Af Jan Holdgaard Dissing. kapivardreng.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Jan Holdgaard Dissing. kapivardreng.dk"

Transkript

1 Af Jan Holdgaard Dissing kapivardreng.dk

2

3

4 4

5 Lyset skinnede blegt ind gennem de matgule ruder i drivhuset. Lyset var egentlig ikke rigtigt gult, men mere en fesen gulgrøn nuance, med toner af vinterblegt hvidt. Der var kvælende hedt, her midt på dagen, og gartneren havde lagt deres frygiske hjelme og knappet de grønne plastikkjortler op i halsen. Sveden drev af dem, mens de drev rundt og rensede den syntetiske jord under planterne. En af gartnerne rejste sig op, spidsede ører og stak hovedet ud mellem planterne. Han lod blikket løbe ned ad den lange lyse gang, men lyset var for skarpt, og han kunne ikke se, hvad det var der frembragte den skingre lyd han havde hørt. Han stillede sit multihaveredskab fra sig, op af en kraftig tomatplante, og trådte de få skridt fra bedet og ud på gitterstien. Lyset skinnede op på ham, fra drivbedene på etagen under ham. De lyste med den blege grøngule kulør, og fik hans i forvejen blege ansigt til, at se sygt og uhyggeligt ud. Lyden kom igen. Det var ikke en rigtig hylen, men mere en skinger maskinlyd. En lyd af komprimeret luft, en tunet elektromotor, krydret med raslen fra tomatplanter. Pludselig vidste gartneren hvad der var på vej. Han vendte sig omkring, og så ned ad den lange gang, der havde strakte sig bag ham. En gul plet nærmede sig hastigt. Det var den der frembragte lyden. Gartneren kastede sig ind mod bedet, snublede over sine egne fødder, faldt, men fik fat i bedkanten. Han greb febrilsk efter en grøn stængel, fik endelig fat, og trak sig i sikkerhed under tomatplanternes blade. Lyden var nu så skinger, at det gjorde ondt i ørene. Vibrationerne fik tomater til at slippe deres stængler, og den ubehagelig hylen for ørene, blev med et krydret med blødt klaskende lyde, af tomater der landede, halvt udsmattede i den kunstige jord. Da den gule tingest jog forbi gartneren, blev luften fyldt af et vildt jubelskrig. Gartneren løftede forsigtigt hovedet, og så to af sine kolleger springe for livet. De rejste sig kort efter op, mere røde end grønne, råbende og 5

6 gestikulerende efter det, der på det nærmeste havde blæst dem omkuld. Tomatplanternes blade var knapt faldet til ro, før nok en skinger hylen fyldte drivhuset. Ikke en mere! tænkte gartneren, mens han svingede benene ud over bedkanten, og satte sig op. Han kiggede til venstre, og ganske rigtigt, kom der susende nok en aeroscooter hen ad den smalle drivhusgang. Pas på eller bliv galionsfigur! skreg scooterpiloten. Bag hjemens visir kunne man tydeligt se hans brede hvide grin. Han gassede op, og strøg forbi gartneren, nåede snart efter den anden scooter, og kastede sin maskine ud i en hasarderet overhaling. Den ene side af scooteren røg op over bedkanten, og gled, med gnisterne flyvende som fyrværkeri, hen ad den lave stålkant. Han mistide kontrollen et kort øjeblik, ramlede gennem en hel række tomater, og pløjede sig vej, gennem frugtr, stængler, blade og jord. De knuste frugter løb som rød-gul grød ned ad drivhusrørets inderside, og silede langsomt ned til etagerne nedenunder. Chaufføren havde allerede herredømme over scooteren igen, og lagde sig i slipstrømmen af den forreste scooter. Det er ikke en aeroscooterbane, det her. Det er et gartneri! råbte en muggen gartner, mens han kylede en halvknust squash efter de to fartbisser. Den landede med et fugtigt, hult smat, på midtergangen metalrist, og strintede grøn mos op på planterne i bedene. De to scootere havde for længst nået den modsatte ende af drivhusrøret, hvor de elegant svingede til højre, ind i den runde biosfære. Der tog de en omgang i det cirkulære glasrør, hvorefter de drejede ned ad det næste lange drivhusrør. De to knægte på scooterne jublede og hujede. Lyden blev kastet rundt mellem glasrørene, sammen med motorstøjen. Vinden flåede i deres frygiske hjelme, der føltes som var de ved at blive revet af deres hoveder. Også her i det næste drivhus, måtte forskrækkede gartnere springe for livet. De trillede rundt i spinat og broccoli men hellere det, end at blive fløjet ned. Skummende af raseri, rejste de sig, indsmurte i grøntsager og kunstjord, råbende af de to scootere, der i et inferno af løsrevne blade, grøntsager og iturevne plastikkjortler, hvæsede bort. Kortsluttede, debile affaldsgener! fnyste gartneren, mens han tørrede lidt grøntsagssaft af panden med håndryggen. Sådan noget skete ikke før i tiden! råbte han til sin kolleger længere henne ad gangen. Da kunne man gå heroppe, i fred og ro, og nusse om planterne, uden at skulle være bange for at blive fløjet ned! 6

7 Du har ret! svarede den anden gartner. På hans mave løb en stor klat fugtig kunstjord ned ad den transparente grønne kjortel. Det er blevet værre på det seneste. Der går næsten ikke en dag, uden nogle skal ræse om kap gennem drivhusene. Hvornår er det for resten, Det nye Styre har lovet, at bevægelses-arenaen vil står klar til brug? Ahrrr der er længe til ikke før om den næste eller næste høst igen! sukkede gartneren, plukkede et spinatblad. Han foldede den omhyggeligt sammen, til en lille grøn pakke, som han stak i munden og gav sig til at tygge på. Hvis det i det hele taget bliver bygget. Nej, der var vist noget med, at bygge-grupperne var løbet tør for krystal. Og den først skaffes fra en af de sydlige beboelser om måneder. Har jeg hørt! Gartneren trak på skulderen og bøjede sig ned efter sit multihaveredskab, som han havde tabt. Tja, så må vi jo bare holde ud så længe for de stopper jo nok ikke med deres ræsen, de nulstillede kvabsøer! Der var nu fredeligere, før Overstyret blev afsløret. Men også noget kedeligere, synes du ikke? Måske nok men jeg får alligevel et hjerteslag, hver gang de kommer pulsende gennem drivhusene. De stresser også de stakkels tomater. Se, de ryster endnu! grinede gartneren. Det ender jo også med, at en af os får kørt røven af. Det vil se kønt ud! Men prøv lige at lægge mærke til de store smil, bag visirene. De kan næsten ikke holde de brede grin, inde i de frygiske hjelme! smilede gartneren. Du har ret! Smil var der ikke meget af før i tiden. Næ. Episoden med de forsvundne poder førte mange ændringer med sig. Kan du huske hvad der egentlig skete? Gartneren gnubbede sig på hagen, og kradsede sig på næsen. Ja, hvad var det nu? Det var vist noget med to Birk-poder, som havde skrabevagt i Stalagmit 1, og så blev de overrasket af en eremitbrugde...! 7

8 8

9 Har du nu husket din skraber, Femfem? Ficus stemme knitrede i den frygiske hjelms interne højttaler. Selv om hjelmen var lydisoleret, kunne han stadig høre aeroscooterens motor, som en svag susende hylen, gennem de snegleformede lydhuller i hjelmen. Selvfølgelig har jeg husket den! Femfem lød mere fornærmet over spørgsmålet, end han var. Det sagde du også sidst og hvem var det så, der måtte tage turen helt op til slusen, for at hente den? Nå, jo det var mig! Så: Har du husket din skraber? Denne gang ser du ordentligt efter, ellers kan du selv slæbe din slatne Birk-krop op efter den. Og jeg ved hvor irriterende der er, at komme ud af aquapod en, når man først har fået den på! Femfem skar ansigt af Ficus, bag hans ryg, gik hen til skab, og fandt den skraber - han ikke havde glemt og fastgjorde den til clipsen på sin aeroscooter. Er du så tilfreds, oh alvidende superhjerne? vrængede Femfem. Ficus grinte: Jep jeg VIDSTE det! Kender ingen der er så glemsom som dig! Ja ja, det er en meget spændende historie. Men lad os nu se at komme ned til soklerne, før jeg får den sædvanlige forelæsning om mennesket og dets fabelagtige hukommelse! De to Birk-poder spændte remmene på deres hjelme og trykkede på åbningsknappen til lugen. De befandt sig et lille ovalt rum, hvori 12 aeroscootere stod opmarcheret langs væggen. Rummet var bart, bortset fra scooterne, og et smalt, sort gummibeklædt skab ved hver scooter. Scooterne lyste i deres skinnede gule lakering, men ellers var der ikke mange farver i rummet. Kun de gule dragter og hjelme på de to poder. Ellers bare gråt metal og sort gummi. Lugen gled til side og afslørede en elipseformet platform udenfor. Langsomt gled de udenfor. Under dem kunne de høre bølgernes slag mod stalag- 9

10 mittens betonsokkel. Der var en kraftig vind, som rev og flåede i deres dragter, men scooternes magnetfelt gjorde, at de ikke rokkede sig det mindste. Og det var nok udmærket, da de befandt sig i 300 meters højde, på den lille platform på stalagmittens ydervæg. Jeg hader den her nedstigning! vrissede Ficus. Der simpelthen utroligt, at vi ikke må svæve ud fra hovercraft-hangaren, nede ved overfladen! Ja, ja det siger du hver gang! Femfem himlede med øjnene. Og hver gang fortæller jeg dig, at du kan blive blæst til kødpuslespil, hvis du kommer for tæt på en startende hovercraft. Finder du ikke snart på noget nyt at sige? Men inden Ficus kunne nå at svare, gassede Femfem sin aeroscooter op, lod sig glide ud på den sløjfelignende rampe fra platformen, og ned ad bygningens yderside. Hans ansigt pegede direkte ned på havoverfladen langt under ham. Matsort med krystalglugger, lå bygningen nu foran ham, som en bølgende og ujævn vej. Det gjaldt blot om, at holde sig på de armerede gummidele af væggen, og ikke ramme gluggerne så gik turen nærmest af sig selv. Femfem smilede, trykkede gashåndtaget helt i bund, og susede ned af bygningen i et svimlende tempo. Vent! råbte Ficus, og gled forsigtigt ned ad rampen. Men Femfem var allerede langt foran. Jeg ville hellere hoppe, end det her! gøs Ficus, og steg langsomt nedad mod havet. Selve stalagmitten var en høj slank bygning, næsten 500 meter høj. Den mindede om en sort gulerod der var stillet på hovedet, syntes Ficus. Hele overfladen var dækket af gultonet krystalglas, indsat i en solid armeret gummiramme. Overfladen bestod af fremspring og indhak, lange furer og sprækker. Underlige bobler stak ud, hist og her, og vinduerne løb over bygningens overflade i sindrige mønstre. Den glatte, men ujævne overflade og dens spidser, var hvad der havde givet bygningen sit navn: Stalagmit. Når man ankom med hovercraft, lignede bygningen fra lang afstand, en mørk ujævn drypsten, der stak op af havet. Det var dog en enkelt forskel som stak i øjnene, og som fik stagmitten til at ligne det, den virkelig var: En skyskraber. Og det var de tusindvis af gule lys, fra de mange hundrede bokuber. Lysende lå spredt over bygningens overflade, som havde en afsindig pistolmand, sønderskudt den med et maskingevær. Nogle lys lå i klynger, andre i grupper, der strakte sig vandret, lodret eller diagonalt i det sorte gummi. Nogle stede var der lange passager, enkelte steder 50 meter høje, næsten uden vinduer, mens der andre steder var 30 10

11 etager over hinanden, med tætliggende vinduer. Det gav bygningen et underligt rodet udseende, ulig mange af den gamle verdens skyskrabere, der havde haft rene glasfacader. Alene ville bygningen have været et imponerende syn. Sammen med sine trillinger og sine 4 mindre søskende, var den et direkte skræmmende skue. De fire største stalagmitter lå i en klynge, placeret som 4-tallet på en terning. De fire mindre var placeret på samme måde, men blot drejet 45 grader, så to store og en lille stalagmit dannede en trekant. De største var kendt som Klasse 1 stalagmitter, alle mindst 500 meter høje. De mindre i ringen omkring de fire største, kaldtes Klasse 2, og var blot ca. 350 meter, men ikke mindre imponerende. Klasse 2 var ikke udstyret med så mange glughuller som klasse 1. Ellers var de mindre tro kopier af de store tårne. Rundt om hver Klasse 1 Stalagmit svævede en kraftig krystal-plexiglasring de såkaldte biosfærer. Disse var knudepunkter, mellem de næsten 400 meter lange drivhusrør, der gik fra biosfære til biosfære. Ovenfra lignede drivhusene en gulgrøn kvadrat med en stor cirkel i hvert hjørne. Biosfærerne hang omkring hver stalagmit, som en ring om en finger. Denne stalagmit-stad havde foreløbig kun denne ene drivhus-kvadrat, men der var planer om yderligere to, så klyngen kunne udvide med en skov og muligvis også en jungle. Inde i rørene var som sagt, stadens drivhuse. Alle former for frugt og grønt blev dyrket der, til beboerne i de otte stalagmitter. Og der blev høstet mere end rigeligt. Produktionen var efterhånden blevet så effektiviseret, at man kunne høste både fem og seks gange om året. Nogle grøntsager endda oftere. Omkring den lille klynge stalagmitter strakte havet sig, fra de jyske højlandsøer, til de store bjergkæder i retning af Norge og Sverige. Spredt i horisonten skimtedes små holme, rester af fortidens højdedrag. Mange hundrede kilometer ude i horisonten lå flere stalagmitbyer, men de lå for fjernt til at kunne ses. På grund af varmen, hang der en konstant dis omkring tårnene. Ikke en tyk tåge, men blot en tynd bleg dis, der strakte sig fra havoverfladen, og næsten op til beboelsesområderne i små 100 meters højde. På dage med ekstra stærk sol, blev disen udnyttet af drivhusene. Så kunne drivhusringene glide ned ad stalagmitterne, ved hjælp af deres magnetiske kraftfelt, og gemme sig i disen, så afgrøder ikke blev svitset af solens kraftige stråler. Om aftenen, når den værste stråling var aftaget, gled de atter på plads, på deres normale niveau, tæt på tårnenes toppe. Adgangen til drivhusene blev fortaget via, næsten usynlige plastikrør, med indstøbte metalringe, der 11

12 magnetisk blev styret på plads fra tårnenes forskellige etager. Derfra blev høsten og mandskabet transporteret med små lette svævekaravaner tilbage til stalagmitterne. De nederste hundrede meter i Klasse 1 stalagmitterne, indeholdt hangarer til den store hovercraft-flåde, lagerplads og kølerum til afgrøder og en del værksteder af forskellig slags, samt storkøkkener. Det var også her, at kraftværker til stadens elforsyning befandt sig, samt de mange laboratorier hvor embryo-poderne blev udruget og kloning foregik. Resten af tårnet var beboelse, undtaget de øverste meter. I to af bygningerne var der undervisning, i en anden hospital, i en tredje havde Overstyret sine ministerier og regeringsforsamling, og så videre. Alle bygninger var udnyttet til den sidste kvadratmeter. Kniber det med at følge med, din let fastgroede musling? drillede Femfem over samtalanlægget. Hans stemme skurrede ud af hjelmens højttaler, og Ficus havde nær overset et lille fremspring, men fik flået i scooterens styr i sidste sekund, og veg i en slingrende bue, udenom forhindringen. Jeg havde nær ramt en radarbule! Så var jeg drattet hele vejen ned, din lavvolts tosse. En dag kommer jeg alvorligt til skade og det vil garanteret være på grund af dig. Og mens jeg så ligger og skvulper rundt, som tomatsovs på havoverfladen, så kan du jo gå og tænke over hvis skyld det var!! Ficus var ikke sur, men mere forskrækket over Femfem s pludselig råb over højttaleren. Der var god grund til forsigtighed under nedstigningen af bygningen. De små aeroscootere var normalt kun beregnet til vandret flyvning, men holdt man sig under en halv meter fra den lodrette facade, kunne de sagtens bære deres egen og pilotens vægt, når man fløj lodret. De nærmest sugede sig ind til overfladen på bygningen, men man skulle ikke holde pause, for så slap aeroscooterens sit greb. Facadens mange små fremspring frembragte dog en fare, i ukyndige pilothænder. De kunne virke som små skihopbakker, og blot et øjebliks uopmærksomhed, og så var bygningen uden for scooterens magnetfelts rækkevidde og scooter og pilot på vej mod den sikre død. Fra blot 300 meters højde, var der ikke mange chancer for at overleve fra den højde var der ikke mange spor tilbage, af hverken pilot eller scooter. Men Femfem var bestemt ikke en hvilken som helst pilot. Han havde gjort det til sit speciale at spurte ned ad facaden, og med næsten sindssyg dødsforagt, kaste sin aeroscooter ud og ind i en vanvittig slalom, mellem facadens fremspring og 12

13 furer - til både skræk og jubel for de beboere der tilfældigvis kiggede ud af gluggerne, når han jog forbi. Han havde en evne til at finde de helt rette stier, og hans ry mellem de andre poder, var efterhånden legendarisk. Og det på trods af hans unge alder. Der var endda dem der mente, at han måtte være en kloning af et menneske og en radar, ellers ville han ikke kunne foretage de hasarderede manøvrer, som han gjorde. Femfem var også den enste der evnede at få sin scooter til, at svæve mere end den halve meter fra facaden. Nogle gange så det ud til, at han havde mistet kontrollen over scooteren. Han lod den falde meter i et rasende styrt, hvorefter han med magt og perfekt timing, fik magnetfladen klemt ind til bygningen igen, og fortsatte sit svæv, som om intet var hændt. Ind til videre havde Femfem klaret den hver gang, men Ficus fik det altid dårligt, når oplevede et af Femfem s små stunt. Ficus derimod hadede nedstigningen. Og det var ikke en overdrivelse. Det var ikke nok at han ikke bare brød sig om nedstigningen, eller ikke var tryg ved den. Nej, han hadede den, som opskyllede vandmænd og regnorme hader solskin. Ficus havde højdeskræk, endda så voldsomt, at han holdt sig fra de øverste etager i tårnene, når han kunne slippe afsted med det. Som aeroscooterpilot, var han ikke noget særligt. Han kunne de reglementerede manøvrer, der gav adgang til brugen af de små rappe vævere, men den overlegne kontrol som Femfem havde, var han ikke besiddelse af. Og han var helt klar over, at det ville han heller aldrig komme. Han forstod faktisk ikke, hvad han foretog sig på stalagmittens yderside. Det var som et mararidt, der havde gravet sig ud af en af hans drømme, og nu holdt ham fast i en virkelighed han allerhelst var foruden. Han foretrak i høj grad gulv under fødderne eller endnu bedre: Vand omkring sig. Hver gang han havde fået tildelt tjansen med at rense bygningens sokkel, var han tvunget til at tage turen ned langs stalagmittens facade. Og hver gang troede han, at hans sidste time var kommet. De andre piloter vidste udmærket hvordan Ficus havde det, og havde givet ham alle de gode råd der var, for at minimere højdeskrækken. Men lige lidt hjalp det. Og det var komplet umuligt, at bruge tricket med at se på de andre bygninge, så han undgik at se hvor lang der var ned, for hele vejen var han tvunget til, at holde blikket klistret til facaden, for at opdage eventuelle lumske fremspring og huller. Under de første mange nedstigninger, havde Ficus kastet op i sin frygiske hjelm, så hans maveindhold havde dryppet fra hjelmvisiret ned på scooterens vindspejl. 13

14 Heldigvis var han ovre den periode, men nogen lidenskabelig aeroscooterpilot, blev Ficus aldrig. Vandet derimod, var Ficus element. Når han krøb ind i sin aquapod, følte han sig på hjemmebane. Det var altid med et stort smil, og forventningens glæde boblende i maven, han justerede den gule dykkerklokke. For lige så urutineret han var som aeroscooterpilot, lige så stor en akrobat, var han med sin aquapod. Ficus var så betaget af stilheden i havet, at han greb enhver mulighed der bød sig, for at få skrabevagt på soklerne Bare for ar få mulighed for et par minutters fri dykning i pauserne. I den seneste tid, havde han haft skrabevagt, helt op til seks gange om ugen. Og der var ingen tvivl i hans sind. Efter endt indlæring, skulle han være permanent skraber. Tænk at opholde sig 12 timer hver dag, i sin aquapod. Det måtte være den højeste lykke for en pode! Nå, så kunne du være her! hånede Femfem bag sit visir. Ja, jeg tog lige en mindre omvej omkring Stad 4. Har du ventet længe? For hvis du ikke har ventet nok, så kan jeg da tage et par ture omkring stalagmitten, og så kigge forbi senere! Femfem svarede ikke, men rystede blot på hovedet, og hoppede af sin allerede parkerede og slukkede scooter. Ficus parkerede sin scooter på parkeringskrogen, og greb sin skraber fra stativet. Hernede ved vandoverfladen, var man tvunget til at fæstne alt til bygningen. Ellers var det forsvundet når man kom tilbage fra sit dyk. I dag var bølgerne ikke specielt voldsomme, men andre dage, skulle man passe på ikke at blive skyllet i, når bølgerne skyllede ind over den smalle pontonbro. En lille autopåklæder, rullede på sine gummilarvefødder hen ad den våde bro. Den løftede sin ene leddeløse arm, og pegede ned mod en række huller i pontonbroen. I hvert hul, sad underdelen til en aquapod fastgjort. En sort gummimembran gjorde, at dragten ikke blev fyldt med vand, af de skvulpende bølgeslag, der konstant blev ved med at oversvømme broen. Foran hvert hul, sad en lille gummibeklædt metalbøjle. De to poder fulgte autopåklæderens tegn, stillede sig bag hvert ders hul, greb en bøjle hver og hoppede. Før de ramte den sorte membran, samlede de fødderne, der helt ubesværet trængte gennem det tynde gummi. Helt af sig selv gled underkroppen på plads i dragten, hvor automatisk oppustede puder, sørgede for, at benene sad godt fast, uden det hindrede bevægelighede. 14

15 Ficus lirkede sine fødder på plads i de kraftige kevlarsko, der var fæstnet til de tykke, ballonagtige gule kevlar-stålben. Under hver fod kunne han mærke speederne til de to hælmotorer, som sørgede for dragtens fremdrift i vandet. Et enkelt tryk, og dragten bevægede sig fremad. Jo flere tryk, desto hurtige sejlede aquapoden. Når man ønskede at standse dragten, pressede man blot begge speederknapper langsomt i bund samtidig, hvorefter motorerne bremsede dragtens fremdrift. Dragten kunne også sejle baglæns, skråt i aller retninger, og var i det hele taget utrolig manøvredygtig. Femfem havde allerede fået aquapodens gennemsigtige plexiglasoverdel på. Det var et stort ovalt rør, der mest af alt lignede den øverste del af et æg, med to påsatte gule arme, ligeså runde, gule og kraftige som benene. På kuplens top, var placeret en gul metalhætte, med fire indbyggede projektører. De kunne rettes i alle retninger, når man gav en kommando til dragten i en mikrofon. På ryggen var monteret en grå boks synteselungen. Det var egentlig mere en lille fabrik, som indeholdt planteceller, der ved mange generationers genmodificering, havde fået deres fotosyntese hævet til mere end 1000 gange det, der var normalt for planter. De lavede ilt af dykkerens udåndingsluft, men havde desværre kun en levetid på 24 timer. De mange celler producerede egentlig alt for meget ilt til en person, så den overskydende ilt, blev først ind i en iltgenerator, som sørgede for elektricitet til den lille enmandsuåbd. Autopåklæderen fastgjorden sidste spændebolt på Femfem s plexiglasboble, og afbrød strømmen til elektromagneten, der holdt dragten fast til pontonbroen. Dragten gled stille ned i det blå dyb. Ficus fulgte den gule dragt, mens den roligt sank. Den skinnende gule farve, antog hurtigt et mere grønligt skær. Autopåklæderen rullede hen til Ficus, placerede aquapodens overdel og fastgjorde den. Ficus kunne føle det metalliske klik, da magnet gav slip på hans dragt, og med et skvulp, blev alt blåt omkring ham. Ficus elskede det sug det gav i maven, når dragten slap fri af pontonbroen, og den langsom og næsten lydløst, blev opslugt af det grønblå vand. Alt blev som med et trylleslag stille. Lyden af bølgeskvulp og blæst, dæmpedes, når aquapodens glaskuppel blev hægtet fast, men det var intet i forhold til, når man kom under vand. Ficus plejede at kalde det, at han blev pakket ind i stilhed. Det eneste der brød tystheden, var den svage snurren, der forplantede sig i dragten, fra de to hælmotorer. Når man nåede få meters dybde, var bølgernes klukken forsvundet, og den elektriske snurren alt der var tilbage. 15

16 Ficus dæmpede belysningen i kuplen, og gav sine øjne et øjeblik til at vænne sig til det blå lys. Dragtens projektører var endnu ikke tændt, så alting blev et kort sekund mørkeblåt, men efter få øjeblikke havde øjnene indstillet sig på den svage belysning, og Ficus gjorde sig klar til at fortsætte dykket. Hvad så, vandmand. Holder den tæt? knasede Ficus stemme over samtaleanlægget i aquapoden. Han kunne se Femfem s dragt i det blå, lidt under ham, som et sært gennemsigtigt ægge-fatamorgana med arme og ben. Femfem lukkede også ned for de lysende dioder i sin kuppel, og atter indtog det blå mørke dem. Jep, jeg føler mig som et akvarium i et akvarium! kvækkede Femfem tilbage. Viser du vej, du store havgud? Ok. Følg mig! Ficus gassede op, løftede benene, så dragten tiltede rundt, og strøg på hovedet forbi Femfem, der desperat forsøgte at holde trit med Ficus. Lige så vild og vovet han var på sin aeroscooter, lige så kluntet og uelegant var han i en aquapod. At se ham dykke med hovedet nedad, var utænkeligt. I stedet zigzaggede han, som en klumpfisk med dårlig svømmeblære. Krøb forsigtigt ned i dybet, meter for meter, mens han nervøst skævede op til havoverfladen, der fortonede sig over ham. Med et blændende glimt, tændte Femfem for alle sine projektører, og jog det blå mørke væk, i en bue omkring aquapoden. Ficus smilede. Tænk at den fartglade Femfem var bange for mørke. Ficus slap speederknapperne, og lod aquapoden hænge og duve i vandet med hovedet nedad, ind til Femfem nåede ham. Hvor skal vi skrabe i dag? Omme på den andens side af soklen, ind mod stadens centrum. Jeg tjekkede stedet i går, og der er ikke ret mange alger. Jeg tog lidt af det, men nåede ikke det hele. Vi burde kunne klare det på et par timer! Femfem sukkede. To timer i det blå element var mindst en time for meget. Ja faktisk var det nærmere tre timer for meget. Ficus og Femfem fulgte den enorme sokkels bue, og nåede kort efter om til den del af soklen, hvor algerne groede som et tykt bølgende tæppe. Det lignede lange grønne hår, der bølgede frem og tilbage, i strømmen mellem stalagmitterne. Det svage lys fra overfladen, nåede stadig herned, og gav algerne et mat blågrønt skær. Det så smukt ud. Men desværre havde netop denne algeart, en særlig uheldig måde at fæstne sig til betonen på: Den skød lange hårtynde rødder ind i funda- 16

17 mentet. Og allerede efter få uger, kunne rødderne antage en tykkelse, der kunne sprænge store stykker af betonen. Så hvis de ikke blev fjernet flere gange ugentligt, blev betonen så perforeret og ødelagt, st stalagmitten kunne vælte i havet. Det var sket en gang, for længe siden, i Stad 2, hvor næsten alle indbyggere i en væltende stalgmit, druknede. Men nu var der lavet arbejdsplaner, så soklerne blev skrabet rene, mindst to gerne tre gange i ugen. Man tog ingen chancer. Nå, skal vi se at komme i gang. Jeg har jo ikke hele dagen! knitrede Femfems stemme i Ficus højttaler. Hvad skal du nå? Indlæring? Det kan du da gøre i nat! Luk bylden og skrab! Og det gjorde de så. Femfem begyndt at fjerne algerne fra den ene side af soklen, mens Ficus gik løs på planterne i den modsatte side. De gik op i arbejdet med iver og flid, og var så optagede af skraberiet, at de ikke ænsede den enorme, mørke skygge, der stille gled forbi, i det grumsede mørkeblå vand bag dem. Hej M:O:R. Hvad skal vi have at spise? Fjølk kiggede hen på til den lille tykke robot, der mest af alt lignede, en lav tyk isvaffel med tre ben med hjul. Robotten stillede alubakkerne fra sig, vendte sig mod døren, som Fjølk lige var trådt ind ad. M:O:R tændte for sit ansigtsdisplay, og straks viste der sig på skærmen, et venligt rundt tegneserie ansigt med store rare øjne. Typisk dig, Fjølk! Du når knap inden for døren, før du begynder at tænke med maven. Men hvis det kan gøre dig glad, så står menuen på din livret: Spinatpølser med radissemos! Et dyt afsluttede M:O:R s svar, og hun vendte sig mod sine alubakker igen. Bruskbøvs! Det vil jeg glæde mig til. Det må også være flere sæsoner siden, vi har fået det! Fjølk spankulerede forbi M:O:R s køkkenafdeling, og ind i sin lille karnap, smed sig på briksen, stak sin højre hånd ind i info-revnen i væggen, og lagde sig godt til rette. Udenfor det lille indhak, hvor Fjølk havde sit værelse, vimsede M:O:R videre med sine gøremål. M:O:R var en lille anordning som alle bokuber i stalagmitterne, havde til rådighed. Navnet var sammensat af forbogstaverne i robottens tre hovedopgaver: mad, opragelse, rengøring. Robotten var programmeret til at holde orden i bokuben, sørge for at de 24 poder i bokuben fik den rigtige ernæring og samtidig skulle robotten stå til rådighed med indlæringshjælp. Den vimsede altid rundt og 17

18 18

19 støvede lidt af, forberedte måltider, og når poderne var hjemme i bokuben, var den altid klar med gode råd og tips, hvis de var kørt fast i deres hjemmeindlæring. Alle poder der boede i bokuben, havde ingen forbindelse til deres forældre da de ganske enkelt ingen forældre havde! Straks efter kloningen, der foregik over en månedlang periode 3 gange om året, blev de små mikropoder overført fra laboratorierne til kuvøsesalene. Der blev de udruget eller færdigdyrket, og først som femårige overført til de bokuber, der var deres hjem til de fyldte 20 år. Derefter fulgte hver pode en nøje fastlagt plan, der var udtænkt til at føre dem videre, til de jobs og funktioner, de var designet til. Ind til de forlod bokuberne, stod hver kubes M:O:R klar til, at tage sig godt af dem, på alle tænkelige måder på alle tidspunkter af døgnet. Vil du gerne videre i historien? Det tænkte jeg nok men du skal lige have den sidste vigtige oplysning, før vi går videre med handlingen. Poderne var delt op i tre klasser: Birk-klassen, hvis kroppe var designet til hårdt fysisk arbejde. Disse poder havde de kraftigste muskler, var atletiske, og havde samtidig fået udvidet det center i hjernen, der gav dem den størst mulige tekniske viden og indsigt. Dernæst var der Oxygen-klassen. Disse poder var knapt så fysisk udholdende som Birk-poderne. Til gengæld var deres hjerne, gennem generationer, blevet forøget til det maksimale. Disse poder var uhyre begavede, tænkte som små computere nogle gange endda ligeså hurtigt. Gnejs-klassen var den sidste gruppe poder. De var designet til at tage sig af de andre beboere i Staden. De blev typisk sygeplejere, assistenter i kuvøsesalene, læger ja enhver tænkelig opgave, der fordrede at man var god til at læse sine medmennesker og havde empatiske evner over det sædvanlige. Fælles for alle tre klasse var, at de havde en veludviklet logisk sans. Intet problem var for stort. Tværtimod elskede podernes hjerner, at blive stillet overfor kryptiske logiske opgaver. Men lad os nu vende tilbage til Fjølk. Fjølk tilhørte Oxygen-klassen og det betød, at han gik til indlæring ni timer hver dag. Som om det ikke var nok for en nysgerrig pode, så blev det efterfulgt af mindst fire timers hjemme-indlæring. Fjølk kunne føle, hvordan hans håndledscomputer hurtigt fik forbindelse til bokubens netværk. Han stak altid hånden ind i inforevnen, når han skulle skabe kontakt til netværket, det gav en hurtigere forbindelse, end hvis han blot loggede på, mens han var ude i kubens beboelsesområde. 19

20 En svag snurren i håndleddet angav, at den indoperede håndleds-computer havde fået kontakt med netværket. Så var det blot et spørgsmål om sekunder, før der dukkede billeder frem på pupilskærmen. Og ganske rigtigt, gik der kun et øjeblik, før billedet kom frem på den lille skærm i højre øje. Fjølk tænkte ikke videre over, hvordan det kunne lade sig gøre. Han havde haft pupil-skærmen lige siden han fik den indoperet som 2-årig mikropode. Og den var blevet til en helt almindelig og uundværlig del af hans dagligdag. Han rykkede sig på plads på madrassen, lukkede øjnene og gave en kommando: Log ind, Virtus! Det gav et lille klik i håndleddet. Det betød at der var et blive skabt forbindelse fra Fjølk s egen håndleds-computer til den store hovedcomputer Virtus. Det gav et enkelt blink i øjet, og så tonede en brugerflade frem på pupil-skærmen. Den grønne skærm var blot en plan grøn flade. Men den virkede alligevel levende, som om den grønne farve pulserede eller vibrerede. Der var ingen tegn eller ikoner på den skærmen, kun den grønne baggrund. Velkommen til Virtus, Fjølk. Hvad kan jeg gøre for dig? Stemmen var blød og melodisk. Hverken mandlig eller kvindelig, men et sært neutralt stemmeleje, som på en gang lød myndigt, dybt og venligt. Man kunne aldrig høre på Virtus om den var vred, glad eller ikke havde sovet godt om natten. Blot denne neutrale stemme, der på en gang var venlig og behagelig, men som også godt kunne tænde Fjølk helt af. Var det Fjølk som havde stået for programmeringen af Virtus stemme, så havde han skruet op for livet i den. Jeg har hjemmeindlæring for, så jeg vil gerne studere biologi nu. Jeg er kommet til side C427 fiskens svømmeblære! bad Fjølk. C427 den kommer på din skærm nu! Knapt havde Virtus udtalt ordene, før der dukkede en side op på Fjølk s pupilskærm. Fjølk kantede sin lidt for runde krop til rette på madrassen, og gav sig til at læse. At læse på pupilskærmen, var lidt som at læse i en bog, skønt Fjølk aldrig havde prøvet det. Bøger var for længst blevet overhalet af elektroniske udgivelser, som kunne hentes på Virtus s netværk, når man havde brug for det. Faktisk så anede Fjølk ikke, hvad ordet bog betød eller var. Han læse det første afsnit, blinkede med øjet to gang hurtigt efter hinanden, hvorefter siden skiftede til den næste. Undervejs overvågede Virtus hvor langt Fjølk kom i teksten, og hvert tiende minut kom coputeren med spørgsmål til den læste tekst. Kunne Fjølk ikke svare, dukkede det afsnit op på skærmen, hvori han kunne 20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ill.: Miguel Coimbra

Ill.: Miguel Coimbra Ill.: Miguel Coimbra COLOSSEUM Milo stod klar uden for en af de underjordiske gange under Colosseum. I hånden havde han en tung hjelm. Han havde brugt hele morgenen på at polere den, så den skinnede blankt.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen

Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Ø n s k e ø e n Langt, langt væk fra den verden, vi kender, i et fjernt drømmehav ligger der en ø. Den hedder Ønske øen, og det

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå Kapitel 2 Jeg er altså virkelig sulten og tørstig. Hvorfor kommer han ikke? stønnede Siri. En time var gået uden for stationen i Tarquinia. Det var middagstid og stegende hedt. Det lange hår var samlet

Læs mere

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN Benni Bødker Sagen om GENGANGER-KATTEN Døren stod på klem. Vi standsede straks op. Jeg kiggede hurtigt på Iben. Ingen af os havde rigtig lyst til at gå ind i det blå rum. For første gang den nat følte

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Troldenes dronning. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Troldenes dronning. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Troldenes dronning Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning i

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere