Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Mission og vision... 7 Værdigrundlag... 7 Udviklingsmål... 7 Indsatsområder Et godt og fagligt læringsorienteret miljø Faglige udfordringer for alle Forpligtende fællesskaber Den alsidige udvikling Professionalitet Tryghed, trivsel og tolerance Indsatsområder Inklusion Mål- og indholdsbeskrivelse for Torsted SFO Fra Pædagogisk servicecenter til Pædagogisk læringscenter Cooperative Learning Læring og multimodalitet Sprogpolitisk handleplan Udfordringer Den røde tråd Byggeri og renovering Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Procedure ved fravær

3 Tlf.: Fax: Hjemmeside: si.torstedskolen.horsens.dk Skoleleder: Per Bentsen Viceskoleinspektør: Klaus Schubert Afdelingsleder: Kari Edvardsen Ledende pædagog: Hanne Juul Gørlitz er en dynamisk og udviklingsorienteret 4- sporet folkeskole med ca. 900 elever fordelt på 17 klasser i skolestaten og 21 klasser samt to læseklasser på mellemtrin og i udskolingen. Der er ca. 300 pladser i s SFO. Skolen er beliggende centralt i et parcelhuskvarter, som er under udbygning i den sydvestlige del af Horsens. Skolen er et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Med de aktuelle klassekvotienter og en forventet forsat elevtalsstigning betyder det, at skolen nu er 4-sporet og på en enkelt årgang 5-sporet. Renovering og nybyggeri fortsættes ifølge den vedtagne plan. 3 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder målrettet med udvikling af alle dele af organisationen. Der er fokus på både den faglige udvikling, elevernes alsidige personlige udvikling, det psykiske arbejdsmiljø og læringsmiljøet. Skolen er meget opmærksom på at inddrage både interne og eksterne resultater i analyser og overvejelser og bruge dem til udvikling af organisationen. Skolen er på den måde langt i forhold til etablering af en evalueringskultur. Sprogvurderingerne i børnehaveklassen viser, at en gruppe af elever ikke har de ønskede forudsætninger for en god læseudvikling, og der er behov i samarbejde med dagtilbud at samarbejde om udvikling på dette område. Det drejer sig både om fonologisk opmærksomhed og ordkendskab. Problemet afspejler sig ikke umiddelbart i skolens læseresultater. s resultater ved folkeskolens afgangsprøve ligger over gennemsnittet for Horsens Kommune, og resultaterne for de sidste to år er stabile. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne ligger på 55 %, hvilket er under gennemsnittet for Horsens Kommune. Her kunne det være vigtigt at kende baggrunden. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på alle områder inden for linjefag eller lignende kompetencer, - bortset fra det specialpædagogiske område. Andelen af elever i SFO er højt både på 0. årgang og 1. årgang, og det er lykkedes at hæve andelen på 3. og 3.klassetrin. SFO2 har næsten udelukkende elever fra 4. klassetrin.. 4 4

5 Elevfraværet på skolen er på 8,7 dage i gennemsnit pr. elev, og der er primært tale om fravær på grund af sygdom.. Ekstraordinær frihed er fordelt på 57 % af eleverne, som i gennemsnit har ca. 4 dages ekstraordinær frihed. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-17 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 5 5

6 Rammebetingelser Budgettal 2010 Lønbudget - skolen kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skolen kr Driftsbudget - SFO kr Personaletal 93 (62 lærere og 5 børnehaveklasseledere, 15 pædagoger, 6 teknisk/administrative medarbejdere, 4 ledere) 6 6

7 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Mission og vision skaber lærings- og udviklingsmiljøer, der understøtter det enkelte barns faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling For at alle børn kan lykkes, skal høj faglighed, dialog, innovation og empati karakterisere. Værdigrundlag Horsens kommunes værdier Helhed, resultat, kvalitet, respekt s værdiregelsæt ansvar: alle med relation til skolen tager medansvar og har ansvar for hinanden trivsel: vi møder hinanden åbent, positivt og anerkendende også når det er svært alsidig udvikling: alsidig skole = alsidig udvikling faglighed med kvalitet: undervisning i tiden for fremtiden Værdiregelsæt og ordensregler er formuleret i skoleåret med involvering af elever, forældre og ansatte. Udviklingsmål Mission Hvad er vi til for? formål med skolens virksomhed læring dannelse og tradition mestring af livet 7 7

8 Grundlæggende kundskaber Viden, faglighed, læsning, skrivning, engelsk, kulturel forståelse, historieindsigt m.v. Værdier - Hvilket fundament står vi på? Medansvar og social ansvarlighed, høj faglighed, udvikling, fællesskaber, åben og ligeværdig kommunikation, engagement og arbejdsglæde Vision - Hvilken verden skal eleverne ud i? hvad skal eleverne uddannes til? kompetencer? det digitale samfund globalisering det grønne / blå samfund det fleksible arbejdsliv, skiftende fællesskaber innovation og nichevirksomhed Nytænkning, undersøgende (=innovation) uddannelse (95 %) fleksibilitet, deltagelse i skiftende fællesskaber undervisning ud fra kompetencer og på tværs, dreng/pige m.v. omstillingsparathed Indsatsområder fælles ansvar og samarbejde om undervisningen de enkelte elevers faglighed i top eleverne bevarer lysten til at lære og udfordres på deres evner blandt andet gennem undersøgende og eksperimenterende undervisning og læring vi påtager os lederskab med henblik på at sætte ambitiøse mål ny teknologi bruges i alle fag/tværfaglige projekter sundhed bredt forstået 8 8

9 1. Et godt og fagligt læringsorienteret miljø opdaterede, tidssvarende materialer didaktisk viden og videndeling baseret på forskning elevernes rolle i forbindelse med formulering af målene for undervisningen og egne individuelle mål Opfølgning Materialeindkøb foregår nu koordineret mellem de enkelte faggrupper. Materialeindkøb forstås bredt, så de er rettet imod børnenes forskellige behov, udviklingen inden for it, medier m.v. Den gode lærer, den gode undervisning har på baggrund af pædagogisk forskning flere gange været drøftet i afdelingerne og ved teamsamtaler. Denne videndeling fortsætter i det kommende skoleår. En stor gruppe af medarbejdere har fået en større viden på specialområder fx AKT (adfærd, kontakt, trivsel), dyskalkuli (talblindhed), læsning, naturfag, systemisk tænkning m.v. Målrettet dialog med eleverne om deres individuelle læringsmål, formuleret i elevplaner og uddannelsesplaner. Når der er tale om undervisningsmål, skal eleverne engageres mere målrettet med henblik på motivation og lyst til at lære. 2. Faglige udfordringer for alle Byggende på mål og evaluering undervisning ud fra elevernes kompetencer fagsamarbejde på tværs af årgangen i den daglige undervisning, holddannelse, kønsopdelt undervisning, fagdage, temadage, emneuger m.v. udviklingsprojekt i samarbejde med Lundskolen: tidlig identificering af elever med dyskalkuli (talblindhed) deltagelse i projekt First Lego League (FLL) m.fl. 9 9

10 Opfølgning Forskning bygget på mål og evaluering viser, at vi stadig ikke er gode nok til afgørende at gennemføre undervisningsdifferentiering, som er en afgørende betingelse for, at inklusion giver mening. Efter nøje drøftelser og analyse af fordele og ulemper har vi besluttet at satse på Cooperative Learning for at tilgodese den enkelte elevs motivation og aktive deltagelse i undervisningen. Vi ser et øget fagsamarbejde. Dette samarbejde forventer vi styrket yderligere på grund af forventninger til læseudvikling, test- og prøveresultater. Opfølgning på resultaterne kræver videndeling og øget fagsamarbejde for at skabe den nødvendige pædagogiske fornyelse. Samarbejde med Lundskolen om tidlig identificering af dyskalkuli har skabt en klarhed over, at de test vi har p.t. ikke er gode nok til at identificere elever med matematikvanskeligheder. Desuden har projektet rejst en række spørgsmål ved den måde, vi driver matematikundervisning på. Der skal i højere grad lægges vægt på matematisk forståelse og fagets anvendelighed. Projektet fortsættes. Skolen deltog med flere hold i projektet First Lego League. Det var meget tidskrævende, men samtidig så vi en øget ansvarlighed hos både forældre og elever. Projektet viste, at elevernes motivation og medejerskab stiger, når der er tale om konkrete opgaver, der munder ud i en konkurrence, hvor de skal stå til ansvar for deres indsats. Skolen deltager med flere hold i det kommende skoleår. 3. Forpligtende fællesskaber Herunder samarbejdet i afdeling, årgang, klasse og fag samt samarbejdet med elever og forældre aktiv forældreinddragelse i opgaveløsningen (punkt på afdelingsmøder) 10 10

11 fælles ansvar i forhold til oprydning på alle områder for at fremme læringsmiljøet Opfølgning Ledelsen er gået i aktiv dialog med forældrene til børn, der starter i de enkelte afdelinger med udgangspunkt i forventninger, ansvar, dialog og fokus på den fælles opgave. Forældrene inddrages aktivt i implementeringen af værdiregelsættet støttet af skolebestyrelsen, som deltager i alle klassemøder i det kommende skoleår. Vi arbejder fortsat på at gøre læringsmiljøet til et fælles ansvar med de forpligtelser, der hermed følger. Selvom der gøres fremskidt, er der plads til forbedringer. Det kræver, at vi vedvarende og aktivt arbejder med det. 4. Den alsidige udvikling Ministeriet for Børn og Unges faghæfte 47 (Dyrke elevernes faglige, personlige, sociale, kulturelle udvikling) fællesaktiviteter som fremmer elevernes alsidige udvikling: skolens mærkedage (translokation, første/sidste skoledag, skolefest m.v.) emneuger venskabsklasser, elev-til-elev formidling hvordan fremmer ovennævnte alsidige udvikling? hvordan tænker vi alsidig udvikling ind i den daglige undervisning? Spørgsmålene tages op i udviklingsteamet, i afdelingerne m.v. Opfølgning Oplæg om alsidig udvikling ved Anna Marie Illum oktober Alsidig udvikling set i et samfundsmæssigt perspektiv og i forhold til uddannelsesparathed m.v. skabte en fælles platform og et fælles sprog om begrebet. Efterfølgende er der fokus på emnet i teamarbejdet

12 Skolens mærkedage, temauger, skolefest og lignende er med til at fremme fællesskabet og elevernes alsidige udvikling. Der er bevidsthed om, at elevernes alsidige udvikling indgår i den daglige undervisning ( Det hele menneske ). Teamene medtænker det i årsplanen, og der følges op ved teamsamtaler med ledelsen. 5. Professionalitet Baseret på fagligt opdateret viden om læring og undervisning systematiseret videnformidling og videndeling om undervisning, læring og Classroom Management Workshop: Hvad er god undervisning? Opfølgning Gennem efteruddannelse, kurser og faglitteratur opbygges specialviden, som deles i forskellige fora. En målrettet uddannelsesindsats er med til at styrke professionaliteten, og på afdelings- og teamniveau er der stor opmærksomhed på, hvad god undervisning og klasseledelse er. Lærernes og pædagogers deltagelse i afdeling, fagteam, årgangsteam og klasseteam er en nødvendighed for den professionelle pædagogiske udvikling. Det har vist sig, at teamarbejdet bl.a. står og falder med, at teamgrundlaget er i orden, og at medarbejderne oplever værdien i teamarbejdet. Vi satser i skoleåret på Cooperative Learning på skoleplan. 6. Tryghed, trivsel og tolerance værdiregelsæt nyformuleres (MED-udvalget) Den røde tråd i hele skoleforløbet kulturforståelse integration af de 2-sprogede: Arrangement m/tosprogskonsulent Lisbeth Glerup 12 12

13 elevernes glæde ved at gå i skole øges ved involvering. Eleverne spiller en afgørende rolle for fællesskabets trivsel og udbytte af undervisningen LP-modellen introduceres Opfølgning Der er formuleret et værdiregelsæt efter en grundig proces i elevgruppen, i medarbejdergruppen og i skolebestyrelsen. Implementeringsprocessen fortsættes i skoleåret , hvor skolebestyrelsen har tilbudt at deltage i forældremøder i alle klasser. Implementering i afdelingerne og klasserne. Oplæg ved tosprogskonsulent Lisbeth Glerup for lærere og pædagoger december Oplægget medførte et skridt fremad med hensyn til forståelse for den udfordring, der kan ligge i undervisningsopgaven. Vi har stadig mange udfordringer i forhold til optimal undervisning for tosprogede børn. Vi har taget en række konkrete initiativer med hensyn til organisering i skoleåret LP-modellen bliver ikke et fælles sats på. Vi har efter en grundig proces blandt alle lærere og pædagoger valgt at satse på et målrettet arbejde med systemisk analyse og Cooperative Learning. Indsatsområder Inklusion Der skabes en fælles forståelse af inklusion og de konsekvenser, det har for indretning af undervisningsmiljøet. Der sker et perspektivskifte fra individ til fællesskabet, hvor læringsmiljøet er optimalt for alle børn. Fokus flyttes fra barnets særlige behov (mangler) til læringsmiljøet og de sociale fællesskaber og oplevel

14 sen fællesskab, aktiv deltagelse og højt trivsels- og udviklingsmæssigt udbytte for alle børn skal øges. Fælles temadag med oplæg af pædagogisk konsulent Thue Fast Jensen med analyse af konsekvenserne og de nødvendige tiltag. Processen styres af skolens resursecenter og bygger på de mange gode erfaringer vi har gjort i forhold til inklusion 2. Mål- og indholdsbeskrivelse for Torsted SFO På baggrund af den kommunale beskrivelse er der udarbejdet mål- og indholdsbeskrivelse, som er godkendt i skolebestyrelsen juni Den videre proces er implementering i hverdagen 3. Fra Pædagogisk servicecenter til Pædagogisk læringscenter Skolens læringscenter medvirker til skolens udvikling af innovative, formidlende og pædagogiske tilgange, der bidrager til skolens udvikling Grundlaget er Horsens Kommunes visioner for læringscenteret og Danmarks skolebibliotekarers hæfte Skolebibliotek som læringscenter Læringscentret understøtter lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige kompetencer og faglige udvikling. Læringscentret tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til læringsmål, læreprocesser, læremidler og læringsrum Medarbejdere tilknyttet læringscentret og ledelsen har igangsat den proces, som skal udvikle skolens læringscenter som beskrevet i fælles kommunale visioner og mål samt oplæg fra Danmarks Skolebibliotekarer. Udmøntning af udvalgte områder i skoleåret

15 4. Cooperative Learning Flere aktive og motiverede elever i læring og udvikling af elevernes ansvarlighed gennem aktiv deltagelse i skiftende team og makkerpar. Gennem samarbejdsbaseret læring udvikles det sociale og faglige klassemiljø. Kursus med teoretisk baggrund og præsentation af forskellige strukturer afpasset afdelinger og klassetrin (Mette Maria Rydén). Herefter afprøvning i praksis, og en opfølgende temadag i september. Temamøde med opfølgning - fagudvalg udarbejder praksiseksempler 5. Læring og multimodalitet Et skoleudviklingsprojekt på 4. årgang i samarbejde med Hattingskolen og Lundskolen Udvikling af en multimodal tilgang til undervisning og læring, der gennem brug af teknologi motiverer og kvalificerer med henblik på at fastholde og udvikle lyst og fortsat læring hos alle elever. Fremadrettet, kvalitativ og eksperimenterende læring - som skaber basis for at sikre en højere grad af selvhjulpenhed hos eleverne - skal understøtte den enkelte elevs oplevelse af at være i læring samt udvikle en tydelig bevidsthed hos den enkelte elev om, hvad der skal læres og hvorfor Gennem en praksisnær udvikling af kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte lærer og pædagog fokuseres på sammenhængen mellem teknologi og læring. Gennem brug af moderne teknologi udvikle undervisningsformer, organisering og læringsmiljøer, der styrker mulighederne for, at alle elever kan blive udfordret og finde ejerskab, højner personalets arbejdsglæde og deres kreative udfoldelse i det daglige arbejde

16 6. Sprogpolitisk handleplan Børnene udvikler et aktivt sprog og skriftsprog til læring og personlig udvikling, tilegnelse af viden og forudsætninger for at indgå i et senere uddannelsesforløb Rød tråd i arbejdet med sprog med målrettede og sammenhængende sproglige miljøer Der gøres en særlig indsats på førskoleområdet ved et udvidet samarbejde mellem institution og skole for yderligere at forbedre børnenes sproglige forudsætninger Forbedre resultaterne af indsatsen på klassetrin Fælleskommunal kick-off dag Arbejdsgruppe udarbejder lokal handleplan for. Arbejdsgruppe på tværs af dagtilbud og skole udarbejder en distriktshandleplan 16 16

17 Udfordringer Den røde tråd Dispensationen ophører pr. maj 2012, hvor indgår på lige fod med de øvrige skoler i Den røde tråd I forbindelse med nybyggeri og renovering vil der være lokalemæssige udfordringer i Et af emnerne i samarbejdet mellem institution og skole skal fra maj 2012 være et konkret naturfagligt projekt Byggeri og renovering Nybygning i indeholdende fagområderne musik, håndarbejde/tekstil og naturfag med et udpræget tværfagligt sigte og anvendelse af både inde- og udefaciliteter Den del af skolen, som endnu ikke er renoveret, renoveres fra maj 2012 til årsskiftet Generationsskiftet er delvis sket inden for de sidste to år. Gruppen af personaler over 60 år er på 12 personer Fortsat tilgang af elever både fra distriktet og fra andre distrikter giver løbende udfordringer, idet skolen i sin organisering er opbygget som en firesporet skole

18 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt / klasse 2 læseklasser 2009/ klasse 2 læseklasser 2008/ klasse 3 læseklasser 2007/ klasse 4 læseklasser Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,1 13,6 8,7 2009/ ,0 13,3 8,6 2008/ ,9 13,4 8,1 2007/ ,8 13,7 8,8 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

19 Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,7% ,2 2009/ ,1% ,2 2008/ ,9% ,0 2007/ ,9% ,0 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie

20 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 3, /2010 4, /2009 5, /2008 3, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet

21 Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Afgangsprøve HK gnsnt Dansk, læsning 5,1 6,6 6,4 5,5 Dansk, retstavning 6,2 7,2 7,2 6,0 Dansk, skriftlig 5,2 6,1 6,5 6,1 Dansk, orden 5,0 6,9 5,6 5,4 Dansk, mundtlig 6,5 7,1 7,4 7,2 Matematik, færdighedsregning 7,6 7,1 7,0 6,3 Matematik, problemregning 7,4 7,2 6,8 5,7 Engelsk, mundtlig 6,5 7,1 7,4 6,9 Engelsk, skriftlig * 5,3 7,0 7,4 Fysik/kemi 5,7 5,2 6,6 5,5 Biologi, skriftlig 6,6 9,1 7,8 7,2 Geografi, skriftlig * 6,4 8,8 9,4 8,2 Kristendomskundskab * 6,9 Obligatorisk projektopgave 6,0 5,6 5,2 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 21 21

22 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til Ungdomsuddannelse 44% 55% 55% 10. klasse tilbud 55% 45% 45% Andet 2% 0% 0% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % % 219 1% 2009/ % 647 8% 50 1% 2008/ % 788 3% 27 0% 2007/ % 702 8% 38 0% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne

23 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 15% 0% 2009/ % 18% 0% 2008/ % 19% 0% 2007/ % 0% 24% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 21% 0% 2009/ % 12% 0% 2008/ % 16% 0% 2007/ % 0% 23% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

24 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 16% 0% 2009/ % 12% 0% 2008/ % 13% 0% 2007/ % 0% 12% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 50% 0% 2009/ % 52% 0% 2008/ % 71% 0% 2007/ % 5% 76% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 25% 0% 2008/ % 30% 0% 2007/ % 0% 44% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

25 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/ % 27% 0% 2009/ % 67% 0% 2008/ % 90% 0% 2007/ % 0% 44% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 8% 0% 2008/ % 10% 0% 2007/ % 0% 11% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Uddannelsesniveau Antal lærere /klasser Liniefag el. Andre lignende kompetencer HK gnsnt. 78% 22% 2010/ % 62% 2009/ % 75% 2008/ % 100% 2007/ % 100% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst.

26 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,0 0, ,3 0,15 0,32% ,5 0,33 0,60% ,0 0,30 0,48% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,0 0,16 0,35% ,0 0,11 0,21% ,0 0,23 0,36% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

27 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,0 0, ,8 0,28 0,60% ,0 0,25 0,45% ,0 0,03 0,05% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,0 0, ,5 0,21 0,45% ,0 0,14 0,25% ,0 0,17 0,27% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

28 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 80 92% 76 72% 42 44% % 84 79% 52 57% 30 36% % 66 69% 41 53% 6 8% % 57 73% 36 50% 38 42% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% % 1 1% klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

29 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Tabel 9.2 Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Alle Ekstraordinær Sygdom Ulovligt fravær fraværstyper frihed Dage Elevtal Dage Elever Dage Elever Dage Elever pr. elev HK , Datagrundlag: KMD Elev 29 29

30 Tabel 9.3 Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Procedure ved fravær Klasselærerne laver månedligt en elektronisk opgørelse over fraværet. Denne afleveres på skolens kontor og videresendes til forvaltningen. Hvis der i opgørelsen er forhold, som giver anledning til reaktioner, kontakter klasselæreren elev og forældre angående fraværet, og der skrives et notat i elevplanen. Ved yderligere bekymring involveres ledelsen og sundhedsplejerske samt PPR efter behov. I de få vanskelige sager laves en underretning til BFR så vidt muligt i samråd med forældrene. NB. Holdningen er, at vi skal passe på elevernes 200 skoledage

31 31

32 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE