biologi undervisningsmaterialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "biologi undervisningsmaterialer"

Transkript

1 biologi undervisningsmaterialer

2 Bioteknologi På vej Bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi. Tema 8: Blodets kemi. Udkommer maj Bioteknologi 1 Indholdet er pædagogisk og godt forklaret, og det virker som om, man taler til elever og ikke til andre fagkollegaer. et fine ved, at cellernes kemi er det første tema, er, at man når en masse basisviden inden for fagene biologi og kemi samtidig med, at man har tematiseret emnet. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 1, 2010 Bioteknologi 5 Tema 9: Farmakologi og ny medicin. Tema 10: Stamceller og stamcelleteknikker. Tema 11: Biosensorer og biomekanik. Udkommer december Forfattere til serien: Bodil Blem Bidstrup, cand.scient. i biologi og engelsk, medforfatter til Fysiologibogen og Biologi i fokus. Carsten Skovsø Bugge, cand.scient. i kemi og biologi. Johanne Jensen, cand.scient. i biologi og kemi. Benthe Schou, cand.scient. i biologi og kemi. Kresten Cæsar Torp, cand.scient. i biologi, medforfatter til Biologi til tiden, forfatter til Biokemibogen. Stephan Vogelius Wiener, cand.scient. i kemi og biologi. Interaktive e-bøger Serien fås også som e-bøger. direkte links fra e-bogens knapper til hjemmesidens opgaver og supplerende materialer aktive registre i e-bogen gør det let at komme fra det ene afsnit til det andet aktive links internt og eksternt, de interne er markeret med understregning, de eksterne linker op til bl.a. forsøg, andre hjemmesider og animationer alle tegnede figurer findes på hjemmesiden Billede hentet fra Ingeniørens artikelbase på 2

3 Er udkommet Bioteknologi Bioteknologi Fem temahæfter til det nye bioteknologifag 1, 2 og 3 er udkommet. Bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi. Tema 2: NA og NA-teknikker. Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen. 2009, 78 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. Bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte. Tema 4: Enzymer og gensplejsning. Af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar Torp og Stephan Vogelius Wiener. 2010, 88 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. Bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten Skovsø Bugge. 2010, 96 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Bioteknologi 2 Velgennemtænkt og i tråd med moderne undervisning. Som bioteknologiunderviser mener jeg, at bogen vil kunne fungere godt og den inddrager bestemt nye ting til undervisningen og tematiserer fint de valgte bioteknologiske temaer. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 4, 2010 Stor hjemmeside følger serien med opgaver, links osv. Se mere på 3

4 19729-Kap 01.indd 26 04/10/06 9:37:35 ProcescyanProcesmagentaProcesgulProcessort Kap 01.indd 27 04/10/06 9:37:37 ProcescyanProcesmagentaProcesgulProcessort Grundbog C-niveau Biologi til tiden er det jeg vil kalde En rigtig lækker sag til biologi C. Jette Abraham i Biofag 2, 2006 Biologi til tiden 2. udgave Biologi Biologi til tiden dækker kravene til både stx og htx på C-niveau og er skrevet til gymnasiereformen. Bogens indledende afsnit giver en kort oversigt over de levende organismer fra mikroorganismer til økosystemniveau og betydningen af forskning inden for moderne biologi og bioteknologi. På baggrund af de forskellige organsystemer gennemgås kost og fedme, træning og doping samt rygning og alkohol. Vores seksuelle adfærd sættes i perspektiv vha. afstikkere til vores fortid og dyreriget. Graviditet og moderne fosterdiagnostiske metoder følges op af et kapitel om genetik, genetiske sygdomme og gentests. I økologien er vandløb og søer de gennemgående økosystemer. e moderne bioteknologiske metoder fra kontrolleret vinbrygning til enzymproduktion vha. genmodificerede mikroorganismer får god plads, og i et afsluttende kapitel om landbruget kombineres økologi og bioteknologi med det globale udsyn. Kernestoffet er samlet på overskuelige faktasider i de relevante kapitler. ækker kravene til både stx og htx på C-niveau. Bogens indledende afsnit, vad er biologi? giver en kort oversigt over de levende organismer fra mikroorganismer til økosystemniveau og betydningen af forskning inden for moderne biologi og bioteknologi. På baggrund af de forskellige organsystemer gennemgås kost og fedme, træning og doping samt rygning og alkohol. Vores seksuelle adfærd sættes i perspektiv vha. afstikkere til vores fortid og dyreriget. Graviditet og moderne fosterdiagnostiske metoder følges op af et kapitel om genetik, genetiske sygdomme og gentests. I økologien er vandløb og søer de gennemgående økosystemer, og der lægges vægt på planters og dyrs tilpasning og på organismers indbyrdes samspil. e moderne bioteknologiske metoder fra kontrolleret vinbrygning til enzymproduktion vha. genmodifi cerede mikroorganismer får god plads, og i et afsluttende kapitel om landbruget kombineres økologi og bioteknologi med det globale udsyn. Kernestoffet er samlet på overskuelige faktasider i de relevante kapitler. Biologi til tiden har en hjemmeside, hvorfra figurer, opgaver og forsøgsvejledninger kan hentes. til tiden Biologi Biologi til tiden har en hjemmeside, hvorfra fi gurer, opgaver og forsøgsvejledninger kan hentes. ISBN Biologi til tiden 2. udg. LNE ALS EGEB til tiden PAUL PALUAN-MÜLLER KRESTEN CÆSAR TRP STEEN USSING 2. udgave faktaside Kulhydrater Kulhydrater fi nder man i de fødevarer som stammer fra eller er baseret på plantevækst. et vil sige grønsager, frugt, brød og pasta, sodavand og slik. Alt kulhydrat stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese, se faktasiden om Fotosyntese, respiration og vækst side 122. Glukosen har de bl.a. brugt på at opbygge stivelse i kerner og rodknolde samt plantefi bre i blade og stængler. Kulhydrater opdeler man i de simple 26 og de komplekse. Simple kulhydrater er glukose, fruktose og hvidt sukker, mens de komplekse er stivelse og plantefi bre. På fi gur 41 ses hvordan de forskellige kulhydrater er opbygget og hvilke fødevarer de fi ndes i. Fælles for alle kulhydrater er at de består af et antal kulstofringe, som ud over kulstof består af ilt- og brintatomer. Kulhydrater som består af én kulstofring, kalder man for monosakkarider. e to vigtigste monosakkarider er glukose, også kendt som druesukker eller blodsukker, og fruktose. Kulhydrater med to kulstofringe kaldes for disakkarider. Kostmæssigt drejer det sig om sukrose (hvidt sukker), maltose og laktose (mælkesukker). Polysakkarider er det samme som komplekse kulhydrater, det er molekyler med mange kulstofringe. ertil hører stivelse, det mest spiste molekyle i verden, som består af flere hundrede kulstofringe. Et andet vigtigt polysakkarid er cellulose (plantefi bre) som er opbygget af flere tusinde kulstofringe sat sammen i en lang stærk hønsenetstruktur. Figur 41. Kulhydrater i vores kost. Alle kulhydrater i vores kost består af en eller fl ere kulstofringe og inddeles i mono-, di- og polysakkarider af hængig af antallet af kulstofringe. Stivelsen i vores mad bliver i fordøjelsessystemet spaltet til millioner af glukosemolekyler, som derefter trænger gennem tarmvæggen og over i ringsmæssig funktion ved at give en god mæthedsfornemmelse og ved at stimulere rytmiske sammentrækninger i blodbanen. erved stiger blodsukkeret, og der er igen masser af brændstof til rådighed til cellerne, se side 29. tarmen og forebygge tarmkræft. Man bør derfor spise cirka Cellulosen kan vi derimod ikke splitte ad i glukosemolekyler. Plantefi brene ryger derfor hele vejen gennem for- de bedste kilder hertil. 30 gram fi bre om dagen. Frugt, grønsager og groft brød er døjelseskanalen. Fibre har alligevel en meget vigtig ernæ- faktaside mer på hvert kulstofatom og en syregruppe i den ene ende. Forskellen på dem er antallet af dobbeltbindinger mellem Fedtstoffer to kulstofatomer i kæden. I mættede fedtsyrer er der ingen dobbeltbindinger, i monoumættede er der en og i polyumættede flere. Alt fedt har et højt energiindhold, 38 kilojoule pr. gram uanset om maden indeholder animalsk fedt som i smør, pølser, burgerkød og fede oste eller planteolier som i chips, e monoumættede fedtsyrer er bedst for kroppen i forhold nødder og avocado. et er mængden som tæller. Set i forhold til danskernes tendens til overvægt og nuværende leveren bruger mættede fedtsyrer til at danne nogle partik- til at undgå blodprop, de mættede er værst. et skyldes at kostvaner, så gælder det om at få skåret ned på fedtindtaget. mvendt skal det ikke blive til fedtforskrækkelse. Fedt- indgår i L-kolesterol. LL-kolesterol er tilbøjelig til i små ler man kalder LL-kolesterol, mens de monoumættede stof er livsvigtigt for cellerne som byggesten, og velegnet mængder at blive hængende i blodkarvæggene. I løbet af som energireserve i fedtcellerne. et giver kroppen noget tyve år kan det blive til en blodprop, se side 43. et anbefales derfor at % af det totale energiindtag kommer fra at stå imod med ved sygdom, graviditet, sult og langvarige sportspræstationer, fx bjergbestigning. monoumættede fedtsyrer. e mættede fedtsyrer bør højst 27 udgøre 10 % og resten, dvs %, bør være polyumættede. For eksempel indeholder olivenolie 67 % monoumætte- Selvom smør og planteolie feder lige meget, er der forskel på den ernæringsmæssige værdi. Planteolier er bedre end de og 13 % mættede fedtsyrer. e tilsvarende tal for smør animalsk fedt, fordi de indeholder flere monoumættede er 23 % og 52 %. fedtsyrer. et kræver en biokemisk forklaring : Næsten alt Ernæringsmæssigt betyder det også noget hvor dobbeltbindingen sidder. N-3-fedtsyrer har en dobbeltbinding efter fedtstof i vores mad består af stoffet triglycerid, som er et glycerolmolekyle med tre fedtsyrer på, se fi gur kulstofatom, se fi gur 42. e har vist sig at være særligt gavnlige for kredsløbet. Fiskeolier kalder man dem også, er fi ndes tre typer fedtsyre r: mættede, monoumættede og fordi der er mange af dem i fede fi sk som sild, laks og makrel. Af samme grund fremhæves fi sk i de otte kostråd, fi - flerumættede. Fælles for alle fedtsyrer er at de består af kulstofatomer i en lang kæde som regel med to brintato- gur 39. Figur 42. Triglycerid (fedtstof). Triglycerid udgør næsten alt fedtstof i vores mad og består af tre fedtsyrer bundet til glycerol. En fedtsyre er enten mættet, monoumættet eller fl erumættet afhængig af antallet af dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. KAPITEL 1 kost og sundhed kost og sundhed KAPITEL 1 Af Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp og Steen Ussing. 2005, 2. udgave, 190 sider helbind, supplerende hjemmeside kr. 260 ekskl. moms. 4

5 Biologi i fokus Biologi i fokus er en ny grundbog til biologi B som byg ger videre på de gode traditioner fra Biologi til tiden. Bogens indledende kapitel giver en oversigt over pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion. I de efterfølgende kapitler gennemgås energigivende stoffer og deres omsætning samt kroppens signalsystemer nerver og hormoner. Proteinstruktur og funktion, inkl. forhold af betydning for enzymfunktion, NA og proteinsyntese efterfølges af et kapitel om mutationer, NA-diagnostiske metoder og gensplejsning. I kapitlet Evolution, arv og miljø disku teres livets opståen og endosymbiontteorien, desuden gennemgås arvelove og kromosommutationer. I økologien er der lagt vægt på at forklare og eksemplificere de økologiske grundbegreber, herunder primær- og sekundærproduktion samt stofkredsløb. e danske skove er valgt som eksempel på økosystemer i forandring. Biologi i fokus har ligesom Biologi til tiden en række faktasider, heriblandt faktasider om fordøjelsen og menstruationscyklus som gør det muligt at anvende bogen fra 0-B. Stivelse forekommer i små vakuoler i plantecellerne. Når en fødevare varmebehandles og tilføres vand, ternes cellevægge. I modsætning til stivelse kan patte- Blodglukose og glykæmisk indeks Cellulose er et vigtigt strukturstof der findes i plan- svulmer vakuolerne op, og stivelsemolekylerne frigives. enne proces kaldes gelatinisering, og den øger der kan bryde β-glykosidbindingerne. Mange bakteri- spiser, omdannet til monosakkarider. Ved hjælp af te af bugspytkirtlen, se figur 31. erefter udskilles dyr ikke nedbryde cellulose da vi mangler det enzym, I fordøjelsessystemet bliver de kulhydrater som vi Når blodets indhold af glukose stiger, registreres det- fordøjeligheden af stivelsen. a amylose er tættere er kan nedbryde cellulose, det udnyttes af drøvtyggere fordøjelsesenzymer nedbrydes glykosidbindingerne i hormonet insulin der har til opgave at øge cellernes pakket i vakuolerne end amylopektin, gelatiniserer der huser store mængder af cellulosenedbrydende bakterier i deres vom. I naturen nedbrydes store mængder sakkarider, især glukose, optages fra tyndtarmen til respiration. Et overskud af glukose oplagres som disakkariderne og i stivelse, og de dannede mono- optagelse af glukose. Cellerne skal bruge glukosen til det ikke så let. Kartofler indeholder forholdsvis meget amylopektin, de fordøjes derfor let og forårsager af cellulose af både svampe og bakterier. blodet, se faktasiden Fordøjelsen. nævnt i musklerne og i leveren. Vha. en feedbackmekanisme falder produktionen af insulin efterhånden en hurtig blodsukkerstigning. Se afsnittet om blodglukose og glykæmisk indeks side xx. den alligevel meget vigtig for vores sundhed. Celluloke først fordøjes, men kan optages direkte. ruesuk- som blodsukkerniveauet falder til fasteværdien, se Selvom vi ikke direkte kan udnytte cellulosen, er vis man spiser druesukker (glukose), skal det iksen er en del af de såkaldte kostfibre der er med til at ker er således en hurtig måde for kroppen at få tilført også side xx. Cellulose består også udelukkende af glukosemolekyler, men i modsætning til stivelse er der her tale om en del skadelige stoffer i vores organisme. Som sagt har vi ikke enzymer til at nedbryde cellu- lav, vil et særligt enzym fraspalte glukose fra levergly- regulere vores fordøjelse, og de kan binde og udskille energi på. vis koncentrationen af glukose i blodet bliver for β-glukose, se figur 24 c, side xx. Bindingerne mellem losens β-glykosidbindinger, så disse fibre går ufordøjet videre til tyktarmen. res af hormonet glukagon. I muskler frigives gluko- 31 kogenet og frigive glukosen til blodet. Processen sty- 30 de enkelte glukosemolekyler kaldes Glykogen er et polysakkarid der findes som oplagsnæring hos dyr. et minder i opbygning om amylo- er er stor forskel på hvor hurtigt de forskellige sen udelukkende til muskelcellernes eget brug. β-glykosidbindinger, se figur 29. pektin, men er mere forgrenet, se figur 30. os mennesker findes glykogen i lever og muskler. heden er afhængig af en lang række faktorer hvor et er vigtigt at der ikke er for store udsving i krop- kulhydrater omdannes og frigives til blodet. astig- fordelingen mellem amylose og amylopektin i stivelsen blot er en af faktorerne. Andre stoffer der nedsæt- hurtige kulhydrater vil betyde en stor stigning i blodpens blodsukkerniveau. Et stort indtag af såkaldt C 2 C 2 C 2 ter fordøjelseshastigheden som mængden af pektin sukkerkoncentrationen og også i insulinproduktionen, hvilket kan være belastende for organismen. og andre kostfibre samt fedtstoffer, har også betydning. Man taler i denne forbindelse om såkaldt hur- tige og langsomme kulhydrater alt efter hvor hurtigt C 2 C 2 C 2 de pågældende kulhydrater får blodsukkeret til at β(1,4)-glykosidbindinger stige, se også side 34. Cellulose øjt blodsukkerniveau Grundbog B-niveau enne bog er til dato det bedste bud på, hvad biologi b i dag bør indeholde, og dermed også det bedste bud på en biologibog til b-niveau. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 4, 2009 Figur 29. Cellulose er opbygget af β-glukosemolekyler. Efter et måltid stiger blodsukkeret det stimulerer dannelsen af hormonet insulin C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 C 2 Glykogen Figur 30. Glykogen er opbygget af α-glukosemolekyler og er stærkt forgrenet. Insulin stimulerer cellernes optagelse af glukose og dannelsen af glykogen: Blodsukkerniveauet falder Insulin Bugspytkirtel Glukose Glykogen Glukagon Glukagon stimulerer nedbrydning af glykogen: Lever Blodsukkerniveauet stiger Efterhånden som kroppens glukose forbruges til respiration, falder blodsukkeret det stimulerer dannelsen af hormonet glukagon Langerhanske øer α-celler udskiller glukagon Lavt blodsukker β-celler udskiller insulin Figur 31. Regulering af blodsukkerniveauet. 2 Energi til arbejdet Energi til arbejdet 2 Af Bodil Blem Bidstrup, Kirsten ede, Paul Paludan-Müller og Kristine Raae. 2009, 178 sider, helbind, supplerende web med bogens figurer, kr. 248 ekskl. moms. 5

6 Pi Pi Pi C C Biokemibogen liv, funktion, molekyle Emnebøger Efter et indledende kapitel om biokemiens historie følger seks kapitler om: Cellen, Nukleinsyrer og genetisk information, Proteiner, Energi i økosystemet, Vækst og produktion i planter og Kroppens stofskifte. 2. udgave er udvidet med Appendiks 4 og 5 som uddyber stofskifteprocesserne og enzymkinetikken. Biokemibogen er skrevet til B- og A-niveau på de gymnasiale uddannelser. BIKEMIBGEN liv funktion molekyle 2. udgave er er rigtig mange eksempler på, at der tages udgangspunkt i det anvendelsesorienterede og dermed det vedkommende stof. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 1, 2008 Biokemibogen kan ikke alene opfylde de krav, der stilles i Bioanalytikeruddannelsen, men den kan være et rigtig godt supplement, specielt for de studerende som har svært ved biokemien. elle Glud Binderup i anske Bioanalytikere 1, 2008 Bogen er illustreret med bl.a. mange 3--tegninger. På bogens hjemmeside, findes bogens figurer, animationer af biokemiske processer, supplerende materialer om bioinformatik, uddybende figurer til A-niveau og links. Appendiks 4 og 5 kan downloades fra hjemmesiden. Celledeling og replikation Når en celle deler sig, skal hver af dattercellerne have et komplet sæt gener. et sker ved at kromosomerne kopieres, og de to nye sæt kromosomer fordeles i Figur 42. Princippet i de to datterceller. replikationsprocessen. Nukleotider sættes på efter baseparringsprincippet. 5 3 T C G A T G C T A 3 5 G A T A C G G C Pi Pi A G T C 5 Af Kresten Cæsar Torp. 2010, 2. udgave, 216 sider, helbind, hjemmeside kr. 240 ekskl. moms. Kresten Cæsar Torp 3 Nukleinsyrer og genetisk information Kopieringen af NA-strengen kaldes Figur 43. Polymerisering af replikation. en sker ved at NA-dobbeltstrengen åbnes forskellige steder på og enzymernes rolle. NA ved replikationsprocessen kromosomet og adskilles i dets to enkeltstrenge vha. enzymet NA-helikase, se figur 42 og 43. Enzymkomplekset NA-polymerase III sætter nu nukleotider på de to enkeltstrenge efter baseparringsprincippet, der sker en polymerisering med de to gamle strenge som skabeloner. Resultatet bliver to identiske dobbeltstrengede NA-molekyler. Når et nyt nukleotid bindes til den voksende streng, sker det ved at det fraspalter to fosfationer, og den tilbageværende fosfation reagerer med alkoholgruppen på næste nukleotids erase lll sætter følgestrengen i tredje kulstofatom. Polymeriseringen i afsnit på sker derfor fra 5 til 3 -enden. Enzymet otider er meget effektivt. er sættes ca nukleotider på pr. sekund. e to strenge er jo imidlertid antiparallelle, så hvor polymeriseringen på den ene, den ledende streng, foregår fra 5 til 3, skulle olymerase l fylder den egentlig forløbe fra 3-5 på den anden streng, men det kan enzymet ikke. ingen d med nukleotider Problemet klares ved at lave en sløjfe eller loop på denne streng og sætte en e lukker hullerne lille NA-sekvens på ca nukleotider ind ad gangen i 5 til 3 -retningen. ullerne mellem sekvenserne fyldes op af enzymet NA-polymerase I og lukkes af enzymet ligase, se figur 43. enne reaktion foregår lidt langsommere end dannelsen af den ledende streng, og strengen omtales derfor som følgestrengen eller den haltende streng. Sløjfen på følgestrengen vil skiftevis dannes og fyldes op, med bevægelser der ligner bevægelserne i trækket på en trombone. Replikationen er vist på

7 Økologibogen Bogen består af seks kapitler: Økologiens grundbegreber, anmarks skove, Strandenge, Alpin natur, Arktis og Tropiske koralrev. ØKLGIBGEN Økologibogen er skrevet til gymnasiets A-niveau i biologi. en består af seks kapitler: Økologiens grundbegreber anmarks skove Strandenge Alpin natur Arktis Tropiske koralrev et fælles kernestof fotosyntese, energiomsætning, Kapitlerne 2-6 kan læses uafhængigt af hinanden idet det fælles kernestof økologiens grundbegreber er placeret i 12 selv stændige afsnit i første kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret på en farvet baggrund. stofkredsløb osv. er placeret i en række opslag. en valgte opbygning giver et helhedsindtryk af både lokale og mere fremmedartede økosystemer med en række spændende historier fra livet i Ikkasøjlerne over symbioser i koralrevene til orienteringssansen hos trækfugle på strandenge. Økologibogen er skrevet til gymnasiets A- og B-niveau i biologi. På nucleus.dk findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. anmarks skove Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantemate- umlebien sørger for anemonernes res bo. en enlige humlebi er en dron- kommer blade på træerne. Anemonen lebierne på et afgørende tidspunkt. frem af vinterdvalen og skal etablere destringen og væksten stopper når der rialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at har en blomst der sikrer bestøvning af bo og fylder den med nektar og pollen. til næste forår, og hen over sommeren bestøvning og frøsætning. Anemonen ning, hun bygger en lille krukke som oplagrer næringsstoffer i rodstænglen sammenligne førnlaget i henholdsvis insekter i det tidlige forår. er er ikke er lægger hun sine æg, og 21 dage efter bliver den overjordiske del af planten nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på mange planter der har pollen på dette kommer de første nye humlebier frem omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens muldbund, egekrat osv. tidspunkt, og mikroklimaet i selve som er arbejdere. blomsten trækker bestøvende insekter kredsløb side 34. til. Bier kan med deres sammensatte Næringsstofferne i en skov er bundet Skovens stofkredsløb øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet meget lille udvaskning af nitrogen fra i vegeta tionen hele året, og der er en er er et fint samspil mellem insekter, Udvaskning fra skoven anemoner og bøgetræer i økosystemet, for en bi, den har tydelige markeringer i et skovareal. ette har man fundet frem Skov og Landskab har i samarbejde med hvor hver enkelt art har en betydning, blomsten, hvor bien skal lande og hvor til ved at studere søer og vandløb der er det tidligere Århus Amt udarbejdet en se figur 75. Anemonerne sørger for at det vigtige pollen befinder sig, se figur beliggende i skov, og disse vådområder model der kan forudsige udvaskningen der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til humlerede i marts måned hvor de kommer sætningen i form af ammonifikation præcist. Modellen er delvis empirisk og 76. Man kan se de første humlebier al- er oftest næringsfattige. Nitrogenom- af nitrat fra skovdækkede arealer mere og nitrifikation stiger i skovbunden delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. en teoretiske del i modellen i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten tager højde for viden man allerede Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske af træerne er ikke begyndt. er vil der har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning dele visner væk og være fare for nitratudvaskning, men omsættes til næring Træerne trækker klorofyl skovbun dens urtevegetation udnytter eller luftforureningen er større end det for bøgetræerne og andre stoffer tilbage fra bladene dette næringsoverskud til deres korte planter og mikroorganismer formår at vækst og blomstring. Anemonerne som optage. ette kombineres så med viden vokser i bunden af mange bøgeskove, og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over optager nitrogenet og udnytter at der Juli msætningen på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom- kan med rimelig sikkerhed forudsige jordbundstype og deposition. Modellen Figur 75. Stofkredsløb i skov af sommerens blade kan mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. begynde a b Figur 76. Gul anemone fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uv-refleksionen. Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en ny vækstsæson Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. e bestøves af humlebier Maj-juni April Marts ktober Af Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette Vire. 2009, 197 sider, supplerende web, kr. 240 ekskl. moms. ØKLGIBGEN Michael Arvedlund Lis Ravnsted-Larsen Anne-Mette Vire ØKLGIBGEN Emnebøger Økosystemerne er godt valgt, og de enkelte kapitler indfører de økologiske begreber på en naturlig måde der, hvor de kan forklares med eksempler fra det virkelige liv. Janne Aaris-Sørensen i Gymnasieskolen 4, 2010 Som sædvanlig (fristes man til at sige) er bogens figurer og billeder af meget stor kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige på bogens hjemmeside, hvor også links til yderligere information og øvelsesvejledninger findes. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 1,

8 Emnebøger Fornyelsen ligger i en lang række fremragende figurer og valg af nye synsvinkler og delemner i de enkelte afsnit. Vagn Rasmussen i Biofag 5, 2006 Fysiologibogen den levende krop Fysiologibogen omhandler kroppens fysiologi, med afstikkere til andre organismers fysiologi, og har temaer om bl.a. stress, stoffer og fedme. en er inddelt i ti kapitler der omfatter cellefysiologi, idrætsfysiologi, neurofysiologi, immunologi, forplantning, fordøjelse og stofskifte samt ekskretion. ormoner og hormonregulering indgår i de relevante afsnit. e fleste kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er skrevet til biologi B og dele til A. en dækker kernestoffet og har gode suppleringsmuligheder inden for fx sundhed og sygdom. er er oplagte samarbejdsmuligheder med idræt, kemi og fysik. Bogens figurer kan hentes via Af Bodil Blem Bidstrup, Søren Mortensen, Svend Erik Nielsen og Inge Marie Rasmussen. 2006, 238 sider, helbind, supplerende web med bogens figurer, kr. 248 ekskl. moms. 8

9 Genetikbogen Genetik, genteknologi og evolution Bogen fortæller genetikkens historie og udvikling fra de første forestillinger om at arterne har forandret sig til kloning af gensplejsede individer. en formidler samtidig basal genetisk viden fra individniveau, via celleniveau til molekylært niveau. Genetikbogen er skrevet til biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser og til læreruddannelsens linjefagsundervisning i biologi. Bogens figurer kan hentes via nucleus.dk. Emnebøger Af Lone Als Egebo. 2003, 136 sider, supplerende web med bogens figurer, kr. 224 ekskl. moms. Undervisningsmiddelprisen Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og har et godt og tiltalende layout med fine illustrationer. e korte kapitler er meget brugervenlige, og bogens længde er meget passende for emnet. Janne Aaris-Sørensen i Gymnasieskolen 14, 2003 Mikroskopisk liv Biologi med fokus på mikroorganismer Mikroorganismers diversitet, levevis, funktioner og anvendelser er i fokus i denne bog. Mikroskopisk liv er velegnet til projektarbejde og er skrevet til biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Bogen kan også anvendes i læreruddannelsens linjefagsundervisning i biologi og natur-teknik. På findes figurer fra bogen, netadresser, oversigt over bogens indhold og en række ekspe rimenter som bogen henviser til. Af Lone Als Egebo. 2004, 112 sider, supplerende web med bogens figurer og eksperimenter, kr. 200 ekskl. moms. en svære balance, der ligger i at formidle kompliceret stof på en kort, præcis og letforståelig måde, er ramt hårfint. Sigrid Andersen i Biofag 5,

10 Temabøger Natursyn økologi til B-niveau Bogen er primært skrevet til B-niveauet i gymnasiet og hf-tilvalg, men kan også anvendes på lærerseminari erne. På nucleus.dk findes supplerende materiale om Plantebeskyttelse og økotoksikologi samt et nyt kapitel, avet og natursyn. Af Bent Rasmussen. 2006, 2. udgave, 152 sider, suppl. web med bogens figurer og ekstra kapitler, kr. 220 ekskl. moms. Økologi og naturforvaltning Bogen lægger vægt på den praktiske brug af økologisk indsigt. en økologiske forståelse fremstilles ved i stor udstrækning at gennemgå konkrete sager i biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og ikke mindst naturforvaltning. Af Carsten Bagge Jensen, Paul Paludan-Müller og Jørgen Wilhelmsen. 2003, 2. udgave, 232 sider, kr. 240 ekskl. moms. Undervisningsmiddelprisen Biokemi og molekylærbiologi Af Jens Bremer. 2000, 2. udgave, 250 sider, kr. 260 ekskl. moms. Biokemiopgaver versigter og opgaver Af Jens Bremer. 1994, 48 sider, kr. 48 ekskl. moms. 10

11 Gærforsøg til biologi og bioteknologi i de gymnasiale uddannelser æftet indeholder fem nye forsøgsvejledninger: Undersøgelse af gærcellers vækst Undersøgelse af gærs genetik vorfor laver gærceller alkohol? Krydsning af mangelmutanter Sporedannelse hos gærstammer. GærforsøG til biologi og bioteknologi i de gymnasiale uddannelser Claudia Girnth-iamba Bjørn fahnøe Barbara Wilken Temabøger Af Claudia Girnth-iamba, Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken. 2008, 36 sider, kr. 32 ekskl. moms. Økotoksikologi m PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler. Økotoksikologi er inddelt i fire kapitler: Frugtbarhed, kønsdifferentiering og kønsforvirring PCB ender i isbjørne og modermælk Bromerede flamme hæmmere Klorerede opløsningsmidler, en trussel mod vores drikkevand. Bogen er forsynet med en række fakta bokse hvor biologiske og kemiske forklaringer uddybes. en er velegnet til tværfagligt samarbejde med kemi, geografi og samfundsfag. ØKTKSIKLGI m PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler Af Carsten Bagge Jensen. 2008, 82 sider, supplerende web med bogens figurer, kr. 120 ekskl. moms. biologitema Nogle menneskeskabte kemiske stoffer ligner dyrs og menneskers hormoner så meget at de kan ændre og forstyrre deres hormonsystem det endokrine system. isse miljøfremmede stoffer kan hvis de optræder i tilstrækkeligt høje koncentrationer, give både sundhedsog forplantningsproblemer. ISBN-kode ØKTKSIKLGI Carsten Bagge Jensen biologitema ØKTKSIKLGI m PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler Carsten Bagge Jensen Til det nye fag bioteknologi vil denne bog være oplagt, og ligeledes vil den være fin til studieretningsprojekter, studieretningsopgaver og i almen studieforberedelse. Anne-Birgitte Bruskin i Biofag 1, 2009 µg PCB/g fedt

12 Leksikon Biolex Biologisk leksikon for ungdomsuddannelserne pslagsværk over de almindeligst forekommende biologiske fagudtryk og begreber fra alle de vigtigste områder inden for biologien. Bogen indeholder mere end 1500 opslag af fremmedord/begreber med forklaringer i to niveauer: Først en kort, præcis forklaring, dernæst en mere uddybende forklaring. Biolex er forsynet med pædagogiske bilag med gode råd til skriftlig og mundtlig eksamen, rapportskrivning, projektarbejde m.m. Til biologiundervisningen på ungdomsuddannelserne, til eksamenslæsning og til eksamen. Af Martin Wolsing og Peder Gasbjerg. 2002, 112 sider, kr. 112 ekskl. moms. Bogen har tilknyttet en udmærket hjemmeside,hvor man finder netadresser, bogens figurer, opgaver og meget andet supplerende materiale. jemmesiden er opbygget meget overskueligt, så man enten kan gå ind via et af de fire element er, Ild, Vand, Luft og Jord eller via fagene. Bodil Blem Bidstrup i Biofag 4, 2005 Naturvidenskabeligt grundforløb plev naturvidenskaben plev naturvidenskaben er en bog til det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet. Bogen introducerer eleverne til naturvidenskabelig tankegang og metode gennem en række spændende tværfaglige temaer. en arbejder med elevnære og samfundsrelevante temaer i tilknytning til de fire elementer ild, vand, luft og jord. et sker i en vekselvirkning mellem eksperimentelt arbejde, undersøgelser, tolkning af datamateriale, teori og diskussion. Bogen har tilknyttet en hjemmeside hvor man kan finde figurer, opgaver, netadresser og andet supplerende materiale som der henvises til fra bogen. Bogen er skrevet af erfarne gymnasielærere som tilsammen repræsenterer de fire fag biologi, fysik, kemi og naturgeografi. Af Regnar Simonsen, Anette Nielsen, Søren Jespersen og Lone Als Egebo. 2005, 108 sider og suppl. hjemmeside kr. 148 ekskl. moms. 12

13 Sygeplejerskeuddannelsen Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende Lærebogen der fokuserer på de grundlæggende fakta om mikroorganismer og deres sygdomsfremkaldende egenskaber, er opbygget i fire dele: el 1 gennemgår forskellige typer af mikroorganismer. el 2 beskriver hvordan mikroorganismer forårsager infektion hos mennesker, herunder gennemgås patogenitet, virulens, smitteveje samt udvalgte infektioner. el 3 handler om bekæmpelse og forebyggelse af in fektioner, desuden er der bl.a. en beskrivelse af immunsystemet, antibiotika, resistensudvikling og -problemer samt vaccination. el 4 har fokus på hospitalsmiljøet, smittespredning, hospitalsinfektioner samt infektionshygiejne. ver del er forsynet med resumé og studieopgaver. Forfatterne underviser på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol i København. Af Margit Andreasen og Lene Bech ansen. 2009, 188 sider, suppl. web bl.a. med bogens figurer, kr. 224 ekskl. moms. enne grundbog i mikrobiologi kan anbefales! Bogen giver et gedigent indtryk af faglig solid viden og er systematisk opbygget. Iben Lovring i Uddannelsesnyt, Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, 2009 Menneskets genetik en grundbog for sygeplejestuderende Lærebogen indeholder en kort, men præcis gennemgang af de grundlæggende begreber, mekanismer og fakta inden for menneskets genetik, med særlig fokus på sundhed og sygdom. Bogen rummer en gennemgang af den grundlæggende genetik, kapitler om kromosomfejl og genetiske sygdom me, geners betydning for almindelige sygdomme og for lægemidlers virkninger og bivirkninger, undersøgelser af fostres arvemateriale og forebyggelse af genetiske syg domme. Bogens forfatter underviser i bl.a. genetik på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i olstebro. Af Thomas R. Mikkelsen. 2005, 96 sider, supplerende web bl.a. med bogens figurer, kr. 144 ekskl. moms. det er lykkedes forfatteren at formidle selv svært tilgængeligt stof på en kort, præcis og letforståelig måde med brug af de rette fagtermer på det rette sted. Vibe Skibdal Schmidt i Uddannelsesnyt, Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker,

14 uman ernæring Grundbog i ernæringslære e store folkesygdomme: jertekarlidelser, kræft og over vægt sættes i relation til den kost vi spiser. e energi given de næringsstoffer: Kulhydrater, fedt, protein og alkohol behandles indgående fra levnedsmiddel til skæbne i menneskets fordøjelse og omsætning. ybtgående behandling af mineraler og vitaminer samt gennemgang af de frie radikaler og antioxidanter. Lærebog ved uddannelsen af ernærings- og husholdningsøkonomer, ved uddannelse i linjefaget hjemkundskab for folkeskolelærere samt ved uddannelsen på økonomaskolerne. Til projekter og større opgaver på gymnasiets B- og A-niveau. Af Gustav Nedergaard. 2006, 4. udgave, 268 sider, kr. 248 ekskl. moms. Immunkemiske metoder teori og praksis Bogen er primært skrevet til brug ved uddannelse af laboratorieteknikere men kan også benyttes af specialestuderende ved højere uddannelser. Som håndbog vil bogen være anvendelig på laboratorier der arbejder med immunkemiske analysemetoder. Af ans Andersen, Ulf Brøchner Sørensen og Elsebeth Thomsen. 1991, 112 sider, kr. 120 ekskl. moms. 14

15 Naturundersøgelser, bind 1 og 2 særligt velegnede til biologi og natur/teknik på seminarierne. e ferske vande 2001, 2. udgave, 92 sider, kr. 112 ekskl. moms. Jordbundsområder 1994, 80 sider, kr. 88 ekskl. moms. Bind 1 og 2 samlet: kr. 160 ekskl. moms. Øvrige udgivelser RAM på biologien 1999, cd-rom, kr. 20 pr. stk. ekskl. moms ved bestilling hos forlaget. estenes farver Af Anne Phaff Ussing 2000, 192 sider, kr. 120 (nedsat) ekskl. moms. Bioteknologi Af Thomas R. Mikkelsen. 2001, 102 sider, kr. 120 ekskl. moms. rivhuseffekt og økologi Naturgrundlaget i fremtidens klima Af Jes Fenger. 2000, 63 sider, kr. 40 (nedsat) ekskl. moms. Fermentorhæfte 1 Af Carsten Bagge Jensen og Jørgen Wilhelmsen. 1992, 36 sider, kr. 16 (nedsat) ekskl. moms. Forplantning Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed Af Jens Fedder. 2002, 92 sider, kr. 48 (nedsat) ekskl. moms. Tilbehøret først bliv grønsaglig Kogebog Af Peter Abildgaard Andersen og Lene Rønnest. 2002, 102 sider, kr. 104 ekskl. moms. et globale miljø Undervisningsmiddelprisen 15

16 Bestil bøgerne direkte på nucleus.dk. Kig ind på nucleus.dk hvor der er mange supplerende materialer, fx frit tilgængelige figurer, animationer, forsøg og opgaver til bøgerne. Bliv medlem af Bogservice og få nye udgivelser tilsendt auto matisk med rabat og en måneds returret. Se mere og tilmeld dig på nucleus.dk. Alle priser i dette katalog er ekskl. moms og for sendel ses - omkostninger. er tages forbehold for udsolgte titler og prisændringer. Glinsende smaragdlibel. Biopix.dk: N. Sloth enne tryksag er trykt på Cocoon, 100% genbrugspapir. Nucleus er Foreningen af anske Biologers forlag. ar du forslag til nye udgivelser, bøger og netmaterialer, så tag kontakt med forlaget. Nucleus Forlag ApS Lundingsgade Århus C tlf fax

biologiskfaglitteratur

biologiskfaglitteratur biologiskfaglitteratur Nyheder Nyhed på vej Økologibogen Den nye økologibog til A-niveau udkommer ultimo 2009. Den består af fem kapitler der handler om hver sit økosystem: Arktis, Bjerge, Koralrev, Skov

Læs mere

biologisk faglitteratur Nucleus

biologisk faglitteratur Nucleus Nucleus biologisk faglitteratur Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp og Steen Ussing Biologi til tiden Biologi til tiden dækker kravene til både stx og htx på C-niveau og er skrevet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Skjalm A. Biba/Ditte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Elisabeth

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet Biologi i fokus 2. Energi til arbejdet 20. Den tohovede armbøjer, m. biceps brachii. 21. Tværsnit gennem en muskel. 22. Egenskaber for type I og type II muskelfibre. 24. Monosakkarider. 26. Disakkarider.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg (Skive) Hfe Biologi C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hf/hfe Biologi C Sussi Tobiasen

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Dec jan 11/12 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi C Inger Klit Schierup Hold 2.c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Skive. Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Horsens HF og VUC Hf2 Naturfag (biologi) Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin dec/jan 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Line Toft Vestergaard (LV), Hans Jørgen Madsen (HM) 1. t/2.t Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2.b bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere