Udkast til vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. Læseplan for faget dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. Læseplan for faget dansk"

Transkript

1 Udkast til vejledende læseplaner for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen Læseplan for faget dansk Indledning Faget dansk er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1 2. kl., kl., kl. og klasse. Fælles Mål i dansk omfatter fire kompetenceområder: Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Disse fire kompetenceområder er alle i et vist omfang relateret til kommunikation mellem mennesker, hvor der er fokus på kommunikation som interaktion og på sproget som redskab. De tre kompetenceområder læsning, fremstilling og fortolkning udgør særlige fokusområder i danskfaget, hvor der arbejdes med længerevarende processer. Disse tre områder fremhæver hver sit centrale aspekt af kommunikation: I læsning er der fokus på afkodning og forståelse af tekst. I fremstilling er der fokus på produktion af sammenhængende tekst. I fortolkning er der fokus på dannelsesmæssige spørgsmål gennem arbejde med undersøgelse, fortolkning og diskussion af litteratur og æstetiske tekster. I målbeskrivelserne er kompetenceområder opdelt i en række procesfaser, som færdigheds- og vidensmålene er beskrevet under. I undervisningen vil man indimellem gennemløbe alle procesfaserne, og andre gange vil man fokusere på en enkelt procesfase eller bevæge sig imellem to eller tre. Læsning, skrivning og mundtlighed er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression. Arbejdet med læsning og fremstilling i dansk skal understøtte arbejdet med faglig læsning og fremstilling i de øvrige fag. I dansk arbejdes med begrebet tekst. Tekst omfatter i denne sammenhæng både mono- og multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd, fx film, hjemmesider, artikler, taler, fotos osv. Der arbejdes med gensidigt supplerende måder at undersøge, forstå og anvende sproget på ved at læse, skrive, tale, lytte, producere multimodale tekster, undersøge og fortolke litteratur og andre æstetiske tekster og at kommunikere med krop, stemme og sprog. I undervisningen i dansk skal eleverne gennem deres skoleforløb stifte bekendtskab den danske litteraturs kanon, som består af en genre og 14 forfatterskaber. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. 1

2 Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 1. trinforløb klassetrin I 1. forløb bygges der videre på det arbejdet med børnenes tale- og skriftsproglige udvikling og forståelse af talt og skrevet sprog i børnehaveklassen. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer: Ved at tale, lytte, skrive og læse samt udforske sproget og udvikle ordforrådet, bl.a. gennem leg og eksperimenter. Hovedvægten lægges på, at eleverne indgår i skriftsproglige sammenhænge, hvor de skal lære at læse og skrive. Læsning og skrivning er parallelle processer. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved også at læse og læsefærdigheder ved også at skrive. Eleverne skal arbejde med mange forskellige typer af tekster, skønlitterære, æstetiske og faglige tekster, herunder også multimodale tekster. Stoffet tager udgangspunkt i velkendte emner fra elevernes hverdag og erfaringsverden. Man arbejder med en undersøgende tilgang og udforsker sprog og tekster, herunder æstetiske og faglige tekster. Læsning Kompetenceområdet læsning omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Finde tekst fokuserer på valg af tekster til elevernes læsning og på enkel søgning på nettet. Forberedelse fokuserer på nyttige måder eleverne kan spore sig ind på tekstens emne på. Afkodning fokuserer på elevernes sikkerhed i at genkende og afkode enkle lydrette og ikke-lydrette ord. Ordforståelse fokuserer på elevernes forståelse af ord, når de læser og ord i samtaler om læseaktiviteter. Tekstforståelse fokuserer på elevernes læseforståelse i enkle skønlitterære og faglige tekster. Sammenhæng fokuserer på sammenhængen mellem elevernes egne erfaringer og tekstens indhold. Finde tekst Læreren i 1. klasse vil ofte være den, der vælger passende tekster til elevernes læsning. Efterhånden støtter læreren eleverne i selv at vælge tekster til egen læsning ud fra et mindre udvalg. Valget sker på baggrund af elevernes læseinteresser og læsefærdigheder. Eleverne er allerede vant til at færdes på hjemmesider, og de skal blive i stand til målrettet at søge informationer på alderstilpassede hjemmesider, fx hjemmesider om dyr og små fortællinger. Forberedelse Eleverne skal arbejde med at spore sig ind på emnet og gøre sig forestillinger om, hvad en tekst handler om ud fra samtaler om billeder, overskrifter, forside, elevernes egen viden og erfaringer med emnet. 2

3 Eleverne kan efterhånden selv forberede læsningen ved at bruge enkle førlæsningsstrategier, som fx at se på forsiden og bogens billeder og opstille spørgsmål til, hvad teksten skal bidrage med i elevens læseprojekt. Afkodning I undervisningen skal eleverne arbejde med ordlæsestrategier. Eleverne genkender allerede hyppige ord eller for dem vigtige ord. Det kombineres med, at de efterhånden kan anvende sammenhængen mellem bogstav og lyd i ordlæsningen. Der er fokus på bogstavernes standardudtale og efterhånden deres kontekstbetingede udtaler, som når bogstavet i udtales med en e-lyd i ordet til. I begyndelsen skal eleverne anvende disse strategier i lette tekster med mange lydrette og næsten-lydrette ord og efterhånden skal de udvide deres strategier til at læse ikke-lydrette ord. Afkodningen skal have selvstændig opmærksomhed i undervisningen, så læreren kan sikre sig, at eleverne lærer at læse ord med god præcision. Sikker ordlæsning er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for god læseforståelse. Ordlæsning foregår løbende samtidig med, at eleverne skaber mening og sammenhæng i teksten. Eleverne hæfter sig ved ordenes betydning i sammenhængen og anvender det sammen med deres viden om bogstaverne. Elevernes læseudvikling skal ses i samspil med skriveudviklingen og evalueres løbende med henblik på tilrettelæggelse af varierede og målrettede aktiviteter. I undervisningen er det et godt pejlemærke, at eleverne efterhånden kan læse lette tekster med over 90 % rigtighed. Ved slutningen af forløbet kan de læse lette tekster med 100 ord pr. minut, og tekster med nyt fagligt indhold kan de læse med over 60 ord pr. minut. Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse lydrette og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Ordforståelse Undervisningen skal fra første færd have fokus på elevernes ordforståelse. Det er de ord, eleverne møder, når de skal lære at navigere i teksterne som læser og skriver: øverst på siden, på linjen, en sætning, menuen osv. Det er også de ord, eleverne møder i de tekster, de læser. Det vil ofte være læreren, der opfordrer eleverne til at overveje, om de forstår de ord, de hører eller læser, og efterhånden skal eleverne selv kunne stoppe op og tænke over ords betydning eller spørge til det. Eleverne skal efterhånden kunne indgå i aktiviteter, hvor de helt specifikt undersøger ords betydning i den måde, teksten beskriver personer, steder eller fænomener på. Eleverne skal arbejde med begreber som synonymer, antonymer, positiv og negativ ladning af ord og medbetydning. Tekstforståelse Eleverne skal arbejde med skønlitterære og enkle faglige tekster. Teksterne er ofte multimodale, idet de består af skrift og illustrationer, og i nogle tilfælde af enkle grafiske modeller, lyd og videosekvenser. Eleverne skal kunne gengive teksters indhold og struktur i start, midte og slutning i en fortællende tekst. Efterhånden skal de også kunne identificere enkle strukturer i faglige tekster som sammenligninger og modstillinger. Eleverne skal anvende enkle skabeloner over tekstens opbygning, som støtte til at skabe sammenhængende forståelse. Med udgangspunkt i deres kendskab til tekstens emne og struktur skal eleverne kunne drøfte deres bud på tekstens formål. På dette trin er det enkle tekstformål som fx at fortælle en særlig historie, der kan give en god oplevelse eller beskrive noget bestemt, så læseren kan lære noget nyt og interessant. 3

4 Sammenhæng Eleverne skal lære at arbejde med teksters emne og udsagn i forhold til deres egen viden, holdninger og, erfaringer. De tekster, eleverne arbejder med, tager ofte udgangspunkt i elevernes egen hverdag og erfaringsverden. Eleverne skal lære at stille refleksionsspørgsmål, bl.a. om deres udbytte af teksten, deres oplevelse og opfattelse af teksten, det de undrer sig over eller godt kan lide. I begyndelsen guider læreren eleverne gennem disse overvejelser, men efterhånden lærer eleverne at anvende enkle refleksionsspørgsmål, som de overvejer på egen hånd eller i dialog med andre børn. Fremstilling Kompetenceområdet fremstilling omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Håndskrift og layout fokuserer på at skrive i hånden og på tastatur. Forberedelse fokuserer på at undre sig og få ideer. Fremstilling fokuserer på at lave små tekster. Respons fokuserer på at sige noget om hinandens produkter. Korrektur fokuserer på at skrive så rigtigt som muligt. Præsentation og evaluering fokuserer på at vise noget for andre og vurdere et produkt. Håndskrift og layout Håndskrift og layout er færdigheder, som skal opøves som forudsætning for, at eleverne kan skrive ubesværet i de skrevne og visuelle fremstillingsarbejder. I håndskrivning skal eleverne i begyndelsen opøve deres sikkerhed i at skrive store og små bogstaver. Der arbejdes med skrivning på tastatur og anvendelse af enkle funktioner i tekstbehandling, som fx at skrive med små og store bogstaver, at skrive med fed, at gemme, at sætte farver på og indsætte billeder. Forberedelse Udgangspunktet for fremstillingen er elevernes egne og fælles oplevelser, deres undren og nysgerrighed, ideer og tanker. Eleverne skal forberede sig ved at samtale om indholdet i det produkt, de vil fremstille. Efterhånden stilles der stigende krav til, at eleverne kan bruge enkle skabeloner, som understøtter disponering, som fx mindmap. Fremstilling Eleverne skal med udgangspunkt i fantasi, oplevelser og erfaringer udarbejde enkle tekster i form af små fortællinger i tale og skrift, lyd og billede. Efterhånden stilles der krav til, at eleverne skal udtrykke sig i længere og mere sammenhængende tekster, nu også med udgangspunkt i viden tilegnet gennem læsning. Fælles skriftlig og mundtlig fremstilling skal danne udgangspunkt for de første fremstillingsprocesser. Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere sammenhængende sætninger. Respons Eleverne skal fra første færd lære, at alle tekster kan gøres bedre. En tekst skal bearbejdes og revideres, så budskabet bliver så tydeligt som muligt. Eleverne anvender skabeloner i form af spørgsmål og forløbsmodeller. 4

5 Korrektur Eleverne skal opdage det alfabetiske princip, når de skriver. De skal opøve en stadig større sikkerhed i at give hvert lyd i ordet et relevant bogstav. I begyndelsen er det et enkelt bogstav, efterhånden skal det blive flere. Eleverne skal i denne proces opdage, at der er forskel på lydrette og ikke-lydrette ord. Eleverne skal læse deres egne tekster og bruge opslagsværktøjer som fx ordbank, vægordbøger og skrivestøtteværktøjer til at forbedre korrektheden af deres tekst. Opmærksomhedspunkt: Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord Præsentation og evaluering Eleverne skal arbejde med at stå frem sammen med andre og alene og præsentere produkter på forskellige måder. Præsentationsformerne kan være fx oplæsning af egen tekst, mundtlig fortælling, fremvisning af plancher og små digitale præsentationer. Eleverne skal lære at samtale om hinandens præsentationer og gennemgår og forholde sig til den proces, de har været igennem for at fremstille et produkt. Fortolkning Kompetenceområdet fortolkning består af fem færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse fokuserer på poetisk sprogbrug. Undersøgelse fokuserer på virkemidler i tekster. Fortolkning fokuserer på, hvad hovedindholdet i en tekst er, og hvad det betyder. Vurdering fokuserer på tekstens tema, og hvordan læseren vurderer det. Perspektivering fokuserer på at sætte tekster i forhold til eget og andres liv. Oplevelse og indlevelse Eleverne skal præsenteres for en mangfoldighed af typer af æstetiske tekster, så elevernes nysgerrighed over for æstetiske tekster og over for sprog, billeder og lyde vækkes. Der arbejdes med poetisk sprog gennem rim og remser, sange, fortællinger, eventyr, billedbøger mv. Eleverne skal opleve, at tekster har struktur. Undersøgelse Eleverne skal lære at rette opmærksomhed mod de centrale træk ved teksten, som sproglige, lydlige eller billedlige virkemidler og tekstens tema, genre, forløb og personskildring. Undervisningen skal tage udgangspunkt i, at eleverne gennemfører mere grundig genlæsning af teksten, når de arbejder undersøgende. Læreren skal tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare opdagelser og oplevelser af teksten. Fortolkning Eleverne skal kunne fortælle, hvad teksten drejer sig om, fx hvad tekstens tema og udsagn er. Eleverne deltager i samtaler om de træk, de har fundet i undersøgelsen af teksten, og de kan med baggrund i disse træk forklare, hvordan de bidrager til tekstens udsagn. Vurdering Når eleverne arbejder med vurdering, taler de om, hvad deres egne oplevelser med at læse/se teksten er. Teksterne vil ofte blive brugt til at give eleverne indblik i andres situation, følelser og tanker. 5

6 Perspektivering Eleverne skal lære at sammenholde teksten med deres egne erfaringer med de omhandlede temaer og tale om temaerne i et bredere perspektiv. Typiske temaer er følelser, køn og venskab. Kommunikation Kompetenceområdet kommunikation omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Dialog fokuserer på turtagning og enkle samtaleformer. Krop og drama fokuserer på, hvordan man bruger kropssprog. It og kommunikation fokuserer på, hvordan man kommunikerer digitalt. Sprog og kultur fokuserer på dansk sprog, norsk og svensk. Sproglig bevidsthed fokuserer på brug af sproget. Dialog Eleverne skal arbejde med dialogens skift mellem at lytte og tale. Eleverne skal først lære at tage ordet og give plads til andre. Efterfølgende skal eleverne have viden om samtaleformer, herunder sagsrelaterede, socialt orienterede og fortællende, for at kunne vælge en form, der passer til situationen. Krop og drama Eleverne skal arbejde med, at kroppen kan udtrykke stemning, mening og forståelse, fx ved at eksperimentere med enkle dramatiske udtryk som fx at hæve og sænke stemmen, at se glad og vred ud og ved at deltage i rollelege og rollespil. It og kommunikation Eleverne skal arbejde med at kommunikere digitalt og gøre sig erfaringer med, at sproglige udtryk opfattes forskelligt, når afsender og modtager ikke sidder ansigt til ansigt. Eleverne skal undersøge, hvad der adskiller kommunikation ansigt til ansigt og ansigtsløst. De skal fx vide, at det kan være svært at afgøre, om noget skal opfattes for sjov eller for alvor, når man ikke kan se den andens udtryk. Sprog og kultur Eleverne skal undersøge ligheder og forskelle i måder at tale dansk på i klassen og få indsigt i, hvordan dansk kan tales på mange måder, fx at ord siges forskelligt i dialekter. Herefter skal eleverne udvide undersøgelsen til også at omfatte norsk og svensk. Sproglig bevidsthed Eleverne skal undersøge, iagttage og afprøve sprogbrug og blive opmærksomme på, hvordan sprog virker i forskellige situationer, fx på hvordan man kan få andre til at sætte sig ned ved at sige Sæt dig!, eller på hvordan det gør en forskel, om man bruger ordet hund eller køter. Herigennem bliver eleverne opmærksomme på, at situationen er med til at bestemme valg af ord, tiltaleformer og stil. 2. trinforløb klassetrin Hvor fokus i det første trinforløb primært var på elevens velkendte og nære sammenhænge, udvider læreren i andet forløb fokus til også at handle om mere faglige sammenhænge. Her begynder eleverne i stadig større grad at handle fagligt ved at arbejde undersøgende med sprog og tekster, og teksterne bliver i højere grad multimodale. 6

7 Eleverne læser efterhånden lette tekster flydende, og de får mere og mere fokus på at læse for at få gode oplevelser og for at få faglig viden. Eleverne skriver tekster på baggrund af indholdet i læste, sete og hørte tekster, som inspirerer og kvalificerer elevernes egne fremstillinger, fordi de introduceres til nye ord, begreber og virkemidler i tekster. De fortolker litteratur, og de lærer at formidle og kommunikere viden og budskaber i formelle og sociale situationer. De opnår praktisk færdighed med sprog og tekster gennem oplevelse, udforskning og erfaring. Eleverne lærer at give udtryk for egne tanker, følelser, oplevelser og viden. Læsning Kompetenceområdet læsning omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Finde tekst fokuserer på at formulere søgeord og søgespørgsmål. Forberedelse fokuserer på elevernes overblik over egen viden og formulering af læseformål. Afkodning fokuserer på læsning af sammensatte og bøjede ord og flydende læsning. Ordforståelse fokuserer på brug af ordbøger og over- og underbegreber. Tekstforståelse fokuserer på hvordan eleverne skaber sammenhæng i læseforståelsen. Sammenhæng fokuserer på teksternes budskab og på elevernes gengivelse af deres forestilling om teksten. Finde tekst Arbejdet med at finde tekster på biblioteket og hjemmesider udbygges. Eleverne får stadig vejledning i at finde tekster, som passer godt til deres læsekompetencer og interesser. Eleverne lærer at bruge søgeord og søgespørgsmål og herigennem finde frem til de bøger og hjemmesider, hvor de kan finde deres stof. Eleverne skal også blive i stand til at vurdere, hvilke hjemmesider der sandsynligvis indeholder de bedste informationer ud fra viden om kilders betydning. Forberedelse Eleverne skal arbejde med forskellige måder hvorpå de kan aktivere, strukturere og skabe overblik over deres baggrundsviden. De skal anvende redskaber som mindmaps eller lignende, der på en overskuelig måde hjælper dem med at ordne deres viden fx i overordnede, sideordnede og underordnede delemner. Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige formål med at læse. Før de går i gang med at læse, skal de overveje hvilket formål, der er med at læse den konkrete tekst. De skal læse for at få gode læseoplevelser, og de skal læse for at få en bestemt viden om et emne eller en sag. Afkodning I 3. og 4. klasse skal elevernes læsning konsolideres og automatiseres ved at de læser meget og i mange forskellige tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Eleverne skal læse dagligt, så de opnår god læserutine. Deres læselyst stimuleres ved, at de læser tekster fra et alsidigt og varieret udbud af trykte og digitale tekster, som passer godt til den enkeltes læsekompetencer og interesser. Eleverne skal udvikle deres ordlæsning, så de nu kan genkende bøjede former af ord i de forskellige ordklasser og orddele (rodmorfemer) i sammensatte ord. 7

8 Elever, som i slutningen af 2. klasse viste sig at have store vanskeligheder med at afkode ord på trods af en god læseindsats skal kunne anvende oplæsningsprogrammer til digitale tekster, som de skal bruge i faglige sammenhænge. De skal stadig udvikle deres selvstændige ordlæsning med udgangspunkt i deres forudsætninger. I undervisningen er det et godt pejlemærke, at eleverne efterhånden kan læse lette tekster for aldersgruppen med over 150 ord pr. minut og tekster med nyt fagligt indhold med omkring 100 ord pr. minut. Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Ordforståelse Undervisningen skal fortsat have fokus på elevernes afklaring af, hvad nye ord betyder. På dette trin skal eleverne kende opbygningen i trykte og digitale opslagsværker og kunne finde forklaringer på ord og vendinger heri. Eleverne skal undersøge de ord, som bruges i tekster til at beskrive forskellige fænomener. De skal kunne anvende deres viden om overbegreber og underbegreber til at forstå hvad nye fagord betyder og hvordan fagord og begreber kan ordnes i kategorier. Menneskers viden om verden er ordnet i kategorier, og fagtekster præsenterer denne systematik for eleverne, som fx når de læser om forskellige slags forfattere, dyr eller planter. Tekstforståelse Eleverne skal på dette trin have opmærksomhed på, hvordan de med deres baggrundsviden supplerer eller udbygger tekstens informationer og skaber sammenhængende forståelse. Eleverne skal konstruere konkrete forestillinger om tekstens personer, situationer, sammenhænge og forløb ved at forbinde tekstens informationer med deres egen viden (inferens). Efterhånden skal eleverne kunne opdage, hvad det er der skaber tekstens sammenhæng. Det kan være ord, som kobler sætninger sammen og angiver at der fx kommer en forklaring (fordi) eller en tidslig rækkefølge (først, bagefter). Eller det kan være den måde der refereres til en person på hen over sætninger og afsnit (fru Jørgensen, hun, den gamle dame). Sammenhæng Eleverne skal udbygge deres arbejde med teksternes budskaber og deres måder at forholde sig til tekster på. De samtaler om, hvad teksten vil med læseren, hvordan den påvirker læseren, hvad eleverne synes om dette, hvad det kunne betyde for elevens fremtidige handlinger osv. Eleverne skal arbejde med at gengive deres egen forestilling om tekstens indhold og det formål eller budskab den har. Eleverne skal arbejde med visualiseringsredskaber som forskellige typer af illustrationer, fremstille en tegneserie eller en lille film. 8

9 Fremstilling Kompetenceområdet fremstilling omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Håndskrift og layout fokuserer på at skrive og lave layout i hånden og på tastatur. Forberedelse fokuserer på at få ideer og planlægge arbejdet. Fremstilling fokuserer på at udtrykke sig kreativt og eksperimenterende i forskellige slags tekster. Respons fokuserer på at give respons på genre, struktur og formål. Korrektur fokuserer på at kunne foretage korrektur på tegnsætning og stavning. Præsentation og evaluering fokuserer på mundtlig fremlæggelse og vurdering af produkter. Håndskrift og layout Håndskrift og layout er færdigheder som i dette forløb skal føre til læselig og sammenbundet håndskrift og effektiv skrivning på tastatur. Eleverne skal lære at tilpasse layout, så det understøtter tekstens indhold og genre. Der skal arbejdes med anvendelse af tekstbehandlingens funktioner til formatering og anvendelse af typografier. Forberedelse Eleverne skal arbejde med at udvikle egne ideer til fremstilling ved at læse, orientere sig i og undersøge forskelligartede tekster, fx tv-programmer, film, bøger, hjemmesider. I arbejdet med teksterne har eleverne fokus på sproglige virkemidler og sproglig variation, fx tekststruktur, ordforråd, sætningsopbygninger og layout. Eleverne skal arbejde med at planlægge og lave udkast til fremstillingsprocessen, fx om der skal samles viden, laves udkast, efterspørges respons, og hvordan produktet skal præsenteres. Fremstilling Med udgangspunkt i kreative fremstillingsprocesser skal eleverne arbejde med at skabe sammenhængende multimodale tekster. De eksperimenterer med sprog og kombinationen af forskellige modaliteter. Der er fokus på beskrivende fremstillingsformer, fx beskrivelser af et dyr, et landskab, et billede, en person, og berettende fremstillingsformer, fx beretning om begivenheder, egne oplevelser, fortidige hændelser. Respons Eleverne skal arbejde med at give respons på genre og struktur. De skal arbejder med sammenhæng imellem de enkelte dele i teksten. Herunder skal de kunne revidere tekstens komposition, fx indledning, midte og slutning, og skabe forbindelse mellem afsnit, fx forbinderord, sætningskobling og overskrift. Eleverne skal undersøge, hvilken situation teksten indgår i og om sprog og afsender-modtagerforhold passer med situationen. Korrektur Eleverne skal arbejde med at læse korrektur på egne og andres tekst med udgangspunkt i det morfematiske princip (ordenes betydningsdele). De skal arbejde med at opdele teksten i afsnit og anvende punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. Eleverne skal anvende forskellige opslagsværker, skrivestøtte- og opslagsteknologier til korrektur. Opmærksomhedspunkt: Eleven kan udforme fortællende, beskrivende og instruerende tekster 9

10 Præsentation og evaluering Eleverne skal arbejde med mundtlig fremlæggelse på baggrund af et oplæg. De skal arbejde med forskellige former for formidling og forskellig støtte til fremlæggelse, fx præsentationsprogrammer, talepapir, stikord på kort. Eleverne skal arbejde med kvalitetskriterier for vurdering af produktet, fx i forhold til formål, struktur og layout. Eleverne skal evaluere produkt og proces på baggrund af udvalgte kriterier. Evalueringsmetoderne kan fx være logbog, selvevaluering, fælles klassesamtale og refleksionsskemaer. Fortolkning Kompetenceområdet fortolkning omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse fokuserer på at leve sig ind i tekster. Undersøgelse fokuserer på at undersøge virkemidler i en tekst og lave personkarakteristik. Fortolkning fokuserer på at kunne udtrykke tekstforståelse. Vurdering fokuserer på at vurdere tekst på indhold og kvalitet. Perspektivering fokuserer på at sætte tekster i perspektiv til tid og forfatter. Oplevelse og indlevelse Eleverne skal tage udgangspunkt i deres umiddelbare oplevelse af hele eller dele af teksten. I tale, skrift eller billede skal de udtrykke, hvor og hvornår den foregår, og hvilke stemninger der er på færde. De skal endvidere forestille sig, hvad den handler om. Forståelsen understøttes gennem dramatisering, fx i form af oplæsning og tegning. Undersøgelse Eleverne skal med udgangspunkt i, hvad eleverne har fundet frem til i deres oplevelse og indlevelse, lære at undersøge, hvilke virkemidler der medvirker til at give dem oplevelsen. I undersøgelsen skal der fx være fokus på sproglige virkemidler, farvevalg i billeder, rim og rytme, klip og perspektiv. Senere skal eleverne fokusere på, hvordan personerne er skildret, og hvordan deres motiver, konflikter og handlinger kommer til udtryk. Fortolkning I fortolkningen skal eleverne lære at samle de iagttagelser om virkemidler, de har gjort sig i undersøgelsen, og eleverne skal bruge virkemidlerne til at give udtryk for forståelse af, hvad teksten siger. Eleverne skal pege tilbage i teksten og dokumentere, hvorfor de har fået denne forståelse af teksten. Eleverne arbejder med og skærper deres forståelse ved at omskabe til andre former. Derved bliver fortolkningerne tilgængelige i former, som man kan gå i dialog med. Vurdering Eleverne skal lære med udgangspunkt i fortolkninger, der er kommet frem i klassen, at diskutere, hvad teksten betyder, og hvordan forskellige fortolkninger får fat i forskellige aspekter af teksten. Eleverne skal med udgangspunkt i egen oplevelse af den æstetiske kvalitet ved teksten diskutere, hvad der gør en tekst god, og hvilke kriterier de kan formulere for æstetisk kvalitet. 10

11 Perspektivering Eleverne skal lære at undersøge det behandlede tema, som det fx kommer til udtryk i nutidige æstetiske tekster eller i deres hverdagsoplevelser, og sammenligne med, hvordan det kommer til udtryk i ældre tekster, de har arbejdet med, eller i tekster som omhandler fortid eller fremtid. Efterfølgende er der fokus på både at sammenligne tekster af den samme forfatter, for at se hvordan der er sammenhæng i en bestemt forfatters værker, og at sammenligne forskellige forfattere for at opdage ligheder og forskelle. På dette trin skal man typisk arbejde med temaer som fx familie og sociale relationer, kærlighed, had og mobning, samt liv og død. Kommunikation Kompetenceområdet kommunikation omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Dialog fokuserer på samtaleregler i enkle samtaleformer. Krop og drama fokuserer på kropssprog og små dramatiseringer. It og kommunikation fokuserer på etik vedrørende brug af it. Sprog og kultur fokuserer på forskelle på sprog og kultur, herunder i Norge og Sverige. Sproglig bevidsthed fokuserer på måder man kan udtrykke sig på, herunder fagsprog. Dialog Eleverne skal udvikle indblik i samtaleregler inden for forskellige samtaleformer, fx udforskende samtaler, hvor regler kan være, at man skal forholde sig til sagen og ikke til personen, og at man skal give begrundelser for sine synspunkter. Efterfølgende er der særlig fokus på at forstå andres udsagn og følge op med spørgsmål, fx ved fremlæggelser. Krop og drama Eleverne skal blive opmærksomme på, hvordan deres egen og andres stemmeføring og krop kommunikerer samtidig med det mundtlige udsagn. Eleverne arbejder med dramatisering, herved suppleres opmærksomhed på kroppen med opmærksomhed på rum, figur og forløb. It og kommunikation Eleverne skal arbejde med deres egen færden i forskellige virtuelle universer og på nettet i øvrigt. Herigennem skal de lære at blive bevidste om, hvordan de fremstiller sig selv, og hvem de kommunikerer med. Eleverne skal lære, at deres færden på nettet bliver registreret og brugt. Sprog og kultur Eleverne skal arbejde med at undersøge forskelle og ligheder i eget og andres sprog og sproglige baggrunde og herigennem få indblik i dialekter, sociolekter og etnolekter. Eleverne skal møde det norske og svenske sprog i brug, fx i film, på hjemmesider og andre tekster. Sproglig bevidsthed Eleverne skal undersøge og afprøve forskellene på talesprog, skriftsprog og billeder og lyd. Der arbejdes særligt med fagtekster, og der er fokus på, hvordan tale, skrift, billede og lyd bidrager forskelligt til tekstens indhold. Eleverne skal arbejde med sproget i fagtekster og få øje på den rolle fx fagbegreber, verbalsubstantiver og informationsstrukturen spiller. 11

12 3. trinforløb klassetrin Fokus på faglige og formelle sammenhænge i andet forløb videreudvikles nu i tredje forløb til at blive mere systematisk og målrettet. Eleverne skal arbejde med en mere undersøgende tilgang til sprog og tekster. De skal lære at analysere stadig mere komplekse tekster, og de skal lære at planlægge og strukturere mere komplicerede arbejdsprocesser. Der stilles større krav til elevernes evne til at undersøge, systematisere, strukturere og vurdere. Eleverne skal kunne overvåge egen læseforståelse, revidere egen arbejdsproces, når de fremstiller og de skal kunne perspektivere tekster i forhold til andre tekster. Man arbejder med at udvikle vurderingskriterier. Eleverne udvikler et fagsprog og kan udtrykke sig om egen læreproces, ved eksempelvis at sætte ord på brugen af læseforståelsesstrategier og skrivestrategier, analyseredskaber til fortolkning og kommunikation. Læsning Kompetenceområdet læsning omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Finde tekst fokuserer på billedsøgning og fuldtekstsøgning på nettet. Forberedelse fokuserer på overblikslæsning og læseformål. Afkodning fokuserer på genkendelse af ords betydningsdele og flydende læsning. Ordforståelse fokuserer elevernes strategier til at fokusere på vigtige ord og udlede ords betydning. Tekstforståelse fokuserer på håndtering af forståelsesproblemer og sammenfatning af tekster. Sammenhæng fokuserer på elevernes vurdering af teksters perspektiv og anvendelighed. Finde tekst Eleverne arbejder med mere og mere kvalificeret at kunne finde både tekster og billeder på nettet. Der er fokus på søgerelaterede læsestrategier i hver af fuldtekstsøgningens faser fra 1) udvikling af søgeord, over 2) fragmentoverblikslæsning og 3) fragmentlæsning på søgeresultatsider, 4) overblikslæsning af layout, stil og indhold på de udvalgte sider, til 5) fokuslæsning af det søgte indhold og 6) vurdering af anvendelighed i den sammenhæng eleverne skal bruge indholdet i. Der arbejdes med tekst- og billedsøgning og med brug af forskellige søgemaskiner og -metoder. Forberedelse Eleverne skal kunne danne sig overblik over sammenhængen mellem informationskilder i multimodale tekster, inden de begynder at nærlæse. De skal skimme noget af teksten, og orientere sig i overskrifter, grafik, billeder osv. for at få et indtryk af, hvilke informationer de enkelte dele indeholder og hvor centrale de er for elevernes læseformål. Eleverne skal kunne skelne imellem, hvad der er tekstens formål, og hvad der er deres eget formål med at læse teksten. Det gør de ved fx at danne sig et indtryk af om en tekst har til hensigt at beskrive noget relevant, fortælle en interessant historie eller overbevise om noget. De skal kunne overveje om dette er relevant for det, de skal bruge teksten til. Afkodning Eleverne skal læse stadigt mere selvstændigt i mange sammenhænge. Læsevaner og læseinteresser drøftes løbende med og mellem eleverne. Der arbejdes med såvel kortere som mere omfattende tekster. 12

Læseplan for faget dansk

Læseplan for faget dansk Læseplan for faget dansk Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1. - 2. klassetrin 4 Læsning 4 Fremstilling 6 Fortolkning 7 Kommunikation 8 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin 9 Læsning 9 Fremstilling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Resumé af fagtekst forløbsvejledning Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: 00 erne

Forløbsvejledning, periode: 00 erne Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål Det primære formål med dette forløb er, gennem arbejde med andre medieudtryk, at give eleverne en forståelse af perioden 00

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb er fokus på det fandenivoldske i litteraturen det vil sige en række fra perioder, s er kendetegnet ved at være

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang

Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang Af Sten Østengaard Niveau 8.-10.klasse Varighed 20-24 lektioner Læringsmål Det primære mål for dette forløb er at eleverne skal lære Herman Bangs forfatterskab

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud

Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 16-18 lektioner Faglige mål Perioden Det moderne (1870-ca.1890) er en af de vigtigste perioder i kunst litteratur, fordi der her defineres et modernitetsbegreb,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 9, stk. 8, og 10, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læseplan for børnehaveklassen

Læseplan for børnehaveklassen Læseplan for børnehaveklassen Indhold Indledning 3 Trinforløb for børnehaveklassen 4 Sprog 4 Matematisk opmærksomhed 6 Naturfaglige fænomener 8 Kreative og musiske udtryksformer 9 Krop og Bevægelse 10

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere