Birkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Birkerødruten Nuværende forhold Birkerødruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Birkerød vil det være muligt at forlænge ruten mod Allerød Kommune I Københavns Kommune har ruten et fælles forløb med cykelsuperstien Farumruten mellem Nørrebro og Indre by Det fælles forløb beskrives i notatet om Farumruten Figur 1 Birkerødruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 2 / 19 Rudersdal Kommune, 5,9 km Ruten mellem den centrale del af Birkerød og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk går på enkeltrettede stier langs trafikvejen Kongevejen i et bredt og åbent gaderum, hvor der veksles mellem kig til åbne landskaber eller skov i et kuperet terræn og relativ åben bebyggelse langs vejen Lyngby-Taarbæk Kommune, 4,5 km Ruten mellem kommunegrænsen til Rudersdal og Sorgenfri ved Sorgenfri Slot og Lottenborgvej nord for Lyngby bymidte går på enkeltrettede stier langs trafikvejen Kongevejen i et bredt og åbent gaderum med relativ åben bebyggelse langs vejen og delstrækninger med kig til Sorgenfri Slot og de grønne områder tæt herpå Ruten gennem Lyngby bymidte mellem Lottenborgvej og Lyngby Hovedgade/Hollandsvej er vanskelig for cyklister og flere rutealternativer overvejes Et alternativ er at benytte ruten (beskrevet fra nord mod syd) Lyngby Hovedgade - Jernbanevej - Jernbanepladsen - Lyngby Hovedgade Dette alternativ kan ses som en midlertidig nødvendig løsning på kort sigt Ruten går på smalle enkeltrettede stier gennem bymidten og passerer undervejs forpladsen ved Lyngby Station, hvor cyklister blandes med biler på en lokalgade og udsættes for mange krydsende fodgængere Et langsigtet alternativ vil være at benytte nuværende og anlægge nye supplerende stier langs banelinjen Det vil kunne være en rute (beskrevet fra nord mod syd) Lottenborgvej - forbedrede stier mod Lyngby Sø - forbedret sti langs Lyngby Sø - ny sti langs banen forbi Lyngby Station - nuværende sti langs banen frem til Hollandsvej - nuværende stier langs Hollandsvej Ruten forløber i meget grønne omgivelser og væk fra de større trafikveje Ruten er ikke vurderet nærmere, men kan betragtes som en langsigtet mulighed Ruten møder cykelsuperstien Ring 4 ruten i Lyngby bymidte Ligeså er der forbindelse til Gammel Holte ruten via en udpeget forbindelsesrute langs Jægersborgvej Gentofte Kommune, 5,0 km Ruten i Gentofte Kommune går på enkeltrettede stier langs Lyngbyvejens lokalgader mellem kommunegrænserne til hhv Lyngby-Taarbæk og København Gaderummet er meget bredt, og der er en del signalkryds på strækningen Ruten har i den nordlige del af kommune en forbindelsesrute til Gammel Holte ruten Københavns Kommune, 4,4 km Ruten i Københavns Kommune går på enkeltrettede stier I den nordlige del går ruten ligesom i Gentofte Kommune langs Lyngbyvejen i et bredt og åbent gaderum Mellem motorvejens sydlige afslutning og rutens møde med Farum ruten ved Nørrebrogade er gaderummet smallere og på flere delstrækninger med tæt bebyggelse på begge sider Ruten passerer imidlertid også Fælledparken, hvor gaderummet er åbent og grønt Det fælles forløb med Farumruten giver adgang til Indre by i København Rutens tilgængelighed og potentiale Birkerødruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister i Hillerødfingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet Sammen med de øvrige cykelsuperstier opnås en dækning med maskevidde på en til to km i byområderne inden for Ring 3 Ruten forbinder byområderne Birkerød, til dels Bistrup, Holte, Virum, Sorgenfri, Lyngby, til dels Gentofte og København Undervejs passerer ruten tæt på Lyngby og Ryparken stationer (knudepunktsstationer) og relativt tæt på Birkerød (knudepunktsstation), Holte, Virum og Sorgenfri stationer på S- togsnettet med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

3 3 / 19 I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Birkerødruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Birkerødruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca pendlere, heraf knap 5200 cykelpendlere, inden for Birkerødrutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca1400 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 27 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

4 4 / 19 Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag, basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Rudersdal 5,9 km kr kr Lyngby-Taarbæk 4,5 km kr kr Gentofte 5 km kr kr København 4,4 km kr kr Total 19,8 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Rudersdal Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår udvidelser af stier på delstrækninger for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister I Lyngby-Taarbæk Kommune er udgifterne i basisløsningen uden for Lyngby bymidte hovedsagelig til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår udvidelser af stier på delstrækninger for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister Strækningen gennem Lyngby bymidte anses som en midlertidig løsning, hvor det kun i mindre grad er muligt at opnå tilfredsstilende forhold Basis løsningen indeholder forslag om forbedringer gennem bymidten til i alt ca 5 mio kr ud af den samlede sum på ca 7,5 mio kr til basisløsningen Overslaget for forbedringer gennem bymidten må anses som meget usikkert Et eventuelt fremtidigt alternativ med en ny sti gennem bymidten er ikke prissat 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

5 5 / 19 I Gentofte Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Ligeså indgår en meget stor post med mulig udvidelse af stierne langs strækningen for at give bedre plads til både langsomme og hurtigere cyklister I Københavns Kommune er hovedparten af udgifterne i basisløsningen til at forbedre forholdene ved busstoppesteder, i signalkryds og ved øvrige sideveje I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer ved busstoppesteder og i signalkryds for at øge cyklisternes fremkommelighed Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Rudersdal 5,9 km kr kr Lyngby-Taarbæk 4,5 km kr kr Gentofte 5 km kr kr København 4,4 km kr kr Total 19,8 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

6 6 / 19 Fremkommelighed I Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune nord for Lyngby bymidte forløber ruten i dag på en rute med god fremkommelighed Problemerne opstår ved signalkryds og ved busstoppesteder Forbedringer disse steder vil kunne opnås ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid Fremkommeligheden gennem Lyngby bymidte kan kun marginalt forbedres med de foreslåede tiltag På ruten syd for Lyngby bymidte i Lyngby-Taarbæk, Gentofte Kommune og Københavns kommuner er fremkommeligheden i dag rimelig, men signalkryds og busstoppesteder kan give forsinkelser Forbedringerne vil kunne mindske disse forsinkelser med samme argumentation som beskrevet for strækningen nord for Lyngby En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men med stor variation mellem delstrækninger For hele ruten gælder, at forbedringerne med hensyn til komfort vil bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelstien gennem disse kryds uden niveauspring Ruten forløber langs meget trafikerede veje med op til biler i døgnet Støjniveauet er derfor relativt højt langs hovedparten af ruten Gaderummene langs ruten er åbne og brede, hvilket giver relativ lille eksponering for luftforurening I Københavns Kommune er der enkelte delstrækninger med tæt bebyggelse på begge sider og lukkede gaderum med stor eksponering for lokal luftforurening Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de S-togsstationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier og mødet med Farumruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

7 7 / 19 Udsagn fra testpendler efteråret 2010, kvinde i 20'erne, pendlerafstand mellem Lyngby og København, Rigshospitalet ca 10 km: Langs Lyngbyvejen, især mellem IKEA og Tuborgvej er der mange huller og lapper i stien, og stien føles af og til for smal, når mange prøver at køre udenom disse huller Inde i byen er der ofte for meget trængsel og mange fodgængere, især folk med rollatorer og barnevogne har ikke helt styr på hvad der er fortov og hvad der er cykelsti Især ved lyskryds og bustoppesteder Det kunne være rart med flere og bredere (så der er plads til barnevogne) "øer" til fodgængerne ved bustoppestederne, så man ikke behøver at holde tilbage Udsagn fra testpendler efteråret 2010, kvinde i 40'erne, pendlerafstand mellem Sorgenfri og København, Østerbro ca 12 km: På dele af ruten er cykelstien ikke bred nok Det kan være generende når de meget hurtige racer cyklister skal passere Belægningen er ofte for dårligt vedligeholdt (huller i belægningen, dårlige lapninger på opgravede områder) flere steder langs Lyngbyvejen feks fra IKEA til Kildegårdsplads (IKEA-siden) Fejning af cykelstierne gøres ikke tit nok i efteråret (løvfald gør stierne glatte) Ved busstoppesteder og trafik fra sideveje (svar på spørgsmål om egen oplevelse af ulykker eller næsten ulykker) Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 30'erne, pendlerafstand mellem Birkerød og København ca 30 km: Cykelstierne er generelt i for dårlig stand Der er problemer med op-/nedkørsler, når cykelstien krydser andre veje Der er revner og fordybninger, som man prøver at undgå, hvilket er farligt for både en selv og bagvedkørende Det betyder også, at man ikke så let kan overhale visse steder Der er en del steder, hvor belægningen er repareret, men hvor den er sunket sammen eller ikke er i niveau En glat, flad belægning betyder meget for oplevelsen, komforten og farten Sikkerhed og tryghed I Lyngby-Taarbæk er der registreret 14 ulykker uden for bymidten og 19 ulykker i bymidten i perioden Tallene for Gentofte og Københavns kommuner er hhv 49 og 60 cyklistulykker Det må forventes, at dette antal kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

8 8 / 19 Birkerødrutens forløb vist på kort Rutens forløb i nordlig del af Rudersdal Kommune mellem Birkerød og Holte O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

9 9 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Rudersdal og nordlig del af Lyngby-Taarbæk Kommuner mellem Holte og Sorgenfri O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

10 10 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Lyngby-Taarbæk og nordlig del af Gentofte Kommuner mellem Sorgenfri og Gentofte Sø O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

11 11 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Gentofte og nordlig del af Københavns Kommuner mellem Gentofte Sø og Ryparken Station O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

12 12 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Københavns Kommune mellem Ryparken station og Nørrebrogade, hvor ruten løber sammen med Farumruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

13 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rudersdal Ravnsnæsvej/Kongevejen - Lollikgrunden ud af 7 busstop ellign) 7 Fremrykket busstoppested Birkeporten, Søndervangen nord og syd Ingen niveauforskel ved sidevej Hele strækningen i dag ca 2 m 3980 Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m)

14 14 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lollikgrunden - Vasevej ud af 1 busstop ellign) 1 Fremrykket busstoppested Vasevej - Hørsholm Kongevej ud af 4 busstop Ombygning ultimo 2010 med reduktion af stibredde til 1,7 m Holdes under observation for evt senere stillingtagen til udvidelser Vasevej ellign) 4 Fremrykket busstoppested cyklister ellign 1 signalanlæg Hørsholm Kongevej - Rudersdalvej ud af 1 busstop Mod nord, nord for Rudersdalsvej Hørsholm Kongevej ellign) 1 Fremrykket busstoppested Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) cyklister ellign 1 signalanlæg Rudersdalvej - Øverødvej ud af 3 busstop 5 sideveje ellign) 3 Fremrykket busstoppested Ingen niveauforskel ved sidevej O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

15 15 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rudersdalsvej cyklister ellign 2 signalanlæg Øverørdvej, nyombygget, skal overvåges inden yderligere beslutninger Supplerende afmærkning i kryds Øvrødvej - Skovleddet (kommunegrænse) ud af 2 busstop Delstrækning i østlig side på Geels bakke, i 2010 etableret delt sti med cykelsti 1,5 m og fortov 1 m ellign) 2 Fremrykket busstoppested Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) Hele strækningen i Rudersdal Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Lyngby-Taarbæk Kommunegrænse - Virumvej ud af 4 busstop Bump eller steler ved stiudmunding 4 Fremrykket busstoppested Wienervej, Frederiksdalsvej Bredevej, Kongsvænget Virumvej cyklister ellign 2 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej Nyt signal ved stikrydsning af vej Virumvej-Lottenborgvej ud af 8 busstop ellign) 8 Fremrykket busstoppested Skovbrynet cyklister ellign 1 signalanlæg O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

16 16 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Parkeringsforbud Skovbrynet - Lottenborgvej Skilte og afmærkning langs ruten Lottenborgsvej- Jernbanevej ud af 4 busstop, vanskelig, skal tænkes sammen med sideudvidelser af sti Delstrækninger med cykelbane Delstrækninger, i dag under 2 m bred ellign) 4 Fremrykket busstoppested Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) Bymidten: Jernbanevej ud af 1 busstop Hele strækningen i dag under 2 m Sorgenfrivej ellign) 1 Fremrykket busstoppested Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) cyklister ellign 1 signalanlæg Ved Buddingevej: Evt større ombygning med cykelsti til ligeudkørende cyklister (ikke prissat) Bymidten: Jernbanepladsen 410 Sydside ud for station, vanskelig, i dag blandet trafik og parkering, større projekt nødvendigt (ikke prissat) O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

17 17 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lyngby Hovedgade: Jernbane Pladsen - Jægersborgvej 210 Nordside, langs pladsen På pladsen Hovedparten af strækningen Jernbanepladsen/Hovedgaden Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) cyklister ellign 1 signalanlæg Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) cyklister ellign 1 signalanlæg Lyngby Hovedgade/Jægersborgvej - Cristian X Alle (kommungrænse) ud af 2 busstop ellign) 2 Fremrykket busstoppested Jægersborvej, Hollandsvej, Chr X Allé cyklister ellign 3 signalanlæg Hele strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Gentofte Christian X Alle (kommunegrænse) - Lagergårdsvej ud af 1 busstop Ørnegårdsvej, Vinegårdsvej Bump eller steler ved stiudmunding 1 Fremrykket busstoppested Ingen niveauforskel ved sidevej På vestsiden og del af østside Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) Mod syd ved rampe til M3 cyklister ellign 1 Stibro O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

18 18 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Lagersgårdsvej- Lyngbyvejen/Havslundevej (kommunegrænse) ud af 15 busstop 29 sideveje ellign) 15 Fremrykket busstoppested Ingen niveauforskel ved sidevej Hele strækningen, i dag ca 2 m Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) Alle signalkryds cyklister ellign 10 signalanlæg Afkortet cykelsti ved Ellegårdsvej Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Hele strækningen i Gentofte Kommune Skilte og afmærkning langs ruten København Havslundevej (kommunegrænse) - Ryparken St ud af 6 busstop 3 sideveje mod syd ellign) 6 Fremrykket busstoppested Ingen niveauforskel ved sidevej Emdrupvej cyklister ellign 1 signalanlæg Ryparken st- Nørrebrogade/Fælledvej ud af 7 busstop ellign) 7 Fremrykket busstoppested O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx

19 19 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Afkortet cykelsti ved Borgervænget, Haraldsgade, Jagtvej, Øster Allé, Fredensgade Alle signalkryds Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) cyklister ellign 8 signalanlæg Strækningen mellem Rovingsgade og Universitetsparken, i alt 5 signalkryds på den trafikerede indfaldsvej, svær løsning pga samordning med øvrig trafik Grøn bølge for cyklister Ragnasgade- Hammershusgade i dag blandet med lokaltrafik Borgmester Jensens Allé, Møllegade Mellem Tagensvej og Nørrebrogade (ca 850 m), i dag ca 2 m brede stier med variation Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Ingen niveauforskel ved sidevej Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) Fra Nørre Allé mod Skt Hans Torv Cykelshunte for højresving Hele strækningen i Københavns Kommune Skilte og afmærkning langs ruten O:\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Birkeroedruten_Version_2docx