fag snuden snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fag snuden snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag"

Transkript

1 f a g s n u n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g nikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfa e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i nudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkron agsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelnikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikell k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u snudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfag agsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkro n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n denartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikf nartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkron rtikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelk e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i enartikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronikfa artikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkronik ikelkronikfagsnudenartikelkronikfagsnudenartikelkro r t i k e l k r o n i k f a g s n u d e n a r t i k e l k enartikelkronikfagsnudenartikelkronikf nartikelkronikfagsnudenartikelkron d e n a r t i k e l k r o n enartikelkronikfa enfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnude fag snuden...fortællinger og refleksioner fra specialpædagogisk praksis. 2. årgang nr. 2 - november 2005

2 udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfags Fagsnuden er et tidsskrift for beskrivelser af erfaringer fra specialpædagogisk praksis. Fagsnuden udkommer når der er stof nok til et nummer og tilsendes gratis alle specialskoler i Danmark. I Århus Amt udsendes Fagsnuden desuden til kommunale social- og kulturforvaltninger og PPR kontorer samt uddannelsesinstitutioner for lærere og pædagoger og DPU. Andre kan tegne abonnement for kr. 50 pr. nummer. Alle navne i artiklerne er anonymiserede. Alle artikler kan frit citeres og kopieres med angivelse af forfatter, årgang og nummer og tidsskriftets navn. Fagsnudens indhold kan desuden læses og downloades fra nettet på Djurslandsskolen er en specialskole under: BØRN OG UNGE OMRÅDET Udgiver: Djurslandsskolen, Djursvej 10, 8586 Ørum Djurs. Tlf.: Redaktion: Kirsten Kibæk. Lise Weiss. Sanne Jensen. Michael Juhl Nielsen. Jesper Juel Pedersen, ansv. Lay out & Grafisk design: Sanne Jensen. Michael Juhl Nielsen. Det er muligt for alle læsere af Fagsnuden at indsende bidrag i form af artikler, læserbreve, m.v. med beskrivelser af og refleksioner over specialpædagogisk praksis til redaktionen.

3 RORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFORORDFOR- Forord I dette første temanummer af Fagsnuden bringer vi en række artikler, som med afsæt i neuropsykologisk viden, giver bud på en neuropædagogisk tilgang til undervisning af elever med multiple funktionsnedsættelser. Fagsnuden er et nyt tidsskrift som bringer artikler fra praksis i specialskolerne. I dette temanummer bryder vi imidlertid med dette princip og lader eksperter få ordet. I 2004 arrangerede Djurslandsskolen en kursusrække med forfatterne til dette nummer som foredrags- og workshopholdere. En del af ideen med kurset var at udgive forfatternes skriftlige oplæg til foredragene samt noter fra kursusdagene til alle deltagere efter kurset. Fagsnudens redaktion har imidlertid fundet at materialet var af en karaktér som kunne begrunde en yderligere formidling igennem et temanummer af Fagsnuden. Artiklerne i bladet præsenteres på den måde, at forfatternes indlæg efterfølges af noter fra kursusdagen ved psykolog Lise Weiss. Artiklen Hjerne og krop er dog udelukkende noter fra foredrag på kurset. 3 Indhold: John Østergaard gennemgår i hovedtræk hjernens neurologiske udvikling i fostertilstand og umiddelbart efter fødslen. Der gives eksempler på neurologiske dysfunktioner, som kan medføre visse handicap. Eksempelvis cerebral parese og epilepsi. Dysfunktionerne kan i mange tilfælde henføres til kromosomafvigelser. Susanne Freltofte giver et billede på, hvorledes hjernens bearbejdning af sansninger styres på tre niveauer: 1. De dybe områder, hvor følelseslivet er forankret. Dette hjerneniveau har portnerfunktion. 2. Området for sansebearbejdning, produktionen. Her sker kobling af nerveceller op igennem barndommen, og dette bevirker, at barnet efterhånden lærer at forstå og bearbejde komplekse informationer. 3. Hjernens direktørniveau, hvor man bliver i stand til at forestille sig konsekvenser af handlinger og dermed foretage valg. Susan Hart beskriver, hvorledes basale neurologiske processer i det autonome nervesystem hhv. det limbiske nervesystem samspiller om udvikling af følelsesliv og bevidst erfaringsdannelse. Pædagogisk drejer det sig om gennem afstemning at skabe et kontaktfelt, der gør læring muligt. Inger Rødbroe fokuserer på kommunikation og partnerens rolle som den sensitive befordrer af udveksling mellem funktionshæmmede og funktionsfriske: Fokus er på selve samspillet, der ses som en forudsætning for at udvikle kommunikation såvel førsprogligt som sprogligt. Jette Benzen og Ida Boisen lægger vægt på, at børn med vidtgående funktionsnedsættelser kan have sanseintegrations problemer på grund af neurologiske forhold. Stimulering af barnet må derfor tage højde for, at barnet ikke overvældes af sansninger. Nærmeste udviklings zone handler derfor om at afdække og bygge på optimal arousal, styring af opmærksomhed, m.v. Jesper Juel Pedersen Redaktør

4 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING Hjernens udvikling, opbygning og funktion Når man skal tale om børns forskellige funktionsforstyrrelser, er det vigtigt at have en forudsætning for, hvordan hjernen er udviklet og hvordan hjernen er opbygget. Hvad er det, der sker i hjernen og hvornår? Ser vi f.eks. på et barn med Downs syndrom, der jo skyldes for mange kromosom 21, har undersøgelser vist, at fosterets udvikling for så vidt er normal frem til omkring 4-6 ugers alderen, hvorefter udviklingen går i stå i en periode, for senere at foregå mere langsomt. For at kunne sætte sig ind i, hvad det er for udviklingsforstyrrelser, der foregår ved Downs syndrom, må man derfor vide, hvad der sker i hjernen omkring 6. uge til 3. måned. Vi skal også kigge på, hvad der er så unikt ved menneskehjernen frem for f.eks. forskellige dyrehjerner, herunder delfinhjernen. Man kan stille sig spørgsmålet: Er delfiner klogere end mennesker? John Østergård. Overlæge Skejby Sygehus Børneafdeling Vi kender alle til hjernens opbygning med de forskellige centre, der nærmest som et geografikort er placeret på hjernens overflade. Forskellige studier har kunnet bidrage til vores viden om de forskellige funktioners lokalisation. Tidligere var det posttraumatiske skader, ja endog krigsskader, hvor eksempelvis kuglelæsioner specifikke steder i hjernen har medført specifikke udfald. I dag bruger vi mindre alvorlige metoder, men de fund man gjorde for hundrede år siden står stadigvæk ved magt. Når vi kigger på hjernens udvikling kan vi inddele den i forskellige faser, hvor den første fase kaldes neurulation (lukning). Den foregår uge 3-4 efter konceptionen (befrugtning). Forstyrrelser i denne funktion giver primært lukkeskader i cenralnervesystemet, dvs. åbent kranie, eller mere almindeligt rygmarvsbrok, hvor lukningsdefekten er omkring rygmarven. Fra uge 4-7 er der en periode vi kalder for kanalisation, og her er sygdommen hydrocephalus (vand i hovedet) den hyppigste udviklingsdefekt. Fra uge 8-16 er der en periode vi kalder for proliferation, dvs. en periode, hvor de nerveceller, der er tilstede, mangfoldiggøres. Forstyrrelser her vil således medføre et nedsat antal af hjerneceller i slutstadiet, det vil kunne Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

5 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- medføre for lille hoved (mikrocefali), noget vi jo netop ser ved Downs syndrom. Dvs. det, der primært er galt i hjernen hos børn med Downs syndrom er, at deres proliferationsfase ikke har været tilstrækkelig, hvorfor de har et nedsat antal nerveceller og derigennem mikrocefali. Når man har et nedsat antal hjerneceller, er funktionen selvfølgelig også påvirket. Den næste fase kalder vi migrationsfasen og den foregår fra omkring uge Denne fase vil blive gennemgået nærmere. Forandringer her kan medføre et hav af udviklingsforstyrrelser, alle sammen nogle, som inddrager hjernes overflade (cortex), hvorfor epilepsi og mental retardation næsten altid vil være tilstede. Symptomerne afhænger af, hvor voldsom og hvor udbredt migrationsdefekten er. Mellem de to hjernehalvdele har vi en såkaldt hjernebjælke. Denne udvikles i samme periode, som migrationen foregår, idet den forbinder nervecellerne fra højre og venstre hjernehalvdel. Den kan mangle helt/delvist, enten ved at være tynd eller ved at være halveret. Sluttelig vil der omkring uge 24 og frem kunne opstå små, isolerede forandringer i hjernens overflade, såkaldte kortikale dysplasier. Det kan også give forstyrrelser i hjernens funktion. Myelinisering er en endelig færdiggørelse af hjernens udvikling, og den har 5 til formål at forøge trafikken i de enkelte nerveceller, idet de bliver isoleret og dermed bedre kan frembringe beskederne. Denne starter omkring uge 24 og varer stort set hele livet, men dog primært frem til man er 4 år gammel. Det er vigtigt, når man taler om hjernens funktion, også at være klar over, at der udover de mere geografisk adskilte funktioner, er et intenst samspilsnetværk i hjernen og forstyrrelser et sted, kan give følgeforstyrrelser et andet sted. Ved cerebral parese forstår man en læsion svarende til de corticospinale baner. Denne læsion er stationær, dvs. den ændres ikke med tiden, men symptomerne kan dog ændre sig efterhånden som hjernen i øvrigt udvikler sig. Den opstår hyppigst før fødslen, omkring 5-10% af tilfældene opstår under fødslen og lidt færre før 3. leveår. Man får ikke cerebral parese ved en hjernepåvirkning efter det 3. leveår, men det er et rent definitorisk spørgsmål. Ofte er der ledsagende påvirkning af andre dele af hjernen, hvorfor indlæring, hukommelse, perception og impulskontrol kan påvirkes, evt. også syn og hørelse og ofte ses epilepsi. Vi inddeler cerebral parese, afhængig af hvilken del af kroppen, der er ramt, i monoplegi, hemiplegi, diplegi, paraplegi, og så kigger vi på de forskellige typer, afhængig af hvilken muskelforstyrrelse, der er dominerende. Dem kalder

6 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING vi spastisk type, hyperkinetisk/dyston faldenes udgangspunkt. Det anfald, der type, hypoton type og ataktisk type. vækker størst forvirring, er absenceepilepsi, Pga. de forskellige ekstremiteters geografiske som er primært generaliseret epi- placering i hjernens overflade lepsi, hvorfor man er bevidstløs under er symptomer fra ansigt og hænder anfaldet. Imidlertid behøver man ikke svært at undgå påvirkning af pga. disses at have muskulære symptomer, og man store udbredelse på hjernens over- falder ikke. Disse anfald kan være me- flade. get korte, f.eks. 2-5 sekunder, og derfor overses de ofte. Ved epilepsi sker der en overexitation af den enkelte nervecelle. Den spreder sig til de tætliggende nerveceller og derigennem kan vi få en elektrisk udladning, der ikke har et bagvedliggende bevidst ønske om handling, f.eks. bevægelse. Afhængigt af hvor i kroppen de uheldige nerveceller er beliggende, kan vi få forskellige symptomer. Det kan dreje sig om synsoplevelser, høreoplevelser eller også hyppigt bevæge- eller føleforstyrrelser. Det er først i det øjeblik, at den elektriske forstyrrelse forsvinder ind i hjernens midte og herefter spredes til begge hjernehalvdele, at vi taler om bevidstløshed. Man inddeler epilepsi i to typer. Den ene kalder vi partielle anfald (de udløses fokalt i hjernen). Den anden kalder vi primært generaliserede anfald, som er udløst centralt i hjernen. De partielle anfald opdeles i simple anfald, hvor bevidstheden er bevaret samt generaliserede anfald, hvor man er bevidstløs. EEG kan være behjælpelig med at få styr på hvilke typer anfald, det drejer sig om, men man kan også udfra det kliniske billede få en opfattelse af an- Når vi taler om årsager til epilepsi, er der to store grupper. Den ene er en såkaldt symptomatisk epilepsi, hvor der foreligger en bagvedliggende udviklingsforstyrrelse eller skader i hjernen. Det kan f.eks. være migrationsdefekter, som vi har set det. Det kan være blødninger, arvæv efter iltmangel eller følger efter medfødte infektioner. Ved idiopatisk epilepsi har vi normal struktur i hjernen og kan ikke se noget på skanningerne. Her drejer det sig ofte om en arvelig forstyrrelse i signalstofferne. Som det fremgår af ovennævnte er årsagerne vi skal lede efter, når vi har med børn at gøre, der er anderledes, noget der opstår før fødslen, og det viser sig, at det er forandringer der i mange tilfælde relaterer sig til kromosomerne. Vi kender således flere kendte syndromer, hvor der er kromosomabnormiteter. Downs syndrom har vi nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er det såkaldte fragile X syndrom. Vi kan også få forandringer på kromosom 22 for at nævne de mest almindelige former, Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

7 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- Noter fra kursusdagen v/ Lise Weiss: hvor der er ledsagende mental retardering. Et særligt eksempel er Angelmans syndrom, hvor man har en delvis mangel af kromosom 15. De gener, der mangler, kan være medvirkende til at vi bedre kan forstå symptomerne for denne sygdom. Det samme er tilfældet med f.eks. fragilt X syndrom, hvor man mangler et gen, der danner et stof, der skal sikre, at de enkelte nervecellers udløbere (dem vi kalder dendritter) mangfoldiggøres. Har man en defekt i dette gen, mangler man dette protein, og derved får vi et nedsat antal dendritter i hjernen, som jo så medfører en udviklingshæmning. På lignende måde vil fremtiden formentlig kunne give forklaringer på nogle af de symptomer de forskellige udviklingsforstyrrelser af hjernen indeholder. 7 Hjerneskade vs. udviklingsforstyrrelse John Østergaard indledte med at udfordre os med spørgsmålet om hvorvidt vores elever, dvs. børn med multiple funktionsnedsættelser, har en hjerneskade? Iflg. John Østergaard kan udtrykket skabe forvirring, idet man med en skade forventer, at den kan repareres. Og det er ikke tilfældet. For at man kan tale om en hjerneskade forudsættes det, at barnet har haft en normalt udviklet hjerne. Hvis hjernen fra begyndelsen har udviklet sig anderledes, er der ikke tale om en skade i den forstand, men nærmere om en udviklingsforstyrrelse. Nogle af vores elever har en hjerneskade, men for langt de fleste er der tale om udviklingsforstyrrelser. Endelig er der også enkelte børn, der har en udviklingsforstyrrelse og som senere rammes af en hjerneskade, der yderligere påvirker funktionen. Årsager til udviklingsforstyrrelser Vi får stadig mere viden om årsagerne til udviklingsforstyrrelser. Mange af de børn, hvor man for 10 år siden ikke kunne sige noget om årsagen til deres handicap, viser sig at have migrationsdefekter (vandringsdefekter). Sådanne defekter kan opstå sporadisk eller i forbindelse med syndromer. Svære vandringsdefekter medfører, hvad

8 HJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNING John Østergaard betegner som hultertil-bulter-hjerner et udtryk der meget godt angiver udfordringerne ved at arbejde neuropædagogisk med disse børn, der altid er svært retarderede. Stort set alle vandringsdefekter vil give mental retardering i en eller anden grad, da hjernens overflade er mindsket pga for få hjernevindinger, samt epilepsi i en eller anden form, da hjernecellerne ikke er, hvor de burde være, hvilket giver elektriske udladninger Årsagerne til en anderledes hjerneudvikling kan identificeres som følger: Før fødslen: % (pga. kromosomfejl, infektioner, mv.) Under fødslen: 5-10 % (pga. iltmangel) Efter fødslen: 5% (pga iltmangel, infektioner, læsion, blødninger) Uerkendt: 20% Jo dygtigere vi bliver, jo flere årsagsforklaringer kan vi finde, og formentlig vil vi finde, at de fleste udviklingsforstyrrelser opstår inden fødslen, f.eks. pga kromosomfejl. Cerebral Parese Langt de fleste børn med multiple funktionsnedsættelser har cerebral parese, så dette emne har naturligt interesse. CP skyldes en læsion i motorisk cortex eller i de kortikalspinale baner, dvs. de baner, der går ned til rygmarven. Som oftest er læsionen sket allerede i fosterperioden og kan medføre en vanskeligere fødsel. Jo flere ekstremiteter, der er ramt af CP, jo mere omfattende er læsionen, og jo større er sandsynligheden for mere omfattende vanskeligheder med hensyn til kognition, indlæring, hukommelse, perception, impulskontrol, syn og hørelse. Behandling Den væsentligste behandling består af fysioterapi, men herudover kan det være relevant at tilbyde Botox eller muskelafslappende medicin, enten i generel form, f.eks. tabletter, eller lokalt i form af bachlofenpumpe, der virker lokalt på bestemte nervebaner, og især er velegnet til dyston typi, der har meget stive muskler. Der kan anvendes kirurgi ved for stramme muskler og endelig bør der tilbydes specialpædagogisk bistand, således at der tages hensyn til de ledsagende intellektuelle vanskeligheder. Det sidste er oplagt, når det drejer sig om vores elever, der alle er på et tidligt udviklingstrin, men det gælder i princippet for alle børn med CP uanset intellektuelt funktionsniveau. Epilepsi Også epilepsi er udbredt blandt børn Fagsnuden 2. årg. nr. 2 November

9 FUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOPBYGNINGFUNKTIONHJERNENSUDVIKLINGOP- med multiple funktionsnedsættelser. Under et epileptisk anfald sker en voldsom elektrisk udladning fra nervecellerne i hjernen, så bagefter er batterierne flade, barnet er forvirret, ved ikke hvor det er og har behov for en reorienteringsfase og for at hvile sig. Ved absencer er man derimod frisk umiddelbart efter og klar til at fortsætte, hvor man slap. Absencer er også særlige ved, at de kommer og går som lyn fra en klar himmel, dvs. der er ingen advarsler i form af f.eks. følefornemmelser. Lægens bord Præcis som i fjernsynet var der også her lejlighed til at spørge om alt mellem himmel&jord og det var der mange, der benyttede sig af. Hvorfor har mange af vores børn så lang latens-tid? Latenstiden kan skyldes manglende nerveceller og forbindelser samt manglende organisering og systematisering, hvilket medfører omveje og vildveje i informationsbearbejdningen (hvilket er én af grundende til, at velkendte pædagogiske principper om god tid&mange gentagelser er et kernepunkt i neuropædagogik ikke banalt, men basalt). intakt på trods af en ellers svær retardering? Seksualitet er en basal del af det at være menneske og de hormonelle systemer er placeret dybt inde i hjernen og hjernestammen, og derfor mindre sårbar overfor forstyrrelser end funktioner, der styres fra cortex. Kan man dø af et epileptisk anfald? I yderst sjældne tilfælde, ja. Dels hvis anfaldet påvirker vejrtrækningsmusklerne, dels ved langvarige anfald, der virker selvforstærkende, hvorved der kan ske en væskeophobning i hjernen, der lukker for blodtilførslen. Dvs, det er iltmangel og anfaldets længde, der er kritiske. Derfor er det væsentligt at bryde længere anfald, f.eks. med stesolid. John Østergaard anbefaler, at anfald brydes efter 3 minutter. Virker ketogen-diæt? Ketogen-diæten påvirker hjernens syre-base balance, og det giver færre anfald hos nogle patienter. Man kan endda være heldig at virkningen holder ud over diæt-perioden. Behandlingen styres fra epilepsihospitalet Filadelfia. Hvorfor er seksualiteten næsten altid 9

10 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Kognitive funktioner. Børn har et forskelligt udgangspunkt og livet gør dem mere forskellige. I løbet af fostertilværelsen udvikles alle hjernens nerveceller, som siden danner fundament for barnets udvikling. Hvis barnet viser sig at have multiple funktions-nedsættelser, er det genetiske udviklingspotentiale ofte svagt. Nervecellerne i blok 1, der er beliggende i hjernens dybeste områder (se efterfølgende illustrationer) er aktive og funktionsduelige, når barnet fødes, medens områderne på hjerneoverfladen er inaktive. Nervecellerne på hjerneoverfladen (cortex) er skabt, men de er ikke koblet op med resten af hjernen. Det bliver de i løbet af barndommen, hvorefter barnets udviklingsmuligheder styres af, hvor mange nerveceller og hvor gode opkoblingsmuligheder, der er på det strukturelle og kemiske niveau i det pågældende barns hjerne. Naturens vuggegave til barnet er at sammenligne med de frø, vi sår i altankassen eller i haven om foråret. Hvis vi sår morgenfruer på det mest gunstige sted og derefter passer og plejer dem med vand og gødning i de rette Susanne Freltofte Neuropsykolog mængder, så vokser planterne sig store og frodige, men uanset hvor meget vi vander og gøder, bliver morgenfruen ikke til en solsikke begge planter er i sig selv smukke, men frustrationen kan være stor, hvis man troede, der groede en stor solsikke frem, og så blev det (kun) til en morgenfrue. Udfra dette er det derfor vigtigt at møde barnet med et åbent sind, hvor man ikke har lagt sine forventninger fast på, hvad barnet skal ende med at magte, men at man er parat til at møde og guide det udfra det funktionsniveau, det har, i håbet om at kunne skabe den bedst mulige udvikling og dermed udsigt til et godt liv. Når barnet gennem barndommen magter mere og mere, hænger det både sammen med, at flere og flere hjernestrukturer bliver aktive, og at barnet lærer på baggrund af den stimulation, det udsættes for. Udvikling er således både et spørgsmål om arv og miljø. Hos nogle børn med multiple funktionsnedsættelser går hjerneudviklingen Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

11 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIi stå på et så tidligt tidspunkt, at de allerede inden skolealderen har stoppet ibrugtagningen af nye nerveceller. Følelser. Grundlaget for en følelsesmæssig kontakt med det normale barn er tilstede fra barnet fødes, men på dette tidspunkt kun som en lille kontaktspire, der har sit nervemæssige fundament i hjernestammen og mellemhjernen, i den efterfølgende model af hjernens funktion omtalt som ABC filtrene i Portnerkontoret. Følelseslivet, de biologiske behov og utrygheden ved pludselige forandringer er omdrejningspunktet for hele barnets funktion i de første levemåneder. Barnet er så at sige i sine følelsers vold. Barnet udvikler sig på baggrund af sin erfaringsdannelse og hjernens ændrede funktion, når nervecellerne bliver aktive på hjerneoverfladen, derefter åbnes der op for, at barnet kan begynde at tænke. Da alle tankeprocesser vil blive igangsat af den indledende sansebearbejdning og de følelser, der er skabt i de dybe hjerneområder, som efterfølgende styrer opmærksomhedsfunktionen, vedbliver vi med resten af livet først at føle så at tænke. Hvis man i en konkret situation kan forstå, hvordan noget hænger sammen, kan man i heldige tilfælde bruge sin forstand til at nedtone sine følelser, 11 men i følelsesmæssigt svære situationer lykkes det ikke, for da er følelserne stærkere end forstanden. Mange børn med multiple funktionsnedsættelser vil derfor være meget mere styret af deres følelser end af deres forstand. Når barnet fødes er det opmærksomt på andre mennesker og parat til kontakt, hvis modparten kan afpasse sine tilbud til barnets formåen. Hvis der bliver mange positive møder mellem dette barn og andre mennesker, så barnet får følelsen af at blive passet på og taget om, udvikler barnet en basal tryghed i forhold til andre menneskers handlinger og intentioner. Barnet vil på denne baggrund kunne udvikle en positiv tilgang til at gøre noget i længere tid sammen med andre mennesker uden at føle sig skræmt eller truet. Hvis barnet er tryg ved sine omgivelser og sikker på, at de vil hjælpe og støtte, har barnet fundamentet til en efterfølgende god intellektuel udvikling, hvis barnet har potentialer på dette felt. Hvis barnet føler sig utryg ved de personer, der omgiver det, vil barnets udvikling gå betydeligt langsommere, da det så vil bruge meget tid og energi på at tjekke omgivelsernes aktuelle indstilling. Nogle børn er født med en meget ringe eller helt manglende evne til at fange

12 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG andre menneskers sociale signaler, så handler det om børn med autisme eller i lettere tilfælde børn med autistiske træk. Intellekt. Konkret viden intellektuelle færdigheder facts faglig viden har alle deres hjernemæssige fundament i funktioner, der ligger på barnets hjerneoverflade. Nervecellerne på hjerneoverfladen er anlagt, men ikke funktionsdygtige, når barnet bliver født, fordi mange af forbindelserne mellem de enkelte nerveceller mangler, derfor er det ikke muligt at ringe nervecellerne op. Dertil mangler der isolation på [myelinisering af neuronernes forgreninger - axoner og dendritter.] nerveforbindelserne, hvorfor eventuelle forsøg på opkald resulterer i diffuse signaler. I løbet af barndommen kobles nervecellerne på hjerneoverfladen op, så barnet kan indlære og forstå mere og mere komplekse informationer. I de bageste hjerneområder på hjerneoverfladen opbygges de færdigheder, der varetager sansebearbejdningen i den efterfølgende model omtalt som blok 2 eller produktionsafdelingen. Disse hjerneområders funktion bliver mere og mere udbygget igennem hele barndommen, så barnet er i stand til at fange flere og flere nuancer og holde sammen på større mængder af information så længe hjernen udvikles. Hvis udviklingen i disse hjerneområder stopper, fortsætter barnet med at opleve virkeligheden på den måde, som udviklingsalderen udsiger. Mange børn og voksne med multiple funktionsnedsættelser har et funktionsniveau svarende til børn under 3 år. En voksen udviklingshæmmet kan for eksempel have et funktionsniveau som et 1½ års barn, men hvis personen i dag er 45 år, har vedkommende måske 40 års erfaring med at opleve på dette niveau, hvorfor denne person råder over flere erfaringer end et almindeligt barn på 1½ år, men måden at sansebearbejde på svarer fortsat til 1½ års niveauet. I de forreste hjerneområder på hjerneoverfladen opbygges færdigheder, på baggrund af hvilke barnet kan styre, strukturere, planlægge, evaluere og lære af sine erfaringer i den følgende model omtalt som blok 3 eller direktørfunktionen. Indscan model Funktionen i dette hjerneområde bliver først tydelig i hverdagen, når barnet nærmer sig et funktionsniveau, der svarer til 2½-3 år. Når barnet når denne udviklingsalder, kan det begynde at forestille sig konsekvenser af sine handlinger, samtidig med at barnet kan forestille sig effekten af forskellige valg. Hvis barnets funktionsniveau er lavere Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

13 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- end 2½-3 år, kan barnet ikke styre og vælge udfra egne præmisser, men må hjælpes ved at de voksne er hjælpedirektører i barnets hjernefabrik. De voksne må således guide barnet igennem oplevelsen og begrænse barnets valgmuligheder, så man kun tilbyder relevante muligheder. Dertil er det vigtigt, at barnet først får lov at vælge lige inden, aktiviteten går i gang, da dette barn alene vil styres af behov og følelser, der dannes i hjernens dybe områder (Portnerkontoret), når direktøren ikke er mødt på arbejde. Disse behov og følelser kan ændres fra øjeblik til øjeblik. Når barnet har valgt, viser det sig ofte efterfølgende, at barnet ikke er tilfreds med valget, fordi det havde svært ved at forestille sig, hvad valget indebar. Derfor kan det i en række tilfælde være relevant at vælge om, hvis man efter at have fastholdt barnet et stykke tid kan se, at barnet ikke bryder sig om valget. I en almindeligt fungerende hjerne er der en klar arbejdsdeling mellem de to hjernehalvdele, så den ene hjernehalvdel er dygtig til at opfatte helheder og de store linier (ofte højre), medens den anden hjernehalvdel er dygtig til at opfatte detaljer (ofte venstre). Via hjernebjælken samarbejder de to hjernehalvdele om at skabe oplevelsen af virkeligheden, så denne består af både helheder og detaljer. At opleve helheder kan sammenlignes 13 med en flyvetur i en luftballon, hvor man ved at kigge ned på jorden fra luftballonen kan fange de store linier og proportionerne i landskabet. At opleve detaljer kan sammenlignes med fra luftballonen at kigge ned på jorden igennem en sørøverkikkert. Nu kan man se en afgrænset detalje meget tydeligt, men man mister overblikket og fornemmelsen for, hvad er stort og hvad er småt. Hvis den normale hjerne skal fungere så godt som muligt, er det vigtigt, at man starter indlæringen med at fornemme de store linier og dermed helheden, inden man fordyber sig i detaljen det betyder, at de praktiske oplevelser og legen skal gå forud for den eksakte indlæring. I den pædagogiske situation er det vigtigt at holde fast i: Virkelighed er hvad den enkelte oplever. Oplevelsen skabes på baggrund af den hjernefunktion og de erfaringer, eleven aktuelt råder over.

14 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

15 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- 15

16 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

17 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- Kognitive funktioner. Noter fra kursusdagen v/ Lise Weiss. Susanne Freltofte indledte med at præcisere, at neuropsykologien kan levere modeller af hardwaren i den menneskelige computer, men siger ikke noget, om hvilke software, dvs. programmer, der er lagt ind. Alle mennesker er et produkt af - deres hjernemæssige forudsætninger. - den stimulation, de er blevet tilbudt. - og de relationer, de har haft mulighed for at opbygge. Dvs. for at forstå barnet, er det nok væsentligt at interessere sig for de neuropsykologiske forudsætninger, men også for softwaren, dvs. barnets liv, oplevelser og relationer. Først og sidst må det understreges, at det gælder om at skynde sig langsomt, så barnet ikke paces, så barnet oplever mange gode nu er, hvor vi mødes på en platform, hvor vi begge er så der ikke skabes nederlagsfølelse hos barnet, men derimod trivsel og livskvalitet. De dybestliggende hjernestrukturer Fra fødslen er de dybestliggende hjernestrukturer i funktion. Der er indlagt styreprogrammer, dvs. vi er prædestinerede til at fungere på bestemte måder, bl.a. til at indgå i mellemmenneskelige relationer. Viden om trivsel og funktion i nyfødthedsperioden siger noget om de dybereliggende hjernedeles funktion. Sansebearbejdningen foregår almindeligvis i blok 2, men der er også en mere primitiv sansebearbejdning i blok 1. Denne form for sansebearbejdning kan sammenlignes med billedkvaliteten i overvågningskameraer vi får nok en ide om, hvad billedet forestiller, men kvaliteten kan ikke sammenlignes med fladskærm, 3D, surroundsound og det hele Mange af vores elever har ikke forudsætninger for at udvikle den mere sofistikerede form for sansebearbejdning. Ikke fordi, der er noget galt med deres sanser, men fordi det hjernemæssige fundament for at skabe oplevelsen ikke fungerer. De er derfor henvist til at klare sig med den mere primitive form for bearbejdning. Vi kender det fra de børn, der er kortikalt blinde de kan godt se, men da der ikke dannes synsoplevelser i cortex, må de nøjes med de synsmæssige informationer, der bearbejdes i blok 1, dvs. evnen til at skelne lys og mørke, kontraster og pludselige bevægelser. Duft forarbejdes primært i bunden af hjernen, mens der kun foregår meget lidt på hjerneoverfladen. Mange børn med multiple funktionsnedsættelser orienterer sig derfor ved hjælp af duft, og der er større sandsynlighed for at 17

18 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG barnet genkender en duft frem for en genstand eller et billede. For disse børn kan det anbefales at bruge dufte, f.eks. en klud med hesteduft som symbol for ridning frem for mere traditionelle kommunikationssymboler. Når duften præsenteres for barnet, skal den blive hos barnet indtil aktiviteten går i gang ellers glemmer barnet undervejs, hvor det er på vej hen. Barnet med multiple funktionsnedsættelser er som oftest til stede her&nu, og har ikke en tidsfornemmelse og en hukommelsesfunktion, der kan klare en opgave som at huske, hvad vi skal om et kvarter. Dufte og smag - knyttes tæt til følelser. Vi har en særlig evne til at forbinde dufte og smag med ubehag, hvilket er praktisk, når man skal undgå at spise fordærvet mad, men ikke altid praktisk for vores elever, der ofte har været igennem utallige ubehagelige lægeundersøgelser og hospitalsophold, hvorfor bestemte dufte kan aktivere en stærk følelse af ubehag. Normalt udvikler hjernen sig fra simpel til kompleks bearbejdning. Men hos vores elever er den genetisk prædisponering ikke altid sådan - og det betyder, at der kan være udviklet områder, som er vanskelige at bruge, fordi grundlaget ikke er i orden. Om arousal eller vågenhed. Når vi vil noget med hinanden kontakt, oplevelser, indlæring - forudsætter det, at vi er kontaktbare, dvs. vågne, men ikke i alarmberedskab. Når man arbejder pædagogisk med et barns arousal drejer det sig derfor om at finde balancen, hvor man får vækket portneren, men ikke sætter ham i alarmberedskab. Også svært udviklingshæmmede kan have en svagt reagerende portner (hypo-arousal), der reagerer på alt som det kender jeg, det kender jeg - og hvis de samtidig ikke har en direktør, så bliver disse børn let vegeterende, hvor de sidder og halv- eller helsover. De børn er man nødt til at vække, så der bliver tændt op for portneren for overhovedet at få noget input ind i barnets hjerne. Der skabes vågenhed gennem variation, tempo og nyt. Susanne Freltofte foreslår et vække-program, hvor man skal bruge: En kurv med sedler, på hver seddel står en aktivitet, sedlerne har forskellig farve, en farve til hver sans (sedlerne sikrer variation, husk at skifte farve ved hver aktivitet, så du aktiverer en ny sans) Et rullebord med aktivitetsremedier. Herefter trækkes en seddel, og man går i gang med den beskrevne aktivitet i vekslende intervaller af sekunders varighed for at opnå opti- Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

19 NITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITI- mal arousal er det også nødvendigt at variere tidsintervallerne, for portneren opfanger rytmer og mønstre. Når barnet er så vågent, som man vurderer, det kan blive, går man i gang med dagens program, hvor man også må arbejde med kraft, styrke, intensitet eller Turbo-pædagogik - hellere kort og kraftfuldt end længere og mindre intenst. I samme klasse kan der sidde en elev med en overreagerende portner, hyperarousal, hvor eleven må reagere på alle sanseindtryk, som om de var nye og ukendte. Disse elever er i risiko for at udvikle utryghed og har brug for skærmning og begrænsning i mængden af stimulation. Nogle kan have gavn af en lav baggrundslyd i form af f.eks musik, der er velkendt og som kan fungere som lydvæg over for andre lyde, der kan forstyrre. Om gentagelser og automatisering. Vores elever har brug for mange gentagelser, fordi mange kontinuerligt mister koncentrationen, idet de afledes af såvel indre som ydre impulser. Gennem gentagelser øges chancen for at eleven oplever en sammenhæng i tingene. Når en funktion automatiseres, flyttes den til lillehjernen, hvilket frigør energi til andre opgaver i hjernebarken - jo mere rutine, jo mindre involveres 19 direktøren. Men for de fleste af vores elever er der ingen automatiserede funktioner. Derfor formår de kun at holde opmærksomheden om én ting nemlig det, der motiverer portneren. Er eleven sulten, går det fint med at spise, mens han mister motivationen, så snart han begynder at blive mæt. For når der ikke er nogen direktør, er der heller ikke koncentration, men kun motivation på portnerens præmisser, dvs. velvære, sjov, spænding, her&nugevinst. Derfor er der brug for voksne, der kan være direktører og som kan motivere portneren. Om hjernen i de første levemåneder. Regulering af de biologiske behov, følelseslivet og utrygheden ved pludselige forandringer er omdrejningspunktet de første måneder. Nogle børn har ubalance i fødeindtag, f.eks. børn med Prader Wili syndrom. Hos disse ses også ubalancer i kropstemperatur og døgnrytme. Andre børn oplever tilsyneladende ikke sult, og ser ud til at føle ubehag ved mad/spisning, og her kan det være nødvendigt med sondemadning. Reguleringen sker i nær kontakt med omsorgspersonerne og det lille barn lærer på baggrund af sine erfaringer. Mange af vores elever har ikke haft mulighed for at opbygge et grundlag af positive erfaringer med kontakt og

20 KOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOGNITIVEFUNKTIONERKOG med regulering af deres behov pga trivselsproblemer, der kan have nødvendiggjort behandlinger af forskellig art (f.eks. kuvøse, injektioner, sondemadninger osv.), hvilket kan gøre dem utrygge ved fremmede mennesker og fremmede steder. Mange af vores elever reagerer lettere med panik, fordi mulighederne for bearbejdning på hjerneoverfladen er begrænsede. Her er eksponering ikke nødvendigvis en god idé, tværtimod kan der være risiko for generalisering, dvs. at angsten ikke udslukkes, men breder sig til flere områder. Ved stærk angst lukkes forbindelsen til hjerneoverfladen, dvs. fornuften sættes fuldstændig ud af spillet og barnet har kun meget primitive reaktionsmåder at handle ud fra, nemlig - tryk dig (og virker det ikke, så ) - fl ygt (og virker det ikke, så ) - angrib (godt at huske, når der er børn, der løber væk eller slår.) Hjernens funktion hos det lille barn. I 1 års-alderen åbnes der op til produktionen /hjerneoverfladen. Funktionen vil være afhængig af det, der foregår i de dybereliggende hjernedele/ portnerniveauet. Hos den 3-årige er den første lille direktør flyttet ind, og den første lille tidsmæssigt hukommelse, der dannes, handler om, hvad der sker i en bestemt situation. Nu kan direktøren bede portneren om at genkalde sig tidligere erfaringer, der ikke er tilstede i perceptionsfeltet. Hos barnet uden direktør, kan barnet kun genkende i udtryk, når dele af det stimulerer sanserne. Med den første direktør begynder barnet så småt at få en fornemmelse af tid og man kan begynde at skitsere et dagsforløb. Før direktøren flytter ind, kan barnet forberedes til næste nu med konkreter i hånden. Voksenhjernen. Hos voksne er forbindelsen direktørportner veludviklet, dvs. før&siden fylder meget, mens vores elever er i nu et. Når man på denne måde er i nu et, falder man hen, hvis der ikke lige sker noget, og man har kun mulighed for at holde sig selv i gang gennem motoriske aktivitet, hvor voksne i almindelighed kan beskæftige sig med direktørfunktioner, som at lægge planer for det, der skal ske eller reflektere over det, der er sket, eller vi bruger tiden på at samle os eller lade tingene bundfælde sig hos os. På den måde efterbearbejder direktøren, mens vores elever, der må klare sig uden direktør, ikke kan efterbearbejde, systematisere, overføre, generalisere... Derfor er de afhængige af, at vi stimulerer i passende mængde, orden osv., således at de har mulighed for at fordøje oplevelserne undervejs. Fagsnuden 2. årg. nr.2 November

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. 6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernens funktion Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært.

Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært. Spejlneuroner spejler livet I hjerneforskningens nye viden om spejlneuroner er der en forklaring på, hvorfor dit kropssprog og mimik er et vigtigt pædagogisk redskab. Neuropsykolog Susanne Freltofte Specialkonsulent

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00 Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere