Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele. Tlf: Fax: www: agrsci.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50 8830 Tjele. Tlf: 8999 1900 Fax: 8999 1919 e-mail: djf@agrsci.dk www: agrsci."

Transkript

1

2 Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Tlf: Fax: www: agrsci.dk Redaktion: Anders Correll Layout & opsætning: Ulla Nielsen Tryk: Datagraf Auning AS Fotos: DJF NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 ISBN: Forsideillustration: Mikroskopoptagelse af hårsæk Grafisk bearbejdelse: Enggaardens Tegnestue

3 3 Forord 2001 var et godt år for både forskning og formidling og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har hermed den glæde at kunne præsentere årsberetning for Udover en egentlig beretning om året der gik præsenteres en række udvalgte forskningsprojekter som samtidig repræsenterer væsentlige forskningsområder i DJF. Årsberetningen indeholder ikke en publikationsliste idet, der henvises til litteraturdatabasen på hjemmesiden hvor alle DJFs publikationer kan findes. Årsberetningen indeholder en oversigt over DJFs økonomi. Yderligere informationer kan fås i virksomhedsregnskabet for 2001, som også er tilgængeligt på DJFs hjemmeside eller kan bestilles. Årsberetningen giver kun en kort introduktion til dele af den omfattende forskning, som foregår ved DJF en introduktion som forhåbentlig vil inspirere til nye og spændende samarbejder mellem medarbejderne ved DJF og medarbejdere i jordbrugs- og fødevareerhvervets virksomheder, på universiteter og i forskningsinstitutioner, både nationalt og internationalt.

4 4

5 5 Indhold Bestyrelse og direktion 6 Bestyrelse og direktion 8 Beretning Udvalgte forskningsprojekter i Animalske Fødevarer 18 Husdyravl og Genetik 22 Husdyrernæring og Fysiologi 26 Husdyrsundhed og Velfærd 30 Jordbrugssystemer 34 Plantevækst og Jord 38 Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer 42 Plantebiologi 46 Plantebeskyttelse 50 Jordbrugsteknik

6 6 Præsentation af bestyrelse og direktion Den overordnede ledelse af DJF varetages af en bestyrelse på 16 medlemmer, som udnævnes af fødevareministeren, der også udpeger formanden. Bestyrelsen har følgende sammensætning: Jens Kampmann formand Lindhart Nielsen næstformand Henriette Giese Birger Lindberg Møller Vibeke Dantzer Kaj Ole Pedersen Ib Jensen Kaj Kristensen Annette Toft Lisbeth Damsgaard Poul Thage Pedersen Svend Nybo Rasmussen Gitte Gross Martin Tang Sørensen Inge Fomsgaard Jens Jørgen Jensen

7 Bestyrelse og direktion 7 Direkte udpeget af fødevareministeren uden forudgående indstilling Direktør Jens Kampmann (formand) Direktør Lisbeth Damsgaard Indstillet af forskningsministeren, jvf. lov nr. 1076, 3, stk. 3: Professor Henriette Giese Professor Birger Lindberg Møller Indstillet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Prorektor for forskning, Lektor Vibeke Dantzer Indstillet af Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug: Gårdejer Kaj Ole Pedersen Husmand Ib Jensen Gårdejer Kaj Kristensen Den daglige ledelse af DJF varetages af en direktion på 3 medlemmer Kontorchef Annette Ftof Gårdejer Lindhart Nielsen (næstformand) Indstillet af Dansk Erhvervsgartnerforeing: Gartneriejer Poul Thage Pedersen Indstillet af Landsforeningen Økologisk Jordbrug: Landmand Sven Nybo Rasmussen Indstillet af Forbrugerrådet: Cand. brom. Gitte Gross Arne Jensen administrerende direktør Indstillet af institutionens medarbejdere: Seniorforsker Martin Tang Sørensen Seniorforsker Inge Fomsgaard Forsøgsmedarbejder Jens Jørgen Jensen Observatør fra Fødevareministeriet: Kontorchef Morten Blom Andersen, Direktoratet for FødevareErhverv Ole Olsen vicedirektør Morten Blom Andersen Observatør Søren Mikkelsen vicedirektør

8 8 Beretning 2001 var et forsknings- og formidlingsmæssigt godt år med positive eksterne evalueringer. Det var et år, hvor der igen var meget offentlig fokus på forskningen i fødevarer, miljø og dyrevelfærd. Derfor var det glædeligt, at medarbejderne også i 2001 gjorde et stort arbejde for at gøre sig gældende i den offentlige debat og udbrede kendskabet til DJF s forskningsområder. DJF fik i 2001 en ny bestyrelse med direktør Jens Kampmann som formand. Bestyrelsen er præsenteret på foregående side. DJFs publiceringsaktivitet var meget tilfredsstillende i Opgørelsen for året viser, at det overordnede mål på 1,5 internationale reviewede publikationer og 2,5 danske publikationer pr. forskningsårsværk blev nået på de fleste indsatsområder. Specielt har der været en meget stor stigning i nationale publikationer fra 2000 til 2001 på 35%. Stigningen har de 2 foregående år ligget på 10-14% efter korrektion for antal forskningsaktive medarbejdere var dog også præget af, at DJF er inde i en omstillingsproces, der skal sikre, at infrastruktursøjlen, med afdelinger til støtte for forskningen, hjælpefunktioner og administration, bliver rationel og effektiv. DJF har iværksat en række forberedelser til yderligere effektiviseringer og omlægninger af arbejdsgange, der implementeres i Hensigten er at synliggøre samtlige omkostninger ved alle forskningsaktiviteter og sikre mest mulig forskning for pengene. Som et led i DJFs kvalitetssikring af forskningsindsatsen foretages der en international evaluering af 1,5 afdeling om året. I 2001 blev Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, og Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd evalueret. Ved Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd fandt evalueringspanelet det meget positivt og en styrke for institutionen, at man har etableret en samlet afdeling for husdyrsundhed og velfærd. Afdelingen fik en meget positiv evaluering hvad angår international standard og omfanget af det videnskabelige arbejde. Afdelingen har desuden bemærkelsesværdigt mange samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt. Det vil styrke afdelingen, hvis de enkelte projekter i større grad bliver koordineret. Evalueringen anbefalede også afdelingen at sætte fokus på formidling af viden og resultater til brugere og offentlighed. Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer er i sin nuværende organisation rettet mod havebrugserhvervets forskellige produktionsgrene. Afdelingen har et bredt spektrum af ekspertiseområder og faciliteter. Evalueringspanelet anbefalede en organisering i færre, disciplinorienterede forskergrupper, en større samordning mellem forskningsprojekterne inden for afdelingen samt en fokusering og en mere målrettet plan for afdelingens faglige udvikling. Afdelingen fik en positiv evaluering for så vidt angår international standard og omfanget af sit internationale videnskabelige arbejde samt en særdeles positiv evaluering for sin formidling i danske nationale fagtidsskrifter. Afdelingen tilskyndes til at udvide sin kontakt til universitetsverdenen og sit engagement i forskeruddannelsen, bl.a. for derigennem at kunne opfylde sit eget fremtidige rekrutteringsbehov. DJF har dermed fået 5 af sine 10 forskningsafdelinger internationalt evalueret i løbet af de seneste år. Et andet element i kvalitetssikringen er seniorforskerbedømmelsen. Antallet af medarbejdere, der har gennemgået en seniorforskerbedømmelse er steget fra 171 i 2000 til 185 i Den gennemsnitlige årlige stigning fra 1997 til 2001 har ligget på 13%, hvilket er meget tilfredsstillende. Resultatet skyldes en målrettet indsats siden indførelsen af den nye stillingsstruktur pr. 1. april Fremover forventes en stagnation som følge af, at DJF har nået et mætningspunkt med hensyn til antal seniorforskere. DJF har desuden fået 4 forskningsprofessorater i 2000 og 2001: Kvalitetssikring

9 Beretning fra bestyrelse og direktion 9 Bent Tholstrup Christensen, forskningsprofessor i jordens frugtbarhed ved Afd. for Plantevækst og Jord; Knud Erik Bach Knudsen, forskningsprofessor i kulhydrater ved Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi; Arne Helweg, forskningsprofessor i pesticiders skæbne i jordmiljøet ved Afd. for Plantebeskyttelse, og Preben Bach Holm, forskningsprofessor i molekylær genetik og bioteknologi ved Afd. for Plantebiologi. en målrettet indsats lykkedes at øge bevidstheden blandt forskerne om vigtigheden af at kommercialisere forskningsresultater. Der er en stigende tilgang af patentansøgninger og indgåede licenser. DJF indgår i 3 patentkonsortier og ansatte i 2001 en medarbejder på fuld tid til rådgivning og sagsbehandling af patentsager. Dertil kommer, at en række nye firmaer etablerede sig i Forskerpark Foulum. DJF har i 2001 indgivet 7 patentansøgninger og indgået 10 aftaler om licenser. Under ledelse af forskningsleder Christian Bendixen, Afd. for Husdyravl og Genetik, er det lykkedes DJF, i samarbejde med lektor Jørgen Steen Agerholm, KVL, at identificere CVM-genet hos kvæg. Det er nu muligt, med en sikkerhed der er meget tæt på 100%, at teste alle dyr, uafhængig af afstamning, for tilstedeværelsen af den sygdomsgivende mutation. Den genbaserede test betyder også, at DNA materiale fra forældredyrene ikke længere er en nødvendighed for at kunne udføre testen. Der blev i 2001 indgået aftaler om licenser til at anvende den nye test i 5 lande. Testen ventes udbredt i hele verden i løbet af kort tid. Kommerciel udnyttelse af forskningen DJFs indsats for at fremme den erhvervsmæssige/kommercielle udnyttelse af forskningsresultater steg markant i Det er således gennem Bestyrelse Direktion Færre afdelinger og fuld brugerbetaling På de driftsmæssige og administrative områder blev der i 2001 gjort en stor indsats for at effektivisere og omlægge arbejdet. Vigende efterspørgsel i antallet Administration Informationsafdeling Mark- og Stalddrift Analytisk Kemi Organogram pr. 31. december 2001 International Enhed Jordbrugsteknik (incl. Centerdrift Bygholm) Plantebeskyttelse Animalske Fødevarer Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer (incl. Centerdrift Årslev) Sortsafprøvning Tystofte Rugballegård Økologisk forsøgsgård Plantebiologi Husdyrsundhed og Velfærd Centerdrift Flakkebjerg Husdyravl og Genetik Husdyrernæring og Fysiologi Jordbrugssystemer Plantevækst og Jord Centerdrift Foulum

10 10 Beretning fra bestyrelse og direktion af kemiske standardanalyser til forskningen har medført en beslutning om, at DJFs fælles analyseaktiviter i Afd. for Analytisk Kemi i løbet af 2002 integreres i Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi samt Afd. for Plantevækst og Jord i løbet af Antallet af afdelinger blev reduceret og følgende nye afdelinger blev dannet ved sammenlægninger: Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Afd. for Mark og Stald (Foulum), Afd. for Centerdrift Foulum og en Informationsafdeling. DJF har i 2001 forberedt overgangen til fuld brugerbetaling i Dette medfører, at forskningsafdelingerne tildeles alle finanslovsmidler og skal så til gengæld betale samtlige omkostninger ved driftsmæssige opgaver på hjælpeafdelingerne. DJF vil i 2002 overgå til regnskabssystemet Navision Stat 2. Det har medført en række meget ressourcekrævende forberedelser i 2001, herunder etablering af et Navision Stat IT-driftscenter, som udover DJF også omfatter Statens Skadedyrlaboratorium og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner Animal Breeding Center Denmark (ABCD) ABCD er etableret i et samarbejde mellem DJF og KVL. Formålet er at udvikle et attraktivt, internationalt forsknings- og undervisningsmiljø inden for fagområdet husdyravl. KVL udnævner et antal adjungerede lektorer ved DJF, som medvirker ved planlægning og gennemførelse af undervisningen på Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL. Lektorerne vil endvidere fungere som hovedvejledere for speciale- og ph.d.-studerende samt udvikle IT-baseret fjernundervisning. Brugerundersøgelser DJF gennemførte i 2001 en brugerundersøgelse hos alle jordbrugsrelaterede konsulenter, som udgør en af DJFs vigtigste målgrupper. Undersøgelsen konstaterede generelt en stor tilfredshed med DJFs produkter, og at konsulenterne lægger stor vægt på personlige kontakter. På baggrund af undersøgelsen vil DJF målrette og forbedre den direkte kommunikation til konsulenterne, specielt via internettet. I 2001 blev der også gennemført en særlig brugerundersøgelse vedrørende institutionens varetagelse af den lovpligtige sortsafprøvning. Undersøgelsen viste, at der er stor tilfredshed med den tekniske gennemførelse af den lovbestemte sortsafprøvning ved Afd. for Sortsafprøvning, Tystofte, samt Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Årslev. DJF vil bestræbe sig på fortsat at fastholde et højt fagligt niveau i sortsafprøvningen og en åben dialog med brugerne.

11 Beretning fra bestyrelse og direktion 11 Netværk for avanceret jordbrugsteknologi (DaNet) DJF har sammen med AAU, KVL og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) etableret et netværk for avanceret jordbrugsteknologi: Danish Agricultural Network in Engineering and Technology (DaNet). Hensigten med DaNet er at fremme forskning og udvikling inden for jordbrugsteknik og -teknologi i videste betydning. Det gælder både inden for husdyrbrug, planteavl, økonomi, landskabspleje og økologi. Jordbrugsteknik og -teknologi omfatter de traditionelle og nyere discipliner, herunder computerstyring, robotter og maskinteknologi. Forsknings- og undervisningsaftale på landbrugsbygningsområdet DJF har indgået en forsknings- og undervisningsaftale med Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL på landbrugsbygningsområdet. Samarbejdet vil bl.a. fokusere på lugtgener fra stalde og anvendelse af IT- og robotteknologi. Adjungerede professorer Som en del af samarbejdet mellem DJF og KVL udpeges der ved DJF et antal adjungerede professorer. Kirsten Jakobsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi blev udnævnt i Poul Sørensen, Afd. for Husdyravl og Genetik blev genudnævnt for en ny periode i Herudover fortsætter Niels Agergård, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, og Torben Hvelplund, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi som adjungerede professorer. Hertil kommer et antal adjungerede lektorer og eksterne undervisere på de danske universiteter. Alt i alt er 74 forskere ved DJF, svarende til ca. 20%, aktive i undervisningen på danske universiteter. Myndighedsberedskab Ressourceforbruget til håndtering af myndighedsberedskab ved DJF har været stærkt stigende de senere år. Henvendelser vedrørende miljøspørgsmål udgør hovedparten af opgaverne, men der er tale om en bred vifte af spørgsmål/opgaver. På baggrund af ønskerne fremsat i en brugerundersøgelse af DJFs myndighedsberedskab samt en forventning om et øget behov for anvendelse af DJFs ressourcer til myndighedsberedskab i de kommende år, omlægges DJFs myndighedsberedskab fra 2002, således at der udpeges en faglig koordinator i DJFs administration, der på sigt forventes at blive næsten fuldtidsbeskæftiget med myndighedsopgaver. Herudover udpeges en faglig stedfortræder og sekretær. I hver afdeling udpeges en forsker, som er koordinatorens kontaktperson. Disse forskere danner sammen med koordinatorerne DJFs kontaktnet vedrørende myndighedsop-gaver, og sikrer det forskningsbaserede element i myndighedsberedskabet. Endelig er der iværksat procedurer til kvalitetssikring af myndighedsberedskabet.

12 12 Beretning fra bestyrelse og direktion Økonomi Figur 1. DJFs udgifter for 2001 fordelt på indsatsområder (mio. kr.) DJF har i 2001 afholdt udgifter for 548,5 mio.kr., hvor de 402,5 mio. kr. eller 73,4% af de samlede udgifter fordeler sig på DJFs forskningsmæssige indsatsområder (svarende til finanslovens hovedformål). 108,8 mio. kr. (20,3%) anvendes til lovpligtige opgaver og infrastrukturen (forskningsfaciliteter og driftsmæssige opgaver), mens de resterende 31,9 mio. kr. anvendes til generel ledelse og administration. Lønudgifterne udgjorde i ,2 mio. kr. svarende til 63,8% af samtlige omkostninger. DJFs udgifter i 2001 er afholdt til projekter finansieret af store og små tilskudsgivere, se figur 2. Finanslovsbevillingen på 222,5 mio. kr. udgør det største tilskud, svarende til 41% af de samlede indtægter i 2001, mens Fødevareministeriets programmidler udgør 164,4 mio. kr. eller 30%. De resterende indtægter stammer fra landbrugsgartnerierhvervet med 57,2 mio. kr. (10%) og agroog fødevareindustrien med 24,3 mio. kr. (4%). EUs bevillinger udgør 8,6 mio. kr. (2%), mens andre private og offentlige tilskudsgivere bidrager med 71,5 mio. kr. (13%). Heraf bidrager forskningsrådene med 16,8 mio. kr. DJF har ultimo 2001 beskæftiget medarbejdere, se tabel 1. DJF havde i medarbejdere med ledelsesmæssige opgaver, 376 videnskabelige medarbejdere med forskningsopgaver, mens de øvrige 703 medarbejdere omfatter teknisk administrativt personale, elever og lærlinge. DJF har som et vigtigt formål af formidle sine resultater til erhvervslivet, forskningsverdenen og andre målgrupper gennem artikler i internationale tidsskrifter, forskningsrapporter, danske fagartikler og andre publikationer. Tabel 2 viser mængden og fordelingen af DJF s publikationer i perioden Se i øvrigt DJFs Virksomhedsregnskab 2001 (www.agrsci.dk) Publikationer. Fødevarer 10% Husdyravl og genetik 7% Husdyrernæring og fysiologi 8% Husdyrsundhed og velfærd 7% Jordbrugssystemer 8% Plantevækst og jord 8% Jordbrugsteknik 6% Prydplanter 4% Plantebiologi 5% Plantebeskyttelse 11% Lovpligtige opgaver 2% Infrastruktur 17% Administration m.v. 7% 13,1 19,3 53,7 39,3 41,5 38,5 45,7 43,6 31,0 29,8 37,2 62,6 93,2 Foto: Jakob Holm

13 Beretning fra bestyrelse og direktion 13 Figur 2. DJFs udgifter for 2001 fordelt på finansieringskilder (mio. kr.) 28,7 mio. kr. Andre private tilskudsgivere 5% 24,3 mio. kr. Agro- og fødevareindustrien 4% 57,2 mio. kr. Landbrugs- og gartnerierhvervet 10% 42,8 mio. kr. Andre offentlige tilskudsgivere 8% 222,5 mio. kr. Finanslov 41% 164,4 mio. kr. Fødevareministeriet i øvrigt 30% 8,6 mio. kr. EU 2% Tabel 1. Opgørelse over personale ved DJF fordelt på personalekategorier Medarbejdere Opgjort Opgjort Opgjort Chefer og medarbejder i lønramme 35 og derover Videnskabeligt personale med forskningsopgaver heraf seniorforskere og seniorrådgivere Teknisk administrativt personale heraf akademikere Elever Antal i alt Tabel 2. DJF publikationer Antal publikationer Internationale reviewede publikationer Andre internationale publikationer Danske Publikationer Ialt Antal publikationer/forskningsaktive* Internationale reviewede publikationer 0,82 0,81 0,95 1,08 Andre internationale publikationer 1,12 1,58 1,52 1,17 Danske Publikationer 1,72 1,77 1,86 2,52

14 14 Afd. for Animalske Fødevarer Forskningen i afdelingen tager udgangspunkt i råvarekvaliteten af de animalske produkter. Det sker med henblik på at optimere deres teknologiske kvalitet, deres funktionalitet, lugt, smag, tekstur og sammensætning samt deres ernæringsmæssige, sundhedsmæssige og etiske kvalitet. Forskning i hår og skind fra pelsdyr indgår også i afdelingens arbejde. Målet med forskningen er at: forbrugerne kan få leveret råvarer af ønsket kvalitet (smag, lugt og tekstur samt høj ernæringsmæssig, sundhedsmæssig og etisk kvalitet) forarbejdningsindustrien kan få leveret råvarer af teknologisk kendt kvalitet, der kan sikre kvaliteten af de videreforarbejdede produkter udvikle redskaber/metoder, således at primærproducenterne kan levere de efterspurgte kvaliteter Afdelingen består af 25 videnskabelige og 19 teknisk/administrative medarbejdere, og er opdelt i følgende forskergrupper: Animalske produkters fysik, struktur og komposition Fysiologi i relation til animalsk produktkvalitet Oxidation og aroma i animalske produkter Molekylærbiologisk og proteinkemisk karakterisering af animalske produkter forskningsindsatser 2001 Året 2001 i Afdeling for Animalske Fødevarer har været markant præget af søsætningen af det hidtil største fødevarerelaterede forskningsprojekt under EU s 5. rammeprogram med titlen SUSPORKQUAL, der er akronymet på Sustainability in the production of pork with improved nutritional and eating quality using strategic feeding in out-door production. Projektet har deltagere fra 13 forskellige institutioner fra 7 europæiske lande (Danmark, Sverige, Estland, Frankrig, Polen, England og Irland), og i alt arbejder ca. 40 forskere aktivt i projektet over en periode på 3 1/ 2 år. Målet med projektet er at identificere og udvikle bæredygtige produktionssystemer for frilandsgrise med henblik på samtidig at opnå en ny og forbedret kødkvalitet, som kan matche forbrugernes ønsker. Forskningsprojektet skal bidrage til at skabe en bæredygtig udendørs svineproduktion konventionel såvel som økologisk med fokus på netop bæredygtighed, dyrevelfærd, produktion af kød af høj kvalitet samt på forbruger- og markedsøkonomiske aspekter af alternativt produceret svinekød. Indsatsen dækker således alle aspekter i den udendørs svineproduktion, lige fra bæredygtighed og dyrevelfærd over fodring, herunder optagelse af skadelige stoffer som f.eks. tungmetaller, pesticider, dioxiner, PCB, svampetoksiner og kompensatorisk muskelvækst samt kvalitet af ferske og forarbejdede produkter til egentlige forbruger- og markedsundersøgelser. Et af problemerne i udendørs svineproduktion kan være, at kvaliteten af kødet ikke lever op til en del forbrugeres forventninger. Flere undersøgelser viser, at kødet ofte opleves at være sejt sammenlignet med konventionelt produceret kød. Dette kan skyldes, at fodertildelingen, der oftest består af en større del grovfoder ikke indeholder samme næringsstofsammensætning, som normalt sikrer højst mulig muskeltilvækst i konventionelt producerede svin. Et af målene i projektet er derfor at undersøge om det er muligt at øge muskeltilvæksten i den sidste del af fodringsperioden op til slagtning via strategisk fodring, hvilket er vist at kunne forbedre bl.a. mørhedsudviklingen i kød. I 4 af de deltagende lande vil der blive etableret forskellige frilandsproduktionssystemer, således at der kan drages konklusioner på tværs af landene. Projektet har defineret 7 delprojekter, som beskrevet nedenfor: 1. Bæredygtig svineproduktion Økonomi og bæredygtighed i forskellige produktionssystemer til frilandsgrise sammenlignet med konventionelle systemer 2. Kompensatorisk vækst hos svin Strategiske fodringssystemer til forbedring af bæredygtighed, vækst og kødkvalitet i frilandsproduktion 3. Dyrevelfærd og sundhed hos svin Undersøgelse af dyrevelfærd i produktionssystemer for frilandsgrise og i konventionelle systemer i perioden op til slagtning 4. Restkoncentrationer i svin Identifikation af eventuel akkumulering af reststoffer i svin fra frilandsproduktion sammenlignet med konventionelle svin 5. Kvalitet af svinekød Identifikation af kvalitet (sammensætning, spisekvalitet, holdbarhed og teknologisk kvalitet) af fersk og forarbejdet svinekød i relation til de anvendte produktionssystemer 6. Næringsværdi af svinekød Undersøgelser af biotilgængelighed af jern og zink i svinekød 7. Forbrugerkrav til og markedsmuligheder for svinekød Afklaring af forbrugernes opfattelse af svineproduktionssystemer, forventninger og holdninger samt villighed til at betale for alternativt producerede svinekødsprodukter I Danmark deltager foruden DJF, Slagteriernes Forskningsinstitut, MAPP centret ved Handelshøjskolen i Århus og Forskningsinstitut for Human Ernæring ved KVL. Yderligere information om projektet kan findes på: under Projekter.

15 artikel af: Margrethe Therkildsen, Niels Oksbjerg, Bent Riis & Anders H. Karlsson Afd. for Animalske Fødevarer 15 Fodringsstrategi kan forbedre spisekvaliteten af dansk svinekød Hvem vil ikke gerne sætte tænderne i et mørt og saftigt stykke kød? Det kan vi vist alle bifalde. Men hvordan sikrer man, at kødet er mørt og saftigt, og i det hele taget har en høj spisekvalitet? Kødets spisekvalitet afhænger i høj grad af slagteprocessen, modning og endelig selve tilberedningen, men allerede i produktionsleddet er det muligt at påvirke spisekvaliteten. I et samarbejdsprojekt mellem Afd. for Animalske Fødevarer DJF, Slagteriernes Forskningsinstitut og Landbohøjskolen under programpakken FØTEK III med titlen Høj spisekvalitet af dansk svinekød undersøger vi bl.a., om det er muligt at forbedre specielt mørheden af svinekød under de nuværende produktionsforhold. Overordnet har projektet fokus på, hvordan kompensatorisk vækst påvirker slagte- og spisekvalitetsegenskaberne af svinekød, og specielt om det er muligt at forbedre mørheden gennem denne fodringsstrategi. kompensatorisk vækst, er der potentiale for en bedre mørhedsudvikling i kødet. Analyser for mørhedsudvikling i kød I det omtalte projekt bliver grise fodret enten restriktivt, ad libitum eller i en kombination af restriktiv og ad libitum, se tabel. Grisene slagtes alle ved samme alder og der gennemføres forskellige analyser på kødet, som beskriver potentialet for proteinnedbrydning på slagtetidspunktet, og hvordan mørhedsudviklingen forløber. Mørhedsdata er vist som overskæringskraft af kød samt som det myofibrillære fragmenteringsindeks, se foto. Anvendelse Mørheden af svinekød kan altså styres gennem den valgte fodringsstrategi. Restriktiv fodring af slagtesvin er interessant, fordi det forbedrer kødprocenten, men det sker på bekostning af mørheden af kødet. Derimod vil en kombination af restriktiv fodring i begyndelsen af væksten og ad libitum fodring til slut forbedre mørheden af kødet. Resultaterne er også aktuelle i produktionen af økologiske slagtesvin, hvor man fodrer restriktivt med energi, men også i den konventionelle produktion, hvor restriktiv fodring kan gennemføres via en lavere energikoncentration i det foder, der anvendes i begyndelsen af væksten. Forbedret mørhed De foreløbige resultater viser, at det er muligt at påvirke mørheden af svinekød i gunstig retning gennem fodringsstrategien. Restriktiv fodring fulgt af ad libitum fodring i perioden inden slagtning øger kødprocenten og forbedrer foderudnyttelsen, samtidig med at mørheden af kødet forbedres. Kompensatorisk vækst Kompensatorisk vækst opstår, når en gris har været fodret restriktivt i en periode og derefter får tilbudt foder ad libitum. Grisen vil i ad libitum perioden vokse hurtigere end grise, der har været fodret ad libitum i hele væksten. Kompensatorisk vækst er interessant i forbindelse med mørhedsudvikling i kød. Meget tyder nemlig på, at hele proteinomsætningen i musklerne øges under kompensatorisk vækst, det vil sige både opbygning og nedbrydning af proteiner. Efter slagtning vil nedbrydningen af muskelproteinerne fortsætte under modningsperioden. Dette er positivt for smagsoplevelsen, for jo mere nedbrudt muskelproteinerne er, jo mere mørt vil kødet opleves efter tilberedning. Ved at slagte dyret på et tidspunkt, hvor der foregår en stor nedbrydning af muskelproteiner f.eks. under Myofibriller i suspension efter mekanisk behandling. Det myofibrillære fragmenteringsindeks bestemmes ved at måle lysabsorptionen i opløsningen. Jo mere myofibrillerne er fragmenteret, des større lysabsorption og jo større indeks Effekt af forskellige kombinationer af restriktiv og ad libitum fodring fra fravænning (dag 28) til slagtning (dag 170) på overskæringskraften og det myofibrillære fragmenteringsindeks Fodringsstrategi Dag Dag Overskæringskraft, kg a Myofibrillære fragmenteringsindeks b 1 Ad libitum ad libitum restriktiv 6,3 87 Restriktiv (60% af ad libitum) ad libitum restriktiv a Lavt tal mørt kød, højt tal sejt kød b Jo større indekset er, des mere er proteinerne nedbrudt og jo mere mørt er kødet 2 6, , ,9 76

16 16 Afd. for Animalske Fødevarer Hvad svinets proteiner kan fortælle artikel af: Emøke Bendixen Ét af de langsigtede mål ved afdelingen er at optimere råvarekvaliteten af animalske produkter igennem en detaljeret forståelse af de mekanismer, der foregår i dyrenes celler. Én af vores tilgangsvinkler er at beskrive svinets proteiner ved hjælp af proteomanalyse; en teknologi der danner øjebliksbilleder af, hvad der sker med cellernes proteiner som følge af de betingelser, det enkelte dyr udsættes for. Denne artikel beskriver dels den teknologi, vi anvender, samt hvilken viden vi opnår, og hvorledes denne viden kan udnyttes til at optimere en ansvarlig husdyrproduktion, som resulterer i produktion af højkvalitetsprodukter. Hvad er proteomanalyse? I dag regner man med, at svin har ca funktionelle gener, der hver især kan give ophav til et eller flere unikke proteiner, der hver især har sin funktion i cellernes liv. Styringen af hvornår og hvor meget der produceres af de enkelte proteiner i de enkelte af dyrets celler er en dynamisk proces, der afhænger både af dyrets genetiske arv og af dets miljø. Denne dynamiske produktion og omsætning af cellens proteiner kaldes cellens proteom. Proteomanalyse er således analysen af de proteiner, der udtrykkes af et genom (arvemateriale) i en given celle på et givent tidspunkt. De seneste års kvantespring inden for beskrivelse af menneskers og dyrs genom samt udvikling af computerbaseret databehandling, har lagt grunden til, at proteomanalyseteknologien i dag er et af vore vigtigste redskaber i beskrivelsen af genernes funktion, og hvorledes arv og miljø spiller sammen om at styre cellernes funktion og dermed organismens livsbetingelser. Proteomteknologien Den proteomteknolgi, vi anvender, er en 2-dimensional (2D) adskillelse af den totale proteinmængde, der kan ekstraheres fra meget små vævsprøver, som f.eks. kan udtages med en lille nål uden gene for det levende dyr. 2D-separationen medfører, at hver enkelt type af cellens proteiner samles og fremstår som en unik plet i et komplekst pletmønster, der tilsammen viser et øjebliksbillede af cellens proteinstatus. Den enkelte plets intensitet fortæller, hvor meget cellen har produceret af det pågældende protein. Figur 1 viser et typisk 2D-billede af svinemusklens proteiner. Hvilken information kan vi aflæse i svinets proteom? Glycogen Phosphorylase 71kDa.1 Succinyltransferase 51kDa. Actin 40kDa. Phosphopyruvate hydratase 41kDa. Troponin T 38kDa. Actin 32kDa. Glycogen Phosphorylase 29kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.1 2D-analyse af svinemuskel Ved løbende at danne 2D-billeder under en proces, som dyret udsættes for (f.eks. et foderskifte eller en slagteproces), kan man ved hjælp af computerbaseret sammenligning af disse billeder beskrive de proteiner, der ligger til grund for en observeret karakter (f.eks. kødets mørhed). Ligeledes kan en sammenligning af 2Dbilleder fra dyr med forskellige gen-kombinationer finde frem til mekanismer, der udløses af de enkelte gener eller gen-varianter. Mange af vore svinemuskel-projekter tager sigte på at finde proteinmarkører, der giver information om kvaliteten af det producerede kød. Kødkvalitetsegenskaber er typisk afhængige af et multifaktorielt samspil mellem dyrets arv og miljø, og det er derfor ofte svært af finde frem til de enkelte årsager til en god eller dårlig kødkvalitet. Proteomanalyse af svinets muskelvæv vil kunne afsløre hvilke proteiner og gener, der ligger til grund for en lang række faktorer af betydning for produktion og kvalitet af kød. Er disse proteiner først beskrevet, bliver de til målbare markører, der har stor værdi f.eks. i kvalitetssortering af kød. En anden proces, der kan aflæses i dyrenes muskelceller, er, hvilke mekanismer der udløses, når dyrene udsættes for stress. Beskrivelsen af stressmarkører vil gøre det muligt at undersøge dyrenes velfærd f.eks. under forskellige produktionsformer. Hvordan kan kendskabet til svinets proteom fremme en ansvarlig husdyrproduktion? Ved at kende de proteiner der ligger til grund for kødkvalitetsegenskaber, kan man undgå at bruge avlsdyr, der vil give ophav til f.eks. vanddrivende kød, kød der ikke mørner optimalt, eller har en dårlig smag. Proteinmarkører for disse egenskaber vil også tillade en effektiv kvalitetssortering af slagtekroppe. Ligeledes vil velkarakteriserede proteinmarkører for stress hos svin forbedre vores muligheder for at finde frem til produktionsbetingelser, der tager optimalt hensyn til dyrenes velfærd. Endvidere vil vi kunne undgå at anvende avlsdyr, der har en medfødt stressfølsomhed eller en aggressiv adfærd, der går ud over artsfællers velfærd. Ornelugtsproblemet er et andet eksempel, hvor vi kan opnå bedre produktionsbetingelser igennem proteomanalyse. Hvis vi finder de proteiner, der ligger til grund for ornelugtkarakteren, vil vi kunne undgå de avlsdyr, der giver ophav til den afvigende kødkvalitet, og vil derfor kunne undgå systematisk kastration i svineproduktionen Glycogen Phosphorylase 71kDa.2 Glycogen Phosphorylase 71kDa.3 Pyruvate Kinase 64kDa. Myosin Heavy Chain 56kDa. Troponin T 43kDa. Creatin Kinase 34kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.2 Creatin Kinase 31kDa. Creatin Kinase 29kDa. Myokinase 27kDa. Figuren viser en typisk 2D-analyse af svinemuskelens proteiner. De markerede proteiner er i dette tilfælde proteiner, der ændres i løbet af kødets mørningsproces

17 artikel af: Jacob Holm Nielsen & Henrik Østdal Afd. for Animalske Fødevarer 17 Mælkekvalitet en kompleks affære Mejeriindustrien har gennem de seneste år sat øget fokus på mælkens råvarekvalitet og muligheden for at tilpasse mælkens sammensætning med henblik på at producere højkvalitetsprodukter. Dette har betydet igangsættelse af en række større helhedsorienterede forskningsprojekter, der i dag gør afdelingen til den største danske aktør inden for forskning vedrørende mælkens råvarekvalitet. Indgangsvinklen til mælkeforskningen er, at man gennem tilpasninger i primærproduktionen kan forbedre kvaliteten af mælk som råvare. Projekter ved afdelingen omhandler emner som: Oxidation i mælk Proteolyse i mælk Mælkens proteinsammensætning Mælkens smag og aroma Somatiske celler i mælk betydning for mælkekvaliteten Mekanisk behandling af mælk Oxidation i mælk Oxidation i mælk og mejeriprodukter er for mejeriindustrien en af de væsentligste årsager til holdbarhedsproblemer og kvalitetsfejl i deres produkter. Fra tid til anden opleves det, at drikkemælk har en nedsat holdbarhed, og at der optræder fejlsmag efter få dages lagring. Dette synes specielt at være et problem i økologisk mælk, hvor man ikke homogeniserer mælken. Endvidere har overgangen til udelukkende at benytte økologisk foder i forbindelse med den økologiske mælkeproduktion øget tilførelsen af flerumættede fedtsyrer til koen, hvilket er uhensigtsmæssigt i relation til mælkens oxidative stabilitet. Oxidative ændringer påvirker specielt smag og aroma ved dannelse af flygtige smagsaktive forbindelser udfra mælkens indholdsstoffer. Pro- og antioxidanter Mælkens oxidative stabilitet afhænger af en hårfin balance mellem pro- og antioxidative komponenter, således at mælkens holdbarhed kan forlænges ved henholdsvis et øget indhold at antioxidanter og/ eller et mindre indhold af prooxidanter. Tidligere forskning har hovedsageligt haft fokus på at forbedre mælkens antioxidative stabilitet ved at øge vitamin E indholdet gennem vitamintilskud. Forskning ved afdelingen peger på, at en række andre komponenter i lige så høj grad er ansvarlig for mælkens antioxidative kapacitet og vi har senest vist, at urinsyre virker som antioxidant i mælk. Indholdet af urinsyre kan øges gennem en strategisk fodring, og dette giver således en ny mulighed for at forbedre mælkens antioxidative kapacitet. Lys initierer oxidation Lys er en af de væsentligste årsager til igangsættelse af kvalitetsforringende oxidative processer i mejeriprodukter, og det tyder på, at den lyspåvirkning som ost udsættes for under fremstilling på mejeriet, i visse tilfælde kan være tilstrækkelig til at fremkalde smagsfejl. Samtidig betyder den stigende anvendelse af gennemsigtige emballageformer større lyspåvirkning af produkterne i detailleddet. Flygtige forbindelser med afsmag dannet under oxidation af mælkefedtet har haft den største bevågenhed som følge af lysinitieret oxidation, men dannelse af methional og dimethyldisulfid udfra oxidation af aminosyren methionin har ligeledes stor betydning for lysinduceret smagsfejl i ost. I mælk har vi vist, at urinsyre kan mindske lysinitieret oxidation, se figur, og i den nærmeste fremtid vil det blive undersøgt om oste, der har et naturligt højt indhold af urinsyre, vil være mindre tilbøjelige til at oxidere, og dermed have en forbedret smag. 0,4 MÆLK Dannelse af fedtoxidationsprodukter 0,3 0,2 0,1 0 lav urinsyre, lys høj urinsyre, lys høj urinsyre, mørke lav urinsyre, mørke Lyspåvirkning (timer)

18 18 Afd. for Husdyravl og Genetik Forskningen i husdyravl og genetik skaber øget viden om den genetiske variation i husdyrenes livsytringer. Det bidrager til, at fremtidens husdyr har en genetisk betinget sygdomsresistens, konstitution og adfærd, der reducerer risikoen for fysiologisk stress og behovet for sygdomsbehandling. Forskningen skal også øge husdyrenes effektivitet, ressourceudnyttelse og evne til at syntetisere produkter af ønsket kvalitet. Afdelingens arbejde bygger på forskning i biometrisk genetik, genteknologi og reproduktionsbiologi. Afdelingen er stærkt engageret i at bevare husdyrenes biodiversitet såvel nationalt som internationalt. Afdelingen består af 31 videnskabelige og 28 teknisk/administrative medarbejdere og er desuden vært/vejleder for 7 gæsteforskere og 15 studerende. Afdelingen er organiseret i Biometrisk genetik Molekylær genetik Forplantningsbiologi Avl og eksperimentel genetik Genressourcer samt heste og små drøvtyggere forskningsindsatser 2001 I løbet af året 2001 har Afdeling for Husdyravl og Genetik indgået flere kontraktlige aftaler om forskning, innovation og undervisning. Således er der med KVL etableret et undervisningssamarbejde i regi af Animal Breeding Center Denmark, og KVL har udnævnt 6 adjungerede lektorer ved DJF med ret og pligt til vejledning, undervisning og eksamination. I samarbejde med Danske Slagterier/Landsudvalget for Svin, KVL og Beijing Genomic Center er der indledt et meget omfattende projekt omkring totalscan af svinegenomet, hvilket forventes at blive fundamentet for det fremtidige DNA arbejde inden for svineavlen. Sammen med firmaet Lattec I/S, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd og KFC er der etableret et forskningssamarbejde kaldet BIOSENS med henblik på udvikling af in-line målemetoder på mælk, og deres implementering i avlsarbejde og managementsystemer. Endvidere er der skrevet kontrakt med P/F Fiskaaling på Færøerne omkring avlsarbejdet i havbrugssystemerne og med NLRI i Sydkorea omkring QTL forskning på svin. Endelig er der etableret aftaler om formaliseret forskningssamarbejde med henholdsvis MTT, Jokioinen i Finland og Dummerstorf Research Institute i Tyskland. I februar 2001 forelå resultatet af den internationale evaluering, hvor panelet konkluderede, at afdelingen rangerer blandt verdens fem bedste centre inden for fagområdet Husdyravl og Genetik. Blandt årets større forskningsmæssige gennembrud skal det fremhæves, at det i marts lykkedes at etablere drægtigheder med voksenklonede kvægembryoner. CVM genet hos kvæg er identificeret og sammen med Dansk Kvægavl er opdagelsen patenteret og solgt til førende laboratorier rundt omkring i verden. Der er iværksat en omfattende biometriudvikling vedrørende bearbejdning og analyse af såvel DNA og sensordata som unormalt fordelte produktions- og sundhedsdata, og resultaterne implementeres løbende i husdyravlen. Således er der i det store QTL projekt med dansk og svensk kvæg fundet interessante markører for en række vigtige egenskaber, og kvægavlsforeningerne tilbydes nu de første rutinetests af potentielle avlsdyr. Forsøgsstationen Ammitsbøl Skovgaard lukkede med udgangen af 2001, og de eksperimentelle avlsforsøg med kvæg koncentreres nu på KFC ved Foulum. Samtidig er registreringerne i det store femårige MEMO-projekt afsluttet, og de første resultater blev præsenteret ved et temamøde i november måned. Der er i årets løb sket en betydelig udvidelse og faglig opgradering af de molekylærbiologiske laboratorier, således at institutionen nu råder over ét af Europas største og mest veludstyrede genomcentre på husdyrområdet. Centeret blev indviet med et seminar den 14. november, og der er allerede etableret aftaler om deltagelse i store nationale og internationale forskningsprojekter med genetisk sigte.

19 artikel af: Frank Vigh-Larsen & Torkild Liboriussen Afd. for Husdyravl og Genetik 19 Vi bevarer biodiversiteten hos vore husdyr Arter og racer Mere end 90% af verdens animalske fødevarer produceres af kun 14 dyrearter. Siden domesticeringsprocessen startede for år siden er det kun ganske få dyrearter, der er blevet domesticeret, og enkelte af disse har fået en enorm udbredelse og betydning. Der er fremavlet et stort antal racer inden for hver enkelt art, og FAO skønner, at der er ca husdyrracer i verden. Racerne er mere eller mindre unikke, og tilsammen repræsenterer de en mangfoldighed af muligheder for at tilpasse husdyrene til menneskehedens behov. Globalisering af husdyravlen På grund af forbedrede avlsprogrammer, reproduktionsteknologi og en global handel med avlsdyr og avlsmateriale sker der i disse år en voldsom indsnævring i den genetiske variation. I den vestlige verden er mælkeproduktionen overvejende baseret på Holstein-Friesian racen, og avlen af æglæggende høner og slagtekyllinger domineres af en håndfuld internationale avlsfirmaer. Prisen for denne ensretning er, at mange racer er forsvundet og endnu flere er truet. Samtidig sker der en stigning i indavlsgraden i de dominerende racer. Den effektive populationsstørrelse i den amerikanske Holstein-Friesian population er således beregnet til kun ca. 40 dyr. Det resulterer i fremkomsten af arvelige sygdomme som f.eks. CVM og BLAD. I u-landene medfører kombinationen af fortsat befolkningstilvækst og stigende velstand en kraftig stigende efterspørgsel på animalske fødevarer. De lokale husdyrracers produktionsevne er oftest lav, og derfor importeres der avlsdyr og avlsmateriale af højt specialiserede og -forædlede racer fra den vestlige verden. De lokale racer fortrænges og uddør, og dermed mistes genotyper, som gennem årtusinder er udviklet til at udnytte naturgivne ressourcer og overleve under betingelser, hvor de importerede, højt forædlede racer går til grunde. Denne forarmning af de husdyrgenetiske ressourcer bekymrer genetikere over hele verden, og inden for de seneste år er bevarelse af den genetiske variation hos husdyr kommet på den internationale, politiske dagsorden. Dansk bevaringsarbejde nationalt og internationalt Rio-konventionen fra 1992 forpligter de enkelte lande til at bevare den nationale bio-diversitet, herunder de husdyrracer, der er hjemmehørende i de enkelte lande. I Danmark har Udvalget til Bevarelse af Genressourcer Hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget) ansvaret for bevaringsarbejdet. Genressourceudvalget har sekretariat ved DJF, Afd. for Husdyravl og Genetik og har bl.a. iværksat bevaringsprogrammer for de nationale racer af bl.a. heste, kvæg, svin, får, geder og fjerkræ (i alt 23 racer). Bevaringsarbejdet sker i et tæt og uundværligt samarbejde med en lang række private og offentlige avlere, foreninger og organisationer. Selvom de enkelte populationer er små, er det de seneste 5 år lykkedes at stabilisere og forøge nogle af dem. Vi forventer at bevare dem alle og dermed sikre ikke blot deres gener, men også det stykke kulturhistorie, som de gamle racer repræsenterer. Genressourceudvalget repræsenterer desuden Danmark i de internationale aktiviteter på området. FAO har et globalt program for husdyrgenetiske ressourcer, og her arbejder man i øjeblikket på at udarbejde en global oversigt ( State of the World, SoW) over de enkelte landes kapacitet og mulighed for at udvikle de nationale husdyrracer på en bæredygtig måde. Det er almindeligt anerkendt, at det er en umulig opgave at sikre alle racer for eftertiden. Ved at tillægge racerne værdi gennem aktivt avlsarbejde sikrer racernes deres egen udvikling og dermed bevaring. Arbejdet med SoW er organiseret regionalt. Afdelingen er dybt involveret i hele SoW-processen og er tovholder for processen i 17 europæiske lande, herunder de 3 baltiske lande, Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Nordisk Genbank Husdyr (NGH) har de seneste år ændret strategi. Fra at være primært engageret i bevaringsarbejdet med de nationale nordiske racer er arbejdet nu i langt højere grad rettet mod at fremme et bæredygtigt avlsarbejde med de aktive populationer af husdyr i de nordiske lande. Det indebærer bl.a. gennemførelse af forskningsmæssige aktiviteter, etablering af netværk på tværs af landegrænser og arbejdsområde og en koncentreret indsats omkring information og uddannelse. Afdelingen har været aktivt engageret i den udvikling NGH har gennemgået og har nu formandsskabet i NGH.

20 20 Afd. for Husdyravl og Genetik Hold styr på indavlen med EVA artikel af: Peer Berg Avlsarbejdet med vore husdyr bliver stadig mere effektivt med udnyttelse af avancerede reproduktionsteknikker, nye avlsværdivurderingsmetoder og kerneavl. Denne effektivisering har betydet en mere intensiv udnyttelse af de bedste avlsdyr og dette har også resulteret i en øget indavlsstigning. I figur 1 ses udviklingen i indavlsgraden i de dominerende malkekvægracer i USA. Det ses tydeligt af figuren, at indavlsstigningen er tiltaget væsentligt efter 1980, hvor nye avlsværdivurderingsmetoder og avlsplaner blev taget i brug. Dette svarer til, at den effektive populationsstørrelse for disse racer er imellem 35 og 60. Det har endvidere vist sig, at 25% af generne i de danske Holstein Friesian tyre stammer fra 2 amerikanske tyre. Derfor er der et stigende behov for metoder til kontrol af indavlsstigningen, både i aktive populationer og i bevaringsværdige populationer af gamle husdyrracer. Såvel avlsfremgang som indavlsstigning er en funktion af de genetiske bidrag fra tidligere generationer. Indavlsgraden i næste generation er derimod primært bestemt af, hvordan forældrenes parres. På afdelingen er der udviklet metoder til beregning af de optimale genetiske bidrag fra mulige forældre, sådan at avlsfremgangen maksimeres med en begrænsning i indavlsstigningen. Disse metoder er indbygget i programmet EVA, der er under implementering i kvægavlsforeningerne og Dansk Ørredavl. Udover kontrol af indavl kan EVA også specificere en parringsplan sådan, at indavlsgraden i næste generation minimeres givet de optimale genetiske bidrag af forældrene. I figur 2 er givet et eksempel på de selektionsmuligheder, der er ved udvælgelsen af forældre til næste generation. Eksemplet er baseret på selektion for kuldstørrelse i en population af mink. Hvert punkt på kurven repræsenterer et sæt af mulige forældre til næste generation. I princippet er alle kombinationer på og under figuren mulige. De optimale punkter findes på linien, idet de optimerer avlsfremgangen ved en given indavlsstigning, eller minimerer indavlsstigningen ved en given avlsfremgang. Af figuren ses, at indavlsstigningen kan reduceres væsentligt med en marginal reduktion i avlsfremgangen ved at gå fra punkt A til punkt B i figur 2. Den reducerede indavlsstigning betyder en mindre reduktion af den genetiske varians og dermed mulighed for øget avlsfremgang i senere generationer, samtidig med at indavlsstigningen reduceres. EVA er således et dynamisk værktøj til optimering af avlsfremgang med samtidig kontrol af indavlsstigningen, der tager højde for såvel tidligere beslutninger som hvilke dyr, der er til rådighed som mulige forældre til næste gruppe af afkom. % HF Jersey BS Avlsfremgang B A Figur 1. Udviklingen i indavlsgraden i procent hos nyfødte kalve af Holstein (HF), Jersey og Brown Swiss (BS) i USA. (Sørensen et al. 2001) Indavlsstigning Figur 2. Sammenhæng mellem avlsfremgang for kuldstørrelse og indavlsstigning ved selektion

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 5 Organisation og personale...47 5.a. Organisation...47 5.b. Personale...48

Indholdsfortegnelse. 5 Organisation og personale...47 5.a. Organisation...47 5.b. Personale...48 Indholdsfortegnelse 1 Beretning...3 1.a. Virksomheden...3 1.b. Beretning for...5 1.c. Opfølgning på Resultatkontrakt 1998-2001...9 1.d. Forventninger til kommende år...12 2 Driftsregnskab...13 2.a. spraksis...13

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Årsrapport 2002. April 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Årsrapport 2002. April 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Årsrapport 2002 April 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Indholdsfortegnelse 1. Beretning...1 1.1. Virksomheden...1 1.2. Strategier...1 1.3. Overordnede resultater...2

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Future Food Innovation Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Formål At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad.

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Tid: Torsdag den 16. januar 2014 kl. 09:30 Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DANMARKS. Landerapport vedr. FAO s. State of the World Report on Animal Genetic Resources

DANMARKS. Landerapport vedr. FAO s. State of the World Report on Animal Genetic Resources DANMARKS Landerapport vedr. FAO s State of the World Report on Animal Genetic Resources Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 1. Beskrivelse af tilstanden for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Slagteriteknologi Udviklingschef Jens Ulrich Nielsen jun@teknologisk.dk +45 7220 2633

Slagteriteknologi Udviklingschef Jens Ulrich Nielsen jun@teknologisk.dk +45 7220 2633 TEKNOLOGISK INSTITUT DMRI Danish Meat Research Institute NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING Nyheder om projekter, teknologi og forskning i nyt design Danish Meat Research Institute er fra den 1. oktober

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Danmarks JordbrugsForskning. Rammeplan 2006-2009. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning. Rammeplan 2006-2009. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Rammeplan 2006-2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forord... 3 Indledning... 5 DJF s mission, faglig profil, vision, værdier og strategier... 5 DJF s planlægnings-,

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Vækst og arbejdspladser

Vækst og arbejdspladser Vækst og arbejdspladser Differentieringspuljen (produkter, sporbarhed og emballage) Erhvervsrettede ph.d. er Internationalisering Konferencer og workshops Networking - fødevarenetværkene Formidling af

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere