VDfilVNEA^JUJi CiaUSENbaP.FR.RISX

Transkript

1 - '?I^^ ^r^ ^*^C».'^-

2

3

4

5 VDflVNEA^JUJ CaUSENbaP.FR.RISX

6

7

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPFkJ^IST. XXXIII AF RUD. BAY^ EFTERLADTE PAPIRER I n ALGIER OG ITALIEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KJØBENHAVN 1920 'fatp

11 Hu'"«m"n UDGIVNEafJUL CLAUSENbQP.FR.RIST.

12 COPYRIGHT BY GYLDENDALSKE BOGHANDEL, NORDISK FORLAG 1920 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 INDLEDNING Lgesom grufulde Drager med syv Hoveder ruger J udenfor Eventyrets Kongerger og Trbut fordrer de skønneste Jomfruer og de fedeste Oxer for kke at spy Ædder og Forgft ud over Landet, laa fordum Barbareskernes Sørøverstater ved Europas Fod og røvede dets Rgdomme og fordrede Afgfter og Forærnger for at vse Skaansel. I Aarhundreder havde de nordafrkanske muhamedanske Stater, de saakaldte Barbaresker Marokko, Tuns, Trpols og Alger ved et systematsk gennemført Sørøver været en Skræk og Rædsel for de krstne Sømænd, som befarede Mddelhavet. Dsse Stater trodsede stadg Europas største Magter og tvang de mndre tl at betale Skat for at faa Lov tl at sejle og handle Fred. Langt nd det 19de Aarhundrede drev dsse Folkeslag dette Uvæsen, som var deres vgtgste Nærngsvej, og med østerlandsk Hensynsløshed og Grusomhed bemægtgede de sg de kostbareste Ladnnger og gjorde Besætnngerne tl Slaver. De europæske Staters ndbyrdes poltske Uenghed og kommercelle Konkurrence og Sknsyge forhndrede enhver fælles kraftg Optræden. Det er

14 II en Skamplet paa Europas Hstore og en poltsk Gaade, at Herredømmet paa Havet Aarhundreder var Hænderne paa dsse smaa, halvvlde, barbarske og svage Natoner. Ikke et halvt Aar før Bays Ankomst tl Alger havde ganske vst den engelske Flaade under Admral Exmouth Maj Maaned bombarderet Alger, men Foretagendet blev, som sædvanlg, kke ført tlbunds, og kort efter var Følgerne af det udslettede, de nedskudte Mure opbyggede. Skbene reparerede og de gamle Forhold fuld Gang. I Følge Traktater med Danmark havde dette Land mangfoldge Aar tl fastsatte Tder sendt en mægtg Trbut tl Sørøverstaterne med de saakaldte Presentskbe", der kke alene bugnede af rede Penge, Vaaben, Kanoner, Ammunton og Skbsfornødenheder, men ogsaa bragte kostbare Gaver Juveler og Tøjer. Deres begærlge Fordrnger steg med Aarene den Grad, at det efterhaanden fk Hævd, at der ved enhver Lejlghed, lge fra en ny Beys eller Konsuls Afsættelse eller Ansættelse, et Bryllup eller en Barselfærd, maatte ydes Presenter af juvelbesatte Gulduhre, Gulddaaser el. lgn. Om det hele Present- og Trbutforholds nedværdgende Karakter, der først ved Frankrgs Erobrng af Alger 1830 fandt Begyndelsen tl sn endelge Afslutnng, saa vel som om de barbarske Omstændgheder under hvlke Bay maatte tlbrnge saa mange Aar, kan henvses tl det nylg udkomne Værk af Vceadmral C. F. Wandel: Danmark og Barbareskerne Kbh

15 III Bays efterfølgende Breve fra Alger fra 1816 tl 1818 og fra 1820 tl 1824, samt de mellemlggende Breve fra Italen, er bearbejdede efter de orgnale Breve tl hans Ven Gottleb Schønheyder Kjøbenhavn (Kgl. Bb. Ny kgl. S. Fol. 1539) og jævnførte med hans egen sammenarbejdede Journal for dsse Aar.

16

17 Alger, den 30. November er da endelg ankommen tl Røverhullet! Røver- sger jeg endnu engang, th det er e en reel Jeghullet, By med Gader, men et Hul med Gange. Hvs der blot her fandtes en eneste Gade som Peer Madsens Gang Kjøbenhavn, da vlde det for Tyrkerne være zum Erstaunen schon, men tænk blot, det er store Tng, hvs man kan gaae to ved Sden af hnanden her, og de fleste saakaldte Gader er man nødt tl at gaae een for een. og endda tage sg vare og knbe sg tæt op Muren, fald man uheldgvs møder et Æsel, hvoraf her tl fndes en stor Mængde. Luften kan man næsten aldeles kke see, th Husene knbe sg sammen for oven, saa at man, for at komme fra det ene Huus tl det andet, kun behøver at skræve over Gaden. Dette er nok om Alger for det første, og jeg beder nu mne Læsere at vlle uden Fortrydelse vende et Øjeblk tlbage tl Lvorno, hvor v sdst forlod hnanden, th det er e saa let at gaae fra Lvorno tl Al- tl Chrstanshavn. ger som fra Nyhavn Mandagen den 18de November Kl. 12 Formddag lettede v Anker. 1) Morgenen [den 28de November] havde v ngen Vnd, men laae og skvalpede paa et Sted, endelg vndede det ldt om Eftermddagen og v saae Kl. 3 Alger lgge krdhvd for os som en Dynge Kalksten, bygget op ad en Klppe som et Amphtheater, endelg løb v Kl. 4V2 nd Havnen, som her er meget daarlg. 1) Resen er fortalt Bays Efterl. Pap. Bnd I. S. 203 flg.

18 Neppe vare v ankomne førend Havnecaptanen, en gammel Tyrk en dstngveret Dragt, en Hals som en Tyr og et langt graat Skjæg med en Stav Haanden, kom roende ud tl os. Han støede og raabte os en heel Deel tl, som jeg af vsse Aarsager kke vl fortælle gjen, det kunde maaskee komme for Hoffet! Han erkyndgede sg om hvem v vare og hvorfra v kom, og blev meget mld, da Hr. Bensamon^) kunde tale arabsk med ham. Derpaa vendte han tlbage for at rapportere det tl Deyen. Nu kom den engelske Consuls Dragoman 2) eller Tolk, den gamle Hassan^ en kjøn gammel Mand med en ærlg Mne; han tog os alle Haanden og ønskede os hjertelg velkommen. Derpaa kom der en skrækkelg Mængde Jøder, som entrede Skbet lgesom Oldenborrer, og Hr. Bensamon og den anden Jøde maatte da efter Skk og Brug kysse dem alle 10 Gange hver; de hængte sammen som Blodgler, og der var en Kyssen, som om de skulde suge Blodet af hnanden. Endelg kom den danske Sensal (o: et Slags Bud, en Italener) og Dragomanen, en galant Tyrk og Captan den algerske Tjeneste, for at complmentere mg. Jeg modtog dem med bld Nedladenhed og hørte af dem, at Holsten var paa Landet endnu. 3) Jeg besluttede derfor at tlbrnge Natten paa Skbet og at lade mg næste Morgen af dsse tvende Drabanter føre nd tl Byen og ud paa Landet. Kl. 7 altsaa om Morgenen blev jeg afhentet en Jolle og blev kke ldet forundret ved at fnde Byen saaledes som jeg ovenfor har beskrevet. Hertl kom Synet af Indbyggerne, som for Størstedelen vare pjaltede og af et barbarsk Udseende. Dsse Sataner gloede paa mg, og jeg var 1) Se Bays Efterl. Pap. B. I. S *) Ordet staves forskellgt Manuskrptet: Dragoman, Drogman, Drogeman, Droguemann. 3) Andreas Holsten (1785 svar af Kbhvn 1807, var 1822) deltog som Sekondleutenant Faadens For Chef for en Delng Kanonbaade ved Holstens Kyster, fk 1816 Afsked som karakt. Kaptajn og blev s. A. Konsul, senere Generalkonsul Alger. Han blev 1821 gft med Harret Macdonnell, der døde 1822 og var en Datter af den brttske Generalkonsul Alger Hugh Macdonnell, af et tdlgere Ægteskab.

19 dødelg Angest for at blve antaget for en Engelskmand og saaledes Gjenstand for deres Hevn. Jeg mødte en Deel Damer hvd Dragt med lange hvde Buxer og et Tørklæde op over Næsen, saa at man blot saae deres Øne; jeg tog mg vel Agt for e at gloe paa dem, og sandt at sge forekom de mg saa afskyelge, at man e frstes tl at betragte dem, th de lgne snarere Spøgelser. Jeg ankom endelg lykkelg tl Huset Byen, hvor en fransk Tjener ønskede mg meget ydmygelg velkommen og spurgte mg om jeg befalede Frokost. Da jeg nødg gjør Folk mod og sær dette Tlfælde, saa føede jeg ham ogsaa at tage en Ladnng tl mg, accompagneret af en Kop Thevand, medens man hentede en Hest tl at rde paa Landet paa; men det Øeblk jeg gaaer ned for at stge tl Hest, møder jeg Holsten Døren, som just kom fra Landet for at modtage mg. Det var en ganske vakker Mand at see paa, og efter en heel Deel gjensdes Complmenter førte han mg omkrng for at besee Huset. Dette er vrkelg meget smukt ndvendg, th udenfra lgner det de andre Reder og har ngen Vnduer tl Gaden. Det bestaaer saa at sge af 4 Længer, som danne en frkantet Gaardsplads, som er belagt med skjønne Marmorflser og er ophævet tl 1ste Etage, da Porten er underneden; det er paa talensk Fagon med Gallerer rundt om med brllant couleurt Steengulv, smukt Tralværk og mange Marmorsøler; dsse Gallerer ere bedækkede, og man spadserer her meget behagelgt. Værelserne ere alle af langagtg Fgur med Vægge og Gulv af Steen, og man har, hvad Meubler angaaer, sær sn Force Sophaer og Gulvtæpper, som for det meste er Forærnger af Deyen. Man har her, som bekendt, flade Tage eller Terrasser, hvorfra fndes en skjøn Udsgt over hele Byen og Havet, og heroppe have de tyrkske Damer Prvlegum paa at lade deres Ansgt og øvrge Yndgheder tlskue, da de gjerne spadsere der mellem Kl. 2 og 4. Det er

20 da e engang Tyrkerne tlladt at komme derop, og de see derfor e gjerne at Consulerne komme der paa den Td, da Europæernes snevre Beenklæder sær ere dem uanstændge og vrke sandselge Tlbøelgheder hos Kjønnet, som ellers her langtfra e fortjener at kaldes det smukke, th de ansee det for den største Skjønhed at være feed og lasket, og tl den Ende mædske de sg lgesom Svn eller blve vrkelg stoppede lgesom Kalkuner med en Slags Grød, saa at de næsten alle lgne vandrende Øltønder; dertl have de umaadelg store Øne lgesom Loftsluger med en Lem for; dersom Søster Blau [?] kom tl Alger vlde der upaatvvlelgen blve Revoluton Byen for at komme Besddelse af hende. Nok altsaaom Damerne dersom dsse kun e blve forlebt mg, saa skal jeg vst e ncommodere dem og udsætte mg for nogen Ubehagelghed med deres kjære Mænd; v Studenstrupper ere desuden kke saa sprngske 1^) Hvad der tllge dette Huus gjorde et behagelgt Indtryk paa mg, var Synet af et Flgel- Clavecn, som havde tlhørt den forrge Consul Ulrch^)^ og som Holsten havde været saa fornuftg at kjøbe af ham; det var rgtgnok kun maadelgt og fælt forstemt, mdlertd var det dog en Skat Barbaret. V gjorde nu Vstter hos den svenske Consul S), hvor v spste Frokost, derpaa tl den spanske, franske og engelske Consul; dsse Famler vl jeg opsætte tl en anden Gang at tale om, saa meget mere som man e af een Vst kan bedømme Folk; jeg vl blot melde, at dsse vare særdeles høflge og hjertelge og gjengjeldede mg med Contra-Vstter Stadsunform. Hol- 1) Holberg. Den ellevte Jun. IV. 7. «) Generalkrgskommssær Georg Frederk Ulrch ( ), Generalkonsul Alger , Toldforvalter Frederksstad Slesvg I Ægteskab med Gertrud Kaas ( ) var han Fader tl Ida Louse Ulrch ( ), der 1815 blev gft med den brttske Generalkonsul Alger Hugh Macdonnell, og tl Anna Magdalena Ulrch ( ), der 1811 blev gft med den senere Konsul 1 Alger I. A. H. Carstensen. «) Den svenske Generalkonsul, Kaptajn D. G. Ankarloo.

21 sten fortæller mg, at Tonen mellem dsse Famler er meget ugeneert, og at de alle ere blevne enge om aldrg at tage Hensyn paa deres Hoffers poltske Forhold tl hnanden deres selskabelge Lv, men stedse at holde sammen som Ærtehalm, som det eneste Mddel tl at gjøre sg Opholdet taalelgt et Land, hvor Raahed og Nederdrægtghed er Indbyggernes Characteer og altsaa forbyder ethvert nok saa fjernt Forhold med dem. Det blev mg nu foreslaaet at gjøre en Tour ud paa Landet for at besee Sommerpalladset^), og havde nu den Fornøelse at blve overleveret en meget smuk llle rød arabsk Hngst, som ene var bestemt tl mn fuldkomne Dsposton. Denne havde Holsten lgeledes været saa fornuftg at kjøbe af sn Formand. NB. Man seer aldrg Hopper her, og alle, endog Damerne, rde stedse Hngster. Jeg besteg den nu, Holsten havde en stor hvd, og nu gk det med en Tyrk Guardanen kaldet paa en Mule foran, bestandg een for een formedelst Gadernes Smalhed, gjennem Byen og ud ad Landet tl. Men ak, hvo kan beskrve dsse gruelge Vee eller rettere Ster; det var evge Klpper og bestandg op og ned af Bjerge; de vare for de meste brolagte og saa smalle, at man aldrg kunde rde ved Sden af hnanden. Mn llle Araber var skrækkelg hdsg, den gaaer kun Skrdt eller flyvende Galop, hvlket er det characterstske ved de arabske Heste; den farer let som en Fugl over Stok og Steen paa de Steder, hvor man vlde være ængstelg ved at sdde paa en dansk Hest endog Skrdt. Jeg blev derfor kke ldt forundret og ængstelg, da mn Formand begyndte at hale ud Carrere, jeg var nødt tl at følge med og overgve mg tl Araberen paa Naade og Unaade, th at holde den tlbage var der e at tænke paa. Paa denne Ve fk jeg en svær Angest Lvet, v mødte nemlg 1) Det Landsted Øst for Byen, Atrets varmeste Td. hvor det danske Konsulat var etableret

22 6 en Araber tl Hest, som saae meget barbarsk ud; lgesom jeg er paa Sden af ham, trænger mn Hest sg med al Magt nd paa ham, hvner og slaaer Enden Veret mod ham, saa at han taber Stgbøjlen og gver et Brøl af sg; jeg gver mn gyselge Betuttelse mn Hest af Sporerne af Frygt for at Araberen sn barbarske Hevngjerrghed skulde jage mg den lange Pque Ryggen, som han havde Haanden; men mdt Flugten var det nær gaaet mg som Absalon, en Green grber mg Hovedet og rver Hatten af mg. Nu er Du forloren eller det rngeste Hatten! tænkte jeg, men tog mdlertd Mod tl mg, sprang af, fk Hatten, just som Raden var 10 Skrdt fra mg, og nu foer jeg afsted som om Fanden var efter mg og naaede lykkelgen mne Compagnons. V ankom endelg efter en halv Tmes Td tl Stedet, som lgger særdeles skjønt paa et Bjerg, hvorfra er en delg Udsgt over Havet og hele Egnen. Denne er unægtelg meget smuk, sær da den er bjergg og dog gandske bevoxet med Grønt og Træer, naar jeg undtager enkelte Klppevægge af Grant, hvlke dog gjøre en meget malersk Vrknng. Den hele Natur er her gandske forskjellg fra Europa, th man seer her Træer og Planter fuld Kraft og Storhed, som v kun see ufuldkomne der og betragte som Rarteter. Det er sær nteressant at see den Mængde af Ctron- og Apelsn-Træer som bugne af deres store gule Frugter; Olven, Fgener og Aprkoser er her Forraad af og sær Vndruer, der ere her saa store som Blommer og smage gandske delceuse. Her er en saa svær Mængde af de Planter med de tykke Blade med Pgge Enden, hvormed man læger brændt Skade, det er formodentlg ogsaa Grunden tl at man næsten e seer noget Spor her af den brændte Skade, som Englænderne for Europas Rolgheds Skyld have tlføet Byen, ja denne Plante maa skkert endog have den Kraft at læge Fæstnnger og Skbe, th begge Dele fndes her ypperlg Stand.

23 Huset var smukt Forhold tl de andre Landsteder, som her vrmle af, og ndvendg meget brllant. I den store Stue eller Daglgstuen ere hvde Marmorsøler og hvælvet Loft, forresten er alt Steen, hvlket er en Nødvendghed formedelst Clmaet. Her er en Deel Gjæstekamre med Senge, da det er Brug, at Gjæsterne gjerne blve om Natten formedelst de slette Vee; her er ogsaa, lgesom Byen, Terrasser ovenpaa Huset, hvor man spadserer og nyder den skjønne Udsgt. Tæt ved Sden er endnu et llle Huus med nogle særdeles nydelge Værelser, og dette er alene tl mn Dsposton; jeg har her en delg Daglgstue med Marmorsøler, foruden mt Sovekammer og en fortræffelg Udsgt over hele Egnen. Haugen er umaadelg stor, og her er Frugttræer Guds Velsgnelse, tvende skjønne høe Cypresser staae udenfor mt Vndue, de ere et bldt memento mor og tyde med venlg Alvor hen paa Menneskets og sær Murerens [o: Frmurerens] første og hellgste Plgt. Gaardens Besætnng bestaaer af en Koe og en Tyr, en Flok Faar, nogle Svn, Gjeder, tvende smaae Æsler, tvende store Mulæsler, tvende Heste og endeel Fjercreaturer, samt 2 Stude, som v bruge tl at pløe med. Jorden er meget feed og gver sær god Byg, hvormed man fodrer Hestene, th Havre kjender man kke her. Da Naturen forbyder Brugen af Vogne og det tllge er meget besværlgt at gaae tlfods, saa har alle de gode Damer her maattet beqvemme sg tl at rde; her har man ogsaa den bedste Anlednng tl Øvelse; th Veene ere som sagt halsbrækkende og Hestene umaneerlg balstyrge. Forleden Dag vlde mn med Dævels Vold og Magt kaste mg af og jeg har maattet ladet gjøre en Jerncapsun tl ham, for e hvert Øeblk at komme Spectakel med Araberne; Sjælland troer jeg, det vlde være umulgt at styre den, hvor man hvert Øeblk møder en Hoppe. En betydelg Fordeel ved vort Landsted er, at der fndes tvende

24 8 delge Fontaner af Marmor med herlgt Sprngvand, hvlket her er en Sjeldenhed. Bønderne her kaldes Cabeyler^), de ere fattge og ee kke Gaarde, de bære en Turban og tjene Tyrkerne og Consulerne; de ere for det meeste gode Folk. V have 5 saadanne paa Gaarden, hvoraf enhver har st bestemte Arbede, Mahomed varter op ved Bordet og gaaer tlhaande Kjøkkenet (NB. han kan kke snyde et Lys uden at slukke det) og Ålj passer Hestene. De kunde tale lngua franca, d. e. Italensk med nogle faae afvgende Idotsmer^) og er saa let at lære, at jeg allerede kan snakke med dem om alt hvad jeg vl. Forresten bestaaer vort tjenende Personale : Davd, Kammertjener, en Italener, som taler godt Fransk, Peter Hansen, en norsk Matros, som alene betjener mg. Han er allerede behørgen afrettet tl at stoppe Pber, trække mne Støvler af, kort sagt tl al den Vrksomhed, Opmærksomhed og Paapndestaaenhed, som hører tl at opvarte en Cavaleer comme l faut. Brunet, en fransk Kok, som sger: les possons ne valent ren c, og dermod, naar han har kjøbt nogle: vola des excellents possons. Han laver ellers en god Mundfuld Mad, men fk forleden Dag en Snyder, ford han gav os en Dyresteg nd paa et koldt Fad. De tvende ovennævnte Kabeyler ere ogsaa Byen, og jeg mener altsaa v for tvende Mennesker kan have tlstrækkelg Opvartnng. Jeg blev her paa Landet 4 Dage og fordrev Tden med at spadsere og at passare med Holsten. At bedømme Manden af dsse Dages Omgang vl og kan jeg e, og det saa meget mndre som han naturlgvs, sær Begyndelsen, e kan andet end vse mg det Galantere, som Convenentsen fordrer; mdlertd lader han tl at besdde en meget determneret Characteer og af denne Grund at være passende tl sn Post; en vs 1) I Almndelghed kaldes de Kabylere, det Navnet afledes af den arabske Benævnelse for en Stamme (Kabla). S) Idotsmer s: Dalekt- Udtryk.

25 9 mponerende Mne og Væsen hos ham vl jeg endnu e vove at kalde paatagen eller hdlede den af Egosme eller Stolthed. Jeg vl tlstaae, at en vs Grad af Suffsance næsten er en Nødvendghed et saadant Land, hvor kun det udvortes er stand tl at skaffe et Menneske Agtelse og Anseelse, og hvor den Stærkeres Ret ene er den afgjørende, men jeg føler tllge allerede, at den ndvortes Harmone, som ethvert ufordærvet Menneske af Naturen føler Trang tl, som ene kan holde ham skadesløs for st Opholdsteds Ubehagelgheder og som sn Td [kan] modnes tl Venskab og gjøre ham lykkelg og tlfreds selv det vldeste Barbare, aldrg vl komme tl at fnde Sted mellem os. V toge nd tl Byen med Pk og Pak den 3de December, endskjøndt det endnu var saa varmt og grønt som mdt om Sommeren Danmark, og spste tl Mddag hos den svenske Consul Ankarloo. NB. Man spser her Frokost Kl. 10, varm Mad, og tl Mddag Kl. 6, drkker derpaa Kaffe og Thevand, spser kke Aftensmad undtagen hos den engelske Consul, men drkker gjerne det Sted et Glas Punsch. Man morer sg for det meeste med at splle Kort, dog e høt, og jeg har nolens volens maattet beqvemme mg tl at lægge mg det mndste efter at splle Whst for e at martres tldøde af Kjedsommelghed. Dersom jeg holdt meget af Jagten, saa var her god Lejlghed tl at styre sn Lyst paa Fuglevldt og ldt nde Landet paa Løver og Tgre. Man maae ellers tage sg Agt her Byen og bestandg gaae med en Stok Haanden, deels for e at blve antaget for en Jøde (dsse tør e bære noget Hænderne) og deels for at slaae fra sg, naar man, som meget ofte er Tlfældet, blver nsulteret af Maurerne, der ere noget Rakkerpak. Gadedrengene ere reent forbandede og rykke Folk Klæderne og skrge efter een, man maae da gve dem et godt Drag med Stokken. Forleden Aften blev den nordamerkanske Chargé d'affares overfaldet af en Maurer, som trak Knv mod ham.

26 10 Den 4de December om Aftenen Kl. 9 hørte v en skrækkelg Skyden fra alle Kanter, v gaae op paa Terrassen for at see, hvad det kan være. Skuddene vare med Gevæhrer og det ovenkjøbet skarpe, th v kunde høre Kuglerne hvne Luften, v puttede os derfor snarest mulg ned gjen og lod Gadedøren lukke Laas, da v formodede, at det som sædvanlg var en Revoluton og at det gk løs paa Deyens Lv; jeg tlstaaer oprgtg, at jeg e var saa gandske lgegyldg og var nær ved at tænke lgesom en vs Vægterknold, da han var llle, som raabte: jeg vl hjem! Imdlertd maatte jeg lee, da jeg fk den sande Aarsag at vde, det var nemlg en Maaneformørkelse, og man skjød paa Bæstet, som Tyrkerne troe vl sluge Maanen. (Ja, var den af en grøn Ost, saa veed jeg rgtgnok mere end eet Bæst, som vlde sluge den). Den 4de aflagde jeg med Holsten en meget nteressant Vst hos Marnemnsteren, Vekel Hadg kaldet, ledsaget af Dragomanen Mahomed. I et Slags Skuur nede ved Havnen sad Hans Høvelbaarenhed paa en Pude med Benene overkors under sg Hg en sjællandsk Skrædder, med en barbarsk-pflegmatsk Mne og salg Ørkesløshed smøgende af en umaadelg lang Pbe. Han gav os begge Haanden uden at forandre sn Mne, spurgte os en halv Snees Gange hver: come sta? Hvortl v med megen Ydmyghed lgesaa ofte svarede: buono, Sgnore Effend! Bad os derpaa sdde ned ogsaa paa en Pude, NB. Gud være lovet e med Benene under os. Strax derpaa kom en Slave farende og lagde os hver en Servet over Laarene; saaledes sadde v en lden Stund. Jeg var tlmode som Casort\ da Harlekn bnder ham Hagesmekken om, og begyndte at faae en krampagtg Bevægelse med Munden; endelg kom Slaven gjen og bragte os hver en Kop Kaffe uden Fløde en forgyldt Overkop, hvor v efter at have drukket Kaffen lagde en Plaster efter Landets Skk, th Tyr- 1) Casort, se Bays Efterl. Pap. Bnd I. Sfde 49.

27 11 kerne gve aldrg deres Æble bort uden de faae en Pære gjen; nu kom atter Slaven og holdt os nok en Servet Veret for at tørre vor Mund paa, og efter denne høtdelge Ceremone reste v os, rakte atter Hs. Høvelbaarenhed vor Haand og recommanderede os. Denne Vst var, hvad Conversatonen angaaer, kke ulg med Engelke Hattemagers Barselstuen, og jeg takkede mn Gud, da jeg var en vs Afstand, for at kunne gve mne Følelser Luft en hjertelg Latter. Den 6te December fk jeg gjen en gevaltg Angest Lvet; der var nemlg kommet et Skb fra Levanten, som var forpestet, endeel af Folkene vare døde, og man sagde, at alt nogle Huse Alger vare anstukne. Saa, tænkte jeg, dette manglede kun for at gjøre Landet fuldkommen behagelgt, at faae en lden nteressant Pest paa Halsen, jeg syntes allerede at føle denne prre mg alle Lemmerne, Holsten blev gandske alvorlg. Porten blev atter lukket og under Lvsstraf forbudt at lade nogen Kat komme nd, (NB: dsse Dyr ere de farlgste tl at brnge Pesten fra det ene Huus tl det andet). Jeg bandede dette Satans Land, hvor man ntet Øeblk er skker paa st Lv, men lykkelgvs forsvandt Frygten, da en spansk Doctor forskrede, at det e var Pest, th han havde examneret Sygdommen, og mt forrge Mod vendte nu tlbage. Den 9de December havde jeg Audence hos Deyen. Udenfor Palladset maatte v allerede tage Hatten af. Ved Døren sadde tvende Tyrker med nogle lange Dolke ved Sden som Skldvagter. Palladset er e smukkere end vort Huus, kun noget større med lange Gallerer, hvor der hængte en Pokkers Hoben store Trommer. V bleve ledede nd Kjøkkenet for at opholde os saa længe tl Hs. Excellence behagede at lade os kalde. Her hængte hele Loftet fuldt af Vandmeloner og der var en Mængde Skaale, Potter, Kasseroller etc. af Tn, Sølv og Leer. Kokkene ere her fornemme Folk og een af dsse tog sg den Frhed at vadske sne Tæer paa Kjøk-

28 12 kenbordet lge for vore Øne, dette saae ldet appettlgt ud, og jeg takkede Gud, at det blev derved. V bleve nu førte op tl Deyen, som sad paa en Bænk med Puder et langt Gallere, som var langt fra at være smukt. Han hedder Omar^) og er mne Øne et af de smukkeste Mennesker man kan see; han er omtrent 40 Aar gammel, har et Par levende Øne og et delgt Skjæg og Knebelsbart, var brllant klædt med en guldbroderet Trøe, en Turban af ægte rødt Schawlstø, blaae Buxer og en gylden Dolk Heltet. Han sad ogsaa med Benene under sg og rakte os begge Haanden.2) Da han kke taler andet end Tyrksk, havde v medtaget Davd, som taler dette Sprog, som Tolk, og gjennem ham erkyndgede Hs. Excellence sg først om vort Befndende og spurgte os dernæst om v e vdste noget Nyt fra Kjøbenhavn (hvlket var et Bevs paa hans Forstand og Fnhed stedet for at spørge lgefrem om e Presentskbet snart kom), hvlket v besvarede med, at v ventede det snart. Han lod sg under Samtalen brnge en lang Pbe og agttog stedse en streng Alvor. Holsten overleverede ham en Gulddaase besat med Damanter Fouteral, hvlket han, ogsaa af Galantere, e aabnede vor Nærværelse. Han skal være en meget forstandg og retskaffen Mand, d. e. han lader sjelden slaa Hovedet af nogen. Det er altsaa Løgn hvad Avserne sge om hans Grumhed og Despotsme; han har under Batallen selv været tlstede, hvor Faren var størst og opmuntret sne Folk, men hvad de Taler angaaer, som han efter de tydske Avser skal have holdt, da er det lgeledes Løgn. Efter at have paa en meget artg og naadg Maade ønsket os alt godt, toge v med et Haandtag Afsked og besøgte derpaa Åga o: Generalssmus over hele Armeen, samt Kotsch d Cavallo o: Staldmesteren, som sadde og røg Tobak hver st Skuur tæt ved Palladset. Dsse Herrer vare lgeledes 1) Omar blev Pascha den 7. Aprl 1815 efter den forrge Deys Mord. *) Se Wandel. Danmark og Barbareskerne. S. 119flg.

29 13 af ualmndelg Skjønhed, brllante af Klæder og meget artge. Den danske og svenske Consul ere af alle de meest agtede hos Deyen, hvlket han ved flere Lelgheder allernaadgst har ladet sg forlyde med. Hvad Muskken dette Land angaaer, da maa jeg bemærke, at man her har den herlgste Lelghed tl at lære Harmone, NB. va negatons, th man kan vst neppe nogetsteds faae noget fuldkomnere Begreb om Dsharmone. Hver Aften naar Deyen spser, blæses der paa en Slags Hoboer eller Rumpeduser, der lyde, som naar man knber en Kat Rumpen eller naar man om Vnteren stærkt Frostvejr kjører Kareet paa Sneen, saaledes hvner og pber det. Det er fast umulgt at faae nogen Menng ud af det, og det er Umulgheders Umulghed at fnde nogen Harmone der. Blandt de europæske Damer her er der et Par, der kan lade Fngrene gaae (e løbe) paa Claveer, men jeg glæder mg tl at den engelske Consul har skrevet baade tl Marselle og Neapel efter en god Muscus, der skal nformere Kjønnet, og jeg kan da drve Claveerspllet tl det yderste samt slaae Generalbassen tl. Jeg har kjøbt Lvorno en herlg Fløte med 10 Sølvklapper og C-Fod af Leutenant Thostrup^) for 3 Napol.d'or; en Gutar fk jeg Florentz; en Leutenant Schultz^) her har laant mg en god Voloncel, og hos den spanske Consul faaer jeg en Mandoln. Jeg har altsaa Instrumenter nok, og sær naar jeg faaer mt Valdhorn (glem bare kke Mundstykket), som jeg længes meget efter. Nu, mn kjære Gottleb, sger jeg Dg Farvel for denne Gang, mn Rese er endt, og jeg har uden noget Uheld naaet mt Bestemmelsessted; det er e behagelgt, th jeg er mange Farer underkastet, dog jeg har Tlld tl Forsynet, som hdtl ledte hvert af mne Skrdt tl mt sande Vel, o g frygter kke. Jeg er tlfreds ved at være 1) Se Bays Efterl. Pap. Bnd I. S ) Johan Frederk Schultze var Sekretær ved det svenske Konsulat og Bays bedste Omgangsven Alger.

30 14 stand tl at sørge for mg selv, men jeg nægter e, at jeg jo vl blve glad, naar jeg kan gjen vende tlbage tl Europa. Jeg behøver e at bede Dg bdrage dertl efter Evne, naar noget tlbyder sg. Jeg har gjort en nteressant Rese og takker endnu engang mn Fader for den største Del af de Glæder, jeg paa denne har nydt. Jeg befnder mg Gud være lovet vel; med Erndrngen bag ved mg og Haabet foran mg, søger jeg hos dsse Erstatnng for de ubehagelge Indtryk og Savnet af de Glæder, som mne nærværende Omgvelser fører med sg. Vsse Erndrnger fra Hjemmet gjør mg vel stundom alvorlg. Hls Fru Buntzen og Fru du Pay samt alle de, som ere mg kjære, og glem aldrg Dn sande Ven Q-Br. Rudolph. Modtaget d. 17. Marts Algery d. 29. Decbr At det nye Aar for mg skkerlg e vl blve saa rgt paa Afvexlnger og Fornøelser som sær den sdste Halvdel af det hensvundne, det behøver jeg nok neppe at bevse, da Navnet alene paa mt Opholdssted vstnok er tlstrækkelgt tl at faae mne kjære Landsmænd af Hjertet tl at sge Amen tl denne mn Sætnng. Herved nægter jeg jo aldeles kke, at der jo kan fndes Fornøelser Barbaret; jeg maae tlstaae, at jeg e fortje- er saa fre ner mne Landsmænds hele Medldenhed, og at corrgere mne Herrers geographsk-barbarske Kundskaber ved at henvse Dem tl følgende Fragmenter af mn barbarske Dagbog, som jeg herved meddeler mn Ven Gottleb. Du seer altsaa mn Ven, at jeg holder en Dagbog. Dette har jeg anseet for nødvendgt, deels for mn egen Skyld og deels for deraf stedse at have Stof tl at skrve om. V have her for nærværende Td et skjønt Foraarsver, alt er grønt, Smørblomster, Kjellngetænder

31 og tusnde andre Blomster, 15 hvs Navne vor Herre maa vde, fndes rundt om Overflødghed, man seer faa Brændenelder, men dsses Sted Krusemynter, saa at Dgterne have Ret tl at tale om Sydens Duft; man lægger Ærter og planter Kaal paa denne Td, Jorden er saa feed og blød, at man blot behøver at saae og derpaa at pløe Sæden een Gang ned. Harver og Tromler bruger man kke. Naar jeg undtager nogle enkelte fugtge Dage, saa have v et Ver som Ma Maaned Danmark. Egnen er delg og fuld af grønne Bjerge og Hauger. Det vlde derfor være ubllgt om jeg kke erkjendte og følede de Fordele og Glæder som en skjøn Natur tlbyder; jeg kan gjøre mg en behagelg Spadseretour eller Rdetour saa ofte jeg vl og det paa Steder, hvor jeg sjelden træffer paa Indbyggerne, th dsse drve kun med deres Æsler og Kameler ad den almndelge Landeve, aldrg paa Sdeveene. Den 1 1te December, Dagen efter at mt forrge Brev begyndte sn Rese tl Danmark, var jeg paa Embedsvegne tlstede ved et Dvan, som bestod af alle Consulerne og endeel Tyrker Marnemnsterens Sal Anlednng af et havareret Skb fra Levanten, hvorom der skulde voteres, hvem det tlkom at lde Skaden etc. V toge alle Sæde paa Bænkene, Tyrkerne med Benene op under sg, og Mnsteren præsderede med en lang Pbe Tobak Munden. Her blev nu en Vrælen og Brølen Munden paa hnanden og et Sammensurum af Arabsk, Tyrksk, Italensk, Fransk og Engelsk lgesom paa en polsk Rgsdag; jeg havde nær et Par Gange raabt: Respect for Retten! bær I Jer jo ad som nogle Tngstude! Men jeg var bange for Vekel Hadg, som sad og gloede som en Bjørn. Da det kom tl mt Votum, var jeg af samme Menng som den svenske Consul, dette var den eneste Maade at redde sg paa, endskjøndt jeg hverken vdste, hvad hans Menng var eller hvad der egentlg blev spurgt om, førend en Tme efter Dvanet var forb, da jeg lod mg det fortælle. Derpaa

32 16 bleve v nvterede tl at drkke Caffe hos Vekel Hadg, hvlket skeedte med samme Ceremoner som jeg alt mt forrge Brev har fortalt. Den 15de ejusdem lod Deyen gve nogle Tyrker tusnde Bastonade hver paa den bare Rumpe, ford de havde overfaldet og dræbt nogle Arabere paa Landeveen. For nogen Td sden lod han en Mohr hænge, ford han havde knurret mod Regjerngen. Han søger overhovedet at holde en streng Orden, og han er en klog Mand, som nok veed, at det kke hjelper at straffe dsse Folk med Fornuftgrunde; man fortæller endog, at Beyen Oran skal have røget sg en Pbe Tobak, medens han blev flaaet. Hs. Excellence har tlkendegvet sn særdeles Yndest for den danske og svenske Konsul, Gud gve blot Presentskbet snart vlde komme, th baade Deyen og v vente det daglg. De selskabelge Crkler her ere ret behagelge og ugenerte. Levemaaden er næsten kongelg; naar jeg nvteres tl Mddag er jeg vs paa at faae 16 å 20 Retter Mad foruden Dessert, som bestaaer af de herlgste Frugter, hvs Navne jeg kun veed paa Arabsk, og en Uendelghed af Syltetøj. V ere heller kke den Slags Folk, der lade det blve ved een Slags Vn. Naar man har sadt tlbords fra Kl. 6 tl 8V2, tager man Caffe tl Kl. 9, derpaa drkkes The og passares tl Kl. 10, derpaa synges, splles, sludres, splles Kort samt drkkes Punsch tl Kl. IIV2 å 12, og jeg troer nu med Føe, at neppe nogen Forvalter vl kunne beklage sg at maatte gaae med en tom Mave, th det er nærved at man her kan sge med Terents: vomant ut edant, edant ut vomant. Tl Frokost fnder man stedse 4 å 5 Retter; hos os ere v dog tarvelgere og spse kun daglg 3 Retter tl Frokost og 4 å 5 tl Mddag. De fleste Consuler have franske Kokke, som ere Karle for deres Hat, ja vores Kok Brunet er et saa exubererende Gene, at han hver Dag lge tl Datum har sat os forskjellge Retter paa Bordet, ja han fremsætter stundom Sager, som maae

33 17 brnge den største Tænker Forlegenhed, ja selve Smagen deraf kan e gve anden Oplysnng end at det er delceust. Nu, mne Herrer, troer jeg at have fremstllet nogle Synspuncter, fra hvlke mt Opholdssted e er saa gandske barbarsk. For Forretnngernes Skyld man gjerne sove kan Roe tl Kl. 10" som Klokkeren uden at forstyrres af Vogne paa Gaden eller ulelges af Besøg saa tdlg paa Morgenstunden, th vor Morgenstund har kke Guld Mund men Blye Enden, derfor rese v os vanskelgere. Hertl kommer, at vore Tjenere (hvoraf v stedse have tlstrækkelgt Antal) klæde os af og paa, gve os en tændt Pbe Munden, saa at v aldrg behøve at røre os. Da vort Lv her er saa mange Farer underkastet formedelst Landets kjeltrngeagtge Beboere, saa kan jo heller ngen undre sg over eller fnde urmelgt, at v leve som om v kun havde 14 Dage at leve Man kan. altsaa hvad Legemet angaaer, som Du seer, holde det ud; men paa Sndets Vegne kan jeg e andet end gjentage mn Bøn tl Dg at opsnuse, naar der skulde ndtræffe en Lelghed tl mn Forløsnng; jeg mener, at om Hs. Majestæt vl sende et Gesandtskab tl Spanen, det da vlde saa meget des lettere lykkes mg at blve Secretær ved denne Legaton, som jeg er saa nær ved Landet og Regjerngen af denne Aarsag sparer Resepenge; gjør Dg al Umage for at udsponere dette og sæt Tlfælde heraf alle de Maskner Gang, som Dn ypperlge Forstand og grundge Kundskab kan ophtte tl mn Frelse. Oprgtg talt er jeg kke bange for mn Trøe her, jeg gaaer tt alene ud, og er stedse forberedet og vllg tl at gve den et godt Snudedrag, som rører mg; jeg har endog en Stok med en god Klnge, som jeg Nødstlfælde kan putte en Tyrkebælg, men at jeg ønsker hellere at være paa et cultveret Sted vl Du kunne begrbe. Imdlertd er jeg langt fra at ansee det for en Ulykke at være her, da Landet fra Naturens Sde tlbyder saa mange Nydelser, og Td og Vane vl rme- 2

34 18 lgvs forjage Frygten for Beboerne; naar man tllge er saa lykkelg at have et stærkt og sundt Legeme og bruger behørg Forsgtghed, vl man vel kunne holde det ud. Holsten vser mg stedse al mulg Agtelse. Han har endog været saa galant at vlle forære mg den llle arabske Hest. Consul-Famlerne ere meget artge og gjæstfre, og Tonen meget ugeneert. Damerne have just e deres allerstørste Force Skjønhed. I det hollandske Huus ere tvende, der lgesom Mændene ere meget tykke og store; det engelske Huus ere de dermod grumme tynde og smaae, Fruen er mn Landsmand og en Datter af den forrge danske Consul Ulrch, hun er den eneste Qvnde man kan tale Dansk med.^) I Spanen o: det spanske Huus (th man benævner her alle Famlerne alene efter deres Land for Kortheds Skyld og man sger f. Ex.: Monseur de TEspagne, Mr. d'hollande etc. stedetfor Navnet) er Mle Augustna Ortz de Zupast en meget velopdragen Pge, som spller Gutarre og synger, hun er kke smuk, men er meget vel ldt af Mændene her formedelst sne smukke Manerer. Af Tyrknderne og de maurske Fruentmmer have de fleeste nogle Kstelaags-Ansgter. Hertl kommer, at de tllge vse sg paa deres Terrasser, som er det eneste Sted man kan see dem, en yderst degoutant Neglgée, th de bære Almndelghed kuns en Særk og et Tørklæde, som er bundet om Rumpen og fastknyttet foran, et Slags Dadem som en Sukkertop af Messng paa Hovedet og nchts weter. Benene ere bare og man kan see dem op over Knæerne. De have ofte tltalt mg meget venlgt, men da jeg af vsse Aarsager kke vl 1) Famlen Macdonnell bosatte sg senere Florents. Fruen, Ida Louse Ulrch, der 15 Aar gammel (se Sde 4), var bleven gft med Sr Hugh, der var Enkemand og havde voxne Børn, fk st Ægteskab 8 Børn, og gftede sg gen efter Mandens Død med Hertugen aftalleyrand Pérgord c og døde som hans Enke Paa sn Rejse Italen 1842 besøger Bay Famlen Macdonnell dens rge Hjem Florents I og fortæller meget om dem, bl. a. at Fruen, skøndt fedt Kbbvn., kke var tl at bevæge at tale eller lade sg tltale paa Dansk.

35 19 tale Arabsk, ryster jeg blot paa Hovedet og sger: Nx. Som et Bdrag tl Muskkens Tlstand her maae jeg anmærke, at de fleeste tyrkske Damer tractere Mundharpen (dette har maaske været det Instrument, som forekommer Geness under Navn af ugab), hvlken de splle med megen Grace og Delcatesse. En Dame, som boer lge overfor mg, pleer undertden, naar hun seer mg, at opvarte mg med en smuk Sonate herpaa; jeg hører ogsaa tdt om Aftenen, naar jeg er gaaet tlsengs, trende sagte Slag eller rettere Pk paa Væggen ved mt Hovedgjerde ledsagede af en Tone paa Mundharpe; jeg har længe kke kunnet begrbe, hvad det skulde betyde, ndtl endelg mn Tjener har forklaret mg, at det var et kjerlgt Sgnal af en Tyrknde, som boer ved Sden af. Dette er mg ubehagelgt, og jeg seer, at det blver uundgaaelgt, at jeg her lgesom Frankrg og Italen maa tl at lee Folk tl at laste mn Fgur for at have Roe.^) Tvende Brev modtaget 17. Aprl Alger, d. 7. Februar Slah el cher! asch halek? ran bker!" Hvad er det for et Sprog?" spørger Du ventelgen. Det er arabsk, Canalle," svarer jeg, og betyder hos os: Vær hlset, hvorledes lever Du? Jeg befnder mg vel!" Det gaaer mg her, lgesom da jeg var dans Pars, hvor jeg oublerede gandske mt Dansk, at det Arabske næsten gandske fortrænger de andre Sprog, th jeg hører det fra Morgen tl Aften baade Huset af Kabeylerne og udenfor af hver Mand paa Gaden. Jeg har taget Undervsnng det af den engelske Vce- Konsul Francowtz, der taler det fortreffelgt; jeg gaaer 2 å 3 Gange om ham tl Ugen og kan allerede saa temmelg slaae mg gjennem, naar N ødvendgheden fordrer det. Det er af be- 1) Se Jacob v. Thyboe II. 2.

36 20 tydelg Fordeel for mg, at jeg kan noget Hebrask, th Verbernes Flexon samt affxa og suffxa have megen Lghed dermed. Det er det almndelge Sprog her, som enhver, endog vore europæske Damer, forstaae og tale, dsse lgne ellers de kjøbenbavnske Damer der, at de gjerne hører, at man sger: ent schebbah eljom, ennah ne habbek" o: De er smuk Dag, jeg ynder Dem." Jeg haaber altsaa, at jeg nden kort Td skal blve som en ndfødt Araber, saa meget mere som jeg kan øve mg med Damerne, der som bekjendt ere de bedste Lærere ethvert Sprog; hertl kommer tllge, at Tyrkerne stedse ledsage deres Tale med en uendelg Mængde Gestculatoner, saa at man næsten kan see paa dem, hvad de sge, f. Ex. naar de vl sge: at stge tl Hest, saa sætte de altd den høre Haands Pege- og Langfnger overskrævs paa den venstre Haands Pegefnger; ved slge Gebærder spares mangfoldge Ord, hvorved Sproget vnder meget. Jeg har sat den spanske Consuls Datter Senorta Agustna Ortz de Zugast Requston tl at lære mg Spansk, mod at jeg lærer hende Musk, jeg kommer der ogsaa et Par Gange om Ugen og gjør god Fremgang. Dette Sprog er her af Vgtghed, da lngua franca er saa særdeles fuldt af spanske Ord; jeg troer tllge, at jeg ved at lære dette Sprog engang Tden kan have en Grund mere tl at gjøre Fordrng paa at komme tl Legatonen Spanen. Glem derfor kke ved Lelghed at gjøre Vedkommende opmærksom derpaa. Der exsterer nok ellers neppe noget Sted, hvor man har bedre Td og Lelghed tl at lære Sprog, th her tales næsten alle, th foruden Fransk, som er det sædvanlge daglge Conversatonssprog Selskab, tales Italensk hos Francotvtz, som er Venetaner, Spansk hos den spanske Consul og den spanske Doctor, Engelsk hos den engelske Consul, lngua franca af alle. I dette Sprog kan jeg sge, hvad jeg vl, og det er kun noget pluddervælsk Sammensurum fra den Td, da der var saamange talenske og spanske

37 21 Slaver Alger. Mt fornemste Studum gaaer ud paa at lære det Franske fuldkomment, jeg gjør derfor daglg Stle af Meydngers Grammatk og har besluttet at gjennemgaae hele Bogen nøagtgen. Du seer altsaa, mn Ven, at man skaffer sg Beskæftgelse her. Jeg kan kke sge, at Tden gaaer langsomt. Jeg anseer mn Stllng her som en Forberedelsestlstand tl noget bedre.) Mne Omgvelser ere mg mndre ubehagelge nu, da jeg kjender dem nøere og er stand tl Tlfælde af Uartgheder af Indbyggerne paa deres eget Modersmaal at bede de Unge at holde Kjæft eller Prygl, og at sge de Gamle, hvem jeg er, og true dem med at sge det tl Padron grande o: Deyen, som nok vl regalere dem med et Maaltd Bastonade.Jeg er ellers temmelg kjendt nu og har et Par gode Venner blandt Tyrkerne. Der er temmelg Folkemængde sær de store Gader, hvoraf her kun er een eneste, som gaaer gjennem hele Byen forb Deyens Pallads, og dog er den e bredere, end at en Kameel kan gaae dergjennem. Der er kun et Par enkelte Gader foruden den, hvor dsse store Personnager kan gaae, og møder man dem der, har man ondt for at komme forb og maae have sn Stok Beredskab for at gve dem en paa Snuden, th mange af dem vl bde og drves ved Commando af Drveren, som gaaer bagefter med en Kjep. I de fleste Gader har jeg ondt ved at rde uden at gnde Knæerne mod Murene, og nogle ere saa mørke, at man har ondt ved at see 3 Skrdt for sg og maae lade Hestene gaae sn egen skjæve Gang. Her er en stor Mængde smaae Æsler, Bourkker kaldet, som gaae bestandg endog om Natten paa Gaden, saa at man om Aftenen hvert Øeblk er nær ved at styrte over et Æsel, som lgger mdt paa Gaden; der lgger ogsaa endeel tobenede og sove om Natten under aaben Hmmel og have e anden Bedæknng end en Hak o ren Kappe med en Hætte, hvlken er den sædvanlge Klæde- 1) Dette Haab gk kke Opfyldelse, Bay beklædte sn Stllng Alger over 12 Aar.

38 22 dragt sær for de fattge. Tllge er her en umaneerlg Hoben Katte (th man dræber aldrg Kattene), som foredrage deres Amour med bekjendte kraftge og aromatske Duetter, som stundom blve tl Troer og Quartetter; undertden blver det en Allegro con bro sempre crescendo å grande orchestre, hertl kommer, at barbarske Katte ufelbarlgen maae have stærkere Affecter end sjællandske Ktsere. Hvad man ellers her baade maae beundre og tllge forundre sg over, er det ypperlge Polte; th Gaderne have Porte, som hver Aften Kl. 6 blve lukkede, og det er da ngen tlladt at passere undtagen Consulerne og deres Folk. Ved hver af dsse Porte er en Dørvogter, som skal hele Natten lgge med Nøglerne under Hovedet. Besynderlgt nok, at alle dsse Portnere ere blnde og af et Slags Folk, som kaldes Pscerer, som boe ved Stranden, og ere Fskere. Der gaaer tllge Patrouller paa Gaden for at grbe enhver, som e ham med en llle har sn Lygte, og øeblkkelgen opvarte Doss af 500 Bastonade under Fødderne, paa Maven eller Rumpen med Respect at sge, man fnder derfor en Taushed og en Orden her, som man vanskelg vl fnde nogen europæsk Stad. Her er mange forskjellge Folkeslag, f. Ex. Byens naturlge Indbyggere ere Maurer eller Mohrery de ere hvde, klædte som Tyrker, men maae e bære Turban, men en llle rød Hue, de ere nogle store Kjeltrnger og evg Strd med Tyrkerne, som ere hdsendte fra Levanten og som styrer Codllen; en Mængde Jøder, som ere blaae klædte med en sort Hue, de maae e gaae med en Stok Haanden, langt mndre noget Vaaben. Tyrkerne bære deres Atagan,^) som er sleben paa den concave Sde af Klngen, og Hugget skeer stedse fra venstre tl høre. Maurerne have Lov at bære en Knv Beltet. Araberne ere et nomadsk Folk, som rde og udgjøre Rytteret og kaldes Spah. Cabeyleme 1) Det korte tveæggede Sværd hedder Jatagan og bæres foran I Beltet med Grebet opad tl højre.

39 23 ere Bjergboere, de tjene Consulerne paa Landet og Byen og faae 2 Pjastre hver maanedlg, samt Brød, hvor hele deres Nærng bestaaer; de ere temmelg skkkelge Folk, sær vore. Pscerer har jeg nævnet, de ere meget fattge og tale kun Arabsk, Mosab ere ogsaa et Slags ynkelge Folk, der see ud som Røvere, men e ere saa glubske af dem. Tyrkerne gfte sg med mohrske Fruentmmer, og deres Børn kaldes da yycolors^, men have samme Rettgheder som Tyrkerne og høre tl Deyens Garde, dog kan kun en ægte Tyrk blve Dey. Alle de ugfte Tyrker lgger Kaserner, de gfte have deres Huse, men deres Jalouse gaaer saavdt, at de e engang tllade deres egne Brødre at boe hos dem, th den ene Broder tager her kke Betragtnng at gjøre den anden tl Hanre. Veret her er meget delgt og varmt som om Sommeren Danmark, alt er grønt. Roser og Lller Mængde, Mandeltræerne staae Blomster, som ere usgelg skjønne, tusende Blomster smykke Jorden, og delge Tacetter voxe her vldt paa Marken og dufte, Æbletræerne have alt Frugt, og Jordbærrene have afblomstret; v kjende e tl Vnter og leve et yndgt Foraar en paradssk Natur, som, hvs den beboedes af dannede Mennesker, vlde upaatvvlelgen baade Henseende tl Frugtbarhed og Skjønhed rvalsere med Italens og Schwetz's skjønneste Egne og hdvnke Dgternes Fantase fra hne tl at blunde paa Roser her og beruset af tusende Blomsters Duft sværme om den salgste Nydelse, uvs om, paa hvlket Bjerg, hvlken Dal den skulde bygge det skjønneste Tempel; men desværre Barbare og Fanatsme gjør det kun tl et pum desderum og forbyde at plante Vnstokken paa Steder, som Naturen syntes at have bestemt dertl, og hvor man blot behøver at stkke en Pnd deraf Jorden, for at de skulle frembrnge Frugter, som maaskee vlde være mageløse. Det er en Scandal for Menneskeheden, at poltsk Nederdrægtghed og den laveste Egennytte

40 24 kan brnge en Naton tl at skaane og slutte en skammelg Fred med dsse Barbarer, det Øeblk, de have Magten Hænderne tl aldeles at ødelægge dem, og stkke hele Europa Blaar Ønene stedetfor at hævne dem paa en fælleds Fjende. Det er oprørende at tænke sg, at den hele Expedton e har gjort andet end nedskudt nogle Mure, som paa 4 Uger atter ere opresté, da de saa let som mulgt kunde have raseret hele Alger og sendt hele Røverpakket tl Helvede. De have vst, at nogle Sække Peber ere dem kjærere end den Hæder at have skaffet hele Europa Roe. Algerenerne blve efter al Sandsynlghed langt mægtgere, end de have været før, de befæste sg paa det kraftgste, de have Penge svære Mængder, de have faaet Skbe tl Forærng af Storherren Constantnopel, og hvad der er det meest nederdrægtge: Engellænderne sælge dem selv Skbe, som blve gjorte tl Corsarer f. Ex. den llle, delge Brg, som jeg kom med, er nu solgt tl dem, en ypperlg Seler, netop skkket dertl. Der er en Vrksomhed, saa det er en Lyst at see, med at forstærke Fæstnngerne og Marnen; Deyen venter med Utaalmodghed nogle Jernaxler tl Kanoner, som skal komme med vort Presentskb, det er endnu kke kommet og er dog afgaaet October Maaned, og v begynde at frygte for det!^) Pas kun paa, hvad der vl blve Følgen! De vlle blve langt mere storsnudede og gjøre langt større Fordrnger end nogensnde før, og endskjøndt de nu ved Tvang ere blevne Engellændernes gode Venner, hvs Bestemmelse er at bruges [bruge dem?] tl Bussemænd og Tugtere for de Natoner, hvs Handelssystem mndste Maade strder mod Engellands Poltk, saa vlle v maaskee om megen kort Td komme tl at erfare, at Engellænderne kun have gjort Ondt værre, og at de, for at tale poetce, have raget Skjægget af Al- 1) Se Wandel: Sde 120 f. Presentskbet Icom Slutnngen af Februar 1817 Of var udlosset d. 10. Marts. Se stds.

41 25 gerenerne, for at det sden kan voxe endnu stærkere frem, stedetfor at de med det samme skulde have benyttet sg af Lelgheden og skaaret Halsen af dem. Du seer, mn Ven, at jeg er bleven Poltcus; jeg er nødt tl at blve det, th Poltken, mne Herrer, er Gjenstanden for den daglge Conversaton, og v kandestøbe, saa det er forfærdelgt, dog forglemme v kke derover at spse og drkke, hvlket er det fornemste og condto sne qva non. V havde gaar et Selskab hos os af 18 Personer. V spste henmod 30 Retter Mad med behørg Vn, hvor Champagne-Flaskerne knaldede som en Musketsalve af et Compagne Soldater. Tvende franske Kokke, 8 Tjenere foruden 3 Cabeylere arbedede, saa at de svedte ved det; de andre Consuler brnge nemlg deres Tjenere med for at varte op, og da v aldrg plee at bnde Munden paa den Oxe, som tærsker, saa sætte dsse gode Venner sg, naar Maaltdet er endt, tlbords og nyde lge saa megen Guds Velsgnelse som v andre og spare kke paa Draaben; nogle af dem tage deres Madammer med, saa at undertden Selskabet er lgesaa talrgt og langt mere nteressant end Herrernes, th der er blandt dem nogle ret smukke, franske Tjenestepger og Kokkemadamer, som besdde særdeles megen savor vvre og smukke Manerer. Jeg er bange, at jeg blver tlsdst lgesom Famulus Alexander Chrstopher Saft,) som kke kan spse Smør, undtagen det er brunet. Det er vrkelg ellers gandske orgnalt at sdde ved et Bord, hvor man paa eengang hører tale: Dansk, Fransk, Italensk, Engelsk, Spansk, Arabsk (for Løer, og Lngua franca (tl Tjenerne), og jeg tvvler paa, at man let vl treffe et saadant Selskab andetsteds end Barbaret; jeg er stand tl lgesom Jacob v. Thyboe at kunne sge:,jeg maae lave mg tl!" paa 10 forskjellge Sprog. Blandt vore selskabelge Fornøelser udgjør Særdeleshed Muskken den væsentlgste Deel, dog nd- 1) En af Hovedpersonerne Oehlenschlægers og Weyses Syngestykke Sovedrkken".

42 26 skrænker denne skjønne Kunsts practserende Antal sg blot tl den hollandske Famle, som NB ere franske, hvoraf Consulens Søster, Mle Frassenet, har en smuk Stemme, lgesaa Broderen, Vceconsulen, som har en fortreffelg Tenor, men forstaaer forresten ngen Musk og gder kke gjort sg Umage for at lære noget. Madame Frassnet spller ret godt Pano, men det gaaer som næsten overalt: de, som forstaaer noget, have ntet Instrument at splle paa, og de, som e kan noget, have fortreffelge. Jeg selv troer, at jeg uden at fornærme mn Beskedenhed fortjener det Navn, man har gvet mg, nemlg: Kapelmesteren Alger", man skjænker mg megen Opmærksomhed, dog har jeg fundet, at man her som næsten overalt, sær Damecrkler, e synderlg gouterer Voln undtagen som Accompagnement eller Dandsemusk, endskjøndt jeg smgrer mg med e at behandle dette Instrument saa gandske uden Delcatesse; dog fnder Capt. Holsten megen Fornøelse at høre Concerter af Rode og Spohr, som jeg næsten hver Aften gjennemstuderer. Den store Tanke, hvorom alle mne Ønsker dreer sg, nemlg at splle paa Claveer og at lære at slaae General-Bassen tl, maae jeg næsten renoncere paa, th det er næsten kke tl at holde ud at splle paa det Flygel, som staaer Stuen, Sangbunden er reent revnet, og det gjør et Spektakel som en Stampemølle. Jeg har havt den Idee at spare paa mn Gage for at kunne med Tden kjøbe mg et Fortepano, uden hvlket jeg bestandg blver en maadelg Muscus, en Muscus uden Claveer er det samme som Snuustobak og ngen Næse men desværre, der er lange Udsgter dertl. Det skjær mg mt Hjerte, naar jeg seer Instrumentet hos de Engelske, lgesom da jeg Kjøbenhavn saae det ypperlge Flygel af Rchter og Bechmann^) hos tvende afskyelge Bræk-Jødedrenge paa Østergade, som spllede med een Fnger; jeg mndes tllge med 1) Et Instrumentmager-Frma Kbhvn.