NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning"

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning 28. marts 2012 Baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har siden udgangen af 2009 arbejdet med at klarlægge, om det nuværende udligningssystem har en passende udformning for så vidt angår de sociale udgiftsbehovskriterier og de landsdækkende variationer i udgiftspres på de store kommunale serviceområder. Betænkningen er dermed samtidig en besvarelse af en række kommunale henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende oplevede skævheder eller uhensigtsmæssigheder i den nuværende udligningsordning. Finansieringsudvalget kom medio marts 2012 med betænkningen Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, hvori der på baggrund af en række analyser af sociale kriterier, indregning af produktionsjord i ejendomsværdiopgørelsen samt beskæftigelsestilskuddet er udarbejdet 5 modeller. Nedenfor beskrives de 5 modeller samt konsekvenserne for Roskilde Kommune. Det fremgår af pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af betænkningen, at Regeringens mål er at få en aftale om udligningsordningen og fordeling af beskæftigelsestilskud, så justeringerne af ordningerne kan træde i kraft fra næste år. KL har i den forbindelse tilkendegivet, at man ser frem til, at regeringen og Folketinget nu hurtigt træffer de afgørende politiske beslutninger, så der på baggrund af udvalgets arbejde kan blive gennemført en udligningsreform. Kommunerne har af hensyn til budgetlægningen brug for en hurtig afklaring, så der skabes ro om udligningen. Den nuværende udligningsmodel I det danske udligningssystem foretages der en samlet udligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag ud fra kommunens strukturelle underskud. Udligningen baseres således på kommunens samlede situation med hensyn til både udgifts- og indtægtssiden. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Der er med andre ord ikke tale om en fuldstændig udligning af strukturelle forskelle mellem kommunerne. Udligningen er tillige opdelt i en landsudligning og en hovedstadsudligning. Udgiftsbehovet består dels af et demografisk udgiftsbehov (hvor der indregnes en udgift svarende til et enhedsbeløb pr. borger pr. alderskategori samt et selvstændigt rejsetidskriterium) samt et socioøkonomisk udgiftsbehov baseret på en række vægtede kriterier. Vægtningen af det demografiske udgiftsbehov indgår med 68,75 pct. og det socioøkonomiske udgiftsbehov med 31,25 pct. De nuværende socioøkonomiske kriterier fremgår af listen nedenfor: Personer uden beskæftigelse

2 Side2/6 Personer uden erhvervsuddannelse Udlejede beboelseslejligheder Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Børn i familier med lav uddannelse Enlige over 65 år Personer med lav indkomst Handicappede Indvandrere og efterkommere Tabte leveår Nedgang i befolkningen I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev der samtidig gennemført en omfattende ændring af udligningsreformen, da man blandt andet her gik over til den nuværende nettoudligning. På daværende tidspunkt blev det beregnet, at udligningsændringen kostede Roskilde Kommune 67 mio. kr. i 2007-priser, som blev delvist dækket via en skattestigning. Modellen er i mindre omfang efterfølgende blevet justeret, hvor man blandt andet er gået over til, at landsudligningen modsat hovedstadsudligningen - ikke længere samlet set går i 0. Den præcise omfordeling mellem kommuner kan dermed ikke længere aflæses direkte. I stedet sker der nu en samtidig fordeling af udligning og tilskud, således at alle kommuner i princippet modtager midler via udligningsordningen blot forholdsmæssigt forskelligt. Som anskueliggørelse af omfordelingens omfang kan man forestille sig, at landsudligningen ikke fandtes, og at hele bloktilskuddet i stedet skulle fordeles efter befolkningsnøglen, som anvendes ved fordeling af bloktilskud. I så fald ville Roskilde Kommune modtage et bloktilskud i 2012 på 743 mio. kr. Roskilde Kommunes faktiske tilskud fra landsudligningen udgør 348 mio. kr. Således ville Roskilde Kommune modtage 395 mio. kr. mere, hvis landsudligningen ikke fandtes. Sammenfatning af konsekvenser ved de 5 modeller Bortset fra model 1 står Roskilde Kommune til at skulle afgive udligningsmidler i alle øvrige modeller. I pressens dækning af emnet har der primært været rettet fokus mod model 3. I alle de forelagte modeller er udligningsniveauet uændret på 58 pct. Som gennemgående element i alle modeller er der som nævnt foretaget ændringer af de aldersbetingede kriterier og tilknyttede enhedsbeløb. Alene herved mister Roskilde Kommune i alle modeller 7,9 mio. kr. Tilsvarende oplever Roskilde Kommune i modellerne 3-5 et tab på 12,7 mio. kr. vedrørende indregningen af den lavere skatteværdi på produktionsjord, da andre kommuner forholdsmæssigt har betydeligt mere produktionsjord end Roskilde. Tilsvarende taber Roskilde Kommune på alle de konstellationer af socioøkonomiske ændringer bortset fra model 1 vedrørende beskæftigelsesområdet. Omvendt vinder Roskilde Kommune på en nedsættelse af vægten på rejsetidskriteriet samt en ændring vedrørende afgrænsningen af kommuner med højt strukturelt underskud (grænsen hæves), da Roskilde Kommune er en kommune med høj geografisk tilgængelighed og derfor ikke vinder på et rejsetidskriterium og tilsvarende på grund af et relativt godt beskatningsgrundlag også vinder på at grænsen for kommunernes strukturelle underskud hæves.

3 Side3/6 Konsekvenser for Roskilde af ændring af udligningssystemet Model 1 16,5 Effekt i mio. kr. (- = tab) Forklaring 2-48,4 3-29,1 4A -49,7 4B -49,8 5-40,4 Tab på alderskriterier, gevinst på kriterier i udligningssystemet vedrørende beskæftigelsestilskudsområdet Tab på ændring af alderskriteriet, tab på at fjerne visse socioøkonomiske kriterier og øget vægt på andre socioøkonomiske kriterier De 5 foreslåede modeller i betænkningen pr. marts 2012 Betænkningen indeholder følgende modeller: Model 1 med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle udligningssystem Model 2 med isoleret afskaffelse af visse kriterier Model 3 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier samt ændringer vedr. produktionsjord, rejsetid m.v. Model 4 med justering af eksisterende kriterier Model 5 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier samt ændringer vedr. produktionsjord, rejsetid m.v. I samtlige modeller er foretaget en justering af opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Opdelingen af de demografiske grupper er blevet opdateret, således at inddelingen af aldersgrupperne i højere grad svarer overens med alderen på brugerne af bestemte kommunale ydelser. Endvidere opdeles enkelte store demografiske grupper til mindre grupperinger. Som følge heraf ændres vægtene på de enkelte demografiske kriterier også. Model 1 med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle udligningssystem Model 1 illustrerer effekten af at afskaffe beskæftigelsestilskudsordningen og integrere den i den almindelige udligningsordning. Beskæftigelsestilskuddet er p.t. delt i to dele, hvor kommunerne dels modtager et grundtilskud baseret på den historiske ledighed og dels et merudgiftsbehov, der udgør forskellen mellem grundtilskuddet og det samlede kommunale udgiftsbehov til de forsikrede ledige, dvs. baseret på et skøn for ledighedsudviklingen. Den eksisterende model er således suppleret med to nye udgiftsbehovskriterier: lønmodtagere på grundniveau samt forsikrede ledige, mens andre eksisterende beskæftigelsesrelaterede kriterier har fået ændret vægtning.

4 Side4/6 En omlægning af kompensationen via beskæftigelsestilskuddet til det generelle tilskuds- og udligningssystem medfører nogle forskydninger for nogle kommuner med store beløb fra kommuner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland til de tre andre regioner. Betænkningen udtrykker dog forbehold ved denne model. Det ene er, at datagrundlaget for analyserne endnu ikke vurderes tilstrækkeligt. Kommunerne har kun haft beskæftigelsesopgaven i kort tid, og der er sket væsentlige finansieringsomlægninger fra 2010 til Det andet er, at en omlægning til at indgå i udligningssystemet kan sløre/ødelægge incitamentsstrukturen på beskæftigelsesområdet. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 1 til at skulle modtage ca. 16,5 mio. kr. mere Model 2 med isoleret afskaffelse af visse kriterier Der er særligt 3 af de nuværende socioøkonomiske kriterier, som på forskellig baggrund er kritiseret af kommunerne. Det drejer sig om familier i visse boligtyper, personer med lav indkomst og nedgang i befolkningen. Model 2 illustrerer virkningen af at udelade disse kriterier i tilskuds- og udligningssystemet. De øvrige eksisterende kriterier i udgiftsbehovsudligningen er blot fordelt forholdsmæssigt ud på de resterende socioøkonomiske kriterier. Virkningerne af at fjerne de tre føromtalte kriterier fra det generelle tilskuds- og udligningssystem er nogle mere markante forskydninger fra hovedstadsområdet og større byer til resten af landet. Modellen har endvidere dårligere sammenhæng med kommunernes faktiske udgifter end den nuværende udligningsordning og også ringere end mulige alternative modeller for udgiftsbehovsopgørelsen. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 2 til at skulle afgive ca. 48,4 mio. kr. mere Model 3 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre tilpasninger I model 3 er der inddraget 3 nye socioøkonomiske kriterier: lønmodtagere på grundniveau, børn af enlige forsørgere og børn i alderen 0-17 som er flyttet mellem kommuner mindst 3 gang i deres liv. Desuden er der i model 3 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Der er i tilknytning hertil foretaget modgående justeringer med en forhøjelse af grænsen for, hvornår en kommune kan siges at have et højt strukturelt underskud, ligesom vægten er nedsat på rejsetidskriteriet, som indgår i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse. Model 3 medfører forskydninger fra især kommuner med megen bymæssig bebyggelse til kommuner med mindre bymæssig bebyggelse. Forskydningerne er moderate for de fleste kommuner. For enkelte kommuner er der dog tale om noget større forskydninger. Det vurderes i betænkningen, at model 3 er den model, som i videst omfang inddrager analyseresultaterne fra betænkningen. I modellen er således også medtaget nye kriterier og justering af vægte, som udgiftsbehovsanalyserne på sektorområderne har peget på giver en bedre sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter. Endelig er kommissoriet opfyldt med hensyn til at indarbejde en mere præcis opgørelse af produktionsjord uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 3 til at skulle afgive ca. 29,1 mio. kr. mere

5 Side5/6 Model 4 med justering af eksisterende kriterier De nuværende socioøkonomiske kriterier er i betænkningen fortsat fundet signifikante i statistiske modeller til forklaring af variationer i kommunernes udgifter. Omvendt er der kriterier, som trods en væsentlig forklaringskraft, har nogle tilknyttede afgrænsningsproblemer, som enten er identificeret i betænkningens analyser og/eller er kritiseret af kommuner i de kommunale henvendelser. På den baggrund opstilles en model 4, hvor der hverken ændres på de socioøkonomiske vægte eller indføres nye socioøkonomiske kriterier. Eneste ændringer er justeringer i afgrænsningen/opgørelsen af de nuværende socioøkonomiske kriterier. Herudover foretages som i model 3 ændringer vedrørende produktionsjord, kommuner med højt strukturelt underskud samt rejsetid, men virkningerne af model 4 undersøges både med og uden virkninger af sidstnævnte ændringer. De socioøkonomiske kriterier, der får en ændret afgrænsning i model 4 er følgende: Udlejede beboelseslejligheder her udelades kollegieværelser Familier i visse boligtyper her udgår ældreboliger, og private udlejningsboliger med mangler indgår kun i områder med under indbyggere. Personer med lav indkomst her ses nu også bort fra familiemedlemmer til selvstændige og studerende (og ikke kun de selvstændige og studerende selv), ligesom der indføres et krav om bopæl i Danmark i 3 ud af de 4 seneste år m.v. Nedgang i befolkningen defineres nu som enten samlet nedgang over 5 år eller nedgang på 2 år på mere end ½ pct. De byrdefordelingsmæssige virkninger af model 4 er opdelt i 4 (A), der alene viser effekten af den ændrede afgrænsning, mens 4B viser effekten, når der også er indregnet virkningen af ændringerne vedrørende produktionsjord, kommuner med højt strukturelt underskud samt rejsetid. Virkningerne af model 4 (A) viser forskydninger mellem kommunerne i hovedstadsområdet samt for kommunerne i Region Syddanmark (særligt Fyn) og kommuner i Region Midtjylland til resten af landet. Bortset fra Lolland og de små økommuner er effekten moderat. Model 4 (B) har nogenlunde den samme fordeling som model 4 (A), men størrelsen af virkningerne øges. Det er betænkningens vurdering, at justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i disse to modeller giver en vis forbedring af den samlede sammenhæng mellem udgiftsbehov og udgifter i kommunerne. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 4 til at skulle afgive hhv. ca. 49,7 og ca. 49,8 mio. kr. mere Model 5 med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre mindre tilpasninger I model 5 er tages der højde for alle betænkningens udgiftsbehovsanalyser for hvert eneste sektorområde. Desuden er der i model 5 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Der er i tilknytning til indregningen af en ændret opgørelse af skatteværdien af produktionsjord foretaget modgående justeringer i ordningen vedr. kommuner med højt strukturelt underskud samt i vægten på rejsetidskriteriet i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse. Nedjusteringen af vægten på rejsetidskriteriet er dog på baggrund af ovenstående mindre end i model 3. De socioøkonomiske kriterier, der er ændret i model 5 er følgende: Udlejede beboelseslejligheder her udelades kollegieværelser Familier i visse boligtyper her udgår ældreboliger m.v.

6 Side6/6 Børn i familier med lav uddannelse baseret på antal børn i alderen 0-16 år i familier med grundskole som højeste uddannelsesniveau Personer med lav indkomst her ses nu også bort fra familiemedlemmer til selvstændige og studerende (og ikke kun de selvstændige og studerende selv), ligesom der indføres et krav om bopæl i Danmark i 3 ud af de 4 seneste år m.v. Nedgang i befolkningen defineres nu som enten samlet nedgang over 5 år eller nedgang på 2 år på mere end ½ pct. Lønmodtagere på grundniveau nyt kriterium - antal årige i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau/ufaglært Børn af enlige forsørgere nyt kriterium - antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud Børn som er flyttet nyt kriterium - antal børn i alderen 0-17 som er flyttet mellem kommuner mindst 3 gang i deres liv Justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i model 5 giver en lille forbedring af sammenhængen mellem socioøkonomiske udgiftsbehov og kommunernes udgifter, men samlet set en lille forringelse af sammenhængen mellem udgiftsbehov og faktiske udgifter i kommunerne på grund af de øvrige ændringer ud over de socioøkonomiske udgiftsbehov. Ifølge betænkningens beregninger står Roskilde Kommune efter model 5 til at skulle afgive ca. 40,4 mio. kr. mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge, Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Et nyt udligningssystem

Et nyt udligningssystem Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen

Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg Februar 2009 Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,

Læs mere

Aftale om justeringer i udligningssystemet

Aftale om justeringer i udligningssystemet Dato: 16. maj 2012 Aftale om justeringer i udligningssystemet Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL XXX Afsluttende notat til Syddjurs Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning November 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 RESULTAT...

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.

Læs mere

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal. j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Fremtidens kommunale udligningssystem skal: - være gennemsigtigt og gennemskueligt - målrette de mange særordninger til de virkeligt

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2016

Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Juli 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet

Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet Finansieringsudvalgets analyse af socioøkonomiske kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg August 2009 Side 1 af 46 Indhold

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 4. november 2014. Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 4. november 2014. Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 4. november 2014 Mødested: Gl. Rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Peder Chr. Kirkegaard, Anna-Lise Vestergaard, Bolette Dahl Pedersen,

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,

Læs mere

$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"

$% &!! -.2!1! 0 $'-!-.$-. 1! !!$'!$-!$ !$-! ))!, -!!,!$1!*+,!! $-!-.  ### 82(! $%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015. Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Den fremadrettede udfordring med Beskæftigelsestilskuddet

Den fremadrettede udfordring med Beskæftigelsestilskuddet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalg og Familie- og Socialudvalg Kopi til Borgmesterens Forvaltning Fra Arne Lund Kristensen Sagsnr./Dok.nr. 2011-48208

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016 BEK nr 1061 af 01/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2979 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.

2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. 2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2009-1183 Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2016

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2016 Samtlige kommuner Sagsnr. 2015-2979 Doknr. 254504 Dato 13-07-2015 Budgetlægningen for 2016 Til brug for budgetlægningen for 2016 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt tilskud og

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere