Ferskvandssymposiet 2010

Transkript

1 FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM BIOLOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Foto: Peter Sunde Ferskvandssymposiet 2010 Program og abstracts

2 Ferskvandssymposiet 2010 Forord Organisationskomiteen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, byder jer velkommen til Ferskvandssymposiet Ferskvandssymposiet er tidligere afholdt i 2006 og 2008 på Aarhus Universitet. Begge symposier var en stor succes, og det er med glæde at vi på Ferskvandsbiologisk Laboratorium nu kan være vært for det tredje Ferskvandssymposium, som hermed må siges at været blevet en fast tradition. Symposiet er inddelt i seks temaer: Tilstanden i vandløb og ådale Status for vand og naturplaner Den nyeste viden til restaurering af søer og vandløb Klimaeffekter på ferske vande Indlæg om interessante organismers biologi, herunder invasive arter. Overvågning af vandmiljøet status og nye metoder Gennem mundtlige indlæg og postere vil vi få et indblik i og mulighed for at diskutere, hvad der netop nu foregår på den danske ferskvandscene indenfor hvert af disse emner. Dette katalog indeholder program og sammendrag af indlæg ved symposiet. Indlæggene er ordnet alfabetisk efter førsteforfatter og i programmet henvises til sidetallet for indlæggene. Bagerst i bogen er opført en alfabetisk liste med alle deltagere, deres tilhørsforhold og adresse. På vegne af organisationskomitéen for Ferskvandssymposiet 2010 og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet vil vi gerne takke alle deltagerne, sponsorer og alle de, der har bidraget med poster eller foredrag. Vel mødt og rigtig godt symposium. Peter Stæhr, Ole Pedersen og Inge C. Holding 1

3 Ferskvandssymposiet 2010 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 PROGRAM... 4 Tirsdag d. 2. marts... 4 Onsdag d. 3. marts... 5 FOREDRAG... 6 GÆSTEFOREDRAG FERSKVANDSBIOLOGIENS UDVIKLINGSHISTORIE TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE... 7 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner. 11 Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? TEMA 3 SØRESTAURERING Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk GÆSTEFOREDRAG LÆNGSEL EFTER SVERIGE TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet Hampen sø år 2100? TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Organismers biologi Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse hos emergente sumpplanter i søer Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Om naturens sundhedstilstand Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Udvikling og anvendelse af ferskvands pigment/klorofyl a ratioer en sammenligning mellem pigment analyse og mikroskopi Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Betydningen af voksne vandløbsinsekters spredning over land

4 Ferskvandssymposiet 2010 POSTERS TEMA 1 VANDLØB OG ÅDALE Vandløbsorganismers δ 15 N niveau i forhold til oplandets arealanvendelse hvilke organismer afspejler bedst oplandet? Potentialet for at øge biodiversiteten i ådale ved periodevis oversvømmelse Modellering af sandfang i vandløb Snæbelprojektet Varde Å. Faglige indhold og udfordringer Vandløbsrestaurering i Danmark 30 års erfaringer Sandfang indflydelse på vandløbets fysiske forhold og fiskebestand Frøspredning i vandløbssystemer TEMA 2 VAND OG NATURPLANER Anvendeligheden af vandløbshabitatmodeller til kvantificering af vandløbskvalitet for ørreder i mindre vandløb TEMA 3 - SØRESTAURERING Organisk fosfor i danske søer Sedimentfjernelse i Sorte Sø Redoxbetinget frigivelse af opløst organisk fosfor fra søsedimenter Fysiske effekter af kemisk sørestaurering Frigivelse af fosfor fra sedimentet i søer, som er tilført ilt til bundvandet Growth responses of underwater vegetation to groundwater seepage in freshwater lakes Scaling of whole lake metabolism Ændringer i omsætningen af fosfor, kvælstof, DOC og silikat efter aluminiumbehandlingen af Nordborg Sø TEMA 4 KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE Salinity tolerance of genetically different clones of Phragmites australis Klimaafledte faktorers betydning for reguleringen af ørredpopulationer - Case studie af ørredpopulationen i Kalvemose Å TEMA 5 ORGANISMERNES BIOLOGI Hvorfor er Tornfrøet Hornblad en invasiv plante i New Zealand? Undervandsånding hos voksne vandkalve: Gælle eller plastron? Effekter af temperatur og øget sedimentiltforbrug på den intern iltdynamik i Tvepibet Lobelie Fænotypisk plasticitet hos tagrør (Phragmites australis): Forskelle i respons på temperatur og næringstilgængelighed hos geografisk distinkte kloner Oversvømmelses-tolerance hos sumpplanter CAM i vandplanter: studier af isoetiden Littorella uniflora og den invasive Crassula helmsii TEMA 6 OVERVÅGNING AF VANDMILJØET Development in high frequency measurements for lake surveillance Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær? DELTAGERLISTE FÆLLESSANG

5 Ferskvandssymposiet 2010 Program Tirsdag d. 2. marts Registrering :40 Officiel velkomst :00 Gæsteforedrag (side 6) Bent L. Madsen: Oplæg om ferskvandsbiologiens udviklingshistorie i Danmark Tema 1: Vandløb og ådale. (side 7-10) Ordstyrer: Søren Brandt Jan Nielsen, keynote: Vandløb og ådale Anders Koed: Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene Peter Markman: Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb Martin Olsen: Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb Dagmar K. Andersen: Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj Frokost Tema 2: Vand og naturplaner. (side 11-14) Ordstyrer: Christian Skov Harley Bundgaard Madsen, keynote: Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark Martin Søndergaard: Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer Annette Sode: Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter Bjarne Moeslund: Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og hvilke effekter? Jens Pedersen: Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb? Kaffe og kage Tema 3: Sørestaurering. (side 15-16) Ordstyrer: Tenna Riis Henning Jensen, keynote: Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Bertel Nilsson: Længerevarende effekter af restaurering af Vængsø Lene Jacobsen: Turbiditet i søer; effekter på prædator fisk Gæsteforedrag (side 17) Kjeld Hansen: Gæsteforedrag om udviklingen i Danmarks natur Poster drøftelser med øl og vand Middag med musik og dans 4

6 Ferskvandssymposiet 2010 Onsdag d. 3. marts Tema 4: Klimaeffekter på ferske vande. (side 18-20) Ordstyrer: Peter Stæhr Nicolai Friberg, keynote: Klimaeffekter på ferske vande :20 Rikke Bjerring: Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden Dean Jacobsen: Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vandløbene Peter Engesgaard: Hampen sø år 2100? Kaffe Tema 5: Organismernes biologi. (side 21-23) Ordstyrer: Ole Pedersen Kirsten Christoffersen, keynote: Organismernes Biologi Søren Berg: Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Brian Sorell: Begrænsninger af dybdegrænsen hos emergente sumpplanter i søer Lars Båstrup-Spohr: Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken Frokost Tema 6: Overvågning af vandmiljøet. (side 24-26) Ordstyrer: Annette Sode Kaj Sand-Jensen, keynote: Om naturens sundhedstilstand Klaus Schlünsen: Hydrometri et nedprioriteret overvågningsområde Per Andersen: Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver Torben Lauridsen: Monitering af algegrupper ud fra pigment ratioer Peter Wiberg-Larsen: Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Afslutning og kaffe 5

7 Gæsteforedrag Bent Lauge Madsen Foredrag Ferskvandsbiologiens udvikling i Danmark. Bent Lauge Madsen Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig Således fandt jeg de sælsomste skabninger og så deres legemes bygning at være afpasset til det element og det sted, hvor de opholde sig. Dette kan enhver i magelighed foretage sig i sit kammer uden bekostning og uden fare og være vis på at få sin liden umage belønnet. Således blev ferskvandsbiologi formuleret af O.F. Müller i 1700 tallet, og udfoldet af Wesenberg-Lund i 1900 tallet. Han var iagttagelsens mester. Men hans videnskab var isoleret fra den økologiske tankegang, der spirede hos danske botanikere (Warming, Raunkjær), og som voksede frem i Tyskland (Møbius). Den var ligeledes upåvirket af eksperimenter, der blomstrede i København (Krogh). Med Kaj Bergs Esrum sø og Suså studier kom der fokus på den fysiske ramme, organismerne lever i. Kemikere, geologer og botanikere kom ind i faget, men søerne var mest i fokus. Med sine respirations-studier trak Berg den eksperimentelle ferskvandsbiologi ud af det skab, han havde måttet gemme den i. Han åbnede op til verden ved at deltage i kongresser, og ved at invitere fremmede forskere. Den linje har Bergs efterfølgere fortsat og udviklet, så også vandløbene har fået deres rette plads. Det har fiskene også, men i et forløb uden for universitetet. Det startede som en praktisk videnskab i 1800 tallet, blev udviklet af Otterstrøm i 1900 tallet, og fiskene har i dag en velfortjent, høj status i dansk ferskvandsbiologi. Mens ferskvandsbiologien trivedes, gik det den forkerte vej med ferskvandet. Det bragte faget ind i den administrative verden fra 1970-erne. Handlingsorienterede ingeniører kom ind i de biologiske fagområder, biologer kom ud af mageligheden og ud af kammeret. Det blev en frugtbar udfordring for de biologer, universiteterne uddannede til de nye stillinger i amterne og i Miljøministeriet. Men der opstod 2 kulturer: Vi seriøse videnskabsmænd er ikke meget for at give hurtige svar på komplicerede problemer stod over for Hvis ikke Universiteterne kan give os svar, så må vi selv skaffe dem. (Citater fra 1974). Vi startede med en ikke særlig stor viden om vandmiljøet, og vi arbejdede i en positiv politisk atmosfære. Vi prøvede os frem med den viden, vi havde. Nu har vi en overordentlig stor viden om vandmiljøet. Men den er ikke på den politiske dagsorden. At vandløbene viser fremgang, og søerne det modsatte, betyder ikke, at vandløbsfolket var mere ihærdige end søfolket. Vandløbene har en hurtig responstid, søerne en lang. De er efterladt til den nye politiske virkelighed. En gang satte ferskvandsbiologerne den videnskabelige dagsorden. Nu er den overtaget af medierne og politikerne. Moderne ferskvandsbiologi er ikke uden omkostninger, men er afhængig af økonomiske midler. Og som Sidsel-Jo Gazan slutter sin roman, Dinosaurens fjer : Medieopmærksomhed giver økonomiske midler. Det kan man mene om, hvad man vil. Men man har ikke ret til samtidigt at hævde, at det handler om videnskab. Udfordringen er at formulere projekter i de nye rammer, så man kan få sin (liden) umage belønnet som god videnskab. Og ikke mindst at genvinde den videnskabelige dagsorden. 6

8 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Tema 1 Vandløb og ådale Vandløb og ådale. Keynote taler. Jan Nielsen, DTUaqua Frem til 1982 blev de fleste danske vandløb reguleret og hårdt vedligeholdt, primært for at sikre afledningen af vand fra de dyrkede marker. Men den nye vandløbslov i 1982 satte fokus på, at vandløbene også skulle have et naturligt plante- og dyreliv, herunder fisk. Det betød først og fremmest, at vedligeholdelsen skulle være miljøvenlig og sikre fysisk variation. Men loven åbnede også mulighed for at yde statstilskud til at restaurere vandløb. Derfor er der siden 1980 erne gennemført mange restaureringsprojekter (genslyngning, udlægning af sten og grus, etablering af fiske/faunapassage etc.). En del af projekterne er undersøgt, og derfor har vi i Danmark et særdeles godt kendskab til de biologiske forhold, der skal overvejes ved planlægning og gennemførelse af miljøforbedrende vandløbsprojekter. Det mest varierede dyre- og planteliv findes i vandløb med stor fysisk variation (gode fysiske forhold) og det bedste i de upåvirkede vandløb. Fiskebestandene kan dog være små eller mangle i de gode vandløb, hvis der er spærringer ved rørlægninger, opstemninger etc. I 1980 erne blev der bygget mange fisketrapper ved opstemninger. De virkede meget dårligt og blev i 1990 erne erstattet af stryg og omløb, som regel med bevarelse af opstemningshøjden og en fortsat bortledning af en stor del af vandet til drift af dambrug og turbiner (eller demonstrationsdrift af mølleanlæg). De senere år har dog vist, at man ikke kan sikre fri faunapassage og gode fysiske forhold i vandløbene, hvis der er opstemninger og bortledning af vand. Det skyldes dels, at de naturlige vandløbsstrækninger er forringede eller ødelagt i opstuvningszonerne opstrøms opstemningerne (hvor bl.a. mange vandrefisk forsvinder på vandringerne), dels at vandindtaget forårsager, at en del af fiskene og den øvrige fauna bortledes fra vandløbet og ind i f.eks. dambrug og turbineanlæg. For at kompensere for en unaturligt høj udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra bl.a. landbruget har der siden 1998 gennem Vandmiljøplan II og III været givet statstilskud til etablering af våde enge og lavvandede søer i vandløb, hvor bl.a. kvælstof omsættes af denitrificerende bakterier. Ved at inddrage ådalene har man herved mange steder genskabt vådområder og store naturværdier - men der er desværre også eksempler på, at vandrefisk kan få alvorlige problemer med at passere lavvandede søer, der anlægges direkte i vandløbene (svarende til opstuvningszonerne i vandløb med opstemninger). Desuden kan det medføre forhøjede vandtemperaturer og iltsvind. En midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 viste, at der stadig udledes for meget kvælstof fra landbruget. Derfor blev aftalen om Grøn Vækst indgået i 2009 (erstatter Vandmiljøplan III). Frem til 2015 skal der bl.a. etableres nye vådområder og ådalsprojekter for 1 mia. kr., og de fysiske forhold skal forbedres på udvalgte strækninger af km vandløb. Grøn Vækst indeholder også en aftale om at styrke dambrugserhvervet med 100 mio. kr., så man via 40 % tilskud til ombygning sikrer en mere miljøvenlig driftsform. Det kan bl.a. ske ved fuld recirkulering uden vandindtag fra vandløb, hvorved dambrugets opstemning kan fjernes, og vandløbet kan gendannes med gode naturlige forhold og fri faunapassage. Det kan konkluderes, at mange vandløb har unaturligt dårlige fysiske forhold, samt at bevarelsen af opstemningsanlæg og etableringen af menneskeskabte søer direkte i forbindelse med vandløb ofte er til væsentlig skade for bl.a. vandløbenes vandrefisk. Det stiller særlige krav til planlægningen og etableringen af fremtidige naturprojekter som f.eks. de nye vådområder og ådalsprojekter, der skal gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst. Ellers risikerer man, at vandrefiskene bliver tabere i arbejdet med at begrænse udledningen af næringsstoffer fra bl.a. landbruget. 7

9 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale Nydannede søer en udfordring for vandrefiskene. Anders Koed Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer Gennem de senere år har man i mange ådale stoppet dræningen af enge i de nedre dele af vandsystemerne. Dette er oftest sket som led i gennemførelse af VMPII-projekter, hvor det primære mål har været at øge omsætningen af kvælstof, og dermed nedsætte udledning af kvælstof til havmiljøet. Efter dræningen er ophørt, er der i mange ådale, hvor der før var eng, dannet store og lavvandede søer som står i direkte og permanent forbindelse med vandløbene. Disse indskudte søer, som opstår hvor der ikke tidligere har været søer, har visse steder vist sig at være en stor udfordring for danske ørred- og laksebestande, da fiskene ikke er tilpasset til at kunne klare sådanne forhold. Denne præsentation giver eksempler på, hvor nydannede søer har haft en dramatisk negativ effekt på overlevelsen af vandrefiskene, og eksempler på hvor effekten har været mindre udtalt. Årsagerne til disse forskelle diskuteres. Herunder præsenteres data som kan forklare hvorfor, vandrefiskene er udsat for stor dødelighed ved gennemvandring af søer, og hvorfor denne overlevelse kan være søspecifik. Endelig gives en række anbefalinger til hvordan man sikrer mindst mulig negativ effekt på vandrefiskebestandene ved restaurering af ådale. Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-, bund- og faldforhold. Peter Noe Markmann Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, Moskovgaard, Møldrupvej 26. DK-9520 Skørping Villestrup Å løber i et kuperet morænelandskab præget af grusede/stenede aflejringer. Over store strækninger i sin mellemste og nedre del løber åen i snævre dale med stejle sider. Åens fald er stort. Det næsten 19 km lange hovedløb fra sydsiden af Rold Skov til udløbet i Mariager Fjord falder med godt 23 m. Flere steder er faldet over 5 o/oo, så efter danske forhold, kan man tale om et bjergvandløb. Oplandet er i alt ca 130 km2. Undergrunden består af sprækkerig kridt, som flere steder træder frem i vandløbets bund og brinker og i ådalens sider. Vandløbet er vandrigt, og vandføringen stabil. Den landbrugsmæssige udnyttelse i ådalen har aldrig været særlig intensiv, og betydelige strækninger både i Villestrup Å og i tilløbene har været forskånede for egentlige reguleringer. De fremstår endnu med en stor fysisk variation og en høj vandløbskvalitet. Der findes i dag så godt som ikke sædskiftearealer i ådalen, hvor de fleste arealer græsses eller henligger i naturtilstand, som ellesumpe eller rigkær. Store strækninger har dog været stuvningspåvirkede som følge af opstemninger ved åens mange dambrug, og vandkvaliteten har igennem flere årtier været tydeligt forringet som følge af stofudledningerne fra dambrugene. Sammen med umulige eller meget vanskelige passageforhold ved opstemningerne betød det, at åens oprindelige havørredbestand var så godt som udryddet i mere end 50 år. Der var 17 dambrug, da der var flest, men i løbet erne ophørte driften på flere af dem som følge af dårlig rentabilitet, og Nordjyllands Amt nåede i sine sidste år at opkøbe og nedlægge 2 dambrug, bl.a. et store dambrug umiddelbart ved åens udløb i Mariager Fjord og at skabe fri passage her. Åens havørredbestand har herefter restitueret sig markant, så der er i 2008 og 2009 har været en gydebestand på fisk. Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland har i løbet af opkøbt foderkvoter og opstemningsrettigheder for de 7 tilbageværende dambrug. Opkøbene resulterer selvsagt i en betydende nedbringelse af stoftilførslerne til vandløbene og til Mariager Fjord, men hovedformålet har været at genskabe det økologiske og hydrauliske kontinuum i vandsystemet. Ikke blot fjernes opstemninger, men der genskabes også oprindelige fald- og 8

10 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale bundforhold på ca 1,5 km stuvningspåvirkede strækninger i selve Villestrup Å, og der genskabes værdifulde vådbundslokaliteter på de retablerede dambrugsarealer. Når retableringsarbejderne er helt afsluttede medio 2012, og der er uhindret adgang til alle åens potentielle gydeområder, forventes en årlig gydebestand på havørreder. Samtidig forventes rigkær og græsningsarealer at være fordoblede både i antal og udbredelse. Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb. John Conallin 1, Martin Olsen 1, Stig Pedersen 2 og Eva Bøgh 1 1 Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde, maol@ruc.dk 2 DTU AQUA, Sektion for Ferskvandsfiskeri, 8600 Silkeborg Fysiske forhold i vandløb er vigtige for vandløbsorganismers leveforhold da de udgør den fysiske ramme for organismernes habitat. Metoder til forudsigelse af de fysiske forholds påvirkning på vandløbsorganismer er blevet efterspurgt for danske forhold siden introduktionen af EU's Vandrammedirektiv bl.a. til vurdering af vandløbs-restaureringseffekter samt bestemmelse af minimumsvandføringer i forbindelse med fastsættelsen af tilladelige grundvandsindvindinger. Fra starten har der været fokus på såkaldte vandløbshabitatmodeller der kan kvantificere det tilgængelige fysiske vandløbshabitat for forskellige organismer. I danske vandløb er ørred ofte anvendt som biologisk indikator og hvis vandløbshabitatmodeller skal udbredes og implementeres i dansk vandforvaltning er et vigtigt skridt udvikling af såkaldte Habitat Suitability Curves (på dansk præferencekurver eller Fysisk Habitat Kurver) for ørreds krav til det fysiske habitat. Vi vil her præsentere resultaterne fra et 3-årigt forskningsprojekt om ørredyngel og unge ørreds fysiske habitat præferencer i små danske vandløb, samt præsentere anvendelsesmuligheder af disse resultater i dansk vandforvaltning. Ørredhabitatdata blev indsamlet på 6 feltstationer á 200 m i små danske vandløb (bredde m og oplandsareal 3-13 km2) med gode fysiske forhold for ørred. På hver feltstation blev det tilgængelige fysiske habitat karakteriseret og estimeret i forhold til vandløbets fysiske karakteristika f.eks. bredde, dybde, strømhastighed, bundsubstrat og skjul. Det habitat som ørreden anvendte, blev estimeret ved at indsamle ørredpositionsdata ved brug af forskellige metoder f.eks. el-fiskeri, genfinding af mærkede fisk og visuel observation. Ved hver enkelt ørredposition blev de samme parametre opmålt som blev brugt til at karakterisere det tilgængelige habitat. Forskellige præferencekurver blev fremstillet på basis af det indsamlede ørredhabitatdata og disse blev sammenlignet. Vanddybde var den vigtigste faktor for unge ørreds habitatvalg, mens der ikke blev fundet præference for strømhastighed. El-fiskeri var den mest effektive indsamlingsmetode i forhold til antallet af fisk der blev observeret. Dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode påvirkede formen af de opstillede HSC er. Det blev fundet at det i forbindelse med vandløbshabitatmodellering er acceptabelt at overføre lokale præferencekurver fra et vandløb til et andet så længe de fysiske forhold i vandløbene er sammenlignelige. Alternativt er det bedre at benytte præferencekurver fra danske vandløb end kurver fra udenlandske vandløb. Præferencekurver bliver oftest benyttet i forbindelse med vandløbshabitatmodellering på strækningsniveau, men vi vil demonstrere hvorledes de kan anvendes til identificering af kriterier for minimum- og optimumvandføring i vandløb og til simulering af habitatforhold for ørred på stor skala. Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer. Dagmar Kappel Andersen og Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, DMU, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde Grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer, som rigkær og kildevæld, er karakteriserede ved høj ph, høj tilgængelighed af Ca, Mg og Fe, lav tilgængelighed af N og P og en meget stabil vandstand gennem året, skabt ved en konstant tilstrømning af grundvand. Derfor er 9

11 Foredrag tema 1 Vandløb og ådale naturtyper som rigkær og kildevæld meget følsomme over for ændringer i grundvandstryk, ændringer i grundvandets indhold af næringsstoffer og tilførsel af næringsrigt overfladevand fra omgivelserne. En udtømmende beskrivelse af hydrologi og vandkemi er imidlertid meget ressourcekrævende og derfor ikke gennemførlig for de tusindvis af grundvandsafhængige naturtyper i ådale og langs kysterne. Vi har undersøgt, om simple plantelister kan anvendes som et første diagnoseværktøj til at identificere rigkær i felten, vurdere deres tilstand og overvåge deres udvikling. Projektet har taget udgangspunkt i plantelister fra afgrænsede områder indsamlet i den nationale overvågning (NOVANA) og undersøgt om Ellenbergs indikatorværdier kan bruges til at diagnosticere og tilstandsvurdere rigkær. Vi har anvendt EllenbergN/R, kaldet næringsratio, der udtrykker hvorvidt næringsniveauet på en lokalitet er højere eller lavere end forventet ud fra ph, idet der findes en naturlig korrelation mellem ph og næringsstoftilgængelighed i de danske naturtyper: De naturtyper, der naturligt har de laveste ph-værdier, er også de mest næringsfattige. Rigkær har en høj ph-værdi og en højere næringsstoftilgængelighed end eksempelvis en højmose. De gode rigkær ser dog ud til at have en lavere EllenbergN-værdi end forventet ud fra EllenbergR. Resultaterne tyder på at planterne er meget anvendelige som indikatorer for grundvandspåvirkning og for den økologiske tilstand og udvikling. En botanisk diagnosticering kan derfor anvendes til at fokusere opmærksomheden i forvaltningen og i udforskningen af årsags-virkningssammenhænge mellem hydrologi, vandkemi og biologisk tilstand i grundvandsafhængige naturtyper. 10

12 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Tema 2 Vand og naturplaner Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner Keynote taler. Harley Bundsgaard Madsen Kontorchef, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense Implementering af Vandrammedirektivet er en særdeles stor og krævende vandmiljøforvaltningsopgave, som integrerer anvendelsen af naturvidenskabelige, spildevandsog landbrugsfaglige samt økonomiske discipliner i planlægningen med henblik på at opnå god økologisk tilstand i hele vandkredsløbet inden udgangen af I Danmark gennemføres den statslige vandplanlægning af By- og Landskabsstyrelsens 7 decentrale miljøcentre, som udarbejder en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Den danske regering har i Folketinget indgået en Grøn Vækst -aftale, som fastlægger rammerne for vandmiljøindsatsen frem til Målene i vandplanerne er at reducere kvælstofafstrømningen til kystvandene med tons N/år, fosforafstrømningen til søerne med 210 tons P/år samt at forbedre de fysiske forhold for km vandløb. Virkemidlerne til gennemførelse af indsatsen er valgt ud fra princippet om omkostningseffektivitet. De vigtigste virkemidler i relation til forurening fra landbrug og hydromorfologiske påvirkninger af vandløb er etablering af ha randzoner langs vandløb og søer, ha vådområder, forøget anvendelse af efterafgrøder, ophør/reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbs- og sørestaureringer samt spildevandstiltag. Regeringen har også besluttet at udvikle et system med omsættelige kvælstofkvoter med henblik på at nedbringe kvælstofbelastningen med tons N/år ud af de tons N/år. De årlige omkostninger til gennemførelse af planerne er skønnet til ca. 1 mia. kr. I modsætning til de tidligere vandmiljøplaner, hvor indsatsen har været ensartet over hele landet, er indsatsen i de 23 vandplaner differentieret og fastlagt på baggrund af konkrete EUinterkalibrerede miljømål og tilstandsvurderinger i vandområderne. Dette arbejde har i vid udstrækning været baseret på resultaterne af det omfattende overvågningsprogram, som har været gennemført siden 1980 erne. Vandplanerne er for tiden i høring og efterfølgende vil landets 98 kommuner skulle udarbejde kommunale vandhandleplaner, som angiver hvorledes vandplanernes indsatsprogrammer skal realiseres i kommunerne. Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer. Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Lone Liboriussen og Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet Undervandsplanter er et af de 4 biologiske hovedelementer, som jf. EU s Vandrammedirektiv skal anvendes til at beskrive den økologiske tilstand i søer. Kravet er at alle vandområder omfattet af direktivet (herunder også søer) senest i 2015 skal have mindst en god økologisk tilstand. Karakteriseringen af undervandsplanter vil dermed sammen med fisk, bunddyr og fytoplankton have en direkte indflydelse på, hvordan de danske søer fremover skal forvaltes. I dette indlæg beskrives hvilke variable (metrics i EU-sprog), der vil være mulige eutrofieringsindikatorer baseret på en analyse af data fra 300 danske søer. Analysen vurderer bla. forekomsten af arter, den maksimale dybdegrænse og plantedækkket areal i forhold til en eutrofiereingsgradient. I indlægget præsenteres også et forslag til, hvordan et samlet 11

13 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner makroftyindeks kunne beregnes, og hvordan undervandsplanter anvendes til økologisk klassificering i andre europæiske lande. Fysisk indeks en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af målopfyldelse i vandløb. Annette Sode 1 og Peter Wiberg-Larsen 2 1 Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ 2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Ifølge Vandrammedirektivet skal vandløbene i Danmark som udgangspunkt opnå mindst god økologisk tilstand inden udgangen af Hvor denne tilstand ikke allerede findes i vandløbene i dag, skal der snarest iværksættes miljøforbedrende foranstaltninger. En vigtig forudsætning for opnåelse af dette mål er, at der findes varierede fysiske forhold. Brugen af Dansk Fysisk Indeks, der beskriver denne variation, er derfor et vigtigt støtteredskab til at vurdere behovet for fysiske forbedringer. Dette indeks har nu været i brug i mere end 6 år, både i nationale og regionale overvågningsprogrammer, og der er derfor behov for at gøre status over indeksets anvendelighed. Vi har analyseret data fra NOVANA for perioden for at undersøge indeksets mulige afhængighed af vandløbenes størrelse, fald eller geografiske placering. Desuden er sammenhængen mellem smådyrsfaunaens tilstand - beskrevet ved Dansk Vandløbs Fauna Indeks - og Dansk Fysisk Indeks undersøgt, herunder betydningen af de enkelte delvariable i sidst nævnte. Ud fra de foretagne analyser foreslås en række justeringer af vægtningen og indholdet af delvariable i Dansk Fysisk Indeks. 12

14 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner Ophør af grødeskæring hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og arealanvendelse? Bjarne Moeslund Orbicon, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby, bm@orbicon.dk Regeringen har i Grøn Vækst peget på ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger af vandløb som et af de vigtige virkemidler til målopfyldelse. På grund af grødeskæringens kendte negative effekter på planter og dyr lyder det som udgangspunkt godt at bringe grødeskæringen til ophør. Men hvilke vandløb er de mest oplagte kandidater til ophør af grødeskæring, og hvordan kan man bedst bringe grødeskæringen til ophør. Hvilke effekter på planterne og dyrene i vandløbene kan vi rent faktisk forvente? Og hvordan vil ophøret påvirke vandstanden i vandløbene og afvandingstilstanden såvel som naturen i ådalene? Foredraget vil på baggrund af erfaringer og eksisterende viden redegøre for, i hvilke typer af vandløb, det er mest oplagt at bringe grødeskæringen til ophør og for, hvordan det med fordel kan gøres. Foredraget vil endvidere belyse nogle af de forventelige effekter på vandløbenes miljøtilstand. Foredraget vil endelig redegøre for de forventelige afvandingsmæssige effekter heraf og konsekvenserne for både naturen og arealanvendelsen i ådalene. Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet? Jens Pedersen, Jan Q. Sørensen, Poul Træholt, Jens Baggesen og Thomas Lomholt Team Natur & Vandløb, Hjørring Kommune -Et regneeksempel fra Hjørring Kommune, hvor 765 km målsatte vandløb er gennemgået for at fastlægge den fysiske og økologiske tilstand i vandløbene. I Hjørring Kommune koster implementeringen af vandrammedirektivets krav om god fysisk tilstand i vandløbene omkring 240 mio. kr. Omkostninger til reduktion af spildevand m.v. indgår ikke i beregningen, men anslås at være i samme størrelsesorden. Omkostningerne for Hjørring Kommune er således omkring 48 mio. kr. om året frem til Dette beløb er mange gange større end det staten forventer, da der ifølge aftalen om Grøn Vækst er afsat omkring 1,3 mio. kr. om året pr. kommune frem til Beregningerne er foretaget på basis af en feltgennemgang af kommunens 765 km målsatte vandløb. Samtlige målsatte vandløb i kommunen blev i efteråret 2007 og foråret 2008 gennemgået for at få en status over den fysiske og økologiske tilstand. Formålet var endvidere at få vurderet, hvilke tiltag og restaureringsindgreb, der skal til for at bringe vandløbene i overensstemmelse med god fysisk og økologisk tilstand, potentiale for målopfyldelse og vurdering af fremtidig vedligeholdelsespraksis. Gennemgangen af vandløbene viste, at 558 km (77,2 %) ikke opfylder målsætningen om god fysisk og økologisk tilstand. Det er især dårlige fysiske forhold, som hovedsagligt skyldes faunaspærringer og hårdhændet vedligeholdelsespraksis, der er årsag til den manglende målopfyldelse. Målsætningen er at vandløbene skal have potentiale til at opnå faunaklasse 5 (DVFI) og dermed god økologisk tilstand senest Det vil bl.a. kræve følgende tiltag i Hjørring Kommune, da god fysisk tilstand er en forudsætning for at opnå god økologisk tilstand: - Ophør med grødeskæring i 175,5 km vandløb (22,7 % af alle målsatte vandløb i kommunen). - Fjernelse af 385 faunaspærringer. - Genåbning af 39 km længere rørlægninger (5,1 % af alle målsatte vandløb i kommunen). Tiltagene vil givetvis kræve udbetaling af erstatning til lodsejere eller opkøb af jord. Omfanget og den økonomiske betydning heraf indeholder stor usikkerhed, da virkemidlerne på nuværende tidspunkt ikke er udmeldt fra staten. Kommunens omkostningsberegninger tager afsæt i de forskellige statslige omkostningsrapporter, der er udkommet de sidste 2-4 år. I omkostningsrapporterne indgår kun 13

15 Foredrag tema 2 Vand og naturplaner omkostninger, der er relateret til ophør med vedligehold eller ændret vedligeholdelsespraksis. Beregningerne i Hjørring Kommune inddrager alle nødvendige tiltag for at opnå god fysisk og således også en række tiltag, som ikke indgår i de statslige beregninger. Det er f.eks. fjernelse af opstemninger/styrt og frilægning af rørlagte strækninger. Der er således stor forskel mellem forudsætningerne for omkostningsberegningerne og resultatet heraf! 14

16 Foredrag tema 3 Sørestaurering Tema 3 Sørestaurering Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. Keynote taler. Henning S. Jensen 1, Kasper Reitzel 1, Sara Egemose 1, Mogens Flindt 1, Frede Ø. Andersen 1, Thomas Aabling 2, Kirsten Christoffersen 3, Søren Gabriel 4. 1 Syddansk universistet, hsj@biology.sdu.dk 2 Thomas Aabling Vandmiljø 3 Københavns Universitet 4 Orbicon I perioden er 6 danske søer blevet behandlet med aluminium for at standse den interne fosforbelastning. Dette er øjensynligt lykkedes godt til trods for, at der i nogle af søerne er doseret for lidt i forhold til den labile fosforpulje. Fosforkoncentrationen i søvandet er faldet markant. Derimod har effekten på sigtdybde og klorofyl været begrænset til de første år efter aluminiumbehandling i Sønderby Sø, Frederiksborg Slotssø, og Nordborg Sø, mens der i Kollelev Mose ikke kom en effekt før efter en biomanipulation. I fire af søerne, hvor søvandets alkalinitet er høj (2-3 mm) blev der kun anvendt polyaluminiumklorid i sur opløsning. I disse søer er vandet i stand til at bufre den syredannende hydrolyse af Al3+ til Al(OH)3, således at høje restkoncentrationer af Al3+ undgås. Der blev ikke observeret toksiske effekter på faunaen her. I Kollelev Mose samt ved den ene af to udbringninger i Vedsted Sø blev der også anvendt natriumaluminat (NaAl(OH)4) i basisk opløsning, idet der var behov for ekstra buffer. Den metode har været brugt i USA og laboratorieforsøg bekræftede, at man kunne holde en lav restkoncentration af aluminium ved uændret ph og alkalinitet. I begge tilfælde fældede aluminaten imidlertid dårligt i praksis og der blev der observeret fisk, som var døde af kvælning (slimdannelse i gællerne). I Vedsted Sø, hvor stigende ph-værdier i maj og juni bevirkede yderligere dannelse af opløst aluminium, blev der også observeret krebsedød. Der var en tydelig akkumulering af aluminium i muskelvævet hos krebs; mens der hos fisk i samme periode kun sås en forbigående akkumulering af aluminium i leveren og ingen akkumulering i muskelvæv. En stribe laboratorieforsøg blev gennemført med vand fra Vedsted Sø for at se, om det var muligt at fælde den opløste aluminium (som steg op til 340 µg Al L-1); men det blev vurderet, at en ph sænkning i hele vandsøjlen var en forudsætning for succesfuld fældning. Denne kom naturligt i august september. Ved den anden aluminiumudbringning i efteråret 2009 blev der kun anvendt surt aluminiumsprodukt samt brændt kalk (CaO) som buffer. ph blev holdt på 6,5 i blandingen. Her blev både den ny-udbragte aluminium og resten af den opløste aluminium fra første udbringning fældet effektivt og uden yderligere effekter på faunaen. Konklusionen er, at nydannet aluminiumflok er følsomt overfor høje ph-værdier (>8) og let danner den opløselige aluminat. Denne viden må indbygges i teknologien for fremtidige anvendelser af aluminium. Desuden må anvendelse af aluminat som buffer frarådes og toksiciteten af opløst aluminium ved høje ph værdier må revurderes. 15

17 Foredrag tema 3 Sørestaurering Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende effekt? Bertel Nilsson 1, Peter Engesgaard 2, Jacob Kidmose 2, Mette Frandsen 2, Frank Landkildehus 3, Erik Jeppesen 3, Martin Søndergård 3 1 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), 1350 København 2 Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, 1350 København 1 DMU-Aarhus Universitet, 8600 Silkeborg En foreløbig undersøgelse af Vængsø med hydrogeologiske metoder udviklet og aftestet under CLEAR projektet viser at søens vandbalance og sandsynligvis også vandkvaliteten (særlig total fosfor) i meget høj grad er styret af det omgivende grundvandsmagasin. Vores undersøgelse bekræfter at opholdstiden i søen er meget kort (2-4 uger), så delta O18 signalet selv i søvandet svarer til hvad der er i grundvand. Med andre ord udskiftningen af søvandet i Vængsø sker med en sådan fart at fordampningsprocessen ikke når at få nogen effekt på delta O18 forholdet. I piezometer rør placeret systematisk i søkanten måles fosfor indhold på mellem 20 og 220 mikrogram/l (gennemsnit 90 mikrogram pr. liter). Vi kender ikke grundvandsfluxen ved de enkelte prøvetagningspunkter men ved med sikkerhed at grundvandet står lige uden for søen og presser sig på for at sive ind enten via søens vestlige sides ripariske zone eller i kilder langs østsiden i søbunden eller fra den ripariske zone. En bedre kvantitativ opgørelse skal foretages af masse flux af fosfor via ripariske zoner og kildevæld set i kombination med dynamiske vandspejlsændringer i søen med periodevis oversvømmelse af de ripariske zoner. Det naturligt forekommende fosfor indhold i det omgivende grundvand er antagelig så højt at det er usikkert om den positive effekt af restaurering ved indgreb i fiskebestanden vil kunne fastholdes på lang sigt uden periodisk opfølgende reduktion i bestanden af skalle og brasen. Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk. Lene Jacobsen, Søren Berg og Christian Skov Technical University of Denmark, National Institute of Aquatic Resources (DTU-Aqua), Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, Denmark, Tel: , lj@aqua.dtu.dk En af de anerkendte grundtanker indenfor søøkologi er, at rovfisk hæmmes langs en stigende næringsstof gradient, når søen bliver uklar. Aborren er ofte den dominerende rovfisk i klarvandede søer, hvorimod antallet af aborrer generelt falder, jo mere uklar og næringsrig søen bliver. Dette er ofte blevet forklaret ud fra aborrens afhængighed af synet for at kunne jage. Men der findes også uklare søer med gode aborre bestande, og i nylige eksperimenter har vi vist, at aborre er i stand til at jage i uklart vand, i hvert fald når der er nok bytte. Men hvilken adfærd har aborren i den uklare sø vil aborren være i stand til at bruge en alternativ jagtstrategi? Det blev undersøgt ved at sammenligne store aborrers aktivitet og habitatvalg i en klar og en uklar sø ved hjælp af telemetri. Vi mærkede i alt ca. 40 store aborrer ( cm) med radiosendere i to søer, en klar og en uklar. Aborrerne blev fulgt 8 gange i døgnet i en række perioder i løbet af sæsonen. Resultaterne viste en stor forskel i adfærd. I den klarvandede sø var aborren meget aktiv omkring solopgang og solnedgang og passiv om natten, hvorimod der ikke var tydelig døgnvariation i aktivitet i den uklare sø aborren var aktive hele døgnet rundt også om natten. Aborren i den uklare sø havde en ligeså god kondition som i den klare sø, så det ser ud til, at aborren ved en alternativ jagt strategi med længere aktivitetsperioder og mere kontinuert aktivitet klarer den begrænsning, den lave sigtbarhed giver. Resultaterne tyder på, at aborrens begrænsninger i uklare søer nærmere findes i tidligere livsstadier, og hvis aborren når at blive rovfisk i en uklar sø, er den i stand til jage og drage nytte af de høje byttefisk tætheder, der ofte er i uklare søer. 16

18 Gæsteforedrag Kjeld Hansen Gæsteforedrag Længsel efter Sverige Kjeld Hansen Debattør, forfatter, foredragsholder og journalist Startskuddet til den store ødelæggelse af Danmarks natur blev affyret i november Den direkte anledning var Nazitysklands besættelse af det yndige land, men hvad der kun skulle have været en ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, blev behændigt gjort til hævdvunden normalitet af en privat forening helt frem til I disse 30 år forarmedes landets natur mere end i samfulde forudgående år.søer forsvandt, enge blev opdyrket, moser drænet og gravet væk, mens tusinder af kilometer vandløb rettedes ud og blev uddybet og så et stadigt tykkere lag møg ned over det hele. Fra 1200 par storke i 1940 kom vi ned på 40 par i I dag har vi ingen. Det paradoksale er, at forarmelsen fortsætter, til trods for at landbrugserhvervets økonomiske og kulturelle betydning svinder fra år til år. En forklaring er de stærke politiske Morten Korch-tradioner i erhvervet, der har et fast greb om regeringspartiet Venstre - og stædigt fastholder sit eget ministerium og minister i det magtfulde Fødevareministerium. En anden forklaring er vores længsel efter Sverige. Med ganske få men bemærkelsesværdige undtagelser vil vi hellere en tur til Sverige og se på uberørte vandløb med hele sortimentet af vårfluelarver, der for længst er udryddet i Danmark, eller falde i svime over en engflora, der for længst er gødet væk i Danmark end konfrontere agrospekulanter og svinebaroner og træske Venstrefolk. Den danske natur ligger derude og venter de 71 genskabte/nyskabte søer og de hundredevis af kilometer gensnoede og gydegrus-belagte vandløbsstrækninger dokumenterer, at vi kan få naturen igen den dag i morgen men vi skal ville det. Det var et politisk flertal i Rigsdagen, der i 1940 vedtog at finansiere ødelæggelsen af Danmarks natur. For tilskud skulle der til, i sig selv ville det aldrig kunne svare sig. På samme måde kører det i dag uden tilskud ville det ekstreme danske landbrug aldrig fortsætte. Så hvad er mere nærliggende end at tage tilskuddene væk, hvis du vil have mere natur? Skal vi have radikalt mere natur i Danmark, skal der et politisk flertal til, men mindre kan vel også gøre det, mens vi venter. Den bedste handlingsplan er EU-direktiverne, som SKAL overholdes. Men hvis vi alle sammen tager til Sverige, så sker der altså ikke noget... 17

19 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Tema 4 Klimaeffekter på ferske vande Klimaeffekter på ferske vande. Keynote taler. Nikolaj Friberg Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg. Søer, vandløb og vådområder vil både i Danmark og globalt blive påvirket af klimaforandringer, der allerede i dag udviser målbare ændringer i temperatur og nedbørsforhold. Ud over de direkte effekter af højere temperatur og ændret vandbalance vil de ferske vande få ændret følsomhed over for andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet. At undersøge effekter i dag af noget, der i høj grad vil ske i fremtiden, er en videnskabelig udfordring af dimensioner. Klimaeffekter i ferskvand bliver derfor undersøgt gennem en række indirekte metoder som space-for-time substitution, paleolimnologi samt kontrollerede og naturlige eksperimenter, der dernæst kan samkøres med modeller for vand- og temperaturudviklingen i forskellige scenarier. I Danmark har vi gennem seneste 100 år set en markant ændring i afstrømningsforhold med større vandføring i flere vandløbssystemer og 1oC stigning af temperaturen i søerne inden for de seneste 20 år. Modelscenarier for perioden forudsiger enslydende øget vinterafstrømning i de danske vandløb, mens vandføring især i Østdanmark bliver lavere med væsentligt øget risiko for udtørring til følge. Temperaturen vil i samme periode stige 2-3oC, varmest i sensommer og efterår. Disse forhold vil ændre udvaskning og tilbageholdelse af næringsstoffer, ændre sedimentdynamikken i vandløb og ændre kulstoffluxen til atmosfæren. Foreløbige resultater tyder på, at disse ændringer vil have en overvejende negativ effekt på de økologiske forhold i søer, vandløb og vådområder, samt på at ferskvandssystemerne kan blive en øget kilde til CO2 og andre drivhusgasser. Derudover tyder resultaterne entydigt på, at risiko for fx eksponering med pesticider vil øges, og at økosystemernes følsomhed over for miljøpåvirkninger bliver større med det ændrede klima. Således skal der mindre mængder fosfor til at give eutrofieringseffekter i søer i et varmt klima sammenlignet med et koldt. Meget af denne øgede følsomhed kan henføres til ændringer i systemernes biologiske struktur og ændringer i styrken af de trofiske interaktioner. Der er et derfor et åbenlyst behov for at udvikle tilpasningsstrategier i forhold til vandplaner, når de ses i fremtidens klimaperspektiv. Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden et multiproxy studie. Rikke Bjerring 1, Bent Vad Odgaard 2, Erik Jeppesen 1,3, Jesper Olsen 2, Jan Heinemeier 4, Bjørn Buchardt 5, Peter R. Leavitt 6 og Suzanne McGowan 7. 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 2 Geologisk Institut, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C 3 Afdeling for Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé, 8000 Århus C 4 Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Århus C 5 Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K 6 Department of Biology, University of Regina, Regina, SK, Canada S4S 0A2 7 School of Geography, University of Nottingham, University Park, NG7 2RD, United Kingdom Klimaændringer kan kun påvises gennem længere måleserier. Sammenhængen mellem klimaændringer og økosystemændringer kræver derfor monitering over lang tid, især hvis der er viser sig en tidsforskydning mellem klimaændring og systemrespons. Undersøgelser af sedimentkerner (palæolimnologi) fra søer har vist gode muligheder for at undersøge effekten af klimaændringer i fortiden. Styrken i metoden er, at ændringer i søens økosystem lagres og arkiveres kronologisk i søsedimentet og dermed giver mulighed for at opnå rigtigt lange tidsserie-data. Desuden kan det i serier fra moderne systemer være svært at skelne responser på klimaændringer fra responser på intensiv opdyrkning af jorden og industrialiseringen, som har fundet sted i Europa. 18

20 Foredrag tema 4 Klimaeffekter på ferske vande I en sedimentkerne fra Sarup sø, beliggende på Sydfyn er der fundet års-lag svarende til årringe i træer og kernen er derfor veldateret samtidig med at prøver har kunnet udtages med faste tidsintervaller. Den kendte klima-anomali (8.2 kyr event) 8200 år før nu (dvs 2 årtusinder før landbrugets indførelse), med en sænkning af temperaturen på ca. 2 grader over den nordlige halvkugle over en relativ kort periode på ca. 150 år, er identificeret i denne kerne. Ændringer i isotoper (δ18o, δ13c), organisk materiale, CaCO3, varv-tykkelse samt fossile pigmenter og zooplanktonrester er undersøgt over perioden før nu.. Isotopændringerne indikerer først en stigning i vandstanden i perioden , dernæst et fald, hvilket underbygges af ændringer i søens størrelse dokumenteret gennem brednære borekerner samt en forøget erosion af især uorganisk materiale. De biologiske parametre afspejler ændringer i samme tidsintervaller hvor de markante isotopændringer forekommer. Hovedtendenserne var en reduceret produktion under vandstandsstigningen samt øget forekomst af åkander, mens produktionen atter steg ved efterfølgende vandstandsfald. Responsen på klimaændringen i 8200 i Sarup sø konkluderes at være vandstandsrelateret mere end temperaturrelateret. Resultaterne indikerer, at fremtidige hydrologiske klimaændringer bør have mindst lige så stor bevågenhed i forhold til søøkosystemer som ændringer i temperatur. Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet. Dean Jacobsen Ferskvandsbiologisk Sektion, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød, Biologisk Institut, Københavns Universitet I en tid hvor fordelingen af biologisk diversitet og de økologiske konsekvenser af den globale opvarmning tiltrækker stor videnskabelig og almen interesse er der næppe noget mere relevant økosystem at studere end bjergbække født af smeltevand fra gletsjere i troperne. Næsten alle tropiske gletsjere findes i Andesbjergene. Her foregår opbygning og afsmeltning af gletsjere året rundt, så disse udgør, særligt i tørtiden, en vigtig vandressource for befolkningen. Imidlertid trækker gletsjerne sig i disse år tilbage med stor hast, og da tropiske gletsjere generelt er relativt små, kan mange af dem helt forsvinde i indeværende århundrede. De socio-økonomiske konsekvenser af ændret vandføring i smeltevandsfloder har været genstand for omfattende undersøgelser. Derimod har betydningen for biodiversiteten og økologien i gletsjervandløbene ingen opmærksomhed fået. Som en del af vores mangeårige forskning i Ecuador fokuserer vi på økologien i gletsjervandløb og på den forventede effekt af global opvarmning og lokal forsvinden af gletsjere på diversiteten af vandløbsfaunaen i højandine områder. Disse undersøgelser er blevet støttet af FNU, WWF-Novozymes og Ecofondo (sidstnævnte fra Ecuador), og udføres i samarbejde med Universidad Católica og det franske Institut de Recherche pour le Développement i Quito. Studierne udføres i vandløb beliggende mellem 4000 og 4800 meters højde ( gletsjernes nedre grænse). Vi måler en række miljøvariable, habitatforhold og indsamler kvantitative prøver af vandløbsfauna på et stort antal lokaliteter, der tilsammen dækker en bred gradient i tilstrømning af gletsjervand, men med fælles regional artspulje. Fattig lokalitet på gletsjervandløb, 4550 m Den mest artsrige lokalitet (4050 m), gletsjerfødt 19