Af Jan Holdgaard Dissing. kapivardreng.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Jan Holdgaard Dissing. kapivardreng.dk"

Transkript

1 Af Jan Holdgaard Dissing kapivardreng.dk

2

3

4 4

5 Lyset skinnede blegt ind gennem de matgule ruder i drivhuset. Lyset var egentlig ikke rigtigt gult, men mere en fesen gulgrøn nuance, med toner af vinterblegt hvidt. Der var kvælende hedt, her midt på dagen, og gartneren havde lagt deres frygiske hjelme og knappet de grønne plastikkjortler op i halsen. Sveden drev af dem, mens de drev rundt og rensede den syntetiske jord under planterne. En af gartnerne rejste sig op, spidsede ører og stak hovedet ud mellem planterne. Han lod blikket løbe ned ad den lange lyse gang, men lyset var for skarpt, og han kunne ikke se, hvad det var der frembragte den skingre lyd han havde hørt. Han stillede sit multihaveredskab fra sig, op af en kraftig tomatplante, og trådte de få skridt fra bedet og ud på gitterstien. Lyset skinnede op på ham, fra drivbedene på etagen under ham. De lyste med den blege grøngule kulør, og fik hans i forvejen blege ansigt til, at se sygt og uhyggeligt ud. Lyden kom igen. Det var ikke en rigtig hylen, men mere en skinger maskinlyd. En lyd af komprimeret luft, en tunet elektromotor, krydret med raslen fra tomatplanter. Pludselig vidste gartneren hvad der var på vej. Han vendte sig omkring, og så ned ad den lange gang, der havde strakte sig bag ham. En gul plet nærmede sig hastigt. Det var den der frembragte lyden. Gartneren kastede sig ind mod bedet, snublede over sine egne fødder, faldt, men fik fat i bedkanten. Han greb febrilsk efter en grøn stængel, fik endelig fat, og trak sig i sikkerhed under tomatplanternes blade. Lyden var nu så skinger, at det gjorde ondt i ørene. Vibrationerne fik tomater til at slippe deres stængler, og den ubehagelig hylen for ørene, blev med et krydret med blødt klaskende lyde, af tomater der landede, halvt udsmattede i den kunstige jord. Da den gule tingest jog forbi gartneren, blev luften fyldt af et vildt jubelskrig. Gartneren løftede forsigtigt hovedet, og så to af sine kolleger springe for livet. De rejste sig kort efter op, mere røde end grønne, råbende og 5

6 gestikulerende efter det, der på det nærmeste havde blæst dem omkuld. Tomatplanternes blade var knapt faldet til ro, før nok en skinger hylen fyldte drivhuset. Ikke en mere! tænkte gartneren, mens han svingede benene ud over bedkanten, og satte sig op. Han kiggede til venstre, og ganske rigtigt, kom der susende nok en aeroscooter hen ad den smalle drivhusgang. Pas på eller bliv galionsfigur! skreg scooterpiloten. Bag hjemens visir kunne man tydeligt se hans brede hvide grin. Han gassede op, og strøg forbi gartneren, nåede snart efter den anden scooter, og kastede sin maskine ud i en hasarderet overhaling. Den ene side af scooteren røg op over bedkanten, og gled, med gnisterne flyvende som fyrværkeri, hen ad den lave stålkant. Han mistide kontrollen et kort øjeblik, ramlede gennem en hel række tomater, og pløjede sig vej, gennem frugtr, stængler, blade og jord. De knuste frugter løb som rød-gul grød ned ad drivhusrørets inderside, og silede langsomt ned til etagerne nedenunder. Chaufføren havde allerede herredømme over scooteren igen, og lagde sig i slipstrømmen af den forreste scooter. Det er ikke en aeroscooterbane, det her. Det er et gartneri! råbte en muggen gartner, mens han kylede en halvknust squash efter de to fartbisser. Den landede med et fugtigt, hult smat, på midtergangen metalrist, og strintede grøn mos op på planterne i bedene. De to scootere havde for længst nået den modsatte ende af drivhusrøret, hvor de elegant svingede til højre, ind i den runde biosfære. Der tog de en omgang i det cirkulære glasrør, hvorefter de drejede ned ad det næste lange drivhusrør. De to knægte på scooterne jublede og hujede. Lyden blev kastet rundt mellem glasrørene, sammen med motorstøjen. Vinden flåede i deres frygiske hjelme, der føltes som var de ved at blive revet af deres hoveder. Også her i det næste drivhus, måtte forskrækkede gartnere springe for livet. De trillede rundt i spinat og broccoli men hellere det, end at blive fløjet ned. Skummende af raseri, rejste de sig, indsmurte i grøntsager og kunstjord, råbende af de to scootere, der i et inferno af løsrevne blade, grøntsager og iturevne plastikkjortler, hvæsede bort. Kortsluttede, debile affaldsgener! fnyste gartneren, mens han tørrede lidt grøntsagssaft af panden med håndryggen. Sådan noget skete ikke før i tiden! råbte han til sin kolleger længere henne ad gangen. Da kunne man gå heroppe, i fred og ro, og nusse om planterne, uden at skulle være bange for at blive fløjet ned! 6

7 Du har ret! svarede den anden gartner. På hans mave løb en stor klat fugtig kunstjord ned ad den transparente grønne kjortel. Det er blevet værre på det seneste. Der går næsten ikke en dag, uden nogle skal ræse om kap gennem drivhusene. Hvornår er det for resten, Det nye Styre har lovet, at bevægelses-arenaen vil står klar til brug? Ahrrr der er længe til ikke før om den næste eller næste høst igen! sukkede gartneren, plukkede et spinatblad. Han foldede den omhyggeligt sammen, til en lille grøn pakke, som han stak i munden og gav sig til at tygge på. Hvis det i det hele taget bliver bygget. Nej, der var vist noget med, at bygge-grupperne var løbet tør for krystal. Og den først skaffes fra en af de sydlige beboelser om måneder. Har jeg hørt! Gartneren trak på skulderen og bøjede sig ned efter sit multihaveredskab, som han havde tabt. Tja, så må vi jo bare holde ud så længe for de stopper jo nok ikke med deres ræsen, de nulstillede kvabsøer! Der var nu fredeligere, før Overstyret blev afsløret. Men også noget kedeligere, synes du ikke? Måske nok men jeg får alligevel et hjerteslag, hver gang de kommer pulsende gennem drivhusene. De stresser også de stakkels tomater. Se, de ryster endnu! grinede gartneren. Det ender jo også med, at en af os får kørt røven af. Det vil se kønt ud! Men prøv lige at lægge mærke til de store smil, bag visirene. De kan næsten ikke holde de brede grin, inde i de frygiske hjelme! smilede gartneren. Du har ret! Smil var der ikke meget af før i tiden. Næ. Episoden med de forsvundne poder førte mange ændringer med sig. Kan du huske hvad der egentlig skete? Gartneren gnubbede sig på hagen, og kradsede sig på næsen. Ja, hvad var det nu? Det var vist noget med to Birk-poder, som havde skrabevagt i Stalagmit 1, og så blev de overrasket af en eremitbrugde...! 7

8 8

9 Har du nu husket din skraber, Femfem? Ficus stemme knitrede i den frygiske hjelms interne højttaler. Selv om hjelmen var lydisoleret, kunne han stadig høre aeroscooterens motor, som en svag susende hylen, gennem de snegleformede lydhuller i hjelmen. Selvfølgelig har jeg husket den! Femfem lød mere fornærmet over spørgsmålet, end han var. Det sagde du også sidst og hvem var det så, der måtte tage turen helt op til slusen, for at hente den? Nå, jo det var mig! Så: Har du husket din skraber? Denne gang ser du ordentligt efter, ellers kan du selv slæbe din slatne Birk-krop op efter den. Og jeg ved hvor irriterende der er, at komme ud af aquapod en, når man først har fået den på! Femfem skar ansigt af Ficus, bag hans ryg, gik hen til skab, og fandt den skraber - han ikke havde glemt og fastgjorde den til clipsen på sin aeroscooter. Er du så tilfreds, oh alvidende superhjerne? vrængede Femfem. Ficus grinte: Jep jeg VIDSTE det! Kender ingen der er så glemsom som dig! Ja ja, det er en meget spændende historie. Men lad os nu se at komme ned til soklerne, før jeg får den sædvanlige forelæsning om mennesket og dets fabelagtige hukommelse! De to Birk-poder spændte remmene på deres hjelme og trykkede på åbningsknappen til lugen. De befandt sig et lille ovalt rum, hvori 12 aeroscootere stod opmarcheret langs væggen. Rummet var bart, bortset fra scooterne, og et smalt, sort gummibeklædt skab ved hver scooter. Scooterne lyste i deres skinnede gule lakering, men ellers var der ikke mange farver i rummet. Kun de gule dragter og hjelme på de to poder. Ellers bare gråt metal og sort gummi. Lugen gled til side og afslørede en elipseformet platform udenfor. Langsomt gled de udenfor. Under dem kunne de høre bølgernes slag mod stalag- 9

10 mittens betonsokkel. Der var en kraftig vind, som rev og flåede i deres dragter, men scooternes magnetfelt gjorde, at de ikke rokkede sig det mindste. Og det var nok udmærket, da de befandt sig i 300 meters højde, på den lille platform på stalagmittens ydervæg. Jeg hader den her nedstigning! vrissede Ficus. Der simpelthen utroligt, at vi ikke må svæve ud fra hovercraft-hangaren, nede ved overfladen! Ja, ja det siger du hver gang! Femfem himlede med øjnene. Og hver gang fortæller jeg dig, at du kan blive blæst til kødpuslespil, hvis du kommer for tæt på en startende hovercraft. Finder du ikke snart på noget nyt at sige? Men inden Ficus kunne nå at svare, gassede Femfem sin aeroscooter op, lod sig glide ud på den sløjfelignende rampe fra platformen, og ned ad bygningens yderside. Hans ansigt pegede direkte ned på havoverfladen langt under ham. Matsort med krystalglugger, lå bygningen nu foran ham, som en bølgende og ujævn vej. Det gjaldt blot om, at holde sig på de armerede gummidele af væggen, og ikke ramme gluggerne så gik turen nærmest af sig selv. Femfem smilede, trykkede gashåndtaget helt i bund, og susede ned af bygningen i et svimlende tempo. Vent! råbte Ficus, og gled forsigtigt ned ad rampen. Men Femfem var allerede langt foran. Jeg ville hellere hoppe, end det her! gøs Ficus, og steg langsomt nedad mod havet. Selve stalagmitten var en høj slank bygning, næsten 500 meter høj. Den mindede om en sort gulerod der var stillet på hovedet, syntes Ficus. Hele overfladen var dækket af gultonet krystalglas, indsat i en solid armeret gummiramme. Overfladen bestod af fremspring og indhak, lange furer og sprækker. Underlige bobler stak ud, hist og her, og vinduerne løb over bygningens overflade i sindrige mønstre. Den glatte, men ujævne overflade og dens spidser, var hvad der havde givet bygningen sit navn: Stalagmit. Når man ankom med hovercraft, lignede bygningen fra lang afstand, en mørk ujævn drypsten, der stak op af havet. Det var dog en enkelt forskel som stak i øjnene, og som fik stagmitten til at ligne det, den virkelig var: En skyskraber. Og det var de tusindvis af gule lys, fra de mange hundrede bokuber. Lysende lå spredt over bygningens overflade, som havde en afsindig pistolmand, sønderskudt den med et maskingevær. Nogle lys lå i klynger, andre i grupper, der strakte sig vandret, lodret eller diagonalt i det sorte gummi. Nogle stede var der lange passager, enkelte steder 50 meter høje, næsten uden vinduer, mens der andre steder var 30 10

11 etager over hinanden, med tætliggende vinduer. Det gav bygningen et underligt rodet udseende, ulig mange af den gamle verdens skyskrabere, der havde haft rene glasfacader. Alene ville bygningen have været et imponerende syn. Sammen med sine trillinger og sine 4 mindre søskende, var den et direkte skræmmende skue. De fire største stalagmitter lå i en klynge, placeret som 4-tallet på en terning. De fire mindre var placeret på samme måde, men blot drejet 45 grader, så to store og en lille stalagmit dannede en trekant. De største var kendt som Klasse 1 stalagmitter, alle mindst 500 meter høje. De mindre i ringen omkring de fire største, kaldtes Klasse 2, og var blot ca. 350 meter, men ikke mindre imponerende. Klasse 2 var ikke udstyret med så mange glughuller som klasse 1. Ellers var de mindre tro kopier af de store tårne. Rundt om hver Klasse 1 Stalagmit svævede en kraftig krystal-plexiglasring de såkaldte biosfærer. Disse var knudepunkter, mellem de næsten 400 meter lange drivhusrør, der gik fra biosfære til biosfære. Ovenfra lignede drivhusene en gulgrøn kvadrat med en stor cirkel i hvert hjørne. Biosfærerne hang omkring hver stalagmit, som en ring om en finger. Denne stalagmit-stad havde foreløbig kun denne ene drivhus-kvadrat, men der var planer om yderligere to, så klyngen kunne udvide med en skov og muligvis også en jungle. Inde i rørene var som sagt, stadens drivhuse. Alle former for frugt og grønt blev dyrket der, til beboerne i de otte stalagmitter. Og der blev høstet mere end rigeligt. Produktionen var efterhånden blevet så effektiviseret, at man kunne høste både fem og seks gange om året. Nogle grøntsager endda oftere. Omkring den lille klynge stalagmitter strakte havet sig, fra de jyske højlandsøer, til de store bjergkæder i retning af Norge og Sverige. Spredt i horisonten skimtedes små holme, rester af fortidens højdedrag. Mange hundrede kilometer ude i horisonten lå flere stalagmitbyer, men de lå for fjernt til at kunne ses. På grund af varmen, hang der en konstant dis omkring tårnene. Ikke en tyk tåge, men blot en tynd bleg dis, der strakte sig fra havoverfladen, og næsten op til beboelsesområderne i små 100 meters højde. På dage med ekstra stærk sol, blev disen udnyttet af drivhusene. Så kunne drivhusringene glide ned ad stalagmitterne, ved hjælp af deres magnetiske kraftfelt, og gemme sig i disen, så afgrøder ikke blev svitset af solens kraftige stråler. Om aftenen, når den værste stråling var aftaget, gled de atter på plads, på deres normale niveau, tæt på tårnenes toppe. Adgangen til drivhusene blev fortaget via, næsten usynlige plastikrør, med indstøbte metalringe, der 11

12 magnetisk blev styret på plads fra tårnenes forskellige etager. Derfra blev høsten og mandskabet transporteret med små lette svævekaravaner tilbage til stalagmitterne. De nederste hundrede meter i Klasse 1 stalagmitterne, indeholdt hangarer til den store hovercraft-flåde, lagerplads og kølerum til afgrøder og en del værksteder af forskellig slags, samt storkøkkener. Det var også her, at kraftværker til stadens elforsyning befandt sig, samt de mange laboratorier hvor embryo-poderne blev udruget og kloning foregik. Resten af tårnet var beboelse, undtaget de øverste meter. I to af bygningerne var der undervisning, i en anden hospital, i en tredje havde Overstyret sine ministerier og regeringsforsamling, og så videre. Alle bygninger var udnyttet til den sidste kvadratmeter. Kniber det med at følge med, din let fastgroede musling? drillede Femfem over samtalanlægget. Hans stemme skurrede ud af hjelmens højttaler, og Ficus havde nær overset et lille fremspring, men fik flået i scooterens styr i sidste sekund, og veg i en slingrende bue, udenom forhindringen. Jeg havde nær ramt en radarbule! Så var jeg drattet hele vejen ned, din lavvolts tosse. En dag kommer jeg alvorligt til skade og det vil garanteret være på grund af dig. Og mens jeg så ligger og skvulper rundt, som tomatsovs på havoverfladen, så kan du jo gå og tænke over hvis skyld det var!! Ficus var ikke sur, men mere forskrækket over Femfem s pludselig råb over højttaleren. Der var god grund til forsigtighed under nedstigningen af bygningen. De små aeroscootere var normalt kun beregnet til vandret flyvning, men holdt man sig under en halv meter fra den lodrette facade, kunne de sagtens bære deres egen og pilotens vægt, når man fløj lodret. De nærmest sugede sig ind til overfladen på bygningen, men man skulle ikke holde pause, for så slap aeroscooterens sit greb. Facadens mange små fremspring frembragte dog en fare, i ukyndige pilothænder. De kunne virke som små skihopbakker, og blot et øjebliks uopmærksomhed, og så var bygningen uden for scooterens magnetfelts rækkevidde og scooter og pilot på vej mod den sikre død. Fra blot 300 meters højde, var der ikke mange chancer for at overleve fra den højde var der ikke mange spor tilbage, af hverken pilot eller scooter. Men Femfem var bestemt ikke en hvilken som helst pilot. Han havde gjort det til sit speciale at spurte ned ad facaden, og med næsten sindssyg dødsforagt, kaste sin aeroscooter ud og ind i en vanvittig slalom, mellem facadens fremspring og 12

13 furer - til både skræk og jubel for de beboere der tilfældigvis kiggede ud af gluggerne, når han jog forbi. Han havde en evne til at finde de helt rette stier, og hans ry mellem de andre poder, var efterhånden legendarisk. Og det på trods af hans unge alder. Der var endda dem der mente, at han måtte være en kloning af et menneske og en radar, ellers ville han ikke kunne foretage de hasarderede manøvrer, som han gjorde. Femfem var også den enste der evnede at få sin scooter til, at svæve mere end den halve meter fra facaden. Nogle gange så det ud til, at han havde mistet kontrollen over scooteren. Han lod den falde meter i et rasende styrt, hvorefter han med magt og perfekt timing, fik magnetfladen klemt ind til bygningen igen, og fortsatte sit svæv, som om intet var hændt. Ind til videre havde Femfem klaret den hver gang, men Ficus fik det altid dårligt, når oplevede et af Femfem s små stunt. Ficus derimod hadede nedstigningen. Og det var ikke en overdrivelse. Det var ikke nok at han ikke bare brød sig om nedstigningen, eller ikke var tryg ved den. Nej, han hadede den, som opskyllede vandmænd og regnorme hader solskin. Ficus havde højdeskræk, endda så voldsomt, at han holdt sig fra de øverste etager i tårnene, når han kunne slippe afsted med det. Som aeroscooterpilot, var han ikke noget særligt. Han kunne de reglementerede manøvrer, der gav adgang til brugen af de små rappe vævere, men den overlegne kontrol som Femfem havde, var han ikke besiddelse af. Og han var helt klar over, at det ville han heller aldrig komme. Han forstod faktisk ikke, hvad han foretog sig på stalagmittens yderside. Det var som et mararidt, der havde gravet sig ud af en af hans drømme, og nu holdt ham fast i en virkelighed han allerhelst var foruden. Han foretrak i høj grad gulv under fødderne eller endnu bedre: Vand omkring sig. Hver gang han havde fået tildelt tjansen med at rense bygningens sokkel, var han tvunget til at tage turen ned langs stalagmittens facade. Og hver gang troede han, at hans sidste time var kommet. De andre piloter vidste udmærket hvordan Ficus havde det, og havde givet ham alle de gode råd der var, for at minimere højdeskrækken. Men lige lidt hjalp det. Og det var komplet umuligt, at bruge tricket med at se på de andre bygninge, så han undgik at se hvor lang der var ned, for hele vejen var han tvunget til, at holde blikket klistret til facaden, for at opdage eventuelle lumske fremspring og huller. Under de første mange nedstigninger, havde Ficus kastet op i sin frygiske hjelm, så hans maveindhold havde dryppet fra hjelmvisiret ned på scooterens vindspejl. 13

14 Heldigvis var han ovre den periode, men nogen lidenskabelig aeroscooterpilot, blev Ficus aldrig. Vandet derimod, var Ficus element. Når han krøb ind i sin aquapod, følte han sig på hjemmebane. Det var altid med et stort smil, og forventningens glæde boblende i maven, han justerede den gule dykkerklokke. For lige så urutineret han var som aeroscooterpilot, lige så stor en akrobat, var han med sin aquapod. Ficus var så betaget af stilheden i havet, at han greb enhver mulighed der bød sig, for at få skrabevagt på soklerne Bare for ar få mulighed for et par minutters fri dykning i pauserne. I den seneste tid, havde han haft skrabevagt, helt op til seks gange om ugen. Og der var ingen tvivl i hans sind. Efter endt indlæring, skulle han være permanent skraber. Tænk at opholde sig 12 timer hver dag, i sin aquapod. Det måtte være den højeste lykke for en pode! Nå, så kunne du være her! hånede Femfem bag sit visir. Ja, jeg tog lige en mindre omvej omkring Stad 4. Har du ventet længe? For hvis du ikke har ventet nok, så kan jeg da tage et par ture omkring stalagmitten, og så kigge forbi senere! Femfem svarede ikke, men rystede blot på hovedet, og hoppede af sin allerede parkerede og slukkede scooter. Ficus parkerede sin scooter på parkeringskrogen, og greb sin skraber fra stativet. Hernede ved vandoverfladen, var man tvunget til at fæstne alt til bygningen. Ellers var det forsvundet når man kom tilbage fra sit dyk. I dag var bølgerne ikke specielt voldsomme, men andre dage, skulle man passe på ikke at blive skyllet i, når bølgerne skyllede ind over den smalle pontonbro. En lille autopåklæder, rullede på sine gummilarvefødder hen ad den våde bro. Den løftede sin ene leddeløse arm, og pegede ned mod en række huller i pontonbroen. I hvert hul, sad underdelen til en aquapod fastgjort. En sort gummimembran gjorde, at dragten ikke blev fyldt med vand, af de skvulpende bølgeslag, der konstant blev ved med at oversvømme broen. Foran hvert hul, sad en lille gummibeklædt metalbøjle. De to poder fulgte autopåklæderens tegn, stillede sig bag hvert ders hul, greb en bøjle hver og hoppede. Før de ramte den sorte membran, samlede de fødderne, der helt ubesværet trængte gennem det tynde gummi. Helt af sig selv gled underkroppen på plads i dragten, hvor automatisk oppustede puder, sørgede for, at benene sad godt fast, uden det hindrede bevægelighede. 14

15 Ficus lirkede sine fødder på plads i de kraftige kevlarsko, der var fæstnet til de tykke, ballonagtige gule kevlar-stålben. Under hver fod kunne han mærke speederne til de to hælmotorer, som sørgede for dragtens fremdrift i vandet. Et enkelt tryk, og dragten bevægede sig fremad. Jo flere tryk, desto hurtige sejlede aquapoden. Når man ønskede at standse dragten, pressede man blot begge speederknapper langsomt i bund samtidig, hvorefter motorerne bremsede dragtens fremdrift. Dragten kunne også sejle baglæns, skråt i aller retninger, og var i det hele taget utrolig manøvredygtig. Femfem havde allerede fået aquapodens gennemsigtige plexiglasoverdel på. Det var et stort ovalt rør, der mest af alt lignede den øverste del af et æg, med to påsatte gule arme, ligeså runde, gule og kraftige som benene. På kuplens top, var placeret en gul metalhætte, med fire indbyggede projektører. De kunne rettes i alle retninger, når man gav en kommando til dragten i en mikrofon. På ryggen var monteret en grå boks synteselungen. Det var egentlig mere en lille fabrik, som indeholdt planteceller, der ved mange generationers genmodificering, havde fået deres fotosyntese hævet til mere end 1000 gange det, der var normalt for planter. De lavede ilt af dykkerens udåndingsluft, men havde desværre kun en levetid på 24 timer. De mange celler producerede egentlig alt for meget ilt til en person, så den overskydende ilt, blev først ind i en iltgenerator, som sørgede for elektricitet til den lille enmandsuåbd. Autopåklæderen fastgjorden sidste spændebolt på Femfem s plexiglasboble, og afbrød strømmen til elektromagneten, der holdt dragten fast til pontonbroen. Dragten gled stille ned i det blå dyb. Ficus fulgte den gule dragt, mens den roligt sank. Den skinnende gule farve, antog hurtigt et mere grønligt skær. Autopåklæderen rullede hen til Ficus, placerede aquapodens overdel og fastgjorde den. Ficus kunne føle det metalliske klik, da magnet gav slip på hans dragt, og med et skvulp, blev alt blåt omkring ham. Ficus elskede det sug det gav i maven, når dragten slap fri af pontonbroen, og den langsom og næsten lydløst, blev opslugt af det grønblå vand. Alt blev som med et trylleslag stille. Lyden af bølgeskvulp og blæst, dæmpedes, når aquapodens glaskuppel blev hægtet fast, men det var intet i forhold til, når man kom under vand. Ficus plejede at kalde det, at han blev pakket ind i stilhed. Det eneste der brød tystheden, var den svage snurren, der forplantede sig i dragten, fra de to hælmotorer. Når man nåede få meters dybde, var bølgernes klukken forsvundet, og den elektriske snurren alt der var tilbage. 15

16 Ficus dæmpede belysningen i kuplen, og gav sine øjne et øjeblik til at vænne sig til det blå lys. Dragtens projektører var endnu ikke tændt, så alting blev et kort sekund mørkeblåt, men efter få øjeblikke havde øjnene indstillet sig på den svage belysning, og Ficus gjorde sig klar til at fortsætte dykket. Hvad så, vandmand. Holder den tæt? knasede Ficus stemme over samtaleanlægget i aquapoden. Han kunne se Femfem s dragt i det blå, lidt under ham, som et sært gennemsigtigt ægge-fatamorgana med arme og ben. Femfem lukkede også ned for de lysende dioder i sin kuppel, og atter indtog det blå mørke dem. Jep, jeg føler mig som et akvarium i et akvarium! kvækkede Femfem tilbage. Viser du vej, du store havgud? Ok. Følg mig! Ficus gassede op, løftede benene, så dragten tiltede rundt, og strøg på hovedet forbi Femfem, der desperat forsøgte at holde trit med Ficus. Lige så vild og vovet han var på sin aeroscooter, lige så kluntet og uelegant var han i en aquapod. At se ham dykke med hovedet nedad, var utænkeligt. I stedet zigzaggede han, som en klumpfisk med dårlig svømmeblære. Krøb forsigtigt ned i dybet, meter for meter, mens han nervøst skævede op til havoverfladen, der fortonede sig over ham. Med et blændende glimt, tændte Femfem for alle sine projektører, og jog det blå mørke væk, i en bue omkring aquapoden. Ficus smilede. Tænk at den fartglade Femfem var bange for mørke. Ficus slap speederknapperne, og lod aquapoden hænge og duve i vandet med hovedet nedad, ind til Femfem nåede ham. Hvor skal vi skrabe i dag? Omme på den andens side af soklen, ind mod stadens centrum. Jeg tjekkede stedet i går, og der er ikke ret mange alger. Jeg tog lidt af det, men nåede ikke det hele. Vi burde kunne klare det på et par timer! Femfem sukkede. To timer i det blå element var mindst en time for meget. Ja faktisk var det nærmere tre timer for meget. Ficus og Femfem fulgte den enorme sokkels bue, og nåede kort efter om til den del af soklen, hvor algerne groede som et tykt bølgende tæppe. Det lignede lange grønne hår, der bølgede frem og tilbage, i strømmen mellem stalagmitterne. Det svage lys fra overfladen, nåede stadig herned, og gav algerne et mat blågrønt skær. Det så smukt ud. Men desværre havde netop denne algeart, en særlig uheldig måde at fæstne sig til betonen på: Den skød lange hårtynde rødder ind i funda- 16

17 mentet. Og allerede efter få uger, kunne rødderne antage en tykkelse, der kunne sprænge store stykker af betonen. Så hvis de ikke blev fjernet flere gange ugentligt, blev betonen så perforeret og ødelagt, st stalagmitten kunne vælte i havet. Det var sket en gang, for længe siden, i Stad 2, hvor næsten alle indbyggere i en væltende stalgmit, druknede. Men nu var der lavet arbejdsplaner, så soklerne blev skrabet rene, mindst to gerne tre gange i ugen. Man tog ingen chancer. Nå, skal vi se at komme i gang. Jeg har jo ikke hele dagen! knitrede Femfems stemme i Ficus højttaler. Hvad skal du nå? Indlæring? Det kan du da gøre i nat! Luk bylden og skrab! Og det gjorde de så. Femfem begyndt at fjerne algerne fra den ene side af soklen, mens Ficus gik løs på planterne i den modsatte side. De gik op i arbejdet med iver og flid, og var så optagede af skraberiet, at de ikke ænsede den enorme, mørke skygge, der stille gled forbi, i det grumsede mørkeblå vand bag dem. Hej M:O:R. Hvad skal vi have at spise? Fjølk kiggede hen på til den lille tykke robot, der mest af alt lignede, en lav tyk isvaffel med tre ben med hjul. Robotten stillede alubakkerne fra sig, vendte sig mod døren, som Fjølk lige var trådt ind ad. M:O:R tændte for sit ansigtsdisplay, og straks viste der sig på skærmen, et venligt rundt tegneserie ansigt med store rare øjne. Typisk dig, Fjølk! Du når knap inden for døren, før du begynder at tænke med maven. Men hvis det kan gøre dig glad, så står menuen på din livret: Spinatpølser med radissemos! Et dyt afsluttede M:O:R s svar, og hun vendte sig mod sine alubakker igen. Bruskbøvs! Det vil jeg glæde mig til. Det må også være flere sæsoner siden, vi har fået det! Fjølk spankulerede forbi M:O:R s køkkenafdeling, og ind i sin lille karnap, smed sig på briksen, stak sin højre hånd ind i info-revnen i væggen, og lagde sig godt til rette. Udenfor det lille indhak, hvor Fjølk havde sit værelse, vimsede M:O:R videre med sine gøremål. M:O:R var en lille anordning som alle bokuber i stalagmitterne, havde til rådighed. Navnet var sammensat af forbogstaverne i robottens tre hovedopgaver: mad, opragelse, rengøring. Robotten var programmeret til at holde orden i bokuben, sørge for at de 24 poder i bokuben fik den rigtige ernæring og samtidig skulle robotten stå til rådighed med indlæringshjælp. Den vimsede altid rundt og 17

18 18

19 støvede lidt af, forberedte måltider, og når poderne var hjemme i bokuben, var den altid klar med gode råd og tips, hvis de var kørt fast i deres hjemmeindlæring. Alle poder der boede i bokuben, havde ingen forbindelse til deres forældre da de ganske enkelt ingen forældre havde! Straks efter kloningen, der foregik over en månedlang periode 3 gange om året, blev de små mikropoder overført fra laboratorierne til kuvøsesalene. Der blev de udruget eller færdigdyrket, og først som femårige overført til de bokuber, der var deres hjem til de fyldte 20 år. Derefter fulgte hver pode en nøje fastlagt plan, der var udtænkt til at føre dem videre, til de jobs og funktioner, de var designet til. Ind til de forlod bokuberne, stod hver kubes M:O:R klar til, at tage sig godt af dem, på alle tænkelige måder på alle tidspunkter af døgnet. Vil du gerne videre i historien? Det tænkte jeg nok men du skal lige have den sidste vigtige oplysning, før vi går videre med handlingen. Poderne var delt op i tre klasser: Birk-klassen, hvis kroppe var designet til hårdt fysisk arbejde. Disse poder havde de kraftigste muskler, var atletiske, og havde samtidig fået udvidet det center i hjernen, der gav dem den størst mulige tekniske viden og indsigt. Dernæst var der Oxygen-klassen. Disse poder var knapt så fysisk udholdende som Birk-poderne. Til gengæld var deres hjerne, gennem generationer, blevet forøget til det maksimale. Disse poder var uhyre begavede, tænkte som små computere nogle gange endda ligeså hurtigt. Gnejs-klassen var den sidste gruppe poder. De var designet til at tage sig af de andre beboere i Staden. De blev typisk sygeplejere, assistenter i kuvøsesalene, læger ja enhver tænkelig opgave, der fordrede at man var god til at læse sine medmennesker og havde empatiske evner over det sædvanlige. Fælles for alle tre klasse var, at de havde en veludviklet logisk sans. Intet problem var for stort. Tværtimod elskede podernes hjerner, at blive stillet overfor kryptiske logiske opgaver. Men lad os nu vende tilbage til Fjølk. Fjølk tilhørte Oxygen-klassen og det betød, at han gik til indlæring ni timer hver dag. Som om det ikke var nok for en nysgerrig pode, så blev det efterfulgt af mindst fire timers hjemme-indlæring. Fjølk kunne føle, hvordan hans håndledscomputer hurtigt fik forbindelse til bokubens netværk. Han stak altid hånden ind i inforevnen, når han skulle skabe kontakt til netværket, det gav en hurtigere forbindelse, end hvis han blot loggede på, mens han var ude i kubens beboelsesområde. 19

20 En svag snurren i håndleddet angav, at den indoperede håndleds-computer havde fået kontakt med netværket. Så var det blot et spørgsmål om sekunder, før der dukkede billeder frem på pupilskærmen. Og ganske rigtigt, gik der kun et øjeblik, før billedet kom frem på den lille skærm i højre øje. Fjølk tænkte ikke videre over, hvordan det kunne lade sig gøre. Han havde haft pupil-skærmen lige siden han fik den indoperet som 2-årig mikropode. Og den var blevet til en helt almindelig og uundværlig del af hans dagligdag. Han rykkede sig på plads på madrassen, lukkede øjnene og gave en kommando: Log ind, Virtus! Det gav et lille klik i håndleddet. Det betød at der var et blive skabt forbindelse fra Fjølk s egen håndleds-computer til den store hovedcomputer Virtus. Det gav et enkelt blink i øjet, og så tonede en brugerflade frem på pupil-skærmen. Den grønne skærm var blot en plan grøn flade. Men den virkede alligevel levende, som om den grønne farve pulserede eller vibrerede. Der var ingen tegn eller ikoner på den skærmen, kun den grønne baggrund. Velkommen til Virtus, Fjølk. Hvad kan jeg gøre for dig? Stemmen var blød og melodisk. Hverken mandlig eller kvindelig, men et sært neutralt stemmeleje, som på en gang lød myndigt, dybt og venligt. Man kunne aldrig høre på Virtus om den var vred, glad eller ikke havde sovet godt om natten. Blot denne neutrale stemme, der på en gang var venlig og behagelig, men som også godt kunne tænde Fjølk helt af. Var det Fjølk som havde stået for programmeringen af Virtus stemme, så havde han skruet op for livet i den. Jeg har hjemmeindlæring for, så jeg vil gerne studere biologi nu. Jeg er kommet til side C427 fiskens svømmeblære! bad Fjølk. C427 den kommer på din skærm nu! Knapt havde Virtus udtalt ordene, før der dukkede en side op på Fjølk s pupilskærm. Fjølk kantede sin lidt for runde krop til rette på madrassen, og gav sig til at læse. At læse på pupilskærmen, var lidt som at læse i en bog, skønt Fjølk aldrig havde prøvet det. Bøger var for længst blevet overhalet af elektroniske udgivelser, som kunne hentes på Virtus s netværk, når man havde brug for det. Faktisk så anede Fjølk ikke, hvad ordet bog betød eller var. Han læse det første afsnit, blinkede med øjet to gang hurtigt efter hinanden, hvorefter siden skiftede til den næste. Undervejs overvågede Virtus hvor langt Fjølk kom i teksten, og hvert tiende minut kom coputeren med spørgsmål til den læste tekst. Kunne Fjølk ikke svare, dukkede det afsnit op på skærmen, hvori han kunne 20

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Da det slog klik for Frøken Klima. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Da det slog klik for Frøken Klima. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Da det slog klik for Frøken Klima Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Titel: Da det slog klik for Frøken Klima Redaktør: Anja Vensild Hørnell Forfatter:

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny.

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny. Kapitel 16 Johnny vågnede ved lyden af en rindende vand fra badeværelset. Han satte sig op og strakte sin lidt ømme krop. Først en nattesøvn i et telt på Galapagos, så en kort og mindre komfortabel lur

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995.

Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. Eventyret om Sofie i Spirrevippernes land Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995. I en ganske almindelig lejlighed, i en ganske

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Julemanden: Hvad kan du?

Julemanden: Hvad kan du? Der var engang en nisse, der ville søge arbejde hos Julemanden. Julemanden havde et værksted, hvor der altid var plads til flere opfindsomme og fingernemme hjælpere. Julemanden: Hvad kan du? Nissen fik

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Kapitel 1 Bjerget Vampyrens kappe flagrede lystigt i vinden. Han bed tænderne sammen og fortsatte op ad den dystre, grå bjergside. Hans skinnende laksko sendte en lille lavine af klippestykker og småsten

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere