Alt omløb. Elkjærs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt omløb. Elkjærs Forlag"

Transkript

1

2 Alt omløb Elkjærs Forlag

3 Dedikeret tilløbekammeraterne Uden utallige venners hjælp havde det ikke været muligt for mig at udarbejde denne bog. Jeg vil derfor indlede med en tak til»nedergaard FOTO«for fotografisk vejledning og lån af studie og en tak til fysioterapeuterne Tonny Nedergaard og Gorm Rasmussen, som har været modeller. Derudover rettes en tak til Bo Clausen (teknisk tegner) uden hvis hjælp udfærdigelsen af de tekniske tegninger ikke havde været mulig for mig. Også tak til Søren Tarp (socialpædagog), Flemming Johannsen (idrætslærer), Hanne Møller Andersen (bromotolog), J an Konrad Jensen (psykolog) og J an Mainz (lærebogsforfatter) for faglig vurdering af bogens indhold. Sidst men absolut ikke mindst takker jeg min samleverske Hjørdis Kamban (stud. psyk.) for utallige timers korrekturlæsning samt uvurderlig hjælp til formuleringerne. Der findes ingen litteraturhenvisninger i bogen, idet den er en sammenfatning af alt, hvad jeg har læst om sport og træning, lært gennem medicinstudiet og utallige sportsseminarer og høstet af erfaringer dels som aktiv løber og træner, dels som underviser og foredragsholder om emnet. Derudover har mange løbekammerater uden at vide det bidraget til bogen igennem vore utallige diskussioner før, under og efter løbetræningen. Også tak til dem. Alt om løb I samme serie er udkommet bogen Løbeskader fra A-Z Elkjærs Forlag Tryk: Centraltrykkeriet Skive ApS ISBN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. 2

4 ALT OM LØB FORFATTERENS KOMMENTAR Bogen ALT OM LØB skrev jeg i 1980érne efter en lang løbekarriere med deltagelse på det danske landshold i orienteringsløb, landsholdstræner og landsholdslæge. Bogen er oversat til svensk og er blevet solgt i over eksemplarer i hele Skandinavien. Jeg har haft planer om at revidere bogen og forbedre illustrationerne, men det har der ikke været tid til. Bogen er udsolgt og vil ikke blive genoptrykt, men da der fortsat er efterspørgsel på bogen, har jeg valgt at lave en kopi til min hjemmeside. Bogen er ca 20 år gammel, men teksterne er stort set stadig gyldige. Jeg har dog som indledning til hvert enkelt kapitel lavet en Forfatter kommentar 2009 med de vigtigste nyheder og ændringer siden bogen blev skrevet. Indholdsfortegnelse er lavet, så man let kan finde den ønskede tekst frem ved at klikke på Kapiteloverskrift. Indeks (er på vej) er lavet, så man let kan finde den ønskede tekst frem ved at klikke på indeksordet.

5 Forord Ideen til denne bog fikjeg en dag, jeg stod og kiggede på min reol med flere meter sportslitteratur. Det slog mig, at der var skrevet masser afbøger om specialemner såsom:»træningslære«,»strækovelser«,»idrætsfysiologi«,»ernæring«,»styrketræning«,»psykisk træning«,»idrætsskader«osv. Derudover var der enkelte bøger decideret om»løb«, men dog ingen enkelt bog, som bare tilnærmelsesvis dækkede en løbers behov for viden. Det irriterede mig, at man skulle kobe næsten 10 bager for at få blot en rimelig viden inden for alle aspekter af løb og samtidig selv skulle sortere oplysninger om diverse andre idrætsdiscipliner fra. Som løber har manja ikke det store behov for viden om fodboldskader, håndboldteknik, volleyballpsykologi, styrketræning for svømmere og ernæring for vægtløftere. Jeg besluttede derfor at skrive en bog om alle de ting, som kunne have interesse for løbere. Bogen blev imidlertid ret tyk, og for overskuelighedens skyld valgte jeg at dele den i to, således at der foruden denne findes en bog udelukkende om løbeskader:»løbeskader fra A-Z«, som især trænere og løbere, der træner målrettet på forskellige konkurrencer, kan have stor glæde af. Nybegynderen og motionsjoggeren behover derimod kun denne bog, hvori der i kap. 18 findes en generel gennemgang om løbeskader. Bogen»Alt om løb«gennemgår ikke kun nybegynderproblemer, men henvender sig tilløbere på alle planer (også eliteniveau) og inden for samtlige løbediscipliner. Der vil dog ikke være nogen nærmere beskrivelse af de enkelte konkurrenceformers tekniktræning. Bogens titel kan nok virke temmelig ambitiøs, menjeg mener imidlertid, at jeg har beskrevet alle de aspekter og problemer omkring løb somjeg igennem snart 20 års løbetræning har stået overfor, både som aktiv løber. som træner og som idrætslæge. Bogen er ikke skrevet med henblik på læsning fra ende til anden på en gang, da den store mængde informationer gør den svært»fordøjelig«. Den er derimod tænkt som en opslagsbog, man bruger, hvis man står over for et problem. Bogens kapitler er derfor skrevet, så de kan læses helt uafhængigt afhinanden. E t fyldigt indeks letter opslagene, og da alle indeksordene samtidig står i venstre margen i kursiv skrift igennem hele bogen, kan man hurtigt finde frem til den ønskede information. Bogen er skrevet i et letfatteligt sprog. J eg nævner dog en del fremmedord og latinske betegnelser i parentes, for derigennem at lette forståelsen afmere videnskabelig speciallitteratur, som man evt. får lyst til at læse. Disse fremmedord/specialudtryk findes også i bogens indeks, således atden kan benyttes som basisbog/ordfor 7

6 klaring, hvis man har problemer med at forstå speciallitteraturen. Jeg håber, du må få stort udbytte afbogen og maksimal glæde afdin løbetræning. Finn Johannsen 8

7 Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1- Hvorfor løbe Kapitel 2 - Hvem kan træne, og hvordan? Børn og unge Over 40 år Kvinder Graviditet Overvægtige Hjerte/karsyge Lungesyge Slidgigt Ryglidelser Sukkersyge Kapitel 3 - Lidt anatomi og fysiologi Bevægeapparatet Energiforsyningen Kapitel 4 - Ernæring Hvad bruger kroppen næringsstofferne til? H vor meget af hver? Energiomsætning under løb Sukkerkur Sidste måltid inden løbet

8 Kapitel 5 - Fysisk træning Træningsplaner for begyndere Specia1træningsformer Hvordan måles træningsintensiteten? Træningsplanlægning H vordan beregnes træningsbelastningen Oplæg til konkurrence Løbestil Kapitel 6 - Bevægelighedstræning/strækøvelser Hvorfor træne bevægeligheden? Hvem bør træne bevægeligheden? Hvordan udføres bevægelighedstræning/strækøvelser? Hvilke muskler bør en løber udstrække? Relevante øvelser Kapitel 7 - Styrketræning Hvorfor styrketræne? Hvordan styrketræne? Relevante øvelser KaJlitel 8 - Balancetræning Hvordan trænes balancen? Tapening Kapitel g- Opvarmning Hvordan virker opvarmningen? Hvordan udføres opvarmningen? Eksempel på opvarmningsprogram Kapitel 10 - Psykisk træning Psykiske begrænsninger Mental træning

9 Mentalt oplæg til konkurrence Positiv indre samtale under løbet Kapitel 11 - Tips om løbesko Træningssko Konkurrencesko Vedligeholdelse af løbesko Lær af de gamle løbesko Kapitel 12 - Løb i varme Hvordan reguleres kropstemperaturen? Hvad sker der ved overophedning af kroppen? Hvad skal man drikke hvornår? Kapitel 13 - Løb i kulde Hvad sker der ved atkøling af kroppen? Løb i glat føre Kapitel 14 - Løb i mørke Kapitel 15 - Løb i højderne Kapitel 16 - Døgnrytmeforslyrrelser Kapitel 17 - Doping Kapitel 18 - Skader Indeks Forcbyggelse af skader Hvad sker der ved en skade? Akutte skader Belastningsskader

10 OPVARMNING KORTDISTANCE MELLEMD1STANCE LANGD1STANCE min min min. Ir O O O O ~f----? /fv ~l Tt n J 't~ t KORTDISTANCE IMELLEMD1STANCE LANGDISTANCE 10 min. strækøvelser 10 min. strækøvelser 5 min. strækøvelser Stræk 8-10 sek i flere serier. Relevante øvelser: Se nedenfor 4-6x m. O bløde skol ~~ underlag. 17 3x30m. enkelte blokstarter Pigsko. O 6-lOx m. bløde skol ~_~mderlag. I [ 3x50m. sprint Pigsko. 3-5 min. Ryst musklerne Intens koncentration 3-4x m. O bløde skol /i underlag. 1-3xYz-l Yz min. løb i konkurrencetempol og sko. (~~ STRÆKØVELSER,~ O ~10 ~t ~~ l\ /1 O /1 O j~ ~ JJ O r;~ O O ~+ ~ t -Y ~o ~\ ]y

11 STYRKETRÆNING o O rll\- Il ]t ~ ~ O O O il L ~,..." ~

12 1. kapitel - Hvorfor løbe? Psykisk effekt Vores krop er tydeligvis bygget til bevægelse: Eksempelvis kan vores hjerte 4-5 doble sin udpumpning per minut, lungerne doble mængden af luft, der indåndes per minut, og derudover består ca. 40% af kropsvægten af muskler. Mennesket sammenlignes alligevel ofte med en maskine, hvilket er en klar misforståelse, da en maskine vil slides (nedbrydes) hurtigere, jo mere den belastes. Det er omvendt med den menneskelige organisme, som nedbrydes såfremt den ikke bruges. Muskler og knogler vil ved inaktivitet svinde ind, hvilket tydeligt ses hos en person, der har haft et ben i gips i blot nogle få uger. F ar at opretholde kroppens funktioner er alsidig fysisk udfoldelse derfor vigtig, og da arbejdspladserne i dag kun i begrænset omfang muliggør dette, må man dyrke sin krop i fritiden. Samfundet er efterhånden så mekaniseret, at mange mennesker næsten helt kan»undgå«fysiske udfoldelser i hverdagen. Arbejdet er samtidig blevet så specialiseret, at man, hvadenten man sidder på et kontor eller står ved et samlebånd, ofte udsættes for ensidige fysiske belastninger, hvilket forårsager utallige arbejdsskader. - Hvormange har ikke dårlig ryg? Gennem alsidig fysisk aktivitet kan man nedsætte risikoen for disse arbejdsskader, samtidig med at man bliver bedre i stand til at klare psykiske belastninger (man bliver ikke så let stresset). Man kan udfolde sig fysisk på mange måder. J eg vil dog her kun beskæftige mig med gang og løb, som er helt naturlige bevægeformer for mennesket, og ikke noget man først skal lære. Det er muligt for ALLE, da det kun kræver et minimum afudstyr og ingen specialanlæg, så man frit kan træne, når man har tid og lyst. Og ALLE bør have tid til at træne Yz time 2-3 gange om ugen, hvilket er nok for at opnå de utallige fordele, løb giver. Når man siger:»løb er sundt«, tænker man normalt kun på de fysiske fordele og glemmer den mindst lige så vigtige psykiske effekt. Løbs gunstige virkninger på psyken viser sig ved en god effekt af»løbeterapi«som behandling afmange former for psykisk sygdom (eks. angstneuroser, skizofreni, depressioner), hvorved medicinforbruget kan nedsættes og evt. helt udelades. 9

13 Kap. 1 - Hvorfor løbe? Endoljiner Løbertrip En mulig forklaring på den gunstige behandlingseffekt er en formindskelse af stresshormoner i blodet og en stigning af de såkaldte endorfiner (en slags morfin, som legemet selv producerer), som virker beroligende og smertelindrende. Løb ruster med andre ord mennesket til bedre at klare livets stress, hvilket bl.a. giver sig måleligt udslag i, at løbere bedre tåler fysiske og psykiske stresspåvirkninger end ikke løbere. Og da stress forøger risikoen for sygdom og kan medføre angst, depression og aggression, er løbs gavnlig virkning umiddelbar. Den afstressende effekt bevirker også, at man har lettere ved at falde i søvn og sover bedre. Udover at virke afstressende og afslappende kan løb også forbedre folks velvære i mange timer efter løbet. Dette viser sig ved bedre humør, større selvtillid og øget koncentrations- og indlæringsevne. Har man først løbet regelmæssigt i nogle måneder, således at man ikke længere behøver at tænke over løbebevægelserne, kan man»give hjernen fri" og lade tankerne flyve. Hverdagens små problemer, som ofte blæses voldsomt op. bliver under løbet sat mere i relief. Man kan se problemerne mere objektivt og nøgternt, som om man ikke var personligt impliceret, og man finder måske dermed lettere en fornuftig løsning herpå. Er der ingen problemer, som trænger sig på, kan man drømme, lægge planer, nyde naturen med alle sanser og i enkelte tilfælde nærmest»opløse sig selv" og miste fornemmelsen af tid og sted»alt er dejligt". Dette kaldes populært et»løbertrip" og skyldes formentlig de omtalte endorfiner. Samme endorfiners effekt kan nærmest medføre afhængighed af løbetræningen. Holder man en pause evt. pga. en skade, kan man få»abstinenser" i form afrastløshed, nedsat koncentrationsevne, øget irritabilitet og evt. depression. Allerede de gamle grækere var klar over fysisk aktivitets gunstige påvirknig af psyken. og det er fra Homer udtrykket:»en sund sjæl i et sundt legeme" stammer. Det er altså på ingen måde nogen ny erfaring. Det eneste nye er, at endorfinerne nu kan forklare lidt af sammenhængen. 10

14 Kap. 1 - Hvorfor løbe? Fysisk effekt ÅreJotjedtning Hjerte/karsygdomme Fysisk er fordelene lige så mangfoldige: F ordøjeisen bedres, og appetiten reguleres, så man ikke spiser mere, end man har behov for. Dvs. man holder vægten, hvis man er normalvægtig. og taber sig hvis man er overvægtig. Kroppens temperaturregulering trænes, således at man bedre tåler varme- og kuldepåvirkninger og måske herigennem forebygger forkølelser. Kropsbevidstheden bedres, hvilket resulterer i bedre spisevaner. nedsat tobaksforbrug, tilfredsstillelse af søvnbehov osv. Konditionen stiger, hvorved man opnår et energioverskud både til dagens arbejde og til en kreativ fritid. Udholdenheden stiger også seksuelt, og den større opmærksomhed over for kroppens behov (kropsbevidsthed) giver mulighed for et mere varieret/nuanceret og tilfredsstillende seksualliv. Benenes blodkredsløb udbygges og forbedres, hvorved åreknuder og hævede ben forebygges, og samtidig vil den med alderen uundgåeligt fremadskridende forsnævring af blodkarrene ved»åreforfedtning«(tidligere kaldt»åreforkalkning«) sjældnere forårsage muskelsmerter ved gang/løb. Man diskuterer fortsat, om løb har en direkte forebyggende effekt på hjerte/karsygdomme (åreforfedtning, blodprop i hjertet). Det man indtil nu ved med sikkerhed er, at løb kan nedsætte et forhøjet blodtryk og forandre blodets kemiske sammensætning (især af fedtstofferne) i en retning, som formodentlig formindsker risikoen for åreforfedtning (åreforkalkning). Disse forandringer er imidlertid ikke så tydelige, at løb alene kan siges at have en afgørende betydning, men da det som nævnt medfører vægttab hos overvægtige, større kropsbevidsthed med sundere levevis, nedsat tobaksforbrug og mindre stress, vil risikoen for hjerte/karsygdomme derigennem nedsættes. Derudover vil hjertet styrkes ved løb, således at man efter en evt. blodprop i hjertet har bedre chancer for at overleve og hurtigere at blive rask. Udover alle disse psykiske og fysiske fordele får man mulighed for en vidunderlig nærkontakt med naturen og for at følge med i årstidernes skiften. 11

15 Kap. 1 - Hvorfor løbe? De fordele, man opnår ved at dyrke løb blot 2-3 gange om ugen, er altså utallige, og man kan blot undre sig, hvis nogen vil snyde sig selv herfor. Fig. 1.1: ))Lab'! er mange ting. 12

16 KOMMENTARER TIL KAP 1 (2009). De gunstige effekter af løb og anden konditions forbedrende træning er nu veldokumenteret. Store befolkningsundersøgelser har vist, at veltrænede mennesker lever længere og med bedre livskvalitet. Inaktivitet er noget af det farligste for vores krop. Det er næsten lige så farligt som rygning! Selv let træning (uden nødvendigvis samtidig vægttab) medfører markant mindre sygdom. Let træning (30 min 3 gange ugentlig) medfører at man lever 5-10 år længere. Det viser sig også, at jo mere man træner jo bedre effekt på helbredet, selvom risikoen for skader stiger med træningsmængden. Skaderne må betragtes som en bivirkning til den meget potente medicin, som træning er. Træning nedsætter risikoen for en lang række sygdomme: Hjerte-kar sygdomme: Træning nedsætter blodtrykket og cholesterol, således at risikoen for at få en blodprop nedsættes, og hvis man får en blodprop, så overlever veltrænede lettere med færre senfølger. Sukkersyge type 2: Skyldes overvægt og inaktivitet. Træning nedsætter risikoen og er den vigtigste behandling sammen med vægttab. Kræft sygdom: Træning halverer risikoen for kræftsygdom, mest påvirkelig er brystkræft og tyktarmskræft. Gigtsygdom: Træning reducerer risikoen for at udvikle gigtsygdom, og hvis man har fået en gigtsygdom, er træning den vigtigste livsforlængende behandling, idet gigtpatienter ellers dør 10 år før gennemsnittet. Psykisk sygdom. Depression og angst kan dæmpes ved konditionstræning. Depression behandles ofte med medicin, som virker dårligt på de lettere depressioner og samtidig har en del bivirkninger. De lettere depressioner behandles bedst med træning. God kondition og god muskelstyrke er vigtige faktorer for at undgå at få ondt i ryggen eller andre steder i bevægeapparatet. Træning er stærk medicin uden alvorlige bivirkninger. Hvem tør lade være?

17 2. kapitel Hvem kan træne - og hvordan? Morgenløb ALLE kan og bør træne på et vist plan (gåture, cykelture, gymnastik, løb osv.), og det er aldrig for sent at starte, idet man uanset alder kan forbedre sin kondition. Det kan dog være vanskeligt at komme ud af et passivt livsmønster, hvorfor det er vigtigt at oplære børn og unge til fysisk aktivitet, så det bliver en naturlig og selvfølgelig del af livet. Begynder man løbetræningen uden at have dyrket nogen form for motion i flere år, bør man i starten løbe LANGSOMT og KORT for at bevare træningslysten og for at undgå skader. Tempoet og distancen (»træningsbelastningen«) øges efterhånden gradvist, således at kroppen får tid til at forøge muskel-, sene-, knogle- og ledbruskens styrke i takt med belastningsøgningen (se kap. 5). øger man træningsbelastningen for hurtigt, risikerer man overbelastningsskader (se kap. 18). Af samme årsag bør man være forsigtig med»aktiv ferie«(ferier hvor man dyrker meget sport) uden grundig fysisk forberedelse. Mange træner for at indfri nogle sportslige ambitioner, og man bør i den forbindelse være opmærksom på, at man ved træning kun kan forbedre sine fysiske præstationer til en vis grænse. Denne varierer fra person til person pga. forskelle i de arvede egenskaber fra forældrene. Vi må med andre ord acceptere, at vi ikke alle kan blive verdensmestre på trods afintensiv og seriøs træning. Nogle mennesker vil helst løbe om morgenen andre om eftermiddagen/aftenen. Løber man om morgenen, bør man løbe før morgenmåltidet for at undgå maveproblemer, derudover bør man ikke løbe i særlig højt tempo, idet kropstemperaturen er lavest om morgenen og risikoen for skader derfor størst på denne tid af dagen. Løb sammen med andre kan være en fordel, ikke mindst pga. det sociale samvær, men også fordi en træningsaftale gør det vanskeligere at springe en træningsdag over. 13

18 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? l det følgende vil jeg give råd til særlige grupper af mennesker for hvem løbetræning kan være forbundet med specielle pro blemer, hvis den ikke udføres rigtigt: Børn og unge: Generel træning Før puberteten bør man opbygge udholdenhed, styrke, hurtig hed og smidighed ved»generel træning«afhele kroppen, ik ke mindst for at undgå fysiske skavanker fremprovokeret ved ensidig specialtræning, hvoraf»syretræning«(se side 68) er det værste for børn. Selv i de store sportslande, hvor man nærmest»producerer«gode sportsfolk (Sovjet, Østtyskland), anbefales»generel træ ning«helt op til 16 års alderen og først derefter specialtræning, da dette giver de bedste resultater på lang sigt inden for udhol denhedsidrætter. Børn skal også motiveres, og det gør man ikke ved kedelig spe cialtræning, men ved at arrangere forskellige former for lege, så børnene har det sjovt sammen, medens hele kroppen optrænes. Som forældre eller træner bor man ikke gå så meget op i resul tatet, men mere i»præstationen«(uden at sammenligne med andre) og i om børnene morer sig, for derigennem at bevare og styrke motivationen. Over40 år: Uanset alder er det altid muligt at forbedre sin fysik, så det er aldrig for sent at begynde. Jo ældre man er, des langsommere må man dog starte og optrappe træningen, idet en ældre krop tager længere tid om at reagere herpå ved genopbygning og for stærkning af det belastede væv. Bedst er det naturligvis at hol de sin træning fra ung ved lige, hvorved mange afde uundgåeli ge aldringsprocesser (alderdomsforandringer) bremses. Jo ældre man er, des mere varsom må man være med løb med høj hastighed (intensiv træning, konkurrence), idet risikoen for kollaps (evt. død) pga. hjerte/karsygdomme øges med stigende alder og kan fremprovokeres af voldsom belastning. Risikoen 14

19 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? er størst for dem, som starter fysisk træning efter 40 årsalderen, og de bør derfor afholde sig fra al løb med»høj intensitet«(se side 70). /5

20 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? Kvi nder: Menstrnation Blødningsstop Graviditet: Bækkenløsning Grunden til atjeg nævner kvinder for sig er, at en del stadig anskuer det for ukvindeligt at dyrke sport, herunder løbe, og at kvinder pga. mindre muskelmængde ikke kan løbe så langt som mænd. Selv i olympiaden er der ingen 5000 m eller m for kvinder og først i 1984 har man accepteret, at kvinder kan løbe marathon. Fysiologisk er der intet til hinder for, at kvinder løber længere distancer, nærmest tværtimod, idet kvinders fedtforbrænding (en god fedtforbrænding er vigtig ved langdistanceløb) fra naturens side er bedre end mænds. Menstruation er ingen grund til at undlade løbetræning. Har man menstruationssmerter kan man nedsætte intensiteten lidt. På grund af blodtabet anbefales kvinder i den menstruerende alder og især sportskvinder at spise en jerntablet om dagen. Menstruationscyclusforstyrrelser (evt. blødningsstop) kan opstå ved hård fysisk træning. Menstruationerne normaliseres dog hurtigt efter nedsættelse af træningsbelastningen, og der er ikke registreret senfølger. Længerevarende blødningsstop er ensbetydende med meget lav hormonudskillelse og må derfor undgås, da dette forårsager et kalktab fra knoglerne, således at disse løbere ligesom kvinder efter overgangsalderen (det aldersbetingede blødningsstop) kan få svagere knogler. Ved en normal graviditet kan man roligt løbetræne. Man skal dog undlade løb med»høj intensitet«(se side 70) i de første 6 måneder, og i de sidste 3 måneder bør træningen indskrænkes til gåture. Hormonændringer under graviditeten gør, at kroppens ledbånd bliver løsere. Dette er en forberedelse til selve fødslen, således at bækkenet kan give sig lidt og dermed give plads til barnets fødsel. Ledbåndene kan dog blive så slappe, at der opstår ømhed og evt. smerter over bækkenets led. Fremprovokerer eller forværrer løb disse smerter, bør træningen begrænses og evt. indstilles for ikke at risikere en»bækkenløsning«(bækkenknoglerne»går afled«). Også kroppens øvrige ledbånd bliver løsere, hvorved risikoen for forstuvninger øges, og man må derfor 16

21 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? være forsigtig ved løb i ujævnt terræn. Ledbåndene forbliver løse 1-2 mdr. efter fødslen, hvorfor man også bør være påpasselig i denne tid. De første 4-6 uger efter fødslen bør man dog under alle omstændigheder afholde sig fra løbetræning, indtil man ved grundig bækkenbundstræning (knibeøvelser) og mavemuskeltræning har genetableret musklernes styrke. Undlader man dette, risikerer man livmoder-fremfald og nedsunken urinblære med deraf følgende vandladningsgener. Regelmæssig træning igennem svangerskabet nedsætter forekomsten af komplikationer såsom: Hævede ben, åreknuder, forhøjet blodtryk og hæmorhoider, derudover klarer veltrænede kvinder bedre en vanskelig fødsel, hvorfor antallet af kejsersnit også er mindre for denne gruppe kvinder. Overvægtige:»Idealvægten«er den vægt, ved hvilken vi føler os godt tilpas både fysisk og psykisk, og nårjeg taler om overvægt, menerjeg en overskridelse af denne idealvægt. Slankekur Ønsker man et vægttab, må man ganske enkelt spise færre kalorier, end man forbruger. Dyrker man ingen former for motion, forbruges kun ganske få kalorier, og man skal ligefrem sulte sig selv for at opnå et vægttab. Det er der ikke ret mange, som kan holde til i længere tid. Hyppigst opgiver man en sådan slankekur i løbet af den første uge, fordi man ved sult først vil tabe sit sukkerlager (ca. Yz kg), og det vand som er bundet hertil (ca. l Yz kg, da der er bundet 2,7 ml vand per gram sukker), og først derpå vil begynde at tære på det fedtlager, som man ønsker formindsket. Men da l gram fedt indeholder dobbelt så meget energi (kalorier) som l gram sukker og kun binder ca. l ml vand, vil vægttabet efter nogle dage begrænses betydeligt, selv om slankekuren fortsættes uforandret, og dette tager modet fra de fleste. En»sultekur«kan endog være direkte farlig, da den kan bevirke mangel på livsvigtige næringsmidler. For at undgå dette tilrådes højst at tabe 2 kg om måneden. 17

22 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? For at undgå de mangelsymptomer og psykiske problemer som kan være forbundet med en slankekur, bør man i stedet for at spise færre kalorier forsøge at forbruge flere kalorier ved at dyrke motion. Ved langsomt løb (6. min./km) vil kalorieforbmget stige ca. 10 gange i forhold til hvileforbruget, og ved hurtigt løb (4 min./km) ca. 15 gange. Udover dette vil stofskiftet (kalorieforbruget) også være forhøjet flere timer efter løbet. Jo hurtigere man løber, jo mere sukker forbrændes, hvorimod langsom længerevarende løb overvejende øger fedtforbrændingen. Derfor bør overvægtige især løbe langsomt og langt for at tabe sig. Overvægtige har derudover øget risiko for pludselig hjertedød pga. hjerte/karsygdom, og da denne risiko forøges ved løb med høj intensitet, bør overvægtige også af denne grund løbe langsomt, og meget overvægtige bør starte træningen med gåture. Det øgede energiforbrug ved løb medfører ikke en tilsvarende øgning af fødeindtagelsen, hvad mange fejlagtigt tror. Motion regulerer appetitten, så fødeindtagelsen svarer til behovet, og da en stor del afenergien til det forøgede forbrug kommer fra de overdimensionerede fedtdepoter, forøges behovet ikke i takt med forbruget. Det kan dog være vanskeligt at tabe sig, hvis man allerede før puberteten har været overvægtig, idet antallet af fedtceller da er forøget; og alle disse fedtceller ønsker hver især at indeholde en vis mængde fedt, hvorfor de nærmest vil skrige efter påfyldning, hvis man tærer på dem. Overvægt opnået efter puberteten vil derimod ikke give flere fedtceller, men blot overfyldte fedtceller som lettere tillader, at man tærer på dem, og dermed normaliserer deres fyldningsgrad. Når man starter med at motionere, vil vægten ikke straks gå ned, og i nogle tilfælde vil man endog se en vægtstigning, som skyldes, at der dannes mere knogle- og muskelvæv; men samtidig vil man fylde mindre, fordi»fedtpudeme«forsvinder. Det vil sige, at man taber sig de rigtige steder. Som ovenfor nævnt skal man altså ikke sulte sig, men man skal naturligvis spise»rigtigt«. Det vil sige undgå mellemmåltider, 18

23 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? begrænse fedt- og sukkerindtagelsen og spise mere fiber. Dette viljeg komme mere ind på i kap. 4. Nogle overvægtige mennesker har meget svært ved at komme i gang med løbetræningen, fordi de synes, de ikke tager sig sær lig godt ud i en træningsdragt. For dem ville det være en stor fordel at løbe i en gruppe, hvor man er accepteret. Der er dog efterhånden også så mange overvægtige, som har indset forde len afløbetræning, at de på ingen måder vækker opsigt mere. Hjerte/karsyge: Hjertekrampe Blodprop En del mennesker tror stadig, at»overdrevet«løbetræning kan medføre hjertesygdom, hvilket ikke er korrekt, selvom de elek triske impulser fra hjertet (elektrokardiografi = EKG) ser an derledes ud og endog kan ligne sygelige forandringer. Der er heller ingen holdepunkter for tidligere tiders mistanke om, at meget aktivt trænende løbere/sportsfolk ved brat træningsop hør får fedtaflejringer i hjertemuskulaturen. Løb kan imidlertid fremprovokere komplikationer (evt. hjerte død) hos i forvejen hjertesyge mennesker. Alligevel kan og bør de fleste hjertesyge løbetræne, hvis de undlader træning/kon kurrence med høj intensitet, da dette øger komplikationsrisiko en. Inden man starter løbetræningen må man dog rådspørge sin læge, hvis man har eller har haft hjertesygdom. Personer med anfald afhjertekrampe (angina pectoris) kan godt løbetræne op til smertegrænsen, ikke længere! - God opvarmning og forsig tig start vil ofte betyde, at de kan løbe med»lav/middel intensi tet«(se side 70) i ganske lang tid uden smerter. Nogle hjerte krampepatienter får lettere anfald i kulde, hvorfor de må be grænse træningsbelastningen i koldt vejr. For alle andre hjerte patienter er kulde ingen hindring for løb eller anden fysisk akti vitet, hvad mange stadig tror. Selv efter en blodprop i hjertet (myocardieninfarkt) kan og bør man gradvis starte løbetræningen, således at hjertet styrkes, og dets blodforsyning bedres. Derved har man en større chance for at overleve en evt. ny blodprop i hjertet og komme sig væ sentlig hurtigere herefter. 19

24 Kap. 2 - Hvem kan træne - og hvordan? Højt blodtryk Åreknuder Åreforfedtning Er man forkølet eller har en anden infektionssygdom, eller føler man sig utilpas eller slap en dag, må man afholde sig fra træning, ligesom træningen bør afbrydes, hvis man bliver svimmel, får smerter i brystet eller vejrtrækningsbesvær, da det kan være varsler om evt. komplikationer. Lettere blodtryksforhøjelse er heller ingen hindring for løb, tværtimod, idet løb nedsætter et forhøjet blodtryk og evt. gør anden behandling overflødig. Problemer med åreknuder og hævede ben forværres ikke ved løb, men forebygges derimod, idet blodets tilbageløb til hjertet bedres. Lider man af»åreforfedtning«(tidligere kaldt åreforkalkning) i benene (c1audicatio intermittens), er træning til smertegrænsen væsentlig, da det forbedrer blodforsyningen og tillader et øget aktivitetsniveau, samtidig med at risikoen for koldbrand og deraffølgende amputation nedsættes. Lungesyge Alle ved at rygning (især cigaretrygning) kan give lungesygdomme (kronisk bronchitis, emfysem, lungekræft), hvorfor man naturligvis bør undlade dette. Kan man ikke lade cigaretterne være, er det måske en trøst, at regelmæssig løbetræning begrænser den skadelige virkning. Er man blevet lungesyg, er det vigtigt at motionere for at bevare mest muligt af lungefunktionen og derved begrænse sygdommens gener. I mange tilfælde kan lungefunktionen endog forbedres. Slidgigt Slidgigt er en nedbrydning afiedbrusken, hvorved gnidningen mellem knoglerne forøges og medfører smerter ved belastning af leddet. Slidgigt opstår ikke, som navnet udtrykker det, ved» slid«, men ved fejlbelastninger afleddene i yderstillinger, især hos arveligt disponerede og!eller efter voldsomme skader på leddene (eks. knoglebrud). Løbere får altså ikke lettere slidgigt end passive 20

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva????? TRÆN DIG SLANK - Eller hva????? Dagens Program Vægttab Energiunderskud, træning, kost Træning Vægttab/ vægtøgning Hvorfor træne i forbindelse med vægttab? Kredsløb eller styrketræning Vægttab Overvægt

Læs mere