SESAM-FOOD NYHEDSBREV

Transkript

1 SESAM sek retariatet SESAM sekretariatet SESAM-FOOD NYHEDSBREV SESAM-FOOD nr. 2 Oktober 2006 Vil branchen kvalitet? Ved Carsten Nøkleby, Formand SESAM-FOOD Jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved branchens indstilling til kvalitet. Årsagen er at kunder er fokuseret på at få så billig en løsning som muligt - hvilket må være naturligt - men billig I forhold tll hvad? Resultatet bliver at leverandørerne til tider underbyder hinanden til et niveau der nærmer sig det urealistiske. Jeg vil godt taget udgangspunkt I et citat fra John Ruskin, : Der er næppe noget i verden, som en eller anden ikke kan lave lidt dårligere eller billigere. Og folk der kun ser på prisen, er denne mands selvforskyldte offer. Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt. Når De betaler for meget, er alt, hvad De mister, nogle penge. Når De betaler lidt, så mister De somme tider alt, fordi det, De køber, ikke er i stand til at gøre det, som det var købt til. Hvis De accepterer laveste tilbud, gør De vel i at sikre Dem mod den risiko, De løber. Det er ganske simpelt umuligt at betale lidt og få meget. Og hvis De mener, at De har råd til at købe billigt, så har De vel alligevel råd til at betale for den bedre vare, ikke? Med dette citat i mente, bør kunder få fastlagt de indikatorer, hvorefter de vil vurdere et automationsprojekt i hele projektets livscyklus - fra idé, udvikling, implementering, drift & vedligehold og sluttelig bortskaffelse. Et element der burde komme i fokus må være total omkostningerne i projektets levetid, i forhold til de omkostninger der er i de enkelte faser af projektet. Derudover skal investeringerne også ses i lyset af eventuel tabt produktionskapacitet og tabt marked. Leverandørerne bør med citatet i mente og med følgende definition på kvalitet: Kvalitet = De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Sikre sig at kundens forventninger indfries. Det vil kræve en god dialog og proces og systemforståelse hos begge parter, samt at der findes et sæt spilleregler og metoder til at forankre kundens forventninger i faktuelle beskrivelser. Altså - de modeller, checklister og dokumentskabeloner som skabes i SESAM-FOOD vil være et værktøj som kunde og leverandør kan benytte til at styrke samarbejdet. Det er ikke teoretiske værktøjer, men værktøjer der er skabt ud fra best practise. I forhold til citatet af John Ruskin kunne det være en idé, at få startet en eller flere projekter, der fokusere på at beskrive de økonomiske aspekter der er i gennemførelse af et automationsprojekt i fødevareindustrien. F.eks. Hvad er sammenhængen mellem investeringer, operationelle omkostninger, produktionskapacitet og produktkvalitet? Hvilke faktorer influere på totalomkostningerne? Hvad er de reelle tab i drift fasen i forhold til det budgetterede? Målet må være at få nogle faktuelle økonomi tal på bordet og se hvad middelværdi og spredning er i branchen. Deltag i et aktivt forum, hvor vi vil sikre et bedre samarbejde mellem kunde og leverandører til automationsanlæg i fødevareindustrien. I dette nummer: Introduktion til arbejdsgrupper 2 Myndighedskrav 3 Projektmodel - kvalitetssikring 4 Eksempler på checklister 5 Fase-proces Matrice 6 Definition på kvalitet 8 Aftalegrundlag 10 Den 3. Arbejdsgruppe - Proces viden 11 Nyt fra EU 12 Procesbeskrivelser efter CMMI 12 Hr. K og Hr. L 15 Styregruppe/medlemmer 16 Aftalegrundlag Arbejdsgruppemøde 1. november 2006 Carl Bro Kokbjerg Kolding Kvalitetssikring Arbejdsgruppemøde 2. november 2006 WM-data Kokmose Kolding

2 Side 2 SESAM-food nyhedsbrev Introduktion til arbejdsgrupperne - Kvalitetssikring og aftalegrundlag På baggrund af tilbagemeldingen på SESAM-FOOD mødet den 30. august er der nu nedsat 2 grupper - Kvalitetssikring og aftalegrundlag. Forventede resulter for arbejdsgrupperne Det er målet at arbejdsgrupperne skal officielt præsentere deres første resultater på 4. SESAM-FOOD møde i januar Her forventes følgende at være klar i de to grupper. Kvalitetssikring Projektmodel fastlagt Eksempler på checklister er udarbejdet Eksempler på skabeloner og templetes er udarbejdet Tilhørende vejledninger er udarbejdet Oversigt over FAQ Oplæg til inspirationsmateriale. Plan for det fremtidige arbejde Aftalegrundlag Udvalgte checklister til kravspecifikationen er klar. Tilhørende skabeloner og templetes er udarbejdet Der findes vejledninger Der findes en oversigt over FAQ Der findes et inspirationsmateriale. Plan for det fremtidige arbejde. Arbejdsform i arbejdsgrupperne Arbejdsformen for de to udvalgte arbejdsgrupper er skitseret nedenfor: Arbejdsgruppen mødes 1 gang om måneden, og der vil være undergruppe der kan have behov for at afholde telefonmøder og udveksle information via mail mellem arbejdsgruppemøderne. Det vil være godt hvis en reviewer varetager flere undergrupper, idet det kan være med til at skabe et mere homogent produkt på tværs af arbejdsgrupperne. Der skal være en driver for hver undergruppe udover Sekretariatet. Materiale til møderne fremsendes ca. 7 dage før et møde. I forbindelse med samtlige møder udarbejdes et referat der fremsendes til samtlige medlemmer at SESAM-FOOD. Dermed kan alle følge udviklingen i de enkelte arbejdsgrupper. Arbejdsplan Kvalitetssikring Oktober Materiale til medlemmer (Medio oktober) Opstartsmøde (ultimo oktober / primo november) November Model beskrevet o Aktiviteter identificeret og beskrevet o Input til checklister og templates December Accept af model Udførlig beskrivelse af udvalgte checklister mm. Idekatelog til mulige projekter Januar SESAM-FOOD møde Præsentation Slides Dokumenteret og beskrevet model Januar Identificeret projekter til test Bearbejde input fra SESAM-FOOD mødet. Aftalegrundlag Oktober Materiale til medlemmer (Medio oktober) Opstartsmøde (ultimo oktober / primo november) Mødestruktur o Fælles introduktion o Opdeling i undergrupper o o Workshop sessions i undergrupperne. Fælles samling og kort præsentation fra undergrupperne. November Kravspecifikations indhold beskrevet o Aktiviteter identificeret og beskrevet o Input til checklister og templates December Udførlig beskrivelse af udvalgte checklister mm. Idékatalog til mulige projekter Januar SESAM-FOOD møde Præsentation Slides Dokumentation på aftalegrundlag Januar Identificeret projekter til test Bearbejde input fra SESAM-FOOD mødet.

3 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 3 Myndighedskrav I forbindelse med myndighedskrav bliver det vigtigt, at få en dialog mellem kunder, rådgivere, leverandører og myndigheder for dermed at sikre overensstemmelse mellem alle parter. Derfor opfordres alle til at komme med et overblik over de standarder der anvendes i dag i forbindelse med gennemførelse af projekter. Nedenfor er udvalgte eksempler på krav stillere og standarder. FABRIKSINDRETNING Når der designes til fødevareindustrien, kan krav medtages fra de mest sandsynlige kunderepræsentanter: International Food Standard - IFS til central-europæiske kunder. Se mere på British Retail Consortium - BRC til engelske kunder. Se mere på EFSIS - Independent service providing retailers, manufacturers, and caterers with food quality inspections. Se mere på Der tages i praksis udgangspunkt i lovgivningen, og udover de lovgivningsmæssige krav kan mere specifikke krav fra IFSIS inkluderes. HYGIEJNISK DESIGN af maskiner og udstyr I forbindelse med hygiejnisk design findes et sæt standarder og organisationer der er kravstiller udover de lokale kundekrav og standarder. Åbent udstyr: DS/EN , ISO 14159, USDA og EHEDG Lukket udstyr: EHEDG og 3A i USA. KVALITETSSTYRINGSSYSTEM YSTEM ISO er en metode-standard som ISO 9000, og på nuværende tidspunkt kan standarden umiddelbart ikke bruges til at fastlægge konkrete krav om automationsløsninger. Der er ved at være en tolkning af kravene hvilket er interessant i forhold til SESAM-FOOD arbejdet. ISO afløser DS 3027:2002 Styring af fødevaresikkerhed efter HACCP. PRODUKTIONSUDSTYR og systemkrav stemkrav I forbindelse med gennemførelse af automationsløsninger er der flere standarder, der vil kunne anvendes i forbindelse med kravspecifikationen. ISA-S Batch Control Part 1: Models and Terminology IEC : international standard for programmable controller EN :2006 Safety of machinery. Electrical equipment of machines. General requirements EN del 1-5: Lavspændingstavler EN :2005 Electromagnetic compatibility (EMC). Generic standards. Immunity for industrial environments Samarbejde med myndighederne Vi vil i SESAM-FOOD arbejde på at få en god dialog med myndighederne, således at vi kan få fastlagt nogle krav og regelsæt for gennemførelse af automationsprojekter i fødevareindustrien. For at sikre en ubrudt linie fra jord til bord er det på nuværende tidspunkt nødvendigt at have berøring med tre ministerier - Ministerier for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Økonomi og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender. I SESAM-FOOD arbejdes der på at skabe en fælles forståelse for de krav som de respektive myndigheder stiller. Jord Hav Hvem varetager hvad i værdikæden? Landbrug Fiskeri FØDEVARE FREMSTILLING Supermarkeder Detailhandel Forbruger PRIVAT Forbruger KOK Desuden er det at give medlemmerne nogle værktøjer i form af retningslinier og dokumentskabeloner, der sikre at produktionssystemerne er i overensstemmelse med myndighedernes krav. JORD BORD

4 Side 4 SESAM-food nyhedsbrev Projektmodel - kvalitetssikring På de kommende arbejdsgruppemøder i kvalitetssikrings gruppen, skal projektmodellen fastlægges og de tilhørende faser defineres og beskrives. På side 6 og 7 er der en matrice der kan anvendes til at notere de input der måtte være til de nuværende faser og processer. Fastlæggelse af faser og processer Med udgangspunkt i projektmodellen har vi i styregruppen kommet med et forslag der går på at få defineret sammenhængen mellem projektmodellens faser og tilhørende processer. Med processer menes elementer der dækker procedure & metoder, værktøjer & udstyr samt færdigheder & uddannelse. F.eks. Konfigurationsstyring, test, krav styring, egenkontrol, afvigelseshåndtering, navngivning, m.fl. Nedenfor er en illustration af projektmodellen, og på side 6 og 7 er der en matrice, der prøver at forbinde faser og processer. Desuden er der på side en kort beskrivelse af de enkelte faser og procesområder. Dette er udgangspunktet for første møde i arbejdsgruppen og målet er at vi får defineret en fælles referenceramme. Denne referenceramme skal beskrive udviklingsmodellen og relationer mellem procesområderne og projektfaserne. Del 1 Idé (Idea) Værdivurdering (Value evaluation) Aftalegrundlag (Requirement specification) Aflevering (Performance test) Del 2 Systembeskrivelse (Functional specification) Integrationstest (Íntegration test) Del 3 Designbeskrivelse (Design specification) Funktionstest (Functional test) Test rettelser (Changes to test) Fremstilling (System build) Rettelser (Changes) Ide (Idea) Project beskrivelse (Project description) Produkt Beskrivelse (Product description) Fremstilling (System build) Indkøring (Commissioning) Afleve- Ring (Handover) I forsøget på at beskrive procesområderne har vi set på forskellige modeller og har prøvet at støtte os op af internationale modeller, så som IS og CMMI - Capability Maturity Model Integration. Disse modeller beskrive best practices som adressere udvikling og vedligeholdelses aktiviteter som dækker over et produkts livscyklus fra koncept til aflevering og vedligeholdelse. Procesområderne er følgende: Procesledelse Projektledelse Teknik Support Hver enkelt procesområde er specificeret på side i form af en kort beskrivelse af de relaterede processer. Fase/Proces matricen på side 6-7 skal anvendes til at angiver de kvalitetsaktiviteter og de relaterede checklister, vejledninger og dokumentskabeloner der skal være gældende for et automationsprojekt i fødevareindustrien. Der er er prøvet at skabe en rød tråd fra eksemplerne på side 5 og Fase/proces matricens indhold. Checklisterne på næste side er angivet i matricen, og desuden er der en angivelse i procesbeskrivelsen på side 12, hvor eksemplerne høre hjemme. En udfyldt fase/proces matrice med CMMI som reference er udarbejdet af styregruppen. Denne matrice kan rekvireres fra sekretariatet.

5 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 5 Eksempler på checklister Nedenfor er der et eksempler på hvad der kunne være inkludere i checklister og templates inden for kravspecifikation og kravstyring 1. Eksempel på checkliste for indhold i systembeskrivelse (Se matrice side 6-7: 6 Kravspecifikation/Projektbeskrivelse) 1.1 Systemkomponenter Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: 1.2. Softwarekonfiguration Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt 1.3 Beskrivelse af procesforløbet Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: 1.4 Hardware Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt 2. Eksempel på checkliste for indhold i slutdokumentation (Se matrice side 6-7: 6 Kvalitetssikring/Aflevering) 2.1 El dokumentation - styretavler Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: 2.2. Backup/restore procedure Ja Nej Er punktet indeholdt i beskrivelsen? Hvis nej begrundelse: Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt Angiv afsnitsnr. i beskrivelsen hvor punktet er indeholdt 3. Eksempel på checkliste for ansvarsfordeling (Se matrice side 6-7: 6 Kravstyring/Projektbeskrivelse) Arrangeret af Betalt af Elektricitet Leverandør Kunde Leverandør Kunde Kommentarer 1 Hovedkabel 2 Hovedtransformer 3 El og kabel til MCC paneler hovedafbryder 4 Kabler og kabelbakker fra MCC til motors 5 Kabler og kabelbakker fra PLC til instrumenter 6 Kabler og kabelbakker fra PLC til MCC panel 7 Jordforbindelse af alt udstyr til centralt jordingspunkt

6 Side 6 SESAM-food nyhedsbrev FASE PROCES MATRICE Ide (Idea) Project beskrivelse (Project description) Produkt Beskrivelse (Product description) Proces Fase Idé Projekt beskrivelse Aftalegrundlag Produkt beskrivelse Systembeskrivelse Designbeskrivelse Projektledelse (Project Management) Projekt overvågning og kontrol (Project Monitoring and Control) Projektplanlægning (Project Planning) Leverandørstyring (Supplier Agreement Management) Projektledelse (Integrated Project Management) Risiko ledelse (Rsik Management) Teknik (Engineering) Kravstyring (Requirement Management) 3. Eksempel på checkliste for ansvarsfordeling Produkt integration (Product Integration) Kravspecifikation (Requirment Development) 1. Eksempel på checkliste for indhold i systembeskrivelse Teknisk løsning (Technical Solution) Validering (Validation) Verifikation (Verification) Procesledelse (Process Management) Organisations proces definition (Organizational Process Definition) Organisations proces fokus (Organizational Process Focus) Organisations træning (Organizational Training) Support (Support) Konfigurationsstyring (Configuration Management) Måling og analyse (Measurement and Analysis) Kvalitetssikring (Process and Product Quality Assurance) Beslutningsanalyse (Decision Analysis and Resolution)

7 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 7 Fremstilling (System build) Indkøring (Commissioning) 2. Eksempel på checkliste forindhold i slutdokumentation Afleve- Ring (Handover) Fremstilling Designbeskrivelse Fremstilling Funktionstest Indkøring Integrationstest Aflevering Aflevering Aflevering Værdivurdering

8 Side 8 SESAM-food nyhedsbrev Definition på kvalitet Vi skal have fastlagt en definitioner på kvalitet, således at vi har en fælles ramme. Derfor er der nedenfor angivet forskellige definitioner på kvalitet og vi skal på første arbejdsgruppemøde i kvalitetssikringsgruppen have fastlagt det vi forstår ved kvalitet. Eksempler på definitioner Kvalitet De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Kvalitetsudvikling De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af automationsleverancer med en indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden. Kvalitetsstyring Aktivitet, hvis formål er at styre organisationens processer, så de til stadighed sikrer målopfyldelse af det samlede fastlagte kvalitetsniveau. Kvalitetsmål Mål for den ønskede kvalitet. Kvalitetssikring Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Standard Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. KPI - Key Performance P Indikator En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Kvalitetsvurdering Vurdering af kvalitetsniveau og variation for funktioner, systemer, processer og/eller resultater set i relation til kvalitetsmål. Kvalitetsovervågning Systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Kvalitetsledelse Ledelse med udgangspunkt i mål for kvalitet sammenstillet med mål for aktivitet og økonomi. Kvalitetsdeklaration En erklæring om et produkts eller en ydelses kvalitet. Metoder til kvalitetsudvikling Audit Fagpersoners gennemgang af konkrete processer henblik på at vurdere kvaliteten af leverandørens ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Intern audit Audit, som foretages af sagkyndige kolleger inden for den organisation, hvis praksis vurderes. Ekstern audit Audit, som foretages af sagkyndige personer uden for den organisation, hvis praksis vurderes. Implicit audit Audit på grundlag af en fælles kollegial og faglig forståelse af god automationspraksis, hvor der ikke på forhånd findes klart definerede standarder. Eksplicit audit Audit på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder. Kvantitativ ativ audit Audit baseret på et antal enkeltstående tilfælde. Akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. Selvevaluering Systematisk vurdering af en organisations aktiviteter og resultater foretaget af organisationen selv. Certificering Procedure, hvor tredjepart afgiver skriftlig forsikring om, at et produkt, et system eller en person opfylder et specificeret kravgrundlag. Teknologivurdering Systematisk og flerfaglig analyse af forudsætningerne for og konsekvenserne af anvendelse af en given teknologi. Benchmarking En kontinuerlig og databaseret disciplin, hvor man i samarbejde med andre virksomheder, der har opnået gode resultater, sammenligner struktur og processer, som danner grundlag for et givet resultat. Kundesikkerhed Sikkerheden for kunder mod skade/tab og risiko for skade/tab som følge af leverandørernes indsats og ydelser eller mangel på samme.

9 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 9 Risikostyring De konkrete tiltag, der gøres for at identificere, vurdere, begrænse og forbygge skade/tab og risiko for skade/tab med henblik på at opnå en øget kundesikkerhed. Utilsigtet hændelse En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader kunden eller indebærer risiko for skade/tab som følge af leverandørernes handlinger eller mangel på samme. Forebyggelig hændelse Hændelse, der kunne være undgået ved bedre udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Ikke-forebyggelig hændelse Hændelse, hvor skade/tab ikke kunne undgås i den konkrete situation trods korrekt udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Fejl Mangelfuld gennemførelse af plan eller valg af forkert plan til at opnå et bestemt mål. Nærfejl Fejl, der når at blive korrigeret i tide før gennemført aktivitet. Latent fejl Skjult fejl, der er indlejret i systemer og organisationer, og som kan udløses i bestemte situationer eller ved aktiv handling. Aktiv fejl Fejl udløst af en aktiv handling udført af en leverandør eller kunde. Menneskelig faktor De forhold, der påvirker menneskers interaktion med omgivelserne. Kerneårsagsanalyse En analyseproces, der identificerer de grundlæggende årsager til, at en utilsigtet hændelse kunne ske. Reference: Fyns Amt God kvalitet? Kvalitet opstår, når leverandørens produkter og services er baseret på en kontakt mellem kunden og leverandør. Og at kundens forventninger bliver i mødekommet. God kvalitet handler om at finde det rette kvalitets-niveau til hver enkelt løsning. På den måde minimeres omkostningerne samtidig med, at leverer fuld kvalitet. God kvalitet betyder, at leverandørens produkt eller ydelse matcher omverdenens behov og krav, hverken mere eller mindre. Hvad er kvalitet? Definitionen af kvalitet er en af grundstenene I drøftelsen af god automationspraksis I fødevareindustrien. Der er flere betragtninger af kvalitet, og er der enighed om at kvalitet grundlæggende defineres ud fra hvad der af kunden opfattes som kvalitet, dvs. Som den værdiforøgelse kunden oplever at modtage. Der er en anden definition, der tager udgangspunkt I kvaliteten af materialet og fremstillingsprocesser. Der findes også eksempler på produktegenskaber, som har indflydelse på købers vurdering og præference, men ingen betydning har for produktets egentlige kvalitet. Her er det at SESAM-FOOD vejledninger og checklister kan give en hjælp til både kunde og leverandør for at sikre en kvalitets leverance. Zeithaml og Bitner opdelte kvalitet I tre dimensioner: search qualities experience qualities credence quality. Search qualities: Egenskaber som kunden kan bedømme inden købet. Experience qualities: Kvalitet som bedømmes efter køb og brug. Credence qualities: Kvalitet baseret på tro eller overbevisning. Kvalitet der næsten er umulig at konstatere. Er vigtig I forbindelse med service orienterede leverancer. I forhold til SESAM-FOOD er det vigtigt at få defineret kvalitet, således at vi har en fælles forståelse kunde, leverandør og rådgiver, for dermed arbejder vi alle med de samme værdier og mål.

10 Side 10 SESAM-food nyhedsbrev Aftalegrundlag Styregruppen har prøvet at komme med et oplæg til emner der skal indgå i et aftalegrundlag. Disse emner er opdelt i forhold til om emnet er forretningsorienteret eller teknisk orienteret. På det første arbejdsgruppemøde, skal vi beslutte hvilke delelementer vi skal fokusere på, for at få uddybet materialet og skabt et fundament for de kommende vejledninger og checkliste. Forretnings-orienterede orienterede emner Salgs og leveringsbetingelser Projektforløb, Projektorganisering og kommunikationsplan Der findes et sæt standard kontraktbetingelser, så som: ABService standardkontrakt for levering af service. Der finders yderligere information på K01 - Standardkontakt vedrørende kortvarige it-projekter. Erstatter den tidligere K18. Se yderligere information på K02 - Standardkontrakt vedrørende større systemleverancer. Erstatter den tidligere K33. NLM94 - For levering og montering af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, Finland, Norge og Sverige gælder de Almindelige Betingelser NLM94, som er udgivet i 1994 af Dansk Industri. NU 98 anvendes i de tilfælde, hvor en virksomhed (kunden) benytter en anden (leverandøren) til løbende at udføre vedligeholdelse og reparation af kundens udstyr. AB92 og ABT93 - Standardbetingelser til bygge- og anlægsarbejder samt totalentreprise. AB92 dækker situationer med fag-, stor- eller hovedentreprise. Ved totalentreprise dækker ABT 93. Der kan nedsættes en selvstændig gruppe, der kan komme med anbefalinger i forhold til de gængse standardkontrakter, således at der sikres et godt samarbejde mellem kunde og leverandør i forbindelse med automationsopgaver. Målet med denne gruppe er at der bliver skabt en kort vejledning der sikre det juridiske grundlag i forbindelse med en aftaleindgåelse. Etablering af en fælles gruppe der fokusere på de tre elementer projektforløb, projektorganisering og kommunikationsplan. Projektforløb I samarbejde med kvalitetssikringsgruppen komme med et oplæg til hvorledes projektforløbet kan være fra idé, foranalyse, udbudsmateriale til kravspecifikation. Hvorledes er sammenhængen forretningsmæssigt i forhold til faserne: Idé Foranalyse Udbudsmateriale Kravspecifikation Projektorganisering Komme med et oplæg til hvorledes et projekt kan organiseres, således at det er klart defineret hvem der har beslutningskompetencen inden for givne områder. F.eks. Skal der findes en krav ansvarlig, en styregruppe, en reviewer, m.fl. Hvilken rolle har kunde og leverandører? Se eksempel 3. på side 5. Kommunikationsplan Det kan være vigtigt, at bryde kommunikationen ned i flere konkrete aktiviteter i forbindelse med et projektforløb. Det kunne være en idé at skabe et overblik samt beskrive særligt vigtige perioder eller særlige aktiviteter mere i detaljer i relation til hvad, hvor og til hvem der skal kommunikeres. Det kunne også være aktuelt at komme med en skabelon for at analysere og prioritere interessenterne.

11 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 11 Teknisk orienterede emner Kravspecifikation Selvstændig gruppe der fokusere på af fastlægge kravene til en kravspecifikation, samt beskrive indholdet i en kravspecifikation og udarbejder vejledninger og checklister. Eksempel på elementer i en kravspecifikation: Hardware systemkrav Software systemkrav Brugergrænseflader Dokumentation Test omfang Installation Projektstyring Funktionskrav Dataopsamling - sporbarhed Sikkerhed Fejlhåndtering - f.eks. Power failure, luft, etc. På det kommende arbejdsgruppemøde, skal der nedsættes en gruppe der vil prøve at komme med et oplæg til indholdsfortegnelse samt prøve at komme med et sæt udvalgte checkliste. Foranalyse og udbudsmateriale En fælles gruppe der prøver at opsætte nogle retningslinier, checklister og dokumentskabeloner for udarbejdelse af udbudsmateriale. I denne gruppe skal detaljeringsniveauet fastlægges og en anbefaling af niveau i forhold til opgaven. Udbudsmaterialet skal beskrive rammen for aftalegrundlaget, og dermed give eksempler på, hvorledes et udbudsmateriale kan udfærdiges. Der vil således ikke være bestemte krav til løsningen. Desuden skal der være en beskrivelse af foranalysen, med angivelse af aktiviteter og indhold. Teknisk og forretningsorienterede emner Afleveringsbetingelser og kvalitetsplan Det er en fælles gruppe der fokusere på kvalitet og de betingelser der skal være gældende for afleveringen. Denne aktivitet forventes varetaget af kvalitetssikringsgruppen. Den 3. Arbejdsgruppe - Proces viden I forbindelse med 3. SESAM-FOOD møde den 30. August blev der udover de to arbejdsgrupper kvalitetssikring og aftalegrundlag også vist en interesser for arbejdsgruppen Proces viden. Der er ikke etableret en arbejdsgruppe endnu, men i det omfang at vi kan få en tilkendegivelse fra medlemmer om interessen for denne gruppe, vil vi starte initiativet. Det kunne også være en mere uformel gruppe i staten, der prøver at definere omfanget af opgaven og komme med et oplæg til plan for fremtidige aktiviteter. Giv sekretariatet besked på info@sesam-food.com. Procesforståelse er vigtigt for et godt samarbejde mellem kunde og leverandør.

12 Side 12 SESAM-food nyhedsbrev Nyt fra EU CEN og Joint Research Centre of theeuropean Commission (JRC) afholder en lukket workshop med titlen Methods of validation in the field of food. Workshoppen afholdes den 30. November 2006 i Brussels. SESAM-FOOD vil sikre at informationen fra mødet kommer til medlemmerne. CEN har følgende tekniske kommitter: CEN/TC 174: Fruit and vegetable juices - methods and analyses CEN/TC 194: Utensils in contact with food CEN/TC 275: Food analysis - horizontal methods CEN/TC 302: Milk and milk products - methods of sampling and analysis CEN/TC 307: Oilfeeds, vegetable and animal fats CEN/TC 327: Feed analysis CEN/TC 338: Cereals and cereal products Der har tidligere været afholdt en workshop med titlen Food and Feed Analytical Methods den 9. Marts Yderligere information er tilgængelig på CENs hjemmeside: Procesbeskrivelser efter CMMI Teknik (Engineering) Kravstyring (Requirement Management) Produktintegration (Product Integration) Kravspecifikation (Requirment Development) Teknisk løsning (Technical Solution) Validering (Validation) Verifikation (Verification) De tekniske processer dækker over udviklings og vedligeholdelses aktiviteter der deles mellem flere tekniske discipliner. De tekniske processer er rettet mod samtlige discipliner, så som software, hardware, procesteknik, mekaniskkonstruktion, m.fl. Formålet med kravstyring er at styre kravene til projektet og projektets produkter, og sikre selvmodsigelser mellem forskellige delkomponenters kravspecifikationer og de tilhørende planer. Kravstyring kræver følgende: Forståelse af kravene Opnå engagement og forpligtigelse for kravene (Se eksempel 3 side 5) Styre krav ændringer Vedligeholde sporbarhed på kravene Identificere uoverensstemmelse mellem projektarbejdet og kravene. Formålet med produktintegration er at samle produktet fra delkomponenter og sikre at slutproduktet fungere korrekt iht. Til specifikationerne. Produktintegration kræver elementer som: Fastlæg integrationsrækkefølge af delkomponenter Etablere et produkt integrationsmiljø Fastlæg integrationskriterier Review interface beskrivelser og styre interfaces Samle og integrere produktkomponenter Evaluere integrationen Kravspecifikation har til formål at analysere kunde, produkt og delkomponent krav. Kravspecifikationen vil indeholde elementer som: Fremskaffe, analysere, validere og kommunikere kundebehov - forventninger, direkte krav, hvad der vil tilfredsstillede kunden. (se eksempel 1 side 5) Fastlæg kundekrav Samle og koordinere andre relevante og interesserede behov. Beskriv livscyklusen for produktet. Den tekniske løsning er at designe og fremstille løsningen der lever op til de stillede krav. Det vil kræver fokus på elementer som: Detaljerede design af komponenter og den integrerede løsning Evaluering af løsninger Fremstilling af de designede komponenter og integrerede løsning. Formålet med validering er at sikre at et produkt eller delkomponent opfylder dets påtænkte funktion i den endelige total løsning og i det forventede miljø. Validering vil kræve: Etablering af valideringsmiljø Fastlæggelse af valideringsprocedure og kriterier Gennemfør validering Analysere valideringsresultater Formålet med verifikation er at sikre at udvalgte produkter og delkomponenter lever op til de specificerede krav. Verifikation vil omhandle: Udvælgelse af produkter og delkomponenter Etablering af verifikationsmiljø Fastlæggelse af verifikationsprocedure og kriterier Gennemfør review blandt faglig ligemænd Gennemfør verifikation Analysere verifikationsresultaterne.

13 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 13 Support (Support) Konfigurationsstyring (Configuration Management) Support processerne dækker aktiviteter som støtter produktudvikling og vedligeholdelse. Det er processer der understøtter de øvrige procesområder i at performer bedre. Målet med konfigurationsstyring er at etablere og vedligeholde arbejdsprocedure, der sikre at produkter bliver sammensat at de specificerede versioner af komponenter. Det vil involvere følgende områder: Identificere de udvalgte produktelementer der danner grundlaget for produktet. Kontrollere ændringer til de udvalgte produktelementer. Skabe specifikationerne til at bygge produktet ud fra en valgt konfiguration. Vedligeholde integriteten af baggrundsmaterialet Måling og analyse (Measurement and Analysis) Formålet med måling og analyse er at udvikle og opretholde en målefærdighed som er brugt til at hjælpe med ledelsesinformation. Måling og analyse vil inkludere følgende områder: Specificere målet med måling og analyse, så det er i overensstemmelse med det identificerede informationsbehov. Specificere mål, analyse teknikker, og mekanisme til at indsamle data, gemme data, rapportering og tilbagemelding. Skabe mekanismerne til at indsamle data, gemme data og rapportering af data. Tilvejebringe objektive informations resultater som kan bruges til beslutningstagning, og til at gennemføre korrigerende handlinger. Måling og analyse understøtter følgende: Saglig planlægning og estimering Følge den aktuelle performance i forhold til planer og mål. Identificere og afklare proces relaterede problemstillinger. Skabe en platform for at indarbejde måling i yderligere processer i fremtiden. Kvalitetssikring (Process and Product Quality Assurance) Beslutningsanalyse (Decision Analysis and Resolution) Formålet med kvalitetssikring er at give medarbejdere og ledelse objektiv indsigt i processer og produkter. Kvalitetssikring dækker over følgende områder: Evaluering af gennemførte processer, producerede produkter og services mod proces beskrivelser, standarder og procedure. (se eksempel 2 side 5) Identificere og dokumentere problemer der ikke er i overensstemmelse med det specificerede. Tilbagemelding til medarbejder og ledelse om de resultater der er fundet ved kvalitetssikrings aktiviteter. Sikre at der tages hånd om problemer der ikke er i overensstemmelse med det specificerede. Målet med beslutningsanalyse er at analysere mulige beslutninger ved brug af en regelret evalueringsproces. Den regelrette evaluering involvere følgende handlinger: Skabe kriterierne for evaluering af alternativer Identificere alternative løsninger Vælg metoder til evaluerings alternativer Evaluere alternative løsninger ved brug af de skabte evalueringskriterier og -metoder. Vælg anbefalet løsning fra alternativerne på basis af evalueringskriterierne. Projektledelse - del 1 (Project Management) Projekt overvågning og kontrol (Project Monitoring and Control) Det basale i Projektledelse området fokusere på de aktiviteter der er forbundet med etablering og vedligeholdelse af projektplaner, etablering og vedligeholdelse af aftaler, overvåge projekt fremskridt i forhold til planer, foretage korrigerende handlinger, og styre leverandøraftaler. Formålet med projekt overvågning og kontrol er at skabe en forståelse for projekters fremdrift således at korrigerende handlinger kan blive gennemført når projektet afviger væsentlig fra planen. Projekt overvågning vil inkludere flere aktiviteter, så som: Overvåge projektplanlægnings parametrene Overvåge projekt risici Overvåge projekt data håndtering Overvåge interessenters involvering i projektet Lede fremskridts reviews og milepæles reviews Derudover vil der være aktiviteter relateret til kontroldelen, i form af korrigerende handlinger. Analysere problemer Gennemfør korrigerende handling Projektplanlægning (Project Planning) Formålet med projektplanlægning er at etablere og vedligeholde planer der definere projektets aktiviteter. Projektplanlægningsprocessen inkludere følgende: Udvikle projektplanen - budget, identificere risici, data håndtering, ressourcer, m.m. Etablere et fornuftigt samarbejde med de involverede parter. Få opbakning til planen - Afstem arbejde med ressourcer, review planer der har indflydelse på projektet. Vedligeholde planen.

14 Side 14 SESAM-food nyhedsbrev Projektledelse - del 2. (Project Management) Leverandørstyring (Supplier Agreement Management) Det basale i Projektledelse området fokusere på de aktiviteter der er forbundet med etablering og vedligeholdelse af projektplaner, etablering og vedligeholdelse af aftaler, overvåge projekt fremskridt i forhold til planer, foretage korrigerende handlinger, og styre leverandøraftaler. Formålet med leverandørstyring er at styre anskaffelsen af produkter og ydelser fra leverandører. Leverandørstyringen vil omfatte elementer som: Fastlæg typen af leverance Vælg leverandører Etablere og vedligeholde aftale med leverandører Overvåge udvalgt leverandørers processer Evaluere udvalgt leverandørers produkt Godkendelse af leverancen - aftalt produkt Projektledelse (Integrated Project Management) Målet med projektledelse er at etablere og styre projektet og involvere relevante interessenter i forhold til den total integrerede løsning. Projektledelsen vil dække elementer som: Etablere projektet Lede projektet Etablere de nødvendige arbejdsbetingelser Anvend og forbedre organisationens processer Sikre at relevante interessenters bekymringer bliver identificeret og synlige Risiko ledelse (Risk Management) Formålet med risiko ledelse er at identificere potentielle problemer før de opstår, således at korrigerende handlinger kan bliver planlagt og gennemført. Risiko ledelse vil omfatte identifikation og analyse af risici, samt planlægning af korrigerende handlinger. Fastlæg risikokilder og kategorier Definere risikoparametre Etablere en risikoledelses strategi Identificere risici. Evaluere, kategorisere og prioritere risici. Procesledelse (Process Management) Organisations proces definition (Organizational Process Definition) Det basale procesledelses område sikre at en organisation har de nødvendige færdigheder for at kunne dokumentere og dele best practice og viden. Formålet med organisations proces definition er at skabe og vedligeholde et sæt brugbare processer óg arbejdsstandarder. Etablere standard processer Beskrive livscyklus model Etablere organisationens måleprogram Etablere organisationens proces bibliotek Etablere arbejdsmiljø standarder Etablere beslutningsmekanismer Beskrive en vejledning og regler for multidisciplinære teams Organisations proces fokus (Organizational Process Focus) Formålet med organisations proces fokus er at planlægge, implementere og opstille procesforbedringer baseret på grundig forståelse af de aktuelle styrker og svagheder af organisationens processer. Organisations proces fokus vil inkludere elementer som: Fastsæt organisationens proces behov. Vurdere organisationens processer Identificere procesforbedringsområder Etablere en proces handlingsplan Gennemfør proces handlingsplan Fastsæt proces standarder Organisations træning (Organizational Training) Målet med Organisations træning er at udvikle færdigheder og viden, således at medarbejdere og ledelse kan udføre deres rolle effektivt og kompetent. Et organisations træningsprogram involvere følgende elementer: Identificere træningsbehovet i organisationen Tilvejebringe træning der dækker organisationens behov. Etablere og vedligeholde træningsfærdigheder Etablere og vedligeholde træningsdokumenter Vurdere træningens virkning.

15 SESAM-FOOD Nr. 2 Side 15 Hr. K & Hr. L

16 SESAM-FOOD Nr. 2 SESAM-FOOD Styregruppe Firma Kontakt person Branche DLG Arla Foods Danisco KIMs Atkins Danmark NNE Carl Bro Siemens Glenco Kim Stephansen Lars Vilandt Bo Koue Callesen Per R. Mikkelsen Peter Koch Jørgen Berth Torben Schmidt Keld Eriksen Ole Duch Fødevareindustri Rådgiver Automationsleverandør WM-data Per Ekdahl IT-leverandør Invensys APV Lars U. Nielsen Systemintegrator Lyngsoe Systems Bo Simonsen Maskinsikkerhed Hans Morten Henriksen Myndighedskrav CFS Slagelse Per Jensen Maskinbygger SESAM Carsten Nøkleby Sekretariat Medlemmer af SESAM-FOOD - oktober 2006 Aarhus Karlshamm A/S ABB A/S AN-Group A/S APV A/S Arla Foods a.m.b.a. Atkins Danmark A/S Au2mate B&R Industriautomation Benima Denmark A/S Carl Bro as CFS Slagelse A/S Chr. Hansen A/S COWI Danisco A/S Danish Crown AMBA Dansk Styringsteknik A/S DAT-Schaub Holding A/S DLG Elopak Denmark A/S Eltronic A/S Glenco A/S i2r ApS KIMS A/S Lactosan A/S Lantmännen A/S Lyngsoe Systems A/S Markman prosystem as Maskinsikkerhed / Alcedo NIRAS A/S NNE A/S Norvidan Overseas A/S Novotek A/S Rockwell Automation SAAP Engineering ApS Schneider Electric A/S SESAM Sekretariatet SFK Systems A/S Siemens A/S Slagteriernes Forskningsinstitut SOCO SYSTEM A/S V&S Danmark A/S WM-data A/S Wonderware Scandinavia Sponsorer Udgivet af Atkins Danmark A/S Arne Jacobsens Allé København S Arla Foods amba Skanderborgvej Viby J Siemens A/S Borupvang Ballerup SESAM-FOOD c/o SESAM sekretariatet Vestergade 35 D 8600 Silkeborg Tlf./fax: Mobil: info@sesam-food.com Version