Kvinde kend din løn. Unge ensomme. Birthe på kursus. Når parforholdet knager

Transkript

1 17. april årgang Dansk Psykol Forening 7 Kvinde kend din løn Mandlige privatansatte psykol tjen gennemsnit 22 procent me end kvindelige. Forskellen undr ærgr, uanset forklaringne. Side 4 Unge ensomme D mangl tilbud rettet mod de me genelle udfordring med at være ung i dag. SIDE 6 Når parforholdet knag Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygg hell ikke som fx i Norge. SIDE 10 Birthe på kursus Klummen: Et todages kursus i systemisk familietapi, så vidste gruppeled Birthe et andet. SIDE 15

2 17. april årgang Dansk Psykol Forening D mangl tilbud rettet mod de me genelle udfordring med at være ung i dag. SIDE 6 Mandlige privatansatte psykol tjen gennemsnit 22 procent me end kvindelige. Forskellen undr ærgr, uanset forklaringne. SIDE 4 Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygg hell ikke som fx i Norge. SIDE 10 7 Klummen: Et todages kursus i systemisk familietapi, så vidste gruppeled Birthe et andet. SIDE 15 LEDER Ønsket om at få pson med psykiske lidels ensomme hurtigt i job modarbejdes af den træghed, d psykiatrien.unge skyldes de lange ventetid i Når parforholdet knag Kvinde kend din løn Birthe på kursus Medlemsblad for Dansk Psykol Forening Men ventetidne R egingens Carsten Koch-udvalg sat i vden for at fremsætte forslag til en bedre beskæftigelsesindsats. Udvalgets seneste rapport kom i marts omhandl jobskabelse for borge i udkanten af arbejdsmarkedet. Knap 300 sid 28 anbefaling til, hvordan samfundet bliv bedre til at integre udsatte borge på arbejdsmarkedet. Den røde tråd i rapport anbefaling et større fokus på virksomhedsrettede tilbud økonomiske incitamentstruktur, d skal motive både borge kommun. Vi kan bestemt forbedre indsatsen ov for udsatte borge mange sted. Desværre har indholdet de praktiske implikation d alvorlig slagside til netop dem, det handl om: de udsatte. Borge med fx alvorlige, behandlingskrævende psykiske lidels hjælpes ikke med trusl om, at man fjn kontanthjælpen, hvis ikke de bliv raske, velfungende komm i arbejde. En kommune, d belønnes, når en borg komm i beskæftigelse, vil oplagt få incitament til at ovse dem, for hvem indsatsen mest ressourcekrævende, fokuse på dem, d knap så langt fra udkanten af arbejdsmarkedet. Ønsket om at få pson med psykiske lidels hurtigt i job modarbejdes af den træghed, d skyldes de lange ventetid i psykiatrien. Kommunnes Landsforening har selv gjort opmærksom på de problem, man i fle kommun oplev, når patient skal vide i de regionale psykiatriske tilbud, men bremses af manglende behandlingskapacitet. Ventetid til psykiatriske tilbud en barrie for samspillet mellem sundhedsområdet beskæftigelsesindsatsen. Hvorfor et så væsentligt forhold ikke indeholdt i rapportens anbefaling? lyd et spørgsmål fra KL, vi så i Psykolforeningen tilslutt os. Problemet alt andet end marginalt, for patient i psykiatrien fyld meget i denne sammenhæng. I den udstrækning beskæftigelsespolitikken handl om at forvandle borge fra patientrollen til aktive bidragyde på arbejdsmarkedet, savn vi anbefaling nr. 29 i rapporten. Dansk Psykol Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykol Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennmark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annonc DK ISSN: Layout Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farv på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrollet oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedi Indsendt stof: Indsendte artikl dæk k ikke nødvendigvis redaktionens ell foreningens holdning. Redaktionen forbehold sig ret til at afvise, forkorte ell redige indsendte artikl. Redaktionen påtag sig ikke ansvar for artikl, d indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annonc 2015 Job- tekstsideannonc mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykol Nyt i emnefeltet Små rubrikannonc (maks. 1/6 side): Psykol Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykol Nyt > Annonc Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 20/4 8/5 9 11/5 29/5 10 Tirs. 26/5 12/6 Eva Sech Mathiasen, formand for Dansk Psykol Forening

3 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum Kan dyr hele? Kom til minisymposium om dyreassistet tapi TrygFonden ønsk at fremme brugen af de positive effekt af samværet mellem mennesk dyr. Me end 500 besøgshunde des frivillige eje skab i dag gennem TrygFonden Besøgshunde glæde blandt udfordrede sårbare mennesk på institution i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte me end livskvalitet. Når dyr integres i veldefinede, målrettede behandlingsforløb, kaldes det dyreassistet tapi. En medicinfri intvention, d kan motive skabe sammenhold. Dyr kan bolige, sænke modstand flytte fokus. På dette minisymposium del danske udenlandske ekspt viden om faring med brug af dyr som behandlingsform. Forske, praktike tapeut giv øjenåbnende eksempl på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige form for tapi. Alle velkomne til en inspirende formiddag. TrygFonden medlem af IAHAIO (Intnational Association of Human-Animal Intaction Organizations) Hvornår: Torsdag den 28. maj 2015, kl Hvem: Alle med intesse for det, d sk mellem dyr mennesk: tapeut, forske, hundeeje, lede ansatte på institution borge. Hvor: Festauditoriet på Københavns Univsitet, Bülowsvej 17, 1870 Frediksbg Pris: Deltagelse gratis, men vi har et begrænset antal plads. Tilmeld dig senest den 21. maj på besøgshunde.dk H kan du så se det fulde prram. TrygFonden varetag TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen hovedej i forsikrings selskabet Tryg skab værdi tryghed gennem langsigtede investing almennyttige uddeling.

4 ULIGHED Af Henning Due Lønforskelle kost kvind dyrt Mænd, d arbejd som psykol i den private sektor, tjen markant fle penge end kvindelige kolleg. Det skyldes blandt andet, at mænd bedre til at forhandle, vurd fagkonsulent. D et lidt sjove at trille på arbejde som mandlig psykol i den private sektor end som kvinde. I hvt fald, hvis man mål på antallet af kron, d ryg ind på lønkontoen hv måned. Det vis tal fra konsulentvirksomheden Huge Consulting, d har analyset lønudviklingen for mandlige kvindelige psykol i den private sektor på vegne af Psykol Nyt. Mens de kvindelige medlemm i Dansk Psykol Forening med ansættelse i en privat virksomhed tjente kr. i gennemsnit i septemb måned i 2014, kunne mandlige kolleg varme sig på en månedsløn på kr. om måneden. Det svar til cirka 22 procent me i lønningsposen. S man nærme på de enkelte branch, findes den største kønsmæssige lønforskel i konsulent- rådgivningsbranchen, hvor mandlige psykol tjen tæt på kr. om måneden i gennemsnit, mens kvind i snit tjen godt kr. Den store lønforskel komm bag på Winnie Kjeldsen, d fagkonsulent for de privatansatte medlemm i Dansk Psykol Forening. Hun s fle forklaring på tendensen, men undstreg, at uligheden genelt ikke handl om kvinds manglende lyst til at arbejde i ledende stilling, da tallene så vis markante lønforskelle blandt mandlige kvindelige psykol med ledelsesansvar. Illustration: colourbox SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Om undsøgelsen Lønundsøgelsen udarbejdet af konsulentvirksomheden Huge Consulting blandt 178 kvindelige 45 mandlige privatansatte psykol med medlemskab i Dansk Psykol Forening. Løndata blev indsamlet i septemb Fordeling i ansættels blandt foreningens medlemm i den private sektor: Intesseorganisation/fagforening mv.: 42 Erhvvs- ell produktionsvirksomhed: 22 Konsulent- ell rådgivningsvirksomhed: 48 Privathospital, privat klinik mv.: 23 Behandlingsinstitution: 45 Ansat i privat psykolisk praksis: 4 Andet område: 39 - Jeg oplev først fremmest, at mænd tænk me strategisk tror me på sig selv, når det komm til forhandling, sig Winnie Kjeldsen. Evnen til at forhandle Fx brug mænd længe tid på at forhandle vilkår end kvindelige kolleg, som i høje grad accept de vilkår, ledelsen tilbyd i første omgang, vurd hun. En anden ulighedsskabende faktor forskellene på mænd kvinds arbejdskultur. Mens kvindelige psykol genelt me optagede af at være på god fod med des arbejdsgiv affind sig hurtige med status quo, mænd mindre konfliktsky bedre til at kræve des ret til forhandle om bedre vilkår, lyd vurdingen fra fagkonsulenten. Ifølge Winnie Kjeldsen mænd så ofte parat til at finde et andet job, hvis det ikke lykkes at få den lønforhøjelse, de sats på. - Mænd vent ikke med at skifte til job, til det absolut nødvendigt. Den strategi giv dem bedre tid til at finde et me vellønnet job, sig hun. I en enkelt branche billedet d vendt på hovedet for de mandlige kvindelige psykol med ansættelseskontrakt i en privat virksomhed: I hvvs- ell produktionsvirksomhed løb kvindne stærke end mændene tjen i gennemsnit kr., mens mænd i samme gruppe må nøjes med kr. Den tendens undr Winnie Kjeldsen. - Lidt provokende kan man måske sige, at de kvind, d søg komm i betragtning til stilling i den sektor, kend des eget værd har besluttet, at hvis de skal arbejde på de vilkår, som den branche opstill, skal de så have betaling for det. Og så sammenlign de sig muligvis i høje grad med andre faggrupp end med andre psykol, sig Winnie Kjeldsen. De sociale norm De store lønforskelle ærgr Dansk Psykol Forenings formand, Eva Sech Mathiasen. - Kvind skal være bedre til at forhandle et lønniveau, d svar til des værdi for virksomheden. Men dudov har Dansk Psykol Forening resten af fagbevægelsen så et ansvar for at sikre, at kvind mænd ligestilles på arbejdsmarkedet i forhold til andre vilkår. Fx barsel, så kvinden ikke altid trækk det tungeste læs på det område, sig psykolnes formand. Lisbeth Pedsen forskningsled i SFI Det Nationale Forskningscent for Velfærd, med speciale i lønudvikling. Hun kald tendensen intessant, men påpeg, at tendensen med høje løn til mænd end kvind på ingen måde et isolet fænomen blandt psykol. Hun savn me præcise tal, d vis, hvad det for typ job, de kvindelige mandlige psykol, som arbejd i samme type virksomhed, bestrid. - Ells kan vi ikke være sikre på, om lønforskellene blot handl om, at kvind fx har mindre specialisede job end mændene, sig hun. Lisbeth Pedsen peg d på, at sociale norm struktur kan spille en forklarende rolle. - I andre branch s vi, at både tillidsrepræsentant, arbejdsgive arbejdstagne selv har forskellige forventning til, hvad kvind mænd lav. Ofte forventes det, at kvind gne vil have me rutinepræget arbejde, at de gne vil tidlige hjem fra arbejdet, at de ikke ønsk at blive udfordret fagligt. Det smitt af på, hvilken type arbejde kvind tilbydes på arbejdspladsen, sig hun. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 GRUPPER Af K.E. Ellegaard Christensen & N. Zoric Samtalegrupp for unge foto: scanpix SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 De fleste unge kan genkende følelsen af at være ensom, at opleve et ydre pres samt at andre ikke forstår des følelsesmæssige oplevels. For nle får disse oplevels d en me gennemgribende indvirkning på des mentale velvære. Iden seneste rapport fra SFI Børn unge i Danmark. Velfærd trivsel 2014 konkludes det, at niveauet af psykisk mistrivsel blandt unge meget højt, at d pågår en stadig svag stigning i unges mistrivsel. Det særligt trivslen hos unge pig, som i fokus. Ovordnet set fremhæves det i SFI s rapport, at d en større oplevelse af emotionelle vanskelighed hos pig end hos drenge. Pigne rapport en lave grad af livstilfredshed, de føl sig ofte me usikre pressede end drengene. En af de faktor, d ofte fremhæves som værende af betydning for disse emotionelle vanskelighed, en stigende individualising, hvor fokus allede fra en tidlig ald på samfundsskabte ideal eget ansvar i opnåelsen haf. I en artikel i Politiken fra 2014 fortæll fem gymnasiepig om en dagligdag med stress, skyld, selviscenesættelse pfektionisme. En af dem beskriv, hvordan sociale medi med til at skabe det pfekte ideal, som mange unge søg at opnå: Så snart d et mål for det såkaldte pfekte, bliv barren hævet til en ny pfekt. Des dagligdag dfor koncentret om at forsøge at nå det pfekte ideal, som hele tiden ændres. Und des facade lur d en usikkhed, en frygt for at fejle for ikke være lige så god som de andre. I SFI s rapport konstates det, at hvad d svar til et-to børn ell unge i hv skoleklasse rapport ofte ell meget ofte at føle sig ensomme. De unge kan have en tendens til at gå alene med des tank kan dved få en oplevelse af ensomhed isolation fra andre jævnaldrende. Des psykiske mistrivsel kan resulte i forskellige affektregulende kompensatoriske metod: spiseforstyrrels, selvskadende adfærd, ovtræning m.m. Psykolne Bo Møhl Annika Skand- sen fandt i en undsøgelse blandt danske gymnasiestudende i 2011, at 21,5 % havde skadet sig selv med vilje på et tidspunkt i des liv. Ud af disse havde 54 % skadet sig selv to ell fle gange i løbet af det sidste år. Endvide konkludes det i SFI s rapport, at 9 % af de adspurgte 15-årige samt 19-årige pig oplys at have haft en spiseforstyrrelse. 4 % af de unge rapport at have forsøgt at begå selvmord en ell fle gange, 2 % af drengene 6 % af pigne. I stedet for at få hjælp til at tackle det daglige psykiske pres udvikl mange unge altså uhensigtsmæssige affektregulende metod, hvilket kan skabe en øget risiko for udviklingen af psykiske lidels. Mangel på samtalegrupp for unge Begge har vi gennem vores studietid haft en særlig intesse for psykisk mistrivsel blandt unge. Vi blev i 2013 opmærksomme på, at d fandtes forskellige gruppebasede tilbud til unge med specifikke gennemgribende udfordring, eksempelvis OCD, angst, depression, sorg, spiseforstyrrels selvskade, men at d ikke var tilbud til unge, hvor fokus me ovordnet set var på håndtingen af de udfordring, d kan opstå i forbindelse med at være ung i dag. Vi t således initiativ til at oprette et gruppesamtaleforløb i Aalborg for unge mellem år, hvor de kunne dele faring med hinanden, vigtigst af alt, få en oplevelse af, at de ikke var alene om at have det svært. I samarbejde med Ungådgivningen i Aalborg, som tilbyd individuelle samtal til unge mellem år med psykiske udfordring, oprettede vi et gruppeforløb for fem unge pig. Fælles for disse pig var, at des psykiske udfordring var hæmmende for des trivsel, at både de selv, Ungådgivningen vi vurdede, at et gruppeforløb kunne gavne dem. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Forløbet strakte sig ov ca. 7 måned åbnede for mulighed for udvikling, både for det enkelte gruppemedlem for hele gruppen, som ikke kunne have været mulig ved individuelle samtal. Ungegruppen Aalborg Pigne gav i begyndelsen af forløbet udtryk for, at de havde en oplevelse af, at andre ikke forstod dem, at de stod alene med des vanskelighed. Ud ov at de havde afholdt sig fra at tale med andre om des vanskelighed, udtrykte fle af dem eksplicit i slutningen af forløbet, at net af det, de havde fået mest ud af fra gruppeforløbet, var indsigten i, at andre havde lignende følelsesmæssige oplevels. Når pigne fortalte om uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ell copingstrategi, blev det tydeligt, at fle af de andre pig kunne spejle sig i disse oplevels. Dette skabte ikke mindst en lettelse for den respektive pige, d fortalte sin historie, men ofte så en indsigt for de andre pig i, at des egne adfærdsmønstre ell copingstrategi var lige så uhensigtsmæssige. Vores oplevelse var, at de intpsonelle dynamikk faringsudveksling mellem jævnbyrdige gav net helt andet, end vi som psykol selv kunne have bibragt pigne. I med at pigne i mange henseend var samme sted i livet, fik des faringsudveksling pspektiv på de andres fortælling en helt anden karakt; en me kontekstrelevant, autentisk karakt. Vden kan opleves som kaotisk uhåndtbar, men i en gruppe kan d skabes et trygt rum, hvor pigne kan udfolde des oplevels. Fordele ved gruppeforløb Det vil være utopi at antage, at et sådant gruppeforløb nødvendigvis elimin depressive symptom, ængstelighed ell oplevelsen af at være usikk presset. Hvad vi d vil hævde,, at et sådant gruppeforløb vil kunne styrke de unges selvopfattelse. Det vil kunne mindske des opfattelse af, at det dem, d net særligt galt med, når de oplev psykisk ubehag. Svend Brinkmann skrev i Det diagnosticede liv sygdom uden græns (2010), at samfundet var præget af to tendens, d forstærkede hinanden: På den ene side en tendens til at føle nye form for ubehag, [ ] d relatet til oplevelsen af ikke at kunne følge med. Og på den anden side tendensen til at patolise alskens sid af menneskelivet. Vi men, at psykisk mistrivsel hos mange unge kan anskues som reaktion på divse aspekt af livet; ikke blot på des privatliv de gængse udfordring, d et led i at gå fra barn til voksen, men så på føromtalte samfundstendens. For os det essentielt at støtte unge i, hvordan de ansku håndt de udfordring, de mød. Ved ikke at italesætte des udfordring, d en øget risiko for, at uhensigtsmæssige copingstrategi bliv vedvarende måd at tackle livets udfordring på. Vden kan opleves som kaotisk uhåndtbar, men i en gruppe kan d skabes et trygt rum, hvor pigne måske for første gang kan udfolde des oplevels. Som en af pigne skrev til os et halvt år eft, vi havde afsluttet gruppeforløbet: Jeg oplevede et sammenhold, jeg ikke ville kunne få nen andre sted. D var altid en tryg stemning, som man kunne slappe af i. Psykols rolle i ungegrupp Hvorfor det nødvendigt at skabe decidede gruppeforløb til dette formål? Kan pigne ikke bare snakke sammen selv? Selv om vi men, at det skal være pignes oplevels, d præg samtalne, det samtidig vigtigt, at psykol skab rammne guid samtalne. Som 17-årige Emma sagde i et intview til Politiken i 2014: Pig tal rigtig meget sammen. De italesætt en masse opbygg en fælles bevidsthed. Og fælles forventning til os selv, som så gør, at vi sammenlign os med hinanden. D skal naturligvis være professionelle til at sikre, at den forståelse, d i gruppen, ikke styr i retningen af indbyrdes opfordring til uhensigtsmæssige copingstrategi, adfærds- ell tankemønstre, såsom et af de me ekstreme tilfælde pro-ana et intnetfænomen, hvor unge samles om at opfordre til samt at hylde det at have en spiseforstyrrelse. Vores forhåbning, at d vil være en stigende intesse i at skabe tilbud til unge, d oplev psykisk mistrivsel, men som ikke har specifikke lidels, som dfor ofte ovses i vores system. D bør være et øget fokus på at gøre de unge klar til at håndte de udfordring, de komm til at møde regelmæssigt livet igennem; ikke mindst med henblik på at forebygge depression, stress, angst andre lidels, d kan opstå som reaktion på livets udfordring. Vi vil hævde, at en fordel ved disse grupp, at de kan varetages af psykol med mindre faring, end fx sorggrupp ell grupp for me gennemgribende lidels kan. Selv var vi på sidste år af vores kandidatuddannelse, da vi varet vores gruppe; naturligvis und supvision af en psykol med faring i gruppetapi tapi med unge. Eft afslutningen på vores gruppe valgte Ungådgivningen Aalborg at fortsætte en gruppe med samme fokus, i januar 2015 etablede en af os en lignende gruppe sammen med en kollega i Pædagisk Psykolisk Rådgivning i Svendborg. littatur Katja Ellegaard Christensen, cand.psych. Natasa Zoric, cand.psych. Brinkmann, S. (2010). Det diagnosticede liv sygdom uden græns. Aarhus: Klim. Felholt, L. (2014). De pfekte pig: Vi må aldrig ramme bunden. Politiken: 27. septemb Møhl, B. & Skandsen, A. (2012). The prevalence and distribution of self-harm among Danish high-school students. Psonality and Mental Health. Vol. 6. Ottosen, M.H., Andsen, D., Dahl, K.M., Hansen, A.T., Lausten, M. & Østgaard, S.V. (2014). Børn unge i Danmark. Velfærd Trivsel SFI Det Nationale Forskningscent for Velfærd. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesk, d oplev psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme des smte, skam selvkritik vi skal så håndte vores egen selvkritik høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræv en svær balancegang mellem følsomhed ovfor egen andres smte, den robusthed, d nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling forandring. Dette kursus retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuset Psykotapi integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness medfølelse i os selv, for os selv hos vores klient. Se prrammet på mindwork.dk tilmeld dig en uges intensiv træning psonligt udviklingsarbejde. Kurset ledes af Laura Bak Jepsen Vibeke Lunding-Gregsen. Specialistuddannelse i knitiv adfærdstapi. D findes næppe tapeut, d så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, Mindworks specialistuddannelse i knitiv adfærdstapi (CBT). Uddannelsen først fremmest færdighedstræning i de nyeste mest effektive knitive behandlingsstrategi, som trænes med skuespille und ledelse af undvise som Mikkel Arendt Chris Irons. Undvejs vil deltagne igennem 3 modul både arbejde med de klassiske diagnos nye tilgange på det knitive felt. Ud ov den konkrete læring komm vi så til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle faring und eft studieforløbet. Læs me om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 PARFORHOLD Af Frode Thuen & Annette Due Madsen Når parforholdet knag Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men forebyggende tiltag på parforholds- skilsmisseområdet und udvikling. Det kan få betydning for danske psykol. fotos: Colourbox SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 I Danmark bliv kvind mænd skilt langt ofte end ægtepar i de andre nordiske lande. I Danmark den årlige skilsmissate 2,8 pr pson, mod 2,5 i Svige, 2,4 i Finland, 2,0 i Norge 1,6 i Island. Gennemsnittet for EU-landene 2,0 (Tal for fra Eurostat). Næsten halvdelen af alle danske ægteskab, 46,5 %, vil ifølge Danmarks Statistik ende med et brud. Danmark har haft en stabil høj skilsmissate igennem det sidste årti, med en vis øgning i de seneste år. Fra 2012 til 2013 steg antallet fra til , sandsynligvis påvirket af indførelsen af nye regl for ægteskabsopløsning i 2013, som indebær, at man kan blive skilt uden en forudgående separationstid. Blandt de nordiske lande det Norge, som har udviklet sig mest forskelligt fra Danmark i den sidste tiårspiode. H skilsmissaten aftaget gradvis fra 2,4 i 2004 til nu 2,0 % ifølge Statistisk Sentralbyrå. Få forebyggelsestilbud Det usikkt, hvad d ligg til grund for de høje skilsmissetal i Danmark, men en del af forklaringen kan være, at man har satset meget lidt på forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Dette i modsætning til fx Norge, hvor d helt siden 1960 ne har eksistet en offentlig gratis tjeneste, kaldet Familievnet, som blandt andet tilbyd rådgivning tapi uden krav om henvisning. Et sådant systematisk tilbud findes ikke i Danmark. I nle danske kommun har man enkelte tilbud med tidlig indsats i forhold til visse parforholdsproblem. Statsforvaltningen kan så tilbyde par, som skal skilles nle få mæglingssamtal men det en tjeneste, som ofte opleves at have et tydelige juridisk end tapeutisk sigte. I Norge har staten i tillæg til Familievnet i de sidste tyve år bidraget med økonomiske midl til at udvikle implemente forskellige form for parforholdsstyrkende tiltag i offentligt privat regi samt i forskellige frivillige kirkelige organisation. Dette har skabt en mangfoldighed af aktør, som arbejd målrettet med forebyggelse på hele relations- parforholdsfeltet, specielt rettet mod forældre med små børn. Et af de centrale tilbud har været knyttet til en norsk vsion af det pædagisk tilrettelagte koncept PREP (The Prevention and Relationship Enhancement Prram), som et af de mest ankendte bedst dokumentede forebyggende prramm på området (Loft, SFI, 2014 Renick, Blumbg & Markman, 1992). Som et resultat af denne satsning har PREP fået betydelig udbredelse i Norge. Siden 2005 har myndighedne desuden udviklet udbredt et parforholdskursus specielt rettet mod forældre, som får des første barn. Også fle store arbejdsgive, blandt andet Forsvaret, tilbyd regelmæssige samlivskurs til de ansatte. I de sene år parforholdsrelation brud i parforholdet så blevet sat på dagsordenen i Danmark. Dette kommet til udtryk gennem fle tv-dokumentarprramm. Både myndighed private fonde har desuden bevilget penge til at udvikle implemente typ af forebyggende tiltag. Denne indsats har dels været orientet mod at fremme en god relation i parforholdet forebygge brud, blandt andet for at støtte forældre børn, som har oplevet brud i des familie. En bevilling fra Socialministiet, som gæld til udgangen af 2015, har så gjort det muligt for et større antal par ex-par at få betydelige tilskud til at modtage undvisning med det centrale fokus, at børns trivsel på mange måd afhæng af forældre- PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 nes indbyrdes relation samarbejde, både når forældre sammen gået hv til sit. PREP PREP et pædagisk lav-tærskel-tilbud til par, som i udgangspunktet ikke har alvorlige samlivsproblem, men ønsk at blive me bevidste bedre i stand til at tackle udfordringne i des parforhold. I praksis har mange af de deltagende par alligevel problem i des forhold, d betydelig ovlapning i problemniveau problemtyp mellem par, som deltag på PREP-kurs, par, som går i traditionel partapi. Begge tilgange lægg desuden vægt på kommunikation problemhåndting genelt på samspillet mellem partne. PREP bygg på teoretiske principp, som så dann basis for centrale partapeutiske retning, særlig knitiv adfærdstapi for par emotionsfokuset partapi. En af de tydelige forskelle, at PREP tilbyd oplæring ikke tapi, at det foregår i grupp, gne med deltagende par, almindeligvis ov en weekend ell ov tre dage fordelt på få ug. Det indebær, at man ikke går ind på det enkelte pars idiosynkratiske situation sådan som man gør i tapi, men undvis om genelle tendens principp giv inspiration på forskellige pædagiske måd, hvorpå parrene tag denne kundskab med sig ind i de opgav øvels, de arbejd med på egen hånd. I Danmark gives d i øvrigt tilbud om en individuel opfølgningssamtale for det enkelte par et stykke tid eft afsluttet PREP-kursus, hvad d til en vis grad reduc forskellen mellem PREP traditionel partapi. En række evaluingsstudi har vist, at PREP lignende prramm kan skabe bedre kommunikation i parforholdet øget samlivskvalitet (Hawkins, Blanchard, Baldwin & Faw cett, 2008). I nle studi har man kunnet påvise en halving af risikoen for brud, eft at parret har deltaget i sådanne prramm. Foreløbige resultat fra en igangværende evaluing af PREP i Danmark tyd på, at så den danske vsion har positiv effekt for parrene, i form af at reduce konflikt, bedre kommunikation større tilfredshed med parforholdet. Det s ud til at gælde uafhængig af deltagnes køn, ald, uddannelse, om man gift ell bor sammen, om man tilhør en risikruppe for samlivsbrud ell ikke. Par-Tjek Et andet forebyggende tiltag, som i de sene år ved at blive udviklet afprøvet i Danmark, Par-Tjek, som baset på det amikanske prram Marriage Chekup (Cordova, Scott, Dorian, Mirgain, Yaeg & Groot, 2005). Det udviklet hhjemme i tæt samarbejde mellem Cent for Familieudvikling post.doc. Tea Trillingsgaard, Psykolisk Institut, Aarhus Univsitet, støttet af Ole Kirks Fond. Et Par-tjek består af et online spørgeskema, to parsamtal en individuelt tilpasset feedback rapport. Formålet med Par-tjek for det første at undsøge booste parrets ressourc værdi, for det andet at guide parret til en me medfølende dybe forståelse af vanskelige samspilsdynamikk. Teoretisk bygg Par-tjek på Integrative Behavioral Couple Thapy Motivational Intviewing. En kendt udfordring i effektstudi af partapi, at par ofte søg hjælp på et tidspunkt, hvor forholdet allede tyndslidt ell i krise, målsætningen med Par-tjek skal i dette lys ses som en metode til at motive par til at tage hånd om des parforhold i tide (Cordova et al., 2014). Et par-tjek kan være del af en tilbagevendende (fx årlig) rutine med tandeftsynet som anali. Det kan så bruges som opfølgning på individuel behandling, PREP ell partapi. I Danmark afprøves Par-tjek netop nu i et randomiset kontrollet forsøg, hvor 234 par deltag. Den amikanske vsion har så langt vist sig attraktiv spiselig for par med begyndende vanskelighed (Cordova et al., 2001; Cordova, Scott et al., 2005) med meget lovende effekt på intimitet tilfredshed (Cordova, Fleming, Morrill et al., 2014). Også de foreløbige danske resultat giv god grund til optimisme. Tilbud i forbindelse med skilsmisse Hvis forebyggende arbejde får fokus i årene fremov, d grund til at tro, at det vil kunne påvirke skilsmissetallene, at Danmark vil begynde at nærme sig niveauet i de andre nordiske lande. Men d vil alligevel være mange forældre, d går fra hinanden. Af den grund vil d være et vedvarende behov for en forebyggende indsats, som målrettet mod forældre børn, d oplev et brud for at minime udviklingen af fastlåste konflikt psykosociale problem. Vi ved, at samlivsbrud ofte før til store konflikt mellem forældrene. Undsøgels har vist, at ov halvdelen af alle skilte i piod har alvorlige samarbejdskonflikt om børnene, at en af tre forældre rapport om et dårligt samarbejdsklima i mange år eft skilsmissen (Thuen, 2004). Vi ved så, at børn unge, som oplev vedvarende højt konfliktniveau mellem forældrene eft et brud, har betydelig høje risiko for at udvikle forskellige psykiske sociale problem, end de, d lev und me fredelige forhold (Davidson, O Hara & Beck, 2014). Initiativ, som kan bidrage til at fremme godt forældresamarbejde forebygge konflikt, når forældrene ikke længe lev sammen, vil dfor kunne have positiv effekt på børns udvikling. I Danmark har Cent for Familieudvikling, hvor vi har vores virke, udviklet et Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF), som delvis bygg på faring fra et offentligt tilbud til skilte forældre i Norge, delvis på principp fra PREP. Blandt andet benyttes nle af de samme kommunikationsøvels, som indgår i PREP. Hensigten todelt; for det første at give forældrene bedre forståelse for hinandens position reaktion digennem bidrage til at de kommunik samarbejd bedre me hensigtsmæssigt omkring børnene. Og for det andet at hjælpe dem til at varetage håndte børnene på bedst mulig vis, når de ikke længe lev sammen i hvdagen. Dette forsøg man at opnå gennem undvisning opgav, d gives psonlig vejledning til de øvels, d udarbejdet til forældreparrene. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Brugfaringne på nuværende tidspunkt meget positive. Me systematiske evaluing af lignende prramm fra USA har vist, at man kan opnå betydelig effekt, både når det gæld at fremme forældresamarbejdet reduce konflikt reduce risikoen for at udvikle psykiske sociale problem hos børnene (Cookston, Brav, Griffin et al., 2007). D så udviklet tilbud direkte til børn unge, i form af samtalegrupp. H saml man små grupp af børn på nenlunde samme ald til 8-10 samtal. Gruppne ledes af en tapeut ell en lær. Hensigten at tilbyde børnene et neutralt trygt rum, hvor de kan udforske italesætte des egne tank følels, i forbindelse med at des forældre flyttet fra hinanden, opleve et fællesskab med andre børn som har lignende faring. Antagelsen, at det kan bidrage til bedre mestring af sårbare tank følels, som knyttet til bruddet den nye familiesituation. Frem til 2015 sådanne grupp blevet etablet sporadisk i Danmark ofte gennem enkeltpsons initiativ. D har så været enkelte tilbud med børnegrupp i regi af statsforvaltningen. Fra i år vil d på mindst 30 folkeskol blive etablet me systematiske tilbud via et fireårigt projekt i regi af Cent for Familieudvikling støttet af Egmontfonden, hvor gruppeledne forud for gruppnes start har fået undvisning grundig indføring i fagfeltet. Også når det gæld samtalegrupp for børn inspirationen delvis hentet fra Norge, hvor dette tilbud har eksistet været udbredt i en årrække med ovvejende positive brugfaring (Egge, 2012). D findes så særdeles gode faring fra USA, hvor d foretaget me systematiske evaluing af lignende tilbud (Pedro- Carroll, Sutton, Wyman, 1992). Nye opgav for psykol Selv om Danmark kommet sent i gang med forebyggende arbejde, når det gæld parforhold skilsmisse, har d alligevel været en stærk udvikling i de seneste år. Det indebær ikke bare tiltag, som rettet mod forældre børn, men så ved oplæring ctificing af forskellige grupp fagfolk, som selv ønsk at arbejde med forebyggende initiativ, ell som bare ønsk at lære me om, hvordan problem i et parforhold brud på forskellig vis kan indvirke på både børn voksne. Ikke mindst har d været vækst i eftspørgsel eft kundskab i forhold til samlivsbrud skilsmisse blandt fagfolk, som i des hvdag arbejd med børn unge. Hvis denne udvikling fortsætt, med stort forebyggende fokus både i forhold til parforhold skilsmiss, vil det kunne skabe nye opgav for psykol, gennem undvisning, oplæring, vejledning ledelse af undvisningstilbud. For nle dette aktivitet, som allede nu udfyld de me traditionelle tapeutiske tilgange til par famili. Men d grund til at tro, at det at veksle mellem forebyggende tapeutisk virksomhed på familiefeltet vil blive me almindeligt i årene fremov. Det netop denne vekslen mellem forebyggelse tapi, d præg den norske Familievnstjeneste, selv om d ikke findes en sådan ordning i Danmark, vil de samme tilbud alligevel kunne implementes. Ikke mindst hvis psykol andre faggrupp, som traditionelt arbejd tapeutisk i forhold til børn famili, begynd at oriente sig mod det, d foregår i det forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Refenc: Frode Thuen, professor, Dr. Psychol., Cent for Familieudvikling/Bgen Univsity College Annette Due Madsen, psykol centled, Cent for Familieudvikling Cordova, J.V.; Fleming, C.J.; Morrill Hawrilenko, M.; Sollenbg, J.W.; Harp, A.G.; Gray, T.D.; Darling, E.V.; Blair, J.M. & Meade, A.E. (2014). The Marriage Checkup: A Randomized Controlled Trial of Annual Relationship Health Checkups. Journal of Consulting and Clinical Psycholy, 82, Cordova, J.; Scott, R.L.; Dorian, M.; Mirgain, S.; Yaeg, D; Groot, A. (2005). The Marriage Checkup: An Indicated Preventive Intvention for Treatment-avoidant Couples at Risk for Marital Detioration. Behavior Thapy, 36, Davidson, R.D.; O Hara, K.L. & Beck, C.J.A. (2014). Psycholical and Biolical Processes in Children Associated with High Conflict Parental Divorce. Juvenile and Family Court Journal, 65, Egge, H. Du ikke alene Samtalegrupp som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn. En Grounded Theory studie. MPH 2012:1 Nordic School of Public Health. Hawkins, A.J.; Victoria, L.; Scott A. & Fawcett, E.B. (2008). Does Marriage and Relationship Education Work? A Meta-Analytic Study. Journal of Consulting and Clinical Psycholy, 76, Loft, L.T.G. (2014) Parintvention samlivsbrud. SFI forskningsrapport. Pedro-Carroll, J.L.; Sutton, S.E. & Wyman, P.A. (1999). A Two-year Follow-up Evaluation of a Preventive Intvention for Young Children of Divorce. School Psycholy Review, 28, Renick, M.J.; Blumbg, S.L. & Markman, H.J. (1992). The Prevention and Relationship Enhancement Prram (PREP) an empirically based preventive intvention prram for couples. Family Relations, 41, Thuen, F. (2004). Livet som deltidsforeldre. Bgen: Fagbokforlaget. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 I KORT FORM Ikke et sted for børn Hvordan oplev børn det at skulle vidne i sag om seksuelle ovgreb? Det søg en ny publikation fra Børnådet at besvare. Den hedd Retten ikke et sted for børn bygg på en undsøgelse, Børnådet har lavet blandt en gruppe børn, d har været udsat for et seksuelt ovgreb sene været gennem retssystemet som vidn. Undsøgelsen vis, at det danske retssystem i dag ikke altid formår at tage sig ordentligt af børnene i værste fald end med at tilføre ydlige traum. Børnådet har en række anbefaling på baggrund af undsøgelsen: 1. De voksne, d mød barnet i forbindelse med afhøringen retssagen, skal have de nødvendige redskab til at støtte barnet i den svære situation. 2. Aldsgrænsen for, hvornår børn unge forpligtet til at møde psonligt op vidne i retten bør hæves fra de nuværende 12 år til 15 ell 16 år, sådan som man har gjort i de andre nordiske lande. 3. Sag om seksuelle ovgreb på børn skal priorites langt høje i retssystemet, så børnene undgår urimelig ventetid. Publikationen kan frit hentes på > Matial. jc Hvor findes du? Husk at tjekke dine medlemsoplysning via opdate, hv gang d sk ændring: jobskifte, ny mail, ny adresse m.v. Det vigtigt, at alle oplysning korrekte, da vi bas vores medlemssvice på disse centrale data. Vi udsend nyhedsbreve, divse tilbud, indkaldels til arrangement pt. mail. En forældet mailadresse hindr kommunikationen. Den fysiske adresse har bl.a. betydning for, om du modtag Psykol Nyt. mg Om psykatri, evidens neurovidenskab Psykolforeningen ønsk at styrke sammenhængen mellem forskning praksis. På den baggrund invit foreningen til en forskningskonfence lørdag 12. septemb 2015 i København und ovskriften Nyeste viden om psykiatri, evidens neurovidenskab fra psykolisk forskning til praksis. Oplægsholdne Pet Gøtzsche, direktør for Det Nordiske Cochrane Cent; Professor Jesp Mensen, Københavns Univsitet; Klaus Pedsen, formand for Psykotapeutisk Selskab; ph.d. Jacob Piet, Dansk Cent for Mindfulness; ph.d. Stig Poulsen, Cent for Psykotapiforskning; adj. professor Nicole Rosenbg. Deltagelse gratis for foreningens medlemm. Prram på Tilmelding: MitDP.dk. jc En jæg gik at jage Tidlige toproe, badmintonstjn andre forhenværende har fat i et sikkt marked, når udsatte grupp skal udfordres d skal findes altnative udveje til at bringe dem op på det tørre. Odense Kommune mødes af kritik, fordi kommunen har entret med en tidlige jægsoldat så et sikkt kort på hån den d skal hjælpe 120 svage elev i et kursusforløb på fire ug. Pris: 5 mio. kr. Uforståeligt, planløst en hovsaløsning. Sådan lyd ifølge Fyens.dk kritikken fra cand.psych., konsulent Rasmus Alenkjær, d påpeg, at man kunne have ansat ti lære på fuld tid i et helt år for et tilsvarende beløb. Odense Kommune den kommune, som brug færrest kron pr. elev i folkeskolen. jc SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Systemets familietapi S ocialforvaltningen havde igen fået en ny gruppeled. Socialrådgiv af den gæve slags. Tweedneddel, rågummisko et karsk sind: Birthe. Hun havde netop gennemført et todages kursus i Systemisk Familietapi var optændt af stor iv handletrang. Nu skulle d ske ændring i Jeanettes familieliv. Jeanette var alenemor med fem børn. Den to største voldte kval hjemme, i skolen, på gaden i kommunen både om dagen om natten. For at alle skulle have mulighed for at være med, blev d indkaldt til familietapi hv anden torsdag kl Novemb, koldt, mørkt, det regnede, men indenfor sad vi lunt godt. Birthe for bordenden, en skoleinspektør, en klasselær, en matematiklær, en socialrådgiv, en fritidshjemsled en psykol mig. Birthe gav en kort fyndig introduktion til Systemisk Familietapi, så blev Jeanette kaldt ind. Fornuftigt havde hun taget en veninde med, så var hun ikke helt alene. Jeanette var slet ikke så dum, som nle gik troede. Ligesom andre klient havde hun lært sin Clausewitz, den tyske militærteoretik, d blandt andet sig: En dygtig felthre bestemm selv, hvor slaget skal stå. Jeanette lagde i hvt fald straks ud med at sige: - Jeg har tænkt ov det. Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil arbejde med bordskikken dhjemme. Dette rigtige valg fik hun nikkende bekræftet hele bordet rundt. I bare begejstring ov alle de gode råd, vi nu skulle komme med, fik dansklæren sit milde åsyn sagde: - Ja, Jeanette, så vil det være godt ikke kun for dig dine børn, men så for des indlæring, hvis du slutt dagen med at læse en lille godnathistorie. Frikadellens flugt Det skal tilføjes, at jeg på den tid fulgte en treårig uddannelse i Systemisk Familietapi (hos chefpsykol Bente Blich i Hillød). Måske dfor var Birthes setting lidt svær for mig. Hjemme var jeg stadig ved at bygge om. Jeg skulle for længst have været færdig, men d var endnu et stykke vej. Samtalekøkkenet var ikke ganske klart, det trak ind fra den tildækkede altandør. Alt var koldt småblæsende så indendørs. Ikke nok med det, ungne var sure skabte sig. Pludselig fik jeg en frikadelle i nakken, som den lille havde kastet fra sig. Det fik mig til at tænke på den afgrund, d kan være mellem vores forestilling om livet i familien realitetne. Fjorten dage eft, ved næste session, førte jeg disse tank vide sagde, da alle att var samlede om bordet: - Nu forrige torsdag talte vi om gode van i familien. Bordskik, godnathistorie meget andet. Men da jeg kom hjem til mig selv, var alt kaos. Den lille smed endda en frikadelle i nakken på mig. Det ikke altid, at realitetne står mål med vores forestilling drømme. Jeg fornemmede øjeblikkelig, at dette udsagn ikke faldt ganske inden for Birthes kontekst slet ikke i tråd med hendes opfattelse af Systemisk Familietapi. Det var dfor ikke ovraskende, da hun eft sessionen sagde: - Mens, du har vist ikke rigtigt forstået det med det systemiske. Men fremov behøv du ikke at deltage i den Systemiske Familietapi. Mens Mørch Mønsted Pensionet psykol, cand.pæd.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykol Nyts klummetekst skrives på skift af seks pson, som har fået frie hænd til at ytre sig om tendens i det modne liv samfund. Skribentne repræsent vidt forskellige fagområd opgaven lyd ikke på at skrive om psykoli. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 BEHANDLING Af K.A. Hybel & P. Hove Thomsen OCD Børn unge med En ny nordisk behandlingsmanual vis god effekt som førstevalgsbehandling til børn unge med OCD. I2007 indledtes et nordisk forskningssamarbejde med henblik på at udvikle afprøve en trinvis behandlingsmodel til børn unge med OCD. De første resultat nu publicet vis at knitiv adfærdstapi som førstevalgsbehandling har god effekt. Nordic Long-tm OCD Treatment Study (NordLOTS) involvede i alt 20 klinikk, haf ti i Svige, ni i Norge en i Danmark. D var tale om såvel specialklinikk for OCD som almene børne- ungdomspsykiatriske enhed, ligesom klinikknes størrelse antal behandlede OCDpatient variede betydeligt. Aarhus Univsitetshospital, Børne- ungdomspsykiatrisk Cent, Risskov, OCD-ambulatoriet rekruttede knapt en tredjedel af de i alt 269 patient på mellem 7-17 år, d indgik i studiet. Den trinvise behandlingsprotokol i stu- diet bestod af indledningsvis manualbaset knitiv adfærdstapeutisk behandling ov 14 ug. Manualen blev udviklet i et samarbejde mellem klinike forske fra Danmark, Norge Svige. Udgangspunktet var en engelskspret manual udarbejdet af en gruppe forske ved univsitetet i Pennsylvania, USA [1]. Denne blev udvidet med en række familieinddragelseselement inspiret af en forskgruppe ved univsitetet i Los Angeles, USA [2], tilpasset nordisk spr kultur. De patient, d ikke havde tilstrækkelig effekt eft de 14 behandlingssession, blev ved randomising tilbudt enten vide knitiv adfærdstapi (KAT) ell farmakolisk behandling med SSRI. Således var studiets første trin et åbent behandlingsstudie, mens studiets trin 2 havde et randomiset kontrollet design [3]. For de få patient, d ikke respondede eft behandling i trin 2, indeholdt behandlingsprotokollen et tredje trin: farmakolisk augmentationsbehandling med antipsykotika (Aripiprazol). Kun ganske få patient indgik i dette. For at følge behandlingseffekten ov tid indbefattede studiets design et omfat- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 PSYKOLOG NYT NR SIDE 17 fotos: scanpix

18 Behandlingsmanualen Den omtalte manual bygg på kendte principp i knitiv adfærdstapi: psykoedukation, teknikk til ændring af uhensigtsmæssig tænkning, følelsesmæssige reaktion handlemønstre hos barnet/ den unge. Centralt i behandlingen arbejdet med eksponing responshindring, med øvels i mellem sessionne. Forud hfor arbejdes med ekstnalising, kortlægning symptomregistring. D fokuses på at opbygge individuelle strategi for barnet/den unge til at modgå OCD-symptomne samt på at bibringe forældrene redskab til hensigtsmæssig forældrestøtte. Manualen opbygget med 14 ugentlige session a 75 minutts varighed. D tale om et fleksibelt oplæg til behandlen, hvor hv session beskrevet med hensyn til struktur, anbefalede tema teknikk. Forældre deltag i variende omfang ved de enkelte session. For de børn unge, som ikke har tilstrækkelig effekt eft det 14-ugs forløb, anbefales grundig klinisk evaluing fulgt af fornyet behandlingsplanlægning med hensyntagen til familiens præfenc. Manualen udgives på dansk i april [7] tende opfølgningsprram. Således blev alle patient indkaldt til opfølgende intview 6, 12, måned eft endt trin 1-behandling (Figur 1, side 19). Opfølgningen fortsætt frem til eftåret Effekt i studiets trin 1 I alt 241 famili gennemførte første behandlingstrin med knitiv adfærdstapi. Analys af umiddelbar effekt ved behandlingens afslutning viste, at 73 % af de børn unge, d indgik i studiet, havde et godt udbytte af behandlingen. De kom alle und 16 point på CY-BOCS (skala til vurding af tvangstank tvangshandling hos børn unge), d det skæringspunkt, som ofte anvendes til at beskrive effekt i forskningslittaturen. 49 % var i fuld remission ved behandlingens afslutning med en CY-BOCS score på 10 ell dund [4]. Analys af, hvilke faktor d kunne forudsige behandlingsudbytte, viste, at behandlingen havde effekt for alle typ af børn unge for alle form for OCDsymptom. D var d en klar tendens til, at de yngre patient i alden 7-11 år havde det bedste udbytte [5]. Endvide var d Den trinvise behandlingsprotokol i studiet bestod af indledningsvis manualbaset knitiv adfærdstapeutisk behandling ov 14 ug. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 en mindre udtalt tendens til, at patient med svære symptom ved behandlingsstart med svære påvirkning af symptomne på dagliglivet, med høje grad af intnalisende ell ekstnalisende symptom samt angst depressionssymptom, havde et ringe udbytte. D var ingen forskel i udbytte, når man så på grupp af patient behandlet ved de forskellige klinikk ved behandlingens afslutning (se Figur 2). Således peg studiet på, at det muligt at udøve effektfuld behandling med knitiv adfærdstapi uanset klinikkens størrelse ell behandlens tidlige faring med OCD, forudsat d arbejdes manualbaset med den rette uddannelse supvision. Resultat i studiets trin 2 De børn unge, d ikke havde tilstrækkelig effekt af behandlingen i trin 1, gik vide til lodtrækningsforsøget i trin 2 fik tilbudt enten fortsat knitiv adfærdstapi (10 session) ell farmakolisk behandling med SSRI (Stralin), begge ov 16 ug. 50 børn unge gik vide til dette trin. Det viste sig, at begge grupp havde effekt af den vide behandling, idet 50 % i KAT-gruppen 45 % i SSRI-gruppen kom und skæringspunktet på 16 point på CY-BOCS [6]. Resultatne vis, at forlænget behandling for de patient, d ikke respond på førstevalgsbehandlingen, gavnlig. Det d ikke af resultatne på gruppeniveau muligt at pege på, hvilken type fortsat behandling d virk bedst. S man på me individuelle faktor for udbytte, peg foreløbige analys d på, at de børn unge, d havde komorbide tic-lidels havde bedre gavn af SSRI end KAT. Katja Anna Hybel, cand.psych., specialist i børneneuropsykoli, ph.d.-studende P Hove Thomsen, dr.med., professor Børne- Ungdomspsykiatrisk Cent, Risskov, Aarhus Univsitetshospital CYBOCS score Nordic Long- Tm OCD Treatment Study (NordLOTS) Design Figur 1. Nordic Long-Tm OCD Treatment Study (NordLOTS) Design Trin 1 Trin 2 Trin 3 Figur 2. Udbytte ved sammenligning mellem seks klinikk Refenc Inklusion Baseline Week 7 Week 13 Time Udredning Manualiset KAT ov 14 session Respond CY-BOCS 15 Non-respond CY-BOCS 16 Forlænget KAT ov 10 session Farmakolisk behandling med SSRI Opfølgning ved 6, 12, måned eft trin 1 Eksklusion Respond CY-BOCS 15 Non-respond CY-BOCS 16 Augmentation med aripiprazol Aarhus Eastn and Southn Norway Central Norway Stockholm Gothenburg 1. March, J.S.; Mulle, K.; Foa, E.; Kozak, M.J. Treatment of pediatric obsessive compulsive disord cnitive behavior thapy treatment manual. Unpublished manuscript Piacentini, J.; Langley, A.; Roblek, T. Cnitive-behavioral treatment of childhood OCD. It s only a false alarm. A thapist guide. New York, NY: Oxford univsity Press; Thomsen, P.H.; Torp, N.C.; Dahl, K. et al. The nordic long-tm OCD treatment study (NordLOTS): Rationale, design, and methods. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2013;7(1): Torp, N.C.; Dahl, K., Skarphedinsson, G. et al. Effectiveness of cnitive behavior treatment for pediatric obsessivecompulsive disord: Acute outcomes from the nordic long-tm OCD treatment study (NordLOTS). Behav Res Th. 2015;64: Torp, N.C.; Dahl, K.; Skarphedinsson, G. et al. Predictors associated with improved cnitive-behavioral thapy outcome in pediatric obsessive-compulsive disord. Journal of the Amican Academy of Child and Adolescent Psychiatry Skarphedinsson, G.; Weidle, B; Thomsen, P.H. et al. Continued cnitive-behavior thapy vsus straline for children and adolescents with obsessive-compulsive disord that we non-responds to cnitive-behavior thapy: A randomized controlled trial. Eur Child Adolesc Psychiatry Thomsen, P.H.; Weidle, B. (eds): Behandling af børn unge med OCD. En praksismanual. Hans Reitzels Forlag PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 NYE BØGER Jesp Pet Rasmussen & Bjarne Busk: Gestalt. Vejen til øget awareness. Den tredje genation af gestaltarbejde, d beskrives i ben, tag udgangspunkt i den nyeste hjneforskning i tilknytnings- udviklingspsykoli. Tapien har et stærkt fokus på det udviklende i ressourcetænkning, på eksistentielle grundværdi på den fænomenoliske metode. Ud fra disse udgangspunkt skab den indsigt forandring for dem, d arbejd med den. Den modne gestalttapi bruges i arbejdet med fx psonlige udviklingsprocess psonligt ledskab, stress, depression traum. Frydenlund, 2015, 280 sid, 299 kr. indb. Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim & Else Marie Bech: Fortælling om relationspsykoli i praksis. Ben indehold en række fortælling, d illustr, hvordan relationspsykolien kan se ud, når den praktises i dagligdagens praksisrum. Gennem disse fortælling beskrives uddybes RARRTprincippne, så læsen inspires til at anvende dem i egne professionelle private relation. Dafolo, 2015, 179 sid, 374 kr. Julia Buckroyd: Forstå dine spisevan. Bens forfatt specialist i behandling af spiseforstyrrels. Hun tag udgangspunkt i tilknytningsteorien, som lægg vægt på betydningen af barndommens oplevels for vores sene liv. Temane bl.a. pubteten det svære ved at blive voksen, forholdet mellem mødre døtre spiseforstyrrelse som reaktion på seksuelt misbrug. Ben har desuden et særskilt kapitel om mænd spiseforstyrrels, som et stigende problem. Dansk Psykolisk Forlag, 2014, 246 sid, 299 kr. Benny Lihme (red.): Det sociales betydning for mennesk med sindslidelse. Recovy har gjort det tydeligt, at sociale omstændighed relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patient. På den baggrund giv et hold af nordiske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesk med sindslidelse. Blandt de tilgange, d tages op, psykosocial behandling, Åben Dial, netværksmød, ankendelse udviklingsstøttende relation. Akademisk Forlag, 2015, 311 sid, 299 kr. Marius Potgiet: En ovlevelsesguide for teenage unge med ADHD. Nle voks fra ADHD-diagnosen med alden, men mange har den stadig med sig ind i voksenlivet. Oveni skal man så i teenageårene håndte de store spørgsmål om identitet den hormonelle forvandling, krop psyke gennemgår. Ben hjælp med at organise skole, familie arbejde med at tage hånd om pligt projekt. Forfattens fokus hele tiden på, at man ikke alene, at rigtig meget sagtens kan lade sig gøre på trods af ADHD en. Frydenlund, 2015, 144 sid, 199 kr. Charlotte Ringsmose & Grethe Kragh-Müll: KIDS kvalitetsudvikling i daginstitution. KIDS et redskab til at vurde den pædagiske kvalitet i daginstitution med henblik på eftfølgende at kunne udvikle forbedre de omgivels, d udgør børnenes betingels for læring udvikling. Formålet med KIDS at give pædag et praktisk redskab til at udvikle kvalitet i dagligdagen. D taget udgangspunkt i udviklingspsykolisk viden om, hvordan småbørn lær udvikl sig. Dansk Psykolisk Forlag, 2015, 88 sid, 449 kr. NYE BØGER præsent de nye budgivels primært inden for det psykoliske område. Det redaktionelle princip at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelels. En omtale en omtale ikke redaktionens anbefaling af ben. Prisangivelsne vejledende.