Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Industriprodukters miljø- og sundhedseffekter Forprojekt Marchen Vinding Petersen og Søren Skjærbæk COWI

2 Det skal bemærkes, at de fremsatte synspunkter ikke nødvendigvis dækkes af Rådet eller Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

3 Indhold 1 Forord 7 2 Sammenfatning 9 3 Formål 11 4 Baggrundsmateriale 13 5 Projektforløb 17 6 Valg af industriprodukter 19 7 Afgrænsning 21 8 Opstilling af standardrecepter og standardfremstillingsmåder for materialerne 27 9 Standardfremstilling af udvalgte industriprodukter Kriterier for miljø- og sundhedsvurderingerne Klassificering Effektpotentialer Kategorisering og gruppering af miljøeffekt-potentialer Industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter relateret til det årlige forbrug Normalisering Vægtning Resultater og resultat- vurdering af forprojekt Standardrecepter og standardfremstillingsmåder Potentielle miljø- og sundhedsfarer Kobling af data til den eksisterende produktdatabase Anbefalinger og ressource-forbrug i relation til iværk-sættelse af et hovedprojekt Værktøjets anvendelsesmuligheder Skønnet ressourceforbrug forbundet med et hovedprojekt 64 Bilag 1 1 Anvendte forkortelser 65 2 Materiale j010 Støbejern/kons.stål (u-/mikro-/lavtleg.) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 68 3 Materiale j012 Konstruktionsstål (højtlegeret) 71

4 3.1 Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 72 4 Materiale m050 Aluminium Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 76 5 Materiale m053 Kobber Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 81 6 Materiale m056 Sølv Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 84 7 Materiale m059 Messing Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 88 8 Materiale o407 Smeltelim Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 92 9 Materiale o409 Trykfarve, org. opløsningsmidler Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p350 Acrylonitril butadien styren (ABS) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p352 Epoxy (EP) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p355 Termoplastisk polyester (PET, PBT) Standardrecept, PET Standard fremstilling, PET Standardrecept, PBT Standardfremstilling, PBT Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p356 Polyamid (PA) Standardrecept 111

5 13.2 Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p359 Polyethylen (PE) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p361 Polypropylen (PP) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p362 Polystyren (PS) Standardrecept Standard fremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p365 Polyvinylchlorid, blød (PVC) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale p366 Polyvinylchlorid, hård (PVC) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale s160 Stentøj/ildfaste varer Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale u305 Nitrilgummi (NBR) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v200 Blødt træ, råforarbejdet Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v207 Cellulosefibre Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale v210 Papir Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 155

6 24 Materiale v213 Bomuld Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x600 Støbejern, konst.stål (lavtlegeret) Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x603 Papir Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter Materiale x604 Pap Standardrecept Standardfremstilling Potentielle miljø- og sundhedseffekter 174 Bilag 2 1 Brochurer og tryksager Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore T-shirts og undertrøjer Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore Elektriske kondensatorer Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore Støvsugere Dannede stoffer Hjælpestoffer Produktionsudstyr Beregninger og produktscore 195

7

8 6

9 1 Forord COWI udarbejdede i 1993 projektet Miljøprioritering af industriprodukter, energi- og ressourcemæssig rangordning af industriprodukter for Miljøstyrelsen. Projektet er i 1995 publiceret i Miljøprojekt nr. 281 med titlen Miljøprioritering af industriprodukter. Projektets formål var at rangordne alle industriprodukter, der omsættes i Danmark ud fra hvilket ressourcetab og energiforbrug, der er knyttet til produkterne. Rangordningen var et første systematisk forsøg på at identificere hvilke industriprodukter i Danmark, der i særligt omfang forventes at belaste miljøet. Det er i projektet understreget, at den foretagne rangordning ikke i sig selv er en klarlægning af hvilke industriprodukter, der giver den største miljøbelastning, men alene en klarlægning af rangordenen i forhold til de valgte indikatorparametre (ressourcetab og energiforbrug). Projektet indeholder således ikke en systematisk vurdering af industriprodukternes indhold af sundheds- og miljøskadelige stoffer. For at opnå et bredere grundlag for at rangordne industriprodukter og dermed opnå et bedre grundlag for at prioritere den videre miljøindsats på produktområdet, har Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi besluttet at yde økonomisk støtte til et forprojekt. I forprojektet skal det undersøges, om og hvordan data om produkternes sundheds- og miljøskadelige effekter kan knyttes til de foreliggende ressource- og energiopgørelser i projektet Miljøprioritering af industriprodukter (i det efterfølgende benævnt Miljøprioriteringsprojektet ). Heri indgår en vurdering af, om data kan knyttes via den database, der blev etableret i forbindelse med Miljøprioriteringsprojektet. 7

10 8

11 2 Sammenfatning Forprojektet er iværksat med henblik på at undersøge mulighederne for at få suppleret det databaseværktøj, der blev udviklet i forbindelse med projektet Miljøprioritering af industriprodukter, Miljøstyrelsen I den eksisterende database findes oplysninger om materialesammensætning, ressourcetab og energiforbrug for en lang række industriprodukter (grupperet i 966 varegrupper). Forprojektet skal klarlægge, om databasen kan suppleres med oplysninger om samme industriprodukters miljø- og sundhedseffekter, samt hvordan disse data metodisk kan indsamles og opgøres. Målet med at supplere databasen er at opnå et bredere grundlag for at rang-ordne industriprodukterne og dermed opnå et bedre grundlag for at prioritere den videre miljøorienterede indsats på produktområdet. Forprojektet skal således overordnet: Opstille og afprøve en metode til opgørelse af industriprodukternes miljøog sundhedseffekter samt tage stilling til, om dataene kan kobles til den eksisterende database. Derudover er formålet med forprojektet at: Klarlægge eventuelle problemområder således, at et hovedprojekt kan designes mest hensigtsmæssigt. Estimere hvilket ressourceforbrug, der er forbundet med udførelse af et hovedprojekt. Helt overordnet vurderes det på baggrund af erfaringerne fra forprojektet, at den udarbejdede og afprøvede metode vil kunne anvendes til at supplere database værktøjet. Det vil, når oplysningerne er lagt ind i databasen, være muligt at generere oplysninger om de fremherskende karakteristika indenfor de enkelte varegrupper. Forprojektet indikerer således, at det bredere grundlag, som efterspørges i forbindelse med det tidligere udarbejdede Miljøprioriterings-projektet med hensyn til at kunne prioritere den videre indsats på produktområdet, kan etableres. Databasen vil endvidere kunne anvendes dynamisk, således at ændrede forudsætninger kan indtastes i basen og en ny prioritetsrækkefølge estimeres. Nye forudsætninger kunne eksempelvis være, at flere stoffer risikoklassificeres eller, at specifikke stoffer udfases. Resultaterne fra forprojektet giver anledning til forventning om, at: Ca. 150 af de 173 materialer, der udgør byggestenene i industriprodukterne, vil kunne beskrives via standardrecepter og standardfremstillingsmåder, således, at de stoffer, der indgår/forbruges/dannes i forbindelse med fremstillingen af materialerne, bliver identificeret. De materialer, der ikke forventes at kunne beskrives, er typisk materialer beskrevet som andre, f.eks. andre metaller. Forprojektet indikerer, at de ikke beskrevne materialer vægtmæssigt udgør en mindre del af industriprodukternes samlede materialesammensætning (<5%). 9

12 I de beskrevne materialer vil ca % af stofferne kunne beskrives såvel kvalitativt (CAS-numer) som kvantitativt (den mængde de indgår, forbruges eller dannes i pr. kg industriprodukt). Dette leder til en forventning om, at industriprodukterne (varegrupperne) vil kunne beskrives således, at en miljø- og sundhedsfarevurdering kan foretages for ca % af vægtindholdet i et industriprodukt. Erfaringerne fra forprojektet fører endvidere til, at følgende anbefalinger kan gives med hensyn til design af et hovedprojekt: Industrien bør i videst muligt omfang inddrages ved opstilling af standardrecepter og standardfremstillingsmåder indenfor de enkelte varegrupper. I dette projekt er der ikke taget højde for forskellig eksponering, og der er konsekvent regnet med ens score for eksponeringen. Det bør derfor overvejes, om graduerede scorer for stoffernes eksponeringsmuligheder og -omfang kan tages i anvendelse. Overvejelserne bør omfatte en afvejning af den øgede information, de graduerede scorer ville resultere i og de yderligere ressourcer vurderingerne lægger beslag på ved udførelse af hovedprojektet. Screeningsmæssige vurderinger af hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med de faser, der afgrænses fra, bør indgå i hovedprojektet. Fordele og ulemper ved at operere med en variabel nedre vægtgrænse for, hvornår stoffer inddrages i miljø- og sundhedsvurderingerne, bør overvejes. Nye projekter er blevet udarbejdet samtidig med udførelsen af forprojektet. Erfaringerne fra disse bør diskuteres i sammenhæng med resultaterne fra forprojektet, således at hovedprojektet kan designes videns- og ressourcemæssigt optimalt. Ressourceforbruget til udførelse af et hovedprojekt vil naturligt afhænge af, hvordan projektet detaildesignes. Under forudsætning af at standardrecepter og standardfremstillingsmåder opstilles af industrien, at miljøvurderingerne udføres efter samme metode, som anvendt i forprojektet, at fremstillingsprocesserne forbundet med fremstillingen af industriprodukterne kun vurderes for yderligere 10 varegrupper, samt at data kobles til den eksisterende database (Oracle tegnbaseret udgave), skønnes hovedprojektet at kunne udføres inden for i størrelsesordenen: timer timer. 10

13 3 Formål Formålet med forprojektet er at: 1. Opstille og afprøve en metode efter hvilken et industriprodukts potentielle miljø- og sundhedseffekter kan kortlægges og opgøres. 2. Undersøge hvordan de opgjorte effekter kan kobles til de eksisterende oplysninger (ressourcetab og energiforbrug), der er lagret i den produktdatabase, der blev udviklet i det tidligere udførte Miljøprioriteringsprojekt. Det overordnede formål er således at få etableret en viden, der kan anvendes som beslutningsgrundlag for, om og hvordan et hovedprojekt om industriprodukters potentielle miljø- og sundhedseffekter bør udføres samt hvilke ressourcer, der vil være forbundet med at udføre et hovedprojekt. 11

14 12

15 4 Baggrundsmateriale Projektet er baseret på Miljøprioriteringsprojektet. Det vil sige, at de kategoriseringer, der har fundet sted i Miljøprioriteringsprojektet, for så vidt angår industriprodukternes placering i varegrupper, anvendes i nærværende projekt. Ligeledes anvendes Miljøprioriteringsprojektets materialeliste, der blev udarbejdet med henblik på at kunne beskrive varegruppernes materialesammensætning. Materialelisten kan opfattes som en række byggeklodser, der omfatter de mest anvendte materialer i industriprodukter. Nedenfor vil der blive gjort rede for, hvilken indflydelse det har på nærværende projekt at basere sig på de givne varegrupper og den udarbejdede materialeliste. Varegrupper Det har af operationelle årsager, været nødvendig at gruppere industriprodukterne i Miljøprioriteringsprojektet, og da formålet med forprojektet er at undersøge, om det eksisterende datamateriale om industriprodukternes ressourcetab og energiforbrug kan suppleres med industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter, er grupperingen implicit givet. Hver varegruppe omfatter en række positionsnumre, der repræsenterer industriprodukterne 1. I alt indgår 966 varegrupper med i alt positionsnumre i Miljøprioriteringsprojektet. I den sammenhæng er det vigtigt at pointere, at et industriprodukt ikke er en entydig betegnelse. Eksempelvis vil positionsnummeret for kalendere af enhver art (herunder kalenderblokke), trykte kunne opfattes som ét industriprodukt, men ville også kunne opfattes som en række industriprodukter, eksempelvis kalendere med spiralryg/kalendere uden spiralryg, kalendere med farvetryk/kalendere uden farvetryk etc. Dette betyder, at der indenfor ét positionsnummer kan være placeret industriprodukter, med større eller mindre forskelligartethed. Ved gruppering af flere positionsnumre under én varegruppe øges forskelligartetheden. Ved etablering af varegrupperne stræbes der imidlertid efter en homogenitet mellem de omfattede positionsnumre. Dette betyder bl.a, at industriprodukter i samme varegruppe så vidt muligt består af de samme materialer. Det bemærkes dog i Miljøprioriterings-projektet, at dette i mange tilfælde ikke var muligt at opfylde, da der selv indenfor samme positionsnummer var samlet industriprodukter, der er fremstillet af vidt forskellige materialer, jf. ovenstående eksempel 2. Den materialesammensætning, der er listet i Miljøprioriteringsprojektet under hver varegruppe, er således en estimeret sammensætning for et gennemsnitsprodukt for den pågældende varegruppe. I de tilfælde hvor en varegruppe ikke har været homogen, er materialesammensætningen af typiske eksempler for de forskellige produkttyper estimeret. Herefter er materialesammensætningen for et gennemsnitsprodukt beregnet ved at vægte de pågældende produkttyper i forhold til deres skønnede markedsandele. 1 Positionsnumrerne refererer til den inddeling, der af toldvæsenet og Danmarks Statistik anvendes til klassificering af vareimport, vareeksport samt egenproduktion. Der er i "Miljøprioriterings-projektet" foretaget en indskrænkning så positioner, der tydeligt kun omfatter råvarer og halvfabrikater, færdigvarer fremstillet ved håndværksprocesser samt serviceydelser, ikke indgår. 2 Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. 13

16 Materialesammensætningen af det enkelte industriprodukt er endvidere opgjort således, at emballage samt forbrug af driftsmidler og reservedele over produktets levetid er inkluderet. Eksempelvis er materialesammensætningen af en støvsuger opgjort som summen af materialer anvendt til fabrikation af støvsugeren, materialer anvendt til at emballere støvsugeren og det materialeforbrug støvsugeren har i brugsfasen (støvsugerposer, filtre etc. set over støvsugerens levetid). Således vil brugsfasens ressourceforbrug - og de potentielle miljø- og sundhedseffekter, der knytter sig til dette ressourceforbrug - blive medtaget, når vurderingerne baseres på industriproduktets materialesammensætning 1. Forprojektet baserer sig på den inddeling i varegrupper, der er anvendt i Miljøprioriteringsprojektet. Når der fremover i rapporten henvises til et industriprodukt, er der således rettelig tale om en varegruppe, bestående af en række industriprodukter, grupperet under hensynstagen til en homogenitet indenfor gruppen. Såfremt materialesammensætningen for det enkelte industriprodukt er væsentlig forskellig fra gennemsnitssammensætningen for varegruppen, vil den videre vurdering af industriproduktets potentielle miljø- og sundhedseffekt blive tilsvarende i uoverensstemmelse med de reelle forhold. Materialebegrebet I Miljøprioriteringsprojektet er industriprodukternes sammensætning beskrevet via et materialebegreb, der kan defineres som et mellemstadie mellem kemiske stoffer og produkter. Der er i alt listet 173 materialer, der udgør byggestenene i industriprodukterne. For at finde data om industriprodukternes potentielle miljø- og sundhedseffekter skal materialesammensætningen specificeres yderligere. Specificeringen skal gøre det klart, hvilke stoffer materialet, og dermed industriproduktet, består af. Derved kan der, via stoffernes CAS-numre, søges oplysninger om stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter. For en række af de materialer, der er listet, vil det ikke umiddelbart være muligt at beskrive stofsammensætningen, idet materialet dækker over en gruppe af materialer, der er sammensat af forskellige kemiske stoffer. Som eksempel kan nævnes materialet K452 - kemiske væsker (olie, benzin etc.), der nærmere kan betegnes som en samlegruppe for en række produkter, for hvilke indholdsstofferne og dermed miljø- og sundhedseffekterne ikke vil være identiske. I sådanne tilfælde vil det ikke uden yderligere dataindsamling være muligt at beskrive materialets indholdsstoffer og dermed heller ikke de potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med materialet. Der er ikke i forprojektet anvendt ressourcer på at perfektionere materialelisten. Ved beskrivelse af industriproduktets materialesammensætning er der i Miljøprioriteringsprojektet anvendt en tærskelværdi på 1% for, hvornår den reelle mængde er søgt estimeret. Dette betyder, at der i beskrivelsen af industriproduktets sammensætning listes en række materialer, hvor indholdet er angivet som 0%. Det vil ikke uden yderligere dataindsamling være muligt at 1 Der henvises endvidere til Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og energiministeriet. Miljøstyrelsen. 14

17 præcisere den reelle mængde, disse materialer indgår i. I forprojektet vil disse materialer blive regnet, som indgik de med mængder på 1%. Figur 4.1 Byggesten til beskrivelse af industriproduktets potentielle miljøog sundhedseffekter. 15

18 16

19 5 Projektforløb Projektet kan beskrives som et gennemløb af en række aktiviteter. Hver af aktiviteterne vil blive gennemgået i kapitel 6-13 og skal her udelukkende nævnes for kort at skitsere projektets indhold. Aktivitet 1: Aktivitet 2: Aktivitet 3: Aktivitet 4: Aktivitet 5: Indledningsvis udpeges de fire forskelligartede industriprodukter, der inddrages i afprøvning af den opstillede metode. For hver af de fire industriprodukter anvendes Miljøprioriteringsprojektets opgørelser af hvilke materialer, der indgår i produkterne. Der foretages en afgrænsning i relation til livscyklus. Hermed menes en afgrænsning i forhold til hvor langt tilbage mod vugge og hvor langt frem mod grav, materialernes tilblivelse og omdannelse søges kortlagt. Derudover foretages der en kvantitativ afgrænsning af hvilke indholdsstoffer, dannede stoffer og hjælpestoffer, der medtages i miljø- og sundhedsvurderingerne. Der opstilles standardrecepter for de indholdsstoffer, der generelt 1 indgår i hvert af de indgående materialer. Endvidere beskrives en standardfremstillingsmåde for fremstilling af hvert af de indgående materialer med henblik på at identificere stoffer, der generelt vil dannes under fremstillingen samt de hjælpestoffer, der generelt anvendes i forbindelse med fremstillingen af materiale rne. Standardfremstillingsmåder for fremstilling af de udvalgte industriprodukter beskrives med henblik på at identificere stoffer, der generelt dannes under fremstillingen af industriproduktet samt hjælpestoffer, der generelt anvendes i forbindelse med fremstillingen af industriprodukterne. Vurdering og beskrivelse af hvilke parametre, der skal inddrages ved beskrivelse af indholdsstoffernes, de dannede stoffers og de anvendte hjælpestoffers potentielle miljø- og sundhedseffekter. Hermed menes hvilke effekttyper (økotoksikologiske effekter, drivhuseffekt, forsurende effekter, human toksikologiske langtidseffekter etc.), der medtages og hvilke kriterier, der anvendes for at klassificere stofferne som havende effekter indenfor de respektive effekttyper. Yderligere vurderes og beskrives et scoringssystem, der anvendes med henblik på at afbalancere de pågældende stoffers indbyrdes effektpotentialer. Eksempelvis vil et stof, der kan give anledning til human toksikologiske langtidseffekter blive tildelt en 1 Generelt refererer til at der, under hver varegruppe, er placeret flere industriprodukter, der hver især har en specifik materialesammensætning. Den generelle sammensætning er, som hovedregel, opstillet udfra en vurdering af hvilke stoffer, der indgår i de hyppigst indgående materialer. 17

20 højere score end et stof, der kan give anledning til human toksikologiske akutte skader. Endvidere foretages der en vurdering og beskrivelse af, hvordan miljøeffektpotentialerne kategoriseres og grupperes. Eksempelvis vil stoffer, der potentielt virker ozonnedbrydende, og stoffer, der potentielt har en drivhuseffekt, blive adderet og grupperet under stoffer med en potentiel global effekt. Endelig beskrives, hvorledes stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter adderes til materialernes potentielle miljø- og sundhedseffekter og videre til industriproduktets potentielle miljø- og sundhedseffekter samt til de potentielle miljø- og sundhedseffekter forbundet med Danmarks samlede forbrug af industriproduktet. Aktivitet 6: Aktivitet 7: Aktivitet 8: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra forprojektet. Vurdering og beskrivelse af, hvordan de givne resultater kan kobles til data i den eksisterende produktdatabase. Anbefaling i relation til et hovedprojekt samt overslag af hvilke tidsforbrug, der vil være forbundet med udførelse af et hovedprojekt. 18

21 6 Valg af industriprodukter Der er udvalgt fire industriprodukter til udvikling og afprøvning af en metode for kortlægning og listning af produkternes potentielle miljø- og sundhedseffekter. Antallet af produkter er valgt dels udfra ressourcemæssige overveje l- ser, dels udfra en antagelse om, at de fire produkter repræsenterer en materialesammensætning, der er tilstrækkelig forskelligartet og omfattende, til at eventuelle metodemæssige problemer bliver synliggjorte. De valgte industriprodukter og deres materialesammensætning 1 i henhold til Miljøprioriteringsprojektet fremgår af tabel 6.1. Materialesammensætningen inkluderer materialer anvendt til emballering af industriproduktet samt eventuelle driftsmidler forbundet med brugen af industriproduktet. Tabel 6.1 Produkter, der vurderes i forprojektet - Brochurer og tryksager, T- shirts og undertrøjer, elektriske kondensatorer og støvsugere. Varegruppe Materiale Nr. Navn Indhold (%) Brochurer og tryksager v210 o409 j010 m053 o407 p359 v200 v214 Papir Trykfarve/opløsningsmiddelholdig Støbejern/konstruktionsstål Kobber Smeltelim PE Blødt træ Andre vegetabilske fibre 97 3 <1 <1 <1 <1 <1 < T-shirts og undertrøjer v213 x604 p355 v207 p359 Bomuld Pap Termoplastisk polyester Cellulosefibre PE Materialer der i "Miljøprioriteringsprojektet" angives som 0% er her ændret til <1%. 19

22 Varegruppe: Materiale Nr. Navn Indhold (%) Elektriske kondensatorer m050 p361 p355 k452 m065 p352 d500 m056 p365 s160 v210 x600 x604 Aluminium PP Termoplastisk polyester Petrokemiske væsker (olie, benzin etc.) Andre metaller Epoxy Andet Sølv PVC, blød Stentøj/ildfaste varer Papir Støbejern/konstruktions stål Pap <1 <1 <1 <1 <1 < Støvsugere x603 p362 x600 p350 p361 p365 x604 m050 p356 m053 d500 j012 k452 m059 p355 p359 p366 u305 Papir PS Støbejern/konstruktionsstål ABS PP PVC, blød Pap Aluminium Polyamid Kobber Andet Konstruktionsstål Petrokemiske væsker (olie, benzin etc.) Messing Termoplastisk polyester PE PVC, hård Nitrilgummi <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 20

23 7 Afgrænsning Afgrænsninger i relation til livscyklus Af ressourcemæssige årsager er der afgrænset fra en direkte vurdering af miljø- og sundhedseffekter i faserne: Udvinding af råvarer til materialefremstilling Oparbejdning af råvarer til materialefremstilling Brug af industriproduktet Bortskaffelse af industriproduktet Derudover er der afgrænset fra sidegrene. Hermed menes, at stoffer og processer, der er involveret i at fremstille eventuelle hjælpestoffer, ikke er medtaget. Der er ikke i forbindelse med afgrænsningen foretaget en vurdering af hvor store potentielle miljø- og sundhedseffekter, der skønsmæssigt er forbundet med de faser og sidegrene, der ikke medtages. Dette ville være meget ressourcekrævende, idet der skulle etableres en viden om hvilke stoffer og processer, der indgår i de afgrænsede faser og sidegrene samt foretages et skøn over hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med disse stoffer. Da opgørelserne omfatter de potentielle miljø- og sundhedseffekter (iboende egenskaber), vil de effekter et produkts indholdsstof kan have givet anledning til i de tidlige livscyklusfaser (råstofudvinding og oparbejdning) eller eventuelt vil give anledning til i de sene livscyklusfaser (brug og bortskaffelse) indirekte blive medtaget. De forhold, der ikke medtages, er potentielle miljø- og sundhedseffekter forbundet med hjælpestoffer, dannede stoffer eller stoffer, der på anden vis har været forbundet/forbindes med produktet i de afgrænsede livscyklusfaser. Afgrænsningerne fører således til, at potentielle miljø- og sundhedseffekter ikke opgøres for: Hjælpestoffer og stoffer, der dannes i de tidlige livscyklusfaser (udvinding af råvarer samt oparbejdning af råvarer til materialefremstilling). Endvidere stoffer, der i disse faser har været knyttet til fremstillingen af materialerne, men som ikke i de senere faser indgår som et indholdsstof (f.eks. stoffer, der er blevet fjernet ved en oprensning af et indholdsstof). Hjælpestoffer og stoffer, der anvendes eller dannes i de sene livscyklusfaser (brug af industriproduktet og bortskaffelse af industriproduktet. Dog vil stoffer der indgår i materialer, der forbruges under brugsfasen være medtaget idet sådanne materialer indgår i opgørelsen af produktets materialeforbrug. Eksempelvis vil stoffer til fremstilling af støvsugerposer være indregnet i materialesammensætningen af en støvsuger). Stoffer og processer, der er involveret i fremstillingen af eventuelt anvendte hjælpestoffer (anvendt i de vurderede livscyklusfaser). Nedenstående eksempel kan anvendes til at belyse de foretagne afgrænsninger af livscyklus: 21

24 Afgrænsning mod vugge Afgrænsning mod grav Polybutylenterephthalat (PBT) fremstilles af terephthalat syre og 1,4- butandiol. Standardrecept og standardfremstilling af materialet PBT baseres på disse to indholdsstoffers potentielle miljø- og sundhedseffekter samt de stoffer, der eventuelt måtte dannes ved polymeriseringen til PBT samt de hjælpestoffer, der eventuelt anvendes ved polymeriseringen. Der afgrænses imidlertid fra en opgørelse af, hvordan terephtalat syre, 1,4-butandiol og eventuelle hjælpestoffer er fremstillet og hermed fra hvilke potentielle miljøog sundhedseffekter, der er involveret i fremstillingen af de to indholdsstoffer og de eventuelle hjælpestoffer. PBT indgår (sammen med en lang række andre materialer i fremstillingen og emballeringen af) industriproduktet elektriske kondensatorer. Sammenføjningen af de forskellige materialer beskrives ved en standardfremstilling og det vurderes hvilke stoffer, der eventuelt opstår ved sammenføjningen, samt hvilke hjælpestoffer, der eventuelt anvendes ved fremstillingen af produktet. Vurderingerne stopper på dette trin hvilket betyder, at der er afgrænset fra at opgøre hvilke potentielle miljø- og sundhedseffekter, der er forbundet med, at stoffer dannes ved anvendelsen af de elektriske kondensatorer, samt ved bortskaffelse af de elektriske kondensatorer. (Såfremt der havde været forbundet et driftsmiddelforbrug med anvendelsen af produktet, ville dette imidlertid have været medtaget, idet et forbrug af driftsmidler indgår i materialesammensætningen af produkterne). Afgrænsningen er grafisk illustreret i figur 7.1 på næste side. 22

25 Figur 7.1 Systemafgrænsning 23

26 Afgrænsning når materialet er et grundstof Afgrænsning i forbindelse med energiforbrug Afgrænsning i relation til produktionsudstyr En række af materialerne på materialelisten udgøres af grundstoffer, eksempelvis en række metaller. Den ovenfor nævnte afgrænsning, hvor udvinding og oparbejdning ikke beskrives, er ikke fundet egnet i forhold til beskrivelserne af metallerne (eller grundstoffer i øvrigt). De almindelige materialer fremstilles typisk ved at addere en række enkelt stoffer. Grundstofferne fremstilles derimod ved subtraktion af stoffer (eksempelvis oprensning fra malm, der ofte kun indeholder det relevante metal i små koncentrationer). For rene metaller er det derfor valgt at lade dele af oprensningsprocesserne indgå, således at beskrivelserne tager udgangspunkt i de oparbejdede koncentrater, som de givne metaller udvindes fra. For metallegeringer er de generelle afgrænsninger fra udvinding og oparbejdning anvendt. Af ressourcemæssige grunde, er der endvidere afgrænset fra opgørelser over potentielle miljø- og sundhedseffekter, forbundet med anvendelsen af energi. Energiforbruget forbundet med fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af de enkelte industriprodukter er opgjort i Miljøprioriteringsprojektet 1. Det er antaget, at en kvantitativ sammenligning af industriprodukternes energiforbrug implicit angiver de kvantitative miljø- og sundhedseffekter forbundet med industriprodukternes energiforbrug. Denne antagelse vil være gældende, såfremt de industriprodukter, der sammenlignes, gør brug af samme type energikilde. I de tilfælde, hvor det ene industriprodukts energiforbrug er baseret på eksempelvis vandkraft, og det andet industriprodukts energiforbrug stammer fra f.eks. afbrænding af olie, vil de potentielle miljøog sundhedseffekter forbundet med energiforbruget være forskelligt og burde inddrages i vurderingerne, før en sammenligning mellem produkterne kan finde sted. I Miljøprioriteringsprojektet er der foretaget en afgrænsning i forhold til maskiner og øvrigt produktionsudstyr: Det er oplagt, at i det omfang maskiner o.a. er en forudsætning for fremstillingen og brugen af industriproduktet, bør det ressourceforbrug og den miljøbelastning, som er knyttet til fremstillingen, driften og vedligeholdelsen af disse maskiner o.a., medregnes, når ressourceforbruget og miljøbelastningen for industriproduktet skal opgøres. På den anden side er det et vigtigt spørgsmål, hvor grænsen skal trækkes. Til eksempel skal anføres, at de maskiner, der bruges til fremstilling af industriproduktet, igen er fremstillet ved brug af andre maskiner, som igen er fremstillet ved brug af andre maskiner osv. I princippet er kæden uendelig. Løsningen på dette problem består i at overveje betydningen af maskiner o.a. for det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning, der er knyttet til industriproduktet. Denne overvejelse bør gennemføres i alle tilfælde og kan i princippet baseres på, at mængden af materialer etc. i maskiner o.a. afskrives over den samlede mængde af industriprodukter, der produceres med det pågældende maskineri etc. Her skal 1 Energiforbrug i brugsfasen er medtaget i "Miljøpprioriteringsprojektet" for de industriprodukter hvor dette er relevant. Energiforbruget er således en sum af energiforbruget til udvinding, oparbejdning og fremstilling af industriproduktet og det energiforbrug, der er forbundet med at anvende produktet i hele dets levetid. Endelig er der korrigeret for den energi, der er bundet i produktet og som kan udnyttes ved bortskaffelse af produktet (forbrænding). Der henvises endvidere til Miljøprojekt nr. 281, "Miljøprioritering af industriprodukter", pp Miljø- og energiministeriet. Miljøstyrelsen. 24

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Håndbog i miljøvurdering af produkter Miljønyt Nr. 58 2001 Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN 1. Navn på præparat og firma Handelsnavn Gruppenavn Anvendelsesområde NoroTec Mangan Næringsmiddel baseret på mangan Næringsmiddel mod manganmangel til jord- og landbrug Forhandler/Importør HC Handelscenter

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 07009 / ABB Erstatter den: 0706007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør:

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025209 (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012 K E N D E L S E cbrain A/S (selv) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1608123 Leverandør: Revision: 21-12-2009 / TKO Protox aps Fabriksvej 19 Anvendelse: Middel mod

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT)

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) nuar 2014 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om visse krav til emballager 1) 1)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager 1) 1) Bekendtgørelse om visse krav til emballager BEK nr. 477 af 28/05/2006 (Gældende) LBK Nr. 21 af 16/01/1996 LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Lovgivning som

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Udgave 3.0 Revisionsdato 01.04.2015 Trykdato 18.08.2015. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

Udgave 3.0 Revisionsdato 01.04.2015 Trykdato 18.08.2015. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Handelsnavn : 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods Bilag 3 Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods 1. Særlige bestemmelser for emballering, mærkning

Læs mere

Miljøvurdering af mobiltelefon

Miljøvurdering af mobiltelefon Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 28 2003 Miljøvurdering af mobiltelefon Miljørigtig udvikling af produktfamilier Hanne Erichsen og Ole Willum Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager

Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastemballagers genanvendelighed Design kriterier for emballager Plastic ZERO - LIFE10 ENV/DK/098 - with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Union Genanvendelse sparer ressourcer

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet Miljøvurdering. Rev. 31/10-2013 ( fra teknologibogen ) En miljøvurdering går ud på at se på / undersøge et produkt / ydelses påvirkning på miljøet i alle faser af dets livscyklus. Hvad er de mest miljøbelastende

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering:

Leverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering: 1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: S-TOX Reg. Nr.: 179-76 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Anvendelse: Til behandling

Læs mere

Biocidforordningen Tema møde. August 2012

Biocidforordningen Tema møde. August 2012 Biocidforordningen Tema møde August 2012 Program 1. Velkomst 2. Ændringer fra biociddirektivet til biocidforordningen v/jørgen Larsen og Niels Bukholt 3. Spørgsmål 4. Eventuelt Status for vedtagelse af

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar Copyright EnPro ApS 2009

migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar Copyright EnPro ApS 2009 Vurdering af afsmitning og migration fra flerlagsmaterialer. St Set med ddanske øjne og med ddelt ansvar v /E Eva Wallström Dispositioniti Kort præsentation af Enpro Foredragets indhold og budskab b Opgaven

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere