Dansk. Vejtidsskrift. November /89 årgang 66. side 272. Nu kommer det nordjyske motorvejsnet -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk. Vejtidsskrift. November 1989. 11/89 årgang 66. side 272. Nu kommer det nordjyske motorvejsnet -"

Transkript

1 - -, -- Nu kommer det nordjyske motorvejsnet - Dansk se side 272. November 1989 Vejtidsskrift 11/89 årgang 66

2 Dem der tror det er bladud givere og messearrangører. at klippe hinanden! Danskerne kan ikke leve af udenlandske traktorfabrik papir. amt konkurrence. F.eks. kan kommunerne, og behøver ker selv sælge direkte til mer, bliver vi udsat for øget For mange om fadet Medlemsblad for materiel. for 12 numre. Dansk Amtssejingeniorforening, Fax. 8 IS Telf Fax Lyngby Meddelsesbtad for Maglebjergvej 6, Redakion: Trafik ministeriet, Vej d t rek toratot - r 7 ISSN reg. nr Dansis Af Ole Thomsen, Vejtidsskrift (Ole Thomsen Vej maskiner Askov AIS) MÅNEDENS SYNSPUNKT: Udgiver af Dansk Vejlidsskrift ApS, 262 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Civ. ing. A. 0. Hangaard Dansk Vejhistorisk Selskab. Amtskommuncrnes vejvæsener, og (aften) Sondetvangen 04, 3460 Birkerød 99 IS ( (aften) Redaktionelle medarbejdere: Fax Udviklingschef, civiløkonom Pressechef Hans Dam Vejdirektoraret. Cowiconsult Civ. ing. Ole Bach H. Elkjær Kaas, Colas gen for leverandører af entreprenør Grafisk Design Nørregade 8, 9640 Farsø Civ. ing. G. Christiansen Dir. Poul Kjærgaard Ijrancheforenin Dansk Vejhisrorisk Selskab Professor. civ. ing. H. H. Ravn. administration: Annoncer, salg og A. 0. Haugaard og Iaften) Fax Sats, reproduktion og tryk: Abonnementspris: Løssalg: Kr. 245, + moms om året Kr. 24,50 + moms. Fåsse Medlem af: Oplag: Dansk Oplagskontrol for perioden INDHOLD: vis redaktionens opfattelse eksemplarer iflg. Indlæg i bladet dækker tkke oodsendig. I. juli jrni 969. Månedens synspunkt: i Odsherred 264 Lidt om vejene For mange om fadet 262 Nu kommer det nordjyske motorvejsner 272 Vandløb og veje 270 Formanden for Danskvejforening 286 Nyt fra vejsektorens Bsgaden Alhore Cix. ing. Ss end Tottning lanss.) leverandører 274 ost om København 275 Ny Ringsej Nekrolog over Erik Hansen, Slagelse 279 sed større rerunderfortttger 280 Faunapassage langs vandløb Idérig og kreativ 284 Nyt fra amterne 285 Lang vej igen 286 papir før der udgives et nyt messe, eller et stykke blankt at arrangere en kommunal ke se en tom idrætshal uden kommunalt tidsskrift. Smarte reklamefolk kan ik plumres, og leverandører Kundernes overblik for ne s kasse tømmes. bekæmpes, for virkelighe Dette parasit uvæsen skal år eller tidligere. steder i landet. messer og annoncer. poster: er et par af de største * Leverandørerne må der * Det man skal se på først føring. for rydde kraftigt ud i tiltagene. færre penge og bruge færre penge til markeds rationaliseringens navn se grupper vil behovet, i nerelt set. (Indenfor vis solgt færre maskiner ge dog stige). rencen, for der vil blive mandetimer. såvel på indkøb som på * Kommunerne skal spare * Derved skærpes konkur * Leverandørerne vil tjene den er: Målet må efter min mening være en kommunal messe dækkende alle produktgrup anden år, gerne forskellige per afholdt hver eller hver Målet må være et til tre tidsskrifter med relevant såvel kunde som leverandør. branchestof interessant for Dette mål bor nåes inden to Når det indre marked kom- kundeorganisationer og brancheorganisationer til en handlere. ikke længere lokale for de struktur og begynder at bliver træt af den nuværen Vi risikerer at det offentlige lave storindkøb, hvor det nu landet. kan fåes billigst, f.eks. i ud Lad os indkalde alle berørte rektoratet, Stads- og Havne konference. F.eks. Vejdi vejingeniørforeningen, Kom ingeniørforeningen, Amts munale Arbejdsledere, SID o.s.v. Desuden BLEM, pen, Asfaltbranchen, Skov styrelsen o.s.v. DVF, Miljø Maskin Grup på denne konference: Lad os lægge følgende frem 1. Kære kunder I har ikke 2. Vi må spørge vore kun ligere med annoncer ije res foreningsblade med mere så mange penge vi heller ikke omsætte så som tidligere, ergo kan vi ikke kan omsætte så meget som tidligere. Når vi ikke støtte jer som tid meget som tidligere, kan med jeres generalfor udstillinger i forbindelse samlinger og lignende. må lægge jeres arrange de at tænke anderledes. I Derfor må I også begyn menter sammen og jeres blade sammen. sker at læse, hvor mange der, hvilke blade de øn udstillinger de har behov for om året, og så må vi 3. Med hensyn til udstillin ringet op af annoncesælgere fra en af de blade, der Ang. blade bliver jeg dagligt som de eneste henvender sig gere ved stat - direkte til alle beslutningsta altså at tro på, for så kunne muner. Men den nægter jeg lave andet end at læse blade, beslutningstagerne jo ikke min tid samt en masse godt så de stjæler ikke andet end Lad os selv ordne strukturen på det danske kommunalmarked. Ned med parasit terne, op med os selv. STILLING, som Dan mark kan være bekendt, derefter lave en struktur. om en dækkende UD ger, skal vi blive enige og som også kan trække et nu, er der en fire-fem udlændinge til. Som det messer om året, der overlapper hinanden. juni Vækst og Anlæg, i Dan Miljø, i maj E90, i Nu f.eks. i december tember HI-messen o.s.v. august ISAK og i sep Med venlig hilsen og kom

3 Tel Lyngageren 63, DK-4000 Roskilde Vejafdeling Sjælland Da DSB indviede sin nye kombi ning Det var derfor ikke nogen tilfæl terminal i Kolding, skete det med Belastningen fra trafikken stillede store krav til vejbelægningernes stabilitet og slidstyrke. Tonstung trafik ville være daglig kost. manér. konkurrence asfaltslidslag. engang hævet sig over enhver STÅLFALT når det gælder har endnu dighed, at DSB valgte TARCO TARCO VEJ s stærke vebelæg [.1 Tel Vejafdeling Fyn Ridderstien 38, Fjelsted, DK-5560 Arup TARCO VEJ AIS 1r*ico løsning... Vi finder altid den optimale vejbelægninger til ethvert formål. I Kontakt TARCO VEJ, når det Apropos 65 tons. akseltryk. Kravet var eneste helt rigtige løsning... akseltryk. Sammen med DSB fandt vi frem til at AB 12 T STÅLFALT vor den egnede belægning til de store gælder sikre og slidstærke VEJ s STÅLFALT som den bedst I Tel Kongensbro, DK-8643 Ans by Vejafdeling Jylland

4 264 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Lidt om vejene i Odsherred Af Fhv. auditor Torben Topsoe-Jensen Denne artikel er skrevet til Odsherreds Museums årsskift»alle tiders Ods herred, Da redaktionen af Dansk Vejtidsskrift fandt, at den også kan være af interesse for Dansk Vejtidsskrifts læsere, gengives den her med til ladelse at forfatteren og Odsherreds Museum På kort over Nordvestsjæl land fra tiden før Lamme fjordens inddæmning havde Odsherred et særegent udse ende. Det lignede en ø - men det var fastholdt til det sjæl landske hovedland med den smalle tange ved Draget. Og det satte sit præg på vejnettet i herredet. Ville man land værts til Odsherred var der kun én vej at tage, og det var vejen over Draget. Det er ikke meget, der vides om vejene i det ældste Ods herred. Et lille bidrag til vor viden om de middelalderlige veje i almindelighed kan hentes i Kong Valdemar Sejrs Jyske Lov fra Som navnet siger, var loven umiddelbart gældende i Jyl Udsnit af Prem. Lieut. J.H. Mansa s kort 1837 «Den nordvestlige Del af Sjælland». land, men den fik alt som ti den gik også anvendelse uden for det jyske retsområ de. Et par vigtige grundsæt ninger om veje slog den fast. For det første, at der til hver by skal føre veje, -»de der fra arilds tid har ført dertil», en bestemmelse der har per spektiv bagud i tiden. For det andet, at det er bønderne, der skal holde vejene vedr lige, et princip, der blev op retholdt overalt i landet i de næste 600 år. Det gamle vejnet Vejnettet i Odsherred træder tydeligt frem i tiden omkring Rygraden i det var ve jen fra Vindekilde ved Dra get i sydvest til Nykøbing i nordøst, en vejlinie der så at sige var givet på forhånd. Ved Draget var jo den eneste kørende og gående adgang til herredet, og Nykøbing var områdets vigtigste by, begun stiget som det var med køb stadsprivilegier siden midten af 1400-årene. I Vindekilde mødtes vejene fra Syd- og østsjælland og gik samlet nordpå til Fårevejle og over vej lerne her, gennem Høve, Hønsinge og Svinninge, for bi Ny Kro og over Stårup til Nykøbing. En vestligere, men ringere vej førte fra lidt nord for Høve Bakke over den sandede Elling Lyng og Højby til Stårup, hvor den tilsluttede sig hovedvejen. Af andre mere betydelige veje kan nævnes vejen der fra, Nykøbing trak mod syd langs med Isefjorden over Kildehuse og Egebjerg til Kongsøre Nebbe, hvorfra man kunne sættes over til Kisserup på Tuse Næs. Fær gen var privilegeret og eksi sterede endnu omkring 1920, men kunne da kun benyttes fra Kisserup og ikke om vendt, da ingen længere boe de ved Kongsøre. Fra Nykø bing førte namrligvis veje bå

5 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Nu her/tier v/dea. dieselolie.smoreprodukter og fvringsolier m. v. naturligvis også bitumen til vejbvgning og industri. Nyligt udvidede vi vore bitumentyper med Deaflex. en polvmer modificeret bitumen. Kontakt venligst vort danske bitumenagentur: Mogens Welling Kuisvierparken 13 DK-2800 Lyngby Tlf: Fax: Det tyske Texaco er blevet til DEA. DEA Mineraloel AG begyndte forretningsvirksomhed i Vesttyskland den 1Juli Skønt nyeste olieselskab, er DEA allerede et af de største mærker i Vesttyskland. DEA tilbyder Dem stor- driftens sikkerhed, dynamik og evne til nyskabelse. Omfattende forskningsaktiviteter og moderne kæmperaffinaderier med højtudviklet produktionsteknik ga ranterer kvalitetsprodukter, som De kan have tillid til. Vort produkt sortiment omfatter foruden benzin, -f 7EÆ hvåi/ v/ kån gart 7 fordt m/ Lammefjorden før inddæmningen efter maleri ca jle Kirke ses p det...a næs i tjc. højre for næsset ses de to øer: Inderø og Flintholm. Nederst den samle forbindelsesvej til Odsherred. de mod øst og mod vest. Mod øst til Rørvig, hvor der var toidsted og hjemsted for flere færgerier med småfær ger til bl.a. Lynæs og Kulhu se, - og mod vest førte en vej til Nyrup og syd om Klinte Sø over Tengslemark og vi dere ad Odden helt til Yderby. Og ind imellem alle dissë veje fandtes et net af små veje mellem landsbyer og kirker. Vejene i 1800-årene Omkring 1770 begyndte de såkaldte vejreformer, der hav de til formål at skabe et sy stem af gode veje overalt i landet kom den om fattende»forordning» eller lov om de danske veje, som bi.a. indeholdt bestemmelser om, hvor vejene skulle gå, hvorledes de skulle indrettes og istandsættes og hvordan de skulle administreres. Den opdelte vejene i tre grupper alt efter deres færdselsmæssi ge funktion. Vigtigst var de store»hovedlandeveje», som forbandt landsdelene med hinanden, så kom»de min dre landeveje» og endelig»bivejene» eller de små lokale veje. Forordningen blev i 1867 afløst af en ny vejbesty relseslov, der bar præg af, at vejene for fremtiden måtte betragtes som værende af se kundær betydning i forhold til jernbanerne, der hastigt bredte sig.

6 I Da KONEN VED LEDET alen over daglig vande, og 11875, da jernbanen Roskil herom. forsvundne Vejle Kro var ve man fat allerede omkring år var farligt at køre. Her tog og det viste sig da også, at da for stærk stigning», og det lig færdsel» - Nykøbing havde»en betyde at der dog de - vejbanen blev brolagt. Hele net, var der ikke andet at kri nord for Høve»havde en alt og nærmest tilføjedes, at det»er noget, en på strækningen Vindekil blev stadig holdt fint i stand, tisere end, at strækningen ved samme lejlighed, at vej gulere». Det konstateredes som man med tiden bør re nat, hvor der skiftedes heste, åbnede, Den kørte fra Jyderup efter Men vejarbejderne tog tid, ved Fårevejle Kro kl benhavn kl aften, var ge nye veje skulle anlægges sidste togs ankomst fra Kø bing. der arbejdet intenst i hele år modens principper, og man de - bing. Om vinteren kunne tu cekusk mindedes dem på si vognlygter ikke formåede at»grundforbedres» efter de ny ne gamle dage. Når kulden en»fodpose», en stor sæk, skulle sættes i stand og gennemtrænge mørket. Det hundredet. De gamle veje På alle herredets biveje blev rode postkavej smøget godt ne, skønt han havde tykke, lades, mens mandskab og rene være hårde. En diligen var streng, kunne den store, kørte i grøften og måtte efter forede støvler på, som han de vejen, når alt var dækket varm, og han frøs om fødder halvt fyldt med hakkelse. Og Den farlige vejstræk Fårevejle og den forlængst jen særlig dårlig. Her førte overensstemmelse med vej kilde-nykøbingvejen bragt i forordningens krav. Mellem den på en 3600 fod lang strækning hen over en forgre ning blev hævet til et par blev oplyst noget konkret ning af Lammefjord, hvor og fremmest om at ra Vinde I Odsherred gjaldt det først vejbyggeriet overalt i landet. det næsten altid, men gan sen, ske særlig under højvande, Vindekilde-Nykøbingvejen den omkring 1865 blev sy 266 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vej forordningen satte gang i Svinninge uden og ankom kl til Nykø og op mod århundredets mellem Jyderup og Nykø blev en diligence sat i gang Kalundborg passagerer søgte ly i en bon degård ved vejen. som følge af udskiftningen. Rasmussen: Carl færge Land Motiv fra en over lsefjorden, Efter.Danmarks i Skildringer af CC. Clausen og J.J. Niel Vra tidligste ftorgen til Aftenen sen, I Støv og i bnendende I-lede,..-., Diligence på Nykøbing-Jyderupvejen. Den blev sat igang 11875, da Foto at 5. Bay, E Hendriksen, jernbanen Roskilde-Kalundborg åbnede og fortsatte kørslen indtil Gengivet efter «Maanederne i Digt og Billeder» ved Carl Andersen og For Ledet tilbage at skyde. springer fra Finlapperstolen hun op Og Fodtrin paa Skovvejcn lyde, Er altid hun villig tilrede. Eller ager afsted som en fornem En, Og enten Du konuner paa bare Ben, hændte da også, at vognen Hjulenes Rumlen og Hestens Galop tilmed havde stukket ned i op om ørene ikke holde ham af sne, og de svage blafrende det kunne være svært at fin

7 - I 1 Bituflex fra Phønix: Stabil om sommeren og fleksibel om vinteren Bituflex-asfalt indeholder en bitumen tilsat forskellige polymere forbindelser. Resultatet er en vejbelægning med gode helårsegenskaber: Forbedret fleksibilitet om vinteren og større stabilitet i sommervarmen. Det forlænger belægningens levetid. Bituflex er specielt velegnet til tung trafik og er et effektivt middel mod sporkørsel og frostskader i slid laget. Kontakt Deres nærmeste Phønix afdeling og få mere at vide. PHØNIX A/S Phønix Contrc,ctors 6600 Vejen Tlf Hovedvej syd for Viborg udført med Phønix Bitu-flex.

8 marken - kørslen her kun gik småt og nævnte lov af 1867 trådte i hvilket sider af vejen. Der kunne sand» - mange steder havde stillet op mede fra gammel tid og hav sluppet løs for at søge græs ning på markerne på begge tjening af ledene,»således, at kraft. Men loven stillede nye gelser bl.a., at der dag og nat var ledvogtere til stede til be Det var også i disse år, at man tog fat på plantning af træer langs med vejene. I men også»menneskers kåd året, når kreaturerne blev gen grad det barske klima, til at gro. Det skyldtes i no de gjort god nytte om efter alt gik godt - bæk amt - og tværs over vejene. De stam af alle de led, som bønderne krav. Et af dem var fjernelse vejsving og vejkryds, hvor på det. Da fældede man løs tid. Men så hed og slethed» eller det vi i kerheden. Under første ver denskrig så man anderledes tændstikfàbrikation for 3 kr. træerne var til gavn for sik den verdenskrig, da man brænde. brugte træet til generator pr. træ - ligeså under an og af træerne og solgte dem til dag kalder hærværk. Man foreløbig kun at plante ved UiSg1 over SjæHands 0dd fra Ebbe9kk Bakker. slutning lod vedligeholdelsen 268 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR af afsides beliggende biveje en besøgende, at vejen ved Ebbeløkke Bakke»var som endnu en del tilbage at øn besøgende her omkring år vejen på Sjællands Odde. En ske. Eksempelvis kan nævnes på grund af de mange bakker og det dybe sand, som hjule ne skar sig ned i. den nordre havbred»er idel en markvej», og at den kun havde ét hjulspor, så man brændinger»i hule drøn i dramatiske vendinger at be skrive, hvorledes strandens Udsigt fra Ebbeløkke Bakke mod vest over Sjælland Odde. Efter postkort fra omkring år vandringsmanden, som også true hvert øjeblik at opsluge styrter mod brinkerne, og må frygte for, at de stejle 1800 fortalte, at vejen langs over ham». Henved 80 år se klintestykker skal nedrulle dog stadig ringe. Nu fortalte nere var vejen bedre, men dig forbipasserende fandt, at med grøft. En anden samti da vejen ikke var forsynet var alt for tung for hestene veje dog i orden inden foran ved møde med en anden Stort set var alle herredets vogn måtte vige ind på og han fortsatte med lod sig gøre, er smal, bakket og snoet og kørebanen er ikke forsynet med dæklag. dog dispenseres fra forbudet mod ledene på visse betin Vejen gennem Nyrup. Foto Ca af S. Bay. Billedet viser en typisk «sognevej fra før bilernes tid. Vejen intet ufornødent ophold påføres de rejsende». Der må hel del dispensationer for trods alt være blevet givet en endnu omkring 1870, var der 26 led på vejene i Hol Asmindrup kommune. dre end 11 af dem var i Vig le i Odsherred og ikke min kneb det med at få træerne herredets nordøstlige område pudsigt nok al gamle færgesteder ved Aude bo i syd og Langholm Neb indskrænkede sig derfor til blive herredets måske aller Omkring 1880 fik Odsherred en helt ny vej, som skulle bygge en vej på indersiden af vigtigste vej. Det var vejen på dæmningen over Lammefjorden. Da fjorden skulle dæmningen mellem de to inddærnningsselskabet at inddæmmes, blev det pålagt be ved Gundestrup i nord. og Svinninge blev samtidig Vejen mellem Gundestrup billedet. Jernbanen kom til vedligeholdes af amtet. Og sat i stand, og hele vejen, den såkaldte Tuselågevej, skulle mest havde karakter af en b- og omgående faldt trafikken Odsherred. I 1899 åbnedes driften af Odsherredsbanen - skete der noget, der ændrede en på vejen, der snart efter nær

9 »... man DANSK VEJTIDSSKRIFT NR kai vej - og amtet meldte fra. Det fàndt herefter ikke læn gere anledning til at bidrage til vejens vedligeholdelse. Det medførte store stridighe der mellem de implicerede kommuner og amtet, der endte med en højesteretsdom af 1906, der gav amtet med hold. Først i 1938 gik amtet, presset af den nye færdseissi tuation, med til at optage vej en som amtsvej. Tørlægningen af Lammefjor den førte med sig, at et helt nyt system af veje blev dan net i den gamle fjordbund. Vigtigst var vejen, der i lige linje blev trukket fra Gislinge til Fårevejle, den såkaldte Adelers Allé, opkaldt efter lensbaron Zytphen-Adeler, der var foregangsmand i hele sagen om Lammefj ordens udtørring. Vejene og naturople velser Rejsen ad forrige århundre dets veje i Odsherred kunne være besværlig, og det var da også kun få egentlige lystrej sende, der fandt vej herop. Endnu betragtedes herredet som en afkrog af landet. En kendt rejsehåndbog fra 1824 omtalte Nykøbing som»en liden, uanseelig stad» med brev- og ekstrapoststation, og det bemærkedes - til opmun tring for eventuelle besøgen de - at»man logerer på apo theket«. Men de få, der vove de sig herop, kom næppe til at fortryde det. Det var land skabet, der bød på de store oplevelser, landskabet netop som man kunne opleve det fra vejen. En rejsende fra 1830 erne faldt således i beta gelse over de vide udsigter, der mange steder åbnede sig for ham. Som feks. ved Høve. Her skuede han langt ud over de øde og sandede lyngområder og op imod Sjællands Oddes lange, lave kystlinje fjernt ude i nord vest. Turen langs Isef;orden behagede ham, og udsigten fra Egebjerg overraskede ham Th. Philipsen: Landevejen ved Faarevejle, med udsyn mod Isefj ordens munding og østover hinsides fjorden til så fjerne steder som Jægerspris, Frederiks borg, Roskilde, Holbæk og Nykøbing. En af de tidligere omtalte rejsende, der besøgte Ebbeløkke Bakke, var begej stret for udsigten herfra. Kommende ad vejen ser man her pludselig Odden for sig,»slynget ud mellem to have, så pragtflild og ejen dommelig, at vi glemte al frygt, da vi kørte ned ad den lange Ebbeløkke Bakke, der så ud, som om den endte ude i havet...» Også blandt vejens daglige brugere kan man finde begejstringen. Som feks. den før omtalte diligencekusk. Han tænkte med glæde på dejlige som mermorgener, når han ved solopgang kørte over engene ved Fårevejle. Endnu bryggede mosekonen, og flokke af rådyr gik omkring i enge og på marker og gjorde sig til gode med de duftende klø verplanter og den grønne rug. Omkring 1914 skrev globe trotteren og forfatteren Hol ger Rosenberg med forelsket pen en artikel om Odsherred med lovprisning af alle dets narurskønheder. Og der var mange - falder over dem på landevejene, og blot man kaster sin cycle fra sig i en grøft og lejrer sig i et skovbryn eller på en bakketop, har man dem for øje». Det kunne endnu med rette hævdes, at vejene i Odsher red bød på andet og mere end at være til gavn for tra fikken. Det 20 nde århundrede Omkring sidste århundred skifte viste de første»auto mobilvogne» sig på vejene, og det stod snart klart for vejmyndighederne, at de»sva ge» veje fra forrige århun drede var aldeles uegnede til at klare den nye trafik. Og vejarbejder kom igang over alt i landet og tog fart i 1930 erne og fremefter. Kommunerne kunne få»vej fondstilskud» til de mange arbejder, men så skulle de også følge visse ensartede regler for vej enes indretning. Det betød, at vej ene blev»uniformerede» og mere eller mindre tabte deres lokale særpræg. Og sådan gik det også i Odsherred. Denne pe riode og dens»nye» veje skal da heller ikke omtales her - bortset fra en enkelt vej, den såkaldte Kirkeåsvej, som er det sidste skud på vejnettet i Odsherred. Kirkeåsvejen er noget helt specielt i Odsherred - den er herredets eneste gennemfarts vej, anlagt som en nødvendig konsekvens af etableringen af Odden-Ebeltoftfærgen fra Den er anlagt som»motortrafikvej» i henhold til en lov af 1982 og åbnet for trafik i Den strækker sig i en længde af godt 11 km. fra lidt nord for Vig til vest for Lumsås. Det var med noget blandede følelser, den blev modtaget. Motorfol kenes glæde over den blev ik ke delt af sommerhusejerne i Trundholm Mose og i de til stødende områder, hvor man forudså ubehagelige støjpla ger og forstyrrelser af natu ren i de før så fredelige egne. Men vejbyggerne gjorde, hvad de kunne for at afbøde ulemperne. Man etablerede støjvolde og søgte ved plant ning af træer og buske at ska be nye skønhedsværdier. Og ét landskabsmæssigt gode havde den dog - den åbnede nye perspektiver i Odsher reds natur. E

10 de. ret. vandløbet, kan man finde Uden grusbund er der ikke føde. Vandløb og veje gydemuligheder, og der er den tilsås. en diameter på 2-5 cm. vejskråningen er anlagt, bør er grusbund, d.v.s. sten med bet. Alt dette findes, når der som mulig. D.v.s. så snart vejskråninger bliver så kort eventuelt bortkørsel af sandet, og da der sjældent er flyveaske. dækning af den anvendte ved straks at sørge for af adresse på sandet, kan reg asken løber ud i vandløbet skal derfor forhindres, at rigt på tungmetaller, og det ved vejbyggeri. Flyveaske er At Jan Nielsen, Keld Rasmussen og Jørgen Zeuthen, Vejle Amt Vandløb og veje mærksomme på de krav 270 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. II 1989 ler til deres levested, så kan vandløbets organismer stil problemerne undgås. hinanden mange steder. Bå Veje og vandløb krydser Vandløbenes dyreliv de de aktiviteter, der foregår Der er et utroligt liv af for og deres krav til vandlobet efter ibrugtagning, kan let veje, men også aktiviteter under anlæggelse af nye ne, men kun i vandløb med skellige smådyr i vandløbe rent vand og naturlige varie vandløb med god vandha stighed, grus- og stenbund rede fysiske forhold. Altså og hvor der er skjul i plantevækst og under trærødder, bag sten og lignende. re sig i vandløb der er foru enkelte smådyr, der kan kla Omvendt er der kun nogle renede, eller hvor vandløbet er ensartet, lige og kanalise finder både skjul og føde (insektlarver, tanglopper Et af de bedste kendte dyr fra vandløbene er ørreden. sine æg i grusbunden, hvor ørreden findes naturligt i de fleste vandløb. Den lægger lever ynglen mindst 2 år om æggene klægges. Herefter kring grusbunden, hvor den ligt, når den har gydeplad ser, skjul og føde i vandlø m.m.). Senere kan ynglen stroms til et større vandløb finde på at svømme ned resten af det voksne liv. Den eller til havet, hvor den lever det vandløb, den selv blev kommer dog altid tilbage til klækket i, når den skal gy geniøren og hans folk er op ødelægge vandløbets dyreog planteliv. Men hvis vejin ørreden findes kun natur Vandløb og vejarbejde Vandløbene kan på en lang Hvis der er god grusbund i kun få skjulesteder og lidt vandløbsbund. helt op til 7 ørreder pr m2 række måder blive påvirket af anlægs- og driftsaktivite ter i forbindelse med veje. Nogle af de største proble løsning af problemerne. de sammen med forslag til mer gennemgås i det følgen a) Materialetilførsel under anlægsarbejde ud i vandløbene. Sandet at der i regnvejr skylles sand Det ses ofte ved vejbyggeri, ikke er bevoksning til at ligt anlagte vejsider, da der skylles specielt væk fra ny hindre erosionen. perioden med ubevoksede Man bør derfor tilstræbe, at Vejle A under anlæggelsen af en omfartsvej ved Bredsten. Midlertidigt sandfang ved Bredsten Bæk. Sandfanget skal hindre viderefersel af sand til dere ud i vandløbene. Det bør allerede under projekte som midlertidigt sandfang ne bassiner både kan tjene ringen overvejes, om sådan og permanent forsinkelses bundfældningsbassin. erne, inden vandet løber vi og lignende aflejres i bassin fældningsbassiner, så sand gås, bør der anlægges bund erosion ikke vil kunne und Hvis det kan forudses, at Hvis ovennævnte ikke iagt vand, blive til sandørkener modtager det afstrømmende tages, vil vandløbene, som vandløbene, da sandet jo ik uden liv. Desuden skabes der behov for opgravning af ger sig i vandløbene på ste der med langsom vandha ke forsvinder, men blot læg stighed. Opgravning af san rer både miljømæssige ge det fra vandløbene medfø ner, og i nogle tilfælde store udgifter til opgravning og uden der opstår oversvøm melsesproblemer. Forsinkel ibrugtagning af vejen ges først og fremmest for at Forsinkelsesbassiner anlæg b) Materialetilførsel efter der tilføres vandløbet fra vajarealet, til en størrelse, begrænse den vandmængde, som vandløbet kan aflede sesbassiner kan endvidere til sand, olie og andre forure en vis grad tilbageholde vejvand. Et andet problem kan opstå, terne må afholdes af vand ningen ikke sendes til vejmyndighederne, men udgif løbsmyndighederne. når der anvendes flyveaske vil være et vist indhold af i nende stoffer, som der altid lier eller andre forurenende hvor der løber olie, kemika I tilfælde af uheld på vejene, siner endvidere bruges til, at stemet kan forsinkelsesbas stoffer ud i vejafvandigssy opsamle de forurenende

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR stoffer i, blot man hurtigt får bassinernes afløb tilproppet. Som følge af oven nævnte stilles der ofte krav om anlæggelse af forsinkel sesbassiner med dykket af løb i forbindelse med, at der gives tilladelse til udledning af vejvand efter miljøbe skyttelseslovens regler (lov ens 18). Det er imidlertid ikke nok blot at anlægge et bassin med dykket afløb. Bassinet skal også renses op, når der er aflejret en vis materialemængde i det. D.v.s. Bassinet skal udfor mes, så det let kan renses op med en gravemaskine - det skal være let tilgængeligt og have en form så gravemaski nen kan nå helt ud til midten eller eventuelt helt over til den anden side, hvis bassi net kun er tilgængeligt fra den ene side. Endvidere er det meget vigtigt, at man inden oprensningen af bassi net langsomt tømmer det for vand, således at intet af det aflejrede materiale tilfø res vandløbet. sin på en strækning ned strøms bassinet. Man skal her være opmærk som på, at der ud fra et mil jømæssigt synspunkt bør foretages så få vedligehol delsesindgreb i vandløbet som muligt. Man skal endvi dere være opmærksom på, at der ved alle vandløb, som er omfattet af naturfred ningslovens beskyttelsesbe stemmelse for vandløb ( 43), kræves tilladelse fra amtet til indgreb, som æn dre vandløbstilstanden ud over hvad der følger af al mindelig sædvanemæssig vedligeholdelse. Afretning af brinker og dybdeforøgel se er eks. på arbejder, som vil kunne forudsætte 43 tilladelse. Større indgreb kræver selvfølgelig også en tilladelse. d) Spærringer for fisk og smådyr Vandløbene løber tit i rør under vejene. Det ses ofte ved vejunderføringer, at vandet falder et stykke, når det kommer ud af røret. _s#_, 1* Der er ørreder i de fleste vandløb. Selv de helt små bække med bredder på ½ m, hvor der kan være op til 6-7 ørreder pr. kv.m. Her ses en havørred, som er vandret tilbage på gy devandring til det vandløb, den levede i, før den som toårig vandrede ud i havet. ret, også i opstrøms retning. Uheldigt placerede vejun derføringer må derfor omlægges, eller vandløbsbun den nedstrøms udløbet må hæves, så røret er neddyk ket. Det skal også sikres, at vandhastigheden i selve rø ret altid er så lille, at fisk kan svømme gennem røret. Laksefisk har normalt en rejsehastighed på op til 0,4-0,6 m/sek., mens andre fisk har lavere svømmehastighe der (se tabel 1). Dette bety der, at vandhastigheden i længere vejunderføringer ik ke må være større end Ca. 0,5 m/sek. Dette er meget vigtigt. Det anbefales også, at egentlige vandløbsbroer gø res så store, at der kan læg ges sten på bunden. Herved sikres naturlige livsbetingel ser under broen samtidig med, at der skabes strømlæ langs bunden. e) Forlægning af vandløb Det må ind imellem accepte res, at vandløb omlægges permanent i forbindelse med vejarbejde. I disse til fælde må det tilstræbes, at det nye vandløbsforløb har et varieret forløb, så det lig ner et naturligt vandløb. Der må udlægges sten og grus i vandløbsbunden. Bredderne tilplantes og til- Art Rejse Forceret Spurt hastighed hastighed hastighed cm/sek. cm/sek, cm/sek. Fiskene kan ikke passere sådan en vejunderføring, hvor de skal springe op i en vandstråle. Vandet rammer oven i købet en sten, og det gør passagen endnu sværere. Røret skal være neddykket, så fiskene kan svømme direkte ind i røret. Og vandhastigheden inde i røret må ikke være over 0,5 m/sek. c) Vedligeholdelse af vand løb, - nedstrøms regnvands bassiner I nogle tilfælde har amtet en forpligtelse til at vedligehol de vandløbet, som modtager vand fra et forsinkelsesbas Herved opstår en spærring for de fisk og smådyr, der svømmer opstrøms. Det skal sikres, at vejunder føringen er neddykket, så fi skene og smådyrene uden vi dere kan svømme ind i rø Laks 0- Havørred Regnbueørred Bækørred Brakvandshelt Stalling Gedde Skalle Aborre Tabel 1: Oversigt over omtrentlige svømmehastigheder ved 3 typer af svømning. Værdierne er gældende for voksne, middelstore fisk.

12 det j 61f Ialt i T 15 Ringsted Skovse Investeringerne - Det bilisere brinkerne. Det mest derne, så rødderne kan sta park. hvis træerne (gerne rødel) naturlige resultat opnås, vandløb. tilladelse efter flere forskel Som det er nævnt i det fore plantes med ulige mellem Lovgivning gående kræves der som regel gevel sikres, at vandløbets Selv om forlægningen kun er midlertidig, skal det alli lige love, når der skal fore sesloven. med vejarbejder skal være Skov. udførlige, så alt omkring mærksom på, at der er fire Man skal også være op projektet er beskrevet. delse både efter vandløbs som regel forudsætte tilla en. 272 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR kommet gang i anlæg af mo torvejen mellem Arhus og Aalborg. Den største del af mellem Århus og Aalborg skal ifølge Storebæltsforli mio. kr. i år er der for alvor Med investeringer på 100 disse første anlægsinveste ringer er placeret i jordar bejder og broer ved Hobro. Det er en del af strækningen mellem Handest og Åre strup som forventes færdigt Hele motorvej sanlægget get være færdiganlagt i km. motorvej til en anlægs til kommer investeringer i sum på ca. 1.2 mia. kr. Her veje, så alt i alt er der tale den samme periode på Ca. 600 mio. kr. i andre motor Det drejer sig om 102 ringer nogensinde indenfor om de største anlægsinveste motorvej sbyggeri, fortæller overingeniør Werner Brøsch, Vejdirektoratet. at plante træer langs bred vil det være hensigtsmæssigt hindres. I en række tilfælde sås, så uønsket erosion for enormt pres på motorvej 5- omfang på rådgivere, men kontoret. Vi trækker i stort fiskeæg/yngel. Og sandvandring vil altid slå de insektlarver det har ikke været tilstræk betyder et indgår i arbejdet på lige fod vendigt at»låne«medarbej dere hos rådgiverne, som Det har derfor været nød keligt til at vi kan følge med. Det skyldtes, at vore politi Fysiske indgreb i vandløb vil tillades udledt vand til vand løb. helhed ønsker at beskytte og bevare et naturligt varieret plante- og dyreliv i vore tages indgreb i vandløb eller kere og befolkningen som ser udstedes. Anlægsarbejde ugers klagefrist, når tilladel muligt klare sig. Dette bety der bl.a., at vandløb ikke må tørlægges, selv om dette kun er midlertidigt. Udledning af vejvand til vandløb forudsætter tilla rum, så de ikke står som i en dyre- og planteliv så vidt ler Skov- og Naturstyrelsen. ser, da klagerne skal be te medføre store forsinkel klagefristen er udløbet. Hvis tilladelsen påklages, vil det handles af Miljøstyrelsen el må ikke påbegyndes, før loven og naturfredningslov Ansøgninger i forbindelse delse efter miljøbeskyttel anlægsarbejderne i det nordjyske, som styres fra med vores øvrige medarbej ge af dem fører tilsyn med dere. Vi har p.t. 10 sådanne»ressourcepersoner«. Man udbydes i etaper fortæller Werner Brøsch. For jord- store anlægsprojekt Nørlund Gods ved Rold vores nordjyske filial på ihjel, der lever i grusbunden (op tilflere tusindepr. kv.m.). fisk. De bliver liggende i bækkens grusbund, indtil de er så Nu kommer De nyklækkede ørredlarver er gennemsigtige og ligner ikke det nordjyske motorvejsnet Fig. 1. Vejdirektoratets langtidsprogram for drene omfatter motorvejsanlæg til knap 4 mia. kr. - største anlægsprogram nogensinde. Total ( Vejen Kolding 19 1 Holstod Vejen Randers Handest J 15jj j 50! 5,, Esbierg Holated 23 Ialt J Årestrup Stuvrlng , 74 Hadbjerg Randers 64 Vejle Horsens ÀrhusS Hadbjer hI Handest Årestrup -Jj_j 85 Stevring Bonderup j j 12jj 1501 J 21 i-!j 62 Burup Herslev Rennede Udby [ 92 J ] otorvejskontorel Vejdirektoratet MOTORVEJE LANGTIDSPROGRAM udviklede, at de kan svømme. D.v.s. at sandvandring hen over grusbunden i perioden november-maj vil kvæle

13 - Men - Investeringer Der DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og afvandingsarbej der om fatter hver entreprice 7-8 km motorvej til Ca. 40 mio. kr., og for broernes vedkom mende drejer det sig om 3-4 broer til en anlægsudgift på Ca. 20 mio. kr. Asfaltentre priserne vil til sin tid blive på Ca. 50 mio. kr. - er nu to store jordarbejdere igang til Ca. 80 mio. kr., hvor der skal flyttes 2 mio. kubikmeter jord, og herud over arbejdes der på Ca. 20 broer. det der sker nu er kun en spæd begyndelse set i for hold til det der venter i l990 erne fortsætter Werner Brøsch. Ifølge aftalen om Storebælt skal det højklas sede vejnet i Vendsyssel væ re færdig i 1996, og hertil kommer, at motorvejen mellem Kolding og Esbjerg er lovet færdig i Disse projekter er i de foreløbige beregninger anslået hver at koste knap en mia. kr. af denne størrelse betyder et endnu større arbejdspres i 1990 erne. De seneste beregninger tyder endda på at vejnettet i Vendsyssel bliver betydeligt dyrere end de 900 mio. kr. Et mototvejsnet vil sandsyn ligvis koste 1,5 mia. kr. og investeringer af denne stør relsesorden vil i enkelte år betyde en fordoblet anlægs takt i forhold til i år. St E Figur. 3. Skæringen af Kongs vad Mollebæk syd for Hobro kræver alene kubikmeter jord til en 20 meter høj dæmning. Der skal således 7 m jorddæm ning oven på den krydsende vejtunnel i forgrunden. Som beskre vet andetsteds i dette nummer, er der stillet specielle krav til ud formning af den 120 m lange un derforing af bækken. Entrepriser 1116 mio. kr. Arealerhvervelse 115 Adm. og projektering 139 TOTALUDGIFT ANLÆG 1370 mio. kr. ENTR. UOG. PERIODE PRIS. MIO.KR Broer: 61 stk Jord: 9.6 mio. m Bolægn.: 3mIo.m øvrigt: Ialt TIDSPLAN Vejdirektoratet Motorvej skontoret ÅRHUS - LÆNGDE: 102 km ØKONOMI AALBORG Àr Århus Hadbjerg Hadbj.rg Randers Randers Handest Han dest Årestrup Àr.strup Bond.rup ialt mio.kr Fig. 2. Motorvejsanlægget mellem Arhus og Aalborg omfatter anlæg af 102 km motorvej til 1.4 mia. kr. incl, administration og det skal være færdigt i ÄBNING ÅRHUS HANDEST 55km HANDEST BONDERUP - 47 km 199!J

14 - intern - ekstern - vandløbsretslig * 274 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Nyt fra vejsektorens leverandører Produktionsanlæg for saltopløsning I samarbejde med Vägverket har AB Hansson udviklet en avanceret løsning for fremstilling og Möhring i Sverige, af saltopløsn ing. I samarbejde med Vågver ket har AB Hansson og Möhring i Sverige, udviklet en avanceret løsning for fremstilling af saltopløs ning. Anlægget, Saturator SL-30, består af en 8,60 m lang en hed, med betjeningsrum, produktionsbeholder og la gerbeholder. Der er isole ring og termostatreguleret varmekappe, så anlægget kan placeres udendørs. Anlægget er fuldautoma tisk, og fremstiller op til 30 kbm saltopløsning pr. time. Der skal ikke doseres eller laves beregninger om vandsalt forholdet, men blot påfyldes salt med frontlæsser gennem påfyldningsluge. God afvanding -det er vejen frem L i - L Hedeselskabet yder totalrådgivning indenfor: vejafvanding vejafvanding - sparebassiner - retablering af bestående ledninger sagsbehandling HEDESELSKABET 0 Få nærmere oplysning: Aalborg Nykøbing F Odense Rødekro Slagelse Slangerup Varde Vejle Viborg Videbæk Århus Der kan påfyldes ca. 7 tons salt pr. påfyldning. Saltop løsningen kan aftappes med 800 1/min. Den elektroniske styring, sikrer korrekt opløsnings procent, og styrer den top monterede signallampe, der bl. a. indikerer, når der skal påfyldes salt. Den høje kapacitet, gør an lægget meget velegnet til amtsvejvæsener, men man kunne også tænke sig, at en købstadskommune etablere de et anlæg og tilbød nabokommuner saltopløsning, mod at disse deltog i om kostningerne - eller betalte pr. kubikmeter. Saturator SL-30, forhandles i Danmark af P. Brøste A/S, Tlf TRAFIKSIKKER MILJØ Flytbare og stationære park- og trafikstejlere, i ædelt træ og stål - Lev. i flere farver / 4 /A // /// Rekvirer specialbrochure 1j7çJÇ PRODUKTER DK-3400 Hillerød (Tidligere, Nortoft S. Agentur ApS) Postbox 92 Telefon Telefax

15 det andre DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Ny Ringvej øst om København Al overingeniør Kaj Holm Jørgensen, Københavns Havn. Havnens betydning for København Københavns Havn er med en godsomsætning i 1988 på 9,4 mill, tons Danmarks største. Vi har basishavne status, hvilket indebærer, at søværts gods til stort set hele verden koster det samme i fragt fra Københavns Havn, som fra f.eks. Hamburg, Rotterdam og Antwerpen. Bortfalder havnens basissta tus, må transportkøberen selv betale for fragten til nærmeste bas ishavn. Det anslås, at dansk erhvervsliv hvert år sparer et milliardbe løb på denne konto. Havnen selv har ingen di rekte indflydelse på, om den får status som basishavn el- Københavns Havn har fremsat forslag om at bygge en 4-sporet vej forbindelse mellem Lyngbyvej i nord og lufthavnsmotorvejen på Amager i syd. Vejanlægget skal primært forbedre adgangsforhol dene til Havnen, men vil også give byen nye muligheder for at be grænse transittratikken gennem City. Baggrund Det må betegnes som usæd vanligt her i Danmark, at en havn søger at påvirke vejplanlægningen - og endog tilbyder at udvide det of fentlige vejnet. Men der er flere eksempler fra vore na bolande. Københavns Havnevæsen er en selvejende institution, hvis styrelse er fastlagt ved lov nr. 109 af 29. april Havnen ledes af en havnebe styrelse med Overpræsiden ten i København som for mand og med 18 medlem mer som følger: 1 medlem udpeges af Tra fikministeren 1 medlem udpeges af Han delsministeren 4 medlemmer udpeges af Folketinget 2 medlemmer udpeges af Københavns Magistrat 2 medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræ sentation 2 medlemmer udpeges af Det Danske Handelskam mer 2 medlemmer udpeges af Industrirådet 2 medlemmer udpeges af Danmarks Rederiforening 2 medlemmer udpeges af medarbejderne Ingen andre havne i Dan mark har en tilsvarende sty reform. De fleste er rent kommunale havne med en deraf følgende naturlig in tegrering i den kommunale planlægning og med en høj grad af accept fra kommu nalpolitisk side. Andre er statshavne (fiskeri havne), hvor havnefunktio nen ofte udgør det omlig gende bysamfunds vigtigste indtægtskilde. Københavns Havn må som andre private virksomheder ved forhandling forsøge at skabe forståelse hos kom munens planlæggere og hos politikerne for havnens øn sker og fremtidsplaner. Det er nærliggende at tro, at den politiske accept og for ståelse for havnens forhold og problemer følger med den kommunalpolitiske re præsentation i havnebesty relsen. Det sidste er ikke altid til fældet - undertiden tværti mod. ler ej - bestemmer reden erne. En afgørende faktor er imidlertid havnens godsom sætning. Hvis Københavns Havn skal bevare sin basishavnsstatus, er det nødvendigt, at gods omsætningen bevares og helst øges. Bortfald af basishavnsstatus vil medføre yderligere vækst i erhvervsflugten fra hoved stadsområdet, hvor antallet af produktive arbejdsplad ser har været faldende i mange år. Havnen har undersøgt hav nevirksomhedens direkte indflydelse på beskæftigel sen i Hovestadsreligionen. Ses der alene på de virksom heder, som medvirker til godsets behandling, trans port og opbevaring, skønnes det, at ca arbejds pladser genereres af havnens virksomhed. Havnen selv har ca. 550 ansatte. Derudover er en række store virksomheder knyttet til havnen, som f.eks. Holmen (Søværnet) og Sojakagefa brikken. Erhvervslivet har forståelse for havnens betydning, men dette er ikke tilstrækkeligt. Det er heller ikke nok, at havnen yder god service og holder et lavt prisniveau, hvis ikke godset kan komme til og fra havnen via vej og bane. Så finder godset andre veje - transportfor mer. Københavns kommune har pålagt Oslo-ruten lastre striktioner og udvirket et forbud mod, at DanLink færgerne udnytter et tomt trailerdæk. I efteråret 1987 nedlagde kommunen et 17 forbud mod etablering af nye fær geruter overalt i havnen - angiveligt på grund af hav netrafikkens belastning af vejnettet. Forbudets aktuel le baggrund er en i januar 1985 indgået aftale med et reden om færgesejlads fra Nordhavnen. Men havnen har i en trafikanalyse påvist, at lastbiltra fikken til og fra Nordhavns området siden 1972 er faldet med 30%. De mange restriktioner er i modstrid med forslag til kommuneplan 1985, som peger på Nordhavn og østhavn som fremtidige hav neudviklingsområder, uden i øvrigt at komme med for slag til forbedringer af in frastrukturen. Planlægningen Københavns Havn er for ti den inde i en stabil udvik ling. Godsomsætningen har været stigende siden 1985, og havnens økonomi er god. Men der er ændringer på vej i transportmønsteret. Storebæltsforbindelsen skønnes at være klar for tog og biler i henholdsvis 1993 og 1997 og der kan vel også forventes en øresundsfor bindelse måske inden år hundredskiftet. En fast for bindelse mellem Rødby og Femern har også været drøf tet. Københavns Havn forven ter, at disse faste forbindel ser vil medføre økonomisk vækst i øresundsområdet med øget transportarbejde til følge. Endvidere må der forudses visse muligheder for oplandsudvidelser. På den anden side vil netop de faste forbindelser medfø re let adgang med bil og ba ne til kontinentet og de store kontinenthavne, altså dystre perspektiver for øresunds havnene.

16 srø8 SEEY 0GGt KASTE LGR AV EN 0 0 uju zu z 0 UJ Havn etunnel, længdeprofil og snit. NEDRE RAMPE TUNNEL -L 1 ØVRE RAMPE -ÆRNTON 276 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR JERNBETON AF UDFØRT I ØD ronitalam STABILI RENDEGRAV SEREDE - NINGER -_-- i

17 DANSK VEJTIDSSKRIFTNR ø z UJO o ø z Z 0 0 EKSISTERENDE HAVNEBASIN r i I Én \ * 2X 350 SÆNKETUNNEL STEDET

18 Ny regiorialvej øst om City. 278 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR

19 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR Der må forudses kraftig konkurrence om godset, og kun med virkelig konkur rencedygtige transporttilbud kan de bedst beliggende havne gøre sig håb om at overleve. Københavns Havn har et stort handicap i forhold til f.eks. Malmø og Helsing borg. Havnen ligger inde sluttet i et storbysamfund med dårlige forbindelser til det overordnede vejnet. Der syntes således begræn set mulighed for at få del i en eventuel vækst, men sna rere forøget risiko for at miste markedsandele til bil og tog, og måske til svenske havne, med mulighed for tab af basishavnsstatus til følge. Kun med virkelig gode for bindelser til motorvej nettet har Københavns Havn mu lighed for at overleve som betydende erhvervshavn. Vejprojektet På denne baggrund beslutte de Københavns Havn at ud arbejde et skitseprojekt til vej anlæg mellem Lyngbyvej i nord og Reftshaleøen på Amager. Den resterende del af anlæg get mellem Reftshaleøen og lufthavnsmotorvejen bør ef ter havnens opfattelse an lægges ved udbygning af Di gevej langs Amagerfælled, men da der er muligheder for andre vej føringer, har Fhv. distriksvej ingeniør Erik Hansen, Slagelse, døde den 13. september 1989 i en al der af 70 år. Efter dimission fra Horsens Ingeniørskole i april 1943 fik Erik Hansen ansættelse hos Hedeselskabet i Slagel se, som han allerede forlod den 1. juli 1944 til fordel for en midlertidig ansættelse ved Sorø Amtsvej væsen som projekterende ingeniør hos amtsvej inspektøren i Sorø. havnen ikke detaljeret be skæftiget sig med denne del af anlægget. Vejanlægget foreslås udført som 4-sporet vej med mid terrabat og cykelsti. Anlæg get udføres med signallys regulerede kryds, og der er altså ikke tale om et motor vej sanlæg. Tilslutningen til Lyngbyvej foreslås udført umiddelbart nord for Ryparken station, men der er undersøgt flere muligheder. Herfra følger vejen stort set banelegemet på havnesiden helt ned til Søndre Frihavn, hvorfra der via en tunnel under havnen i samme stan dard er forbindelse til Refs haleøen. Den egentlige tunnel er ca m lang plus Ca. 400 m nedkørselsramper. Alternative linieføringer samt mulighederne for boret tunnel er blevet undersøgt, men på grund af et ønske om tilsluttende trafik fra Søndre Frihavn og Vold gade-ringen er valget faldet på en sænketunnelløsning, som har de korteste ramper. Vi har forelagt projektet for Københavns kommune. Kommunen har ikke været afvisende, men har ikke økonomisk mulighed for at udføre projektet. I øvrigt mener kommunen, at der er tale om et overordnet vejan læg, som må finansieres af staten. Nekrolog over Erik Hansen, Slagelse Efter et par år i Sorø fik Erik Hansen en ny udfor dring, idet han blev ansat som vej assistent i Slagelse vejdistrikt, hvor han virke de, indtil han med udgangen af 1984 gik på pension. Erik Hansen var såvel i det daværende Sorø amt, som det senere Vestsjællands amt en meget værdsat med arbejder, der styrede sit om råde med dygtighed og med en venlig bestemt hånd, der gjorde ham vellidt og re Staten har også reageret po sitivt på planerne, men hæv der at det er en kommunal opgave, og at der i øvrigt ik ke er økonomisk mulighed for anlægget før langt ind i næste århundrede. Selv om der fra teknisk side tilsyneladende er opbakning bag planerne, er det vanske ligt at få nogen politiker til at engagere sig i sagen. Der er tilsyneladende langt større interesse, når det drejer sig om havnen som rekreativt område. økonomi og finansiering Efter havnens opfattelse er der tale om et offentligt vejan læg. Den nye ringvej vil forbinde hele Nordsjælland med luft havnen og med broen til Sverige - og dermed effek tivt aflaste den indre by for transittrafik. Derudover åb ner vej forbindelsen mulig hed for etablering af nye by områder, der kan bidrage til at gøre storbyen attraktiv. De miljomæssige fordele for byen København er store. Mange boligkvarterer aflas tes for tung trafik, og mulig hederne for begrænsning af trafikken gennem city for bedres. Vejanlægget fra Lyngbyvej til Refshaleøen vil koste ca. 1,5 mia. kr. ekslusive MOMS. Der er ikke regnet på forlængelsen til luft havnsmotorvejen - blandt spekteret hos markpersona let og iøvrigt blandt sine kolleger. Hele sin tilværelse var Erik Hansen optaget af gymna stik, og han var i en længere periode formand for Slagel se Gymnastikforening, hvor han ved sin død var æres medlem. Interessen for gymnastik udbredte han til sit markpersonale, hvor vejmændene deltog i et hold under Erik Hansens ledelse. Den væsentligste årsag til andet på grund af usikker heden om linieføringen. Vi har regnet på, om det vil være muligt at finansiere vej anlægget eller dele heraf ved brugerbetaling, og har til brug herfor ladet udføre foreløbige trafikprognoser. Disse beregninger viser, at der tilsyneladende er en rea listisk mulighed for afskriv ning og forretning inden for en rimelig årrække. Brugerbetalingen vil for en personbil typisk udgøre kr. i 1994 prisniveau. Københavns Havn har lagt ideen frem. Den lykkeligste udgang ville naturligvis væ re, hvis staten påtog sig at udføre anlægget til fri afbe nyttelse. Hvis dette ikke vinder ge hør, kan staten bygge an lægget til brugerbetaling eventuelt efter samme mo del som for Storebæltsfor bindelsen. Endelig er det mulighed for, at et privat selskab, f.eks. med deltagelse af Køben havns Havn m.fl., påtager sig opgaven - og efter en koncessionsperiode overdrager anlægget frit og kvit til det offentlige. Det er tvingende nødvendigt for den fortsatte eksistens af en betydende erhvervshavn i København, at Vejanlægget kan tages i brug senest sam tidig med ibrugtagningen af faste forbindelser over Sto rebælt og Øresund. Erik Hansens fratræden al lerede som 65-årige var et ønske om, at komme hjem og pleje sin syge kone. Vor medfølelse samler sig derfor især om hans kone, datter, svigersøn og barne barn. I vejvæsenet vil Erik Hansen blive husket som en god kol lega, med hvem der har væ ret et fortrinligt samarbejde igennem de mere end 40 år, hvor Erik Hansen gjorde tjeneste i vejvæsenet. K. 0. Hansen

20 1984). Randers N - vandløbene. øn Handest, ringen. De fleste vejbyggere kender på bare 30 år, fokuseres der bet. også i stigende grad på at der. Århus Der må ikke forekomme hed for, at andre mindre for at finde skjul inden passagen. lodrette vandspejlsstyrt, der Odderpassage rådyr kan passere. banketterne. kan forhindre åleopgangen. smådyr, ræv, grævling samt oddere hellere gennem et Som hovedregel passerer rørunderføringer vandløb ved større nemlobet. Faunapassage langs mange år siden, at man be gyndte at tage den slags hen 280 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR vandløbsunderføringer. ge for fisk i forbindelse med mundingen placeres over vandspejlet i vandlobet ne Men det er såmænd ikke idag til kravet om fri passa vandløbssystem er blevet ge passagemulighed op i et efter at kendskabet til de miljomæssige problemer er der, hvor fiskenes nødvendi syn. Vi har idag utallige ste forhindret på grund af så danne uhensigtsmæssigt ud markskortet gennemskæres I betragtning af at Dan At Henning Hermansen, Hedeselskabet, Miljoteknisk afdeling, formede underføringer. veje på kryds og tværs, ja så af ca km vandløb og er problemet betragteligt. ca km offentlige underføringer, hvor rorud oftest i forbindelse med rør Spærringerne optræder som håbentlig ikke udført mere denfor. Den slags bliver for blevet udbredt (Markman langs vandløbene. For man ges vedkommende fordi det Men også landlevende dyrearter foretrækker at færdes er et af de få steder, hvor der fortsat findes skjuleste langdbrugslandskab. Vandløbet ligger forsænket i ter der i vort intensivt dyrkede vegetation samt spredte træ rænet og langs dets bredder står høj græsvækst og urte at færdes for mange dyr. Et af de dyr der færdes både er og buske. Et perfekt sted relse er gået stærkt tilbage i og ved vandløbet er odderen. Da dens bestandsstør sikre den fri passage langs Generelt kan man sige at den miljomæssigt bedste løsning af en vej overføring spænd der rækker mindst 5 er at lave en højbro med et m ud på hver side af vandlo torvejskontor projekteret to rørunderføringer på hver bet. Herved berøres vandlø bar. Derfor udføres de fleste neværdigt. Desværre er den bet og dyr og menneskers gerne derfor skulle dimensi oneres under hensyntagen til vandløbsunderføringer i ne løsning også meget kost færdsel langs det ikke næv rør. En traditionel løsning der også er tilfredsstillende i de fleste tilfælde. ringen af den jyske motor Motorvejsunderføringer vej, etape 81, strækningen I forbindelse med projekte skede Vej direktoratets mo ca. 100 m længde. De to vandløb var højt miljømæs dyrearters behov også være opfyldt. sigt målsatte. Underforin udformedes ved at opbygge en kunstig bund i røret med fisk og odderpassage. De gende, idet principperne vil slaget er beskrevet efterføl et tilpasset tværprofil. For ved mindre underføringer. Der er taget udgangspunkt i kunne finde anvendelse også laksefisk, ål og odderens krav til passage. Tilfredsstil les disse vil de fleste andre ger, bør vanddybden ikke være mindre end 25 cm ved lende passage af laksefisk gennem længere rørlednin gen, og middelvandhastig medianminimum vandførin tiv stor kapacitet til de stør re afstromninger. heden bør ikke overstige 60 cm/sek. ved middelvandfø Fiskepassage For at sikre en tilfredsstil de sig op af vandløbets sider Laksefisk er meget sky. Hvis de skræmmes, trykker efter et antal større sten, spredt ned gennem vandlo eller gemmer sig under udhængende brinker. re sten, hvor de gemmer sig holde sig i strømlæ bag stør De ynder endvidere at op mensionere tværprofilet, så under det brudte vandspejl. fremme passagemuligheden for de øvrige dyrearter i løber i bunden af et større ringerne løber vand i en mindre strømrende, der for der ved minimumsvandfø Det anbefales derfor, at di profil. Herved sikres til dig med at røret har en rela små afstrømninger, samti fredsstillende forhold ved de muligt laves med et mindre ene side være lodret og om I denne stromrende bør den udhæng. Der udlægges her Vandløbets bund og sider heden reduceres. Dette vil skal være forholdsvis ujæv tanglopper m.v.), samt for ne (ru), hvorved vandhastig vandløbet (ål, insekter, øge antallet af deres leveste tørskoet under). Der bør derfor være ca. i m brede Der må ikke være lodrette sider med en højde over»naturlig«trædeflade. Odderen foretrækker sand banketter langs åen i rørgen max. 0,5 m, da oddere ellers ikke kan/vil have svært ved at kravle op fra vandet til te ikke muligt, skal deres ligt tilsåes med græs. Er det Banketterne bør så vidt mu stabilgrus, så der opnåes en Ved etablering af odderpas sage vil der også blive mulig overflade bestå af f.eks. der skal være relativt højt til synligvis, at der er godt med over banketterne på 2,00 m så vidt muligt en frihøjde loftet. Der anbefales derfor»rum«over den, hvorfor hvorved røret også bliver let passabelt for mennesker. le på land i røret (færdes mulighed for at kunne krav tunnelrør end over en vejdæmning, såfremt de har odderen at opholde sig i nærheden af f.eks. træer, På åben land foretrækker gældende for et tunnelror er hvor den hurtigt kan skjule sig. Om det samme gør sig der foretages en slørings buske ved rorets ind- og ud beplantning med træer og uvist. Det anbefales dog, at løb, så dyrene har mulighed res således at de afvandings Afvandingsforhold mæssige forhold på de op Gennemforingen skal udfø stroms liggende arealer ikke forringes, og således at en fremtidig ordning af afvan

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Bilag 2 - Udledningsskemaer fra Renseanlæg

Bilag 2 - Udledningsskemaer fra Renseanlæg KLOAKOPLANDE - STATUS By/opland Sommerhuse Kloak- Spildevandsbelastning Total Spilde- Separat Fællessytem Renseanlæg Afskærende Tillæg Bemærkninger princip Sommerhuse Byområder Qt Qt Qi areal vand ledningssystem

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN HAVNE 4 HAVNE ET NAVN Kære læser Det er mig en fornøjelse at kunne byde Dem velkommen til Guldborgsund Havne, der består af havnene; Nykøbing Falster, Orehoved, Stubbekøbing erhvervsog Fiskerihavn og Gedser

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere