Kvalitetsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2010-2011"

Transkript

1 Vejle Kommune Kvalitetsrapport Vejle kommunale skolevæsen

2 Indhold Kvalitetsrapportens overordnede konklusioner 3 Indledning 3 Del 1 skolernes faglige niveau 4 - Eleverne 4 - Klassekvotienten 5 - Børn i SFO 5 - Eleverne læser bedre end landsgennemsnittet 6 - Elevernes resultater i afgangsprøverne 7 - Andelen af planlagte timer, der gennemføres 10 - Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 11 Lærerkompetencer - Lærernes linjefag 11 - Andelene af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 13 - Det faglige niveau 14 Det specialpædagogiske område 14 - Klassekvotient 15 - Linjefag i specialpædagogik 15 - Det faglige niveau 16 Undervisning i dansk som andetsprog 17 - Lærere der underviser i dansk som andetsprog 18 - Det faglige niveau 19 Overgang til ungdomsuddannelserne 20 Sammenfatning del 1 21 Del 2 de pædagogiske processer 22 - Kvalitetssikringsområderne 22 - Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen 24 - Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder 30 Sammenfatning del 2 de pædagogiske processer 36 2

3 Kvalitetsrapportens overordnede konklusioner For skoleåret kan følgende overordnede konklusioner fremhæves: Eleverne i Vejle kommunes 2. klasser læser bedre end landsgennemsnittet Resultaterne i de bundne fag i afgangsprøven efter 9. klassetrin viser fremgang i dansk læsning, - retstavning, - skriftlig fremstilling og fysik/kemi og tilbagegang i dansk mundtlig prøve, matematik færdighedsregning, - problemregning og mundtlig engelsk Der skal gives et særligt fokus på matematik, hvor Vejle kommune over de seneste tre år har oplevet et klart fald Undervisningen i de naturvidenskabelige fag varetages ganske ofte af lærere, der ikke har linjefag i disse fag Skoler med mange tosprogede elever oplever en vækst i antallet af tosprogede elever, set over de seneste tre år. Der er med et godt resultat stor fokus på begrebet ledelse i skolerne i Vejle kommune. Faglighed og inklusion bliver af skolerne vurderet til at være et område med stor betydning Det er vigtigt, at eleverne trives, at der er sammenhæng i de mindste elevers skolehverdag, samt at forældrene involveres. De selvstyrende team af lærere og pædagoger er omdrejningspunktet for kvalitetssikringen af undervisning og læring. Indledning I 2006 blev folkeskoleloven ændret, så kommunalbestyrelsen blev ansvarlig for, og forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for deres skolevæsen 1. Formålet med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten er at 1 Se lov om ændring af folkeskolen nr. 572 af Den nærmere beskrivelse af indholdet i kvalitetsrapporten findes i bekendtgørelse nr. 162 af

4 Styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen Give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå Bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen Bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Denne kvalitetsrapport er den femte i rækken siden opstarten i Rapporten er blevet til på baggrund af kvalitetsrapporter, som de enkelte skoler har indsendt. I disse rapporter, har skolerne forholdt sig til en række identiske spørgsmål. Arbejdet med udformningen af spørgsmålene er påbegyndt i sommeren 2010, således at skolerapporterne kunne udsendes til skolerne i november 2010 og komme retur i udfyldt tilstand i september Nærværende rapport er med andre ord det samlede billede af tilstanden i Vejle kommunes skoler. Del 1 skolernes faglige niveau Eleverne Antal elever Antal elever Som ovenstående diagram viser, er der et svagt faldende elevtal på skolerne i Vejle kommune. Fra i 2008, til i

5 Klassekvotienten (antal elever pr. klasse) Klassekvotient 20, , Klassekvotient Klassekvotienten er svagt stigende fra 20,15 i 2008 til 20,5 i At klassekvotienten er uændret på trods af det svagt faldende elevtal, må tilskrives afrundingen (tallet er kun med 1. dec.) Børn i SFO - Skolefritidsordninger 87,00% 86,00% 85,00% 84,00% 83,00% 82,00% 81,00% 86,80% Antal børn 83,28% 84,32% Som man kan se af ovenstående fremstilling er andelen af børn i 3. klasse, der går i SFO vokset over de seneste par år. 5

6 Læseresultatet for skoleåret : Eleverne læser bedre end landsgennemsnittet ,3 74, landsgen Sikre læsere Delvis sikre læsere Usikre læsere Ovenstående diagram viser, at skolerne i Vejle kommune har flere sikre læsere, end landet i gennemsnit har. Som følge heraf har skolerne i Vejle kommune færre delvist sikre, og færre usikre læsere end landsgennemsnittet. Sammenligner vi med de foregående år er der sket en stigning i antallet af sikre læsere, og et fald i antallet af delvist usikre, og usikre læsere. Skoleår Sikre læsere Opmærksomhedskrævende Usikre læsere % 13 % 13 % % 14 % 14 % ,3 % 11,2 % 10,5 % 2 Alle skoler foretager en læsetest på 2. klassetrin OS 120. Testen gennemføres typisk i foråret, når børnene er ca. ¾ igennem 2. klassetrin. Resultatet af læsetesten vurderes af den kommunale læsekonsulent, der drøfter den enkelte klasses læseresultat på et møde på den enkelte skole. I disse tilbagemeldingsmøder deltager klasselærere på 2. årgang, skolens læsevejleder, skolens specialundervisningskoordinator, en repræsentant for skolens ledelse og ofte også en repræsentant fra pædagogisk læringscenter. Der gives råd og vejleding til arbejdet med læsning i klassen både til at hjælpe elever med de største læsevanskeligheder, og til at stimulere de dygtigste læsere. Læsekonsulenterne har deres arbejde i PPR, hvor der er fokus på børn med særlige behov. For at skærpe fokus på den almene læseudvikling er Skoleafdelingen (pr. 1. november 2011 Afdelingen for Uddannelse og læring) i færd med at uddanne egen læsekonsulent, der i samarbejde med læsevejlederne, kan holde fokus på den fortsatte læseudvikling. Der kan være forskel på læsekonsulentens opgørelse og skolernes opgørelse, da rubriceringen af børnene resultater ikke er entydig. 6

7 Landsgennemsnit fra 74,5 % 13,2 % 12,3 % 2010 Tallene er fra læsekonsulentens opgørelse I Vejle kommunes 2. klasser er der flere elever, der er sikre læsere end gennemsnittet af elever i 2. klasse over hele landet der er færre elever, der er opmærksomhedskrævende/delvist usikre og færre elever, der er usikre læsere i forhold til landsgennemsnittet. Det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt stigningen i antallet af sikre læsere er en permanent forbedring. Det kræver flere års forbedringer, men tingene går i den rigtige retning. Denne positive udvikling kan tilskrives flere faktorer. Dels er der mange skoler, der har indført læsebånd, hvor hele skolen læser ca. 20 min hver dag. Derved kommer der et øget fokus på læsningen. Dels gør skolerne meget ud af at fortælle forældrene, at det er vigtigt, at barnet læser hjemme hver dag. Endvidere blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra skoleafdelingen, dagtilbud, ungdomsuddannelserne, folkebiblioteket og læsekonsulenterne, som udarbejdede et forslag til en kommunal læseindsats, Sprog og læsning 0-18 år. Læseindsatsen skal gennem lokale handleplaner, implementeres på skolerne og vil fremover være den røde tråd i læseudviklingen, og sikre kontinuitet i indsatsen. Elevernes resultater i afgangsprøven 2011: Der er fremgang og tilbagegang Nedenstående diagram viser resultatet af afgangsprøverne fra sommeren 2011 i de bundne fag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Det er fag, hvor alle elever på 9. klassetrin skal aflægge prøver. 3 3 Prøverne i de såkaldte udtræksfag biologi, geografi, historie, samfundsfag, skriftlig engelsk og tysk, skal alle elever ikke aflægge, og resultaterne fra afgangsprøven i disse fag er derfor ikke medtaget nedenfor, selvom der er gennemført afgangsprøver i disse fag. 7

8 Fysik/kemi Engelsk mundtlig Matematik problemregning Matematik færdighedsregning Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling Skoleåret Skoleåret Skoleåret Dans retstavning Dansk læsning Som det fremgår klarer Vejle kommune sig bedre end året før i de danskfaglige prøver undtaget den mundtlige prøve i dansk. Resultatet i den mundtlige prøve i engelsk ligger under niveauet fra året før, hvorimod resultaterne i fysik/kemi er bedre end året før. I de matematiske discipliner er resultaterne tydeligt faldende. Det ses også at landsgennemsnittet for 2009 og 2010 er stigende for alle fag dog ikke i de matematiske fag samme tendens, som ses i Vejle kommune. Resultaterne fra dette års kvalitetsrapport er ikke sammenlignelige med landsgennemsnittet, da dette er fra sommeren Skoleår Skoleår Skoleår Landsgen Landsgen Dansk læsning 5,16 6,1 6,18 5,0 6,1 Dansk retstavning 5,52 5,97 6,07 5,4 6,2 Dansk skriftlig fremstilling 6 6,19 6,49 5,5 6,1 Dansk mundtlig 6,65 7,19 6,47 7,0 7,2 Matematik færdighedsregning 7,8 7,41 6,72 7,7 7,5 Matematik problemregning 7,19 6,68 6,02 6,9 6,7 Engelsk mundtlig 6,41 6,94 6,89 6,9 7,1 8

9 Fysik/kemi 5,63 5,43 5,69 5,8 5,9 4 Gennemsnit fra alle elever, der er gået til afgangsprøve. Årsagerne til at resultaterne i afgangsprøverne er faldende i Vejle kommune kan skyldes mange ting: Som det fremgår senere, varetages undervisningen i de naturvidenskabelige fag i langt mindre grad end i faget dansk, af lærere, der har linjefag indenfor den naturvidenskabelige fagrække. Det kan ikke udelukkes, at dette kan have indflydelse på elevernes resultater, som afgangsprøverne afspejler. Der anvendes muligvis lærebogssystemer som ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de enkelte fags fælles mål, som blev revideret i Den øgede inklusion af elever med særlige behov kan have betydning for gennemsnittet af afgangsprøverne. Der er ikke et tilstrækkeligt fokus på elevernes læring gennem opfyldelsen af de enkelte fags mål. Dette fokus skal være til stede i hele skoleforløbet. Elevernes læring kan følges via den løbende evaluering af undervisningen, som er en del af den enkelte skoles evalueringskultur. Afgørende for elevernes læring er deres trivsel. Dette er påvist i forskningsprojektet Mange Måder At Lære På. Der skal fortsat være fokus på dette område og derfor videreudvikles i øjeblikket God Skole, der bruges til at måle elevernes trivsel, til et endnu bedre, brugbart redskab. Folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse UngdomscenterVejles karaktergennemsnit ligger under landsgennemsnittet Fag 2010 Landsgennemsnit Dansk skr. fremstilling 4,76 6,3 Dansk mundtlig 6,9 6,9 Matematik mundtlig 4,82 5,9 Matematik skriftlig 4,53 6,4 Engelsk mundtlig 6,15 6,7 4 Karaktererne i 7-trinsskalaen er følgende: 12, 10, 7, 4, 02, 00 og -3. Eleven har bestået med karakteren 02 eller derover. 9

10 Engelsk skriftlig 5,13 5,8 Mulige årsagsforklaringer er ud over forklaringerne ovenover, at der er stor forskel på elevforudsætningerne i 10.klasse. Der er fortsat en stor og voksende spredning på de faglige forudsætninger, som eleverne medbringer. Alle elever går til prøve i stort set alle de fag, hvor de har deltaget i undervisningen i årets løb enten på 9. eller 10. klasses niveau. Andelen af planlagte timer, der gennemføres Andelen af planlagte timer, der gennemføres (incl. timer med vikar) 99,56 % 99,50 % 99,5 % Indskolingen årg 99,93 % 99,94 % 100 % Mellemtrinnet ( årg) 99,68 % 99,70 % 99,7 % Udskolingen (7.-9.årg) 98,67 % 98,39 % 99,0 % Gennemsnit for alle skoler Det fremgår samlet set, at der er meget få undervisningstimer, der aflyses. Når timer aflyses i udskolingen, er det ydertimer, og hvor det ikke er muligt at have et fagligt indhold i timerne. Tilsvarende gælder for timer på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin), hvor det er de ældste elever i denne gruppe, der får aflyst timer. Det fremgår også, at der i indskolingen, dvs klassetrin, ikke aflyses timer. Dette skyldes også i stigende grad, at lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende team og selv dækker kendt fravær. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev ,74 kr ,51 kr. 10

11 ,40 kr. Det fremgår at der fra 2008 til 2010 er sket et mindre fald i undervisningsmidler pr. elev, lige under 60 kr. Ovenstående tal er ikke sammenlignelige med ressourcetildelingen, da der tildeles forskellige beløb på de forskellige klassetrin (for 2009: klassetrin 1332 kr./ pr. elev og klassetrin 1597 kr. /elev). I 2010 er ressourcetildelingen for klassetrin 1295 kr og for klassetrin 1553 kr pr elev. Faldet i tildeling er en følge af besparelser på skoleområdet, men skolerne anvender i gennemsnit flere ressourcer til undervisningsmidler, end de får tildelt. Lærerkompetencer Lærernes linjefag dér, hvor lærerne har de stærkeste kompetencer Nedenstående tabel viser linjefagsdækningen for tre humanistiske fag (dansk, matematik og engelsk), to kreative fag (idræt og billedkunst) og tre naturvidenskabelige fag (natur/teknik, geografi og biologi). Linjefagsdækningen er den %-del af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag i faget eller tilsvarende kompetencer. 5 Dansk År 2009 /2010 Matema. År 2009 /2010 Eng År 2009 /2010 Billedk År 2009 /2010 Idræt År 2009 /2010 Natur/ Teknik År 2009 Geografi År 2009 Biologi År 2009 /2010 /2010 /2010 Andkær Skole 100/100 80/80 100/ /50 50/50 100/ Bredagerskolen 100/ /100 90/100 80/83 72/90 100/100 72/77 88/100 Bredsten Skole 100/ / / /100 50/90 50/ / /100 Charlotteskolen 100/ /100 50/100 40/50 70/70 50/50 25/25 25/25 Damhavens Skole 100/ / /100 70/75 95/95 80/85 100/ /100 Egtved Skole 92/94 87/89 100/ /75 55/50 72/76 49/32 82/100 5 Med tilsvarende kompetencer menes a) minimum 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse eller b) minimum 10 års kontinuerlig undervisningserfaring c) bachelorniveau på relevant videregående uddannelse kombineret med minimum 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag d) minimum halvt færdig liniefagsuddannelse e) minimum halvt færdig meritlæreruddannelse 11

12 Elkjærskolen 100/100 75/75 100/ / /100 50/ Enlystskolen 100/100 83/88 83/83 57/75 96/100 80/88 100/88 100/100 Engum Skole 100/100 80/ / / / / Gadbjerg Skole 100/ / / / / / Gauerslund Skole 100/ / / /100 90/90 75/75 100/ /100 Give Skole 92/100 94/100 87/90 93/90 83/90 80/80 55/70 100/100 Givskud Skole 90 / / /75 100/ /90 100/ Grejsdal Skole 100 /78 66,67 / /100 50/24 66,67/82 66,67/ Gårslev Skole 92 / / /100 22/34 80/43 50/ Hældagerskolen 73 / /72 88 /75 65/81 68/60 42/48 43/66 72/40 Højen skole 100 / / /100 60/100 84/100 84/ Kirkebakkeskolen 92,6 /88 85,8 /96 72,2 /93 81,8/62 78,6/87 43,5/70 85,7/100 77,8/64 Kollerup Skole 100 / /88 77 /100 38/67 81/80 92/ Langelinies Skole 100 / /93 83 /73 100/100 79/93 100/25 71/100 86/54 Mølholm Skole 100 / / /94 91/88 93/96 100/ / /100 Nørremarksskolen 100 / /90 95/95 100/90 100/100 80/95 100/ /100 Nørup Skole 71,1 /65 87,1/ / /100 90/99 72/79 74,3/88 100/100 Petersmindeskolen 100 / /90 100/ /92 92/95 75/86 100/ /100 Skibet Skole 100 / /67 75/75 40/50 100/100 42/ Skovagerskolen 100 / / /100 75/75 90/90 70/70 70/70 70/70 Smidstrup-Skærup Skole 100 / / / /100 93/100 88/ / /100 Søndermarksskolen 100 / / /100 65/54 73/69 50/33 42/80 100/91 Thyregod Skole 100 / /85 100/94 85/60 90/100 45/68 13/38 100/100 UngdomsCenter Vejle 100 / / / / /100 0/0 0/0 0/0 Vandel Skole 100 / / / /100 60/ / Vinding Skole 100 / /100 90/90 70/70 100/ /100 50/50 100/100 Ødsted Skole 88 / / /100 94/78 94/100 70/66 60/60 100/100 Øster Nykirke Skole 85, 7 /57 85,7 /71 85,7/80 83,3/80 85,7/100 85,7/ Øster Starup Skole 100 / / / / /100 95/95 100/ /100 Forklaring: Ved Ødsted Skole blev undervisningen i dansk i 2009 varetaget af lærere, hvoraf 88% havde linjefag i dansk (og som dermed formodes, at have størst viden i dette fag. I 2010 varetages undervisningen i dansk udelukkende af lærere med linjefag i dansk. Forklaring: bindestreg, -, betyder, at faget ikke forefindes på skolen, da faget læses fra 7. klassetrin og skolen er en 6. klasses skole. Af ovenstående tabel fremgår det, at på 6 skoler, foretages undervisningen i dansk ikke kun af lærere med linjefag i dansk 14 skoler, foretages undervisningen i matematik ikke kun af lærere med linjefag i matematik 12 skoler, foretages undervisningen i engelsk ikke kun af lærere med linjefag i engelsk 24 skoler, foretages undervisningen i natur/teknik ikke kun af lærere med linjefag i natur/teknik 12

13 Overvejelser: Sammenholder vi tallene inden for det naturvidenskabelige fagfelt, (matematik og natur/teknik) med resultatet fra afgangsprøven i matematik, ses der muligvis en sammenhæng: Vejle har et lavt afgangssnit indenfor matematik, og på 14 skoler varetages undervisningen i netop matematik ikke kun af lærere, der har linjefag i matematik. Samtidig er der 24 skoler, hvor undervisningen i det nærtbeslægtede fag, natur/teknik, ej heller udelukkende varetages af lærere med linjefag i natur/teknik. Kombinationen af disse faglige mangler kan være udslagsgivende ved afgangsprøven i matematik. Lærerne omkring en klasse /årgang er organiseret i team. Ofte er det teamets lærere, der underviser i alle fag (fålærerprincip) for derved at styrke relationen mellem lærer og elev, og dermed kan det ikke altid tilgodeses, at lærerne er linjefagsuddannede i alle fag. To hensyn, der kan være i konflikt i den pædagogiske praksis. Et godt fagteamsamarbejde, hvor der er muligt at drøfte faglige problemstillinger, kan hjælpe lærere, der ikke er linjefagsuddannede. Skolens valg af lærebogssystem er vigtig, hvis der er fag, hvor der er få medarbejdere, som er linjefagsuddannelse. Andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning Gennemsnit for alle skoler Almen skoler 41,11 43,48 44,2 % Specialklasser og - skoler 36,19 42,97 44,9 % Hos almen og specialområdet ses en stigning i den andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning. Dette passer sammen med de besparelser, der har været på området, hvor lærernes gennemsnitlige undervisningstid er blevet forhøjet. Ligeledes må der bag tallet ligge det element, at lærerne bruger mindre tid på tilsyn, IT-vejleder osv. At andelen af speciallærerens nettoarbejdstid der anvendes til undervisning er markant stigende kan tages som udtryk for, at lærere, der 13

14 underviser specialklasser, har fokus på undervisningen og ikke på de andre opgaver, der også er i skolen, f.eks. tilsyn, IT-vejleder osv. Det faglige niveau Alle skoler har fokus på elevernes læring via resultaterne af læseprøverne, de nationale tests samt resultatet i afgangsprøverne. Det er også kendetegnende, at de skoler, som ikke er tilfredse med resultaterne, har udarbejdet/er ved at udarbejde handleplaner for, hvoledes resultaterne optimeres. Der er især fokus på læsningen, hvor skolerne nævner, at de bevidst har arbejdet med, at læsningen er et fælles ansvar for alle lærere i alle fag. Dette viser sig gennem indførelsen af læsebånd. På sigt vil karaktererne ved afgangsprøven i læsning forbedres. Flere skoler nævner, at de har investeret i IT-baserede hjælpemidler så som interaktive tavler og bærbare pc-ere for derigennem at øge elevernes faglige udbytte. Ligeledes bliver fleksible organisationsformer og holddannelse nævnt som muligheder for at øge elevernes faglige udbytte. Der er et større fokus på, at elevernes resultater i de nationale tests skal analyseres for derigennem at øge den enkelte elevs faglige udbytte. Det specialpædagogiske område Antal elever i de 12 specialklasserækker og 2 specialskoler: Skole Bredagerskolen Charlotteskolen Damhavens skole Egtved skole Englystskolen Gauerslund skole Give skole Hældagerskolen Langelinie skole Mølholm skole

15 Skibet skole Skovagerskolen Thyregod skole Øster Nykirke skole I alt Ovenstående tabel viser, at børnetallet i specialtilbuddene er stigende fra 2009 til 2010, men faldende fra 2008 til tallene sammenlignet med 2009-tallene viser, at antallet af børn i specialtilbud er vokset med syv. Klassekvotient , , ,4 Klassekvotienten er svagt stigende dette hænger sammen med det svagt stigende elevtal fra 5,01 til 5,4 elev i hver klasse. Der bliver med andre ord ikke oprettet flere klasser, men der er flere elever i de eksisterende klasser. Linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer For at elever i specialtilbud skal profitere af undervisningen, er en af grundforudsætningerne, at der er gode specialpædagogiske kompetencer blandt lærerne. Nedenstående tabel viser i procent, hvor mange af lærerne der underviser i specialklassen, som har specialpædagogiske eller tilsvarende kompetencer. Skole Bredagerskolen 95 % 95 % 100 % Charlotteskolen 75 % 25 % 25 % Damhavens skole 100 % 100 % 100 % Egtved skole 0 % 0 % 0 % Englyst skole 100 % 100 % 100 % Gauerslund skole 100 % 100 % 100 % Give skole 40 % 42 % 50 % 15

16 Hældagerskolen 64 % 66 % 66 % Langelinie skole 0 % 0 % 0 % Mølholm skole 100 % 100 % 100 % Skibet skole 75 % 75 % 50 % Skovagerskolen 100 % 100 % 100 % Thyregod skole 65 % 72 % 84 % Øster Nykirke 100 % 100 % 100 % Som det fremgår af tabellen, er der i 2010 syv skoler hvor undervisningen ikke udelukkende varetages af lærere med specialpædagogiske, eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en lille forbedring fra 2008 og 2009, hvor der var tale om otte skoler. Der specialpædagogiske tilbud på Langelinies skole er et halvårligt læsekursus, hvor det især er lærerens danskfaglige kompetencer, der er vigtige Der kan være forskellige årsager til ovenstående. De personalereduktioner, som skolerne har foretaget pga den økonomiske tilpasning, kan have bevirket, at det er medarbejdere med disse faglige kompetencer, der er blevet afskediget. Afhængigt af specialtilbuddets karakter kan medarbejdernes faglige kompetencer have ligeså stor værdi som de specialpædagogiske kompetencer, hvorfor det er disse der vægtes højest. Det kan være vanskeligt at ansætte medarbejdere med dette linjefag. Det er først indenfor de seneste år, at specialpædagogik er blevet et linjefag på seminarierne. Det kan være, at linjefag i specialpædagog ikke nødvendigvis er de rigtige kompetencer for denne elevgruppe der er andre kompetencer, som også kunne komme i spil f.eks relationskompetence. Det faglige niveau Elever i specialklasserne kan jvf Prøvebekendtgørelsen gå op til folkeskolens afgangsprøve på særlige vilkår dvs brug af hjælpemidler og med tildeling af ekstra tid. Ikke alle elever fra specialklasserne, tager folkeskolens afgangsprøve hvis eleverne går op til folkeskolens afgangsprøve er det oftest i udvalgte fag. For de skoler, hvor der er få elever, der tager folkeskolens 16

17 afgangsprøve, har vi valgt ikke at offentliggøre karaktererne i kvalitetsrapporten for ikke at offentliggøre testresultater, hvor det er muligt at slutte sig til, hvilken elev der har opnået resultatet. Fælles for arbejdet i specialklasserne er, at der sættes individuelle mål for den enkelte elev og gerne så tæt op ad fagenes trinmål som muligt. Der har været 2 sager, som har været til behandling hos Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvoraf den ene sag blev frafaldet og den anden fik klageren ikke medhold i. Undervisning i dansk som andetsprog Antal tosprogede elever på skoler hvor mere end 5 % af eleverne er tosprogede. Nedenstående tabel viser antallet af tosprogede på de af Vejle kommunes skoler, hvor der er mere end fem procent tosprogede. Medtaget er således ikke skoler, hvor andelen af tosprogede er meget lav. Skole Damhavens skole 32,8 % 38,2 % 39,2 % Gauerslund skole 7,1 % Hældagerskolen 15,1 % 14,6 % 14,0 % Højen skole 10,1 % 13 % 8,4 % Kirkebakkeskolen 13,3 % 12,2 % 13,7 % Langelinie skole 18,6 % 20,3 % 24,3 % Mølholm skole 11,6 % 10,7 % 10,1 % Nørremarksskolen 50 % 49,6 % 54,7 % Petersminde skole 6,4 % 7,5 % 7,7 % Søndermarksskolen 26,3 % 29,2 % 27,4 % UngdomsCenter Vejle 14,3 % 13,8 % 15,8 % Ungdomsskolen 68,8 % Vandel skole 6,9 % 8,3 % 9,8 % Vinding skole 9,4 % 9,6 % 9,7 % Charlotteskolen 40 % 43,2 % 37 % Damhavens specialklasserække 3,5 % 5,1 % 0 % Hældagerskolens specialklasserække 15,9 % 13,3 % 14,6 % 17

18 Det fremgår af tabellen at Damhavens skole, Langelinie skole, Søndermarksskolen, Charlotteskolen og i særdeleshed Nørremarksskolen og Ungdomsskolen, har en stor andel tosprogede elever med de muligheder og udfordringer dette giver. Samlet set over de seneste tre år, oplever de skoler, der har en høj andel af tosprogede elever, at antallet vokser. Eneste skole, hvor dette ikke er tilfældet er Charlotteskolen. På Nørremarksskolen udgør tosprogede nu mere end halvdelen af skolens samlede elevtal. Det er vigtigt at holde øje med denne udvikling, og på forvaltningsniveau er der for nuværende iværksat en række tiltag med henblik på at styre elevernes fordeling i form af sprogscreening, placering af modtageklasse mm. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, og som har linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetence. Skole Damhavens Skole 100 % 100 % 100 % Gauerslund Skole 75 % Hældagerskolen 60 % 76 % 86 % Højen Skole 34 % 34 % 34 % Kirkebakkeskolen 85 % * 70,1 % 67 % Langelinies Skole 100 % * 100 % 100 % Mølholm Skole 100 % 100 % 100 % Nørremarksskolen 100 % 100 % 100 % Petersminde Skole 26 % * 24 % 33 % Søndermarksskolen 100 % * 100 % 100 % UngdomsCenter Vejle 100 % * 0 % 0 % Ungdomsskolen 100 % Vandel Skole 100 % 100 % 100 % Vinding Skole 100 % * 100 % 100 % Charlotteskolen 15 % * 45 % 33 % * Ifølge skolernes kvalitetsrapport for Ovenstående tabel viser i procent hvor mange af lærerne, der underviser i dansk som andetsprog, rent faktisk også har de formelle kompetencer. Alt andet lige vil en god undervisning i dansk som andetsprog fordre, at de formelle kompetencer er på plads. 18

19 Af foregående tabel fremgik det, at der var seks skoler, hvor andelen af tosprogede var høj. Dermed kan man også sige, at behovet for kompetencer i dansk som andetsprog, alt andet lige vil være højere disse steder. Af ovenstående tabel fremgår det i forlængelse heraf, at nok er andelen af tosprogede elever i de seks pågældende skoler stor, men den rette kompetence er samtidig også til stede til at løfte udfordringen. Eneste af de seks skoler med høj andel af tosprogede, hvor dette ikke gør sig gældende er Charlotteskolen, hvor blot 33% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af en lærer med kompetencer i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Charlotteskolen er en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor undervisningsmetoderne er tilpasset denne elevgruppe undervisningsmetoder, som også de tosprogede elever drager nytte af. Det faglige niveau Fælles for alle skoler i Vejle kommune er, at der et øget fokus på, at undervisningen i dansk som andetsprog skal ind i alle fag som en dimension i fagene. Alle skoler med flere end 5% tosprogede elever har velfungerende ressourcecentre med lærere med liniefag i dansk som andetsprog. Det viser sig stadigvæk, at elever med sproglige mangler ved skolestart er tilsvarende bagefter ved skoleafslutningen. Der er derfor øget fokus på den sproglige udvikling af småbørn i daginstitutionerne, hvor de børn, der har formodning om behov for sprogstimulering bliver sprogvurderet, og fra august 2009 er der indført en obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen, så undervisningen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Disse tiltag vil også komme de tosprogede elever til gode. 19

20 Overgang til ungdomsuddannelserne Elever fra 9. klasse 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Elever fra 10.klasse 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Der er et svag stigende tilgang fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser Elever fra 9. klasse 2009/ / klasse 50% 50% Erhvervsuddannelse 15% 12,5% Gymnasiale uddannelser 32% 35,2% Øvrige uddannelser 0% 0,1% 20

21 Øvrige 2% 2,2% Elever fra 10. klasse 2009/ / klasse 2 % 0,7% Erhvervsuddannelse 24% 25% Gymnasiale uddannelser 69% 70,0% Øvrige uddannelser 1% 0,1% Øvrige 3% 4,7% Der er en svag stigende tildens til, at eleverne fra 9. klasse tager en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. For 10.klasses vedkommende er der flere elever, der fortsætter i en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig med, at der er flere der fortsætter med øvrige (andre aktiviteter så som arbejde, produktionsskole og uddannelsesparathedsforløb.) Sammenfatning af del 1 Kvalitetsrapporten har indtil nu kastet lys over følgende: Eleverne i Vejle kommune læser bedre end landsgennemsnittet gør. Det er formentlig den ekstra indsats inden for netop læsning i disse år som slår igennem. Rapporten viser desværre også, at karaktererne ved afgangsprøven ligger under landsgennemsnittet i de såkaldte bundne fag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Eneste fag, hvor Vejle ligger over landsgennemsnittet er i dansk, skriftlig fremstilling. Særligt fokus på matematik, hvor Vejle over de seneste tre år har oplevet et klart fald. Karaktererne i ved afgangsprøven i fysk/kemi er stigende, dog stadigvæk under landsgennemsnittet. Det fremgår ligeledes af rapporten, at undervisningen i netop de naturvidenskabelige fag ganske ofte ikke varetages af lærere, der har linjefag i disse fag. Der behøver ikke nødvendigvis være en sammenhæng mellem dårlige resultater i afgangsprøverne i matematik og fraværet af linjefagsuddannede matematik- og natur/tekniklærere, men det er nærliggende at tingene hænger sammen. 21

22 Rapporten viser også, at lærerne i Vejle kommune underviser mere i 2010, end de har gjort tidligere. Særligt indenfor specialklasser/specialskoler finder der en stigning sted. Rapporten viser desuden, at antallet af elever i specialklasser og specialskoler er mindsket fra 2008 til I forlængelse heraf viser rapporten, at undervisningen på specialområdet oftere end tidligere i dag varetages af lærere, med specialpædagogiske kompetencer eller tilsvarende viden. Dog er der stadig fem skoler, hvor specialundervisningen ikke nødvendigvis varetages af en lærer med specialpædagogiske kompetencer. Det kan være et problem, da dette er en grundforudsætningerne for at sikre børn med særlige udfordringer, udbytte af undervisningen. Kvalitetsrapporten har endvidere vist, at de skoler, der i forvejen har en høj andel af tosprogede elever, i reglen oplever en vækst i antallet af tosprogede elever. Samtidig viser rapporten også, at samme skoler alt andet lige er udstyret med de rette kompetencer til at løfte udfordringen, da undervisningen i dansk som andetsprog på disse skoler næsten altid varetages af en lærer, med linjefag i dansk som andetsprog. Del 2 - de pædagogiske processer Den skabelon, som skolerne anvender til deres afrapportering, sætter tal på udsagn om pædagogiske processer, og gør det dermed muligt at samle en mængde oplysninger i en grafisk fremstilling et spind. Dette gør det lettere for læseren at danne sig et overblik over området. Afsnittet er inddelt i to hovedområder: A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen B. Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder Kvalitetssikringsområderne Der er fem hovedtemaer, og hvert hovedtema er opbygget af 5 delmål, som skolerne har scoret med en talværdi mellem 0 og 3, hvor 0 = slet ikke, 1= i mindre grad, 2= i nogen grad og 3= i høj grad. 22

23 Skolerne har givet en talværdi for den ønskede tilstand, og efterfølgende en talværdi for den opnåede tilstand. På de allerfleste skoler er det skolens ledelsesteam, som i starten af skoleåret har angivet talværdien for den ønskede tilstand og skolens pædagogiske personale, som i slutningen af skoleåret har angivet værdien for den opnåede tilstand 6. Derved kan spindene også ses som en måde at angive om skoleledelserne lykkedes med at få gennemført det, de har planlagt. Herunder er vist et lille udsnit af skabelonen fra Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen. I skemaet ses fem delmål indenfor hovedtemaet elevplaner og samtaler a Eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen. Elevplaner og -samtaler 0 0 b "Min uddannelse" medfører et øget samarbejde mellem teamet og UU-vejlederen c d e Elevplanen bruges som pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen Elevplanen er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen. Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen til at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsning af de fælles opgaver Nogle af hovedområderne er videreført fra sidste års kvalitetsrapport, men delmålene er ændrede. Der er meget få steder, hvor det er de samme delmål der går igen i år. Der hvor delmålene går igen i 6 Heri ligger en metodisk udfordring: Når en skoleleder melder et ønske ud, og lærerne efterfølgende skal vurdere om ønsket er opnået eller ej, kan man risikere, at lærerne i deres vurdering giver skolen en højere score end den er berettiget til. Det kan meget vel tænkes at finde sted, fordi man gerne vil honorere ledelsens ønsker, da man i bund og grund sætter tal på kvaliteten af ens eget arbejde. Dermed kan man ikke endegyldigt sige noget fast om skolens opnåede tilstand ved skoleårets afslutning fordi lærerne indirekte kan føle sig påvirket til at honorere ledelsens ønsker. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at den opnåede tilstand kan være påvirket af lærernes ønske om at give sig selv en høj karakter. En lærer der igennem et år har arbejdet intensivt med et givent område, og brugt mange ressourcer på det, vil formentlig være tilbøjelig til at give sig selv en højere score ved skoleårets afslutning. At der formentlig er en sammenhæng ses, når en skoleleder har lave ambitioner om et givent emne, og melder ud, at skole X kun skal opnå en score på fx 1 indenfor et givent område. I næsten alle tilfælde viser det sig, at lærerne efterfølgende kvitterer med en tilsvarende lav score. Det ses meget sjældent at lave forventninger fra ledelsens side avler en høj score. Lave forventninger skaber kun små resultater. Derfor bør skoleledelserne ikke offentliggøre deres vurderinger, før medarbejderne har foretaget deres vurdering af den opnåede tilstand. Drøftelserne i skolernes ledelsesteam forud for vurderingen af de ønskede resultater og ikke mindst efter medarbejdernes vurdering af de opnåede resultater er uvurderlige. 23

24 år i forhold til sidste år, er inden for områder, hvor den samlede score sidste år har været lav, og hvor det har været vigtigt med ekstra fokus på delmålene igen. A. Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Dette område indeholder hovedtemaerne: Undervisning og læring, Elevplaner og samtaler, Den løbende evaluering af undervisningen, Læringsmiljø Rammer Spindet er et billede af, hvorvidt skolerne vurderer, om de har opnået det, de ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur. Undervisning og læring Rammer Elevplaner og -samtaler Ønsket Opnået Læringsmiljø Den løbende evaluering af undervisningen Som spindet viser, står resultatet ikke mål med ambitionen. Men det er ikke nødvendigvis skidt. Hvis man ikke sigter højt, vil man sjæl 24

25 Undervisning og læring. Ønsket tilstand 478 opnået 403,33 Dette område indeholder delmålene: Det selvstyrende team sørger for, at børn og unge er aktive i egen læreproces, Det selvstyrende team har lyst og mod til at afprøve nye veje og metoder i den daglige undervisning, Det selvstyrende team arbejder målrettet for at børn og unge bevarer lysten til at lære, Skolen har fokus på tosprogede elevers læring, Medarbejderne sætter individuelle faglige mål for børn og unge. Noget tyder på, at kommunens indsatsområder omkring Mange Måder At Lære På og Skolen I Bevægelse afspejler sig omkring de ønskede mål inden for undervisning og læring. Fokus på det ændrede læringsbegreb og en større variation af pædagogiske metoder, hvor der er et højt aktivitetsniveau, samt målet omkring elevernes lyst til at lære, er en højt ønsket tilstand på skolerne. Der er imidlertid en mindre divergens på en del skoler mellem mål og opnået tilstand. Udfordringerne i forbindelse med opnåelse af disse mål kan have mange årsager, men ændring af pædagogiske grundprincipper og tilskyndelse til et ændret læringssyn kræver omstillingstid. Endvidere kan opmærksomheden rettes mod manglende kendskab til pædagogiske værktøjer med et højt aktivitetsniveau lærernes usikkerhed omkring anvendelsen af disse nye pædagogiske metoder samarbejdet i det selvstyrende team. En enkelt skole har ikke så høje forventninger til disse pædagogiske tiltag, hvilket slår igennem i den samlede værdi af de opnåede mål. Sammenlignet med sidste års afrapportering i kvalitetsrapporten er den opnåede tilstand øget væsentligt. Det kunne betyde, at ledelserne har en fin fornemmelse for personalegruppernes udfordringer i forhold til undervisning og læring, og at ledelsen er opmærksom på at støtte medarbejderne i forandringsprocesserne. Arbejdet med at sætte individuelle mål for børn og unge synes stadig at være en udfordring på en del skoler. Det er området, hvor såvel ledelsens ønskede tilstand samt den opnåede tilstand er lavest. Kun ca. en tredjedel af skolerne har høj fokus på dette. 25

26 Seks skoler adskiller sig fra de øvrige skole ift. større divergens mellem den ønskede og opnåede tilstand på så godt som alle delmål under undervisning og læring. Hvad årsagen kan være, er svært at sige, men opmærksomheden kan rettes mod graden af succes i de selvstyrende team medarbejdernes oplevelser af egne personlige og sociale kompetencer skolekulturen, dvs at man er usikker på, om man opfylder delmål og krav tilfredsstillende+ Der eksisterer skoler i kommunen, hvor tosprogede elever ikke er tilknyttede, så derfor har de ikke fokus på tosprogede elevers læring. Elevplaner og elevsamtaler. Ønsket tilstand 407 opnået tilstand 338,51 Dette område indeholder delmålene. Eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen. Min uddannelse medfører et øget samarbejde mellem teamet og UU-vejlederen. Elevplanen bruges som et pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen. Elevplanen er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen. Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen for at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsningen af de fælles opgaver. Elevplaner og samtaler er et område, der samlet set ligger næstlavest mht. ønsket og opnået tilstand At eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen er et område, hvor ca. ½ delen af skolerne ønsker, at det sker i høj grad og lidt under ½ delen af skolerne ønsker dette i nogen grad. Tilsvarende er det med det opnåede resultat for ca ½ delen af skolerne lykkes det i høj grad og ca ½ delen i nogen grad. Min uddannelse, som er navnet på den digitale elevplan, der er indført i overbygningen, anvendes stort set kun af overbygningsskoler, hvor der vil være et naturligt samarbejde med UU-vejlederen (UngdomsUddannelses-vejlederen). Dette samarbejde er kun i nogen grad blevet øget gennem anvendelsen af Min uddannelse. Skoler, der har klasser fra klassetrin, har fået tilbudt at anvende Min uddannelse, men dette tilbud, er ikke blevet brugt. Det er kun i nogen grad et ønske, at elevplanen bruges som pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen og dette ønske opfyldes i nogen grad. At anvende elevplanen pædagogisk på 26

27 denne måde er vanskeligt det kræver, at den anvendes som et dynamisk redskab, der jævnligt ændres afhængigt af, hvilke delmål under fælles mål, der arbejdes hen imod. At elevplanene er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen er vanskeligere. Det er i nogen grad et ønske og dette ønske opfyldes i nogen grad 7. Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen til at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsningen af de fælles opgaver er et ønske, der i høj grad opfyldes. Dette viser, at skolen kan se udarbejdelsen af elevplanen som et positivt redskab i skolehjemsamtalen, ligesom undersøgelser peger på, at forældrene også ser elevplanen som et positivt redskab, da den målretter skole-hjemsamtalen. Den løbende evaluering af undervisningen. Ønsket tilstand 470 opnået tilstand 392,51 Dette område indeholder delmålene: Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er tænkt ind i lærerens årsplan. Test og formelle evalueringer af elevens læring anvendes som afsæt for nye mål. Skoleledelsen følger op på den løbende evaluering i dialog med lærerne. Resultatet af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen indgår i teamets arbejde. Den 3. vilkårsundersøgelse følges op med handleplaner Sammenlignet med den ønskede og opnåede tilstand ved sidste års kvalitetsrapport, så ses det at divergensen er forøget. I 2009 var den ønskede tilstand på 446,5 og den opnåede tilstand på 362. I år er den ønskede på 470 og den opnåede på 392,5. Så ambitionen er i år højere end sidste år, og resultatet, den opnåede tilstand, er bedre end sidste år. Det er dog ikke helt ligetil at sammenligne 2009 med 2010, idet spørgsmålene under Den løbende evaluering er blevet udskiftet, så reelt tager man stilling til andre forhold i år end tidligere. Dog forholder spørgsmålene sig til det overordnede tema om løbende evaluering. 7 Med formuleringen af spørgsmålet er det uvist, om det er elevplanene som et dynamisk redskab eller om det er elevplanen, der relaterer til årsplanen skolerne har svaret på. Kendskabet til skolerne viser dog, at elevplanene oftest udarbejdes ifm. skole-hjemsamtalerne og for de fleste skolers vedkommende en gang om året. 27

28 Det sidste spørgsmål om hvorvidt 3. vilkårsundersøgelse følges op med handleplaner er et eksempel på dette. Dette spørgsmål indgik ikke i 2009 rapporten. Her er der en særdeles lav score i de opnåede tilstande på mange skoler. Ligeledes er der omkring Skoleledelsens opfølgning på den løbende evaluering i dialog med lærerne stor forskel på den ønskede og opnåede tilstand mange på mange skoler. Skoleledelserne har således en væsentlig opgave i at understøtte medarbejdernes anvendelse af elevernes resultater i evalueringen, at inddrage evalueringen i planlægningen af undervisningen at være foregangsmænd i evaluering af det pædagogiske udviklingsarbejde, der foregår på skolerne. Derudover skal vi som skoleafdeling måske understøtte arbejdet på skolerne endnu mere ifht. evaluering. Besvarelserne viser endvidere, at evalueringen af elevens udbytte af undervisningen på langt de fleste skoler lykkes bedst, når den foregår i teams. Her ses således et sammenfald mellem den ønskede og den opnåede tilstand. Enkelte skoleledelser har ikke prioriteret den løbende evaluering af undervisningen så højt, hvilket afspejles i skolens resultat. På enkelte skoler har der tydeligvis været fokus på evaluering, og her ses optimal score på såvel ønskede som opnåede tilstande. Læringsmiljø. Ønsket tilstand 446 opnået tilstand 381,27 Dette område indeholder delmålene: Internationalisering medtænkes i hele skolens hverdag. Det selvstyrende team er omdrejningspunktet for den tværfaglige undervisning. Der arbejdes sammen både horisontalt og vertikalt på tværs af fag, klasser og årgange. Skolen er en aktiv del af det omkringliggende samfund. Medarbejderne arbejder med fagenes udvikling og evaluering af de faglige mål. Internationalisering og arbejdet med den internationale dimension som en tværfaglig dimension i folkeskolen medtænkes i nogen grad på skolerne. Ca. hver 4. skole gennemfører elevudveksling, 28

29 men den almindelige oplevelse er, at fokus på den internationale dimension er mindre end ønsket. Omfanget af aktiviteter på området svarer nogenlunde til tidligere år. På langt de fleste skoler ønskes og opleves de selvstyrende teams at være omdrejningspunktet for den tværfaglige undervisning. Her slår tankerne med Skolen i Bevægelse fint igennem, vedrørende selvstyrende teams som arbejds- og organisationsform på skolerne. Det faglige samarbejde på skolerne, horisontalt som vertikalt, ønskes i høj grad og opfyldes på den overvejende del af skolerne, hvilket er et fint afsæt for de aldersintegrerede enheder, der i indeværende år etableres på mange skoler. Der er et højt ønske om at medarbejderne arbejder med fagenes udvikling og evaluering af de faglige mål og næsten tilsvarende er oplevelsen. Der er god overensstemmelse mellem ambitioner for og oplevelse af at gøre skolerne aktive i det omkringliggende samfund. Med dette område som et bærende princip i Skolen i Bevægelse er der plads til øget fokus. Flere skoler ligger højt og generelt markerer Bredagerskolen sig stærkest på ambitioner og måloplevelser inden for dette område. Rammer. Ønsket tilstand 486 opnået tilstand 419,25 Dette område indeholder delmålene: Elevernes trivsel følges jævnligt via God skole Arbejdet i SFO understøtter arbejdet i skolen og omvendt De fysiske rammer understøtter og stimulerer oplevelser og læring. SFO-en arbejder ud fra beskrevne mål-og handleplaner. Skolen har et formaliseret skole/hjemsamarbejde, der giver forældrene mulighed for at være aktive medspillere. Det er generelt et stort ønske, at elevernes trivsel jævnligt følges via det IT-baserede værktøj, God Skole. For en overvejende del af skolerne opnås dette ønske. Der er meget få skoler (3) hvor dette er et ønske i mindre grad, og det opnås så heller ikke. Elevernes trivsel kan måles på flere forskellige måder, og skolerne anvender formentlig et andet værktøj. Der er gode rammer for arbejdet i helhedsskolen, som sikrer at der er helhed i børnenes hverdag, da arbejdet i SFO understøtter arbejdet i skolen og omvendt. Der er en høj grad af ønske om dette, og 29

30 disse ønsker indfries for langt størsteparten af skolerne. Det er også et stort ønske, at skolefritidsordningen arbejder ud fra beskrevne mål- og handleplaner, og disse forventninger bliver stort set indfriet. De fysiske rammer understøtter og stimulerer i nogen grad oplevelser og læring. De skoler, som ikke har ønsket dette i høj grad, må have vurderet ud fra, om ønsket er realistisk. Skolerne har et formaliseret skole-hjemsamarbejde. Det er i høj grad et ønske for skolerne at have et formaliseret skole/hjemsamarbejde, der giver forældrene mulighed for at være aktive medspillere og dette ønske bliver i høj grad indfriet. B. Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder Dette område indeholder hovedtemaerne: - Faglighed og inklusion - Evaluering og evalueringskultur - Ledelse - Science - Fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk læringscenter. Størsteparten af delmål indenfor de kommunale indsatsområder er taget fra nogle af de beskrevne politikker på området: Helhedsskole i Vejle kommune, Kompetencecentre for børn med særlige behov og Skolevæsenets ledelsesgrundlag. Spindet er et billede af, hvorvidt skolerne har opnået det, de ønskede den grønne figur i forhold til den gule figur. 30

31 Faglighed og inklusion Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Evaluering og evalueringskultur Ønsket Opnået Science Ledelse De enkelte områder beskrives nærmere nedenfor. Ovenstående figur viser, at ambitionerne ikke står mål med resultaterne ligesom det var tilfældet med kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen. Figuren viser ligeledes, at området Science, i sammenligning med de andre indsatsområder, hverken ønskes udviklet i nævneværdig grad, og som følge heraf, ej heller bliver det. Faglighed og inklusion. Ønsket tilstand 486 opnået tilstand 425,5 Dette område indeholder delmålene: Medarbejderne indtænker elevernes forskellige behov i deres planlægning. Skolen arbejder konsultativt så børn med særlige behov kan forblive på skolen. Der arbejdes konkret med medarbejdernes relationskompetence. Medarbejderne formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal. Skolen udvikler en kultur, hvor uddannede og autodidakte personers kompetencer anvendes. Generelt har skolerne stor fokus på faglighed og inklusion, det er positivt at der generelt er så stor fokus på området og generelt er både den ønskede og opnåede tilstand høj. En af forklaringerne kan være at der gennem de sidste par år har været arbejdet med forskningsprojektet Mange Måder At Lære På, hvor der er fokus på, at der er flere forskellige tilgange til læring. Der er stor opmærksomhed på at indtænke elevernes forskellige behov. 31

32 Ved at arbejde konsultativt dvs konsultative møder med skolens psykolog og inddragelse af kompetencecentrene er der startet en udvikling hen imod, at børn med særlige behov kan forblive på skolen. Der er høje forventninger til at medarbejderne formår at selvstændiggøre eleverne - et ønske der i nogen grad opfyldes. 2/3 af skolerne har et højt ønske om, at udvikle en kultur hvor uddannede og autodidakte personers kompetencer anvendes, men det opfyldes hovedsageligt kun i nogen grad. Evaluering og evalueringskultur. Ønsket tilstand 453 opnået tilstand 380,49 Dette område indeholder delmålene: Medarbejderne samarbejder om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. Der arbejdes systematisk med evaluering og dokumentation. Eleverne kender egne faglige og sociale udviklingsmål. Elevernes God skole evalueringer er med til at udvikle undervisningen. Nye mål bygger altid på tidligere evalueringer. Generelt er der på evalueringsområdet ikke stillet øgede forventninger, men de stillede forventninger indfries i højere grad end tidligere. Evalueringsområdet har i en årrække været kommunalt indsatsområde. Medarbejderne forventes at samarbejde om fagenes udvikling og evaluering. Ligeledes ønskes der bredt et systematisk arbejde med evaluering og dokumentation. På disse områder opleves der i nogen grad opfyldelse, dog ikke i så høj grad som ambitionsniveauet. Det prioriteres højt på skolerne, at eleverne kender egne faglige og sociale udviklingsmål, dog er det vanskeligt at indfri dette ønske i fuldt omfang. I betragtning af, at God Skole er udmeldt kommunalt som evalueringsværktøjet vedrørende elevernes trivsel på skolerne, udnyttes værktøjet generelt ikke optimalt som en mulighed for at påvirke undervisningen. Ambitionsniveauet svarer til i nogen grad, mens det oplevede ligger lavere. En håndfuld skoler har gennemført fuld implementering. Det er en udbredt opfattelse, at nye mål bør sættes ud fra erfaringer fra tidligere evalueringer, hvilket i overvejende grad opleves at være det, der sker. På evalueringsområdet er der et meget højt ambitionsniveau og samtidig en meget høj grad af oplevet gennemførelse på Egtved, Elkjær, Kollerup og Ødsted skoler. Flere andre følger tæt efter. 32

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere