AMU rengøring. - Hvordan kommer der flere deltagere på AMU rengøringsuddannelser? Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMU rengøring. - Hvordan kommer der flere deltagere på AMU rengøringsuddannelser? Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat"

Transkript

1 AMU rengøring - Hvordan kommer der flere deltagere på AMU rengøringsuddannelser? Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat Anne Mette Rasmussen Kubix Mette Semey Marts 2009

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk

3 Indhold Resumé... 3 Indledning Uddannelseskultur i virksomhederne Den gode undervisning Det gode samarbejde Et kig fremad... 26

4 Resumé Fald i rengøringsfaglige AMU-uddannelser Der er sket et drastisk fald i brugen af de rengøringsfaglige AMU-uddannelser mellem 2004 og På baggrund af interview med skoler, virksomheder, et jobcenter og en a-kasse, giver denne rapport nogle bud på, hvordan skolen kan understøtte en mere positiv udvikling fremover. Rapporten fremhæver tre områder: - Uddannelseskultur i virksomhederne - Den gode undervisning - Det gode samarbejde Virksomheder er forskellige Nogle knytter uddannelse til andre indsatser.. mens andre har svært ved at få øje på de bredere perspektiver Skolen skal tage initiativet Undervisning som totalleverance Før undervisningen Under undervisningen 1. Uddannelseskultur i virksomhederne Virksomhederne har en meget forskellig indfaldsvinkel til brugen af uddannelse. Nogle virksomheder kæder bevidst uddannelse sammen med andre indsatser som fx sygefravær og øget trivsel på arbejdspladsen. De ser tydeligt, hvilke gevinster de får ud af at satse på uddannelse. Andre virksomheder kan have brug for hjælp til at se, hvordan styrket faglighed kan bidrage positivt til andre problemstillinger omkring det psykiske arbejdsmiljø og derigennem se uddannelse i et bredere perspektiv. Fælles for begge typer af virksomheder er, at de ofte har en meget travl hverdag, hvor uddannelse har tendens til at træde lidt i baggrunden. Derfor har de brug for, at skolen tager et aktivt initiativ. Selv om de skal mødes forskelligt, er det vigtigt at møde begge typer af virksomheder på en ambitiøs måde og give dem det nødvendige og tilstrækkelige medspil, så de kan udnytte uddannelse bedst muligt og omsætte den til andre gevinster. På den måde kommer der både flere på uddannelse, og kursisternes muligheder for at anvende uddannelsen efterfølgende i deres daglige arbejde styrkes. Når der skal males med den brede pensel og sættes fokus på uddannelseskultur i virksomhederne, får lærerrollen også en større bredde. Vi har kaldt det undervisning som en totalleverance, der både indbefatter forløbet før undervisning, selve undervisningen og et forløb efter undervisningen. Før undervisningen skal læreren/konsulenten bl.a. samstemme forventninger til uddannelse sammen med virksomhederne: Hvad er målet med uddannelse? Det er også vigtigt at få kendskab til deltagernes forudsætninger på forhånd, således at disse kan bruges i planlægning af undervisningen. Under undervisningen er det bl.a. vigtigt at have opmærksomhed på, hvordan undervisningen forløber, så 3

5 læreren kan tage en ekstra snak med virksomheden, hvis der fx opstår problemer. Efter undervisningen Efter undervisningen kan læreren/konsulenten hjælpe virksomheden med at få øje på, hvordan uddannelsen kan udnyttes bedst muligt i dagligdagen. Der er også mulighed for at få evalueret undervisningen, så den løbende kan styrkes. Disse opgaver fordeles forskelligt på skolerne. Ofte er der en arbejdsdeling mellem konsulenter og lærere, hvor konsulenterne anvendes til den mere direkte kontakt til virksomhederne, mens lærerne primært står for undervisningsdelen. Udfordringen er at få samarbejdet mellem de forskellige faggrupper på skolen til at fungere godt, så arbejdsdelingen er klar og afspejler de forskellige kompetencer, hver faggruppe har. Møde kursister med forskellig motivation og forskellige forudsætninger 2. Den gode undervisning En af de allervigtigste opgaver er hele tiden at have fokus på at levere god undervisning. Mangfoldigheden er meget stor og kursisterne kan have meget forskellig motivation og meget forskellige forudsætninger for at modtage undervisning. Ofte har lærerne også kun meget korte kursusforløb, hvilket sætter høje krav til at lære kursisternes forudsætninger at kende og kunne koble sig til dem i løbet af en meget kort periode. I rapporten vil vi give konkrete eksempler på, hvordan man som lærer kan knytte an til kursisternes forudsætninger og derigennem sætte fokus på behovet for differentieret undervisning. Samarbejde mellem skole, jobcenter, a-kasse og virksomheder er centralt 3. Det gode samarbejde mellem aktørerne Den grundlæggende forudsætning for at alle de gode initiativer sættes i spil, er det gode samarbejde mellem skoler, jobcentre, a-kasser og virksomheder. Dette samarbejde er ikke altid nemt og kræver, at aktørerne sætter sig ind i de iboende logikker eller forståelser, der ligger hos de andre aktører. Samarbejdet skal være givende hele vejen rundt. I dette kapitel undersøger vi gode eksempler på samarbejde mellem skoler, jobcentre, a- kasser og virksomheder. Virksomhedsnetværk Vi beskriver bl.a. virksomhedsnetværk som en måde, hvorpå skolen kan markedsføre undervisning. Virksomhedsnetværk giver mulighed for at knytte uddannelse sammen med bredere strategiske satsninger. Selv om AMU undervisning ikke må bevæge sig væk fra de gældende målbeskrivelser, forhøjer det generelt uddannelseskvaliteten, når uddannelse passer ind i virksomhedens større strategiske sammenhæng. 4

6 Indledning AMUs kurser inden for rengøring fungerer som en introduktion til rengøringsbranchen og giver nye assistenter de rengøringsfaglige kompetencer, der er nødvendige for at udføre professionel rengøring. Derudover skal kurserne bidrage til at udvikle de erfarne medarbejderes kompetencer og give dem et dyberegående kendskab til deres fag. Derigennem udvikles branchens kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø. Derfor er uddannelse vigtig både for den enkelte medarbejder og for branchens udvikling i et bredere perspektiv. Udgangspunktet for denne rapport er, at der desværre kan observeres et drastisk fald i kursusaktiviteterne inden for de rengøringsfaglige AMU-uddannelser - fra kursister i 2004 til kursister i 2007, hvilket svarer til et faldt på ca. 36 %. AMU SYD som positiv undtagelse De ledige har været væk men er på vej tilbage Rapportens målgruppe Nedgangen i antal kursister fordeler sig forholdsvist jævnt over hele landet, med AMU Syd som en positiv undtagelse, da de som den eneste skole kan notere en stigning i samme periode. Skolen peger selv på, at stigningen har baggrund i flere forhold. Medvirkende har været: God vækst inden for erhvervslivet i samme periode. Skolestrategisk satsning på virksomhederne og de beskæftigede. Fusioner i naboregioner, hvor AMU er blevet klemt af erhvervsskoleområdet, hvilket AMU Syd har kunnet profitere af. De ledige har ikke overraskende fyldt en mindre del af det samlede antal kursister i 2007 (9,3 %) end i 2004 (19,4 %). Undervejs i projektperioden har dette imidlertid ændret sig, og flere steder beretter underviserne om, hvordan andelen af ledige på nuværende tidspunkt er støt stigende og hvordan der nu køres rengøringsfaglige uddannelser som perler på en snor. Denne undersøgelse handler om, hvordan der kommer flere på uddannelse. Den er lavet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat (SUS) og et af de primære formål med undersøgelsen er at understøtte deres arbejde gennem ny viden inden for området. En anden målgruppe er skolerne og lærerne/konsulenterne, som vi håber, kan bruge undersøgelsen til at styrke debatten om, hvordan de kan tiltrække flere til uddannelse. 5

7 Undersøgelse om Mangfoldighed i rengøringsbranchen De nydanske kursister Denne undersøgelse bygger på en tidligere rapport om Mangfoldighed i rengøringsbranchen 1. Denne rapport havde fokus på nydanskere i rengøringsbranchen: Hvem er de? Hvor ofte er de på uddannelse? Hvordan kommer flere på uddannelse? Rapporten viste bl.a., at nydanskerne fylder meget i rengøringsbranchen, men at de desværre er underrepræsenterede på uddannelserne. Det var ikke muligt at pege på en enkelt eller dominerede årsag. Snarere var der mange indvirkende årsager, som både kunne findes i nydanskernes forskellige tilgange til uddannelse og i virksomhedernes forskellige perspektiver på, hvad uddannelse kan bruges til. Uanset de mange mulige årsager slår rapporten fast, at udfordringen er stor. Nydanskerne halter bagefter uddannelsesmæssigt. Efterfølgende blev der derfor gennemført et TUP-projekt, som blev dokumenteret i et idékatalog Mere og bedre uddannelse til tosprogede rengøringsassistenter hvordan?, som indeholdt en række konkrete eksempler på øvelser, som lærere kan bruge til undervisning af nydanskere. Hvis vi ser på tallene i dag, kan vi se, at udfordringen omkring uddannelse af nydanskere stadig er stor. Hvis vi ser nærmere på, hvem der har deltaget i de rengøringsfaglige uddannelser, er andelen af nydanskere faldet fra i 2004 til i Det svarer til, at nydanskere i 2004 udgjorde 25,9 % af det totale antal kursister og i 2007 udgjorde 28,8 %. Det viser, at antallet af danskere er faldet mere i totale tal end antallet af nydanskere. Det betyder imidlertid ikke, at nydanskerne er blevet mindre underrepræsenterede, da det jo afgøres af deres andel i hele branchen, som må formodes at være steget. Men uafhængigt af hvor meget denne gruppe fylder i branchen, udgør de på nuværende tidspunkt knap en tredjedel af kursisterne på de rengøringsfaglige AMUuddannelser. En af hovedpointerne i rapporten om mangfoldighed i rengøringsbranchen var, at virksomhederne var meget forskellige. Nogle satte uddannelse højt på dagsordenen og kunne tydeligt se, hvordan uddannelse bidrog til virksomhedens øvrige målsætninger, mens andre virksomheder havde mere fokus på bundlinjen og var mindre tilbøjelige til at anvende uddannelse. Denne forskel mellem virksomhederne kan vi kun bekræfte i denne undersøgelse. Vi prøver at gå et skridt videre og uddybe, hvilken betydning det så får for sko- 1 Rapporten Mangfoldighed i rengøringsbranchen samt det efterfølgende TUP-projekt, som blev dokumenteret gennem et idékatalog Mere og bedre uddannelse til tosprogede rengøringsassistenter hvordan?, er lavet i 2007 af Kubix og kan findes på SUS s hjemmeside (se nedenstående links): 6

8 lens dialog med virksomhederne, og hvordan virksomhedsnetværk er en af de metoder, som skolerne kan bruge til at koble sig mere direkte på den enkelte virksomheds uddannelsesbehov. Markant fald i rengøringsfaglige uddannelser Denne undersøgelse adskiller sig også ved at være bredere end analysen om Mangfoldighed i rengøringsbranchen. Vi ser på hele gruppen af kursister både danskere og nydanskere - og såvel beskæftigede som ledige. Alligevel er mange af problemstillingerne stadig aktuelle og vi vil derfor undervejs henvise til de gode råd og tips, som allerede ligger i førnævnte rapport. Med udgangspunkt i det drastiske fald i kursusaktiviteterne på de rengøringsfaglige AMU-uddannelser er der behov for at undersøge, hvad der kan ligge bag, når ledige, medarbejdere, virksomheder, jobcentre og andre aktører fravælger AMUs uddannelser. Der er samtidig brug for viden om, hvordan praksis på skolerne er i dag, for at kunne give bud på, hvordan man fremover kan tiltrække kursister og udvikle uddannelserne, så de matcher medarbejderes og virksomheders behov bedst muligt. Metodedesign Spørgsmålet om manglende deltagelse i AMUs uddannelser på rengøringsområdet kan belyses fra flere vinkler. Vi har lavet en caseundersøgelse, der tager udgangspunkt i fire centrale aktørgrupper, som har hver deres perspektiver på uddannelse og AMU: AMU-udbydere, medarbejdere/ledige, virksomheder og arbejdsmarkedspolitiske aktører. AMU-udbydere Jobcentre Andre aktører A-kasser Brug af AMUs uddannelser Virksomheder Medarbejdere Ledige I tæt samarbejde med Serviceerhvervenes Uddannelses- Sekretariat (SUS) har vi udvalgt tre regioner, som adskiller sig fra hinanden i forhold til geografi og brug af AMU. Inden for hver region har vi interviewet repræsentanter fra de fire aktørgrupper i modellen ovenfor. 7

9 Medarbejdere/ledige Virksomhederne AMU-udbydere Arbejdsmarkedets aktører Workshop Medarbejderne og de ledige har vi bl.a. spurgt om, hvem der tager initiativ til uddannelse, hvilken betydning uddannelse har for dem og hvilke erfaringer de har med at deltage i AMUs uddannelser inden for rengøringsområdet, herunder hvad de oplever som betydningsfuldt for dem i undervisningen. Hos virksomhederne har vi spurgt ind til deres kendskab til AMU og deres brug, udbytte af og ønsker til AMU. På skolerne har vi interviewet faglærere, ledere og markedsføringsansvarlige inden for rengøringsbranchen og spurgt til, hvordan de hver især griber uddannelsestilrettelæggelse og gennemførelse samt markedsføring an og hvilke gode erfaringer de har med at få flere på uddannelse. Endelig har vi set nærmere på arbejdsmarkedets aktører og undersøgt, hvilken rolle uddannelse spiller i deres planer for aktivering af ledige. Vi har besøgt et jobcenter og en A-kasse og har fået deres erfaringer omkring, hvad der kan være svært i samarbejdet med skolerne og hvilke gode eksempler de har på uddannelse, der lykkes på baggrund af et godt samarbejde skoler og jobcenter imellem. Derudover har vi deltaget i en temadag arrangeret af Undervisningsministeriet om samarbejde mellem AMUudbydere og jobcentre. Efter caseundersøgelsen afholdt vi en workshop, hvor markedsføringsansvarlige og lærere fra forskellige skoler var inviteret til fælles dialog omkring analysens foreløbige resultater. Med udgangspunkt i de foreløbige resultater udvekslede deltagerne erfaringer og videreudviklede ideer til, hvordan AMU-kursernes tilrettelæggelse og markedsføring kan forbedres og nytænkes. 8

10 1. Uddannelseskultur i virksomhederne Virksomhederne arbejder meget forskelligt med uddannelse Målret markedsføringen til de forskellige typer af virksomheder Når vi har besøgt virksomheder og interviewet personaleansvarlige, er det slående, hvor forskellige tilgange de har til uddannelse. I nogle virksomheder er uddannelse noget, der bruges lidt tilfældigt, oftest på medarbejdernes opfordring. Når vi spørger til, hvad de uddannelsesansvarlige håber at få ud af uddannelse, er svaret: tilfredse medarbejdere. Andre virksomheder er langt mere ambitiøse og tænker uddannelse bredere sammen med spørgsmål om trivsel og sygefravær. De tydeliggør deres uddannelsesforventninger til deres medarbejdere, de bruger ressourcer på uddannelse og påtager sig et ansvar for at skabe gode arbejdspladser med en lav grad af nedslidning samt en høj grad af fastholdelse og trivsel i det daglige arbejde. Vi synes, dette skaber nogle vigtige udfordringer for skolerne og giver nye perspektiver på, hvordan der kan skabes god kvalitet i undervisningen. Denne erfaring er dog ikke ny. Tværtimod er det en vigtig pointe i rapporten Rengøringsbranchens mangfoldighed en udfordring for AMU, at virksomhederne har forskellige indfaldsvinkler til, hvad uddannelse kan anvendes til 2. Der opstilles tre typer af virksomheder: 1. Den bundlinjefokuserede: Uddannelse skal skabe profit. 2. Den traditionsbundne: Uddannelse er ikke på dagsordenen. 3. Den udviklingsorienterede: Uddannelse skaber kvalitet i arbejdet. Med denne opdeling bliver der sat fokus på, at skolerne skal markedsføre uddannelse med øje for, hvilken type virksomhed det drejer sig om og hvad den prioriterer som vigtigt. En pointe, som erfaringerne fra vores caseundersøgelse peger på, det er værd at bære videre. Vigtigt med tydelig ledelsesprioritering på det strategiske niveau Hvad kendetegner en stærk uddannelseskultur Flere ledere peger på, at det først og fremmest kræver en tydelig ledelsesprioritering at sætte uddannelse højt på dagsordenen. Den strategiske ledelse skal have blik for, hvordan uddannelse bidrager til de mere langsigtede strategiske målsætninger. Konkret kan det fx handle om, at ledelsen ønsker at understøtte en god trivsel og på den måde ser uddannelse som et redskab til at nedbringe sygefravær og en for stor personaleomsætning. Uddannelse er med til at skabe faglighed og herigennem faglig stolthed. Medarbejderne får faglige argumenter for, hvorfor bestemte beslutninger er gode eller mindre gode og derigennem en styrket evne til selvstændig problemløsning. 2 Se henvisningen til rapporten side 5. 9

11 Det er også velkendt, at der er en del deltidsansatte i rengøringsbranchen. En tydelig satsning på bredere kompetencer kan også give virksomheden mulighed for at bruge medarbejderne bredere og en mulighed for at konvertere flere deltidsstillinger til fuldtidsansættelser, hvis dette er et ønske. Evne til at omsætte strategien til daglig ledelse er central Den daglige ledelse skal oversætte disse strategier til beslutninger og praksisser i det daglige arbejde. Vi har interviewet ledere som allerede ved ansættelsesstart stiller krav om efteruddannelse til alle medarbejdere og på den måde tydeliggør, at uddannelse har en vigtig plads i virksomheden. Disse ledere påtager sig også ansvaret for at undersøge, hvilke konkrete muligheder for uddannelse der udbydes, og forholde sig til, hvordan virksomheden og den enkelte medarbejder kan have gavn af uddannelse. Det er ikke altid muligt at tilbyde medarbejdere andre arbejdsfunktioner i forlængelse af AMU-uddannelse. Flere medarbejdere og ledere har nævnt, at medarbejderne ofte kommer tilbage til de samme arbejdsfunktioner efter endt uddannelse. Alligevel vil vi gerne pege på, at en styrket faglighed kan betyde, at medarbejderne får øje på nye måder at bruge fagligheden på i det daglige og på den måde ændres arbejdsfunktionerne alligevel. Måske får de mod til selv at gøre opmærksom på, hvad de kan, og derved kan de selv være med til at skubbe på i forhold til en bredere brug af deres kompetencer. Rollemodeller kan bruges til at skabe uddannelsesmotivation Overvej hvorvidt medarbejderne skal afsted sammen eller enkeltvis Som en af de ledere, vi har interviewet, påpeger, kan lederen også med fordel have blik for, at medarbejderne kan inspirere hinanden. Mange af medarbejderne har dårlige skoleerfaringer og har svært ved at tro på, at de kan bestå et kursus. Når de så ser, at deres kollegaer kan klare det, tænker de: Når hun kan, så kan jeg også. På den måde sættes en positiv spiral i gang. De beskæftigede kursister gør opmærksom på, at lederen også bør være opmærksom på, at det på nogle kurser er en fordel at være få af sted fra samme virksomhed. Det kan fx gælde et kursus som Kommunikation og samarbejde, hvor kursisten kan have gavn af blikke udefra. Heroverfor er der kurser som fx fødevarehygiejne, der kræver, at hele personalegruppen ændrer praksis og dermed er det vigtigt, at alle/flere er afsted sammen. Vores caseundersøgelse peger på, at når medarbejderne bakkes op ledelsesmæssigt og kommer på kursus, oplever de ofte, at de lærer meget. Nogle medarbejdere er fra starten usikre på sig selv og måske usikre på, hvad de skal bruge uddannelse til. Andre medarbejdere er fra starten motiverede. For begge grupper af medarbejdere gælder det om at finde måder at skabe motivation på og pædagogiske metoder der kan kobles på deres forudsætninger, så de får en så god uddannelsesoplevelse som muligt. På den måde startes den gode uddannelsesspiral. 10

12 Her er den løbende dialog med læreren meget vigtig. Nogle virksomheder savner dialog med skolen Gennem vores interviews er vi stødt på et eksempel, hvor en virksomhed sendte en stor gruppe af sine medarbejdere på et kursus i fødevarehygiejne. 75 % af kursisterne fik ikke certifikatet. Pointen er dog ikke, at så mange dumpede, men at virksomheden savnede en dialog med skolen omkring dette. Totalleverancen Skolen skal bidrage med at styrke kvaliteten i uddannelsen ved at styrke dialogen med virksomheden og på den måde indgå i totalleverancen : Før uddannelse, under uddannelse og efter uddannelse: Samstemme forventninger Sikre transformation Dialog om hvordan de nyerhvervede kompetencer bringes i spil Før uddannelse: Skolen skal indgå i sparring med virksomheden med henblik på at samstemme forventningerne og få kendskab til deltagerforudsætninger og aftagersituation. Under uddannelse: Læreren skal tage relevante problemstillinger op undervejs. Det kan fx dreje sig om at tale direkte ind til kursisternes daglige hverdag og differentiere undervisningen på baggrund af ny viden om deltagerforudsætninger. Dette gøres for at skabe gode betingelser for transformation: At deltageren kan bruge det de lærer på arbejdspladsen efterfølgende i deres dagligdag. Efter uddannelse: Opfølgning med ledelsen omkring relevante måder at sikre, at de nye kompetencer kommer i spil. Undervisningen og det samlede forløb evalueres og det giver samtidig skolen mulighed for at spore sig ind på fremtidige efteruddannelsesbehov. Arbejdsdeling mellem lærere og konsulenter Det interne samspil på skolen På mange skoler er der, som nævnt i indledningen, en arbejdsdeling mellem konsulenter og lærere, som går på tværs af totalleverancen. Et af de forbehold, som vi har hørt, når vi har præsenteret pointerne omkring totalleverancen, er, at lærerne gerne vil indgå i en bredere rolle i forhold til at understøtte uddannelseskultur, men de oplever, at tendensen peger den anden vej: At de får besked på at holde sig til klasselokalet. Her er det vigtigt at diskutere, hvem der har hvilke opgaver i forhold til virksomheden og hvordan lærerens viden og erfaringer kan bringes i dialog med virksomheden undervejs. Flere steder laver både lærerne og konsulenterne markedsføring, men de fordeler ofte opgaverne således at konsulenterne har det brede kendskab til branchen og tager den første kontakt med virksomhederne eller er dem, der deltager fast de dage, hvor nye ledige skal in- 11

13 formeres om jobmuligheder inden for branchen osv. Konsulenterne får aftalerne på plads, og lærerne fylder dem ud. Dette kræver naturligvis et fint samarbejde mellem konsulenter og lærere, som kan profitere af: At konsulenterne husker at informere lærerne om, hvilke forventninger virksomheden har, hvilke problemstillinger de er særligt optagede af, hvilke særlige forudsætninger kursisterne har osv. At lærerne husker at informere konsulenterne om relevante problemstillinger fra undervisningen: Var der særlige emner, kursisterne havde svært ved og/eller var der særlige temaer, som kursisterne opfattede som uaktuelle og svære at omsætte osv. På den måde styrkes betingelserne for, at skolen kan levere den gode totalleverance. Også konsulenter har brug for rengøringsfaglig viden eller et godt samarbejde med faglærerne, som de kan trække på OBS på brancher hvor rengøring indgår som sekundært fag Vi har besøgt en enkelt virksomhed, som umiddelbart før vores besøg havde haft besøg af en konsulent fra skolen. Virksomhedens oplevelse var desværre, at konsulenten ikke havde et særligt godt branchekendskab og derfor slet ikke kunne sælge uddannelse til virksomheden. Virksomheden - som i forvejen kender til og jævnligt benytter AMUs rengøringsfaglige kurser - oplevede sig tværtimod talt ned til. Fremadrettet kan situationen bruges til at huske på, at det også er vigtigt, at konsulenterne, som skal sælge uddannelserne, enten har et tilstrækkeligt mål af rengøringsfaglig viden eller at de kan trække på et udviklet samarbejde med faglærerne. På den måde kan konsulenten hurtigt tilbyde et møde sammen med faglæreren, i situationer hvor han/hun må erkende, at egen viden ikke altid er omfattende nok. Det gode samarbejde mellem konsulenter og lærere kan også skabe grobund for, at der kan opstå ideer til nye områder hvor uddannelse inden for rengøringsområdet kunne være interessant. Fx i andre brancher, hvor rengøring indgår som et sekundært fag, eksempelvis i ølproduktion eller industri hvor der indgår dyreforsøg. Den nye lærerrolle Svær at forvalte, når kurserne er korte Rammer for den brede lærerrolle Uanset hvordan arbejdsdelingen mellem lærer og konsulent konkret forvaltes, sker der et skred i den traditionelle lærerrolle. Det er ikke længere tilstrækkeligt alene at have fokus på undervisningen på skolen, men læreren skal indgå i et bredere samarbejde omkring en totalleverance. Dette stiller udfordringer til læreren: Mange uddannelsesforløb inden for rengøringsbranchen er kendetegnede ved, at de kun varer få dage. Det er naturligvis svært at se, hvordan læreren skulle have tid til før- og efterforløb inden for så kort en periode. Hvordan kan læreren meningsfuldt arbejde bredt gennem et meget kort kursus? 12

14 Lettere på længerevarende forløb.. og hvor kursister kommer fra samme virksomhed Det bliver meget lettere at se den brede lærerrolle udfoldet i længere forløb, og især forløb hvor kursisterne kommer fra samme virksomhed, da det også bliver lettere at knytte an til virksomhedens bredere mål med uddannelse. En af de udfordringer, der står tilbage, handler om, at lærerne skal finde måder at synliggøre arbejdsprocesserne på. Hvor skal tiden til at indgå i dialog med virksomheden findes henne? Kan en synliggørelse være med til at overbevise virksomheden om, at den bredere dialog er med til at sikre den nødvendige uddannelseskvalitet og at den dermed er værd at betale ekstra for? Kan IKV bruges mere aktivt som et redskab til at få dialogen med virksomheden og med den enkelte kursist og dermed som et redskab til at målrette undervisning? Er virksomhedsnetværk en velegnet måde til at få dialogen og den nødvendige information der kan give læreren en ballast til at knytte uddannelse til virksomheden i en bredere forstand? (se kapitel 3, hvor vi beskriver hvad et virksomhedsnetværk er). Kan den systematiske dialog med virksomheden styrkes ved at anvende splitforløb og bruge pausen midt i forløbet til at tilpasse og korrigere undervisningen? 13

15 God undervisning som fantastisk ambassadør for AMU Stor mangfoldighed blandt kursisterne 2. Den gode undervisning Den gode undervisning er i sig selv en fantastisk ambassadør for AMU, da kursisternes positive oplevelser skaber lyst til mere uddannelse hos den enkelte og spredes som ringe i vandet hjemme på arbejdspladserne. Den gode undervisning kræver først og fremmest en engageret og kompetent lærer, der kan holde gejsten oppe og få det bedste ud af de givne økonomiske og politiske rammer. Vi har heldigvis mødt rigtig mange lærere, der brænder for deres faglighed og for at gøre en forskel for kursisterne. Kursisterne repræsenterer en meget stor mangfoldighed. Der er fx mange kursister fra andre kulturer, som har svært ved at tale og forstå dansk, ligesom der er en stor gruppe af kursister, som ikke har mange uddannelseserfaringer og som beskrives som meget usikre på, om de er gode nok. Derudover har vi interviewet kursister, der har været længe i branchen og nærmest tager uddannelserne som en brush-up og endelig har vi mødt de - i uddannelsessammenhænge - kompetente kursister, som har let ved at tilegne sig viden og på forhånd har klare forventninger til udbyttet af kurset. For overblikkets skyld kan kursisterne placeres i nedenstående figur afhængig af deres skoleforudsætninger og uddannelsesmotivation: Motivation De ukuelige De kompetente Skoleforudsætninger De placerede 14

16 Lav grad af motivation Intet ønske om at arbejde med rengøring Vidt forskellige skoleforudsætninger Møder op magtesløse, modløse og frustrerede Først skal motivationen skabes De placerede kursister De placerede kursister har typisk en meget lav grad af motivation i forhold til det aktuelle rengøringskursus. Det er ofte ledige, der er blevet henvist uden selv at have ytret ønske om at ville arbejde med rengøring. Nogen af dem kan slet ikke se sig selv i rengøringsbranchen, da de drømmer om at blive fx pædagogmedhjælper, sosuassistent, håndværker eller at arbejde med blomster. Dertil kommer, at flere af dem, vi har talt med, oplever at være blevet revet ud af et andet forløb, fx et sprogkursus, som de ellers var glade for og så som vejen til deres ønskejob. Skoleforudsætningerne spænder vidt, fra kursister der har været uden for arbejdsmarkedets i længere tid, men som har en kort eller mellemlang uddannelse bag sig, til kursister med ingen eller meget mangelfuld skolebaggrund og som måske tilmed har store problemer med at forstå det danske sprog. Fælles for denne gruppe af kursister er, at de ikke frivilligt er placeret på rengøringskurset og dermed ofte møder op med en form for magtesløshed, modløshed og frustration, hvilket ikke ligefrem befordrer motivation og lyst til at lære. For at imødekomme denne gruppe af kursister kræver det, at lærerne bruger kræfter på at skabe motivation hos denne gruppe af kursister. Ifølge lærerne handler det om indledningsvis at etablere et tillidsfuldt forhold og interessere sig for kursisternes historie. Lærerne skal spørge ind til disse kursisters bevæggrunde, tage dem alvorligt og herefter tage udgangspunkt i kursisternes ønsker. Fx kan lærerne med fordel fortælle, at en uddannelse inden for rengøring også kan være et skridt på vejen til at blive sosuassistent eller noget andet, da de lærer mange ting, der også er anvendelige i andre jobs. Desuden er uddannelse jo en livslang opgave, så mulighederne udtømmes ikke ved, at de starter med en rengøringsuddannelse. Synliggørelse af mulighederne i rengørinsgbranchen Vi har mødt flere eksempler på, hvordan lærere har formået at vende den indledende modløshed og frustration til troen på at rengøringsuddannelserne og et efterfølgende job i branchen kan være et meningsfuldt skridt på vejen til deres karrieredrømme. Kursisterne fortæller, at de er positivt overraskede over, hvor meget der er at lære. De troede jo, at de allerede kunne gøre rent, men gennem uddannelsen har de fået meget ny viden, som betyder, at faget åbner sig på en ny måde for dem. Derudover har de fokus på alle de moderne hjælpemidler, som hjælper dem til at ændre branchen fra arbejde præget af hårdt nedslidende arbejde til arbej- 15

17 de præget af stor faglighed og mange muligheder. Motivationen i top Kender branchen Fagligt stolte Kræver praksisnær undervisning De ukuelige kursister De ukuelige kursister har vi valgt at kalde den gruppe, der ikke har de bedste skoleforudsætninger med sig, hvad enten det skyldes en mangelfuld skolebaggrund og/eller i rigtig mange tilfælde genvordigheder med det danske sprog, men som til gengæld er meget motiverede for rengøringsuddannelse. De har typisk været i branchen i flere år og er glade for deres rengøringsjob. Nogle af dem har aldrig været på kursus trods mange års erfaring, mens andre har været på uddannelse tidligere og nu ønsker en brush-up, - at få genopfrisket og opdateret viden. Denne gruppe af kursister er på forhånd engagerede og fagligt stolte. De sætter en ære i at gøre ordentligt rent og nyder den rengøringsfaglighed, de møder på kurserne. De lægger vægt på at kunne bruge det, de lærer på kurset, direkte i deres daglige arbejde og nyder derfor rigtig godt af en meget praksisnær undervisning, der tager udgangspunkt i de problemstillinger, kursisterne kan genkende. Fx ved at gå rundt på skolen og finde de typer gulve/overflader, som kursisterne arbejder med i deres daglige arbejde og diskutere og illustrere, hvordan de bedst håndteres. I forlængelse heraf ønsker nogle af de kursister, som vi har mødt inden for denne gruppe en tydeligere praksisrettethed mod netop den type af rengøring, som de arbejder med hjemme på arbejdspladsen. Det være sig rengøring på skoler, på hospitaler eller lignende. Skoleforudsætninger og danskkundskaber halter Det er som nævnt ikke motivationen, der mangler for denne gruppe kursister, men derimod - i varierende grad - deres skoleforudsætninger. Rigtig mange af de ukuelige kursister vil ofte have vanskeligt ved at forstå dansk og dermed begrænset udbytte af en traditionel undervisningsform. Det kan derfor være vigtigt at tage udgangspunkt i de erfaringer, som de allerede har. En måde, det har været gjort på, er, at alle er blevet bedt om at tage de rengøringsmidler med, som de anvender hjemme på arbejdspladsen. På den måde skaber læreren et godt grundlag for en fælles snak om overflader, midler og materialer. Visuelle virkemidler og fysiske øvelser Det kan også være vigtigt at supplere de mange ord med øvelser, der i højere grad er praktiske, aktivt involverende og visuelle. Fx øvelser, hvor kursisterne skal bevæge sig rundt i lokalet som brikker på et spillebræt, for at besvare spørgsmål 3. 3 Se henvisning side 5. 16

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Bilag 1. Handleplan for implementering

Bilag 1. Handleplan for implementering Bilag 1 Handleplan for implementering af jobcenteranalysens anbefalinger 2017 Baggrund for handleplan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev på mødet 02.05.2017, punkt 24, præsenteret for Jobcenteranalysen,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Praksisnær guide om mikromobilitet inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Nørre Voldgade 29 1358 København K Tlf. 3369 4040 www.ac.dk Weidekampsgade

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,

Læs mere

Årsberetning for 2018

Årsberetning for 2018 Årsberetning for 2018 Hvem er vi? Samarbejdssekretariatet er et rådgivningsorgan for de statslige samarbejdsudvalg. Gennem målrettede tilbud hjælper vi arbejdspladserne i staten med at forbedre dialogen

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU - Arbejdsgange og rollefordeling Indholdsfortegnelse 1. Formål med opkvalificering 2. Rollefordeling omkring opkvalificering

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde

Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde mbma@phmetropol.dk http://vaeksthusetsforskningscenter.dk/wpcontent/uploads/2016/0

Læs mere

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen

Læs mere

OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s

OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s DAGSORDEN Kort om baggrunden for opkvalificeringsforløbet Opkvalificeringsforløbets

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering

Læs mere

Guide til jobsamtale som dimittend.

Guide til jobsamtale som dimittend. Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SPOR 2: VIRKSOMHED. Frontløbergruppen har drøftet muligheden for at udstede en Ungegaranti og byder ind med følgende bud på en garanti:

SPOR 2: VIRKSOMHED. Frontløbergruppen har drøftet muligheden for at udstede en Ungegaranti og byder ind med følgende bud på en garanti: SPOR 2: VIRKSOMHED Virksomhederne er en nøgleaktør i Ungestrategien. Skal vi lykkes med at hjælpe alle unge i Hjørring Kommune med at definere og nå deres positive destination, skal virksomhederne inviteres

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

TRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

TRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere