om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010"

Transkript

1 S Æ R U D G A V E om Spæd&småbørn NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010 ARTIKLER I DETTE NUMMER NYE TILTAG HOS BEAUVAIS BØRNEMAD GOS OG FOS, MME OG PREBIOTIKA SMÅBØRNSFORÆLDRE BRUGER KØBEGRØD SOM SUPPLEMENT TIL DEN HJEMMELAVEDE MAD KOM GODT I GANG MED SKEMADEN

2 2 Indhold om Spæd&småbørn 3 Leder 4 Invitation til temadage i februar og marts Nye tiltag hos Beauvais Børnemad 10 GOS og FOS, MME og prebiotika 14 Småbørnsforældre bruger købegrød som supplement til den hjemmelavede mad 17 Kom godt i gang med skemaden Kolofon Målgruppe: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbej- Udgiver: Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget 1-3, Postbox 139, 2630 Taastrup der professionelt med spæd- og småbørn inden for sundhedsvæsenet. Distribution: Tlf , Fax Bladet udkommer 2 gange årligt forår og efterår. Redaktion: Marlene Boiesen / Mathilde Østergård Udsendes gratis Lægekonsulenter: Karsten Hjelt Adm. Overlæge, dr. med. Amtssygehuset i Glostrup Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Jens Kamper Overlæge, dr. med. Odense Universitetshospital Layout: GURAMI Design Studio Tryk: Hedehusene Bogtrykkeri A/S Oplag: 5600 Brevkassen: Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det omfang det er muligt Kontakt: Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til Beauvais: Marlene Boiesen / Mathilde Østergård Abonnement: under sundhedspersonale Kirsten Roding

3 Beauvais Børnemad ønsker dig et godt nytår og god læselyst! 3 Beauvais Børnemad lancerer nye produkter Fra Januar 2010 er Beauvais Børnemad stolt over at kunne præsentere en række nye lanceringer indenfor børnemad. Det er også anledningen til denne særudgave af Om Spæd & Småbørn, hvor du får information om vores nye tiltag. Er der spørgsmål i den forbindelse, sidder vi klar ved telefon og mail! I denne særudgave af bladet løfter overlæge Karsten Hjelt fokus på anvendelsen af prebiotiske sakkarider i modermælkserstatning, og den gavnlige effekt det har på børnenes tarmflora. Det er et område, hvor forskning har dannet grundlag for en ændring af lovgivningen, så der nu er mulighed for at tilsætte prebiotiske sakkarider til modermælkserstatning. Du kan møde Karsten Hjelt på temadagene i februar og marts, hvor han fortæller mere om emnet. Beauvais Børnemad har fået udført en forbrugeranalyse om indkøbssituationen og anvendelsen af grød til de små. Undersøgelsen blev udført blandt 835 familier med børn i alderen 4 12 måneder. Vi har sammensat en artikel på baggrund af analysen og fandt blandt andet, at 64 % af de adspurgte forældre anvender købegrød som et supplement til den hjemmelavede mad. Vikar Marlene Boiesen går på barselsorlov den 18. januar. Hos Beauvais Børnemad er vi glade for at kunne byde Mathilde Østergård velkommen som vikar, mens Marlene er væk. Mathilde er nyuddannet Cand. Scient. i Human Ernæring og er opdateret på den seneste forskning indenfor børneernæring. Mathilde er ligeledes parat til at besvare spørgsmål om de nye produkter og den lovgivning, der er på området. Temadage i februar og marts Beauvais Børnemad inviterer til temadag i februar og marts med en række spændende emner: Pæne piger, dumme drenge, prebiotika, overgangskost samt D vitamin! Læs mere om programmet og tilmelding på næste side. Besøg Vi kommer gerne på besøg i jeres kommune eller på hospitalsafdelingen til et fagligt møde. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål til det nye sortiment. I er altid velkomne til at komme med input til agendaen, så vi kan diskutere relevante emner inden for børneernæring. Vi bidrager med information, når I har behov for opdatering om lovgivning, forskning inden for spædbørnsernæring eller produktinformation. Vi sætter fokus på den tidlige etablering af smagspræferencer her i bladet på side 17 og ved temadagene, hvor Ph.D. Helene Hausner fremlægger nyeste viden om faktorer, som kan have betydning for en god start med overgangskost. Velkommen til Mathilde Østergård der er vikar for Marlene Boiesen Ved henvendelse om besøg eller produktspørgsmål kan Mathilde kontaktes på: Telefon: Marlene Boiesen: Barselsorlov fra 18. januar 2010 På gensyn, Marlene Boiesen Ernæringskonsulent Beauvais Børnemad

4 Beauvais Børnemad inviterer til temadag: Tirsdag d. 9. februar 2010, Herlev Sygehus, Store Aud., Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev Tirsdag d. 2. marts 2010, Skejby Sygehus, Aud. A, indgang 6, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N Program Ankomst, morgenkaffe og rundstykker Velkomst ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård Vitamin D's betydning for den gravide og barnet ved Henrik Thybo Christesen, overlæge, Ph.D, forskningslektor. Vitamin D er hot - men er det blevet for hot? Vitamin D siges at betyde meget mere for den gravide, fosteret og den nyfødte end blot at sikre stærke knogler. Men hvor veldokumenteret er de mange påståede effekter? Hvor meget vitamin D skal moderen og barnet have? Pause, kaffe og frugt Pæne piger, dumme drenge ved lektor i psykologi og dansk Ann-Elisabeth Knudsen. Om hjerne og hjerte hos de 0-10 årige. Ann-Elisabeth Knudsen fortæller om hjernens udvikling og modning og har arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning siden Frokost Overgangskost - ny viden om strategier for introduktion af skemaden ved Helene Hausner, Ph.D. Foredraget giver en oversigt over den nyeste viden omkring strategier for introduktion af overgangskosten, samt hvilke faktorer der kan spille ind på børnenes accept af overgangskosten Pause, kaffe og kage Prebiotiske sakkarider FOS og GOS ved ledende overlæge, dr.med. Karsten Hjelt. Hvordan ændrer tyktarmens bakterier sig, når de fodres med GOS og FOS, og hvilken betydning har det for spæd- og småbørns helbred? Afrunding ved Beauvais ernæringskonsulent Mathilde Østergård Deltagelse sker efter først til mølle princippet og tilmeldingen er bindende Sidste frist for tilmelding til temadag i Herlev er d. 2. februar 2010 Sidste frist for tilmelding til temadag på Skejby er d. 23. februar 2010 TILMELDING: Send en til eller ring på tlf: / Ved tilmelding bedes du huske at notere: Navn Oplysning om hvilken dato du ønsker at deltage (Herlev, Skejby) Arbejdssted (Kommune/hospital) Antal deltagere adresse NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet

5 Beauvais Modermælkserstatning Ny dansk produceret modermælkserstatning med prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6 Beauvais Børnemad lancerer en ny dansk produceret modermælkserstatning, som er udviklet på baggrund af den nyeste lovgivning og forskning inden for børneernæring. Beauvais Modermælks erstatning er tilsat nuk- leotider, prebiotiske sakkarider (FOS og GOS) og Omega 3 og 6 (DHA og ARA). Fælles for disse er at de alle naturligt indgår i modermælk og er fordelagtige for barnets udvikling i de første leveår. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf

6 6 Nye tiltag hos Beauvais AF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smags præferencer og ernæringsbehov. Beauvais Modermælkserstatning Forskning indenfor modermælkserstatning har i de senere år undersøgt sammensætningen af modermælk kontra modermælkserstatning. Direktivet om moder mælkserstatning er senest ændret i 2007, Bekendtgørelse 1504 af 13. december 2007 om modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. I Direktivet åbnes op for nye muligheder for tilsætning af ingredienser, der i forskning har vist at være i modermælk og fordelagtige for barnets udvikling i første leveår. Disse nye tiltag implementerer Beauvais i januar 2010, hvor Beauvais Børnemad lancerer et helt nyt sortiment af dansk produceret modermælkserstatning under navnet Beauvais Modermælkserstatning, der er udviklet ud fra lovgivningens rammer og nye mu ligheder. Det betyder, at Beauvais Modermælkserstatning indeholder nukleotider, prebiotiske sakkarider samt Omega 3 og 6, der netop alle findes naturligt i modermælk. Det vil stadig være de velkendte varianter, der er på markedet i form af Beauvais Modermælkserstatning 1, 2 og Syrnet. Nukleotider Nukleotider er ikke essentielle, de kan dannes ud fra aminosyrer i kroppen, men i forbindelse med hurtig vækst, hvor kroppen producerer nye celler, er det hensigtsmæssigt at indtage nukleotider via kosten. Nukleotider findes naturligt i modermælk og er byggeblokke til cellernes DNA (deoxyribonukleinsyre) og RNA (ribonuklein syre) (Gutiérrez-Castrellón et al 2007). Nukleotider indgår bl.a. i energiomsætningsprocesser, immunsystemet og proteinsyntesen ikroppen og hver enkelt nukleotid har sin specifikke funktion (Lawrence 2005). Nukleotider er opbygget af et sukkermolekyle, en fosfatgruppe og en base. I Beauvais Modermælkserstatning er der tilsat de 5 nukleotider, som lovgivningen giver mulighed for. Cytidin 5 -monophosphat (CMP) Uridin 5 -monophosphat (UMP) Adenosin 5 -monophosphat (AMP) Guanosin 5 -monophosphat (GMP) Inosin 5 -monophosphat (IMP)

7 Børnemad 7 Prebiotiske sakkarider Prebiotika defineres som fødeemner, der fremmer væksten og aktiviteten af de gode bakterier, Lactobakterier og Bifidobakterier, i tyktarmen (Gibson 1995). Den nye lovgivning fra 2007 har gjort det muligt at tilsætte prebiotiske sakkarider. Det er korte kæder af monosakkarider, der hedder frukto-oligosakkarider (FOS) og galakto-oligosakkarider (GOS). I modermælk forekommer mere end 130 forskellige oligosakkarider (Kunz et al ). Oligosakkaeriderne menes bl.a. at have en positiv effekt på immun - forsvar og bakteriebalancen i tarmen (Moro et al 2002). Forholdet mellem FOS og GOS i den nye Beauvais Modermælkserstatning er 1:10, hvilket er det forhold, der er dokumenteret at have en positiv effekt i barnets mave, således at ph sænkes i tarmen, og afføringen bliver mindre hård (Moro et al 2002; Scholtens et al 2008). Læs mere om FOS og GOS i Karsten Hjelts artikel på side 10. Omega 3 og 6 Lovgivningen gør det ligeledes muligt at tilsætte de langkædede flerumættede fedtsyrer dokosahexaensyre (DHA) og arakidonsyre (ARA) til modermælkserstatning. DHA og ARA findes naturligt i modermælk, og studier viser, at både DHA og ARA er vigtige for barnets kognitive udvikling (Koletzko et al 2008; Oken et al 2008). DHA er særlig vigtig for udviklingen af barnets syn, da denne fedtsyre udgør en væsentlig bestanddel af cellemembranerne i retina og i nerveceller. Det anbefales derfor at have disse fedtsyrer i modermælkserstatning, da spædbarnet har begrænset kapacitet til selv at omdanne dem i kroppen (Koletzko et al 2008).

8 8 Vælling Beauvais Børnemad tilbyder fortsat Majsvælling, Majsvælling med pære og banan samt den Drikkeklar Majsvælling. Anbefalingen er fra 6 mdr som introduceret i ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK Mere økologi på grødtallerkenen Beauvais Børnemad udvider det økologiske sortiment med to nye økologiske og velsmagende grødvarianter: 7-kornsgrød og Havregrød med spelt, banan og jordbær. I de nye grødprodukter giver de grovere kornsorter en god tyggemodstand og udfordrer barnets mundmotorik Nye grødrecepter har færre sukkerarter og er samtidig god for maven Beauvais Børnemad introducerer et nyt og forbedret grødsortiment. De nye grødprodukter fra Beauvais Børnemad er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat, og det betyder, at de totalt indeholder færre af disse sukkerarter. Desuden indeholder grødprodukterne inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på Müsligrød fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet.

9 ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK 9 Frugtmos med dansk Ø-mærke Beauvais Børnemad tilbyder nu også dansk produceret økologisk frugtmos i fire velsmagende varianter, der introducerer barnet for nye smagsoplevelser, og som fungerer godt ovenpå den hjemmelavede grød. Beauvais er dermed den eneste leverandør, der kan tilbyde frugtmos med det danske Ø-mærke. Kontakt ernæringskonsulenten Der findes mere information og videnskabelige artikler om disse emner på på siden for sundhedspersonale. Beauvais ernæringskonsulent er også klar ved telefonen og kan kontaktes for et besøg eller uddybende information om den nye Beauvais Modermælkserstatning og de øvrige tiltag der er på børnemadsortimentet. Telefon: / Referencer 1. IFM International Association of Infant Food Manufacturers (2004). Nucleotides in Infant Formula.http://www.ifm.net/industry/nucleotides.htm. 2. Koletzko B, Lien E, Agostoni C et al (2008). The roles of longchain polyunsaturated fatty acids in pregnancy, lactation and infancy: review of current knowledge and consensus recommendations J. Perinat. Med Kunz C, Rudloff S, Baier W, et al (2000). Oligosaccharides in Human Milk: Structural, Functional, and Metabolic Aspects. Ann Rev Nutr; 20: Lawrence, R.A, (2005). Breastfeeding a guide for the medical profession. 6th ed. Elsevier Mosby, Pennsylvania, USA. p Lovgivningen om modermælkserstatning fra EU: Commission Directive 2006/141/EC of 22 December 2006 on infant formula and follow-on formulae and amending directive 1999/21/EC. 6. Lovgivningen om modermælkserstatning implementeret i Danmark: Bekendtgørelse 1504 fra 2007 om modermælkserstatning Findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id = Gibson GR, Roberfroid MB (1995). Dietary Modulation of the Human Colonic Microflora: Introducing the Concept of Prebiotics. J Nutr; 125: Gutiérrez-Castrellón P, Mora-Magaña I, Díaz-García L et al. (2007). Immune response to nucleotide-supplemented infant formulae: systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 98 Suppl 1: Moro G, Minoli I, Mosca M et al (2002). Dosage-Related Bifidogenic of Galacto- and Fructo-oligosaccharides in Formula-Fed Terms Infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr, 34: Oken E, Østerdal ML, Gillman W et al (2008). Associations of maternal fish intake during pregnancy and breastfeeding duration with attainment of developmental milestones in early childhood: a study from the Danish National Birth Cohort. Am J Clin Nut. Sep;88(3): Scholtens PA, Alliet P, Raes M et al. (2008). Fecal secretory immunoglobulin A is increased in healthy infants who receive a formula with short-chain galacto-oligosaccharides and long-chain fructo-oligosaccharides. J Nutr. Jun;138(6):

10 10 GOS og FOS, MME og prebiotika KARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. GLOSTRUP HOSPITAL Sikke en overskrift! Jeg håber, at nysgerrigheden vinder over irritationen ved uforståelige forkortelser. GOS og FOS er oligosakkarider (en lille, sammensat kæde af sukkermolekyler) nærmere betegnet Galakto-oligosakkarider (GOS) og Fructo-oligosakkarider (FOS). MME har du nok gættet: modermælkserstatning. Men så prebiotika. Definition: fødevarer, der ikke fordøjes af mennesket vi har ikke enzymer til at nedbryde dem og som påvirker mennesket positivt ved at stimulere vækst og/eller aktivitet af tyktarmens bakterier, der kan gavne menneskets helbred. Lidt mere populært sagt: prebiotika er god mad til tyktarmens bakterier, da de fremmer de gode bakterier i tyktarmen. Og hvis vi kombinerer de 3 ord: FOS og GOS er pre bio tika og derfor tilsætter man dem til modermælkserstatningerne (MME). Det er det Beauvais (og andre) pro du center af MME gør. De tilsætter typisk en blanding, hvor hovedparten (90%) består af GOS og de resterende 10% af FOS. Hvor har de fået inspirationen fra? Som ved så mange andre ideer til MME kommer den fra brystmælk, der indeholder GOS. Mor, brystmælk, spædbarn og immunforsvaret Vi opbygger immunitet overfor mikroorganismer (bakterier, virus og parasitter) ved at møde dem. Ganske vist har vi et såkaldt uspecifikt immunsystem dvs. et system, der virker mod alle mikroorganismer. Det hjælper os mod at blive overrendt af mikroorganismer. Men det er ikke nok. De mikroorganismer, der trænger forbi det system møder næste forsvarssystem det specifikke, der er rettet mod den enkelte mikroorganisme. Her opstår der ofte en kamp mellem angriber (mikroorganismen) og forsvarer (os), og det er den kamp i vores krop, som kan give symptomer i form af infektionssygdom f.eks. halsbetændelse. Har vi mødt en mikroorganisme før og har beredskabet i orden, oplever vi ved et efterfølgende møde med den samme mikro organisme ingen eller kun en let grad af sygdom. Fosteret lever i en steril verden godt beskyttet i livmoderen. Det første møde med mikroorganismer sker i fødekanalen. Herefter går det slag i slag og hud og slimhinder koloniseres. Alene i tarmen har vi flere bakterier end celler i kroppen. Ca. 500 forskellige slags. Der er 3 betydningsfulde mekanismer, der hjælper barnet i mødet med mikroorganismerne: Placenta IgG passerer placenta fra mor til foster Figur 1. I sidste del af svangerskabet passerer moderens IgG fra moderens blod via placenta over i barnets kredsløb, der ved fødslen har en tro kopi af moderens IgG antistoffer i blodet. Denne IgG udgøres af antistoffer mod mikroorganismer i miljøet. 1. I den sidste del af svangerskabet vandrer moderens immunglobuliner (antistoffer) over i fosterets blodbane de krydser placenta (fig. 1). Barnet fødes på den måde med en tro kopi af moderens antistoffer (IgG type). Disse antistoffer er rettet mod mikroorganismer i moderens miljø de samme omgivelser, som barnet udsættes for. F.eks. har mødre i Bangladesh ofte antistoffer mod kolera, hvilket er gavnligt for spædbarnet i Bangladesh. Det har danske mødre ikke, Sekretorisk IgA fra bryst til barnets tarmsystem Figur 2. Sekretorisk IgA skyller ved hvert modermælksmåltid igennem barnet fra mund, svælg, næserum til anus. Det sekretoriske IgA indeholder specifikke antistoffer mod mikroorganismer i miljøet.

11 11 men i Danmark er disse antistoffer heller ikke relevante for spædbarnet, der ikke vil blive udsat for kolerabakterien. 2. Brystmælken indeholder også antistoffer (en anden type en slags slimhindeantistof: sekretorisk IgA) mod mikroorganismer i miljøet. Ved hver slurk brystmælk skylles tarmkanalen fra mund, svælg, næserum til anus igennem med disse antistoffer (fig. 2). Modermælken indeholder også andre immunologisk beskyttende stoffer: cytokiner (påvirker betændelsesreaktionen), leukocytter ( angriber mikroorganismen, stimulerer immunsystemet), lysosymer (nedbryder patogene mikroorganismer), laktoferrin (binder jern og hæmmer derfor jernkrævende bakterier), lipider (antivirus virkning) (1). 3. GOS. Hvordan virker GOS og FOS? GOS og FOS omdannes af tyktarmens bakterier til kortkædede fedtsyrer, der bevirker, at miljøet bliver mere surt (lavere ph). De binder visse bakterier, der så ikke kan binde sig til tarmepitelet. Begge forhold favoriserer vækst af gode bakterier: bifido og laktobakterier og hæmmer dårlige bakterier: f.eks. Clostridium og E.coli. GOS og FOS påvirker også immunsystemet. Hvordan de gør det er uafklaret. Det tyder på, at påvirkningen af GOS og FOS sker ved binding til specielle receptorer på immuncellerne. Færre infektioner I en 2 årig undersøgelse af spædbørn, der fik GOS FOS MME eller almindelig MME i 6 måneder (9) fandt man færre infektioner i GOS FOS gruppen (fig. 3). Effekten rakte således ud over perioden, hvor der blev givet MME. I denne undersøgelse var der ikke forskel på forekomsten af akutte diaré episoder. Det påvistes imidlertid i Bruzzese E et al. (10) (fig 4). I den undersøgelse fik børnene MME +/- GOSFOS i 12 måneder, og det var kun i den periode, de blev observeret. Figur 3. Gennemsnitligt antal episoder med infektion, øvre luftvejsinfektioner, antibiotika krævende infektioner og feber tilfælde (observeret af forældrene) i de første 2 år hos børn, der har fået almindelig modermælkserstatning (MME) og GOS FOS MME. Hvilken virkning har GOS og FOS? Fremmer vækst af bifido- og lactobakterier Undersøgelser af afføringens bakterier hos spædbørn ernæret med almindelig MME eller GOSFOS MME viser at forekomsten af bifido og laktobakterier øges (2-5). Enkelte undersøgelser (6,7) kan dog ikke påvise nogen forskel. Øger indholdet af sekretorisk IgA i fæces Som nævnt ovenfor skyldes en væsentlig del af modermælkens specifikt immunbeskyttende virkning indholdet af slimhindeantistoffet sekretorisk IgA. Scholtens et al (5) observerede spædbørn i 26 uger og fandt signifikant mere sekretorisk IgA hos GOSFOS gruppen ved 26 uger, hvor niveauet svarede til en gruppe, der fik modermælk. Efter 8 uger var der ingen forskel. En anden undersøgelse med langt færre deltagere (8) viste samme tendens. Figur 4. % spædbørn, der fik mindst en episode af akut diaré i de 12 måneder, hvor de blev ernæret med henholdsvis almindelig MME og MME med GOS FOS. Blødere og hyppigere afføring GOS og FOS bliver nedbrudt af bakterierne i colon, men ikke helt. Noget resterer og øger det osmotiske tryk i colon, så colon slimhinden ikke kan være helt så effektiv med hensyn til at suge væske fra afføringsmassen hos spædbørn, der får GOS og FOS. Det betyder, at afføringen bliver blødere (2,4,7) og hyppigere (4,7). Resultaterne fra ref. 4 ses i fig. 5.

12 12 Mindre atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis hos disponerede Vi ved at amning er godt til spædbørn disponeret for atopisk lidelse. Dels indeholder modermælk kun meget små mængder komælksprotein, men en anden faktor er formentlig også indholdet af GOS. Både Moro et al.'s (4) observationer over 6 måneder og Arslanoglu S et al. (9) over 2 år viser en klar reduktion i atopisk dermatitis i FOSGOS gruppen. Sidste undersøgelse viser også reduktion i astmatisk bronkitis (fig. 7). Figur 5. Det gennemsnitlige antal afføringer per dag i 3 og 6 måneders alderen hos spædbørn, de fik almindelig MME og GOS FOS MME. Mindre gylp og gråd I den første undersøgelse kunne Moro et al (2) ikke finde forskel. Her blev børnene kun observeret i 28 dage og kun 30 børn indgik i hver gruppe. I en senere, større undersøgelse (undersøgt 130 i hver gruppe i 6 måneder)( 4) fandtes signifikant forskel, som det fremgår af fig. 6. Figur 6. % spædbørn med 1 eller flere gylp daglig og % spædbørn med tendens til gråd ved indtagelse almindelig MME respektive GOS FOS MME. Konklusion GOSFOS tilsat til MME har en positiv virkning i spædsmåbarnealderen. Om effekten rækker længere op i barnealderen vides ikke, men en positiv virkning i 2 år efter 6 måneders GOSFOS MME er absolut værd at tage med. Derfor er der GOS og FOS i de nye MME. Referencer. 1. Schack-Nielsen L og Fleischer Michaelsen K. Amningens effekter. I: Betydning for immunsystem og centralnervesystem. Ugeskr f Laeg 2007;169: Moro G, Minoli I, Mosca M et al. Dosage-related bifidogenic effects of galacto- and fructooligosaccharides in formula-fed term infants. J Ped Gastroenterol Nutr 2002; 34: Knol J, Scholtens P, Kafka C et al. Colon microflora in infants fed formula with galacto- and fructo- oligosaccharides: more like breast-fed inants. J Ped Gastroenterol Nutr 2005;40: Moro G, Arslanoglu S, Stahl B, Jelinek J, Wahn U, Boehm G. A mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of atopic dermatitis during the first six months of age. Arch Dis Child 2006;91: Scholtens PAMJ, Philippe Alliet, Raes M et al. Fecal secretory immunoglobulin A is increased in healthy infants who receive a formula with short-chain galacto-oligosaccharides and long-chain fructo-oligosaccharides. J Nutr 2008;138: Bakker-Zierikzee AM, Alles MS, Knol J, Kok FJ, Tolboom JJM, Bindels JG. Effects of infant formula containing a mixture of galacto- and fructooligosaccharides or viable Bifidobacterium animalis on the intestinal microflora during the first 4 months of life. Br J Nutr 2005;94: Costalos C, Kapiki A, Apostulou M, Papathoma E. The effect of a prebiotic supplemented formula on growth and stool microbiology of term infants. Early Human Development 2008;84: Bakker-Zierikzee AM, van Tol EAF, Kroes H, Alles MS, Kok FJ, Bindels JG. Faecal SIgA secretion in infants fed on pre- or pr10biotic infant formula. Pediatr Allergy Immunol 2006;17: Arslanoglu S, Moro GE, Schmitt J et al. Early dietary intervention with a mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of allergic manifestations and infections during the first two years of life. J Nutr 2009:1348: Bruzzese E, Volpicelli M, Squeglia V e tal. A formula containing galacto- and fructo-oligosaccharides prevents intestinal and extra-intestinal infections: An observational study. Clinical Nutrition 2009;28: Figur 7. Forekomst af atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis (%) blandt spæd og småbørn disponerede for atopiske lidelser. Forskel på hyppigheden blandt almindeligt MME ernærede og GOS FOS ernærede i en 24 måneders observationsperiode.

13 Beauvais Grød uden tilsat sukker og god for maven Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børnemad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smagspræferencer og ernæringsbehov. Beauvais grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet. Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf

14 14 Småbørnsforældre bruger købegrød som su AF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Mange småbørnsforældre laver selv grøden til børnene, og bruger primært købegrød som supplement til den hjemmelavede mad. Det fremgår af Beauvais nye forbruger undersøgelse, hvor 64% af de adspurgte forældre fortæller, at de anvender købegrød samtidig med, at barnet også får hjemmelavet mad. Desuden er forældrene opmærksomme på selv at tilsætte yderligere ingredienser til købegrød, så grødmåltidet får smags- og konsistensvariation. Forbrugerundersøgelse om barnets grødmåltider I oktober måned 2009 har Beauvais Børnemad gennemført en online forbrugerundersøgelse med udgangspunkt i et repræsentativt web-panel blandt 835 forældre til børn i alderen 5-15 måneder. Analysen blev gennemført for at undersøge forældrenes forbrugsadfærd, holdninger og vaner i forbindelse med grød til deres børn i det første leveår. Købegrød letter hverdagen for mange småbørnsfamilier Grød udgør en stor del af overgangskosten, når barnet har behov for større mængder mad. Når barnet har vænnet sig til den bløde grød, kan grøden laves grovere og med mere bid i af flager eller gryn. Amning eller modermælkserstatning dækker en stor del af barnets behov for energi og næringsstoffer i starten af overgangsperioden. Og grødmåltiderne introducerer gradvist barnet for mad- og smagsoplevelser, der senere kan danne basis for overgangen til familiens kost. Undersøgelsen viser, at købegrød er en bekvem løsning for mange forældre i overgangsperioden og især anvendes i situationer, hvor forældrene er ude af huset - og som et supplement til den hjemmelavede grød, der i de fleste tilfælde udgør barnets basiskost. Hovedparten, 64%, af de adspurgte forældre i Beauvais undersøgelse, anvender købegrød samtidig med, at de selv laver hjemmelavet grød til deres børn, se figur 1. Gode madtraditioner bidrager med variation i købegrød Den tradition, der er for selv at lave grød til barnet, afspejles når de danske forældre anvender købegrød. Forældrene er nemlig gode til selv at arbejde videre med købegrød og sætter selv præg på den ved tilsætning af yderligere ingredienser dermed får grødmåltidet smags- og konsistensvariation. Denne variation i måltiderne er vigtig for barnets sensoriske udvikling, så barnet ikke vænnes til en ensformig smag og konsistens. 48% af de adspurgte forældre i undersøgelsen angiver, at de benytter sig af de tips og idéer, der er på grødpakkerne. Det er en rigtig god idé, der giver barnet forskellige smagsoplevelser. Undersøgelsen viser desuden, at købegrød til familiens yngste ofte vælges ud fra erfaringerne fra familiens større børn. Og det gælder både valg af mærke og produkt. Derudover lytter mange forældre (36%) til sundhedsplejerskens anbefalinger. Nogle forældre oplever også, at det er et stort ansvar at sammensætte barnets kost rigtigt i overgangsperioden. Derfor er aldersangivelsen på købegrød en hjælp for dem, så de ved, hvad barnet må spise på de forskellige alderstrin. Fedtstof i barnets grød Hjemmelavet grød skal tilsættes fedtstof, for at sikre at der er energi nok i måltidet. Der er ikke ét fedtstof, som er sundest til børns mos og grød. Derfor er det bedste råd at variere mellem brugen af smør og smørlignende produkter samt blød plantemargarine og planteolier som fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. Størstedelen af de adspurgte forældrene tilsætter fedtstof til den hjemmelavede grød og de er ikke i tvivl om, hvor meget fedtstof de skal tilsætte. 46% af forældrene mener, at det er vigtigt, at købegrøden er optimeret med det fedtindhold, som barnet har brug for, så de ikke selv skal tænke på det. Beauvais nye grødprodukter Det er overraskende, at mange forældre (33%) har svært ved at gennemskue indholdet i købegrød til trods for, at ingredienslisten er tilgængelig på pakken. Beauvais Børnemad har et ansvar for, at forældrene kan føle sig trygge ved produkterne og har løbende fokus på at optimere indhol-

15 pplement til den hjemmelavede mad 15 det i produkterne. I udvikling af grødsortimentet tilstræbes det, at de ernæringsmæssige krav og forældrenes behov for enkle løsninger i hverdagen opfyldes. Derfor har Beauvais Børnemad arbejdet med et nyt grødsortiment med fokus på, at grøden er god for maven og med færre sukkerarter. De nye grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold, så barnet tilsikres nok energi. Det betyder, at produkterne er ernæringsrigtige uden at gå på kompromis med den gode smagsoplevelse for barnet. Og kornsorterne i 6 og 8 måneders varianterne giver en god tyggemodstand og udfordrer barnets mundmotorik. Beauvais Børnemad er stolte over at tilbyde de nye grødprodukter, der fint kan anvendes som supplement til barnets hjemmelavede mad. Har du spørgsmål til artiklen eller undersøgelsen kan ernæringskonsulenterne Marlene Boiesen og Mathilde Østergård kontaktes på Kilde: 1. DMA/Research oktober 2009, grødanalyse udført for Beauvais Børnemad. Figur 1. Heraf fremgår, at 64% af forældrene anvender både købegrød og hjemmelavet grød til deres børn. Hvis man regner de forældre med, som kun giver deres børn købegrød, så bruger 69% af forældrene købegrød. 31% af forældrene giver kun børnene hjemmelavet grød (Kilde: DMA/Research for Beauvais okt 2009).

16 16 Velkommen på den nye hjemmeside! AF MATHILDE ØSTERGÅRD, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD Forside Sitemap Kontakt Beauvais.dk Log ind som fagpersonale Beauvais Børnemad Børneernæring Produkter Babyklub Ny Modermælkserstatning Indtast søgeord Spørgsmål & Svar 0 4-1, 2 og Syrnet Produkter til barnets udvikling Nye grødrecepter med færre sukkerarter - og god for maven Læs seneste nummer af 'Om Spæd- & Småbørn' Tilmeld dig temadag i feb/marts 2010 Få besøg af vores ernæringskonsulent og bliv opdateret Aktieselskabet Beauvais / Hørsvinget 1-3 / 2630 Tåstrup / På bruges login for adgang til sundhedspersonalets hjemmeside. Både forbrugernes og sundhedspersonalets hjemmeside har fået nyt design. På sundhedspersonalets side findes information om Beauvais Modermælkserstatning og de øvrige produkter fra Beauvais Børnemad. Her kan du læse beskrivelser af produkterne, næringsdeklarationer og tilberedningsvejledninger på flere sprog. Udover produktinformationer, findes blandt andet de tid ligere versioner af magasinet Om Spæd & Småbørn, til- melding til nyhedsbrev og du kan bestille foredrag samt materiale. Siden vil løbende blive opdateret med nye ernæringsfaglige artikler. Kontakt Login til sundhedspersonalets hjemmeside kan rekvireres hos Mathilde Østergård på Telefon:

17 Kom godt i gang med skemaden 17 AF HELENE HAUSNER, PH.D. SENSORISK VIDENSKAB, LIFE, KØBENHAVNS UNIVERSITET Mange familier oplever overgangen fra den fulde mælkeernæring til skemaden som en stor udfordring. Hvornår kan man se på barnet om det er parat til at spise? Hvad skal det have? I hvor store mængder? Og hvordan tilberedes maden egentlig bedst? Samtidig oplever mange forældre, at barnet måske ikke ligefrem nyder de første skefulde grød, mos eller vælling. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor spisningen ikke i alle tilfælde går som en leg. I artiklen her sættes fokus på betydningen af madens smag og konsistens. Vi skal lære at spise Mennesker er generelt skeptiske overfor ny eller ukendt mad; et begreb man i forskningens verden kalder food neophobia. Det betyder, at vi kan være tilbøjelige til at vælge mad, vi kender, og ikke altid har lyst til at smage den lokale mad ved rejser til lande med en anderledes madkultur end vores egen. Spæd- og småbørn har imidlertid et åbent vindue for at spise ny og ukendt mad indtil de er 1½ til 2 år gamle (1). Selvom nogle forældre oplever overgangen til skemad som en besværlig proces, er det vigtigt, at børnene får lært at spise en række forskellige madvarer inden 2 års alderen. På det tidspunkt sætter den kræsne periode ind for de fleste børn. Kræsenheden topper ved 2 til 5 års alderen, men fortsætter ofte langt op i barndommen (2). Videnskabelige studier har endvidere vist, at madvaner der grundlægges i den tidlige barndom i nogen grad bestemmer, hvad der spises op igennem barndommen og helt til det tidlige voksenliv (20 års alderen) (3, 4). Børnenes åbne vindue for ny mad og den tidlige grundlægning af madvaner betyder derfor, at det er vigtigt for de får en god start på skemaden og lærer at spise en række forskellige madvarer. Medfødte præferencer Vi fødes med forkærlighed for sød og muligvis også salt - smag. Samtidig foretrækker børn madvarer rige på energi frem for madvarer med samme smag, men mindre energi (5). Denne mekanisme sikrer, at det nyfødte barn accepterer den både søde og fede modermælk fra fødslen af. Det betyder nu også, at alle andre præferencer skal formes i løbet af livet igennem læring. Børnene skal simpelthen lære at holde af fx bitre madvarer, som de ikke umiddelbart bryder sig om. Denne læringsproces kan til tider være vanskelig og kræve tålmodighed fra forældrenes side. I introduktionsfasen til overgangskosten reagerer barnet ofte med tegn på ubehag ved de første skeer af både ny og velkendt mos eller grød. Dets ansigtsudtryk signalerer hvad er nu det det er jeg ikke sikker på om jeg kan li. Det er en hel naturlig konsekvens af deres skepsis overfor ny mad. Smager mosen sødt og er konsistensen blød og behagelig, vil barnet som oftest spise videre. De fleste børn lærer derfor at spise gulerodsmos eller ærtemos efter et til to måltider. Derimod skal forældrene være meget mere vedholdende, når det gælder fødevarer, som børnene ikke umiddelbart bryder sig om. Det drejer sig typisk om mos, som smager bittert eller har klumper. De færreste børn spiser til eksempel broccolimos med velbehag første gang de præsenteres for mosen. Hvordan lærer man så børnene at holde af broccolimosen? Et studie har vist, at børn skal præsenteres for mad som de ikke bryder sig om helt op til 8 til 10 gange, inden de lærer at holde af smagen (6). Forældrene skal altså være meget vedholdende og fortsætte med at give mosen mange gange. Det kan nu være svært at blive ved med at give broccolimosen, når man flere gange har oplevet, at barnet ikke vil spise den. I forbindelse med et forsøg ved LIFE spurgte vi forældrene til 60 børn i alderen 5 til 8 måneder om, hvordan de havde introduceret deres børn til skemaden. De svarede bl.a., at de som regel opgav at give børnene mos som de ikke kunne li efter 3 til 5 måltider. Det er derfor vigtigt at opfordre forældrene til ikke at give op for tidligt. Ny viden variation er vigtig! I de senere år har der indenfor forskningsverdenen været fokus på, hvordan man kan optimere børnenes tilvænning til skemad eller sagt med andre ord: Hvordan børnene bedst lærer at acceptere de fødevarer, som de ikke umiddelbart bryder sig om. Her har det vist sig, at variation i den mad barnet får tilbudt er vigtig. Forsøgene har sammenstemmende vist, at børnene bliver bedre spisere, hvis de præsenteres for stor variation i den tidlige introduktion til skemaden (7-9). Derved lærer de at spise mad, som de ikke har smagt tidligere (fx kød, fisk, en ny grøntsag mm). I et af forsøgene blev 147 børn inddelt i tre forsøgsgrupper (se figur 1) (7). Ved introduktion til grøntsagsmos fik én gruppe gulerodsmos ni dage i træk, én gruppe fik artiskok tre dage i træk efterfulgt af tre dage med grønne bønner og

18 18 til slut tre dage med græskar. Den tredje gruppe fik artiskok, grønne bønner, og græskar hver tredje dag. Børnenes indtag af gulerodsmos blev målt før og efter forsøgsperioden og derudover blev deres indtag af en ny zucchini-tomatmos også målt efter forsøgsperioden. Børnene i gruppe 1 og 2 fulgte altså de strategier, som anbefales i Danmark (dvs. at den samme type mos gives flere dage i træk). Figur 1. Forsøgsdesign i undersøgelse af strategier til introduktion af skemad. Forsøget inkluderede 3 forsøgsgrupper. Gruppe 1 fik gulerødder 9 dage i træk. Gruppe 2 fik artiskok, grønne bønner og græskar tre dage i træk og gruppe 3 varierede imellem artiskok, grønne bønner og græskar på de ni forsøgsdage. Alle børnenes accept af gulerødder blev målt i laboratorium før og efter forsøgsperioden. Derudover blev børnenes accept af en ny grønsagsblanding målt i laboratoriet efter forsøgsperioden. Figuren er modificeret fra (7). Forkortelser: Gu, gulerødder; Ar, Artiskok; Gb, Grønne bønner; Gr, Græskar; ZT, zucchinitomat; LAB, laboratoriemåling Forsøget viste, at børnene i forsøgsgruppen med størst variation (gruppe 3) spiste mest af zucchini-tomatmosen efter forsøgsperioden. Ved en test 12 dage senere spiste de også mere af en anden ny (ærte-)mos end de to øvrige grupper. Den tidlige variation imellem grøntsagerne havde altså øget børnenes accept af ny mad eller måske snarere reduceret deres uvilje imod ukendt mad. De øvrige studier på området har påvist de samme tendenser. Meget tyder således på, at vi kan hjælpe børnene med at lære at spise ved at variere imellem de grøntsager, som vi giver dem i overgangsfasen fra mælkeernæring til skemad. Variationen kan øges ved at give børnene flere typer af frugt- og grøntsagsmos indenfor et måltid eller ved at tilsætte urter eller krydderier til mosen. Hvis man anbefaler at krydre mosen, er det vigtigt at understrege, at krydderierne skal tilsættes under tilberedningen og ikke må drysses over en lunken mos, da sporedannende bakterier vil trives i mosen ved opbevaring og genopvarmning. En anden vigtig pointe er, at der i forsøgene er brugt mos lavet af en enkelt grøntsag og ikke sammenblandinger af fx kartoffel, gulerod og andre grøntsager. Det giver barnet oplevelsen af den rene grøntsagsmag. Konsistens Udover variation i smag er det også vigtigt, at børnene oplever variation imellem forskellige konsistenser, dvs. at de gives glat mos, mos med små og store klumper, grød kogt med grove gryn mm. Spædbørn foretrækker blød og glat mos frem for en mos med klumper og grovere konsistens (10). Når børnene er fortrolige med den første skemad og kan bevæge maden bagud i munden, kan forældrene med fordel begynde at give grød og mos med klumper og senere hen også brød, riskiks og lignende at gnave i. Det har nemlig vist sig, at børn der først introduceres til grovere teksturer af grød og mos efter 10 måneders alderen har sværere ved at spise og kan lide færre madvarer end børn, der introduceres til klumper allerede ved 6 måneders alderen (11). På længere sigt kan det betyde, at barnet spiser mindre frugt og grønt end andre børn (12). Sammenfatning Alt i alt har ny forskning vist, at variation imellem grønt og frugt i den tidlige fase af overgangen fra mælkeernæring til skemad kan hjælpe børnene til at spise mad de ikke tidligere har smagt. Senere hen i overgangsfasen til familiens mad er det godt for børnene at få mad med forskellige teksturer. Endelig vil jeg gerne pointere, at børnemad også i den tidlige introduktionsfase gerne må smage af noget. Vi skal ikke være bange for at give dem krydret mad, sovs eller tilmed stærk mad (der dog kun skal krydres mildt).

19 Referencer. 1. Cashdan E 1994 A sensitive period for learning about food. Hum Nature 5: Cashdan E 1998 Adaptiveness of food learning and food aversions in children. Soc Science Inf 37: Nicklaus S, Boggio V, Chabanet C, Issanchou S 2004 A prospective study of food preferences in childhood. Food Qual Pref 15: Skinner JD, Carruth BR, Bounds W, Ziegler PJ 2002 Children's food preferences: A longitudinal analysis. J Am Diet Assoc 102: Kern DL, McPhee L, Fisher J, Johnson S, Birch LL 1993 The postingestive consequences of fat condition preferences for flavors associated with high dietary fat. Physiol Behav 54: Maier A, Chabanet C, Schaal B, Issanchou S, Leathwood P 2007 Effects of repeated exposure on acceptance of initially disliked vegetables in 7-months old infants. Food Qual Pref 18: Maier A, Chabanet C, Schaal B, Leathwood P, Issanchou S 2008 Breastfeeding and experience with variety early in weaning increase infants' acceptance of new foods for up to two months. Clin Nutr 27: Gerrish CJ, Mennella JA 2001 Flavor variety enhances food acceptance in formula-fed infants. Am J Clin Nutr 73: Mennella JA, Nicklaus S, Jagolino AL, Yourshaw LM 2008 Variety is the spice of life: Strategies for promoting fruit and vegetable acceptance during infancy. Physiol Behav 94: Blossfeld I, Collins A, Kiely M, Delahunty C 2007 Texture preferences of 12-month-old infants and the role of early experiences. Food Qual Pref 18: Northstone K, Emmett P, Nethersole F 2001 The effect of age of introduction to lumpy solids on foods eaten and reported feeding difficulties at 6 and 15 months. J Hum Nutr Diet 14: Coulthard H, Harris G, Emmett P 2009 Delayed introduction of lumpy foods to children during the complementary feeding period affects child's food acceptance and feeding at 7 years of age. Maternal Child Nutr 5:

20 Aktieselskabet Beauvais Hørsvinget Taastrup Postboks 139 Returneres ved varig adresseændring om Spæd&småbørn Information kun til sundhedspersonale

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fakta om flaskeernæring

Fakta om flaskeernæring Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema

Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Januar 2014 Klub Æblebørn Guld Tema Velkommen til Klub Æblebørn. Og Velkommen til 2014! Rigtig rigtig glædelig nytår. Jeg håber du har haft den skønneste juleferie. Og at I har haft en rigtig dejlig nytårsaften.

Læs mere

når spisningen driller

når spisningen driller når spisningen driller en pjece om kost & spisevaner efter udskrivelsen... præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

NR. 2 / 21. ÅRGANG / DECEMBER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER

NR. 2 / 21. ÅRGANG / DECEMBER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER NR. 2 / 21. ÅRGANG / DECEMBER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER Funktionelle mave-tarmproblemer hos spæd- og småbørn hvilken sygdom er det? Laktoseintolerance - overdiagnosticeret og forvirret! Tror du, at der

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE

INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE NR. 1 / 21. ÅRGANG / VINTER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE Kolofon Målgruppe:

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er

5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er 5 VIGTIGE PERFORMANCE FEATURES 1. Ingen race- eller aldersspecifikke formularer 2. Reducer den daglige mængde med op til 40% 3. Alle ingredienser er godkendt til humanernæring 4. Formularer til ethvert

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere