Mødet med Nicobarernes klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet med Nicobarernes klima"

Transkript

1

2 Mødet med Nicobarernes klima Danske strategier for kolonisering SIMON RASTÉN Kandidatspeciale Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Afdeling for Historie ved SAXO-Instituttet Vejleder: Søren Ivarsson Afleveringsdato: 29. februar 2012

3

4 Abstract Encountering the climate of the Nicobar Islands: Danish strategies of colonization SIMON RASTÉN: MA thesis, University of Copenhagen, The SAXO Institute at the Faculty of Humanities, Department of History, February 2012 So far, nature and environmental issues have broadly been neglected in relation to the history of Danish colonialism. Inspired by recent international research this study explores Danish attitudes and responses towards the unfamiliar climate and environment of the Nicobar Islands in the Bay of Bengal. The islands were attempted colonized several times by Denmark-Norway in the period , however with little success. Diseases primarily malaria greatly hindered the colonial ambitions. According to prevalent medical theories, it was widely held that the tropical environment induced an imbalance in the constitutions of Europeans. The climate was thus seen as a hindrance to the colonization process. The study identifies and analyses the development of different strategies and methods of colonization applied to overcome these challenges. It is demonstrated that the Danes responded in two different, but interrelated, ways in their attempts at securing health and coping with life in the Nicobarese climate. The first strategy had a defensive approach and was based on the assumption that it was possible for humans to acclimatize to different environments. In order to ease this process of adaptation a number of measures were taken, including the location of healthy places, regulation of dietary and the construction of proper housing. The other main strategy is characterized by a more offensive attitude towards nature. It attempted to improve and transform the physical landscape into a cultivated, civilized and thereby healthy land by deforestation and drainage. It is argued that this offensive strategy gained greater importance during the nineteenth century as negative experiences and new theories on race led to a growing pessimism regarding the ability of Europeans to adapt to life in the tropics. In a wider perspective the study also contributes to the discussion on the production of colonial knowledge by showing how local information and experiences from the Nicobarese were incorporated into the Danish colonization strategies.

5

6 Forord Dette speciale er udsprunget af forskningsprojektet Fysiske levn fra danske koloniseringsforsøg på Nicobarerne, der i var en del af den videnskabelige Galathea3 ekspedition og Nationalmuseets Tranquebar Initiativ. På grund af omlægninger af ekspeditionens oprindelige rute kom korvetten Vædderen aldrig til Nicobarerne. I stedet fik jeg mulighed for gennem skriftlige kilder i adskillige arkiver i Danmark og Tyskland at undersøge de danske kolonianlæg fra perioden Projektet mundede ud i rapporten Danske koloniseringsforsøg på Nicobarerne og sidenhen i artiklen Encountering the climate of the Nicobar Islands. 1 Jeg havde fra starten en idé om, at de mange oplysninger om sten, kalk, tømmer og tækningsmetoder kunne bruges til at fortælle en større historie. At enkeltdelene kunne stykkes sammen, som det var sket med de bygninger, jeg søgte efter. Ud fra kilderne blev jeg bekræftet i, at kolonisternes huse spillede en særlig rolle, men jeg havde svært ved at forstå den fulde betydning heraf. Først da jeg bredte min søgning ud, erfarede jeg, at husene blot udgjorde én ud af mange metoder i kolonisternes forsøg på at overleve på Nicobarerne. Konstruktionen af husene kunne ses som et udtryk for kolonisternes reaktioner overfor et fremmed klima og en fremmed natur. Denne erkendelse ledte til en videre udforskning af, hvad jeg her har betegnet som koloniseringsstrategier. Tak til Bikubenfonden for økonomisk støtte samt Esther Fihl, A. R. Venkatachalapathy, Niklas Thode Jensen, Kjeld Borch Vesth, Jonas Jensen og Malte Eichberg for værdifulde diskussioner og kommentarer. 1 Rastén 2007; Rastén, Encountering the climate of the Nicobar Islands, artikel under udgivelse. Om projektet, se Rastén 2008.

7

8 Indhold INTRODUKTION... 1 Natur, klima og konstruktionen af troperne... 3 Lokal viden i det koloniale møde... 6 Nicobarerne og et dansk perspektiv på kolonihistorien... 8 Kilderne og strukturen De danske koloniseringsforsøg KAPITEL 1: Klima, krop og race Nicobarernes miasmer og frygten for klimaet Klima og race Valget af kolonister slaver eller frie folk? Konklusion KAPITEL 2: Tilpasning og akklimatisering Undersøgelsen af landet fra Polzenhagen til Galathea Betydningen af steder Kost og levevis Brugen af medicin og lokal behandling Opbygning af kolonien Frygten for degenerering Konklusion KAPITEL 3: Climatets Forbedring Repræsentationer af landskabet Drømmen om en koloni Oprydningen af skoven Forbedring af naturen fra transformation til civilisering Fornuft og kolonial viden Konklusion KONKLUSION Kilder og litteratur Arkivalier Trykte kilder Litteratur Illustrationer Bilag Oversigt over danske koloniseringsforsøg Oversigt over upublicerede koloniseringsforslag

9 Serampore Tranquebar Kort over Nicobarerne med de danske kolonier

10 Introduktion Introduktion lad Lykken føje Tog[t]et fra Norden og krone deres Mod med Hæld: lad om nogle Aar Nicobars mørke Skove og giftige Moradser forvandles til lyse Lunde, hvor nyttige Træer give Forraad til at bygge Huse og Skibe tilligemed velgiørende Skygge. Lad disse omvexle med Riisagre, Pebermarke og Haver, hvor de meest velsmagende Frugter samles, hvor Specerietræerne udbrede Vellugt (Bendix Prahl 1804, s. 290) Den europæiske ekspansion var i sit udgangspunkt mere rettet mod kolonisering af natur end af mennesker. Efterspurgte varer som krydderier, sukker og te var alt sammen naturprodukter, der kunne skaffes direkte adgang til gennem opdyrkning, primært i tropiske områder. At dette krævede arbejdskraft, og at denne hovedsageligt blev fundet udenfor Europa i kraft af afrikanske slaver, var en konsekvens heraf men ikke målet. Det var med andre ord naturen og dens produkter, der skulle udnyttes. Derudover var en følge af ekspansionen, at europæere fra 1600-tallet mere systematisk begyndte at gøre sig erfaringer med livet i fremmede omgivelser. Sømænd, handlende, soldater, embedsmænd og missionærer oplevede på egen krop livet i nye geografiske lokaliteter med alle de ændringer det medførte. For mange blev mødet dog kun kortvarigt, idet de blev ramt af sygdom og død. Det tropiske klima mentes ifølge tidens udbredte krops- og sygdomsforståelse at være den væsentligste årsag til sygdommene, og i bestræbelserne på at sikre en bedre overlevelse udvikledes nye strategier og metoder til at overvinde de fysiske forhindringer for koloniseringen. Det kan således synes oplagt, at naturen, eller med et moderne ord miljøet, må inddrages som en del af den koloniale historie, men som det vil fremgå af det følgende, har dette ikke desto mindre været et overset emne i en dansk sammenhæng. Denne undersøgelse skal således læses som et indledende forsøg på at introducere naturen i den danske kolonihistoriske forskning og at vise en række nye perspektiver, der udspringer heraf. Specialet drejer sig om danske reaktioner på 1

11 Mødet med Nicobarernes klima et fremmed landskab og klima i perioden Det handler om mødet med øgruppen Nicobarerne i den Bengalske Havbugt og om tilgangen til naturen som et objekt for kolonial udnyttelse, transformation og frygt. Udviklingen af danske koloniseringsstrategier og rationalerne bag disse er hovedtemaet for analysen. Målet er dog samtidig på et mere overordnet plan at klarlægge nogle basale processer omkring tilblivelsen af, hvad man kan betegne som kolonial viden, nemlig, med historikeren Philip B. Wagoners definition: those forms and bodies of knowledge that enabled European colonizers to achieve domination over their colonized subjects around the globe. 1 Denne type viden var essentiel for selve koloniseringsprocessen og bestod af en bred vifte af oplysninger om klima, befolkning, medicin, botanik, arkitektur, kortlægning og geografi. Den kan betegnes som nyttig viden om, hvordan man koloniserer, hvilket for Nicobarernes vedkommende grundlæggende drejede sig om opdyrkning af nyt land, udvinding af naturressourcer, samt sikring af europæernes og de øvrige kolonisters overlevelse. I sit forsøg på at klarlægge begrebet kolonialisme har historikeren Jürgen Osterhammel opstillet følgende definitioner: Colonization designates a process of territorial acquisition, colony a particular type of sociopolitical organization, and colonialism a system of domination. 2 Osterhammels skelnen mellem kolonisering og kolonialisme, fungerer som et brugbart udgangspunkt for forståelsen af den danske tilstedeværelse på Nicobarerne. Den danske kolonisering kan bedst karakteriseres som en række enkeltstående koloniseringsforsøg, der aldrig udvikledes til egentlig kolonialisme i Osterhammels definition. Betegnelsen koloniseringsstrategier skal derfor forstås i forbindelse med den konkrete proces med at underlægge sig nye territorier og landskaber, og det er ikke kolonialismen som overordnet begreb eller system, der er i fokus. Danskerne var optaget af at finde frem til en bedre og rigtigere Fremgangsmaade 3 for koloniseringen af Nicobarerne. Dette behov udsprang som følge af de skæbnesvangre udfald, der blev karakteristiske for de gentagne mislykkede koloniseringsforsøg; lige fra den første ekspedition i 1755 til de sidste kolonister evakueredes i 1 Wagoner 2003, Osterhammel 1999, 4. 3 RA KK 2131 II, Lichtenstein, Forslag til Nikkobar-Øernes Kolonisation, København, 15. juli

12 Introduktion Størstedelen af kolonisterne omkom i korte træk som følge af sygdomme, især malaria, og projektet måtte til sidst helt opgives. Natur, klima og konstruktionen af troperne Når naturen og klimaet er centrale for emnet hænger det sammen med datidens forståelse af kroppen. De uvante høje temperaturer og skadelige miasmer i luften mentes ifølge de vestlige medicinske teorier at skabe ubalancer i europæernes konstitutioner, hvilket resulterede i udbrud af især febersygdomme. Europæernes møder med tropiske klimaer udgjorde derfor som udgangspunkt et problem. Historikeren Mark Harrison har overbevisende argumenteret for, at man generelt kan spore to overordnede reaktioner på denne klimatiske udfordring: (1) en tilgang, der fokuserede på gradvis tilpasning til klimaet og (2) en tilgang, der stræbte efter at ændre på de naturlige betingelser og landskabet. 4 Ud fra en indisk kontekst har Harrison peget på, at de europæiske medicinske tekster fra 16- og 1700-tallet overvejende fokuserede på tilpasning og undgåelse af sygdomme, mens 1800-tallet var præget af forsøg på aktivt at ændre miljøet, bl.a. gennem store sanitetsreformer. 5 Han kæder denne udvikling sammen med en stigende pessimisme omkring europæeres muligheder for tilpasning, der udsprang af en overbevisning om individuelle racers grundlæggende biologiske forskelligheder. En lignende udvikling karakteriserer overordnet set de danske reaktioner på Nicobarernes klima, men det må fremhæves, at de to forskellige tilgange ikke udelukkede hinanden indbyrdes. De må i stedet opfattes som sideløbende bestræbelser på at sikre kolonisternes overlevelse og udnyttelse af naturens ressourcer. Jeg vil betegne disse to overordnede tilgange som henholdsvis defensive og offensive ud fra den måde, hvorpå de forholdt sig til de fysiske omgivelser. Ingen af de danske koloniseringsplaner fokuserede udelukkende på den ene af tilgangene, men der vil blive argumenteret for, at de offensive idéer om aktivt at transformere og forbedre Nicobarernes landskab og klima gradvist vandt større tilslutning. På trods af denne overordnede udvikling var der dog i samtiden bestemt ikke konsensus omkring metoderne til kolonisering af uopdyrkede områder i troperne. 4 Harrison Ibid., 21. 3

13 Mødet med Nicobarernes klima Uenighederne bundede grundlæggende i modsatrettede opfattelser af det tropiske klima og troen på menneskets evne til fysisk at tilpasse sig nye omgivelser. Det følgende er derfor også et studie af danske holdninger til troperne, repræsenteret i form af Nicobarernes natur, og af teorier om biologiske forskelle og race. Et hovedspørgsmål for den vestlige kolonisering drejede sig nemlig om europæernes muligheder for tilpasning og akklimatisering. Troperne var, som historikeren Warwick Anderson har formuleret det, no place for a white man, and yet just the place for white dominion over man and nature. 6 Dette paradoks knytter sig til hele den vestlige ekspansion og er centralt for forståelsen af rationalerne bag de danske koloniseringsforsøg på Nicobarerne. Lad os derfor indledningsvist reflektere over kernen til problemet, nemlig det varme klima og begrebet troperne. De danske kolonier i Indien, Afrika og Vestindien er almindeligvis blevet benævnt samlet under betegnelsen tropekolonier. 7 På den måde er de ikke blot blevet skilt ud fra den almindelige Danmarkshistorie og de øvrige kolonier i de nordligere egne, men de er også blevet associeret med hinanden på trods af deres geografiske adskilte placering og åbenlyse forskelligheder. Herved er fastholdt en lang tradition der, som geografen og idéhistorikeren Clarence J. Glacken har vist, går helt tilbage til antikken, nemlig traditionen for at opfatte klimaets indflydelse som en afgørende faktor for dannelsen af kulturer og fysiske forskelle. 8 Historisk set er det tropiske klima blevet kædet sammen med dovenskab og ucivilisation, og dermed har det både udgjort en frygtet modpol til det civiliserede, tempererede Europa og et vigtigt argument i legitimeringen af den vestlige imperialisme. Forskellige folks karakterer, dvs. fysiske og moralske egenskaber, var således et produkt af deres omgivelser. Selve ordet klima, eller Climat, må derfor i den samtidige kontekst forstås i en langt bredere betydning end den nutidige, nemlig som et grundvilkår der bestemte og formede alt levende, herunder den menneskelige moral. Historikeren David Arnold har i sin bog The problem of Nature fra 1996 argumenteret for, at det fysiske miljø helt op i det 20. århundrede er blevet benyttet som en bærende forklaringsmodel for historisk dynamik og forandring. 9 Hvad der i nærværende sammenhæng er 6 Anderson 1996, Se fx Fihl 1988, Brøndsted og Petersen Glacken Arnold

14 Introduktion mere interessant er dog Arnolds forklaring på, hvordan en del af verden kom til at blive opfattet som anderledes for Vesten. Ifølge Arnold er det nødvendigt at forstå troperne som mere end et geografisk og fysisk rum, nemlig som en tankemæssig konstruktion, der er opstået i kraft af dens modsætning, det tempererede land: Calling a part of the globe the tropics (or by some equivalent term, such as the equatorial region or torrid zone ) became, over the centuries a Western way of defining something culturally alien, as well as environmentally distinctive, from Europe (especially northern Europe) and other parts of the temporate zone. 10 Konstruktionen af troperne var altså en vestlig måde at kategorisere en del af verden på, der opfattedes som anderledes end Europa. Begrebet tropikalitet, hvormed Arnold betegner denne konstruktion, kan ses som en videreudvikling af de tanker litteraten Edward W. Said formulerede i sit indflydelsesrige værk Orientalism fra Said fokuserede på stereotype opfattelser af Mellemøstens og Asiens folk og kulturer og fandt en grundlæggende vestlig diskurs om den anden, der definerede forholdet til og repræsentationen af Orienten. Efterfølgende er Said dog blevet kritiseret for med sit litterære udgangspunkt at have overset de konkrete møder og den løbende proces, der formede idéerne om de fremmede. 12 Uden at fralægge sig arven fra Said har historikeren Niels Brimnes foreslået at flytte analysefeltet fra de europæiske universiteter og litterære saloner til steder, hvor de fremmede samfund gjorde sig gældende på en helt anden og håndgribelig måde: koloniadministratorernes retssale og regnskaber. 13 Jeg mener i forlængelse heraf, at de overordnede tanker om konstruktionen af troperne som idé er brugbare, men de må ses i tæt sammenhæng med de konkrete møder, der var en uomtvistelig del af den koloniale situation. 14 Det er derfor ikke repræsentationer set 10 Ibid., Said Se fx Brimnes 1992, 111; Brimnes 1999, 2; Brimnes 2004, 26; Driver og Yeoh 2000, Brimnes 1992, 111. I sit detaljerede studie af konflikter mellem såkaldte højrehånds- og venstrehåndskaster i det koloniale Sydindien har Brimnes efterfølgende vist potentialet ved denne metode (se Brimnes 1999). 14 Samtidig må vi være opmærksomme på ikke at gøre tropikalitet eller orientalisme til de eneste kategorier for fremmedhed. Oplevelser og beskrivelser af det eksotiske var ikke udelukkende begrænset til geografisk fjerne lokaliteter, men fandtes også i det nære miljø. Et godt eksempel på dette er 1700-tallets beskrivelser af natmænd og den magiske verden, de associeredes med (se Krogh 1994, 2000a og 5

15 Mødet med Nicobarernes klima som isolerede idéer, der er i fokus, men derimod konkrete handlinger og rationalerne bag disse. Lokal viden i det koloniale møde Et kritikpunkt, der både er blevet rejst i forbindelse med orientalismeog tropikalitetsbegrebet, er udelukkelsen af de andres stemmer i det koloniale møde. 15 Diskussionerne har gået på, hvilken, om nogen, rolle lokale agenter og lokal viden spillede i den europæiske kolonisering. Som fremhævet af Phillip B. Wagoner har der overordnet set været to forskellige holdninger til dette spørgsmål. 16 Den første position (af Wagoner betegnet den postkoloniale) har i forlængelse af Said primært opfattet de koloniserede som passive informanter i den europæiske videnskonstruktion og dominans. 17 Overfor dette synspunkt, er det blevet fremhævet, at det koloniale møde, især i den tidlige periode, i høj grad var karakteriseret ved en dialog mellem kolonimagten og den lokale befolkning. 18 Begge positioner bygger dog på samme grundlæggende idé om, at viden uløseligt er forbundet med magt og det europæiske koloniale herredømme. Diskussionerne har hovedsageligt været ført med baggrund i Indien, altså i en væsentlig anderledes situation end Nicobarerne, der både fra indisk og europæisk side blev opfattet som et vildt område langt fra civilisationen. Danskerne mødte altså ikke etablerede, videnskabelige systemer som i Indien, men i stedet primitive naturfolk. På trods af denne klare distancering betød det ikke, som vi skal se, at lokal viden var uden værdi i den danske kolonisering. De fejlslagne koloniseringsforsøg blev gentagende begrundet i manglen på detaljeret viden om øerne. Et spørgsmål, der optog kolonisterne i en særlig grad, var, hvordan den lokale befolkning kunne leve tilsyneladende 2000b). Berømte studier som Carlo Ginzburgs The Cheese and the Worms (1981) og Nathalie Zemon Davis The return of Martin Guerre (1983) har desuden mindet os om, hvordan vidt forskellige verdensanskuelser kunne eksistere sideløbende afhængigt af, hvilket samfundslag man tilhørte. 15 Sivasundaram 2008, Irschick 2007, Brimnes Wagoner 2003, Wagoner fremhæver bl.a. Ronald Inden (1986 og 1990), Nicholas Dirks (1989, 1993 og 2001) og Bernard S. Cohn (1987 og 1996) som repræsentanter for denne position (Wagoner 2003, 783). 18 Wagoner kæder dette synspunkt sammen med bl.a. C. A. Bayly (1996) og Eugene F. Irschick (1994). I et dansk perspektiv kan man tilføje Niels Brimnes (1999). 6

16 Introduktion ubesværet på øerne, mens udefrakommende alle blev syge og døde. I forsøgene på at forklare dette blev lokal levevis, kost, brug af medicinplanter samt teknikker til husbyggeri og placering af landsbyer studeret. Det kan diskuteres om denne proces berettiger betegnelsen dialog. David Arnold har fx argumenteret for, at udvekslingen af viden udelukkende kom de europæiske kolonimagter til gode. 19 At vidensindsamlingen havde et klart utilitaristisk og imperialistisk formål udelukker dog ikke, at selv passive informanter ofte opnåede noget gennem deres bidrag, det være sig brugbar ny viden, symbolsk prestige eller økonomiske fordele. Som fremhævet andetsteds, vil jeg derfor mene, at man kan beskrive det koloniale møde som en flydende forhandlingsproces. 20 Med henvisning til filosoffen Michel Foucaults relationelle forståelse af magt, 21 kan man hævde, at netop forhandling var helt central i den tidlige vestlige ekspansion. Som det vil fremgå var magtforholdet ikke altid til europæernes fordel, og de danske kolonister var i høj grad afhængige af lokal hjælp og knowhow i etableringen og opretholdelsen af kolonierne. Det er i denne forbindelse den lokale befolkning, nicobarerne, må inddrages i nærværende undersøgelse, og det må pointeres, at intentionen ikke har været at beskrive det koloniale møde fra den andens side. 22 Øgruppen Nicobarerne består af 24 øer, hvoraf omkring halvdelen var beboede i den danske periode. 23 Såvel som i dag udgjorde nicobarerne den største etniske befolkningsgruppe, og de levede i mindre landsbyer langs kysterne. 24 Øerne var forbundet gennem et system af handel og udveksling af varer, men der var samtidigt store kulturelle og lingvistiske forskelle imellem indbyggerne. 25 Som følge af den 19 Arnold 2006, Rastén 2009, Se Foucault Se i stedet Singh Den danske periode henviser her til årene , hvor Danmark med mindre afbrydelser som følge af den britiske besættelse i og formelt havde overhøjheden over Nicobarerne. Efter 1848 var der ingen dansk tilstedeværelse på øerne, der dog først officielt blev overdraget til England i Nicobarerne udgør i dag sammen med Andamanerne et Union Territory under Indien. Øgruppens samlede befolkning var i , hvoraf nicobarerne udgjorde omkring (Singh 2003, 79, 84). Et andet oprindeligt folk er Shompen-folket på Great Nicobar (Singh 2003, 83), som danskerne kun fik et perifert kendskab til på trods af ihærdige forsøg på at opnå kontakt (om bestræbelserne herpå, se Bille 1877). 25 Singh 2003, 95, 143ff. 7

17 Mødet med Nicobarernes klima centrale geografiske placering på en vigtig, gammel handelsrute mellem Indien, Indonesien og Kina, var der etableret kontakt med fremmede skibe længe før danskernes ankomst. 26 Nicobarerne var vant til at udveksle varer, primært frugter og kokosnødder, i bytte for jern, tekstiler og tobak, men den europæiske ekspansion resulterede i en ny type kontakt. Fra 1500-tallet forsøgte portugisiske og senere franske missionærer i flere omgange permanent at etablere sig på øerne for at konvertere befolkningen til den kristne tro, dog uden den store succes. De danske kolonister bestod på den anden side af en broget flok med mange forskellige religiøse, kulturelle og sociale baggrunde, hvoraf de fleste var udsendt helt eller delvist imod deres vilje. Blandt europæerne var militærfolk, sømænd, embedsmænd, soldater, håndværkere, præster, missionærer og videnskabsmænd. Den største gruppe udgjordes imidlertid af de indiske og indo-portugisiske soldater (sepoys) og arbejdere i dansk tjeneste samt af malaysiske, burmesiske og kinesiske kontraktarbejdere. Danskerne var således altid i undertal, ikke kun overfor den lokale befolkning men også i deres egen koloni. 27 Denne konstant pressede situation resulterede i en nødvendig forsigtig fremgangsmåde i koloniseringen, og den understreger igen afhængigheden af lokal hjælp. Nicobarerne og et dansk perspektiv på kolonihistorien Forholdet mellem menneske og natur er traditionelt set blevet behandlet fra vidt forskellige vinkler afhængigt af fagtraditioner. Filosoffer, geografer, naturvidenskabsmænd og antropologer har alle beskæftiget sig med emnet. Senest har historikere også taget temaet op, enten som en del af medicinhistorien eller som det, der på dansk betegnes som miljøhistorie (på engelsk environmental history). Betegnelsen miljøhistorie er ikke for alvor slået igennem i Danmark, og når den er blevet benyttet har det ofte været i forbindelse med studier af 26 Ibid., RA ASK 2187b, Liste over mandskab på skibene Kongen af Danmark og Ebenezer, 16. januar 1756; Liste over mandskab på Nye Danmark, 1757; Roulle over Mandskabets avancering, Dansborg, 30. august 1756; Roulle over Rangordning, Dansborg, 30. august 1756; Liste over mandskab på Nye Sjælland, 1757; RA GTK 3306, Mønster Rulle,

18 Introduktion menneskelige påvirkninger af klima, fysiske landskaber og økosystemer. 28 Det er dog ikke målet her at undersøge de konkrete, fysiske indvirkninger på Nicobarernes natur og miljø, som de danske koloniseringsforsøg måtte have medført. Disse må, forsøgenes ringe gennemslagskraft taget i betragtning, under alle omstændigheder betegnes som ubetydelige. Det er derimod holdningerne til og handlingerne overfor naturen, der er i fokus for undersøgelsen. Bo Fritzbøger har fremhævet, at miljøhistorien på mange områder befinder sig i udkanten af den historiske, humanistiske forskning. 29 Som påpeget af Arnold skal en del af forklaringen nok findes i en tendens til at opfatte rigtig historieskrivning som værende omhandlende kontakten mellem mennesker. 30 I den forbindelse er de fysiske omgivelser ofte blot blevet inddraget som en scene for historiske møder og udvikling og ikke som et selvstændigt objekt. Vender man blikket mod antropologien, har der traditionelt set været en stor interesse for menneskets oprindelse et område der var tæt forbundet med udviklingen af raceteorier og de medicinske diskussioner omkring klimaets indvirkning på kroppen. 31 Den nyere antropologiske og etnologiske forskning, der på mange måder har defineret den danske kolonihistorie i de seneste år, har dog ikke taget temaet op, men i stedet haft fokus på kulturmøder. Kolonierne er her, for at benytte Mary Louis Pratts betegnelse, blevet opfattet som kontaktzoner 32 for konflikter og møder mellem forskellige kulturer og agenter. 33 Undersøgelser af kulturmøder i en kolonial kontekst har ført til mange givtige resultater, herunder en større forståelse af livet i kolonierne og dynamikken mellem lokale folk og europæere. Derudover har den antropologiske vinkel været et vigtigt skridt videre fra den tidligere historieforsknings fokus på farverige (danske) personligheder, kronologiske begivenheder, koloniadministration og danske handelskompagnier til en større inddragelse af den lokale befolkning og slaverne. 34 Synet på de andre har været 28 For en historiografisk oversigt over miljøhistorien i Danmark og Norden, se Fritzbøger Fritzbøger 2006, Arnold 1996, Harrison 1996 og 1999; Arnold 1993 og Livingstone 1991, 1999 og Se Pratt Se fx Fihl og Venkatachalapathy Især den tidlige koloniale historieskrivning, hvor der ikke stod faghistorikere bag, er kendetegnet ved interessen for interessante personligheder og gode historier 9

19 Mødet med Nicobarernes klima et gennemgående tema for denne tilgang, og der er gjort forsøg på at bryde med tidligere tiders etnocentriske historieskrivning ved at vende perspektivet om og se europæerne udefra, nemlig med de lokales øjne. På grund af metodiske problemer som sprogbarrierer, og at størstedelen af de koloniserede folk ikke har efterladt sig skriftlige kilder, er denne type historieskrivning på trods af intentionerne dog ofte endt i det, Niels Brimnes har betegnet som receptionshistorie 35, nemlig som en analyse af synet på de fremmede, mere end den har givet de koloniserede en egen stemme i mødet. 36 En række yngre historikere har dog på det seneste vist, at det kan lade sig gøre at lade de subalterne komme til orde eller i hvert fald at give et bedre indblik i deres liv. 37 Uagtet resultaterne har den øgede fokus på møderne mellem mennesker haft den konsekvens, at naturen og landskabet enten helt er blevet overset i kolonial sammenhæng eller blot behandlet som de ydre rammer for kulturmøderne. Der bør dog for en ordens skyld nævnes nogle af de få tiltag, der har været til at inddrage naturen og klimaet som en integreret del af den danske kolonihistorie. I Vestindisk og Ghanesisk sammenhæng har historikerne Daniel Hopkins og Niklas Thode Jensen berørt emnet ud fra forskellige udgangspunkter. Jensen i sine studier af slavernes sundhed, der inddrager klimaet som en årsag til sygdomme, og Hopkins i sin gennemgang af de danske naturvidenskabelige bestræbelser på at opmåle og undersøge de dansk vestindiske øer og besiddelserne på Guldkysten. 38 Ser man i stedet Nicobarerne som et geografisk afgrænset felt er det koloniale møde med naturen heller ikke blevet taget op. I stedet er øernes historie blevet behandlet ud fra to uafhængige perspektiver. Pga. øernes umiddelbare isolation har den oprindelige befolkning, nicobarerne, tidligt vakt interesse som genstande for antropologiske studier, der blev udført som et led i den britiske kolonimagts bestræ- (Larsen 1908; Petersen 1946). Med Vore gamle tropekolonier fra , der stadig fremstår som hovedværket indenfor dansk kolonihistorie, blev emnet taget op af professionelle historikere, og administrationen af kolonierne og de økonomiske forhold kom i fokus (Brøndsted ). 35 Brimnes 1992, Se fx Fihl 1986, 1987a, 1987b og Se Ipsen 2008, Jensen 2012, Simonsen 2007 og Sebro Hopkins 1998, 1999 og 2009; Jensen 2002, 2006 og

20 Introduktion belser på at indsamle viden om samtlige folk i imperiet. 39 Her har det samtidige aspekt været i fokus, og nicobarernes historie har ofte begrænset sig til at omfatte enkelte oprindelsesmyter. Det andet perspektiv er Nicobarerne som en del af dansk kolonihistorie. I den sammenhæng er øerne som regel set som en eventyrlig afstikker fra den samlede fortælling om danskernes tilstedeværelse på det indiske fastland, og den oprindelige befolkning reduceret til statister i koloniseringen. 40 Der er fra indisk side gjort enkelte forsøg på at skrive en samlet historie om Nicobarerne, men her har manglende adgang til værdifulde kilder på dansk og tysk udgjort et problem for behandlingen af den tidlige koloniale periode. 41 Først indenfor de seneste år er der med humanøkologen Simron Jit Singhs monografi In the Sea of Influence fra 2003 foretaget en mere udtømmende gennemgang af Nicobarernes egen historie, bl.a. konstrueret ud fra koloniale arkiver. Med basis i sit feltarbejde på øen Trinket fører Singh historien helt op til nicobarernes nutidige hverdag og undersøger deres placering i det globale og regionale handelsnetværk. Både i dag og historisk set har der været en livlig handelsaktivitet, internt mellem øerne og med udefrakommende skibe, og Singh påviser overbevisende, at øerne til trods for beliggenheden ikke kan siges at have været isolerede. I den sammenhæng har betydningen af den danske tilstedeværelse været minimal, idet de allerede etablerede handelsnetværk fortsatte uændret i perioden. 42 Mens Singh fokuserer på handel og varers betydning for nicobarernes verden, har den norske professor Hans-Jörgen Wallin 39 Tydeligst eksemplificeret ved E. H. Mans antropologiske studier, foretaget mens han var udsendt til Andamanerne og Nicobarerne af det britiske kolonistyre (Man 1886; Man 1889; Man 1932). Se også Atkinson 1870, Meldola 1886 og Distant Interessen for nicobarerne som folk er dog fortsat efter den indiske uafhængighed, hvor undersøgelserne pga. adgangsbegrænsninger nu hovedsageligt er foretaget af statsansatte antropologer (Singh 2003, 18). 40 Feldbæk & Justesen 1980; Rasch 1967; Struwe 1967; Larsen 1908; Larsen De mæhriske missionærer fra Herrnhut har fået en særstatus, idet de nærmest er blevet udelukket som en del af den danske kolonihistorie, men til gengæld er blevet behandlet selvstændigt af flere tyske forskere (Icke-Schwalbe 2006; Ruhland 2006; Krieger 1998 a; Römer 1921). 41 Se Mathur Singh 2003, 188. Med ødelæggelserne forårsaget af tsunamien d. 26. december 2004 har Singhs studier fået en utiltænkt relevans, nemlig som dokumentation af en stort set udslettet kultur, ligesom de etnografiske indsamlinger i Europa er blevet fremhævet som nicobarernes kulturelle Noahs Ark (Traufetter 2005). Se Singh 2006, Icke-Schwalbe 2006 og Icke-Schwalbe og Günther

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Ugebrev 24 Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Vinterferie Østerskov Akademiet Vi håber I alle har haft en dejlig vinterferie. Ca. 30 unge mennesker har i hvert fald. De tilbragte ferien til

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND

REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND MODUL 6 24. AUGUST 2012 23. NOVEMBER 2012 STINE LOUISE D. ANDERSEN CELIA R. J. HOLM Rejsemålet: Vores beslutning om at skulle tage af sted til Athen på udveksling på modul

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere