Kvalitetsrapport 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Glyngøre Skole er en grundskole i Skive Kommune, placeret et smukt sted i lokalområdet, med gode muligheder for at udnytte omgivelserne ved fjorden og skoven. Et særligt kendetegn ved skolen er Ai-undervisningen. I begge afdelinger bliver eleverne undervist aldersblandet i ca. halvdelen af undervisningstiden. Undervisningen er koncentreret omkring tværfaglige emner. I den øvrige tid undervises eleverne årgangsdelt i fagene dansk, matematik og engelsk. Skolen er inddelt i to afdelinger: - indskoling: 0. (.)årg. - mellemgruppe: 4. (6.) årgang Til hver afdeling er knyttet et lærerteam. Skoleåret er delt i 2 semestre. I første semester (august- medio januar) undervises 0. årg for sig selv, og afdelingerne består af.-. årg, samt årg. I andet semester integreres 0. årgang i Ai-undervisningen. Samtidigt rykkes. årg op i mellemgruppen, mens 6. årgang undervises årgangsdelt i alle lektioner. Der er læsebånd i tidsrummet kl Der er i løbet af skoleåret planlagt omlagte uger, der blandt andet inddrager lokalsamfundet og innovative arbejdsformer. Omlagte uger: der arbejdes tværfagligt og / eller ud af huset aktiviteter. Samarbejde på tværs af årgangene på større eller mindre hold. Skolens værdigrundlag Vi ønsker at skolen skal være kendt for: -Nul-tolerence overfor mobning -Højt fagligt niveau -God og ærlig omgangsform -Rummelighed side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi ønsker at skolen skal være kendt for: -Nul-tolerence overfor mobning -Højt fagligt niveau -God og ærlig omgangsform -Rummelighed Hvilke handlinger er der foretaget? Ai-forløb og omlagte uger: Stort set halvdelen af skolens undervisning har i indeværende skoleår været Ai-undervisning. Undervisningen har været tilrettelagt i emner, som rummer mange faglige elementer og vinkler. Tilgangen har ofte været kreativ og kropslig. Her kan nævnes: RENT-liv emner i indskoling og mellemtrin (Høstfest og Limfjorden) Cool-school i uge 6: Omlagt uge med fokus på trivsel Nørd-uge i uge 9: Omlagt uge med fokus på Naturvidenskab. Musical-uge i uge 2: Heksen Esmeralda Formidling: I Ai-undervisningen har.-6. klasse arbejdet meget med formidling. Blandt andet er der brugt webaviser i forbindelse med RENT-LIV emnet, portrætter, Danske Dyr m.m. Feed Back: Skolens lærere har været på Feed-backkursus. Her er der blevet afprøvet forløb i både dansk, billedkunst og matematik. Elevplaner: Skolens team har i fællesskab udviklet de elevplaner vi har i dag til brug for den løbende evaluering. Indikatorer på at målene er nået Der er afholdt omlagte uger. Vi har haft glade børn og forældre, der har vist interesse for vores projekter. Webaviserne kan læses på forældreintra og skolens hjemmeside. Vurdering Det er vores vurdering, at især fokus på feedback er meget værdifuldt. Et emne, som vi også fremadrettet vil inddrage i vores kommende indsatsområder. (Se senere) side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At gennemføre 2 Rent Liv projekter - eet for indskolingen og eet for mellemgruppen. Indskoling: Høstfest Mellemgruppe: Limfjorden Målet med RENT LIV emnet "Limfjorden" var blandt andet: Eleverne skulle have en bred viden om Limfjorden Eleverne skulle på deres egen krop sanse og erfare dyre- og plantelivet i og ved Limfjorden Eleverne skulle arbejde innovativt Hvilke handlinger er der foretaget? Eleverne var som opstart på Mini-Galathea tur. Eleverne var på Glyngøre Museum og høre om fiskeri på Limfjorden. En omlagt uge, der sluttede med "Limfjordens Dag" Indikatorer på at målene er nået Eleverne var engagerede og motiverede og fik mange gode oplevelser Vi fik god presseomtale Vurdering Der var en god "ånd" på skolen i de uger, vi havde RENT-LIV emner. Det var især godt for eleverne at komme ud af huset og opleve andre aktører. Ligeledes var det godt at arbejde innovativt. Eleverne oplevede, at deres undervisning gav mening og værdi for andre. F.eks. i forbindelse med "Limfjordens Dag" side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Ai-undervisning Baggrund På. skoleår har begge afdelinger i ca. halvdelen af elevernes undervisningstid været undervist på aldersblandede hold. (AldersIntegreret=Ai) Ai-undervisningen har dels bestået af emner, der har dækket fagene dansk, natur/teknik, kristendomskundskab, historie og billedkunst; og dels samlæst fagundervisning i f.eks. musik, matematik. Indsatsområde Vores indsatsområde har kredset om, hvordan vi sikrer alle fagmål i den aldersblandede emneundervisning. Handlinger Nogen del af Ai-undervisningen har delvist været tilrettelagt i emner. Anden Ai-undervisning har været tilrettelagt i fag-faglig undervisning. En sidste del har været tilgodeset i omlagte uger. F.eks. musik i musicaluge eller Natur/teknik i Nørd-uge Vurdering Det er vores vurdering, at fagene ikke alene kan rummes i emner i Ai-undervisningen; men skal foregå i en vekselvirkning mellem fag-faglige kursus forløb og tværfaglig emneundervisning. Det er ligeledes vores vurdering, at vi skal arbejde videre på et beskrivelsesværktøj, der kan dokumentere og kortlægge læringsmålene og undervisningen. Trivsel Glyngøre Skole har en stor tradition for at lægge vægt på trivsel for den enkelte. Der arbejdes til stadighed med dette. Blandt andet gennem skolens mobbepolitik. Handlinger I indeværende skoleår har vi sat fokus på området i en omlagt uge, kaldet Cool School. Her har der været fokus spå ordentligt sprog, rummelighed og kammeratskab. Der har desuden været et vejledningsforløb omkring en enkelt elev, som er en udfordring at rumme på skolen. Vejledningen har taget sit udgangspunkt i KRAP-pædagogikken. Lærere fra Resen Skoles specialklasser har stået for denne vejledning. (KRAP= KognitivRessourcefokusetAnerkendendePædagogik) Vurdering: Den omlagte uge har haft stor værdi for skolen, og en lignende indsats bør gentages med jævne mellemrum. Vejledningsforløbet med Resen-lærerne har taget i udgangspunkt omkring de lærere, der har haft den pågældende elev. Forløbet har haft så stor værdi, at vi har fundet anledning til at give alle lærere en indføring i KRAP-pædagogikken. Dette finder sted i uge 2 i det kommende skoleår, som et kort kursus på 2 dage. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Eleverne skal i det kommende skoleår være i længere tid på skolen. Derfor også i længere tid sammen. Det kræver empati, rummelighed og stiller krav til hvor robust den enkelte er socialt. Det er en opgave, som skal løses af den enkelte i fællesskabet. Vi har derfor formuleret følgende mål: At alle indgår i mangfoldige fællesskaber til gavn for alle. (Skolen, klassen, Ai-hold, frikvarterer, egne grupper) At alle føler sig som en del af en hel skole At alle voksne tager ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet At alle elever føler sig set og hørt af andre elever og af voksne Handleplan Der skal arbejdes med makkerpar og mindre grupper på tværs af årgange og køn Der skal arbejdes aktivt i frikvartererne med fx legepatruljer og andre igangsættende aktiviteter Der skal afholdes fællessamlinger hver fredag før vi holder fri Der skal sættes fokus på anerkendende pædagogik Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At eleverne udviser empati At alle elever oplever at have gode frikvarterer At eleverne leger på tværs af årgange At fællessamlingerne gennemføres side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Med en længere skoledag lægges et større ansvar for elevernes læring og trivsel på skolen. Forældrene skal dog stadig følge barnets udvikling, læring og dagligdag. Derfor er der uden tvivl fortsat et stort behov for et godt og forankret skole-hjemsamarbejde. Der er følgende mål for skole-hjemsamarbejdet på Glyngøre Skole: At der er en løbende dialog mellem skole og hjem i såvel klassen, som omkring det enkelte barn At samarbejdet foregår i en anerkendende, åben atmosfære med respekt for deltagernes forskellige roller og vilkår At sikre at forældre og skole er bevidste om hinandens og eget ansvar for elevens skolegang Handleplan Skolen vil, i videst muligt omfang, sørge for at forældrene er holdt løbende orienteret om skolens undervisning og aktiviteter. Dette foregår via Skoleintra. Vi vil via møder, især i indskolingen, afklare hinandens roller forventninger til samarbejdet omkring barnets skolegang. F.eks: at alle forældre påtager sig ansvaret for, at barnet møder skoleparat, og at skolen påtager sig ansvaret for læringsmiljøet. Vi vil gennem information på f.eks. Skoleintra sørge for, at flest mulige forældre deltager i skolehjemarrangementer. Vi vil ligeledes arbejde for, at forældrene i den enkelte klasse lærer hinanden at kende. Desuden understøtte at forældre kan deltage i tilrettelæggelse af skole-/ hjemarrangementer fx gennem klasseforældreråd. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At der, med jævne mellemrum, er opslag og information på klassernes forældreintra At der er afholdt forældremøder i indskolingen og mellemgruppen At der er afholdt skole-hjemsamtaler At der er udarbejdet elevplaner At der er afholdt klassearrangementer side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Ontario-studier På Glyngøre Skole tilrettelægges en stor del af elevernes undervisning som Ai-undervisning. Skolen har organiseret sig således, at der er mindre følsomhed overfor svingede årgange, så vi kan skabe de bedste rammer om børnenes undervisning. Samtidigt mener vi også, at undervisningsformen fremover indeholder muligheder for læring og undervisning, som udvikler børnenes læringskompetencer i en mere fremtidsorienteret retning. Skolens undervisning bliver ressourceorienteret men vi har valgt at se mulighederne frem for begrænsningerne! Undervisningen tilrettelægges i emner, så eleverne kan arbejde sammen om det. De kan udvikle kompetencer omkring samarbejde, fællesskaber og problemløsning. Ikke mindst personlige og sociale kompetencer udvikles; men i høj grad også kompetencer, som efterspørges af fremtidens uddannelses- og erhvervsliv. Mål for emner med skiftende lærere er en særlig udfordring for AI undervisningen og den understøttende undervisning. Det arbejder vi til stadighed med. I Ontario (provins i Canada) er det lykkedes på ganske få år at løfte elevernes kompetencer, blandt andet ved støtte lærerne med relevant forskning og ved at fokusere på få områder ad gangen. Et af nøgleordene er Feedback. Lærerne på Glyngøre skole har deltaget i FEEDBACK uddannelsen arrangeret i et samarbejde mellem Skive Kommune og ViaUniversityCollege. Vi vil derfor søge AP Møller-fonden om midler til en studietur for lærerne til Ontario. I et partnerskab med Skive Seminarium og Roslev Skole vil vi i løbet af skoleåret forberede os på besøget. Målene med dette projekt er beskrevet nedenfor. Mål At opkvalificere AI undervisningen og feedback At give alle lærere et fagligt løft At udvikle metoder sætter fokus på læring At skabe et netværk Ontario/ Glyngøre At gøre Glyngøre Skole til en modelskole for Ontariomodellen som kan være et vejledningstilbud for andre lærere i kommunen Handleplan Projektet beskrives og partnerskaberne forankres Der indsendes ansøgninger Projektet bliver tilrettelagt Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Læsning: Med implementering af Vejledning for læsning i Skive kommune, arbejder vi målrettet og har fokus på til stadighed at forbedre læseresultaterne ved den årlige obligatoriske test. Ligeledes er der fortsat fokus på faglig læsning. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi har til stadighed fokus på den enkelte elevs læseresultat samt forbedring af dette. Udover den årlige klassekonference, holdes der behovskonferencer i enkelte klasser. Klassekonferencerne er med deltagelse af klasselærer, skoleleder, specialvejleder og læsevejleder. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Skolen har tre elever med anden sprogbaggrund. Der er afsat støttetimer på de enkelte klasser. Skolens tosprogskoordinator varetager støttetimerne. Vurdering og fremadrettet perspektiv Ordningen fortsætter i kommende skoleår side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 2 Rammesætning 4 4 Klassen Den enkelte elev Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 2 4 Skolebestyrelser 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev 4 2 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere 0,07 SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,0 Lærere 6,65 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger,80 2 Pædagogmedhjælpere,26 2 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere,50 2 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 20 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 20/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 00 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev 7, ,0 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning,4 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse I alt Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 20/204 I alt Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 20 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,5%,%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. 2 side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/20 20/204 Landsgns. 202/20 20/204 Landsgns. 20/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 88% 6% 6% 85% 5% 0% 72% 2% 7% 60% 40% 0% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 8

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Resen Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Hem Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Ådalskolen Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Brårup Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 04 Virksomhedsplan for Højslev Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 03-04 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster er en folkeskole med 115 elever fordelt på 7 klassetrin. Der er en SFO

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole og Dagtilbud Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 04 Virksomhedsplan for Durup Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 0-04 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Jebjerg Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport 2011 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en inkluderende skole bestående af fælles undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/Dalgas.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Skivehus Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling: Bh. kl. 3. kl. Mellemtrin: 4. kl. 6. kl. Overbygning:.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Roslev Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 203-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Ungdomsskolen-Skive Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 0 Virksomhedsplan for Skivehus Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 0-0 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Hem Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Hem Børnehave og Skole (skolen) er forankret med et sammenhængende børneliv for de 3-13 årige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Aakjærskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Aakjærskolen er Skives gamle midtbyskole, som ligger placeret centralt i byens centrum. I august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Brårup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup Skole liggger i et område, der har et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammesætning.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 04 Virksomhedsplan for Fursund Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 03-04 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Jebjerg Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vi er en landsbyskole med flere traditioner. Bl.a. har vi gennem mange år haft en fast procedure

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive Virksomhedsplan 2017 Ungdomsskolen Skive Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret 2016/2017..

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen Indhold: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Rammebetingelser... 6 4. Pædagogiske processer... 8 4.1. Den løbende evaluering

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere