Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune"

Transkript

1 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

2 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk Udvikling i andel af elever med gode resultater, skolevis, dansk Matematik Udvikling i andel af elever med gode resultater i matematik, skolevis, matematik Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Dansk Udvikling i andel af de allerdygtigste elever, skolevis, dansk Matematik Udvikling i andel af de allerdygtigste elever, skolevis, matematik Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Dansk Udvikling i andel af elever med dårlige resultater, skolevis, dansk Matematik Udvikling i andel af elever med dårlige resultater, skolevis, matematik Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Bundne prøvefag Dansk Matematik Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Ungdomsuddannelsesstatus 3 måneder Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder Ungdomsuddannelsesstatus, 15 måneder Fastholdelse Kompetencedækning Inklusion... 46

3 3 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til målsætningerne. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). I Jammerbugt Kommune har vi valgt, at Kvalitetsrapporten på et overordnet kommunalt niveau redegør for kvaliteten af de fastsatte mål. En udviklingsplan vil redegøre for, hvilke kommunale tiltag, der er iværksat for at nå de nationale og kommunale mål. Tilsammen vil disse tiltag udgøre udviklingsplanen for skolevæsnet. Disse tiltag er formuleret sammen med skolelederne efter drøftelse i skoleledergruppen. En samlet beskrivelse af udviklingsplanen for skolevæsnet findes som bilag. På skoleniveau redegør skolerne i Skoleudviklingsplanerne for de tiltag, der sker lokalt. Dette er valgt, da det stemmer overens med den tiltænkte anvendelse af Skoleudviklingsplanerne. Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af Skoleudviklingsplanen som et ledelsesredskab til styring af udviklingsarbejdet på egen skole samt arbejdet med at omsætte de politiske fastsatte mål i den lokale kontekst. Endvidere har skoleudviklingsplanen også været tiltænkt den funktion, at skolen kan dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politiske besluttede mål samt skolens egne indsatsområder. Dette arbejde har haft både et internt og eksternt perspektiv. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfyldte veje at gå i arbejdet med at forbedre skolens resultater. Ved meningsfyldte veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis må tage afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt må relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel samt den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen elevernes læring og trivsel bygger på en evidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Folkeskolen er fra flere sider blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad at udøve sin opgaveløsning på baggrund af viden om, hvad der har betydning for elevernes læring og trivsel. I Jammerbugts kommunale skolevæsen må vi derfor også tage denne udfordring op.

4 4 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern og ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse, mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Skolernes skoleudviklingsplaner fremgår af bilag. Såfremt skolernes resultater vurderes til at være ikke tilfredsstillende, udarbejdes der en handlingsplan. Denne plan er begrundet og indeholder en beskrivelse af de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlige for tiltagene samt en tidsplan for forbedringerne. Kvalitetsrapporten vil fra 2015/2016 være 2-årig. For skoleåret 2013/2014 skal der ekstraordinært udarbejdes en 1-årig kvalitetsrapport. I dette første år af kvalitetsrapport version 2.0 er der enkelte data, som på nationalt plan endnu ikke er tilgængelige: De nye elevtrivselsundersøgelser gennemføres primo 2015 og vil derfor ikke indgå i denne første kvalitetsrapport.

5 5 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 2. Sammenfattende helhedsvurdering Resultaterne fra de nationale test viser, at der i dansk ses en positiv udvikling på alle 3 områder; gode resultater, andel af de allerdygtigste samt andel af elever med dårlige resultater. I matematik er billedet desværre et andet. Her ses en negativ udvikling i andelen af elever med gode resultater og i andelen af elever med dårlige resultater. I andelen af de allerdygtigste elever spores til gengæld en lille positiv udvikling. Generelt klarer eleverne i indskolingen sig dårligere end i udskolingen. Forskellen mellem landsgennemsnittet og Jammerbugt Kommunes gennemsnit mindskes således gennem elevernes skolegang. Resultaterne af de nationale test dækker over store forskelle mellem de enkelte skoler, men også over store forskelle mellem de forskellige klassetrin på den enkelte skole. Jammerbugt Kommune placerer sig også under landsgennemsnittet for de bundne prøvefag. Landsgennemsnittet er i 2013/2014 på 6,7, mens det i Jammerbugt er på 6,5. Tager man højde for den socioøkonomiske reference, klarer Jammerbugt Kommunes elever sig dog bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er desværre faldende. Over en 3- årig periode er den faldet 2,5 %-point. Dette giver anledning til bekymring. Ikke mindst i lyset af at den nye erhvervsskolereform medfører et optagelseskrav om, at eleverne har mindst 2 i både dansk og matematik. Den negative udvikling skal ses i sammenhæng med den inklusionsproces, der i samme årrække har stået på ude på skolerne. Det er en indikator på, at dette skal være et fokuspunkt i den fremtidige skoleudvikling. Jammerbugt Kommune opfylder ikke 95% målsætningen om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. De unge i Jammerbugt Kommune er på landsgennemsnittet, når man ser på andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3, 9 og 15 måneder efter 9. klasse. Der opleves et lille fald i andelen. Prognosen forudsiger, at andelen af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. Klasse, er på knap 80%. Dette er på niveau med landsgennemsnittet, men langt fra målsætningen. Kompetencedækningen i Jammerbugt Kommune befinder sig næsten på niveau med landsgennemsnittet. I 2013/2014 er kompetencedækningen på 79,6%. Forventningen er, at man når målet for 2016 på 85%. Kompetencedækningen er størst i udskolingen og mindst i indskolingen. Igennem de sidste 3 år har der pågået en inklusionsproces på skolerne i Jammerbugt Kommune. Inklusionsprocenten er i perioden steget med 2,3 %-point. Udgangspunktet var meget lavt. På landsplan var 94,6% af elever i 2011/2012 inkluderet i den almene undervisning, for Jammerbugt Kommunes vedkommende var andelen kun på 91,1%. I dag er landsgennemsnittet på 95,2, og andelen i Jammerbugt

6 6 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kommune er på 94,3%. Der er dog en forventning om, at målet om at inkludere 96% af eleverne i kommunen i den almene undervisning, nås i 2016, da 60 elever ud af 245 elever gik i 9. og 10. klasse i 2013/2014. Skolerne inkluderer langt flere elever i almen undervisningen, men de elever, der allerede var ekskluderet, har man ikke hjemtaget. At eleverne ikke går i specialklasse er ikke ensbetydende med, at de er reelt inkluderet. Udfordringen er at få skabt grundlag for alles adgang og aktive deltagelse i fællesskabet. En indikator på, hvor godt man lykkes med denne proces, er andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik. I Jammerbugt er denne andel faldende. Skolerne er derfor udfordret på at få vendt denne udvikling.

7 7 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

8 8 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultaterne fra de nationale test er underlagt fortrolighedsbestemmelser. Det er ikke tilladt at vise resultater, der kan være med til at rangordne kommunens skoler. Man må altså ikke offentlige gøre de enkelte skolers resultater. Det, man gerne må vise, er udviklingen i skolernes resultater. Det har vi valgt at gøre i Jammerbugt Kommune, udtrykt som progression mellem 2 skoleår. Man skal altså holde sig for øje, når man læser resultaterne, at resultaterne ikke siger noget om det aktuelle niveau. Skoler, der oplever en negativ progression kan godt opfylde de nationale måltal, det vil afhænge af udgangspunktet. Resultaterne er opgjort i %. Det er problematisk i forhold til små klasser. Den viden man kan få bl.a. gennem de nationale test er vigtig for forvaltningen og skolerne som et planlægnings- og styrelsesredskab. Viden om progressionen er essentielt i et formativt perspektiv, da resultaterne dels kan anvendes til at iværksætte relevant og nødvendig kompetenceudvikling kommunalt og lokalt samt til at være undersøgende på hvad der virker, gennem en analyse af årsagen til de gode resultater. Denne viden er det vigtigt, at vi deler med hinanden, både lokalt og kommunalt. Man kan se øget målstyring som en tendens, der peger i retning af evidensbaserede programmer for undervisning og teaching to the test, men man kan også se øget fokus på læring i forlængelse af en pædagogisk udvikling. I denne optik er der både et spillerum og en betydelig ledelsesmæssig og pædagogisk opgave i både at fortolke og beslutte, hvordan et øget fokus på læring og læringsudbytte kan og skal omsættes i praksis. Derfor har vi i Jammerbugt Kommune fokus på læringsledelse, kommunalt og lokalt. På forvaltningsniveau udarbejdede vi i sommeren 2014 Baseline for de enkelte skoler for de seneste 3 år. Disse fik skolerne udleveret, og efterfølgende blev der afholdt udviklingssamtaler med ledelsesteamene, hvor man som ledelsesteam skulle forholde sig til resultaterne, og hvordan de kunne anvendes i et formativt perspektiv. Resultaterne dækker over store forskelle skolerne imellem. Dette har vi ikke mulighed for at vise jf. fortrolighedsbestemmelserne. Samtidig er der ikke i resultaterne taget hensyn til den socioøkonomiske reference. 4.1 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin.

9 9 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Man inddeler resultaterne i 6 niveauer. Nedenfor er beskrevet, hvordan de nationale resultatmål er defineret i forhold til de 6 niveauer Dansk I dansk tester de nationale test kun læsning. Kritikere vil hævde, de kun viser et begrænset område af læsning. Trinmålene for faget dansk indeholder mange andre mål end kun for læsning. Jammerbugt kommune er under landsgennemsnittet i dansk, læsning, og vi opfylder ikke målet om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse. Resultaterne viser dog, at over 3 år sker der en meget lille positiv udvikling. Resultaterne dækker over store forskelle skolerne imellem. På de enkelte skoler er der store udsving mellem de enkelte klassetrin.

10 10 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af elever med gode resultater i dansk læsning i Jammerbugt Kommune Udvikling i andel af elever med gode resultater, skolevis, dansk Andel af elever med gode resultater i 2. klasse læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,0% 51,4% 15,3% -16,2% -13,8% 15,1% 13,8% 11,4% 21,9% 5,9% 10,7% 5,3% 39,2% -26,2% -5,3% -21,8% 0,8% -7,5% 14,3% -14,3% 9,5% 0,0% 22,9% -29,2% 7,3% -1,6% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 5,8% -2,0% 2,4% -0,8%

11 11 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af elever med gode resultater i 4. klasse læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 3,0% -11,5% 20,5% -14,7% 38,9% 2,8% 33,8% -20,8% 0,0% -5,0% -12,2% -19,0% -18,0% 25,6% -10,0% 23,4% -15,6% 27,6% 11,4% 28,6% 14,7% 4,5% 33,9% -2,2% -8,1% 5,0% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 4,2% 2,9% 3,8% 0,5% Andel af elever med gode resultater i 6. klasse læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,2% 15,3% 13,8% -4,6% -10,1% -19,4% 45,7% 7,6% 10,3% -8,5% -26,2% 17,2% 13,8% -1,2% 5,3% 13,0% 7,9% 1,9% 27,4% 5,6% -20,1% 8,0% 2,8% -20,6% 4,6% 1,8% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 1,7% 1,0% 2,6% -0,3%

12 12 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af elever med gode resultater i 8. klasse læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skovsgård Tranum skole Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 0,4% 8,9% -0,1% -6,2% -2,7% 6,2% 6,4% -9,7% 10,7% -20,5% -18,8% 6,7% -0,2% 3,7% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -0,7% 0,2% 2,1% 0,2% Matematik I matematik placerer Jammerbugt Kommune sig under landsgennemsnittet og opfylder ikke målsætningen om, at mindst 80% af eleverne er gode til matematik. Mest foruroligende er det, at vi over 3 år har oplevet en negativ udvikling i indskolingen. Der ses også her en stor forskel mellem de enkelte skoler, men også lokalt på skolerne er der store forskelle på klassetrin. Andel af elever med gode resultater i matematik i Jammerbugt Kommune

13 13 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Udvikling i andel af elever med gode resultater i matematik, skolevis, matematik Andel af elever med gode resultater i 3. klasse matematik Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,6% -20,7% 3,8% -15,2% 11,0% -18,2% 4,6% -6,0% -9,7% -4,0% 14,3% -21,4% 37,2% 0,0% 13,5% -4,8% 25,5% 3,3% 7,1% 7,1% -1,9% 1,2% 26,5% 4,8% -5,6% -8,9% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 5,3% -9,0% 1,6% -0,3% Andel af elever med gode resultater i 6. klasse matematik Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,8% 18,6% 18,0% -21,0% 4,4% 3,6% -8,6% 1,9% -4,0% -6,9% -23,2% -7,5% 17,2% 13,8% 14,4% -7,4% 37,6% -15,6% -20,7% -1,6% -21,4% 3,5% -12,4% 13,5% 7,5% -0,2% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 4,6% -2,0% 2,6% 0,6%

14 14 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 5. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Sammenfattende må man sige, at Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet. De største udfordringer, og dermed også hvor der er det største udviklingspotentiale, er i matematik generelt og i indskolingen i dansk, læsning. Resultaterne gør, at der kommunalt og lokalt er grund til at fokusere på at forbedre resultaterne i indskolingen i både dansk og matematik, men i matematik i særdeleshed på alle klassetrin. Dette afsnit er beskrevet for henholdsvis dansk og matematik. 5.1 Dansk Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet for 2. og 4. klasse, men over gennemsnittet for 6. og 8. klasse. På 8. klassetrin placerer Jammerbugt sig markant over gennemsnittet. Udviklingen set over en 3-årig periode er for alle klassetrin positiv. Jammerbugt Kommune opfylder på dette punkt den nationale målsætning. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Jammerbugt

15 15 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Udvikling i andel af de allerdygtigste elever, skolevis, dansk Andel af de allerdygtigste elever, 2. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014-4,0% 15,4% 4,5% -2,9% 1,0% 0,5% 26,7% -17,1% 11,1% 8,9% 1,4% 0,0% 4,8% -4,8% -0,9% -11,9% 2,6% 0,1% 0,0% 14,3% -19,0% 4,8% 2,1% 38,3% -6,3% -1,9% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 0,2% 0,1% 0,7% 0,4% Andel af de allerdygtigste elever 4. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 0,6% -1,0% 1,2% -3,5% 7,4% -5,3% 0,0% 0,0% 1,3% 3,8% -19,0% 10,0% -2,9% 5,9% -1,6% 1,9% 0,3% 10,7% 7,6% -14,3% 0,0% 5,3% -15,4% 0,0% -5,0% 7,3% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -1,5% 2,5% 0,9% 0,8%

16 16 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af de allerdygtigste elever 6. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014-5,9% 0,0% 2,1% -0,1% 0,0% 2,6% 7,1% -0,5% 11,5% -1,0% -7,4% 10,0% 8,0% -8,0% 3,2% 5,7% 9,4% 16,8% 36,8% -36,8% -26,2% -9,1% 19,4% -27,8% -3,9% 15,3% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2,6% 2,4% 1,1% 0,5% Andel af de allerdygtigste elever 6. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skovsgård Tranum skole Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014-7,1% 40,4% -5,7% -4,3% 1,1% -2,5% -19,3% 9,7% -0,6% -5,4% -12,1% 44,4% -3,4% 6,0% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -4,8% 10,3% 1,2% 1,4%

17 17 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Matematik Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet for begge klassetrin. Der ses dog en lille positiv udvikling. Denne udvikling skal dog være markant større for at komme på niveau med landsgennemsnittet. Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Jammerbugt

18 18 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Udvikling i andel af de allerdygtigste elever, skolevis, matematik Andel af de allerdygtigste elever til matematik, læsning i 3. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014-8,3% 0,0% -1,8% 0,0% 0,0% 1,8% -2,3% 6,6% 5,0% -1,0% 6,0% -9,5% 0,0% 0,0% 2,4% 9,5% 0,0% 0,0% -12,5% 0,0% 10,0% -0,5% 5,9% 0,4% -2,4% 2,2% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 0,2% 1,2% 0,4% 0,3% Andel af de allerdygtigste elever til matematik 6. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014-9,1% 3,3% 2,0% 0,0% 2,2% -3,8% 0,0% 0,0% 7,7% -7,7% 0,0% 10,0% 0,0% 0,0% 5,9% 2,4% 0,0% 0,0% -1,9% -5,3% 9,1% -9,1% -7,7% 7,1% 1,2% 2,5% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 1,2% 0,1% 1,7% 0,5%

19 19 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 6. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Jammerbugt Kommune er over landsgennemsnittet for andelen af elever med dårlige resultater i både dansk, læsning og i matematik. Igen er udfordringen størst i matematik, hvor udviklingen er negativ for begge klassetrin. I dansk ses en positiv udvikling i andelen. Dette giver anledning til, at der både kommunalt og lokalt sættes fokus på udviklingen af matematikundervisningen. Anbefalingerne er de samme for afsnit 5. Udviklingen er beskrevet for henholdsvis dansk og matematik Dansk Jammerbugt Kommune placerer sig over landsgennemsnittet for andelen af elever med dårlige læseresultater. Dog ses der i 2. og 4. klasse en positiv udvikling i andelen, set over en 3-årig periode. På 6. og 8. klassetrin er udviklingen over 3 år uændret. Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Jammerbugt

20 20 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Udvikling i andel af elever med dårlige resultater, skolevis, dansk Andel af elever med dårlige resultater i 2. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 9,0% -37,0% -9,8% 9,8% 12,3% -13,4% -16,4% 7,6% -6,3% -6,1% 1,8% -15,8% -36,1% 27,4% -1,1% 16,3% 0,5% 3,4% 0,0% 14,3% 0,0% 0,0% -10,0% 18,2% -3,6% -0,5% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -3,6% 0,7% -1,4% 0,4% Andel af elever med dårlige resultater i 4. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 5,4% 12,5% -21,1% 11,3% -19,7% -11,1% -2,5% -10,0% 2,5% -7,5% 1,7% 4,0% 27,8% -36,1% 14,5% -18,1% 17,8% -34,1% -33,3% 0,0% -9,8% 1,4% -24,9% 0,4% -0,1% 2,3% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -2,3% -4,7% -2,0% -0,3%

21 21 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af elever med dårlige resultater i 6. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,8% -19,2% -12,1% 11,6% 4,9% 9,3% -2,9% -7,1% -15,2% 6,7% 27,4% -14,8% 2,1% -8,2% -5,2% 0,2% -14,6% 0,1% -18,0% 8,2% 9,1% -9,1% 0,0% 21,4% -2,1% 1,4% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -1,2% 0,5% -1,0% 0,2% Andel af elever med de dårligste resultater i 8. klasse dansk, læsning Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skovsgård Tranum skole Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ /2014 0,2% -1,2% 6,7% -9,5% -6,5% 1,6% 2,4% 3,2% -5,8% 4,8% 10,9% -2,0% -0,3% 0,9% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -0,1% -0,2% -1,0% 0,0%

22 22 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Matematik I matematik placerer Jammerbugt Kommune sig over landsgennemsnittet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik. Desværre er udvikling over 3 år negativ, idet andelen stiger år for år. Andel af elever med dårlige resultater i matematik Udvikling i andel af elever med dårlige resultater, skolevis, matematik Andel af elever med dårlige resultater i matematik, 3. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,4% -12,6% -3,6% 16,3% -4,2% 13,5% 0,0% 7,1% -9,1% 12,0% -2,4% 16,0% -8,6% -21,1% -16,5% 4,8% -16,7% -11,4% 1,8% 14,3% -1,5% 9,0%

23 23 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Ørebroskolen Aabybro Skole -19,1% -5,9% 11,2% 4,2% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit -1,4% 4,7% -0,7% 0,3% Andel af elever med dårlige resultater i matematik, 6. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark, Kaas afdeling Skolecenter Jetsmark, Pandrup afdeling Skovsgård Tranum skole Thorup-Klim Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole fra 2011/ /2013 fra 2012/ / ,8% -15,8% 4,0% 11,3% 4,0% 11,9% 4,3% 5,7% 6,8% 8,5% 21,4% 0,0% 4,9% -13,3% -19,0% 10,4% -17,3% -2,1% 10,5% 14,5% 7,8% -8,9% 16,7% -16,7% -5,5% 6,5% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 1,5% 2,3% -1,4% 0,4%

24 24 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Jammerbugt kommune placerer sig generelt under landsgennemsnittet for de bundne prøvefag, om end det er meget lidt. Kun én skole placerer sig over landsgennemsnittet, nemlig Aabybro Skole. Forskellen mellem dansk og matematik er ikke så udtalt for afgangsprøverne som for de nationale test. Ser man på resultaterne i forhold til den socioøkonomiske reference, ses det dog, at Jammerbugt Kommune generelt klarer sig bedre end andre kommuner med samme socioøkonomiske reference. Samtidig ses det, at der er en positiv udviklingen, idet forskellen mellem resultatet og det forventede resultat i forhold til den socioøkonomiske reference er stigende. 7.1 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøver 1 9, klasse, Jammerbugt 1 De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). 2 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrunds-

25 25 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag 9. klasse, Jammerbugt Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt

26 26 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 7.2 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Jammerbugt Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, dansk

27 27 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Karaktergennemsnit i dansk pr. skole 7.3 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Jammerbugt

28 28 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Jammerbugt Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt

29 29 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 7.4 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 2 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference, 9. klasse, Jammerbugt Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Biersted Skole 6,7 6,3 0,4 7,0 6,9 0,1 7,1 6,6 0,5 Brovst Skole 6,4 6,3 0,1 6,7 6,4 0,3 5,8 6,0-0,2 Fjerritslev Skole 6,5 6,4 0,1 5,8 6,3-0,5* 3 5,9 6,0-0,1 Saltum Skole 6,5 6,1 0,4 6,6 6,3 0,3 6,5 6,2 0,3 Skolecenter Jetsmark Skovsgård Tranum skole 6,2 5,9 0,3 6,3 6,1 0,2 6,1 6,0 0,1 6,2 6,3-0,1 7,2 6,7 0,5 6,6 6,4 0,2 Aabybro Skole 7,3 6,9 0,4 6,5 6,4 0,1 7,3 6,9 0,4 2 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 3 Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).

30 30 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet. Samtidig ses en negativ udvikling. Der er i resultaterne ikke taget højde for den socioøkonomiske reference. Det er bekymrende, at Jammerbugt kommune placerer sig under landsgennemsnittet, og at udviklingen er negativ. Ikke mindst i lyset af EUD-reformen, hvor det nu er et krav, at eleverne har mindst 2 i dansk og matematik for at komme ind. Det giver anledning til et naturligt fokus på at højne det faglige niveau hos den gruppe af elever, der ikke opnår mindst karakteren 2 og derfor efterfølgende ikke har en mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, Jammerbugt

31 31 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt

32 32 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Folkeskolens opgave med at facilitere alle børn og unges læring og trivsel er en særlig udfordring. En udfordring, som i langt større udstrækning end tilfældet er nu, kalder på didaktiske overvejelser, der potentialet har øje for de begrænsninger og muligheder, den traditionelle undervisning og pædagogiske praksis rummer. Alle børn og unges læring og trivsel vil kalde på udfordring af skolens egen selvforståelse for at udvikle rammer og retning, der rummer. Rammer og retning, som tilgodeser børn og unge med socioøkonomiske og kulturelle forudsætninger, som ikke umiddelbart gør børnene og den unge i stand til at blive en del af skolens læringsfællesskab. Denne udfordring står vi også med i Jammerbugt Kommune. Udfordringen består i dels at løfte de svageste elever, så de har en mulighed for at komme ind på en ungdomsuddannelse, dels i at de fuldfører de valgte ungdomsuddannelser. Med EUD-reformen er der kommet et krav om, at eleverne i 8. klasse skal erklæres uddannelsesparate. De elever, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate, vil blive tilbudt ekstra vejledning af UU. Dette for netop at sikre deres vej til ungdomsuddannelserne. I samme reform er der et krav til kommunerne om oprettelse af et erhvervsrettet 10. klasses forløb, EUD10 klasser. Disse klasser er målrettet elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil. I Jammerbugt Kommune udbydes EUD10 i både Fjerritslev og Aabybro. I Jammerbugt Kommune er vi under landsgennemsnittet i forhold til antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Dette er dog ikke alarmerende, da tallet ikke viser antallet af elever, der går i 10. klasse eller er på ungdomsskole. Det samme gør sig gældende for antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. klasse. Ser man på tallet efter 9. og 10. klasse, har Jammerbugt Kommune i årene været over eller på niveau med landsgennemsnittet. I skoleåret 2011/2012 er dette tal desværre faldet til under landsgennemsnittet. Udviklingen er den samme, når man ser på andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. I årene var Jammerbugt Kommune placeret over landsgennemsnittet. I 2012 faldt dette tal til 88,3% og er nu på niveau med landsgennemsnittet. Prognosen for andel af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, forudsiger, at Jammerbugt Kommune vil holde sig på landsgennemsnittet, nemlig 77,6%, men langt fra målsætningen om 95% fastholdelse. Jammerbugt Kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet mht., hvilke ungdomsuddannelser elever tager. I Jammerbugt Kommune vælger færre end landsgennemsnittet gymnasiale uddannelser og flere vælger de erhvervsfaglige uddannelser. Dette kan ses som positivt, da det nationale mål er at 25% af en ungdomsårgang skal have en erhvervsfaglig uddannelse.

33 33 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 9.1 Ungdomsuddannelsesstatus 3 måneder Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, Jammerbugt 4 Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, hele landet 4 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.

34 34 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Jammerbugt Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Jammerbugt

35 35 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 9.2 Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, 9. og 10. klasse, Jammerbugt

36 36 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen 5, 9. og 10. klasse, Jammerbugt 5 Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever, der har forladt grundskolen i 9. eller 10. Klasse, og er afgrænset efter afgang i tællingsår (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012). I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder, efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

37 37 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 9.3 Ungdomsuddannelsesstatus, 15 måneder Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Jammerbugt Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, hele landet

38 38 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Jammerbugt Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Jammerbugt

39 39 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 9.4 Fastholdelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse

40 40 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse 6, pr. uddannelse, Jammerbugt 6 Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet.

41 41 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 10. Kompetencedækning 7 Fra nationalt niveau er der opstillet et mål om fuld kompetencedækning i 2020., ved fuld kompetencedækning er det mellem KL og UVM. Dette gælder alle fag og på alle klassetrin. Målet om fuld kompetencedækning skal ske løbende. 85% i % i % i 2020 Kompetencevurderingen hviler på den enkelte skoleleder. Linjefag fra læreruddannelsen giver automatisk læreren undervisningskompetence, mens kompetencer svarende til undervisningskompetencer ikke er nærmere afgrænset. Når vi ser på elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag, er målet med folkeskolereformen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Der er i uddannelsesverdenen meget opmærksomhed på den læring, der kommer ud af kompetenceudvikling. Bliver den nye viden omdannet til ny praksis til gavn for børnenes læring? Undersøgelser viser, hvor vigtigt det er at arbejde med såvel forforståelse som opfølgning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb: 1. 40% af effekten af kompetenceudviklingen kan føres tilbage til, i hvilket omfang medarbejderen er motiveret for at modtage og anvende ny viden samt ledelsens forberedelse af medarbejderen på kompetenceudviklingsforløbet % af effekten kan tilskrives kvaliteten af selve kompetenceudviklingen % af effekten kan tilskrives, hvordan arbejdspladsen understøtter anvendelsen af det tillærte. 8 Så hvis en medarbejder skal have høj effekt af kompetenceudviklingen, så det ændrer praksis, er det vigtigt, at ledere og medarbejdere arbejder systematisk med læringsprocessen både før og efter et uddannelsesforløb, med henblik på at anvende den nye viden i praksis. 7 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 8 Brinkerhoff og Apking High Impact Learning: Strategies For Leveraging Performance And Business Results From Training Investments

42 42 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Dygtige pædagoger og lærere har stor betydning for, hvorvidt børnene i dagtilbud og folkeskoler får et godt udbytte af deres aktiviteter og skolegang. Derfor er kvaliteten af kompetenceudviklingen vigtig for at opnå størst mulig effekt på børn og elevers læring og trivsel. Den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen, er lærerens kompetence til at undervise. I respekt for ovenstående har Jammerbugt Kommune indledt en proces, hvor formålet er at finde den optimale model for kompetenceudvikling, specielt med henblik på at nå målene for linjefagskompetence. Kompetenceudviklingsplanen forventes at være klar 2. kvartal Jammerbugt kommune ligger næsten på niveau med landsgennemsnittet, hvad angår kompetencedækning. Samtidigt ses det, at der er sket en lille forbedring fra 2013 til Kompetencedækningsprocenten er størst i udskolingen og mindst i indskolingen. I både dansk og matematik ligger Jammerbugt Kommune under landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Jammerbugt

43 43 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. fag, Jammerbugt

44 44 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. klassetrin, Jammerbugt

45 45 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Jammerbugt

46 46 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune 11. Inklusion Der er et nationalt krav til kommunerne om, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målsætningen er, at 96% af elever i 2015 er inkluderet i den almene undervisning. Samtidig skal andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik, reduceres. Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet for inklusion. Der ses dog en positiv udvikling. Samtidig er der grund til at tro, at Jammerbugt Kommune bliver i stand til at leve op til målsætningen om, at 96% af eleverne er inkluderet i den almene undervisning i 2015, da 41 elever af de 245 elever, der i 2013/2014 modtog specialundervisning går i 10. klasse. Der påhviler dog forvaltningen og skolerne en stor opgave i at sikre, at eleverne også reelt er inkluderet. En indikator på dette er andelen af elever, der får 2 og derunder i dansk og matematik. I afsnit 7 viste resultaterne fra afgangsprøverne, at denne udvikling er negativ. I 2011 besluttede man politisk en udlægning af den specialpædagogiske ressource. Begrundelsen var, at der skulle være et økonomisk incitament for skolerne for at inkludere flere elever i den almene undervisning, samt at de sparede ressourcer skulle komme almenområdet til gode, men ressourcerne skulle først og fremmest anvendes til at løfte inklusionsopgaven. Inklusionsbestræbelsen er et centralt element i skolepolitikken, i den forståelse at få skabt læringsfællesskaber i klassen/børnegruppen. Udfordringen består i at få skabt grundlag for alles adgang og aktive deltagelse i fælleskabet.

47 47 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 9, hele landet 9 Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal.

48 48 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Jammerbugt (bopælskommune) Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Jammerbugt (institutionskommune)

49 49 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Antal elever, der modtager specialundervisning, Jammerbugt

50 50 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Jammerbugt

51 51 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Bilag Skolernes skoleudviklingsplaner er vedlagt dagsordenen som bilag. Udviklingsplanen for kommunen er vedlagt som bilag.

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014/15. Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup. Tlf.: 3247 1111 e-mail: kommunen@taarnby.dk

Kvalitetsrapport 2014/15. Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup. Tlf.: 3247 1111 e-mail: kommunen@taarnby.dk Kvalitetsrapport 2014/15 Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup Tlf.: 3247 1111 e-mail: kommunen@taarnby.dk 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Valby Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere