Indikatorerne kræver nye registreringer i forhold til antal besøg og i forhold til, hvilke ydelser, der leveres i hjemmesygeplejen.

Transkript

1 V E J LEDNING OM I N D B ERETNING AF DATA OM H J E MMESYGEPLEJE Den 1.juli 2011 Jnr G61 Sagsid Baggrund Som konsekvens af aftalen om national dokumentation på det kommunale sundhedsområde, er det aftalt, at Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen i 2011 skal offentliggøre indikatorer om hjemmesygepleje. Derfor skal kommunerne fra 2011registrere de ydelser, som leveres på hjemmesygeplejeområdet. Den nye registrering skal fremadrettet sikre en ensartet registrering på området, så det fremover vil være muligt at lave en samlet opgørelse af kommunernes hjemmesygeplejeaktiviteter. KL har i december 2010 opfordret kommunerne til at opdatere EOJsystemerne, så indberetningen kan ske hurtigst muligt. Endvidere har KL opfordret kommunerne til at foretage den mapning af egne ydelsestyper, som er nødvendig. Ref THU/PRK tjj@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Indikatorerne kræver nye registreringer i forhold til antal besøg og i forhold til, hvilke ydelser, der leveres i hjemmesygeplejen. Indikatorerne er: Antal modtagere af hjemmesygepleje opdelt på aldersgrupper pr indbyggere Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager, opdelt på ydelseskatalog Andel forebyggelige indlæggelser af borgere som modtager hjemmesygepleje. Datagrundlaget til de nye indikatorer om hjemmesygepleje sker for de to første indikatorer som indberetning fra de enkelte kommuner via deres EOJsystemer. I den forbindelse har de fire EOJ-leverandører indarbejdet den nye type leverance/indberetning i deres EOJ-systemer. I forhold til den tredje indikator er det Danmarks Statistik, der indhenter data fra nationale registre. Kommunerne skal således ikke foretage indberetninger i relation til denne indikator.

2 Indberetningens indhold Leverancen om hjemmesygepleje indeholder følgende variable: Modtagers cpr-nummer Leverandørs cvr-nummer Dato og tid for hjemmesygeplejebesøg Kategori (akut eller planlagt) 1 Besøgstype efter officielt ydelseskatalog med 12 grupper Besøgstype efter kommunens egne ydelseskategorier Hjemmesygepleje kan udføres både af sygeplejersker og andre faggrupper. Begge typer af sygeplejeydelser skal indberettes, hvis det er muligt for kommunen. I mange kommuner er det ikke muligt at genfinde data om sygeplejeydelser udført af andre faggrupper, hvorfor disse kommuner på nuværende tidspunkt udelukkende vil kunne indberette sygepleje udført af sygeplejersker. For at kunne lave national statistik over sygeplejeydelserne er det nødvendigt at hver enkelt kommune laver en mapning af egne ydelseskategorier op imod et officielt ydelseskatalog med 12 grupper. Det officielle ydelseskatalog er baseret på Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. KL har i forbindelse med aftalen opnået tilslutning til dette ydelseskatalog fra de kommuner, der har deltaget i KL s strategiprojekt om hjemmesygepleje. Som del af dette projekt udarbejdede de deltagende kommuner og KL et forslag til et fælles overordnet indsatskatalog for hjemmesygepleje. Den samlede rapport fra projektet findes via linket til højre på siden. Det er dette indsatskatalog, der udgør det officielle ydelseskatalog, som kommunerne skal mappe egne ydelseskategorier op imod. KL vurderer, at det vil være værdifuld information, at vi nu kan få et samlet billede af omfanget af sygeplejeydelserne i kommunerne som helhed. KL har iværksat et partnerskabsprojekt om dokumentation og styring i hjemmesygeplejen, som KL og 45 kommuner vil gennemføre i Dette skal på længere sigt føre til en større grad af fælles indberetningspraksis og bedre dokumentation af hjemmesygeplejen. 1 Det er væsentligt, at alle ydelser indberettes til Danmarks Statistik, både det planlagte og det ikke-planlagte. Kommunerne registreringspraksis er meget forskellig. Nogle kommuner registrerer mange ydelser som akut/ikke-planlagt og andre ikke ret mange ydelser. Det afgørende her er, at alle ydelser bliver indberettet uanset den lokale kommunale registr e- ringspraksis. 2

3 Det fælles indsatskatalog Formålet med indsatskataloget er at få nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af hjemmesygepleje. Projektgruppen i strategiprojektet om hjemmesygepleje har vurderet, at det ikke er realistisk, at man kan koordinere og ensrette alle kommunernes sygeplejeydelser fuldstændigt. Derfor er der valgt en model, hvor alle kommuner opererer med 12 fælles hovedindsatser, og det er herefter kommunerne selv, der skal vælge hvilke og hvor mange indsatser, der skal være under hver hovedindsats. Med de 12 fælles hovedindsatser vil det efterfølgende være muligt såvel lokalt som nationalt at følge udviklingen på hovedindsatsniveau, og såfremt det ønskes, vil det være muligt at indhente yderligere data i kommunerne fordelt på underindsatser. Projektgruppen i strategiprojektetet om hjemmesygepleje har valgt at tage afsæt i Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder, da de danner den eneste fælles juridiske referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 12 faglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige ydelser, men i højere grad definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige ydelser. Derfor er der under hvert problemområde beskrevet en række konkrete ydelser, der referer til det overordnede problemområde. Det lokale serviceniveau skal fastlægges i den enkelte kommune De indsatser, der er beskrevet i kataloget, er som udgangspunkt alene en overskrift for selve indsatsen. Den specifikke beskrivelse skal foretages lokalt i den enkelte kommune, da kommunen selv skal fastlægge det konkrete serviceniveau for indsatsen. Af samme grund er der ikke anvist nogen former for tidsrammer for indsatserne. Kataloget er ikke udtømmende Projektgruppen har konkluderet, at det ikke er muligt at lave et udtømmende katalog over sygeplejeindsatser, da der er betydelige lokale forskelle og da der er tale om et område, hvor der både hurtigt og kontinuerligt sker udvikling i indsatserne. For at imødekomme denne udfordring har Danmarks Statistik oprettet en 13. kategori i mapningsværktøjet, som betegnes Andet. Heri må kommunen mappe de ydelser, som ikke kan mappes til de 12 hovedkategorier. Herudover kan der være konkrete ydelser, som indeholder elementer fra flere af de 12 hovedkategorier. Her må kommunen vælge den hovedkategori, som ydelsen primært relaterer sig til, da ydelserne ikke må tælle med i flere kategorier. Afhængigt af detaljeringsniveauet i den enkelte kommunes ydelseskatalog, kan der være hovedkategorier, som kommunen ikke kan indplacere ydelser i. Dette har ikke betydning, da formålet er at generere en statistik over den samlede sum af sygeplejeydelser i alle landets kommuner. Hvis der udvikles et fæl- 3

4 les indsatskatalog, som alle kommuner anvender ensartet, vil det kunne give mulighed for at foretage sammenligninger på tværs af kommuner. Indtil da vil sammenligning kommunerne imellem ikke være meningsfuld. I forhold til behovet for at kunne skabe national dokumentation på hjemmesygeplejens område er det ikke afgørende, at hver enkel lille indsats er beskrevet. Det er til gengæld afgørende, at vi indenfor hovedkategorierne kan se udviklingen indenfor de væsentligste indsatsområder, fx medicinhåndtering (indplaceret under Observation af virkning og evt. bivirkninger ) og sårbehandling (indplaceret under Hud og slimhinder ) samlet set for alle landets kommuner over en årrække. Projektgruppen i strategiprojektet om hjemmesygepleje vurderede i udarbejdelsen af underpunkter til hovedindsatserne i indsatskataloget, at indsatser som sundhedsfaglig rådgivning og vejledning, sundhedsfremme og forebyggelse samt koordinering er indsatser, hvor man som udgangspunkt kan vælge, om de skal indgå i servicebeskrivelsen af alle øvrige indsatser, eller om de skal være en primær og selvstændig indsats under én hovedgruppe. I indsatskatalogets underpunkter er det derfor besluttet, at sundhedsfaglig rådgivning og vejledning, sundhedsfremme og forebyggelse samt koordinering placeres både som selvstændige indsatser under én hovedgruppe (Psykosociale forhold samt Viden og udvikling) og som indsatser, der kan bevilges som del af andre indsatser. Forudsætningen for, at sundhedsfaglig rådgivning og vejledning, sundhedsfremme og forebyggelse, koordinering skal registreres som en selvstændig og primærindsats under en hovedgruppe er, at der skal være tale om, at indsatsen er en primærindsats med selvstændigt mål. Det fælles indsatskatalog, som mapningen skal foretages op imod, ser derfor ud som følger: 1. Aktivitet I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge borgerens evne til at klare sig selv bedst muligt - ADL Træning Hverdagsrehabilitering Særlig pædagogisk indsats Forflytning o Sundhedsfaglig rådgivning og vejledning o Sundhedsfremme og forebyggelse o Koordinering af forløb 4

5 2. Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til borgerens ernæringstilstand og ernæringsbehov Sondeernæring Sonde, pleje/behandling og observation Ernæringsscreening Kostvejledning og opfølgning IV-væsketerapi Blodsukker-måling 3. Hud og slimhinder I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer til pleje af kroppen samt sårpleje. Da sårpleje udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i under kategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. Sår og sårpleje (kan med fordel inddeles i følgende indsatser) o Forbindskift o Lægeordineret hudpleje o Kompressionsbehandling o Udredning fx scoreskema ved tryksår Hudpleje Mundpleje IV-adgang, pleje/behandling og observation Negleklipning Personlig pleje 4. Kommunikation I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til borgerens problemer med at kunne udtrykke sig eller forstå andres kommunikation Rådgivning og vejledning Afdækning og afprøvning af hjælpemidler Koordinering og dokumentation (skriftlige pleje- og arbejdsplaner) 5

6 Samarbejde med pårørende 5. Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, mestringsevne, misbrug og i særlige tilfælde indsatser, der vedrører familie og arbejdsevne Afrusning behandling og opfølgning Antabus Udredning Psykisk pleje Sundhedsfremme og forebyggelse (selvstændig indsats) Pædagogisk indsats Sundhedsfaglig rådgivning og vejledning (selvstændig indsats) 6. Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til borgerens respiratoriske og kredsløbsproblemer Tracheostomi Trachealsugning Iltbehandling Hjælp til inhalationsapparater og PEP-masker Patientuddannelse - Forløbsprogrammer Rehabilitering Blodtryksmåling Temperaturmåling 6

7 7. Seksualitet (f.eks samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler) Afdækning og udredning Sundhedsfaglig rådgivning og vejledning (selvstændig indsats) 8. Smerter og sanseindtryk I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til smerte og sanser. Palliation Smerteudredning Opfølgning på smertebehandling Afdækning og afprøvning af relevante hjælpemidler Syns- og hørepædagogisk indsats 9. Søvn og hvile I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til søvn og hvile Afdækning og udredning Opfølgning 10. Viden og udvikling I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til borgere med kognitive problemer samt indsatser, der relaterer sig til at sikre koordinerede og sammenhængende borgerforløb både internt i kommunen og på tværes af sektorer. Demensudredning Demenspleje- og behandling Kognitiv træning Interne koordinering og opfølgning i komplekse plejeforløb (selvstændig indsats) Ekstern koordinering og opfølgning i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse, ambulant behandling, behandling hos egen læge og speciellæge (selvstændig indsats) Sundhedsfaglig rådgivning og vejledning (selvstændig indsats) Sundhedsfremme og forebyggelse (selvstændig indsats) 7

8 11. Udskillelse af affaldsstoffer (f.eks inkontinens, obstipation, diarré) Katheter, pleje/behandling og observation Stomi, pleje/behandling og observation Dræn, pleje/behandling og observation Hjælpemidler, urin og afføring Undersøgelser, urin og afføring Hjemmedialyse Inkontinens udredning 12. Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge Projektgruppen i strategiprojektet om hjemmesygepleje har vurderet, at overskriften i denne hovedgruppe ikke er relevant til beskrivelse af en enkelt indsats om observation af behandling, da observation af behandling indgår naturligt i alle hjemmesygeplejens indsatser. I denne hovedgruppe samles i stedet alle indsatser, der relaterer sig til medicinhåndtering. Medicinhåndtering dækker over følgende indsatser: Dosering Injektioner herunder insulin og IV-behandling Andet supp, øjendrypning, smerteplaster, inhalation, klyx mv Administration Udfyldelse af medicinkort, bestilling af medicin mv. 13. Andet I denne hovedgruppe samles de indsatser/ydelser, som ikke kan mappes til de 12 hovedkategorier. 14. Akut I nogle kommuner registrerer man ikke akutte og ikke-planlagte ydelser som andet end akut/ikke-planlagt. Disse ydelser vil således ikke kunne indplaceres under hovedkategorierne i indsatskataloget. Kategorien Akut er således oprettet som kategori af Danmarks Statistik for at kunne indfange akutte/ikke-planlagte ydelser, som ikke kan indplaceres i de øvrige hovedkategorier. Dette for at imødekomme at kommuner, der registrerer på denne måde, kan få deres akutte/ikke-planlagte ydelser med i indberetningen. 8