I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsog. / DianelIa ,6 Vandel PH ,1.;.68 ';'5,8. Af N. Moller Erikse".
|
|
- Kim Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 127 I. Kartoffeldyrkning Af N. Moller Erikse". l. Sortsforsog. a. lndustrikartoner. I 1976 er der i samarbejde med De danske Kartoffelmelsfabrikkers Forsøgs- og Fremavlsudvalg &ennemført en serie pr. 10 sorlsforsøg med Dianella, Vandel PH 2 og Frila. De 7 af forsøgene er gennemført som dobbcltforsøg med to modningstidspunkter. Sorten Amia, der var med i forsøgene. er udgået som følge af meget dårlig fremspiring. lait var der anlagt 13 forsøg, men 3 er kasseret af forskellige ~Tsagcr. bl. a. næsten total misvækst En del af forsøgene er vandet indtil flere gange. I tabelopslillingen nedenfor er vist gennemsnitsresullaterne af forsøgene i 1976 og af 64 forsøg, hvori DianelIa og Vandel er sammenlignet i årene Endvidere er vist gennemsnitstesultaterne af 24 forsøg med en sammenligning af DianeHa og Frila i årene Udbyttet er angivet i hkg knolde og hkg stivelse pr. ha. Sorlernes stivelsesprocent, der også er anføfl, er beregnet udfra tørslofprocenten bestemt ved lørring i ovn. Stivelsesprocenten er regnet lig med tørstofprocenten -:- 5,75. Sorts/arsøg med jlld"strikarto/fer (/38) JOf ø Udb.- og merudb. ors g Knold 1(01) pl. pc1. hkg pr. ha 1976 VEIlI, I pr. ha slivel5c knolde stivelse DianeHa , ,9 Vandell'H ,4.;.85 ';'10.7 Prila ;.62 ';' /orsøg / DianelIa ,6 Vandel PH ,1.;.68 ';'5,8 24 forsøg / Dianclla , ,9 Frita ;.53 -:-11,4 DianelIa har som sædvanlig været målesort. Del er en meget udbredt industrisert med gode dyrknjngsegenskaber. l gennemsnit af de 10 forsøg i 1976 har den givet et udbytte på 320 hkg knolde pr. ha. Med el stive1sesindhold pa. 16,8 pet. bliver stivelsesudbytlet 53,9 hkg pr. ha. Vandel PH 2, der nu har været med i forsøgene 5 år, har ikke kunnet stå mål med DianeHa. I de IO gennemførte forsøg har den givel 85 hkg knolde og 10,7 hkg stive1se mindre end DianeHa. Stivelsesprocenten var 16,8 for DianelIa og 18,4 for Vandel PH 2. Resuhatet var noget lignende i 14 forsog i 1975 omend en smule bedre for Vandel PH 2 målt i stivelsesudbytle. Derimod var de IO SOrter jævnb}'rdige i slivelsesudbyue i 16 forsøg i 1974, lait er der i årene gennemført 64 forsøg. hvor de to sorter har været sammenlignet. Stillingen for PH 2 har i disse forsøg været noget bedre end i 1975 og i selvom den i kraft af de dårlige resultater de sidste to år ikke kom mer på højde med DianeJla. DianelIa har i disse forsøg haft et gennemsnitligt udbytte på 350 hkg knolde og 62,6 hkg stivelse. r forhold hertil har Vandel PH 2 givet 6,8 hkg knolde og 5,8 hkg stivelse mindre. Stivelsesindholdet var 17.9 pet. for DianelIa og 20,1 pet. for Vandel PH 2. FrU", der sidste år var med i forsøgene for f~~rste gang, har i gennemsnit af de IO forsøg i 1976 givct 62 hkg knolde og 14,9 hkg stivelse mindre end Diancl1a. Stiveisesindholdet var i disse forsøg 16,8 pet. for DianeHa og 15,1 pet. for Frila. lah er der i gennemført 24 forsøg. hvor de to sorter har været sammenlignet. Daniella har her givet et udbytte på 307 hkg knolde og 49.9 hkg stivelse, mens Frila har givet 53 hkg knolde og 11,4 hkg stivelse mindre. Stivelsesprocenten for Frila var ret lav, nemlig 15,2, mens den var 16.J for DianelIa. b. Modnill,::slidspunkler for industrikar1oflcr. De 7 ud af de IO forsøg i 1976 er gennemført som dobbeltforsøg med to modnin~tidspunkter. Den ene halvdel af forsøgene er nedsprøjtet forholdsvis tidligt i vækstperioden, mens den anden halvdel er modnet på normal måde. Formålet har ligesom sidsle Ar været at undersøge, om man med fordel kunne høste de to forholdsvis tidlige industrisorler, Vandel PH 2, og Frila nogle uger før Diane1la og dermed bidrage lil at rykke kartoffelmelskampagnen tilsvarende frem. GennemsnilSresultalerne af de 7 forsøg fremgår af tabellen næste side, der også viser gennemsnitsresultaterne af tidligere gennemførte forsøg med de nævnte sorter med to modningstidspunkter.
2 128 Optagningsljder for industrikartofler (139) 7 forsøg 1976 Udb.~ Ol mtf1.w1b. Norl7J4l hkg pr. hl afgronlng... knolde suvc.1k DianeIIa ,7 Vandel PH ,0 '"87 "'11,7 Frila 35 15,2.;.60,;,14,3 Nedvlsna co. 7/9 DianeUa 35 16, ,5 Vandel PH ,6 +44 '"3.4 Frjla 36 16, 's. / Norm,.ofgro/ling DianeIla 35 16, ,0 Vandel PH ,9 "'85 +9,4 NedvlsfJIt ca. 5/9 DianeIla 35 16, ,3 Vandel PH , ,7 15 fs./ Norm..ofgroning Dianejla 35 16, ,9 Frila 35 15,3 '" 61 "'13,1 NedyJsnet co. 8/9 DianeIla Frila ,8 15,5 DianeJla bar i gennemsnit af de 7 forsøg 1976 givet et udbytte ved normal afgroning på 332 hkg knolde og ~5t1 hks stivelse med et stivelsesinclhold på 16,8 pct. Vandel PH 2 bar i disse 7 forsøg ved normal afgronlng givel 87 bkg knolde og 11,7 hkg stivelse mindre. Stivelsesprocenlen var 18.0 mod DianeHas 16,8. Også ved det tidlige modningstidspunkt - nedvisning ca. en uge ind i september - har DianelIa klaret sig bedst ved et noget lavere udbyttewveau. 1 disse forsøg blev udbyue, af DianeIla 260 bkg knolde og 43.5 big stivelse. 1 sammenjigning hermed har Vandel PH 2 givet et mindreudbytle på 44 hkg kndjde og 3,4 hkg stivelse. Stivelsesprocenlen var 18,6 mod DianeiL... 16,7. J samllige 20 forsøg der er gennemført i hvod de to soner har være! sammenlignet ved tidlig og normal afgroning, bar Vandel PH 2 stået lige med DiaD.ella i stivelsesudbytle ved den tidlige afgroning,. Vandelsorteo bar her givet 0.7 hkg sti velse mere end Dian.eJla der har haft et udbytte på 44,3 hkg stivelse. Ved normal afgroning har Dianeila ydet 57,0 bkg stiveise og Vandel PH 2 9,4 hkg mindre. Vandeoorten har i begge afdelinger liggel 2,0 procentenheder højere j stivelsesind hold. Frila bar i de 7 forsøg i 1976 baft et dårligt år i sammenligning med Dianella. Med et udbytte på 332 bkg knolde og 55,7 bkg stivelse bar Dianella givet 60 hkg knolde og 14,3 hkg stivelse mere end Frila ved normal afgroning. Ved nedsp1"øjt- ning ca. en uge ind i september er stillingen for Frila noget bedre ved et lavere udbytteniveau. Sorten har i denne afdeling givet 24 hkg knolde og 5,3 hkg stivelse mindre end Dianella. Stivelsesprcr centen for Dianel1a har været ret nær ens i bene afdelinger, henholdsvis 16,8 og Frilas stive} sesindhold la nogel lavere, nemlig 16,0 pet. ved normal modning og l 6,2 pet. ved tid.lig nedvisning. Jall er der i 1975 og 1976 gennemført 15 for søg efter denne forsøgsplan. J gennemsnit af begge årene har DianelIa været Frila meget overlegen ved normal modning, idet Frila må noteres for et mindreudbyne på 61 bkg knolde og 13,1 bkg sti velse. Stivelsesprocenten var 16,~ for DianeHa og 15,3 for Frila. Ved tidlig nedvisning og et meget lavere udbyueniveau er udbyheforskeljen kud l S hkg knold og 3,1 hkg stivelse i DianeIJas favør. Stivelsesindholdet er forholdsvis lavt for begge sorter, nemlig 15,8 pct. for DianeHa og 15,5 pet. for Frila. Frila, der er at tysk oprindelse, er brokimmuo og resistent mod karto[felnematod. Sorten er tij syneladende noget tidligere end DianeUa og mere følsom overfor tørke. Ved de hidtil gennemføne forsøg har Frila ikke vist nogen særlig berettigelse som delvis afløser for DianelIa, men j kraft af dens nemalodresistens vil sorten kunne Hi belydning i nematoduuedo områder. Forsøgene bør fortsættes. Resulralertle af forsøgene med 'o modningstidspunkter fortal/er, at del i 1975 og 1976 har )'æret for kostbart at afbryde "«kstt'n af induslrikartof/er ne en ugt! ind i septemba med det formd/ al starle kampagnen i me/fr~mstillingen 2-3 uger tidligere end normall. Gennemsnitligl har udbyllenedgang~n fra normal modning til nedvisning førsl i s~ptem ber varet hkg stil'~j.re pr. ha for DianelIa. Am'ende/se af de Io tid/igue sorter Vandtl PH 2 og Frila har ij.k~ budl pd nog~n fordel. Del Iydu pd, ar disse to sorl~rs produktions~vne har varet starkt'r~ p/zv;rket i negativ retning end DianelIas under de noget ekstreme vakslforhold. de Io sidste \'akslperiotin har budt pd. Pd baggrund af disse forsøgsresultater tr det ikke muligl forud al fastlagg~ melkampagnens start Iii el lidligt lidspunkt Ilde" risiko for relalil'l store udbyl1etab. I den følgende tabel er der givel cn oversigt over forsøgene med aktuelle industrisorter gen~ nemfpn under kartoffelmelsfabrikkerne og landboforeningerne i arene De enkelte sorters udbytte af stivelse er angivet ved forholdstal i forhold til målesorten, og stivelsesprocenteme er angivet som forskellen + eller -:- ligeledes i for~ bold lil målesorten.
3 129 Ol'ersigl O)'er forsøg med karloffelsorter (Kartoffelmelsfabrikkerne og landboforeningerne) forhold'i,,1 Stjvelse lor proccnl Ari Aø... udbylteu lo...ellrl IOrl"l 1!;)nØ1 IllveJa ~lc.sort DianeHa (målesorl) Kaplah III +0.1 Tylva ,4 Amia ,4 Vandel PH ,2 Frila c. Andre forsøg med iddustriknrtofler. J Skjern-Tarmegnens Landboforening er der gennemført et dobbeltforsøg, nr , hvori Kaptah er sammenlignet med DianeHa ved to optagningstider. Ved optagning den 6. september gav Dia.nella et udbytte på 333 hkg knolde og 60,2 h~g stivelse med en stivelsesprocent på 18,0. 1 forhold hertil gav Kaptah 47 hkg knolde og 7,5 hkg stivelse mindre. Stivelsesprocenlen for Kaptah var Ved optagning 3 uger senere, den 28. september, var DianeHas udbytte kommet op på 431 hkg k.nolde og 76,9 hkg stivelse. Stivelsesprocenten var faldet til 17,8. Ved dette udbyneniveau gav Kaplah 75 hk.g knolde og 14.7 hkg stivc:ise mindre, og stivelsesprocenten var gået ned til ForsØget var kunstigt vandel d. Spi.sekartoUer. I spisekartofler er der i 1976 gennemført 3 sorlsforsøg omfattende 7 sorter foruden målesonen Bintje. Heraf har den hollandske son, herla, ikke tidligere været afprøvet i forsøg under de landøko nomiske foreninger. J hosstående label er de 3 forsøg anført i den øverste afdeling, og i den nederste afdeling er de afprøvede sorler opslillel sammen med Bintje. Her er resullaleme fra 1976 sammenregnel med tidligere gennemforte forspg med de respektive sorter. Bintje har j de IO af forsøgene, nr og 2260, væ.ret OlUf, de prøvede sorter overlegen i ud bylle, både ved det meget lave og ved det høje udbyueruveau. Derimod overgår den kun Hansa i det lredje forsøg, nr. J939, ved et rel hpjt udbyuenheau. ForsØgene nr og 1939 er vandet flere gange med henholdsvis ] SO og 200 mm ialt. Octavia fr3 forædlidgsstationen i Vandel har i gennemsjlit af 23 forsøg i!tene givet 21 hkg knolde mindre end Binlje, OClavia pln.cerer sig i disse forsøg noget dårligere end i forsøgene under Statens Forsøgsvirksomhed, hvor de lo sorter er praktisk laget jævnbyrdige, OctO\'io er brokimmiin og ljemolodresistefll og er en sort med god koge- og spiseh alitel. Sorten er desudell meget modstalldsdygtig mod netskur\' og liogel milldre modtagelig for kartoffejsålltv end Bifllj#!, Sortsforsøg med spisekartofler 3 forspg 1976 Udb)'l1e og merudbytte hkl kno\<k pr,h. ForlØlllr Bintje '." Octavia ~ Hansa "'.,.. '" Vandel RB6 +29 Palma Claudia..",." Tertus.. ",'.. Jaerla,..,., Bintje.".,.".,... Octavia."... ""'" Binlje Tertus Bintje Claudia Bintje Hansa Palma BiOlje Vandel RB6,',..,: ti ri. 191$ fl, J J ri, Udbytte Ol rnerudbyue hkg knolde pr. b. 23 ror~1l J ForbolclJ.lIl Tcrtus fra forædlingsstationen i Vandel er af samme krydsning som Octavia. Den har været afprøvet i 5 forsøg i og har i disse forsøg givel 38 hkg knolde eller II pct. mindre end- Bintje, Sorten har ligesom Octavia placeret sig dårligere her end i Statens Forsøgsvirksomhed., hvor den kun ligger 2 PCL lavere i knoldudbylie end Bintje. Tertll,f er broj..immllll og resist~", mod karloffelneu""od og lielsåurv. KlIoidelle er mrstell Iwid. kødt'l og har gud modstondsel'n~ over for mekani ske beskadigelser ved optaglling og JU}lIdtl'ring, Spisek\'alitelell er forholds\'i$ god, men ikke helt pd højde med Bintje. Sorten er \'e/egnet til dyrk IIilIg pd nematodillficerede lokaliteter eller i truede omrdder. Claudia, der er en fransk SOrl, er afprøvet i S forsøg , Sorten har i disse forsøg klaret sig godt i udbytte, idet den har givet 12 hkg knolde mere end Bintje, Claudia er en midde/sildig sort med 0\'011' knolde, der har lysegult kød og gode egellskaber som spisekartoffel. Hansa har været med i sammenlagt 6 forsøg 1975 og 76, I disse forsøg har den i gennemsnit givet 14 hkg knolde mindre end Bintje, der her Jigger med et gennemsnitligt udbylte på 327 hkg knolde.
4 IJO Hansa er en tysk sort, der angi)'es at )'ære at tidlighed omtrent som Bintje. Sorten har o)'ale knolde med gult kød og gode spiseegenskaber. Den er ret modstandsdygtig mod kartoffelskurv og sy nes ikke at angribes sd stærkt at Phoma-rdd som Bintje. Palma, der ligesom Hansa er en tysk sort, har klaret sig bedre i de 3 forsøg i 1976 end i 3 forsøg i 1975, idet den i årets forsøg næsten har været Bintje jævnbyrdig, mens den lå 78 hkg knolde lavere i I gentiemsnit af de 6 forsøg i bar den givet 41 hkg knolde, eller 13 pet. mindre end Bintje. Palma er brokimmun og har ovale gulkødede knolde, der er ret faste i kog. Nummersorten RØ6 fra forædlingsslationen i Vandet har været med i et forsøg i 1975 og 2 forsøg i I gennemsnit af disse 3 forsøg har den ligget på linje med Bintje. Sorten er brokimmun og meget modstandsdygtig overfor kartoffelskurv. Tidligheden er omtrent som for Binlje. Knoldene er ret små med lysegult kød og god spisekvalitet. Den sidste sort, som i 1976 har været med i et enkelt forsøg, er deq hollandske sort Jaerla. Ved det ret høje udbytteniveau har den givet ca. 20 pet. lavere knoldudbylte end Bintje. Sorten er ret tidlig med store knolde og god spisekvalitel. 2. Gødningsforsøg. a. Kvælstof til industrikartofler blev der i samarbejde med De danske Kartoffelmelsfabrikkers ForsØgs- og Fremsavlsudvalg påbegyndl en forsøgsserie med stigende mængder kvælstof lil industrikartoner. Der er anvendt O, 80, 120 og 160 kg N j kalkammonsalpeter pr. ha. Serien er fortsat i 1976, og der er gennemført 6 forsøg efter denne plan. Gennemsnitsresultaterne er vist i nedenstående tabel. 6 forsøg /976 GrundgØdet 80 N ikas 120N ikas 160N ikas 23 forsøg Grundgødet 80N ikas 120 N i kas 160N i kas Stigende mængder h'ælslot til indu.'itrikartotlcr (140) "',. stivelse 18,6 18,6 18,6 18,4 18,J 18,J 18, Udbytte og merudb}'ue bkg pr. ha knolde stivelse ,0 J,2 4, ,9 9,9 12,6 14,J Som det fremgår af tabellen, har udbyttet af grundgødet. del vil sige uden kvælstoftilskud, været meget lavt, kun 134 hkg knolde og 25,0 hkg stivelse i gennemsnit. Desuden fremgår del af tabellen, at kvælstofvirkningen har været meget beske- den i Det første kvælstoftilskud, tilførsel af 80 kg N, har kun forøget udbyttet med 18 hkg knolde og 3,2 hkg stivelse i gennemsnit. Det andet kvælsloftilskud på 40 kg N, fra 80 og Iii 120 kg N, har givet et merudbytte på 7 hkg knolde og 1,4 hkg stivelse, hvilkel vel lige kan dække gødningsudgiften. Derefter hører både virkningen og ren tabiliteten op, idet de sidste 40 kg N op til 160 kg N pr. ha praktisk taget har været virkningsløs. Det vil bemærkes, al stivelsesprocenten Stort set har været upåvirket af kvælstoftilførselen i disse forsøg. I den nederste halvdel af tabellen er årets resul tater sammenregnet med resultaterne fra de tidligere gennemførte forsøg i denne serie. Som følge af relativ stor kvælstofvirkning i forsøgene i 1973 og 74 viser tallene, at det vel kan gå an at an vende op til 160 kg N pr. ha til industrikartofler, selvom del ikke har været rentabelt at anvende mere end 80 kg N pr. ha i 1975 og i Kalk til industrikarlofler. I Den nordslesvigske Landboforening er gennemført et forsøg i industrikartofler, nr. 1634, hvor man for 5 år siden tilførte forsøgsarealet henholdsvis O. 4,9, 11,4 og 19,2 tons kulsur kalk pr. ha. I 1976 er der dyrket industrikartofler i arealet for at undersøge, om de stigende kalkmængder havde indflydelse på kartoflernes stivelsesindhold. Der er konstateret en tendens til et forøget stivelsesindhold i kartoflerne, men der er nogen variation i tallene. Derimod er der en markant udbyttenedgang for kalktilførselen. I det ukalkede forsøgsled høstedes et meget højt udbytte, 608 hkg knolde pr. ha. Derefter konstateredes +- 34, og hkg knolde for tilførsel af henholdsvis 4,9, 11,4 og 19,2 tons kulsur kalk. 4. Jordbundsundersøgelser l samarbejde med De danske Kartoffelmelsfabrikkers Forsøgs- og Fremavlsudvalg påbegyndtes i 1961 en gennemgribende jordbundsundersøgelse i de forsøgsarealer, hvor sortsforsøgene var placeret. Gennem forsøgsresultaterne kunne man konstatere forholdsvis store udbytleforskelje fra forsøg til forsøg. Formålet med undersøgelsen var, gennem statistiske opdelinger, der blev foretaget pa grundlag af analyserne, at søge klarlagt, om udbyueforskellene i væsentlig grad kunne skyldes forskelle i jordens bonitet og gødningstilstand. Analyseringen er gennemført i alle årene siden 1961, og der foreligger med forsøgene i 1975 resullater af ialt 317 forsøg. Dette materiale er opdelt efter jordernes ler- og humusindhold og efter reaktionstal, fosforsyretal, fosfatlal, kaliumtal og magnesiumtal. Efter hver af disse faktorer er forsøgene opdelt i tre grupper, lav', middel og højt indhold, og resultatet af opdelingen ses i den tabellariske oversigt næste side.
5 IJI Tabel. Opdeling af k8l'"toft'elforsog efter jordanalyser. DJaRcJln Analyser Anlll pcl. ler forsog under humus Sli,"dse mm ",.. ",.. Udbytte hkg pr. hl Knolc1e I Slh'cbc Pet ler mindre end mm Under ,4 J.7 17,9 JI4 57,2 J,5-5, IJ7 4,4 J.2 17, Over ,9 J.O 17,9 J54 64,0 pc!. humus Under 2, , ,4 J24 59,5 2.5-J J, I 17.6 JJ5 59,5 Over 3, ,1 5,5 17,9 J21 57,6 Reaktionstal, RI. Under 6.0 gos. 5, J,9 4,0 17,8 J20 57,2 6,0-6,5 gns. 6, J 4,4 J.O 17.9 JI Over 6.5 gos. 7, ,4 2,5 18, ,1 Fosforsyrctal, Fl. Under 4.0 gos J,4 4,9 17,9 JOD 53, gos.5, ,2 3,2 18, ,8 Over 6.0 gns. 8,'.. D8 5, ,7 J40 60,9 Fosrattal, Fot. Under 2.5 gos J.8 5, ,5 2,5-4.0 gos IJO 4,2 3,2 18,0 J Over 4.0 gos. 5, J 5,0 2.S 17.9 J Kalium'al. K!. Under 9,0 gns. 7.0 " 78 J,6 J,J 18, J,2 9, gos ,1 J,S ,7 Over 14,0 gos J,J J,0 Magnesiumtal. Mgl. Under 3,0 gns.2,4 88 4,0 2,6 18,1 J J,0-4,0 gns. 3, ,9 18, Ovcr 4,0 gns. 5, , ,4 l den øverste afdeling er anført en opdeling efter lerindhold, og knoldudbyilet scs at være svagt stigende med øget lerindhold i jorden. Derimod synes stivelsesprocenteme at \'ære upåvirkct af jordens lerindhold. Humusindholdet, der er opdelingsgrundlag i næste afdeling, har tilsyncladende kun beskeden indflydelse på knoldudbyltct, hvorimod der er en lendens til en faldende stivelsesprocent mcd stigende humusindhold, Derefter følger opdelingen efter reaktionstal, og her viser lajlene., at såvel knoldudbylte som stivcl sesprocent gennemgående har været højest på jor der med de højeste reaktionstal. I gennemsnit af 55 forsøg med reaktionstal på 7,0 eller dcrover, er stivelsesudb)'ttet J 1-12 hkg pr. ha højere end i forsøgene med lavere reaktionstal. Opdelingen efter fosforsyretal og fosfa1l31 viser, at udbyttet er lavest på fosfortrængende jorder. Stivelsesprocenterne viser lidt variation uden nogen særlig tendens. Kaliumtallene viser stærkt stigende knoldudby( te mcd stigende kaliumtal, men samtidig er der sket et fald i stivelsesindholdcl. Også i magnesiumtallene er der en stigning i knoldudbytlet ved stigende magnesiumtal, men ikke så mar\.,ant som for kaliumlajlenes vedkommende. Der synes at være en svag tendens til et fald i stivelsesindholdel ved høje magnesiumtal. Det må i forbindelse med opdelingen efter analyseresultaterne understreges, at de forskellige analysetal ikke varierer uafhængigt af hinanden, idet jorder med højt indhold af cl næringsstof i reglen også har højt indhold af andre næringsstoffer og samtidig et nogenlunde højt reaktionstal. Resultaterne af opdelingen af de 15 års jord analyser må fortolkes således. at det kun er en del af udbytteforskellene fra fors~sg til forsøg, der kan
6 132 forklares med forskelle i jordbonitet og gddningstilstand. Andre faktorer som r. eks. klimaforhold og ku1turtilstand Øver sikkert en væsentlig indflydelse derpå. 5. Ukrudt og svampesygdomme i kartofier. Af H. Elbek Pedersen a. Ukrudt Forsøgene med afprøvning af midler til ul.rudts bekæmpelse i kartofler er fortsat efter Slort set samme forsøgsplan som i I den efterfølgende opstilling bringes resultaterne af årets forsøg samt tidligere resultater med Sencor og Afalon. Bekæmpelse af "krudt i karlofler. PCI. af jortj- Udb.- og overfladen da"kkel merudb. af ukrudt 0 pl. hk, Forsøg fir ForsØg "r vcd oplagning pr. ha knolde Mekanisk behandling Sencor, 0,50 kg II Sencor, 0,75 kg Afalon, 1,50 kg Afalon, 2,00 kg lg Patoran, 4,00 kg lg /3 forsøg / Mekanisk. behandling Sencor, 0,50 kg g Sencor, 0,75 kg.. IO 3I 41 6 forsøg / Mekanisk behandling. 3I Afalon, 1,50 kg Afalon, 2,00 kg IO /9 forsøg / Mekanisk behandling Sencor, 1.00 kg Det ubehandlede forsøgsled er renholdt ved gentagne mekaniske behandlinger. I det led, der er blevet behandlet med Sencor. Afalon eller Paloran er den afsluttende hypning foretaget på el tidligt tidspunkt, og i god tid før udsprøjtning af midlerne. Ved udsprøjtning var kartoflerne i begyndende fremspiring. Behandlingen har ikke påvirket antal kartoffelplanter pr. ha i nedadgående retning. Tværtimod er der en tendens lil lidt flere planter pr. ha, hvor der er anvendt kemiske midler. Anvendelsen af Sencor har medført merudbytter på pet. Ef ter anvendelse af Afalon og Patoran er der min dreudbytler på 4-17 pet. Sencor har været prøvet i en 3-/irig periode fra og i 13 forsøg er afprøvet to mængder henholdsvis 0,5 kg og 0,75 kg pr. ha. Størst ukrudtseffekt er opnået efter anvendelse af 0,75 kg Sencor. Ved høst,at IO pet. af jordoverfladen dækket af ukrudt mod 25 pct., hvor der blev foretagel mekanisk behandling. De to doseringer har hafl ens indflydelse på udbyttet. Der er op. nået menldbytte på hkg knolde pr. ha, sva rende lil et merudbytte på pet. I en to-årig forsøgsperiode foreligger der resultater af 6 forsøg med Afalon i henholdsvis 1,5 og 2.0 kg pr. ha. Der har ikk.e været stor forskel i ukrudtseffekten på de to doseringer. Henholdsvis 12 og 10 pet. af jordoverfladen har været dækket af ukrudt ved optagning mod 31 pet. ved mekanisk behandling. Efter behandling med 1,5 kg Afalon er der opnået et merudbytte på 28 bkg knolde, svarende til et merudbytte på 16 pet. Der er opnået 18 hkg knolde i merudbytte efter anvendelse af 2 kg Afalon. I et enkelt forsøg, nr. 3696, er den mekaniske behandling blevet meget mangelfuldt gennemført, med det resultat, at led a er totalt sammengroet med ukrudt. Den kemiske bekæmpelse har her bevirket meget store merudbytter. I forsøg nr. 858 er midlerne Senear, Afalon og Patoran anvendt med nedsat dosering i kartofler, der har været dækket med plastic. Midlerne har ikke skadet kartoflerne. og der er opnået en god ukrudtseffekt. For anvendelse af de forskellige midler er der opnået en udbylteforøgelse på pet. b. S\'smpcsygdomme. I forsøg nr er prøvet midlerne Thiaben dazol 5, Dithane M-45, og Rifozol Combi, mod Phomaråd p kartofler. Resultatet af undersøgelserne mod forekomst af Phoma foreligger først senere. Der foreligger resultater af midlernes effekt overfor skurv og rodfiltsvamp. Kun Rifozol Combi har haft en mindre effekt mod skurv. Mod rodfiltsvamp har Thjaben dazol og Rifozol Combi haft den bedste effekt. Der er opnael merudbytter på pet. for behandlingen. Fra Nordsjællands Landboforening foreligger fra 2. Ar undersøgelser, der peger i retning af, at der er en nedgang i skurvangreb på kanoner dyrket på arealer. hvor forfrugten har været byg med udlæg af italiensk rajgræs som efterafgrøde. I 1977 vil der i samarbejde med Statens plantepatologiske Forsøg blive anlagt forsøg til belysning af ovennævnte spørgsmål. I s.1mme forening har man afprøvet præparatet Furadan 5 D lil bekæmpelse af knoporme. Der har værel nogen virkning, men ikke nær tils1rækkeligl. Undersøgelserne fortsættes.
3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereOptimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2011/2012
Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereHvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereH.KARTOFFELDYRK. 1. Sorts!orSjlg. a. Industrikartofler ~ Af V. \lp//t:" Erikse':.
1121 H.KARTOFFELDYRK ING Af V. \lp//t:" Erikse':. Sorts/or!>øg mt:d jmlu\lrij.arlojler (/17). 19 forsøg knold- 1000 pi p.. 1 hk! J'1". ha 1971 '""ælte J'1". ha slh'cbc Io.noklc 5th-else DianelIa 7J 36
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereI. KARTOFFELDYRKNING
2128 I. KARTOFFELDYRKNING Af N. Mvller Eriksen. SortS/OfsØg med industrikarcofler (130). J5 forsøg 1973 DianeHa Tylva Arnia Vandel PH 2 l, Sortsforsøg, 3. Industrikartoner. J sa.m.as-bejde med De danske
Læs mereRapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser
Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereI. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsøg. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs
118 I. Kartoffeldyrkning Af N. Møller Eriksen. l. Sortsforsøg. 3. Induslrikartofler. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs Fon."gs- og Fremavlsudvalg er der i 1977 gennemfart 2 serier med
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereKartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7
KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler
Læs mere" " e il ~ ;; E 2 8 Z Z. Tabel 27. Sledskifte(orsog, 7. år vekselafgroder. Z Z Z.
Tabel 27. Sledskifte(rsg 7. år vekselafgrder. UdbyUt. hatg pr. b.a Byg (l:ernc) Havre (kerne) Bederer G=. i c ;; ]i Z Z Z Z ;; E 2 8 Z Z Z Z C e il 'j & & ;< 2128 38 482 51.9 50.7 519 32.0 330 323 334
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereSidste nyt inden for dyrkning af majs
Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereBeskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereProduktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereVandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004
Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen
Læs mereHØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?
HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lv til at udnytte planternes ptentiale lidt bedre. Hvr tjener vi flest penge på det? Lars Skvgaard Larsen Kvælstfnrmer fr 2015/16 De ffentliggjrte nrmer gælder kun frem
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mere