Antioxidanter og helbred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antioxidanter og helbred"

Transkript

1 Antioxidanter og helbred

2 Antioxidanter og helbred En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Leif H. Skibsted Lars O. Dragsted Jørn Dyerberg Harald S. Hansen Bente Kiens Lars Ovesen Anne Tjønneland

3 Antioxidanter og helbred Grafisk produktion: Boje & Mobeck as Publikationsår: 2006 Publ. nr. 1 Motions- og Ernæringsrådet Pris: 85 kr. ekskl. moms. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Summary Kommissorium Det gode måltid Oxidation og antioxidanter Oxidation og oxidationssubstrater Oxidativt stofskifte og forbrænding Singlet oxygen og frie radikaler Sekundære lipidoxidationsprodukter Mættede og umættede fedtstoffer Andre oxiderbare biomolekyler Antioxidanter i fødekæden C-vitamin E-vitamin Ikke-vitaminantioxidanter Antioxidanters virkningsmekanisme Harskning og nølefase Kædebrydende antioxidanter Antioxidative enzymer Synergi mellem antioxidanter Antioxidativ kapacitet: In vitro måling Deaktivering af frie radikaler. Kommercielle kits Oxygenforbrug

5 3. Oxidativt stress og frie radikaler Oxidativt stress: Dannelse af frie radikaler i kroppen Frie radikaler fra cellens energistofskifte Naturligt forekommende forbindelser ved oxidativt stress Reaktive oxygenforbindelser i forsvaret mod mikroorganismer Kroppens antioxidantforsvar Antioxidative enzymer Kroppens egne antioxidanter Antioxidanter fra kosten Reaktion på oxidativt stress Ubalancer i antioxidantforsvaret Læk af frie radikaler Fødevarer med højt antioxidantindhold og sygdomsforebyggelse Frie radikaler og kronisk sygdom Forekomst af oxidative skader Markører for oxidativ skade DNA-skader Oxidation af fedtstoffer Proteinoxidation Markører for antioxidativ status Antioxidativ kapacitet Antioxidative enzymer Vævskoncentrationer af antioxidanter Fortolkning af biomarkører Vitaminantioxidanter C-vitamin Forekomst, dannelse og funktioner C-vitamin som antioxidant i organismen C-vitamin og eksperimentel kræftforebyggelse

6 4.1.4 C-vitamin og forebyggelse af lipidoxidation i karvæggen samt eksperimentel aterosklerose C-vitamin og andre sygdomsrelaterede mekanismer C-vitamin og sikkerhed Konklusion E-vitamin Forekomst og ikke-antioxidative funktioner E-vitamin som antioxidant i organismen E-vitamin, mutationer og eksperimentel kræftforebyggelse E-vitamin og eksperimentel aterosklerose E-vitamin og andre sygdomsrelaterede mekanismer E-vitamin og sikkerhed Konklusion Ikke-vitaminantioxidanter Plantefenoler Dannelse og funktioner Plantefenoler som antioxidanter i organismen Plantefenoler og eksperimentel kræftforebyggelse Plantefenoler og forebyggelse af eksperimentel aterosklerose Polyfenoler og andre sygdomsrelaterede mekanismer Plantefenoler og sikkerhed Konklusion Karotenoider Dannelse og funktioner Karotenoider som antioxidant i organismen Karotenoider, forebyggelse af DNA-skader og ekperimentel kræftforebyggelse

7 5.2.4 Karotenoider og forebyggelse af lipidoxidation og eksperimentel aterosklerose Karotenoider og andre sygdomsrelaterede mekanismer Karotenoider og sikkerhed Konklusion Selen Forekomst og funktioner Selen som antioxidant i organismen Selen, mutationer og eksperimentel kræftforebyggelse Selen og eksperimentel aterosklerose Selen og andre sygdomsrelaterede mekanismer Selen og sikkerhed Konklusion Antioxidanter og forebyggelse/behandling Antioxidanter og kræftsygdomme Kræft i mave-tarm-kanal, bugspytkirtel og lever Kræft i prostata Brystkræft hos kvinder Lungekræft Kræft i andre organer (hud, mundhule, livmoderhals og blære) Antioxidanter i forbindelse med kræftsygdomme Konklusion Antioxidanter og hjerte-kar-sygdomme Indledning Risikomarkører for hjertesygdom Blodtryk Lipider og lipoproteiner Andre risikomarkører Delkonklusion

8 6.2.3 Hjerte-kar-sygdomme Iskæmisk hjertesygdom Delkonklusion Cerebrovaskulær sygdom Delkonklusion Andre aterosklerotiske sygdomme Delkonklusion Konklusion Antioxidanter og synsfunktion Øjets særlige behov for antioxidativt forsvar Antioxidanter i forebyggelse af øjensygdomme Stær Aldersbetinget maculadegeneration Natteblindhed Antioxidanter og skader på øjet Konklusion Antioxidanter og andre sundhedseffekter Antioxidanter og demens C-vitamin og forkølelse Antioxidanter og andre infektionssygdomme Antioxidanter og osteoporose Isoflavoner, postmenopausalt ubehag og type 2-diabetes Antioxidanter og nyresygdom Antioxidanter og aldring Konklusion Antioxidanter og fysisk aktivitet Samlet konklusion Ordliste Referencer Bilag: Interessekonflikterklæring

9 8

10 Forord Antioxidanter bliver af mange mennesker brugt som et middel til at forebygge sygdomme, men der mangler viden om, hvorvidt der opnås en gavnlig effekt af et højt indtag af antioxidanter. Der er udført mange videnskabelige studier med det formål at undersøge virkningerne af antioxidanter i forhold til udviklingen af sygdomme. I 1994 publicerede Ernæringsrådet en rapport om antioxidanters virkning på helbredet. Konklusionen på denne rapport var, at den sygdomsforebyggende effekt af indtag af antioxidanter som kosttilskud ikke var afklaret. På daværende tidspunkt forelå der mange observerende undersøgelser og en del mere basale studier. Siden er der publiceret resultater af en række store interventionsundersøgelser med mennesker. Her har effekten af antioxidanter været undersøgt, og der er ligeledes udført store undersøgelser af effekten af et højt indtag af frugt og grønt. Derfor nedsatte Ernæringsrådet i 2004 en arbejdsgruppe, som havde til formål at vurdere, om der er videnskabeligt belæg for at anbefale at øge indtaget af antioxidanter. Arbejdet fortsatte pr. 1. november 2005 i Motions- og Ernæringsrådets regi. Rapporten opdaterer således vores viden om sammenhængen mellem antioxidanter og sundhed specielt med henblik på om højt indtag af antioxidanter har gavnlige effekter. Rapporten kan bruges som et opslagsværk såvel vedrørende selve virkningen af antioxidanter som vedrørende de specifikke sundhedsmæssige effekter af antioxidanter. Det er Motions- og Ernæringsrådets håb, at alle, der har interesse for området, vil anvende og kan drage nytte af rapporten. Bjørn Richelsen Formand 9

11 10

12 Resumé Oxidativt stress synes at være involveret i flere former for sygdomsudvikling, herunder kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme og øjensygdomme. Antioxidanter er stoffer, som er i stand til at forhindre eller begrænse oxidationsprocesser. Motions- og Ernæringsrådet har i denne rapport gjort rede for, hvorvidt der er videnskabeligt belæg for at anbefale et højt indtag af antioxidanter fra kosten eller fra kosttilskud med henblik på at forhindre sygdomme. Det kan ikke udelukkes, at et øget selenindtag kan være gavnligt for personer med lav selenstatus. Der er ikke fundet evidens for, at indtag af doser ud over det anbefalede daglige indtag af antioxidative mikronæringsstoffer, herunder C- og E-vitamin, kan nedsætte risikoen for sygdom. Endvidere er der ikke fundet evidens for, at tilskud af ikke-vitaminantioxidanter, som polyfenoler og karotenoider, kan nedsætte risikoen for sygdom. Der er observeret øget total dødelighed ved tilskud af E-vitamin og beta-karoten og øget dødelighed af hjerte-kar-sygdom og lungekræft ved tilskud af beta-karoten. Indtagelse af kosttilskud med store doser af E-vitamin og beta-karoten må derfor frarådes. En kost rig på mineraler og vitaminantioxidanter synes at beskytte mod aldersbetinget maculadegeneration (AMD). Det kan ikke udelukkes, at tilskud af zink i kombination med antioxidanter kan forsinke udviklingen af AMD. Derudover er et højt indtag af frugt og grønt ledsaget af nedsat risiko for en række sygdomme. Der er dog ikke fundet evidens for, at den forebyggende effekt har sammenhæng med det høje antioxidantindhold i frugt og grønt. 11

13 12

14 Summary Oxidative stress appears to be involved in the development of several diseases including cancer, cardiovascular diseases and diseases of the eye. Antioxidants are compounds capable of preventing or slowing oxidation processes. In the present report, the Danish Fitness and Nutrition Council has evaluated the scientific evidence for recommending high intakes of antioxidants through diet or supplements to reduce risk of diseases. The limited available evidence indicates that an increased selenium intake may be beneficial for individuals with low selenium status. No evidence was found that supports intake of anti-oxidative micronutrients including vitamin C and vitamin E at levels above the existing recommendations. In addition, there is no evidence to support a beneficial effect of supplementing with polyphenols or carotenoids. Intervention studies have shown increased total death in subjects supplemented with high doses of vitamin E and beta-carotene. Moreover, intervention studies have shown an increased mortality from cardiovascular diseases and lung cancer in subjects supplemented with large doses of beta-carotene. Supplements with large doses of vitamin E and beta-carotene can accordingly not be recommended. A diet rich in minerals and vitaminantioxidants appears to protect against age-related macular degeneration (AMD). There may be a beneficial effect on AMD of supplementation with zinc in combination with antioxidants. Furthermore, high intakes of fruits and vegetables are associated with reduced risk of several diseases, but there is no evidence that the preventive effect is due to the high antioxidant content. 13

15 14

16 Kommissorium Ernæringsrådet publicerede i 1994 en rapport om antioxidanternes virkning på helbredet. På daværende tidspunkt forelå der mange observerende undersøgelser, mange in vitro undersøgelser og meget få interventionsundersøgelser. Gennem de sidste 9 år er der publiceret en række interventionsundersøgelser, hvor effekter af antioxidanter som bl.a. C-vitamin, E-vitamin og beta-karoten er blevet undersøgt. Der har ligeledes været gennemført en række undersøgelser af øget indtag af frugt og grønt med højt indhold af ikke-vitaminantioxidanter som plantefenoler og antocyaniner. På baggrund af den ny viden, der er opnået siden den forrige rapport, ønsker Ernæringsrådet at vurdere ud fra den videnskabelige litteratur, om det kan anbefales, at visse grupper i befolkningen øger indtaget af antioxidanter enten i form af ændret kostsammensætning eller i form af kosttilskud. Med nedlæggelsen af Ernæringsrådet er arbejdet fortsat i regi af Motions- og Ernæringsrådet pr. 1. november Arbejdsgruppens sammensætning: Professor, lic.pharm. Leif H. Skibsted, formand Professor, cand.scient., ph.d. Lars O. Dragsted Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg Professor, dr.scient. Harald S. Hansen Professor, dr.scient. Bente Kiens Sundhedschef, læge Lars Ovesen Afdelingsleder, overlæge, ph.d. Anne Tjønneland Endvidere var lektor, dr.scient. Barbara Ann Halkier medlem af arbejdsgruppen indtil juli 2005, og adm. overlæge, dr.med. Steen Stender var medlem af gruppen indtil november Cand.scient. i human ernæring Mie Julin Nielsen har været tilknyttet arbejdsgruppen som videnskabelig medarbejder indtil 30. april Herefter har cand.scient. i human ernæring, Karina Jørgensen, deltaget i færdiggørelsen af rapporten. 15

17 16

18 1. Det gode måltid Rundt om i verden findes samfund, hvor folk, på grund af mindre risiko for hjertekar-sygdomme og måske også for kræft, i gennemsnit lever længere end i andre tilsvarende samfund. Mange har indtryk af, at disse mennesker ældes med færre tilfælde af demens og med bevarelse af syn og hørelse. Rygter har fortalt om isolerede landsbyer i Andesbjergene i Sydamerika, om områder i Kaukasus og bjergsamfund i det centrale Asien med mange endog meget gamle. Nye undersøgelser tyder dog på, at det er mere end tvivlsomt, om disse rygter har bund i virkeligheden. Tættere på os kender vi dog Middelhavsområdet, hvor folk på Kreta og i andre områder kan forvente højere levealder og muligvis en bedre alderdom. Flere forklaringer på disse samfunds høje levealder har været foreslået. Et behageligt liv i pagt med naturen giver mindre belastning af krop og sind og mindre nedslidning. Kosten kom tidligt i fokus, og man har ledt efter en enkelt del af disse samfunds kost, der skulle være afgørende for det gode og lange liv. For Kaukasus blev det foreslået, at gavnlige bakterier i yoghurtlignende mælkeprodukter, der kunne etablere sig i tarmen, var afgørende, mens olivenolien for Middelhavssamfundene ofte har været sat i sammenhæng med et godt helbred. Man har også spurgt til enkelte urter og krydderier eller mineraler i jordbunden, men har ikke kunnet udpege hemmeligheden. For Middelhavskosten har måltidets sammensætning været fremhævet. Her spises mange grøntsager, frugter og nødder, brødet er groft, og her foretrækkes fisk for kød, der i øvrigt indtages med moderation. Fortællingerne om rødvins lyksaligheder, når den nydes i behersket omfang til måltidet, afrunder forestillingen om det gode liv. Vi ser måltidet for os med gule citroner, røde tomater, de rustikke brød, nødder, mandler og pistacier, fisken stegt i olivenolie med de mange krydderier, og rødvinen som tindrer i glasset. Man har peget på en fælles faktor for de gule citroner, de røde tomater, nødderne, olivenolien, krydderierne og rødvinen. Denne fælles faktor er antioxidanter, der traditionelt har været defineret som stoffer der i ringe mængde er i stand til at forhindre eller i høj grad begrænse oxidation af let oxiderbart materiale som fedt (1). Hvis antioxidanter er hemmeligheden, skulle vejen være åben: 17

19 Sammensæt kosten, så den bliver rig på antioxidanter - og når det for nogle ikke er muligt, indtag i stedet antioxidanter som kosttilskud. Denne rapport vurderer kritisk, i hvilken grad der er belæg for især den sidste anbefaling. Antioxidanter deles i to grupper. To af de stoffer, der er vitaminer for mennesket, er kemiske antioxidanter og anvendes som sådan til beskyttelse af fødevarer og i dyrefoder. Det er askorbinsyre, kendt som C-vitamin og alfa-tokoferol, kendt som E-vitamin. C-vitamin er opløseligt i vand og findes vidt udbredt i frugt og grøntsager, hvor citroner og peberfrugter er særligt righoldige. E-vitaminer findes i nødder og i planteolier og er fedtopløseligt. Middelhavsmåltidet er rigt på disse vitaminantioxidanter. Askorbinsyre forhindrer skørbug, og fra 1795 blev det et krav, at den engelske flådes besætninger indtog citronsaft dagligt. Herefter faldt hyppigheden og dødsfald af skørbug, som havde plaget skibsbesætninger på langfart. Det var også mangel på askorbinsyre, der var hovedårsagen til det tragiske endeligt for den danske ekspedition under ledelse af Jens Munk i dens søgen efter Nordvestpassagen til Indien. Askorbinsyre blev identificeret som anti-skørbugsfaktoren i C-vitamin er nødvendigt for dannelse af bindevæv, dog er mange funktioner stadig omdiskuterede, men mangel på C-vitamin giver tydelige og alvorlige symptomer (2). I modsætning til C-vitamin giver mangel på E-vitamin ikke tydelige symptomer på kort sigt. E-vitamin blev i 1922 identificeret som en hidtil ukendt faktor nødvendig for forplantningen hos rotter. Stoffet er fedtopløseligt og blev senere indordnet alfabetisk efter de da kendte fedtopløselige A- og D-vitaminer som E-vitamin. Både C-vitamin og E-vitamin er effektive antioxidanter. C-vitamin findes i kroppens vandfase, og E-vitamin indlejres i cellemembraner og findes også bundet til lipoproteiner. Både C-vitamin og E-vitamin finder udbredt anvendelse til beskyttelse af fødevarer. C-vitamin tilsættes vandholdige produkter, mens E-vitamin tilsættes dyrefoder for at beskytte kød og mælk. Kød fra kyllinger og svin, opdrættet med foder tilsat E-vitamin, er mindre udsat for oxidation, har bedre holdbarhed og smager ikke harsk ved genopvarmning (3). For disse produktionsdyr er det således vist, at højt indtag af E-vitamin har en effekt på oxidation i kødet fra de slagtede dyr. 18

20 Ved omtale af E-vitamin i nærværende rapport menes tilsat syntetisk E-vitamin (se afsnit 4.2.1) med mindre det er angivet, at det er det naturligt forekommende E-vitamin. Den anden gruppe af antioxidanter er ikke-vitaminer. Blandt ikke-vitaminantioxidanter er plantefenolerne vandopløselige, mens karotenoiderne er fedtopløselige. Plantefenoler findes overalt i planteriget. I krydderurter findes stoffer, der oprenset fra planterne er særdeles aktive antioxidanter. Grøn te er særlig rig på plantefenoler. Flavonoider og antocyaniner, som også tilhører gruppen af plantefenoler, giver den modne frugt røde og gule farver, som det f.eks kendes fra hyldebær og druer. Tomatens og gulerodens farver er derimod karotenoider. Plantefenoler og karotenoider har været tillagt sundhedsfremmende virkninger, og det har været foreslået, at de positive effekter skyldes, at de er antioxidanter. Bordet er dækket med nødder, frugt og grønt. Her er vandopløselige og fedtopløselige antioxidanter, her er vitaminantioxidanter og antioxidanter, der ikke er vitaminer. Det gode måltid, det gode liv. Er det antioxidanterne, der er hemmeligheden, og kan vi øge virkningen ved at ændre kosten eller ved at supplere med isolerede og renfremstillede antioxidanter? For at besvare dette vigtige spørgsmål kræves indsigt i en række videnskabelige fagområder. Rapporten forsøger at give et objektivt grundlag herfor, men det indebærer brug af kemiske og medicinske begreber og termer. Til gengæld viser mange af konklusionerne sig at være klare og tydelige, og man behøver under læsningen ikke at fordybe sig i de ofte komplicerede detaljer. Rapporten er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige dokumentation på antioxidantområdet frem til primo 2006 med kritisk anvendelse af evidensbaserede artikler, metaanalyser, systematiske gennemgange og øvrig dokumentation på antioxidantområdet. Der er ikke angivet fuldstændig litteraturliste, men de væsentligste referencer er medtaget. 19

21 20

22 2. Oxidation og antioxidanter 2.1 Oxidation og oxidationssubstrater Den form for liv, vi kender og selv er en del af, bygger på elektronoverførselsprocesser til oplagring og frigivelse af energi. Solens lys driver planternes fotosyntese: 6CO 2 + 6H 2 O + lys C 6 H 12 O 6 + 6O 2 kuldioxid + vand + lys glukose + ilt og der dannes kulhydrater (C 6 H 12 O 6 ) ud fra carbondioxid (kuldioxid) og vand, idet lysets energi indfanges af klorofyl. Kulhydrater som stivelse og cellulose er elektronrige (reducerende) forbindelser, der dannes samtidig med oxygen (ilt), der er en elektronacceptor (oxiderende). Dyr, mennesker og mange mikroorganismer udnytter den oplagrede energi i kulhydrater eller lipider og proteiner omdannet fra kulhydraterne i et såkaldt aerobt stofskifte: C 6 H 12 O 6 + 6O 2 6CO 2 + 6H 2 O + energi glukose + ilt kuldioxid + vand + energi Fotosyntesens bruttoproces og forbrændingsprocesser er eksempler på redoxprocesser eller elektronoverførselsprocesser: reduktor 1 + oxidator 2 oxidator 1 + reduktor 2 hvor en eller flere elektroner overføres fra reduktor 1 til oxidator 2, hvorved der dannes oxidator 1 og reduktor 2. En stærk oxidator har en høj affinitet for elektroner. Denne egenskab udtrykkes i det elektrokemiske potentiale (E ), der har en positiv værdi for stærke oxidatorer, som oxygen og klor. Er E for oxidator 2 mere positiv end for oxidator 1, forløber processen fra venstre mod højre. Denne generelle proces kender vi med stivelse fra kornprodukter som reduktor 1 og oxygen som oxidator 2 i vores eget stofskifte og med cellulose i træ som reduktor 1 og ilt som oxidator 2 i forbrænding. Fælles for disse to processer er, at oxygen er elektronacceptor (oxidator 2 ). En vigtig forskel er dog, at vores stofskifte forløber langsomt og kontrolleret, så den frigjorte energi kan udnyttes, mens forbrændingen af træ blot producerer varme. 21

23 2.1.1 Oxidativt stofskifte og forbrænding Jordens tidligste former for liv havde en anden form for stofskifte og havde ikke oxygen som elektronacceptor. Da blågrønne alger under evolutionen for 3 milliarder år siden begyndte at producere oxygen ved fotosyntese, ændrede betingelserne for liv på jorden sig så fundamentalt, at man har betegnet det iltkatastrofen. Aerobe livsformer udviklede sig i den oxygenholdige atmosfære fra tidligere anaerobe livsformer, for hvem oxygen var en gift. De aerobe livsformer tilpassede sig jordens ændrede atmosfære, hvor der efterhånden blev ophobet 21 % oxygen, som vi kender det i nutiden. Denne omstilling var baseret på udvikling af enzymer til at kontrollere forbrændingen og frigive energi trinvist. Oxygen har en elektronstruktur, der gør, at de stærkt reducerende forbindelser som biomassen består af, kan overleve i en oxygenatmosfære som jordens. Oxygen kræver aktivering for at kunne modtage elektroner i redoxprocesser. Oxygen har dog samtidig egenskaber, der gør, at når først oxidationsprocesserne går i gang efter aktivering, er de selvforstærkende og kræver kontrol for ikke at udvikle sig voldsomt og eksplosivt som ved en forbrænding. Disse processer forløber med frie radikaler som særdeles reaktive mellemprodukter. Antioxidanter beskytter biomassens organiske forbindelser mod aktiveret oxygen og frie radikaler og er nødvendige for stofskiftets kontrollerede processer. Antioxidanter er udviklet i evolutionens løb som naturens kontrol af oxidationsprocesser i levende organismer. Antioxidanter anvendes også industrielt til beskyttelse af oxidationsfølsomme produkter, som plastmaterialer, kosmetik, fødevarer og lægemidler Singlet oxygen og frie radikaler Oxygen har to uparrede elektroner. De uparrede elektroner gør oxygen magnetisk i modsætning til organiske forbindelser, hvor alle elektroner er parrede. Oxygen er med sine to uparrede elektroner i en triplet tilstand og kan ikke umiddelbart reagere med organiske molekyler, der befinder sig i en singlet tilstand, idet triplet og singlet er betegnelser for molekylernes spintilstande. 22

24 En særlig form for oxygen er i singlettilstanden. Singlet oxygen har elektronerne parrede og er både mere energirigt og særdeles reaktivt. Singlet oxygen dannes under indflydelse af lys og også ved stærkt energifrigivende kemiske processer, bl.a. af enzymer i kroppens forsvar mod infektioner. Singlet oxygen kan umiddelbart igangsætte oxidationsprocesser. Oxygen kan også aktiveres af metalioner, som jerns og kobbers ioner, og af enzymer, der indeholder disse metalioner i enzymets aktive center. Ved denne aktivering dannes frie radikaler. Det beskrives i afsnit 3.1, hvordan frie radikaler dannes i kroppen. Frie radikaler eller blot radikaler er molekyler med uparrede elektroner. For oxygen dannes radikaler, som superoxid anionen og hydroxylradikalet ved trinvis tilførsel af elektroner, se figur 2.1. Under forbrænding danner organiske molekyler radikaler med enkelte uparrede elektroner. Organiske radikaler og oxygenradikaler er særdeles reaktive. Især er hydroxylradikalet aggressivt, det dannes bl.a. i levende organismer, udsat for ioniseret stråling. 23

25 Ikke-radikal forbindelser Sekundære oxidationsprodukter Figur 2.1: Oxidation af umættede fedtstoffer (LH; H er et hydrogenatom og L er forkortelse af resten af lipidet) kræver aktivering af ilt (O 2 ). Lys kan aktivere ilt, hvorved der dannes singlet oxygen ( 1 O 2 ), der direkte danner lipidhydroperoxider (LOOH). Enzymer og metalioner, som jern (M 2+ = Fe 2+ ), kan omdanne ilt til radikaler, der angriber de umættede og sårbare kulstofkæder i fedtstofferne. Herved igangsættes autooxidation, en kædeproces af radikaler med lipidradikaler (L ) og lipidperoxylradikaler (LOO ) som intermediære, hvor antioxidanterne virker bremsende ved at indfange og deaktivere de aggressive radikaler (markeret med = i figuren). Hvis antioxidanterne mangler eller opbruges, løber oxidationen videre via alkoxylradikaler (LO ) til de sekundære oxidationsprodukter, og fedtstofferne bliver harske. 24

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel www.royalcanin.dk En enestående intelligent hund Bag Puddelens elegante udseende gemmer der sig en livlig, nysgerrig sjæl med sjældne intellektuelle evner.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Frugt, grøntsager og sundhed

Frugt, grøntsager og sundhed Danmarks Tekniske Universitet Frugt, grøntsager og sundhed Opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen 2002-2006 Frugt, grøntsager og sundhed Opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise?

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider 22-09-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og løb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Vitamin indtag/tilskud Energiindtag Energifordeling: Ønsket 10-15 E% fra protein Max

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere