- Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål"

Transkript

1 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål ~

2 Fiskeopdræt 1 &2 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål Jon From

3 Fiskeopdræt 1 &2 - Ferskvandsdambrug - Fiskesygdomme hos ørred og ål Tekst: Jon From Fotografier: 2-21, 36 og 37: Forsøgsdambruget 29 og 30: Michael Jacobsen Øvrige: Viggo Hørlyck Grafisk produktion: Silkeborg Bogtryk Bogen er sat med Helvetica, trykt på 130 g mat coated papir og indbundet hos Jensen og Søn, Hjørring. ISBN Udgivelse: AkvakulturCentret - en afd. af Ferskvandscentret Vejlsøvej Silkeborg Omslag: Karin Mathiesen M Marketing

4 FORORD Nærværende bog»fiskeopdræt 1 & 2«er skrevet af cand. scient. Jon From i forbindelse med en kursusrække om akvakultur på Aalborg Universitetscenter. Forfatterhonoraret blev dengang finansieret af Undervisningsministeriet, og bogen har siden været brugt i fotokopiform, idet der ikke har været økonomiske muligheder for en egentlig udgivelse. Med tilsagn om et økonomisk sikkerhedsnet fra Henrik Henriksens Fond er det nu blevet muligt at lade bogen trykke, og erhvervet får således et længe næret ønske opfyldt. Vi håber nu, at udgivelsen vil blive den første af en serie om akvakultur til gavn for både nuværende og kommende fiskeopdrættere. Silkeborg, juni Claes Kjær Mathiesen Akvaku Itu rcentret - en afd. af Ferskvandscentret 3

5 INDHOLD Ørredopdræt i ferskvand. Indledning Indretning. Udvikling fra æg til sættefisk Kønsmodenhed. Bedøvelse. Strygning. Transport af æg. Filtrering. Sygdomme. Klækkebakker og klækkerender. Temperatur i klækkevandet. Æggenes udvikling. Æggenes iltforbrug. Lys. Klækning. Fodring. Rengøring. Nystøbte cementkummer. Sættefisk - portionsfisk Fodring. Foder Proteiner. Fedt. Kulhydrat. Vitaminer: A, D, E, K, 81,82, 86, 87, 812 vitamin, pantothensyre, folinsyre, biotin, cholin, C vitamin, inositol, mængden af vitaminer i foderet. Mineraler. Foderets skæbne Transport af fisk Avlsarbejde side7-10 side side side side 28 side 29 side

6 Sygdomme i åle- og ørredopdræt. Indledning side Almene sygdomssymptomer. Makroskopisk undersøgelse af enkelte fisk. Ydre undersøgelser. Indre observation. Mikroskopisk undersøgelse. Bekæmpelse af sygdomme. Tilsætning af kemikalier til vandet: formalin, blåsten, kloramin-t, salt, malakitgrønt, emtryl vet. Tilsætning af kemikalier til foderet: emtryl vet, sulfamerazin, sulfamerazin-na, furazolidon, tricofuron, oxytetracyklin hydrochlorid, inoxyl vet. Vaccination. Bakteriesygdomme side Septicæmiske bakteriesygdomme: furunkulose, ferskvandsrødsyge, rødmundsyge, vibriose, bakteriel hæmorrhagisk septicæmi, yngelsyndrom, vintersår. Ikke septicæmiske bakteriesygdomme: bakteriel gællesyge, finneråd. Virussygdomme side IPN, Egtvedvirus. Svampesygdomme side Saprolegnia. Parasitære sygdomme side Encellede dyr der er parasitter. Flagellater - lchthyobodo, Hexamita. Sporozoa- Dreje~yge, Myxidium, Dermocystidium. Ciliater-Trichodina, Chilodonella, Glossatella, Epistylis, lchthyophthirius. Flercellede dyr der er parasitter. Platyhelminthes: Monogene ikter - Gyrodactylus, Dactylogyrus, Pseudodactylogyrus.. Digene ikter- Diplostomum. Annelider: Piscicola. Parasitter af ukendt systematisk placering. Mangel- og ernæringssygdomme Akutte forgiftninger Botulisme. side 65 side 66 Miljøbetingede sygdomme side Dykkersyge. Iltmangel. ph-værdi. Syreskader. Baseskader. Okkerkvælning. Ammoniak. Nitrit. Kuldioxid. Nåleis. Opslemmede partikler. 5

7 6

8 ØRREDOPDRÆT I FERSKVAND Indledning For rationel fiskeavl er det en forudsætning, at man behersker fiskenes livscyklus. Men at kunne formere et dyr og sikre sig, at dets larvestadier overlever sikrer ikke, at det er antageligt som menneskeføde. Japanerne, der spiser mange forskellige fisk, har en aversion mod malle. Man mener, at denne aversion stammer fra den myte, der siger, at jordskælv skyldes en kæmpemalle, der ligger og bugter sig underdenjapanskeøkæde. Derfindes adskillige eksempler på sådanne arter, her skal blot nævnes, at skaldyr ikke spises af ortodokse jøder. Kulturelle faktorer spiller uden tvivl en rolle, for hvor let det er at introducere en akvatisk art, men andre faktorer er også afgørende. Hårdførhed, resistens mod sygdomme, ægstørrelse og antal, larvernes livshistorie, krav til omgivelserne, fødebehov, øje "appeal" og vigtigt er også hvor længe det tager at opdrætte fiskene til markedsstørrelse og hvor meget foder, der medgår til produktionen. Disse faktorer begrænser valget af de arter, der kan dyrkes i dambrug. I Danmark har man forsøgt med karpe, ål og laksefisk. Karpen og ålen er meget hårdføre fisk, men man behersker ikke deres livscyklus og endvidere befinder vi os på nordgrænsen af deres udbredelsesområde, således at vandet er for koldt, hvorfor fiskenes vækst er for langsom. I de senere år har åleopdræt i opvarmet, recirkuleret vand vundet en vis udbredelse. Af laksefisk, der er koldtvandsfisk, opdrættes i mindre skala laks, bæk- og havørred til udsætning, medens regnbueørreden, Oncorhynchus mykiss (Walbaum, 1792), er fuldstændig enerådende som konsumfisk. Naturligt lever den langs Nordamerikas vestkyst fra det sydlige Alaska til det sydlige Oregon og Californien, og endvidere også i den asiatiske del af Stillehavsområdet blev den overført til USA's østkyst, i 1877 importeredes den som æg til Japan, i 1882 til Europa og i 1886 til danske dambrug. Siden da blev den hur Danmark Italien Frankrig Spanien Vesttyskland U.K Norge DDR Sverige Tabel 1: Fersk- & saltvandsregnbueørredproduktion 1980 til 1990 for de vigtigste producerende lande. 7

9 tigt en af de vigtigste koldtvands fiskearter i verden. Dette skyldes, at den sammenlignet med andre, vokser hurtigere, tåler højere temperaturer, mindre ilt, formeres lettere og er mere modstandsdygtig mod visse sygdomme. Det danske ørredopdræt i ferskvand var det første i Europa, der blev etableret. Danmark er en af verdens førende ørredproducenter, hvilket fremgår af tabellen, der i tons viser produktionen i de sidste år. Det er kun blandt ørredproducerende lande, at Danmark har en førerstilling estimeredes verdensproduktionen af akvakulturfisk til 3,98 millioner tons, hvoraf Kina stod for de 2,28 millioner tons. Hvis krebs- og skaldyr medregnedes estimeredes den totale produktion i 1975 til 5,05 millioner tons. Hertil kom endelig 1,05 millioner tons alger. I årene dominerede Danmark verdensmarkedet for opdrætsørred. Dette skyldes, at Danmark havde et havfiskeri nær kysten, hvor der fangedes fisk, der ikke anvendtes til konsum, men som kunne bruges til at fodre dambrugsfiskene med, idet der ingen steder i landet er langt til en fiskerihavn. Hver hverdag kunne de danske dambrug få bragt industrifisk til en rimelig pris. Det eneste land, der i den periode også havde en ørredeksport at tale om, var Japan, der eksporterede en tredjedel af hvad Danmark gjorde. Da pillefoder blev en succes, fik mange lande mulighed for at producere og eksportere ørred, og Danmark mistede sin altdominerende rolle. Danmark er dog stadig den største eksportør på grund af det ringe konsum på hjemmemarkedet. Ar Tons Tabel 2: Den danske eksport af regnbueørreder 1950 til I dag er der ca. 520 ferskvandsdambrug. Det er det samme antal som i 1961, hvor produktionen var tons. Det vil sige, at der i de sidste årtier ikke er kommet flere dambrug, men produktionen er omkring 4,5 gange større. Nedgangen i etableringen af nye dambrug skyldtes først, at der efterhånden var mangel på egnede steder. Siden er etableringen helt ophørt, da det i dag af miljøhensyn i praksis er umuligt at få tilladelse til at anlægge et nyt ferskvandsdambrug. Indretning De fleste danske ferskvandsdambrug er indrettet ved, at vandet i en å eller bæk opdæmmes af et stemmeværk og ledes gennem to indløbskanaler til to rækker af jorddamme. Opdæmningen giver det nødvendige fald fra indløbskanal til dammene og herfra til bagkanalen. Indløbet til og udløbet fra dammene sker gennem de såkaldte munke, der er skråtstillede træ- eller glasfiberrender, som forneden har påsat en tud, der går gennem dæmningen mellem dammen og kanalen. I munken er der indsat skodder, således at vandstanden i dammen kan ændres. Eventuelt kan dammene tømmes helt. Dambruget skal være indrettet med bundfældningsanlæg i de enkelte damme eller med et centralt bundfældningsanlæg med slamsump. Se billede 1, 2, 3 og 4. 8

10 Billede 1. Et dambrugs indretning. V'(R0M lfr \_~ TILL08SKANAL l B f DAM ~t l l l t~ t D l l l 1~ t l D J Dl D J l! l f + D BUNDFÆ.LDNIN5 '! l ~o Billede 2. Dambrug - damme. 9

11 Billede 3. Dambrug - munke. 10

12 Udvikling fra æg til sættefisk Kønsmoden hed I januar-april afstryges regnbueørred moderfiskene (forårsgydere). De øvrige laksefisk stryges november-februar (efterårsgydere). Før strygningen skal fiskene være helt fodertomme, hvorfor de bør sultes i mindst 14 dage. En moden hun har blød bug. Når fisken holdes i halen får presset fra æggene den forreste del af bugen til at svulme. Sortering efter modenhed skal helst foregå hyppigt - i begyndelsen af gydesæsonen med 2-3 ugers mellemrum - senere med ca. 1 uges mellemrum. Når hunner tages fra til strygning, skal man ikke tage de hunner med, som man ikke er sikker på er modne. En ikke helt moden hun kan godt vente en uges tid uden at blive overmoden. Derimod er det skadeligt både for æg og fisk, hvis der skal anvendes for megen kraft for at få æggene presset ud. Fra en overmoden hun mister man dette års æg, men ikke fisken. Presser man derimod en umoden hun, mister man ikke blot æggene, men sandsynligvis også fisken, der let påføres indre skader, der kan medføre døden. Ægantallet pr. kg hun er uafhængigt af fiskens størrelse og er omkring Endvidere er det sådan, at ægstørrelsen ikke så meget afhænger af fiskens størrelse, som af dens alder. Tabellen angiver sammenhængen. Da æggene ikke må udsættes for frost eller sollys, er det almindeligt, at moderfiskene bringes til bassin- eller klækkehus, hvor strygning og befrugtning finder sted. Alder Æg/I 3. år ca år ca år ca år ca Tabel 3: Antallet af æg pr. liter hos regnbueørred. Bedøvelse Bedøvelsen medfører, at fisken kan stryges mere nænsomt, idet en ubedøvet fisk spræller voldsomt. Mest almindeligt anvendes chlorbutol i en koncentration på 0,5 g pr. liter vand. Strygning Den bedøvede fisk holdes om haleroden med venstre hånd. Med højre hånd fattes under hovedet, således at fisken holdes i en vinkel på ca. 45 grader med hovedet opad og kønsåbningen lidt uden for fadets rand, således at det undgås, at der kommer vand, slim eller tarmindhold ned i fadet. Se billede 5 og 6. Det almindeligste er at lade højre hånd glide ned mod kønsåbningen, således at kønsprodukterne presses ud i en stråle. Nogle foretrækker at begynde trykket med højre hånds tommelfinger lidt foran kønsåbningen og så arbejde hånden masserende op mod hovedet, idet de anser denne metode for mere nænsom mod fisken. Når arbejdet med befrugtning tilrettelæg- 11

13 Billede 5. Afstrygning af hun. Billede 6. Afstrygning af han. ges, skal der tages hensyn til følgende. a) Så snart sæden tilsættes blandingen af æg og ægvæske, aktiveres sædcellerne. De bevæger sig livligt omkring i ca. 5 minutter og trænger hurtigt ind i æggene. b) Tilsætning af vand er unødvendigt for befrugtningsprocessen, men æggenes udvikling begynder først, når vandopsugning har fundet sted. c) Når æggene kommer i kontakt med vand, begynder de at opsuge vand. Når æggene har suget vand i ca. 10 minutter, men vandopsugningen langt fra er afsluttet, er de meget følsomme for stød og tåler ikke skylning og oplægning i klækkebakker. d) æggene kan henstå i op til et døgn inden sæden tilsættes, og sæden kan opbevares i op til omkring tre døgn inden den anvendes, forudsat at æg og sæd opbevares koldt. e) Efter tilsætning af sæd kan æggene henstå i et par timer, inden skylning og oplægning i klækkebakker finder sted. f) Efter 2-3 timer er vandopsugningen af- sluttet, og omkring 5 timer efter befrugtningen begynder cellekløvningen. Når denne er igang, skal æggene have ro, da der ellers kan opstå unormale kløvninger, der kan lede til misfostre (f.eks. siamesiske tvillinger) eller til fosterets død. Se billede 7. I praksis stryger man æg fra et antal hunner ned i et plasticfad, indtil dette er godt halvt fuldt. Herefter presses sæd fra 2-3 hanner ned over æggene. Herefter blandes æg og sæd som regel med hånden. Regnbueørred Ørred Laks Øjenæg Klækning Tabel 4: Antal daggrader frem til øjenæg og klækning. 12

14 Billede 7. Misdannet blommesæksyngel. En fjer, grydeske eller andet kan også anvendes. Inden oplægningen i klækkebakker skylles æggene som regel. Dette gøres for at undgå skimmelangreb i dødt materiale såsom æggeskaller og overskydende sæd. Herfra kan skimmel angribe æggene. I et fad med de befrugtede æg tilsættes der vand, der igen hældes fra. Dette gentages indtil æggene er rene. Ved optagelsen af vand svulmer æggene, hvorved deres rumfang øges med omkring 40%. Transport af æg Inden der er tilsat vand til blandingen af æg og sæd, er det lettest at transportere æggene, idet man her kan være sikker på, at æggene kan tåle stød. Efter vandopsugningen er afsluttet, og før cellekløvningen begynder, kan æggene også transporteres. Men hvornår denne periode er, kan man ikke vide med sikkerhed, da dette afhænger af temperaturen. Filtrering Vandet bør passere et filter enten af sand eller træuld. Skumplast kan også anvendes, hvorimod skumgummi ikke kan, da det udskiller stoffer, der er giftige for æggene. Ved filtreringen fjernes urenheder, og eventuel okker udskilles i filteret og ikke på æggene. I et træulds- eller skumplastfilter kan filtermaterialet let udskiftes. I et sandfilter finder der returskylning sted, således at urenheder skylles ud. Filteret vil endvidere belufte vandet, men det kan være nødvendigt at tilsætte luft eller ilt, især hvis det drejer sig om borevand. 13

15 Sygdomme Når æggene er anbragt i bakker, er det nødvendigt at fjerne de døde æg (de kendes ved, at de er hvide, da indholdet er koaguleret). Hvis ikke de fjernes angribes de af skimmelsvamp, der siden kan brede sig til de levende æg. Æggene fjernes med en hævert. Da dette er et langsom- meligt arbejde, fjerner man oftest kun de æg, der er døde under selve befrugtningen og anbringelsen i bakker, medens man senere holder skimmelsvampen nede ved at behandle med formalin ca. hver anden dag. Se billede 8. Billede 8. Levende æg indeholdende døde. Klækkebakker & klækkerender Klækkebakkerne er placerede i klækkerender. Klækkebakkens bund er en hullet aluminiumsplade. Den ende af bakken, der vender frem mod vandstrømmen er lukket, medens der er placeret en hullet aluminiumsplade i den ende, der vender væk fra strømretningen. Det vil sige, at vandet bliver presset op nedefra gennem bunden, før det forlader bakken. På denne måde tilføres der vand nedefra og op forbi æggene. Se billede 9. 14

16 Billede 9. Klækkebakker. Temperatur i klækkevandet Den optimale temperatur for regnbueørredæg er 5-7 C. Temperaturen må ikke komme under 4 c og ikke over 13 C, da æggene så vil dø. Hvis der anvendes å eller bækvand, vil det som regel være nødvendigt at opvarme vandet. Dette gøres oftest elektrisk ved hjælp af neddyppede varmelegemer. Alt materiale, der er i kontakt med vandet, må være af ugiftigt materiale f.eks. rustfrit stål. Kobber skal undgås helt. Da luftarternes opløselighed i vand falder med stigende temperatur, vil kraftig opvarmning forårsage overmætning, som er skadelig for fisk. Derfor må det opvarmede vand beluftes. For at nedsætte udgifterne til opvarmning finder der en delvis recirkulering af klækkevandet sted. Her passerer vandet et biologisk filter for at omdanne det giftige ammoniak via nitrit til det forholdsvis uskadelige nitrat. Æggenes udvikling Æggenes og blommesæksyngelens udviklingstid angives i daggrader, der er produktet af antal dage og vandets temperatur i grader Celsius. Der er en temperatur, hvor daggradantallet er størst, således at udviklingen ved lavere og højere temperaturer tager mindre antal daggrader. Efter opsugningen af vand samles æggets arvemasse i kimskiven ved den ene af æg- gets poler. Hvis ægget er befrugtet, finder der flere celledelinger sted. Først forekommer 2-cellestadiet, derefter 4-cellestadiet, så 8-cellestadiet osv. Delingerne kan ikke umiddelbart ses, men placeres nogle æg i en blanding af 1 liter vand, 50 ml eddikesyre og 7 g kogsalt, bliver skallerne gennemsigtige, og cellestadiet kan iagttages. Herved kan det afgøres, om 15

17 æggene er befrugtede. På 2- og 4-cellestadiet er cellerne endnu så store, at de kan skelnes med en lup. Men efterhånden som delingerne skrider frem, bliver cellerne mindre og mindre, hvorfor det vil være en god ide at foretage undersøgelsen omkring 2-4-cellestadiet. 2-cellestadiet forekommer efter ca. 140 timegrader. Det vil sige, at efter ca. 200 timegrader er det passende at undersøge klækningsresultatet. Omkring halvvejs i fosterudviklingen kan fosterets øjne skelnes som to sorte pletter. Nu kaldes æggene for øjenæg. På dette stadium tåler æggene ret hårdhændet behandling. Her "røres" æggene. F.eks. placeres de i et plasticfad med så meget vand, at de netop dækkes, og der om røres kraftigt med hånden, hvorefter der skylles grundigt. Herved fjernes urenheder og ubefrugtede æg dør, hvorefter de kan fjernes. Herefter placeres æggene igen i bakkerne, men da yngelen kræver mere plads og har større iltforbrug end æggene, placeres der ikke så mange æg i bakkerne som før. Det er almindeligt at anbringe godt stk. øjenæg mod tidligere ca stk. æg pr. bakke. Se billede 10 og 11. Billede 11. Øjenæg. På øjenægstadiet kan æggene sendes viden om, hvis de blot holdes fugtige og kølige. Udviklingen må ikke være så langt fremskreden, at æggene klækker under transporten. Denne finder som oftest sted i flamingobakker med huller i bunden. Disse bakker er placeret over hinanden, og i den øverste er der anbragt is. Under transporten smelter isen langsomt og siver ned gennem de underliggende bakker, således at æggene holdes fugtige og kølige. Inden transporten fjernes døde æg. Både fordi man ikke er interesseret i at købe døde æg, men også for at forhindre svampeangreb. Billede 10. Øjenæg. 16

18 Æggenes iltforbrug Æggene kræver et ret højt iltindhold i vandet (ved 7-10 c ca. 8 mg/i), til gengæld forbruger de kun små mængder ilt, således at vandstrømmen kan være ringe. En liter æg ( stk.) bruger ved 0 c ca. 1 mg ilt i timen, medens den ved 12 c bruger knap 30 mg i timen. Hvis man går ud fra, at æggene må anvende så meget ilt, at iltindholdet falder fra 9 til 8 mg/i, kan følgende regnestykke opstilles ved 10 C (hvor en liter ægs iltforbrug er omkring 20 mg ilt/time): Hvis vandet indeholder 9 mg/i (80% mætning), må en liter æg forbruge 1 mg/i - det vil sige, at 30 liter æg (hvilket er et normalt indhold i en klækkerende) der anvender 30 x 20 mg ilt i timen, kræver en vandgennemstrømning på 600 liter i timen, eller 10 liter i minuttet. Lys Ørred- og lakseæg dør, hvis de udsættes for direkte sollys i et par minutter. Derfor skal alle vinduer i klækkehuset tildækkes. Det er især det blå og violette lys, som æggene er følsomme overfor. Det mere langbølgede gule, orange og røde lys er mindre skadeligt. Af lysstofrør er det nr. 82, der er bedst egnet. Æggene skal udsættes for så lidt lys som muligt. Derfor er det bedst, hvis de overdækkes, når der ikke arbejdes med dem. Hvis æg og blommesæksyngel holdes i mørke, udviser de visse forskelligheder fra dem, der har været placeret i lys. Æg udsat for lys klækker hurtigere. Blommesæksyngelen gemmer sig i mørke områder i bakken og er meget mere aktiv end blommesæksyngel fra mørke. Dødeligheden blandt æg og blommesæksyngel er større i lys, ligesom blommesæksyngelen er svagere og mindre. Fødeindtaget begynder hurtigere i lys end i mørke. Klækning Æggene klækkes efter daggrader (midt i februar - sidst i maj). Antallet af daggrader varierer med stamme, individ, lysforhold, iltindhold, temperatur osv. Der kan derfor kun gives et omtrentligt skøn. Den nyklækkede yngel kaldes blommesæksyngel, idet blommesækken stikker ud fra bugen. Blommesækken er den del af æggets blommemasse, der endnu ikke er blevet opbrugt. Den første tid efter klækningen, hvor fiskelarven som oftest holder sig i ro, ernæres den af blommesækkens indhold. Se billede 12 og 13. Billede 12. Nyklækket yngel af regnbueørred. Billede 13. Blommesæksyngel af laks. 17

19 Billede 14. Yngel i klækkebakke. Efterhånden som indholdet opbruges, dannes munden, og efter ca. 120 daggrader efter klækningen kan yngelen begynde at tage føde til sig, og man fodrer med fint tørfoder. Efter en uges tid sættesyngelen over i cementkummer eller glasfiberbassiner. Antallet af fisk i hver kumme afhænger naturligvis af vandkvaliteten, og af hvorlænge man ønsker at holde fiskene i kummerne, inden de placeres i damme. En kumme på 6 x 0,6 x 0,6 m med en vanddybde på 40 cm bliver normalt besat med stk. yngel, der får 1 liter vand pr. sekund. Hvis fiskene ikke udtyndes, er det normalt med en vandforsyning på 2 l/sek., når fiskene har opnået en længde på 5-6 cm. Se billede 14. Årsagerne til at yngelen ikke udsættes i damme er, at man vil undgå drejesyge, yngelen tåler ikke så godt sollys, det er lettere at holde øje med fiskene, det er lettere at fodre, rense, opdage og bekæmpe sygdomme. Endvidere er det også lettere at desinficere kummer end damme. Fodring Der fodres med tørfoder. Mængden af foder er baseret på appetit og fodertabeller fra foderfabrikanterne. Afhængigt af fiskestørrelse, vandtemperatur og fodertype vil mængden af foder variere mellem 2-15% af ørredens vægt. Da yngelen har en hurtig fordøjelse og derfor skal fodres ofte, anvendes der foderautomater. Fodring finder sted ca. hvert tyvende minut i døg- nets lyse timer. En sådan praksis med håndfodring ville være alt for tidskrævende. Foderkoefficienten, dvs. kg anvendt foder pr. kg fisketilvækst, er 0,5-1,0. Fodringen af yngelen begynder før blommesækken er helt opbrugt. På denne måde lærer alle fiskene at æde. Naturligvis må fodertildelingen i begyndelsen ikke være for stor, 18

20 men alligevel så rigelig, at der uundgåeligt vil være et mindre foderspild. Hvis man ønsker optimal vækst, kan et mindre foderspild ikke undgås helt, men det kan reduceres til et minimum, idet det under rengøringen kan opdages, om dererfoder på bunden. Det kan ikke anbefales at give så lidt foder, at der ikke er noget som helst foderspild, for på denne måde vil de svagere individer ikke modtage tilstrækkeligt med foder. lltkravet stiger med aktivitet, fodring og temperaturstigning. Et iltindhold på 7 mg/i er ønskeligt, medens det ikke må falde ned under 5 mg/i. For at øge iltindholdet kan der anvendes beluftere i de enkelte kummer eller bassiner. Rengøring En forudsætning for yngelopdræt i kummer, hvor tætheden er mere end 100 gange større end i damme, er daglig rengøring. I begyndelsen når yngelen er lille og skrøbelig, må man nødvendigvis være meget forsigtig. Ved at trække lidt på afløbsskoddet og samtidig forsigtigt med en blød kost feje gennem kummen, er det muligt at få det meste af fæcalier og foderspild ud gennem risten ved udløbet. Hvis der er døde fisk, vil de lægge sig på udløbsristen, hvorfra de kan fjernes med en kost. Når yngelen bliver større, kan man bundtrække og bunden er let at rense med en kost. Nystøbte cementkummer Fra helt frisk cement kan der udvaskes en del kalciumhydroxid, der er en stærk base. Man må sikre sig, at betonen er vandtæt. Dette både for at opnå en lang holdbarhed, men også fordi der fra en tæt beton udvaskes væsentligt mindre mængder kalciumhydroxid. Det vil i denne forbindelse være en fordel at anvende havvandcement. Man bør desuden give kummerne 2 til 3 måneders lufttørring, for at kalciumhydroxiden kan omdannes til kalciumkarbonat. Hvis man ikke vil vente så længe med at tage kummer i brug, kan man selv frem- me omdannelsen. Dette kan gøres ved at fylde kummerne med vand og tilsætte 5 kg soda pr. 100 liter. Kummerne må henstå et par dage med denne opløsning, og der må omrøres nu og da. Derefter skal kummen skylles grundigt og henstå nogle dage med gennemstrømmende vand. Cementfladerne kan også efterbehandles, ved at de stryges et antal gange med en dags mellemrum med en kost dyppet i en noget stærkere sodaopløsning (200 g soda til en spand vand). Herefter skylles grundigt med rent vand. 19

21 Sættefisk - portionsfisk Fra april til oktober opnår yngelen en størrelse på 5-6 cm (2-3 g) og kaldes nu sættefisk. I denne størrelse udsættes de i damme. Omkring december har de første fisk opnået en størrelse på cm (45-70 g) og kaldes nu undermålere. Når fiskene har opnået en størrelse på g (26-30 cm), kaldes de portionsfisk og sælges til konsum. Der vil gå 1-2 år fra strygningen til fiskene har denne størrelse. I dammene anvendes ofte selvfodringsautomater, men andre automattyper eller håndfodring anvendes også. Se billede 15. Billede 15. Selvfodringsautomat. Fra selvfodringsautomater vil fodringen naturligvis blive efter appetit, hvis man ikke griber ind. Dette gøres eventuelt, hvis man forventer et lavt iltindhold om natten. Ved andre former for automatfodring vil man som regel give en bestemt mængde foder afhængigt af temperatur og fiskestørrelse. Dette kan også gøres ved håndfodring, men her vil man oftest fodre efter appetit. Da tørfoderet kan have varierende energiindhold og sammensætning, kan der ikke gives tal for hvor meget, der skal fodres. Foderfabrikanterne udgiver fodertabeller til de forskellige fodertyper. Størrelsesordenen vil være 0,5-5% af fiskevægt pr. dag. Fodring Ved opdræt af fisk er der følgende problemer, der ikke eksisterer ved opdræt af terrestriske husdyr: Fiskene er vekselvarme og deres legemstemperatur og dermed deres evne til at omsætte føde er altså afhængig af vandtemperaturen, hvorfor fodringen må afstemmes efter denne. Iltindholdet i vandet varierer, således at der ved fodringen må tages hensyn til iltsvingningerne og fiskenes forskellige iltkrav ved forskellige forhold. På grund af de lige nævnte forhold, er det for fisk yderst vanskeligt at forudsige deres vækst Fisk Foder størrelse størrelse gram cm mm Temperatur i oc , Tabel 5: Eksempel på vejledende fodringstabel fra et foderfirma. I tabellen angives % foder pr. dag. 20

22 og på denne måde holde dambruget rigtigt besat, idet der i de måneder, hvor der er lidt og samtidig varmt vand naturligvis ikke kan være så kraftig en besætning. Jo varmere det er, jo mere kan fiskene æde, (naturligvis op til en øvre temperaturgrænse, hvorover fødeindtageisen vil falde - for regnbueørreder ligger denne maximaltemperatur på ca. 20 C). Men jo varmere vandet er, jo mere ilt kræver de. Groft taget regner man med, at iltoptagelsen fordobles ved en temperaturstigning på 10 c. Se tabel 6. Af disse tal ses endvidere, at iltforbruget stiger, når fiskene er fodrede. Større fisk bruger mindre ilt pr. kg end mindre fisk. Forsøg med regnbueørreder viser, at en regnbueørred af en given størrelse bruger omkring 1,6 gange så meget ilt pr. kg, end en ørred der er 10 gange så stor. I den varme periode, hvorfiskene er villige til at æde meget, er der som regel rigeligt med grøde i vandløbene og i døgnets mørke timer hvor planterne forbruger ilt, kan vandets iltindhold falde katastrofalt. Dvs. at man ved fodringen skal tage hensyn til vandets temperatur, fiskenes størrelse og vandets iltsvingninger. 4,0 3,0 2,0 Et forhold der også må tages i betragtning er, at foderkvotienten (eller foderkoefficienten = forholdet mellem ædt foder og tilvækst målt i vægt) afhænger af fodermængden. Se figur 1. FODERKOEFFICI ENT 1, t ll~ 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 FØDENIVEAU ( f) Figur 1: Foderkoefficienten som funktion af fødeniveau; f=o: sultende fisk, f=1: maximalt fodret fisk. Sultende fisk Maks. fodrede fisk Temperatur 100 g 100 g oc mg ilt/time mg ilt/time 0 3,58 9,98 2 4,19 11,67 4 4,90 13,66 6 5,73 15,98 8 6,71 18, ,83 21, ,18 25, ,74 29, ,57 35, ,71 40, ,21 47,95 Tabel 6: Iltforbrug hos regnbueørred i mg pr. fisk pr. time for sultende fisk og maksimalt fodrede fisk. 21

23 Sortering er nødvendig for at få god vækst, nedsat kannibalisme og konkurrence mellem små og større fisk og for at kunne sælge fisk af den rette størrelse. Endvidere kan den totale vægt af fiskene blive bestemt mere nøjagtigt. Denne vægt bruges, hvis man f.eks. vil beregne fodermængden. Se billede 16 og 17. Billede 16. Ældre sorteringsapparat. Billede 17. Moderne sorteringsapparat. 22

24 Foder Ethvert fiskefoder må indeholde energi plus tilstrækkeligt med essentielle aminosyrer, essentielle fedtsyrer og visse vitaminer og mineraler, for at fiskene skal kunne opretholde livet og kunne vokse. Kravene til foderet afhænger af fiskeart, størrelse og vandtemperatur. Ørreden er en rovfisk og har således en kort fordøjelseskanal. Tarmene er korte, og den totale længde af fordøjelsessystemet er ikke langt nok til, at der kan finde nogen vigtig syntese af vitaminer ved hjælp af bakterier sted. Derfor må det nødvendige gives med føden. Den viden, man har om foder, er om de fem hovedgrupper: Proteiner, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Proteiner 55-75% af tørstofindholdet i regnbueørreder udgøres af proteiner. Proteiner er opbygget af aminosyrer, der består af kulstof, brint, ilt og kvælstof. Nogle indeholder også svovl. Enhver fiskegruppe, der er undersøgt til dato, behøver de samme 10 essentielle aminosyrer til vækst: arginin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptofan og valin. Disse aminosyrer kan ikke opbygges af fisken, men må være til stede i foderet i det rette forhold. Ved fordøjelsen opsplittes protein i aminosyrer. Disse passerer gennem tarmvæggen og kommer ud i blodbanen. Her bliver de ført til forskellige celler, hvor de bliver opbygget til forskellige proteiner. Proteiner bliver først og fremmest brugt til vækst. Overskydende protein kan blive brugt til energi eller blive deponeret som fedt. Hos de fleste dyr bliver fedt og kulhydrater anvendt til energi. Men hvis føden er fattig på disse stoffer, kan protein blive anvendt i stedet. Af det protein fisken æder, passerer 10-20% fisken ufordøjet, altså er fordøjeligheden 80-90%. I ørredfoder er der omkring 40-50% protein. Dette kan stamme fra fiskemel og planter f.eks. soyamel. Ved proteinmangel udviser fiskene ned- sat aktivitet, nedsat appetit og nedsat vækst. Endvidere er forkert aminosyresammensætning i foderet også skadelig. F.eks. forekommer der nedsat appetit og vækst, hvis der er tre gange så meget isoleucin som leucin eller omvendt. For stort valinindhold nedsætter også væksten hos laksetisk. Fedt Normalt udgøres 20-40% af regnbueørredens tørstof af fedt. Jo større fisken er, jo mere fedt indeholder den. Fedt i fisken stammer enten fra fedt i foderet eller fra overskudsprotein eller overskudskulhydrat. Det meste foderfedt bliver splittet til fedtsyrer og glycerol i tyndtarmen, inden det absorberes. Hvor let denne splitning finder sted afhænger først og fremmest af fedtets smeltepunkt. Fedt med lavt smeltepunkt fordøjes lettest. Fordøjeligheden varierer mellem 70-90% afhængig af smeltepunkt og temperatur. Fedt med højt smeltepunkt kan nedsætte eller forhindre fordøjelsen af protein og kulhydrat ved at overdække deres molekyler. Dette gør, at de ikke bliver angrebet af protein- og kulhydratfordøjende enzymer og syrer. Små ørreder har specielt svært ved at fordøje fedtstoffer med højt smeltepunkt, ligesom man mener, at fedtstoffer med højt smeltepunkt nedsætter ørredernes evne til at akklimatisere sig temperaturændringer. Fedtet anvendes til energi og kan også blive lagret til senere brug. Endvidere hjælper fedtstofferne i absorptionen af fedtopløselige vitaminer. Fisk kan anvende foder med 20-30% fedt, forudsat der er tilstrækkeligt med cholin, methionin og tocopherol i foderet. Fedtindholdet i foderet i dag er på 16-28%. Da fedt både er energirigt og letfordøjeligt, anvendes det i foderet, hvor det gør, at man istedet kan spare på proteinet som energikilde. Et problem er dog, at regnbueørreder ikke er i stand til at ændre alle fedtstoffer til fedtstoffer, der indgår naturligt i deres krop og organer. Sådant fedt bliver aflejret i regnbueørrederne som overskydende fedt. 23

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Pas på din havedam Du som Koi holder har selv et ansvar over for dine koiér. Da en koi hverken kan tale eller på anden måde gøre dig opmærksom på et evt. problem, er det dig

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

NYT. Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen.

NYT. Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen. NYT Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. Active Mini Medium Maxi SELECT

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt Akvakultur - regnbueørreden i opdræt Kolofon Forfattere: Kaare Michelsen, chefkonsulent, Dansk Akvakultur Niels Henrik Henriksen, dyrelæge, Dansk Akvakultur Fotos: Redaktør: Layout:: Bernt René Voss Grimm

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 65 JANUAR 1982 OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG af FRANK BREGNBALLE - 2 - Copyright ForsØgsdambruget. Dele af meddelelsen må ikke mangfoldiggøres

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE

Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet. Hund Hvalp Kat Killing ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE Sundt og ernæringsmæssigt korrekt foder Høj kvalitet Hund Hvalp Kat Killing SKYTTENS DÆKKER ALLE NÆRINGSBEHOV FOR HUND OG KAT SKYTTENS produkter til hunde og katte er produceret af let fordøjelige råvarer

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv www.arion-premium.dk 12 2 Arion sikrer dig den bedste kvalitet. Før et Arion foderprogram eller produkt når på markedet, er det udviklet på forskningscentre

Læs mere

Ernæring Kattefoder! Hvad indeholder det foder vi serverer? Hvilke behov?

Ernæring Kattefoder! Hvad indeholder det foder vi serverer? Hvilke behov? Ernæring Sakset fra Aby somali nyt maj 1998 Fra et medlemsmøde v/ dyrlæge Anne Marie Svendsen Bearbejdet af Margit Hærslev, Marcia Abysinier og Somali foder til katte. Katte er individualister og hver

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere