Den sociale afstand bliver den mindre?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale afstand bliver den mindre?"

Transkript

1 Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer eller man skal i hvert fald arbejde på, at den familiemæssige og sociale baggrund får stadig mindre betydning for fx de unges livschancer. Analysen viser, at der fortsat er store forskelle på unges livschancer, afhængigt af deres hjemmebaggrund. På de områder, hvor man kan sammenligne udviklingen over en årrække, er der ikke noget, der tyder på, at den sociale afstand bliver mindre. Børn med svagstærk hjemmebaggrund For at undersøge spørgsmålet om ligeulige livschancer sættes der i analysen fokus på unge med svag hhv. stærk hjemmebaggrund. Det er med andre ord tanken at undersøge, om den sociale afstand i samfundet er blevet større eller mindre idet der tages udgangspunkt i unge med forskellig hjemmebaggrund. Et barns hjemmebaggrund bestemmes i denne analyse af følgende forhold: - Bor barnet sammen med både far og mor? 1 - Får begge forældre deres overvejende indkomst fra andet end kontanthjælp eller førtidspension? - Har mindst én af forældrene en ud over folkeskolen? 2 Hvis alle tre kriterier er opfyldt, siges barnet i denne analyse at have en stærk hjemmebaggrund. Er to kriterier opfyldt, tilhører barnet mellemgruppen. Er kun ét eller ingen af kriterierne opfyldt, taler vi om svag hjemmebaggrund. I nærværende analyse er der gennemført en underopdeling af gruppen med stærk hjemmebaggrund, således at der skelnes mellem børn, som har mindst én forælder med en, og andre børn i gruppen. Baggrunden herfor er, at sparameteren synes at spille en stadig større rolle. Tabel 1 viser herefter fordelingen af årige med hensyn til hjemmebaggrund i 1986 og Der er i den forbindelse set på, om far, mor og barn tilhører samme C-familie i Danmarks Statistiks registre. 2 Dette kan være en erhvervskompetencegivende eller en studentereksamen. 1

2 Tabel 1. Unge fordelt på hjemmebaggrund 1986 og 2006 Hjemmebaggrund Pct. af unge forælder med vid. 14,5 26,7 Stræk hjemmebagrund, i øvrigt 23,9 23,8 Mellemgruppen 43,1 35,8 Svag hjemmebaggrund 18,5 13, årige Det ses, at der er sket en stærk vækst i antal unge, der kommer fra et hjem, hvor mindst en af forældrene har en. Omvendt er der sket en betydelig reduktion i andelen af unge med svag hjemmebaggrund. Det må man have i baghovedet, hvis man sammenligner grupperne over tid. Således kan man meget vel tænke sig, at gruppen med svag hjemmebaggrund i dag i højere grad repræsenterer familier, der er svage også i andre henseender end med hensyn til de tre parametre, vi her har set på, end tilfældet var i Etnisk fordeling En af de parametre, som i højere grad end tidligere karakteriserer gruppen af unge med svag hjemmebaggrund, er den etniske baggrund. Dette fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Etnisk baggrund for unge i 2006 med forskellig hjemmebaggrund Oprindelse Etnisk danske Oprindelse i et i-land i mindre udviklet land årige Pct. af årige 96,7 1,4 1, i øvrigt 95 1,7 3, Mellemgruppen 88,8 2,8 8, Svag hjemmebaggrund 72,8 5,4 21, ,2 2,5 7, Tabel 3. Etnisk baggrund for unge i 1986 med forskellig hjemmebaggrund Oprindelse Etnisk danske Oprindelse i et i-land i mindre udviklet land årige Pct. af årige 99 0,6 0, i øvrigt 99,3 0,4 0, Mellemgruppen 98 0,8 1, Svag hjemmebaggrund 93,9 2, ,7 0,9 1,

3 Det ses, at unge med etnisk baggrund i et mindre udviklet land i 2006 udgjorde 22 pct. af de unge, der havde en svag hjemmebaggrund. 20 år tidligere udgjorde unge fra de etniske mindretal kun 4 pct. af denne gruppe. Det er dog fortsat sådan, at langt de fleste unge med svag hjemmebaggrund har dansketnisk baggrund. 3 I Bilag 1 findes en samlet fordeling af de årige efter de kriterier, der er anvendt her, dvs. forældrenes sniveau, modtagelse af sociale ydelser, samlivsforhold og etnicitet. Skolegang og skolepræstationer Tidligere undersøgelser har vist, at man kan påvirke chancerne for gode skolepræstationer for elever med svag hjemmebaggrund, hvis de er sammen i skolen med elever, der har en anden social og smæssig baggrund. Tabel 4 viser på den baggrund, hvilken sandsynlighed, der i var for, at en 9. klasses elev var i en skole med en større eller mindre andel af elever med svag hjemmebaggrund. Tabel 4. Elever, der tog 9. klasses afgangsprøve i 2006 eller 2007 fordelt efter hjemmebaggrund og andel af elever med svag hjemmebaggrund blandt skolens 9. klasses elever. Andel elever med svag hjemmebaggrund på skolen Over Ingen Under 10 pct pct pct pct pct. 30 pct. Pct. af elever elever vid. udd. 0,2 64,2 21,1 8,5 3,6 1,5 0, i øvrigt 0,2 55,3 25,3 10,1 5,3 2,3 1, Mellemgruppen 0,2 49,7 24,2 12,4 7,1 3, Svag hjemmebaggrund , ,3 7,3 8, , ,7 11,2 6,2 3 2, Note: Tabellen omfatter kun skoler, hvor der er mindst klasses elever i 2006 og 2007 tilsammen. Det ses, at 16 pct. af de elever, der selv har svag hjemmebaggrund, tager 9. klasses prøve fra en skole, hvor mindst en fjerdedel af eleverne har svag hjemmebaggrund. Blandt elever med stærk hjemmebaggrund og en forælder med, er det kun 2,3 pct., der går i sådanne skoler. En tilsvarende tabel, hvor man tager udgangspunkt i andelen af elever med stærk hjemmebaggrund, viser, at 23 af eleverne (67,5 pct.) går i skoler, hvor mindst halvdelen af eleverne har stærk hjemmebaggrund 4. Blandt elever med svag hjemmebaggrund er det dog kun 47,5 pct., der går i sådanne skoler. Blandt elever, der selv har stærk hjemmebaggrund, går 76,4 pct. i disse skoler. 3 Den etniske baggrund er afgrænset efter Danmarks Statistiks opdeling i danske, indvandrere og efterkommer. Ifølge denne afgrænsning er man fx automatisk efterkommer, selv om man er født i Danmark, men begge éns forældre er indvandrereefterkommere. Det betyder samtidig, at man fx kan have dansk som sit hjemmesprog, selv om man rubriceres som efterkommer. Danmarks Statistik registrerer jo ikke, hvilket sprog der tales i hjemmet. 4 Tabellen gengives ikke. 3

4 Talrige undersøgelser viser, at børnenes hjemmebaggrund har stor betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Selv om vi har 9 års undervisningspligt, kan man konstatere, at en del unge ikke får taget afgangsprøve fra 9. klasse og heller ikke kommer videre i ssystemet. Gruppen er lidt svær at afgrænse. De enkelte skoler indrapporterer data vedr. 9. klasses prøveresultater til Undervisningsministeriet, men skolerne opsporer ikke de elever, som evt. er droppet ud inden - for fx at finde ud af, om de er begyndt på en anden skole eller et andet stilbud. De, der dropper ud, må derfor indkredses på den måde, at man undersøger, om man kan finde dem på andre skoler eller i andre registre. Og så må man håbe, at registrene er rimeligt komplette. I det følgende tages udgangspunkt i personer, der fyldte 18 år i løbet af Der er herefter set på, om disse personer har taget 9. klasses eller 10. klasses afgangsprøve enten i 2007 eller i 2006 eller i 2005 eller i På baggrund af tabel 5 nedenfor kan det nemlig beregnes, at 99,85 pct. af dem, der tager 9. klasses afgangsprøve, gør det det år, hvor de fylder enten 15, 16, 17 eller 18 år. Tabel 5. Aldersfordeling for personer, der faktisk tog 9. Klasses afgangsprøve i 2007 Alder ved udgangen af 2007 elever Pct. 14 år 8 0,01 15 år ,40 16 år ,40 17 år ,16 18 år 524 0,86 19 år 73 0,12 20 eller mere 28 0, ,01 De personer, der i denne tabel har taget 9. klasses afgangsprøve, er personer, der har opnået en karakter i mindst ét af følgende fag: - Dansk mundtlig standpunktskarakter - Dansk mundtlig årsprøve - Dansk skriftlig fremstilling standpunktskarakter - Dansk skriftlig fremstilling årsprøve - Matematik færdighedsregning standpunktskarakter - Matematik færdighedsregning årsprøve - Matematik problemregning standpunktskarakter - Matematik problemregning årsprøve Kun hvis der mangler en karakter i alle otte fag, regnes eleven ikke med til dem, der har taget 9. klasses prøve. En mindre gruppe elever går videre med fx en håndværksmæssig eller i gymnasiet uden at have taget årsprøve fra 9. eller 10. klasse. Det er derfor undersøgt, om de elever, der ikke har taget klasse evt. forekommer i registre for igangværende ungdoms i ét af årene Det er også undersøgt, om de findes i registre vedr. elever på produktionsskoler, daghøjskoler mv. Endelig er unge, der ikke havde bopæl i Danmark i starten af 2003, taget fra. Disse unge kan jo have gået i skole i et andet land, uden at det fremgår af de danske registre. 4

5 Tabel årige i 2007 fordelt efter, om de har været til 9. eller 10. klasses afgangsprøve ét af de fire forudgående år eller ej samt hjemmebaggrund Ikke afgang, men er fortsat i Hjemmebaggrund Har afgang fra 9. eller 10. klasse gymnasium erhvervsfaglig Produktionsskole Daghøjskole Ingen af delene 18-årige Pct. af unge 97,05 0,82 0,01 2, Stærk hjemmebaggrund. i øvrigt 95,18 1,45 0,03 3, Mellemgruppen 91,88 1,82 0,05 6, Svag hjemmebaggrund 80,68 2,99 0,09 16, Alle 18 årige 92,61 1,61 0,04 5, Det ses, at eventuel svag hjemmebaggrund slår stærkt igennem allerede her, idet hvert sjette barn med svag hjemmebaggrund øjensynlig ikke en gang færdiggør folkeskolen. Man kunne forestille sig, at dette tal især dækkede over en betydelig gruppe børn fra de etniske minoriteter. Tabel 7 sammenholder derfor unge med svag hjemmebaggrund, men med forskellig etnisk baggrund. Tabel årige i 2007 med svag hjemmebaggrund fordelt efter, om de har været til 9. eller 10. klasses afgangsprøve ét af de fire forudgående år eller ej samt etnisk tilhørsforhold Hjemmebaggrund Har afgang fra 9. eller 10. klasse Ikke afgang, men er fortsat i gymnasium Erhversfaglig Produktionsskole Daghøjskole Pct. af unge Ingen af delene 18-årige Danske 79,84 3,03 0,12 17, Andre i-lande 84,39 2, , verden 83,21 2, , ,68 2,99 0,09 16, Det ses, at problemet faktisk er størst i gruppen med dansk etnisk baggrund. Dette kan være udtryk for, at der i denne gruppe er mange familier med en række andre problemer end blot manglende m.v. 5 5 Der er ikke karakterdata som er rimeligt fuldstændige længere tilbage i tiden. Det er derfor ikke med den anvendte metode muligt at vurdere, hvordan problemer omkring manglende afgangsprøve har udviklet sig over tid. 5

6 Langt de fleste får naturligvis taget afgangsprøve fra folkeskolen. Her slår hjemmebaggrunden imidlertid igennem i forhold til karaktergennemsnittet, jf. Tabel 8. Tabel 8. Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i 2007, fordelt efter hjemmebaggrund og etnisk tilhørsforhold. Etnisk baggrund Hjemmebaggrund Dansk I-land 3. verden Karaktergennemsnit der tog 9. klasses afgang i 2007 vid. udd. 8,77 8,38 8,07 8, Stærk hjemmebaggrund i øv. 8,09 7,68 7,58 8, Mellemgruppen 8,01 7,68 7,32 7, Svag hjemmebaggrund 7,32 7,05 6,95 7, ,2 7,66 7,27 8, Det ses, at unge med svag hjemmebaggrund i gennemsnit scorer ca. 1,5 karakter lavere end unge med stærk hjemmebaggrund, som har en forælder med. Etnisk baggrund spiller også en rolle for karakteren, men ikke så stor en rolle som hjemmebaggrunden i øvrigt. Chancen for at få en erhvervs Unge med forskellig hjemmebaggrund har forskellig chance for at sikre sig en, der går ud over folkeskolen. I nærværende analyse er det sniveau, man har som 25-årig sammenholdt med den hjemmebaggrund, man havde som 15-årig. Desuden sammenholdes resultater for 1991 (dvs. hjemmebaggrund i 1981) med resultater for 2007 (dvs. hjemmebaggrund i 1997). Resultaterne fremgår af tabel 9 og 10. Tabel 9. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 1991, fordelt efter hjemmebaggrund Kun 25-årige, der var i landet Den 25-åriges ssituation 1991 Hjemmebaggrund 1981 Ingen ud over folkeskolen Kortere mellemlang Under Student Erhvervs -faglig Bachelor Pct. af 25-årige Længere forsker 25-årige forælder med udd. 8,8 35,1 12,6 29,3 12,7 1, Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 16,7 14,3 9,4 51,1 8,2 0, Mellemgruppen 27,1 15,1 8,9 42,4 6,1 0, Svag hjemmebaggrund 47,1 9 6,1 34,6 3,2 0, ,4 16,1 8,9 41,2 6,9 0,

7 Tabel 10. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 2007, fordelt efter hjemmebaggrund Kun unge, der var i Danmark Den 25-åriges ssituation 2007 Hjemmebaggrund 1997 Ingen ud over folkeskolen Kortere mellemlang Under Student Erhvervsfaglig Bachelor Pct. af 25-årige Længere forsker 25-årige forælder med udd. 10,3 27 6,3 29,8 25,1 1, Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 21,2 23,7 7,2 30,9 16,3 0, Mellemgruppen 36,6 18,7 5,8 28,2 10,2 0, Svag hjemmebaggrund 52 14,1 4,7 24,5 4,5 0, ,2 24,2 6,4 29,7 19, Det ses, at andelen af unge, der ikke får en ud over folkeskolen, er faldet noget. For unge med svag hjemmebaggrund er der dog ikke nogen fremgang. Boligforhold Ser vi på boligforhold, viser tabel 11, hvor stor en andel af de unge, der bor i almennyttigt etagebyggeri. Tabel 11. Andel årige, der bor i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund og Andel i almennyttigt etagebyggeri i pct Andel i almennyttigt etagebyggeri årige i pct årige 1, , i øvrigt 5, , Mellemgruppen 9, , Svag hjemmebaggrund 18, , , , Det ses, at andelen af unge, der vokser op i almennyttigt etagebyggeri er steget noget fra 1986 til 2006, men stigningen er næsten udelukkende sket i mellemgruppen og gruppen med svag hjemmebaggrund. Det kan beregnes, at hvis vi tager gruppen med stærkt hjemmebaggrund under ét, er dens andel af de årige vokset fra 38,5 pct. til 50,5 pct. fra Men i 2006 udgør denne gruppe kun 15,1 pct. af de årige, der bor i almennyttigt etagebyggeri. I 1986 var deres andel 17 pct. Tabel 12 og 13 viser den tilsvarende udvikling, hvis vi kun ser på de fire største byer. 7

8 Tabel 12. Andel årige, der boede i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund 1986 i de fire største byer. Stærk hjemmebaggrund, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt Mellemgruppen Svag hjemmebaggrund Pct. der boede i almennyttigt etagebyggeri årige København 6,53 14,03 15,47 21,6 16, Odense 1,37 3,73 10,83 27,1 11, Århus 2,88 11,65 20,56 42,49 19, Ålborg 1,64 9,03 13,33 28,88 13, De fire byer i alt 3,01 9,7 15,67 28,87 15, Tabel 13. Andel årige, der boede i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund 2006 i de fire største byer. Stærk hjemmebaggrund, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt Mellemgruppen Svag hjemmebaggrund Pct. der boede i almennyttigt etagebyggeri årige København 10,59 23,6 32,63 52,78 30, Odense 2,15 4,4 18,36 39,52 14, Århus 3,68 10,02 30,04 62, Ålborg 2,69 6,17 19,52 46,24 15, De fire byer i alt 5,08 11,58 27,43 51,95 22, Det ses, at en voksende andel af de unge i de fire byer bor i almennyttigt etagebyggeri, og at specielt de svage grupper i voksende omgang samler sig i almennyttigt etagebyggeri. Bag denne udvikling står formentlig flere faktorer: - Familier, som ikke har råd til en ejerbolig eller et højt indskud på en andelslejlighed, er i højere grad end tidligere henvist til almennyttigt etagebyggeri, idet en del af det private etagebyggeri er omdannet til ejer- eller andelslejligheder - En del af de ressourcesvage familier fra de etniske minoriteter har ofte mange børn. De er blevet flere og vejer mere i det samlede billede, når man opgør boligforholdene efter antal årige. - Endelig er der blevet mere almennyttigt etagebyggeri, og der er sket en øget koncentration i dette byggeri af bl.a. ressourcesvage familier fra de etniske minoriteter. 8

9 Børnesager Børn, der vokser op i en familie med svag hjemmebaggrund, har statistisk set større risiko for at blive omfattet af en børnesag (dvs. at kommunen gennemfører en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning) end andre børn. Udviklingen fremgår af tabel 14. Tabel 14. Andel årige, der bor i et hjem med en børnesag 1987 og Har selv været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år Bor i en familie, hvor et barn har Har selv været omfattet været omfat- af en tet af en bør- børnesag nesag inden inden for de for de sidste sidste 10 år 10 år Bor i en familie, hvor et barn har været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år Pct. af årige 0,49 0,65 0,57 1,46 i øvrigt 1,12 1,38 1,13 2,67 Mellemgruppen 5,89 6,39 4,04 7,79 Svag hjemmebaggrund 17,47 20,9 14,47 22,29 6,1 7,04 4,28 7,49 Det ses, at andelen af unge, der selv har været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år, er lavere end i Men uligheden de sociale grupper imellem er omtrent uændret. Tager vi gruppen med svag hjemmebaggrund under ét, var der i ,88 pct., der selv havde været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år. For unge med svag hjemmebaggrund var den statistiske risiko 20 gange så høj, nemlig 17,47 pct. I 2005 var der også 0,88 af gruppen med stærkt hjemmebaggrund, der havde været omfattet af en børnesag. Unge med svag hjemmebaggrund havde nu kun 16 gange så høj risiko for at have oplevet en børnesag. Det ses, at der er en lidt højere andel af årige, som bor i en familie, hvor ét af familiemedlemmerne har været omfattet af en børnesag. I den forbindelse må man være opmærksom på, at familieforholdene er blevet lidt mere rodede de senere år, således at børn hyppigere deler familie med børn, der kommer fra andre familier. Dette kan påvirke tallene. 6 Tager vi de allermest udsatte unge (dvs. unge med tre risikofaktorer : Ingen forældre har, bor ikke sammen med far og mor, en af forældrene lever overvejende af kontanthjælppension), havde 25,5 pct. i 1987 været omfattet af en børnesag. I 2005 er tallet 24,8 pct. Mønstret for iværksættelse af børnesager er således i store træk uændret set over en årrække. 6 I 1987 var der 8 pct. af de årige, der boede sammen med hel- eller papsøskende. 28 pct. var enebørn, og 65 pct. boede sammen med helsøskende, men ikke med hel- eller papsøskende. I 2005 var tallene hhv. 12 pct., 27 pct. og 62 pct. 9

10 Kriminalitet Unge med svag hjemmebaggrund har statistisk større sandsynlighed for at komme i konflikt med straffeloven end andre unge. Tabel 15 opgør sandsynligheden for, at en 25-årig i 2005 havde været omfattet af en voldsag eller en tyverisag de seneste fem år. 7 Opdelingen efter hjemmebaggrund sker ud fra data for forældre m.v. fra 1995, dvs. da personen var 15 år. Tabel 15. Andel 25-årige, der i 2005 havde været omfattet af en straffesag inden for de sidste fem år. omfattet af en voldssag omfattet af en tyverisag omfattet enten af volds- eller tyverisag 25-årige Pct. af 25-årige 0,96 2,48 3, i øvrigt 2,02 3,9 5, Mellemgruppen 3,88 8,64 11, Svag hjemmebaggrund 10,07 21,69 25, ,94 8,55 10, Tabel 16 viser de tilsvarende tal, hvis vi ser på de 20-årige. 8 Tabel 16. Andel 20-årige, der i 2005 havde været omfattet af en straffesag inden for de sidste fem år. omfattet af en voldssag omfattet af en tyverisag omfattet enten af volds- eller tyverisag 25-årige Pct. af 20-årige 1,73 4,02 4, i øvrigt 3,5 6,78 8, Mellemgruppen 6,48 14,4 17, Svag hjemmebaggrund 14,32 30,56 34, ,83 12,48 14, Det ses, at risikoen for at blive involveret i kriminalitet er 7-8 gange så stor for unge med svag hjemmebaggrund, som den er for unge med stærk hjemmebaggrund, der har en forælder med. 7 Vold i tabellen omfatter både grov vold, simpel vold, drab m.v. Tyveri omfatter også indbrud m.v. Alle sager som er kommet frem til en strafferetlig afgørelse er med, medmindre den pågældende er frifundet. Sager, der slutter med advarsler m.v. er således også med. 8 Også i denne tabel er hjemmebaggrunden opgjort ud fra 1995-data, dvs. da personen var 10 år. 10

11 Indkomst Familiernes indkomst måles gerne som ækvivalensindkomst, hvor man tager højde for familiestørrelsen og antallet af børn i hjemmet. I denne analyse anvendes traditionelle OECD-vægte. Udgangspunktet er den disponible indkomst, dvs. den samlede indkomst efter skat. Denne kan opgøres på forskellig måde. I denne analyse anvendes Danmarks Statistiks beregnede disponible indkomst for C-familien. Dette udtryk er ikke specielt nøjagtigt, og AErådet har i anden sammenhæng anvendt Finansministeriets beregningsmetode. DS s opgørelse har imidlertid den fordel, at foreligger for en lang årrække, og samtidig er det primære forhold med nærværende analyse ikke at beregne den præcise ækvivalensindkomst, men at sammenligne udviklingen for forskellige samfundsgrupper. Tabel 17 viser herefter familiens gennemsnitlige ækvivalensindkomst i 1986 og 2006 for årige. Tabel 17. Familiens gennemsnitlige ækvivalensindkomst 1986 og 2006 blandt årige med forskellig hjemmebaggrund. Ækvivalensindkomst 1986 i kr. Pct. af median ækvivalensindkomst for alle borgere Ækvivalensindkomst 2006 i kr. Pct. af median ækvivalensindkomst for alle borgere , i øvrigt , ,2 Mellemgruppen , ,0 Svag hjemmebaggrund , , , ,1 Det ses, at familier med store børn i 1986 lå ca. 10 pct. under medianen for alle borgere. I 2006 ligger de ca. 10 pct. højere. 9 Især er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at indkomstforskellene er øget. I dag lever unge med stærk hjemmebaggrund og forældre med i familier, hvor man har dobbelt så mange penge mellem hænderne, som man har i familier med svag hjemmebaggrund. I 1986 lå den stærkeste gruppe kun 61 pct. højere. 9 Der kan være forskellige forklaringer herpå, bl.a. indførelse af børnefamilieydelsen i 1986 og det forhold, at folkepensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har haft en lavere indkomstudvikling end personer med store skolebørn, som typisk er på højden af karrieren. 11

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Danmarks Pædagogiske Universitet, okt. 2004 Forberedende voksenundervisning

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere