Ferskvandssymposiet 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandssymposiet 2010"

Transkript

1 FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM BIOLOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Foto: Peter Sunde Ferskvandssymposiet 2010 Program og abstracts

2 Ferskvandssymposiet 2010 Forord Organisationskomiteen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, byder jer velkommen til Ferskvandssymposiet Ferskvandssymposiet er tidligere afholdt i 2006 og 2008 på Aarhus Universitet. Begge symposier var en stor succes, og det er med glæde at vi på Ferskvandsbiologisk Laboratorium nu kan være vært for det tredje Ferskvandssymposium, som hermed må siges at været blevet en fast tradition. Symposiet er inddelt i seks temaer: Tilstanden i vandløb og ådale Status for vand og naturplaner Den nyeste viden til restaurering af søer og vandløb Klimaeffekter på ferske vande Indlæg om interessante organismers biologi, herunder invasive arter. Overvågning af vandmiljøet status og nye metoder Gennem mundtlige indlæg og postere vil vi få et indblik i og mulighed for at diskutere, hvad der netop nu foregår på den danske ferskvandscene indenfor hvert af disse emner. Dette katalog indeholder program og sammendrag af indlæg ved symposiet. Indlæggene er ordnet alfabetisk efter førsteforfatter og i programmet henvises til sidetallet for indlæggene. Bagerst i bogen er opført en alfabetisk liste med alle deltagere, deres tilhørsforhold og adresse. På vegne af organisationskomitéen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet vil vi gerne takke alle deltagerne, sponsorer og alle de, der har bidraget med poster eller foredrag. Vel mødt og rigtig godt symposium. Peter Stæhr, Ole Pedersen og Inge C. Holding 1

3 Ferskvandssymposiet 2010 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 PROGRAM... 4 Tirsdag d. 2. marts... 4 Onsdag d. 3. marts... 5 FOREDRAG... 6 GÆSTEFOREDRAG FERSKVANDSBIOLOGIENS UDVIKLINGSHISTORIE TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE... 7 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner. 11 Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? TEMA 3 SØRESTAURERING Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk GÆSTEFOREDRAG LÆNGSEL EFTER SVERIGE TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet Hampen sø år 2100? TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Organismers biologi Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse hos emergente sumpplanter i søer Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Om naturens sundhedstilstand Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Udvikling og anvendelse af ferskvands pigment/klorofyl a ratioer en sammenligning mellem pigment analyse og mikroskopi Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Betydningen af voksne vandløbsinsekters spredning over land

4 Ferskvandssymposiet 2010 POSTERS TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE Vandløbsorganismers δ 15 N niveau i forhold til oplandets arealanvendelse hvilke organismer afspejler bedst oplandet? Potentialet for at øge biodiversiteten i ådale ved periodevis oversvømmelse Modellering af sandfang i vandløb Snæbelprojektet Varde Å. Faglige indhold og udfordringer Vandløbsrestaurering i Danmark 30 års erfaringer Sandfang indflydelse på vandløbets fysiske forhold og fiskebestand Frøspredning i vandløbssystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Anvendeligheden af vandløbshabitatmodeller til kvantificering af vandløbskvalitet for ørreder i mindre vandløb TEMA 3 - SØRESTAURERING Organisk fosfor i danske søer Sedimentfjernelse i Sorte Sø Redoxbetinget frigivelse af opløst organisk fosfor fra søsedimenter Fysiske effekter af kemisk sørestaurering Frigivelse af fosfor fra sedimentet i søer, som er tilført ilt til bundvandet Growth responses of underwater vegetation to groundwater seepage in freshwater lakes Scaling of whole lake metabolism Ændringer i omsætningen af fosfor, kvælstof, DOC og silikat efter aluminiumbehandlingen af Nordborg Sø TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Salinity tolerance of genetically different clones of Phragmites australis Klimaafledte faktorers betydning for reguleringen af ørredpopulationer - Case studie af ørredpopulationen i Kalvemose Å TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Hvorfor er Tornfrøet Hornblad en invasiv plante i New Zealand? Undervandsånding hos voksne vandkalve: Gælle eller plastron? Effekter af temperatur og øget sedimentiltforbrug på den intern iltdynamik i Tvepibet Lobelie Fænotypisk plasticitet hos tagrør (Phragmites australis): Forskelle i respons på temperatur og næringstilgængelighed hos geografisk distinkte kloner Oversvømmelses-tolerance hos sumpplanter CAM i vandplanter: studier af isoetiden Littorella uniflora og den invasive Crassula helmsii TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Development in high frequency measurements for lake surveillance Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær? DELTAGERLISTE FÆLLESSANG

5 Ferskvandssymposiet 2010 Program Tirsdag d. 2. marts Registrering :40 Officiel velkomst :00 Gæsteforedrag (side 6) Bent L. Madsen: Oplæg om ferskvandsbiologiens udviklingshistorie i Danmark Tema 1: Vandløb og ådale. (side 7-10) Ordstyrer: Søren Brandt Jan Nielsen, keynote: Vandløb og ådale Anders Koed: Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Peter Markman: Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb Martin Olsen: Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Dagmar K. Andersen: Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj Frokost Tema 2: Vand og naturplaner. (side 11-14) Ordstyrer: Christian Skov Harley Bundgaard Madsen, keynote: Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark Martin Søndergaard: Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Annette Sode: Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter Bjarne Moeslund: Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og hvilke effekter? Jens Pedersen: Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb? Kaffe og kage Tema 3: Sørestaurering. (side 15-16) Ordstyrer: Tenna Riis Henning Jensen, keynote: Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Bertel Nilsson: Længerevarende effekter af restaurering af Vængsø Lene Jacobsen: Turbiditet i søer; effekter på prædator fisk Gæsteforedrag (side 17) Kjeld Hansen: Gæsteforedrag om udviklingen i Danmarks natur Poster drøftelser med øl og vand Middag med musik og dans 4

6 Ferskvandssymposiet 2010 Onsdag d. 3. marts Tema 4: Klimaeffekter på ferske vande. (side 18-20) Ordstyrer: Peter Stæhr Nicolai Friberg, keynote: Klimaeffekter på ferske vande :20 Rikke Bjerring: Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden Dean Jacobsen: Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vandløbene Peter Engesgaard: Hampen sø år 2100? Kaffe Tema 5: Organismernes biologi. (side 21-23) Ordstyrer: Ole Pedersen Kirsten Christoffersen, keynote: Organismernes Biologi Søren Berg: Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Brian Sorell: Begrænsninger af dybdegrænsen hos emergente sumpplanter i søer Lars Båstrup-Spohr: Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken Frokost Tema 6: Overvågning af vandmiljøet. (side 24-26) Ordstyrer: Annette Sode Kaj Sand-Jensen, keynote: Om naturens sundhedstilstand Klaus Schlünsen: Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Per Andersen: Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Torben Lauridsen: Monitering af algegrupper ud fra pigment ratioer Peter Wiberg-Larsen: Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Afslutning og kaffe 5

7 Gæsteforedrag Bent Lauge Madsen Foredrag Ferskvandsbiologiens udvikling i Danmark. Bent Lauge Madsen Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig Således fandt jeg de sælsomste skabninger og så deres legemes bygning at være afpasset til det element og det sted, hvor de opholde sig. Dette kan enhver i magelighed foretage sig i sit kammer uden bekostning og uden fare og være vis på at få sin liden umage belønnet. Således blev ferskvandsbiologi formuleret af O.F. Müller i 1700 tallet, og udfoldet af Wesenberg-Lund i 1900 tallet. Han var iagttagelsens mester. Men hans videnskab var isoleret fra den økologiske tankegang, der spirede hos danske botanikere (Warming, Raunkjær), og som voksede frem i Tyskland (Møbius). Den var ligeledes upåvirket af eksperimenter, der blomstrede i København (Krogh). Med Kaj Bergs Esrum sø og Suså studier kom der fokus på den fysiske ramme, organismerne lever i. Kemikere, geologer og botanikere kom ind i faget, men søerne var mest i fokus. Med sine respirations-studier trak Berg den eksperimentelle ferskvandsbiologi ud af det skab, han havde måttet gemme den i. Han åbnede op til verden ved at deltage i kongresser, og ved at invitere fremmede forskere. Den linje har Bergs efterfølgere fortsat og udviklet, så også vandløbene har fået deres rette plads. Det har fiskene også, men i et forløb uden for universitetet. Det startede som en praktisk videnskab i 1800 tallet, blev udviklet af Otterstrøm i 1900 tallet, og fiskene har i dag en velfortjent, høj status i dansk ferskvandsbiologi. Mens ferskvandsbiologien trivedes, gik det den forkerte vej med ferskvandet. Det bragte faget ind i den administrative verden fra 1970-erne. Handlingsorienterede ingeniører kom ind i de biologiske fagområder, biologer kom ud af mageligheden og ud af kammeret. Det blev en frugtbar udfordring for de biologer, universiteterne uddannede til de nye stillinger i amterne og i Miljøministeriet. Men der opstod 2 kulturer: Vi seriøse videnskabsmænd er ikke meget for at give hurtige svar på komplicerede problemer stod over for Hvis ikke Universiteterne kan give os svar, så må vi selv skaffe dem. (Citater fra 1974). Vi startede med en ikke særlig stor viden om vandmiljøet, og vi arbejdede i en positiv politisk atmosfære. Vi prøvede os frem med den viden, vi havde. Nu har vi en overordentlig stor viden om vandmiljøet. Men den er ikke på den politiske dagsorden. At vandløbene viser fremgang, og søerne det modsatte, betyder ikke, at vandløbsfolket var mere ihærdige end søfolket. Vandløbene har en hurtig responstid, søerne en lang. De er efterladt til den nye politiske virkelighed. En gang satte ferskvandsbiologerne den videnskabelige dagsorden. Nu er den overtaget af medierne og politikerne. Moderne ferskvandsbiologi er ikke uden omkostninger, men er afhængig af økonomiske midler. Og som Sidsel-Jo Gazan slutter sin roman, Dinosaurens fjer : Medieopmærksomhed giver økonomiske midler. Det kan man mene om, hvad man vil. Men man har ikke ret til samtidigt at hævde, at det handler om videnskab. Udfordringen er at formulere projekter i de nye rammer, så man kan få sin (liden) umage belønnet som god videnskab. Og ikke mindst at genvinde den videnskabelige dagsorden. 6

8 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Tema 1 Vandløb og ådale Vandløb og ådale. Keynote taler. Jan Nielsen, DTUaqua Frem til 1982 blev de fleste danske vandløb reguleret og hårdt vedligeholdt, primært for at sikre afledningen af vand fra de dyrkede marker. Men den nye vandløbslov i 1982 satte fokus på, at vandløbene også skulle have et naturligt plante- og dyreliv, herunder fisk. Det betød først og fremmest, at vedligeholdelsen skulle være miljøvenlig og sikre fysisk variation. Men loven åbnede også mulighed for at yde statstilskud til at restaurere vandløb. Derfor er der siden 1980 erne gennemført mange restaureringsprojekter (genslyngning, udlægning af sten og grus, etablering af fiske/faunapassage etc.). En del af projekterne er undersøgt, og derfor har vi i Danmark et særdeles godt kendskab til de biologiske forhold, der skal overvejes ved planlægning og gennemførelse af miljøforbedrende vandløbsprojekter. Det mest varierede dyre- og planteliv findes i vandløb med stor fysisk variation (gode fysiske forhold) og det bedste i de upåvirkede vandløb. Fiskebestandene kan dog være små eller mangle i de gode vandløb, hvis der er spærringer ved rørlægninger, opstemninger etc. I 1980 erne blev der bygget mange fisketrapper ved opstemninger. De virkede meget dårligt og blev i 1990 erne erstattet af stryg og omløb, som regel med bevarelse af opstemningshøjden og en fortsat bortledning af en stor del af vandet til drift af dambrug og turbiner (eller demonstrationsdrift af mølleanlæg). De senere år har dog vist, at man ikke kan sikre fri faunapassage og gode fysiske forhold i vandløbene, hvis der er opstemninger og bortledning af vand. Det skyldes dels, at de naturlige vandløbsstrækninger er forringede eller ødelagt i opstuvningszonerne opstrøms opstemningerne (hvor bl.a. mange vandrefisk forsvinder på vandringerne), dels at vandindtaget forårsager, at en del af fiskene og den øvrige fauna bortledes fra vandløbet og ind i f.eks. dambrug og turbineanlæg. For at kompensere for en unaturligt høj udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra bl.a. landbruget har der siden 1998 gennem Vandmiljøplan II og III været givet statstilskud til etablering af våde enge og lavvandede søer i vandløb, hvor bl.a. kvælstof omsættes af denitrificerende bakterier. Ved at inddrage ådalene har man herved mange steder genskabt vådområder og store naturværdier - men der er desværre også eksempler på, at vandrefisk kan få alvorlige problemer med at passere lavvandede søer, der anlægges direkte i vandløbene (svarende til opstuvningszonerne i vandløb med opstemninger). Desuden kan det medføre forhøjede vandtemperaturer og iltsvind. En midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 viste, at der stadig udledes for meget kvælstof fra landbruget. Derfor blev aftalen om Grøn Vækst indgået i 2009 (erstatter Vandmiljøplan III). Frem til 2015 skal der bl.a. etableres nye vådområder og ådalsprojekter for 1 mia. kr., og de fysiske forhold skal forbedres på udvalgte strækninger af km vandløb. Grøn Vækst indeholder også en aftale om at styrke dambrugserhvervet med 100 mio. kr., så man via 40 % tilskud til ombygning sikrer en mere miljøvenlig driftsform. Det kan bl.a. ske ved fuld recirkulering uden vandindtag fra vandløb, hvorved dambrugets opstemning kan fjernes, og vandløbet kan gendannes med gode naturlige forhold og fri faunapassage. Det kan konkluderes, at mange vandløb har unaturligt dårlige fysiske forhold, samt at bevarelsen af opstemningsanlæg og etableringen af menneskeskabte søer direkte i forbindelse med vandløb ofte er til væsentlig skade for bl.a. vandløbenes vandrefisk. Det stiller særlige krav til planlægningen og etableringen af fremtidige naturprojekter som f.eks. de nye vådområder og ådalsprojekter, der skal gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst. Ellers risikerer man, at vandrefiskene bliver tabere i arbejdet med at begrænse udledningen af næringsstoffer fra bl.a. landbruget. 7

9 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene. Anders Koed Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer Gennem de senere år har man i mange ådale stoppet dræningen af enge i de nedre dele af vandsystemerne. Dette er oftest sket som led i gennemførelse af VMPII-projekter, hvor det primære mål har været at øge omsætningen af kvælstof, og dermed nedsætte udledning af kvælstof til havmiljøet. Efter dræningen er ophørt, er der i mange ådale, hvor der før var eng, dannet store og lavvandede søer som står i direkte og permanent forbindelse med vandløbene. Disse indskudte søer, som opstår hvor der ikke tidligere har været søer, har visse steder vist sig at være en stor udfordring for danske ørred- og laksebestande, da fiskene ikke er tilpasset til at kunne klare sådanne forhold. Denne præsentation giver eksempler på, hvor nydannede søer har haft en dramatisk negativ effekt på overlevelsen af vandrefiskene, og eksempler på hvor effekten har været mindre udtalt. Årsagerne til disse forskelle diskuteres. Herunder præsenteres data som kan forklare hvorfor, vandrefiskene er udsat for stor dødelighed ved gennemvandring af søer, og hvorfor denne overlevelse kan være søspecifik. Endelig gives en række anbefalinger til hvordan man sikrer mindst mulig negativ effekt på vandrefiskebestandene ved restaurering af ådale. Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold. Peter Noe Markmann Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, Moskovgaard, Møldrupvej 26. DK-9520 Skørping Villestrup Å løber i et kuperet morænelandskab præget af grusede/stenede aflejringer. Over store strækninger i sin mellemste og nedre del løber åen i snævre dale med stejle sider. Åens fald er stort. Det næsten 19 km lange hovedløb fra sydsiden af Rold Skov til udløbet i Mariager Fjord falder med godt 23 m. Flere steder er faldet over 5 o/oo, så efter danske forhold, kan man tale om et bjergvandløb. Oplandet er i alt ca 130 km2. Undergrunden består af sprækkerig kridt, som flere steder træder frem i vandløbets bund og brinker og i ådalens sider. Vandløbet er vandrigt, og vandføringen stabil. Den landbrugsmæssige udnyttelse i ådalen har aldrig været særlig intensiv, og betydelige strækninger både i Villestrup Å og i tilløbene har været forskånede for egentlige reguleringer. De fremstår endnu med en stor fysisk variation og en høj vandløbskvalitet. Der findes i dag så godt som ikke sædskiftearealer i ådalen, hvor de fleste arealer græsses eller henligger i naturtilstand, som ellesumpe eller rigkær. Store strækninger har dog været stuvningspåvirkede som følge af opstemninger ved åens mange dambrug, og vandkvaliteten har igennem flere årtier været tydeligt forringet som følge af stofudledningerne fra dambrugene. Sammen med umulige eller meget vanskelige passageforhold ved opstemningerne betød det, at åens oprindelige havørredbestand var så godt som udryddet i mere end 50 år. Der var 17 dambrug, da der var flest, men i løbet erne ophørte driften på flere af dem som følge af dårlig rentabilitet, og Nordjyllands Amt nåede i sine sidste år at opkøbe og nedlægge 2 dambrug, bl.a. et store dambrug umiddelbart ved åens udløb i Mariager Fjord og at skabe fri passage her. Åens havørredbestand har herefter restitueret sig markant, så der er i 2008 og 2009 har været en gydebestand på fisk. Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland har i løbet af opkøbt foderkvoter og opstemningsrettigheder for de 7 tilbageværende dambrug. Opkøbene resulterer selvsagt i en betydende nedbringelse af stoftilførslerne til vandløbene og til Mariager Fjord, men hovedformålet har været at genskabe det økologiske og hydrauliske kontinuum i vandsystemet. Ikke blot fjernes opstemninger, men der genskabes også oprindelige fald- og 8

10 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale bundforhold på ca 1,5 km stuvningspåvirkede strækninger i selve Villestrup Å, og der genskabes værdifulde vådbundslokaliteter på de retablerede dambrugsarealer. Når retableringsarbejderne er helt afsluttede medio 2012, og der er uhindret adgang til alle åens potentielle gydeområder, forventes en årlig gydebestand på havørreder. Samtidig forventes rigkær og græsningsarealer at være fordoblede både i antal og udbredelse. Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb. John Conallin 1, Martin Olsen 1, Stig Pedersen 2 og Eva Bøgh 1 1 Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde, 2 DTU AQUA, Sektion for Ferskvandsfiskeri, 8600 Silkeborg Fysiske forhold i vandløb er vigtige for vandløbsorganismers leveforhold da de udgør den fysiske ramme for organismernes habitat. Metoder til forudsigelse af de fysiske forholds påvirkning på vandløbsorganismer er blevet efterspurgt for danske forhold siden introduktionen af EU's Vandrammedirektiv bl.a. til vurdering af vandløbs-restaureringseffekter samt bestemmelse af minimumsvandføringer i forbindelse med fastsættelsen af tilladelige grundvandsindvindinger. Fra starten har der været fokus på såkaldte vandløbshabitatmodeller der kan kvantificere det tilgængelige fysiske vandløbshabitat for forskellige organismer. I danske vandløb er ørred ofte anvendt som biologisk indikator og hvis vandløbshabitatmodeller skal udbredes og implementeres i dansk vandforvaltning er et vigtigt skridt udvikling af såkaldte Habitat Suitability Curves (på dansk præferencekurver eller Fysisk Habitat Kurver) for ørreds krav til det fysiske habitat. Vi vil her præsentere resultaterne fra et 3-årigt forskningsprojekt om ørredyngel og unge ørreds fysiske habitat præferencer i små danske vandløb, samt præsentere anvendelsesmuligheder af disse resultater i dansk vandforvaltning. Ørredhabitatdata blev indsamlet på 6 feltstationer á 200 m i små danske vandløb (bredde m og oplandsareal 3-13 km2) med gode fysiske forhold for ørred. På hver feltstation blev det tilgængelige fysiske habitat karakteriseret og estimeret i forhold til vandløbets fysiske karakteristika f.eks. bredde, dybde, strømhastighed, bundsubstrat og skjul. Det habitat som ørreden anvendte, blev estimeret ved at indsamle ørredpositionsdata ved brug af forskellige metoder f.eks. el-fiskeri, genfinding af mærkede fisk og visuel observation. Ved hver enkelt ørredposition blev de samme parametre opmålt som blev brugt til at karakterisere det tilgængelige habitat. Forskellige præferencekurver blev fremstillet på basis af det indsamlede ørredhabitatdata og disse blev sammenlignet. Vanddybde var den vigtigste faktor for unge ørreds habitatvalg, mens der ikke blev fundet præference for strømhastighed. El-fiskeri var den mest effektive indsamlingsmetode i forhold til antallet af fisk der blev observeret. Dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode påvirkede formen af de opstillede HSC er. Det blev fundet at det i forbindelse med vandløbshabitatmodellering er acceptabelt at overføre lokale præferencekurver fra et vandløb til et andet så længe de fysiske forhold i vandløbene er sammenlignelige. Alternativt er det bedre at benytte præferencekurver fra danske vandløb end kurver fra udenlandske vandløb. Præferencekurver bliver oftest benyttet i forbindelse med vandløbshabitatmodellering på strækningsniveau, men vi vil demonstrere hvorledes de kan anvendes til identificering af kriterier for minimum- og optimumvandføring i vandløb og til simulering af habitatforhold for ørred på stor skala. Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer. Dagmar Kappel Andersen og Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, DMU, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde Grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer, som rigkær og kildevæld, er karakteriserede ved høj ph, høj tilgængelighed af Ca, Mg og Fe, lav tilgængelighed af N og P og en meget stabil vandstand gennem året, skabt ved en konstant tilstrømning af grundvand. Derfor er 9

11 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale naturtyper som rigkær og kildevæld meget følsomme over for ændringer i grundvandstryk, ændringer i grundvandets indhold af næringsstoffer og tilførsel af næringsrigt overfladevand fra omgivelserne. En udtømmende beskrivelse af hydrologi og vandkemi er imidlertid meget ressourcekrævende og derfor ikke gennemførlig for de tusindvis af grundvandsafhængige naturtyper i ådale og langs kysterne. Vi har undersøgt, om simple plantelister kan anvendes som et første diagnoseværktøj til at identificere rigkær i felten, vurdere deres tilstand og overvåge deres udvikling. Projektet har taget udgangspunkt i plantelister fra afgrænsede områder indsamlet i den nationale overvågning (NOVANA) og undersøgt om Ellenbergs indikatorværdier kan bruges til at diagnosticere og tilstandsvurdere rigkær. Vi har anvendt EllenbergN/R, kaldet næringsratio, der udtrykker hvorvidt næringsniveauet på en lokalitet er højere eller lavere end forventet ud fra ph, idet der findes en naturlig korrelation mellem ph og næringsstoftilgængelighed i de danske naturtyper: De naturtyper, der naturligt har de laveste ph-værdier, er også de mest næringsfattige. Rigkær har en høj ph-værdi og en højere næringsstoftilgængelighed end eksempelvis en højmose. De gode rigkær ser dog ud til at have en lavere EllenbergN-værdi end forventet ud fra EllenbergR. Resultaterne tyder på at planterne er meget anvendelige som indikatorer for grundvandspåvirkning og for den økologiske tilstand og udvikling. En botanisk diagnosticering kan derfor anvendes til at fokusere opmærksomheden i forvaltningen og i udforskningen af årsags-virkningssammenhænge mellem hydrologi, vandkemi og biologisk tilstand i grundvandsafhængige naturtyper. 10

12 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Tema 2 Vand og naturplaner Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner Keynote taler. Harley Bundsgaard Madsen Kontorchef, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense Implementering af Vandrammedirektivet er en særdeles stor og krævende vandmiljøforvaltningsopgave, som integrerer anvendelsen af naturvidenskabelige, spildevandsog landbrugsfaglige samt økonomiske discipliner i planlægningen med henblik på at opnå god økologisk tilstand i hele vandkredsløbet inden udgangen af I Danmark gennemføres den statslige vandplanlægning af By- og Landskabsstyrelsens 7 decentrale miljøcentre, som udarbejder en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Den danske regering har i Folketinget indgået en Grøn Vækst -aftale, som fastlægger rammerne for vandmiljøindsatsen frem til Målene i vandplanerne er at reducere kvælstofafstrømningen til kystvandene med tons N/år, fosforafstrømningen til søerne med 210 tons P/år samt at forbedre de fysiske forhold for km vandløb. Virkemidlerne til gennemførelse af indsatsen er valgt ud fra princippet om omkostningseffektivitet. De vigtigste virkemidler i relation til forurening fra landbrug og hydromorfologiske påvirkninger af vandløb er etablering af ha randzoner langs vandløb og søer, ha vådområder, forøget anvendelse af efterafgrøder, ophør/reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbs- og sørestaureringer samt spildevandstiltag. Regeringen har også besluttet at udvikle et system med omsættelige kvælstofkvoter med henblik på at nedbringe kvælstofbelastningen med tons N/år ud af de tons N/år. De årlige omkostninger til gennemførelse af planerne er skønnet til ca. 1 mia. kr. I modsætning til de tidligere vandmiljøplaner, hvor indsatsen har været ensartet over hele landet, er indsatsen i de 23 vandplaner differentieret og fastlagt på baggrund af konkrete EUinterkalibrerede miljømål og tilstandsvurderinger i vandområderne. Dette arbejde har i vid udstrækning været baseret på resultaterne af det omfattende overvågningsprogram, som har været gennemført siden 1980 erne. Vandplanerne er for tiden i høring og efterfølgende vil landets 98 kommuner skulle udarbejde kommunale vandhandleplaner, som angiver hvorledes vandplanernes indsatsprogrammer skal realiseres i kommunerne. Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer. Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Lone Liboriussen og Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet Undervandsplanter er et af de 4 biologiske hovedelementer, som jf. EU s Vandrammedirektiv skal anvendes til at beskrive den økologiske tilstand i søer. Kravet er at alle vandområder omfattet af direktivet (herunder også søer) senest i 2015 skal have mindst en god økologisk tilstand. Karakteriseringen af undervandsplanter vil dermed sammen med fisk, bunddyr og fytoplankton have en direkte indflydelse på, hvordan de danske søer fremover skal forvaltes. I dette indlæg beskrives hvilke variable (metrics i EU-sprog), der vil være mulige eutrofieringsindikatorer baseret på en analyse af data fra 300 danske søer. Analysen vurderer bla. forekomsten af arter, den maksimale dybdegrænse og plantedækkket areal i forhold til en eutrofiereingsgradient. I indlægget præsenteres også et forslag til, hvordan et samlet 11

13 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner makroftyindeks kunne beregnes, og hvordan undervandsplanter anvendes til økologisk klassificering i andre europæiske lande. Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb. Annette Sode 1 og Peter Wiberg-Larsen 2 1 Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ 2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Ifølge Vandrammedirektivet skal vandløbene i Danmark som udgangspunkt opnå mindst god økologisk tilstand inden udgangen af Hvor denne tilstand ikke allerede findes i vandløbene i dag, skal der snarest iværksættes miljøforbedrende foranstaltninger. En vigtig forudsætning for opnåelse af dette mål er, at der findes varierede fysiske forhold. Brugen af Dansk Fysisk Indeks, der beskriver denne variation, er derfor et vigtigt støtteredskab til at vurdere behovet for fysiske forbedringer. Dette indeks har nu været i brug i mere end 6 år, både i nationale og regionale overvågningsprogrammer, og der er derfor behov for at gøre status over indeksets anvendelighed. Vi har analyseret data fra NOVANA for perioden for at undersøge indeksets mulige afhængighed af vandløbenes størrelse, fald eller geografiske placering. Desuden er sammenhængen mellem smådyrsfaunaens tilstand - beskrevet ved Dansk Vandløbs Fauna Indeks - og Dansk Fysisk Indeks undersøgt, herunder betydningen af de enkelte delvariable i sidst nævnte. Ud fra de foretagne analyser foreslås en række justeringer af vægtningen og indholdet af delvariable i Dansk Fysisk Indeks. 12

14 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Bjarne Moeslund Orbicon, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby, Regeringen har i Grøn Vækst peget på ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger af vandløb som et af de vigtige virkemidler til målopfyldelse. På grund af grødeskæringens kendte negative effekter på planter og dyr lyder det som udgangspunkt godt at bringe grødeskæringen til ophør. Men hvilke vandløb er de mest oplagte kandidater til ophør af grødeskæring, og hvordan kan man bedst bringe grødeskæringen til ophør. Hvilke effekter på planterne og dyrene i vandløbene kan vi rent faktisk forvente? Og hvordan vil ophøret påvirke vandstanden i vandløbene og afvandingstilstanden såvel som naturen i ådalene? Foredraget vil på baggrund af erfaringer og eksisterende viden redegøre for, i hvilke typer af vandløb, det er mest oplagt at bringe grødeskæringen til ophør og for, hvordan det med fordel kan gøres. Foredraget vil endvidere belyse nogle af de forventelige effekter på vandløbenes miljøtilstand. Foredraget vil endelig redegøre for de forventelige afvandingsmæssige effekter heraf og konsekvenserne for både naturen og arealanvendelsen i ådalene. Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? Jens Pedersen, Jan Q. Sørensen, Poul Træholt, Jens Baggesen og Thomas Lomholt Team Natur & Vandløb, Hjørring Kommune -Et regneeksempel fra Hjørring Kommune, hvor 765 km målsatte vandløb er gennemgået for at fastlægge den fysiske og økologiske tilstand i vandløbene. I Hjørring Kommune koster implementeringen af vandrammedirektivets krav om god fysisk tilstand i vandløbene omkring 240 mio. kr. Omkostninger til reduktion af spildevand m.v. indgår ikke i beregningen, men anslås at være i samme størrelsesorden. Omkostningerne for Hjørring Kommune er således omkring 48 mio. kr. om året frem til Dette beløb er mange gange større end det staten forventer, da der ifølge aftalen om Grøn Vækst er afsat omkring 1,3 mio. kr. om året pr. kommune frem til Beregningerne er foretaget på basis af en feltgennemgang af kommunens 765 km målsatte vandløb. Samtlige målsatte vandløb i kommunen blev i efteråret 2007 og foråret 2008 gennemgået for at få en status over den fysiske og økologiske tilstand. Formålet var endvidere at få vurderet, hvilke tiltag og restaureringsindgreb, der skal til for at bringe vandløbene i overensstemmelse med god fysisk og økologisk tilstand, potentiale for målopfyldelse og vurdering af fremtidig vedligeholdelsespraksis. Gennemgangen af vandløbene viste, at 558 km (77,2 %) ikke opfylder målsætningen om god fysisk og økologisk tilstand. Det er især dårlige fysiske forhold, som hovedsagligt skyldes faunaspærringer og hårdhændet vedligeholdelsespraksis, der er årsag til den manglende målopfyldelse. Målsætningen er at vandløbene skal have potentiale til at opnå faunaklasse 5 (DVFI) og dermed god økologisk tilstand senest Det vil bl.a. kræve følgende tiltag i Hjørring Kommune, da god fysisk tilstand er en forudsætning for at opnå god økologisk tilstand: - Ophør med grødeskæring i 175,5 km vandløb (22,7 % af alle målsatte vandløb i kommunen). - Fjernelse af 385 faunaspærringer. - Genåbning af 39 km længere rørlægninger (5,1 % af alle målsatte vandløb i kommunen). Tiltagene vil givetvis kræve udbetaling af erstatning til lodsejere eller opkøb af jord. Omfanget og den økonomiske betydning heraf indeholder stor usikkerhed, da virkemidlerne på nuværende tidspunkt ikke er udmeldt fra staten. Kommunens omkostningsberegninger tager afsæt i de forskellige statslige omkostningsrapporter, der er udkommet de sidste 2-4 år. I omkostningsrapporterne indgår kun 13

15 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner omkostninger, der er relateret til ophør med vedligehold eller ændret vedligeholdelsespraksis. Beregningerne i Hjørring Kommune inddrager alle nødvendige tiltag for at opnå god fysisk og således også en række tiltag, som ikke indgår i de statslige beregninger. Det er f.eks. fjernelse af opstemninger/styrt og frilægning af rørlagte strækninger. Der er således stor forskel mellem forudsætningerne for omkostningsberegningerne og resultatet heraf! 14

16 Foredrag tema 3 Sørestaurering Tema 3 Sørestaurering Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. Keynote taler. Henning S. Jensen 1, Kasper Reitzel 1, Sara Egemose 1, Mogens Flindt 1, Frede Ø. Andersen 1, Thomas Aabling 2, Kirsten Christoffersen 3, Søren Gabriel 4. 1 Syddansk universistet, 2 Thomas Aabling Vandmiljø 3 Københavns Universitet 4 Orbicon I perioden er 6 danske søer blevet behandlet med aluminium for at standse den interne fosforbelastning. Dette er øjensynligt lykkedes godt til trods for, at der i nogle af søerne er doseret for lidt i forhold til den labile fosforpulje. Fosforkoncentrationen i søvandet er faldet markant. Derimod har effekten på sigtdybde og klorofyl været begrænset til de første år efter aluminiumbehandling i Sønderby Sø, Frederiksborg Slotssø, og Nordborg Sø, mens der i Kollelev Mose ikke kom en effekt før efter en biomanipulation. I fire af søerne, hvor søvandets alkalinitet er høj (2-3 mm) blev der kun anvendt polyaluminiumklorid i sur opløsning. I disse søer er vandet i stand til at bufre den syredannende hydrolyse af Al3+ til Al(OH)3, således at høje restkoncentrationer af Al3+ undgås. Der blev ikke observeret toksiske effekter på faunaen her. I Kollelev Mose samt ved den ene af to udbringninger i Vedsted Sø blev der også anvendt natriumaluminat (NaAl(OH)4) i basisk opløsning, idet der var behov for ekstra buffer. Den metode har været brugt i USA og laboratorieforsøg bekræftede, at man kunne holde en lav restkoncentration af aluminium ved uændret ph og alkalinitet. I begge tilfælde fældede aluminaten imidlertid dårligt i praksis og der blev der observeret fisk, som var døde af kvælning (slimdannelse i gællerne). I Vedsted Sø, hvor stigende ph-værdier i maj og juni bevirkede yderligere dannelse af opløst aluminium, blev der også observeret krebsedød. Der var en tydelig akkumulering af aluminium i muskelvævet hos krebs; mens der hos fisk i samme periode kun sås en forbigående akkumulering af aluminium i leveren og ingen akkumulering i muskelvæv. En stribe laboratorieforsøg blev gennemført med vand fra Vedsted Sø for at se, om det var muligt at fælde den opløste aluminium (som steg op til 340 µg Al L-1); men det blev vurderet, at en ph sænkning i hele vandsøjlen var en forudsætning for succesfuld fældning. Denne kom naturligt i august september. Ved den anden aluminiumudbringning i efteråret 2009 blev der kun anvendt surt aluminiumsprodukt samt brændt kalk (CaO) som buffer. ph blev holdt på 6,5 i blandingen. Her blev både den ny-udbragte aluminium og resten af den opløste aluminium fra første udbringning fældet effektivt og uden yderligere effekter på faunaen. Konklusionen er, at nydannet aluminiumflok er følsomt overfor høje ph-værdier (>8) og let danner den opløselige aluminat. Denne viden må indbygges i teknologien for fremtidige anvendelser af aluminium. Desuden må anvendelse af aluminat som buffer frarådes og toksiciteten af opløst aluminium ved høje ph værdier må revurderes. 15

17 Foredrag tema 3 Sørestaurering Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Bertel Nilsson 1, Peter Engesgaard 2, Jacob Kidmose 2, Mette Frandsen 2, Frank Landkildehus 3, Erik Jeppesen 3, Martin Søndergård 3 1 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), 1350 København 2 Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, 1350 København 1 DMU-Aarhus Universitet, 8600 Silkeborg En foreløbig undersøgelse af Vængsø med hydrogeologiske metoder udviklet og aftestet under CLEAR projektet viser at søens vandbalance og sandsynligvis også vandkvaliteten (særlig total fosfor) i meget høj grad er styret af det omgivende grundvandsmagasin. Vores undersøgelse bekræfter at opholdstiden i søen er meget kort (2-4 uger), så delta O18 signalet selv i søvandet svarer til hvad der er i grundvand. Med andre ord udskiftningen af søvandet i Vængsø sker med en sådan fart at fordampningsprocessen ikke når at få nogen effekt på delta O18 forholdet. I piezometer rør placeret systematisk i søkanten måles fosfor indhold på mellem 20 og 220 mikrogram/l (gennemsnit 90 mikrogram pr. liter). Vi kender ikke grundvandsfluxen ved de enkelte prøvetagningspunkter men ved med sikkerhed at grundvandet står lige uden for søen og presser sig på for at sive ind enten via søens vestlige sides ripariske zone eller i kilder langs østsiden i søbunden eller fra den ripariske zone. En bedre kvantitativ opgørelse skal foretages af masse flux af fosfor via ripariske zoner og kildevæld set i kombination med dynamiske vandspejlsændringer i søen med periodevis oversvømmelse af de ripariske zoner. Det naturligt forekommende fosfor indhold i det omgivende grundvand er antagelig så højt at det er usikkert om den positive effekt af restaurering ved indgreb i fiskebestanden vil kunne fastholdes på lang sigt uden periodisk opfølgende reduktion i bestanden af skalle og brasen. Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk. Lene Jacobsen, Søren Berg og Christian Skov Technical University of Denmark, National Institute of Aquatic Resources (DTU-Aqua), Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, Denmark, Tel: , En af de anerkendte grundtanker indenfor søøkologi er, at rovfisk hæmmes langs en stigende næringsstof gradient, når søen bliver uklar. Aborren er ofte den dominerende rovfisk i klarvandede søer, hvorimod antallet af aborrer generelt falder, jo mere uklar og næringsrig søen bliver. Dette er ofte blevet forklaret ud fra aborrens afhængighed af synet for at kunne jage. Men der findes også uklare søer med gode aborre bestande, og i nylige eksperimenter har vi vist, at aborre er i stand til at jage i uklart vand, i hvert fald når der er nok bytte. Men hvilken adfærd har aborren i den uklare sø vil aborren være i stand til at bruge en alternativ jagtstrategi? Det blev undersøgt ved at sammenligne store aborrers aktivitet og habitatvalg i en klar og en uklar sø ved hjælp af telemetri. Vi mærkede i alt ca. 40 store aborrer ( cm) med radiosendere i to søer, en klar og en uklar. Aborrerne blev fulgt 8 gange i døgnet i en række perioder i løbet af sæsonen. Resultaterne viste en stor forskel i adfærd. I den klarvandede sø var aborren meget aktiv omkring solopgang og solnedgang og passiv om natten, hvorimod der ikke var tydelig døgnvariation i aktivitet i den uklare sø aborren var aktive hele døgnet rundt også om natten. Aborren i den uklare sø havde en ligeså god kondition som i den klare sø, så det ser ud til, at aborren ved en alternativ jagt strategi med længere aktivitetsperioder og mere kontinuert aktivitet klarer den begrænsning, den lave sigtbarhed giver. Resultaterne tyder på, at aborrens begrænsninger i uklare søer nærmere findes i tidligere livsstadier, og hvis aborren når at blive rovfisk i en uklar sø, er den i stand til jage og drage nytte af de høje byttefisk tætheder, der ofte er i uklare søer. 16

18 Gæsteforedrag Kjeld Hansen Gæsteforedrag Længsel efter Sverige Kjeld Hansen Debattør, forfatter, foredragsholder og journalist Startskuddet til den store ødelæggelse af Danmarks natur blev affyret i november Den direkte anledning var Nazitysklands besættelse af det yndige land, men hvad der kun skulle have været en ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, blev behændigt gjort til hævdvunden normalitet af en privat forening helt frem til I disse 30 år forarmedes landets natur mere end i samfulde forudgående år.søer forsvandt, enge blev opdyrket, moser drænet og gravet væk, mens tusinder af kilometer vandløb rettedes ud og blev uddybet og så et stadigt tykkere lag møg ned over det hele. Fra 1200 par storke i 1940 kom vi ned på 40 par i I dag har vi ingen. Det paradoksale er, at forarmelsen fortsætter, til trods for at landbrugserhvervets økonomiske og kulturelle betydning svinder fra år til år. En forklaring er de stærke politiske Morten Korch-tradioner i erhvervet, der har et fast greb om regeringspartiet Venstre - og stædigt fastholder sit eget ministerium og minister i det magtfulde Fødevareministerium. En anden forklaring er vores længsel efter Sverige. Med ganske få men bemærkelsesværdige undtagelser vil vi hellere en tur til Sverige og se på uberørte vandløb med hele sortimentet af vårfluelarver, der for længst er udryddet i Danmark, eller falde i svime over en engflora, der for længst er gødet væk i Danmark end konfrontere agrospekulanter og svinebaroner og træske Venstrefolk. Den danske natur ligger derude og venter de 71 genskabte/nyskabte søer og de hundredevis af kilometer gensnoede og gydegrus-belagte vandløbsstrækninger dokumenterer, at vi kan få naturen igen den dag i morgen men vi skal ville det. Det var et politisk flertal i Rigsdagen, der i 1940 vedtog at finansiere ødelæggelsen af Danmarks natur. For tilskud skulle der til, i sig selv ville det aldrig kunne svare sig. På samme måde kører det i dag uden tilskud ville det ekstreme danske landbrug aldrig fortsætte. Så hvad er mere nærliggende end at tage tilskuddene væk, hvis du vil have mere natur? Skal vi have radikalt mere natur i Danmark, skal der et politisk flertal til, men mindre kan vel også gøre det, mens vi venter. Den bedste handlingsplan er EU-direktiverne, som SKAL overholdes. Men hvis vi alle sammen tager til Sverige, så sker der altså ikke noget... 17

19 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekter på ferske vande. Keynote taler. Nikolaj Friberg Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg. Søer, vandløb og vådområder vil både i Danmark og globalt blive påvirket af klimaforandringer, der allerede i dag udviser målbare ændringer i temperatur og nedbørsforhold. Ud over de direkte effekter af højere temperatur og ændret vandbalance vil de ferske vande få ændret følsomhed over for andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet. At undersøge effekter i dag af noget, der i høj grad vil ske i fremtiden, er en videnskabelig udfordring af dimensioner. Klimaeffekter i ferskvand bliver derfor undersøgt gennem en række indirekte metoder som space-for-time substitution, paleolimnologi samt kontrollerede og naturlige eksperimenter, der dernæst kan samkøres med modeller for vand- og temperaturudviklingen i forskellige scenarier. I Danmark har vi gennem seneste 100 år set en markant ændring i afstrømningsforhold med større vandføring i flere vandløbssystemer og 1oC stigning af temperaturen i søerne inden for de seneste 20 år. Modelscenarier for perioden forudsiger enslydende øget vinterafstrømning i de danske vandløb, mens vandføring især i Østdanmark bliver lavere med væsentligt øget risiko for udtørring til følge. Temperaturen vil i samme periode stige 2-3oC, varmest i sensommer og efterår. Disse forhold vil ændre udvaskning og tilbageholdelse af næringsstoffer, ændre sedimentdynamikken i vandløb og ændre kulstoffluxen til atmosfæren. Foreløbige resultater tyder på, at disse ændringer vil have en overvejende negativ effekt på de økologiske forhold i søer, vandløb og vådområder, samt på at ferskvandssystemerne kan blive en øget kilde til CO2 og andre drivhusgasser. Derudover tyder resultaterne entydigt på, at risiko for fx eksponering med pesticider vil øges, og at økosystemernes følsomhed over for miljøpåvirkninger bliver større med det ændrede klima. Således skal der mindre mængder fosfor til at give eutrofieringseffekter i søer i et varmt klima sammenlignet med et koldt. Meget af denne øgede følsomhed kan henføres til ændringer i systemernes biologiske struktur og ændringer i styrken af de trofiske interaktioner. Der er et derfor et åbenlyst behov for at udvikle tilpasningsstrategier i forhold til vandplaner, når de ses i fremtidens klimaperspektiv. Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie. Rikke Bjerring 1, Bent Vad Odgaard 2, Erik Jeppesen 1,3, Jesper Olsen 2, Jan Heinemeier 4, Bjørn Buchardt 5, Peter R. Leavitt 6 og Suzanne McGowan 7. 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 2 Geologisk Institut, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C 3 Afdeling for Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé, 8000 Århus C 4 Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Århus C 5 Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K 6 Department of Biology, University of Regina, Regina, SK, Canada S4S 0A2 7 School of Geography, University of Nottingham, University Park, NG7 2RD, United Kingdom Klimaændringer kan kun påvises gennem længere måleserier. Sammenhængen mellem klimaændringer og økosystemændringer kræver derfor monitering over lang tid, især hvis der er viser sig en tidsforskydning mellem klimaændring og systemrespons. Undersøgelser af sedimentkerner (palæolimnologi) fra søer har vist gode muligheder for at undersøge effekten af klimaændringer i fortiden. Styrken i metoden er, at ændringer i søens økosystem lagres og arkiveres kronologisk i søsedimentet og dermed giver mulighed for at opnå rigtigt lange tidsserie-data. Desuden kan det i serier fra moderne systemer være svært at skelne responser på klimaændringer fra responser på intensiv opdyrkning af jorden og industrialiseringen, som har fundet sted i Europa. 18

20 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande I en sedimentkerne fra Sarup sø, beliggende på Sydfyn er der fundet års-lag svarende til årringe i træer og kernen er derfor veldateret samtidig med at prøver har kunnet udtages med faste tidsintervaller. Den kendte klima-anomali (8.2 kyr event) 8200 år før nu (dvs 2 årtusinder før landbrugets indførelse), med en sænkning af temperaturen på ca. 2 grader over den nordlige halvkugle over en relativ kort periode på ca. 150 år, er identificeret i denne kerne. Ændringer i isotoper (δ18o, δ13c), organisk materiale, CaCO3, varv-tykkelse samt fossile pigmenter og zooplanktonrester er undersøgt over perioden før nu.. Isotopændringerne indikerer først en stigning i vandstanden i perioden , dernæst et fald, hvilket underbygges af ændringer i søens størrelse dokumenteret gennem brednære borekerner samt en forøget erosion af især uorganisk materiale. De biologiske parametre afspejler ændringer i samme tidsintervaller hvor de markante isotopændringer forekommer. Hovedtendenserne var en reduceret produktion under vandstandsstigningen samt øget forekomst af åkander, mens produktionen atter steg ved efterfølgende vandstandsfald. Responsen på klimaændringen i 8200 i Sarup sø konkluderes at være vandstandsrelateret mere end temperaturrelateret. Resultaterne indikerer, at fremtidige hydrologiske klimaændringer bør have mindst lige så stor bevågenhed i forhold til søøkosystemer som ændringer i temperatur. Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet. Dean Jacobsen Ferskvandsbiologisk Sektion, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød, Biologisk Institut, Københavns Universitet I en tid hvor fordelingen af biologisk diversitet og de økologiske konsekvenser af den globale opvarmning tiltrækker stor videnskabelig og almen interesse er der næppe noget mere relevant økosystem at studere end bjergbække født af smeltevand fra gletsjere i troperne. Næsten alle tropiske gletsjere findes i Andesbjergene. Her foregår opbygning og afsmeltning af gletsjere året rundt, så disse udgør, særligt i tørtiden, en vigtig vandressource for befolkningen. Imidlertid trækker gletsjerne sig i disse år tilbage med stor hast, og da tropiske gletsjere generelt er relativt små, kan mange af dem helt forsvinde i indeværende århundrede. De socio-økonomiske konsekvenser af ændret vandføring i smeltevandsfloder har været genstand for omfattende undersøgelser. Derimod har betydningen for biodiversiteten og økologien i gletsjervandløbene ingen opmærksomhed fået. Som en del af vores mangeårige forskning i Ecuador fokuserer vi på økologien i gletsjervandløb og på den forventede effekt af global opvarmning og lokal forsvinden af gletsjere på diversiteten af vandløbsfaunaen i højandine områder. Disse undersøgelser er blevet støttet af FNU, WWF-Novozymes og Ecofondo (sidstnævnte fra Ecuador), og udføres i samarbejde med Universidad Católica og det franske Institut de Recherche pour le Développement i Quito. Studierne udføres i vandløb beliggende mellem 4000 og 4800 meters højde ( gletsjernes nedre grænse). Vi måler en række miljøvariable, habitatforhold og indsamler kvantitative prøver af vandløbsfauna på et stort antal lokaliteter, der tilsammen dækker en bred gradient i tilstrømning af gletsjervand, men med fælles regional artspulje. Fattig lokalitet på gletsjervandløb, 4550 m Den mest artsrige lokalitet (4050 m), gletsjerfødt 19

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN 12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr. Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere