fag snuden snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fag snuden snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag"

Transkript

1 f a g s n u n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g nikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfa e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i nudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkron agsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelnikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikell k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag agsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkro n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n denartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikf nartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkron rtikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelk e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i enartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfa artikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkro r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k enartikelkronikfagsnudenartikelkronikf nartikelkronikfagsnudenartikelkron d e n a r t i k e l k r o n enartikelkronikfa enfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnude fag snuden...fortællinger og refleksioner fra specialpædagogisk praksis. 2. årgang nr. 2 - november 2005

2 udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfags Fagsnuden er et tidsskrift for beskrivelser af erfaringer fra specialpædagogisk praksis. Fagsnuden udkommer når der er stof nok til et nummer og tilsendes gratis alle specialskoler i Danmark. I Århus Amt udsendes Fagsnuden desuden til kommunale social- og kulturforvaltninger og PPR kontorer samt uddannelsesinstitutioner for lærere og pædagoger og DPU. Andre kan tegne abonnement for kr. 50 pr. nummer. Alle navne i artiklerne er anonymiserede. Alle artikler kan frit citeres og kopieres med angivelse af forfatter, årgang og nummer og tidsskriftets navn. Fagsnudens indhold kan desuden læses og downloades fra nettet på Djurslandsskolen er en specialskole under: BØRN OG UNGE OMRÅDET Udgiver: Djurslandsskolen, Djursvej 10, 8586 Ørum Djurs. Tlf.: Redaktion: Kirsten Kibæk. Lise Weiss. Sanne Jensen. Michael Juhl Nielsen. Jesper Juel Pedersen, ansv. Lay out & Grafisk design: Sanne Jensen. Michael Juhl Nielsen. Det er muligt for alle læsere af Fagsnuden at indsende bidrag i form af artikler, læserbreve, m.v. med beskrivelser af og refleksioner over specialpædagogisk praksis til redaktionen.

3 RORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFOR- Forord I dette første temanummer af Fagsnuden bringer vi en række artikler, som med afsæt i neuropsykologisk viden, giver bud på en neuropædagogisk tilgang til undervisning af elever med multiple funktionsnedsættelser. Fagsnuden er et nyt tidsskrift som bringer artikler fra praksis i specialskolerne. I dette temanummer bryder vi imidlertid med dette princip og lader eksperter få ordet. I 2004 arrangerede Djurslandsskolen en kursusrække med forfatterne til dette nummer som foredrags- og workshopholdere. En del af ideen med kurset var at udgive forfatternes skriftlige oplæg til foredragene samt noter fra kursusdagene til alle deltagere efter kurset. Fagsnudens redaktion har imidlertid fundet at materialet var af en karaktér som kunne begrunde en yderligere formidling igennem et temanummer af Fagsnuden. Artiklerne i bladet præsenteres på den måde, at forfatternes indlæg efterfølges af noter fra kursusdagen ved psykolog Lise Weiss. Artiklen Hjerne og krop er dog udelukkende noter fra foredrag på kurset. 3 Indhold: John Østergaard gennemgår i hovedtræk hjernens neurologiske udvikling i fostertilstand og umiddelbart efter fødslen. Der gives eksempler på neurologiske dysfunktioner, som kan medføre visse handicap. Eksempelvis cerebral parese og epilepsi. Dysfunktionerne kan i mange tilfælde henføres til kromosomafvigelser. Susanne Freltofte giver et billede på, hvorledes hjernens bearbejdning af sansninger styres på tre niveauer: 1. De dybe områder, hvor følelseslivet er forankret. Dette hjerneniveau har portnerfunktion. 2. Området for sansebearbejdning, produktionen. Her sker kobling af nerveceller op igennem barndommen, og dette bevirker, at barnet efterhånden lærer at forstå og bearbejde komplekse informationer. 3. Hjernens direktørniveau, hvor man bliver i stand til at forestille sig konsekvenser af handlinger og dermed foretage valg. Susan Hart beskriver, hvorledes basale neurologiske processer i det autonome nervesystem hhv. det limbiske nervesystem samspiller om udvikling af følelsesliv og bevidst erfaringsdannelse. Pædagogisk drejer det sig om gennem afstemning at skabe et kontaktfelt, der gør læring muligt. Inger Rødbroe fokuserer på kommunikation og partnerens rolle som den sensitive befordrer af udveksling mellem funktionshæmmede og funktionsfriske: Fokus er på selve samspillet, der ses som en forudsætning for at udvikle kommunikation såvel førsprogligt som sprogligt. Jette Benzen og Ida Boisen lægger vægt på, at børn med vidtgående funktionsnedsættelser kan have sanseintegrations problemer på grund af neurologiske forhold. Stimulering af barnet må derfor tage højde for, at barnet ikke overvældes af sansninger. Nærmeste udviklings zone handler derfor om at afdække og bygge på optimal arousal, styring af opmærksomhed, m.v. Jesper Juel Pedersen Redaktør

4 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING Hjernens udvikling, opbygning og funktion Når man skal tale om børns forskellige funktionsforstyrrelser, er det vigtigt at have en forudsætning for, hvordan hjernen er udviklet og hvordan hjernen er opbygget. Hvad er det, der sker i hjernen og hvornår? Ser vi f.eks. på et barn med Downs syndrom, der jo skyldes for mange kromosom 21, har undersøgelser vist, at fosterets udvikling for så vidt er normal frem til omkring 4-6 ugers alderen, hvorefter udviklingen går i stå i en periode, for senere at foregå mere langsomt. For at kunne sætte sig ind i, hvad det er for udviklingsforstyrrelser, der foregår ved Downs syndrom, må man derfor vide, hvad der sker i hjernen omkring 6. uge til 3. måned. Vi skal også kigge på, hvad der er så unikt ved menneskehjernen frem for f.eks. forskellige dyrehjerner, herunder delfinhjernen. Man kan stille sig spørgsmålet: Er delfiner klogere end mennesker? John Østergård. Overlæge Skejby Sygehus Børneafdeling Vi kender alle til hjernens opbygning med de forskellige centre, der nærmest som et geografikort er placeret på hjernens overflade. Forskellige studier har kunnet bidrage til vores viden om de forskellige funktioners lokalisation. Tidligere var det posttraumatiske skader, ja endog krigsskader, hvor eksempelvis kuglelæsioner specifikke steder i hjernen har medført specifikke udfald. I dag bruger vi mindre alvorlige metoder, men de fund man gjorde for hundrede år siden står stadigvæk ved magt. Når vi kigger på hjernens udvikling kan vi inddele den i forskellige faser, hvor den første fase kaldes neurulation (lukning). Den foregår uge 3-4 efter konceptionen (befrugtning). Forstyrrelser i denne funktion giver primært lukkeskader i cenralnervesystemet, dvs. åbent kranie, eller mere almindeligt rygmarvsbrok, hvor lukningsdefekten er omkring rygmarven. Fra uge 4-7 er der en periode vi kalder for kanalisation, og her er sygdommen hydrocephalus (vand i hovedet) den hyppigste udviklingsdefekt. Fra uge 8-16 er der en periode vi kalder for proliferation, dvs. en periode, hvor de nerveceller, der er tilstede, mangfoldiggøres. Forstyrrelser her vil således medføre et nedsat antal af hjerneceller i slutstadiet, det vil kunne Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

5 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- medføre for lille hoved (mikrocefali), noget vi jo netop ser ved Downs syndrom. Dvs. det, der primært er galt i hjernen hos børn med Downs syndrom er, at deres proliferationsfase ikke har været tilstrækkelig, hvorfor de har et nedsat antal nerveceller og derigennem mikrocefali. Når man har et nedsat antal hjerneceller, er funktionen selvfølgelig også påvirket. Den næste fase kalder vi migrationsfasen og den foregår fra omkring uge Denne fase vil blive gennemgået nærmere. Forandringer her kan medføre et hav af udviklingsforstyrrelser, alle sammen nogle, som inddrager hjernes overflade (cortex), hvorfor epilepsi og mental retardation næsten altid vil være tilstede. Symptomerne afhænger af, hvor voldsom og hvor udbredt migrationsdefekten er. Mellem de to hjernehalvdele har vi en såkaldt hjernebjælke. Denne udvikles i samme periode, som migrationen foregår, idet den forbinder nervecellerne fra højre og venstre hjernehalvdel. Den kan mangle helt/delvist, enten ved at være tynd eller ved at være halveret. Sluttelig vil der omkring uge 24 og frem kunne opstå små, isolerede forandringer i hjernens overflade, såkaldte kortikale dysplasier. Det kan også give forstyrrelser i hjernens funktion. Myelinisering er en endelig færdiggørelse af hjernens udvikling, og den har 5 til formål at forøge trafikken i de enkelte nerveceller, idet de bliver isoleret og dermed bedre kan frembringe beskederne. Denne starter omkring uge 24 og varer stort set hele livet, men dog primært frem til man er 4 år gammel. Det er vigtigt, når man taler om hjernens funktion, også at være klar over, at der udover de mere geografisk adskilte funktioner, er et intenst samspilsnetværk i hjernen og forstyrrelser et sted, kan give følgeforstyrrelser et andet sted. Ved cerebral parese forstår man en læsion svarende til de corticospinale baner. Denne læsion er stationær, dvs. den ændres ikke med tiden, men symptomerne kan dog ændre sig efterhånden som hjernen i øvrigt udvikler sig. Den opstår hyppigst før fødslen, omkring 5-10% af tilfældene opstår under fødslen og lidt færre før 3. leveår. Man får ikke cerebral parese ved en hjernepåvirkning efter det 3. leveår, men det er et rent definitorisk spørgsmål. Ofte er der ledsagende påvirkning af andre dele af hjernen, hvorfor indlæring, hukommelse, perception og impulskontrol kan påvirkes, evt. også syn og hørelse og ofte ses epilepsi. Vi inddeler cerebral parese, afhængig af hvilken del af kroppen, der er ramt, i monoplegi, hemiplegi, diplegi, paraplegi, og så kigger vi på de forskellige typer, afhængig af hvilken muskelforstyrrelse, der er dominerende. Dem kalder

6 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING vi spastisk type, hyperkinetisk/dyston faldenes udgangspunkt. Det anfald, der type, hypoton type og ataktisk type. vækker størst forvirring, er absenceepilepsi, Pga. de forskellige ekstremiteters geografiske som er primært generaliseret epi- placering i hjernens overflade lepsi, hvorfor man er bevidstløs under er symptomer fra ansigt og hænder anfaldet. Imidlertid behøver man ikke svært at undgå påvirkning af pga. disses at have muskulære symptomer, og man store udbredelse på hjernens over- falder ikke. Disse anfald kan være me- flade. get korte, f.eks. 2-5 sekunder, og derfor overses de ofte. Ved epilepsi sker der en overexitation af den enkelte nervecelle. Den spreder sig til de tætliggende nerveceller og derigennem kan vi få en elektrisk udladning, der ikke har et bagvedliggende bevidst ønske om handling, f.eks. bevægelse. Afhængigt af hvor i kroppen de uheldige nerveceller er beliggende, kan vi få forskellige symptomer. Det kan dreje sig om synsoplevelser, høreoplevelser eller også hyppigt bevæge- eller føleforstyrrelser. Det er først i det øjeblik, at den elektriske forstyrrelse forsvinder ind i hjernens midte og herefter spredes til begge hjernehalvdele, at vi taler om bevidstløshed. Man inddeler epilepsi i to typer. Den ene kalder vi partielle anfald (de udløses fokalt i hjernen). Den anden kalder vi primært generaliserede anfald, som er udløst centralt i hjernen. De partielle anfald opdeles i simple anfald, hvor bevidstheden er bevaret samt generaliserede anfald, hvor man er bevidstløs. EEG kan være behjælpelig med at få styr på hvilke typer anfald, det drejer sig om, men man kan også udfra det kliniske billede få en opfattelse af an- Når vi taler om årsager til epilepsi, er der to store grupper. Den ene er en såkaldt symptomatisk epilepsi, hvor der foreligger en bagvedliggende udviklingsforstyrrelse eller skader i hjernen. Det kan f.eks. være migrationsdefekter, som vi har set det. Det kan være blødninger, arvæv efter iltmangel eller følger efter medfødte infektioner. Ved idiopatisk epilepsi har vi normal struktur i hjernen og kan ikke se noget på skanningerne. Her drejer det sig ofte om en arvelig forstyrrelse i signalstofferne. Som det fremgår af ovennævnte er årsagerne vi skal lede efter, når vi har med børn at gøre, der er anderledes, noget der opstår før fødslen, og det viser sig, at det er forandringer der i mange tilfælde relaterer sig til kromosomerne. Vi kender således flere kendte syndromer, hvor der er kromosomabnormiteter. Downs syndrom har vi nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er det såkaldte fragile X syndrom. Vi kan også få forandringer på kromosom 22 for at nævne de mest almindelige former, Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

7 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- Noter fra kursusdagen v/ Lise Weiss: hvor der er ledsagende mental retardering. Et særligt eksempel er Angelmans syndrom, hvor man har en delvis mangel af kromosom 15. De gener, der mangler, kan være medvirkende til at vi bedre kan forstå symptomerne for denne sygdom. Det samme er tilfældet med f.eks. fragilt X syndrom, hvor man mangler et gen, der danner et stof, der skal sikre, at de enkelte nervecellers udløbere (dem vi kalder dendritter) mangfoldiggøres. Har man en defekt i dette gen, mangler man dette protein, og derved får vi et nedsat antal dendritter i hjernen, som jo så medfører en udviklingshæmning. På lignende måde vil fremtiden formentlig kunne give forklaringer på nogle af de symptomer de forskellige udviklingsforstyrrelser af hjernen indeholder. 7 Hjerneskade vs. udviklingsforstyrrelse John Østergaard indledte med at udfordre os med spørgsmålet om hvorvidt vores elever, dvs. børn med multiple funktionsnedsættelser, har en hjerneskade? Iflg. John Østergaard kan udtrykket skabe forvirring, idet man med en skade forventer, at den kan repareres. Og det er ikke tilfældet. For at man kan tale om en hjerneskade forudsættes det, at barnet har haft en normalt udviklet hjerne. Hvis hjernen fra begyndelsen har udviklet sig anderledes, er der ikke tale om en skade i den forstand, men nærmere om en udviklingsforstyrrelse. Nogle af vores elever har en hjerneskade, men for langt de fleste er der tale om udviklingsforstyrrelser. Endelig er der også enkelte børn, der har en udviklingsforstyrrelse og som senere rammes af en hjerneskade, der yderligere påvirker funktionen. Årsager til udviklingsforstyrrelser Vi får stadig mere viden om årsagerne til udviklingsforstyrrelser. Mange af de børn, hvor man for 10 år siden ikke kunne sige noget om årsagen til deres handicap, viser sig at have migrationsdefekter (vandringsdefekter). Sådanne defekter kan opstå sporadisk eller i forbindelse med syndromer. Svære vandringsdefekter medfører, hvad

8 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING John Østergaard betegner som hultertil-bulter-hjerner et udtryk der meget godt angiver udfordringerne ved at arbejde neuropædagogisk med disse børn, der altid er svært retarderede. Stort set alle vandringsdefekter vil give mental retardering i en eller anden grad, da hjernens overflade er mindsket pga for få hjernevindinger, samt epilepsi i en eller anden form, da hjernecellerne ikke er, hvor de burde være, hvilket giver elektriske udladninger Årsagerne til en anderledes hjerneudvikling kan identificeres som følger: Før fødslen: % (pga. kromosomfejl, infektioner, mv.) Under fødslen: 5-10 % (pga. iltmangel) Efter fødslen: 5% (pga iltmangel, infektioner, læsion, blødninger) Uerkendt: 20% Jo dygtigere vi bliver, jo flere årsagsforklaringer kan vi finde, og formentlig vil vi finde, at de fleste udviklingsforstyrrelser opstår inden fødslen, f.eks. pga kromosomfejl. Cerebral Parese Langt de fleste børn med multiple funktionsnedsættelser har cerebral parese, så dette emne har naturligt interesse. CP skyldes en læsion i motorisk cortex eller i de kortikalspinale baner, dvs. de baner, der går ned til rygmarven. Som oftest er læsionen sket allerede i fosterperioden og kan medføre en vanskeligere fødsel. Jo flere ekstremiteter, der er ramt af CP, jo mere omfattende er læsionen, og jo større er sandsynligheden for mere omfattende vanskeligheder med hensyn til kognition, indlæring, hukommelse, perception, impulskontrol, syn og hørelse. Behandling Den væsentligste behandling består af fysioterapi, men herudover kan det være relevant at tilbyde Botox eller muskelafslappende medicin, enten i generel form, f.eks. tabletter, eller lokalt i form af bachlofenpumpe, der virker lokalt på bestemte nervebaner, og især er velegnet til dyston typi, der har meget stive muskler. Der kan anvendes kirurgi ved for stramme muskler og endelig bør der tilbydes specialpædagogisk bistand, således at der tages hensyn til de ledsagende intellektuelle vanskeligheder. Det sidste er oplagt, når det drejer sig om vores elever, der alle er på et tidligt udviklingstrin, men det gælder i princippet for alle børn med CP uanset intellektuelt funktionsniveau. Epilepsi Også epilepsi er udbredt blandt børn Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

9 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- med multiple funktionsnedsættelser. Under et epileptisk anfald sker en voldsom elektrisk udladning fra nervecellerne i hjernen, så bagefter er batterierne flade, barnet er forvirret, ved ikke hvor det er og har behov for en reorienteringsfase og for at hvile sig. Ved absencer er man derimod frisk umiddelbart efter og klar til at fortsætte, hvor man slap. Absencer er også særlige ved, at de kommer og går som lyn fra en klar himmel, dvs. der er ingen advarsler i form af f.eks. følefornemmelser. Lægens bord Præcis som i fjernsynet var der også her lejlighed til at spørge om alt mellem himmel&jord og det var der mange, der benyttede sig af. Hvorfor har mange af vores børn så lang latens-tid? Latenstiden kan skyldes manglende nerveceller og forbindelser samt manglende organisering og systematisering, hvilket medfører omveje og vildveje i informationsbearbejdningen (hvilket er én af grundende til, at velkendte pædagogiske principper om god tid&mange gentagelser er et kernepunkt i neuropædagogik ikke banalt, men basalt). intakt på trods af en ellers svær retardering? Seksualitet er en basal del af det at være menneske og de hormonelle systemer er placeret dybt inde i hjernen og hjernestammen, og derfor mindre sårbar overfor forstyrrelser end funktioner, der styres fra cortex. Kan man dø af et epileptisk anfald? I yderst sjældne tilfælde, ja. Dels hvis anfaldet påvirker vejrtrækningsmusklerne, dels ved langvarige anfald, der virker selvforstærkende, hvorved der kan ske en væskeophobning i hjernen, der lukker for blodtilførslen. Dvs, det er iltmangel og anfaldets længde, der er kritiske. Derfor er det væsentligt at bryde længere anfald, f.eks. med stesolid. John Østergaard anbefaler, at anfald brydes efter 3 minutter. Virker ketogen-diæt? Ketogen-diæten påvirker hjernens syre-base balance, og det giver færre anfald hos nogle patienter. Man kan endda være heldig at virkningen holder ud over diæt-perioden. Behandlingen styres fra epilepsihospitalet Filadelfia. Hvorfor er seksualiteten næsten altid 9

10 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Kognitive funktioner. Børn har et forskelligt udgangspunkt og livet gør dem mere forskellige. I løbet af fostertilværelsen udvikles alle hjernens nerveceller, som siden danner fundament for barnets udvikling. Hvis barnet viser sig at have multiple funktions-nedsættelser, er det genetiske udviklingspotentiale ofte svagt. Nervecellerne i blok 1, der er beliggende i hjernens dybeste områder (se efterfølgende illustrationer) er aktive og funktionsduelige, når barnet fødes, medens områderne på hjerneoverfladen er inaktive. Nervecellerne på hjerneoverfladen (cortex) er skabt, men de er ikke koblet op med resten af hjernen. Det bliver de i løbet af barndommen, hvorefter barnets udviklingsmuligheder styres af, hvor mange nerveceller og hvor gode opkoblingsmuligheder, der er på det strukturelle og kemiske niveau i det pågældende barns hjerne. Naturens vuggegave til barnet er at sammenligne med de frø, vi sår i altankassen eller i haven om foråret. Hvis vi sår morgenfruer på det mest gunstige sted og derefter passer og plejer dem med vand og gødning i de rette Susanne Freltofte Neuropsykolog mængder, så vokser planterne sig store og frodige, men uanset hvor meget vi vander og gøder, bliver morgenfruen ikke til en solsikke begge planter er i sig selv smukke, men frustrationen kan være stor, hvis man troede, der groede en stor solsikke frem, og så blev det (kun) til en morgenfrue. Udfra dette er det derfor vigtigt at møde barnet med et åbent sind, hvor man ikke har lagt sine forventninger fast på, hvad barnet skal ende med at magte, men at man er parat til at møde og guide det udfra det funktionsniveau, det har, i håbet om at kunne skabe den bedst mulige udvikling og dermed udsigt til et godt liv. Når barnet gennem barndommen magter mere og mere, hænger det både sammen med, at flere og flere hjernestrukturer bliver aktive, og at barnet lærer på baggrund af den stimulation, det udsættes for. Udvikling er således både et spørgsmål om arv og miljø. Hos nogle børn med multiple funktionsnedsættelser går hjerneudviklingen Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

11 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIi stå på et så tidligt tidspunkt, at de allerede inden skolealderen har stoppet ibrugtagningen af nye nerveceller. Følelser. Grundlaget for en følelsesmæssig kontakt med det normale barn er tilstede fra barnet fødes, men på dette tidspunkt kun som en lille kontaktspire, der har sit nervemæssige fundament i hjernestammen og mellemhjernen, i den efterfølgende model af hjernens funktion omtalt som ABC filtrene i Portnerkontoret. Følelseslivet, de biologiske behov og utrygheden ved pludselige forandringer er omdrejningspunktet for hele barnets funktion i de første levemåneder. Barnet er så at sige i sine følelsers vold. Barnet udvikler sig på baggrund af sin erfaringsdannelse og hjernens ændrede funktion, når nervecellerne bliver aktive på hjerneoverfladen, derefter åbnes der op for, at barnet kan begynde at tænke. Da alle tankeprocesser vil blive igangsat af den indledende sansebearbejdning og de følelser, der er skabt i de dybe hjerneområder, som efterfølgende styrer opmærksomhedsfunktionen, vedbliver vi med resten af livet først at føle så at tænke. Hvis man i en konkret situation kan forstå, hvordan noget hænger sammen, kan man i heldige tilfælde bruge sin forstand til at nedtone sine følelser, 11 men i følelsesmæssigt svære situationer lykkes det ikke, for da er følelserne stærkere end forstanden. Mange børn med multiple funktionsnedsættelser vil derfor være meget mere styret af deres følelser end af deres forstand. Når barnet fødes er det opmærksomt på andre mennesker og parat til kontakt, hvis modparten kan afpasse sine tilbud til barnets formåen. Hvis der bliver mange positive møder mellem dette barn og andre mennesker, så barnet får følelsen af at blive passet på og taget om, udvikler barnet en basal tryghed i forhold til andre menneskers handlinger og intentioner. Barnet vil på denne baggrund kunne udvikle en positiv tilgang til at gøre noget i længere tid sammen med andre mennesker uden at føle sig skræmt eller truet. Hvis barnet er tryg ved sine omgivelser og sikker på, at de vil hjælpe og støtte, har barnet fundamentet til en efterfølgende god intellektuel udvikling, hvis barnet har potentialer på dette felt. Hvis barnet føler sig utryg ved de personer, der omgiver det, vil barnets udvikling gå betydeligt langsommere, da det så vil bruge meget tid og energi på at tjekke omgivelsernes aktuelle indstilling. Nogle børn er født med en meget ringe eller helt manglende evne til at fange

12 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG andre menneskers sociale signaler, så handler det om børn med autisme eller i lettere tilfælde børn med autistiske træk. Intellekt. Konkret viden intellektuelle færdigheder facts faglig viden har alle deres hjernemæssige fundament i funktioner, der ligger på barnets hjerneoverflade. Nervecellerne på hjerneoverfladen er anlagt, men ikke funktionsdygtige, når barnet bliver født, fordi mange af forbindelserne mellem de enkelte nerveceller mangler, derfor er det ikke muligt at ringe nervecellerne op. Dertil mangler der isolation på [myelinisering af neuronernes forgreninger - axoner og dendritter.] nerveforbindelserne, hvorfor eventuelle forsøg på opkald resulterer i diffuse signaler. I løbet af barndommen kobles nervecellerne på hjerneoverfladen op, så barnet kan indlære og forstå mere og mere komplekse informationer. I de bageste hjerneområder på hjerneoverfladen opbygges de færdigheder, der varetager sansebearbejdningen i den efterfølgende model omtalt som blok 2 eller produktionsafdelingen. Disse hjerneområders funktion bliver mere og mere udbygget igennem hele barndommen, så barnet er i stand til at fange flere og flere nuancer og holde sammen på større mængder af information så længe hjernen udvikles. Hvis udviklingen i disse hjerneområder stopper, fortsætter barnet med at opleve virkeligheden på den måde, som udviklingsalderen udsiger. Mange børn og voksne med multiple funktionsnedsættelser har et funktionsniveau svarende til børn under 3 år. En voksen udviklingshæmmet kan for eksempel have et funktionsniveau som et 1½ års barn, men hvis personen i dag er 45 år, har vedkommende måske 40 års erfaring med at opleve på dette niveau, hvorfor denne person råder over flere erfaringer end et almindeligt barn på 1½ år, men måden at sansebearbejde på svarer fortsat til 1½ års niveauet. I de forreste hjerneområder på hjerneoverfladen opbygges færdigheder, på baggrund af hvilke barnet kan styre, strukturere, planlægge, evaluere og lære af sine erfaringer i den følgende model omtalt som blok 3 eller direktørfunktionen. Indscan model Funktionen i dette hjerneområde bliver først tydelig i hverdagen, når barnet nærmer sig et funktionsniveau, der svarer til 2½-3 år. Når barnet når denne udviklingsalder, kan det begynde at forestille sig konsekvenser af sine handlinger, samtidig med at barnet kan forestille sig effekten af forskellige valg. Hvis barnets funktionsniveau er lavere Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

13 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- end 2½-3 år, kan barnet ikke styre og vælge udfra egne præmisser, men må hjælpes ved at de voksne er hjælpedirektører i barnets hjernefabrik. De voksne må således guide barnet igennem oplevelsen og begrænse barnets valgmuligheder, så man kun tilbyder relevante muligheder. Dertil er det vigtigt, at barnet først får lov at vælge lige inden, aktiviteten går i gang, da dette barn alene vil styres af behov og følelser, der dannes i hjernens dybe områder (Portnerkontoret), når direktøren ikke er mødt på arbejde. Disse behov og følelser kan ændres fra øjeblik til øjeblik. Når barnet har valgt, viser det sig ofte efterfølgende, at barnet ikke er tilfreds med valget, fordi det havde svært ved at forestille sig, hvad valget indebar. Derfor kan det i en række tilfælde være relevant at vælge om, hvis man efter at have fastholdt barnet et stykke tid kan se, at barnet ikke bryder sig om valget. I en almindeligt fungerende hjerne er der en klar arbejdsdeling mellem de to hjernehalvdele, så den ene hjernehalvdel er dygtig til at opfatte helheder og de store linier (ofte højre), medens den anden hjernehalvdel er dygtig til at opfatte detaljer (ofte venstre). Via hjernebjælken samarbejder de to hjernehalvdele om at skabe oplevelsen af virkeligheden, så denne består af både helheder og detaljer. At opleve helheder kan sammenlignes 13 med en flyvetur i en luftballon, hvor man ved at kigge ned på jorden fra luftballonen kan fange de store linier og proportionerne i landskabet. At opleve detaljer kan sammenlignes med fra luftballonen at kigge ned på jorden igennem en sørøverkikkert. Nu kan man se en afgrænset detalje meget tydeligt, men man mister overblikket og fornemmelsen for, hvad er stort og hvad er småt. Hvis den normale hjerne skal fungere så godt som muligt, er det vigtigt, at man starter indlæringen med at fornemme de store linier og dermed helheden, inden man fordyber sig i detaljen det betyder, at de praktiske oplevelser og legen skal gå forud for den eksakte indlæring. I den pædagogiske situation er det vigtigt at holde fast i: Virkelighed er hvad den enkelte oplever. Oplevelsen skabes på baggrund af den hjernefunktion og de erfaringer, eleven aktuelt råder over.

14 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

15 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- 15

16 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

17 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- Kognitive funktioner. Noter fra kursusdagen v/ Lise Weiss. Susanne Freltofte indledte med at præcisere, at neuropsykologien kan levere modeller af hardwaren i den menneskelige computer, men siger ikke noget, om hvilke software, dvs. programmer, der er lagt ind. Alle mennesker er et produkt af - deres hjernemæssige forudsætninger. - den stimulation, de er blevet tilbudt. - og de relationer, de har haft mulighed for at opbygge. Dvs. for at forstå barnet, er det nok væsentligt at interessere sig for de neuropsykologiske forudsætninger, men også for softwaren, dvs. barnets liv, oplevelser og relationer. Først og sidst må det understreges, at det gælder om at skynde sig langsomt, så barnet ikke paces, så barnet oplever mange gode nu er, hvor vi mødes på en platform, hvor vi begge er så der ikke skabes nederlagsfølelse hos barnet, men derimod trivsel og livskvalitet. De dybestliggende hjernestrukturer Fra fødslen er de dybestliggende hjernestrukturer i funktion. Der er indlagt styreprogrammer, dvs. vi er prædestinerede til at fungere på bestemte måder, bl.a. til at indgå i mellemmenneskelige relationer. Viden om trivsel og funktion i nyfødthedsperioden siger noget om de dybereliggende hjernedeles funktion. Sansebearbejdningen foregår almindeligvis i blok 2, men der er også en mere primitiv sansebearbejdning i blok 1. Denne form for sansebearbejdning kan sammenlignes med billedkvaliteten i overvågningskameraer vi får nok en ide om, hvad billedet forestiller, men kvaliteten kan ikke sammenlignes med fladskærm, 3D, surroundsound og det hele Mange af vores elever har ikke forudsætninger for at udvikle den mere sofistikerede form for sansebearbejdning. Ikke fordi, der er noget galt med deres sanser, men fordi det hjernemæssige fundament for at skabe oplevelsen ikke fungerer. De er derfor henvist til at klare sig med den mere primitive form for bearbejdning. Vi kender det fra de børn, der er kortikalt blinde de kan godt se, men da der ikke dannes synsoplevelser i cortex, må de nøjes med de synsmæssige informationer, der bearbejdes i blok 1, dvs. evnen til at skelne lys og mørke, kontraster og pludselige bevægelser. Duft forarbejdes primært i bunden af hjernen, mens der kun foregår meget lidt på hjerneoverfladen. Mange børn med multiple funktionsnedsættelser orienterer sig derfor ved hjælp af duft, og der er større sandsynlighed for at 17

18 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG barnet genkender en duft frem for en genstand eller et billede. For disse børn kan det anbefales at bruge dufte, f.eks. en klud med hesteduft som symbol for ridning frem for mere traditionelle kommunikationssymboler. Når duften præsenteres for barnet, skal den blive hos barnet indtil aktiviteten går i gang ellers glemmer barnet undervejs, hvor det er på vej hen. Barnet med multiple funktionsnedsættelser er som oftest til stede her&nu, og har ikke en tidsfornemmelse og en hukommelsesfunktion, der kan klare en opgave som at huske, hvad vi skal om et kvarter. Dufte og smag - knyttes tæt til følelser. Vi har en særlig evne til at forbinde dufte og smag med ubehag, hvilket er praktisk, når man skal undgå at spise fordærvet mad, men ikke altid praktisk for vores elever, der ofte har været igennem utallige ubehagelige lægeundersøgelser og hospitalsophold, hvorfor bestemte dufte kan aktivere en stærk følelse af ubehag. Normalt udvikler hjernen sig fra simpel til kompleks bearbejdning. Men hos vores elever er den genetisk prædisponering ikke altid sådan - og det betyder, at der kan være udviklet områder, som er vanskelige at bruge, fordi grundlaget ikke er i orden. Om arousal eller vågenhed. Når vi vil noget med hinanden kontakt, oplevelser, indlæring - forudsætter det, at vi er kontaktbare, dvs. vågne, men ikke i alarmberedskab. Når man arbejder pædagogisk med et barns arousal drejer det sig derfor om at finde balancen, hvor man får vækket portneren, men ikke sætter ham i alarmberedskab. Også svært udviklingshæmmede kan have en svagt reagerende portner (hypo-arousal), der reagerer på alt som det kender jeg, det kender jeg - og hvis de samtidig ikke har en direktør, så bliver disse børn let vegeterende, hvor de sidder og halv- eller helsover. De børn er man nødt til at vække, så der bliver tændt op for portneren for overhovedet at få noget input ind i barnets hjerne. Der skabes vågenhed gennem variation, tempo og nyt. Susanne Freltofte foreslår et vække-program, hvor man skal bruge: En kurv med sedler, på hver seddel står en aktivitet, sedlerne har forskellig farve, en farve til hver sans (sedlerne sikrer variation, husk at skifte farve ved hver aktivitet, så du aktiverer en ny sans) Et rullebord med aktivitetsremedier. Herefter trækkes en seddel, og man går i gang med den beskrevne aktivitet i vekslende intervaller af sekunders varighed for at opnå opti- Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

19 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- mal arousal er det også nødvendigt at variere tidsintervallerne, for portneren opfanger rytmer og mønstre. Når barnet er så vågent, som man vurderer, det kan blive, går man i gang med dagens program, hvor man også må arbejde med kraft, styrke, intensitet eller Turbo-pædagogik - hellere kort og kraftfuldt end længere og mindre intenst. I samme klasse kan der sidde en elev med en overreagerende portner, hyperarousal, hvor eleven må reagere på alle sanseindtryk, som om de var nye og ukendte. Disse elever er i risiko for at udvikle utryghed og har brug for skærmning og begrænsning i mængden af stimulation. Nogle kan have gavn af en lav baggrundslyd i form af f.eks musik, der er velkendt og som kan fungere som lydvæg over for andre lyde, der kan forstyrre. Om gentagelser og automatisering. Vores elever har brug for mange gentagelser, fordi mange kontinuerligt mister koncentrationen, idet de afledes af såvel indre som ydre impulser. Gennem gentagelser øges chancen for at eleven oplever en sammenhæng i tingene. Når en funktion automatiseres, flyttes den til lillehjernen, hvilket frigør energi til andre opgaver i hjernebarken - jo mere rutine, jo mindre involveres 19 direktøren. Men for de fleste af vores elever er der ingen automatiserede funktioner. Derfor formår de kun at holde opmærksomheden om én ting nemlig det, der motiverer portneren. Er eleven sulten, går det fint med at spise, mens han mister motivationen, så snart han begynder at blive mæt. For når der ikke er nogen direktør, er der heller ikke koncentration, men kun motivation på portnerens præmisser, dvs. velvære, sjov, spænding, her&nugevinst. Derfor er der brug for voksne, der kan være direktører og som kan motivere portneren. Om hjernen i de første levemåneder. Regulering af de biologiske behov, følelseslivet og utrygheden ved pludselige forandringer er omdrejningspunktet de første måneder. Nogle børn har ubalance i fødeindtag, f.eks. børn med Prader Wili syndrom. Hos disse ses også ubalancer i kropstemperatur og døgnrytme. Andre børn oplever tilsyneladende ikke sult, og ser ud til at føle ubehag ved mad/spisning, og her kan det være nødvendigt med sondemadning. Reguleringen sker i nær kontakt med omsorgspersonerne og det lille barn lærer på baggrund af sine erfaringer. Mange af vores elever har ikke haft mulighed for at opbygge et grundlag af positive erfaringer med kontakt og

20 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG med regulering af deres behov pga trivselsproblemer, der kan have nødvendiggjort behandlinger af forskellig art (f.eks. kuvøse, injektioner, sondemadninger osv.), hvilket kan gøre dem utrygge ved fremmede mennesker og fremmede steder. Mange af vores elever reagerer lettere med panik, fordi mulighederne for bearbejdning på hjerneoverfladen er begrænsede. Her er eksponering ikke nødvendigvis en god idé, tværtimod kan der være risiko for generalisering, dvs. at angsten ikke udslukkes, men breder sig til flere områder. Ved stærk angst lukkes forbindelsen til hjerneoverfladen, dvs. fornuften sættes fuldstændig ud af spillet og barnet har kun meget primitive reaktionsmåder at handle ud fra, nemlig - tryk dig (og virker det ikke, så ) - fl ygt (og virker det ikke, så ) - angrib (godt at huske, når der er børn, der løber væk eller slår.) Hjernens funktion hos det lille barn. I 1 års-alderen åbnes der op til produktionen /hjerneoverfladen. Funktionen vil være afhængig af det, der foregår i de dybereliggende hjernedele/ portnerniveauet. Hos den 3-årige er den første lille direktør flyttet ind, og den første lille tidsmæssigt hukommelse, der dannes, handler om, hvad der sker i en bestemt situation. Nu kan direktøren bede portneren om at genkalde sig tidligere erfaringer, der ikke er tilstede i perceptionsfeltet. Hos barnet uden direktør, kan barnet kun genkende i udtryk, når dele af det stimulerer sanserne. Med den første direktør begynder barnet så småt at få en fornemmelse af tid og man kan begynde at skitsere et dagsforløb. Før direktøren flytter ind, kan barnet forberedes til næste nu med konkreter i hånden. Voksenhjernen. Hos voksne er forbindelsen direktørportner veludviklet, dvs. før&siden fylder meget, mens vores elever er i nu et. Når man på denne måde er i nu et, falder man hen, hvis der ikke lige sker noget, og man har kun mulighed for at holde sig selv i gang gennem motoriske aktivitet, hvor voksne i almindelighed kan beskæftige sig med direktørfunktioner, som at lægge planer for det, der skal ske eller reflektere over det, der er sket, eller vi bruger tiden på at samle os eller lade tingene bundfælde sig hos os. På den måde efterbearbejder direktøren, mens vores elever, der må klare sig uden direktør, ikke kan efterbearbejde, systematisere, overføre, generalisere... Derfor er de afhængige af, at vi stimulerer i passende mængde, orden osv., således at de har mulighed for at fordøje oplevelserne undervejs. Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere