Automationsleverandører. Producent. Automationsprojekt. System integratorer. IT leverandører

Transkript

1 S E S A M - N Y T April 2008 Automation Projektledelse Networking I D E T T E N U M M E R : Forøg innovationen gennem netværk Make2Pack - SESAM møde nr. 79 Sådan fik vi MES til at fungere med SAP Strategi fog handlingsplan for SESAM-FOOD Markedsanalyse - automatisering i Danmark Kommende aktiviteter 11 Bestyrelse og medlemmer 12 Punkter af særlig interesse: Make2Pack møde 8. maj hos Krüger i Søborg. Der vil være fokus på anvendelsen af denne standard til integration maskinudstyr til SCADA og MES. MES-konsulent rapporterer om sine erfaringer med integration af MES og SAP i en internatioal produktionsvirksomhed. Markedsanalyse vedrørende automatisering i Danmark gennemføres frem til ultimo maj måned. Læs om strategien for SESAM-FOOD frem mod Forøg innovationen gennem netværk Det kan i nogen grad være svært, at forstå den ensretning, der sker i uddannelsessystemet. Eleverne skal testes i fagdisciplinerne, som dansk, matematik, biologi, m.fl. på lige fod med resten af verden. Der skal ikke herske tvivl om, at vores basale færdigheder skal styrkes, men det er ikke på disse kompetencer vi skal konkurrere med lande som Kina og Indien, der hver uddanner millioner ingeniører hvert år. Medarbejdere fra de andre lande og kontinenter er fagligt dygtige, men er de kreative og kan de tænke nyt? Det er her, at vi i Danmark skal differentiere os. Vi skal lade fagene mødes og brydes for at få en dialog, som ellers ikke ville opstå. Vi skal i højere grad mødes og samarbejde som partnere eller deltage i netværk. Dermed kan kompetencer mødes og brydes for at få skabt nye idéer og løsninger. Vi skal i vores tankegang være et skridt foran, i relation til samarbejdsformer der bygger på netværk og klynge initiativer. Rådgivere Myndigheder IT leverandører Denne form for netværk gælder ikke kun i forbindelse med uddannelse, men også i forhold til måden virksomheder vil samarbejde. Det er vigtigt, at der skabes et miljø, hvor det bliver naturligt at producerende virksomheder mødes og er i tæt dialog med teknologivirksomheder og rådgivere, således at de i fællesskab kan få et bedre fundament for produktion og udvikling af teknologier. De enkelte virksomheder er afhængige af hinanden. Vi kan i Danmark skabe en positiv såvel som en nega- Automationsleverandører Automationsprojekt Producent System integratorer tiv spiral i forhold til udvikling. Vi kan positivt påvirke producerende virksomheder og teknologivirksomheder til, at samarbejde til alles bedste. Teknologivirksomhederne er afhængige af, at få tilbagemeldinger fra de producerende virksomheder på om deres teknologi virker efter hensigten, eller der kan ske yderligere forbedringer. Får teknologivirksomhederne ikke denne tilbagemelding, kan de ikke forbedre deres udstyr og teknologi. På lignende vis er de producerende virksomheder afhængige af, at få optimeret deres produktionsudstyr for at klare konkurrencen. Sker denne forbedring ikke risikere de producerende virksomheder, at være teknologisk bagefter deres konkurrenter i løbet af en årrække. Denne negative spiral vil forværre mulighederne for de producerende virksomheder og deres teknologileverandører. Det er vigtigt, at forstå at tingene ikke kan stå stille, men skal være i bevægelse hele tiden. Det er som penge de skal også cirkulere for at skabe værdi. Det værste der kan ske er, at vi forskanser os og tror vi kan klare tingene alene uden dialog med andre så risikere vi at komme teknologisk bagefter. Altså, vi skal i Danmark have skabt en ny måde at tænke uddannelse og samarbejde f.eks. i form at netværksforums, hvor virksomheden kan få inspiration og for den enkelte medarbejder er det en læringsproces at være med. Lad os håbe, at virksomheder og politiker fremadrettet kan se, at initiativer som SESAM og SESAM-FOOD, der bygge på at skabe det bedste ved at virksomheder mødes og idéer opstår. De to netværk SESAM og SESAM- FOOD tager begge udgangspunkt i, at flere virksomheder fra flere brancher og med forskellige fagområder mødes, og gennem dialogen skabes de bedste løsninger for, at gennemføre automationsprojekter. Kun ved at udnytte det bedste fra de involverede virksomheder opnår vi den bedste løsning. Carsten Nøkleby Formand

2 Side 2 Ap r i l M AKE2PACK ERFARINGER MED MAKE2PACK - STANDARDEN FOR INTEGRATION AF MASKINUDSTYR SESAM MØDE 8. MAJ 2008 HOS KRÜGER A/S Make2Pack møde 8. maj 2008 Krüger Søborg Mødet er udarbejdet i et samarbejde med Reducere tid og omkostningerne til integration af maskinudstyr med guidelines fra Make2Pack Ifølge OMAC giver et standardiseret interface som Make2-Pack mulighed for reduktion af opstartstid, leveringstid, omstillingstid og forbedring af gennemløbstid, kapacitet og MTBF med op til 50%. Kom og hør hvilke erfaringer danske virksomheder har på området og hvilke resultater de har opnået. Der vil på konferencen være fokus på hvordan virksomheder kan forbedre produktions fleksibilitet, gennemløbs tider og øge kapacitet på maskinudstyr og samtidig reducere omkostninger til integration. Make2Pack er kommet med et sæt af anvisninger til at sikre en nem integration horisontalt (proces til pakning) og vertikalt (pakning til ERP) På konferencen vil kunder og leverandører gennemgå nogle af de integrations muligheder som Make2Pack standarden giver kunder, maskinbyggere og leverandører af automationsudstyr. Make2Pack anvisningerne er opdelt i følgende delelementer: Automation Projektledelse Networking ERP PackAL v1.3 - Beskriver guidelines til maskin programmeringssprog. PackML v3.0 - Dette dokument beskriver hvorledes udstyr kan styres iht. en fastlagt tilstandsmodel. PackTags v3.0 - Definere interfaces til maskinudstyr i forhold til en PLC grænseflade. Virksomheder som Grundfos og Coloplast har standardiseret interfacet til maskinudstyr vha. Make2Pack standarden. Hvad har virksomhederne brugt af standarden og hvad har de manglet og været nødsaget til at tilføje. Hør om den proces som virksomhederne har været i gennem, med fokus på hvad der kræves hos en slutbruger for at involvere hele organisationen, fra udvikling til service og vedligehold. Hør om samspillet med maskinbyggere og hvor udfordringerne er ved at anvende standarden. Hvad kan automationsleveran- Koncern netværk.. MES Fabriks netværk SCADA Make2Pack PLC Fortrådning PLC Fieldbus / sensor bus Proces netværk Field netværk Remote I/O dørerne levere af standard software pakker, der understøtter Make2Pack. Er det muligt at få en ren Make2Pack løsning eller er det nødvendigt med firmaspecifikke løsninger? Hør om OEM og maskinbyggerens erfaringer med Make2Pack. Hvad er deres interesse i at følge standarden? Hvad har været deres største udfordringer? Hvordan arbejder de med dynamiske standarder? Hvad siger udviklerne til standarderne og de tilhørende software moduler fra automationsleverandørerne? Hvordan er det med uddannelse og træning inden for Make2Pack? Endelig vil 3 automationsleverandører Rockwell Automation, Siemens og B&R Industriautomation - komme og give dig mulighed for at få hands on inden for Make2Pack retningslinierne. Der er mulighed for høre mere om i PackTags standarden og hvordan den bruges af kunder og maskinbyggere. Der bliver træning og forståelse af PackML standarden og hvad denne standard giver af muligheder. PackAL standarden vil også indgå i præsentationerne. Endeligt vil der blive givet et billede af, hvordan en kunde og leverandør starter på standardiseringsprocessen vha. Make2Pack. Med denne konference, mener vi, at der kan startes en dialog om standardisering af interface til maskinudstyr i Danmark, og vi i fællesskab kan påvirke og deltage i standardiseringen af dette interface til maskinudstyr. Kom og hør om erfaringerne og tal med specialister og kolleger.

3 SESAM-nyt Side 3 Velkomst og Introduktion til Krüger Carsten Nøkleby, SESAM og Ivan Jensen, Krüger A/S Introduktion og overblik over Make2Pack og ISA Charlotta Johnsson, Lunds Universitet Overblik over Make2Pack standarderne PackAL, PackML og PackTags. Relationen til ISA Hvad er fokusområdet for de enkelte dele i Make2Pack standarderne. Hvorledes anvendes de enkelte standarder. Coloplasts erfaringer med standarden Make2Pack? Jan Jørgensen, Coloplast A/S Gennemgang af processen at introducere et standardiseret interface. Hvilke udfordringer har det givet Coloplast mht. uddannelse og træning. Hvad har det betydet i relation til dialogen med maskinbyggere? Overblik over de elementer i Make2Pack der er anvendt. Hvordan har processen været at introducere en standardiseret metode og interface til maskinleverandører? Hvilke udfordringer har der været under implementeringen - hvorledes løses ikke tilstrækkelig funktionalitet i standard. Hvad har standardisering betydet internt hos Coloplast? Hvorledes sikre Coloplast at de understøtter de nyeste elementer i standarden? Hands on Make2Pack - Hvorledes kan en virksomhed få defineret og implementeret et interface til maskinud- styr baseret på eksisterende standard softwarepakke (del 1) Rockwell Automation, B&R Industriautomation og Siemens Gennemgang af proces for indførelse af standardiseret interface baseret på Make2Pack Hvilke uddannelses og trænings muligheder findes i dag. Hvilke værktøjer findes til udvikling, implementering og test af interfacet. Grundfos erfaringer med standardisering af maskininterface Morten Houlind Simonsen, Grundfos A/S Gennemgang af udviklingsforløbet / Implementeringen af et standardiseret interface til maskinudstyr. Hvilke udfordringer har det givet i relation til Grundfos og maskinbyggerne? Hvordan er maskininterfacet udviklet og tilpasset Grundfos krav og hvorledes er interfacet opbygger: Tilstandsmodel, Interface definitioner og software mæssigt? Hvordan har vi valgt og udviklet Make2Pack softwaren og hvorledes vedligeholdes interfacet? Hvordan indgår interfacet i styringshierarkiet? Hands on Make2Pack - Hvad kan maskinbyggeren få af software biblioteker der understøtter standarderne PackTags og PackML (del 2) B&R Industriautomation, Siemens og Rockwell Automation Overblik over tilgængelige software moduler der understøtter Make2Pack Hvorledes anvendes og konfigureres disse interfaces Hvorledes inkluderes specielle kundekrav til interfacet? Maskinleverandørens / systemintegratorens udfordinger Kim Jørgensen, Dansk Styringsteknik A/S Med udgangspunkt i en case fra Migatronic Automation, vil der blive fokuseret på de udfordringer der har været i forbindelse med indførelsen af et standardiseret interface byggende på Make2Pack Hvorledes har processen været fra krav til færdig kørende løsning? Hvordan implementeres og testes interfacet? Hvad har betydningen haft af indflydelse på integrationen mod den overordnede anlægsstyring? Erfaringer med anvendelse af standarden - hvorledes kan interface anvendes til flere løsninger Johannes Daugaard, Dansk Automation & Analyse Kan interfacet bruges til andre løsninger? Gennemgang af den tekniske løsning Hvilken hjælp kan der findes hos automationsleverandøren? Erfaringer og ønske til nye funktioner Hands on Make2Pack - Hvorledes anvendes PackTags og PackML standarden med fordel af en producerende virksomhede i relation til reduktion af interface omkostninger (del 3) Siemens, Rockwell Automation og B&R Industriautomation Hvor findes mulighederne for standardisering for en producerende virksomhed? Hvad giver interfacet af muligheder i relation til omkostningsbesparelser? Hvad er forudsætninger for at opnå et optimal løsning der sikre en god integration til maskinudstyr.

4 Side 4 April 2008 Sådan fik vi MES til at fungere med SAP A f P o u l J u e l P e t e r s e n, c i v i l i n g e n i ø r, i A p p s MES-konsulent rapporterer om sine erfaringer med integration af MES og SAP i en international produktionsvirksomhed. Besværligt men absolut muligt hvis man tager de rigtige værktøjer i brug. For snart to år siden blev endnu en SAP installation søsat i en produktionsvirksomhed i det sydlige Jylland. Efter i årevis at have anvendt Navision XAL blev det besluttet, at virksomheden Saint-Gobain Isover A/S skulle overgå til SAP R/3. Skiftet fra en mindre lokal ERP installation til en løsning baseret på en stor central udenlandsk SAP Server har i alle henseender været en prøvelse men efter godt et halvt års intensivt arbejde begyndte brikkerne at falde på plads. I det efterfølgende fortæller Poul Juel Petersen om sine erfaringer dels med at designe et MES system fra bunden dele med at integrere det med SAP. Poul Juel Petersen er ejer af konsulentfirmaet iapps. iapps har i en længere periode været engageret i en omfattende modernisering af produktions-it-systemerne hos Saint- Gobain Isover A/S i Vamdrup og senest også hos søstervirksomheden i Billesholm i Sverige. Begge fabrikker er en del af Saint-Gobains glasulds-division, som blandt andet producerer bygningsisolering på basis af fibreret glas. iapps primære ansvarsområde har været at manifestere de funktionskrav, som løbende er blevet formuleret af fabrikkernes ingeniører, produktionsteknikere og planlæggere igennem projektet - det vil sige: design og udvikling af et nyt MES-lag samt integration af dette med SAP. En kompleks og udfordrende opgave, som vi dårligt havde kunnet gennemføre uden at bruge slagkraftige værktøjer som Tibco Business Works og Microsofts.Net-platform. MES fakta Da der er en vedvarende ulmende strid i branchen om, hvilke funktioner der rettelig hører hjemme hvor - ERP eller MES - vil det her være på sin plads kort at beskrive, hvordan vi har valgt at skære kagen i dette projekt. Da udgangspunktet for projektet var et standard SAP-setup, blev det hurtigt klart, at vi måtte etablere et ret omfattende MES-lag og tilhørende bruger-systemer. Med de meget specifikke funktionskrav faldt valget på en MES-løsning baseret på en udtalt grad af egen-udvikling. MES-databasen er således hos Isover udviklet til primært at lagre ordre- og recept-information fra SAP samt data, der løbende bliver registreret under afvikling af produktionsordrer; antal producerede enheder (prima varer) og kasserede enheder (vrag), hændelser og årsagerne hertil samt kvalitetsdata. Antal prima varer og vrag returneres til SAP. Vi har samlet MES applikationerne i en program-suite udviklet i VB.Net. Den består af følgende pakker: P.O. Brugerflade, som anvendes til afvikling af produktionsordrer - herunder nedlæsning af kontrolrecepter til DCS - færdigmelding af produktionsordrer samt registrering af fejl-årsager og kvalitetsdata. R.M. Brugerflade til præsentation og vedligeholdelse af recept-data. P.D. Baggrundsprogram, som hovedsageligt udfører transformation af produktionsdata til anvendelse i produktions-rapporter. R.S. Server-applikation, som på basis af kald fra P.O. bl.a. forestår generering af data til arbejdssedler og nedlæsning af receptdata til DCS. Hertil kommer en samling web-services, som primært udfører databasetransaktioner for P.O og R.M. Med dette design har jeg blandt andet opnået en klar adskillelse af data-laget, forretnings-logikken og præsentationslaget. Forretnings-logikken har jeg hovedsageligt etableret i databasen - som triggers - og i integrations-laget. Figur 1 viser en produktionsplan som den optræder i P.O. Figur 1. Produktionsplan. Svensk setup. Databasen er bygget på en Microsoft SQL 2005 Server. Resultatet er blevet et robust og veldefineret MES-system, som også sikrer produktion i perioder hvor SAP ikke er tilgængelig.

5 SESAM-nyt Side 5 Selve integrationen Den store joker i projektet var ubetinget integrationen til SAP, og her viste Tibco Business Works (TBW) sin styrke. TBW er, trods sin kompleksitet, begrebsmæssigt enkelt, er let at programmere i kraft af et brugervenligt grafisk udviklingsmiljø og afvikler integrations-processerne pålideligt og stabilt. At få hul igennem til SAP via Tibcos SAP Adapter (baseret på ALE protokollen) kræver dog en del læsning, men dokumentationen er udførlig og giver klare anvisninger også til opsætning af SAP. Integrationen er her baseret på på SAP IDocs, men adapteren muliggør også RFC- og BAPI-kald. Vi har programmeret SAP og integrationslaget til at overføre følgende IDoc-typer (dokument-typer) fra SAP til MES: Material Masters (Recepter) Bill Of Material (BOM) Produktion ordrer Inspection Plans MES Routes (For generering af kontrol-recepter på basis af master-recepter.) For hver færdigmeldt ordre sender MES omvendt følgende data fra til SAP : Produceret antal Antal kasserede enheder Det overordnede data-flow er skitseret i Figur 2 herunder. (MES Database serverne fungerer også som applikationsservere og hoster bl.a. ovennævnte P.D og R.S samt DLL er) SAP Adapteren installeret på en server i Vamdrup modtager alle outbound IDocs fra SAP til begge sites Vamdrup og Billesholm. For hver IDoc-type har vi i SAP Adapteren konfigureret processer, som indeholder de regler, der blandt andet gør det muligt at identificere modtageren (Site) samt mappe relevante data fra det meget komplekse IDoc-format til et enkelt XML-format. SAP adapteren publicerer nu XML-dokumenterne på nettet (TIBCO Infobus) i både Vamdrup og Billesholm, hvor andre TIBCO-processer (subscribers) afventer data. Disse processer (hver enkel proces er konfigureret til at abonnere på en bestemt dokument-type) varetager afvikling af databasetransaktioner, primært oprettelse og ændring af recepter og produktionsordrer i MES databasen. Tilsvarende har vi konfigureret processer på begge sites, som registrerer, når ordrer skifter status til Færdigmeldt. Processerne publicerer herved produktions-data til SAP Adapteren, som nu omvendt - mapper XML-data til IDocs for herefter at sende dem til SAP. Mindre vedligehold For at minimere omkostningerne til vedligehold har jeg designet P.O og R.M som såkaldte loader applikationer. Ideen med denne løsning er, at hoved-programmet (bygget som en DLL) installeres i en enkel instans på en server, hvorfra den nu loades til klient-maskiner rundt i fabrikkerne ved hjælp af et lille loader-program, som vi installerer på hver klient. Efter ændringer til hovedprogrammet vil det oftest kun være nødvendigt at genstarte loader-programmet på klienterne for at implementere ændringerne. Til hver klient følger en XML konfigurationsfil. Med denne styrer vi blandt andet skærmbilleder, så kun information, som har relevans for det givne produktionssted, bliver vist. Filen styrer også sprog-indstillinger. Med dette design er det muligt at arbejde med den samme version på begge sites. Dette er en kolossal fordel i forhold til vedligehold og konfigurationsstyring. En snoet vej At udvikle ovennævnte systemer har været en færd ad en snoet og hullet vej, hvor vi et par gange har måttet gribe til bak-gearet, og hvor Google har været den ultimative livline. Men tingene er lykkedes, og vi kører i dag med stabile systemer på begge sites. En stor del af fortjenesten tilskriver jeg Microsofts.Netteknologi og Tibco Business Work. Med disse er næsten alt muligt -.Net er en fantastisk platform til udvikling af produktions-it systemer, især på grund af de rige muligheder for at distribuere funktionalitet, og Tibco er et stærkt og veldokumenteret bindemiddel. Og ja, SAP er en mastodont, som ikke uden grund er berygtet for sin uoverskuelighed. Og IDocs er ikke spændende godnat-læsning. Efter at have dechifreret adskillige af slagsen må jeg konstatere at selv med de bedste SAP-folk ved hånden, så er det et møjsommeligt stykke detektiv-arbejde at uddrage de rigtige data. Dog, med et frugtbart mix af kreativitet, udholdenhed, overblik og sans for detaljen kan man få SAP til arbejde sammen med MES på en brugbar måde. iapps' målsætning er at kunne indgå som en kvalificeret leverandør af fleksible og tidssvarende løsninger i større MES- og integrationsprojekter. Tlf Figur 2. ERP-MES Data-flow. Al dataudveksling mellem Tibcoprocesserne er baseret på Publish-Subscribe princippet. pjp@iapps.dk

6 Side 6 April 2008 SES AM-FOOD strategi og handlingsplan A f s t y r e g r u p p e n f o r S E S A M - F O O D Styregruppen for SESAM-FOOD har afholdt et strategimøde den 27. marts hos Arla Foods. Målet med mødet var at få diskuteret en strategi for SESAM-FOOD og sikre at den kan implementeres. Resultatet af mødet er beskrevet nedenfor. FORMÅL HVAD er SESAM-FOOD? SESAM-FOOD er en non profit organisation, som skal at udvikle og vedligeholde GAPP projektmodellen baseret på best practice, samt udbrede brugen af GAPP projektmodellen via seminarer, kurser og arbejdsgrupper. HVEM er SESAM-FOOD til for? SESAM-FOOD er til for fødevareproducenter og deres automationsleverandører. HVORFOR er SESAM-FOOD til? SESAM-FOOD er til for at skabe en fælles ramme for gennemførelse af automationsprojekter samt påvirkning af myndighedskrav i relation til disse. SESAM-FOOD er også til for skabe netværk mellem virksomheder. Aktiviteter: Gennemførelse og opfølgning på pilotprojekter { : Lars Vilandt, Arla Foods} Evaluering Input til konference Etablering af ca. 20 arbejdsgrupper iht. dokumentmatricen til udfyldelse og færdiggørelse af vejledninger og skabeloner. { : Carsten Nøkleby, SESAM-WORLD} Afholdelse af kurser i GAPP projektmodellen { : Carsten Nøkleby, SESAM- WORLD} Antal virksomhedstilpassede kurser 3 pr. år Antal generelle kurser 2 pr. år. Plan for salgsarbejdet udarbejdes og opfølgning på gennemførelsen { : Jan Kirkegaard, Atkins Danmark, Efterfølgende standard punkt på styregruppemøderne} KENDETEGN SESAM-FOOD skal være kendetegnet ved følgende: Pragmatisk projekt løsning som er i brug Best practice - defacto standard Høj aktivitetsniveau og engagement MÅLSÆTNING Der er fast mål for udbredelsen af projektmodellen GAPP og derudover er der fastsat mål for erfa gruppen SESAM- FOOD. MÅL GAPP projektmodel Mål 1: Projektmodel og værktøj er gennem udbredelse blevet defacto standard Indikator: Andel af medlemmer der bruger modellen 50 % Andelen af det samlede antal projekter blandt medlemmerne, der bruger GAPP projektmodellen 20 % Færdiggørelsesgraden af de vejledninger og skabeloner der er angivet i dokumentmatricen 90 % Mål 2: Der er etableret en bæredygtig organisation bag GAPP projektmodellen. Indikator: Kursus og konsulent virksomhed etableret som kan servicerer 50 % af medlemsskaren i anvendelsen af GAPP projektmodellen. Aktiviteter: Opfølgning på outsourcing partner (i.e. SESAM- WORLD) { : Carsten Nøkleby, Efterfølgende standard punkt på styregruppemøderne} Mål 3: International kendt, accepteret og anvendt Indikator: Kendt og accepteret: GAPP Projektmodel er publiseret af anerkendt organer (eg. ARC,.) Andelen af de internationale projekter blandt medlemmerne, der bruger GAPP projektmodellen 20 % Andel af internationale medlemsvirksomheder der bruger modellen uden for Danmark 30 % Aktiviteter: Udarbejde og publiser artikel. { : Lars Vilandt, Arla Foods} Kontakt til annerkendt organisation (eg. ARC) { , Carsten Nøkleby, SESAM-WORLD} Projektmodellen, skabeloner og værktøjer er oversat til engelsk og de oversatte dokumenter er review af medlemmerne. { , Carsten Nøkleby, SESAM-WORLD}

7 SESAM-nyt Side 7 MÅL Erfa Mål 4: SESAM-FOOD skal fortsat være markedsdominerende erfa inden for automation. Indikator: Antal medlemmer 120 Antal deltagere på konferencer er i gennemsnit 80 personer Antal konferencer 3 inden for 2 år. GAPP Gode Automations Projekt Processer Aktiviteter: Planlæg, afholde og evaluer 3 konferencer. {Carsten Nøkleby, Standard punkt på styregruppemøderne} Fødevare Automation Mål 5: Udvide samarbejdet internationalt Indikator: Antal aftaler med internationale organisationer 2 Antal internationale konferencer afholdt 1 Aktiviteter: Etablering af kontakt til andre organisationer samt indgåelse af atale, MESA { : Carsten Nøkleby} OMAG{ : Lars Vilandt} WBF { : Arne Svendsen} ISA { : Carsten Nøkleby } ISPE{ : Carsten Nøkleby } Scandinavien? { : Keld Eriksen } Definition af rammer for samarbejde Fastlæggelse af ambitionsniveau { : Per Jensen} Plan, udførelse og evaluering af international konference { : Carsten Nøkleby } Mål 6: Gode og åbne dialoger mellem fødevareproducenter og deres automationsleverandører Indikator: Andel af fødevareproducerende virksomheder blandt medlemsskaren og repræsenteret i arbejdsgrupper 33 % (i.e. ⅓) Antal aktive arbejdsgrupper, der mødes mindst en gang pr. måned 5 Aktiviteter: Overvåg medlemsfordelingen og juster optagelsen Myndighedskrav

8 Side 8 April 2008 Analyse om automatisering i Danmark 2008 Spørgeskema SVAR ONLINE: Virksomhed Hvilken branche(r) repræsenter I som virksomhed? (Kun ét svar) Olie & Gas Forsyningsselskab Entreprenør Byggeri & byggemateriale Møbel Levnedsmidler og nydelsesmidler Dagligvarehandel Landbrug Fødevare Transport Korn & foderstoffer Metalindustrien Skibsindustrien Kemi Medicinal & medico Materialer Forbrugselektronik Tele & kommunikation Service Andet Hvad er bruttoomsætningen per år for din fabrik/virksomhed? Antal medarbejdere på fabrik? Er fabrikken en del af koncern med flere fabrikker i Danmark eller udland? <10 mil. 100mil. 299 mil. 1mia. 1,9 mia 10 mil. 99 mil. 300 mil. 999 mil. > 2 mia Angiv cirka antal: Ja, Nej, Ved ikke Nuværende Produktion Hvor mange produkter og/eller varianter producere i til jeres markeder? Antal hovedprodukter: Antal varianter: Hvor mange produktionslinier anvendes til at fremstille produkter? Cirka antal Hvorledes er I organiseret med afdelinger på fabrikken? (Flere svar kan vælges) Driftsorganisation Produktionsteknisk afdeling Vedligeholdelsesafdeling Udviklingsafdeling = Produktionsteknisk afdeling I har en selvstændig Projektfunktion med ansvar for at gennemføre ændringer og forbedringer til Produktion. Produktionen vedligeholdes hovedsagelig af leverandører. En administration som udarbejder dokumentation af produktionskvaliteten. Eget laboratorium Produktionsplanlægning Intern IT afdeling Får IT-support fra koncern Hvilke processer er automatiseret til fremstilling af jeres produktportefølje? (Sæt kryds ud for proces) Recept- og batch håndteringssystem Vedligeholdelsessystem Overvågningssystem af igangværende batchs Styring af procesudstyr og procesanlæg Afvejning Inspektion Pakning Palletering Mærkning / Sporbarhed Kvalitetssikring Rapportering produktion Rapportering økonomi Materialestyring Andet Hvordan vil i vurdere jeres produktions automatisering i forhold til produktporteføljen? Høj, Hovedparten af udstyret er automatiseret og sammenkoblet til et samlet system. Middel, De enkelte maskiner er automatiseret men ikke integreret i et samlet system. Lav, Udvalgte maskiner er automatiseret. Ingen Investeringer Vil der blive investeret yderligere i automatisering i: År 2008: Ja, Nej, Hvis Ja, hvor stor en investering i % af omsætning År 2009: Ja, Nej, % af omsætning År 2010: Ja, Nej, % af omsætning SVAR ONLINE:

9 SESAM-nyt Side 9 Investeringer Vil I effektivisere eller forbedre produktionen for 2008 og hvordan? (Flere svar kan vælges) Nej, ingen effektivisering planlagt for 2008 Hvis Ja Øge produktionsanlæggets effektivitet ved automation Udvide eksisterende produktionsanlægs kapacitet (fjerne nuværende flaskehals) Forny anlæg til fremstilling af flere produkter Reducere spild i produktion Udvide produktionen med nyt eller supplerende anlæg Nedsætte produktionsomkostningerne ved automatisering Bedre planlægning og logistik Andet Hvad er jeres forventninger til investeringer i 2008 i forhold til 2007? Har I opnået de planlagte mål i 2007 med de afholdte investeringerne? Hvad er incitamentet til at gennemføre investering? (Flere svar kan vælges) Procesudstyr uændret, faldende, stigende Automation uændret, faldende, stigende Vedligeholdelse uændret, faldende, stigende Fabriks IT uændret, faldende, stigende Bygninger uændret, faldende, stigende Utility (vand, luft, el, mm.) uændret, faldende, stigende Ja, Nej, ved ikke Hvis nej, hvorfor: Manglende projektressourcer Opnåede målene med færre midler Ændrede markedskrav Andet Lovkrav Effektivitet / Konkurrenceevne Forøge produktion Nye produkter Andet Fokus på fabrikken Hvilken mængde forventer I at fremstille i i forhold til 2007? Hvor vil I opnå forbedringer? (Flere svar kan vælges) År 2008 Samme mængde Lavere mængde Større mængde Ved ikke Recept- og batch håndteringssystem Vedligeholdelsessystem Overvågningssystem af igangværende batchs Styring af procesudstyr og procesanlæg Afvejning Inspektion År 2009 Samme mængde Lavere mængde Større mængde Ved ikke Pakning Palletering Mærkning / Sporbarhed Kvalitetssikring Rapportering produktion Rapportering økonomi Materialestyring Andet Har I en proces til at gennemføre automatiseringsprojekter? Nej, vi gør det Ad hoc Vi har en proces som følges Vi anvender en proces fra en rådgiver Andet Udvikling Er DK konkurrencedygtige i forhold til udlandet? I hvilken grad mener I industrien i Danmark, i forhold til i dag, skal have fokus på udvikling og anvendelse af automationsteknologi? Ser I automation som et middel til at forbedre fabrikkens indtjening? Ja, Nej, ved ikke Mere, Mindre, Det samme, Ved ikke Ja, Nej Hvis ja, hvad er årsagen til automatisering? Erstatte løn tungt arbejde Større fleksibilitet Større kapacitet Andet: SVAR ONLINE:

10 Side 10 April 2008 Udvikling Er der planer om at sammenlægge fabrikkens produktion med en anden af koncernens fabrikker? Er der overvejelser om at flytte dele af produktionen til udlandet? Ja, Nej, ved ikke Ja, Nej Hvis Ja, Hvorhen Hvis Ja, hvad er årsagen? Reduktion af omkostninger Bedre kvalitet Øget produktionsvolumen Øget fleksibilitet Større kapacitet Nyt marked Andet Midler og ressourcer Har I de nødvendige kompetencer til at indføre automationsteknologier på fabrikken? Hvilken afdeling har det normale ansvar for indkøring af ny teknologi? Hvor stor en del af Jeres projekter er gennemført til tiden? Har I haft omkostninger ifm. gennemførelse af jeres projekter? Procesteknologi Ja, Nej, ved ikke IT Teknologi Ja, Nej, ved ikke Automation Ja, Nej, ved ikke El Ja, Nej, ved ikke Bygnings Ja, Nej, ved ikke Projektledelse Ja, Nej, ved ikke Produktion Vedligeholdelsesafdeling Projektafdeling Projekt- og udviklingsafdeling Teknisk afdeling Laboratorium Logistikafdeling Anden afdeling 100% 99-90% 89-75% 74-50% < 50% Ja, Nej Hvis ikke Ja, hvad har det medført? Tab i indtjening Cirka ift omsætning % Yderligere omkostninger.hvor meget i kr.: Hvor har I primært hentet Jeres viden om ny produktionsteknologi? Hos 1-3 leverandører Ved deltagelse i kursus Via uddannelsesinstitutioner Ved deltagelse i konferencer Personligt netværk gennem medlemskab af branche forening Hvordan vælger I system og leverandør? Benytter I rådgivere til projektledelse dvs til gennemførelse af automations- og produktionsprojekter? Gennemføre selv en systematisk analyse af markedet. Anvender rådgivere til at angive mulige løsningsmuligheder. Ja, Nej Viden og deling Har I en skreven produktionsstrategi for fabrikken? Ved I hvilken teknologier som skal indføres minimum de næste to år frem? Hvad bygger jeres automationsteknologier på af standarder Ja, Nej, ved ikke Ja, Nej, ved ikke Nationale De facto standarder Ingen Internationale Firmastandarder Kender I nogen af de nævnte interesse organisationer inden for produktion og automation? SESAM DAu MESA ISA ISPE RoboCluster WBF ØFN Andre SVAR ONLINE:

11 SESAM-nyt Side 11 Kommende SESAM møder Der vil i juni og efteråret blive afholdt SESAM møder med fokus på IT integration set fra flere synsvinkler og niveauer i automationspyramiden. Møderne afholdes som sædvanlig i virksomheder der har relation og erfaringer med temaet. Juni. : Efteråret : Der planlægges et møde der skal have fokus på hvorledes der skabes overensstemmelse mellem forretningsprocesser i ERP og MES. ERP forretningsprocesser kontra processerne i virksomheden. Standardisering af forretningsprocesser Harmonisering af forretningsprocesserne i systemerne kontra virksomhedens forretningsprocesser. Forståelse for produktionsprocesserne Flere emner er i spil, og har du input eller anbefalinger i forhold til listen nedenfor så send en mail til info@sesamworld.dk. SPC Sporbarhed og identifikation Kontrolrumsindretning Behovet automatisering i fødevareindustrien. Styring af automationsprojekter Fjernovervågning og muligheder Sekretariatet Sekretariatsfunktionen varetages af SESAM-World, som består i at styre og koordinere aktiviteterne i Automation Projektledelse Networking SESAM og SESAM-FOOD. SESAM-Worlds opgaver er at udarbejde programoplæg og invitere foredragsholdere samt afvikle arrangementerne. SESAM-world sikre også at aktiviteterne styres og koordineres i SESAM-FOOD og de tilhørende arbejdsgrupper. SESAM-world sikre også at der findes referater og materiale fra møder der foregår i SESAM, SESAM-FOOD og GAPP gruppen. SESAMworld står for at viden formidles til SESAMs og SESAM -FOODs medlemmer. Desuden sikre SESAM-world, at der udarbejdes en produkt- og investeringsanalyse inden for industriel IT automatisering (PLC, SCADA, MES og ERP). Desuden skal SESAM-world arbejde for at markedsføre SESAM og SESAM-FOOD. SESAMworld varetager SESAM og SESAM-FOODs interesser og skal hjælpe med til at udvide foreningens aktiviteter og interessen for foreningen SESAM. Annonce priser Oplaget er 1600 stk. rettet direkte til personer der arbejder med automatisering. 1/1 side: 1.500,00 DKK 1/2 side: 1.000,00 DKK 1/4 side: 800,00 DKK 1/8 side: 600,00 DKK Alle priser er excl. Moms. Hr. K & Hr. L

12 M E D L E M M E R 3P TECHNOLOGY ABB ACTIVE COMMUNICATION ALECTIA ALFA LAVAL KOLDING AN GROUP APV ARLA FOODS ATKINS DANMARK AU2MATE B&R INDUSTRI AUTOMATISERING BALLUFF BALSLEV BANG & OLUFSEN BEAUVAIS BOMAN CE BRODERSEN AUTOMATION / BEI- JER ELECTRONICS BRUUN AUTOMATION & IT CARLSBERG CENTRUM PÆLE CFS SLAGELSE CHR. HANSEN COLOPLAST COLUMBUS IT PARTNER COWI CP KELCO DALOON DALUM PAPIR DAMCOS DANFOSS DANFOSS DRIVES DANIIT DANISCO DANISH CROWN DANMARKS TEKNISKE UNIVERSI- TET DANSK AUTOMATION & ANALYSE DANSK EL-FORBUND DANSK STYRINGSTEKNIK DANSK VIDENLEDELSE DAT-SCHAUB HOLDING DE DANSKE GÆRFABRIKKER DLG DONG ENERGY DONG ENERGY GENERATION DONG ENERGY KYNDBYVÆRKET ELAU SCANDINAVIA ELOPAK DANMARK ELTROLUX HOME PRODUCTS ELTRONIC EMERSON PROCESS MANAGEMENT FKILOGISTEX FLSCHMIDT AUTOMATION FORSKNINGSCENTER RISØ GARTNER DANMARK GEA LIQUID PROCESSING SCANDINAVIA GLENCO GREEN MATIC GRONTMIJ CARL BRO GRUNDFOS HANS FØLSGAARD HH AUTOMATION HOUSE OF PRINCE I2R IC AUTOMATION INNOVATIC INSATECH INVENSYS PROCESS SYSTEMS IAAPS JOKAN JUNKERS INDUSTRIER KIMS KJÆRGAARD KRÜGER LANTMÄNNEN LANTMÄNNEN DANPO LAURITZ KNUDSEN LEMVIGH-MÜLLER LEO-PHARMA LOGICA LPT-IT LYNGSOE SYSTEMS MARK INFORMATION MARKMAN PROSYSTEM MASKINSIKKERHED MICROSOFT NIELSEN-AUTOMATION NIRAS NNE PHARMAPLAN NNIT NORVIDAN OVERSEAS NOVO NORDISK NOVOTEK OPERATOR SYSTEMS PENTRA PHOENIX CONTACT PICCA AUTOMATION PJD POST DANMARK PR ELECTRONICS PROCES-DATA RAMBØLL ROBO[CLUSTER] ROCKWELL AUTOMATION ROSE POULTRY SAINT-GOBAIN ISOVER SCAN-TRONIC SCANVAEGT INTERNATIONAL SCHNEIDER ELECTRIC SCHUR PACKAGING SYSTEMS SEELEN SESAM-WORLD SFK SYSTEMS SIEMENS SIEMENS A&D UGS PLM SOFTWARE SIEMENS BUSINESS SERVICES SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTI- TUT SOCO SYSTEM SUN CHEMICAL SAAP ENGINEERING TEKNIQ TETRA PAK HOYER TOMS GRUPPEN TRICON TECHSOFT TULIP FOOD COMPANY VESTAS WIND SYSTEMS VESTFORSYNING ERHVERV WONDERWARE SCANDINAVIA ZENIT AUTOMATION ÅF ÅLBORG INDUSTRIES ÅLBORG TEKNISKE SKOLE AARHUS KARLSHAMM B E S T Y R E L S E Carsten Nøkleby, Formand SESAM-world Vestre Allé Silkeborg Tlf can@sesam-nyt.dk Alex Severin, Næstformand NNE Pharmaplan A/S Gladsaxevej Søborg Tlf.: axse@nne.dk Lejf Fomsgaard, Medlem Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Tlf.: lfomsgaard@grundfos.com Susanne Synnestvedt, Suppleant Rockwell Automation A/S Herstedøstervej Alberslund Tlf.: ssynnestvedt@ra.rockwell.com Per Møller Hemmingsen, Kasserer Siemens A/S Borupvang Ballerup Tlf.: per.m.hemmingsen@siemens.com Kim Madsen, Medlem FKI Logistex A/S P. O. Pedersens vej Århus N Tlf.: kim.madsen@eu.fkilogistex.com Gert Vestergaard, Suppleant Niras A/S Sortemosevej Allerød Tlf.: gve@niras.dk Lasse Andersen, Suppleant Zenit Automation Absalonsgade København V Tlf.: landersen@zenitautomation.dk SESAM sekretariatet Vestre Allé Silkeborg Danmark Tlf Fax info@sesam-nyt nyt.dk