- Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål"

Transkript

1 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål ~

2 Fiskeopdræt 1 &2 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål Jon From

3 Fiskeopdræt 1 &2 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål Tekst: Jon From Fotografier: 2-21, 36 og 37: Forsøgsdambruget 29 og 30: Michael Jacobsen Øvrige: Viggo Hørlyck Grafisk produktion: Silkeborg Bogtryk Bogen er sat med Helvetica, trykt på 130 g mat coated papir og indbundet hos Jensen og Søn, Hjørring. ISBN Udgivelse: AkvakulturCentret - en afd. af Ferskvandscentret Vejlsøvej Silkeborg Omslag: Karin Mathiesen M Marketing

4 FORORD Nærværende bog»fiskeopdræt 1 & 2«er skrevet af cand. scient. Jon From i forbindelse med en kursusrække om akvakultur på Aalborg Universitetscenter. Forfatterhonoraret blev dengang finansieret af Undervisningsministeriet, og bogen har siden været brugt i fotokopiform, idet der ikke har været økonomiske muligheder for en egentlig udgivelse. Med tilsagn om et økonomisk sikkerhedsnet fra Henrik Henriksens Fond er det nu blevet muligt at lade bogen trykke, og erhvervet får således et længe næret ønske opfyldt. Vi håber nu, at udgivelsen vil blive den første af en serie om akvakultur til gavn for både nuværende og kommende fiskeopdrættere. Silkeborg, juni Claes Kjær Mathiesen Akvaku Itu rcentret - en afd. af Ferskvandscentret 3

5 INDHOLD Ørredopdræt i ferskvand. Indledning Indretning. Udvikling fra æg til sættefisk Kønsmodenhed. Bedøvelse. Strygning. Transport af æg. Filtrering. Sygdomme. Klækkebakker og klækkerender. Temperatur i klækkevandet. Æggenes udvikling. Æggenes iltforbrug. Lys. Klækning. Fodring. Rengøring. Nystøbte cementkummer. Sættefisk - portionsfisk Fodring. Foder Proteiner. Fedt. Kulhydrat. Vitaminer: A, D, E, K, 81,82, 86, 87, 812 vitamin, pantothensyre, folinsyre, biotin, cholin, C vitamin, inositol, mængden af vitaminer i foderet. Mineraler. Foderets skæbne Transport af fisk Avlsarbejde side7-10 side side side side 28 side 29 side

6 Sygdomme i åle- og ørredopdræt. Indledning side Almene sygdomssymptomer. Makroskopisk undersøgelse af enkelte fisk. Ydre undersøgelser. Indre observation. Mikroskopisk undersøgelse. Bekæmpelse af sygdomme. Tilsætning af kemikalier til vandet: formalin, blåsten, kloramin-t, salt, malakitgrønt, emtryl vet. Tilsætning af kemikalier til foderet: emtryl vet, sulfamerazin, sulfamerazin-na, furazolidon, tricofuron, oxytetracyklin hydrochlorid, inoxyl vet. Vaccination. Bakteriesygdomme side Septicæmiske bakteriesygdomme: furunkulose, ferskvandsrødsyge, rødmundsyge, vibriose, bakteriel hæmorrhagisk septicæmi, yngelsyndrom, vintersår. Ikke septicæmiske bakteriesygdomme: bakteriel gællesyge, finneråd. Virussygdomme side IPN, Egtvedvirus. Svampesygdomme side Saprolegnia. Parasitære sygdomme side Encellede dyr der er parasitter. Flagellater - lchthyobodo, Hexamita. Sporozoa- Dreje~yge, Myxidium, Dermocystidium. Ciliater-Trichodina, Chilodonella, Glossatella, Epistylis, lchthyophthirius. Flercellede dyr der er parasitter. Platyhelminthes: Monogene ikter - Gyrodactylus, Dactylogyrus, Pseudodactylogyrus.. Digene ikter- Diplostomum. Annelider: Piscicola. Parasitter af ukendt systematisk placering. Mangel- og ernæringssygdomme Akutte forgiftninger Botulisme. side 65 side 66 Miljøbetingede sygdomme side Dykkersyge. Iltmangel. ph-værdi. Syreskader. Baseskader. Okkerkvælning. Ammoniak. Nitrit. Kuldioxid. Nåleis. Opslemmede partikler. 5

7 6

8 ØRREDOPDRÆT I FERSKVAND Indledning For rationel fiskeavl er det en forudsætning, at man behersker fiskenes livscyklus. Men at kunne formere et dyr og sikre sig, at dets larvestadier overlever sikrer ikke, at det er antageligt som menneskeføde. Japanerne, der spiser mange forskellige fisk, har en aversion mod malle. Man mener, at denne aversion stammer fra den myte, der siger, at jordskælv skyldes en kæmpemalle, der ligger og bugter sig underdenjapanskeøkæde. Derfindes adskillige eksempler på sådanne arter, her skal blot nævnes, at skaldyr ikke spises af ortodokse jøder. Kulturelle faktorer spiller uden tvivl en rolle, for hvor let det er at introducere en akvatisk art, men andre faktorer er også afgørende. Hårdførhed, resistens mod sygdomme, ægstørrelse og antal, larvernes livshistorie, krav til omgivelserne, fødebehov, øje "appeal" og vigtigt er også hvor længe det tager at opdrætte fiskene til markedsstørrelse og hvor meget foder, der medgår til produktionen. Disse faktorer begrænser valget af de arter, der kan dyrkes i dambrug. I Danmark har man forsøgt med karpe, ål og laksefisk. Karpen og ålen er meget hårdføre fisk, men man behersker ikke deres livscyklus og endvidere befinder vi os på nordgrænsen af deres udbredelsesområde, således at vandet er for koldt, hvorfor fiskenes vækst er for langsom. I de senere år har åleopdræt i opvarmet, recirkuleret vand vundet en vis udbredelse. Af laksefisk, der er koldtvandsfisk, opdrættes i mindre skala laks, bæk- og havørred til udsætning, medens regnbueørreden, Oncorhynchus mykiss (Walbaum, 1792), er fuldstændig enerådende som konsumfisk. Naturligt lever den langs Nordamerikas vestkyst fra det sydlige Alaska til det sydlige Oregon og Californien, og endvidere også i den asiatiske del af Stillehavsområdet blev den overført til USA's østkyst, i 1877 importeredes den som æg til Japan, i 1882 til Europa og i 1886 til danske dambrug. Siden da blev den hur Danmark Italien Frankrig Spanien Vesttyskland U.K Norge DDR Sverige Tabel 1: Fersk- & saltvandsregnbueørredproduktion 1980 til 1990 for de vigtigste producerende lande. 7

9 tigt en af de vigtigste koldtvands fiskearter i verden. Dette skyldes, at den sammenlignet med andre, vokser hurtigere, tåler højere temperaturer, mindre ilt, formeres lettere og er mere modstandsdygtig mod visse sygdomme. Det danske ørredopdræt i ferskvand var det første i Europa, der blev etableret. Danmark er en af verdens førende ørredproducenter, hvilket fremgår af tabellen, der i tons viser produktionen i de sidste år. Det er kun blandt ørredproducerende lande, at Danmark har en førerstilling estimeredes verdensproduktionen af akvakulturfisk til 3,98 millioner tons, hvoraf Kina stod for de 2,28 millioner tons. Hvis krebs- og skaldyr medregnedes estimeredes den totale produktion i 1975 til 5,05 millioner tons. Hertil kom endelig 1,05 millioner tons alger. I årene dominerede Danmark verdensmarkedet for opdrætsørred. Dette skyldes, at Danmark havde et havfiskeri nær kysten, hvor der fangedes fisk, der ikke anvendtes til konsum, men som kunne bruges til at fodre dambrugsfiskene med, idet der ingen steder i landet er langt til en fiskerihavn. Hver hverdag kunne de danske dambrug få bragt industrifisk til en rimelig pris. Det eneste land, der i den periode også havde en ørredeksport at tale om, var Japan, der eksporterede en tredjedel af hvad Danmark gjorde. Da pillefoder blev en succes, fik mange lande mulighed for at producere og eksportere ørred, og Danmark mistede sin altdominerende rolle. Danmark er dog stadig den største eksportør på grund af det ringe konsum på hjemmemarkedet. Ar Tons Tabel 2: Den danske eksport af regnbueørreder 1950 til I dag er der ca. 520 ferskvandsdambrug. Det er det samme antal som i 1961, hvor produktionen var tons. Det vil sige, at der i de sidste årtier ikke er kommet flere dambrug, men produktionen er omkring 4,5 gange større. Nedgangen i etableringen af nye dambrug skyldtes først, at der efterhånden var mangel på egnede steder. Siden er etableringen helt ophørt, da det i dag af miljøhensyn i praksis er umuligt at få tilladelse til at anlægge et nyt ferskvandsdambrug. Indretning De fleste danske ferskvandsdambrug er indrettet ved, at vandet i en å eller bæk opdæmmes af et stemmeværk og ledes gennem to indløbskanaler til to rækker af jorddamme. Opdæmningen giver det nødvendige fald fra indløbskanal til dammene og herfra til bagkanalen. Indløbet til og udløbet fra dammene sker gennem de såkaldte munke, der er skråtstillede træ- eller glasfiberrender, som forneden har påsat en tud, der går gennem dæmningen mellem dammen og kanalen. I munken er der indsat skodder, således at vandstanden i dammen kan ændres. Eventuelt kan dammene tømmes helt. Dambruget skal være indrettet med bundfældningsanlæg i de enkelte damme eller med et centralt bundfældningsanlæg med slamsump. Se billede 1, 2, 3 og 4. 8

10 Billede 1. Et dambrugs indretning. V'(R0M lfr \_~ TILL08SKANAL l B f DAM ~t l l l t~ t D l l l 1~ t l D J Dl D J l! l f + D BUNDFÆ.LDNIN5 '! l ~o Billede 2. Dambrug - damme. 9

11 Billede 3. Dambrug - munke. 10

12 Udvikling fra æg til sættefisk Kønsmoden hed I januar-april afstryges regnbueørred moderfiskene (forårsgydere). De øvrige laksefisk stryges november-februar (efterårsgydere). Før strygningen skal fiskene være helt fodertomme, hvorfor de bør sultes i mindst 14 dage. En moden hun har blød bug. Når fisken holdes i halen får presset fra æggene den forreste del af bugen til at svulme. Sortering efter modenhed skal helst foregå hyppigt - i begyndelsen af gydesæsonen med 2-3 ugers mellemrum - senere med ca. 1 uges mellemrum. Når hunner tages fra til strygning, skal man ikke tage de hunner med, som man ikke er sikker på er modne. En ikke helt moden hun kan godt vente en uges tid uden at blive overmoden. Derimod er det skadeligt både for æg og fisk, hvis der skal anvendes for megen kraft for at få æggene presset ud. Fra en overmoden hun mister man dette års æg, men ikke fisken. Presser man derimod en umoden hun, mister man ikke blot æggene, men sandsynligvis også fisken, der let påføres indre skader, der kan medføre døden. Ægantallet pr. kg hun er uafhængigt af fiskens størrelse og er omkring Endvidere er det sådan, at ægstørrelsen ikke så meget afhænger af fiskens størrelse, som af dens alder. Tabellen angiver sammenhængen. Da æggene ikke må udsættes for frost eller sollys, er det almindeligt, at moderfiskene bringes til bassin- eller klækkehus, hvor strygning og befrugtning finder sted. Alder Æg/I 3. år ca år ca år ca år ca Tabel 3: Antallet af æg pr. liter hos regnbueørred. Bedøvelse Bedøvelsen medfører, at fisken kan stryges mere nænsomt, idet en ubedøvet fisk spræller voldsomt. Mest almindeligt anvendes chlorbutol i en koncentration på 0,5 g pr. liter vand. Strygning Den bedøvede fisk holdes om haleroden med venstre hånd. Med højre hånd fattes under hovedet, således at fisken holdes i en vinkel på ca. 45 grader med hovedet opad og kønsåbningen lidt uden for fadets rand, således at det undgås, at der kommer vand, slim eller tarmindhold ned i fadet. Se billede 5 og 6. Det almindeligste er at lade højre hånd glide ned mod kønsåbningen, således at kønsprodukterne presses ud i en stråle. Nogle foretrækker at begynde trykket med højre hånds tommelfinger lidt foran kønsåbningen og så arbejde hånden masserende op mod hovedet, idet de anser denne metode for mere nænsom mod fisken. Når arbejdet med befrugtning tilrettelæg- 11

13 Billede 5. Afstrygning af hun. Billede 6. Afstrygning af han. ges, skal der tages hensyn til følgende. a) Så snart sæden tilsættes blandingen af æg og ægvæske, aktiveres sædcellerne. De bevæger sig livligt omkring i ca. 5 minutter og trænger hurtigt ind i æggene. b) Tilsætning af vand er unødvendigt for befrugtningsprocessen, men æggenes udvikling begynder først, når vandopsugning har fundet sted. c) Når æggene kommer i kontakt med vand, begynder de at opsuge vand. Når æggene har suget vand i ca. 10 minutter, men vandopsugningen langt fra er afsluttet, er de meget følsomme for stød og tåler ikke skylning og oplægning i klækkebakker. d) æggene kan henstå i op til et døgn inden sæden tilsættes, og sæden kan opbevares i op til omkring tre døgn inden den anvendes, forudsat at æg og sæd opbevares koldt. e) Efter tilsætning af sæd kan æggene henstå i et par timer, inden skylning og oplægning i klækkebakker finder sted. f) Efter 2-3 timer er vandopsugningen af- sluttet, og omkring 5 timer efter befrugtningen begynder cellekløvningen. Når denne er igang, skal æggene have ro, da der ellers kan opstå unormale kløvninger, der kan lede til misfostre (f.eks. siamesiske tvillinger) eller til fosterets død. Se billede 7. I praksis stryger man æg fra et antal hunner ned i et plasticfad, indtil dette er godt halvt fuldt. Herefter presses sæd fra 2-3 hanner ned over æggene. Herefter blandes æg og sæd som regel med hånden. Regnbueørred Ørred Laks Øjenæg Klækning Tabel 4: Antal daggrader frem til øjenæg og klækning. 12

14 Billede 7. Misdannet blommesæksyngel. En fjer, grydeske eller andet kan også anvendes. Inden oplægningen i klækkebakker skylles æggene som regel. Dette gøres for at undgå skimmelangreb i dødt materiale såsom æggeskaller og overskydende sæd. Herfra kan skimmel angribe æggene. I et fad med de befrugtede æg tilsættes der vand, der igen hældes fra. Dette gentages indtil æggene er rene. Ved optagelsen af vand svulmer æggene, hvorved deres rumfang øges med omkring 40%. Transport af æg Inden der er tilsat vand til blandingen af æg og sæd, er det lettest at transportere æggene, idet man her kan være sikker på, at æggene kan tåle stød. Efter vandopsugningen er afsluttet, og før cellekløvningen begynder, kan æggene også transporteres. Men hvornår denne periode er, kan man ikke vide med sikkerhed, da dette afhænger af temperaturen. Filtrering Vandet bør passere et filter enten af sand eller træuld. Skumplast kan også anvendes, hvorimod skumgummi ikke kan, da det udskiller stoffer, der er giftige for æggene. Ved filtreringen fjernes urenheder, og eventuel okker udskilles i filteret og ikke på æggene. I et træulds- eller skumplastfilter kan filtermaterialet let udskiftes. I et sandfilter finder der returskylning sted, således at urenheder skylles ud. Filteret vil endvidere belufte vandet, men det kan være nødvendigt at tilsætte luft eller ilt, især hvis det drejer sig om borevand. 13

15 Sygdomme Når æggene er anbragt i bakker, er det nødvendigt at fjerne de døde æg (de kendes ved, at de er hvide, da indholdet er koaguleret). Hvis ikke de fjernes angribes de af skimmelsvamp, der siden kan brede sig til de levende æg. Æggene fjernes med en hævert. Da dette er et langsom- meligt arbejde, fjerner man oftest kun de æg, der er døde under selve befrugtningen og anbringelsen i bakker, medens man senere holder skimmelsvampen nede ved at behandle med formalin ca. hver anden dag. Se billede 8. Billede 8. Levende æg indeholdende døde. Klækkebakker & klækkerender Klækkebakkerne er placerede i klækkerender. Klækkebakkens bund er en hullet aluminiumsplade. Den ende af bakken, der vender frem mod vandstrømmen er lukket, medens der er placeret en hullet aluminiumsplade i den ende, der vender væk fra strømretningen. Det vil sige, at vandet bliver presset op nedefra gennem bunden, før det forlader bakken. På denne måde tilføres der vand nedefra og op forbi æggene. Se billede 9. 14

16 Billede 9. Klækkebakker. Temperatur i klækkevandet Den optimale temperatur for regnbueørredæg er 5-7 C. Temperaturen må ikke komme under 4 c og ikke over 13 C, da æggene så vil dø. Hvis der anvendes å eller bækvand, vil det som regel være nødvendigt at opvarme vandet. Dette gøres oftest elektrisk ved hjælp af neddyppede varmelegemer. Alt materiale, der er i kontakt med vandet, må være af ugiftigt materiale f.eks. rustfrit stål. Kobber skal undgås helt. Da luftarternes opløselighed i vand falder med stigende temperatur, vil kraftig opvarmning forårsage overmætning, som er skadelig for fisk. Derfor må det opvarmede vand beluftes. For at nedsætte udgifterne til opvarmning finder der en delvis recirkulering af klækkevandet sted. Her passerer vandet et biologisk filter for at omdanne det giftige ammoniak via nitrit til det forholdsvis uskadelige nitrat. Æggenes udvikling Æggenes og blommesæksyngelens udviklingstid angives i daggrader, der er produktet af antal dage og vandets temperatur i grader Celsius. Der er en temperatur, hvor daggradantallet er størst, således at udviklingen ved lavere og højere temperaturer tager mindre antal daggrader. Efter opsugningen af vand samles æggets arvemasse i kimskiven ved den ene af æg- gets poler. Hvis ægget er befrugtet, finder der flere celledelinger sted. Først forekommer 2-cellestadiet, derefter 4-cellestadiet, så 8-cellestadiet osv. Delingerne kan ikke umiddelbart ses, men placeres nogle æg i en blanding af 1 liter vand, 50 ml eddikesyre og 7 g kogsalt, bliver skallerne gennemsigtige, og cellestadiet kan iagttages. Herved kan det afgøres, om 15

17 æggene er befrugtede. På 2- og 4-cellestadiet er cellerne endnu så store, at de kan skelnes med en lup. Men efterhånden som delingerne skrider frem, bliver cellerne mindre og mindre, hvorfor det vil være en god ide at foretage undersøgelsen omkring 2-4-cellestadiet. 2-cellestadiet forekommer efter ca. 140 timegrader. Det vil sige, at efter ca. 200 timegrader er det passende at undersøge klækningsresultatet. Omkring halvvejs i fosterudviklingen kan fosterets øjne skelnes som to sorte pletter. Nu kaldes æggene for øjenæg. På dette stadium tåler æggene ret hårdhændet behandling. Her "røres" æggene. F.eks. placeres de i et plasticfad med så meget vand, at de netop dækkes, og der om røres kraftigt med hånden, hvorefter der skylles grundigt. Herved fjernes urenheder og ubefrugtede æg dør, hvorefter de kan fjernes. Herefter placeres æggene igen i bakkerne, men da yngelen kræver mere plads og har større iltforbrug end æggene, placeres der ikke så mange æg i bakkerne som før. Det er almindeligt at anbringe godt stk. øjenæg mod tidligere ca stk. æg pr. bakke. Se billede 10 og 11. Billede 11. Øjenæg. På øjenægstadiet kan æggene sendes viden om, hvis de blot holdes fugtige og kølige. Udviklingen må ikke være så langt fremskreden, at æggene klækker under transporten. Denne finder som oftest sted i flamingobakker med huller i bunden. Disse bakker er placeret over hinanden, og i den øverste er der anbragt is. Under transporten smelter isen langsomt og siver ned gennem de underliggende bakker, således at æggene holdes fugtige og kølige. Inden transporten fjernes døde æg. Både fordi man ikke er interesseret i at købe døde æg, men også for at forhindre svampeangreb. Billede 10. Øjenæg. 16

18 Æggenes iltforbrug Æggene kræver et ret højt iltindhold i vandet (ved 7-10 c ca. 8 mg/i), til gengæld forbruger de kun små mængder ilt, således at vandstrømmen kan være ringe. En liter æg ( stk.) bruger ved 0 c ca. 1 mg ilt i timen, medens den ved 12 c bruger knap 30 mg i timen. Hvis man går ud fra, at æggene må anvende så meget ilt, at iltindholdet falder fra 9 til 8 mg/i, kan følgende regnestykke opstilles ved 10 C (hvor en liter ægs iltforbrug er omkring 20 mg ilt/time): Hvis vandet indeholder 9 mg/i (80% mætning), må en liter æg forbruge 1 mg/i - det vil sige, at 30 liter æg (hvilket er et normalt indhold i en klækkerende) der anvender 30 x 20 mg ilt i timen, kræver en vandgennemstrømning på 600 liter i timen, eller 10 liter i minuttet. Lys Ørred- og lakseæg dør, hvis de udsættes for direkte sollys i et par minutter. Derfor skal alle vinduer i klækkehuset tildækkes. Det er især det blå og violette lys, som æggene er følsomme overfor. Det mere langbølgede gule, orange og røde lys er mindre skadeligt. Af lysstofrør er det nr. 82, der er bedst egnet. Æggene skal udsættes for så lidt lys som muligt. Derfor er det bedst, hvis de overdækkes, når der ikke arbejdes med dem. Hvis æg og blommesæksyngel holdes i mørke, udviser de visse forskelligheder fra dem, der har været placeret i lys. Æg udsat for lys klækker hurtigere. Blommesæksyngelen gemmer sig i mørke områder i bakken og er meget mere aktiv end blommesæksyngel fra mørke. Dødeligheden blandt æg og blommesæksyngel er større i lys, ligesom blommesæksyngelen er svagere og mindre. Fødeindtaget begynder hurtigere i lys end i mørke. Klækning Æggene klækkes efter daggrader (midt i februar - sidst i maj). Antallet af daggrader varierer med stamme, individ, lysforhold, iltindhold, temperatur osv. Der kan derfor kun gives et omtrentligt skøn. Den nyklækkede yngel kaldes blommesæksyngel, idet blommesækken stikker ud fra bugen. Blommesækken er den del af æggets blommemasse, der endnu ikke er blevet opbrugt. Den første tid efter klækningen, hvor fiskelarven som oftest holder sig i ro, ernæres den af blommesækkens indhold. Se billede 12 og 13. Billede 12. Nyklækket yngel af regnbueørred. Billede 13. Blommesæksyngel af laks. 17

19 Billede 14. Yngel i klækkebakke. Efterhånden som indholdet opbruges, dannes munden, og efter ca. 120 daggrader efter klækningen kan yngelen begynde at tage føde til sig, og man fodrer med fint tørfoder. Efter en uges tid sættesyngelen over i cementkummer eller glasfiberbassiner. Antallet af fisk i hver kumme afhænger naturligvis af vandkvaliteten, og af hvorlænge man ønsker at holde fiskene i kummerne, inden de placeres i damme. En kumme på 6 x 0,6 x 0,6 m med en vanddybde på 40 cm bliver normalt besat med stk. yngel, der får 1 liter vand pr. sekund. Hvis fiskene ikke udtyndes, er det normalt med en vandforsyning på 2 l/sek., når fiskene har opnået en længde på 5-6 cm. Se billede 14. Årsagerne til at yngelen ikke udsættes i damme er, at man vil undgå drejesyge, yngelen tåler ikke så godt sollys, det er lettere at holde øje med fiskene, det er lettere at fodre, rense, opdage og bekæmpe sygdomme. Endvidere er det også lettere at desinficere kummer end damme. Fodring Der fodres med tørfoder. Mængden af foder er baseret på appetit og fodertabeller fra foderfabrikanterne. Afhængigt af fiskestørrelse, vandtemperatur og fodertype vil mængden af foder variere mellem 2-15% af ørredens vægt. Da yngelen har en hurtig fordøjelse og derfor skal fodres ofte, anvendes der foderautomater. Fodring finder sted ca. hvert tyvende minut i døg- nets lyse timer. En sådan praksis med håndfodring ville være alt for tidskrævende. Foderkoefficienten, dvs. kg anvendt foder pr. kg fisketilvækst, er 0,5-1,0. Fodringen af yngelen begynder før blommesækken er helt opbrugt. På denne måde lærer alle fiskene at æde. Naturligvis må fodertildelingen i begyndelsen ikke være for stor, 18

20 men alligevel så rigelig, at der uundgåeligt vil være et mindre foderspild. Hvis man ønsker optimal vækst, kan et mindre foderspild ikke undgås helt, men det kan reduceres til et minimum, idet det under rengøringen kan opdages, om dererfoder på bunden. Det kan ikke anbefales at give så lidt foder, at der ikke er noget som helst foderspild, for på denne måde vil de svagere individer ikke modtage tilstrækkeligt med foder. lltkravet stiger med aktivitet, fodring og temperaturstigning. Et iltindhold på 7 mg/i er ønskeligt, medens det ikke må falde ned under 5 mg/i. For at øge iltindholdet kan der anvendes beluftere i de enkelte kummer eller bassiner. Rengøring En forudsætning for yngelopdræt i kummer, hvor tætheden er mere end 100 gange større end i damme, er daglig rengøring. I begyndelsen når yngelen er lille og skrøbelig, må man nødvendigvis være meget forsigtig. Ved at trække lidt på afløbsskoddet og samtidig forsigtigt med en blød kost feje gennem kummen, er det muligt at få det meste af fæcalier og foderspild ud gennem risten ved udløbet. Hvis der er døde fisk, vil de lægge sig på udløbsristen, hvorfra de kan fjernes med en kost. Når yngelen bliver større, kan man bundtrække og bunden er let at rense med en kost. Nystøbte cementkummer Fra helt frisk cement kan der udvaskes en del kalciumhydroxid, der er en stærk base. Man må sikre sig, at betonen er vandtæt. Dette både for at opnå en lang holdbarhed, men også fordi der fra en tæt beton udvaskes væsentligt mindre mængder kalciumhydroxid. Det vil i denne forbindelse være en fordel at anvende havvandcement. Man bør desuden give kummerne 2 til 3 måneders lufttørring, for at kalciumhydroxiden kan omdannes til kalciumkarbonat. Hvis man ikke vil vente så længe med at tage kummer i brug, kan man selv frem- me omdannelsen. Dette kan gøres ved at fylde kummerne med vand og tilsætte 5 kg soda pr. 100 liter. Kummerne må henstå et par dage med denne opløsning, og der må omrøres nu og da. Derefter skal kummen skylles grundigt og henstå nogle dage med gennemstrømmende vand. Cementfladerne kan også efterbehandles, ved at de stryges et antal gange med en dags mellemrum med en kost dyppet i en noget stærkere sodaopløsning (200 g soda til en spand vand). Herefter skylles grundigt med rent vand. 19

21 Sættefisk - portionsfisk Fra april til oktober opnår yngelen en størrelse på 5-6 cm (2-3 g) og kaldes nu sættefisk. I denne størrelse udsættes de i damme. Omkring december har de første fisk opnået en størrelse på cm (45-70 g) og kaldes nu undermålere. Når fiskene har opnået en størrelse på g (26-30 cm), kaldes de portionsfisk og sælges til konsum. Der vil gå 1-2 år fra strygningen til fiskene har denne størrelse. I dammene anvendes ofte selvfodringsautomater, men andre automattyper eller håndfodring anvendes også. Se billede 15. Billede 15. Selvfodringsautomat. Fra selvfodringsautomater vil fodringen naturligvis blive efter appetit, hvis man ikke griber ind. Dette gøres eventuelt, hvis man forventer et lavt iltindhold om natten. Ved andre former for automatfodring vil man som regel give en bestemt mængde foder afhængigt af temperatur og fiskestørrelse. Dette kan også gøres ved håndfodring, men her vil man oftest fodre efter appetit. Da tørfoderet kan have varierende energiindhold og sammensætning, kan der ikke gives tal for hvor meget, der skal fodres. Foderfabrikanterne udgiver fodertabeller til de forskellige fodertyper. Størrelsesordenen vil være 0,5-5% af fiskevægt pr. dag. Fodring Ved opdræt af fisk er der følgende problemer, der ikke eksisterer ved opdræt af terrestriske husdyr: Fiskene er vekselvarme og deres legemstemperatur og dermed deres evne til at omsætte føde er altså afhængig af vandtemperaturen, hvorfor fodringen må afstemmes efter denne. Iltindholdet i vandet varierer, således at der ved fodringen må tages hensyn til iltsvingningerne og fiskenes forskellige iltkrav ved forskellige forhold. På grund af de lige nævnte forhold, er det for fisk yderst vanskeligt at forudsige deres vækst Fisk Foder størrelse størrelse gram cm mm Temperatur i oc , Tabel 5: Eksempel på vejledende fodringstabel fra et foderfirma. I tabellen angives % foder pr. dag. 20

22 og på denne måde holde dambruget rigtigt besat, idet der i de måneder, hvor der er lidt og samtidig varmt vand naturligvis ikke kan være så kraftig en besætning. Jo varmere det er, jo mere kan fiskene æde, (naturligvis op til en øvre temperaturgrænse, hvorover fødeindtageisen vil falde - for regnbueørreder ligger denne maximaltemperatur på ca. 20 C). Men jo varmere vandet er, jo mere ilt kræver de. Groft taget regner man med, at iltoptagelsen fordobles ved en temperaturstigning på 10 c. Se tabel 6. Af disse tal ses endvidere, at iltforbruget stiger, når fiskene er fodrede. Større fisk bruger mindre ilt pr. kg end mindre fisk. Forsøg med regnbueørreder viser, at en regnbueørred af en given størrelse bruger omkring 1,6 gange så meget ilt pr. kg, end en ørred der er 10 gange så stor. I den varme periode, hvorfiskene er villige til at æde meget, er der som regel rigeligt med grøde i vandløbene og i døgnets mørke timer hvor planterne forbruger ilt, kan vandets iltindhold falde katastrofalt. Dvs. at man ved fodringen skal tage hensyn til vandets temperatur, fiskenes størrelse og vandets iltsvingninger. 4,0 3,0 2,0 Et forhold der også må tages i betragtning er, at foderkvotienten (eller foderkoefficienten = forholdet mellem ædt foder og tilvækst målt i vægt) afhænger af fodermængden. Se figur 1. FODERKOEFFICI ENT 1, t ll~ 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 FØDENIVEAU ( f) Figur 1: Foderkoefficienten som funktion af fødeniveau; f=o: sultende fisk, f=1: maximalt fodret fisk. Sultende fisk Maks. fodrede fisk Temperatur 100 g 100 g oc mg ilt/time mg ilt/time 0 3,58 9,98 2 4,19 11,67 4 4,90 13,66 6 5,73 15,98 8 6,71 18, ,83 21, ,18 25, ,74 29, ,57 35, ,71 40, ,21 47,95 Tabel 6: Iltforbrug hos regnbueørred i mg pr. fisk pr. time for sultende fisk og maksimalt fodrede fisk. 21

23 Sortering er nødvendig for at få god vækst, nedsat kannibalisme og konkurrence mellem små og større fisk og for at kunne sælge fisk af den rette størrelse. Endvidere kan den totale vægt af fiskene blive bestemt mere nøjagtigt. Denne vægt bruges, hvis man f.eks. vil beregne fodermængden. Se billede 16 og 17. Billede 16. Ældre sorteringsapparat. Billede 17. Moderne sorteringsapparat. 22

24 Foder Ethvert fiskefoder må indeholde energi plus tilstrækkeligt med essentielle aminosyrer, essentielle fedtsyrer og visse vitaminer og mineraler, for at fiskene skal kunne opretholde livet og kunne vokse. Kravene til foderet afhænger af fiskeart, størrelse og vandtemperatur. Ørreden er en rovfisk og har således en kort fordøjelseskanal. Tarmene er korte, og den totale længde af fordøjelsessystemet er ikke langt nok til, at der kan finde nogen vigtig syntese af vitaminer ved hjælp af bakterier sted. Derfor må det nødvendige gives med føden. Den viden, man har om foder, er om de fem hovedgrupper: Proteiner, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Proteiner 55-75% af tørstofindholdet i regnbueørreder udgøres af proteiner. Proteiner er opbygget af aminosyrer, der består af kulstof, brint, ilt og kvælstof. Nogle indeholder også svovl. Enhver fiskegruppe, der er undersøgt til dato, behøver de samme 10 essentielle aminosyrer til vækst: arginin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptofan og valin. Disse aminosyrer kan ikke opbygges af fisken, men må være til stede i foderet i det rette forhold. Ved fordøjelsen opsplittes protein i aminosyrer. Disse passerer gennem tarmvæggen og kommer ud i blodbanen. Her bliver de ført til forskellige celler, hvor de bliver opbygget til forskellige proteiner. Proteiner bliver først og fremmest brugt til vækst. Overskydende protein kan blive brugt til energi eller blive deponeret som fedt. Hos de fleste dyr bliver fedt og kulhydrater anvendt til energi. Men hvis føden er fattig på disse stoffer, kan protein blive anvendt i stedet. Af det protein fisken æder, passerer 10-20% fisken ufordøjet, altså er fordøjeligheden 80-90%. I ørredfoder er der omkring 40-50% protein. Dette kan stamme fra fiskemel og planter f.eks. soyamel. Ved proteinmangel udviser fiskene ned- sat aktivitet, nedsat appetit og nedsat vækst. Endvidere er forkert aminosyresammensætning i foderet også skadelig. F.eks. forekommer der nedsat appetit og vækst, hvis der er tre gange så meget isoleucin som leucin eller omvendt. For stort valinindhold nedsætter også væksten hos laksetisk. Fedt Normalt udgøres 20-40% af regnbueørredens tørstof af fedt. Jo større fisken er, jo mere fedt indeholder den. Fedt i fisken stammer enten fra fedt i foderet eller fra overskudsprotein eller overskudskulhydrat. Det meste foderfedt bliver splittet til fedtsyrer og glycerol i tyndtarmen, inden det absorberes. Hvor let denne splitning finder sted afhænger først og fremmest af fedtets smeltepunkt. Fedt med lavt smeltepunkt fordøjes lettest. Fordøjeligheden varierer mellem 70-90% afhængig af smeltepunkt og temperatur. Fedt med højt smeltepunkt kan nedsætte eller forhindre fordøjelsen af protein og kulhydrat ved at overdække deres molekyler. Dette gør, at de ikke bliver angrebet af protein- og kulhydratfordøjende enzymer og syrer. Små ørreder har specielt svært ved at fordøje fedtstoffer med højt smeltepunkt, ligesom man mener, at fedtstoffer med højt smeltepunkt nedsætter ørredernes evne til at akklimatisere sig temperaturændringer. Fedtet anvendes til energi og kan også blive lagret til senere brug. Endvidere hjælper fedtstofferne i absorptionen af fedtopløselige vitaminer. Fisk kan anvende foder med 20-30% fedt, forudsat der er tilstrækkeligt med cholin, methionin og tocopherol i foderet. Fedtindholdet i foderet i dag er på 16-28%. Da fedt både er energirigt og letfordøjeligt, anvendes det i foderet, hvor det gør, at man istedet kan spare på proteinet som energikilde. Et problem er dog, at regnbueørreder ikke er i stand til at ændre alle fedtstoffer til fedtstoffer, der indgår naturligt i deres krop og organer. Sådant fedt bliver aflejret i regnbueørrederne som overskydende fedt. 23

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 65 JANUAR 1982 OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG af FRANK BREGNBALLE - 2 - Copyright ForsØgsdambruget. Dele af meddelelsen må ikke mangfoldiggøres

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred.

forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred. Meddelelse nr. 28 ~ra forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred. Ægdødeligheden varierer stærkt dels fra det ene dambrug til det andet dels indenfor det enkelte dambrug fra år til

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner.

Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner. NYT Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner. Premium tørfoder fra SELECT GOLD Sensitive til alle hundestørrelser og enhver alder. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. SELECT GOLD Sensitive

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 84 MARTS 1994 NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET AF FRANK BREGNBALLE, NABIL KARAS 00 ELLEN LORENZEN Forord. I de senere år har yngel opdrættet i Danmark været belastet med meget

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Now! Hvalpefoder. Nyd den rigtige, naturlige smag af friske ingredienser! Din hund vil elske det helt sikkert! Analyse:

Now! Hvalpefoder. Nyd den rigtige, naturlige smag af friske ingredienser! Din hund vil elske det helt sikkert! Analyse: Now! Hvalpefoder Endelig en komplet og balanceret tilgang til at fodre dit nye familiemedlem, der ikke indeholder renderet kød, renderet olier eller korn. Rendering er en proces der omdanner animalsk affaldskød

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Syn, vækst, immunforsvar, hud og slimhinder.

Syn, vækst, immunforsvar, hud og slimhinder. Tilskud Om man skal give tilskud eller ej, det er et spørgsmål som der hersker megen stor uenighed om inden for BARF og råfodrings verden, nogle mener at det ikke er nødvendigt så længe man blot fodre

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Mikroskopi-vejledning

Mikroskopi-vejledning Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel www.royalcanin.dk En enestående intelligent hund Bag Puddelens elegante udseende gemmer der sig en livlig, nysgerrig sjæl med sjældne intellektuelle evner.

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Katalog 2015. Årets store nyheder. Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere. www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder.

Katalog 2015. Årets store nyheder. Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere. www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder. Katalog 2015 Årets store nyheder Kornfrit foder nu med grøntsager og den nye succes - tørret burgere www.bravohundefoder.dk info@bravohundefoder.dk Indholdsfortegnelse Hvordan blev Bravo Hundefoder til?...4

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere