Beskæftigelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesudvalget"

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 15:00 Mødelokale 1, Brovst Jammerbugt Kommune

2 Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 61. Udmøntning af budget Beskæftigelsesplan Akutpakke og Seniorjob - status Ungestrategi for Jammerbugt Kommune Status vedr. integrationsområdet Projekt brug for alle Detailhandelsforløb - status Effekt af jobrotation Statustal for beskæftigelsesområdet uge Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra forvaltningen 22 Punkter på lukket møde: Afbud: Jens Jungersen (V) Lars Jørgen Holt (V)

3 Beskæftigelsesudvalget Udmøntning af budget / Jesper Brogaard Beslutningstema Udmøntning af budget 2013 på Beskæftigelsesudvalgets område. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 11. oktober 2012 endelig godkendt budget 2013 og overslagsårene ved andenbehandlingen af budgettet. På Beskæftigelsesudvalgets område er en række tekniske korrektioner blevet godkendt og indarbejdet i budgettet jævnfør det tekniske katalog. Herudover er en række forslag til omstillinger og nye forslag vedtaget. Nedenfor redegøres der for udmøntningen af de væsentligste ændringsforslag i budgettet indenfor Beskæftigelsesudvalgets område, ligesom der redegøres for de væsentligste budgetbemærkninger. Omstillings- og effetkiviseringskatalog: Mindreforbrug lægeerklæringer -250 Lejeaftale til Integrationsområdet -104 Mindreforbrug på STU -146 Ekstraordinær indsats på sygedagpengeområdet Ekstraordinær indsats vedr. kontanthj. førtidspension Ændret indsats på integrationsområdet Seniorjob - stigende antal & ekstraordinær indsats. 700 Reduktion af medarbejder i Integrationsafd -250 Budgetforlig: Ekstraordinær indsats på sygedagpengeområdet -400 Ekstraordinær indsats på sygedagpengeområdet Projektet igangsættes ved rekruttering af de nødvendige medarbejdere for gennemførelse af den særlige indsat vedr. personer som hører ind under målgruppen. Der nedsættes samtidig en styregruppe, som skal sikre borgere indenfor målgruppen visiteres til projektet. Der forventes projektstart d. 1. januar 2013 Ekstraordinær indsats vedr. kontanthj. førtidspension Indsatsen er beskrevet i forbindelse med budgetlægningen. Der nedsættes en tværfaglig gruppe i forvaltningen m.h.p. implementering

4 Beskæftigelsesudvalget Ændret indsats på integrationsområdet Indsatsen er beskrevet i forbindelse med budgetlægningen. Der nedsættes en tværfaglig gruppe i forvaltningen m.h.p. implementering Seniorjob - stigende antal & ekstraordinær indsats. Indsatsen indgår i arbejdet med implementering af akutpakken der vil blive udarbejdet månedlig status til Beskæftigelsesudvalget. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering Se sagsfremstillingen. Høring/borger- og brugerinvolvering Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 22. august 2012, hvilke forslag fra omstillings- og effektiviseringskataloget, der skulle sendes i høring. Høringen fandt sted fra den 23. august til den 5. september. Herudover har høringsparterne haft mulighed for at fremsende budgetønsker til brug for budgetlægningen for Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender den i sagsbeskrivelsen nævnte udmøntning af budget 2013 indenfor udvalgets område. Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Indsatsen på sygedagpengeområdet - herunder særligt indsatsen overfor de psykisk sårbare blev drøftet. Udmøntningen, som beskrevet, blev godkendt. Der ønskes løbende orientering om indsatsen Fraværende: Tilbage til toppen

5 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesplan / Jesper Brogaard Beslutningstema Beskæftigelsesplan 2013 Sagsbeskrivelse I forbindelse med godkendelsen af Beskæftigelsesplanen for 2013 er der opstået usikkerhed om, hvorvidt formuleringerne vedr. specielt virksomhedskonsulenter er korrekte. Vedr. virksomhedskonsulenter: Præcisering: Oprindeligt stod der i udkast til beskæftigelsesplan 2013: Både jobcenteret og den private aktør, som varetager indsatsen for ledige, har til opgave at opsøge virksomheder for på den måde at iværksætte virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlingeaftaler med videre. Endeligt skal det tilføjes, at tre virksomhedskonsulenter fra det tidligere kommunale kompetencecenter for ledige er blevet udlånt til den eksterne aktør, som varetager indsatsen for ledige der når 39. ledighedsuger. På den måde er den virksomhedsrettede indsats intakt. Er erstattet med: Både jobcenteret og den private aktør, som varetager indsatsen for ledige, har til opgave at opsøge virksomheder for på den måde at iværksætte virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlingeaftaler med videre. Endeligt skal det tilføjes, at en virksomhedskonsulent fra det tidligere kommunale kompetencecenter for ledige er blevet udlånt til den eksterne aktør, som varetager indsatsen for ledige der når 39. ledighedsuger. På den måde er den virksomhedsrettede indsats intakt. Det er korrekt, at der oprindeligt var tre virksomhedskonsulenter som blev udlånt til anden aktør. Én blev efterfølgende afskediget, én er efterfølgende overflyttet til kompetencecenter for sygemeldte og én er fortsat udlånt til ekstern aktør. Det kan bemærkes, at der er i Jobcentret desuden er 2 jobkonsulenter med virksomhedskontakt, der har særlige opgaver i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Derudover har 1 medarbejder - som sidder i Analyseenheden - jobkonsulentfunktioner. Pgl. indgår i konkrete opgaver og har desuden speciale i forhold til rotationsprojekter og er vel en af dem, som har den allerstørste kendskab til virksomhederne i kommunen.

6 Beskæftigelsesudvalget Dertil kommer 1 jobkonsulent, som pt. er overført til arbejde med sagsbehandling og endelig er 1 vakant stilling efter en jobkonsulent, som forlod sin deltidsstilling først på året. Det undersøges pt., om der kan være mulighed for at besætte stillingen igen (af økonomiske og arbejdsmæssige årsager) Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter udkast til beskæftigelsesplan 2013 med hensyn til eventuelt yderligere præciseringer at Beskæftigelsesudvalget endeligt godkender beskæftigelsesplan for 2013 Bilag: Beskæftigelsesplan oktober 2012 Beskæftigelsesudvalget, den Formuleringen omkring virksomhedskonsulent ændres således, at sætningen vedr. antallet tages ud. Der udarbejdes et oplæg for virksomheds- og jobkonsulenter og planlægges temamøde m.h.p. drøftelse. Fraværende: Tilbage til toppen

7 Beskæftigelsesudvalget Akutpakke og Seniorjob - status / Jesper Brogaard Beslutningstema Akutpakke - status Sagsbeskrivelse Akutpakken generelle bestemmelser Indsatsen afgrænses i forhold til Bekendtgørelse om særlig indsats for ledige der risikerer at opbruge der ret til dagpenge, som overordnet set indeholder: Kapitel 1 afgrænser målgruppen og fastsætter, hvad de ledige på baggrund af aftalen om akutpakken har ret til i henholdsvis a-kassernes og jobcentrenes stående jobberedskaber og de intensive jobformidlingsforløb hos den personlige jobformidler. Kapitel 2 fastsætter, at a-kasserne og jobcentrene kan gennemføre forsøg, hvorefter de erstatter rådighedssamtalerne efter bekendtgørelse om rådighed og jobsamtalerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med samtalerne i de intensive forløb. Kapitel 3 indeholder forsøgsbestemmelser om jobrotation, opkvalificeringsjob og hjælp til hurtig etablering af virksomhedsrettede tilbud, som den ledige selv har fundet. Kapitel 4 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Efter aftalen og bekendtgørelsen får de ledige i målgruppen en række særlige rettigheder men ingen nye pligter. Det betyder, at indsatsen i bekendtgørelsen er frivillig for den enkelte ledige. Bekendtgørelsen ændrer ikke ved de almindelige regler om, at dagpengemodtagere skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende og deltage i job- og rådighedssamtaler mv. samt tilbud efter de almindelige regler. Jobcentrene og a-kasserne kan dog som forsøg erstatte job- og rådighedssamtaler med samtaler under det intensive forløb, jf. ovenfor om bekendtgørelsens kapitel 2. Da den særlige indsats efter bekendtgørelsen som nævnt er frivillig for de ledige, kan en ledig afvise at deltage i forløbet efter bekendtgørelsens kapitel 1. Den ledige vil desuden på ethvert tidspunkt under et forløb kunne oplyse, at pågældende ikke ønsker yderligere hjælp. En ledig kan ligeledes udeblive

8 Beskæftigelsesudvalget fra samtaler i forløbet efter bekendtgørelsens kapitel 1 og afvise tilbud efter bekendtgørelsens kapitel 3 uden dagpengemæssige konsekvenser. Jobcentrene skal derfor ikke sende indberetninger til a-kasserne i de tilfælde, hvor ledige ikke møder op til samtaler mv. i forløbene efter kapitel 1. Når en ledig er begyndt på et arbejde eller et tilbud uanset at dette er givet efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 gælder de almindelige regler. Jobcentrene skal derfor sende indberetninger til a-kasserne i tilfælde, hvor den ledige ophører i et tilbud. Hvis jobcenteret under et frivilligt forløb efter kapitel 1 i bekendtgørelsen indkalder en ledig til en jobsamtale mv. eller giver et tilbud efter de almindelige regler, skal jobcenteret sende indberetninger til a-kasserne om udeblivelser og afslag mv. Beskæftigelsesregionerne understøtter jobcentrenes opsøgende virksomhedskontakt. Beskæftigelsesregionerne vil i samarbejde med jobcentre og parterne i de regionale beskæftigelsesråd sætte ind med en særlig, aktiv indsats for at finde nye konkrete jobåbninger, jobrotationspladser og voksenlærlingepladser. Særligt vedr. anden aktør Det er kommunens ansvar, at de ledige, der er omfattet af denne bekendtgørelse, får den indsats, de ifølge bekendtgørelsen har ret til i jobcenteret. Det er den enkelte kommune, der selv afgør, om den vælger at bruge anden aktør til at opfylde kommunens forpligtelse. Som udgangspunkt vil den indsats, der skal gives i medfør af akutpakken, være en supplerende indsats. Er situationen den, at en kommune har indgået en lokalaftale med anden aktør om, at anden aktør skal varetage det samlede kontakt- og aktiveringsforløb for en ledig, vil det bero på en konkret fortolkning af aftalen, om anden aktør også skal varetage den supplerende indsats. Målgruppe Målgruppen for en intensiv indsats er ledige, hvis dagpengeret ved fortsat ledighed forventes at udløbe inden for højst 26 uger og senest ved udgangen af uge 26 i Det betyder, at både personer, der er omfattet af den 4-årige dagpengeperiode, og personer, som er omfattet af den 2-årige dagpengeperiode inklusive eventuel forlængelse, er omfattet af målgruppen. Ikrafttræden og ophør af tilbud Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. september 2012 og ophæves den 1. juli 2013, hvilket vil sige med udgangen af uge 26 i Indsatsen i Jobcenter Jammerbugt 1) Jobberedskab og hurtig kontakt til alle ledige sidst i dagpengeperioden

9 Beskæftigelsesudvalget Der etableres et jobberedskab i a-kasser og jobcentre, bestående af medarbejdere, som dedikeres til indsatsen for de ledige, som har seks måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode og derfor risikerer at opbruge deres ret til dagpenge frem mod sommeren A-kasserne sender et brev til alle ledige i risikogruppen. I brevet opfordres den ledige til at henvende sig til jobberedskabet for at få hjælp til at komme i arbejde. Alle ledige, som henvender sig til jobberedskabet, får ret til jobhjælp i form af jobformidling og jobsøgningsstøtte, evt. suppleret af hjælp til at komme i jobrotation, voksenlærlingeforløb og opkvalificeringsjob. De ledige, som ikke selv har henvendt sig til jobberedskabet i a-kasse eller jobcenteret inden for 1 måned efter afsendelse af brevet, vil blive kontaktet af beredskabet i jobcenteret. Borgeren bliver herefter indkaldt til et informationsmøde og efterfølgende bliver der planlagt en personlig samtale (frivillig) med borgeren. Hvis den ledige ønsker det, kan en repræsentant fra a-kassen også deltage. 2) Intensivt jobformidlings-forløb I samarbejde med den ledige, aftales hvilken relevant indsats der i gangsættes. Jobcenter Jammerbugt har en række forskellige muligheder for aktivering og uddannelse, som den ledige kan gøre brug af. Af hensyn til registrering af effekten, så vil der ske dokumentation af indsatsen. 3) Supplerende nye instrumenter og tiltag i indsatsen Ud over den intensive jobhjælp får de ledige bedre muligheder for at komme i arbejde gennem jobrotationsordningen, og de får nogle nye rettigheder, som løfter eller styrker deres kompetencer. De ledige får således: Bedre muligheder for at blive ansat som vikarer i jobrotation. Ret til tilskud til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud (opkvalificeringsjob). Ret til at få et virksomhedsrettet tilbud i form af en virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som de ledige selv har fundet, bevilget efter en fast track - procedure, der sikrer, at den ledige kan starte i tilbuddet hurtigst muligt. Flere muligheder i indsatsen se også vedlagte flowdiagram. I forhold til den konkrete indsats i forhold til akutpakken, er der flere muligheder for de ledige i målgruppen. Jobcenter: Indsatsen kan foregå i jobcenterregi. Det betyder, at jobcenteret internt har

10 Beskæftigelsesudvalget % ansvar for, at hjælpe den ledige i henhold til den ret den ledige har i forbindelse med akutpakken. Det vil sige, at den ledige både har en sagsbehandler og hvis det ønskes, en personlig jobformidler som skal hjælpe den ledige med det virksomhedsopsøgende arbejde (jobkonsulent). Hvis den ledige ønsker det, følger jobkonsulenten den ledige ud på virksomhedsbesøg i forbindelse med jobsøgningen. Dette beredskab vil også have mulighed for at hjælpe den ledige i forhold til opkvalificering, korterevarende kurser eller de (normale) aktiveringsforløb som jobcenteret kan gøre brug af. For at det vil være muligt for jobcenteret at løfte denne opgave, især hvad angår den personlige jobformidler, retter jobcenteret henvendelse til en tidligere kollega (virksomhedskonsulent) som gik på pension i foråret. Ligeledes flyttes der rundt på ressourcerne i jobbutikken så en jobkonsulent i jobbutikken frigøres til indsatsen. Det kan muligvis også komme på tale, at flytte de samtaler med sygemeldte som afholdes i forbindelse med informationsmøder fra jobbutikken til sygedagpengeteamet i akutpakke perioden. SidJob: Der er indgået aftale med SidJob i forhold til ovenstående opgave. Det vil sige, at ledige i målgruppen kan tilbydes, at SidJob overtager forpligtelsen i forhold til samtaleforløb og personlig jobformidler. Anden ekstern aktør: Skulle det vise sig, at jobcenter og SidJob i fællesskab ikke ressourcemæssigt kan løfte opgaven, kan jobcenteret indgå aftale med en eller flere eksterne aktører. Rådighed og problemer ud over ledighed: Hvis der i forbindelse med en personlig samtale opstår tvivl om en ledig reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet er der mulighed for at foretage en rådighedsvurdering og indberette dette til a-kassen. Hvis det viser sig, at en ledig har problemer som rækker ud over ledighed, er det eksempelvis muligt at gøre brug af revalideringstiltag hvis det vurderes, at dette kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. NB: På baggrund af de breve som a-kasserne har sendt til 200 ledige er der p.t. 21 ledige som har henvendt i Jobcenter Jammerbugt. Se desuden bilag for status mht. antal udfaldstruede og borgere i målgruppen for seniorjob. Retsgrundlag Bekendtgørelse om en særlig indsats for ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge.

11 Beskæftigelsesudvalget Økonomi og finansiering Jammerbugt Kommunes andel af puljen til særligt personlig jobformidlingsforløb er i 2012 på kr. og kr. i 2013 Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager status på området til efterretning at Beskæftigelsesudvalget drøfter og godkender forvaltningens forslag til håndtering af problematikken i forhold til akutpakken Bilag: akutpakke - flow status - udfaldstruede og seniorjob Beskæftigelsesudvalget, den Status tages til efterretning og udmøntningsplanen godkendes Fraværende: Tilbage til toppen

12 Beskæftigelsesudvalget Ungestrategi for Jammerbugt Kommune / Jesper Brogaard Beslutningstema Ungestrategi for Jammerbugt Kommune genoptagelse af punkt 53 på fællesmødet med BFU d. 5. september Sagsbeskrivelse Udkast til ungestrategi for Jammerbugt Kommune er blevet tilrettet med de forslag til præciseringer/ændringer som høringssvarene medførte. De steder hvor der er præciseret/ændret som følge af høringssvar er fremhævet med gult. Det foreslås at handleplanen herefter adskilles fra selve ungestrategien og færdigbearbejdes, som et selvstændigt dokument. Til udarbejdelsen af handleplanen nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen. Der er arbejdsgruppens opgave, at udarbejde den konkrete og operationelle handleplan som følger af ungestrategien for Jammerbugt Kommune denne metode foreslås mhp. at sikre ejerskab i forbindelse med implementering af elementerne fra Ungestrategien. Handleplanen vil efterfølgende blive fremsendt til politisk godkendelse. Retsgrundlag Regeringens Ungepakke. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Udkast til ungestrategi har været i høring hos relevante interessenter i perioden primo juni måned til ultimo juli måned, herunder Ungdomsråd Ungdomsskolen Folkeskoler SSP Sprogcenter Ungdomsuddannelserne UU Øst Vest Produktionsskole PPR

13 Beskæftigelsesudvalget Kriminalforsorgen Børne- og familieforvaltning Beskæftigelsesforvaltning Sundheds- og socialforvaltning VUC Beskæftigelsesudvalget, den Fra BFU deltog Sonia Luther, Inge Pedersen og Frank Østergaard Strategien sendes tilbage til forvaltningen m.h.p. tilpasning i forhold til den politiske drøftelse og indarbejdelse af signalerne fra høringssvarene. Desuden ønskes i regi af direktørerne udarbejdet en konkret handleplan og bud på indsats, som er prioriteret i forhold til det videre arbejde. Der er enighed om, at der ikke skal oprettes en ungeforvaltning Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender ungestrategi for Jammerbugt Kommune at Beskæftigelsesudvalget godkender, at arbejdsgruppe med deltagelse fra de 2 forvaltninger udarbejder konkret handleplan Bilag: Ungestrategi oktober 2012 Beskæftigelsesudvalget, den Der ønskes desuden indskrevet et lille afsnit om EGU; som en del af Ungestrategien Beskæftigelsesudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen: - At godkende "Ungestrategi for Jammerbugt Kommune" og - At en arbejdsgruppe med deltagelse fra de 2 forvaltninger udarbejder konkret handleplan herfor Fraværende: Tilbage til toppen

14 Beskæftigelsesudvalget Status vedr. integrationsområdet / Jesper Brogaard Beslutningstema Status vedr. integrationsområdet Sagsbeskrivelse Integrationscenter Domino har udarbejdet en samlet status for integrationsområdet i Jammerbugt Kommune pr. 1. september Denne status svarer til den status som beskæftigelsesudvalget fik forelagt i januar Status viser blandt andet, antal ansatte og jobfunktioner, antal brugere fordelt på nationalitet samt aktivering- og danskundervisning, status for UngDomino (18-25 år) og program/aktivering af flygtninge (+25 år). Desuden vises status vedr. boligplacering af flygtninge i Jammerbugt Kommune, modtagne resultattilskud m.m. Retsgrundlag Integrationsloven Økonomi og finansiering Resultattilskud fremgår af bilag Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning Bilag: Domino sept Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Beskæftigelsesudvalget Projekt brug for alle / Jesper Brogaard Beslutningstema Projekt Brug for Alle Sagsbeskrivelse Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det vil sige borgere som vurderes ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse En stor del af målgruppen har ikke et mål i form af job eller uddannelse, hvilket hænger sammen med, at mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Flere er i risiko for eller er allerede gledet over i en identitet som syg og permanent uarbejdsdygtig. For at målgruppen kan nærme sig arbejdsmarkedet og hermed undgå at komme på varig offentlig forsørgelse, er det afgørende: 1) at der gøres en indsats for, at den enkelte kan fastsætte et beskæftigelsesmål, og 2) at den enkelte får en individuel, helhedsorienteret afklaring af hvilke sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser, der er nødvendige for at borgerens mål kan realiseres. I forhold til målgruppen er der i særlig grad behov for at gå på tværs af offentlige systemer både internt i kommunerne og i forhold til sundhedsregionerne. Det skal ikke overlades til den enkelte borger at sikre sammenhængen på tværs. Samtidig understøtter én samlet plan og mål borgerens motivation for at gennemføre de enkelte indsatser. Mål, delmål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i målgruppen kommer i job eller ordinær uddannelse (unge) På kortere sigt er delmålene for initiativet: Borgeren får en indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte Borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Borgeren får en relevant indsats på social- og/eller sundhedsområdet

16 Beskæftigelsesudvalget Der kan opstilles følgende succeskriterier for initiativet, som peger frem mod opfyldelse af delmålene: Kommunerne etablerer og benytter tværfaglige teams Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Den enkelte borger får en indsatsplan og deltager i de beskrevne aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger Som det fremgår af ovenstående skal indsatsen eksempelvis understøttes af at kommunen etablerer og benytter tværfaglige teams. Projektet kan derfor ses som en forløber for en reform af lovgivningen på førtidspensions- og fleksjob områderne. I regeringens lovforslag til denne reform, fremgår det eksempelvis at der skal oprettes tværfaglige teams i kommunerne. Overordnet er projektet et tiltag som skal medvirke til, at borgere ikke ender på permanente forsørgelsesydelser. Status i Jammerbugt Kommune: Der er indgået aftale om deltagelse i projektet de relevante forvaltninger imellem Der er oprettet styregruppe for projektet Det er besluttet hvilke faglige kompetencer der skal indgå i de tværfaglige teams Der afholdes opstarts workshop for alle relevante medarbejdere og teamledere d. 30. oktober Der er 55 borgere i målgruppen i Jammerbugt Kommune En mere detaljeret beskrivelse af projektet kan ses i vedhæftede bilag. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering Jobcenter Jammerbugt har fået bevilget i alt kr til indsatsen i Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning Bilag:

17 Beskæftigelsesudvalget brug for alle projektbeskrivelse Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

18 Beskæftigelsesudvalget Detailhandelsforløb - status / Jesper Brogaard Beslutningstema Status vedr. detailhandelsforløb hos Jobguiderne Sagsbeskrivelse JOBguiderne har i samarbejde med Aalborg Handelsskole pr. 6. august 2012 søsat en ny type detailuddannelse, som skal få ledige mellem 30 og 60 år tilbage på arbejdsmarkedet. Dette sker gennem AMU godkendt uddannelse og praktikforløb, der sikrer at ufaglærte opkvalificeres med kompetencegivende uddannelse. Efter 4 ugers teori samt 4 ugers praktikperiode er det lykkes JOBguiderne og kursisterne i samarbejde at få 18 tilsagn om ordinært job efter uddannelsen. Dette svarer til 51%.Det skal her bemærkes, at det er resultatet efter første praktikperiode, og JOBguiderne forventer ved forløbets slutning at minimum 75% af kursisterne er i ordinær beskæftigelse. På baggrund af den vedlagte statusrapport har Jobguiderne givet udtryk for et ønske om, at opstarte et nyt forløb med start d. 7. januar 2013 Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, At Beskæftigelsesudvalget tager statusrapporten til efterretning At Beskæftigelsesudvalget drøfter om det, på baggrund af de meget foreløbige resultater, er realistisk at oprette et nyt detailhandelsforløb med start primo januar 2013 Bilag:

19 Beskæftigelsesudvalget Statusrapport detailforløb Beskæftigelsesudvalget, den Udvalget drøftede detailhandelsforløbet. Der var enighed om, at der er tale om et godt forløb, som også kunne medvirke til motivation i forhold til uddannelsesforløb. Med hensyn til muligheden for at starte endnu et forløb, så ønskes der større sikkerhed for opnåede resultater i forhold til ordinær ansættelse inden igangsættelse Fraværende: Tilbage til toppen

20 Beskæftigelsesudvalget Effekt af jobrotation / Jesper Brogaard Beslutningstema Effekt af jobrotation rapport fra Beskæftigelsesregion Nordjylland Sagsbeskrivelse Der findes kun få oplysninger om beskæftigelseseffekten af jobrotation. Derfor har Beskæftigelsesregionen Nordjylland taget initiativ til at få udarbejdet en analyse af den efterfølgende beskæftigelseseffekt for personer, som i 2010 og 2011 har deltaget i jobrotationsprojekter som vikarer. I jobrotation deltager fastansatte medarbejdere i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden Analysen viser at: Næsten 8 ud af 10 ledige er selvforsørgende umiddelbart efter forløbet. - På lidt længere sigt er 64% stadig selvforsørgende. Mere end 6 ud af 10 langtidsledige bliver selvforsørgende. Knap 6 ud af 10 over 50 år bliver selvforsørgende. Jobrotation er også en succes for de ledige som normalt har lidt sværere ved at finde et job. Succesen er bl.a. opnået, fordi jobcentre og arbejdsgivere i samarbejde finder de bedst egnede ledige til at kunne tage et midlertidigt job, mens den ansatte på virksomheden selv deltager i en uddannelse. Mange virksomheder er blevet så glade for personen i jobrotation, at de finder et nyt job til vedkommende når forløbet er færdigt. Det er samtidig en gevinst for den ansatte på virksomheden som får nye kompetencer, mens en jobrotationsvikar passer jobbet. Analysen er udarbejdet af COWI. Den bygger på data vedrørende 687 jobrotationsvikarer, der har deltaget i jobrotationsprojekter i Nordjylland i 2010 og/eller Heraf havde 291 gennemført jobrotationsprojektet i uge , mens 365 fortsat var i jobrotation på dette tidspunkt. 31 må vurderes at have afbrudt rotationsforløbet ifølge registeroplysningerne. Størsteparten af de omhandlede jobrotationsforløb er gennemført i offentlige virksomheder. Retsgrundlag Ikke relevant

21 Beskæftigelsesudvalget Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Jobrotation i Nordjylland Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

22 Beskæftigelsesudvalget Statustal for beskæftigelsesområdet uge / Jesper Brogaard Beslutningstema Statustal for beskæftigelsesområdet uge Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Statustal uge 42 - v2 Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

23 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Eva Rytter orienterede om aftale vedr. mulighed for dialog med medarbejderrepræsentanter fra Beskæftigelsesområdet Fraværende: Tilbage til toppen

24 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra forvaltningen / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra forvaltningen Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Der blev orienteret om igangsætning af arbejde i administrationen vedr. økonomien til betaling af aktiviteter. Der bliver igangsat arbejde med beskrivelse af projekter og indsatser på Beskæftigelsesområdet Fraværende: Tilbage til toppen

25 Beskæftigelsesudvalget Underskrifter Erik Ingerslev (F) Eva Rytter Andersen (A) Peter Jensen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Dybdal Møller (A)

26 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan Oktober 2012

27 2

28 3

29 4

30 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan Den overordnede udfordring Beskæftigelsesministerens mål for Lokalpolitiske visioner og mål Vision (12 års sigt) Mål/delmål (4 års sigt) Befolkningen i Jammerbugt Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i Udfordringen i forhold til ministerens mål Udfordringen Indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Udfordring og målgruppe Indsats for dagpengemodtagere Indsats for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Yderligere indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Oversigt over private aktører i indsatsen Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale Beskæftigelsesråd plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplan 2012 Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælp langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettede tilbud

31 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2013 De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. I beskæftigelsesplanen skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcenteret står overfor i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget. Endvidere vil Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tage udgangspunkt i Beskæftigelsesplanen for 2012, Resultatrevisionen for 2011 samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport Beskæftigelsesministerens mål er de eneste landsdækkede mål, der bliver udmeldt, hvilket giver rum for, at Jobcenter Jammerbugt kan indsætte supplerende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i I lighed med tidligere år er de lokalpolitiske visioner og mål derfor medtaget i nærværende plan. Overordnede lokalpolitiske visioner og mål på 12 og 4 års sigt fremgår derfor i afsnit 4, og 1 års lokalpolitiske servicemål er lagt ind under ministerens mål 1 til 4. Jobcenter Jammerbugt har til hensigt, at anvende nærværende beskæftigelsesplan som et værktøj i forhold til styringen af beskæftigelsesindsatsen i år Det første skridt til, at anvende beskæftigelsesplanen som styringsværktøj, blev foretaget i maj 2012, da Jobcenteret afholdt seminar med Det Lokale beskæftigelsesråd samt Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune. Her fik deltagerne mulighed for at komme med input og idéer i forhold til beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesplanen. Handlingsplan. Supplement til Beskæftigelsesplanen: Hvor Beskæftigelsesplanen har sit fokus på de overordnede udfordringer i beskæftigelsesindsatsen, så skal handlingsplanen tage sit udgangspunkt i selve indsatsen. Eller sagt med andre ord; hvordan opnår jobcentret konkret de mål som er fastsat i Beskæftigelsesplanen? I handlingsplanen vil den konkrete aktive indsats for alle målgrupper fremgå, og der bliver mulighed for at justere indholdet i handlingsplanen såfremt indsatserne for en eller flere målgrupper bliver justeret i løbet af året. Dette kan være på baggrund af ny lovgivning eller egne besluttede ændringer. Handlingsplanen vil blive udarbejdet i løbet af efteråret 2012, således den er klar til brug i Herudover følger forvaltningen løbende op på målene i beskæftigelsesplanen. På den måde kan der holdes øje med, om målene kan nås eller ej, og eventuelt intensivere indsatsen indenfor udvalgte områder. Der følges desuden op på udviklingen indenfor alle forsørgelsesgrupper som jobcenteret har ansvaret for i forbindelse med beskæftigelsesudvalgets månedlige møder. Kildedata med videre I beskæftigelsesplanen gøres der hovedsageligt brug af tal fra Jammerbugt Kommunes administrative systemer, eksempelvis KMD Opera og KMD Sygedagpenge samt Danmarks Statistik og jobindsats.dk. Data i jobindsats.dk stammer fra mange forskellige kilder, fx de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, AMS og Danmarks Statistik. 6

32 2 Den overordnede udfordring Den aktuelle situation i Jammerbugt Kommune er præget af ledighed og stigninger indenfor de fleste forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet. Det er derfor vigtigt, at Jobcenter Jammerbugt pt. har fokus på at få nedbragt antallet af offentlige forsørgede borgere. Dette omfatter blandt andet et stort antal af unge under 30 år, som er uden job. Men trods den aktuelle situation vil Jammerbugt Kommune, som det er tilfældet i den resterende del af regionen og Danmark som helhed, blive ramt af mangel på arbejdskraft indenfor mange områder. Den erhvervsdygtige gruppe af borgere udgør i dag ca , hvilket vil blive reduceret til ca i år Altså vil der, alt andet lige, mangle borgere i den arbejdsdygtige alder om knap 10 år. Alt tyder samtidig på, at efterspørgslen på arbejdskraft nu og i fremtiden vil være efter uddannet arbejdskraft. Dermed står Jobcenter Jammerbugt overfor en dobbelt udfordring. For det første betyder den aktuelle situation, at der er fokus på job og uddannelse for de borgere, der aktuelt er omfattet af ledighed. For det andet betyder den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft, at det i det lange løb er nødvendigt at fokusere langt mere på uddannelse af arbejdsstyrken. 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i beskæftigelsesplanen. Ministerens fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål 1. Udfordringer for målgrupperne 2. Hvilke indsatser skal iværksættes 3. Hvilke kvantitative resultater skal opnås Tilgangen til ministerens mål er, at kommunen afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har ift. de enkelte ministermål (boks 1). Derudover fastlægger kommunen konkrete kvantitative niveaumål for hvert af de fire ministermål (boks 3). Endelig beskrives de overordnede linjer i den indsats, kommunen planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer mhp. at opnå de fastlagte mål (boks 2). Særlige lokale mål Udover ministerens mål kan kommunen fastlægge supplerende lokale mål på baggrund af særlige lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. 7

33 De 4 beskæftigelsespolitiske (ministerens) mål for 2013: Mål 1: Mål 2: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 4 Lokalpolitiske visioner og mål Jobcenter Jammerbugt bidrager til velfærd i kommunen ved at arbejde for et velfungerende arbejdsmarked. Dette sker ved at støtte den enkelte i at udnytte og udvikle sine kompetencer til gavn for samfundet og sig selv. Jobcenteret bidrager således til, at flest muligt finder deres vej til et godt og passende arbejde eller bliver i stand til at fastholde deres arbejde. I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet lokalpolitiske visioner samt en række mål på beskæftigelsesområdet. Dermed kan de mål, som ministeren opstiller for indsatsen ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med de lokalpolitiske mål. Derfor er de lokalpolitiske servicemål tilføjet umiddelbart efter ministerens mål. En gennemgang af de særlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen, som Jobcenter Jammerbugt ser i 2013 behandles i afsnit 5. Værdier De bedste resultater skabes, når der samarbejdes på tværs og ad den vej udarbejdes løsninger, der virker og skaber succes. Jobcenteret: Møder alle med tillid og forståelse. Møder alle med respekt og ordentlighed. 8

34 Stræber efter at være en pålidelighed og troværdig samarbejdspartner. Lytter til borgeren. Giver ansvar til borgeren. I forlængelse af ovenstående, har alle jobcenterets medarbejdere, der bruger samtalen som redskab i den daglige kontakt med borgere, deltaget i uddannelsen Den professionelle samtale. Uddannelsen er på merkonomniveau og afsluttes med eksamen i fagene samtalen som redskab og coaching og konflikter. Alle de deltagende medarbejdere har bestået uddannelsen, og pr. juni 2012 har alle relevante medarbejdere været igennem uddannelsen. 4.1 Vision (12 års sigt) Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommune skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, som kan bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen, samt private og offentlige arbejdsgivere. Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes individuelle behov. I denne forbindelse er det vigtigt at Jobcenteret har fokus på, hvor der i fremtiden kan opstå behov for arbejdskraft. Det er naturligvis yderst vanskeligt at spå om arbejdsmarkedet på længere sigt, men det er dog muligt at give bud herpå. Vækstforum Nordjylland har i foråret 2012 offentliggjort FREMKOM 2 1. Rapporten viser hvilke kompetencebehov der efterspørges i de næste fem år. Analysen er baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews med et stort antal nordjyske virksomheder og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste konklusioner i rapporten er: - At de nordjyske virksomheder stadig er påvirket af krisen - At efterspørgslen efter arbejdskraft vil være afdæmpet i de næste par år - At de tre mest efterspurgte kompetencer er: Fleksibilitet, serviceorientering samt forretningsforståelse. - At der bliver mindre efterspørgsel efter ufaglærte, men større efterspørgsel efter højtuddannede. - At virksomhederne vil stille endnu større krav til læse-, skrive-, regne og IT færdigheder. - At der bliver en større efterspørgsel efter specialister. Det er derfor vitalt, at arbejdsstyrken i højere grad bliver uddannet og får tilført de rette kompetencer. Skrækscenariet vil være, hvis der om en kort årrække er mange jobåbninger, som ikke kan besættes, fordi de ledige ikke besidder de rette kompetencer. I relation til ovenstående udfordringer, så viser analysen Den nordjyske arbejdsstyrke 2 at arbejdsstyrken i Vendsyssel 3 vil blive reduceret på både kort og langt sigt (henholdsvis år 2016 og 2026). I analysen opstilles fire forskellige scenarier der hver især giver et bud på udviklingen i arbejdsstyrken frem mod de førnævnte årstal. Scenarierne er: 1 Region Nordjylland, FREMKOM Beskæftigelsesregion Nordjylland, Den nordjyske arbejdsstyrke Jammerbugt, Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn kommuner 9

35 - Et basisscenarie, hvor der tages udgangspunkt i en fremskrivning af befolkning og erhvervsfrekvens, men samtidig med udskydelse af efterløn og folkepensionsalder fra velfærdsaftalen Et tilbagetrækningsscenarie, hvor der tages udgangspunkt i tilbagetrækningsreformen fra december Et uddannelsesscenarie, hvor det forudsættes at flere unge tager en uddannelse. - Et vækstscenarie, hvor der tages udgangspunkt i en øget erhvervsdeltagelse som følge gunstige konjunkturer. Basisscenariet er som sådan allerede forældet, da tilbagetrækningsscenariet er blevet en realitet efter tilbagetrækningsreformen blev vedtaget i december I analysen vurderes det, at arbejdsstyrken i Vendsyssel vil falde med: - -2,5% i 2016 og -6,3% i 2026 ud fra tilbagetrækningsscenariet - -3,8% i 2016 og -6,0% i 2026 ud fra uddannelsesscenariet - -2,0% i 2016 og -4,8% i 2026 ud fra vækstscenariet. Med andre ord, vil arbejdsstyrken falde i de kommende år. Det er blot et spørgsmål om hvilke af ovennævnte scenarier, der vil præge virkeligheden i de kommende år. Forskellene mellem især tilbagetrækningsscenariet og uddannelsesscenariet er forholdsvis begrænsede. 4.2 Mål/delmål (4 års sigt) Indledning I forbindelse med arbejdet omkring indfrielse af de opstillede mål for de forskellige målgrupper vil det være nødvendigt at indgå i nye samarbejdsrelationer med de interessenter, som på forskellig vis servicerer målgrupperne. I første omgang vil det være a-kasserne, som vil være den primære samarbejdspartner, men vi vil og skal også være åbne for andre endnu ikke kendte samarbejdsrelationer. Kort sagt er Jobcentret parat til at gå nye veje, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til borgerne og opgaveløsningen. Forsikrede ledige Det er målet, at så mange forsikrede ledige som muligt vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Alternativt skal den ledige opkvalificeres, så denne kan genindtræde på arbejdsmarkedet, enten umiddelbart eller når situationen på arbejdsmarkedet er mere gunstigt. Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Ungeindsatsen Målet er, at unge mellem år bliver afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er målet at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen for de sygedagpengemodtagere, som er i beskæftigelse, og at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, som er ledige ved sygemeldingen. 10

36 Revalidering Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Efter individuel vurdering tilbydes borgeren virksomheds- eller uddannelsesrevalidering. Fleksjob Borgere, der ikke får pension, kan få tilbudt et fleksjob. Fleksjob kan oprettes til borgere, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgeren og kommunens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Førtidspension Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Integrationsområdet Flygtninge, indvandrere og familiesammenførte integreres i det danske samfund, så de kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere. Andre aktører Målet er at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører, som muligt. Forvaltning og sagsbehandling Jobcenteret skal i højere grad fokusere på resultaterne af indsatsen. Effekten af indsatsen skal være synlig, og den skal dokumenteres. Der skal være fokus på borgerens progression og hvilke resultater der er opnået. I forhold til borgeren skal vi som organisation sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende kompetencer og ressourcer. Det skal blandt andet opnås ved, at Jobcenterets adfærd skal være baseret på viden om hvad, der giver det bedste resultat. Som eksempel herpå, har Jobcenter Jammerbugt deltaget i et kontrolleret forsøg i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen kaldet På rette vej i job. De positive erfaringer fra dette forsøg er nu indarbejdet og videreført i driften af projekt Sirius 5 Befolkningen i Jammerbugt Kommune Befolkning og uddannelse: Der er bosat borgere i Jammerbugt Kommune 4. I 2011 var der en samlet arbejdsstyrke på i aldersgruppen år i Jammerbugt Kommune. 5 Se mere om udvikling af arbejdsstyrken i afsnit Danmarks statistik, januar

37 Uddannelsesniveau I 2010 havde 35 % af arbejdsstyrken i Jammerbugt Kommune ikke en kompetencegivende uddannelse - 34 % i Nordjylland. For de ledige i Jammerbugt Kommune gælder, at 46 % ikke havde en kompetencegivende uddannelse, til sammenligning er dette tal i Nordjylland 40 % 6. Pendling Jammerbugt Kommune er en udpræget udpendlerkommune. De beskæftigede borgere pendler til flere kommuner især Thisted, Vesthimmerland, Hjørring, Brønderslev og naturligvis Aalborg. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for en beskæftiget borger bosiddende i Jammerbugt, er 24,7 km 7. I 2011 var der er en negativ pendling på personer (3.246 indpendlere og udpendlere). 8 Ledighed Ledigheden inklusive aktiverede var for forsikrede ledige på 6,6% af alle forsikrede ledige i april 2012, hvilket er på niveau med Nordjylland. 9 År Ledighedsprocent 2012 (april) 6, (april) 6, (april) 7, (april) 5, (april) 3, (april) 5,9 10 Beskæftigelse Antallet af beskæftigede borgere med bopæl i Jammerbugt er personer (2011), hvilket er en lille stigning i forhold til tidligere. Det kan også ses, at antallet af lønmodtagere følger denne tendens. Antallet af opslåede jobopslag på jobnet.dk følger tydeligt arbejdsmarkedets sæsonsvingninger. Grundlæggende er der ikke sket de store forskydninger siden Antal beskæftigede og heraf antal lønmodtagere. Jammerbugt Lønmodtagere Beskæftigede i alt Antal stillinger i Jobnet.dk. Januar 2009-aug Danmarks statistik, 2009, Ras207 6 Beskæftigelsesregion Nordjylland, 2011,2012 (Analyserapport 2012 samt Tal om Jammerbugt 2011) 7 Danmarks statistik, AFSTB2, Danmarks statistik, PENDAB11, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Nordjyske ledighedstal, marts Danmarks Statistik, 2012, AUP03 11 Danmarks Statistik, 2011, RASB

38 Målgrupper i jobcenteret (ultimo september 2012) 13 Målgruppe Antal Forsikrede ledige Heraf under 30 år 177 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Heraf under 30 år 125 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Heraf under 30 år 188 Revalidender Heraf uddannelsesrevalidender 43 - Heraf virksomhedsrevalidender 56 Sygedagpengemodtagere Heraf over 52 ugers varighed 67 - Heraf under 52 ugers varighed 317 Førtidspensionister 1886 Fleksjobberettigede Heraf på ledighedsydelse 111 Selvforsørgende 20 Total Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i 2013 I dette afsnit skitseres de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Jammerbugt i 2013 set i forhold til ministerens mål. For at sikre sammenhæng og kontinuitet vil der efter hvert enkelt ministermål blive skitseret hvilken udfordring og indsats/strategi, der skal iværksættes for at imødegå udfordringerne og nå målene. 6.1 Udfordringen i forhold til ministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december Det er afgørende at flere unge kommer i gang med, og gennemfører, en uddannelse. Alle unge skal have et liv med uddannelse og job. De to ting hænger nøje sammen. Unge med en uddannelse klarer 13 KMD Opus og KMD Opera 14 Opgørelsesmetoden er endnu ikke udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der kan derfor pt. ikke opsættes et kvantitativt niveaumål. 13

39 sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge mennesker er i dag uden uddannelse og job, og en stor del af dem hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at starte og gennemføre en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der kommer et øget fokus på at nedbryde de eventuelle barrierer, der er mellem de forskellige forvaltninger i kommunen. Kommunerne skal arbejde for at fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om, at flere unge skal i uddannelse, kræver et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er i den sammenhæng vigtigt at kommunerne har fokus på frafaldsproblematikken og løbende følger op på de unge, som falder fra uddannelserne. Det er ligeledes vigtigt at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse nemlig først mening når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet eksempelvis via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad uddannelse kan bruges til. 15 Definitioner: Ikke erhvervskompetencegivende: Grundskole mv. omfatter personer, der har afsluttet folkeskolens klasse. Almen gymnasial uddannelse (10-12 uddannelses år) udgøres af uddannelserne i gymnasieskolerne, hf og studenterkurser. Erhvervsgymnasial uddannelse (10-12 uddannelses år) omfatter uddannelserne højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX). Erhvervskompetencegivende: Erhvervsfaglig uddannelse ( uddannelsesår) omfatter alle, der har afsluttet en Efg uddannelse, lærlingeuddannelse og tilsvarende. Kort videregående uddannelse ( uddannelsesår) udgøres af uddannelser som eksempelvis akademiøkonom, datamatiker og laborant. Mellemlang videregående uddannelse ( uddannelsesår) omfatter typisk folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, journalister, bibliotekarer og socialrådgivere. Bachelor ( uddannelsesår) udgøres eksempelvis af erhvervssproglige uddannelser og HA'ere. Lang videregående uddannelse ( uddannelsesår) omfatter kandidatuddannelser fra universiteter eller andre højere læreranstalter eksempelvis cand.polit., ingeniør, tandlæge mv. 15 Notat, Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013, marts

40 6.1.1 Udfordringen Baggrund og fakta De fleste unge i Jammerbugt klarer sig godt i forhold til uddannelse og job, men på trods af alle tiltag der er gjort for at få så mange som muligt til at gennemføre en uddannelse, så er der fortsat en forholdsvis stor gruppe der ikke (som minimum) gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er på landsplan ca. 95%, der starter på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat over 20% heraf som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fleste, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gør det i de første 5-10 år efter 9. klasse. Men der er også nogle, som først uddanner sig sent. Derfor skal målsætningen om de 95% forstås som inden for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til, at 73,85%. skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse. Det faktiske niveau ligger i disse år på ca. 65% på landsplan. 16 I Jammerbugt kommune var der i %, som indenfor 5 år efter 9. klasse gennemførte en ungdomsuddannelse. Således var gennemførselsprocenten bedre end på landsplan, men også knap 7% point lavere end det opstillede måltal. Der er derfor en stor udfordring i forløbet af ungdomsuddannelsen, hvor der kan være brug for støtteforanstaltninger og eksempelvis etablering af lærepladser. Som bekendt har den økonomiske krise medført, at mange ufaglærte jobs er forsvundet i kommunen. Man må desuden formode, at det fremadrettet er begrænset, hvor mange arbejdspladser til ufaglærte der vil blive skabt i kommunen. Det rammer naturligvis også de unge, og især de unge som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. En højere uddannelsesrate vil være med til at sikre, at langt flere unge vil være bedre rustet i forhold til arbejdsmarkedet. Det er derfor en klar udfordring at motivere de unge, som ikke har uddannelse til at tage en uddannelse. Desuden skal de unge, som allerede har en uddannelse, i højere grad afklares i forhold til jobønsker og muligheder og på den måde opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. En analyse af de unge ledige i Jammerbugt kommune (2009) har vist, at mange unge ikke er motiverede i forholdt til at starte på en uddannelse. Sammenfattende består problemet af tre områder: Manglende mobilitet. Mange unge er ikke villige til at flytte fra lokalområdet til byen med uddannelsesinstitutionen (ex. Aalborg). Viljen til at pendle frem og tilbage er noget større, men dog stadig et betragteligt problem. Resignation og pessimisme. En del unge føler sig marginaliserede og har ikke overskud til at starte på en uddannelse. Varierende uddannelsesparathed. Mange ledige unge mener ikke, de besidder værktøjerne til at starte i en uddannelse. Eksempelvis mener mange, at de har store mangler i forhold til at læse, stave og skrive. I forlængelse heraf kan det konstateres, at en af de store udfordringer med de unge ufaglærte ledige er, at mange har dårlige erfaringer fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Mange har 16 Veje til Ungdomsuddannelse s. 13, SFI

41 været tilmeldt især erhvervsuddannelserne, ofte af flere omgange, men er hver gang droppet ud uden at gøre forløbende færdige. Der er derfor brug for en individuel og håndholdt indsats i disse tilfælde og ofte en tidsplan, der rækker ud over den normerede uddannelsestid. Mange har samtidig den udfordring, at de har behov for en mere praktisk tilgang til det at lære nyt, og her er der behov for en kombination af praktiske og boglige indlæringsforløb. Herudover er der mange forskelligartede sociale barrierer, der kendetegner gruppen. Ofte er forældrene selv ufaglærte, og har måske ikke kunnet hjælpe de unge med lektier i folkeskolen, og de har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at tilskynde de unge til at få en uddannelse. Der er også en gruppe af unge mødre, som er vanskeligt stillede i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse. Det skyldes ofte manglende netværk, hvilket giver problemer i forbindelse med børnepasning under sygdom, afhentning af børn i daginstitutioner etc. En anden kategori af unge er de forsikrede ledige over 25 år, der har haft lønnet arbejde, og dermed har vænnet sig til en høj indtægt, og måske investeret i bil og parcelhus. Det er en barriere i forhold til i en periode at skulle leve af SU. Der er således mange faktorer, der indikerer, at der er brug for en særlig og individuel indsats i forhold til at få denne restgruppe i gang med at tage en uddannelse. Samtidig viser de forskellige problemstillinger, at der er behov for en høj grad af ekspertise for at få det til at lykkes. Ovenstående illustrerer vigtigheden af, at så mange unge som muligt starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, og forhåbentligt som følge heraf yderligere uddannelse. Lokalpolitiske servicemål (ungeområdet) Ved henvendelse vedrørende kontanthjælp fra unge under 25 år uden uddannelse, henvises den unge til samtale på ungdomsvejledningen UUV med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. Den 3-årige ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) kan tilbydes alle unge under 25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, selvom der ydes socialpædagogisk støtte Indsats Den hjælp de unge skal have og dermed hvilken indsats jobcenter og samarbejdspartnere skal tilbyde, afhænger af, hvilken målgruppe den enkelte unge tilhører. Målgrupper: Unge mellem 15 og 17 år Unge mellem 15 og 17 år som ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse inden de fylder 18 år. Unge mellem 18 og 30 år som har dagpenge eller kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Målgruppen kan desuden opdeles i 4 kategorier efter karakteristika og udfordringer: Unge mellem 18 og 25 år uden uddannelse og med uddannelsespålæg (match 1) 16

42 Unge mellem 18 og 30 år med uddannelse klar til job eller videreuddannelse (match 1) Unge mellem 18 og 30 år enten med eller uden uddannelse. Gruppen har problemer ud over ledighed (indsatsklare, match 2) Unge mellem 18 og 30 år som er midlertidigt passive (ikke i aktivitet, match 3) Overordnet set er målet for alle unge: At de afklares med hensyn til uddannelse, samt at der påbegyndes og gennemføres en uddannelse. Unge Center Jammerbugt En måde at sikre en holdbar og effektiv indsats for at hjælpe de unge i gang med at få en uddannelse, og dermed sikre kommunen den nødvendige tilgang af kvalificeret arbejdskraft fremadrettet, er at samle ungeindsatsen i en enhed, som kan opnå den fornødne ekspertise til løsning af de mangeartede udfordringer for de unge. Unge Center Jammerbugt skal derfor ses som et forsøg på, at imødekomme de mangeartede udfordringer beskrevet i afsnittene ovenfor, herunder at samle ungeindsatsen. Det er intentionen at Centeret udvikles til, at blive det fysiske omdrejningspunkt for de unge, som ikke har gennemført, eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Initiativet skal også ses som en strategi i forhold til at få nedbrudt silotænkningen i de kommunale forvaltninger, som har kontakt til de unge. Således vil en specialenhed bestående af (socialfaglige) rådgivere fra jobcenter, UU, ydelseskontor og børne-familierådgivning blive fysisk placeret i Centeret. De unge ledige har altså Unge Center Jammerbugt som base, og herfra udredes og visiteres de til næste indsats i forhold til at påbegynde/blive klar til en uddannelse. Samtidig vil alle frafaldstruede unge udredes i forhold til, hvilken indsats, f.eks. mentorordning eller andet, der kan fastholde den unge i uddannelse, alternativt afklare i forhold til anden indsats med henblik på at blive uddannelsesparat. Centeret skal med andre ord være det sted, der sikrer, at uanset om en ung falder ud af en uddannelse, eller har brug for ekstra støtte i forhold til fastholdelse på igangværende uddannelse, så vil den unge blive samlet op via projektet, og den rette indsats kan afklares og iværksættes. Udover at der samles personaleressourcer fra de relevante kommunale forvaltninger samt UU, er det intentionen, at den undervisning, som VUC Nord og EUC Nord er ansvarlige for, finder sted i Unge Centeret. Således er alle de nødvendige ressourcer, som støtter op om de unge samlet fysisk på én lokalitet. Målet er at de unge som har behov for det, afklares og modnes til at begynde på og gennemføre ungdoms/erhvervs uddannelse på ordinære vilkår. Det vil sige med statens uddannelsesstøtte som forsørgelsesgrundlag. 17

43 15-17 årlige, der ikke er i beskæftigelse eller i uddannelse: Nedennævnte procedure er gældende for ungeindsatsen for de årige unge som ikke er i gang med en uddannelse, eller som ikke er i ordinær beskæftigelse med minimum 18 timer pr. uge. Senest 5 arbejdsdage efter at UU bliver bekendt med, at en ung i målgruppen ikke følger en uddannelsesplan indkaldes den unge til samtale. UU vurderer i forbindelse hermed den unges uddannelsesparathed, og indenfor en måned udarbejder UU en uddannelsesplan i samarbejde med den unge. Som nævnt har UU ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplanen sammen med den unge og i samråd med dennes forældre. Undervejs vil der være mulighed for at sparre med visitationsudvalget 17 i forhold til eventuelle behov for kombination af et beskæftigelsesrettet forløb, herunder brugen af hele værktøjsviften under Beskæftigelseslovgivningen (eksempelvis mentorordning eller virksomhedspraktik) og andre modnende aktiviteter (vejledning og opkvalificering). Dette sker med henblik på sikring af gennemførelse af uddannelsesplanen. Det vil samtidig være muligt at benytte sig af sparring med PPR, hvis det skønnes relevant. Produktionsskolerne, VUC og Erhvervsskolerne er oplagte samarbejdspartnere i forhold til gennemførelse af planen. Ungeydelsen kan under særlige omstændigheder udbetales til den unge selv, hvis eksempelvis forældrene ikke vil samarbejde om udarbejdelse af den unges uddannelsesplan. Ungeydelsen kan under visse omstændigheder også bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan, og dermed ikke reelt er i uddannelse eller arbejde. Visitationsudvalget vurderer, hvorvidt der skal sanktioneres i forhold til ungeydelsen, og i hvilke tilfælde det skønnes at kunne anvendes som en motiverende faktor. Det vil altid være en individuel vurdering, hvorvidt denne sanktionsmulighed tages i anvendelse. I tilfælde hvor den unge deltager i virksomhedsrettede aktiviteter, vil der være mulighed for at bevilge op til kr ,- pr mdr. til imødegåelse af anslåede udgifter ved deltagelse i aktivering. Unge mellem 18 og 30 år, uden uddannelse (både dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere - match 1) Det er essentielt, at tage hånd om denne gruppe af unge ledige, da uddannelse er den sikreste vej til selvforsørgelse og job. Det er derfor jobcenterets fornemmeste opgave at motivere og klæde denne gruppe af unge på, således at de kan blive klar til at påbegynde, og ikke mindst, gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Inden den konkrete indsats opstartes, har den unge ledige modtaget en jobsamtale i 4. ledighedsuge, såfremt den unge ledige har meldt sig ledig på internettet (jobnet.dk). Har den unge tilmeldt sig personligt i jobcenteret, vil vedkommende få en jobsamtale i forlængelse heraf. Uanset tilmeldingstypen skal den unge starte i afklarings- og aktiveringsforløb i den 5. ledighedsuge. De unge med uddannelse følger et forløb hos en privat aktør, hvor fokus er rettet mod jobsøgning og motivation med henblik på at få den unge til at starte i uddannelse. 17 Består af teamleder for jobbutik og teamleder for kontanthjælp match 2-3 i jobcenteret 18

44 Unge mellem 18 og 30 år, med uddannelse (både dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere match 1) Tidspunkter for jobsamtaler og opstart af aktivitet, er det samme som ovenstående. Dvs. jobsamtale senest i 4. ledighedsuge samt start i aktivering i 5. ledighedsuge. De unge med uddannelse følger et forløb hos en privat aktør, hvor fokus er rettet mod jobsøgning og motivation med henblik på at få den unge i ordinært job. Indsatsklare unge under 30 år (ikke-arbejdsmarkedsparate match 2) Jobcenter Jammerbugt har en særlig udfordring i forhold til de svage unge (som oftest kontanthjælpsmodtagere), som ikke er kommet ind på det ordinære arbejdsmarked. De har typisk en række barrierer, som skal håndteres, før en varig ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Derfor er der en reel risiko for, at der blandt de unge sker en marginalisering, som vil kræve en særlig indsats af jobcenteret. For de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er der flere forskellige og tilpassede aktiveringsforløb, som er skræddersyede til netop denne målgruppe. SMS Unge ledige med psykiske problemer kan deltage i SMS-projektet (Se Mulighederne Sammen). Forløbet er bredt sammensat og fokuserer på besøg på uddannelsesinstitutioner, virksomhedsbesøg samt hverdagsting som eksempelvis motion, madlavning og kulturelle oplevelser. Som en del af SMS er deltagerne involveret i værkstedaktiviteter, som blandt andet omfatter Recykel.dk. I aktiviteten har deltagerne muligheden for at lære om blandt andet reparation af cykler, salg og internetsider. Tilbud som specifikt er målrettet enkeltpersoner: Udover de mere gruppeorienterede projekter, findes der en række af aktiviteter, som er mere rettet mod den enkelte unge. Eksempler herpå er: VUC opkvalificering til videreuddannelse (ex. dansk, matematik, engelsk) Dagbeskæftigelse interne praktiker på opholdssteder (ex. Nordbo) Opholdsteder med intern undervisning Specialskoler Unge som er startet på efterskoleophold før de fyldte 18 år. Forløb afbrydes ikke når den unge fylder 18 år. PMU for sent modnede unge Misbrugsbehandling på Foldbjergcenteret inkl. dagbeskæftigelse. Unge der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse tilbydes STU-forløbet. Unge som er i STU målgruppen deltager i mange forskellige uddannelsesforløb. Tilbud gives efter individuel vurdering og behov. Der er nedsat et visitationsudvalg, som har ansvaret for, at vurdere om konkrete borgere er i målgruppen, samt visitere borgere i målgruppen til relevante STU tilbud. Udvalget består af teamleder for match 2-3 i jobcenter, teamleder for voksen-handicap i socialforvaltning og pædagogisk konsulent fra børne- og familieforvaltningen. Det er UUs kompetence at indstille konkrete borgere til STU forløb. 19

45 PARKOUR (UDDANNELSE TIL JOB ELLER JOB TIL UDDANNELSE) Projektet er et uddannelsesprojekt for unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Projektet er et partnerskabsprojekt, der geografisk dækker Morsø, Thisted og Jammerbugt kommuner. Projektet hører under Region Nordjyllands Ungeindsats og er finansieret af Socialfondsmidler. Der er i alt 14 projektpartnere tilknyttet projektet, eksempelvis jobcentre, produktionsskoler og VUC Nordjylland. Projektet har 3 overordnede formål: 1. At udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer mellem partnerne i projektet for at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 2. Via en kvalitativ og kvantitativ analyse af målgruppen at få et nyt og grundigere kendskab til målgruppen. 3. At udvikle og afprøve et eller flere nye typer af ungeforløb med afsæt i det nyerhvervede kendskab til målgruppen. Projektet består desuden af: Etablering af særlige forløb for unge med henblik på afklaring og vejledning, metodeudvikling, herunder kompetenceudvikling af lærere, vejledere m.v. og etablering af nye samarbejdsrelationer på tværs af skoler og sektorer. Jobcenter Jammerbugt skal visitere 80 unge ledige uden uddannelse til projektet. Indsatsen skal have fokus på: Effekter af projektet: Effekten af projektet vil være, at en gruppe unge, som ellers højst sandsynligt ville fortsætte som ledige, tager en ungdomsuddannelse som første skridt til varig beskæftigelse. Første skridt i processen kan være et job med uddannelsesperspektiv, der skal motivere den unge til uddannelse efterfølgende, typisk en erhvervsuddannelse. Effekten af projektet vil derfor være både uddannelse og beskæftigelse for målgruppen. En anden kvalitativ effekt vil være det styrkede samarbejde internt i partnerskabsgruppen vedrørende samarbejdet om den enkelte unge og en fælles tilgang til arbejdet med den unge. Partnerskabet vurderer, at begge indsatser er lige vigtige i projektet: Det nye forpligtende og "langtidsholdbare" samarbejde mellem projektpartnerne samt den fælles kompetenceudvikling af disse, vil skabe en langtidseffekt i forhold til målgruppen - de unge ledige - der rækker ud over de personer, der har mulighed for at deltage på projektets ungeforløb. Tilsvarende er det essentielt for projektet, at partnerne får afprøvet nogle pilotprojekt-forløb for målgruppen og evalueret disse med en vurdering af, hvorledes og i hvilken form de kan implementeres til drift efter afsluttet projektperiode. Den konkrete indsats skal afhænge af den enkelt unges konkrete behov. Der kan eksempelvis være tale om; FVU-forløb, AMU forløb, afklaringsforløb i forhold til uddannelse, tilknytning af mentorer. Der bliver tilknyttet en koordinator til de unge i Jammerbugt kommune, og for de unge bosiddende i Jammerbugt Kommune vil forløbet geografisk blive afviklet i Jammerbugt kommune. Forsøgsprojektet er opstartet i august 2011 og afsluttes i

46 Det forventes pt. at projektet vil blive integreret som et af de tilbud, som Unge Center Jammerbugt skal tilbyde. Ikke nødvendigvis som et selvstændigt projekt, men forstået på den måde at delelementer af Parkour projektet kommer til at indgå i andre tilbud til de unge. FORBEREDENDE VOKSEN UDDANNELSE Jobcenter Jammerbugt hjembringer løbende midler fra Beskæftigelsesregion Nordjylland, som anvendes til at tilbyde ledige borgere et forløb med undervisning i læse-, skrive- og regnekundskaber. Undervisningen bliver som hovedregel indlagt i aktiveringsforløb, hvor det skønnes at være fordelagtigt. FVU-forløbene giver voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Dette sker med henblik på videre uddannelse. MENTORORDNING Der er i alle tilfælde mulighed for at tilknytte en mentor til den enkelte unge. Mentor bliver hovedsageligt knyttet til de indsatsklare unge, men kan også benyttes af de jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Mentorordningen er fleksibel, således at ordningen kan benyttes overfor alle offentligt forsørgede uanset om de deltager i tilbud eller ej. En mentorordning skal være en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvor det endelige mål er ordinært job eller fleksjob. Derfor kommer mentorordningen ikke kun til at være en del af en beskæftigelsesrettet indsats for unge, men også for andre borgere, hvor ordningen med fordel kan anvendes. Eksempler kunne være borgere ansat i fleksjob og borgere, som i en sygdomsperiode er delvist raskmeldte Udfordringen i forhold til ministerens mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres. Mål 2: Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 36 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 72 pct. pct. fra december 2011 til december Alt for mange mennesker tilkendes i dag førtidspension. Lige nu er ca personer på førtidspension, og der er ingen tegn på, at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister med mindre indsatsen ændres. Det er særligt bekymrende, når unge får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, som heldigvis ikke altid er varige. En psykisk lidelse kan i mange tilfælde behandles, og behøver ikke at betyde en permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. 18 Mentorfunktion kan varetages af medarbejdere på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, eksterne konsulenter samt ansatte i jobcenteret. 21

47 Derfor er der stort behov for, at kommunerne og jobcentrene gør en indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job, og samtidig sikrer jobåbninger for personer uden arbejdsmæssig erfaringer og personer med nedsat arbejdsevne. Det er helt centralt, at kommunerne har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Mange, som i dag risikerer at få tilkendt førtidspension, har meget sammensatte problemer. Derfor er en mere helhedsorienteret indsats afgørende. Det kræver, at barrierer bliver brudt ned, og at indsatsen i højere grad bliver koordineret på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds- social- og uddannelsessektorerne), som spiller en afgørende rolle i indsatsen for den enkelte borger. Hvis færre mennesker i fremtiden skal tilkendes førtidspension. er der ligeledes behov for, at kommunerne får et endnu tættere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for de udsatte borgere, så flere via et træningsforløb på en virksomhed eller en socioøkonomisk virksomhed, får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet Indsats Nedenstående tiltag er iværksat for at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser (servicemål for de permanente forsørgelsesydelser er nævnt ovenfor). Dette udmøntes i en indsats i forhold til såvel indsatsklare ledige som sygedagpengemodtagere. Indsatsen finder naturligvis anvendelse i forhold til de to nævnte grupper, fordi det er borgere i de to grupper, som på sigt er i farezonen for at ende på permanente forsørgelsesydelser Sygedagpengemodtagere - begrænsning af tilgangen til førtidspension Med henblik på at få nedbragt antallet af sygedagpengemodtagere er der de seneste år gjort en stor indsats i Jobcenter Jammerbugt. Det er i denne forbindelse lykkedes at nedbringe antallet af længerevarende (+ 52 uger) sygedagpengeforløb til et acceptabelt niveau 20. Som konsekvens heraf er der en del borgere, som har haft længerevarende sygeforløb, som har fået tildelt førtidspension. Det forventes derfor fremadrettet, at der ikke i samme grad, vil blive tilkendt førtidspensioner til borgere i denne gruppe. En yderligere konsekvens er, at der er frigjort medarbejderressourcer, så det er muligt at gøre en ekstra indsats for at begrænse tilgangen af længevarende sygedagpengesager. Det vil sige, at der fremadrettet også er øget fokus på dagpengesager med en varighed fra 26 til 52 uger. Tidlig indsats i forhold til sygemeldte borgere Arbejdsgiveren har pligt til at foretage opfølgning ved at indkalde den sygemeldte til en personlig samtale senest 4 uger efter 1. sygedag. Dette er et tilbud til den ansatte, og manglende medvirken får ingen dagpengemæssige konsekvenser. 19 Notat, Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013, marts Ultimo juni sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger 22

48 Den sygemeldte kan anmode om en fastholdelsesplan hos sin arbejdsgiver ved forventning om mere end 8 ugers fravær. Planen skal beskrive, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Planen anvendes i den kommunale opfølgning. Arbejdsgiveren kan dog afslå at udarbejde en fastholdelsesplan. Der er fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdet, og kommunen har pligt til at kontakte arbejdspladsen ved første samtale. Der er derfor dialog om muligheden for, at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kompetencecenter for sygemeldte borgere: Særlig indsats (max 8 uger) Myndighed Kompetence-afklaring (max 3 uger) Praktikværksted (max 16 uger) Evt. Revalidering (se afsnit ) Sygemeldte borgere i kategori 2, starter i 6. sygdomsuge i et kompetence-afklaringsforløb, som kan vare op til 3 uger. Forløbet indeholder udarbejdelse af ressourceprofil samt drøftelse af delvis raskmelding og virksomhedspraktik. Har borgeren brug for yderligere indsats, visiteres der til, Praktikværksted eller Særlig indsats. Praktikværksted (op til 16 uger) For borgere hvor rådgiver har vurderet, at en socialfaglig indsats er nødvendig. Dette sker ved hjælp af virksomhedspraktik på udvalgte virksomheder eller i kompetenceafklaringscenterets eget praktikværksted. Her modtager borgeren støtte fra det socialfaglige team. Der kan suppleres med træning, psykolog, mentor mv. Særlig indsats (op til 8 uger) For de svageste borgere der ikke fra start kan deltage i virksomhedspraktik. Borgeren modtager en indsats, som kan bestå af træning, psykolog, oplæg, motivationssamtaler med videre. Hvis borgeren herefter ikke vurderes til at kunne indtræde på arbejdsmarkedet i en overskuelig fremtid, bliver borgeren visiteret til revalideringsindsatsen Revalideringsindsats begrænsning af tilgang til førtidspension Revalideringsindsats hos ekstern aktør Formål: 23

49 Forløbets formål er at tilbyde fleksible og lokalt forankrede afklarings- og revalideringsforløb, som kan medvirke til at fastholde flere borgere i ordinær beskæftigelse. Intentionen er en hurtigere afklaringsindsats, så borgeren sikres bedre mod udstødelse af arbejdsmarkedet. Målgruppe: Målgruppen er borgere med en begrænsning i arbejdsevnen, som ikke umiddelbart kan vende tilbage til ordinært arbejde, og som derfor har behov for en revalideringsindsats (kan også være forrevalidering for sygedagpengemodtagere). Gruppen er, udover fysiske begrænsninger, kendetegnet ved at have en række komplekse problemstillinger af motivationsmæssig, fysisk-, psykisk- eller social karakter. De har ofte været uden for arbejdsmarkedet i flere år, og har svært ved at se nye muligheder på arbejdsmarkedet. Forløbsbeskrivelse: Grundforløb: Grundforløb kan have en varighed på op til 13 uger. Det består af en motivations- og målsætningsdel efterfulgt af 6-8 ugers virksomhedspraktik. Grundforløbet har til formål at afklare og afprøve borgerens arbejdsevne i en ny sammenhæng. Grundforløbet skal endvidere tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag i forhold til en evt. efterfølgende længerevarende revalidering. Revalideringsforløb: Hvis grundforløbet viser, at borgeren vil kunne bringes tilbage til arbejdsmarkedet gennem en egentlig revalidering, etableres en længerevarende revalidering, typisk som virksomhedsrevalidering. Revalideringsforløbet tilpasses den enkeltes behov og kan bestå af såvel virksomhedspraktik og supplerende opkvalificerende kurser. Forløbet bindes sammen af et løbende personligt samtaleforløb De indsatsklare ledige (ikke-arbejdsmarkedsparate match 2) begrænsning af tilgang til førtidspension Refusionssatserne er pr ændret således, at kommunerne kun modtager 30% refusion, når borgeren deltager i et aktiveringsforløb, der som udgangspunkt ikke er virksomhedsrettet. På trods heraf så fastholdes indsatsen i Jammerbugt Kommune overfor de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Dette sker med baggrund i et politisk ønske om, at de ændrede refusionsregler ikke må forringe den hjælp og indsats, som de svageste ledige skal tilbydes. For de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er der flere forskellige og tilpassede aktiveringsforløb, som er skræddersyede til netop denne målgruppe. Indsatsen begynder straks- og kontinuerligt efter bevilling af kontanthjælp. MOVEMENTORS To forløb projektværksted & fysisk træning og individuel coaching (social aktivering) o Projektværksted: Formålet er at give borgeren mulighed for at arbejde med de elementer som på længere sigt kan forbedre muligheden for at blive selvforsørgende. Der tilbydes værkstedsaktiviteter, undervisningsaktiviteter samt kreative/sundhedsfremmende aktiviteter herunder eksempelvis: 24

50 Lettere naturpleje og vedligeholdelse af grønne områder, lettere montagearbejde, pedelarbejde, kørselsopgaver med videre. Desuden edb-værksted, kost og ernæring oplevelsesture ud af huset m.m. o Træning og individuel coaching: Der tages udgangspunkt i daglig fysisk træning kombineret med gruppe og individuel coaching. Fysisk træning kan eksempelvis være styrketræning cirkeltræning, svømning og vandeaerobic, boldtræning og boksetræning. LOGO/FYS (ER SLÅET SAMMEN MED SIRIUS ) Et tilbud til borgere der har psykiske lidelser eller problemer med bevægeapparatet, og som har brug for støtte til planlægning af en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målsætningen er at give borgeren redskaber til at erstatte en passiv sygerolle med et aktivt arbejdsliv. Der fokuseres på: Personlig udvikling, identitet og job, samfund og job, motion og erhvervs- og uddannelsesafklaring samt individuel coaching. Der kan efterfølgende blive etableret virksomhedspraktik. Bemærk at der ikke tilbydes nogen form for behandling/medicinering eller psykoterapi. m.m. SIRIUS Fra november 2011 og frem til marts 2012, deltog Jobcenter Jammerbugt i det landsdækkende forsøg: På rette vej i job. Grundlæggende var På rette vej i job, et kontrolleret forsøg for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (ikkearbejdsmarkedsparate). Målgruppen var ramt af forskellige sociale og psykiske barrierer i forhold til at kunne fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor blev der i forsøget igangsat en tidlig og intensiv indsats i form af samtaleforløb og aktivt tilbud på en virksomhed (offentlig eller privat) med mentor tilknyttet efter behov. Da forsøget sluttede i marts 2012 viste de foreløbige resultater, at der var gode effekter af indsatsen. Med andre ord kom der flere i ordinær uddannelse og beskæftigelse, når de modtog den nævnte indsats. Ud fra de gode resultater og erfaringer fra På rette vej i job blev Sirius opstartet. De bedste erfaringer, såsom ugentlige samtaler og mentorstøtte er indarbejdet i Sirius og samtidig er der også fokus på virksomhedspraktik. Der er derfor mange redskaber som kan anvendes i forhold til den enkelte, og der er dermed gode muligheder for en individuel tilpasset indsats. VIRKSOMHEDSCENTER Virksomhedscentre er en metode til at få flere af de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. Idéen er, at man opretter flere praktikpladser på samme arbejdsplads. Målgruppen er de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, og ved en praktikplads på et virksomhedscenter viser resultaterne, at disse ledige efterfølgende opnår en bedre tilknytning arbejdsmarkedet. Der er oprettet virksomhedscentre med (op til fire) pladser på golfbanerne i kommunen, samt på Cubic i Aabybro. Der er desuden oprettet en række enkeltpladser på diverse virksomheder i kommunen. 25

51 SOCIOØKONOMISKE VIRKSOMHEDER En socialøkonomisk virksomhed er en non-profit virksomhed med et socialt formål, hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden og/eller bruges til økonomisk støtte til borgere, som er på vej i uddannelse elle arbejde i Jammerbugt Kommune. I henhold til Center for Socialøkonomis definition, er en socialøkonomisk virksomhed desuden uafhængig af den offentlige sektor. Jobcenter Jammerbugt anerkender værdien af denne type virksomhed, og samarbejder i videst muligt omfang med disse virksomheder, også i forbindelse med opstart af socialøkonomiske virksomheder. TILBUD SOM ER SPECIFIKT MÅLRETTET ENKELTPERSONER Udover de mere gruppeorienterede projekter nævnt ovenfor er der en gruppe af projekter som er mere målrettet enkeltpersoner. o Deltagelse i rotationsprojekt o Virksomhedspraktik i op til 26 uger for kontanthjælpsmodtagere o VUC opkvalificering til videreuddannelse (ex. dansk, matematik, engelsk) o Dagbeskæftigelse interne praktiker på opholdssteder (ex. Nordbo) o Opholdsteder med intern undervisning o Misbrugsbehandling på Foldbjergcentret inkl. dagbeskæftigelse Lokalpolitiske servicemål Sygedagpengeområdet Der skal ske tidlig og systematisk opfølgning med fokus på at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. Fokus på området skal medvirke til at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Sygedagpengemodtageren indkaldes til fælles informationsmøde vedrørende rettigheder og pligter, så snart forvaltningen får kendskab til sygemeldingen. Straks efter informationsmødet indkaldes borgeren til en individuel samtale. Alle sygedagpengemodtagere i risikogruppen visiteres til et ressourceafklaringsforløb, der ved hjælp af systematisk sagsbehandling belyser den enkeltes arbejdsevne. Arbejdspladsen og de faglige organisationer inddrages i sagen så tidligt som muligt for at støtte op om arbejdsfastholdelse af den sygemeldte, og der etableres partnerskabsaftaler med såvel virksomheder som relevante faglige organisationer. Kommunens beskæftigelsesafdeling er initiativtager til at indgå partnerskabsaftale med kommunen som arbejdsgiver med henblik på at aftale retningslinjer for opfølgning af sygdom. Der sættes fokus på at forbedre samarbejdet med relevante samarbejdspartnere eksempelvis læger mv. Der udarbejdes løbende analyser på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Herudover etableres og udvikles løbende projekter, som tilgodeser gruppens behov. 26

52 Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 78 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 420 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger - Aktiveringsgraden for sygedagpengesager skal være minimum 62%. - Rettidigheden for opfølgningssamtaler skal være på mindst 97%. Revalidering Revalidering tager udgangspunkt i enten arbejdsfastholdelse og/eller hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor et område med gode beskæftigelsesmuligheder. Revalideringen skal altid tilrettelægges som kortest mulig vej til selvforsørgelse, hvilket kan være i form af virksomhedsrettet revalidering eller uddannelsesrettet revalidering. Uddannelsesrevalidering skal altid bygge videre på eksisterende uddannelse/kompetencer, og der satses på kompetencegivende uddannelser. Endvidere skal der lægges vægt på, at uddannelsen ligger indenfor et område, hvor der på sigt kan forventes gode beskæftigelsesmuligheder. Virksomhedsrettet revalidering er også en mulighed, såfremt der ses en god mulighed for, at borgeren indenfor en overskuelig fremtid kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Revalideringsforanstaltninger skal altid overvejes så tidligt som muligt i en risikosag. Resultatkrav: - Der forventes gennemsnitligt at være minimum 150 igangværende revalideringsbevillinger. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Der fokuseres på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. Virksomhedskontakten styrkes og videreudvikles gennem de lovpligtige opfølgninger af fleksjob. Der tilstræbes hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af virksomhederne. Senest en uge efter bevilling af fleksjob henvises borgeren til privat aktør. Den private aktør har ansvar for at hjælpe borgeren med at finde fleksjobbet. Resultatkrav: - Der forventes ultimo 2013 være at bevilget 450 fleksjob. - Der forventes ikke at være nettotilgang på fleksjob. - Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt at udgøre maksimalt

53 Førtidspension Når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har været afprøvet, kan en borger tilkendes førtidspension. Resultatkrav - Antallet af bevillinger forventes at falde med netto 2 bevillinger pr. måned i (Dette skyldes, at tilgangen forudsættes at være på 3 bevillinger pr. måned, mens afgangen fra førtidspension til folkepension forventes at være på 5 bevillinger pr. måned). - Det forventes ultimo 2013 at være 1848 personer, som modtager førtidspensionister 6.3 Udfordringen i forhold til ministerens mål 3 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger skal begrænses til 191 personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på 30 pct. fra december 2011 til december Udfordring og målgruppe Målet for indeværende år tager udgangspunkt i langtidsledighed, og bekæmpelse heraf. Målet er nyt i forhold til de senere års beskæftigelsesplaner, hvor fokus var rettet mod arbejdskraftreserven. Hvor arbejdskraftreserven blev defineret som værende ledige, med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed, så defineres langtidsledighed som ledige, der har været ledige i 80% af tiden indenfor de seneste 12 måneder. Målgruppen for dette ministermål er dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Indsats for dagpengemodtagere Indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige beror på jobsamtaler og aktivering. Jobsamtaler følger samme flow som tidligere år. Det vil sige hver 13. uge. Fra og med foråret 2011 er det politisk besluttet, at aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere fremadrettet følger lovgivningens minimumskrav, dvs. at de 30 til 60 årige skal aktiveres senest i den 39. ledighedsuge. Aktiveringen skal have en længde på minimum 2 uger. 28

54 Efter denne aktivering aktiveres dagpengemodtageren igen når der er gået 26 uger efter afslutningen af den førnævnte aktivering. Akutpakke I forbindelse med lovændring vedrørende den nedsatte dagpengeperiode, vedtog regeringen i samarbejde med KL og A-kasserne en akutpakke, som har til formål at give jobcentrene mulighed for, at yde en ekstraordinær indsats for de personer, som risikerer at opbruge deres dagpengeret i 1. halvår Til dette formål, har Arbejdsmarkedsstyrelsen bevilget midler til jobcentrene, som dermed får mulighed for at yde en ekstra indsats for de udfaldstruede ledige. Jobcentrene skal iværksætte en særlig indsats over for ledige i den sidste del af dagpengeperioden. Det skal ske i form af et særligt jobberedskab, jobsøgningsstøtte, intensiv jobformidling og bedre muligheder for virksomhedsrettede tilbud til ledige i sidste del af dagpengeperioden. Indsatsen i Jammerbugt Kommune vil komme til at bestå af en kombination af en personlig jobformidler og evt. kortvarig aktivering incl. virksomhedspraktik. Detailuddannelsesforløb I samarbejde med Aalborg Handelsskole og en privat aktør tilbydes detailuddannelsen. Uddannelsen har en varighed af 24 uger hvoraf de 12 uger er praktik. Uddannelsen kan tilbydes såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. Under forløbet vil kursisterne blive undervist i de områder der er behov for, for at kunne varetage et job i en butik. Der er eksempelvis tale om salg & service, konflikthåndtering, kunderådgivning, produktinformation & vejledning, kassebetjening m.m. Samarbejde med a-kasserne Jobcenter Jammerbugt vil først og fremmest iværksætte et tæt samarbejde med a-kasserne om at spotte de ledige borgere, som er i risiko for at blive ramt af langtidsledighed. Dette indebærer mere præcist, at a-kasserne giver jobcenteret besked, hvis a-kassen vurderer, at der kan være behov for en ekstra indsats for den ledige, som kan være med til, at den ledige på sigt kan komme tilbage i job. Jobcenteret kan i sådanne tilfælde iværksætte relevante aktiveringstilbud. Denne indsats finder sted i perioden 0-39 ledighedsuge. Med andre ord indtil borgeren starter i den lovpligtige aktivering Indsats for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der fortsat straksaktivering. Det betyder, at en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager allerede starter i aktivitet den førstkommende mandag umiddelbart efter tilmelding. Det er politisk besluttet, at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kontinuerligt skal aktiveres. 29

55 6.3.4 Yderligere indsats Voksenlæreordning Jobcenter Jammerbugt har gennem 2012 haft stor fokus på voksenlæreordningen. Gennem blandt andet kampagner rettet mod virksomheder er det jobcenterets mål at få langt flere ledige ud i voksenlære. Der følges i 2013 op den indsats, som er igangsat i 2012 Ordningen er en god mulighed for ledige uden uddannelse og ledige hvis uddannelse er forældet. Som voksenelev modtager den ledige ordinær løn, hvilket gør det til en attraktiv ordning, både for den ledige, men også for jobcenteret. Rotationsprojekter Indenfor det seneste års tid er omfanget og mulighederne for jobrotation blevet udvidet betragteligt. Fra centralt hold bliver der løbende tildelt flere midler til jobrotation, samtidig med at fokus på jobrotation som værktøj er høj. Igangværende rotationsforløb Siden 2010 har ufaglærte ansatte med forskellige jobfunktioner i Jammerbugt Kommune, blevet tilbudt at tage en uddannelse (med løn). Uddannelsen er af et års varighed. Medens uddannelsen finder sted, indtræder et tilsvarende antal vikarer (ledige) på arbejdspladserne. Når året er gået, og de oprindelige og nu uddannede ansatte vender tilbage til deres normale job, tilbydes vikarerne uddannelse (med løn). Rotationsprojekter for de ufaglærte finder i øjeblikket sted indenfor SOSU området og indenfor serviceassistent-området. Det er desuden besluttet, at der opstartes forløb for serviceledere/medhjælpere samt indenfor dagpleje samt lærer- og pædagogområdet. Der er i det seneste års tid (2012) blevet opstartet rotationsprojekter i det private erhvervsliv. Jobcenteret har til opgave at fremskaffe vikarer (ledige) til projekterne, mens Erhvervscenteret har til opgave at opsøge private virksomheder, som kunne tænkes at medvirke i et rotationsprojekt. Jobcenteret undersøger løbende yderligere muligheder for jobrotation indenfor den kommunale sektor. Se i øvrigt afsnit 10 for mere om jobrotation. Lokalpolitisk servicemål (ledige borgere) Det er Jobcenter Jammerbugts klare hensigt at tage hånd om problematikken omkring langtidsledighed, inden det manifesteres i statistikkerne. Med andre ord at foregribe problemet. Der lægges vægt på langsigtede løsninger, som er afhængig af personens alder, evner og forudsætninger med det formål at forbedre mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked. Overordnet er det Jobcenter Jammerbugts klare politik, at den ledige altid skal have opfyldt rettigheder i forhold til jobsamtaler og aktiveringstilbud. En professionel og relevant indsats skal være med til at få den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Der er i 2013 fokus på, at alle ledige borgere skal have opfyldt deres rettigheder, hvad angår jobsamtaler og aktivering til tiden. Først og fremmest vil Jobcenteret naturligvis gerne sikre, at borgerne bliver serviceret bedst muligt, men rettidighed i indsatsen er også væsentlig i forhold til den refusion, som jobcenteret modtager fra staten. Med retten følger naturligvis også den ledige borgers pligt til at deltage i lovpligtige jobsamtaler og aktivering. 30

56 Resultatkrav - Rettidigheden hvad angår afholdelse af jobsamtaler, aktivering og gentaget aktivering skal være på 100%. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere, som er på barselsorlov eller er fritaget for aktivering, fratrækkes opgørelsen af rettidighed. Når dette er fratrukket, svarer det til en faktisk rettidighed på 90%. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 563 kontanthjælpssager. 6.4 Udfordringen i forhold til ministerens mål 4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. - Der skal opstartes 80 jobrotationsforløb (sv. til 80 personer) i private virksomheder inden december Der tages udgangspunkt i Erhvervscenters indsamlede viden fra projekt: Strategisk Kompetenceudvikling. - Jobcenteret skal henvise ledige til 80 ordinære jobs inden december Det kan ske ud fra kampagner og den daglige sagsbehandling. Virksomhedsopsøgende arbejde Jobcenter Jammerbugt vil i højere grad udføre virksomhedsopsøgende arbejde overfor virksomhederne i kommunen. Det er vigtigt, at jobcenteret hele tiden har et overblik over virksomhedernes behov og herudover, at jobcenteret gør virksomhederne opmærksomme på de forskellige tilskudsordninger, der kan benyttes. Både jobcenteret og den private aktør, som varetager indsatsen for ledige, har til opgave at opsøge virksomheder for på den måde at iværksætte virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlingeaftaler med videre. Endeligt skal det tilføjes, at en virksomhedskonsulent fra det tidligere kommunale kompetencecenter for ledige er blevet udlånt til den eksterne aktør, som varetager indsatsen for ledige der når 39. ledighedsuger. På den måde er den virksomhedsrettede indsats intakt. Overvågning af det lokale arbejdsmarked Det er essentielt, at den virksomhedsrettede indsats holder et skarpt øje med det lokale arbejdsmarked. Hovedsageligt drejer det sig om at holde sig ajour med de brancher, hvor der opleves vækst eller stagnation. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på eventuel mangel på arbejdskraft. 31

57 Ambulancetjeneste: Der er tidligere etableret en såkaldt ambulancetjeneste, som har til formål at styrke jobcenterets forebyggende indsats overfor virksomhederne med henblik på at forebygge sygefravær og nedslidning (arbejdsfastholdelse). Ambulancetjenesten blev oprindeligt oprettet som et tidsbegrænset projekt støttet af det lokale beskæftigelsesråd. Ordningen er efterfølgende blevet et permanent og væsentligt tilbud til virksomheder og arbejdstagere i Jammerbugt Kommune. Målgruppen er borgere som er i fare for at blive (langvarigt) sygemeldte. Hjælpen kan f.eks. bestå af: Mindre arbejdspladsindretninger Hjælp til personlig assistance Hjælp til tilknytning af en mentor Udredning af behov for yderligere hjælp Bevilling af arbejdsredskaber Virksomhedsopsøgende arbejde For alle indsatser i forhold til afsnit gælder det, at virksomhedskonsulenter i Jobcenteret har til opgave at opsøge virksomheder for på den måde at iværksætte virksomhedsrettet aktivering i form af eksempelvis virksomhedspraktik. I kompetencecenter for sygemeldte er det desuden en fast opgave for virksomhedskonsulenten, at iværksætte en virksomhedspraktik såfremt det ikke er muligt, at foretage en arbejdsfastholdelse på den sygemeldtes oprindelige arbejdsplads. Til denne opgave er der i kompetencecenter for sygemeldte ansat en ekstra virksomhedskonsulent. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med den enkelte borger. 32

58 7 Oversigt over private aktører i indsatsen Aktørnavn AS3 Innova Jobguiderne Movementors SID Job Markman Målgruppe Dagpengemodtagere med længerevarende/ videregående uddannelse Revalidering Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Uddannelsesforløb for match 1 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ledige fleksjobberettigede (ledighedsydelse) 33

59 8 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret 34

60 9 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Ministermål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december (Opgørelsesmetoden er endnu ikke udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der kan derfor pt. ikke opsættes et kvantitativt niveaumål.) Ministermål 2: Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 36 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 72 pct. fra december 2011 til december Ministermål 3: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger skal begrænses til 191 personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på 30 pct. fra december 2011 til december Ministermål 4: - Der skal opstartes 80 jobrotationsforløb (sv. til 80 personer) i private virksomheder inden december Der tages udgangspunkt i Erhvervscenters indsamlede viden fra projekt: Strategisk Kompetenceudvikling. - Jobcenteret skal henvise ledige til 80 ordinære jobs inden december Det kan ske ud fra kampagner og den daglige sagsbehandling. Sygedagpenge Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 78 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 420 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger - Aktiveringsgraden for sygedagpengesager skal være minimum 62%. - Rettidigheden for opfølgningssamtaler skal være på mindst 97%. 35

61 Revalidering Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være minimum 150 igangværende revalideringsbevillinger. Fleksjob og ledighedsydelse Resultatkrav - Der forventes ultimo 2013 være at bevilget 450 fleksjob. - Der forventes ikke at være nettotilgang på fleksjob. - Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt at udgøre maksimalt 92. Førtidspension Resultatkrav - Antallet af bevillinger forventes at falde med netto 2 bevillinger pr. måned i (Dette skyldes, at tilgangen forudsættes at være på 3 bevillinger pr. måned, mens afgangen fra førtidspension til folkepension forventes at være på 5 bevillinger pr. måned). - forventes ultimo 2013 at være 1848 personer, som modtager førtidspension 21 Kontanthjælp Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 563 kontanthjælpssager. Integrationsområdet Resultatkrav - 80 % af de arbejdsmarkedsparate over 18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Rettidighed Resultatkrav - Rettidigheden hvad angår afholdelse af jobsamtaler, aktivering og gentaget aktivering skal være på 100%. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere som er på barselsorlov eller er fritaget for aktivering fratrækkes opgørelsen af rettidighed. Når dette er fratrukket, svarer det til en faktisk rettidighed på 90%. 21 Jobindsats.dk antal personer primo måneden. 36

62 37

63 10 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale Beskæftigelsesråd plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Jobrotation Det lokale beskæftigelsesråd har i 2011 iværksat et projekt for styrkelse af jobrotation. Med en ansættelse af en jobrotationskonsulent, vil der blive iværksat endnu flere rotationsforløb, både indenfor det offentlige og indenfor det private. Allerede nu er der etableret rotationsprojekter indenfor det offentlige, men indenfor den private sektor er der også store muligheder for at iværksætte rotationsprojekter. I 1. halvår 2012 er der allerede opstartet flere rotationer indenfor det private arbejdsmarked. Der er iværksat og planlagt jobrotationsprojekter frem til udgangen af 2014, dog alt afhængig af lovgivningen på området. Det drejer sig aktuelt om følgende projekter inden for social- og sundhedsområdet samt serviceområdet: Grib fremtiden: Projekt i ældreplejen hvor allerede ansatte uden uddannelse deltager i til SOSU uddannelsen. Vikarer som afløser de ansatte tilbydes efterfølgende, at tage SOSU uddannelsen Viden om: Projekt i ældreplejen hvor ansatte med uddannelse deltager i efteruddannelse. Vikarer tilbydes efterfølgende SOSU uddannelsen Serviceassistent: Projekt på kommunens skoler, hvor pedeller bliver opkvalificeret til at blive serviceassistenter. Mens pedellerne deltager i undervisning, ansættes ledige som vikarer. Det skal nævnes, at indsatsen også omfatter jobrotationsprojekter for enkeltpersoner. Endvidere er der planlagt iværksættelse af rotationsprojekter med 2 store lokalt forankrede produktionsvirksomheder, samt flere virksomheder indenfor især håndværksfaget og detailbranchen. 38

64 11 Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplan 2012 Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælp langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettede tilbud. Arbejdsmarkedsstyrelsen har, på baggrund af den politiske aftale Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed afsat en pulje hvorfra landets jobcentre bliver tildelt midler til at ansætte virksomhedskonsulenter. Midlerne er gældende for år 2010 til 2013 og bliver fordelt på baggrund af antallet af langtidsledige i hver enkelt kommune, defineret som ledige med mere end 12 måneders sammenhængende ledighed. Bevillingen gives som tilskud til dækning af de lønudgifter der følger af ekstra virksomhedskonsulenter i jobcenteret. Det er desuden muligt at anvende tilskuddet til afholdelse af udgifter til andre aktører, der varetager den beskrevne indsats overfor de langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Det er den enkelte kommune som fastlægger de fysiske rammer i forbindelse med indsatsen 22. Som følge heraf, har Jobcenter Jammerbugt ansat en ekstra virksomhedskonsulent, som skal være med til at nedbringe langtidsledigheden, ved hjælp af ekstra virksomhedsopsøgende arbejde. Måltal: Minimum 50% af de langtidsledige (mindst 39 ugers ledighed) som deltager i forløb hos den eksterne aktør, skal kontinuerligt være i virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller voksenelev). I 1. kvartal 2012, var 56% af de deltagende langtidsledige i en virksomhedsrettet aktivitet. 22 Skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af 3. september 2010 Pulje til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering, s. 3 39

65

66 Notat vedr. udfaldstruede og seniorjob 16. oktober 2012 Udfaldstruede Pr. 16. oktober 2012 er der 353 personer, som står til at falde ud af dagpengesystemet i 1. halvår Dette skyldes, at de rammer grænsen for dagpengeperioden - 2 år for nogle, og 2½ år for andre. (De 2½ år skyldes at nogle ledige fik tildelt en midlertidig forlængelse da de stod til at falde ud af dagpengesystemet i 2. halvår 2012). I statustallene kan der ses yderligere information om antallet, blandt andet månedsopdelt. Seniorjob Pr. 16. oktober 2012 er der 55 personer, som er berettiget til seniorjob i Dette svarer til 36,1 helårspersoner (dvs. 36,1 årsværk). Nogle af disse borgere, vil dog gå i ordinært job, flytte eller på anden vis fragå gruppen af mulige seniorjobbere i Det vurderes at der vil være omkring 30 helårspersoner, der i 2013 kan få et seniorjob.

67 Ungestrategi for Jammerbugt Kommune Oktober 2012 Baggrund og fakta Man kan som udgangspunkt konstatere at de fleste unge i Jammerbugt klarer sig godt i forhold til uddannelse og job, men på trods af alle de tiltag der er gjort for at få så mange unge som muligt til at gennemføre en uddannelse, så er der fortsat en forholdsvis stor gruppe der ikke (som minimum) gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er på landsplan ca. 95% der starter på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat over 20% som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fleste, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gør det i de første 5-10 år efter 9. klasse. Men der er også nogle, som først uddanner sig sent. Derfor skal målsætningen om de 95% forstås som inden for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til, at 73,85%. skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse. Det faktiske niveau ligger i disse år på ca. 65% på landsplan. 1 I Jammerbugt kommune var der i % som indenfor 5 år efter 9. klasse gennemførte en ungdomsuddannelse. Således var gennemførselsprocenten bedre end på landsplan men også knap 7% lavere end det opstillede måltal. Der er derfor en stor udfordring i forløbet af en ungdomsuddannelse, hvor der kan være brug for støtteforanstaltninger og eksempelvis etablering af lærepladser. Den økonomiske krise har som bekendt - medført at mange ufaglærte jobs er forsvundet i kommunen. Man må desuden formodes, at det fremadrettet er begrænset hvor mange ufaglærte jobs der oprettes i kommunen. Det rammer naturligvis også de unge, og især de unge som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Derfor illustrerer ovenstående vigtigheden af, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, og forhåbentligt som følge heraf også yderligere uddannelse. Offentlig forsørgelse: Der er 672 unge som modtager offentlig forsørgelse i Jammerbugt Kommune, svarende til 2,7% af den erhvervsaktive befolkning i Kommunen. Heraf har 151 førtidspension som forsørgelsesgrundlag, svarende til 0,61% af den erhvervsaktive befolkning i Jammerbugt Kommune. På landsplan er procenterne henholdsvis 2,65 og 0, Veje til Ungdomsuddannelse s. 13, SFI Den erhvervsaktive befolkning består af borgere mellem 16 og 66 år. Der er i alt borgere i gruppen i Jammerbugt Kommune. Egne beregninger pba. af Danmarks Statistik (2011) og jobindsats.dk (2011) 1

68 Jammerbugt Kommune har stor bevidsthed om, at det er den samlede indsats, som medvirker til opnåelse af de ønskede resultater, og at denne indsats starter allerede i førskolealderen samt efterfølgende i det tidlige arbejde med Ungdomsuddannelsesvejledning. Folkeskolen Progressiv sammentænkning af vejledning og elevplaner Elevplaner er elevens, forældrenes og skolens værktøj til at sætte mål for elevens kommende arbejde med sin personlige og faglige udvikling. Elevplaner er skolens værktøj i henhold til Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolenjævnfør 13 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, samt 2 d i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, hvori det fastsættes: 2. Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. 8. Elev- og uddannelsesplanen skal danne grundlag for tilrettelæggelsen af den enkelte elevs undervisnings- og vejledningsaktiviteter på 8. og 9. klassetrin. Stk. 2. Evalueringen af elevens undervisning i de enkelte fag inddrages i vejledningen med henblik på, at eleven modtager en vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der er afpasset efter elevens forudsætninger. 12. For elever på 10. klassetrin udgør uddannelsesplanen, jf. 11, det grundlæggende arbejdsredskab, hvorefter undervisningen tilrettelægges. Elevplaner og uddannelsesplaner er i dag ikke samkørt i et fælles elektronisk system, selv om UU-vejledernes systemprogram UV-vej er forberedt til det, ligesom det er forberedt til at hente oplysninger fra Jobcenteret. Det er vigtigt, at der er fokus på en tidlig indsats gennem hele skoleforløbet. UUvejlederen kommer på banen fra 7. klasse, men kan indkaldes til møder tidligere i skoleforløbet. Dette kunne gøres ved indikatorer eller bekymring om senere manglende uddannelsesparathed. Sådanne indikatorer kan være; fagligt standpunkt, fravær, social, psykiske eller andre problemstillinger, som skolen eller forældre ser ved den unge. Relevante indikatorer kan desuden være sundhedsplejens sundhedssamtale og screeningsundersøgelse af alle elever i 6. klasse, som har fokus på trivsel, kost, søvn, motion, kammerater, familien m.m. Fra 7./8. klasse introduceres ungdomsuddannelserne og E-vejledning for eleverne. Elevplanen skal så vidt muligt støtte læringsproceser der vil gøre eleven i stand til at 2

69 træffe foreløbige valg og faglig og personlig udvikling - vanskeligheder der kræver PPR udredning iværksættes. Det er vigtigt, at inddrage PPR rettidigt og tidligt i forløbet. Forældre og elever introduceres for begrebet uddannelsesparathed, og overordnet for tilbuddene til de ikke uddannelsesparate. Skole og UU samarbejder om processen for eleverne, og udvalgte elever og forældre tilbydes vejledning. I 8. klasse udbredes introduktionen til ungdomsuddannelserne til at omfatte introkurser, fælles introduktion til kurserne af skole og UU. Eleverne besøger minimum 2 ungdomsuddannelser. Skolen forbereder eleverne på kurserne og efterbehandler med eleverne efter introkurserne. Efterbehandlingen sætter gang i arbejdet med at udarbejde elevplaner og den foreløbige uddannelsesplan og det foreløbige valg af ungdomsuddannelse. Forældre inddrages og elever der på nuværende tidspunkt vurderes til ikke at være uddannelsesparate får udarbejdet elevplaner med sigte på de af eleven opsatte mål. Skole, vejledere og forældre er opmærksomme på elevens arbejde med at nå målene og forholder sig til progressionen eller mangel på samme. Der skal især være fokus på de elever, der vurderes til ikke at være uddannelsesparate, eller hvor få ting kan spænde ben for processen, herunder individuelle samtaler med de elever, der har særlige behov. De PPR- og sundhedsplejefaglige papirer, der kræves til brug i ungdomsuddannelserne, påbegyndes, afsluttes og indsamles. I 9. klasse tilbydes eleverne brobygning på ungdomsuddannelse efter det valg de har foretaget ved den foreløbige uddannelsesplan i 8.klasse; i enkelte tilfælde praktik. Målet er en endelig afklaring. Elevplaner udarbejdes med fokus på at eleverne opnår de færdigheder, der kræves af dem for at kunne vurderes som uddannelsesparate. Ikkeuddannelsesparate elevplaner sætter nye mål med fokus på at afklaring af hvad der mangler og hvad der kan iværksættes for at opnå uddannelsesparatheden. Elever der vurderes til at være uddannelsesparate, men hvor det vurderes tvivlsomt om de vedbliver med at være dette, eller på anden vis vurderes til at være frafaldstruede, tildeles mentorstøtte. UU er tovholder for overgangen til ungdomsuddannelse og iværksættelse af de tilbud, der er behov for hos de ikke uddannelsesparate elever. Eleverne og forældrene ansvarliggøres og holdes fast i arbejdet. Ungdomsuddannelserne orienteres om unge med behov for særlig støtte, mens kommunen sørger for dokumentation. Forvaltning og skolerne sørger for indsamling af oplysninger og de nødvendige samtykkeerklæringer. Ved skoleåret afslutning står eleven med en - af alle parter anerkendt anvendelig - uddannelsesplan og en viden om hvorledes den iværksættes, følges eller ændres. 3

70 UU følger eleverne tæt fra uddannelsesvalget indtil påbegyndelse af ungdomsuddannelsen unge der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse opsøges straks, og der iværksættes nye tiltag og planer UU følger elever - der ikke var uddannelsesparate - over i kommunens tilbud og følger op på uddannelsesparathed. UU Vendsyssel Øst Vest UU Vendsyssel Øst Vest er et 60 selskab, som ejes af Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Den øverste myndighed er en bestyrelse, som består af 4 politikere fra hver af de to kommuner. UU Vendsyssel Øst Vest beskæftiger 15 medarbejdere og en centerleder. Vejlederne arbejder i 2 selvstyrende teams 1 i hver kommune. Den enkelte vejleder arbejder med vejledning i grundskolen og følger den enkelte unge i ungevejledningen til det fyldte 18 år. Herefter overgår den enkelte unge til en ungevejleder, som arbejder med gruppen år. Der er to vejledere, som kun arbejder med STU-vejledning. Ungevejledningen over det 18. år samt STU-vejlederne arbejder ud fra 2 jobcentre, mens vejledningen i grundskolen og ungevejledning til det fyldte18 år udgår fra vejledningskontorer på de enkelte overbygningsskoler. Der er valgt en decentral vejledningsordning tæt på de vejledningssøgende, således at man har en nær og tæt kontakt til den enkelte vejledningssøgende, ligesom vi vægter højt, at man har et godt lokalt kendskab og deltager aktivt i samfundslivet i de enkelte områder. UU Vendsyssel Øst Vest arbejder, i henhold til LOV nr. 673 af 1. juli 2009 Bekendtgørelse af lov om vejledning og om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Ungevejleder for år er aktuelt placeret på Jobcentret i Brovst. Ungevejlederens målgruppe er alle unge fra år, som har folkeregisteradresse i Jammerbugt kommune. Af denne gruppe vil en del unge være tilknyttet Unge Center Jammerbugt samt kommunale projekter, VUC mv. Ungevejledningen vurderer, om unge med bopæl i kommunen, er målgruppe til Unge Center Jammerbugt og deltager desuden i elevgennemgangsmøder på Ungecenter Jammerbugt og på Næsbyhus produktionsskole. Ungevejlederen deltager sammen med en beskæftigelsesrådgiver fra Jobcenter i samtaler, hvor unge i UU s målgruppe ansøger om kontanthjælp. Ungevejlederen samarbejder med ungdomsuddannelserne og kontaktes vedr. frafaldstruede unge. I den forbindelse deltager ungevejlederen ofte i frafaldsmøder på ungdomsuddannelserne 4

71 STU-vejledning STU-vejleder for år er aktuelt placeret på Jobcentret i Brovst. Alle unge, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse selv med specialpædagogisk støtte, har et retskrav på en STU-uddannelse under forudsætning af visitationsudvalgets godkendelse. STU-vejlederens målgruppe er alle unge fra år, som har folkeregisteradresse i Jammerbugt kommune. Af denne gruppe er ca. 12 unge på STU-uddannelsen placeret på Unge Center Jammerbugt. Øvrige er placeret på skoler og institutioner i og uden for Jammerbugt kommune. STU-vejlederen har faglige samarbejdsrelationer med sagsbehandlere, fagfolk, ledere mv. på primært Brovst rådhus og Fjerritslev rådhus. Målgrupper, målsætninger, indsatser og aktører I Jammerbugt Kommunes Ungestrategi er det valgt at sætte fokus på indsatsen afgrænset til aldersgruppen fra år. Ansvarsfordeling i forhold til alder Indtil de unge fylder 15 år har børne- og familieforvaltningen ansvaret for den unge. Når de unge er mellem 15 og 25 år har beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med UU ansvaret. Når den unge er fyldt 25 år har beskæftigelsesforvaltningen alene ansvaret for de unge. Overordnet målsætning For Jammerbugt Kommune gælder derfor, at der er tre overordnede mål i forhold til de unge: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Færre unge skal modtage midlertidig offentlig forsørgelse Førtidspension og anden permanent forsørgelse til unge skal begrænses Vision Det er Jammerbugt Kommunes vision at: Ungeindsatsen er helhedsorienteret, prioriteret og koordineret så flere unge får en ungdomsuddannelse og færre unge modtager offentlig forsørgelse - 95% af alle unge skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse som kan medvirke til at gøre dem selvforsørgende. De unge der er uden uddannelse og som ikke er parate til uddannelse tilbydes straks aktivitet, der forbereder dem til uddannelse. At alle kommunens afdelinger ser det som en fælles opgave for alle parter i Jammerbugt Kommune at støtte de unge til at blive til uddannelsesparate. 5

72 At Jammerbugt Kommune sikrer en koordineret og tværfaglig indsats over for de unge, så flest mulige gennemfører en ungdomsuddannelse. At Jammerbugt Kommunes indsats tager udgangspunkt i de politiske beslutninger inden for Beskæftigelsesområdet samt Børne- og Familieområdet. Målgrupper: Unge mellem 15 og 17 år Unge mellem 15 og 17 år som ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse inden de fylder 18 Unge mellem 18 og 30 år som har dagpenge eller kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Målgruppen kan desuden opdeles i 4 kategorier efter karakteristika og udfordringer: Unge mellem 18 og 25 år uden uddannelse og med uddannelsespålæg (match 1) Unge mellem 18 og 30 år med uddannelse klar til job eller videreuddannelse (match 1) Unge mellem 18 og 30 år enten med eller uden uddannelse. Gruppen har problemer ud over ledighed (indsatsklare, match 2) Unge mellem 18 og 30 år som er midlertidigt passive (ikke i aktivitet, match 3) Overordnet set er målet for alle unge: At de afklares med hensyn til uddannelse, samt at der påbegyndes og gennemføres en uddannelse. Mål og indsatser Målet for Ungestrategien er at danne rammen om en helhedsorienteret, prioriteret og koordineret ungeindsats i Jammerbugt Kommune. Dette opnås ved, at der skabes et partnerskab på tværs af forvaltningerne samt UU med både en fælles begrebsforståelse samt viden om den samlede, tilgængelige tilbudsvifte i kommunen. I partnerskabet skal ligge en beskrivelse af handlingsprocedurer så man i de enkelte forvaltninger og UU ikke er i tvivl om ansvarsfordelingen i forhold til den nødvendige indsats for den enkelte unge. Den tværgående koordination skal på den måde understøtte den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte unge. Konkrete mål: Inden 2013: Antallet af unge 15 til 19-årige i uddannelse skal hæves Antallet af unge årige på kontanthjælp skal reduceres Det årlige frafald fra ungdomsuddannelserne for de årige skal reduceres Når eleverne forlader folkeskolen skal der være en afklaret Uddannelsesplan for alle med vurdering af uddannelsesparathed. 6

73 At kommunen har et katalog af tilbud til unge der er vurderet ikke uddannelsesparate Indsatser For alle unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i gang med en uddannelse, udarbejder UU en uddannelsesplan i samarbejde med den unge og forældrene. Uddannelsesplanen skal indeholde uddannelsesfremmende aktiviteter. Uddannelse af vejledere og lærere i grundskolen med viden om uddannelsesparathed. Udvikling af kommunernes uddannelsesfremmende (og undervisningsbaserede) aktiviteter til unge uden uddannelse, fx. ungdomsskole- og Ungecentertilbud, VUC mv. Forsøg med enkeltmandstræning og personlig indslusning på arbejdsmarkedet (Job med Uddannelsesperspektiv) i samarbejde mellem UU, børne- og familieforvaltning, Jobcenter, arbejdsmarkedet m.fl. (De nævnte team) Fokus på uddannelsesfremmede familier Etablering af forældrekurser Fokus på unge med anden etnisk herkomst end dansk herunder også to sprogede rigsfælleskabs danske folkeslag. Særligt fokus på unge, som har udstået en fængselsstraf For unge under 19 år etableres strakstilbud i form af brobygning og praktik i et samarbejde mellem UU, Jobcenter, Ungecenter og arbejdsmarkedet. For unge som har risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, etableres eventuelt: 1. en genplacering via omvalg, (ekstra vejledning/ afklaring) 2. et midlertidig "helle" på en Unge Center Jammerbugt 3. tilbud om SP- støtte, 4. mentorordning til skole-, uddannelses- og fritidsdel, 5. pædagogisk/psykologisk udredning, 6. hjælp til praktikplads, 7. hjælp til at finde bolig, 8. støtte/behandling i forbindelse med afvænning, Aktører i ungeindsatsen i Jammerbugt Kommune Ungdomsråd Ungdomsskolen Folkeskoler SSP Sprogcenter Ungdomsuddannelserne UU Øst Vest Produktionsskole Jobstart 7

74 PPR Kriminalforsorgen Børne- og familieforvaltning Beskæftigelsesforvaltning Sundheds- og socialforvaltning Sundhedsplejen VUC 8

75 Integrationscenter Domino pr. 1. sept SocialDomino JobDomino - UngDomino Integrationschef: Benedicte Overgaard - 4 socialrådgivere/jobdomino, hvoraf den ene er faglig teamleder/faglig sparring og implementering af nyt lovstof. - 3 socialrådgivere/socialdomino - 1 flygtningemedarbejder/social Domino (afløser fratrådt socialrådgiver) - 3 tolke (2 fuldtids - 1 deltids) Foruden tolkning i undervisning og ved samtaler, sælges tolkene til eksterne tolkeopgaveropgaver. En af tolkene underviser desuden i IT. - 1projektmedarbejder/underviser - 1 medarbejder ydelseskontor - 2 jobkonsulenter (p.g.a. stort pres på sager visiteret til jobkonsulent, er en projekt- medarbejder/underviser ultimo 2011 flyttet til jobkonsulentfunktionen) 1 pedel/flexjobber Integrationscenter Domino varetager integrationsindsatsen for kommunens flygtninge/indvandrere over 18 år. i henhold til integrationsloven, danskuddannelseslovens 2, udlændingeloven og repatrieringsloven Integrationsindsatsen omfatter modtagelse, boligplacering, tilbud om introduktionsforløb, her under kursus i samfundsforståelse samt aktivering. Danskuddannelse på forskellige niveauer 1, 2 eller 3 og foregår som udgangspunkt på Integrationscenter Domino. Studieprøven efter dansk udd. 3 foregår på Sprogcenter Aalborg. Bestemmelserne omfatter også herboende grønlændere over 18 år, samt danske statsborgere, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog. - Kommunen skal tilbyde alle voksne udlændinge, der er bosiddende i kommunen, undervisning i dansk som andetsprog. - Denne undervisning er gratis for kursisterne Aktiveringsdelen består af arbejdsmarkedsundervisning, praktik, løntilskud, udslusning til arbejdsmarked, kurser, uddannelse etc. Integrationsbistand ydes til flygtninge (INTL. Kap. 4) og indvandrere samt disses ægtefæller (INTL. Kap. 4a. Integrationscenter Domino har naturligvis Jammerbugt Kommunes værdigrundlag som ramme for vores arbejde. Derudover arbejder vi ud fra to grundprincipper: Vi yder hjælp til selvhjælp Hvad man kan selv skal man selv 1

76 UngDomino (18 25 år) Da Jammerbugt Kommune, ikke på forhånd ved, hvilken aldersgruppe de flygtninge vi modtager i Kommunen har, blev unge mellem 18 og 25 år, løbende henvist til Skolen for tosprogede Unge i Aalborg, da denne målgruppe ifølge lovgivningen skal modtage et uddannelsesrettet tilbud. Antallet af henvisninger, viste sig i løbet af 2011 at udgøre godt 20 personer, derfor blev andre mere fordelagtige økonomiske muligheder, med samme indhold, undersøgt. Integrationscenter Domino har, med baggrund i ovennævnte, med virkning fra 15. august 2011 indgået aftale med EUC Nord i Hjørring, om virksomhedsforlagt undervisning på Integrationscenter Domino. Målgruppen for denne undervisning omfatter unge mellem Undervisningsforløbet henvender sig som omtalt, til deltagere mellem år, der har et potentiale for at starte på en kompetencegivende uddannelse efter forløbet. Dog er det aftalt, at der i særlige tilfælde kan optages unge under 18 år og over 25 år. Pr. 15. august 2011 bestod denne målgruppe af 22 unge. Aftalen omfatter Dansk, IT, engelsk, matematik, samfundsforhold og kultur. I alt 30 lektioner om ugen fordelt på ugens 5 dage. Undervisningstid hver dag (justeres efter behov) Undervisningen i dansk tilrettelægges efter tilsvarende struktur som der fordres i lov om dansk undervisning med 18 lektioner om ugen. Undervisningen i It, engelsk, matematik, samfundsforhold og kultur skemalægges med 12 timer om ugen. Den virksomhedsforlagte undervisninge varetages af 4-5 medarbejdere fra EUC-Nord i Hjørring. Danskundervisningen gennemføres med løbende test svarende til de modultest der anvises under lov om danskundervisning. Prøver i dansk 1,2 og 3 i blev i 2011 gennemført i samarbejde med Sprogcenter Aalborg. I 2012 blev EUC- Nord godkendt som eksamensafholder, og forestår derfor selv opgaven på Integrationscenter Domino. Der ydes studievejledning efter behov. Deltagelse i lokale og regionale uddannelsesmesser. De lokale fritidsmuligheder indgår og benyttes i undervisningen. Der gennemføres hyttetur og ekskursioner som led i undervisningen. 2

77 Områdets virksomheder i forhold til praktik og introduktion til arbejdsmarked og uddannelsessystem involveres efter muligheder og behov. Udslusning fra UngDomino/EUC-Nord til efterfølgende uddannelse sker i samarbejde med Integrationscenter Dominos sagsbehandlere. Status UngDomino/EUC-Nord : Pr. 1. september 2012 modtager 16 personer undervisning på UngDomino (1 person er visiteret fra Børne/Kultur) Siden opstarten 15. august 2011 og til 1. september 2012 er: 10 unge udsluset fra UngDomino til ordinære uddannelser (og modtager SU) Program/Aktivering af flygtningene (over 25 år) Generelt er aktivering af nyankomne flygtninge delt mellem dansk- og aktiveringsundervisning, således at der er aktiveringsundervisning mandage og tirsdage og danskundervisning onsdag til fredag i hver uge. Danskundervisningen varetages af 7 dansklærer fra Sprogcenter Aalborg, som kommer til Domino de pågældende 3 dage hver uge. Aktiveringsundervisningen består af MED-undervisning, jobsøgningskursus, samfunds- og arbejdsmarkedsforhold samt IT-undervisning. MED-undervisning tager afsæt i Erklæring om integration og aktivt medborgerskab (medborgerskabserklæringen som alle underskriver ved ankomst til kommunen) og indeholder: Indholdet af undervisningen i MED-borgerskab er: (INTL. 22, stk. 3) Reglerne og hensigten omkring integrationsloven Den danske velfærdsstat principper (ret og pligt, fx sundhed og uddannelse, pligten til at betale skat) Arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur Det danske uddannelsessystem Det danske demokrati og danske værdier (Stat/region/kommune, foreningsvirksomhed, dagligdagens demokrati, fx ret og pligt til at deltage i et moderne demokratisk samfund) Hverdagsliv, skik og brug (fx kønsroller, børneopdragelse, det sociale liv, skrevne og uskrevne regler) Danmarks geografi, historie, kunst og kultur Danmark og omverden (EU, FN, NATO, Nordisk Råd) 3

78 2 gange årligt er der mulighed for at gå til MED-borgerskabsprøve. Bestået prøve er nødvendig for permanent opholdstilladelse. Man skal have 10 korrekte svar ud af 15 spørgsmål. Prøven foregår på dansk. Jobsøgningskurset dækker over de kendte discipliner f.eks. cv- og ansøgningers opbygning, jobsøgning på nettet, personlig adfærd og fremtoning. IT-undervisningen foregår meget differentieret, da der er stor forskel på kursisternes forudgående kendskab til IT. Hen ad vejen vil mandag- tirsdagsundervisningen blive afløst af erhvervspraktik og på længere sigt, hvis alt går på bedste vis, løntilskud, med lovning på efterfølgende ordinær beskæftigelse. Metoden kendes som trappemodellen. Status pr. 1. september er: 29 personer er i praktikforløb 4 personer er i løntilskud 4 personer påbegyndt ordinært arbejde 1 person har startet egen virksomhed 2 personer over 25 år er gået i uddannelse Henvist til Jobkonsulent: 22 personer står på venteliste hos jobkonsulenten i f.t. praktikplads. I løbet af 2012 har der været etableret i alt 140 praktik/løntilskudsforløb 4

79 Integrationscenter Domino September 2012 På Integrationscenter Domino repræsentere brugerne lige nu 29 forskellige nationaliteter, fordelt som vist nedenfor. Aktivering Aktiverings- Og danskunderv. Dansk undervisning I alt Afghanistan Bhutan Brasilien 1 1 Burundi 1 1 Cameroun 1 1 Congo England 3 3 Eritrea Filippinerne 1 1 Georgien 1 1 Holland 1 1 Indonesien 1 1 Irak Iran Irland 1 1 Kina 1 1 Letland 1 1 Litauen 2 2 Polen 3 3 Rumænien 3 3 Rusland 2 2 Rwanda Somalia 3 3 Sudan Syrien Thailand 1 1 Tjetjenien 2 2 Tyskland 2 2 Ukraine personer fordelt på 29 nationer Derudover er 40 personer tilmeldt til ekstern undervisning Ud af de 29 lande er 14 lande flygtningelande. De resterende 15 nationaliteter modtager enten tilbud som familiesammenførte med 5

80 Integrationskontrakt, som indvandrere med Introduktionsprogram eller som indvandrere med danskuddannelse iht. Danskuddannelsesloven. Kvoteflygtninge fra 2009 til : Årets grundkvote kvote = 44. Kommunen blev pålagt 40% ekstra = 61 flygtninge i alt. 2010: Årets grundkvote kvote = 48. Kommunen blev pålagt + 47% ekstra = = et spædbarn. 2011: Årets grundkvote = 58. Reelt modtaget 51 flygtninge 2012: Årets grundkvote = 60. Til og med 1. sept er der modtaget 22 flygtninge. (restkvote pr. 1. september 38 flygtninge) Udenfor kvoten er modtaget 10 familiesammenførte til flygtninge Derudover tilflyttet 2 personer i integrationsperiode 37 flygtninge går ud af integrationsperioden i : Årets kvote = flygtninge går ud af integrationsperioden i Antal udlændinge i den 3årige tilbudsperiode pr. 1. sept. 2012: Flygtninge 143 Flygtninge, ude, men med opfølgning på kontrakt 7 Danskgifte med kontrakt, men efter gml. lov 2 Danskgifte med kontrakt, efter ny lovgivning 14 Gml. danskgifte, ude, men med opfølgning på kontrakt 5 Indvandrere - gaml. lov (DKuddannelsesloven 2) 11 Indvandrere ny lov (INTL. Kap 4) 14 GML. flygtninge (forlængelse af DK.uddannelsesretten) 0 6

81 I ALT opfølgningssager 25 sager uden opfølgning. Derudover udsendes hvert år, et ikke opgjort antal, tilbud til indvandrer, som vælger ikke at tager imod tilbuddet om Introduktionsprogram/Danskuddannelse. Boligplacering af flygtninge I Jammerbugt Kommune handler boligplacering af flygtninge om det muliges kunst, da udbuddet af boliger, som det er muligt for flygtningene at betale, er begrænset og for en stor dels vedkommende består af private udlejninger, da udbuddet af almennyttigt boligbyggeri placeret i kommunen også er begrænset. Ved boligplacering af flygtninge tages i videst muligt omfang hensyn til, at boligen skal ligge tæt ved offentlige transportmuligheder, være rimelig i pris og have en størrelse der kan forsvares ift. den/de personer der skal leje boligen. Boligplacering af flygtninge: BY Antal bosiddende flygtninge (INTL.) 2012 Saltum Voksne 2 Børn 0 Pandrup Voksne 34 Børn 4 Kaas Voksne 16 Børn 16 Åbybro Voksne 26 Børn 5 Biersted Voksne 2 Børn 0 Nørhalne Voksne 4 Børn 0 Birkelse Voksne 1 Børn 0 Arentsminde Voksne 0 Børn 0 Halvrimmen Voksne 13 Børn 18 Brovst Voksne 42 Børn 17 Skovsgård Voksne 2 Børn 0 Fjerritslev Voksne 4 Børn 3 7

82 Ingstrup Voksne 5 Børn 0 Hune (midlertidig boligplacering) Voksne 0 Børn 0 Fraflyttet kommunen 2009: 1 fraflyttet startet uddannelse i København 2010: 1 fraflyttet Flyttet til sønnen som studere i København 2011: 9 fraflyttet 6 til jobs i København, 1 til uddannelse i Brønderslev og 2 blev gift og flyttede h.h.v. til København og Egedal Kommune 2012: 5 fraflyttet 1 til Skagen med sin danske mand, 1 til Vejle m/ datter til sin mand som bor der, 1 til Thisted med kone og børn, 1 til Nørresundby med sin mand, som er ude af integrationsperioden, 1 flyttet til Aalborg i f.m. studie. Repatrieringssager: 2009: 4 flygtninge 20010: Ingen flygtninge 2011: 4 flygtninge 2012: 6 flygtninge repatrieret i år. (en familie på fem personer + 1 enlig mand) Resultattilskud 2009: Resultattilskud, uddannelse 2 personer Resultattilskud, danskprøve 12 personer Resultattilskud, beskæftigelse 10 personer

83 I alt 24 personer kr. 2010: Resultattilskud, uddannelse Resultattilskud, danskprøve Resultattilskud, beskæftigelse I alt 32 personer kr. 2011: Resultattilskud, uddannelse Resultattilskud, danskprøve Resultattilskud, beskæftigelse I alt 28 personer kr. Pr. 1. september 2012: Resultattilskud, uddannelse Resultattilskud, danskprøve Resultattilskud, beskæftigelse I alt pr. 1. september 21 personer kr Forventet resultat ultimo 2012: Resultattilskud, uddannelse Resultattilskud, danskprøve Resultattilskud, beskæftigelse I alt pr. 1. september 45 personer kr 9

84 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det vil sige personer, som kommunerne har vurderet ude af stand til at deltage i aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse. Folketinget har afsat 115 mio. kr. til initiativet, der løber fra august 2012 til august Antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse (matchgruppe 3) er steget betydeligt igennem de seneste år. I april 2012 var der på landsplan knap personer i matchgruppe 3. En stor del af målgruppen har ikke et mål i form af job eller uddannelse, hvilket hænger sammen med, at mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Flere er i risiko for eller er allerede gledet over i en identitet som syg og permanent uarbejdsdygtig. For at målgruppen kan nærme sig arbejdsmarkedet og hermed undgå at komme på varig offentlig forsørgelse, er det afgørende: 1) at der gøres en indsats for, at den enkelte kan fastsætte et beskæftigelsesmål, og 2) at den enkelte får en individuel, helhedsorienteret afklaring af hvilke sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser, der er nødvendige for at borgerens mål kan realiseres. I forhold til målgruppen er der i særlig grad behov for at gå på tværs af offentlige systemer både internt i kommunerne og i forhold til sundhedsregionerne. Det skal ikke overlades til den enkelte borger at sikre sammenhængen på tværs. Samtidig understøtter én samlet plan og mål borgerens motivation for at gennemføre de enkelte indsatser. Mål, delmål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i målgruppen kommer i job eller ordinær uddannelse (unge) På kortere sigt er delmålene for initiativet: Borgeren får en indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte Borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Borgeren får en relevant indsats på social- og/eller sundhedsområdet

85 Der kan opstilles følgende succeskriterier for initiativet, som peger frem mod opfyldelse af delmålene: Kommunerne etablerer og benytter tværfaglige teams Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Den enkelte borger får en indsatsplan og deltager i de beskrevne aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger Målgruppen for initiativet Målgruppen er alle kontanthjælpsmodtagere, som pr. 1. april 2012 er i matchgruppe 3 og modtager kontanthjælp. Personer der er fritaget for kontaktforløb pga. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension indgår ikke i initiativet. Kontaktpersonen i jobcentrene modtager i juli 2012 en sikker mail fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med en liste over de cpr-numre, der er omfattet af initiativet. Initiativets aktiviteter Indsatsen for borgeren består af: 1) Et indledende samtaleforløb, 2) En tværfaglig afklaring og 3) En indsatsplan over de indsatser inden for beskæftigelse, social- og sundhedsområde, der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte nærmere job eller uddannelse. Jobcentrene skal løbende følge op på, at planens indsatser iværksættes og følges. 1. Indledende samtaleforløb Alle borgere i målgruppen skal indkaldes til et indledende samtaleforløb med en jobcentermedarbejder. Samtaleforløbet kan påbegyndes i forbindelse med borgerens normale opfølgning, og første samtale skal være afholdt senest 1. januar Formålet med samtalerne er, at borgeren bliver i stand til aktivt at formulere et konkret mål for beskæftigelse eller uddannelse. Det sker ved, at borgeren eventuelt sammen med jobcentermedarbejderen overvejer og beskriver sin beskæftigelses- og uddannelsesmæssige baggrund, kompetencer, ønsker og tidligere succesoplevelser. Formålet er også at afdække, hvilke sociale og helbredsmæssige forhold, der kan være en ressource eller hindring for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Inden den indledende samtale med jobcentermedarbejderen skal borgeren have mulighed for med egne ord og efter bedste evne at beskrive sine beskæftigelsesog uddannelsesmæssige mål, ønsker og kompetencer. Dette sker ved at borgeren får udleveret eller tilsendt et forberedende skema (som beskrevet nedenfor i afsnittet om indsatsplanen). Hvis borgeren ikke har lyst eller mulighed for at besvare spørgsmålene, skal jobcentermedarbejderen hjælpe med at udfylde skemaet under en samtale. Under samtaleforløbet skal borgeren og jobcentermedarbejderen desuden drøfte borgerens sociale og helbredsmæssige forhold, der kan udgøre en ressource eller barriere i forhold til at nå målet og skrive disse ind i det forberedende skema. Jobcentermedarbejderen skal med sit faglige udgangspunkt hjælpe borgeren med kun at beskrive de forhold, som kan have betydning for opfyldelsen af borgerens beskæftigelsesmål og det videre forløb. 2

86 Samtaleforløbet skal resultere i udarbejdelse af det forberedende skema, som udgør grundlaget for det efterfølgende møde i det tværfaglige team. Det forberedende skema skal derfor ikke indeholde overvejelser om indsatser og aktiviteter. Under samtalen kan det vise sig, at borgeren skal ommatches. I dette tilfælde skal det forberedende skema fortsat udarbejdes, da borgeren stadigvæk indgår i initiativet. Som udgangspunkt afholdes samtalerne med en jobcentermedarbejder i jobcentret, med mindre beskæftigelsesindsatsen er overdraget til en anden forvaltning (frikommuner). I det følgende benyttes betegnelsen jobcentermedarbejder om den sagsbehandler, der har ansvaret for den lediges indsats. 2. Det tværfaglige team Umiddelbart efter de indledende samtaler mellem borgeren og jobcentermedarbejderen, skal borgeren sammen med jobcentermedarbejderen deltage i et møde med et tværfagligt team. Det tværfaglige team består som minimum af følgende: En person fra beskæftigelsesforvaltningen med beslutningskompetence og viden om udsatte ledige og lokale beskæftigelsestilbud for målgruppen (fx en jobkonsulent). En person fra socialforvaltningen med beslutningskompetence og viden om lokale tilbud til udsatte efter Serviceloven. En person med viden om fysiske og især psykiske lidelser samt kendskab til relevante kommunale, regionale og private tilbud for sindslidende med angst, depression, skizofreni, mv. (for eksempel en psykiater, læge, psykolog eller psykiatrisk sygeplejerske). Der kan både være tale om eksterne eller personer, der allerede er tilknyttet jobcentret. En person med viden om ungeindsatsen og lokale uddannelsestilbud (for unge under 30 år) Jobcentret kan herudover inddrage øvrige relevante personer. Formålet med mødet i teamet er, at der sker en drøftelse og vurdering af hvilke indsatser på tværs af forvaltningerne, der giver de bedste muligheder for, at borgeren kan nå sit beskæftigelses- eller uddannelses mål. Teamet, borgeren og jobcentermedarbejderen drøfter sagen på baggrund af det forberedende skema og eventuelt anden relevant information. Mødet skal resultere i anbefalinger fra teamet med hensyn til, hvilke indsatser og tilbud, der skal iværksættes. Teamet skal altid drøfte, hvorvidt borgeren skal tilknyttes en mentor. Mentoren skal som hovedregel tilknyttes hvis: a) hvis der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt borgeren kan gennemføre planen alene med støtte og opfølgning fra jobcentermedarbejderen, eller b) borgeren er så udsat, at det ikke er realistisk at igangsætte beskæftigelsesrettede tilbud. I disse situationer skal en mentor etablere en støttende og motiverende kontakt til borgeren med henblik på at 3

87 igangsætte aktive tilbud. Jobcentret har ansvaret for, at teamets anbefalinger nedskrives i et mødereferat, der ligger til grund for udarbejdelsen af indsatsplanen: Min plan (se nedenfor). Borgeren skal have udleveret en kopi af referatet. Forvaltningernes myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, fastholdes. Det betyder, at det fortsat er den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Borgere der efter de almindelige regler ikke er fritaget fra samtale, kan i visse tilfælde være ude af stand til at deltage i mødet i det tværfaglige team. Hvis borgeren ikke er i stand til at deltage i mødet med teamet, kan det i særlige tilfælde afholdes uden borgerens deltagelse. 3. Indsatsplanen Før mødet i det tværfaglige team udarbejder borgeren og sagsbehandleren i fællesskab et forberedende skema, der ligger til grund for det tværfaglige teams drøftelser og anbefalinger. Efter mødet i teamet udarbejdes selve indsatsplanen Min plan der giver overblik over borgerens aktiviteter. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder skabeloner for indholdet i det forberedende skema og indsatsplanen, som skal benyttes af de deltagende jobcentre. Jobcentrene kan dog tilføje yderligere elementer, ligesom jobcentrene kan udarbejde en anden grafisk udformning af indsatsplanen. Skabelonerne vil være tilgængelige på og skal drøftes under den lokale opstartsworkshop. Formålet med det forberedende skema er dels at sætte fokus på borgerens mål og ressourcer, dels at sikre det tværfaglige team et oplyst grundlag for deres anbefalinger. Det forberedende skema indeholder således: Borgerens egen beskrivelse af uddannelse, erhvervserfaring, andre kompetencer og tidligere succesoplevelser Borgerens egen beskrivelse af mål og ønsker til fremtidig beskæftigelse eller uddannelse Borgerens og jobcentermedarbejderens fælles beskrivelse af de sociale og helbredsmæssige ressourcer og barrierer, der har betydning for, om borgeren kan nå målet og det videre forløb (fx økonomi, boligforhold, børn/familie, fysisk og psykisk helbred) Efter mødet i det tværfaglige team følger jobcentermedarbejderen op på anbefalingerne fra teamet og indgår aftaler med de relevante forvaltninger, med henblik på at iværksætte konkrete aktiviteter som borgeren skal deltage i. Indsatsen skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og efter borgerens individuelle behov. Jobcentermedarbejderen skriver herefter de aftalte aktiviteter ind i indsatsplanen. Indsatsplanen - Min plan - indeholder således: Et konkret mål for job eller uddannelse En oversigt over de aktiviteter, som der er aftalt med de forskellige forvaltninger, at borgeren skal deltage i på beskæftigelsesområdet (fx virksomhedsprak- 4

88 tik, opkvalificering og vejledning eller tilbud i socialøkonomiske virksomheder), sociale indsatser (fx tilbud efter Serviceloven), sundhedsindsatser (fx sundheds- og behandlingstilbud efter Sundhedsloven) og uddannelsesindsatser for unge (for eksempel vejlednings- og afklaringsforløb). For hver aktivitet skal der fremgå en beskrivelse, delmål, start- og slutdato, antal timer pr. uge, ansvarlig forvaltning og sagsbehandler samt lov og paragraf (fx bostøtte efter servicelovens 85) For at give borgeren overblik over sit mål og de aktuelle og planlagte aktiviteter, der peger frem mod slutmålet, skal den enkelte hurtigst muligt efter mødet i teamet have indsatsplanen udleveret i fysisk form. Under hele forløbsperioden er det jobcentermedarbejderens opgave, at følge op på de indgåede aftaler, løbende justere indsatsplanen i forhold til eventuelle ændringer i tilbud eller borgerens situation og sørge for, at borgeren får den opdaterede plan udleveret. Indsats og opfølgning på indsatsplanen Jobcentermedarbejderen støttet af evt. mentor har ansvaret for at følge op på, om borgeren deltager i de tilbudte aktiviteter og indsatser, som er aftalt med de forskellige forvaltninger og beskrevet i indsatsplanen. Når det vurderes, at borgeren kan deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, for eksempel virksomhedspraktik evt. i form af et virksomhedscenter, skal borgerens matchvurdering ændres til matchgruppe 2. Selvom borgeren ommatches, skal der fortsat udformes en indsatsplan, da borgeren stadigvæk indgår i initiativet. Jobcentermedarbejderen har ansvaret for at borgerens indsatsplan løbende opdateres ved hver samtale i kontaktforløbet. Jobcentermedarbejderen har desuden ansvar for løbende at informere de relevante parter (for eksempel praktiserende læge eller andre beslutningstagere på sundhedsområdet) om borgerens aktiviteter ved at sende en kopi af indsatsplanen, hvis borgeren har afgivet samtykke hertil. Jobcentrene skal fortsat registrere samtaler mv. i de kommunale systemer. Beskæftigelsesregionerne følger løbende op på jobcentrenes opfyldelse af initiativets succeskriterier. For at regionerne kan følge op på brugen af indsatsplaner, skal borgeren give samtykke om, at regionerne og evt. kommunens andre forvaltninger har adgang til planerne. Borgerens deltagelse Det forventes, at borgeren har en aktiv rolle og deltager i det indledende samtaleforløb, mødet i det tværfaglige team og de efterfølgende aktiviteter. De almindelige regler for deltagelse i samtaler, aktive tilbud og sanktionering gælder. Indsatsplanen erstatter jobplanen Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger at udarbejde en forsøgsbekendtgørelse. I forsøgsbekendtgørelsen fastsættes, at indsatsplanen erstatter jobplanen for målgruppen. 5

89 Opstartsworkshops og seminarer Forud for initiativet tilbydes de relevante medarbejdere i de tværfaglige teams en opstartsworkshop, hvor deltagerne internt i kommunerne og på tværs af myndigheder får kendskab til hinandens områder samt mulighed for at drøfte følgende: Mål og strategi Kommunernes strategi for gennemførslen af initiativet og den efterfølgende indsats for borgerne Kommunens mål for initiativet, fx hvor mange borgere der forventes at komme i job, uddannelse eller deltager i beskæftigelsestilbud Indsatsplanen (Min plan) Den lokale anvendelse af indsatsplanen Hvordan borgerens indsatsplan kan gøres tilgængelig for alle relevante forvaltninger i kommunen Hvordan indsatsplanen kan bruges i den løbende opfølgning fremadrettet Aktiviteter Hvilke tilbud og muligheder der findes lokalt og regionalt i beskæftigelsessystemet, på socialområdet og i sundhedssystemet Hvilke muligheder der er ifølge lovgivningen Den lokale organisering Hvordan iværksættelsen af de aktiviteter, der er aftalt i planen, sikres Hvordan borgernes helbredsmæssige udfordringer og sygdomsbilleder håndteres, fx hvorvidt og hvornår egen læge såvel som andre i behandlingssystemet skal inddrages i forløbet Aktuelle erfaringer med målgruppen En workshop vil vare én dag og vil som udgangspunkt afholdes i hvert jobcenter. Flere mindre jobcentre kan dog gå sammen om arbejdet. Det er regionerne, der ud fra deres kendskab til jobcentrene, foretager en evt. gruppering af jobcentre, som kan afholde workshop samtidig. Workshops afholdes fra august 2012 til og med september/oktober 2012 af beskæftigelsesregionerne. Kommunerne har pligt til a deltage. Der afholdes endvidere et landdækkende midtvejsseminar med fokus på implementeringen af Brug for alle, hvor de deltagende kommuner har pligt til at deltage. Der vil også blive afholdt et afslutningsseminar med fokus på resultater og det videre arbejde med en tværfaglig indsats for målgruppen. Løbende opgørelse af jobcenterets indsats Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder et mindre informationssystem, der giver mulighed for at følge og understøtte jobcentrenes implementering af indsatsen. Informationssystem baseres på de eksisterende kommunale systemer, hvor man allerede i dag kan følge samtaler, aktive tilbud og selvforsørgelse. Desuden tilføres enkelte yderligere registreringer ved at anvende faciliteten persongrupperegistreringer. Dette gør det muligt at følge fx hvor mange der har gennemført første samtale. 6

90 Informationssystemet, der opgør indsatsen på jobcenterniveau, regionsniveau og landsplan, er tilgængeligt for alle. Evaluering Evalueringen af Brug for alle skal følge op på, om de tidligere beskrevne mål, delmål og succeskriterier er opnået. Der vil derfor blive foretaget en både kvalitativ og kvantitativ evaluering af forsøget: En registeranalyse af borgernes afgang til job, selvforsørgelse samt deltagelse i aktive tilbud En interviewundersøgelse blandt medarbejdere i udvalgte kommuner En række brugerundersøgelser under og efter initiativet - herunder en undersøgelse af borgerens tilfredshed En gennemgang og opsamling på indsatsplaner Tilkendegivelse om deltagelse Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af samtlige personer i målgruppen (bruttoledighed) i april 2012 målt ved en særkørsel foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcentrenes mulige tilskud vil være tilgængelig på Jobcentrene skal tilkendegive om de ønsker at deltage i initiativet og dermed modtage tilskud. Jobcentrene skal benytte et skema, der vil være tilgængelig på primo juni Skemaet skal være Arbejdsmarkedsstyrelsen i hænde senest den 9. juli Jobcentrene får et samlet tilskud til at gennemføre initiativets tre punkter: 1) Indledende samtale, 2) En tværfaglig vurdering af, hvilke indsatser, der skal iværksættes inden for sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet, og 3) Udarbejdelse af en indsatsplan. Tilskuddet kan eksempelvis benyttes til lønudgifter og supervision. Puljer til understøttelse af Brug for alle De afsatte midler til Brug for alle omfatter alene samtaleforløb, møder i det tværfaglige team og udarbejdelse af indsatsplaner. Når indsatsplanen er udarbejdet for borgeren, vil det således være kommunen, der skal finansiere den efterfølgende indsats efter de almindelige regler. Flere kommuner peger på, at særligt mentorstøtte er afgørende for at opnå gode resultater i forhold til gruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, ligesom der kan være behov for ekstra ressourcer til at sikre kontakt til virksomhederne og kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere i forbindelse med initiativet. En række eksisterende satspuljer målrettes derfor til følgende aktiviteter, der understøtter initiativet. Puljerne til understøttelse af Brug for alle er udvalgt, da deres formål er i tråd med initiativet og de respektive målgrupperne har brug for en særlig indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. 7

91 Udsatte ledige Der afsættes 35 mio. kr. fra puljen Særlige indsatser ( ) til følgende aktiviteter: Styrket virksomhedskontakt i form af virksomhedskonsulenter, der etablerer konkrete pladser på virksomheder for personer i målgruppen (fx praktikpladser) Mentorstøtte for personer i målgruppen Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af samtlige personer i målgruppen (bruttoledighed). Nydanskere Der afsættes 17,8 mio. kr. fra puljen Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet ( ) til følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanskere Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande i målgruppen (bruttoledighed). Nydanske kvinder Der afsættes 5 mio. kr. fra puljen Nydanske kvinders vej til beskæftigelse ( ) og 8,4 mio. kr. fra puljen Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder ( ). I alt 13,4 mio. kr. kan søges til følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanske kvinder Mentorstøtte til nydanske kvinder Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i målgruppen (bruttoledighed). Ansøgning om og udmøntning af de understøttende puljer Jobcentrene skal tilkendegive om de ønsker tilskud fra de understøttende puljer samtidig med tilkendegivelsen om deltagelse i Brug for alle. Jobcentret skal også benytte det samme skema. De understøttende puljer udmøntes samtidig med Brug for alle. 8

92 status efter 1. praktik Detailuddannelsen 6. august 2012 til 18. januar 2013 Kompetencegivende Detailuddannelse JOBguiderne har i samarbejde med Aalborg Handelsskole pr. 6. august 2012 søsat en ny type

93 detailuddannelse, som skal få ledige mellem 30 og 60 år tilbage på arbejdsmarkedet gennem AMU godkendt uddannelse og praktikforløb, der sikrer at ufaglærte opkvalificeres med kompetencegivende uddannelse. Der er i forløbet et konstruktivt samarbejde med Erhvervsforeningen og alle de mange detailbutikker/kæder, hvilket allerede nu sikrer mange nye pladser til det næste forløb, som forventes op startet januar Der er således stor efterspørgsel på nye medarbejdere, der gennemgår et forløb kombineret med teori og praksis, og som samtidig er forandringsparate og fleksible. Forløbet er også et fordelagtigt tilbud til de borgere der står overfor et dagpengeudløb. Der må forventes at kunne søges økonomiske midler hjem i forhold til den akutpakke som regeringen har lanceret, idet forløbet åbner op for ordinær ansættelse samt kompetenceløft. Det har vist sig, at ved hjælp af nytænkning og en anderledes strategi, kan man skabe jobåbninger på arbejdsmarkedet. For at tydeliggøre succes en har vi allerede nu, 1/3 del inde i forløbet lavet en status på jobsituationen. Endvidere lavet en kort beskrivelse af indholdet på forløbet. resultat efter 8 uger Efter 4 ugers teori samt 4 ugers praktikperiode er det lykkes JOBguiderne og kursisterne i samarbejde at få 18 tilsagn om ordinært job efter uddannelsen. Dette svarer til 51% Det skal her bemærkes, at det er resultatet efter første praktikperiode, og JOBguiderne forventer ved forløbets slutning at minimum 75% af kursisterne er i ordinær beskæftigelse. beskrivelse af uddannelsen JOBguiderne har i samarbejde med Jammerbugt Kommune og Aalborg Handelsskole startet en ny og anderledes detailuddannelse for ledige mellem 30 og 60 år, som har som mål at få ledige i arbejde, ledige der har svært ved at finde job på normal vis. Dette sker via en mere direkte indsats overfor virksomhederne samt via en opkvalificering af de ledige, som både er af høj kvalitet men samtidigt også er fleksibel i forhold til både virksomheder og kursister. JOBguiderne har været i kontakt med mange detailvirksomheder, primært i Jammerbugt Kommune, og næsten samtlige har været meget åbne overfor projektet og den nye tilgang. Specielt den længere praktikperiode har tiltalt virksomhederne og samtidigt giver det mulighed for at tilrette undervisningen efter virksomhedens ønsker. Der er under praktikforløbene en tæt dialog mellem kursisterne, virksomhederne og JOBguiderne for at følge op på, hvordan det går i praktikken og for at kunne tilrette undervisningen, således at kursisterne oparbejder viden indenfor områder, som virksomhederne ønsker fokus på. Forløbet har således en meget individuel tilgang, som gør, at JOBguiderne i løbet af perioden kan reagere på den feedback, som kommer fra virksomhederne, i et forsøg på at skabe et godt match, sådan at kursisten vil passe ind i den konkrete virksomhed, når forløbet er slut.

94 Detailuddannelsen har en varighed af 24 uger, hvoraf de 12 uger er praktik. Undervisningsforløbet strækker sig således over 12 uger og er fordelt på 3 moduler af 4 uger. Forløbet er en vekselvirkning mellem undervisning og praktik. Under det teoretiske forløb, som er opbygget af en kombination af AMU-moduler og Handelsskolens Grunduddanneler vil kursisterne lære de ting, som de har behov for, for at varetage et job i en butik, forretning eller lignende, f.eks.: Kundeservice Salg og service Kon ikthåndtering Kunderådgivning Produktinformation og vejledning Kassebetjening Tysk JOBguiderne varetager undervisning indenfor salg og service på E, D og C-niveau, mens Aalborg Handelsskole varetager undervisningen i forbindelse med AMU-moduler på C-niveau. Der er afsluttende eksamen, og kursisterne vil også kunne bruge uddannelsen som merit på f.eks. salgsassistentuddannelsen.. Kursisterne undervises i følgende AMU-moduler: Mersalg i butikken Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere Salgsstyring i detailhandlen Rytmer og rutiner til salgsklar butik Events i detailhandlen Reklamationshåndtering Der uddeles AMU-beviser til kursisterne efter hvert modul. konklusion JOBguiderne er stolte af resultatet efter 8 ugers forløb med vores nye detailuddannelse. Det tegner godt i forhold til beskæftigelsen i Jammerbugt Kommune, da resultatet tydeligt viser, at hvis man sætter nye initiativer i gang, så er virksomhederne klar til at tage nye medarbejdere ind. Den skræddersyede uddannelse, hvor praktik er en integreret del, giver virksomhederne mulighed for at se praktikanten an, og fordi praktikperioden er opdelt i moduler, er der stor fleksibilitet, således at JOBguiderne via feedback fra virksomhederne kan forsøge at afhjælpe evt. forhindringer i forhold til at etablere en aftale om ordinært job. Endvidere er forløbet skræddersyet til borgere der står overfor dagpengeudløb, samt for borgere der er

95 ufaglærte og har brug for et kompetenceløft.

96 SEPTEMBER 2012 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND RAPPORT

97

98 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2012 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET NAN KONTROLLERET JANK GODKENDT JANK

99

100 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning, baggrund og formål 7 2 Resume Hovedresultater 8 3 Metode og datagrundlag 9 4 Hvem er jobrotationsvikarerne? 10 5 Forsørgelsesstatus efter jobrotationsperioden Status for rotationsforløbene primo Forsørgelsesstatus efter rotationsforløbet Skifter rotationsvikarerne branche efter rotationsforløbet? Selvforsørgede efter jobrotation og løntilskudsjob 19 6 Effekten af jobrotation Ideen med den kvasi-eksperimentelle analyse Datagrundlaget Effekten af jobrotationsforløbet Hvordan har vi dannet kontrolgruppen? Forbehold Konklusion 26 C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

101

102 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 7 1 Indledning, baggrund og formål Dette notat giver et kortfattet overblik over resultaterne af en analyse af jobrotationsvikarers forsørgelsesstatus før og efter deltagelsen i jobrotationsprojekter i Nordjylland. Projektet er finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland ud fra et ønske om at få et klarere billede af, hvordan det går jobrotationsvikarerne i forhold til sammenlignelige grupper. Formål Idet der tages udgangspunkt i jobrotationsvikarer, der påbegyndte i et jobrotationsprojekt i 2010 og 2011 er formålet med projektet på den baggrund at belyse: Hvem er jobrotationsvikarerne vurderet på grundlag af køn, alder, forsørgelsesstatus og forudgående ledighed? Hvad er jobrotationsvikarernes forsørgelsesstatus før og efter jobrotationsperioden - samlet og på jobcenterniveau? Hvordan går det jobrotationsvikarerne - set i forhold til en kontrolgruppe, der i samme periode har været i løntilskudsjob i Nordjylland? Inden for hvilke brancher er jobrotationsvikarerne beskæftiget efterfølgende - og i hvilken branche var de i jobrotation? Hvad er effekten for jobrotationsvikarerne af at deltage i jobrotation - målt ved selvforsørgelse? C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

103 8 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND Hovedresultater 2 Resume Dette projekt bygger på data vedrørende 687 jobrotationsvikarer, der har deltaget i jobrotationsprojekter i Nordjylland i 2010 eller Heraf havde 291 gennemført jobrotationsprojektet i uge , mens 365 fortsat var i jobrotation på dette tidspunkt. 31 må vurderes at have afbrudt rotationsforløbet ifølge registeroplysningerne (definitionen af gennemførte og afbrudte forløb er vist i afsnit 5.1). Projektet er gennemført som en registerbaseret analyse på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database, data fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre samt data om jobrotationsvikarerne fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. 2.1 Hovedresultater De fleste, dvs. 73 % af jobrotationsvikarerne modtog dagpenge før jobrotationsforløbet - målt 2 uger før rotationsforløbets start. Langt de fleste var kvinder (73 %). En meget stor del af jobrotationsforløbene foregik inden for plejehjem, daginstitutioner og dagcentre mv. (41 %). En meget stor del af de 291 jobrotationsvikarer, der havde gennemført deres jobrotationsforløb i uge var selvforsørgende ved afslutningen af jobrotationsperioden: 78 % (2 uger efter oplyst afslutningsdato) - og mange var det fortsat i uge % af disse gennemførte forløb var afsluttet den 1. september 2011, og 75 % var afsluttet den 1. december Da jobrotationsafslutningen således ligger relativt tæt på måletidspunktet, er det alene muligt at vurdere den kortsigtede selvforsørgelse efter afslutningen af jobrotationsforløbet. Andelen af selvforsørgende er højere blandt jobrotationsvikarerne end blandt personer, der har været i løntilskudsjob. Forskellen kan ikke umiddelbart sidestilles med forskelle i effekten af tiltagene, da vi ikke kan udelukke, at der er systematiske forskelle på deltagerne i de to grupper.

104 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 9 Som en del af projektet har COWI derfor foretaget en kvasi-eksperimentel analyse af effekten af jobrotationsforløbene. Her er der dannet en kontrolgruppe, der minder så meget om jobrotationsvikarerne, at det er muligt at få et kvalificeret bud på effekten af at deltage i jobrotation. Analysen tyder på, at deltagelse i jobrotationsforløbet har en effekt, dvs. at deltagelse i jobrotationsforløb øger sandsynligheden for, at man bliver selvforsørgende. 63 % af jobrotationsvikarerne og 43 % af den kvasi-eksperimentelle kontrolgruppe var således selvforsørgende på måletidspunktet i uge Jobrotationen ser altså ud til at forbedre selvforsørgelseschancerne med 20 %-point svarende til 47 % for dem, der deltager som rotationsvikarer. Dette må betegnes som en relativt stor effekt. Denne konklusion gælder som sagt for selvforsørgelse på kortere sigt efter rotationsforløbet - idet datagrundlaget som nævnt alene giver mulighed for at måle den kortsigtede effekt. Det er dog nødvendigt at knytte et forbehold til resultatet. Formålet med at gennemføre en kvasi-eksperimentel analyse er at sikre så høj grad af sammenlighed som muligt mellem jobrotationsvikarerne og kontrolgruppen, således at der dannes grundlag for at vurdere effekten af jobrotationsforløbene. Forudsætningen for, at vi kan tillade os at fortolke forskellen på andelen af selvforsørgende blandt jobrotationsvikarerne og blandt kontrolgruppen som udtryk for effekten af jobrotationsforløbet, er imidlertid, at vi har taget højde for alle væsentlige forhold, der har betydning for deltagelse i jobrotation. I forbindelse med sagsbehandlingen må det antages, at kvalitative selektionsårsager ligeledes spiller en rolle for sagsbehandlernes tilbud om jobrotationsforløb i forbindelse med udvælgelsen af jobrotationsvikarerne. Ved at anvende den kvasieksperimentelle metode har vi søgt tage højde for en række af de væsentlige parametre af betydning, men i det omfang disse parametre ikke samvarierer fuldstændigt med de kvalitative selektionsårsager, der anvendes i praksis, kan det ikke udelukkes, at resultaterne overvurderer effekten af jobrotation. Samlet set tyder den foreliggende analyse dog på, at jobrotation har en positiv effekt på sandsynligheden for selvforsørgelse. Metode og datagrundlag 3 Metode og datagrundlag Projektet er gennemført som en registerbaseret analyse på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-databasen, data fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre samt data om jobrotationsvikarerne fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Projektet er godkendt af Datatilsynet. Beskæftigelsesregionen har leveret oplysninger om starttidspunkt og planlagt sluttidspunkt for jobrotationsforløbet, jobrotationstype (job med løntilskud eller jobrotationsydelse), sektor (offentlig eller privat). C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

105 10 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND Efter gennemgang af de modtagne data omfatter datamaterialet 687 personer, der har deltaget i jobrotationsprojekter i Nordjylland i 2010 eller For personer, der har deltaget i flere rotationsprojekter, er der taget udgangspunkt i det senest påbegyndte forløb. Datamaterialet tyder på, at der specielt i Rebild kommune er mange jobrotationsvikarer (89 %), der har deltaget i mere end et rotationsforløb i perioden. I forbindelse med gennemgangen er der set bort fra observationer med fejl i cprnummeret, personer der ikke findes i DREAM-databasen, jobrotationsforløb hvis planlagte slutdato ligger før startdatoen, jobrotationsforløb der er startet efter 2011 mv. 90 selvforsørgende Vurderet på grundlag af DREAM-databasens oplysninger omfatter de 687 personer i datamaterialet 90 personer, der er selvforsørgende 2 uger før jobrotationsprojektets start. COWI har undersøgt nærmere, om der er tale om en fejl, der begrunder, at de 90 selvforsørgende skal holdes ude af analysen, men kan ved nærmere undersøgelse konstatere, at der er tale om dagpengemodtagere, der efter alt at dømme har sammenlagt 3 måneders ledighed i den lovgivningsmæssige afgrænsede periode. Selv om personerne således fremstår som selvforsørgende op til påbegyndelse af jobrotationsperioden, er der ikke grundlag for ikke at medtage disse i analysen, hvorfor COWI efter aftale med Beskæftigelsesregion Nordjylland har foretaget analyserne på grundlag af de nævnte 687 personer - inklusive de 90, der optræder som selvforsørgende før starten af jobrotationsprojektet. I forbindelse med den kvasi-eksperimentelle analyse sidst i notatet har vi dog samtidig undersøgt, hvorvidt der også er tegn på en positiv effekt af jobrotationsforløbene, når der ses bort fra disse 90 personer. Hvem er jobrotationsvikarerne? 4 Hvem er jobrotationsvikarerne? Langt de fleste, dvs. 73 % af jobrotationsvikarerne modtog dagpenge før jobrotationsforløbet - målt 2 uger før rotationsforløbets start. 8 % modtog kontanthjælp (Figur 1). Som nævnt var en del - 13 % - i følge DREAM-databasen selvforsørgende før jobrotationsforløbets start, og yderligere 3 % modtog rotationsydelse. Flertallet (73 %) var kvinder. Aldersmæssigt fordelte de sig nogenlunde ligeligt på aldersgrupperne år (22 %), år (26 %), år (29 %) og 50 år og derover (23 %). Halvdelen havde været ledige i mere end halvdelen af ugerne i de sidste to år (Figur 2).

106 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 11 Figur 1. Jobrotationsvikarerne fordelt efter forsørgelsesstatus 2 uger før starten af jobrotationsforløbet. Dagpenge 73% Kontanthjælp 8% Syge- el barselsdp 2% Selvforsørgelse 13% Rotationsvikarløn 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Figur 2. Jobrotationsvikarerne fordelt efter køn, alder og forudgående ledighed. 100% 100% 100% 90% 80% 90% 80% 23% 90% 80% 20% 70% 60% 73% 70% 60% 29% 70% 60% 28% 50% 50% 50% 40% 30% 40% 30% 26% 40% 30% 34% 20% 10% 0% 27% 20% 10% 0% 22% 20% 10% 0% 17% Mænd Kvinder år år Ledighedsgrad under 25% år 50+ år Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Note: Alder viser alderen ved rotationsforløbets start. Forudgående ledighed viser andelen af uger med ledighed i de foregående 2 år. C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

107 12 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND Figur 3. Jobrotationsvikarerne fordelt efter rotationsbranche. Maskinindustri Anden industri &forsyningsvirksh. Bygge og anlæg Handel mv. Offentlig adm., forsvar og politi Undervisning Sundhed Plejehjem mv. Daginstitutioner og dagcentre mv. Kultur & anden service Ukendt beskæft 5% 4% 2% 4% 5% 4% 8% 10% 16% 16% 25% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Note: Figuren bygger på oplysninger om branche vedrørende 542 rotationsforløb. Ukendt branche omfatter beskæftigede, hvor branchen er ukendt ifølge DREAM. I 145 tilfælde var branchen uoplyst i DREAM, svarende til, at der ikke var indbetalt AM-bidrag for den pågældende. Disse personer indgår ikke i figuren. Branchen er opgjort i kalendermåneden, hvor rotationsforløbet påbegyndes. En meget stor del af jobrotationsforløbene foregår inden for brancherne plejehjem mv. (25 %), daginstitutioner og dagcentre mv. (16 %) og inden for offentlig administration (inkl. forsvar og politi) (10 %) (Figur 3). 5 Forsørgelsesstatus efter jobrotationsperioden Status 5.1 Status for rotationsforløbene primo 2012 Blandt de 687 rotationsforløb i analysen var 42 % afsluttet i uge % af forløbene var fortsat i gang, og 5 % var afbrudt (Tabel 1). Tabel 1. Status for rotationsforløbene Status for rotationsforløbene uge Antal Procent Afbrudt 31 5% I gang % Gennemført % I alt % Det fremgår ikke af Beskæftigelsesregionens data, om rotationsforløbene er blevet afbrudt eller ej, og det fremgår heller ikke direkte af DREAM-databasen.

108 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 13 Afbrudte forløb er på den baggrund afgrænset som forløb, hvor jobrotationsvikaren fra 2 uger efter starten af rotationsforløbet til den planlagte afslutningsdato har haft mindst tre uger i træk med en eller flere af de følgende typer af forsørgelsesstatus/ tilstande: Fuld dagpengeledighed ej aktivering Kontanthjælp ej aktivering Orlov Servicejob Uddannelse (SU med el. uden ydelse eller voksenlærling) Fleksjob eller Ledighedsydelse Revalidering eller forrevalidering Overgangsydelse Efterløn Førtidspension eller skånejob Den resterende del af de forløb, der var afsluttet i uge og som ikke var afbrudt - benævnes i det følgende som gennemførte forløb. Forløb, hvor disse betingelser ikke er opfyldt, og hvis planlagte slutdato ligger senere end uge , betragtes dermed som værende i gang i uge Forsørgelsesstatus efter rotationsforløbet Gennemførte forløb Gennemførte forløb En meget stor del af de 291 jobrotationsvikarer, der havde gennemført deres jobrotationsforløb i uge var selvforsørgende ved afslutningen af jobrotationsperioden: 78 % (2 uger efter afslutning for den enkelte person) - og mange var det fortsat i uge , dvs. på tidspunktet for de seneste pålidelige data i den anvendte version af DREAM-databasen (Figur 4) 1. Med til billedet hører, at 17 % af de gennemførte forløb var afsluttet den 1/1 2011, 38 % var afsluttet den 1. juli 2011, 61 % var afsluttet den 1. september 2011 og 75 % var afsluttet den 1. december af de 90 personer, der som nævnt i afsnit 3 var selvforsørgende 2 uger før rotationsforløbets start ifølge DREAM-databasens oplysninger, indgår i denne gruppe på 291 rotationsvikarer, der havde gennemført rotationsforløbet i uge C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

109 14 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND Figur 4. Forsørgelsesstatus efter de gennemførte rotationsforløb. Ved afslutningen af forløbet (2 uger efter) og i uge Dagpenge Syge- el barselsdp. Selvforsørgelse 10% 9% Status 2 uger efter afsluttet forløb 78% Efterløn,fleksydelse,folkepens. Rotationsvikarløn 0% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Dagpenge 18% Status uge Kontanthjælp 3% Syge- el barselsdp. 13% Førtidsp,/skånejob 0% Selvforsørgelse 64% Uddannelse Efterløn,fleksydelse,folkepens. Rotationsvikarløn 0% 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% I den følgende tabel vises forsørgelsesstatus 'i dag' - dvs. i uge opdelt efter jobcentre. Andelen af selvforsørgende varierer meget og er størst i Frederikshavn (80 %) og Jammerbugt (78 %). Tabel 2. Forsørgelsesstatus i uge Gennemførte forløb. Opdelt efter jobcentre. Mor -sø Dagpenge 12% 7% 29% 2% % 34% 21% Aalborg Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Rebild Thisted Vesthimmerland Kontanthjælp 3% 2% 7% 2% - - 8% 3% 2% Syge- el. barselsdp. 20% 11% 7% 11% - - 8% 8% 17% Selvforsørgelse 64% 80% 57% 78% % 52% 60% Andet 0% 0% 0% 7% - - 8% 3% 0% I alt 99% 100% 100% 100% % 100% 100% Antal Note: Der er ikke vist procentangivelser for Mariagerfjord og Morsø kommuner, da der var færre end 10 gennemførte forløb i hvert jobcenter. Årsagen til det relativt lave antal gennemførte forløb i Rebild Kommune er, at der tages udgangspunkt i personernes seneste rotationsforløb. Da der er mange (89 %) med mere end et rotationsforløb i Rebild kommune, er der kun få personer, der har gennemført deres seneste rotationsforløb før Andelen, der bliver selvforsørgende, er nogenlunde den samme blandt mænd og kvinder (Figur 5).

110 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 15 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forsørgelsesstatus i uge Gennemførte forløb. Opdelt efter køn. 38% 35% 62% 65% Mænd Kvinder Selvforsørgende/uddannelse Ej selvforsørgende De årige er i lidt højere grad blevet selvforsørgende end de årige og de 50+ årige (Figur 6). Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forsørgelsesstatus i uge Gennemførte forløb. Opdelt efter alder. 41% 28% 33% 43% 59% 72% 67% 57% år år år 50+ år Selvforsørgende/uddannelse Ej selvforsørgende En stor del af jobrotationsvikarerne er selvforsørgende - uanset hvor mange uger de har været ledige inden for de forudgående 2 år. Jobrotationsvikarerne med mindst forudgående ledighed klarer sig dog lidt bedre end de øvrige (Figur 7). Figur 7. Forsørgelsesstatus i uge Gennemførte forløb. Opdelt efter forudgående ledighed. C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

111 16 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 76% Ledighedsgrad under 25% 34% 66% Ledighedsgrad 25-49% 43% 38% 57% 62% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Selvforsørgende/uddannelse Ej selvforsørgende Der er visse branchemæssige forskelle på, hvor mange der er blevet selvforsørgende. Andelen er størst blandt de, der var i jobrotation inden for maskinindustrien (80 %), plejehjem mv. (75 %) og undervisning, sundhed, kultur og anden service (72 %) 2. 2 Brancheopdelingen afviger fra opdelingen i Figur 3, fordi der er færre gennemførte forløb inden for de enkelte brancher. Det har derfor været nødvendigt at slå flere branchegrupper sammen.

112 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 17 Figur 8. Forsørgelsesstatus i uge Gennemførte forløb. Opdelt efter rotationsbranche. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 80% 63% 60% 38% 40% 35% 65% 28% 25% 72% 75% 45% 55% 35% 65% Selvforsørgende/uddannelse Ej selvforsørgende Skift af branche? 5.3 Skifter rotationsvikarerne branche efter rotationsforløbet? Der er relativt stor forskel mellem de enkelte brancher med hensyn til, hvor mange af de rotationsvikarer, som bliver selvforsørgende, der fortsat arbejder inden for samme brancheområde efter gennemførelsen af rotationsforløbet. C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

113 18 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND Figur 9. Andel af rotationsvikarerne, der efter gennemførelsen af rotationsforløbet arbejdede inden for samme branchegruppe i marts 2012 som under rotationsforløbet. Jobrotationsvikarer som har gennemført rotationsforløbet og var selvforsørgende i uge % 90% 80% 70% 11% 30% 54% 19% 60% 75% 50% 40% 30% 20% 89% 70% 100% 46% 81% 10% 25% 0% 0% Samme branchegruppe Anden branchegruppe Note: Procentgrundlaget for de enkelte brancher er: Maskinindustri: 18, Anden industri : 10, Offentlig adm. : 11, Undervisning : 12, Plejehjem mv.: 41, Daginstitutioner : 16. Blandt de jobrotationsvikarer, der var selvforsørgende i uge , og som havde gennemført jobrotationsforløbet i uge , var andelen, der arbejdede i samme branche i marts 2012 som under rotationsforløbet, 89 % blandt rotationsvikarer med rotationsforløb i maskinindustrien. Tilsvarende gjaldt for 81 % blandt rotationsvikarer, der var inden for daginstitutioner og dagcentre mv. Derimod arbejdede ingen (0 %) af rotationsvikarerne inden for offentlig administration, forsvar og politi fortsat i samme branche (Figur 9). Hvor arbejder rotationsvikarerne så efter afsluttet forløb? Det fremgår af den følgende figur, der viser de selvforsørgende rotationsvikarer i uge som havde gennemført rotationsforløbet - fordelt efter branche i marts 2012.

114 ANALYSE AF JOBROTATION I NORDJYLLAND 19 En stor del arbejder - som det ses - inden for daginstitutioner og dagcentre (23 %), inden for plejehjemssektoren (21 %) og inden for maskinindustrien (10 %). Andelen med ukendt branche i DREAM-databasen er bemærkelsesværdigt høj. Det har ikke været muligt at finde forklaringen på dette inden for projektets rammer. Figur 10. Selvforsørgende rotationsvikarer fordelt efter branche i marts Maskinindustri 10% Anden industri og forsyningsv. Bygge og anlæg Handel mv. Off. adm., forsvar og politi Undervisning, sundhed, kultur & anden serv. 4% 2% 3% 2% 5% Plejehjem mv. Daginstitutioner og dagcentre mv. 21% 23% Ukendt branche 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 5.4 Selvforsørgede efter jobrotation og løntilskudsjob Sammenligning med personer i løntilskud Hvordan klarer jobrotationsvikarerne sig set i forhold til personer, der kommer i løntilskud? For at kunne belyse dette har vi sammenlignet forsørgelsesstatus for alle jobrotationsvikarer, der har afsluttet et jobrotationsforløb i 2010 og dvs. uanset om der er tale om gennemførte eller afbrudte forløb 3 - med forsørgelsesstatus for en kontrolgruppe af personer, der i samme periode har været i henholdsvis offentlig eller privat løntilskudsjob i Nordjylland. I gruppen af løntilskudsjob indgår løntilskud i forbindelse med kontanthjælp og dagpenge. Personer, der indgår med løntilskud i jobrotationsgruppen, indgår ikke i de viste resultater vedrørende løntilskud. Det er ikke uden videre muligt at se af DREAM-databasen, hvornår løntilskudsperioden er afsluttet. Vi har derfor defineret afslutningen af løntilskud som den første periode med mindst tre uger uden løntilskud 4. 3 DREAM-databasen giver ikke mulighed for at skelne mellem afbrudte og gennemførte løntilskudsforløb. 4 Helt præcist: tre uger uden løntilskud, syge- eller barselsdagpenge. C:\Documents and Settings\JANK\My Documents\Jobrotation _FINAL.DOCX

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 06.12.2012 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. december 2012 1. Godkendelse

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2014 2 3 4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2014... 6 2 Den overordnede udfordring... 7 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.00 i F 7 Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen "Ovenpå", Støvring Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Fælles virksomhedsarrangement 2013 3 24 EGU pulje 2013 5

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 080. Orientering fra formanden 153 081. Orientering fra

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 28. juni 2007 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00-18.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/36 Godkendelse af referat...

Læs mere

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Indholdsfortegnelse 041. Godkendelse af dagsorden 58 042. Godkendelse af referat 59 043. Opfølgning på brugen af

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 090. Orientering fra formanden 171 091. Orientering fra administrationen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 Indledning: Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 beskriver vision og målsætninger for den beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Åbent møde for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 25. oktober 2011 kl. 08:00 i Gæstekantinen, Jobcenteret, V.

Åbent møde for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 25. oktober 2011 kl. 08:00 i Gæstekantinen, Jobcenteret, V. Åbent møde for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 25. oktober 2011 kl. 08:00 i Gæstekantinen, Jobcenteret, V. Boulevard 7, Aars Indholdsfortegnelse 051. Godkendelse af dagsorden... 80 052. Godkendelse

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012

Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 27. juni 2012 J.nr.: 2012-0000662 Referat af dialogmøde mellem Jobcenter Roskilde og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 4. juni 2012 Mødedeltagere:

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00 Medlem Suppleant Kommunalbestyrelsen Formand Borgmester Ove E. Dalsgaard, afbud LO Næstformand Karen G. Nielsen, Dansk EL, afbud Kjeld Egebjerg,

Læs mere

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Lejre 23.april 2013 Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Tirsdag den 23. april 2013, Kl. 15.00 17.00 Rådhuset i Hvalsø (kantinen), Møllebjergvej 4, 4430 Hvalsø. Deltagere: Christian

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd Referat Den 18. december 2012, kl. 15:00 holdt Det lokale Beskæftigelsesråd ordinært møde i mødelokale 3, Landemærket 26, Rønne. kl. 15:00 Side 2 af 27 Mødet slut kl. 17.00 Medlemmer: Ejnar Toft Kofoed

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2015

Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2015... 3 2 Den overordnede udfordring... 6 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2015... 6 4 Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Januar 2015 1 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015... 4 1.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2015 i Stevns Kommune... 5 Kapitel 2 Krav til

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2015 er således

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2011

Beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

#! " # # # # #! # # # "!## $% & # '!! ( ) # # * $ # # + & ##! #,-

#!  # # # # #! # # # !## $% & # '!! ( ) # # * $ # # + & ##! #,- ! "! "!## $%& '!! () * $ + & ##!,- " # $ # $! "!## $%& '!! () * $ + & ##!,- $ %&' $''&% ! " " " "!"#$%&$!"#' "!($')!'% "!*($')!'% " *($')'%! " "+!, " -,$&!)$# ".$(','!,!'&!&!// " 0& " " "!"#$%&$!"#' #

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Norddjurs Kommune Den 27. november 2012 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012 Onsdag den 25. januar 2012, kl. 14.00-16.30 Mødet afholdes på Dong Energy, Grenaa havn Besøg hos Dong Energy med orientering

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplan 2013 Beskæftigelsesplan 2013 5. februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministeriets mål for 2013... 4 3. Arbejdsmarkedet i Egedal... 6 4. De vigtigste

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Status for indsatsen under Akutpakken

Status for indsatsen under Akutpakken Jobcenter Aabenraa Dato: 9.1.212 Sagsnr.: 12/43739 Dok.nr.: 17 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Status for indsatsen under Akutpakken - En kvantitativ status for indsatsen Indhold Baggrund... 3 Antal

Læs mere