Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Transkript

1 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence i faget eller tilsvarende kompetencer. Landsgennemsnittet er 80,3 %. Elevtallet er opgjort den 5. september. Antal elever fra Faxe Kommune på folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 83,2 % af eleverne afslutter 9. kl. med karakteren mindst 2 i dansk og matematik Landsgennemsnittet er 89,5 %. Inklusion 95,5 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning. Elevtal på skoler (drenge og piger) Landsgennemsnittet er 95,2 %. 45,4 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. På landsplan er tallet 42,2 %. Elever, der fortsætter i 10. klasse, er ikke med. Afgangskarakter 6,0 Afgangsprøverne i 9. kl. i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er på 6,0. Landsgennemsnittet er 6,6 Skoleåret 213/14. Elevtal opgjort pr. 5. september Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 2 af 44

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Faxe Kommunes skolepolitik SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Måltal for elevernes resultater FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning Inklusion KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS BILAG 3: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 3 af 44

4 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen samt vurderingen af niveauet. En vurdering af niveauet vil i nogle tilfælde bygge på en sammenligning med tidligere års resultater. Da dette er den første kvalitetsrapport udarbejdet efter den nye bekendtgørelses bestemmelse til indhold, eksisterer der ikke datamateriale fra tidligere år for samtlige målepunkter, hvorfor det for disse ikke vil være muligt at se og vurdere udviklingen. Siden kvalitetsrapporten så dagen lys for første gang for skoleåret 2006/07 er der kun sket mindre ændringer i kvalitetsrapportens indhold. Med den seneste bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter er indholdet ændret markant, hvorfor den flere steder omtales som version 2. Dette er den første udgave af kvalitetsrapporten version2, hvorfor den er meget anderledes i forhold til tidligere års kvalitetsrapporter i forhold. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Ud over denne kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de tre distriktsskoler Midtskolen, Vestskolen og Østskolen og for Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 4 af 44

5 1.1. Faxe Kommunes skolepolitik Faxe Kommunes nuværende politik for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - Nærhedsprincippet - Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 5 af 44

6 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 2.1 Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Herunder beskrives først en helhedsvurdering af Faxe Kommunens samlede resultater. Derefter beskrives de enkelte skolers helhedsvurdering. Faxe Kommunes skolevæsen MÅL: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen karakterer De sidste tre år har karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for de bundne prøvefag, der ligger over landsgennemsnittet. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget dansk i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for dansk, der ligger over landsgennemsnittet. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget matematik i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit, da halvdelen af afdelingerne præsterer et karaktergennemsnit for matematik, der ligger over landsgennemsnittet. MÅL: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 viser, at halvdelen af skolerne præsterede som forventet, mens den anden halvdel præsterede lidt lavere end forventet. Dog er forskellen så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Vestskolen præsterer en halv karakter lavere end statistisk forventet, når karakterne ses over en treårig periode. Denne forskel er statistisk signifikant. MÅL: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 % til 96,0 % i 2015 Faxe Kommune er godt på vej til at opnå inklusionsmålet. For skoleåret 2013/14 er 95,5 % af elevene inkluderede i den almene undervisning. MÅL: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Målet er ikke nået, da kun 83,2 % af eleverne i 9. klasse for skoleåret 2013/14 opnåede karakteren mindst 2 i både dansk og matematik. Det tilsvarende tal for 2012/13 er 88,8 %. De sidste tre skoleår har der i Faxe Kommune været færre elever med mindst 2 i både dansk og matematik end på gennemsnittet på landsplan. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 6 af 44

7 Ingen skoler nåede for skoleåret 2013/14 op på landsgennemsnittet. For Faxe Kommune som helhed drejer det sig om 16,8 %, der i skoleåret 2013/14 ikke opnåede karakteren 2 både i dansk og matematik ved afgangsprøven (svarende til 62 elever). MÅL: Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 Andelen af planlagte timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget ligger samlet set og for de fleste klassetrin lidt under landsgennemsnittet. Der ses en svag stigning i andelen set over de sidste to år, og andelen ligger for 2013/14 på 77,9 %. Der er dog stadig et stykke vej til at målet på 85 % i MÅL: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Andelen har været faldende gennem de sidste tre år. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en større andel i Faxe Kommune, der efter 9. kl. fortsætter med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er alle tre år større end landsgennemsnittet. Den samlede andel elever i Faxe Kommune, der 3 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, har de sidste tre år ligget nogenlunde stabilt på %. Andelen af Faxe elever har alle tre år været højere end landsgennemsnittet på henholdsvis 41,8 %, 41,7 % og 42,2 %. Andelen af elever i Faxe Kommune, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, er dog faldet de sidste tre år, mens landsgennemsnittet ligger stabilt på 87,5 87,3 %, MÅL: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Andel af elever fra Faxe Kommune der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på %. Landsgennemsnittet har i samme år ligget på ca. 77 %. Oversigt over om andelen af elever der er gode til læsning / matematik er mindst 80 %. Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Midtskolen, Sofiendal afdeling Ja Nej Nej Nej Nej Nej Midtskolen, Møllevang afdeling Ja Nej Nej Nej Ja Nej Midtskolen, Bavne afdeling Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Nordskov afdeling Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Vibeeng afdeling Nej Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Terslev afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Hylleholt afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Rollo afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Karise afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende. Ja angiver, at at andelen er mindst 80 %, mens Nej angiver, at andelen er under 80 %. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 7 af 44

8 Midtskolen Indledningsvist er det vigtigt for os at gøre opmærksom på, at den nye måde at skrive kvalitetsrapport på repræsenterer et nyt paradigme i forhold til den tilgang, vi tidligere har praktiseret i Faxe. Kvalitetsrapporten omhandler udelukkende felter, der kan måles og vejes og dermed sættes på tal og gerne på tal der kan gøres til genstand for nationale sammenligninger. Dette er en helt legitim tilgang til at måle kvalitet. Valget af tilgang til kvalitetsvurderinger betyder imidlertid også et valg vedrørende, hvad man vælger at kaste lys på og hvad man vælger at lade ligge hen i mørke. Store dele af de myriader af indsatser og arbejdsfelter, der kendetegner en skole ligger uanset tilgang hen i mørke. I dette paradigme er skolen som dannelsesinstitution i vid udstrækning lagt i mørke, mens der kastes lys på skolen som uddannelsesinstitution. Der kastes lys på uddannelsesparathed frem for livsduelighed. Den bedste af alle skoler opfostrer eleverne til såvel det ene som det andet og det bestræber vi os også på i Midtskolen. Sammenfattende er det en vurdering, at vi driver en skole, hvor eleverne trives på alle områder og især hvad angår sundhed. Det er et resultat vi er meget tilfredse med ikke mindst set i lyset af, at vi i Midtskolen løfter en stor inklusionsopgave af kommunal karakter i hverdagen. Karakteren af denne kan ses andre steder i rapporten. Det er en opgave vi løser i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever og forældre og den er i talesat i skolen. Vi oplever, at alle bidrager positivt til dette og yder hver deres indsats. Vi oplever samtidigt, at vores specialenheder er til stor inspiration og glæde for os alle i hverdagen. Vi hører ofte fra forældre, at netop det, at deres børn i skolen møder vidt forskellige mennesker bidrager til at øge deres sociale kompetencer. PALS, vores inklusionspædagoger og andre inklusionsindsatser bidrager til at hverdagen forløber på en god og positiv måde. Den forløber bestemt ikke uden konflikter, men vores fokus er, at konflikter kan bidrage til, at vi bliver klogere og det forsøger vi så at blive efter bedste evne. Vi oplever og det viser vores målinger af trivsel blandt medarbejderne også, at vi er en skole i udvikling. Der er fokus på nye projekter og måder at gøre tingene på og selvom det stiller store krav til medarbejderne bidrager alle gerne. Vi har meget fokus på kompetenceudvikling i personalegruppen og mange er på efter- videreuddannelse. Vi søger at hente viden udefra. Alt dette har vi en forventning om fremadrettet vil bidrage til b.la.at forbedre elevernes resultater i forhold til afgangsprøver og tests. Vi har mange steder fine resultater vedrørende tests og prøver og når vi ser på vores elevers uddannelsesparathed er vi rigtig godt med i forhold til at få dem videre i en ungdomsuddannelse. Der, hvor vi har resultater, der kræver opmærksomhed har vi lagt planer for det arbejde, det kræver at forbedre resultaterne generelt eller for det arbejde der forestår med at skabe udvikling og læring for enkelt elever i forhold til det udgangspunkt, de nu kommer med hver især. Vi kan altså grundlæggende se to ting. Vores elever trives og en meget stor del af dem påbegynder en ungdomsuddannelse efter endt skolegang. Det vælger vi at se som tegn på, at de har erhvervet sig en vis portion livduelighed og samtidigt er blevet uddannelsesparate Vestskolen Vestskolen har eksisteret i knap to år. I skoleåret 2012/13 havde Vestskolen fokus på faglige netværk, udvikling af det pædagogiske ressourcecenter, uddannelse af inklusionsvejledere og fagvejledere. En af afdelingerne flyttede ind i en nybygget skole og skulle derfor sammensmelte tre fagkulturer. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 8 af 44

9 Mindst 80 % skal være gode til at læse i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, og andelen af elever med dårlig læseresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: På alle tre afdelinger arbejdes der med forebyggende læseundervisning og målet er at, så mange elever som muligt bliver A-læsere inden de forlader 2. klasse. Udfordringen bliver at udbygge og vedligeholde interessen for læsning, således at niveauet ikke falder på mellemtrinnet. Vestskolens resultater i læsning ligger over niveau i forhold til landsgennemsnittet i indskoling og slut mellemtrin. Mindst 80 % skal være gode til at regne i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, og andelen af elever med dårlige regneresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: Med hensyn til matematik ligger Vestskolens resultater under landsgennemsnittet i indskolingen, men over i mellemtrinnet. Udfordringen bliver her at få hævet elevernes udbytte i mellemtrinnet, således de er rustet til undervisningen i udskolingen. Da denne problematik er generel har vi igangsat et udvidet brobygningsarbejde, således at overgangen mellem 6. klasse og 7. klasse bliver kvalificeret på en anden måde. Vestskolen udskoling: Består af 13 klasser, hvoraf fire klasser gik til folkeskolens afgangsprøve sommeren Der bliver i udskolingen arbejdet med at gøre eleverne selvstændige i opgaveløsningen, studieparate og dannede i forhold til at kunne tage vare på eget liv. Resultatmæssigt ligger vi under, hvad vi kan forvente af vores elever. Særligt i matematik ligger vi under landsgennemsnittet. Skolebestyrelsen har sammen med ledelsen og medarbejderne opsat et mål om at karaktergennemsnittet skal være på landsgennemsnittet inden for de næste tre år. En målsætning hele Vestskolen arbejder med at indfri. Et andet mål er at 100 % af vores elever skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Vi oplever, at vi normalt får alle i gang, men at der er frafald særligt 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Dette motiverer særligt til en yderligere indsats i forhold til arbejdet med elevernes dannelse og studieparathed. Sammenfattende helhedsvurdering afd. Nordskov For at læse : Mindst 80 % skal være gode til at læse i de nationale test. I læsning ligger afdelingen på et acceptabelt resultat undtagen i 4.klasse, hvor det er markant lavere end landsgennemsnittet. Det kan delvist forklares med, at 10 % af eleverne efterfølgende har valgt at gå et år om. 2. klasse ligger til gengæld markant højt, så samlet indikerer resultatet ikke noget entydigt. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Det er ikke muligt ud fra indikatorerne at vurdere, om der en stigning procentvis her. Der mangler et sammenligningsgrundlag. Generelt er det bemærkelsesværdigt, at der både er få dygtige og få dårlige procentvis. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 9 af 44

10 Noget tyder på, at afd. Nordskov får alle med måske kan de dygtigste udfordres mere. Den hypotese må undersøges. Andelen af elever med dårlige læseresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år Det er ikke muligt ud fra indikatorerne at vurdere, om der er reduceret procentvis her. Der mangler sammenligningsgrundlag. Det ser fint ud i forhold til landsgennemsnittet. Samlet på at læse er vurderingen, at vi fortsat skal have øje på en tidlig indsats. Perspektivet er samtidig at udvikle på indsatsen omkring læsebåndet 0.-9.klasse. Denne indsats forekommer i år over to perioder iværksat af lærernes fra Nordskovskolens læringscenter. Der er indført læringskonferencer i år. De skal forankres, så der både kan gives og modtages råd fra kolleger samt fra vejledere og ledelsen i læsning og matematik bl.a. ud fra testresultater. På disse konferencer skal der også være fokus på de dygtigste elevers udvikling. Vi overvejer at efteruddanne personalet ift. til dansk f.eks. en danskvejleder, som en del af læringscenteret. For at regne : Mindst 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. I 3. klasse ligger vi markant under målet i 6. klasse markant over. Der er ikke umiddelbar nogen forklaring på det. Noget tyder på, at der er behov for øget fokus og indsats i faget i indskolingen. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Det er ikke muligt ud fra indikatorerne at vurdere, om der er en stigning procentvis her. Der mangler et sammenligningsgrundlag. I forhold til landsgennemsnittet ligger 3. klasse markant lavt (0 %), mens 6.klasseligger på niveau. Denne viden er bragt i spil i løbet af indeværende skoleår. Indsatsen omkring matematikguides, som en gruppe i læringscenteret kan videreudvikles, så der næste år kan indføres matematikløft. Desuden er en lærer i gang med at uddanne sig som matematikvejleder. Andelen af elever med dårlige regneresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år Det er ikke muligt ud fra indikatorerne at vurdere, om der reduceret procentvis her. Der mangler et sammenligningsgrundlag. Noget tyder på, at især i indskolingen ligger afdelingen lavt. En hypotese kunne være, at der er sammenhæng mellem kompetencer i skemaet fra rapportens afsnit og manglende resultater. Perspektivet er derfor målrettet at efteruddanne personalet løbende. Behovet vurderes og prioriteres af ledelsen gennem MUS og den forandring, der hele tiden ændrer på kompetencesammenhængen generelt. Dette er det nødvendig ustandseligt at arbejde med for at opfylde kravet om liniefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, der skal undervises i. I indskolingen har afdelingen specifikt behov for efteruddannelse i matematik lige nu. Sammenfattende helhedsvurdering afd. Vibeeng For at læse : Mindst 80 % skal være gode til at læse i de nationale test. 1 (andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr klassetrin) Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 10 af 44

11 Afd. Vibeeng arbejder på at fastholde og styrke det faglige niveau i dansk og naturfag. Fra 3. klasse skærpes opmærksomheden på at holde fast i niveau og rutiner skabt i de første skoleår. Vi vil skærpe opmærksomheden omkring mellemtrinnets læsetræning i samarbejde med forældre. Vi vil fremme rutiner ved brug af diverse hjælpemidler ex. CD-ord og Nota. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Gennem Ny Nordisk Skole og forskningsprojekter ved vi, at anvendelsesorienteret undervisning og udeskolepædagogik har evidens for at styrke indlæring hos de fleste elever. Disse undervisningsformer vil fortsat være i fokus i tæt samarbejde med blandt vores naturfagsvejleder og pædagogerne, der varetager den understøttende undervisning. Andelen af de dygtige elever ligger markant over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlig læseresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år I indskolingen arbejdes målrettet med undervisningsmiljøet, arbejdet understøttes af inklusionspædagogen. Vi forventer at dette arbejde vil give flere elever mulighed for at blive så dygtige, som de kan blive. På afd. Vibeeng vil vi arbejde kontinuerligt med at forbedre brobygningen såvel fra børnehave til 0. klasse, som ved overflytning til udskolingen på afd. Nordskov For at regne : Mindst 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. Afd. Vibeeng er ikke på det ønskede niveau i indskolingen. Der skal arbejdes målrettet med matematik i indskolingen således elevernes niveau kan hæves. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af de dygtige elever ligger over landsgennemsnittet på mellemtrinnet men under i indskolingen. Andelen af elever med dårlige regneresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år Her fremgår det at andelen reduceres i mellemtrinnet. Sammenfattende helhedsvurdering afd. Terslev For at læse : Mindst 80 % skal være gode til at læse i de nationale test. Opgørelsen fra de Nationale test viser, at afdelingen ikke helt får dansk med fra start af, men kommer efter det i 4. og 6. klasse. Den fremadrettede indsats ligger i indskolingen, tidlig læsning, så eleverne kommer med fra start Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever, er vi med i dansk i 4. klasse. Men der skal arbejdes på at alle klasser er med. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 11 af 44

12 Andelen af elever med dårlig læseresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år Afd. Terslev arbejder på at styrke det faglige niveau i både dansk og matematik. For at regne : Mindst 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. I matematik er det også fra start, at vi skal gøre en ekstra indsats og vi løfter ikke helt niveauet derop, hvor vi skal. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever, er vi med i matematik 6. klasse. Men der skal arbejdes på, at alle klasser er med. Andelen af elever med dårlige regneresultater uanset social baggrund skal reduceres år for år Vi har først i skoleåret 2014/15 inddelt skolen i indskoling og mellemtrin, Dette skulle gerne bevirke, at eleverne møder lærere, der er fagligt kvalificeret til netop at højne kvaliteten i begynderdansk og matematik på indskolingen, samt at lærerne på mellemtrinnet har fokus på at fortsætte og højne den videre faglige indsats. Østskolen Østskolens resultater viser overordnet en skole i god udvikling. Der er både meget positive resultater, resultater på middelniveau og resultater, som tydeligt viser behov for opmærksomhed og ændring i mindset og praksis. Med andre ord er der behov for at lægge mærke til, hvad vi allerede gør godt, for at lade det være brændstoffet for en videre god proces og udvikling ligesom vi ikke skal være blinde i forhold til områder, hvor vi underpræsterer. Østskolen gør det godt i vores arbejde med linje-profilskole første år er i gang og vi ønsker at arbejde videre med de muligheder, der er for at udvikle et fagligt undervisnings- lærings- og ungdomsmiljø, der giver udskolingseleverne tilpas udfordringer (sætte overliggeren tilpas højt i forhold til krav både til det faglige niveau, til de sociale kompetencer og til den personlige udvikling). Vores analyser og refleksioner fortæller os, at det virker at sætte krav, at have positive forventninger og være tydelige i forhold til, hvilke resultater, der skal opnås. Vi vil skærpe denne kravsætning og tydelighed i forhold til medarbejdere, elever og forældre, sådan at alle parter arbejder og samarbejder konstruktivt og positivt. Samarbejdet med det omgivende samfund herunder bl.a. klubber, ungdomsuddannelser, foreningsliv, erhvervsliv og det globale perspektiv vil fremadrettet være elementer i denne fortsatte positive udvikling. Ledelsen ønsker at fremme et læringsmiljø, der på denne måde er præget af, at der er plads til alle hvor inklusionen rækker ud efter alle og hvor det faglige niveau på samme tid kan højnes i alle elevers præstationer og resultater. Samtidig er vi sikre på, at en satsning på at understøtte og prioritere arbejdet med det sociale liv og de gode relationer vil have ønsket positiv effekt også i forhold til de faglige resultater. Østskolen har allerede flere undervisnings- og læringsmiljøer, der tilgodeser muligheder for, at den gode læring kan finde sted. Vi har foretaget flere investeringer, der vil fremme det yderligere. Skolen vil således deltage i samarbejdet med Blue Ocean Robotics om inddragelse af læringsrobot- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 12 af 44

13 teknologier i undervisningen jævnfør den rammeaftale, der er indgået mellem Faxe Kommune og Blue Ocean Robotics. Ligeledes har vi investeret i flere bærbare computere og tablets til brug i undervisningen og i fysiske læringsmiljøer på alle 3 afdelinger, der vil give yderligere muligheder for at anvende områderne/rummene/lokaliteterne som læringsmiljøer, hvor varierede læringsformer og inddragelse af bevægelse i undervisningen kan finde sted. I forhold til de faglige resultater, hvor skolen i nogle henseender underpræsterer, ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være spot on på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ønsker at anvende de nye tilførte midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve niveauet i elevernes præstationer. Skolen forventer en stor opkvalificering indenfor det naturvidenskabelige felt gennem vores deltagelse i projektet Naturlig-vis. Der er i talmaterialet forskelle mellem vores 3 afdelinger. Vi ønsker at lade succeserne på de enkelte afdelinger brede sig til de andre afdelinger. Eksempelvis er det interessant, hvordan afd. Rollo har en overgangsfrekvens på 100 % for pigernes vedkommende i forhold til ungdomsuddannelser 15 måneder efter afslutningen af 9.klasse. Det kan muligvis give os nogle svar på, hvordan vi positivt kan ændre noget på de 2 andre afdelinger, sådan at vi kan hæve den samlede skoles præstation. Der har i årets løb været begyndende drøftelser i forhold til udarbejdelse af skolens værdigrundlag. Drøftelserne nåede ikke at munde ud i konkrete planer og processer før indeværende skoleårs begyndelse. Derfor har der i perioden fra sommer til efterår været konkret planlægning og aftaler om værdiprocessen i både medarbejdergrupperne og i skolebestyrelsen. Der har i november 2014 været en proces med skolebestyrelse og kontaktforældre i forhold til udarbejdelse af værdigrundlaget. Medarbejderne har været involveret i en tilsvarende proces, ligesom elevrådet nu skal inddrages inden den endelige udformning og beslutning af skolens værdigrundlag. Da det er første år med denne slags kvalitetsrapport og med de valgte parametre/resultater er det ikke muligt at lave sammenligninger over tid, men vi ser frem til at kunne følge udviklingen og forholde os til den i kommentarer og refleksioner i de kommende kvalitetsrapporter. Ungdomsskolens Heltidsundervisning I en samlet helhedsvurdering af Ungdomsskolens heltidsundervisning i skoleåret 2013 / 2014 kan følgende nævnes: Godt at vi har fået tal via LIS, så vi endelig kan sammenligne på tværs af landet: Vi har drevet heltidsundervisning siden 92 i Faxe kommune og det har altid været lidt svært at vurdere om vi var gode nok, da der kun er en heltidsundervisning i hver kommune og de andre skoler og kommuner Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 13 af 44

14 er svære at sammenlignelige. Derfor er det med glæde at vi nu kan få gennemsnitstal på landsplan fra andre Ungdomsskoler. Og hvis tallene siger noget signifikant, så er vi gode nok i Faxe Heltidsundervisning. Alle tal vi har kunnet måle denne gang, dette er karaktergennemsnit, antal af elever med bestået dansk og matematik og endelig antal, som stadig er i Ungdomsuddannelse her ligger vi på landsgennemsnittet eller derover. Modelungdomsskole: I perioden 2012 til 2014 var FAXE Ungdomsskoles heltidsundervisning udvalgt til, sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning, Ungdomsskoleforeningen, Uddannelsesforbundet, LU og heltidsundervisningerne i Tåstrup, Lemvig, Silkeborg, og Nyborg, at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt af heltidsundervisningen på landsplan. Modelungdomsskolerne er udvalgt efter særlig inspirerende praksis og erfaringer (resultater), der taler for, at deres metoder kan bredes ud i kredsen af HU-tilbud1. Projektet skal udvikle pædagogik og didaktik til vores særlige område, skærpe mål for undervisningen, udvikle bedre tilbud til især piger og arbejde med bedre overgange til Ungdomsuddannelser. Det meget spændende arbejde har været i fuld gang og blev afsluttet i november 2014 med stor ros til Faxe Ungdomsskoles Heltidsundervisning for praksisudvikling og deltagelse. Overgang til Ungdomsuddannelse: Vores elever har det ofte meget svært, når de skal fra heltidsundervisningen og videre i uddannelsessystemet. Derfor har vi i HU fokus på dette og indført mere håndholdte brobygningsforløb, hvor vores unge får en mere individuel støttet brobygning/udslusning end tidligere. Der er 3 overordnede typer af forløb. Et meget støttet forløb, lille gruppe og en voksen i hele forløbet. Et lidt mindre støttet forløb med større gruppe og 1 voksen i en uge. Et normalt forløb sammen med almindelige unge uden støtte i en længere periode. Alle HU s unge skal igennem flere forløb og målet er, at alle skal kunne klare et normalt forløb, inden de forlader os. Dette mere håndholdte system ser ud til at virke og giver vores unge en langt bedre oplevelse af Ungdomsuddannelserne og en mere tryg overgang fremadrettet. Flytning til Campus Haslev vil uden tvivl styrke de unges evne til at indgå i et større undervisningsmiljø, så vi ser frem til at alle vores unge bliver samlet i Skolegade. Misbrugsbehandling: I samarbejde med misbrugskonsulenterne oplever vi at mange unge stopper eller mindsker deres misbrug af hash. Vi har udviklet en misbrugstilgang, som gør, at vi løbende kan arbejde med de unges misbrug i faste rammer og gode relationer. Vi oplever glade unge og forældre: Det pædagogiske miljø i vores skole virker tydeligvis. Denne oplevelse har næsten alle, som kommer forbi som elev, underviser eller forældre. Ofte oplever vi, at forældrene ringer og spørger, hvad vi gør ved deres børn og forældremøderne er præget af positiv stemning med fokus på fremtiden og de muligheder, som deres barn nu har. Social dannelse: Pt. arbejdes med, at især vores tre socialpædagoger laver dannelsesforløb, hvor de unges særlige forhindringer i forhold til kommende ungdomsuddannelse er i fokus og forsøges løst dette værende både de fysiske (fx misbrug) og de psykiske (angst/modenhed). Samarbejdet med normalområdet: Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 14 af 44

15 Når vi dagligt arbejder med udsatte unge rykker vores opfattelse af, hvad almindelige unge kan og er. Derfor er det vigtigt at HU s undervisere også møder almindelige teenagere. Derfor er vores undervisere nu inde over bl.a. 7. klasseskursus, skiskole, vandaktiviteter, lektiecafeer. For yderligere beskrivelse af Midtskolen, Vestskolen og Østskolen henvises til skolernes egen kvalitetsrapport Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler Uddannelsesudvalget vedtog den 7. august 2012 kommissoriet, aktivitets og tidsplan for arbejdet med linje- og profil skoler som pædagogisk redskab. Se kommissorium og tidsplan i bilag 1: Kommunalt indsatsområde Linje- og profilskoler. I skoleåret 2013/14 har de enkelte skoler arbejdet med kompetenceudvikling og planlægnings af, hvilke linjer og hvilken profil skolen fremover skal have. Der findes pt. følgende profiler og linjer på kommunens skoler: Midtskolen Profil Midtskolen har valgt at have sundhed som fælles profil. Det giver sig nu udtryk i, at alle eleverne har mulighed for at købe frugt og et sundt måltid på skolen i hverdagen Som en del af den nye reform er der som en integreret del af den understøttende undervisning særligt fokus på bevægelse i hverdagen. Alt personale i SFO erne er i gang med et længere kompetenceudviklingsforløb frem imod en DGI certificering vedr. idræt og bevægelse. De tre SFO er forventes certificeret i juni Følgende linjer udbydes: Håndværk 38 elever International linje med fokus på engelsk 91 elever Idræt 89 elever Medie og kommunikation 43 elever Narturlig-vis (naturfag) 55 elever Krop og livsstil 49 elever Vestskolen Profil Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 15 af 44

16 Linjer Vibeeng arbejder med den grønne profil. Profilerne er endnu ikke fastlagt for afdelingerne Terslev og Nordskov. Vestskolens tilbud består af 7 linjer: Medier, Sundt liv, Drama, Musik, Håndværk & Design, Science og Global. Hver linje foregår to halve dage om ugen i perioden fra 1. oktober til 15. april i 24 uger. Der vælges linje for et skoleår, og eleven kan vælge den samme linje to gange i en treårig periode. Linjerne sammensættes på tværs af årgangene. På alle linjer arbejdes med eksterne samarbejdspartnere, og der tilbydes linjerelevante ekskursioner og studieture. Linjeundervisningen forsøges planlagt i samarbejde med: musikskolen, produktionsvirksomheder, museer, kunstnere, idrætsforeninger, SOSU-skolen i Sorø, Midtsjællands Gymnasium afd. Haslev, TV2 ØST samt andre, der vil hjælpe med at skabe den bedste overgang til ungdomsuddannelserne for Vestskolens elever. Østskolen Profil: sundhed og bevægelse 5 temabaserede linjer på 7. årgang. Eleverne kan frit ansøge om optagelse på alle fem linjer på alle afdelinger o Hylleholt: 1) Faglighed, fællesskab og fordybelse o Karise: 1) Performance og 2) International o Rollo: 1) Samfund og 2) Science Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 16 af 44

17 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen (behandles i afsnit 4 6 i rapporten). Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 17 af 44

18 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1 og 5.1 De nationale testresultater fra de nationale test er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Data til kvalitetsrapporten hentes fra det nyoprettede dataregister LIS. Resultaterne fra skoleåret 2013/2014 vil derfor fremstå som en baseline for kommende års resultater, der skal vise om, der er fremgang. Af samme grund er det sparsomt hvad der kan uddrages af denne kvalitetsrapport vedr. resultaterne af de nationale test. 4.1 Måltal for elevernes resultater På baggrund af resultaterne i de nationale test kan det konkluderes, at De faglige resultater dækker generelt over store individuelle forskelle mellem skolerne. Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat, har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Således er målet nået for 4 afdelingerne på 2. kassetrin og for 3 afdelinger på 6. klassetrin Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat, har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Forskelen mellem skolernes resultater træder tydeligt frem i forhold til hvor stor andel afdelingerne har af de allerdygtigste elever. Dette gælder både i dansk og i matematik. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 18 af 44

19 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. På baggrund af resultaterne i de nationale test kan det konkluderes, at Det er karakteristisk både for landsgennemsnittet og for Faxe Kommunes målinger og beregninger, at både andelen af elever med gode resultater og andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Dette er både bemærkelsesværdigt og bekymrende, at der i Faxe Kommune ikke findes elever i gruppen af de allerdygtigste til dansk, hvor forældrene har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. I gruppen af de allerdygtigste til matematik findes der i Faxe Kommune ingen elever af forældre, hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller gymnasieskolen. Det er ikke lykkedes, hverken i Faxe Kommune eller på landsplan at bryde den sociale arv på dette område. Andelen af elever med dårlige læseresultater er de sidste to år faldet på 2., 4. og 6. klasetrin, mens andel er vokset på 8. klassetrin Det er karakteristisk både for landsgennemsnittet og for Faxe Kommunes målinger og beregninger, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik falder med forældrenes uddannelsesniveau. Dette er bemærkelsesværdigt, at der i Faxe Kommune ikke findes elever i gruppen af elever med dårlige resultater blandt højtuddannede forældrene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 19 af 44

20 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Fra foråret 2015 skal alle skoler gennemføre årlige trivselsundersøgelser blandt eleverne. Resultaterne af disse undersøgelser skal fremover indgår i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen bliver en såkaldt baselineundersøgelse altså en status som fremtidige målinger kan sammenlignes med. Resultatet af undersøgelsen forventes at ligge klar så det kan medtages i kvalitetsrapporten for 2014/2015. Der findes intet datamateriale nu nuværende tidspunkt fra Ledelsesinformationssystemet LIS. PALS og LP Alle skoler har de sidste år arbejdet med enten LP eller PALS som pædagogisk metode. LP, der står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse, er en metode, der har til formål at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos eleverne. PALS, der står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil, er en udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Tidligere evalueringer af LP/PALS-indsatserne viser generelt at metoderne har en positiv indvirkning på elevernes arbejdsmiljø og trivsel. De fleste steder gives der udtryk for, at den fælles pædagogiske platform, der opstår ved arbejdet med henholdsvis LP og PALS, har givet lærere og pædagoger brugbare redskaber i forhold til inklusion. Der opleves et styrket samarbejde, et bedre læringsmiljø og færre konflikter. Danske skoleelevers trivsel generelt I øvrigt viser internationale undersøgelser, at vi i forvejen ligger i top på mht. trivsel i de danske skoler. Når danske skoleelever bliver bedt om at foretage en vurdering af deres trivsel i forhold til fysisk trivsel, psykisk trivsel og muligheder for at lære på en skala fra 1-5, hvor fem er det bedste, ligger langt den overvejende del af resultaterne omkring eller over fire. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 20 af 44

21 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse 6,5 6,6 6,6 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De bundne prøvefag er en samlet betegnelse for de fag, der er obligatoriske prøvefag for alle elever og dækker over fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for de bundne prøvefag, der ligger over landsgennemsnittet. 6,6 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 21 af 44

22 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget dansk i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for dansk, der ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 22 af 44

23 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget matematik i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Faxes karaktergennemsnit i 2013/14 ligger en hel karakter (1,1) fra landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit, da halvdelen af afdelingerne præsterer et karaktergennemsnit for matematik, der ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 23 af 44

24 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Beregningen af den socioøkonomiske reference er baseret på en statistisk model, der tager højde for elevens køn, alder, herkomst, forældres uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus. Den socioøkonomiske reference er derfor et udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karaktergennemsnit man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Midtskolen 5,9 6,2-0,3 6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0 Vestskolen 5,7 5,9-0,2 6,2 6,7-0,5* 6,0 6,4-0,4 Østskolen 6,8 6,7 0,1 6,5 6,4 0,1 6,1 6,5-0,4 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Skoleår 2011/ /2014 De socioøkonomiske baggrundsvariable, som bedst forklarer karaktervariationen er forældrenes højest fuldførte uddannelse, forældrenes bruttoindkomst, arbejdsmarkedsstatus samt elevens herkomst. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Midtskolen 6,2 6,2 0,0 Vestskolen 6,0 6,5-0,5* Østskolen 6,5 6,5 0,0 Kommentar, analyse og refleksioner: Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 viser, at halvdelen af skolerne præsterede som forventet, mens den anden halvdel præsterede lidt lavere end forventet. Dog er forskellen så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Vestskolen præsterer en halv karakter lavere end statistisk forventet, når karakterne ses over en treårig periode. Denne forskel er statistisk signifikant. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 24 af 44

25 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Denne indikator giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren er væsentlig, da den angiver, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre skoleår har der i Faxe Kommune været færre elever med mindst 2 i både dansk og matematik end på gennemsnittet på landsplan. Ingen skoler nåede for skoleåret 2013/14 op på landsgennemsnittet. For Faxe Kommune som helhed drejer det sig om 16,8 %, der i skoleåret 2013/14 ikke opnåede karakteren 2 både i dansk og matematik ved afgangsprøven (svarende til 62 elever). 89,5 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 25 af 44

26 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse TRE MÅNEDER efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Faxe Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 26 af 44

27 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Faxe og hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Faxe (2013) Kommentar, analyse og refleksioner: I løbet af de sidste tre år er andelen der starter på en gymnasial uddannelse steget, så andel for 2013 ligger et par procent højere end landsgennemsnittet. Samtidig er der sket et fald i den procentdel af elever der efter 9. kl. fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, der fortsætter i en erhvervsfaglig uddannelse, ligger stadig er ca. 1 % højere end landsgennemsnittet. Se der på den samlede andel elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, har andelen de sidste tre år ligget nogenlunde stabilt på %. Andelen af Faxe elever har alle tre år været højere end landsgennemsnittet på henholdsvis 41,8 %, 41,7 % og 42,2 %. Der ses store variationer fra afdeling til afdeling i forhold til hvor mange elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Kun to afdelinger ligger under landsgennemsnittet, men fem afdelinger ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 27 af 44

28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 MÅNEDER efter 9. kl., hele landet, pr uddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Faxe, pr uddannelse Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 28 af 44

29 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Faxe og hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, fordelt på skoler, Faxe (2012) Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 29 af 44

30 Kommentar, analyse og refleksioner: Andel af elever fra Faxe Kommune, der 15 måneder efter 9.kl. stadig er i gang med en ungdomsgymnasial uddannelse, har de to sidste år ligget stabilt på omkring 58 %. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en mindre andel i Faxe Kommune, der fortsat er i gang med en gymnasial uddannelse 15 måneder efter 9. kl. For de erhvervsfaglige uddannelser gælder, at andelen har været faldende gennem de sidste tre år. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en større andel i Faxe Kommune, der efter 9. kl. fortsætter med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er alle tre år større end landsgennemsnittet. Se der på den samlede andel elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, ligger landsgennemsnittet stabilt på 87,5 87,3 %, mens andelen af elever fra Faxe Kommune er faldet de sidste tre år. Der er også her variationer fra afdeling til afdeling i forhold til, hvor mange elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Fem afdelinger ligger under landsgennemsnittet, mens kun to afdelinger ligger tydeligt over landsgennemsnittet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at FULDFØRE mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Andel af elever fra Faxe Kommune der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på %. Landsgennemsnittet har i samme år ligget på ca. 77 %. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 30 af 44

31 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som vil være nationale fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Faxe Skole, afdeling 2013/ /2013 Faxe Kommune 77,9 % 76,2 % Landsgennemsnit 80,3 % 79,6 % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 31 af 44

32 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 32 af 44

33 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Andelen af planlagte timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget ligger samlet set og for de fleste klassetrin lidt under landsgennemsnittet. Der ses en svag stigning i andelen set over de sidste to år. Der er stor forskel på, hvordan lærerens formelle kompetencer er i de forskellige fag i Faxe Kommune. I fagene natur/teknik, madkundskab, kristendomskundskab og geografi bliver under halvdelen af timer læst af lærere uden de formelle kompetencer. I de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi læses mellem 82 % og 94 % af timerne af lærere med formel kompetence i fagene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 33 af 44

34 10.2. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Faxe (bopælskommune) og hele landet Skole, afdeling 2011/ / /2014 Faxe Kommune 94,3 % 94,9 % 95,5 % Landsgennemsnit 94,6 % 94,7 % 95,2 % Andel elever, der modtager specialundervisning, Faxe Andel elever, der modtager specialundervisning, pr. institutionstype i Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 34 af 44

35 Andel elever, der modtager undervisning, pr. skole, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Det kan konstateres, at Faxe Kommune inkluderer 95,5 % af eleverne i den almene undervisning, hvilket er 0,3 % over landgennemsnittet. I april 2012 ændredes definitionen begrebet specialundervisning således, at kun støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (svarende til 12 lektioner) betegnes som specialundervisning. Dette er årsag til den markante forskel på andelen fra 2011/2012 til 2012/2013 af elever i Faxe Kommune har modtaget specialundervisning. De 180 elever, der modtager specialundervisning i Faxe Kommune, fordeler sig på tre institutionstyper: Specialskoler for børn: Centerklassen, Skolen ved Skoven, Øen Folkeskoler: Specialklasserne på Møllevang og Sofiendal, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder: Heldagsskolen Bråby, Heldagsskolen Lindersvold, Karise Ungdomshus. Fordelingen fremgår af grafen forrige side. Det kan konstateres, at der i Faxe Kommune ligesom i resten af landet er flere drenge end piger, der modtager specialundervisning. De elever, der modtager specialtilbud i Faxe Kommune fordeler sig på skolerne, som det fremgår af grafen øverst denne side. Udover ovennævnte elever er der pr. 5. september 2013 visiteret 37 elever til specialtilbud i andre kommuner: Specialklasser på folkeskoler (fx Sydbyskolen, Asgårdsskolen): 5 elever Specialskoler (fx Ädalskolen, Rosenkilde): 13 elever) Dagbehandlingstilbud (fx Mindehøjskolen, Holmegård Heldagsskole, Marjatta): 19 elever Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 35 af 44