Kerne kompetencer i. fremtidens børnebibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kerne kompetencer i. fremtidens børnebibliotek"

Transkript

1 Bachelor opgave Kerne kompetencer i 2012 fremtidens børnebibliotek Thomas Krarup Madsen Vejleder: Helene Høyrup IVA Aalborg Antal ord:

2 Tak til:... 2 Indledning... 2 Abstract... 3 Problemformulering... 3 Metode... 3 Teori... 5 Børnekultur... 5 De 3 børnekulturelle typer... 5 Oplevelseskompasset... 6 Deltager kultur... 7 Uformel læring... 8 Case studie: Hjørring Bibliotek... 9 Case Interviewet med Anne Heidmann Fremtidens biblioteksbetjening af børn De 10 bud: Analyse Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn Fremtidens model for kerne områder på Børnebibliotekerne De tre hovedpunkter: Informationskompetencer Frirum for børn Kultur/oplevelses sted for børn og unge Diskussion Konklusion Litteraturliste Figur referencer Bilags oversigt Bilag A: Interview med Anne Heidmann Bilag B: vedlagt CD Bilag C: Hjørring Bibliotekernes Aktivitetskalender forår

3 Tak til: Hjørring Bibliotek Silkeborg Bibliotek Helene Høyrup Hanne Hestbek & Rasmus Krarup Madsen, uden jer var denne opgave ikke mulig. Indledning I en verden som er i konstant forandring kan det være godt at have nogle faste steder, hvor man ved hvad man får når man kommer ind af døren. I dag er børnebibliotekerne lige så forskellige som dem der arbejder der, og i en tid hvor der er konkurrence om børnenes opmærksomhed, kunne der med fordel defineres nogle punkter som bør være fælles for børnebiblioteket, lige meget hvor i landet man kommer. Hvad skal være børnebibliotekets eksistensgrundlag i fremtiden? Når man ser på de danske børnebiblioteker og de ting som hidtil har gjort børnebibliotekerne unikke, er disse ting i dag mere udbredt. Bøgerne findes på nettet og bliver downloadet til en Ipad eller bærbar, de fleste børn i dag har deres egen computer på deres værelser som de kan sidde og spille på og film kan hentes On- Demand på fjernsynet. Det paradigmeskift vi havde i 90 erne er i dag mere eller mindre irrelevant. Så hvad nu? Flere biblioteker har i de seneste år forsøgt med forskellige tiltag, at nå ind til denne diffuse generation med varierende succes, dette har medført at de individuelle bibliotekers fokus områder er blevet spredt i mange forskellige retninger og at der derfor nu er brug for en diskussion om hvilke kerne områder der skal fokuseres på i fremtiden, så man kan målrette bibliotekernes indsats. I 2008 udgav Biblioteksstyrelsen rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn som diskuterer netop nogle af de problemstillinger som børnebibliotekerne står med i dag. Rapporten lægger op til at børnebibliotekerne selv må vælge hvor deres fokus skal ligge og hvad de vil lave, det eneste krav er bibliotekslovens noget brede formulering: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. 1. Rapporten resultat er ti bud til hvordan børnebibliotekerne kan udvikle sig i fremtiden, alt sammen i en udgiftsneutral ramme. Denne opgave vil tage udgangspunkt i deres rapport og de ti bud de har fremlagt. 1 Citat fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

4 Abstract This bachelor concerns the future of the Danish children s library, the assignment is centered around the report Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn, that envisions 10 ideas for the future of children s libraries in Denmark. Through the analysis of Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn I used different relevant theories and views on Children s culture from Flemming Mouritsen, Kirsten Drotner, Beth Juncker and Henry Jenkins, combined with the paper Participatory Cultures. As a result I present my three ideas for the future core qualifications of children s libraries, Information skills, a haven for children and a children s place for culture and experiences. Problemformulering Med udgangspunkt i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn fra 2008, vil jeg undersøge og udvælge nogle grund kompetencer som kan implementeres på alle danske børnebiblioteker, for at opnå et mere uniformt børnebibliotek. Hvor skal børnebibliotekernes fokus ligge i fremtiden? Der drøftes hvorfor informations kompetencer bliver vigtigere for den nye generation. Leg på biblioteket, hvilken indflydelse har det? Der redegøres for hvordan oplevelseskompasset kan være et redskab til at styrke oplevelsessegmentet. Metode Jeg har valgt at arbejde med rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn, herfra forkortet til FBAB. Den er udgivet i 2008 af Biblioteksstyrelsen og er en politisk nedsat rapport, af Brian Mikkelsen daværende konservativ kulturminister. Udvalgets formål har været at komme med forslag og anbefalinger, til udvikling af nye bibliotekstilbud og biblioteks koncepter, med baggrund i en analyse af folkebibliotekets tilbud på daværende tidspunkt. Rapportens udvalg kom med 10 bud for fremtidens biblioteksbetjening af børn, indenfor en udgiftsneutral ramme. Selvom denne rapport er ved at være 4 år gammel, er det stadig de anbefalinger som udvalget kom med, der ligger til grundlag for bibliotekernes arbejde i dag. Derfor er denne rapport stadig relevant at arbejde med når fremtidens børnebibliotek bliver diskuteret, og derfor har jeg valgt den som grundlag i denne opgave. Det teoretiske udgangspunkt for opgaven er opbygget omkring Flemming Mouritsens børnekultur forståelse, da denne er en central teori indenfor børnekultur. Bogen Legekultur af Flemming Mouritsen er udgivet i 1996 men danner stadig grundlag for nutidens fortolkning af børnekultur. Oplevelses begrebet har altid været et diffust begreb, og derfor mangler der ofte en metode til at gøre det mere håndterligt. Henrik Dahl et al. har skrevet antologien Følelsesfabrikken som beskriver hvordan man kan benytte sig af oplevelser som en branche. Heri præsenteres en ny begrebsramme Oplevelseskompasset som gør oplevelses begrebet mere håndterligt, og giver et redskab til at definere hvilke former for oplevelser, der arbejdes med. Det er en nytænkende måde at bearbejde og systematisere begrebet oplevelser på. 3

5 Jeg har valgt at bruge Henry Jenkins begreb participatory cultures, og Unesco s rapport Digital Natives (2011) fordi deltager kultur i dag er en stor del af den læring som foregår på børnebiblioteket, begrebet participatory cultures er meget oppe i tiden omkring børns tilgang til læring og sammenholdt med rapporten Digital Natives. Som handler om den nye generation der kræver andre måder at tilgå informationer på. Sammen danner de en del af mit teoretiske grundlag for at udvikle mit bud på hvilke kerne områder der er vigtige i fremtiden. Der er valgt 2 hovedbiblioteker som er brugt som en case i analysen og til eksempler, Hjørring bibliotek og Silkeborg bibliotek. Baggrunden for valget er at Hjørring er ofte blevet beskrevet i artikler som et nyt og innovativt bibliotek, og Silkeborg har jeg personlige kontakt til. Som baggrund for mit børnekultur begreb har jeg taget udgangspunkt i antologien Børnekultur: Hvilke børn? Og hvis kultur der blandt andet er redigeret af Jan Kampmann, professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved RUC, og Beth Juncker, professor ved IVA og leder af Børnekulturforskere i Norden. Samt antologien Når børn møder kultur: en antologi om formidling i børnehøjde som er udgivet af Børnekulturens netværk 2006 og rapporten Børnebiblioteket som læringsrum: Kultur, kommunikation og transformation som er udgivet af Århus kommune i Fælles for disse er at Kirsten Drotner er medforfatter, hun er Dr. Phil og professor ved institut for Litteratur, Kultur og Medier, ved Syddansk Universitet. Som baggrunds litteratur har jeg brugt: Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, udgivet i 2010 af Styrelsen for Bibliotek og Medier samt artiklen Om lidt, hvad tror du så der sker af Carsten Elbro (2011) og De danske folkebibliotekers historie af Harald Hvenegaard Lassen (1962). 4

6 Teori Her vil blive opstillet de relevante teorier som er benyttet til at analysere FBAB s 10 bud, som desuden bliver benyttet når de tre kerne områder i fremtidens børnebibliotek bliver defineret. Børnekultur Børnekultur er et subbegreb af kultur, begrebet er stadig af en størrelse som gør jeg er nød til at beskrive det lidt nærmere. Børnekulturen er vokset fra udelukkende at omhandle dannelse, som det var i det tidlige 1900-tal (Mouritsen, 1996). Til at blive etableret som et egentlig begreb op gennem 60 erne og 70 erne, hvor fokusset i begrebet ændrer sig mere over til at se på kulturen ud fra børnenes verden. Her sker også en udvidelse af begrebet kultur, før var det mest finkultur der var i fokus inden for børnekulturen, men nu skulle det mere brede folkelige og nye typer af kultur ind over, så som massekultur, mediekultur og popkultur (Rasmussen, Kim. 2001), derudover er deltagerkultur kommet på de seneste år. De 3 børnekulturelle typer Flemming Mouritsen beskriver i bogen Legekultur, hvordan børnekultur kan deles op i 3 typer: Børns kultur Kultur med børn Den kultur, som er produceret for børn af voksne Børns kultur, dette er børns egen kultur. Det kan være når børn leger, eller på anden måde interagere med hinanden via sang, rim, lege m.m. Det kan ses som de kulturelle udtryk børn producere når de leger, heri er den voksne kun observatør. Kultur med børn, denne type kan deles op i to dele, i den ene del ligger fritidsaktiviteter som man kan gå til, såsom sport eller musik undervisning, og i den anden del findes de mere frie aktiviteter, såsom skriveværksteder og kreative værksteder. Denne opdeling er ikke ekskluderende, men der er en forskel som kan være vigtig at vide når man prøver at lave denne form for aktiviteter for børn. Hvis vi ser på den første del, er det her hvor børn tilegner sig erfaringer som kan bruges i fællesskab for at skabe noget større, såsom et fodboldhold der kan spille en kamp eller et band der kan spille en sang, hvor man skal bruge grundlæggende viden for at være med. I den anden ende finder vi de mere frie aktiviteter, som kreativt håndværk eller vidensdeling som kan bruges til, at skabe nye aktiviteter eller kultur, her er stadig en form for erfaringsudveksling, men der er ikke den samme form for formelle krav. De voksne er i denne type kultur, dem med erfaringerne, derved er det de voksne der starter den vidensudveksling, som skaber kulturen i denne type børnekultur. Den kultur, som er produceret for børn af voksne. Heri findes de traditionelle medier: tv, film, teater, musik, computerspil men også mere kommercielle produkter som: legetøj, slik, reklamer med mere. Igen kan denne type kultur deles op, der er de mere traditionelle produkter som underbygger en form for dannelse og kvalitets kultur, mod de mere markedsorienteret og underholdningspræget produktion af børnekultur. Dette er sådan som Mouritsen beskrev det i 1996, men det er stadig aktuelt i dag. Eksempelvis findes DR Ramasjang, som er lavet af Danmarks Radio, 5

7 der med sin fundering i public service, forsøger at underbygge børnekulturen ud fra tankegangen om dannelse og kvalitets kultur. Dog blandet med underholdning, det ser vi eksempelvis i deres udsendelser Nørd og Lille Nørd. I den mere kommercielle ende har vi for eksempel Cartoon Network, som er en amerikansk reklame finansieret kanal, som sender mange amerikanske animerede serier som er oversat med dansk tale, de er mere underholdnings præget og har ikke noget tydeligt læringselement. Dermed ikke sagt de ikke skaber kultur, men der er mere underholdning end læring og dannelse. Oplevelseskompasset I en verden fuld af oplevelser, kan det ofte være svært at definere hvad oplevelser er, for hvor skal man starte, et luksus ophold i syden er en oplevelse, det er der ikke mange der vil stille spørgsmål ved, men at finde en bog som fanger en, er det ikke også en oplevelse? Det er svært at definere hvor oplevelser starter og slutter, samt at det er en svær størrelse at arbejde med. Derfor kan det hjælpe meget at benytte oplevelseskompasset, som beskrevet i Følelsesfabrikken af Henrik Dahl et. al. Oplevelseskompasset er et diagram hvor oplevelsesværdien er vist vertikal. Oplevelsesværdien vil altid være en subjektiv værdi som kan ændre sig meget person for person, men i grove træk vil der være en vis konsensus om at et teaterstykke vil have en højere oplevelsesværdi end de gamle slidte tegneserier der står i et hjørne. Derfor kan der aldrig komme direkte tal på modellen men skal mere ses som et overblik. Oplevelseskompasset På den horisontale akse er der en klassificering af oplevelsesproducenterne, fra de Rene oplevelsesprodukter og producenter over til Oplevelser i andre brancher el. som ekstra værdiskaber. Når de to akser sættes sammen til oplevelseskompasset, gøres det nemmere at diskutere og snakke om de forskellige oplevelses produkter. Dette kan hjælpe med at give et bedre overblik over oplevelser, og derved definere hvor et bibliotek muligvis har brug for at styrke sine oplevelses segmenter. 6

8 Deltager kultur En Amerikansk undersøgelse har vist at op mod halvdelen af de unge i USA har skabt medie indhold, og op mod en tredjedel af dem har delt det over nettet (Lenhardt & Madden, 2005). I mange af disse tilfælde er der tale om deltager kultur, det er en kultur der er blevet mere udbredt efter internettets massive indflydelse i børn og unges liv. Derfor er det også et område som kan være relevant for bibliotekerne at udforske og benytte sig af. Henry Jenkins har været med til at skrive rapporten Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21 st Century som er en del af et projekt, der arbejder med at undersøge hvordan digitale teknologier er med til at ændre den måde børn og unge lærer, leger, omgås hinanden og deltager i samfundet. Projektet er finansieret af den uafhængige McArthur Fond. Rapporten omhandler deltagerkulturerne og har inddelt den i 4 hoved punkter: Tilhørsforhold, en stor del af deltager kulturen er det tilhørsforhold det giver at være med i aktiviteten. Det kan være gennem medlemskab, formelt eller uformelt, eller blot følelsen af tilhørsforhold, ofte online og gerne gennem en eller anden form for online fællesskab såsom Facebook, Myspace, spille klaner, 4chan, fora m.m. Udtryk, eller kreativ udfoldelse. Det er skabelse af nyt indhold på nettet, dette kan være fanfiktion, sampling, modificering af allerede produceret medier, memer m.m. Fælles problemløsning, folk der arbejder sammen formelt eller uformelt, for at løse en opgave eller skabe noget nyt, det kan være gennem diverse wiki er, spoiling af nye film og spil, eller reality gaming, hvor man er fælles om at gennemgå et spil eller en historie, som udspiller sig i virkeligheden, på falske hjemmesider og andre virkelige medier 2. Omløb, hvordan man cirkulere det kreerede materiale ud til andre mennesker, det kan være gennem blog, podcast, tweets eller anden form for publicering på nettet. Deltager kulturen er en kulturel tilgang som har meget små krav for at deltage. Det er ikke nødvendigt at lægge meget tid i det før man er en del af kulturen. Samtidig er der et meget stort tilhørsforhold til kulturen. Når man først er en del af den, er der stor mulighed for støtte og hjælp til at kreere nye ting og dele dem. Strukturen i kulturen bygger på en form for mentor ordning, hvor de mere erfarne hjælper de uerfarne til at komme i gang, og hvis der opstår problemer spørges der blot i fællesskabet, hvor enten en mere erfaren hjælper, eller opgaven bliver løst i fællesskabet. 2 7

9 Jenkins kommer frem med en række nye kompetencer, som den sociale deltager kultur styrker, der involverer sociale evner som udvikles gennem samarbejde og netværk. Af de evner som udvikles gennem deltager kultur, der er relevante for biblioteksarbejde, har jeg valgt at fremhæve følgende evner: Leg Kollektiv intelligens Vurdering af information Leg, i denne sammenhæng tænkes leg som en evne til at tilgå nye ting på en eksperimenterende måde, og derigennem opnå ny viden. Kollektiv intelligens, evnen til at dele information og tanker som kan give en større fælles forståelse eller give vej for nye ideer. Vurdering af information, evnen til at vurdere om information på nettet er relevant og om det er troværdigt, en af de evner som bliver meget vigtige i fremtiden, hvor alt information er let at tilgå og alle kan byde ind med deres viden, korrekt såvel som falsk. Uformel læring Uformel læring har mange ligheder med deltagerkultur, men helt konkret så er uformel læring defineret ved: at være tilfældig og ustruktureret. Den er som oftest ikke intentionel, dvs. at den foregår 'bag om ryggen' på os. Når vi opdrager vores børn, når vi ser TV, når vi taler med kolleger, naboer og vennerne - vi tænker ikke bevidst på at lære noget nyt af det, men der finder en masse uformel læring sted. Dansk Folkeoplysnings Samråd 3 Ud fra denne definition kan det være svært at se hvordan man kan benytte sig af uformel læring som et redskab, men allerede nu sker der meget uformel undervisning på folkebiblioteket, eksempelvis når børn spiller online spil med andre over nettet, eller når de leger med børn der ikke er en del af deres hverdag, når de sidder foran en computer og bruger diverse programmer. Her kan Gaming når biblioteket spiller med 4, være et godt bud på uformel læring i biblioteket. Her er det både uformel læring men også deltagerkultur som spiller en rolle, når børn lærer nye multimodale kompetencer (Drotner, 2006). Ved at understøtte uformel læring, er biblioteket med til at fremme den digitale dannelse hos børnene i praksis, og dermed være med til at give dem de redskaber som de behøver for at kunne udvikle deres multimodale kompetencer, som har relevans for hverdagen og fremtiden i videnssamfundet (Drotner, 2006). 3 Citat fra 4 8

10 Case studie: Hjørring Bibliotek Hjørring bibliotek ligger i centrum af Hjørring by, i en kommune med omkring indbyggere. I 2006 begyndte opførelsen af byens nye indkøbscenter, Metropol, som også skulle indeholde det nye hovedbibliotek i Hjørring kommune, bygningen af designet af det prisvindende arkitektfirma Schmict/Hammer/Lassen. Selve indretningen af biblioteket havde meget omtale i biblioteksverdenen: I har her skabt årets mest spektakulære bibliotek, et helt unikt oplevelses- og værested, og I har sat en ny milepæl i udviklingen af det 21. århundredes folkebibliotek. Uddrag af Rådmand Henrik Thomsens tale 5 Hjørring bibliotekerne har i samarbejde med Frederikshavn bibliotekerne, haft et samarbejde omkring projektet Børnebiblioteket som eksperimentarium, som har givet inspiration til hvordan de har designet det nye børnebibliotek i Metropol. Dette er endt ud i et visionært børnebibliotek, som lægger op til børnebiblioteket som frirum og nytænkning i forhold til indretning. Hjørring bibliotek har altid haft lang historisk tradition med børnebibliotekerne, de var blandt de første til at have læsestuer til børn i Danmark, det første er startet i 1914 (i Esbjerg) og Hjørring startede deres i 1921(H. Hvenegaard Lassen). Indretning Når man begiver sig ind på biblioteket, bliver det hurtigt klart at her arbejdes der med et nyt syn på hvad biblioteket som rum skal være. Der er meget lyst og åbent og selvom alting er inddelt i zoner er det ikke så tydeligt gjort som man ser det på andre biblioteker. Det første der falder i øjnene er den røde streg som næsten legende slynger sig rundt i biblioteket, stregen er på steder brugt som en del af udstillingen, andre steder er den brugt som siddeplads, og i børnebiblioteket er den en del af legepladsen. Den bringer bibliotekets zoner sammen på en ny og spændende måde. De eneste to zoner som skiller sig ud fra de andre er voksenhjørnet, som er indrettet med store Chesterfield lænestole i læder, lugten af læder og Hjørring Bibliotek - indgangen bøger giver her et indtryk af et sted hvor man sidder ned og går i fordybelse, her kunne man frygte at det blev lidt mere mørkt, men en stort ovenlysvindue giver lys og luft i hele afdelingen. Den anden afdeling som skiller sig ud er børneområdet, hvor det er hurtigt at se, at her er der virkeligt gjort noget for at børn skal kunne inspireres og udfolde sig i leg. Her er der opstillet mange IT-legepladser, hvor der er mulighed for at lege med de muligheder som IT giver, og formidlet i børnehøjde. Eksempelvis er der stillet flere pc er med touchscreen op, hvor børn nemmere kan 5 Bibliotekerne/Presse/Biblioteks-og-kulturpris.aspx 9

11 interagere med skærmen, det bruges til maleprogrammer, læringsspil, tage billeder af sig selv og så manipulere med det m.m. Udover IT er der også leget med indretningen så meget af pladsen er lavet til at det kan bruges i leg. Case Interviewet med Anne Heidmann For at få en bedre fornemmelse af hvordan virkeligheden er på et børnebibliotek, og hvordan FBAB bliver benyttet på biblioteket, valgte jeg at foretage et interview med en bibliotekar indenfor børnekultur feltet, Anne Heidmann, som arbejder i børnebiblioteket og udviklings udvalget på Hjørring Hovedbibliotek. Interviewet blev konstrueret som et semistruktureret interview med et skema til at lede den åbne samtale ind på de forskellige emner som var udvalgt, skemaet kan findes som bilag A og interviewet er vedlagt på CD som bilag B. Interviewet foregik på Hjørring bibliotek i et af deres mødelokaler, for at undgå for meget forstyrrelse udefra. I interviewet kom det frem at mange at de forslag som bliver opstillet i FBAB, bliver benyttet på Hjørring Bibliotek, dette er dog ikke overraskende, da nogle af de forslag i FBAB kommer fra projektet, Børnebiblioteket som eksperimentarium som Hjørring bibliotek deltog i. I spørgsmålet om arbejdsfordeling kom det frem at de enkelte børnebibliotekarer ikke have meget tid blandt brugerne i udlån, ca. 12 timer ud af 37 for Anne Heidmann, resten af tiden gik med videreudvikling, projekter, PR m.m. og denne tendens var gennemgående blandt børnebibliotekarer ved Hjørring Bibliotek. 10

12 Fremtidens biblioteksbetjening af børn I 2005 kom Kulturvaneundersøgelsen 2004, som blandt andet beskrev hvordan børns anvendelse af biblioteket, havde ændret sig i løbet af de sidste 10 år. Det gjorde at Brian Mikkelsen, den daværende Kulturminister, nedsatte et udvalg for at sætte skub i udviklingen af bibliotekstilbud til børn citat fra FBAB, s. 9. Udvalget kom med Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn i 2008, resultatet blev 10 bud på hvordan børnebiblioteket kan udvikle sig for bedre at kunne følge med den globale udvikling, og følge børns kultur udfordringer og støtte deres udvikling til borgere i videnssamfundet. De 10 bud: 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i bibliotek Buddet lægger op til at bibliotekarer skal videreuddannes, for at have flere af de kompetencer som brugerne efterspørger, dette giver et behov for at gentænke hvordan man efteruddanner personale. Efteruddannelsen har tidligere haft fokus på hvilke behov børn havde, ud fra et traditionelt syn på biblioteket, det vil sige oplevelser gennem bøger, kulturelle tilbud og undervisning af nye medier. Men dette er ikke længere nok, nu er behovet mere i retningen af at bibliotekaren skal være mentor, til at vejlede og inspirere børn i det nye videnssamfund. Dette kan hjælpe børn og unge med at blive bedre rustet til at være aktører i vidensamfundet som de vokser op i. 2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration Målet er at skabe biblioteksrum som kan skabe forundring, og gøre det attraktivt for børn at være der. Samtidig skal indretningen lægge op til leg og læring, og være et sted hvor børn opfordres til at udfordre deres sanser og eksponere sig selv. Ideerne er mange når det kommer til hvordan det fysiske børnebibliotek skal designes, helt fra den eventyrlige hvor alt ligner noget andet end det er, eksempelvis bogreoler udformet som træer og store bøger der er indgange. Til at det blot er små ændringer som gør det mere attraktivt for forældre der besøger med deres børn, såsom madpakke borde, reoler med voksen litteratur tæt på børneområdet, så forældrene kan holde øje med deres børn, samtidig med at de finder noget til dem selv. Derudover er der sket et skifte i hvordan børn deler sig op på biblioteket (FBAB, s. 45), både i forhold til aldersgrupper, hvor en del biblioteker tidligere havde opdeling mellem småbørn (0-6 år) og mellemgruppen (7-12), og hvordan opdelingen mellem piger og drenge forholder sig. I dag er det ofte af drengene holder til ved computerne og spillestationerne, mens pigerne gerne vil have små hyggelige kroge. Dette vil bryde nogle at de fastlåste rammer som mange folk ser biblioteket som. Der brydes op i det gamle, og via den nye forundring kan man få fat i nogle af de folk som ikke troede at biblioteket var noget for dem. Her er det vigtigt at nye tiltag bliver formidlet rundt til andre biblioteket, både som inspirationskilde, men også for at fange faldgruber der kan opstå i forandringen. 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud Målet er at bibliotekarer og biblioteket som helhed skal være mere synligt på nettet, og være klar til at yde hjælp og bidrage til at udvikle børns multimodale kompetencer. Verdenen har ændret sig fra 11

13 at være en skriftkultur til i dag mere at være en digital kultur med nye dialog- og vidensformer i alle dele af kulturen og samfundet citat fra FBAB, s. 50. Børn er hurtige til at tage nye kommunikations former til sig, og benytte dem. Derfor skal børnebibliotekerne være bedre til at følge med børnene, og give dem tilbud som kan hamle op med andre indholdsproducenter og kommercielle producenter. Rapporten er meget fokuseret på at det er formidlingen af bøger som skal være børnebibliotekets indsatsområde på nettet, ved at få medarbejderne til at lave indlæg eller blogs, som fortæller om deres interesse områder og ud fra det snakke om nye bøger, eller diskutere ældre bøger med personer der er interesseret. Men samtidig opfordre unge og børn til selv at lægge anmeldelser eller kommentarer ud på nettet. Det sidste er en meget vigtig ting, da børn i dag er meget mere engageret hvis de selv får medindflydelse på de ting de benytter på nettet (Jenkins. 2006). 4. Børn leger på biblioteket En af de måder man kan implementere leg på bibliotekerne, er at stille legetøj til rådighed for besøgende, her må der gerne være legetøj fra så mange som muligt af de følgende kategorier: elektronisk, lavteknologisk, pædagogisk, sprogstimulerende og mainstreamlegetøj. Men samtidig lægger rapporten op til at bibliotekarer tager en større rolle i og uddannes til at kvalitetsvurdere legetøj og til at kunne rådgive og inspirere forældre og børn omkring alle typer af materialer og kulturprodukter for børn. citat fra FBAB, s. 54. Tanken her er at få inspiration og råd fra folk som ikke er farvet af at skulle sælge produkter, og valgt ud fra hvilke produkter der er mest indtjening på. Men samtidig lade biblioteket give inspiration til leg. Samtidig er medier i dag en stor kilde til børns leg, men kvalitetsvurderingen af dette overlades fuldstændig til medieskaberne. Her foreslår rapporten at biblioteket tager på sig at begynde og kvalitets vurderer medier i større grad, dette kræver dog en del videreuddannelse af de ansatte. Leg er en af de vigtigste måder, hvorpå børn udtrykker sig kulturelt og skaber deres kulturelle identitet. citat fra FBAB, s. 55. Derfor er det vigtigt hvis børnebiblioteket vil blive ved med at være et kulturelt sted for børn og unge, at indføre leg som en integreret del af børnebiblioteket. 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Udvalget anbefaler, at bibliotekerne prioriterer opgaven med at nytænke, hvordan de kan styrke børns læselyst. Biblioteket har særlige muligheder for at understøtte såvel børns læseoplevelser som læsefærdigheder. Måler er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem børn og litteratur. Metoden er at promovere og formidle litteraturen offensivt på tværs af medier og genrer. citat fra FBAB, s.57. Der er i dag mange børn og unge som ikke lever op til de målsætninger om læsefærdighed som fremtiden kræver. (FBAB, s.57) Derfor har regeringen startet en national handlingsplan om at forbedre danske børn og unges læsefærdigheder, her har biblioteket en stor rolle i at opfordre og hjælpe børn og unge med at finde glæden ved fritidslæsning. Samtidig kan bibliotekerne hjælpe skolerne med at starte projekter op med sprogstimulerende aktiviteter eller i samarbejde med skolerne ved at lave arrangementer som hjælper unge med at styrke deres læsefærdigheder. Dette 12

14 kunne gøres ved at give hver elev tid med en bibliotekar, så der kunne findes bøger der appellere direkte til den enkelte elev. Værdien af læsefærdigheder kan ses i mange perspektiver, en af de store vinkler er at læsefærdighed er vigtigt for videregående uddannelser, og Danmark er et land som skal leve af viden. Det har også stor betydning for integration af indvandrere, som nemmere bliver en del af samfundet hvis de kan læse og skrive dansk. 6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek & 9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er Dette er to forslag som ligger op af hinanden i sådan en grad, at jeg har valgt at beskrive dem samlet. Ideen er at lave mere samarbejde med andre institutioner og fællesskaber hvor børn færdes. Her menes der skoler, fritidsordninger, dagplejer, foreninger, kulturelle institutioner og lign. Hvor det første forslag lægger op til samarbejde med skolebibliotekerne og det andet forslag lægger mere op til generelt samarbejde med steder hvor børn færdes. Men fælles for dem begge er et mål om at få børn interesseret i bøger hvor de er, og måske igennem hvad stedet der samarbejdes med laver, eksempelvis, i en sportsklub kunne der være booktalks om sportsstjernes biografier og fiktions bøger med sport i fokus. Derudover er der stor fokus på at lave mere samarbejde med skolebibliotekerne, både i forhold til lystlæsning men også lave mere samarbejde når det kommer til den mere faglige del af skolebibliotekets gøren. Der er beskrevet eksempler på integrerede biblioteker hvor både folkebiblioteket og skolebiblioteket er lagt sammen, som en mulig idé. 7. Biblioteket skaber fællesskab også for dem, der er udenfor Her tænkes på børn med særlige behov, både tosproget men også de børn som er handikappede og socialt udsatte børn. Biblioteket kan være et godt sted til at danne fællesskaber for de mere udsatte børn, for det er et offentligt frirum, der er gratis og åbent for alle. Her er det muligt at lave lektiehjælp, klubtilbud og sprogstimulering, som er mere let tilgængeligt for børn som har faglige eller sociale nederlag bag sig, fordi biblioteket er et frirum og samtidig ikke har de samme faglige eller sociale krav som skoler og andre institutioner ofte kan have. Udover tilbud til skolebørn kommer forslaget med et bud på, hvordan man når ud til børn i 0-6 års alderen, dette kan være gennem tiltag såsom, bog pakker med højtlæsningsbøger til helt små børn, eller et udbud af bøger som kan lånes via dagplejer, vuggestuer eller børnehaver. Dette kan give de udsatte familier en bedre mulighed for at have højtlæsning med børnene, som har vist sig ved undersøgelser at have positiv indflydelse på barnets videre udvikling. (Elbro, Carsten, 2011) 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse Børnebiblioteket skal forøge deres fokus på at hjælpe og undervise børn når de søger information, så de bliver bedre til at navigere hvad der er brugbart og validt. Her er det vigtigt at undervisningen gøres personlig og at de selv får lov til at udfører søgningerne. Børnebiblioteket skal derudover støtte børn i at blive bedre læsere, gennem sprogkufferter, rim, højtlæsninger, ordlege med mere. Formålet er at børn og unge skal opøve deres informationskompetencer så de kan begå sig i vidensamfundet. Hvor skolerne står for den mere formelle undervisning, står bibliotekerne med en opgave i at undervise på en mere uformel måde. 13

15 10. Bibliotekets ledelse satser på børnene Målet for dette bud er at sætte fokus på, at alt dette der er foreslået i rapporten ikke kan ske af sig selv, ledelsen på de forskellige biblioteker er nød til at give børnebiblioteket mere fokus, så det også er muligt at gentænke, forny eller tilpasse børnebiblioteket til det lokale samfund. Dette er specielt vigtigt de steder, som efter kommune sammenlægningerne, omstrukturerede ledelsesstrukturen, så børnebiblioteket ikke bliver glemt eller overset. Analyse Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn Rapportens bud er tænkt som en vision af hvor børnebiblioteket er på vej hen, og den lægger meget op til at læseren selv skal tage stilling til, hvad der er relevant indenfor deres felt, dette kan ses som en fordel eller som en ulempe. Det kan være en fordel ved henblik på, at den så er et idekatalog for alle der har interesse eller arbejder indenfor feltet, omkring hvor børnebiblioteket er på vej hen, og hvad der kan gøres for at gøre det bedre. Ulempen er så at den skal være meget bred for at komme ind omkring alle i børnebiblioteket, udannelse, ledelse, indretning og daglig drift, og dette gør at den kan virke vagt defineret. Dette kan resultere i at den ikke har den samme gennemslagskraft for dem som den er tiltænkt. En anden ulempe er at FBAB er skabt ud fra at de ti bud skal holdes omkostnings neutrale, dette har medført en begrænsning af visionerne. 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i bibliotek Viden er en af bibliotekets hovedgrundlag, derfor er det også vigtigt at personalet er godt uddannet, derfor er efteruddannelse blevet ekstra vigtigt i disse tider hvor alting udvikles og forandres. Børnebibliotekarer skal i dag have ekspertise indenfor mange forskellige felter de i biblioteket kan finde ekspertviden om børnelitteraturens æstetik, læsepraksis og oplevelsesdimensioner citat af Helene Høyrup, FBAB, s. 58, derudover lægger rapporten op til at bibliotekaren skal have viden omkring legetøjs vurderinger, sociale medier, børnekultur, pædagogisk viden omkring børn med fysisk og psykisk handicap og andre med specielle forhold, såsom indvandrer, børn af socialt belastet familier m.fl. Det er ikke tænkt som en liste alle skal være eksperter indenfor, men mere hvilke kompetencer der gerne må indgå i bibliotekar teamet som står for børnebiblioteket. Ud fra mit interview med Anne Heidmann, blev jeg fortalt at børnebibliotekarer i Hjørring kun arbejder i udlån, det vil sige at være til stede inde i børnebiblioteket, i gennemsnit 1/3 af deres arbejdstid. De resterende timer bruges på udviklingsmøder, arbejde med eksterne partnere og andet biblioteks relevant arbejde. Efter en uformel samtale med en børnebibliotekar fra Silkeborg Bibliotek (Aase Madsen), blev jeg her fortalt at der var det mellem 1/3 og ½ af tiden de brugte i selve børnebiblioteket. Da dette kun var en uformel samtale, og det ydermere kun er 2 biblioteker der er blevet adspurgt, kan der ikke konkluderes noget generelt omkring dette. Det virker som om der er en tendens til at børnebibliotekarer ikke har meget af deres daglige rutiner ude imellem børnene, og med alle de kompetencer som er fordelt ud over hele børnebiblioteks teamet, kan det være nødvendigt og en fordel at få noget af det arbejde som foregår inde på 14

16 bibliotekets kontorer flyttet ud i børnebiblioteket. Så de forskellige kompetencer er lettere tilgængelige for brugerne, dette vil også gøre det mere synligt for brugerne, når der sidder flere bibliotekarer og repræsenterer teamet. 2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration Der er mange udfordringer i dette bud, og det vil kræve at biblioteksledelsen gav lov til lidt flere eksperimenterende projekter, dog med krav om at resultatet bliver formidlet ud til andre biblioteker så det bliver lettere at starte nye indretnings projekter på andre biblioteker. Et eksempel på et sted som har haft stor succes med udformning af biblioteksrummet, er Hjørring bibliotek, som beskrevet tidligere har de brugt meget energi på hvordan hele biblioteket er opbygget, og ikke kun børnebiblioteket. Men det virker til at have åbnet op for en masse leg i rummet, og den røde tråd der går gennem hele biblioteket er de første par gange man ser den med til at skabe forundring, og hvis man følger den rundt i biblioteket er den med til at skabe inspiration, ved at give smagsprøver, på de forskellige områder hvor stregen slynger sig rundt i biblioteket. Hjørring Bibliotek den røde tråd Et af de helt store problemer med dette punkt er at hverken forundring eller inspiration kan måles eller sættes tal på, og selv små ting kan skabe forundring og inspiration. Oven i det mindskes forundringen for hver gang den mødes hvis den ikke ændres, og rummet er stationært og er derfor svært at forandre i hastighed med at forundrings og inspirations niveauet mindskes. Derfor kan det være en ide at fokuserer mere på indholdet af biblioteksrummet, som så kan ændres mere regelmæssigt, og derved være bedre til at skabe forundring og inspiration selv til faste besøgende på børnebibliotekerne. Men denne del af biblioteket mener jeg er op til bibliotekerne selv, og der kan være steder hvor det ikke er muligt at ændre rummet pga. rummets beskaffenhed. 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud Biblioteket har længe gerne ville være mere synlige på nettet, og dette er logisk da det er her mange børn og unge bruger deres fritid. Men spørgsmålet er hvordan bliver man mere synlig på nettet? Der har været mange projekter som skulle synliggøre børnebibliotekerne på nettet, men ingen af dem har haft den indvirkning som var tiltænkt, Palles Gavebod er et af de gode eksempler, her er der brugt rigtig mange kræfter på at give børn og unge alt hvad der forventes de vil have, men stadig er der kun omkring 8000 unikke besøgende om ugen 6, og det tal formindskes, når der medtages at hver gang en bruger logger ind fra et nyt sted tæller det som et nyt unik besøg, så et barn det kigger på siden fra skolen, fra mobilen og fra hjemme computeren tæller så for 3 besøg. Spørgsmålet er så om man har prøvet for offensivt på at få det synliggjort og populært, men det kræver en større undersøgelse for at komme til bunds i dette. Problemet kan også være at børn og unge i dag ikke har den samme tålmodighed, og har sværere ved at holde fokus hvis det ikke fanger dem med det 6 15

17 samme, hvis de ikke finder noget spændene på forsiden eller ikke har en større grund for at søge videre på hjemmesiden, zapper de videre (Cornu, 2011). Denne tendens er meget svær at bryde, og derfor er det ekstra svært at få deres opmærksomhed til noget som der skal bruges lidt ekstra tid på for at få fuldt udbytte af. Deltagerkultur er en af de måder hvor man kan få børn og unge til at benytte sig af nettilbud, det kan ses på sider som Youtube, Facebook og Litteratursiden.dk, den sidste er ikke i den rigtige aldersgruppe, men giver et godt eksempel, fordi den er indenfor samme genre. 4. Børn leger på biblioteket Leg på biblioteket har været en stor del af børnebiblioteket gennem årene 7. Barnet lærer når det leger siger Stig Brostrøm (Brostrøm, 2002) Men leg er også et skridt i retningen for børn til at finde deres kulturelle identitet. Hvis vi kigger på Mouritsens model for børnekultur, kan den med rette ændres til, Kultur af børn, Kultur for børn og kultur med børn. Denne model er ved at have et par år bag sig, og virkeligheden har ændret sig en smule, det har i dag gjort at kultur af børn og kultur for børn hænger mere sammen end det gjorde dengang modellen blev offentliggjort. Børns egen kultur hænger fast i kulturen for børn, tidligere gik børnekulturen i arv i store børneflokke på tværs af aldersgrupper, men i dag bruger de fleste børn deres tid sammen med andre børn af samme aldersgruppe, først i institutioner og senere sammen i grupper som mødes i centeret, på sportspladsen eller hjemme ved folk (FBAB, s. 54). Men grundlæggende mener jeg at man skal have tilbud på børnebiblioteket som henvender sig til de tre Hjørring Bibliotek børneområdet børnekultur former, og mener at det er en solid måde at holde fast i børn. Hvis vi ser på, eksempelvis Hjørring bibliotek, har de tilbud som dækker de tre kultur typer. Kultur for børn bliver implementeret ved at have store arealer, som er bygget op så de lægger op til leg, samtidig med at der er masser af legetøj som kan bruges i børns egne lege. Kultur for børn, bliver dækket ind ved at holde arrangementer med diverse aktører (Bilag C). Samtidig har de opstillet spille konsoller som børn kan spille på. Kultur med børn, her er det igen arrangementerne som hjælper med til at dække denne vinkel, her er det de mere kreative arrangementer der opfordre børn til at tage deres forældre med og så lave noget kreativt sammen. Hjørring bibliotek har gjort meget ud af at stille legetøj og andre ting til rådighed, der kan være med til at inspirere til leg, eksempelvis her i foråret har de kørt med en udstilling af forskellige huler, både i fuld størrelse men også modeller. Dette er med til at give børn og deres forældre lyst til at komme igen, gang på gang

18 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder Et af grundelementerne for folkebiblioteket har altid været formidlingen af den gode bog, og efter det er kommet frem at danske børn og unge ikke læser så godt som de burde, er det blevet bibliotekernes opgave at fokusere mere på dette område. Buddets formål er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem børn og litteratur. Metoden er at promovere og formidle litteraturen offensivt på tværs af medier og genrer. citat fra FBAB, s. 57. Men hvordan gør man det, forslaget lægger meget op til at man skal køre en mere offensiv tilgang, men spørgsmålet er om det ikke er det samme skolerne gør, og vi derfor ikke når ud til de unge som ikke læser. Hvis biblioteket prøvede andre metoder, mere støttende og ikke offensive, tror jeg det kan være nemmere at nå ud til de børn som er blevet skræmt væk fra bogen, måske endda igennem andre medier som lydbøger, E-bogs læsere m.m. En mulighed er også at give de børn som allerede bruger biblioteket mere fokus og bedre tilbud. læseoplevelsen kunne forøges eksempelvis ved at have skærme som viser anmeldelser og klip fra tv anmeldelser, eksempelvis troldspejlet, hen over hvor bøgerne står (Drotner, s. 8), og hvis der er mulighed for det så koble det op mod udlånsdatabasen så kun bøger der ikke er udlånt, dukker op på skærmen. 6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek & 9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er Samarbejde med andre institutioner og foreninger, er altid en god ide, for det kan skabe opmærksomhed begge veje, men at begynde på systematisk og forpligtende samarbejdsaftaler, kan give forskellige problemstillinger, specielt hvis det gælder frivillige, de er som navnet siger frivillige, her kræves det enten at det er noget de frivillige brænder for eller så forventer de at få noget ud af det, ikke nødvendigvis kontanter, men oplevelser eller erfaringer, hvis det ikke bliver opfyldt forsvinder de frivillige. Så det er ikke en stabil ressource som biblioteket kan regne med. Kulturinstitutioner er en anden side af sagen, som buddet hedder sig, skal biblioteket ud hvor børn er, her er der mulighed for at lave samarbejde, som kan styrke de involverede kulturinstitutioner. Til dette formål har Kulturministeriet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Social- og integrationsministeriet, dannet Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk har til hovedopgave at skabe større sammenhæng i de statslige bevillinger til børne- og ungekultur og mere helhed i arbejdet med børne- og ungekulturens mange facetter. 8. Tanken om at integrerer folkebiblioteket og skolebiblioteket, kan efter min mening have en lidt utilsigtet ulempe ved at flytte Lokationen væk fra skolerne, og derved fjerne en del af det virke som skolebiblioteket har i frikvartererne, og derved miste nogle brugere. En undersøgelse har vist at 91 % af skolebørn kommer på skolebiblioteket mindst en gang om måneden (FBAB, s. 63), det er en meget stor del af skolebørnene, og hvis man ved samarbejde kan fortsætte denne trend, så de fortsætter som brugere på bibliotekerne. 8 Citeret fra 17

19 7. Biblioteket skaber fællesskab også for dem, der er udenfor Buddet er meget godt, men da der ikke bliver differentieret mellem indvandrer, socialt belastede og fysisk og psykisk syge, er det meget stort og meget forskelligt hvordan man skal støtte de forskellige grupper. Et af punkterne i buddet er lektiehjælp, men man kan diskutere om lektiehjælp er den rette støtte for alle grupperne, dog vil det være en god start. I de fleste lektie cafeer, på bibliotekerne, i dag er indsatsområdet personer med anden etnisk baggrund. Udover lektie cafeer er der biblioteker som er begyndt at give tilbud til børn ned til 3 år, her er der igen fokus på to sproget børn, men de er tilgængelige for Lektie hjælp alle, her er det kister fyldt med ting som er sprogstimulerende. 9 Den demografiske fordeling i området, gør at det ikke er nødvendigt for alle biblioteker at tage hensyn til alle de førnævnte grupper. Med det sagt skal biblioteket altid være åbent for alle, og der skal tages hensyn til børn med sociale eller faglige nederlag, og gerne støtte dem i deres udvikling. Men det fører videre til næste punkt. 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse Dette område er efter min mening et af de mere centrale områder som skal fokuseres på i fremtidens børnebibliotek. Hvis vi kigger nærmere på ordet læring, er det ikke læring i alle dens afskygninger jeg taler om, men mere informationskompetencer og uformel læring der menes. Informationskompetencer vil komme til at betyde mere og mere i fremtiden hvor mere af hverdagen kommer til at foregå virtuelt, og det derfor bliver mere vigtigt at kunne sortere i den informations mængde man bliver udsat for. Et eksempel som er meget presserende for tiden, er alle de mails der bliver sendt ud omkring validering af Visa og Mastercard, som alle er ude på at få ens konto oplysninger, hvis man ikke har en hvis form for informationskompetence, kan de virke oprigtige og det bliver kun vigtigere i fremtiden hvor bagmændene bliver bedre og bedre til at efterligne oprigtige mails (se billede næste side). Som et eksempel er Silkeborg Bibliotek begyndt at udbyde bibliotekstilbud som er fokuseret på de forskellige klassetrin i skolen, både for at støtte deres brug af biblioteket, men samtidig hjælpe med at undervise i informationskompetencer 10. Uformel læring er en svær størrelse, det er svært at tilbyde, og det kan være forskelligt fra barn til barn hvordan de indlærer ny viden. Men fokus må her være på at bibliotekarerne skal være bedre til at støtte børn når de er på biblioteket, og hjælpe dem når de er på opdagelse i nye medier. Men for at det er muligt skal bibliotekarerne hele tiden holdes opdateret i nye medier så de kan holde trit med hvad børn interessere sig i for tiden. Men det kræver ledelsens støtte

20 Eksempel på nødvendigheden af informations kompetencer 10. Bibliotekets ledelse satser på børnene Dette punkt er svært at konkretisere, det er rigtigt nok at ledelsen, ligegyldig hvilken form den har, skal være med til at satse mere på børnebiblioteket, og lave nogle satsninger vedrørende nye eller eksperimenterende tiltag. Men samtidig skal børnebiblioteket være bedre til vise at der sker noget med de midler som bliver givet til dem. En af måderne dette vil kunne gøres, er at lave mere vidensudveksling, børnebibliotekerne skal være bedre til at fortælle andre biblioteker når de har forsøgt noget nyt, om hvordan det gik og hvordan man kan videreudvikle på det, både det gode og det dårlige. Der vil dog altid være forskelle på demografiske forhold, som gør at man ikke direkte kan overfører en succes historie til et andet bibliotek. Men ved at lave mere vidensudveksling, er det samtidig nemmere at vise ledelsen, hvordan man udnytter de begrænsede midler man har til rådighed. 19

21 Fremtidens model for kerne områder på Børnebibliotekerne Et andet punkt FBAB fokusere meget på er bogen, i Bibliotekerne udvikler deres nettilbud hvor der skal diskuteres bøger online, men stadig med bøger i fokus. I Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder og Biblioteket skal ud, hvor børnene er er der igen fokus på bogen som det primære medie, og hvordan vi får den ud til brugerne, men vi er nok nød til at indse at den fysiske bog er et forældet medie, jeg mener ikke at den skal væk fra biblioteket, men vi er nød til at finde et nyt fokus. Her kan så diskuteres en del muligheder, men ud fra analysen af rapporten og tankerne bag er jeg kommet frem til tre punkter som kunne bruges som fokus punkter, og samtidig ville være logiske at sætte i fokus som emner der ville være fordelagtigt at have på alle biblioteker. De tre hovedpunkter: Informationskompetencer Informationskompetencer er et begreb som er svært at definere, en bred forståelse af begrebet er at det indeholder alt som har med benyttelsen af informationer at gøre. I denne sammenhæng tænker jeg mest på tre områder: Søgning og evaluering Læsning Net etik De tre punkter er udvalgt ud fra den tanke at det stadig er børn som er børnebibliotekets målgruppe, og derfor er det ikke relevant at gå i dybden med andre aspekter af begrebet. En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut (FIV, s. 39), viser at de unge i gymnasierne ikke er så gode indenfor informationskompetencer, som man kunne håbe, det kunne tyde på at man skal starte tidligere med undervisning af informationskompetencer. Specielt evnen til at evaluere information er blevet nødvendig for børn som i dag er på nettet fra en meget tidlig alder. Nutidens børn er blevet beskrevet som digital natives (Cornu, 2011), og denne generation er sværere at undervise fordi de har en anden måde at tænke på og de har en kortere koncentrations evne(cornu, 2011). Derfor skal der tænkes i nye baner, og her kommer den uformelle læring ind som en af de metoder, man med fordel kan benytte for at nå ind til de digital natives, her benyttes de kanaler som digital natives allerede er familiære med, dvs. sociale medier, leg som tilgang til læring og Collective intelligence (Cornu, 2011). Net etik er stadig et vigtigt emne at beskæftige sig med, da mange børn og unge har ikke en dybere forståelse for de konsekvenser der kan være ved at poste eller ytre sin mening på nettet. 20

22 Et konkret eksempel kan være Ekstra Bladets anmeldelse af Justin Biebers nye cd 11, og reaktionerne det frembragte. Historien kort fortalt er at Ekstra Bladets kom med en ret negativ anmeldelse af Biebers nye cd, dette fik Biebers fans til at rase ud over nettet, både med trusler om lejemordere og tæskehold, se billede. 12 Det er tydeligt at de ikke har overvejet konsekvenserne, da dette er en strafbar handling som ryger ind under straffelovens 266 som kan give op til 2 års fængsel. Eksempel på behov for net etik Bibliotekerne har altid haft en stor del af undervisningen i informationskompetencer, traditionelt med undervisning af bibliotekets systemer, og senere undervisning omkring hvordan nettet kunne bruges til at finde informationer som ikke var en del af bibliotekets samling (FIV, s. 39). Dette har skabt et større samarbejde mellem biblioteket og undervisningssystemet, dog mest på gymnasium og universitets niveau, og det er dette samarbejde jeg mener godt kan udbygges til at inkludere folkeskolen. Bibliotekarer har den baggrundsviden og kompetence der skal til for at undervise i informationskompetencer, og har i mange år været med til at undervise voksne i NEMID, borger.dk og andre informations- og kommunikations teknologier. Der er enkelte biblioteker som allerede har forsøg med tilbud til folkeskolen 13. Dette tilbud giver folkeskolerne mulighed, for i forhold til klassetrin, at give den enkelte klasse en lærerig oplevelse med informationskompetencer

23 Frirum for børn Med dette mener jeg et sted hvor børn kan mødes og være, uden der bliver stillet krav til dem. Et sted hvor børn og unge har lyst til at være, og hvor forældrene føler at børnene er i et sikkert miljø, dog uden at bibliotekaren bliver en pædagog. Biblioteket har mulighed for at blive et sted hvor børn og unge ikke føler der er krav til dem, men hvor de stadig har muligheder for at få hjælp, ideer eller bare hænge ud. Biblioteket er et sted som spænder over utroligt mange områder og derfor kan hjælpe børn og unge både med lektier, socialt eller blot hjælpe dem med at finde gode ideer eller gode råd til fritids interesser. Der har de sidste mange år været en tendens til at biblioteket også fungerer som socialt opholdsrum, hvor man kan komme og deltage i de aktiviteter som man har lyst til. Tanken er at lille Lise der har det hård derhjemme og ikke klare sig så godt i skolen. Har et sted hun kan gå hen, hvor hun ikke bliver mindet om nederlagene i skolen og har et trygt forum som hun kan være i. Her kan hun måske hjælpes til at finde en anden tilgang til læring, via de aktiviteter og tilbud som er på det lokale bibliotek, der kan hjælpe til at hun kan få succes historier i hendes liv. Dette er min ideelle tanke omkring frirum for børn. Kultur/oplevelses sted for børn og unge Biblioteket skal være et sted hvor børn og unge kan komme ind og få en oplevelse eller en kultursmagsprøve. Det er to store områder men de hænger sammen idet at kultur for det meste er en oplevelse, men ikke alle oplevelser er kultur. Oplevelserne kan brede sig ud over mange former, det kan være lige fra at en bibliotekar henviser til en bog som bare sluger en med sig ned i dens univers, til et kort teaterstykke som åbner øjnene for teaterets underfundige verden, eller blot en tur til biblioteket sammen med familien som bliver til kvalitets tid for hele familien. Men det kan ofte være svært at definere oplevelser, og være svært at se hvilke segmenter der er mest fokus på, her kommer oplevelseskompasset ind og kan hjælpe med at definere hvilken type oplevelse der er i fokus på det enkelte børnebibliotek, og hvilket segment der mangler fokus for at der er noget for alle brugere. Det skal også som FBAB siger være et sted hvor børn kan lege og udvikle deres kulturelle identitet, her mener jeg det er vigtigt at opfylde de tre børnekultur områder som Mouritsen snakker om kultur af, for og sammen med børn. Biblioteket har alle muligheder for at stille aktiviteter og redskaber til rådighed så de tre områder kan blive opfyldt. Det kan være at stille kreativt legetøj op for at støtte børns egen udvikling af kultur, kultur af børn. Arrangementer hvor man laver kultur for børn, såsom teater eller anden opvisning, der er lavet med børn i fokus. Eksempelvis har Hjørring bibliotekerne arrangeret musikalske legestuer og en dag hvor entertaineren Pippi Strømpesok kommer og indtager biblioteket med leg, musik, fis og ballade (bilag C). Sidst har vi kultur med børn, hvor fokus ligger mere på at få børn og familie medlemmer eller andre voksne, til at arbejde sammen om et fokus. Her har Hjørring bibliotek lavet forskellige arrangementer, såsom lav smykker og andet med Hama perler og lav selv legetøj som i gamle dage. Et eksempel kan være et arrangement på biblioteket omkring middelalderen, hvor man kan lave sin egen læderpung og flette en tilhørende snor. Hertil kan man passende opstille bøger og andet 22

24 relevant materiale der passer til temaet, og derved skabe relation mellem aktiviteten og det mere faglige materialer, for at styrke den uformelle læring. Diskussion Dette kapitel indeholder overvejelser omkring de valgte metoder og teorier, samt den udvælgelses proces der har lagt til grunde for denne opgave. Teorien bag opgaven, kan til tider virke forældet, men enkelte teorier kan have noget grundlæggende som ikke bliver forældet i samme hastighed som andre teorier. I opgaven er der brugt Flemming Mouritsens børnekulturelle model, selvom den er udgivet i 1996, mener jeg stadig den er relevant når vi snakker grundlæggende børnekultur, Beth Juncker har sidenhen udgivet en del teoretisk grundlag for æstetisk børnekultur, med grundlag i de 3 børnekultur former som Mouritsen fremlagde tidligere, men her er der meget mere fokus på hvad børn i kultur sammenhænge laver, og derfor valgte jeg at gå til kilden og bruge Mouritsen som grundlag. Lidt det samme kan siges om oplevelseskompasset, det er en teori som er gennemtestet og afprøvet i erhvervslivet, men erhvervslivet ændre sig hastigt for hele tiden at være foran konkurrenterne, og derfor kan der nemt være nye teorier som hele tiden er i udvikling, og man kan derfor ikke være sikker på at denne model er relevant for erhvervslivet længere men den kan stadig have relevans for bibliotekerne. Oplevelseskompasset er i mine øjne en model til at få overblik over oplevelser og give bedre muligheder for at diskutere et så flyvsk begreb som oplevelser. I opgaven er der taget udgangspunkt i Hjørring og Silkeborg bibliotekerne, her kunne der med fordel medtages flere biblioteker hvis denne opgave skal vider udvikles. Det kan diskuteres om man kunne have medtaget biblioteker fra udkants Danmark, Sønderjylland og Øerne, men grundet opgavens størrelse, valgte jeg at 2 biblioteker, et fra Nordjylland og et fra Midtjylland, er tilstrækkeligt. Til videre studier vil det være fordelagtigt at tage fat i flere biblioteker og gerne fra alle dele af Danmark. Konklusion Jeg har i denne opgave diskuteret FBAB, og de 10 bud som bliver opstillet deri. Ud fra dette og den teoretiske tilgang er der opstillet tre punkter som jeg mener, er mulige kerne områder i fremtidens børnebibliotek. Hvis bibliotekerne ikke finde områder som de har tilfælles kan det ende med at børnebibliotekerne får mindre værdi i det danske samfund, derfor har jeg opstillet de tre punkter som allerede er en del af mange børnebiblioteker, men som gerne må få mere fokus, og derigennem bevare sin plads som en af de vigtige kulturinstitutioner i Danmark. Punkterne er: Informationskompetencer. Allerede i dag er informationskompetencer meget vigtige, og så længe at digitale medier bliver en større del af hverdagen, bliver det kun endnu mere vigtigt. Derfor er vi nød til at have et sted som kan undervise og vejlede børn i hvordan man gebærder sig digitalt. Derudover bliver vi i dag bombarderet med informationer, og der er intet tegn på at denne tendens er i tilbagegang. Af denne grund er det nødvendigt at lærer børn af kunne navigere mellem relevante og ikke relevante informationer. 23

25 Frirum for børn. I en verden med flere og større krav til børn, er det vigtigt at have steder i deres dagligdag, hvor der ikke er formelle krav til dem. Et sted hvor de ikke bliver målt og vejet. Her skal der ikke være den teoretisk pædagogiske tilgang til børn, men bibliotekaren skal møde barnet hvor det er, og i deres højde. Dette giver blandt andet mulighed for at støtte deres uformelle læring, som er vigtig da de igennem uformel læring opnår kompetencer som folkeskolen har svært ved at undervise i, men som er vigtige i videnssamfundet. Her opfordres også til leg som en del af besøget på børnebiblioteket, og leg er en vigtig del af hvad jeg ser som fremtidens kerne kompetencer, som beskrevet i kapitlet Børn leger på biblioteket på side 16. I leg lærer børn forskellige kompetencer som er vigtige for deres samfundsmæssige udvikling. Leg hjælper også med at skabe et tilhørsforhold til biblioteket, så biblioteket bliver en tilbagevende ressource igennem hele livet. Kultur/oplevelsessted for børn og unge. Ved at bruge oplevelseskompasset har bibliotekerne mulighed for at evaluere og udvikle deres tilbud, dette giver samtidig mulighed for at måle oplevelser som ellers ikke er kvantificerbare. På den måde er det muligt at præsentere det for ledelsen og kommunen, for at vise at de ressourcer der er stillet til rådighed, bliver benyttet på bedst mulig vis, og når bredt ud i det kulturelle spekter. Den økonomiske situation er i dag sådan at bibliotekerne kæmper om tilskud fra den samme fælles pulje, som kommunens andre kulturelle institutioner. Derfor er det vigtigt at kunne vise resultater, for at sikre den fremtidige støtte. Børnebiblioteket har eksisteret uden så mange faste rammer, og det er formodentlig derfor at der er så meget forskel mellem de forskellige børnebiblioteker i Danmark, derfor kan det også være svært at indføre nye rammer. Der vil altid være en vis aversion mod pålagte krav, specielt hvis der ikke har været så mange tidligere, men jeg mener at de retningslinjer jeg har opstillet er så åbne at det stadig er muligt for bibliotekarer at udvikle dem i den retning de har lyst til på det enkelte bibliotek. Men samtidig giver et fælles grundlag og bedre mulighed for samarbejde, uddannelse og videns udveksling. For at denne model skal være parat til at blive udbredt skal der laves flere undersøgelser og biblioteker i hele Danmark skal medtages. Men denne opgave er skrevet for at starte denne diskussion og forhåbentligt få sat gang i et mere fælles børnebibliotek. 24

26 Litteraturliste Brostrøm, S. (2002) Børns Sproglige Læring Via Leg, Nordisk tidsskrift for spesialpedagogikk, , Cornu, B. (2011) Digital natives: How do they learn? How to teach them? Lokaliseret den 7. juni Drotner, K., Jørgensen, H. & Nyboe, L. (2006, juni) Børnebiblioteket som læringsrum. Lokaliseret den 2. juni oern/bibliotekstilbud_til_boern/litteratur_og_links/boernebiblioteket_som_laeringsrum.pdf Elbro, Carsten, (udgivet 2011)Om lidt, hvad tror du så der sker? lokaliseret d. 7. juni Hvenegaard Lassen, H. (1962) De danske folkebibliotekers historie Dansk Bibliografisk Kontor. Jenkins, H. (2006, oktober) Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century. Lokaliseret den 7. juni Lenhardt, A. og Madden, M. (2005). Teen Content Creators and Consumers. Washington, DC: Pew Internet & American Life Project, november 2. Lokaliseret d 10. juni Kan findes online: Lund, J., Nielsen, A., Goldschmidt, Lars., Dahl, H. & Martinsen, T. (2005). Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag. Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Gylling, Narayana Press. lokaliseret d 19. juni 2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= lokaliseret d 16. juni lokaliseret d 19. juni lokaliseret d 19. juni lokaliseret d 19. juni lokaliseret d 19. juni lokaliseret d 19. juni

27 lokaliseret d 19. juni 2012 Kerne Kompetencer i Fremtidens Børnebibliotek lokaliseret d 19. juni lokaliseret d 22. juni 2012 Figur referencer S 6. Oplevelseskompasset: Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk (2005) S 9. Hjørring Bibliotek indgangen: lokaliseret d 20. juni 2012, ved S 15. Hjørring Bibliotek den røde tråd: lokaliseret d 20. juni 2012, ved S 16. Hjørring Bibliotek børneområdet: lokaliseret d 20. juni 2012, ved S 18. Lektie hjælp: lokaliseret d 20. juni 2012, ved S 19. Eksempel på nødvendigheden af informations kompetencer: lokaliseret d 20. juni 2012, på privat mail S 21. Eksempel på behov for net etik: lokaliseret d 22. juni 2012, ved 26

28 Bilags oversigt A. Interview skema til Anne Heidmann B. CD med lydfiler fra interview C. Aktivitetskalender Hjørring Bibliotekerne, forår

29 Bilag A: Interview med Anne Heidmann Har i benyttet nogle af de forslag der bliver opstillet i Fremtidens biblioteksbetjening af børn Hvordan ser jeres vision ud for fremtiden? o Hvor har i fået de ideer fra? Hvordan ser i jeres formidler rolle i forhold til interaktion med børn. o Hvilken opfattelse håber i børnene har af jeres bibliotekarer Hvilken oplevelse håber i på børnene har når de besøger Hjørring bibliotek Hvilke målgrupper satser i mest på, og hvordan vælger i dette. Hvordan er jeres time fordeling, i forhold til arbejdsbyrden 28

30 Bilag B: vedlagt CD 29

31 Bilag C: Hjørring Bibliotekernes Aktivitetskalender forår 2012 Se næste sider 30

32 Se hvad der sker på BIBLIOTEKTET Bo l i g & Lev Su Ud at Ha ve Hirtshals - Hjørring - Løkken - Vrå - Sindal Januar - April 2012 Nytårskoncert Mandag d. 23. januar kl. 19 i Løkken nd t rej s e Charlotte Hjørringgaard (sopran) og akkompagnatør Natasha Kutsko Jensen (piano) står i Løkken Kirke for første del af den musikalske underholdning. Koncerten fortsætter med de to musikere i Kulturhus LøkkenStrand/Løkken Bibliotek til servering af passende bobler. Arrangeret i samarbejde mellem Kulturhus LøkkenStrand og Løkken Kirke Se for oplysning om billetter Thailand få ekspertens råd Rejseforedrag med Nikolaj Witte Mandag 16. januar kl. 19 på Hirtshals Bibliotek Thailand er mange danskeres drømmedestination og med rigtig god grund. Der er strande og sol for familierne, der er elefanter for børnene og eventyr for de unge rygsæksrejsende. Nikolaj Witte har rejst Thailand tynd på over ti rejser fordelt på femten år. Foredrag for folk der drømmer sig til Thailand, og folk som drømmer sig tilbage til dette paradis og vil vide endnu mere. Billetpris 75 kroner Hanne-Vibeke Holst fortæller om sit forfatterskab Tirsdag 24. januar kl. 19 på Hjørring Bibliotek Mød en af Danmarks mest populære forfattere Hanne-Vibeke Holst har skrevet ni romaner for voksne foruden bøger for børn og unge, flere fag- og debatbøger samt manuskripter til film og tv. Den nyeste bog Undskyldningen udkom november 2011, og den er en slægtshistorie, der spænder over fire generationer - fra 40 ernes nordjyske provins til nutidens Berlin. Billetpris 100 kroner VE SE FORÅRETS PROGRAM - for børn ND Hanne-Vibeke Holst

33 2 Lev Su n d Smørkræmmeren fra Løkken Hvad psyken undertrykker, udtrykker kroppen! - et foredrag ved Ketty Johanson, Sundbysamlingerne Ud at rej Lene Hansson og Lars Mygind Lørdag 28. januar kl. 10 på Løkken Bibliotek En af Vendsyssels foretagsomme skikkelser var smørkræmmeren, Jens Peter Lassen ( ), hvis pakhus i Løkken står som et minde om en sidste opblomstring af oversøisk handel. I foredraget bliver den farverige smørkræmmer sat ind i et større handelsmæssigt perspektiv. Billetter á 50 kr. købes ved indgangen Arr.: Løkken Museum Souvenirs-koncert Onsdag 25. januar kl på Løkken Bibliotek Souvenirs har en lang række albums bag sig med sange som Han tog et nattog, Jeg troed du var hos Mikael, I et sommerhus og Jeg hader Susanne. Se for oplysning om billetter Arr.: Kulturhus LøkkenStrand de søges Husbestyrhleforrtin æller le Ju Journalist Hel januar kl. Tirsdag den. liotek var tidligere en på Vrå Bib, inde søges Onsdag 8. februar kl. 19 på Sindal Bibliotek Få inspiration til gode læseoplevelser med nye og gode bøger af alle slags. Fem friske folk blandt personalet på Hjørring Bibliotekerne giver deres personlige bud på de bedste bøger at fornøje sig med og fordybe sig i. Billetpris 50 kroner Hundehoveder og hængerøve - Ove Sprogøes liv og arbejde Jacob Wendt Jensen Onsdag 8. februar kl. 16 på Hjørring Bibliotek Foredraget er bygget op omkring Jakob Wendt Jensen bog om Ove Sprogøe og er stærkt krydret med en stribe kendte og sjældne filmklip. Hør meget mere om en af Danmarks største skuespillere - og hør nogle af de sjove og pudsige anekdoter om manden, der kunne andet og mere end at sætte den slidte, grå bowlerhat på sned og tygge arrigt på cigaren. Der serveres kaffe og lækre kager. Billetpris 75 kroner Foredrag af kostvejleder Lene Hansson og tankefeltterapeut og metamediciner Lars Mygind med fokus på de 4 elementer ved en sund livsstil, nemlig: krop, kost, tanker/følelser og ånd. Der serveres økologiske smagsprøver fra Købmand Køster i Astrup Hør om metamedicinens grundtanker, hvordan man kan bruge tankefeltterapi, menneskets oprindelige kost, vores fordøjelse, syre/basebalancen og energimad. Alt sammen redskaber til at få et lysere og sundere liv uden sygdom. Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel Billetpris 150 kroner Lone Landmand Langt ude på landet - tæt på de Tirsdag 7. februa t store i det små r kl. 19 på Hjørrin Lone Landmand g Bibliotek er uddannet mejer iingeniør og agra Brandbygegård røkonom. På ved Horsens dyrk er hun frugt, bæ ger, laver sin eg r og grøntsaen vin, holder hø ns og caféen Det Lille driver Vineri. Mød livsstykket, som er komplet uegnet til et liv i faste rammer, bader i måneskin og ville ønske, hun havd e meget mere at give væk af. Billetpris 75 kron er Jordens frugtbarhed Fredag 10. februar kl. 16 på Hjørring Bibliotek Café i ord, musik, og sang om jordens frugtbarhed. Emnerne er bl.a. jordens bestanddele, planternes og landbrugets påvirkning af jorden samt perspektiverne for fremtiden. De medvirkende er i ord, sang og musik: Peter Yde, Henrik Høj Madsen og Yonna Pedersen. Der serveres kaffe, te og bagværk til alle. Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt med tilmelding. Mød bare op til en hyggelig og god café. Vinterlæsning og Fredag 3. sfebruar e kl. 19 på Hjørring Bibliotek Caféarrangement: ncer Husbestyrer s rubrikanno rift i aviserne ndet fra vu rs fo e hyppig oversk estyrerindern sb hu er smidt n de de r men si. Stille ha ive bevidsthed gå på at r fo k vores kollekt væ en pakket Nilfisk forklædet og ngspension. ller med udga lle Juhl fortæ s ge sø de Journalist He erin g Husbestyr er. bn punkt i sin bo æ sk de in emte kv oner om de snart gl Billetpris 75 kr Mandag 6. februar kl. 19 på Hjørring Bibliotek t Bag brødet Foredrag med Jørn Ussing Larsen fra Aurion Tirsdag 14. februar kl. 19 på Hjørring Bibliotek Jørgen Ussing Larsen fortæller om Aurions arbejde med de gamle kornarter som enkorn, emmer, spelt, ølandshvede, svedjerug og dalarhvede. Han demonstrerer også, hvordan man kan lave en langtidshævet dej til brusebadsboller med dalarhvedemel. Alle der har lyst til at få en dej med hjem, opfordres til at medbringe en røreske og en 2 liters skål. Med i billetprisen er betaling for råvarer og mel. Billetpris 75 kroner ti erevolu on r r e H sådan får du styrke, potens og power Umahro Cadogan, sundhedsgastronom og forfatter Mandag 5. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek Vil du være regnorm eller anakonda? Supermand eller en? Grøntsager er ikke kaninfoder på den negative måde, uanset hvad du tænker, mand! Umahro Cadogan er ekspert i ernæring, madlavning, gastronomi og sundhed. Kom og lær hvad du skal spise, og hvordan du skal leve, hvis du vil slippe din indre Herkules løs. Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel Billetpris 100 kroner

34 o Øksen i krb ig ol iggfr&eh d a ve år s kulturrejse med arkæo log Sidsel W åhlin som Onsdag 15 Bo l i g & rejseleder.. februar kl. Med udgang 19 på Hjørr spunkt i de smukke flint ing Bibli gennem or d og billede økser fortæ r om, hvorda ller Sidsel W otek om hverda åhlin n oldtidsm g og tro, og ennesket le hvordan nu hun fortælle vede og dø tidens land om museets de, sk ab Vendelboer blev til. Des økse-amba ssadør proj uden vil passer på en ekt hvor he Se udstillin flintøkse i 4 lt almindelig gen på Hjø måneder. e rring Biblio tek af stenøk ser i hele fe bruar. Billetpris 50 kroner Lev Su Ud at nd t u nd t Arkitekt Mogens Kassow fra Bundgaard & Kassow samt ingeniør Karsten Peters fra K.P. Projekt om: Enfamiliehusets historie kort fortalt. Renovering af enfamiliehuse samt ombygning / nybygning, bl.a. om energiforanstaltninger, isoleringskrav iht. BR og bygningstermografi. Billetpris 75 kroner Ud Indretningsarkitekt Anita Wodstrup Madsen Onsdag 7. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek Onsdag 29. februar kl på Løkken Bibliotek Hvordan får jeg mere ud af min bolig? Inspirationsaften med indretningskonsulent Anita Wodstrup Madsen fra Boligstil. Til daglig arbejder Anita i sin virksomhed Boligstil, som hun startede for godt otte år siden. Hun rådgiver især private, som ønsker hjælp til både store og små ændringer af deres bolig. Billetpris 75 kroner Tag på tur til Sydafrika med bibliotekar Per Drustrup Larsen. Han fortæller om sine oplevelser i regnbuenationens natur og dyreliv som turist og som jæger med afstikkere til vinmarkerne Billetpris: 50 kr. Billetsalg ved døren intet forsalg Arr.: Kulturhus LøkkenStrand dt tilbud: A Mit y rrangemen Der e ndlingsste terne r d er sø booket pla er grati s. rget ds ikke s for caterin til alle, de r mød ørge for b g og I sk op ve il d gate letter. Bar al før afr e n ejse ti 10 minutt l chek er -in. Nem have når tiden er knap Onsdag 14. marts kl. 19 på Hjørring Bibliotek Tag med bibliotekarerne Janni Sørensen og Susanne Brohus Pedersen på tur til Andalusien i Sydspanien Om at lytte til Flamenco Om krimier i Sevilla Om Carmen og tobaksfabrikken Om Hardangervidda Norges største nationalpark Om at følge de røde T er og bygge varder. Om at støde på en rasende lemming. Om at bestige den højeste top og drikke champagne. K ap anger t Gode de b Hå Om Kap det Gode Håb og Cape Town Om en regnbuefarvet storby midt et unikt naturområde Om en pulserende storby omgivet af vinmarker og townships. Om en lovgivende hovedstad for en nation på en skillevej rd Travlhed kombineret med almindelig mangel på interesse for haven får mange haveejere til at ønske deres have hen, hvor peberet gror. Arbejdsindsatsen er for stor i forhold til, hvad man overkommer, og resultatet står slet ikke mål med anstrengelserne. Kan det gøres nemmere? Havearkitekt Hanne Lynge Jacobsen fra Havearkitektgruppen kommer med idéer og forslag samt fortæller om planter, der klæ r.. Billetpris 75 kroner dda vi Ha Fredag 16. marts kl på Hjørring Bibliotek Tag med bibliotekarerne Tone Lunden og Per Drustrup Larsen på tur til Hardangervidda samt Kap det Gode Håb og Cape Town Et go din egen få gode råd om Har du lyst til at st 20. februar ne se du n ka r, me elund indretningsproble liotekar Tina Krag beskrivelser til bib dstrup Madsen Wo ita sende billeder og An vil Så joerring.dk. smål og billeder indsendte spørg vælge nogle af de er. ide til at vise tips og Havearkitekt Hanne Lynge Fredag 2. marts kl på Hjørring Bibliotek Fredag 23. marts kl på Hjørring Bibliotek Tirsdag 28. februar kl. 19 på Hjørring Bibliotek Lev S iliem a f n E huset noget for dig? På tur til Sydafrika Andalusien Arkitekt Mogens Kassow at re Boligindretning js e rej s e Mit yndlingssted: 3 Ha ve Provence Tag med bibliotekarerne Anne Heidmann og Susanne Brohus Pedersen på tur til Provence Om at feriere ved den blå azurkyst Om maleriske småbyer, høje bjerg og dybe kløfter. Om franske fristelser og skønne vine. Om forfattere, kunstnere og film Helga Isager: Strik Lørdag 10. marts kl på Hjørring Biblio te k På dette kursus vises modeller fra Helga Isagers nyeste kollektioner, og hun fortæller om de tanker og overvejelser ba g hendes design. Bagefter kan delta gerne eksperimente re med materialer og teknik ker. Mange af tek nikkerne ser komplicerede ud, men er meget en kle at lære, og ofte opstår det spændende udtry k i valget af materialer. Medbring garnres ter til prøver ge rne i forskellige materialer og tykke lser og strikkepind e i forskellige størrelser. Billetpris 75 kron er

35 4 Annette Danie lsen: Strikketeknik ker fra en ø Lørdag 17. marts på Sindal Bibliote k Annette Danielse n viser bl.a. strikk eteknikker fra en sine bøger: Kuns af ten at strikke en ø. Hun vil fortælle om hvad der har inspir, eret hende og komm er også ind på samspillet melle m design, teknik og pasform og vise strikmodeller fra sine bøger, så de forskellige teknikker kan ses. Undervejs viser An nette Danielsen sm å tricks og fiduser, og hun ha r garn og material er med. Alle deltagere skal derfor medbringe strikkepinde nr. 3. Billetpris 75 kron er Soluna Samay-koncert Lørdag 17. marts kl på Løkken Bibliotek Soluna Samay er vokset op på verdens landeveje Sidst i september 2011 udgav hun sit debut Jeg håber je g kan få folk album. til at lytte til min musik, og jeg håbe Nu kan denne kommende stjerne på den r jeg kan komme rigtig meget ud at spille. Jeg vi danske musikhimmel nydes i Løkken! ud på landev l ejen Den første single Two Seconds Ago fik hen- kommer fra, sigee igen. Der hvor jeg r Soluna Sam ay. de med i P3 s Karrierekanonen og i rotation på P4, og nu er hun på farten med sine nye sange. Se for oplysning om billetter Arr.: Kulturhus LøkkenStrand Blomsterkunstner Mandag 19. marts kl på Sindal Bibliotek Udstilling og arbejdende stand med blomsterdekoratør fra blomsterbutikken Rath med Blomster. Blomsterdekoratøren vil give inspiration til forårs- og påskedekorationerne og demonstrerer forskellige teknikker. Der trækkes lod om blomsterdekorationen, som fremstilles i løbet af arrangementet. Biblioteket byder på kaffe & the. Der er plads til et begrænset antal deltagere. Gratis billetter fås på Sindal Bibliotek fra den 5. marts Sæt skub i din bogdrøm, Foredrag med forfatter og ht, Lic e Fin de Mette aard forlægger, Heidi Korsg tis gra om samt tilbud manuskriptvurdering g Bibliotek ts kl. 19 på Hjør. rin draget fortæller Torsdag 22. mar fore I bog en ive mmer om at skr ivehver femte dansker drø til at gøre noget ved skr Licht om at finde modet e Fin den de r tte løre Me afs r er atte forf. Hereft le en idé til en færdig bog igennem hobbyen og om at forvand ard, hvordan du får hul sga Kor idi He r atte forf erfarne forlægger og ivet din bog. forlagsmuren og får udg skriftlig feedback på lighed for at få individuel mu der er Inden foredraget geren. æg er i en kort snak med forl.dk manuskripter og bogide Læs mere på endsyssel F-V FO d me e ejd arb Arrangeret i sam Billetpris 100 kroner Bogsalg på Hirtshals Bibliotek Lørdag 24. marts kl Årets store udsalg af kasserede materialer til rimelige priser. Stort udvalg af alt muligt til alle aldre. Kielgastern e Musik- og dansea ften Onsdag 28. marts kl på Løkk Kielgasterne fra Hi en Bibliotek rtshals spiller op til dans og hygge. Kulturhus Løkken Strand inviterer ige n til en glad og hy musik og dans. Ly ggelig aften med t til musikken og få god en svingom i Biblio LøkkenStrand. I pa tekssalen i Kulturhu usen er der fælless s ang. Billetpris: 50 kr. inkl. kaffe og brød. Billetsalg ved dø ren intet forsalg. Arr.: Kulturhus Lø kkenstrand En god historie Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt Fredag 30. marts kl. 16 på Hjørring Bibliotek Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt fortæller om forfattere, originaler og andre livskunstnere som optakt til den store litteraturfestival i Aalborg april GRATIS. Mød bare op. Thomas Blachman: Om at være ordblind Onsdag 11. april kl. 19 på Hjørring Bibliotek At være ordblind har været en gave for mig. Sådan har jeg set på det, selv om jeg altid har fået at vide, at ordblindhed er et problem. Jeg oplever, at der stadig i dag sættes lighedstegn mellem det at være ordblind og idiot. Selv holder jeg fast i, at ordblindhed er en særlig form for abstrakt begavelse. På samme måde som vi i dag betragter musikalitet som en særlig gave, vil jeg med dette foredrag give både ordblinde og deres omgivelser en mulighed for at vende tingene om og se, at ordblindhed i virkeligheden er en alternativ form for musikalitet; en særlig form for abstrakt begavelse. Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel. Billetpris 100 kroner Hold øje m ed p på rogrammet rd-kraft.d k Ordkraft Torsdag 19. april lørdag 21. april Den store litteraturfestival på kulturcenter Nordkraft i Aalborg Ordkraft er en nordjysk festival for alle, der holder af ordet som litteratur, som kunst, som leg, som formidling og som kommunikation. Ordkraft er et møde mellem forfattere, formidlere og læsere i alle aldersklasser. Her præsenteres litteraturen i alle dens afskygninger fra egnslitteratur til poetry slam. Det er ikke en bogmesse, men en festival, der også inddrager film, teater, musik, billedkunst og meget andet. Når engle græder blod Jakob Knudsen om krimier fra Hjørring Onsdag 25. april kl. 19 på Hjørring Bibliotek Jakob Knudsen fik i 2010 udgivet første bind i en krimiserie Håbefulde hjerte. Heri opklarer kriminalkommissær Kristian Swane et bestialsk drab på et ægtepar i Hjørring. Bind 2 hedder Når engle græder blod, og den udkommer i april på forlaget People s Press. Jakob Knudsen fortæller om bogen og om at skrive krimier der bl.a. foregår i lokalområdet. Billetpris 50 kroner

36 FÅ OVERBLIK over arrangementerne IT-kurser 5 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL Sø 1 Nytårsdag On 1 Karaokekonkurrence i hele februar To 10 Sø 10 Palmesøndag Ma 2 1 To 2 Fr 2 Andalusien Ma 2 Ti 3 Fr 3 Hvad psyken undertrykker... Lø 3 Ti 3 { Hjælp din bedste... Fastelavnsdragter On 4 Lø 4 Sø 4 On 4 To 5 Sø 5 Ma 5 Herrerevolution/Musikalsk Legestue 10 To 5 Skærtorsdag Fr 6 Ma 6 Vinterlæsning - Hjørring/ Musikalsk Legestue 6 Ti 6 Fr 6 Langfredag Lø 7 Ti 7 Lone Landmand On 7 Hotte høns og kække kyllinger/ Boligindretning Lø 7 Sø 8 On 8 To 8 Sø 8 Påskedag { Hundehoveder og hængerøve Vinterlæsning - Sindal Ma 9 2 To 9 Jordens Frugbarhed Fr 9 Ma 9 2. påskedag 15 Ti 10 Fr 10 Lø 10 Ti 10 On 11 Lø 11 Sø 11 Helga Isager: Strik On 11 Thomas Blachmann To 12 Sø 12 Ma 12 Musikalsk Legestue 11 To 12 Fr 13 Ma 13 Musikalsk Legestue 7 Ti 13 Fr 13 Lø 14 Ti 14 Bag brødet On 14 Nem have - Lav din egen T-shirt Lø 14 Sø 15 On 15 Øksen i krig og fred To 15 Sø 15 Ma 16 Rejseforedrag om Thailand 3 To 16 Fr 16 Hardangervidda - Kap Det Gode Håb Ma 16 Musikalsk Legestue/ Lav smykker og andet med Hamaperler Hvem skal ha Orlaprisen? Stem på dr.dk/orla indtil d. 16/3 Ti 17 Fr 17 Lav selv legetøj Lø 17 Ti 17 Pippi Stømpesok On 18 Lø 18 Sø 18 On 18 { Annette Danielsen: Strik Soluna Samay-koncert To 19 Sø 19 Ma 19 BlomsterkunstnerMusikalsk Legestue To 19 Fr 20 Ma 20 Book en pose 8 Ti 20 Fr 20 Ordkraft Lø 21 Nintendo DS releaseparty Ti 21 On 21 Sæt skub i din bogdrøm Lø 21 Ordkraft Sø 22 On 22 To 22 Lav smykker og andet med Hama-perler Sø 22 Ordkraft Ma 23 X-factor indtil d. 11. februar/ Nytårskoncert 4 To 23 Fr 23 Provence Ma 23 Musikalsk Legestue 17 Ti 24 Mød Hanne Vibeke Holst Fr 24 Lø 24 Bogudsalg Hirtshals Ti 24 Musikalsk Legestue On 25 Souvenirs-koncert Lø 25 Sø 25 On 25 {Jeg kender en brandmand To 26 Sø 26 Ma 26 Musikalsk Legestue 13 To 26 Når engle græder blod Fr 27 Ma 27 Musikalsk Legestue 9 Ti 27 Fr 27 Lø 28 Smørkræmmeren fra Løkken Ti 28 En-familie-huset/Pandekagedag On 28 Musik og danseaften Løkken Lø 28 Sø 29 On 29 På tur til Sydafrika To 29 Sø 29 Ma 30 5 Fr 30 En god historie Ma 30 Musikalsk Legestue 18 Ti 31 Husbestyrerinde søges... Lø 31 Billetter og billetsalg Billetprisen er angivet ved hvert arrangement. Prisen er incl. gebyr.billetter til Hjørring Bibliotekernes egne arrangementer kan købes på alle Hjørring Bibliotekerne samt via hjemmesiderne og Til langt de fleste arrangementer for voksne er det nødvendigt med billetter på forhånd. Til arrangementer for børn skal billetter som regel afhentes på børnebibliotektet. Billetter til arrangementer i samarbejde med FOF-Vendsyssel kan desuden købes her: eller Oplysninger om billetter til arrangementer i samarbejde med Kulturhus LøkkenStrand kan findes på hjemmesiden Der planlægges en række IT-kurser i løbet af januar-maj. Selvstændigt program for dem udkommer i januar måned 2012 Se mere på

37 e -tid Stygg af pen i Top ark Danm Lav selv legetøj som i gamle dage Se de mange stygge børnearrangementer i uge 7 og 8 3 Klik ind på vores hjemmeside og følg linket Masser af aktiviteter med og om Stygge Krumpen, der er med i TV2 s julekalender Ludvig & Julemanden. Her kan du bl.a. lave Stygge Krumpens våbenskjold i glas, komme på spøgelsesjagt eller opleve julemandens værksted på Børglum Kloster Vær kreativ på genbrugsworkshop. Eva Johansen fra ReMida viser hvordan man bruger genbrugsmaterialer til at skabe sjovt legetøj. Få en kreativ udfordring på workshoppen afholdt af Center for kreativt genbrug Remida. Temaet i Palles Gavebod i marts og april er mode. I marts designer Danmarks børn og konkurrerer om at lave den sejeste T-shirt, som bliver præsenteret i Ramasjang Live den 27. april. Fra den marts er der designværksted på børnebibliotekerne, hvor du kan komme ind og tegne din egen T-Shirt til konkurrencen. Hjørring Bibliotek fredag 17. februar kl og kl Lav din egen T-shirt Vi designer en Ramasjang/Pallesgavebod t-shirt og trykker den på en T-Shirt du får med hjem. Dit forslag sendes selvfølgelig også ind til Ramasjang Live konkurrencen. Hjørring Bibliotek torsdag den 15. marts kl Vi fejrer Pandekagedagen Fra 10 år. Billetter koster 25 kr og skal afhentes eller bestilles på Hjørring Bibliotek tlf fra 1. marts Pippi Strømpesok Biblioteket fejrer pandekagedagen 2012 med højtlæsning, pandekagespisning og quiz. Kig forbi og deltag i en sjov og anderledes formiddag på biblioteket. Løkken Bibliotek onsdag 29. februar kl.10 Gratis billetter skal afhentes på Løkken Bibliotek eller bestilles på tlf fra den 15. februar Hotte høns og Pippi Lotta Viktualia Krusemynte Pip i låget Langstrømpe og ponyen Villa indtager bibliotekerne med sang, musik, fis og ballade. Hirtshals Bibliotek tirsdag den 17.april kl og Vrå Bibliotek tirsdag den 17.april kl r kække kyllinge sted for børn, Kreativt filteværk ehøns. hvor vi laver påsk k Hjørring Bibliote sdag 7. marts kl on årige. Kun adgang for tes på Hjørring kr. og skal afhen februar. Billetter koster fra den 22. stilles på tlf Bibliotek eller be Bognørd-uge Lav smykker og andet med Hama perler Gratis billetter skal afhentes på bibliotekerne i Hirtshals og Vrå eller bestilles på tlf (Hirtshals) eller (Vrå) fra mandag 2. april I maj holder vi Bognørduge for alle børn der elsker bøger og læsning. Vi forsøger bl.a. at komme i Børnenes rekordbog, men meget mere om det i et særskilt program, som vi forventer at have klar senest den 15. april Kom ind på børnebiblioteket og lav seje smykker, nøgleringe og dekorationer af HAMA perler. Mad Hirtshals Bibliotek torsdag 22. marts kl Sindal Bibliotek mandag 16. april kl Arrangementet er for de årige. Gratis billetter skal afhentes på Hirtshals Bibliotek eller bestilles på tlf fra d. 8 marts eller på Sindal Bibliotek tlf fra den 2. april. I maj og juni har - hold øje med hjemmesiden temaet mad, så børnebiblioteket har også fokus på mad i denne periode.

38 2 i Hjørring? Palles Gavebod har fokus på musik, så vi har hentet en stak musikspil frem til vores PS3. Kom og udfordr vennerne i Guitarhero, Singstar, Lego Rockband o.l. Hvem kommer på highscorelisten dig eller børnebibliotekaren? Hjørring Bibliotek 23. januar februar For alle. Gratis. Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op. samling 2012 ar måned foregår i janu bed ste Hjælp d in in næste og hjælp d Danmarksind af beskrivelsen amlingen og a. lper med inds fordel for Afrik iotekerne hjæ lingen går til Hjørring Bibl inger - indsam r på ge ge gode gern til gode gernin børnenes man Se forslagene ng sja w.dr.dk/rama ww ema, så printe et sk ker, Her kan du og vores bibliote eres på et af rning. som skal aflev ort en god ge når du har gj i det store rn samler ind e Danmarks bø or mange peng n 4. februar på DR1. de show lørdag Følg med i hv Book en pose Karaokekonkurrence i februar Vil du synge Medinas Kun for dig eller Hej Matematiks Party i provinsen? Optag din egen musikvideo og send den ind til Ramasjang Live. Du kan vinde et møde med vinderen af MGP 2012 og sangeren Bryan Rice. Sidste frist for at sende ind er fredag den 24. februar og vinderen afsløres fredag den 2. marts i Ramasjang Live. På kan du finde mere information fra midten af januar. Jeg kender en bran dman Hør Brandmanden fortælle om sit job som brandmand og se brandmandens udstyr. Der er og så mu lig he d for at høre en god brandmands historie. d... Vrå Bibliotek tirsd a g d e n 2 4. ja nuar kl Vrå Bibliotek eller Fra 5 år. Gratis bil let ter sk al afh entes på bestilles på tlf fra den 10. januar. Er du vokset fra Spidermansdragten? Tag dit brugte fastelavnstøj med på Hjørring Børnebibliotek. Vi sætter stativer op, så du kan komme af med det fastelavnstøj, som du ikke kan passe mere, og du har mulighed for at bytte med andre. - tilbud til børnefamilier Hjørring Bibliotek lørdag 4. februar kl Skal du holde ferie i uge 8? bøger Så skal du da have nogle gode med. Gå på hjemmesiden og pose Book en pose, så pakker vi en din materialer, der passer til netop familie. Gratis adgang for alle. Musikalske legestuer på Hjørring Bibliotekerne Musik, sang og leg for de 0-3 årige og deres voksne. Legestue med musikpædagog Anja Krogsgaard. Sindal Bibliotek kl Musik, sang og leg for de 0-3 årige og deres voksne. Legestue med musikpædagog Biver Ledet. Vrå Bibliotek kl.9.30: Mandag den 30. januar Mandag den 6. februar Mandag den 13. februar Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op. Hjørring Bibliotek kl.9.30: Mandag den 30. januar Mandag den 6. februar Mandag den 13. februar Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op. Mandag den 5. marts Mandag den 12. marts Mandag den 19. marts Mandag den 26. marts Gratis billetter skal afhentes på Hjørring Børnebibliotek eller bestilles på tlf fra den 20. februar Hirtshals Bibliotek kl Mandag den 27. februar Mandag den 5. marts Mandag den 12. marts Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op. Løkken Bibliotek kl. 9.30: Mandag den 16. april Mandag den 23. april Mandag den 30. april Gratis deltagelse. Ingen tilmelding, man skal blot møde op.

39 Se hvad der sker på BØRNEBIBLIOTEKTET Hirtshals - Hjørring - Løkken - Vrå - Sindal Januar - April 2012 Nintendo DS netværksspillecafé - Orlaprisen er tilbage! Hva så din bette lort dr.dk/orla Hvilke børnebøger fra 2011 skal med i konkurrencen om årets bedste? Fra 16. januar marts skal du gå på dr.dk/orla og stemme. Vinderne kåres i Live fra Ramasjang i april måned. Vi markerer at vi starter udlån af Nintendo DS med et releaseparty. Tag din Nintendo DS eller 3DS i lommen og battl mod andre Nintendofreaks. Martin Lund Nielsen byder velkommen og fortæller lidt om netværksspil. Hjørring Bibliotek lørdag 21. januar kl For børn over 5 år. Gratis. Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op. SE FORÅRETS PROGRAM - for voksne V EN D

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over Børn vejledning i biblioteksbetjening af børn IFLA Guideline fra Libraries for Children and Young Adults Section Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over IFLA Postboks

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Bibliotek. Politik for Herning Kommune

Bibliotek. Politik for Herning Kommune Bibliotek Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Bibliotekspolitik - vision 7 1 - Styrke borgernes mulighed for læring 9 2 - Understøtte borgernes

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere