Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk afdeling Q modtager studerende i sengeafsnit Q1 og Q2 samt Q-ambulatorium. Afdelingen består desuden af et laboratorium og en forskningsafdeling. Q1 har 16 sengepladser heraf 2 observationssenge. Q2 har 15 sengepladser. Hovedparten af sengepladserne på Q1 er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Afdeling Q har landsdelsfunktion og som en del af et universitetshospital fungerer afdeling Q som centrum for det infektionsmedicinske speciale i Region Midt. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Forskellige nøglepersoner har særlige ansvarsområder eksempelvis vedrørende ernæring, hygiejne, patienter med cystisk fibrose og dokumentation. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Begge sengeafsnit har social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i Modul 1 og 4 samt i Modul 11 og 12. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende i Modul 12. I hvert afsnit arbejdes der i 2 teams. Disse teams har fast tilknytning af læge og plejepersonale. Sekretær og andre faggrupper deltager ad hoc. I begge sengeafsnit arbejdes der efter plejeformen tildelt patientpleje. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres bland andet via arbejdet i forskellige tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, bakterielle infektioner, importerede sygdomme og cystisk fibrose). Yderligere information om afdelingen kan findes på Århus Universitetshospitals, Skejbys hjemmeside: Samarbejdsrelationer Afd. Q modtager patienter til akut indlæggelse. Indlæggelse sker direkte via egen læge, via vagtlæge eller via medicinsk visitationsafsnit (MVA), beliggende på Århus Sygehus, Nørrebrogade. Desuden modtages patienter til planlagte udrednings- eller behandlingsforløb. Afdelingen samarbejder bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Det gælder både under indlæggelsen og omkring det videre forløb, hvor der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Særligt kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på intensiv afdeling I. Afhængigt af patientens behov efter indlæggelsen samarbejdes der med hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering på eksempelvis Hammel Neurocenter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Patient/borger kategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (voksne vil sige over 16 år). Nogle kan være kritisk syge og/eller have meget komplicerede plejebehov og andre kan have mere ukomplicerede plejebehov. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. Patienterne i afsnittet bliver som regel indlagt akut med forskellige infektionsmedicinske sygdomme så som pneumoni, sepsis, meningitis, gastroenteritis og tuberkulose. Patienter indlægges også til observation for forskellige tropesygdomme som eksempelvis malaria. Nogle patienter indlægges til udredning i forbindelse med langvarig feber. Nogle patienters indlæggelse kan bunde i en kronisk sygdom som eksempelvis HIV, hepatitis eller cystisk fibrose. Centrale kliniske problemstillinger Patienternes fysiologiske behov kan variere meget og vil være relateret til både akutte infektioner samt til langvarige og måske kroniske sygdomme. Patienterne kan i forskellig grad være påvirket respiratorisk, cirkulatorisk eller cerebralt. De kan have forskellige fysiologiske problemer i forbindelse med infektionen som eksempelvis forringet iltoptagelse, forstyrret væskebalance og elektrolytforstyrrelser. De kan have nedsat organfunktion af eksempelvis nyrerne, risiko for intrakranielt tryk eller septisk chok. Mange patienter har af forskellig årsag problemer omkring udskillelse af affaldsstoffer. Det kan være i form af diarré, obstipation, inkontinens m.m. Langt de fleste patienter vil under indlæggelsen have et øget energibehov eller af anden grund være i risiko for ikke at få deres næringsbehov dækket. Derfor har patienternes ernæring stor opmærksomhed. Immobilisation og heraf følgende komplikationer og behov for genoptræning kræver ligeledes stor opmærksomhed. En del patienter har smerter i forbindelse med infektionen. Patienter, der rammes af en infektionssygdom kan udgøre en smittefare. Derfor vil der i afdelingen være fokus på afbrydelse af smitteveje, særlige forholdsregler og isolationsregimer. Disse forholdsregler kan for nogle patienter få stor betydning for oplevelsen af indlæggelsesforløbet. Sygeplejerskerne har en vigtig opgave i forhold til at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte (eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld og seksuelt overførte sygdomme). Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Derfor er der også i afdelingen et stort fokus på at støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller patientens kulturelle og sociale baggrund ofte en rolle, og patientens indlæggelse. Patientens mestring af sygdommen kan eventuelt være kompliceret af en misbrugsproblematik. At have en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis HIV eller TB vil kan udgøre Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 en psykisk og social belastning, som kræver både sygeplejefaglig støtte og en koordinering af den tværfaglige indsats. Patienterne i afdelingen vil have meget forskellig social og kulturel baggrund, og kan derfor også repræsentere forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Patientens mestring af sygdommen har stor opmærksomhed både i forhold til akut opstået sygdom og i forhold til kronisk sygdom. Patientinformation er en stor tværfaglig opgave i afdelingen, og mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information. Nogle infektioner kræver længere indlæggelser, hvilket af de fleste patienter opleves belastende. Det kan kræve en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem patient og personale. Patienter med kroniske sygdomme som eksempelvis HIV og cystisk fibrose kan have et særligt behov for vejledning og undervisning. Der er ofte behov for at arbejde målrettet på at fremme patienternes adherence og finde muligheder, der kan støtte patienten i at leve så normalt som muligt. Specielt, når man som ung selv skal tage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan der være nogle udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed og støtte fra personalet. Opgaverne i sygeplejen er meget alsidige og kræver individuel planlægning af plejen. For plejepersonalet indebærer det selvstændig planlægning og udførelse af plejeopgaver samt koordinering af den tværfaglige indsats. Det kræver også varetagelse af delegerede opgaver som observation, monitorering, medicingivning eller vejledning i forbindelse med undersøgelser. Samarbejdet med patienternes pårørende spiller en står rolle i afdelingen, og da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter eller pårørende i afdelingen med et særligt behov for støtte i forbindelse med psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Enkelte patienter kan være i et terminalt forløb, hvor der vil være fokus på en palliativ indsats. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere og sekretærer. Hos mange patienter vil der desuden være behov for et samarbejde med en fysioterapeut, ergoterapeut og portør. I nogle patientforløb inddrages diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIV-rådgiver. Af uddannelsessøgende modtager afdelingen lægestuderende, sekretærelever, social- og sundhedsassistent-elever og sygeplejestuderende. Der kan i perioder være erhvervspraktikanter og praktikanter inden for andre faggrupper. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og hvert afsnit har ansat en klinisk vejleder. På de 2 sengeafsnit er der desuden ansat en praktikvejleder, der vejleder social- og sundhedsassistent-eleverne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Infektionsmedicinske patienters indlæggelsesforløb starter ofte i et akut forløb og varierer ellers meget i form og længde. Langt de fleste patienter indlægges akut fra hjemmet, via MVA eller via en anden hospitalsafdeling. De fleste patienter udskrives efterfølgende til hjemmet. Der vil ofte være behov for ambulant kontrol, og enkelte patienter overflyttes til et regionshospital eller til anden afdeling. Patienterne kan have meget varierede behov for overvågning og sygeplejefaglig intervention. Særligt kritisk syge patienter kan observeres i afdelingens observationssenge på afsnit Q1, hvor der er mulighed for særlig overvågning samt mere intensiv pleje og behandling. Enkelte patienter kan i en periode have behov for at blive overflyttet til intensiv afdeling I. Patienter med hepatitis, HIV eller medfødte immunsygdomme har typisk et længere eller livslangt forløb i ambulatoriet, men de kan dog få behov for behandling, der kræver indlæggelse. Hepatitispatienter bliver af hensyn til forberedelse til og efterfølgende kontrol ved udtagning af leverbiopsi indlagt på afsnit Q2. Voksne patienter med cystisk fibrose går til ambulant kontrol i børneafdelingen, men ved behov for indlæggelse vil dette foregå på afsnit Q2. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende vil få mulighed for at yde sygepleje med speciel fokus indenfor sygeplejens virksomhedsområder: At udføre, at formidle og at lede sygeplejen. Observation og pleje vil rette sig mod alle behovsområder afhængig af patientens tilstand og infektionens art. Fysiologisk vil der ofte ses påvirkning af patientens behov knyttet til temperaturregulering, cirkulation, respiration, bevidsthedsniveau, aktivitetsniveau, ernæringstilstand, smerter, udskillelser (diarré, obstipation, inkontinens) m.m. Opgaverne vil relatere sig til: Observation, planlægning, prioritering og vurdering af sygeplejeinterventioner inden for den medicinske sygepleje Fysiologiske behov som fx: Personlig pleje og trykskadeforebyggelse, herunder screening af risiko for trykskade. Observation og pleje af den cirkulatorisk påvirkede patient, herunder observation af patienter tilkoblet skopovervågning. Observation og pleje af den respirationsbesværede patient, herunder forskellige former for iltbehandling og respirationsstøtte (fugtet ilt, Lomholdt-system, CPAP og PEEP-fløjte). Ernæring til den ernæringstruede patient, herunder ernæringsscreening, kostregistrering, sondeernæring og parenteral ernæring. Observation og pleje med henblik på opretholdelse af væske- og elektrolytbalancen, herunder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 udregning af væskebalance og håndtering af væsketilskud i.v.. Observation og pleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer, herunder anlæggelse af kateter og kateterpleje. Observation og pleje af den cerebralt påvirkede patient, herunder vurdering og pleje i forbindelse med risiko for organisk delir. Observation og pleje i forbindelse med mobilisering og genoptræning. Udførelse af praktiske sygeplejehandlinger med fokus på håndelag, forberedelse og afslutning. Der vil desuden være fokus på anvendelse af hygiejniske principper, omsorg, integration af patientens behov, patientens sikkerhed og egen ergonomi. De praktiske sygeplejehandlinger sker i forbindelse med personlig pleje, ved andre praktiske opgaver, i forbindelse med assistance ved diagnostiske undersøgelser eller ved medicingivning. Mundtlig og skriftlig videregivelse af observationer og dokumentation af sygeplejen, herunder udarbejdelse af anamnese, ankomst- og opdateret status samt plejeplaner. Vejledning og information til patienter og pårørende indenfor områder som ernæring, isolationsregimer, forebyggelse af smitte, forberedelse til forskellige undersøgelse, oplæring i injektionsteknik, hjemmebehandling m.m. Ledelsesopgaver i form af sikring af et tværfagligt samarbejde omkring patientens pleje og behandling. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udviklingstiltag: Dokumentation med fokus på fremadrettede plejeplaner, overgange og elektronisk dokumentation. Implementering af E-doc og revision af afdelingens instrukser Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser (er udarbejdet vedr. leverbiopsi samt udredning og behandling af tuberkulose) EPJ og medicinprojekt med pakket medicin Udvikling af sygeplejen til den kritisk syge patient (i sengeafsnittene) Støtte til unge HIV-smittede (i ambulant regi) HIV-skole Fremme af adherence hos HIV-smittede (Udarbejdelse af klinisk retningslinie) Tryksskadeforebyggelse med screening for trykskaderisiko (Implementering af klinisk retningslinie) Patientsikkerhed (UTH - utilsigtede hændelser) Tildeling af kontaktperson/kontaktteam og udlevering af kontaktkort Forskningsprojekter vedrørende sygeplejen: Forskningsprojekt omkring ernæring HIV og depression (ph d-projekt) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner Vurderinger og screeningsmetoder vedrørende ernæringsrisiko, trykskaderisiko, bevidsthedsniveau og organisk delir. Fremme af patienternes adherence (blandt andet ved hjælp af samtaler og adherencejournal i ambulatoriet ved start og skift i HIV-behandling) Kliniske retningslinier eksempelvis knyttet til temperaturmåling, håndhygiejne, trykskade Afdelingsinstrukser Dokumentation eksempelvis sygeplejejournal inklusiv plejeplaner, tjeklister og EPJ Refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer og "tavlemøder" Følgeskab Sparring og overlevering Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling Projektarbejdsformen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering af vejlederfunktionen til ad hoc vejledere Sygeplejelæreren samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning. Sygeplejelæreren godkender den individuelle kliniske studieplan og deltager ved den interne kliniske prøve Undervisningens tilrettelæggelse. Perioden opdeles i tre perioder på henholdsvis ca. 2, 4 og 4 uger: 1. Introduktion til specialet og de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 2. Fokus på udvikling af den studerendes kliniske kompetencer ud fra eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før-, under- og eftervejledning og samt med den studerendes deltagelse i faglige drøftelser 3. Fokus på den studerendes selvstændighed i forhold til den udførte sygepleje og kvalitetsudvikling af sygeplejen under anvendelse af før- og eftervejledning Klinisk undervisning: Vejledning i klinisk praksis vil tilrettelægges i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende Daglig vejledning tilbydes i form af før-, under- og eftervejledning af enten den kliniske vejleder eller den daglige vejleder/ad hoc-vejleder Vejledningen vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, Studiebogen og det beskrevne læringsudbytte for modulet Klinisk undervisning vil både foregå i planlagte læringssituationer og læringssituationer, der fremkommer spontant. Vejledning vil fortrinsvis finde sted i dagvagter men også i aften- og nattevagter, hvis der er mulighed for vejledning. Som udgangspunkt vil de 30 timers tilstedeværelse blive planlagt med en ugentlig studiedag. Dette aftales i et samarbejde mellem klinisk vejleder og den studerende under hensyntagen til vejledningsmuligheder Der arbejdes ud fra patientforløb, således at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder tilknyttes 1-2 patienter, hvor der er passende læringsmuligheder Den kliniske uddannelse vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og Studiebogen Ida Torunn Bjørks Model for udøvelse af praktiske færdigheder i sygepleje vil blive anvendt i den daglige vejledning Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske introducerer til den interne kliniske prøve Særlige læringstiltag: Deltagelse i sygehusets fælles introduktion, herunder genoplivning ved klinisk hjertestop Deltagelse i afdelingens tværfaglige introduktionsdag Deltagelse i tværfaglig hygiejneundervisning Deltagelse i dokumentationsundervisning Skriftlige opgaver: 1 patientfortælling 1 patientforløb 1 sygdomsforløb Der afholdes et seminar med fælles diskussion ud fra individuelle skriftlige oplæg Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Læringsmiljø /Studiemiljø Udvikling af et positivt studiemiljø er et fælles ansvar, og vi forventer, at den studerende bidrager ved at være aktivt opsøgende i forhold til viden samt forbereder forberede sig til de særlige læringstiltag. Det tilstræbes, at vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov, og aktuelle faglige refleksioner/diskussioner i sygeplejegruppen. Vejledningen kan initieres af såvel den studerende som den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Det vil være muligt, at flere studerende kan mødes på eller uden for patientstuen med henblik på fælles refleksioner, hvilket den studerende med fordel kan tage initiativ til. Der vil være adgang til: PC (i begrænset omfang) Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang) Samarbejde med andre studerende Vejlednings- og evalueringstilbud I planlægningen vil indgå følgende samtaler mellem den studerende og klinisk vejleder: Planlægningssamtale Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Derudover vil der tilbydes fælles refleksionsøvelser med andre studerende og klinisk vejleder/uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleders sygeplejefaglig kvalifikationer: Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept Har indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Flere kliniske vejledere har den infektionsmedicinske videreuddannelse (1 modul på diplomniveau) Den kliniske vejleders pædagogiske kvalifikationer: Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Alle kliniske vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1 modul på diplomniveau. Flere kliniske vejledere er i gang med en hel diplomuddannelse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på sider, hvoraf 20 procent, ( sider) skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve, forventes følgende studieaktivitet. At den studerende i stigende omfang er aktiv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sygeplejen hos udvalgte patienter. At den studerende udarbejder og løbende ajourfører den individuelle kliniske studieplan i forhold til aftaler og planer for den kliniske undervisningsperiode. At Studiebogen dagligt medbringes, anvendes til at samle de udarbejdede skriftlige materialer og således danner baggrund for vejlednings- og evalueringssamtaler. At den studerende skriftlig forbereder sig til planlægningssamtale, ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler samt til den afsluttende evalueringssamtale. At den studerende udarbejder en patientfortælling, et patientforløb og et sygdomsforløb ud fra de beskrevne kriterier i Studiebogen. At den studerende deltager i seminar med de andre studerende og selv udarbejder et oplæg ud fra de beskrevne kriterier i Studiebogen. At den studerende udarbejder en liste over det selvvalgte pensum. At den studerende dokumenterer anvendelsen af det opgivne og selvvalgte pensum i de skriftlige oplæg i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9