Ferskvandssymposiet 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandssymposiet 2010"

Transkript

1 FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM BIOLOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Foto: Peter Sunde Ferskvandssymposiet 2010 Program og abstracts

2 Ferskvandssymposiet 2010 Forord Organisationskomiteen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, byder jer velkommen til Ferskvandssymposiet Ferskvandssymposiet er tidligere afholdt i 2006 og 2008 på Aarhus Universitet. Begge symposier var en stor succes, og det er med glæde at vi på Ferskvandsbiologisk Laboratorium nu kan være vært for det tredje Ferskvandssymposium, som hermed må siges at været blevet en fast tradition. Symposiet er inddelt i seks temaer: Tilstanden i vandløb og ådale Status for vand og naturplaner Den nyeste viden til restaurering af søer og vandløb Klimaeffekter på ferske vande Indlæg om interessante organismers biologi, herunder invasive arter. Overvågning af vandmiljøet status og nye metoder Gennem mundtlige indlæg og postere vil vi få et indblik i og mulighed for at diskutere, hvad der netop nu foregår på den danske ferskvandscene indenfor hvert af disse emner. Dette katalog indeholder program og sammendrag af indlæg ved symposiet. Indlæggene er ordnet alfabetisk efter førsteforfatter og i programmet henvises til sidetallet for indlæggene. Bagerst i bogen er opført en alfabetisk liste med alle deltagere, deres tilhørsforhold og adresse. På vegne af organisationskomitéen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet vil vi gerne takke alle deltagerne, sponsorer og alle de, der har bidraget med poster eller foredrag. Vel mødt og rigtig godt symposium. Peter Stæhr, Ole Pedersen og Inge C. Holding 1

3 Ferskvandssymposiet 2010 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 PROGRAM... 4 Tirsdag d. 2. marts... 4 Onsdag d. 3. marts... 5 FOREDRAG... 6 GÆSTEFOREDRAG FERSKVANDSBIOLOGIENS UDVIKLINGSHISTORIE TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE... 7 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner. 11 Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? TEMA 3 SØRESTAURERING Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk GÆSTEFOREDRAG LÆNGSEL EFTER SVERIGE TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet Hampen sø år 2100? TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Organismers biologi Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse hos emergente sumpplanter i søer Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Om naturens sundhedstilstand Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Udvikling og anvendelse af ferskvands pigment/klorofyl a ratioer en sammenligning mellem pigment analyse og mikroskopi Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Betydningen af voksne vandløbsinsekters spredning over land

4 Ferskvandssymposiet 2010 POSTERS TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE Vandløbsorganismers δ 15 N niveau i forhold til oplandets arealanvendelse hvilke organismer afspejler bedst oplandet? Potentialet for at øge biodiversiteten i ådale ved periodevis oversvømmelse Modellering af sandfang i vandløb Snæbelprojektet Varde Å. Faglige indhold og udfordringer Vandløbsrestaurering i Danmark 30 års erfaringer Sandfang indflydelse på vandløbets fysiske forhold og fiskebestand Frøspredning i vandløbssystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Anvendeligheden af vandløbshabitatmodeller til kvantificering af vandløbskvalitet for ørreder i mindre vandløb TEMA 3 - SØRESTAURERING Organisk fosfor i danske søer Sedimentfjernelse i Sorte Sø Redoxbetinget frigivelse af opløst organisk fosfor fra søsedimenter Fysiske effekter af kemisk sørestaurering Frigivelse af fosfor fra sedimentet i søer, som er tilført ilt til bundvandet Growth responses of underwater vegetation to groundwater seepage in freshwater lakes Scaling of whole lake metabolism Ændringer i omsætningen af fosfor, kvælstof, DOC og silikat efter aluminiumbehandlingen af Nordborg Sø TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Salinity tolerance of genetically different clones of Phragmites australis Klimaafledte faktorers betydning for reguleringen af ørredpopulationer - Case studie af ørredpopulationen i Kalvemose Å TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Hvorfor er Tornfrøet Hornblad en invasiv plante i New Zealand? Undervandsånding hos voksne vandkalve: Gælle eller plastron? Effekter af temperatur og øget sedimentiltforbrug på den intern iltdynamik i Tvepibet Lobelie Fænotypisk plasticitet hos tagrør (Phragmites australis): Forskelle i respons på temperatur og næringstilgængelighed hos geografisk distinkte kloner Oversvømmelses-tolerance hos sumpplanter CAM i vandplanter: studier af isoetiden Littorella uniflora og den invasive Crassula helmsii TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Development in high frequency measurements for lake surveillance Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær? DELTAGERLISTE FÆLLESSANG

5 Ferskvandssymposiet 2010 Program Tirsdag d. 2. marts Registrering :40 Officiel velkomst :00 Gæsteforedrag (side 6) Bent L. Madsen: Oplæg om ferskvandsbiologiens udviklingshistorie i Danmark Tema 1: Vandløb og ådale. (side 7-10) Ordstyrer: Søren Brandt Jan Nielsen, keynote: Vandløb og ådale Anders Koed: Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Peter Markman: Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb Martin Olsen: Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Dagmar K. Andersen: Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj Frokost Tema 2: Vand og naturplaner. (side 11-14) Ordstyrer: Christian Skov Harley Bundgaard Madsen, keynote: Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark Martin Søndergaard: Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Annette Sode: Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter Bjarne Moeslund: Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og hvilke effekter? Jens Pedersen: Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb? Kaffe og kage Tema 3: Sørestaurering. (side 15-16) Ordstyrer: Tenna Riis Henning Jensen, keynote: Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Bertel Nilsson: Længerevarende effekter af restaurering af Vængsø Lene Jacobsen: Turbiditet i søer; effekter på prædator fisk Gæsteforedrag (side 17) Kjeld Hansen: Gæsteforedrag om udviklingen i Danmarks natur Poster drøftelser med øl og vand Middag med musik og dans 4

6 Ferskvandssymposiet 2010 Onsdag d. 3. marts Tema 4: Klimaeffekter på ferske vande. (side 18-20) Ordstyrer: Peter Stæhr Nicolai Friberg, keynote: Klimaeffekter på ferske vande :20 Rikke Bjerring: Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden Dean Jacobsen: Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vandløbene Peter Engesgaard: Hampen sø år 2100? Kaffe Tema 5: Organismernes biologi. (side 21-23) Ordstyrer: Ole Pedersen Kirsten Christoffersen, keynote: Organismernes Biologi Søren Berg: Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Brian Sorell: Begrænsninger af dybdegrænsen hos emergente sumpplanter i søer Lars Båstrup-Spohr: Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken Frokost Tema 6: Overvågning af vandmiljøet. (side 24-26) Ordstyrer: Annette Sode Kaj Sand-Jensen, keynote: Om naturens sundhedstilstand Klaus Schlünsen: Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Per Andersen: Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Torben Lauridsen: Monitering af algegrupper ud fra pigment ratioer Peter Wiberg-Larsen: Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Afslutning og kaffe 5

7 Gæsteforedrag Bent Lauge Madsen Foredrag Ferskvandsbiologiens udvikling i Danmark. Bent Lauge Madsen Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig Således fandt jeg de sælsomste skabninger og så deres legemes bygning at være afpasset til det element og det sted, hvor de opholde sig. Dette kan enhver i magelighed foretage sig i sit kammer uden bekostning og uden fare og være vis på at få sin liden umage belønnet. Således blev ferskvandsbiologi formuleret af O.F. Müller i 1700 tallet, og udfoldet af Wesenberg-Lund i 1900 tallet. Han var iagttagelsens mester. Men hans videnskab var isoleret fra den økologiske tankegang, der spirede hos danske botanikere (Warming, Raunkjær), og som voksede frem i Tyskland (Møbius). Den var ligeledes upåvirket af eksperimenter, der blomstrede i København (Krogh). Med Kaj Bergs Esrum sø og Suså studier kom der fokus på den fysiske ramme, organismerne lever i. Kemikere, geologer og botanikere kom ind i faget, men søerne var mest i fokus. Med sine respirations-studier trak Berg den eksperimentelle ferskvandsbiologi ud af det skab, han havde måttet gemme den i. Han åbnede op til verden ved at deltage i kongresser, og ved at invitere fremmede forskere. Den linje har Bergs efterfølgere fortsat og udviklet, så også vandløbene har fået deres rette plads. Det har fiskene også, men i et forløb uden for universitetet. Det startede som en praktisk videnskab i 1800 tallet, blev udviklet af Otterstrøm i 1900 tallet, og fiskene har i dag en velfortjent, høj status i dansk ferskvandsbiologi. Mens ferskvandsbiologien trivedes, gik det den forkerte vej med ferskvandet. Det bragte faget ind i den administrative verden fra 1970-erne. Handlingsorienterede ingeniører kom ind i de biologiske fagområder, biologer kom ud af mageligheden og ud af kammeret. Det blev en frugtbar udfordring for de biologer, universiteterne uddannede til de nye stillinger i amterne og i Miljøministeriet. Men der opstod 2 kulturer: Vi seriøse videnskabsmænd er ikke meget for at give hurtige svar på komplicerede problemer stod over for Hvis ikke Universiteterne kan give os svar, så må vi selv skaffe dem. (Citater fra 1974). Vi startede med en ikke særlig stor viden om vandmiljøet, og vi arbejdede i en positiv politisk atmosfære. Vi prøvede os frem med den viden, vi havde. Nu har vi en overordentlig stor viden om vandmiljøet. Men den er ikke på den politiske dagsorden. At vandløbene viser fremgang, og søerne det modsatte, betyder ikke, at vandløbsfolket var mere ihærdige end søfolket. Vandløbene har en hurtig responstid, søerne en lang. De er efterladt til den nye politiske virkelighed. En gang satte ferskvandsbiologerne den videnskabelige dagsorden. Nu er den overtaget af medierne og politikerne. Moderne ferskvandsbiologi er ikke uden omkostninger, men er afhængig af økonomiske midler. Og som Sidsel-Jo Gazan slutter sin roman, Dinosaurens fjer : Medieopmærksomhed giver økonomiske midler. Det kan man mene om, hvad man vil. Men man har ikke ret til samtidigt at hævde, at det handler om videnskab. Udfordringen er at formulere projekter i de nye rammer, så man kan få sin (liden) umage belønnet som god videnskab. Og ikke mindst at genvinde den videnskabelige dagsorden. 6

8 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Tema 1 Vandløb og ådale Vandløb og ådale. Keynote taler. Jan Nielsen, DTUaqua Frem til 1982 blev de fleste danske vandløb reguleret og hårdt vedligeholdt, primært for at sikre afledningen af vand fra de dyrkede marker. Men den nye vandløbslov i 1982 satte fokus på, at vandløbene også skulle have et naturligt plante- og dyreliv, herunder fisk. Det betød først og fremmest, at vedligeholdelsen skulle være miljøvenlig og sikre fysisk variation. Men loven åbnede også mulighed for at yde statstilskud til at restaurere vandløb. Derfor er der siden 1980 erne gennemført mange restaureringsprojekter (genslyngning, udlægning af sten og grus, etablering af fiske/faunapassage etc.). En del af projekterne er undersøgt, og derfor har vi i Danmark et særdeles godt kendskab til de biologiske forhold, der skal overvejes ved planlægning og gennemførelse af miljøforbedrende vandløbsprojekter. Det mest varierede dyre- og planteliv findes i vandløb med stor fysisk variation (gode fysiske forhold) og det bedste i de upåvirkede vandløb. Fiskebestandene kan dog være små eller mangle i de gode vandløb, hvis der er spærringer ved rørlægninger, opstemninger etc. I 1980 erne blev der bygget mange fisketrapper ved opstemninger. De virkede meget dårligt og blev i 1990 erne erstattet af stryg og omløb, som regel med bevarelse af opstemningshøjden og en fortsat bortledning af en stor del af vandet til drift af dambrug og turbiner (eller demonstrationsdrift af mølleanlæg). De senere år har dog vist, at man ikke kan sikre fri faunapassage og gode fysiske forhold i vandløbene, hvis der er opstemninger og bortledning af vand. Det skyldes dels, at de naturlige vandløbsstrækninger er forringede eller ødelagt i opstuvningszonerne opstrøms opstemningerne (hvor bl.a. mange vandrefisk forsvinder på vandringerne), dels at vandindtaget forårsager, at en del af fiskene og den øvrige fauna bortledes fra vandløbet og ind i f.eks. dambrug og turbineanlæg. For at kompensere for en unaturligt høj udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra bl.a. landbruget har der siden 1998 gennem Vandmiljøplan II og III været givet statstilskud til etablering af våde enge og lavvandede søer i vandløb, hvor bl.a. kvælstof omsættes af denitrificerende bakterier. Ved at inddrage ådalene har man herved mange steder genskabt vådområder og store naturværdier - men der er desværre også eksempler på, at vandrefisk kan få alvorlige problemer med at passere lavvandede søer, der anlægges direkte i vandløbene (svarende til opstuvningszonerne i vandløb med opstemninger). Desuden kan det medføre forhøjede vandtemperaturer og iltsvind. En midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 viste, at der stadig udledes for meget kvælstof fra landbruget. Derfor blev aftalen om Grøn Vækst indgået i 2009 (erstatter Vandmiljøplan III). Frem til 2015 skal der bl.a. etableres nye vådområder og ådalsprojekter for 1 mia. kr., og de fysiske forhold skal forbedres på udvalgte strækninger af km vandløb. Grøn Vækst indeholder også en aftale om at styrke dambrugserhvervet med 100 mio. kr., så man via 40 % tilskud til ombygning sikrer en mere miljøvenlig driftsform. Det kan bl.a. ske ved fuld recirkulering uden vandindtag fra vandløb, hvorved dambrugets opstemning kan fjernes, og vandløbet kan gendannes med gode naturlige forhold og fri faunapassage. Det kan konkluderes, at mange vandløb har unaturligt dårlige fysiske forhold, samt at bevarelsen af opstemningsanlæg og etableringen af menneskeskabte søer direkte i forbindelse med vandløb ofte er til væsentlig skade for bl.a. vandløbenes vandrefisk. Det stiller særlige krav til planlægningen og etableringen af fremtidige naturprojekter som f.eks. de nye vådområder og ådalsprojekter, der skal gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst. Ellers risikerer man, at vandrefiskene bliver tabere i arbejdet med at begrænse udledningen af næringsstoffer fra bl.a. landbruget. 7

9 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene. Anders Koed Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer Gennem de senere år har man i mange ådale stoppet dræningen af enge i de nedre dele af vandsystemerne. Dette er oftest sket som led i gennemførelse af VMPII-projekter, hvor det primære mål har været at øge omsætningen af kvælstof, og dermed nedsætte udledning af kvælstof til havmiljøet. Efter dræningen er ophørt, er der i mange ådale, hvor der før var eng, dannet store og lavvandede søer som står i direkte og permanent forbindelse med vandløbene. Disse indskudte søer, som opstår hvor der ikke tidligere har været søer, har visse steder vist sig at være en stor udfordring for danske ørred- og laksebestande, da fiskene ikke er tilpasset til at kunne klare sådanne forhold. Denne præsentation giver eksempler på, hvor nydannede søer har haft en dramatisk negativ effekt på overlevelsen af vandrefiskene, og eksempler på hvor effekten har været mindre udtalt. Årsagerne til disse forskelle diskuteres. Herunder præsenteres data som kan forklare hvorfor, vandrefiskene er udsat for stor dødelighed ved gennemvandring af søer, og hvorfor denne overlevelse kan være søspecifik. Endelig gives en række anbefalinger til hvordan man sikrer mindst mulig negativ effekt på vandrefiskebestandene ved restaurering af ådale. Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold. Peter Noe Markmann Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, Moskovgaard, Møldrupvej 26. DK-9520 Skørping Villestrup Å løber i et kuperet morænelandskab præget af grusede/stenede aflejringer. Over store strækninger i sin mellemste og nedre del løber åen i snævre dale med stejle sider. Åens fald er stort. Det næsten 19 km lange hovedløb fra sydsiden af Rold Skov til udløbet i Mariager Fjord falder med godt 23 m. Flere steder er faldet over 5 o/oo, så efter danske forhold, kan man tale om et bjergvandløb. Oplandet er i alt ca 130 km2. Undergrunden består af sprækkerig kridt, som flere steder træder frem i vandløbets bund og brinker og i ådalens sider. Vandløbet er vandrigt, og vandføringen stabil. Den landbrugsmæssige udnyttelse i ådalen har aldrig været særlig intensiv, og betydelige strækninger både i Villestrup Å og i tilløbene har været forskånede for egentlige reguleringer. De fremstår endnu med en stor fysisk variation og en høj vandløbskvalitet. Der findes i dag så godt som ikke sædskiftearealer i ådalen, hvor de fleste arealer græsses eller henligger i naturtilstand, som ellesumpe eller rigkær. Store strækninger har dog været stuvningspåvirkede som følge af opstemninger ved åens mange dambrug, og vandkvaliteten har igennem flere årtier været tydeligt forringet som følge af stofudledningerne fra dambrugene. Sammen med umulige eller meget vanskelige passageforhold ved opstemningerne betød det, at åens oprindelige havørredbestand var så godt som udryddet i mere end 50 år. Der var 17 dambrug, da der var flest, men i løbet erne ophørte driften på flere af dem som følge af dårlig rentabilitet, og Nordjyllands Amt nåede i sine sidste år at opkøbe og nedlægge 2 dambrug, bl.a. et store dambrug umiddelbart ved åens udløb i Mariager Fjord og at skabe fri passage her. Åens havørredbestand har herefter restitueret sig markant, så der er i 2008 og 2009 har været en gydebestand på fisk. Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland har i løbet af opkøbt foderkvoter og opstemningsrettigheder for de 7 tilbageværende dambrug. Opkøbene resulterer selvsagt i en betydende nedbringelse af stoftilførslerne til vandløbene og til Mariager Fjord, men hovedformålet har været at genskabe det økologiske og hydrauliske kontinuum i vandsystemet. Ikke blot fjernes opstemninger, men der genskabes også oprindelige fald- og 8

10 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale bundforhold på ca 1,5 km stuvningspåvirkede strækninger i selve Villestrup Å, og der genskabes værdifulde vådbundslokaliteter på de retablerede dambrugsarealer. Når retableringsarbejderne er helt afsluttede medio 2012, og der er uhindret adgang til alle åens potentielle gydeområder, forventes en årlig gydebestand på havørreder. Samtidig forventes rigkær og græsningsarealer at være fordoblede både i antal og udbredelse. Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb. John Conallin 1, Martin Olsen 1, Stig Pedersen 2 og Eva Bøgh 1 1 Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde, 2 DTU AQUA, Sektion for Ferskvandsfiskeri, 8600 Silkeborg Fysiske forhold i vandløb er vigtige for vandløbsorganismers leveforhold da de udgør den fysiske ramme for organismernes habitat. Metoder til forudsigelse af de fysiske forholds påvirkning på vandløbsorganismer er blevet efterspurgt for danske forhold siden introduktionen af EU's Vandrammedirektiv bl.a. til vurdering af vandløbs-restaureringseffekter samt bestemmelse af minimumsvandføringer i forbindelse med fastsættelsen af tilladelige grundvandsindvindinger. Fra starten har der været fokus på såkaldte vandløbshabitatmodeller der kan kvantificere det tilgængelige fysiske vandløbshabitat for forskellige organismer. I danske vandløb er ørred ofte anvendt som biologisk indikator og hvis vandløbshabitatmodeller skal udbredes og implementeres i dansk vandforvaltning er et vigtigt skridt udvikling af såkaldte Habitat Suitability Curves (på dansk præferencekurver eller Fysisk Habitat Kurver) for ørreds krav til det fysiske habitat. Vi vil her præsentere resultaterne fra et 3-årigt forskningsprojekt om ørredyngel og unge ørreds fysiske habitat præferencer i små danske vandløb, samt præsentere anvendelsesmuligheder af disse resultater i dansk vandforvaltning. Ørredhabitatdata blev indsamlet på 6 feltstationer á 200 m i små danske vandløb (bredde m og oplandsareal 3-13 km2) med gode fysiske forhold for ørred. På hver feltstation blev det tilgængelige fysiske habitat karakteriseret og estimeret i forhold til vandløbets fysiske karakteristika f.eks. bredde, dybde, strømhastighed, bundsubstrat og skjul. Det habitat som ørreden anvendte, blev estimeret ved at indsamle ørredpositionsdata ved brug af forskellige metoder f.eks. el-fiskeri, genfinding af mærkede fisk og visuel observation. Ved hver enkelt ørredposition blev de samme parametre opmålt som blev brugt til at karakterisere det tilgængelige habitat. Forskellige præferencekurver blev fremstillet på basis af det indsamlede ørredhabitatdata og disse blev sammenlignet. Vanddybde var den vigtigste faktor for unge ørreds habitatvalg, mens der ikke blev fundet præference for strømhastighed. El-fiskeri var den mest effektive indsamlingsmetode i forhold til antallet af fisk der blev observeret. Dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode påvirkede formen af de opstillede HSC er. Det blev fundet at det i forbindelse med vandløbshabitatmodellering er acceptabelt at overføre lokale præferencekurver fra et vandløb til et andet så længe de fysiske forhold i vandløbene er sammenlignelige. Alternativt er det bedre at benytte præferencekurver fra danske vandløb end kurver fra udenlandske vandløb. Præferencekurver bliver oftest benyttet i forbindelse med vandløbshabitatmodellering på strækningsniveau, men vi vil demonstrere hvorledes de kan anvendes til identificering af kriterier for minimum- og optimumvandføring i vandløb og til simulering af habitatforhold for ørred på stor skala. Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer. Dagmar Kappel Andersen og Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, DMU, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde Grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer, som rigkær og kildevæld, er karakteriserede ved høj ph, høj tilgængelighed af Ca, Mg og Fe, lav tilgængelighed af N og P og en meget stabil vandstand gennem året, skabt ved en konstant tilstrømning af grundvand. Derfor er 9

11 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale naturtyper som rigkær og kildevæld meget følsomme over for ændringer i grundvandstryk, ændringer i grundvandets indhold af næringsstoffer og tilførsel af næringsrigt overfladevand fra omgivelserne. En udtømmende beskrivelse af hydrologi og vandkemi er imidlertid meget ressourcekrævende og derfor ikke gennemførlig for de tusindvis af grundvandsafhængige naturtyper i ådale og langs kysterne. Vi har undersøgt, om simple plantelister kan anvendes som et første diagnoseværktøj til at identificere rigkær i felten, vurdere deres tilstand og overvåge deres udvikling. Projektet har taget udgangspunkt i plantelister fra afgrænsede områder indsamlet i den nationale overvågning (NOVANA) og undersøgt om Ellenbergs indikatorværdier kan bruges til at diagnosticere og tilstandsvurdere rigkær. Vi har anvendt EllenbergN/R, kaldet næringsratio, der udtrykker hvorvidt næringsniveauet på en lokalitet er højere eller lavere end forventet ud fra ph, idet der findes en naturlig korrelation mellem ph og næringsstoftilgængelighed i de danske naturtyper: De naturtyper, der naturligt har de laveste ph-værdier, er også de mest næringsfattige. Rigkær har en høj ph-værdi og en højere næringsstoftilgængelighed end eksempelvis en højmose. De gode rigkær ser dog ud til at have en lavere EllenbergN-værdi end forventet ud fra EllenbergR. Resultaterne tyder på at planterne er meget anvendelige som indikatorer for grundvandspåvirkning og for den økologiske tilstand og udvikling. En botanisk diagnosticering kan derfor anvendes til at fokusere opmærksomheden i forvaltningen og i udforskningen af årsags-virkningssammenhænge mellem hydrologi, vandkemi og biologisk tilstand i grundvandsafhængige naturtyper. 10

12 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Tema 2 Vand og naturplaner Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner Keynote taler. Harley Bundsgaard Madsen Kontorchef, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense Implementering af Vandrammedirektivet er en særdeles stor og krævende vandmiljøforvaltningsopgave, som integrerer anvendelsen af naturvidenskabelige, spildevandsog landbrugsfaglige samt økonomiske discipliner i planlægningen med henblik på at opnå god økologisk tilstand i hele vandkredsløbet inden udgangen af I Danmark gennemføres den statslige vandplanlægning af By- og Landskabsstyrelsens 7 decentrale miljøcentre, som udarbejder en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Den danske regering har i Folketinget indgået en Grøn Vækst -aftale, som fastlægger rammerne for vandmiljøindsatsen frem til Målene i vandplanerne er at reducere kvælstofafstrømningen til kystvandene med tons N/år, fosforafstrømningen til søerne med 210 tons P/år samt at forbedre de fysiske forhold for km vandløb. Virkemidlerne til gennemførelse af indsatsen er valgt ud fra princippet om omkostningseffektivitet. De vigtigste virkemidler i relation til forurening fra landbrug og hydromorfologiske påvirkninger af vandløb er etablering af ha randzoner langs vandløb og søer, ha vådområder, forøget anvendelse af efterafgrøder, ophør/reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbs- og sørestaureringer samt spildevandstiltag. Regeringen har også besluttet at udvikle et system med omsættelige kvælstofkvoter med henblik på at nedbringe kvælstofbelastningen med tons N/år ud af de tons N/år. De årlige omkostninger til gennemførelse af planerne er skønnet til ca. 1 mia. kr. I modsætning til de tidligere vandmiljøplaner, hvor indsatsen har været ensartet over hele landet, er indsatsen i de 23 vandplaner differentieret og fastlagt på baggrund af konkrete EUinterkalibrerede miljømål og tilstandsvurderinger i vandområderne. Dette arbejde har i vid udstrækning været baseret på resultaterne af det omfattende overvågningsprogram, som har været gennemført siden 1980 erne. Vandplanerne er for tiden i høring og efterfølgende vil landets 98 kommuner skulle udarbejde kommunale vandhandleplaner, som angiver hvorledes vandplanernes indsatsprogrammer skal realiseres i kommunerne. Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer. Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Lone Liboriussen og Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet Undervandsplanter er et af de 4 biologiske hovedelementer, som jf. EU s Vandrammedirektiv skal anvendes til at beskrive den økologiske tilstand i søer. Kravet er at alle vandområder omfattet af direktivet (herunder også søer) senest i 2015 skal have mindst en god økologisk tilstand. Karakteriseringen af undervandsplanter vil dermed sammen med fisk, bunddyr og fytoplankton have en direkte indflydelse på, hvordan de danske søer fremover skal forvaltes. I dette indlæg beskrives hvilke variable (metrics i EU-sprog), der vil være mulige eutrofieringsindikatorer baseret på en analyse af data fra 300 danske søer. Analysen vurderer bla. forekomsten af arter, den maksimale dybdegrænse og plantedækkket areal i forhold til en eutrofiereingsgradient. I indlægget præsenteres også et forslag til, hvordan et samlet 11

13 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner makroftyindeks kunne beregnes, og hvordan undervandsplanter anvendes til økologisk klassificering i andre europæiske lande. Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb. Annette Sode 1 og Peter Wiberg-Larsen 2 1 Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ 2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Ifølge Vandrammedirektivet skal vandløbene i Danmark som udgangspunkt opnå mindst god økologisk tilstand inden udgangen af Hvor denne tilstand ikke allerede findes i vandløbene i dag, skal der snarest iværksættes miljøforbedrende foranstaltninger. En vigtig forudsætning for opnåelse af dette mål er, at der findes varierede fysiske forhold. Brugen af Dansk Fysisk Indeks, der beskriver denne variation, er derfor et vigtigt støtteredskab til at vurdere behovet for fysiske forbedringer. Dette indeks har nu været i brug i mere end 6 år, både i nationale og regionale overvågningsprogrammer, og der er derfor behov for at gøre status over indeksets anvendelighed. Vi har analyseret data fra NOVANA for perioden for at undersøge indeksets mulige afhængighed af vandløbenes størrelse, fald eller geografiske placering. Desuden er sammenhængen mellem smådyrsfaunaens tilstand - beskrevet ved Dansk Vandløbs Fauna Indeks - og Dansk Fysisk Indeks undersøgt, herunder betydningen af de enkelte delvariable i sidst nævnte. Ud fra de foretagne analyser foreslås en række justeringer af vægtningen og indholdet af delvariable i Dansk Fysisk Indeks. 12

14 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Bjarne Moeslund Orbicon, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby, Regeringen har i Grøn Vækst peget på ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger af vandløb som et af de vigtige virkemidler til målopfyldelse. På grund af grødeskæringens kendte negative effekter på planter og dyr lyder det som udgangspunkt godt at bringe grødeskæringen til ophør. Men hvilke vandløb er de mest oplagte kandidater til ophør af grødeskæring, og hvordan kan man bedst bringe grødeskæringen til ophør. Hvilke effekter på planterne og dyrene i vandløbene kan vi rent faktisk forvente? Og hvordan vil ophøret påvirke vandstanden i vandløbene og afvandingstilstanden såvel som naturen i ådalene? Foredraget vil på baggrund af erfaringer og eksisterende viden redegøre for, i hvilke typer af vandløb, det er mest oplagt at bringe grødeskæringen til ophør og for, hvordan det med fordel kan gøres. Foredraget vil endvidere belyse nogle af de forventelige effekter på vandløbenes miljøtilstand. Foredraget vil endelig redegøre for de forventelige afvandingsmæssige effekter heraf og konsekvenserne for både naturen og arealanvendelsen i ådalene. Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? Jens Pedersen, Jan Q. Sørensen, Poul Træholt, Jens Baggesen og Thomas Lomholt Team Natur & Vandløb, Hjørring Kommune -Et regneeksempel fra Hjørring Kommune, hvor 765 km målsatte vandløb er gennemgået for at fastlægge den fysiske og økologiske tilstand i vandløbene. I Hjørring Kommune koster implementeringen af vandrammedirektivets krav om god fysisk tilstand i vandløbene omkring 240 mio. kr. Omkostninger til reduktion af spildevand m.v. indgår ikke i beregningen, men anslås at være i samme størrelsesorden. Omkostningerne for Hjørring Kommune er således omkring 48 mio. kr. om året frem til Dette beløb er mange gange større end det staten forventer, da der ifølge aftalen om Grøn Vækst er afsat omkring 1,3 mio. kr. om året pr. kommune frem til Beregningerne er foretaget på basis af en feltgennemgang af kommunens 765 km målsatte vandløb. Samtlige målsatte vandløb i kommunen blev i efteråret 2007 og foråret 2008 gennemgået for at få en status over den fysiske og økologiske tilstand. Formålet var endvidere at få vurderet, hvilke tiltag og restaureringsindgreb, der skal til for at bringe vandløbene i overensstemmelse med god fysisk og økologisk tilstand, potentiale for målopfyldelse og vurdering af fremtidig vedligeholdelsespraksis. Gennemgangen af vandløbene viste, at 558 km (77,2 %) ikke opfylder målsætningen om god fysisk og økologisk tilstand. Det er især dårlige fysiske forhold, som hovedsagligt skyldes faunaspærringer og hårdhændet vedligeholdelsespraksis, der er årsag til den manglende målopfyldelse. Målsætningen er at vandløbene skal have potentiale til at opnå faunaklasse 5 (DVFI) og dermed god økologisk tilstand senest Det vil bl.a. kræve følgende tiltag i Hjørring Kommune, da god fysisk tilstand er en forudsætning for at opnå god økologisk tilstand: - Ophør med grødeskæring i 175,5 km vandløb (22,7 % af alle målsatte vandløb i kommunen). - Fjernelse af 385 faunaspærringer. - Genåbning af 39 km længere rørlægninger (5,1 % af alle målsatte vandløb i kommunen). Tiltagene vil givetvis kræve udbetaling af erstatning til lodsejere eller opkøb af jord. Omfanget og den økonomiske betydning heraf indeholder stor usikkerhed, da virkemidlerne på nuværende tidspunkt ikke er udmeldt fra staten. Kommunens omkostningsberegninger tager afsæt i de forskellige statslige omkostningsrapporter, der er udkommet de sidste 2-4 år. I omkostningsrapporterne indgår kun 13

15 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner omkostninger, der er relateret til ophør med vedligehold eller ændret vedligeholdelsespraksis. Beregningerne i Hjørring Kommune inddrager alle nødvendige tiltag for at opnå god fysisk og således også en række tiltag, som ikke indgår i de statslige beregninger. Det er f.eks. fjernelse af opstemninger/styrt og frilægning af rørlagte strækninger. Der er således stor forskel mellem forudsætningerne for omkostningsberegningerne og resultatet heraf! 14

16 Foredrag tema 3 Sørestaurering Tema 3 Sørestaurering Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. Keynote taler. Henning S. Jensen 1, Kasper Reitzel 1, Sara Egemose 1, Mogens Flindt 1, Frede Ø. Andersen 1, Thomas Aabling 2, Kirsten Christoffersen 3, Søren Gabriel 4. 1 Syddansk universistet, 2 Thomas Aabling Vandmiljø 3 Københavns Universitet 4 Orbicon I perioden er 6 danske søer blevet behandlet med aluminium for at standse den interne fosforbelastning. Dette er øjensynligt lykkedes godt til trods for, at der i nogle af søerne er doseret for lidt i forhold til den labile fosforpulje. Fosforkoncentrationen i søvandet er faldet markant. Derimod har effekten på sigtdybde og klorofyl været begrænset til de første år efter aluminiumbehandling i Sønderby Sø, Frederiksborg Slotssø, og Nordborg Sø, mens der i Kollelev Mose ikke kom en effekt før efter en biomanipulation. I fire af søerne, hvor søvandets alkalinitet er høj (2-3 mm) blev der kun anvendt polyaluminiumklorid i sur opløsning. I disse søer er vandet i stand til at bufre den syredannende hydrolyse af Al3+ til Al(OH)3, således at høje restkoncentrationer af Al3+ undgås. Der blev ikke observeret toksiske effekter på faunaen her. I Kollelev Mose samt ved den ene af to udbringninger i Vedsted Sø blev der også anvendt natriumaluminat (NaAl(OH)4) i basisk opløsning, idet der var behov for ekstra buffer. Den metode har været brugt i USA og laboratorieforsøg bekræftede, at man kunne holde en lav restkoncentration af aluminium ved uændret ph og alkalinitet. I begge tilfælde fældede aluminaten imidlertid dårligt i praksis og der blev der observeret fisk, som var døde af kvælning (slimdannelse i gællerne). I Vedsted Sø, hvor stigende ph-værdier i maj og juni bevirkede yderligere dannelse af opløst aluminium, blev der også observeret krebsedød. Der var en tydelig akkumulering af aluminium i muskelvævet hos krebs; mens der hos fisk i samme periode kun sås en forbigående akkumulering af aluminium i leveren og ingen akkumulering i muskelvæv. En stribe laboratorieforsøg blev gennemført med vand fra Vedsted Sø for at se, om det var muligt at fælde den opløste aluminium (som steg op til 340 µg Al L-1); men det blev vurderet, at en ph sænkning i hele vandsøjlen var en forudsætning for succesfuld fældning. Denne kom naturligt i august september. Ved den anden aluminiumudbringning i efteråret 2009 blev der kun anvendt surt aluminiumsprodukt samt brændt kalk (CaO) som buffer. ph blev holdt på 6,5 i blandingen. Her blev både den ny-udbragte aluminium og resten af den opløste aluminium fra første udbringning fældet effektivt og uden yderligere effekter på faunaen. Konklusionen er, at nydannet aluminiumflok er følsomt overfor høje ph-værdier (>8) og let danner den opløselige aluminat. Denne viden må indbygges i teknologien for fremtidige anvendelser af aluminium. Desuden må anvendelse af aluminat som buffer frarådes og toksiciteten af opløst aluminium ved høje ph værdier må revurderes. 15

17 Foredrag tema 3 Sørestaurering Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Bertel Nilsson 1, Peter Engesgaard 2, Jacob Kidmose 2, Mette Frandsen 2, Frank Landkildehus 3, Erik Jeppesen 3, Martin Søndergård 3 1 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), 1350 København 2 Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, 1350 København 1 DMU-Aarhus Universitet, 8600 Silkeborg En foreløbig undersøgelse af Vængsø med hydrogeologiske metoder udviklet og aftestet under CLEAR projektet viser at søens vandbalance og sandsynligvis også vandkvaliteten (særlig total fosfor) i meget høj grad er styret af det omgivende grundvandsmagasin. Vores undersøgelse bekræfter at opholdstiden i søen er meget kort (2-4 uger), så delta O18 signalet selv i søvandet svarer til hvad der er i grundvand. Med andre ord udskiftningen af søvandet i Vængsø sker med en sådan fart at fordampningsprocessen ikke når at få nogen effekt på delta O18 forholdet. I piezometer rør placeret systematisk i søkanten måles fosfor indhold på mellem 20 og 220 mikrogram/l (gennemsnit 90 mikrogram pr. liter). Vi kender ikke grundvandsfluxen ved de enkelte prøvetagningspunkter men ved med sikkerhed at grundvandet står lige uden for søen og presser sig på for at sive ind enten via søens vestlige sides ripariske zone eller i kilder langs østsiden i søbunden eller fra den ripariske zone. En bedre kvantitativ opgørelse skal foretages af masse flux af fosfor via ripariske zoner og kildevæld set i kombination med dynamiske vandspejlsændringer i søen med periodevis oversvømmelse af de ripariske zoner. Det naturligt forekommende fosfor indhold i det omgivende grundvand er antagelig så højt at det er usikkert om den positive effekt af restaurering ved indgreb i fiskebestanden vil kunne fastholdes på lang sigt uden periodisk opfølgende reduktion i bestanden af skalle og brasen. Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk. Lene Jacobsen, Søren Berg og Christian Skov Technical University of Denmark, National Institute of Aquatic Resources (DTU-Aqua), Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, Denmark, Tel: , En af de anerkendte grundtanker indenfor søøkologi er, at rovfisk hæmmes langs en stigende næringsstof gradient, når søen bliver uklar. Aborren er ofte den dominerende rovfisk i klarvandede søer, hvorimod antallet af aborrer generelt falder, jo mere uklar og næringsrig søen bliver. Dette er ofte blevet forklaret ud fra aborrens afhængighed af synet for at kunne jage. Men der findes også uklare søer med gode aborre bestande, og i nylige eksperimenter har vi vist, at aborre er i stand til at jage i uklart vand, i hvert fald når der er nok bytte. Men hvilken adfærd har aborren i den uklare sø vil aborren være i stand til at bruge en alternativ jagtstrategi? Det blev undersøgt ved at sammenligne store aborrers aktivitet og habitatvalg i en klar og en uklar sø ved hjælp af telemetri. Vi mærkede i alt ca. 40 store aborrer ( cm) med radiosendere i to søer, en klar og en uklar. Aborrerne blev fulgt 8 gange i døgnet i en række perioder i løbet af sæsonen. Resultaterne viste en stor forskel i adfærd. I den klarvandede sø var aborren meget aktiv omkring solopgang og solnedgang og passiv om natten, hvorimod der ikke var tydelig døgnvariation i aktivitet i den uklare sø aborren var aktive hele døgnet rundt også om natten. Aborren i den uklare sø havde en ligeså god kondition som i den klare sø, så det ser ud til, at aborren ved en alternativ jagt strategi med længere aktivitetsperioder og mere kontinuert aktivitet klarer den begrænsning, den lave sigtbarhed giver. Resultaterne tyder på, at aborrens begrænsninger i uklare søer nærmere findes i tidligere livsstadier, og hvis aborren når at blive rovfisk i en uklar sø, er den i stand til jage og drage nytte af de høje byttefisk tætheder, der ofte er i uklare søer. 16

18 Gæsteforedrag Kjeld Hansen Gæsteforedrag Længsel efter Sverige Kjeld Hansen Debattør, forfatter, foredragsholder og journalist Startskuddet til den store ødelæggelse af Danmarks natur blev affyret i november Den direkte anledning var Nazitysklands besættelse af det yndige land, men hvad der kun skulle have været en ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, blev behændigt gjort til hævdvunden normalitet af en privat forening helt frem til I disse 30 år forarmedes landets natur mere end i samfulde forudgående år.søer forsvandt, enge blev opdyrket, moser drænet og gravet væk, mens tusinder af kilometer vandløb rettedes ud og blev uddybet og så et stadigt tykkere lag møg ned over det hele. Fra 1200 par storke i 1940 kom vi ned på 40 par i I dag har vi ingen. Det paradoksale er, at forarmelsen fortsætter, til trods for at landbrugserhvervets økonomiske og kulturelle betydning svinder fra år til år. En forklaring er de stærke politiske Morten Korch-tradioner i erhvervet, der har et fast greb om regeringspartiet Venstre - og stædigt fastholder sit eget ministerium og minister i det magtfulde Fødevareministerium. En anden forklaring er vores længsel efter Sverige. Med ganske få men bemærkelsesværdige undtagelser vil vi hellere en tur til Sverige og se på uberørte vandløb med hele sortimentet af vårfluelarver, der for længst er udryddet i Danmark, eller falde i svime over en engflora, der for længst er gødet væk i Danmark end konfrontere agrospekulanter og svinebaroner og træske Venstrefolk. Den danske natur ligger derude og venter de 71 genskabte/nyskabte søer og de hundredevis af kilometer gensnoede og gydegrus-belagte vandløbsstrækninger dokumenterer, at vi kan få naturen igen den dag i morgen men vi skal ville det. Det var et politisk flertal i Rigsdagen, der i 1940 vedtog at finansiere ødelæggelsen af Danmarks natur. For tilskud skulle der til, i sig selv ville det aldrig kunne svare sig. På samme måde kører det i dag uden tilskud ville det ekstreme danske landbrug aldrig fortsætte. Så hvad er mere nærliggende end at tage tilskuddene væk, hvis du vil have mere natur? Skal vi have radikalt mere natur i Danmark, skal der et politisk flertal til, men mindre kan vel også gøre det, mens vi venter. Den bedste handlingsplan er EU-direktiverne, som SKAL overholdes. Men hvis vi alle sammen tager til Sverige, så sker der altså ikke noget... 17

19 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekter på ferske vande. Keynote taler. Nikolaj Friberg Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg. Søer, vandløb og vådområder vil både i Danmark og globalt blive påvirket af klimaforandringer, der allerede i dag udviser målbare ændringer i temperatur og nedbørsforhold. Ud over de direkte effekter af højere temperatur og ændret vandbalance vil de ferske vande få ændret følsomhed over for andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet. At undersøge effekter i dag af noget, der i høj grad vil ske i fremtiden, er en videnskabelig udfordring af dimensioner. Klimaeffekter i ferskvand bliver derfor undersøgt gennem en række indirekte metoder som space-for-time substitution, paleolimnologi samt kontrollerede og naturlige eksperimenter, der dernæst kan samkøres med modeller for vand- og temperaturudviklingen i forskellige scenarier. I Danmark har vi gennem seneste 100 år set en markant ændring i afstrømningsforhold med større vandføring i flere vandløbssystemer og 1oC stigning af temperaturen i søerne inden for de seneste 20 år. Modelscenarier for perioden forudsiger enslydende øget vinterafstrømning i de danske vandløb, mens vandføring især i Østdanmark bliver lavere med væsentligt øget risiko for udtørring til følge. Temperaturen vil i samme periode stige 2-3oC, varmest i sensommer og efterår. Disse forhold vil ændre udvaskning og tilbageholdelse af næringsstoffer, ændre sedimentdynamikken i vandløb og ændre kulstoffluxen til atmosfæren. Foreløbige resultater tyder på, at disse ændringer vil have en overvejende negativ effekt på de økologiske forhold i søer, vandløb og vådområder, samt på at ferskvandssystemerne kan blive en øget kilde til CO2 og andre drivhusgasser. Derudover tyder resultaterne entydigt på, at risiko for fx eksponering med pesticider vil øges, og at økosystemernes følsomhed over for miljøpåvirkninger bliver større med det ændrede klima. Således skal der mindre mængder fosfor til at give eutrofieringseffekter i søer i et varmt klima sammenlignet med et koldt. Meget af denne øgede følsomhed kan henføres til ændringer i systemernes biologiske struktur og ændringer i styrken af de trofiske interaktioner. Der er et derfor et åbenlyst behov for at udvikle tilpasningsstrategier i forhold til vandplaner, når de ses i fremtidens klimaperspektiv. Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie. Rikke Bjerring 1, Bent Vad Odgaard 2, Erik Jeppesen 1,3, Jesper Olsen 2, Jan Heinemeier 4, Bjørn Buchardt 5, Peter R. Leavitt 6 og Suzanne McGowan 7. 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 2 Geologisk Institut, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C 3 Afdeling for Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé, 8000 Århus C 4 Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Århus C 5 Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K 6 Department of Biology, University of Regina, Regina, SK, Canada S4S 0A2 7 School of Geography, University of Nottingham, University Park, NG7 2RD, United Kingdom Klimaændringer kan kun påvises gennem længere måleserier. Sammenhængen mellem klimaændringer og økosystemændringer kræver derfor monitering over lang tid, især hvis der er viser sig en tidsforskydning mellem klimaændring og systemrespons. Undersøgelser af sedimentkerner (palæolimnologi) fra søer har vist gode muligheder for at undersøge effekten af klimaændringer i fortiden. Styrken i metoden er, at ændringer i søens økosystem lagres og arkiveres kronologisk i søsedimentet og dermed giver mulighed for at opnå rigtigt lange tidsserie-data. Desuden kan det i serier fra moderne systemer være svært at skelne responser på klimaændringer fra responser på intensiv opdyrkning af jorden og industrialiseringen, som har fundet sted i Europa. 18

20 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande I en sedimentkerne fra Sarup sø, beliggende på Sydfyn er der fundet års-lag svarende til årringe i træer og kernen er derfor veldateret samtidig med at prøver har kunnet udtages med faste tidsintervaller. Den kendte klima-anomali (8.2 kyr event) 8200 år før nu (dvs 2 årtusinder før landbrugets indførelse), med en sænkning af temperaturen på ca. 2 grader over den nordlige halvkugle over en relativ kort periode på ca. 150 år, er identificeret i denne kerne. Ændringer i isotoper (δ18o, δ13c), organisk materiale, CaCO3, varv-tykkelse samt fossile pigmenter og zooplanktonrester er undersøgt over perioden før nu.. Isotopændringerne indikerer først en stigning i vandstanden i perioden , dernæst et fald, hvilket underbygges af ændringer i søens størrelse dokumenteret gennem brednære borekerner samt en forøget erosion af især uorganisk materiale. De biologiske parametre afspejler ændringer i samme tidsintervaller hvor de markante isotopændringer forekommer. Hovedtendenserne var en reduceret produktion under vandstandsstigningen samt øget forekomst af åkander, mens produktionen atter steg ved efterfølgende vandstandsfald. Responsen på klimaændringen i 8200 i Sarup sø konkluderes at være vandstandsrelateret mere end temperaturrelateret. Resultaterne indikerer, at fremtidige hydrologiske klimaændringer bør have mindst lige så stor bevågenhed i forhold til søøkosystemer som ændringer i temperatur. Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet. Dean Jacobsen Ferskvandsbiologisk Sektion, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød, Biologisk Institut, Københavns Universitet I en tid hvor fordelingen af biologisk diversitet og de økologiske konsekvenser af den globale opvarmning tiltrækker stor videnskabelig og almen interesse er der næppe noget mere relevant økosystem at studere end bjergbække født af smeltevand fra gletsjere i troperne. Næsten alle tropiske gletsjere findes i Andesbjergene. Her foregår opbygning og afsmeltning af gletsjere året rundt, så disse udgør, særligt i tørtiden, en vigtig vandressource for befolkningen. Imidlertid trækker gletsjerne sig i disse år tilbage med stor hast, og da tropiske gletsjere generelt er relativt små, kan mange af dem helt forsvinde i indeværende århundrede. De socio-økonomiske konsekvenser af ændret vandføring i smeltevandsfloder har været genstand for omfattende undersøgelser. Derimod har betydningen for biodiversiteten og økologien i gletsjervandløbene ingen opmærksomhed fået. Som en del af vores mangeårige forskning i Ecuador fokuserer vi på økologien i gletsjervandløb og på den forventede effekt af global opvarmning og lokal forsvinden af gletsjere på diversiteten af vandløbsfaunaen i højandine områder. Disse undersøgelser er blevet støttet af FNU, WWF-Novozymes og Ecofondo (sidstnævnte fra Ecuador), og udføres i samarbejde med Universidad Católica og det franske Institut de Recherche pour le Développement i Quito. Studierne udføres i vandløb beliggende mellem 4000 og 4800 meters højde ( gletsjernes nedre grænse). Vi måler en række miljøvariable, habitatforhold og indsamler kvantitative prøver af vandløbsfauna på et stort antal lokaliteter, der tilsammen dækker en bred gradient i tilstrømning af gletsjervand, men med fælles regional artspulje. Fattig lokalitet på gletsjervandløb, 4550 m Den mest artsrige lokalitet (4050 m), gletsjerfødt 19

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere