om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010"

Transkript

1 S Æ R U D G A V E om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010 ARTIKLER I DETTE NUMMER NYE TILTAG HOS BEAUVAIS BØRNEMAD GOS OG FOS, MME OG PREBIOTIKA SMÅBØRNSFORÆLDRE BRUGER KØBEGRØD SOM SUPPLEMENT TIL DEN HJEMMELAVEDE MAD KOM GODT I GANG MED SKEMADEN

2 2 Indhold om Spæd&småbørn 3 Leder 4 Invitation til temadage i februar og marts Nye tiltag hos Beauvais Børnemad 10 GOS og FOS, MME og prebiotika 14 Småbørnsforældre bruger købegrød som supplement til den hjemmelavede mad 17 Kom godt i gang med skemaden Kolofon Målgruppe: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbej- Udgiver: Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget 1-3, Postbox 139, 2630 Taastrup der professionelt med spæd- og småbørn inden for sundhedsvæsenet. Distribution: Tlf , Fax Bladet udkommer 2 gange årligt forår og efterår. Redaktion: Marlene Boiesen / Mathilde Østergård Udsendes gratis Lægekonsulenter: Karsten Hjelt Adm. Overlæge, dr. med. Amtssygehuset i Glostrup Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Jens Kamper Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Layout: GURAMI Design Studio Tryk: Hedehusene Bogtrykkeri A/S Oplag: 5600 Brevkassen: Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det omfang det er muligt Kontakt: Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til Beauvais: Marlene Boiesen / Mathilde Østergård Abonnement: under sundhedspersonale Kirsten Roding

3 Beauvais Børnemad ønsker dig et godt nytår og god læselyst! 3 Beauvais Børnemad lancerer nye produkter Fra Januar 2010 er Beauvais Børnemad stolt over at kunne præsentere en række nye lanceringer indenfor børnemad. Det er også anledningen til denne særudgave af Om Spæd & Småbørn, hvor du får information om vores nye tiltag. Er der spørgsmål i den forbindelse, sidder vi klar ved telefon og mail! I denne særudgave af bladet løfter overlæge Karsten Hjelt fokus på anvendelsen af prebiotiske sakkarider i modermælkserstatning, og den gavnlige effekt det har på børnenes tarmflora. Det er et område, hvor forskning har dannet grundlag for en ændring af lovgivningen, så der nu er mulighed for at tilsætte prebiotiske sakkarider til modermælkserstatning. Du kan møde Karsten Hjelt på temadagene i februar og marts, hvor han fortæller mere om emnet. Beauvais Børnemad har fået udført en forbrugeranalyse om indkøbssituationen og anvendelsen af grød til de små. Undersøgelsen blev udført blandt 835 familier med børn i alderen 4 12 måneder. Vi har sammensat en artikel på baggrund af analysen og fandt blandt andet, at 64 % af de adspurgte forældre anvender købegrød som et supplement til den hjemmelavede mad. Vikar Marlene Boiesen går på barselsorlov den 18. januar. Hos Beauvais Børnemad er vi glade for at kunne byde Mathilde Østergård velkommen som vikar, mens Marlene er væk. Mathilde er nyuddannet Cand. Scient. i Human Ernæring og er opdateret på den seneste forskning indenfor børneernæring. Mathilde er ligeledes parat til at besvare spørgsmål om de nye produkter og den lovgivning, der er på området. Temadage i februar og marts Beauvais Børnemad inviterer til temadag i februar og marts med en række spændende emner: Pæne piger, dumme drenge, prebiotika, overgangskost samt D vitamin! Læs mere om programmet og tilmelding på næste side. Besøg Vi kommer gerne på besøg i jeres kommune eller på hospitalsafdelingen til et fagligt møde. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål til det nye sortiment. I er altid velkomne til at komme med input til agendaen, så vi kan diskutere relevante emner inden for børneernæring. Vi bidrager med information, når I har behov for opdatering om lovgivning, forskning inden for spædbørnsernæring eller produktinformation. Vi sætter fokus på den tidlige etablering af smagspræferencer her i bladet på side 17 og ved temadagene, hvor Ph.D. Helene Hausner fremlægger nyeste viden om faktorer, som kan have betydning for en god start med overgangskost. Velkommen til Mathilde Østergård der er vikar for Marlene Boiesen Ved henvendelse om besøg eller produktspørgsmål kan Mathilde kontaktes på: Telefon: Marlene Boiesen: Barselsorlov fra 18. januar 2010 På gensyn, Marlene Boiesen Ernæringskonsulent Beauvais Børnemad

4 Beauvais Børnemad inviterer til temadag: Tirsdag d. 9. februar 2010, Herlev Sygehus, Store Aud., Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev Tirsdag d. 2. marts 2010, Skejby Sygehus, Aud. A, indgang 6, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N Program Ankomst, morgenkaffe og rundstykker Velkomst ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård Vitamin D's betydning for den gravide og barnet ved Henrik Thybo Christesen, overlæge, Ph.D, forskningslektor. Vitamin D er hot - men er det blevet for hot? Vitamin D siges at betyde meget mere for den gravide, fosteret og den nyfødte end blot at sikre stærke knogler. Men hvor veldokumenteret er de mange påståede effekter? Hvor meget vitamin D skal moderen og barnet have? Pause, kaffe og frugt Pæne piger, dumme drenge ved lektor i psykologi og dansk Ann-Elisabeth Knudsen. Om hjerne og hjerte hos de 0-10 årige. Ann-Elisabeth Knudsen fortæller om hjernens udvikling og modning og har arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning siden Frokost Overgangskost - ny viden om strategier for introduktion af skemaden ved Helene Hausner, Ph.D. Foredraget giver en oversigt over den nyeste viden omkring strategier for introduktion af overgangskosten, samt hvilke faktorer der kan spille ind på børnenes accept af overgangskosten Pause, kaffe og kage Prebiotiske sakkarider FOS og GOS ved ledende overlæge, dr.med. Karsten Hjelt. Hvordan ændrer tyktarmens bakterier sig, når de fodres med GOS og FOS, og hvilken betydning har det for spæd- og småbørns helbred? Afrunding ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård Deltagelse sker efter først til mølle princippet og tilmeldingen er bindende Sidste frist for tilmelding til temadag i Herlev er d. 2. februar 2010 Sidste frist for tilmelding til temadag på Skejby er d. 23. februar 2010 TILMELDING: Send en til eller ring på tlf: / Ved tilmelding bedes du huske at notere: Navn Oplysning om hvilken dato du ønsker at deltage (Herlev, Skejby) Arbejdssted (Kommune/hospital) Antal deltagere adresse NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet

5 Beauvais Modermælkserstatning Ny dansk produceret modermælkserstatning med prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6 Beauvais Børnemad lancerer en ny dansk produceret modermælkserstatning, som er udviklet på baggrund af den nyeste lovgivning og forskning inden for børneernæring. Beauvais Modermælks erstatning er tilsat nuk- leotider, prebiotiske sakkarider (FOS og GOS) og Omega 3 og 6 (DHA og ARA). Fælles for disse er at de alle naturligt indgår i modermælk og er fordelagtige for barnets udvikling i de første leveår. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf

6 6 Nye tiltag hos Beauvais AF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smags præferencer og ernæringsbehov. Beauvais Modermælkserstatning Forskning indenfor modermælkserstatning har i de senere år undersøgt sammensætningen af modermælk kontra modermælkserstatning. Direktivet om moder mælkserstatning er senest ændret i 2007, Bekendtgørelse 1504 af 13. december 2007 om modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. I Direktivet åbnes op for nye muligheder for tilsætning af ingredienser, der i forskning har vist at være i modermælk og fordelagtige for barnets udvikling i første leveår. Disse nye tiltag implementerer Beauvais i januar 2010, hvor Beauvais Børnemad lancerer et helt nyt sortiment af dansk produceret modermælkserstatning under navnet Beauvais Modermælkserstatning, der er udviklet ud fra lovgivningens rammer og nye mu ligheder. Det betyder, at Beauvais Modermælkserstatning indeholder nukleotider, prebiotiske sakkarider samt Omega 3 og 6, der netop alle findes naturligt i modermælk. Det vil stadig være de velkendte varianter, der er på markedet i form af Beauvais Modermælkserstatning 1, 2 og Syrnet. Nukleotider Nukleotider er ikke essentielle, de kan dannes ud fra aminosyrer i kroppen, men i forbindelse med hurtig vækst, hvor kroppen producerer nye celler, er det hensigtsmæssigt at indtage nukleotider via kosten. Nukleotider findes naturligt i modermælk og er byggeblokke til cellernes DNA (deoxyribonukleinsyre) og RNA (ribonuklein syre) (Gutiérrez-Castrellón et al 2007). Nukleotider indgår bl.a. i energiomsætningsprocesser, immunsystemet og proteinsyntesen ikroppen og hver enkelt nukleotid har sin specifikke funktion (Lawrence 2005). Nukleotider er opbygget af et sukkermolekyle, en fosfatgruppe og en base. I Beauvais Modermælkserstatning er der tilsat de 5 nukleotider, som lovgivningen giver mulighed for. Cytidin 5 -monophosphat (CMP) Uridin 5 -monophosphat (UMP) Adenosin 5 -monophosphat (AMP) Guanosin 5 -monophosphat (GMP) Inosin 5 -monophosphat (IMP)

7 Børnemad 7 Prebiotiske sakkarider Prebiotika defineres som fødeemner, der fremmer væksten og aktiviteten af de gode bakterier, Lactobakterier og Bifidobakterier, i tyktarmen (Gibson 1995). Den nye lovgivning fra 2007 har gjort det muligt at tilsætte prebiotiske sakkarider. Det er korte kæder af monosakkarider, der hedder frukto-oligosakkarider (FOS) og galakto-oligosakkarider (GOS). I modermælk forekommer mere end 130 forskellige oligosakkarider (Kunz et al ). Oligosakkaeriderne menes bl.a. at have en positiv effekt på immun - forsvar og bakteriebalancen i tarmen (Moro et al 2002). Forholdet mellem FOS og GOS i den nye Beauvais Modermælkserstatning er 1:10, hvilket er det forhold, der er dokumenteret at have en positiv effekt i barnets mave, således at ph sænkes i tarmen, og afføringen bliver mindre hård (Moro et al 2002; Scholtens et al 2008). Læs mere om FOS og GOS i Karsten Hjelts artikel på side 10. Omega 3 og 6 Lovgivningen gør det ligeledes muligt at tilsætte de langkædede flerumættede fedtsyrer dokosahexaensyre (DHA) og arakidonsyre (ARA) til modermælkserstatning. DHA og ARA findes naturligt i modermælk, og studier viser, at både DHA og ARA er vigtige for barnets kognitive udvikling (Koletzko et al 2008; Oken et al 2008). DHA er særlig vigtig for udviklingen af barnets syn, da denne fedtsyre udgør en væsentlig bestanddel af cellemembranerne i retina og i nerveceller. Det anbefales derfor at have disse fedtsyrer i modermælkserstatning, da spædbarnet har begrænset kapacitet til selv at omdanne dem i kroppen (Koletzko et al 2008).

8 8 Vælling Beauvais Børnemad tilbyder fortsat Majsvælling, Majsvælling med pære og banan samt den Drikkeklar Majsvælling. Anbefalingen er fra 6 mdr som introduceret i ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK Mere økologi på grødtallerkenen Beauvais Børnemad udvider det økologiske sortiment med to nye økologiske og velsmagende grødvarianter: 7-kornsgrød og Havregrød med spelt, banan og jordbær. I de nye grødprodukter giver de grovere kornsorter en god tyggemodstand og udfordrer barnets mundmotorik Nye grødrecepter har færre sukkerarter og er samtidig god for maven Beauvais Børnemad introducerer et nyt og forbedret grødsortiment. De nye grødprodukter fra Beauvais Børnemad er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat, og det betyder, at de totalt indeholder færre af disse sukkerarter. Desuden indeholder grødprodukterne inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på Müsligrød fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet.

9 ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK 9 Frugtmos med dansk Ø-mærke Beauvais Børnemad tilbyder nu også dansk produceret økologisk frugtmos i fire velsmagende varianter, der introducerer barnet for nye smagsoplevelser, og som fungerer godt ovenpå den hjemmelavede grød. Beauvais er dermed den eneste leverandør, der kan tilbyde frugtmos med det danske Ø-mærke. Kontakt ernæringskonsulenten Der findes mere information og videnskabelige artikler om disse emner på på siden for sundhedspersonale. Beauvais ernæringskonsulent er også klar ved telefonen og kan kontaktes for et besøg eller uddybende information om den nye Beauvais Modermælkserstatning og de øvrige tiltag der er på børnemadsortimentet. Telefon: / Referencer 1. IFM International Association of Infant Food Manufacturers (2004). Nucleotides in Infant Formula.http://www.ifm.net/industry/nucleotides.htm. 2. Koletzko B, Lien E, Agostoni C et al (2008). The roles of longchain polyunsaturated fatty acids in pregnancy, lactation and infancy: review of current knowledge and consensus recommendations J. Perinat. Med Kunz C, Rudloff S, Baier W, et al (2000). Oligosaccharides in Human Milk: Structural, Functional, and Metabolic Aspects. Ann Rev Nutr; 20: Lawrence, R.A, (2005). Breastfeeding a guide for the medical profession. 6th ed. Elsevier Mosby, Pennsylvania, USA. p Lovgivningen om modermælkserstatning fra EU: Commission Directive 2006/141/EC of 22 December 2006 on infant formula and follow-on formulae and amending directive 1999/21/EC. 6. Lovgivningen om modermælkserstatning implementeret i Danmark: Bekendtgørelse 1504 fra 2007 om modermælkserstatning Findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = Gibson GR, Roberfroid MB (1995). Dietary Modulation of the Human Colonic Microflora: Introducing the Concept of Prebiotics. J Nutr; 125: Gutiérrez-Castrellón P, Mora-Magaña I, Díaz-García L et al. (2007). Immune response to nucleotide-supplemented infant formulae: systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 98 Suppl 1: Moro G, Minoli I, Mosca M et al (2002). Dosage-Related Bifidogenic of Galacto- and Fructo-oligosaccharides in Formula-Fed Terms Infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr, 34: Oken E, Østerdal ML, Gillman W et al (2008). Associations of maternal fish intake during pregnancy and breastfeeding duration with attainment of developmental milestones in early childhood: a study from the Danish National Birth Cohort. Am J Clin Nut. Sep;88(3): Scholtens PA, Alliet P, Raes M et al. (2008). Fecal secretory immunoglobulin A is increased in healthy infants who receive a formula with short-chain galacto-oligosaccharides and long-chain fructo-oligosaccharides. J Nutr. Jun;138(6):

10 10 GOS og FOS, MME og prebiotika KARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. GLOSTRUP HOSPITAL Sikke en overskrift! Jeg håber, at nysgerrigheden vinder over irritationen ved uforståelige forkortelser. GOS og FOS er oligosakkarider (en lille, sammensat kæde af sukkermolekyler) nærmere betegnet Galakto-oligosakkarider (GOS) og Fructo-oligosakkarider (FOS). MME har du nok gættet: modermælkserstatning. Men så prebiotika. Definition: fødevarer, der ikke fordøjes af mennesket vi har ikke enzymer til at nedbryde dem og som påvirker mennesket positivt ved at stimulere vækst og/eller aktivitet af tyktarmens bakterier, der kan gavne menneskets helbred. Lidt mere populært sagt: prebiotika er god mad til tyktarmens bakterier, da de fremmer de gode bakterier i tyktarmen. Og hvis vi kombinerer de 3 ord: FOS og GOS er pre bio tika og derfor tilsætter man dem til modermælkserstatningerne (MME). Det er det Beauvais (og andre) pro du center af MME gør. De tilsætter typisk en blanding, hvor hovedparten (90%) består af GOS og de resterende 10% af FOS. Hvor har de fået inspirationen fra? Som ved så mange andre ideer til MME kommer den fra brystmælk, der indeholder GOS. Mor, brystmælk, spædbarn og immunforsvaret Vi opbygger immunitet overfor mikroorganismer (bakterier, virus og parasitter) ved at møde dem. Ganske vist har vi et såkaldt uspecifikt immunsystem dvs. et system, der virker mod alle mikroorganismer. Det hjælper os mod at blive overrendt af mikroorganismer. Men det er ikke nok. De mikroorganismer, der trænger forbi det system møder næste forsvarssystem det specifikke, der er rettet mod den enkelte mikroorganisme. Her opstår der ofte en kamp mellem angriber (mikroorganismen) og forsvarer (os), og det er den kamp i vores krop, som kan give symptomer i form af infektionssygdom f.eks. halsbetændelse. Har vi mødt en mikroorganisme før og har beredskabet i orden, oplever vi ved et efterfølgende møde med den samme mikro organisme ingen eller kun en let grad af sygdom. Fosteret lever i en steril verden godt beskyttet i livmoderen. Det første møde med mikroorganismer sker i fødekanalen. Herefter går det slag i slag og hud og slimhinder koloniseres. Alene i tarmen har vi flere bakterier end celler i kroppen. Ca. 500 forskellige slags. Der er 3 betydningsfulde mekanismer, der hjælper barnet i mødet med mikroorganismerne: Placenta IgG passerer placenta fra mor til foster Figur 1. I sidste del af svangerskabet passerer moderens IgG fra moderens blod via placenta over i barnets kredsløb, der ved fødslen har en tro kopi af moderens IgG antistoffer i blodet. Denne IgG udgøres af antistoffer mod mikroorganismer i miljøet. 1. I den sidste del af svangerskabet vandrer moderens immunglobuliner (antistoffer) over i fosterets blodbane de krydser placenta (fig. 1). Barnet fødes på den måde med en tro kopi af moderens antistoffer (IgG type). Disse antistoffer er rettet mod mikroorganismer i moderens miljø de samme omgivelser, som barnet udsættes for. F.eks. har mødre i Bangladesh ofte antistoffer mod kolera, hvilket er gavnligt for spædbarnet i Bangladesh. Det har danske mødre ikke, Sekretorisk IgA fra bryst til barnets tarmsystem Figur 2. Sekretorisk IgA skyller ved hvert modermælksmåltid igennem barnet fra mund, svælg, næserum til anus. Det sekretoriske IgA indeholder specifikke antistoffer mod mikroorganismer i miljøet.

11 11 men i Danmark er disse antistoffer heller ikke relevante for spædbarnet, der ikke vil blive udsat for kolerabakterien. 2. Brystmælken indeholder også antistoffer (en anden type en slags slimhindeantistof: sekretorisk IgA) mod mikroorganismer i miljøet. Ved hver slurk brystmælk skylles tarmkanalen fra mund, svælg, næserum til anus igennem med disse antistoffer (fig. 2). Modermælken indeholder også andre immunologisk beskyttende stoffer: cytokiner (påvirker betændelsesreaktionen), leukocytter ( angriber mikroorganismen, stimulerer immunsystemet), lysosymer (nedbryder patogene mikroorganismer), laktoferrin (binder jern og hæmmer derfor jernkrævende bakterier), lipider (antivirus virkning) (1). 3. GOS. Hvordan virker GOS og FOS? GOS og FOS omdannes af tyktarmens bakterier til kortkædede fedtsyrer, der bevirker, at miljøet bliver mere surt (lavere ph). De binder visse bakterier, der så ikke kan binde sig til tarmepitelet. Begge forhold favoriserer vækst af gode bakterier: bifido og laktobakterier og hæmmer dårlige bakterier: f.eks. Clostridium og E.coli. GOS og FOS påvirker også immunsystemet. Hvordan de gør det er uafklaret. Det tyder på, at påvirkningen af GOS og FOS sker ved binding til specielle receptorer på immuncellerne. Færre infektioner I en 2 årig undersøgelse af spædbørn, der fik GOS FOS MME eller almindelig MME i 6 måneder (9) fandt man færre infektioner i GOS FOS gruppen (fig. 3). Effekten rakte således ud over perioden, hvor der blev givet MME. I denne undersøgelse var der ikke forskel på forekomsten af akutte diaré episoder. Det påvistes imidlertid i Bruzzese E et al. (10) (fig 4). I den undersøgelse fik børnene MME +/- GOSFOS i 12 måneder, og det var kun i den periode, de blev observeret. Figur 3. Gennemsnitligt antal episoder med infektion, øvre luftvejsinfektioner, antibiotika krævende infektioner og feber tilfælde (observeret af forældrene) i de første 2 år hos børn, der har fået almindelig modermælkserstatning (MME) og GOS FOS MME. Hvilken virkning har GOS og FOS? Fremmer vækst af bifido- og lactobakterier Undersøgelser af afføringens bakterier hos spædbørn ernæret med almindelig MME eller GOSFOS MME viser at forekomsten af bifido og laktobakterier øges (2-5). Enkelte undersøgelser (6,7) kan dog ikke påvise nogen forskel. Øger indholdet af sekretorisk IgA i fæces Som nævnt ovenfor skyldes en væsentlig del af modermælkens specifikt immunbeskyttende virkning indholdet af slimhindeantistoffet sekretorisk IgA. Scholtens et al (5) observerede spædbørn i 26 uger og fandt signifikant mere sekretorisk IgA hos GOSFOS gruppen ved 26 uger, hvor niveauet svarede til en gruppe, der fik modermælk. Efter 8 uger var der ingen forskel. En anden undersøgelse med langt færre deltagere (8) viste samme tendens. Figur 4. % spædbørn, der fik mindst en episode af akut diaré i de 12 måneder, hvor de blev ernæret med henholdsvis almindelig MME og MME med GOS FOS. Blødere og hyppigere afføring GOS og FOS bliver nedbrudt af bakterierne i colon, men ikke helt. Noget resterer og øger det osmotiske tryk i colon, så colon slimhinden ikke kan være helt så effektiv med hensyn til at suge væske fra afføringsmassen hos spædbørn, der får GOS og FOS. Det betyder, at afføringen bliver blødere (2,4,7) og hyppigere (4,7). Resultaterne fra ref. 4 ses i fig. 5.

12 12 Mindre atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis hos disponerede Vi ved at amning er godt til spædbørn disponeret for atopisk lidelse. Dels indeholder modermælk kun meget små mængder komælksprotein, men en anden faktor er formentlig også indholdet af GOS. Både Moro et al.'s (4) observationer over 6 måneder og Arslanoglu S et al. (9) over 2 år viser en klar reduktion i atopisk dermatitis i FOSGOS gruppen. Sidste undersøgelse viser også reduktion i astmatisk bronkitis (fig. 7). Figur 5. Det gennemsnitlige antal afføringer per dag i 3 og 6 måneders alderen hos spædbørn, de fik almindelig MME og GOS FOS MME. Mindre gylp og gråd I den første undersøgelse kunne Moro et al (2) ikke finde forskel. Her blev børnene kun observeret i 28 dage og kun 30 børn indgik i hver gruppe. I en senere, større undersøgelse (undersøgt 130 i hver gruppe i 6 måneder)( 4) fandtes signifikant forskel, som det fremgår af fig. 6. Figur 6. % spædbørn med 1 eller flere gylp daglig og % spædbørn med tendens til gråd ved indtagelse almindelig MME respektive GOS FOS MME. Konklusion GOSFOS tilsat til MME har en positiv virkning i spædsmåbarnealderen. Om effekten rækker længere op i barnealderen vides ikke, men en positiv virkning i 2 år efter 6 måneders GOSFOS MME er absolut værd at tage med. Derfor er der GOS og FOS i de nye MME. Referencer. 1. Schack-Nielsen L og Fleischer Michaelsen K. Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem. Ugeskr f Laeg 2007;169: Moro G, Minoli I, Mosca M et al. Dosage-related bifidogenic effects of galacto- and fructooligosaccharides in formula-fed term infants. J Ped Gastroenterol Nutr 2002; 34: Knol J, Scholtens P, Kafka C et al. Colon microflora in infants fed formula with galacto- and fructo- oligosaccharides: more like breast-fed inants. J Ped Gastroenterol Nutr 2005;40: Moro G, Arslanoglu S, Stahl B, Jelinek J, Wahn U, Boehm G. A mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of atopic dermatitis during the first six months of age. Arch Dis Child 2006;91: Scholtens PAMJ, Philippe Alliet, Raes M et al. Fecal secretory immunoglobulin A is increased in healthy infants who receive a formula with short-chain galacto-oligosaccharides and long-chain fructo-oligosaccharides. J Nutr 2008;138: Bakker-Zierikzee AM, Alles MS, Knol J, Kok FJ, Tolboom JJM, Bindels JG. Effects of infant formula containing a mixture of galacto- and fructooligosaccharides or viable Bifidobacterium animalis on the intestinal microflora during the first 4 months of life. Br J Nutr 2005;94: Costalos C, Kapiki A, Apostulou M, Papathoma E. The effect of a prebiotic supplemented formula on growth and stool microbiology of term infants. Early Human Development 2008;84: Bakker-Zierikzee AM, van Tol EAF, Kroes H, Alles MS, Kok FJ, Bindels JG. Faecal SIgA secretion in infants fed on pre- or pr10biotic infant formula. Pediatr Allergy Immunol 2006;17: Arslanoglu S, Moro GE, Schmitt J et al. Early dietary intervention with a mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of allergic manifestations and infections during the first two years of life. J Nutr 2009:1348: Bruzzese E, Volpicelli M, Squeglia V e tal. A formula containing galacto- and fructo-oligosaccharides prevents intestinal and extra-intestinal infections: An observational study. Clinical Nutrition 2009;28: Figur 7. Forekomst af atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis (%) blandt spæd og småbørn disponerede for atopiske lidelser. Forskel på hyppigheden blandt almindeligt MME ernærede og GOS FOS ernærede i en 24 måneders observationsperiode.

13 Beauvais Grød uden tilsat sukker og god for maven Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smagspræferencer og ernæringsbehov. Beauvais grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf

14 14 Småbørnsforældre bruger købegrød som su AF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Mange småbørnsforældre laver selv grøden til børnene, og bruger primært købegrød som supplement til den hjemmelavede mad. Det fremgår af Beauvais nye forbruger undersøgelse, hvor 64% af de adspurgte forældre fortæller, at de anvender købegrød samtidig med, at barnet også får hjemmelavet mad. Desuden er forældrene opmærksomme på selv at tilsætte yderligere ingredienser til købegrød, så grødmåltidet får smags- og konsistensvariation. Forbrugerundersøgelse om barnets grødmåltider I oktober måned 2009 har Beauvais Børnemad gennemført en online forbrugerundersøgelse med udgangspunkt i et repræsentativt web-panel blandt 835 forældre til børn i alderen 5-15 måneder. Analysen blev gennemført for at undersøge forældrenes forbrugsadfærd, holdninger og vaner i forbindelse med grød til deres børn i det første leveår. Købegrød letter hverdagen for mange småbørnsfamilier Grød udgør en stor del af overgangskosten, når barnet har behov for større mængder mad. Når barnet har vænnet sig til den bløde grød, kan grøden laves grovere og med mere bid i af flager eller gryn. Amning eller modermælkserstatning dækker en stor del af barnets behov for energi og næringsstoffer i starten af overgangsperioden. Og grødmåltiderne introducerer gradvist barnet for mad- og smagsoplevelser, der senere kan danne basis for overgangen til familiens kost. Undersøgelsen viser, at købegrød er en bekvem løsning for mange forældre i overgangsperioden og især anvendes i situationer, hvor forældrene er ude af huset - og som et supplement til den hjemmelavede grød, der i de fleste tilfælde udgør barnets basiskost. Hovedparten, 64%, af de adspurgte forældre i Beauvais undersøgelse, anvender købegrød samtidig med, at de selv laver hjemmelavet grød til deres børn, se figur 1. Gode madtraditioner bidrager med variation i købegrød Den tradition, der er for selv at lave grød til barnet, afspejles når de danske forældre anvender købegrød. Forældrene er nemlig gode til selv at arbejde videre med købegrød og sætter selv præg på den ved tilsætning af yderligere ingredienser dermed får grødmåltidet smags- og konsistensvariation. Denne variation i måltiderne er vigtig for barnets sensoriske udvikling, så barnet ikke vænnes til en ensformig smag og konsistens. 48% af de adspurgte forældre i undersøgelsen angiver, at de benytter sig af de tips og idéer, der er på grødpakkerne. Det er en rigtig god idé, der giver barnet forskellige smagsoplevelser. Undersøgelsen viser desuden, at købegrød til familiens yngste ofte vælges ud fra erfaringerne fra familiens større børn. Og det gælder både valg af mærke og produkt. Derudover lytter mange forældre (36%) til sundhedsplejerskens anbefalinger. Nogle forældre oplever også, at det er et stort ansvar at sammensætte barnets kost rigtigt i overgangsperioden. Derfor er aldersangivelsen på købegrød en hjælp for dem, så de ved, hvad barnet må spise på de forskellige alderstrin. Fedtstof i barnets grød Hjemmelavet grød skal tilsættes fedtstof, for at sikre at der er energi nok i måltidet. Der er ikke ét fedtstof, som er sundest til børns mos og grød. Derfor er det bedste råd at variere mellem brugen af smør og smørlignende produkter samt blød plantemargarine og planteolier som fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. Størstedelen af de adspurgte forældrene tilsætter fedtstof til den hjemmelavede grød og de er ikke i tvivl om, hvor meget fedtstof de skal tilsætte. 46% af forældrene mener, at det er vigtigt, at købegrøden er optimeret med det fedtindhold, som barnet har brug for, så de ikke selv skal tænke på det. Beauvais nye grødprodukter Det er overraskende, at mange forældre (33%) har svært ved at gennemskue indholdet i købegrød til trods for, at ingredienslisten er tilgængelig på pakken. Beauvais Børnemad har et ansvar for, at forældrene kan føle sig trygge ved produkterne og har løbende fokus på at optimere indhol-

15 pplement til den hjemmelavede mad 15 det i produkterne. I udvikling af grødsortimentet tilstræbes det, at de ernæringsmæssige krav og forældrenes behov for enkle løsninger i hverdagen opfyldes. Derfor har Beauvais Børnemad arbejdet med et nyt grødsortiment med fokus på, at grøden er god for maven og med færre sukkerarter. De nye grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold, så barnet tilsikres nok energi. Det betyder, at produkterne er ernæringsrigtige uden at gå på kompromis med den gode smagsoplevelse for barnet. Og kornsorterne i 6 og 8 måneders varianterne giver en god tyggemodstand og udfordrer barnets mundmotorik. Beauvais Børnemad er stolte over at tilbyde de nye grødprodukter, der fint kan anvendes som supplement til barnets hjemmelavede mad. Har du spørgsmål til artiklen eller undersøgelsen kan ernæringskonsulenterne Marlene Boiesen og Mathilde Østergård kontaktes på Kilde: 1. DMA/Research oktober 2009, grødanalyse udført for Beauvais Børnemad. Figur 1. Heraf fremgår, at 64% af forældrene anvender både købegrød og hjemmelavet grød til deres børn. Hvis man regner de forældre med, som kun giver deres børn købegrød, så bruger 69% af forældrene købegrød. 31% af forældrene giver kun børnene hjemmelavet grød (Kilde: DMA/Research for Beauvais okt 2009).

16 16 Velkommen på den nye hjemmeside! AF MATHILDE ØSTERGÅRD, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Forside Sitemap Kontakt Beauvais.dk Log ind som fagpersonale Beauvais Børnemad Børneernæring Produkter Babyklub Ny Modermælkserstatning Indtast søgeord Spørgsmål & Svar 0 4-1, 2 og Syrnet Produkter til barnets udvikling Nye grødrecepter med færre sukkerarter - og god for maven Læs seneste nummer af 'Om Spæd- & Småbørn' Tilmeld dig temadag i feb/marts 2010 Få besøg af vores ernæringskonsulent og bliv opdateret Aktieselskabet Beauvais / Hørsvinget 1-3 / 2630 Tåstrup / På bruges login for adgang til sundhedspersonalets hjemmeside. Både forbrugernes og sundhedspersonalets hjemmeside har fået nyt design. På sundhedspersonalets side findes information om Beauvais Modermælkserstatning og de øvrige produkter fra Beauvais Børnemad. Her kan du læse beskrivelser af produkterne, næringsdeklarationer og tilberedningsvejledninger på flere sprog. Udover produktinformationer, findes blandt andet de tid ligere versioner af magasinet Om Spæd & Småbørn, til- melding til nyhedsbrev og du kan bestille foredrag samt materiale. Siden vil løbende blive opdateret med nye ernæringsfaglige artikler. Kontakt Login til sundhedspersonalets hjemmeside kan rekvireres hos Mathilde Østergård på Telefon:

17 Kom godt i gang med skemaden 17 AF HELENE HAUSNER, PH.D. SENSORISK VIDENSKAB, LIFE, KØBENHAVNS UNIVERSITET Mange familier oplever overgangen fra den fulde mælkeernæring til skemaden som en stor udfordring. Hvornår kan man se på barnet om det er parat til at spise? Hvad skal det have? I hvor store mængder? Og hvordan tilberedes maden egentlig bedst? Samtidig oplever mange forældre, at barnet måske ikke ligefrem nyder de første skefulde grød, mos eller vælling. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor spisningen ikke i alle tilfælde går som en leg. I artiklen her sættes fokus på betydningen af madens smag og konsistens. Vi skal lære at spise Mennesker er generelt skeptiske overfor ny eller ukendt mad; et begreb man i forskningens verden kalder food neophobia. Det betyder, at vi kan være tilbøjelige til at vælge mad, vi kender, og ikke altid har lyst til at smage den lokale mad ved rejser til lande med en anderledes madkultur end vores egen. Spæd- og småbørn har imidlertid et åbent vindue for at spise ny og ukendt mad indtil de er 1½ til 2 år gamle (1). Selvom nogle forældre oplever overgangen til skemad som en besværlig proces, er det vigtigt, at børnene får lært at spise en række forskellige madvarer inden 2 års alderen. På det tidspunkt sætter den kræsne periode ind for de fleste børn. Kræsenheden topper ved 2 til 5 års alderen, men fortsætter ofte langt op i barndommen (2). Videnskabelige studier har endvidere vist, at madvaner der grundlægges i den tidlige barndom i nogen grad bestemmer, hvad der spises op igennem barndommen og helt til det tidlige voksenliv (20 års alderen) (3, 4). Børnenes åbne vindue for ny mad og den tidlige grundlægning af madvaner betyder derfor, at det er vigtigt for de får en god start på skemaden og lærer at spise en række forskellige madvarer. Medfødte præferencer Vi fødes med forkærlighed for sød og muligvis også salt - smag. Samtidig foretrækker børn madvarer rige på energi frem for madvarer med samme smag, men mindre energi (5). Denne mekanisme sikrer, at det nyfødte barn accepterer den både søde og fede modermælk fra fødslen af. Det betyder nu også, at alle andre præferencer skal formes i løbet af livet igennem læring. Børnene skal simpelthen lære at holde af fx bitre madvarer, som de ikke umiddelbart bryder sig om. Denne læringsproces kan til tider være vanskelig og kræve tålmodighed fra forældrenes side. I introduktionsfasen til overgangskosten reagerer barnet ofte med tegn på ubehag ved de første skeer af både ny og velkendt mos eller grød. Dets ansigtsudtryk signalerer hvad er nu det det er jeg ikke sikker på om jeg kan li. Det er en hel naturlig konsekvens af deres skepsis overfor ny mad. Smager mosen sødt og er konsistensen blød og behagelig, vil barnet som oftest spise videre. De fleste børn lærer derfor at spise gulerodsmos eller ærtemos efter et til to måltider. Derimod skal forældrene være meget mere vedholdende, når det gælder fødevarer, som børnene ikke umiddelbart bryder sig om. Det drejer sig typisk om mos, som smager bittert eller har klumper. De færreste børn spiser til eksempel broccolimos med velbehag første gang de præsenteres for mosen. Hvordan lærer man så børnene at holde af broccolimosen? Et studie har vist, at børn skal præsenteres for mad som de ikke bryder sig om helt op til 8 til 10 gange, inden de lærer at holde af smagen (6). Forældrene skal altså være meget vedholdende og fortsætte med at give mosen mange gange. Det kan nu være svært at blive ved med at give broccolimosen, når man flere gange har oplevet, at barnet ikke vil spise den. I forbindelse med et forsøg ved LIFE spurgte vi forældrene til 60 børn i alderen 5 til 8 måneder om, hvordan de havde introduceret deres børn til skemaden. De svarede bl.a., at de som regel opgav at give børnene mos som de ikke kunne li efter 3 til 5 måltider. Det er derfor vigtigt at opfordre forældrene til ikke at give op for tidligt. Ny viden variation er vigtig! I de senere år har der indenfor forskningsverdenen været fokus på, hvordan man kan optimere børnenes tilvænning til skemad eller sagt med andre ord: Hvordan børnene bedst lærer at acceptere de fødevarer, som de ikke umiddelbart bryder sig om. Her har det vist sig, at variation i den mad barnet får tilbudt er vigtig. Forsøgene har sammenstemmende vist, at børnene bliver bedre spisere, hvis de præsenteres for stor variation i den tidlige introduktion til skemaden (7-9). Derved lærer de at spise mad, som de ikke har smagt tidligere (fx kød, fisk, en ny grøntsag mm). I et af forsøgene blev 147 børn inddelt i tre forsøgsgrupper (se figur 1) (7). Ved introduktion til grøntsagsmos fik én gruppe gulerodsmos ni dage i træk, én gruppe fik artiskok tre dage i træk efterfulgt af tre dage med grønne bønner og

18 18 til slut tre dage med græskar. Den tredje gruppe fik artiskok, grønne bønner, og græskar hver tredje dag. Børnenes indtag af gulerodsmos blev målt før og efter forsøgsperioden og derudover blev deres indtag af en ny zucchini-tomatmos også målt efter forsøgsperioden. Børnene i gruppe 1 og 2 fulgte altså de strategier, som anbefales i Danmark (dvs. at den samme type mos gives flere dage i træk). Figur 1. Forsøgsdesign i undersøgelse af strategier til introduktion af skemad. Forsøget inkluderede 3 forsøgsgrupper. Gruppe 1 fik gulerødder 9 dage i træk. Gruppe 2 fik artiskok, grønne bønner og græskar tre dage i træk og gruppe 3 varierede imellem artiskok, grønne bønner og græskar på de ni forsøgsdage. Alle børnenes accept af gulerødder blev målt i laboratorium før og efter forsøgsperioden. Derudover blev børnenes accept af en ny grønsagsblanding målt i laboratoriet efter forsøgsperioden. Figuren er modificeret fra (7). Forkortelser: Gu, gulerødder; Ar, Artiskok; Gb, Grønne bønner; Gr, Græskar; ZT, zucchinitomat; LAB, laboratoriemåling Forsøget viste, at børnene i forsøgsgruppen med størst variation (gruppe 3) spiste mest af zucchini-tomatmosen efter forsøgsperioden. Ved en test 12 dage senere spiste de også mere af en anden ny (ærte-)mos end de to øvrige grupper. Den tidlige variation imellem grøntsagerne havde altså øget børnenes accept af ny mad eller måske snarere reduceret deres uvilje imod ukendt mad. De øvrige studier på området har påvist de samme tendenser. Meget tyder således på, at vi kan hjælpe børnene med at lære at spise ved at variere imellem de grøntsager, som vi giver dem i overgangsfasen fra mælkeernæring til skemad. Variationen kan øges ved at give børnene flere typer af frugt- og grøntsagsmos indenfor et måltid eller ved at tilsætte urter eller krydderier til mosen. Hvis man anbefaler at krydre mosen, er det vigtigt at understrege, at krydderierne skal tilsættes under tilberedningen og ikke må drysses over en lunken mos, da sporedannende bakterier vil trives i mosen ved opbevaring og genopvarmning. En anden vigtig pointe er, at der i forsøgene er brugt mos lavet af en enkelt grøntsag og ikke sammenblandinger af fx kartoffel, gulerod og andre grøntsager. Det giver barnet oplevelsen af den rene grøntsagsmag. Konsistens Udover variation i smag er det også vigtigt, at børnene oplever variation imellem forskellige konsistenser, dvs. at de gives glat mos, mos med små og store klumper, grød kogt med grove gryn mm. Spædbørn foretrækker blød og glat mos frem for en mos med klumper og grovere konsistens (10). Når børnene er fortrolige med den første skemad og kan bevæge maden bagud i munden, kan forældrene med fordel begynde at give grød og mos med klumper og senere hen også brød, riskiks og lignende at gnave i. Det har nemlig vist sig, at børn der først introduceres til grovere teksturer af grød og mos efter 10 måneders alderen har sværere ved at spise og kan lide færre madvarer end børn, der introduceres til klumper allerede ved 6 måneders alderen (11). På længere sigt kan det betyde, at barnet spiser mindre frugt og grønt end andre børn (12). Sammenfatning Alt i alt har ny forskning vist, at variation imellem grønt og frugt i den tidlige fase af overgangen fra mælkeernæring til skemad kan hjælpe børnene til at spise mad de ikke tidligere har smagt. Senere hen i overgangsfasen til familiens mad er det godt for børnene at få mad med forskellige teksturer. Endelig vil jeg gerne pointere, at børnemad også i den tidlige introduktionsfase gerne må smage af noget. Vi skal ikke være bange for at give dem krydret mad, sovs eller tilmed stærk mad (der dog kun skal krydres mildt).

19 Referencer. 1. Cashdan E 1994 A sensitive period for learning about food. Hum Nature 5: Cashdan E 1998 Adaptiveness of food learning and food aversions in children. Soc Science Inf 37: Nicklaus S, Boggio V, Chabanet C, Issanchou S 2004 A prospective study of food preferences in childhood. Food Qual Pref 15: Skinner JD, Carruth BR, Bounds W, Ziegler PJ 2002 Children's food preferences: A longitudinal analysis. J Am Diet Assoc 102: Kern DL, McPhee L, Fisher J, Johnson S, Birch LL 1993 The postingestive consequences of fat condition preferences for flavors associated with high dietary fat. Physiol Behav 54: Maier A, Chabanet C, Schaal B, Issanchou S, Leathwood P 2007 Effects of repeated exposure on acceptance of initially disliked vegetables in 7-months old infants. Food Qual Pref 18: Maier A, Chabanet C, Schaal B, Leathwood P, Issanchou S 2008 Breastfeeding and experience with variety early in weaning increase infants' acceptance of new foods for up to two months. Clin Nutr 27: Gerrish CJ, Mennella JA 2001 Flavor variety enhances food acceptance in formula-fed infants. Am J Clin Nutr 73: Mennella JA, Nicklaus S, Jagolino AL, Yourshaw LM 2008 Variety is the spice of life: Strategies for promoting fruit and vegetable acceptance during infancy. Physiol Behav 94: Blossfeld I, Collins A, Kiely M, Delahunty C 2007 Texture preferences of 12-month-old infants and the role of early experiences. Food Qual Pref 18: Northstone K, Emmett P, Nethersole F 2001 The effect of age of introduction to lumpy solids on foods eaten and reported feeding difficulties at 6 and 15 months. J Hum Nutr Diet 14: Coulthard H, Harris G, Emmett P 2009 Delayed introduction of lumpy foods to children during the complementary feeding period affects child's food acceptance and feeding at 7 years of age. Maternal Child Nutr 5:

20 Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget Taastrup Postboks 139 Returneres ved varig adresseændring om Spæd&småbørn Information kun til sundhedspersonale

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

MODERMÆLKSERSTATNINGER

MODERMÆLKSERSTATNINGER Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER

Læs mere

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE 1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

KOSTPJECE. Overgangsmad

KOSTPJECE. Overgangsmad KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

2. session: Et eksperiment med smag. Helene Hausner

2. session: Et eksperiment med smag. Helene Hausner 2. session: Et eksperiment med smag Helene Hausner PhD, KU-LIFE Lærer barnet at genkende duftstoffer via modermælk? Gulerodsstudiet 1 Børn eksponeret til gulerodsjuice 12 i fostervand 12 i modermælk! Samme

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen

Læs mere

Vores største nyhed for de mindste En modermælkserstatning beriget med MFGM

Vores største nyhed for de mindste En modermælkserstatning beriget med MFGM INFORMATION FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE Vores største nyhed for de mindste En modermælkserstatning beriget med MFGM 1 Modermælk er den bedste næring til spædbarnet 2 Ny Allomin Danmark første

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

En forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost. Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1

En forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost. Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1 En forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1 2012-09-27 09.21 Hvad er komælksproteinallergi? Komælksproteinallergi (KMPA) er en

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring 18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fakta om flaskeernæring

Fakta om flaskeernæring Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 105 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00178/Dep. sagsnr. 2733 Den 25. november 2010 FVM

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT Lavt kulhydratindhold Uden hvede, majs, soja og gluten NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT SAMMENSAT Naturlig hensigtsmæssig føde har et højt indhold af frisk kød eller fisk, som kopierer det, som hunde og katte

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem

Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem 985 Amningens effekter I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem OVERSIGTSARTIKEL Cand.scient. Lene Schack-Nielsen & professor Kim Fleischer Michaelsen Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Faktorer der påviker udviklingen af børns tarmmikrobiota Martin Frederik Laursen M.Sc. Bioteknologi PhD studerende Tarm mikrobiologi og immunologi Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

når spisningen driller

når spisningen driller når spisningen driller en pjece om kost & spisevaner efter udskrivelsen... præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit

Læs mere

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner.

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Velkommen til Klub Æblebørn i den allerførste måned af 2012. Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Jeg glæder mig rigtig meget til dette år! Jeg

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv www.arion-premium.dk 12 2 Arion sikrer dig den bedste kvalitet. Før et Arion foderprogram eller produkt når på markedet, er det udviklet på forskningscentre

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014

kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014 Nr. 1 December 2014 GOD MAD Når kræsenheden kradser Er en lille pige kræsen, hvis hun ikke vil spise grøntsager eller kun vil have dem i rå tilstand? Er hendes lille fætter kræsen, hvis han glad kaster

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere