Dansk. Vejtidsskrift. November /89 årgang 66. side 272. Nu kommer det nordjyske motorvejsnet -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk. Vejtidsskrift. November 1989. 11/89 årgang 66. side 272. Nu kommer det nordjyske motorvejsnet -"

Transkript

1 - -, -- Nu kommer det nordjyske motorvejsnet - Dansk se side 272. November 1989 Vejtidsskrift 11/89 årgang 66

2 Dem der tror det er bladud givere og messearrangører. at klippe hinanden! Danskerne kan ikke leve af udenlandske traktorfabrik papir. amt konkurrence. F.eks. kan kommunerne, og behøver ker selv sælge direkte til mer, bliver vi udsat for øget For mange om fadet Medlemsblad for materiel. for 12 numre. Dansk Amtssejingeniorforening, Fax. 8 IS Telf Fax Lyngby Meddelsesbtad for Maglebjergvej 6, Redakion: Trafik ministeriet, Vej d t rek toratot - r 7 ISSN reg. nr Dansis Af Ole Thomsen, Vejtidsskrift (Ole Thomsen Vej maskiner Askov AIS) MÅNEDENS SYNSPUNKT: Udgiver af Dansk Vejlidsskrift ApS, 262 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Civ. ing. A. 0. Hangaard Dansk Vejhistorisk Selskab. Amtskommuncrnes vejvæsener, og (aften) Sondetvangen 04, 3460 Birkerød 99 IS ( (aften) Redaktionelle medarbejdere: Fax Udviklingschef, civiløkonom Pressechef Hans Dam Vejdirektoraret. Cowiconsult Civ. ing. Ole Bach H. Elkjær Kaas, Colas gen for leverandører af entreprenør Grafisk Design Nørregade 8, 9640 Farsø Civ. ing. G. Christiansen Dir. Poul Kjærgaard Ijrancheforenin Dansk Vejhisrorisk Selskab Professor. civ. ing. H. H. Ravn. administration: Annoncer, salg og A. 0. Haugaard og Iaften) Fax Sats, reproduktion og tryk: Abonnementspris: Løssalg: Kr. 245, + moms om året Kr. 24,50 + moms. Fåsse Medlem af: Oplag: Dansk Oplagskontrol for perioden INDHOLD: vis redaktionens opfattelse eksemplarer iflg. Indlæg i bladet dækker tkke oodsendig. I. juli jrni 969. Månedens synspunkt: i Odsherred 264 Lidt om vejene For mange om fadet 262 Nu kommer det nordjyske motorvejsner 272 Vandløb og veje 270 Formanden for Danskvejforening 286 Nyt fra vejsektorens Bsgaden Alhore Cix. ing. Ss end Tottning lanss.) leverandører 274 ost om København 275 Ny Ringsej Nekrolog over Erik Hansen, Slagelse 279 sed større rerunderfortttger 280 Faunapassage langs vandløb Idérig og kreativ 284 Nyt fra amterne 285 Lang vej igen 286 papir før der udgives et nyt messe, eller et stykke blankt at arrangere en kommunal ke se en tom idrætshal uden kommunalt tidsskrift. Smarte reklamefolk kan ik plumres, og leverandører Kundernes overblik for ne s kasse tømmes. bekæmpes, for virkelighe Dette parasit uvæsen skal år eller tidligere. steder i landet. messer og annoncer. poster: er et par af de største * Leverandørerne må der * Det man skal se på først føring. for rydde kraftigt ud i tiltagene. færre penge og bruge færre penge til markeds rationaliseringens navn se grupper vil behovet, i nerelt set. (Indenfor vis solgt færre maskiner ge dog stige). rencen, for der vil blive mandetimer. såvel på indkøb som på * Kommunerne skal spare * Derved skærpes konkur * Leverandørerne vil tjene den er: Målet må efter min mening være en kommunal messe dækkende alle produktgrup anden år, gerne forskellige per afholdt hver eller hver Målet må være et til tre tidsskrifter med relevant såvel kunde som leverandør. branchestof interessant for Dette mål bor nåes inden to Når det indre marked kom- kundeorganisationer og brancheorganisationer til en handlere. ikke længere lokale for de struktur og begynder at bliver træt af den nuværen Vi risikerer at det offentlige lave storindkøb, hvor det nu landet. kan fåes billigst, f.eks. i ud Lad os indkalde alle berørte rektoratet, Stads- og Havne konference. F.eks. Vejdi vejingeniørforeningen, Kom ingeniørforeningen, Amts munale Arbejdsledere, SID o.s.v. Desuden BLEM, pen, Asfaltbranchen, Skov styrelsen o.s.v. DVF, Miljø Maskin Grup på denne konference: Lad os lægge følgende frem 1. Kære kunder I har ikke 2. Vi må spørge vore kun ligere med annoncer ije res foreningsblade med mere så mange penge vi heller ikke omsætte så som tidligere, ergo kan vi ikke kan omsætte så meget som tidligere. Når vi ikke støtte jer som tid meget som tidligere, kan med jeres generalfor udstillinger i forbindelse samlinger og lignende. må lægge jeres arrange de at tænke anderledes. I Derfor må I også begyn menter sammen og jeres blade sammen. sker at læse, hvor mange der, hvilke blade de øn udstillinger de har behov for om året, og så må vi 3. Med hensyn til udstillin ringet op af annoncesælgere fra en af de blade, der Ang. blade bliver jeg dagligt som de eneste henvender sig gere ved stat - direkte til alle beslutningsta altså at tro på, for så kunne muner. Men den nægter jeg lave andet end at læse blade, beslutningstagerne jo ikke min tid samt en masse godt så de stjæler ikke andet end Lad os selv ordne strukturen på det danske kommunalmarked. Ned med parasit terne, op med os selv. STILLING, som Dan mark kan være bekendt, derefter lave en struktur. om en dækkende UD ger, skal vi blive enige og som også kan trække et nu, er der en fire-fem udlændinge til. Som det messer om året, der overlapper hinanden. juni Vækst og Anlæg, i Dan Miljø, i maj E90, i Nu f.eks. i december tember HI-messen o.s.v. august ISAK og i sep Med venlig hilsen og kom

3 Tel Lyngageren 63, DK-4000 Roskilde Vejafdeling Sjælland Da DSB indviede sin nye kombi ning Det var derfor ikke nogen tilfæl terminal i Kolding, skete det med Belastningen fra trafikken stillede store krav til vejbelægningernes stabilitet og slidstyrke. Tonstung trafik ville være daglig kost. manér. konkurrence asfaltslidslag. engang hævet sig over enhver STÅLFALT når det gælder har endnu dighed, at DSB valgte TARCO TARCO VEJ s stærke vebelæg [.1 Tel Vejafdeling Fyn Ridderstien 38, Fjelsted, DK-5560 Arup TARCO VEJ AIS 1r*ico løsning... Vi finder altid den optimale vejbelægninger til ethvert formål. I Kontakt TARCO VEJ, når det Apropos 65 tons. akseltryk. Kravet var eneste helt rigtige løsning... akseltryk. Sammen med DSB fandt vi frem til at AB 12 T STÅLFALT vor den egnede belægning til de store gælder sikre og slidstærke VEJ s STÅLFALT som den bedst I Tel Kongensbro, DK-8643 Ans by Vejafdeling Jylland

4 264 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Lidt om vejene i Odsherred Af Fhv. auditor Torben Topsoe-Jensen Denne artikel er skrevet til Odsherreds Museums årsskift»alle tiders Ods herred, Da redaktionen af Dansk Vejtidsskrift fandt, at den også kan være af interesse for Dansk Vejtidsskrifts læsere, gengives den her med til ladelse at forfatteren og Odsherreds Museum På kort over Nordvestsjæl land fra tiden før Lamme fjordens inddæmning havde Odsherred et særegent udse ende. Det lignede en ø - men det var fastholdt til det sjæl landske hovedland med den smalle tange ved Draget. Og det satte sit præg på vejnettet i herredet. Ville man land værts til Odsherred var der kun én vej at tage, og det var vejen over Draget. Det er ikke meget, der vides om vejene i det ældste Ods herred. Et lille bidrag til vor viden om de middelalderlige veje i almindelighed kan hentes i Kong Valdemar Sejrs Jyske Lov fra Som navnet siger, var loven umiddelbart gældende i Jyl Udsnit af Prem. Lieut. J.H. Mansa s kort 1837 «Den nordvestlige Del af Sjælland». land, men den fik alt som ti den gik også anvendelse uden for det jyske retsområ de. Et par vigtige grundsæt ninger om veje slog den fast. For det første, at der til hver by skal føre veje, -»de der fra arilds tid har ført dertil», en bestemmelse der har per spektiv bagud i tiden. For det andet, at det er bønderne, der skal holde vejene vedr lige, et princip, der blev op retholdt overalt i landet i de næste 600 år. Det gamle vejnet Vejnettet i Odsherred træder tydeligt frem i tiden omkring Rygraden i det var ve jen fra Vindekilde ved Dra get i sydvest til Nykøbing i nordøst, en vejlinie der så at sige var givet på forhånd. Ved Draget var jo den eneste kørende og gående adgang til herredet, og Nykøbing var områdets vigtigste by, begun stiget som det var med køb stadsprivilegier siden midten af 1400-årene. I Vindekilde mødtes vejene fra Syd- og østsjælland og gik samlet nordpå til Fårevejle og over vej lerne her, gennem Høve, Hønsinge og Svinninge, for bi Ny Kro og over Stårup til Nykøbing. En vestligere, men ringere vej førte fra lidt nord for Høve Bakke over den sandede Elling Lyng og Højby til Stårup, hvor den tilsluttede sig hovedvejen. Af andre mere betydelige veje kan nævnes vejen der fra, Nykøbing trak mod syd langs med Isefjorden over Kildehuse og Egebjerg til Kongsøre Nebbe, hvorfra man kunne sættes over til Kisserup på Tuse Næs. Fær gen var privilegeret og eksi sterede endnu omkring 1920, men kunne da kun benyttes fra Kisserup og ikke om vendt, da ingen længere boe de ved Kongsøre. Fra Nykø bing førte namrligvis veje bå

5 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Nu her/tier v/dea. dieselolie.smoreprodukter og fvringsolier m. v. naturligvis også bitumen til vejbvgning og industri. Nyligt udvidede vi vore bitumentyper med Deaflex. en polvmer modificeret bitumen. Kontakt venligst vort danske bitumenagentur: Mogens Welling Kuisvierparken 13 DK-2800 Lyngby Tlf: Fax: Det tyske Texaco er blevet til DEA. DEA Mineraloel AG begyndte forretningsvirksomhed i Vesttyskland den 1Juli Skønt nyeste olieselskab, er DEA allerede et af de største mærker i Vesttyskland. DEA tilbyder Dem stor- driftens sikkerhed, dynamik og evne til nyskabelse. Omfattende forskningsaktiviteter og moderne kæmperaffinaderier med højtudviklet produktionsteknik ga ranterer kvalitetsprodukter, som De kan have tillid til. Vort produkt sortiment omfatter foruden benzin, -f 7EÆ hvåi/ v/ kån gart 7 fordt m/ Lammefjorden før inddæmningen efter maleri ca jle Kirke ses p det...a næs i tjc. højre for næsset ses de to øer: Inderø og Flintholm. Nederst den samle forbindelsesvej til Odsherred. de mod øst og mod vest. Mod øst til Rørvig, hvor der var toidsted og hjemsted for flere færgerier med småfær ger til bl.a. Lynæs og Kulhu se, - og mod vest førte en vej til Nyrup og syd om Klinte Sø over Tengslemark og vi dere ad Odden helt til Yderby. Og ind imellem alle dissë veje fandtes et net af små veje mellem landsbyer og kirker. Vejene i 1800-årene Omkring 1770 begyndte de såkaldte vejreformer, der hav de til formål at skabe et sy stem af gode veje overalt i landet kom den om fattende»forordning» eller lov om de danske veje, som bi.a. indeholdt bestemmelser om, hvor vejene skulle gå, hvorledes de skulle indrettes og istandsættes og hvordan de skulle administreres. Den opdelte vejene i tre grupper alt efter deres færdselsmæssi ge funktion. Vigtigst var de store»hovedlandeveje», som forbandt landsdelene med hinanden, så kom»de min dre landeveje» og endelig»bivejene» eller de små lokale veje. Forordningen blev i 1867 afløst af en ny vejbesty relseslov, der bar præg af, at vejene for fremtiden måtte betragtes som værende af se kundær betydning i forhold til jernbanerne, der hastigt bredte sig.

6 I Da KONEN VED LEDET alen over daglig vande, og 11875, da jernbanen Roskil herom. forsvundne Vejle Kro var ve man fat allerede omkring år var farligt at køre. Her tog og det viste sig da også, at da for stærk stigning», og det lig færdsel» - Nykøbing havde»en betyde at der dog de - vejbanen blev brolagt. Hele net, var der ikke andet at kri nord for Høve»havde en alt og nærmest tilføjedes, at det»er noget, en på strækningen Vindekil blev stadig holdt fint i stand, tisere end, at strækningen ved samme lejlighed, at vej gulere». Det konstateredes som man med tiden bør re nat, hvor der skiftedes heste, åbnede, Den kørte fra Jyderup efter Men vejarbejderne tog tid, ved Fårevejle Kro kl benhavn kl aften, var ge nye veje skulle anlægges sidste togs ankomst fra Kø bing. der arbejdet intenst i hele år modens principper, og man de - bing. Om vinteren kunne tu cekusk mindedes dem på si vognlygter ikke formåede at»grundforbedres» efter de ny ne gamle dage. Når kulden en»fodpose», en stor sæk, skulle sættes i stand og gennemtrænge mørket. Det hundredet. De gamle veje På alle herredets biveje blev rode postkavej smøget godt ne, skønt han havde tykke, lades, mens mandskab og rene være hårde. En diligen var streng, kunne den store, kørte i grøften og måtte efter forede støvler på, som han de vejen, når alt var dækket varm, og han frøs om fødder halvt fyldt med hakkelse. Og Den farlige vejstræk Fårevejle og den forlængst jen særlig dårlig. Her førte overensstemmelse med vej kilde-nykøbingvejen bragt i forordningens krav. Mellem den på en 3600 fod lang strækning hen over en forgre ning blev hævet til et par blev oplyst noget konkret ning af Lammefjord, hvor og fremmest om at ra Vinde I Odsherred gjaldt det først vejbyggeriet overalt i landet. det næsten altid, men gan sen, ske særlig under højvande, Vindekilde-Nykøbingvejen den omkring 1865 blev sy 266 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vej forordningen satte gang i Svinninge uden og ankom kl til Nykø og op mod århundredets mellem Jyderup og Nykø blev en diligence sat i gang Kalundborg passagerer søgte ly i en bon degård ved vejen. som følge af udskiftningen. Rasmussen: Carl færge Land Motiv fra en over lsefjorden, Efter.Danmarks i Skildringer af CC. Clausen og J.J. Niel Vra tidligste ftorgen til Aftenen sen, I Støv og i bnendende I-lede,..-., Diligence på Nykøbing-Jyderupvejen. Den blev sat igang 11875, da Foto at 5. Bay, E Hendriksen, jernbanen Roskilde-Kalundborg åbnede og fortsatte kørslen indtil Gengivet efter «Maanederne i Digt og Billeder» ved Carl Andersen og For Ledet tilbage at skyde. springer fra Finlapperstolen hun op Og Fodtrin paa Skovvejcn lyde, Er altid hun villig tilrede. Eller ager afsted som en fornem En, Og enten Du konuner paa bare Ben, hændte da også, at vognen Hjulenes Rumlen og Hestens Galop tilmed havde stukket ned i op om ørene ikke holde ham af sne, og de svage blafrende det kunne være svært at fin

7 - I 1 Bituflex fra Phønix: Stabil om sommeren og fleksibel om vinteren Bituflex-asfalt indeholder en bitumen tilsat forskellige polymere forbindelser. Resultatet er en vejbelægning med gode helårsegenskaber: Forbedret fleksibilitet om vinteren og større stabilitet i sommervarmen. Det forlænger belægningens levetid. Bituflex er specielt velegnet til tung trafik og er et effektivt middel mod sporkørsel og frostskader i slid laget. Kontakt Deres nærmeste Phønix afdeling og få mere at vide. PHØNIX A/S Phønix Contrc,ctors 6600 Vejen Tlf Hovedvej syd for Viborg udført med Phønix Bitu-flex.

8 marken - kørslen her kun gik småt og nævnte lov af 1867 trådte i hvilket sider af vejen. Der kunne sand» - mange steder havde stillet op mede fra gammel tid og hav sluppet løs for at søge græs ning på markerne på begge tjening af ledene,»således, at kraft. Men loven stillede nye gelser bl.a., at der dag og nat var ledvogtere til stede til be Det var også i disse år, at man tog fat på plantning af træer langs med vejene. I men også»menneskers kåd året, når kreaturerne blev gen grad det barske klima, til at gro. Det skyldtes i no de gjort god nytte om efter alt gik godt - bæk amt - og tværs over vejene. De stam af alle de led, som bønderne krav. Et af dem var fjernelse vejsving og vejkryds, hvor på det. Da fældede man løs tid. Men så hed og slethed» eller det vi i kerheden. Under første ver denskrig så man anderledes tændstikfàbrikation for 3 kr. træerne var til gavn for sik den verdenskrig, da man brænde. brugte træet til generator pr. træ - ligeså under an og af træerne og solgte dem til dag kalder hærværk. Man foreløbig kun at plante ved UiSg1 over SjæHands 0dd fra Ebbe9kk Bakker. slutning lod vedligeholdelsen 268 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR af afsides beliggende biveje en besøgende, at vejen ved Ebbeløkke Bakke»var som endnu en del tilbage at øn besøgende her omkring år vejen på Sjællands Odde. En ske. Eksempelvis kan nævnes på grund af de mange bakker og det dybe sand, som hjule ne skar sig ned i. den nordre havbred»er idel en markvej», og at den kun havde ét hjulspor, så man brændinger»i hule drøn i dramatiske vendinger at be skrive, hvorledes strandens Udsigt fra Ebbeløkke Bakke mod vest over Sjælland Odde. Efter postkort fra omkring år vandringsmanden, som også true hvert øjeblik at opsluge styrter mod brinkerne, og må frygte for, at de stejle 1800 fortalte, at vejen langs over ham». Henved 80 år se klintestykker skal nedrulle dog stadig ringe. Nu fortalte nere var vejen bedre, men dig forbipasserende fandt, at med grøft. En anden samti da vejen ikke var forsynet var alt for tung for hestene veje dog i orden inden foran ved møde med en anden Stort set var alle herredets vogn måtte vige ind på og han fortsatte med lod sig gøre, er smal, bakket og snoet og kørebanen er ikke forsynet med dæklag. dog dispenseres fra forbudet mod ledene på visse betin Vejen gennem Nyrup. Foto Ca af S. Bay. Billedet viser en typisk «sognevej fra før bilernes tid. Vejen intet ufornødent ophold påføres de rejsende». Der må hel del dispensationer for trods alt være blevet givet en endnu omkring 1870, var der 26 led på vejene i Hol Asmindrup kommune. dre end 11 af dem var i Vig le i Odsherred og ikke min kneb det med at få træerne herredets nordøstlige område pudsigt nok al gamle færgesteder ved Aude bo i syd og Langholm Neb indskrænkede sig derfor til blive herredets måske aller Omkring 1880 fik Odsherred en helt ny vej, som skulle bygge en vej på indersiden af vigtigste vej. Det var vejen på dæmningen over Lammefjorden. Da fjorden skulle dæmningen mellem de to inddærnningsselskabet at inddæmmes, blev det pålagt be ved Gundestrup i nord. og Svinninge blev samtidig Vejen mellem Gundestrup billedet. Jernbanen kom til vedligeholdes af amtet. Og sat i stand, og hele vejen, den såkaldte Tuselågevej, skulle mest havde karakter af en b- og omgående faldt trafikken Odsherred. I 1899 åbnedes driften af Odsherredsbanen - skete der noget, der ændrede en på vejen, der snart efter nær

9 »... man DANSK VEJTIDSSKRIFT NR kai vej - og amtet meldte fra. Det fàndt herefter ikke læn gere anledning til at bidrage til vejens vedligeholdelse. Det medførte store stridighe der mellem de implicerede kommuner og amtet, der endte med en højesteretsdom af 1906, der gav amtet med hold. Først i 1938 gik amtet, presset af den nye færdseissi tuation, med til at optage vej en som amtsvej. Tørlægningen af Lammefjor den førte med sig, at et helt nyt system af veje blev dan net i den gamle fjordbund. Vigtigst var vejen, der i lige linje blev trukket fra Gislinge til Fårevejle, den såkaldte Adelers Allé, opkaldt efter lensbaron Zytphen-Adeler, der var foregangsmand i hele sagen om Lammefj ordens udtørring. Vejene og naturople velser Rejsen ad forrige århundre dets veje i Odsherred kunne være besværlig, og det var da også kun få egentlige lystrej sende, der fandt vej herop. Endnu betragtedes herredet som en afkrog af landet. En kendt rejsehåndbog fra 1824 omtalte Nykøbing som»en liden, uanseelig stad» med brev- og ekstrapoststation, og det bemærkedes - til opmun tring for eventuelle besøgen de - at»man logerer på apo theket«. Men de få, der vove de sig herop, kom næppe til at fortryde det. Det var land skabet, der bød på de store oplevelser, landskabet netop som man kunne opleve det fra vejen. En rejsende fra 1830 erne faldt således i beta gelse over de vide udsigter, der mange steder åbnede sig for ham. Som feks. ved Høve. Her skuede han langt ud over de øde og sandede lyngområder og op imod Sjællands Oddes lange, lave kystlinje fjernt ude i nord vest. Turen langs Isef;orden behagede ham, og udsigten fra Egebjerg overraskede ham Th. Philipsen: Landevejen ved Faarevejle, med udsyn mod Isefj ordens munding og østover hinsides fjorden til så fjerne steder som Jægerspris, Frederiks borg, Roskilde, Holbæk og Nykøbing. En af de tidligere omtalte rejsende, der besøgte Ebbeløkke Bakke, var begej stret for udsigten herfra. Kommende ad vejen ser man her pludselig Odden for sig,»slynget ud mellem to have, så pragtflild og ejen dommelig, at vi glemte al frygt, da vi kørte ned ad den lange Ebbeløkke Bakke, der så ud, som om den endte ude i havet...» Også blandt vejens daglige brugere kan man finde begejstringen. Som feks. den før omtalte diligencekusk. Han tænkte med glæde på dejlige som mermorgener, når han ved solopgang kørte over engene ved Fårevejle. Endnu bryggede mosekonen, og flokke af rådyr gik omkring i enge og på marker og gjorde sig til gode med de duftende klø verplanter og den grønne rug. Omkring 1914 skrev globe trotteren og forfatteren Hol ger Rosenberg med forelsket pen en artikel om Odsherred med lovprisning af alle dets narurskønheder. Og der var mange - falder over dem på landevejene, og blot man kaster sin cycle fra sig i en grøft og lejrer sig i et skovbryn eller på en bakketop, har man dem for øje». Det kunne endnu med rette hævdes, at vejene i Odsher red bød på andet og mere end at være til gavn for tra fikken. Det 20 nde århundrede Omkring sidste århundred skifte viste de første»auto mobilvogne» sig på vejene, og det stod snart klart for vejmyndighederne, at de»sva ge» veje fra forrige århun drede var aldeles uegnede til at klare den nye trafik. Og vejarbejder kom igang over alt i landet og tog fart i 1930 erne og fremefter. Kommunerne kunne få»vej fondstilskud» til de mange arbejder, men så skulle de også følge visse ensartede regler for vej enes indretning. Det betød, at vej ene blev»uniformerede» og mere eller mindre tabte deres lokale særpræg. Og sådan gik det også i Odsherred. Denne pe riode og dens»nye» veje skal da heller ikke omtales her - bortset fra en enkelt vej, den såkaldte Kirkeåsvej, som er det sidste skud på vejnettet i Odsherred. Kirkeåsvejen er noget helt specielt i Odsherred - den er herredets eneste gennemfarts vej, anlagt som en nødvendig konsekvens af etableringen af Odden-Ebeltoftfærgen fra Den er anlagt som»motortrafikvej» i henhold til en lov af 1982 og åbnet for trafik i Den strækker sig i en længde af godt 11 km. fra lidt nord for Vig til vest for Lumsås. Det var med noget blandede følelser, den blev modtaget. Motorfol kenes glæde over den blev ik ke delt af sommerhusejerne i Trundholm Mose og i de til stødende områder, hvor man forudså ubehagelige støjpla ger og forstyrrelser af natu ren i de før så fredelige egne. Men vejbyggerne gjorde, hvad de kunne for at afbøde ulemperne. Man etablerede støjvolde og søgte ved plant ning af træer og buske at ska be nye skønhedsværdier. Og ét landskabsmæssigt gode havde den dog - den åbnede nye perspektiver i Odsher reds natur. E

10 de. ret. vandløbet, kan man finde Uden grusbund er der ikke føde. Vandløb og veje gydemuligheder, og der er den tilsås. en diameter på 2-5 cm. vejskråningen er anlagt, bør er grusbund, d.v.s. sten med bet. Alt dette findes, når der som mulig. D.v.s. så snart vejskråninger bliver så kort eventuelt bortkørsel af sandet, og da der sjældent er flyveaske. dækning af den anvendte ved straks at sørge for af adresse på sandet, kan reg asken løber ud i vandløbet skal derfor forhindres, at rigt på tungmetaller, og det ved vejbyggeri. Flyveaske er At Jan Nielsen, Keld Rasmussen og Jørgen Zeuthen, Vejle Amt Vandløb og veje mærksomme på de krav 270 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. II 1989 ler til deres levested, så kan vandløbets organismer stil problemerne undgås. hinanden mange steder. Bå Veje og vandløb krydser Vandløbenes dyreliv de de aktiviteter, der foregår Der er et utroligt liv af for og deres krav til vandlobet efter ibrugtagning, kan let veje, men også aktiviteter under anlæggelse af nye ne, men kun i vandløb med skellige smådyr i vandløbe rent vand og naturlige varie vandløb med god vandha stighed, grus- og stenbund rede fysiske forhold. Altså og hvor der er skjul i plantevækst og under trærødder, bag sten og lignende. re sig i vandløb der er foru enkelte smådyr, der kan kla Omvendt er der kun nogle renede, eller hvor vandløbet er ensartet, lige og kanalise finder både skjul og føde (insektlarver, tanglopper Et af de bedste kendte dyr fra vandløbene er ørreden. sine æg i grusbunden, hvor ørreden findes naturligt i de fleste vandløb. Den lægger lever ynglen mindst 2 år om æggene klægges. Herefter kring grusbunden, hvor den ligt, når den har gydeplad ser, skjul og føde i vandlø m.m.). Senere kan ynglen stroms til et større vandløb finde på at svømme ned resten af det voksne liv. Den eller til havet, hvor den lever det vandløb, den selv blev kommer dog altid tilbage til klækket i, når den skal gy geniøren og hans folk er op ødelægge vandløbets dyreog planteliv. Men hvis vejin ørreden findes kun natur Vandløb og vejarbejde Vandløbene kan på en lang Hvis der er god grusbund i kun få skjulesteder og lidt vandløbsbund. helt op til 7 ørreder pr m2 række måder blive påvirket af anlægs- og driftsaktivite ter i forbindelse med veje. Nogle af de største proble løsning af problemerne. de sammen med forslag til mer gennemgås i det følgen a) Materialetilførsel under anlægsarbejde ud i vandløbene. Sandet at der i regnvejr skylles sand Det ses ofte ved vejbyggeri, ikke er bevoksning til at ligt anlagte vejsider, da der skylles specielt væk fra ny hindre erosionen. perioden med ubevoksede Man bør derfor tilstræbe, at Vejle A under anlæggelsen af en omfartsvej ved Bredsten. Midlertidigt sandfang ved Bredsten Bæk. Sandfanget skal hindre viderefersel af sand til dere ud i vandløbene. Det bør allerede under projekte som midlertidigt sandfang ne bassiner både kan tjene ringen overvejes, om sådan og permanent forsinkelses bundfældningsbassin. erne, inden vandet løber vi og lignende aflejres i bassin fældningsbassiner, så sand gås, bør der anlægges bund erosion ikke vil kunne und Hvis det kan forudses, at Hvis ovennævnte ikke iagt vand, blive til sandørkener modtager det afstrømmende tages, vil vandløbene, som vandløbene, da sandet jo ik uden liv. Desuden skabes der behov for opgravning af ger sig i vandløbene på ste der med langsom vandha ke forsvinder, men blot læg stighed. Opgravning af san rer både miljømæssige ge det fra vandløbene medfø ner, og i nogle tilfælde store udgifter til opgravning og uden der opstår oversvøm melsesproblemer. Forsinkel ibrugtagning af vejen ges først og fremmest for at Forsinkelsesbassiner anlæg b) Materialetilførsel efter der tilføres vandløbet fra vajarealet, til en størrelse, begrænse den vandmængde, som vandløbet kan aflede sesbassiner kan endvidere til sand, olie og andre forure en vis grad tilbageholde vejvand. Et andet problem kan opstå, terne må afholdes af vand ningen ikke sendes til vejmyndighederne, men udgif løbsmyndighederne. når der anvendes flyveaske vil være et vist indhold af i nende stoffer, som der altid lier eller andre forurenende hvor der løber olie, kemika I tilfælde af uheld på vejene, siner endvidere bruges til, at stemet kan forsinkelsesbas stoffer ud i vejafvandigssy opsamle de forurenende

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR stoffer i, blot man hurtigt får bassinernes afløb tilproppet. Som følge af oven nævnte stilles der ofte krav om anlæggelse af forsinkel sesbassiner med dykket af løb i forbindelse med, at der gives tilladelse til udledning af vejvand efter miljøbe skyttelseslovens regler (lov ens 18). Det er imidlertid ikke nok blot at anlægge et bassin med dykket afløb. Bassinet skal også renses op, når der er aflejret en vis materialemængde i det. D.v.s. Bassinet skal udfor mes, så det let kan renses op med en gravemaskine - det skal være let tilgængeligt og have en form så gravemaski nen kan nå helt ud til midten eller eventuelt helt over til den anden side, hvis bassi net kun er tilgængeligt fra den ene side. Endvidere er det meget vigtigt, at man inden oprensningen af bassi net langsomt tømmer det for vand, således at intet af det aflejrede materiale tilfø res vandløbet. sin på en strækning ned strøms bassinet. Man skal her være opmærk som på, at der ud fra et mil jømæssigt synspunkt bør foretages så få vedligehol delsesindgreb i vandløbet som muligt. Man skal endvi dere være opmærksom på, at der ved alle vandløb, som er omfattet af naturfred ningslovens beskyttelsesbe stemmelse for vandløb ( 43), kræves tilladelse fra amtet til indgreb, som æn dre vandløbstilstanden ud over hvad der følger af al mindelig sædvanemæssig vedligeholdelse. Afretning af brinker og dybdeforøgel se er eks. på arbejder, som vil kunne forudsætte 43 tilladelse. Større indgreb kræver selvfølgelig også en tilladelse. d) Spærringer for fisk og smådyr Vandløbene løber tit i rør under vejene. Det ses ofte ved vejunderføringer, at vandet falder et stykke, når det kommer ud af røret. _s#_, 1* Der er ørreder i de fleste vandløb. Selv de helt små bække med bredder på ½ m, hvor der kan være op til 6-7 ørreder pr. kv.m. Her ses en havørred, som er vandret tilbage på gy devandring til det vandløb, den levede i, før den som toårig vandrede ud i havet. ret, også i opstrøms retning. Uheldigt placerede vejun derføringer må derfor omlægges, eller vandløbsbun den nedstrøms udløbet må hæves, så røret er neddyk ket. Det skal også sikres, at vandhastigheden i selve rø ret altid er så lille, at fisk kan svømme gennem røret. Laksefisk har normalt en rejsehastighed på op til 0,4-0,6 m/sek., mens andre fisk har lavere svømmehastighe der (se tabel 1). Dette bety der, at vandhastigheden i længere vejunderføringer ik ke må være større end Ca. 0,5 m/sek. Dette er meget vigtigt. Det anbefales også, at egentlige vandløbsbroer gø res så store, at der kan læg ges sten på bunden. Herved sikres naturlige livsbetingel ser under broen samtidig med, at der skabes strømlæ langs bunden. e) Forlægning af vandløb Det må ind imellem accepte res, at vandløb omlægges permanent i forbindelse med vejarbejde. I disse til fælde må det tilstræbes, at det nye vandløbsforløb har et varieret forløb, så det lig ner et naturligt vandløb. Der må udlægges sten og grus i vandløbsbunden. Bredderne tilplantes og til- Art Rejse Forceret Spurt hastighed hastighed hastighed cm/sek. cm/sek, cm/sek. Fiskene kan ikke passere sådan en vejunderføring, hvor de skal springe op i en vandstråle. Vandet rammer oven i købet en sten, og det gør passagen endnu sværere. Røret skal være neddykket, så fiskene kan svømme direkte ind i røret. Og vandhastigheden inde i røret må ikke være over 0,5 m/sek. c) Vedligeholdelse af vand løb, - nedstrøms regnvands bassiner I nogle tilfælde har amtet en forpligtelse til at vedligehol de vandløbet, som modtager vand fra et forsinkelsesbas Herved opstår en spærring for de fisk og smådyr, der svømmer opstrøms. Det skal sikres, at vejunder føringen er neddykket, så fi skene og smådyrene uden vi dere kan svømme ind i rø Laks 0- Havørred Regnbueørred Bækørred Brakvandshelt Stalling Gedde Skalle Aborre Tabel 1: Oversigt over omtrentlige svømmehastigheder ved 3 typer af svømning. Værdierne er gældende for voksne, middelstore fisk.

12 det j 61f Ialt i T 15 Ringsted Skovse Investeringerne - Det bilisere brinkerne. Det mest derne, så rødderne kan sta park. hvis træerne (gerne rødel) naturlige resultat opnås, vandløb. tilladelse efter flere forskel Som det er nævnt i det fore plantes med ulige mellem Lovgivning gående kræves der som regel gevel sikres, at vandløbets Selv om forlægningen kun er midlertidig, skal det alli lige love, når der skal fore sesloven. med vejarbejder skal være Skov. udførlige, så alt omkring mærksom på, at der er fire Man skal også være op projektet er beskrevet. delse både efter vandløbs som regel forudsætte tilla en. 272 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR kommet gang i anlæg af mo torvejen mellem Arhus og Aalborg. Den største del af mellem Århus og Aalborg skal ifølge Storebæltsforli mio. kr. i år er der for alvor Med investeringer på 100 disse første anlægsinveste ringer er placeret i jordar bejder og broer ved Hobro. Det er en del af strækningen mellem Handest og Åre strup som forventes færdigt Hele motorvej sanlægget get være færdiganlagt i km. motorvej til en anlægs til kommer investeringer i sum på ca. 1.2 mia. kr. Her veje, så alt i alt er der tale den samme periode på Ca. 600 mio. kr. i andre motor Det drejer sig om 102 ringer nogensinde indenfor om de største anlægsinveste motorvej sbyggeri, fortæller overingeniør Werner Brøsch, Vejdirektoratet. at plante træer langs bred vil det være hensigtsmæssigt hindres. I en række tilfælde sås, så uønsket erosion for enormt pres på motorvej 5- omfang på rådgivere, men kontoret. Vi trækker i stort fiskeæg/yngel. Og sandvandring vil altid slå de insektlarver det har ikke været tilstræk betyder et indgår i arbejdet på lige fod vendigt at»låne«medarbej dere hos rådgiverne, som Det har derfor været nød keligt til at vi kan følge med. Det skyldtes, at vore politi Fysiske indgreb i vandløb vil tillades udledt vand til vand løb. helhed ønsker at beskytte og bevare et naturligt varieret plante- og dyreliv i vore tages indgreb i vandløb eller kere og befolkningen som ser udstedes. Anlægsarbejde ugers klagefrist, når tilladel muligt klare sig. Dette bety der bl.a., at vandløb ikke må tørlægges, selv om dette kun er midlertidigt. Udledning af vejvand til vandløb forudsætter tilla rum, så de ikke står som i en dyre- og planteliv så vidt ler Skov- og Naturstyrelsen. ser, da klagerne skal be te medføre store forsinkel klagefristen er udløbet. Hvis tilladelsen påklages, vil det handles af Miljøstyrelsen el må ikke påbegyndes, før loven og naturfredningslov Ansøgninger i forbindelse delse efter miljøbeskyttel anlægsarbejderne i det nordjyske, som styres fra med vores øvrige medarbej ge af dem fører tilsyn med dere. Vi har p.t. 10 sådanne»ressourcepersoner«. Man udbydes i etaper fortæller Werner Brøsch. For jord- store anlægsprojekt Nørlund Gods ved Rold vores nordjyske filial på ihjel, der lever i grusbunden (op tilflere tusindepr. kv.m.). fisk. De bliver liggende i bækkens grusbund, indtil de er så Nu kommer De nyklækkede ørredlarver er gennemsigtige og ligner ikke det nordjyske motorvejsnet Fig. 1. Vejdirektoratets langtidsprogram for drene omfatter motorvejsanlæg til knap 4 mia. kr. - største anlægsprogram nogensinde. Total ( Vejen Kolding 19 1 Holstod Vejen Randers Handest J 15jj j 50! 5,, Esbierg Holated 23 Ialt J Årestrup Stuvrlng , 74 Hadbjerg Randers 64 Vejle Horsens ÀrhusS Hadbjer hI Handest Årestrup -Jj_j 85 Stevring Bonderup j j 12jj 1501 J 21 i-!j 62 Burup Herslev Rennede Udby [ 92 J ] otorvejskontorel Vejdirektoratet MOTORVEJE LANGTIDSPROGRAM udviklede, at de kan svømme. D.v.s. at sandvandring hen over grusbunden i perioden november-maj vil kvæle

13 - Men - Investeringer Der DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og afvandingsarbej der om fatter hver entreprice 7-8 km motorvej til Ca. 40 mio. kr., og for broernes vedkom mende drejer det sig om 3-4 broer til en anlægsudgift på Ca. 20 mio. kr. Asfaltentre priserne vil til sin tid blive på Ca. 50 mio. kr. - er nu to store jordarbejdere igang til Ca. 80 mio. kr., hvor der skal flyttes 2 mio. kubikmeter jord, og herud over arbejdes der på Ca. 20 broer. det der sker nu er kun en spæd begyndelse set i for hold til det der venter i l990 erne fortsætter Werner Brøsch. Ifølge aftalen om Storebælt skal det højklas sede vejnet i Vendsyssel væ re færdig i 1996, og hertil kommer, at motorvejen mellem Kolding og Esbjerg er lovet færdig i Disse projekter er i de foreløbige beregninger anslået hver at koste knap en mia. kr. af denne størrelse betyder et endnu større arbejdspres i 1990 erne. De seneste beregninger tyder endda på at vejnettet i Vendsyssel bliver betydeligt dyrere end de 900 mio. kr. Et mototvejsnet vil sandsyn ligvis koste 1,5 mia. kr. og investeringer af denne stør relsesorden vil i enkelte år betyde en fordoblet anlægs takt i forhold til i år. St E Figur. 3. Skæringen af Kongs vad Mollebæk syd for Hobro kræver alene kubikmeter jord til en 20 meter høj dæmning. Der skal således 7 m jorddæm ning oven på den krydsende vejtunnel i forgrunden. Som beskre vet andetsteds i dette nummer, er der stillet specielle krav til ud formning af den 120 m lange un derforing af bækken. Entrepriser 1116 mio. kr. Arealerhvervelse 115 Adm. og projektering 139 TOTALUDGIFT ANLÆG 1370 mio. kr. ENTR. UOG. PERIODE PRIS. MIO.KR Broer: 61 stk Jord: 9.6 mio. m Bolægn.: 3mIo.m øvrigt: Ialt TIDSPLAN Vejdirektoratet Motorvej skontoret ÅRHUS - LÆNGDE: 102 km ØKONOMI AALBORG Àr Århus Hadbjerg Hadbj.rg Randers Randers Handest Han dest Årestrup Àr.strup Bond.rup ialt mio.kr Fig. 2. Motorvejsanlægget mellem Arhus og Aalborg omfatter anlæg af 102 km motorvej til 1.4 mia. kr. incl, administration og det skal være færdigt i ÄBNING ÅRHUS HANDEST 55km HANDEST BONDERUP - 47 km 199!J

14 - intern - ekstern - vandløbsretslig * 274 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Nyt fra vejsektorens leverandører Produktionsanlæg for saltopløsning I samarbejde med Vägverket har AB Hansson udviklet en avanceret løsning for fremstilling og Möhring i Sverige, af saltopløsn ing. I samarbejde med Vågver ket har AB Hansson og Möhring i Sverige, udviklet en avanceret løsning for fremstilling af saltopløs ning. Anlægget, Saturator SL-30, består af en 8,60 m lang en hed, med betjeningsrum, produktionsbeholder og la gerbeholder. Der er isole ring og termostatreguleret varmekappe, så anlægget kan placeres udendørs. Anlægget er fuldautoma tisk, og fremstiller op til 30 kbm saltopløsning pr. time. Der skal ikke doseres eller laves beregninger om vandsalt forholdet, men blot påfyldes salt med frontlæsser gennem påfyldningsluge. God afvanding -det er vejen frem L i - L Hedeselskabet yder totalrådgivning indenfor: vejafvanding vejafvanding - sparebassiner - retablering af bestående ledninger sagsbehandling HEDESELSKABET 0 Få nærmere oplysning: Aalborg Nykøbing F Odense Rødekro Slagelse Slangerup Varde Vejle Viborg Videbæk Århus Der kan påfyldes ca. 7 tons salt pr. påfyldning. Saltop løsningen kan aftappes med 800 1/min. Den elektroniske styring, sikrer korrekt opløsnings procent, og styrer den top monterede signallampe, der bl. a. indikerer, når der skal påfyldes salt. Den høje kapacitet, gør an lægget meget velegnet til amtsvejvæsener, men man kunne også tænke sig, at en købstadskommune etablere de et anlæg og tilbød nabokommuner saltopløsning, mod at disse deltog i om kostningerne - eller betalte pr. kubikmeter. Saturator SL-30, forhandles i Danmark af P. Brøste A/S, Tlf TRAFIKSIKKER MILJØ Flytbare og stationære park- og trafikstejlere, i ædelt træ og stål - Lev. i flere farver / 4 /A // /// Rekvirer specialbrochure 1j7çJÇ PRODUKTER DK-3400 Hillerød (Tidligere, Nortoft S. Agentur ApS) Postbox 92 Telefon Telefax

15 det andre DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Ny Ringvej øst om København Al overingeniør Kaj Holm Jørgensen, Københavns Havn. Havnens betydning for København Københavns Havn er med en godsomsætning i 1988 på 9,4 mill, tons Danmarks største. Vi har basishavne status, hvilket indebærer, at søværts gods til stort set hele verden koster det samme i fragt fra Københavns Havn, som fra f.eks. Hamburg, Rotterdam og Antwerpen. Bortfalder havnens basissta tus, må transportkøberen selv betale for fragten til nærmeste bas ishavn. Det anslås, at dansk erhvervsliv hvert år sparer et milliardbe løb på denne konto. Havnen selv har ingen di rekte indflydelse på, om den får status som basishavn el- Københavns Havn har fremsat forslag om at bygge en 4-sporet vej forbindelse mellem Lyngbyvej i nord og lufthavnsmotorvejen på Amager i syd. Vejanlægget skal primært forbedre adgangsforhol dene til Havnen, men vil også give byen nye muligheder for at be grænse transittratikken gennem City. Baggrund Det må betegnes som usæd vanligt her i Danmark, at en havn søger at påvirke vejplanlægningen - og endog tilbyder at udvide det of fentlige vejnet. Men der er flere eksempler fra vore na bolande. Københavns Havnevæsen er en selvejende institution, hvis styrelse er fastlagt ved lov nr. 109 af 29. april Havnen ledes af en havnebe styrelse med Overpræsiden ten i København som for mand og med 18 medlem mer som følger: 1 medlem udpeges af Tra fikministeren 1 medlem udpeges af Han delsministeren 4 medlemmer udpeges af Folketinget 2 medlemmer udpeges af Københavns Magistrat 2 medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræ sentation 2 medlemmer udpeges af Det Danske Handelskam mer 2 medlemmer udpeges af Industrirådet 2 medlemmer udpeges af Danmarks Rederiforening 2 medlemmer udpeges af medarbejderne Ingen andre havne i Dan mark har en tilsvarende sty reform. De fleste er rent kommunale havne med en deraf følgende naturlig in tegrering i den kommunale planlægning og med en høj grad af accept fra kommu nalpolitisk side. Andre er statshavne (fiskeri havne), hvor havnefunktio nen ofte udgør det omlig gende bysamfunds vigtigste indtægtskilde. Københavns Havn må som andre private virksomheder ved forhandling forsøge at skabe forståelse hos kom munens planlæggere og hos politikerne for havnens øn sker og fremtidsplaner. Det er nærliggende at tro, at den politiske accept og for ståelse for havnens forhold og problemer følger med den kommunalpolitiske re præsentation i havnebesty relsen. Det sidste er ikke altid til fældet - undertiden tværti mod. ler ej - bestemmer reden erne. En afgørende faktor er imidlertid havnens godsom sætning. Hvis Københavns Havn skal bevare sin basishavnsstatus, er det nødvendigt, at gods omsætningen bevares og helst øges. Bortfald af basishavnsstatus vil medføre yderligere vækst i erhvervsflugten fra hoved stadsområdet, hvor antallet af produktive arbejdsplad ser har været faldende i mange år. Havnen har undersøgt hav nevirksomhedens direkte indflydelse på beskæftigel sen i Hovestadsreligionen. Ses der alene på de virksom heder, som medvirker til godsets behandling, trans port og opbevaring, skønnes det, at ca arbejds pladser genereres af havnens virksomhed. Havnen selv har ca. 550 ansatte. Derudover er en række store virksomheder knyttet til havnen, som f.eks. Holmen (Søværnet) og Sojakagefa brikken. Erhvervslivet har forståelse for havnens betydning, men dette er ikke tilstrækkeligt. Det er heller ikke nok, at havnen yder god service og holder et lavt prisniveau, hvis ikke godset kan komme til og fra havnen via vej og bane. Så finder godset andre veje - transportfor mer. Københavns kommune har pålagt Oslo-ruten lastre striktioner og udvirket et forbud mod, at DanLink færgerne udnytter et tomt trailerdæk. I efteråret 1987 nedlagde kommunen et 17 forbud mod etablering af nye fær geruter overalt i havnen - angiveligt på grund af hav netrafikkens belastning af vejnettet. Forbudets aktuel le baggrund er en i januar 1985 indgået aftale med et reden om færgesejlads fra Nordhavnen. Men havnen har i en trafikanalyse påvist, at lastbiltra fikken til og fra Nordhavns området siden 1972 er faldet med 30%. De mange restriktioner er i modstrid med forslag til kommuneplan 1985, som peger på Nordhavn og østhavn som fremtidige hav neudviklingsområder, uden i øvrigt at komme med for slag til forbedringer af in frastrukturen. Planlægningen Københavns Havn er for ti den inde i en stabil udvik ling. Godsomsætningen har været stigende siden 1985, og havnens økonomi er god. Men der er ændringer på vej i transportmønsteret. Storebæltsforbindelsen skønnes at være klar for tog og biler i henholdsvis 1993 og 1997 og der kan vel også forventes en øresundsfor bindelse måske inden år hundredskiftet. En fast for bindelse mellem Rødby og Femern har også været drøf tet. Københavns Havn forven ter, at disse faste forbindel ser vil medføre økonomisk vækst i øresundsområdet med øget transportarbejde til følge. Endvidere må der forudses visse muligheder for oplandsudvidelser. På den anden side vil netop de faste forbindelser medfø re let adgang med bil og ba ne til kontinentet og de store kontinenthavne, altså dystre perspektiver for øresunds havnene.

16 srø8 SEEY 0GGt KASTE LGR AV EN 0 0 uju zu z 0 UJ Havn etunnel, længdeprofil og snit. NEDRE RAMPE TUNNEL -L 1 ØVRE RAMPE -ÆRNTON 276 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR JERNBETON AF UDFØRT I ØD ronitalam STABILI RENDEGRAV SEREDE - NINGER -_-- i

17 DANSK VEJTIDSSKRIFTNR ø z UJO o ø z Z 0 0 EKSISTERENDE HAVNEBASIN r i I Én \ * 2X 350 SÆNKETUNNEL STEDET

18 Ny regiorialvej øst om City. 278 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR

19 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Der må forudses kraftig konkurrence om godset, og kun med virkelig konkur rencedygtige transporttilbud kan de bedst beliggende havne gøre sig håb om at overleve. Københavns Havn har et stort handicap i forhold til f.eks. Malmø og Helsing borg. Havnen ligger inde sluttet i et storbysamfund med dårlige forbindelser til det overordnede vejnet. Der syntes således begræn set mulighed for at få del i en eventuel vækst, men sna rere forøget risiko for at miste markedsandele til bil og tog, og måske til svenske havne, med mulighed for tab af basishavnsstatus til følge. Kun med virkelig gode for bindelser til motorvej nettet har Københavns Havn mu lighed for at overleve som betydende erhvervshavn. Vejprojektet På denne baggrund beslutte de Københavns Havn at ud arbejde et skitseprojekt til vej anlæg mellem Lyngbyvej i nord og Reftshaleøen på Amager. Den resterende del af anlæg get mellem Reftshaleøen og lufthavnsmotorvejen bør ef ter havnens opfattelse an lægges ved udbygning af Di gevej langs Amagerfælled, men da der er muligheder for andre vej føringer, har Fhv. distriksvej ingeniør Erik Hansen, Slagelse, døde den 13. september 1989 i en al der af 70 år. Efter dimission fra Horsens Ingeniørskole i april 1943 fik Erik Hansen ansættelse hos Hedeselskabet i Slagel se, som han allerede forlod den 1. juli 1944 til fordel for en midlertidig ansættelse ved Sorø Amtsvej væsen som projekterende ingeniør hos amtsvej inspektøren i Sorø. havnen ikke detaljeret be skæftiget sig med denne del af anlægget. Vejanlægget foreslås udført som 4-sporet vej med mid terrabat og cykelsti. Anlæg get udføres med signallys regulerede kryds, og der er altså ikke tale om et motor vej sanlæg. Tilslutningen til Lyngbyvej foreslås udført umiddelbart nord for Ryparken station, men der er undersøgt flere muligheder. Herfra følger vejen stort set banelegemet på havnesiden helt ned til Søndre Frihavn, hvorfra der via en tunnel under havnen i samme stan dard er forbindelse til Refs haleøen. Den egentlige tunnel er ca m lang plus Ca. 400 m nedkørselsramper. Alternative linieføringer samt mulighederne for boret tunnel er blevet undersøgt, men på grund af et ønske om tilsluttende trafik fra Søndre Frihavn og Vold gade-ringen er valget faldet på en sænketunnelløsning, som har de korteste ramper. Vi har forelagt projektet for Københavns kommune. Kommunen har ikke været afvisende, men har ikke økonomisk mulighed for at udføre projektet. I øvrigt mener kommunen, at der er tale om et overordnet vejan læg, som må finansieres af staten. Nekrolog over Erik Hansen, Slagelse Efter et par år i Sorø fik Erik Hansen en ny udfor dring, idet han blev ansat som vej assistent i Slagelse vejdistrikt, hvor han virke de, indtil han med udgangen af 1984 gik på pension. Erik Hansen var såvel i det daværende Sorø amt, som det senere Vestsjællands amt en meget værdsat med arbejder, der styrede sit om råde med dygtighed og med en venlig bestemt hånd, der gjorde ham vellidt og re Staten har også reageret po sitivt på planerne, men hæv der at det er en kommunal opgave, og at der i øvrigt ik ke er økonomisk mulighed for anlægget før langt ind i næste århundrede. Selv om der fra teknisk side tilsyneladende er opbakning bag planerne, er det vanske ligt at få nogen politiker til at engagere sig i sagen. Der er tilsyneladende langt større interesse, når det drejer sig om havnen som rekreativt område. økonomi og finansiering Efter havnens opfattelse er der tale om et offentligt vejan læg. Den nye ringvej vil forbinde hele Nordsjælland med luft havnen og med broen til Sverige - og dermed effek tivt aflaste den indre by for transittrafik. Derudover åb ner vej forbindelsen mulig hed for etablering af nye by områder, der kan bidrage til at gøre storbyen attraktiv. De miljomæssige fordele for byen København er store. Mange boligkvarterer aflas tes for tung trafik, og mulig hederne for begrænsning af trafikken gennem city for bedres. Vejanlægget fra Lyngbyvej til Refshaleøen vil koste ca. 1,5 mia. kr. ekslusive MOMS. Der er ikke regnet på forlængelsen til luft havnsmotorvejen - blandt spekteret hos markpersona let og iøvrigt blandt sine kolleger. Hele sin tilværelse var Erik Hansen optaget af gymna stik, og han var i en længere periode formand for Slagel se Gymnastikforening, hvor han ved sin død var æres medlem. Interessen for gymnastik udbredte han til sit markpersonale, hvor vejmændene deltog i et hold under Erik Hansens ledelse. Den væsentligste årsag til andet på grund af usikker heden om linieføringen. Vi har regnet på, om det vil være muligt at finansiere vej anlægget eller dele heraf ved brugerbetaling, og har til brug herfor ladet udføre foreløbige trafikprognoser. Disse beregninger viser, at der tilsyneladende er en rea listisk mulighed for afskriv ning og forretning inden for en rimelig årrække. Brugerbetalingen vil for en personbil typisk udgøre kr. i 1994 prisniveau. Københavns Havn har lagt ideen frem. Den lykkeligste udgang ville naturligvis væ re, hvis staten påtog sig at udføre anlægget til fri afbe nyttelse. Hvis dette ikke vinder ge hør, kan staten bygge an lægget til brugerbetaling eventuelt efter samme mo del som for Storebæltsfor bindelsen. Endelig er det mulighed for, at et privat selskab, f.eks. med deltagelse af Køben havns Havn m.fl., påtager sig opgaven - og efter en koncessionsperiode overdrager anlægget frit og kvit til det offentlige. Det er tvingende nødvendigt for den fortsatte eksistens af en betydende erhvervshavn i København, at Vejanlægget kan tages i brug senest sam tidig med ibrugtagningen af faste forbindelser over Sto rebælt og Øresund. Erik Hansens fratræden al lerede som 65-årige var et ønske om, at komme hjem og pleje sin syge kone. Vor medfølelse samler sig derfor især om hans kone, datter, svigersøn og barne barn. I vejvæsenet vil Erik Hansen blive husket som en god kol lega, med hvem der har væ ret et fortrinligt samarbejde igennem de mere end 40 år, hvor Erik Hansen gjorde tjeneste i vejvæsenet. K. 0. Hansen

20 1984). Randers N - vandløbene. øn Handest, ringen. De fleste vejbyggere kender på bare 30 år, fokuseres der bet. også i stigende grad på at der. Århus Der må ikke forekomme hed for, at andre mindre for at finde skjul inden passagen. lodrette vandspejlsstyrt, der Odderpassage rådyr kan passere. banketterne. kan forhindre åleopgangen. smådyr, ræv, grævling samt oddere hellere gennem et Som hovedregel passerer rørunderføringer vandløb ved større nemlobet. Faunapassage langs mange år siden, at man be gyndte at tage den slags hen 280 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR vandløbsunderføringer. ge for fisk i forbindelse med mundingen placeres over vandspejlet i vandlobet ne Men det er såmænd ikke idag til kravet om fri passa vandløbssystem er blevet ge passagemulighed op i et efter at kendskabet til de miljomæssige problemer er der, hvor fiskenes nødvendi syn. Vi har idag utallige ste forhindret på grund af så danne uhensigtsmæssigt ud markskortet gennemskæres I betragtning af at Dan At Henning Hermansen, Hedeselskabet, Miljoteknisk afdeling, formede underføringer. veje på kryds og tværs, ja så af ca km vandløb og er problemet betragteligt. ca km offentlige underføringer, hvor rorud oftest i forbindelse med rør Spærringerne optræder som håbentlig ikke udført mere denfor. Den slags bliver for blevet udbredt (Markman langs vandløbene. For man ges vedkommende fordi det Men også landlevende dyrearter foretrækker at færdes er et af de få steder, hvor der fortsat findes skjuleste langdbrugslandskab. Vandløbet ligger forsænket i ter der i vort intensivt dyrkede vegetation samt spredte træ rænet og langs dets bredder står høj græsvækst og urte at færdes for mange dyr. Et af de dyr der færdes både er og buske. Et perfekt sted relse er gået stærkt tilbage i og ved vandløbet er odderen. Da dens bestandsstør sikre den fri passage langs Generelt kan man sige at den miljomæssigt bedste løsning af en vej overføring spænd der rækker mindst 5 er at lave en højbro med et m ud på hver side af vandlo torvejskontor projekteret to rørunderføringer på hver bet. Herved berøres vandlø bar. Derfor udføres de fleste neværdigt. Desværre er den bet og dyr og menneskers gerne derfor skulle dimensi oneres under hensyntagen til vandløbsunderføringer i ne løsning også meget kost færdsel langs det ikke næv rør. En traditionel løsning der også er tilfredsstillende i de fleste tilfælde. ringen af den jyske motor Motorvejsunderføringer vej, etape 81, strækningen I forbindelse med projekte skede Vej direktoratets mo ca. 100 m længde. De to vandløb var højt miljømæs dyrearters behov også være opfyldt. sigt målsatte. Underforin udformedes ved at opbygge en kunstig bund i røret med fisk og odderpassage. De gende, idet principperne vil slaget er beskrevet efterføl et tilpasset tværprofil. For ved mindre underføringer. Der er taget udgangspunkt i kunne finde anvendelse også laksefisk, ål og odderens krav til passage. Tilfredsstil les disse vil de fleste andre ger, bør vanddybden ikke være mindre end 25 cm ved lende passage af laksefisk gennem længere rørlednin gen, og middelvandhastig medianminimum vandførin tiv stor kapacitet til de stør re afstromninger. heden bør ikke overstige 60 cm/sek. ved middelvandfø Fiskepassage For at sikre en tilfredsstil de sig op af vandløbets sider Laksefisk er meget sky. Hvis de skræmmes, trykker efter et antal større sten, spredt ned gennem vandlo eller gemmer sig under udhængende brinker. re sten, hvor de gemmer sig holde sig i strømlæ bag stør De ynder endvidere at op mensionere tværprofilet, så under det brudte vandspejl. fremme passagemuligheden for de øvrige dyrearter i løber i bunden af et større ringerne løber vand i en mindre strømrende, der for der ved minimumsvandfø Det anbefales derfor, at di profil. Herved sikres til dig med at røret har en rela små afstrømninger, samti fredsstillende forhold ved de muligt laves med et mindre ene side være lodret og om I denne stromrende bør den udhæng. Der udlægges her Vandløbets bund og sider heden reduceres. Dette vil skal være forholdsvis ujæv tanglopper m.v.), samt for ne (ru), hvorved vandhastig vandløbet (ål, insekter, øge antallet af deres leveste tørskoet under). Der bør derfor være ca. i m brede Der må ikke være lodrette sider med en højde over»naturlig«trædeflade. Odderen foretrækker sand banketter langs åen i rørgen max. 0,5 m, da oddere ellers ikke kan/vil have svært ved at kravle op fra vandet til te ikke muligt, skal deres ligt tilsåes med græs. Er det Banketterne bør så vidt mu stabilgrus, så der opnåes en Ved etablering af odderpas sage vil der også blive mulig overflade bestå af f.eks. der skal være relativt højt til synligvis, at der er godt med over banketterne på 2,00 m så vidt muligt en frihøjde loftet. Der anbefales derfor»rum«over den, hvorfor hvorved røret også bliver let passabelt for mennesker. le på land i røret (færdes mulighed for at kunne krav tunnelrør end over en vejdæmning, såfremt de har odderen at opholde sig i nærheden af f.eks. træer, På åben land foretrækker gældende for et tunnelror er hvor den hurtigt kan skjule sig. Om det samme gør sig der foretages en slørings buske ved rorets ind- og ud beplantning med træer og uvist. Det anbefales dog, at løb, så dyrene har mulighed res således at de afvandings Afvandingsforhold mæssige forhold på de op Gennemforingen skal udfø stroms liggende arealer ikke forringes, og således at en fremtidig ordning af afvan

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Hjørring Kommune Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Ref. 698. Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet og gydemuligheder i Vangen Bæk, ved udlægning af sten og grus på stræk og Ref.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk Center Natur og Miljø Aksel Holst Andersen Vestbyen 4, Vestby 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-4-14 Ref.: Mette Emborg

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m. Hedebo I/S v. Peder Steen Andersen Phillipp Lustrupvej 41 6760 Ribe Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. marts 2013 Sagsbehandler Tine Nielsen Telefon direkte Mail

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde Program Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Leif Skov, Vejle Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder Niels Fejer Christiansen,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Michael Leth-Espensen

Michael Leth-Espensen Michael Leth-Espensen Fra: Anne Marie Funch Hansen Sendt: 15. april 2016 12:06 Til: Michael Leth-Espensen; Ronnie Giphardt Pedersen; Erik Knudsen; Emilie Aase Egeberg Fabild; Ole Brockdorff;

Læs mere

Agroplan aps Løvelbrovej

Agroplan aps Løvelbrovej Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å

Tilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Dato: 30. april 2014

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af ny gangbro over Sneum Å i station 9735 ved det nedlagte Endrup Mølle Dambrug i Endrup

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af ny gangbro over Sneum Å i station 9735 ved det nedlagte Endrup Mølle Dambrug i Endrup Esbjerg Kommune Vej & Park Frodesgade 30 6700 Esbjerg Att.: Anne Christine Bang Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 23. april 2014 Sags id 14/11589 Sagsbehandler Tine

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 47 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Juli 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Sølager - Kulhuse 1 Præstø Havn 2 Sofiero 2-3 Samsø 4 Fotodag 4 Højeruplund

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Steen Østergaard Vindrosen Feldskovvej 5 4180 Sorø Den 13. august 2014 Sendt til tegnestuenvindrosen@gmail.com Natur & Miljø Ref.: HEM Sag: 306-2013-60616 Dok.: 306-2014-168901 Vedr. CPR/CVR: 22275 Dispensation

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005 Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling Skjoldhøj-kilen et rekreativt område Marts 2005 Spildevandsplan 2003 Indledning I løbet af 2005 gennemføres mindst fem kommunale og statslige anlægsprojekter

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 28. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Notat Dato Maj 2016 Ansøgning om tilladelse til vandløbsprojekt af Lufthavnsbækken KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Revision 01 Dato

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe 5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. Husbørsen ApS v/advokat Rikke Kampp Adelgade 89 5400 Bogense Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager, som følge

Læs mere

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Fredningsnævnet for Vestsjælland Vestensborg Allé 8 4800 Nykøbing F. Att. Janus Storland Høhne Tlf. 99 68 44 68 vestsjaelland@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub Breinholtgård I/S Nordre Dokkaj 1 6700 Esbjerg Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 13. april 2016 Sags id 16/6573 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. AAL - 632 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Dalsmølle Bæk, der er en del af Uggerby Å systemet, ved fjernelse af rørlægning reference (AAL-632)

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere