Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter Forprojekt Marchen Vinding Petersen og Søren Skjærbæk COWI

2 Det skal bemærkes, at de fremsatte synspunkter ikke nødvendigvis dækkes af Rådet eller Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

3 Indhold 1 Forord 7 2 Sammenfatning 9 3 Formål 11 4 Baggrundsmateriale 13 5 Projektforløb 17 6 Valg af industriprodukter 19 7 Afgrænsning 21 8 Opstilling af standardrecepter og standardfremstillingsmåder for materialerne 27 9 Standardfremstilling af udvalgte industriprodukter Kriterier for miljø- og sundhedsvurderingerne Klassificering Effektpotentialer Kategorisering og gruppering af miljøeffekt-potentialer Industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter relateret til det årlige forbrug Normalisering Vægtning Resultater og resultat- vurdering af forprojekt Standardrecepter og standardfremstillingsmåder Potentielle miljø- og sundhedsfarer Kobling af data til den eksisterende produktdatabase Anbefalinger og ressource-forbrug i relation til iværk-sættelse af et hovedprojekt Værktøjets anvendelsesmuligheder Skønnet ressourceforbrug forbundet med et hovedprojekt 64 Bilag 1 1 Anvendte forkortelser 65 2 Materiale j010 Støbejern/kons.stål (u-/mikro-/lavtleg.) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 68 3 Materiale j012 Konstruktionsstål (højtlegeret) 71

4 3.1 Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 72 4 Materiale m050 Aluminium Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 76 5 Materiale m053 Kobber Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 81 6 Materiale m056 Sølv Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 84 7 Materiale m059 Messing Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 88 8 Materiale o407 Smeltelim Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 92 9 Materiale o409 Trykfarve, org. opløsningsmidler Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p350 Acrylonitril butadien styren (ABS) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p352 Epoxy (EP) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p355 Termoplastisk polyester (PET, PBT) Standardrecept, PET Standard fremstilling, PET Standardrecept, PBT Standardfremstilling, PBT Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p356 Polyamid (PA) Standardrecept 111

5 13.2 Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p359 Polyethylen (PE) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p361 Polypropylen (PP) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p362 Polystyren (PS) Standardrecept Standard fremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p365 Polyvinylchlorid, blød (PVC) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p366 Polyvinylchlorid, hård (PVC) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale s160 Stentøj/ildfaste varer Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale u305 Nitrilgummi (NBR) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v200 Blødt træ, råforarbejdet Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v207 Cellulosefibre Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v210 Papir Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 155

6 24 Materiale v213 Bomuld Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x600 Støbejern, konst.stål (lavtlegeret) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x603 Papir Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x604 Pap Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 174 Bilag 2 1 Brochurer og tryksager Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore T-shirts og undertrøjer Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore Elektriske kondensatorer Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore Støvsugere Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore 195

7

8 6

9 1 Forord COWI udarbejdede i 1993 projektet Miljøprioritering af industriprodukter, energi- og ressourcemæssig rangordning af industriprodukter for Miljøstyrelsen. Projektet er i 1995 publiceret i Miljøprojekt nr. 281 med titlen Miljøprioritering af industriprodukter. Projektets formål var at rangordne alle industriprodukter, der omsættes i Danmark ud fra hvilket ressourcetab og energiforbrug, der er knyttet til produkterne. Rangordningen var et første systematisk forsøg på at identificere hvilke industriprodukter i Danmark, der i særligt omfang forventes at belaste miljøet. Det er i projektet understreget, at den foretagne rangordning ikke i sig selv er en klarlægning af hvilke industriprodukter, der giver den største miljøbelastning, men alene en klarlægning af rangordenen i forhold til de valgte indikatorparametre (ressourcetab og energiforbrug). Projektet indeholder således ikke en systematisk vurdering af industriprodukternes indhold af sundheds- og miljøskadelige stoffer. For at opnå et bredere grundlag for at rangordne industriprodukter og dermed opnå et bedre grundlag for at prioritere den videre miljøindsats på produktområdet, har Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi besluttet at yde økonomisk støtte til et forprojekt. I forprojektet skal det undersøges, om og hvordan data om produkternes sundheds- og miljøskadelige effekter kan knyttes til de foreliggende ressource- og energiopgørelser i projektet Miljøprioritering af industriprodukter (i det efterfølgende benævnt Miljøprioriteringsprojektet ). Heri indgår en vurdering af, om data kan knyttes via den database, der blev etableret i forbindelse med Miljøprioriteringsprojektet. 7

10 8

11 2 Sammenfatning Forprojektet er iværksat med henblik på at undersøge mulighederne for at få suppleret det databaseværktøj, der blev udviklet i forbindelse med projektet Miljøprioritering af industriprodukter, Miljøstyrelsen I den eksisterende database findes oplysninger om materialesammensætning, ressourcetab og energiforbrug for en lang række industriprodukter (grupperet i 966 varegrupper). Forprojektet skal klarlægge, om databasen kan suppleres med oplysninger om samme industriprodukters miljø- og sundhedseffekter, samt hvordan disse data metodisk kan indsamles og opgøres. Målet med at supplere databasen er at opnå et bredere grundlag for at rang-ordne industriprodukterne og dermed opnå et bedre grundlag for at prioritere den videre miljøorienterede indsats på produktområdet. Forprojektet skal således overordnet: Opstille og afprøve en metode til opgørelse af industriprodukternes miljøog sundhedseffekter samt tage stilling til, om dataene kan kobles til den eksisterende database. Derudover er formålet med forprojektet at: Klarlægge eventuelle problemområder således, at et hovedprojekt kan designes mest hensigtsmæssigt. Estimere hvilket ressourceforbrug, der er forbundet med udførelse af et hovedprojekt. Helt overordnet vurderes det på baggrund af erfaringerne fra forprojektet, at den udarbejdede og afprøvede metode vil kunne anvendes til at supplere database værktøjet. Det vil, når oplysningerne er lagt ind i databasen, være muligt at generere oplysninger om de fremherskende karakteristika indenfor de enkelte varegrupper. Forprojektet indikerer således, at det bredere grundlag, som efterspørges i forbindelse med det tidligere udarbejdede Miljøprioriterings-projektet med hensyn til at kunne prioritere den videre indsats på produktområdet, kan etableres. Databasen vil endvidere kunne anvendes dynamisk, således at ændrede forudsætninger kan indtastes i basen og en ny prioritetsrækkefølge estimeres. Nye forudsætninger kunne eksempelvis være, at flere stoffer risikoklassificeres eller, at specifikke stoffer udfases. Resultaterne fra forprojektet giver anledning til forventning om, at: Ca. 150 af de 173 materialer, der udgør byggestenene i industriprodukterne, vil kunne beskrives via standardrecepter og standardfremstillingsmåder, således, at de stoffer, der indgår/forbruges/dannes i forbindelse med fremstillingen af materialerne, bliver identificeret. De materialer, der ikke forventes at kunne beskrives, er typisk materialer beskrevet som andre, f.eks. andre metaller. Forprojektet indikerer, at de ikke beskrevne materialer vægtmæssigt udgør en mindre del af industriprodukternes samlede materialesammensætning (<5%). 9

12 I de beskrevne materialer vil ca % af stofferne kunne beskrives såvel kvalitativt (CAS-numer) som kvantitativt (den mængde de indgår, forbruges eller dannes i pr. kg industriprodukt). Dette leder til en forventning om, at industriprodukterne (varegrupperne) vil kunne beskrives således, at en miljø- og sundhedsfarevurdering kan foretages for ca % af vægtindholdet i et industriprodukt. Erfaringerne fra forprojektet fører endvidere til, at følgende anbefalinger kan gives med hensyn til design af et hovedprojekt: Industrien bør i videst muligt omfang inddrages ved opstilling af standardrecepter og standardfremstillingsmåder indenfor de enkelte varegrupper. I dette projekt er der ikke taget højde for forskellig eksponering, og der er konsekvent regnet med ens score for eksponeringen. Det bør derfor overvejes, om graduerede scorer for stoffernes eksponeringsmuligheder og -omfang kan tages i anvendelse. Overvejelserne bør omfatte en afvejning af den øgede information, de graduerede scorer ville resultere i og de yderligere ressourcer vurderingerne lægger beslag på ved udførelse af hovedprojektet. Screeningsmæssige vurderinger af hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med de faser, der afgrænses fra, bør indgå i hovedprojektet. Fordele og ulemper ved at operere med en variabel nedre vægtgrænse for, hvornår stoffer inddrages i miljø- og sundhedsvurderingerne, bør overvejes. Nye projekter er blevet udarbejdet samtidig med udførelsen af forprojektet. Erfaringerne fra disse bør diskuteres i sammenhæng med resultaterne fra forprojektet, således at hovedprojektet kan designes videns- og ressourcemæssigt optimalt. Ressourceforbruget til udførelse af et hovedprojekt vil naturligt afhænge af, hvordan projektet detaildesignes. Under forudsætning af at standardrecepter og standardfremstillingsmåder opstilles af industrien, at miljøvurderingerne udføres efter samme metode, som anvendt i forprojektet, at fremstillingsprocesserne forbundet med fremstillingen af industriprodukterne kun vurderes for yderligere 10 varegrupper, samt at data kobles til den eksisterende database (Oracle tegnbaseret udgave), skønnes hovedprojektet at kunne udføres inden for i størrelsesordenen: timer timer. 10

13 3 Formål Formålet med forprojektet er at: 1. Opstille og afprøve en metode efter hvilken et industriprodukts potentielle miljø- og sundhedseffekter kan kortlægges og opgøres. 2. Undersøge hvordan de opgjorte effekter kan kobles til de eksisterende oplysninger (ressourcetab og energiforbrug), der er lagret i den produktdatabase, der blev udviklet i det tidligere udførte Miljøprioriteringsprojekt. Det overordnede formål er således at få etableret en viden, der kan anvendes som beslutningsgrundlag for, om og hvordan et hovedprojekt om industriprodukters potentielle miljø- og sundhedseffekter bør udføres samt hvilke ressourcer, der vil være forbundet med at udføre et hovedprojekt. 11

14 12

15 4 Baggrundsmateriale Projektet er baseret på Miljøprioriteringsprojektet. Det vil sige, at de kategoriseringer, der har fundet sted i Miljøprioriteringsprojektet, for så vidt angår industriprodukternes placering i varegrupper, anvendes i nærværende projekt. Ligeledes anvendes Miljøprioriteringsprojektets materialeliste, der blev udarbejdet med henblik på at kunne beskrive varegruppernes materialesammensætning. Materialelisten kan opfattes som en række byggeklodser, der omfatter de mest anvendte materialer i industriprodukter. Nedenfor vil der blive gjort rede for, hvilken indflydelse det har på nærværende projekt at basere sig på de givne varegrupper og den udarbejdede materialeliste. Varegrupper Det har af operationelle årsager, været nødvendig at gruppere industriprodukterne i Miljøprioriteringsprojektet, og da formålet med forprojektet er at undersøge, om det eksisterende datamateriale om industriprodukternes ressourcetab og energiforbrug kan suppleres med industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter, er grupperingen implicit givet. Hver varegruppe omfatter en række positionsnumre, der repræsenterer industriprodukterne 1. I alt indgår 966 varegrupper med i alt positionsnumre i Miljøprioriteringsprojektet. I den sammenhæng er det vigtigt at pointere, at et industriprodukt ikke er en entydig betegnelse. Eksempelvis vil positionsnummeret for kalendere af enhver art (herunder kalenderblokke), trykte kunne opfattes som ét industriprodukt, men ville også kunne opfattes som en række industriprodukter, eksempelvis kalendere med spiralryg/kalendere uden spiralryg, kalendere med farvetryk/kalendere uden farvetryk etc. Dette betyder, at der indenfor ét positionsnummer kan være placeret industriprodukter, med større eller mindre forskelligartethed. Ved gruppering af flere positionsnumre under én varegruppe øges forskelligartetheden. Ved etablering af varegrupperne stræbes der imidlertid efter en homogenitet mellem de omfattede positionsnumre. Dette betyder bl.a, at industriprodukter i samme varegruppe så vidt muligt består af de samme materialer. Det bemærkes dog i Miljøprioriterings-projektet, at dette i mange tilfælde ikke var muligt at opfylde, da der selv indenfor samme positionsnummer var samlet industriprodukter, der er fremstillet af vidt forskellige materialer, jf. ovenstående eksempel 2. Den materialesammensætning, der er listet i Miljøprioriteringsprojektet under hver varegruppe, er således en estimeret sammensætning for et gennemsnitsprodukt for den pågældende varegruppe. I de tilfælde hvor en varegruppe ikke har været homogen, er materialesammensætningen af typiske eksempler for de forskellige produkttyper estimeret. Herefter er materialesammensætningen for et gennemsnitsprodukt beregnet ved at vægte de pågældende produkttyper i forhold til deres skønnede markedsandele. 1 Positionsnumrerne refererer til den inddeling, der af toldvæsenet og Danmarks Statistik anvendes til klassificering af vareimport, vareeksport samt egenproduktion. Der er i "Miljøprioriterings-projektet" foretaget en indskrænkning så positioner, der tydeligt kun omfatter råvarer og halvfabrikater, færdigvarer fremstillet ved håndværksprocesser samt serviceydelser, ikke indgår. 2 Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. 13

16 Materialesammensætningen af det enkelte industriprodukt er endvidere opgjort således, at emballage samt forbrug af driftsmidler og reservedele over produktets levetid er inkluderet. Eksempelvis er materialesammensætningen af en støvsuger opgjort som summen af materialer anvendt til fabrikation af støvsugeren, materialer anvendt til at emballere støvsugeren og det materialeforbrug støvsugeren har i brugsfasen (støvsugerposer, filtre etc. set over støvsugerens levetid). Således vil brugsfasens ressourceforbrug - og de potentielle miljø- og sundhedseffekter, der knytter sig til dette ressourceforbrug - blive medtaget, når vurderingerne baseres på industriproduktets materialesammensætning 1. Forprojektet baserer sig på den inddeling i varegrupper, der er anvendt i Miljøprioriteringsprojektet. Når der fremover i rapporten henvises til et industriprodukt, er der således rettelig tale om en varegruppe, bestående af en række industriprodukter, grupperet under hensynstagen til en homogenitet indenfor gruppen. Såfremt materialesammensætningen for det enkelte industriprodukt er væsentlig forskellig fra gennemsnitssammensætningen for varegruppen, vil den videre vurdering af industriproduktets potentielle miljø- og sundhedseffekt blive tilsvarende i uoverensstemmelse med de reelle forhold. Materialebegrebet I Miljøprioriteringsprojektet er industriprodukternes sammensætning beskrevet via et materialebegreb, der kan defineres som et mellemstadie mellem kemiske stoffer og produkter. Der er i alt listet 173 materialer, der udgør byggestenene i industriprodukterne. For at finde data om industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter skal materialesammensætningen specificeres yderligere. Specificeringen skal gøre det klart, hvilke stoffer materialet, og dermed industriproduktet, består af. Derved kan der, via stoffernes CAS-numre, søges oplysninger om stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter. For en række af de materialer, der er listet, vil det ikke umiddelbart være muligt at beskrive stofsammensætningen, idet materialet dækker over en gruppe af materialer, der er sammensat af forskellige kemiske stoffer. Som eksempel kan nævnes materialet K452 - kemiske væsker (olie, benzin etc.), der nærmere kan betegnes som en samlegruppe for en række produkter, for hvilke indholdsstofferne og dermed miljø- og sundhedseffekterne ikke vil være identiske. I sådanne tilfælde vil det ikke uden yderligere dataindsamling være muligt at beskrive materialets indholdsstoffer og dermed heller ikke de potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med materialet. Der er ikke i forprojektet anvendt ressourcer på at perfektionere materialelisten. Ved beskrivelse af industriproduktets materialesammensætning er der i Miljøprioriteringsprojektet anvendt en tærskelværdi på 1% for, hvornår den reelle mængde er søgt estimeret. Dette betyder, at der i beskrivelsen af industriproduktets sammensætning listes en række materialer, hvor indholdet er angivet som 0%. Det vil ikke uden yderligere dataindsamling være muligt at 1 Der henvises endvidere til Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og energiministeriet. Miljøstyrelsen. 14

17 præcisere den reelle mængde, disse materialer indgår i. I forprojektet vil disse materialer blive regnet, som indgik de med mængder på 1%. Figur 4.1 Byggesten til beskrivelse af industriproduktets potentielle miljøog sundhedseffekter. 15

18 16

19 5 Projektforløb Projektet kan beskrives som et gennemløb af en række aktiviteter. Hver af aktiviteterne vil blive gennemgået i kapitel 6-13 og skal her udelukkende nævnes for kort at skitsere projektets indhold. Aktivitet 1: Aktivitet 2: Aktivitet 3: Aktivitet 4: Aktivitet 5: Indledningsvis udpeges de fire forskelligartede industriprodukter, der inddrages i afprøvning af den opstillede metode. For hver af de fire industriprodukter anvendes Miljøprioriteringsprojektets opgørelser af hvilke materialer, der indgår i produkterne. Der foretages en afgrænsning i relation til livscyklus. Hermed menes en afgrænsning i forhold til hvor langt tilbage mod vugge og hvor langt frem mod grav, materialernes tilblivelse og omdannelse søges kortlagt. Derudover foretages der en kvantitativ afgrænsning af hvilke indholdsstoffer, dannede stoffer og hjælpestoffer, der medtages i miljø- og sundhedsvurderingerne. Der opstilles standardrecepter for de indholdsstoffer, der generelt 1 indgår i hvert af de indgående materialer. Endvidere beskrives en standardfremstillingsmåde for fremstilling af hvert af de indgående materialer med henblik på at identificere stoffer, der generelt vil dannes under fremstillingen samt de hjælpestoffer, der generelt anvendes i forbindelse med fremstillingen af materiale rne. Standardfremstillingsmåder for fremstilling af de udvalgte industriprodukter beskrives med henblik på at identificere stoffer, der generelt dannes under fremstillingen af industriproduktet samt hjælpestoffer, der generelt anvendes i forbindelse med fremstillingen af industriprodukterne. Vurdering og beskrivelse af hvilke parametre, der skal inddrages ved beskrivelse af indholdsstoffernes, de dannede stoffers og de anvendte hjælpestoffers potentielle miljø- og sundhedseffekter. Hermed menes hvilke effekttyper (økotoksikologiske effekter, drivhuseffekt, forsurende effekter, human toksikologiske langtidseffekter etc.), der medtages og hvilke kriterier, der anvendes for at klassificere stofferne som havende effekter indenfor de respektive effekttyper. Yderligere vurderes og beskrives et scoringssystem, der anvendes med henblik på at afbalancere de pågældende stoffers indbyrdes effektpotentialer. Eksempelvis vil et stof, der kan give anledning til human toksikologiske langtidseffekter blive tildelt en 1 Generelt refererer til at der, under hver varegruppe, er placeret flere industriprodukter, der hver især har en specifik materialesammensætning. Den generelle sammensætning er, som hovedregel, opstillet udfra en vurdering af hvilke stoffer, der indgår i de hyppigst indgående materialer. 17

20 højere score end et stof, der kan give anledning til human toksikologiske akutte skader. Endvidere foretages der en vurdering og beskrivelse af, hvordan miljøeffektpotentialerne kategoriseres og grupperes. Eksempelvis vil stoffer, der potentielt virker ozonnedbrydende, og stoffer, der potentielt har en drivhuseffekt, blive adderet og grupperet under stoffer med en potentiel global effekt. Endelig beskrives, hvorledes stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter adderes til materialernes potentielle miljø- og sundhedseffekter og videre til industriproduktets potentielle miljø- og sundhedseffekter samt til de potentielle miljø- og sundhedseffekter forbundet med Danmarks samlede forbrug af industriproduktet. Aktivitet 6: Aktivitet 7: Aktivitet 8: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra forprojektet. Vurdering og beskrivelse af, hvordan de givne resultater kan kobles til data i den eksisterende produktdatabase. Anbefaling i relation til et hovedprojekt samt overslag af hvilke tidsforbrug, der vil være forbundet med udførelse af et hovedprojekt. 18

21 6 Valg af industriprodukter Der er udvalgt fire industriprodukter til udvikling og afprøvning af en metode for kortlægning og listning af produkternes potentielle miljø- og sundhedseffekter. Antallet af produkter er valgt dels udfra ressourcemæssige overveje l- ser, dels udfra en antagelse om, at de fire produkter repræsenterer en materialesammensætning, der er tilstrækkelig forskelligartet og omfattende, til at eventuelle metodemæssige problemer bliver synliggjorte. De valgte industriprodukter og deres materialesammensætning 1 i henhold til Miljøprioriteringsprojektet fremgår af tabel 6.1. Materialesammensætningen inkluderer materialer anvendt til emballering af industriproduktet samt eventuelle driftsmidler forbundet med brugen af industriproduktet. Tabel 6.1 Produkter, der vurderes i forprojektet - Brochurer og tryksager, T- shirts og undertrøjer, elektriske kondensatorer og støvsugere. Varegruppe Materiale Nr. Navn Indhold (%) Brochurer og tryksager v210 o409 j010 m053 o407 p359 v200 v214 Papir Trykfarve/opløsningsmiddelholdig Støbejern/konstruktionsstål Kobber Smeltelim PE Blødt træ Andre vegetabilske fibre 97 3 <1 <1 <1 <1 <1 < T-shirts og undertrøjer v213 x604 p355 v207 p359 Bomuld Pap Termoplastisk polyester Cellulosefibre PE Materialer der i "Miljøprioriteringsprojektet" angives som 0% er her ændret til <1%. 19

22 Varegruppe: Materiale Nr. Navn Indhold (%) Elektriske kondensatorer m050 p361 p355 k452 m065 p352 d500 m056 p365 s160 v210 x600 x604 Aluminium PP Termoplastisk polyester Petrokemiske væsker (olie, benzin etc.) Andre metaller Epoxy Andet Sølv PVC, blød Stentøj/ildfaste varer Papir Støbejern/konstruktions stål Pap <1 <1 <1 <1 <1 < Støvsugere x603 p362 x600 p350 p361 p365 x604 m050 p356 m053 d500 j012 k452 m059 p355 p359 p366 u305 Papir PS Støbejern/konstruktionsstål ABS PP PVC, blød Pap Aluminium Polyamid Kobber Andet Konstruktionsstål Petrokemiske væsker (olie, benzin etc.) Messing Termoplastisk polyester PE PVC, hård Nitrilgummi <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 20

23 7 Afgrænsning Afgrænsninger i relation til livscyklus Af ressourcemæssige årsager er der afgrænset fra en direkte vurdering af miljø- og sundhedseffekter i faserne: Udvinding af råvarer til materialefremstilling Oparbejdning af råvarer til materialefremstilling Brug af industriproduktet Bortskaffelse af industriproduktet Derudover er der afgrænset fra sidegrene. Hermed menes, at stoffer og processer, der er involveret i at fremstille eventuelle hjælpestoffer, ikke er medtaget. Der er ikke i forbindelse med afgrænsningen foretaget en vurdering af hvor store potentielle miljø- og sundhedseffekter, der skønsmæssigt er forbundet med de faser og sidegrene, der ikke medtages. Dette ville være meget ressourcekrævende, idet der skulle etableres en viden om hvilke stoffer og processer, der indgår i de afgrænsede faser og sidegrene samt foretages et skøn over hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med disse stoffer. Da opgørelserne omfatter de potentielle miljø- og sundhedseffekter (iboende egenskaber), vil de effekter et produkts indholdsstof kan have givet anledning til i de tidlige livscyklusfaser (råstofudvinding og oparbejdning) eller eventuelt vil give anledning til i de sene livscyklusfaser (brug og bortskaffelse) indirekte blive medtaget. De forhold, der ikke medtages, er potentielle miljø- og sundhedseffekter forbundet med hjælpestoffer, dannede stoffer eller stoffer, der på anden vis har været forbundet/forbindes med produktet i de afgrænsede livscyklusfaser. Afgrænsningerne fører således til, at potentielle miljø- og sundhedseffekter ikke opgøres for: Hjælpestoffer og stoffer, der dannes i de tidlige livscyklusfaser (udvinding af råvarer samt oparbejdning af råvarer til materialefremstilling). Endvidere stoffer, der i disse faser har været knyttet til fremstillingen af materialerne, men som ikke i de senere faser indgår som et indholdsstof (f.eks. stoffer, der er blevet fjernet ved en oprensning af et indholdsstof). Hjælpestoffer og stoffer, der anvendes eller dannes i de sene livscyklusfaser (brug af industriproduktet og bortskaffelse af industriproduktet. Dog vil stoffer der indgår i materialer, der forbruges under brugsfasen være medtaget idet sådanne materialer indgår i opgørelsen af produktets materialeforbrug. Eksempelvis vil stoffer til fremstilling af støvsugerposer være indregnet i materialesammensætningen af en støvsuger). Stoffer og processer, der er involveret i fremstillingen af eventuelt anvendte hjælpestoffer (anvendt i de vurderede livscyklusfaser). Nedenstående eksempel kan anvendes til at belyse de foretagne afgrænsninger af livscyklus: 21

24 Afgrænsning mod vugge Afgrænsning mod grav Polybutylenterephthalat (PBT) fremstilles af terephthalat syre og 1,4- butandiol. Standardrecept og standardfremstilling af materialet PBT baseres på disse to indholdsstoffers potentielle miljø- og sundhedseffekter samt de stoffer, der eventuelt måtte dannes ved polymeriseringen til PBT samt de hjælpestoffer, der eventuelt anvendes ved polymeriseringen. Der afgrænses imidlertid fra en opgørelse af, hvordan terephtalat syre, 1,4-butandiol og eventuelle hjælpestoffer er fremstillet og hermed fra hvilke potentielle miljøog sundhedseffekter, der er involveret i fremstillingen af de to indholdsstoffer og de eventuelle hjælpestoffer. PBT indgår (sammen med en lang række andre materialer i fremstillingen og emballeringen af) industriproduktet elektriske kondensatorer. Sammenføjningen af de forskellige materialer beskrives ved en standardfremstilling og det vurderes hvilke stoffer, der eventuelt opstår ved sammenføjningen, samt hvilke hjælpestoffer, der eventuelt anvendes ved fremstillingen af produktet. Vurderingerne stopper på dette trin hvilket betyder, at der er afgrænset fra at opgøre hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med, at stoffer dannes ved anvendelsen af de elektriske kondensatorer, samt ved bortskaffelse af de elektriske kondensatorer. (Såfremt der havde været forbundet et driftsmiddelforbrug med anvendelsen af produktet, ville dette imidlertid have været medtaget, idet et forbrug af driftsmidler indgår i materialesammensætningen af produkterne). Afgrænsningen er grafisk illustreret i figur 7.1 på næste side. 22

25 Figur 7.1 Systemafgrænsning 23

26 Afgrænsning når materialet er et grundstof Afgrænsning i forbindelse med energiforbrug Afgrænsning i relation til produktionsudstyr En række af materialerne på materialelisten udgøres af grundstoffer, eksempelvis en række metaller. Den ovenfor nævnte afgrænsning, hvor udvinding og oparbejdning ikke beskrives, er ikke fundet egnet i forhold til beskrivelserne af metallerne (eller grundstoffer i øvrigt). De almindelige materialer fremstilles typisk ved at addere en række enkelt stoffer. Grundstofferne fremstilles derimod ved subtraktion af stoffer (eksempelvis oprensning fra malm, der ofte kun indeholder det relevante metal i små koncentrationer). For rene metaller er det derfor valgt at lade dele af oprensningsprocesserne indgå, således at beskrivelserne tager udgangspunkt i de oparbejdede koncentrater, som de givne metaller udvindes fra. For metallegeringer er de generelle afgrænsninger fra udvinding og oparbejdning anvendt. Af ressourcemæssige grunde, er der endvidere afgrænset fra opgørelser over potentielle miljø- og sundhedseffekter, forbundet med anvendelsen af energi. Energiforbruget forbundet med fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af de enkelte industriprodukter er opgjort i Miljøprioriteringsprojektet 1. Det er antaget, at en kvantitativ sammenligning af industriprodukternes energiforbrug implicit angiver de kvantitative miljø- og sundhedseffekter forbundet med industriprodukternes energiforbrug. Denne antagelse vil være gældende, såfremt de industriprodukter, der sammenlignes, gør brug af samme type energikilde. I de tilfælde, hvor det ene industriprodukts energiforbrug er baseret på eksempelvis vandkraft, og det andet industriprodukts energiforbrug stammer fra f.eks. afbrænding af olie, vil de potentielle miljøog sundhedseffekter forbundet med energiforbruget være forskelligt og burde inddrages i vurderingerne, før en sammenligning mellem produkterne kan finde sted. I Miljøprioriteringsprojektet er der foretaget en afgrænsning i forhold til maskiner og øvrigt produktionsudstyr: Det er oplagt, at i det omfang maskiner o.a. er en forudsætning for fremstillingen og brugen af industriproduktet, bør det ressourceforbrug og den miljøbelastning, som er knyttet til fremstillingen, driften og vedligeholdelsen af disse maskiner o.a., medregnes, når ressourceforbruget og miljøbelastningen for industriproduktet skal opgøres. På den anden side er det et vigtigt spørgsmål, hvor grænsen skal trækkes. Til eksempel skal anføres, at de maskiner, der bruges til fremstilling af industriproduktet, igen er fremstillet ved brug af andre maskiner, som igen er fremstillet ved brug af andre maskiner osv. I princippet er kæden uendelig. Løsningen på dette problem består i at overveje betydningen af maskiner o.a. for det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning, der er knyttet til industriproduktet. Denne overvejelse bør gennemføres i alle tilfælde og kan i princippet baseres på, at mængden af materialer etc. i maskiner o.a. afskrives over den samlede mængde af industriprodukter, der produceres med det pågældende maskineri etc. Her skal 1 Energiforbrug i brugsfasen er medtaget i "Miljøpprioriteringsprojektet" for de industriprodukter hvor dette er relevant. Energiforbruget er således en sum af energiforbruget til udvinding, oparbejdning og fremstilling af industriproduktet og det energiforbrug, der er forbundet med at anvende produktet i hele dets levetid. Endelig er der korrigeret for den energi, der er bundet i produktet og som kan udnyttes ved bortskaffelse af produktet (forbrænding). Der henvises endvidere til Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og energiministeriet. Miljøstyrelsen. 24

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Retningslinjer for miljøvurdering af produkter

Retningslinjer for miljøvurdering af produkter Retningslinjer for miljøvurdering af produkter Forsyningshorisont Metaller Jern/stål 150-200 år Fra malm: 40 MJ/kg Fra skrot:20 MJ/kg Støbejern 30 MJ/kg Rustfrit stål Afhængig af legering 46 MJ/kg Fra

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING

KOMMISSIONENS BESLUTNING L 13/22 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. december 1999 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til kølemøbler (meddelt under nummer K(1999) 4522) (EØS-relevant tekst) (2000/40/EF)

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

BYG-IT Et vurderings- og prioriteringsværktøj for kemiske stoffer og produkter. Dorte Rasmussen, DHI

BYG-IT Et vurderings- og prioriteringsværktøj for kemiske stoffer og produkter. Dorte Rasmussen, DHI BYG-IT Et vurderings- og prioriteringsværktøj for kemiske stoffer og produkter Dorte Rasmussen, DHI Projektet bag BYG-IT BYG-IT blev udviklet i et projekt betalt af Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Grundprincipper i REACH

Grundprincipper i REACH HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktet som du undersøger: Analyse af indhold Trin Råmaterialer: Hvert råmateriale i produktet har sin egen livscyklus i form af udvinding over forbrug til

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere

Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Susanne Prior Drønen, miljøsagsbehandler Fredensborg Kommune Repræsentant for MILSAM (netværk for sagsbehandlere i kommunerne i tidligere Frederiksborg Amt)

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Flydemiddel Varenummer: 702026, 702019 Dokument-ID Varegruppe: Fugemasse Ny Deklaration Ved ændret deklaration Ændret deklaration Er

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Udarbejdet den: 10-11-2005 / GPS Anvendelse: Rengøringsmiddel Leverandør: Tana-Chemie GmbH

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Siliconehartspuds Varenummer: Dokument-ID Varegruppe: Pudsning af facader Ny Deklaration Ved ændret deklaration Ændret deklaration

Læs mere

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Kontorchef Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Kemikalier REACH Affaldslovgivning Anden lovgivning De gode eksempler og de dårlige Hindringer?

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Klinkeolie K3 Varenummer: 2797264 Dokument-ID Varegruppe: Rengøringsmiddel Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 04-12-2014

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. : 12 våde og tørre renseservietter til skærme

Sikkerhedsdatablad. : 12 våde og tørre renseservietter til skærme Afsnit 1: Identifikation 1,1 Produktidentifikator Produktnavn Fellowes varenummer : 12 våde og tørre renseservietter til skærme : 99702 1,2 Relevante identificerede anvendelser af stoffet eller blandingen

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP 22 Harpiks Varenummer: 80063, 80056 Dokument-ID Varegruppe: Klæbemiddel, Fugemasse Ny Deklaration Ved ændret deklaration Ændret deklaration

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

KEMIguiden Vejledning. Rev. udgave april 2010

KEMIguiden Vejledning. Rev. udgave april 2010 KEMIguiden Vejledning Rev udgave april 2010 KEMIguiden Vejledning april 2010 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Arbejdsgange i KemiGuiden 4 21 Oprettelse af en leverandør 4 22 Oprettelse af kategorier

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: Sprøjtetåger kan medføre irritation af åndedrætsorganerne. Kan irritere øjnene og huden.

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: Sprøjtetåger kan medføre irritation af åndedrætsorganerne. Kan irritere øjnene og huden. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Kræves ikke Anvendelse: Brandhæmmende produkt Emballage: Leverandør: TA Consult A/S Niels Andersens Vej 25 2900 hellerup 2. SAMMENSÆTNING/OPLYSNING

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) DA L 328/22 Den Europæiske Unions Tidende 10.12.2011 FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1282/2011 af 28. november 2011 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) 10/2011 om plastmaterialer

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 111 Bilag 34 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 K E N D E L S E cbrain A/S (selv) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

REACH guide for plastvirksomheder

REACH guide for plastvirksomheder REACH guide for plastvirksomheder Hvordan kommer din virksomhed i gang med REACH? REACH berører producenter, importører og brugere af kemiske stoffer enten i ren form eller i kemiske produkter eller artikler.

Læs mere

Start værktøj her. Hjælpeværktøj til kemikaliesubstitution i grafisk industri - PROTOTYPE

Start værktøj her. Hjælpeværktøj til kemikaliesubstitution i grafisk industri - PROTOTYPE Hjælpeværktøj til kemikaliesubstitution i grafisk industri - PROTOTYPE Om værktøjet Dette hjælpeværktøj er udarbejdet som en del af Miljøstyrelsens projekt Rådgivningsmetoder til kemikaliesubstitution

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP VS20 Primer Varenummer: 80216, 80223 Dokument-ID: Varegruppe: Dampspærre Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 13-11-2015

Læs mere

Tlf.: +45 2810 7874 email: michael@hygienevision.com. 1.4 Nødtelefon: Giftcentralen kan kontaktes på tlf. 35 316 060 / 82 121 212.

Tlf.: +45 2810 7874 email: michael@hygienevision.com. 1.4 Nødtelefon: Giftcentralen kan kontaktes på tlf. 35 316 060 / 82 121 212. Udstedelsesdato: November 2013 Revisionsdato: November 2013 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: 1.1 Produktidentifikator: Handelsnavn: PR-nr.: Synonymer: Ikke anmeldepligtig.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 15/10/2012 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 5798 Synonymer: OTHER PRODUCT

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Side: 1 / 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Emballage: (liter) 25 og 200 l Leverandør: IPS-Group

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02112016 SDS version: 1.2 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.: 1010.001/005/030

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.

Læs mere

Europaudvalget 1996 KOM (1996) 0347 Offentligt

Europaudvalget 1996 KOM (1996) 0347 Offentligt Europaudvalget 1996 KOM (1996) 0347 Offentligt tt -ùt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.09.1997 KOM(97) 462 endelig udg. 96/0200 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Håndtering af PCBholdige. Vejledning udarbejdet for Miljøstyrelsen af Grontmij-Cowi. 10. Oktober 2014

Håndtering af PCBholdige. Vejledning udarbejdet for Miljøstyrelsen af Grontmij-Cowi. 10. Oktober 2014 Håndtering af PCBholdige termoruder 1 Vejledning udarbejdet for Miljøstyrelsen af Grontmij-Cowi Majbrith Langeland, Teknisk chef Contamination Management 10. Oktober 2014 PCB Anvendelse i byggeriet i Danmark

Læs mere

Affaldsanalyse Aarhus Midtby

Affaldsanalyse Aarhus Midtby Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 310 ml Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 310 ml Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Kræves ikke Anvendelse: Tætningsmasse til karrosseri Emballage: 310 ml Leverandør: Henkel Norden AB, Copenhagen Division Loctite Hørskætten

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Udfærdiget af: ASZT Udarbejdelsesdato: 24-07-2013 Revisionsdato: 24-07-2013 1.2. Relevante

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Sanitetsrens S1 Varenummer: 400021 Dokument-ID Varegruppe: Rengøringsmiddel Ny Deklaration Ved ændret deklaration Ændret deklaration

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Pepsin-Solution_791443-791444

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Pepsin-Solution_791443-791444 Side 1 af 6 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Barclay Gallup Super 360

Sikkerhedsdatablad Barclay Gallup Super 360 Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Test af miljørisikovurderingsværktøjet

Test af miljørisikovurderingsværktøjet NOTAT Den 16. februar 2013 Test af miljørisikovurderingsværktøjet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Resultater af afprøvninger og test 3. Konklusioner 1. Indledning og baggrund 6 kommuner

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF MATERIALET OG LEVERANDØR 2. FAREIDENTIFIKATION. Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner

1. IDENTIFIKATION AF MATERIALET OG LEVERANDØR 2. FAREIDENTIFIKATION. Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner Side 1 of 1 Udstedelsesdato: 4 December, 2014 1. IDENTIFIKATION AF MATERIALET OG LEVERANDØR Produktnavn Restore Anvndelse Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner Firmanavn Cafetto Adresse 12 Coglin Street,

Læs mere

Bemærk. Dommen kan ses på: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da&td=all&num=c- 106/14

Bemærk. Dommen kan ses på: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da&td=all&num=c- 106/14 Bemærk Bemærk venligst, at ECHA vil opdatere dette dokument i den nærmeste fremtid for at tage højde for Domstolens dom af 10. september 2015 i sag C-106/14. Med dommen præciseres anvendelsesområdet for

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere