gengæld giver flere af kommunerne også udtryk for, at Ankestyrelsens praksis kan medvirke til en indskrænkning af målgruppen. Der henvises her særligt til de såkaldte cøliaki-sager, hvor Ankestyrelsen har bidraget til mere tydelige afgrænsninger af målgruppen for merudgiftsydelser gennem principafgørelser og stadfæstelser. Ankestyrelsen Ankestyrelsen giver i de afholdte interviews udtryk for, at udfordringen med målgruppeudvidelser, herunder særligt i forhold til snitfladen mellem 85 og 107, først og fremmest er en udfordring med fortolkning af loven. De oplyser, at styrelsen som klageinstans - har til at opgave at fortolke lovgivningen, samt at denne skal være i overensstemmelse med lovgivers intentioner og lovens ordlyd, men selvfølgelig også tage højde for forhold i vores samtid. Ankestyrelsen finder, at de anlægger en stram fortolkning af lovbestemmelsernes indhold bl.a. i forbindelse med principafgørelser. De finder således ikke, at de via
13 Side 13 af 13 deres praksis udvider målgruppen for de enkelte bestemmelser i Serviceloven. Det gælder bl.a. fortolkningen af målgruppen for 85, hvor Ankestyrelsen via bl.a. principafgørelser har søgt at afklare snitfladen til sundhedsloven samt indsatser til ældre efter Serviceloven ( 83 og 83a). Styrelsen peger dog på, at de oplever en stigning i antallet af borgere med psykiske vanskeligheder, som er i målgruppen for tilbud og indsatser efter serviceloven. Det kommer særligt til udtryk i anvendelsen af 85.
Sammenfatning Analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde
Arbejdsgruppen for analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde Sammenfatning Analyse af ankesystemet på det specialiserede socialområde Maj 2019 Side 2 af 18 Sammenfatning: Analyse af ankesystemet
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget.
Notat Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget. Ankestyrelsens statistik for 2017 Omgørelsesprocenterne opgøres for henholdsvis det samlede socialområde, børnehandicapområdet og
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til lzhj@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Høringssvar fra KL vedr, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven Børne- og Socialministeriet
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget.
Notat Modtager(e): Børne- & Skoleudvalget, Social- & Sundhedsudvalget. Ankestyrelsens statistik for 2018 Omgørelsesprocenterne opgøres for henholdsvis det samlede socialområde, børnehandicapområdet og
Læs mere** De afviste afgørelser fra Ankestyrelsen tæller ikke med i omgørelsesprocenten, da Ankestyrelsen ikke har behandlet disse sager.
Sagsbeskrivelse Job- og Ydelsessekretariatet og Socialsekretariatet har modtaget Ankestyrelsens statistik på Social- og Beskæftigelsesområdet for 2018. Af tabellen nedenfor fremgår udfaldet af Ankestyrelsens
Læs mereOrientering om Ankestyrelsens Ankestatistik 2017
Punkt 11. Orientering om Ankestyrelsens Ankestatistik 2017 2018-021868 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s og Beskæftigelsesudvalgets orientering, at der orienteres om Ankestyrelsens
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereKlager. Hvilken klagemuligheder har borger
Klager Hvilken klagemuligheder har borger Klagemuligheder Information gives sammen med afgørelsen Klage over afgørelsen sendes til Ankestyrelsen Klage over sagsbehandlingen og personalets optræden sendes
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereEmne: Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet opdelt på retsområder
Notatark Emne: s afgørelser på socialområdet opdelt på retsområder 13. oktober 2018 - Sagsnr. 18/26740 - Løbenr. 246575/18 Kolding Kommune træffer på det sociale område en række forskellige afgørelser
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold
kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...
Læs mereHvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014
Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereHelhedssyn i sociale sager
Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning
Læs mereHøringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014
Notat Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Servicelovens 100 blev ændret med virkning fra den 1. december 2008. Med lovændringen skete
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Side 1 af 5 Notat Til Til Aarhus Byråd Orientering SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Svar på 10-dages forespørgsel fra Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe vedrørende
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i
Læs mereHelsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs meresagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.
1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen
Læs mereIntroduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget
Introduktion til børnehandicapområdet Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Målgruppe Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mereSide 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed
Læs mereBU - Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet
11-04-2018 19:00 Side 1 BU - Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over s afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en oversigt over
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...
Læs mereKvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri
Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereUndersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...
Læs mereSvar på 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen (EL) vedr. kommunens. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Familier, Børn og Unge Aarhus Kommune
Svar på 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen (EL) vedr. kommunens hjælp til familier til børn med handicap Side 1 af 7 Byrådsmedlem Jette Jensen har rejst en række spørgsmål vedr. kommunens hjælp til
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereLov om Social Service 104
Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens
Læs mereÆndringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.
Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.
Læs mereReferat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale
Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereANALYSE AF ANKESYSTEMET
ANALYSE AF ANKESYSTEMET AFRAPPORTERING ARBEJDSGRUPPE BESTÅENDE AF FINANSMINISTERIET, ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET, BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET, ANKESTYRELSEN OG KL September 2018 Implement Consulting
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereKvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107
Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for
Læs mereAalborg Kommune. Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 1. behandling Samlet høringssvar
Aalborg Kommune Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 1. behandling Samlet høringssvar Socialchef Hanne Manata 29-04-2015 Indhold AMU-SA... 3 Handicaprådet... 4 2 AMU-SA
Læs mereStyrk retssikkerheden!
Styrk retssikkerheden! Personer med handicap kommer ofte i klemme, når det gælder retssikkerheden Udfordringer og løsninger: En rundspørge blandt DH s medlemsorganisationer Udfordringer Løsninger Retssikkerhed
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs mereKvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104) Indhold 1.
Læs mereDet specialiserede socialområde en analyse af den statslige regulering og ankesystemet
Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde en analyse af den statslige regulering og ankesystemet Juni 2011 Juni 2011 Det specialiserede socialområde en analyse af den statslige regulering
Læs mereRetssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet
Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og
Læs mereØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR
ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Læs mereAfgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn
FOU nr 2012.0019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2012-19. Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Resumé
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereGuldborgsund Kommunes kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereHØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117
København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen
Læs mereAfdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen
Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1
Læs mereABA foreningens landsmøde,
Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder
Læs mereKvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.
Kvalitetsstandard Overskrift Midlertidige botilbud Socialpsykiatri Serviceloven 107 Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Midlertidigt botilbud Borgere med
Læs mereStyring af specialområdet. Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018
Styring af specialområdet Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde mødet 24. oktober 2018 Indhold 1. Hvordan styrer vi økonomien (orientering) 1. hvordan dannes budgettet 2. hvordan opstår
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-
Læs meresagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse børnefaglig undersøgelse Relateret søgeord
1 af 5 15-01-2015 13:57 Artikler 23 artikler. sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse del af sagsbehandling, der består i at indsamle sagsinformation i det omfang, der
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereSærlig dagtilbud efter servicelovens 32
Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for
Læs mereHvornår får du svar?
Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20
Læs mereLov om social service 107
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereHelhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen
Helhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen Helhed og sammenhæng Hvad betyder helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med helhed og sammenhæng? Hvad er den
Læs mereKvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mere1 Resumé og anbefalinger
3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs mereKVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 1 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Forudsætning
Læs mereAnkestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen
Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt
Læs mereMerudgifter til voksne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens
Læs mereKvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41
Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereMundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014
Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr
Læs mereMagtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?
Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereSvendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1
Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 Afløsning og aflastning efter serviceloven 84, stk. 1 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning
Læs mereIMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 DAGSORDEN Hvad har BDO undersøgt? Hvordan har vi gjort det? Resultaterne Opmærksomhedspunkter HVAD
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereBilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43
Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune
Læs mere