RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VIBORG V-RØDKÆRSBRO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VIBORG V-RØDKÆRSBRO"

Transkript

1 DATO November 2012 RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS VIBORG V-RØDKÆRSBRO VVM-UNDERSØGELSE >>> HØRINGSNOTAT Niels Juels Gade København K EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 Indhold 1. Høringsnotat - Indledning... 3 Til dig, der har indsendt høringssvar... 3 Generel læsevejledning... 3 Kort beskrivelse af høringsnotatets indhold Vejprojektets grundlag... 5 Forhold til anden lovgivning og planlægning... 5 Bemærkninger til projekterings- og anlægslov... 5 Bemærkninger til kommunale planer, herunder lokalplaner... 9 VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) Bemærkninger om reglerne for VVM Bemærkninger til VVM-processen Bemærkninger til VVM-rapporten Ekspropriation Bemærkninger om ejendomsforhold og ekspropriation Gennemgang af vejprojektet Anlægs- og samfundsøkonomi Linjeføringer Linjeføringer mellem Søbyvad-Aarhus Linjeføringer ved Viborg V-Rødkærsbro Ændringer til VVM-undersøgelsens linjeføringer Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Søbyvad-Aarhus Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Viborg V-Rødkærsbro Bemærkninger vedr. andre ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Trafikale konsekvenser af de foreslåede linjeføringer Bemærkninger om trafikale konsekvenser Supplerende trafikberegninger på strækningen Søbyvad-Aarhus Trafikmodel og -beregninger Supplerende beregninger af trafikmængder Detaljering af trafikmodel ved Sabro Trafiksikkerhed Alternative forslag til linjeføringer m.m Kollektiv trafik Andre forhold Påvirkning af mennesker og miljø Mennesker Støj og luftforurening

3 Bemærkninger om støj Bemærkninger om luftforurening Supplerende støjberegninger Supplerende støjberegninger af den sydligere linjeføring (Variant Trompet) Rekreative interesser og nærmiljø Natur og landskab Landskabsfredning ved Lading Sø Kulturarv Drikkevandsinteresser og vandmiljø Erhverv, vækst og udvikling Høringssvar fra virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a Søbyvad-Aarhus Høringssvar fra virksomheder Høringssvar fra foreninger Høringssvar fra interesseorganisationer Høringssvar fra andre sammenslutninger Viborg V-Rødkærsbro Høringssvar fra virksomheder Høringssvar fra foreninger Høringssvar fra interesseorganisationer Høringssvar fra myndigheder Søbyvad-Aarhus Aarhus Kommune Favrskov Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Region Midtjylland Naturstyrelsen Viborg V-Rødkærsbro Viborg Kommune Region Midtjylland

4 1. HØRINGSNOTAT - INDLEDNING Vejdirektoratet har i henhold til aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 gennemført en VVMundersøgelse for hhv. strækningen Viborg V-Rødkærsbro og Søbyvad-Aarhus. VVM-redegørelsen har været i offentlig høring fra. 7. februar til 27. april I 1990 blev der vedtaget en projekteringslov, som gav transportministeren bemyndigelse til at projektere en udbygning af hovedlandevejen (Rute 26) mellem Hanstholm og Aarhus til motorvej eller motortrafikvej. I 2010 blev der gennemført en økonomiundersøgelse på Rute 26 med udgangspunkt i forskellige linjeføringsforslag til udbygning af Rute 26 mellem Viborg og Aarhus. VVM-undersøgelsen af strækningerne Viborg V-Rødkærsbro og Søbyvad-Aarhus blev igangsat på baggrund af denne økonomiundersøgelse. Nærværende høringsnotat rummer resultaterne af anden høringsfase i forbindelse med VVM-redegørelsen, hvor borgere og grupper af borgere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a., samt berørte myndigheder har indsendt høringssvar til Vejdirektoratet angående VVM-redegørelsen. Der er i alt indsendt 207 høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.m.) vedrørende Rute 26 strækningen Søbyvad-Aarhus og 29 høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.m.) vedr. strækningen Viborg V-Rødkærsbro. Flere høringssvar indeholder underskriftsindsamlinger. Således indeholder høringssvarene fra hver af strækningerne tilkendegivelser fra omkring et par tusinde borgere i hvert lokalområde, samt et mindre antal tilkendegivelser, som omhandler VVM-redegørelsen for hele strækningen af Rute 26 i et bredere perspektiv. Til dig, der har indsendt høringssvar Et samlet overblik over alle høringssvarenes indhold i emner kan ses i bilag 1 og 2. Hvis du/i har indsendt høringssvar, kan du/i gå ind under de udvalgte emner og læse Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene. Høringsnotatet er således opbygget som et opslagsværk, hvor Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene er fordelt på berørte emner. Der er enkelte emner i skemaet, som efterfølgende er beskrevet under flere emner eller slået sammen med andre emner i gennemgangen af høringssvarene. Det gælder f.eks. Barrierevirkning, der både omhandler barrierevirkning for f.eks. dyr, mennesker i rekreativ sammenhæng, vækst og udvikling i forhold til byudvikling m.v. Det samme gælder emnet Lokale veje, stier og adgangsforhold, som er beskrevet under bl.a. afsnittet Ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer og Trafikale konsekvenser. Trafikpolitiske kommentarer er behandlet under Vejprojektets grundlag, idet det primært er VVM-processen og de bagvedliggende politiske og lovmæssige forudsætninger, som de trafikpolitiske kommentarer omhandler. Endelig er formidlingen af emnet Erhvervsmæssige interesser slået sammen med Vækst og udvikling, idet høringssvarene i disse emner er meget sammenfaldende. Indholdet i høringssvarene fra Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro falder overordnet ind under de samme emner, dog er der forskel på kommentarerne om linjeføringerne, idet de ikke er de samme i de to områder. Derfor er kommentarerne vedr. linjeføringerne opsummeret for de to strækninger for sig. Generel læsevejledning Høringssvarene fra borgere og grupper af borgere er præsenteret og gennemgået først i høringsnotatet, hvorefter bemærkningerne fra virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a., samt myndigheder er præsenteret i de sidste kapitler. Høringsnotatet er opbygget ved, at der under de enkelte emner er vist konkrete eksempler på direkte citater fra de indkomne høringssvar. Høringssvar vedr. Søbyvad-Aarhus er fremstillet i de blå bokse, mens høringssvar vedr. Viborg V-Rødkærsbro er fremstillet i de røde bokse. Eksemplerne har til formål at vise spændet i høringssvarene indenfor et emne. 3

5 Eksemplerne efterfølges af Vejdirektoratets svar eller bemærkninger til de viste høringssvar. En del høringssvar omhandler flere emner, hvorfor der kan forekomme henvisninger til andre afsnit i høringsnotatet under Vejdirektoratets bemærkninger. Vejdirektoratets svar er af overordnet karakter, men dækker spektrummet af de indkomne høringssvar, herunder konkrete spørgsmål til undersøgelsen. Der er flere af høringssvarene, som kan besvares ved at læse det omfattende materiale i VVM-redegørelsen, og under de enkelte emner er disse forhold derfor kort resumeret eller, der er henvist til de bagvedliggende rapporter, da svaret i mange tilfælde ligger her. Kort beskrivelse af høringsnotatets indhold I kapitel 2 resumeres høringssvar vedr. vejprojektets grundlag. Disse omfatter bl.a. forholdet til anden lovgivning i form af eksempler på høringssvar fra borgere vedr. projekterings- og anlægslov, arealreservationer og byggelinjer, samt kommunal planlægning. Herefter følger høringssvar vedr. VVM, herunder bemærkninger til VVM-redegørelsen og -processen. Endelig gennemgås borgernes høringssvar vedr. Ekspropriation og ejendomsforhold, herunder tabt ejendomsværdi og jordfordeling. Kapitel 3 omhandler selve vejprojektet, herunder eksempler på høringssvar fra borgere vedr. emnerne: Anlægs- og samfundsøkonomi, Linjeføringer, Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag, Trafikale konsekvenser, Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter, Alternative forslag til linjeføringer, Kollektiv trafik, samt Andre forhold. Ligeledes er der redegjort for en række supplerende trafikberegninger, som de indkomne høringssvar har givet anledning til. Kapitel 4 omhandler vurderingen af vejprojektets konsekvenser for mennesker og miljø m.m., herunder eksempler på høringssvar fra borgere vedr. emnerne: Mennesker og nærmiljø, Natur og landskab, Grund- og overfladevand, Rekreative interesser, Kulturmiljø og arkæologi, Erhvervsmæssige interesser, Vækst og udvikling, samt Barrierevirkning. Som tidligere nævnt er de sidstnævnte kategorier hhv. slået sammen og splittet op i forhold til præsentationen i bilag 1 og 2. I kapitel 5 er høringssvar fra virksomheder, foreninger og interesseorganisationer og andre sammenslutninger kort resumeret med tilknyttede svar fra Vejdirektoratet. Kapitel 6 indeholder høringssvar fra myndigheder i form af Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, og Viborg Kommuner, Region Midtjylland samt Naturstyrelsen. Notatet er tilknyttet følgende bilag bagerst i notatet: Bilag 1: Oversigt over samtlige høringssvar vedr. Søbyvad-Aarhus med markering af de emner, som svarene omhandler. Bilag 2: Oversigt over samtlige høringssvar vedr. Viborg V-Rødkærsbro med markering af de emner, som svarene omhandler. Bilag 3: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Ændringer til VVM-undersøgelsens linjeføringer. Bilag 4: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Alternative forslag til linjeføringer m.m. Bilag 5: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Kulturarv. 4

6 2. VEJPROJEKTETS GRUNDLAG Dette kapitel omhandler vejprojektets grundlag. Det består i den overordnede arealudpegning ved projekteringsloven af 1990, hvor den daværende regering udlagde et fremtidigt interesseområde for at sikre muligheden for infrastrukturudvikling mellem Aarhus og Viborg, samt konsekvenserne af denne for anden lovgivning og planlægning. Hertil kommer den udførte VVM-redegørelse, som skal sikre den mest hensigtsmæssige udførelse af den eventuelle udbygning af vejnettet, og bl.a. regler for ekspropriation, som kan være et nødvendigt middel for at gennemføre projektet. FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG PLANLÆGNING En lang række høringssvar omhandler vejprojektets konsekvenser i forhold til anden lovgivning, herunder hensyn til natur, landskab m.v., men især kommunal planlægning i forhold til byudvikling, byggetilladelser og borgernes rådighed i forhold til f.eks. lokalplaner. Høringssvarene omhandler, at vejprojektet ikke synes omfattet af de samme regler og restriktioner, som binder borgerne, samt den hæmsko, som en langsigtet arealreservation til infrastruktur kan betyde for f.eks. en kommunes råderum i forhold til byudvikling. I det følgende er de indkomne høringssvar illustreret ved en række eksempler, og efterfølgende er der redegjort for det regelsæt, som vejprojektet er omfattet af, herunder dette regelsæts samspil med anden lovgivning og kommunal planlægning. Bemærkninger til projekterings- og anlægslov Interesseområder og byggelinjer Høringssvar mener, at motorveje overtrumfer alt andet - at demokratiet er sat ud af spillet "i fremskridtets navn". Høringssvar mener ikke, at der er hjemmelsgrundlag til, at placere et offentligt anlæg i et så uberørt område som vil være tilfældet med linieføring syd, og slet ikke så længe der er alternativer, og endda alternativer som ifølge VVM-redegørelsen er væsentlig bedre for mennesker, dyr, natur, samfundsøkonomien, miljøet mv. Høringssvar 04441, m.fl. bemærker, at Alle i området forventede, at den blå linjeføring, som blev tinglyst i 1990, var en seriøs beslutning, som alle disponerede med ved køb af ejendomme og jord. Høringssvar 04225, 04504, m.fl. bemærker, at dem, der i dag lever tæt op ad Viborgvej, har valgt at bosætte sig tæt på en allerede stor og stærkt trafikeret vej og at leve med den støj, det nu medfører. De mennesker, der bor syd for Lading sø, har derimod købt, bygget og bosat sig i deres huse på helt andre præmisser. Her har der aldrig været tale om, at der skulle bygges en vej, og da slet ikke en motorvej. Det kom først på tale i sommeren Beboerne syd for Lading sø har betalt mere for deres huse på grund af den skønne beliggenhed, og nytilflyttere til området har altid fået at vide af kommunen, at der ikke er planer om vejbyggeri i området. En ny vej ville komme til at ligge oppe omkring Viborgvej. Høringssvar anfører, at man ikke kan byde en hel landsby at skulle leve i et støjhelvede, når der er en bedre løsning (2010-modellen), der ligger i åbent landskab ca. 150 m sydligere end den foreslåede, og som samtidig ligger indenfor den korridor, som lov 280, Lov Om Visse Hovedlandevejsstrækninger, forlanger. Loven blev vedtaget af Folketinget i Ved at vælge løsningen får vi en linjeføring, der opfylder loven fra 1990, der udtrykkeligt siger, at vejen skal ligge syd for småbyerne mellem Tilst og Svenstrup. Med 2012 foreligger der et forslag, der ligger i Mundelstrup og ikke syd for. Vi får også en linjeføring, der ligger i korridoren som angivet på kortmaterialet til loven. 5

7 Interesseområder og byggelinjer - fortsat Høringssvar anfører, at Boliger i Lading og Fajstrup nær den - siden planlagte lineføring er med stor sandsynlighed blevet handlet med betydeligt prisnedslag. Dette gør sig ikke gældende for ejendomme med jordtilliggende i uforstyrrede naturomgivelser. Med andre ord, al fast ejendom her på egnen har de sidste 22 år blevet handlet ud fra den kommende motorvejs beliggenhed. Den har været i folks bevidsthed og en del af deres økonomiske disponeringer - måske tilbage siden Høringssvar 4546 skriver: Vi havde inden beslutning om køb af denne ejendom undersøgt planer og projekteringer for området. På daværende tidspunkt blev vi opmærksomme på, at der i. flg. projektering fra 1990 var planlagt motorvej nær Viborgvej nord for Lading sø. Dette med en afstand fra nærværende ejendom, som ikke gav anledning til bekymringer for vores ønske om ro og naturliv På baggrund af ovenstående undrer det os voldsomt, at vi med afstand på ca. 350 m til den seneste sydlige rute pludselig er endt i en motorvejsdiskussion!? Vi kender pt. ikke de juridiske betingelser vedr. projekteringsloven mv., men som borger er vi dybt uforstående overfor formålet i at projektere, når det i praksis alligevel viser sig at alle veje er mulige!? (skal debatteres/drøftes og undersøges) Vi er i hvert fald blevet vildledt, på trods af, at vi søgte indblik og forståelse for det område vi flyttede ind i!? Høringssvar 4546 fremhæver, at Nogle borgere har købt grund og bygget inden for de senere år lige op til den eksisterende rute 26, selv om en udbygning af rute 26 i den nuværende linjeføring forbi Mundelstrup har været kendt siden 1990 og både fremgår af en projekteringslov og kommunens egne kommuneplaner. Det er trist, at det tilsyneladende er kommet bag på folk i Mundelstrup by, at 1990-linjeføringen hele tiden har været i spil, og ærgerligt at nogen har købt grund og bygget uden at undersøge ved relevante myndigheder, hvad der ligger af planer, ikke mindst når man bosætter sig så tæt på en eksisterende motortrafikvej, der i samme periode indgår i en verserende VVM-undersøgelse til en motorvej. En del af os, der bor langs 2010-skitsen, har købt vores ejendomme og investeret i dem inden for de seneste 10 år netop i tiltro til, at 1990 linjeføringen var gældende. Det tager byrådet ikke hensyn til i sit høringssvar. Mens politikerne i teknisk udvalg har besøgt de berørte borgere i Mundelstrup by, har de ikke reageret på en opfordring fra os til at se den linjeføring, de foreslår i stedet. Byrådet skriver i sit høringssvar, at det findes uacceptabelt, at denne linje ligger så tæt på eksisterende bebyggelse i Mundelstrup. Men det er jo byrådet selv, der har godkendt de lokalplaner, der tillader byggeri på stedet, vel vidende, at der siden 1990 har eksisteret en lov, der giver mulighed for at udbygge til motorvej på stedet (Lov om visse hovedlandevejsstrækninger), at Vejdirektoratet i 2006 i en rapport beskrev muligheden for at udbygge rute 26 til motorvej, og at der i 2009 i et bredt forlig blev igangsat en økonomiundersøgelse for en udbygning af rute 26 mellem Aarhus og Viborg. En sydligere motorvej, som byrådet nu foreslår, vil på de første få hundrede meter ødelægge adskillige ejendomme og gå igennem et større bynært naturområde med skove, søer, mose, enge, marker og et rigt dyre- og fugleliv. Naturområdet ved Stormose (11 km fra Rådhuspladsen) er næst efter Brabrand Sø det største og nærmeste natur/vådområde i Aarhus og har en høj bevaringsværdi. Vi er opmærksomme på, at Aarhus Kommunes indstilling kan have stor vægt, når Vejdirektoratet skal lave den endelige indstilling. For os ser det ud som om, at lokalpolitikerne hovedsagelig har skelet til højrøstede og større vælgerskarer i byen, som måske ikke har udvist rettidige omhu, da de købte grund eller hus tæt på en motortrafikvej, der siden 1990 har været planlagt udbygget i samme spor. Det beder vi Vejdirektoratet og folketingspolitikerne være opmærksomme på i det videre arbejde med planlægningen af rute 26. 6

8 Interesseområder og byggelinjer - fortsat Høringssvar fremfører, at Hvad angår de såkaldte byggelinjer så har man i øvrigt ikke fundet det nødvendigt at overholde Lov om offentlige veje og sende meddelelser til ejere af ejendomme i direkte berøring med byggelinjerne når disse, som det også blev indført i Lov Om Offentlige Veje i 1999, skal fornyes hvert 10 år. Udover spørgsmålet om disse byggelinjer reelt er fornyet og om rimeligheden i at forhindre ejere i at disponere over deres ejendomme i flere generationer og om dette egentlig er i strid med EU Lovgivningen, så er spørgsmålet om de er tidssvarende og bør nævnes i beslutningsgrundlag og rapporter, al den stund at en simpel landevej nu er blevet til en motorvej hvor retningen, placeringen af og afstanden mellem disse byggelinjer slet ikke er i overensstemmelse med linjeføring Midt. Høringssvar undrer sig over, at flere borgere de seneste år har fået byggetilladelse til at opføre nye huse eller købt hus i landsbystil i en ny udstykning på Løvkærvej i Mundelstrup klos op ad Viborgvej uden at kommunen har fortalt, at der var motorvejsplaner så tæt på bebyggelse. Selvom Mundelstrup har i øjeblikket status af landzone, men Århus Kommune arbejder på at få det ind under byzonen. Interesseområder og byggelinjer Høringssvar bemærker, at Den nordlige linjeføring berører primært industri og handelsvirksomheder og arealet har været reserveret igennem årtier til vejgennemføringen. Høringssvar bemærker, at Vejreservationerne i mange år har hindret fornuftig byplanlægning. Høringssvar og bemærker: I redegørelsen omtales dispensation for Skovbyggelinjen som nødvendig for at gennemføre den sydlige linjeføring. Viborg Kommune anvender i forbindelse med lokalplan 357 for området også en dispensation for Skovbyggelinjen. I lokalplanen beskrives, at de sydlige byggegrunde i den nye udstykning - som ligger meget tæt på 300 meter fra skovlinjen ikke må bebygges på de sydligste otte meter af grunden. Vejdirektoratet skal til byggelinjer oplyse, at linjeføringen for Rute 26 blev optaget på ministerens vejplan i 1972 og pålagt byggelinjer. I 2009 blev byggelinjerne på strækningen Mundelstrup-Svenstrup forlænget med 10 år ved påtegning af deklarationen fra Der skete imidlertid ikke bekendtgørelse af forlængelsen, hvilke formelt gør, at byggelinjen ikke eksisterer. Dette har dog reelt ingen betydning, idet vejlinjen fremdeles er på Ministerens vejplan. Den omhandlede byggelinje er lagt til grund for amtets regionplanlægning og for kommuneplanlægningen. I 1990 blev Ministeren bemyndiget til at lade foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af visse hovedlandevejsstrækninger som motorveje/motortrafikveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. I Bilag 2 til loven er vist Interesseområde for forundersøgelse og forberedende projektering af motorveje/motortrafikveje. Siden blev der afsat midler til gennemførelse af en VVMundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen fremgår bl.a. af VVM-redegørelsen (rapport 402), der redegør for tre undersøgte linjeføringer. Én af disse linjer kan komme til at danne grundlag for en eventuel anlægslov. Skulle der blive taget beslutning om udarbejdes af en anlægslov vil tidligere vejplanlinjer og byggelinjer blive sløjfet i forbindelse med vedtagelsen. Statens vejplanlægning sker ikke med hjemmel i planloven. Planloven fastlægger dog i 11 e, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder påtænkte eller planlagte om statslige vejanlæg. 7

9 Statens vejplanlægning sker derimod med hjemmel i vejloven eller ved særlige love anlægslove eller som i dette tilfælde ved projekteringslov: Lov om visse hovedlandevejsstrækninger fra En eventuel beslutning om en udbygning af Rute 26 skal i givet fald følges op med en anlægslov. Alle de linjeføringer, der er undersøgt i forbindelse med VVM-redegørelsen, ligger indenfor den korridor, der er vist i projekteringsloven fra 1990, dog med undtagelse af linjeføring Nord på strækningen Søbyvad- Aarhus nord om Lading. Da omfartsvejen ved Mundelstrup blev anlagt i 1994, indgik denne strækning med motortrafikvej i planlægningen, som den første del af udbygningen af Rute 26 til højklasset vej. I Økonomiundersøgelsen i 2010 blev der introduceret en sydligere løsning, da Vejdirektoratet vurderede, at udbygning af det eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 kunne være vanskeligt at gennemføre. Vejdirektoratet konkluderede dog, at begge løsninger skulle indgå i en kommende VVM-undersøgelse. Vejdirektoratet skal om skovbyggelinjen oplyse, at kommunen kan meddele dispensation til enkeltstående tiltag, mens Naturstyrelsen ophæver eller reducerer byggelinjen i forbindelse med en lokalplan. Beslutning om anlægget (Anlægslov) Høringssvar bemærker: Jeg understøtter princippet i den tidligere regerings aftale med bl.a. partierne i den nuværende regering "En grøn transportpolitik" fra 29. januar 2009, side 4, "overordnede principper", punkt 2: "Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken". En ny motorvej passer ikke i denne filosofi. VVM-rapporten viser at en ny motorvej vil generere en vækst i trafikken, som ikke opstår som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen. Det er dermed i strid imod aftalens "overordnede principper" punkt 3: "Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen". En ny motorvej stimulerer brugen af biler endnu mere end i dag. Hvis vi skal sikre et bæredygtige samfund med et bæredygtigt og måske lavere energiforbrug, så skal der måske mere investeres i lokal produktion og lokalt arbejde i stedet for at investere i at flytte folk og varer rundt. Projektets miljømæssige og økonomiske konsekvenser er ud af proportion i forhold til gevinsten. Jeg mener, de 2,5 mia. kr. kan bruges bedre. Høringssvar fremfører: Jeg vil tillade mig at bede Vejdirektoratet om at gøre deres yderste for at foranledige, at rute 26's motorvejs placering bliver endelig fastlagt nu, så alle involverede parter kan forholde sig til den endelige placering. Jeg er fuldt opmærksom på, at beslutningen om vejens placering er politisk, men håber, at det er muligt for Vejdirektoratet, at overbevise de ansvarlige politikere om, at en placerings beslutning er nødvendig nu. Høringssvar fremhæver, at der er lange udsigter til at økonomien kan bære at rute 26 skal laves. Det vores største håb er at man sletter linjerne indtil der er politisk enighed og økonomiske råderum, så vi kan slippe for den stavnsbinding der allerede nu hænger over os som en stor sort sky, og derved kan vi slippe for de mange bekymringer der nu har ramt os og mange andre. Høringssvar 04715, 04532, m.fl. henstiller til, at På trods af, at der nu er lange udsigter til vejen bliver lavet, henstiller vi kraftigt til at der bliver taget en beslutning om den præcise linieføring, således at de, der berøres af strækningen kender resultatet og samtidig, at de, der berøres af de 2 forslag der ikke er aktuelle ikke vil være handlingslammede i mange år. Høringssvar skriver, at Det vigtigste for os er under alle omstændigheder, at der træffes en beslutning om linjeføring allerede i 2012 med mulighed for evt. ekspropriering med det samme, da vi ikke har et helt liv til at vente på en motorvej. Høringssvar opfordrer til, at Vejdirektoratet træffer beslutning om at anbefale en placering af motorvejen, der gør det let for politikerne på Christiansborg at forholde sig til, og dermed danner grundlag for en hurtig politisk beslutning. Det vil sige en placering, der giver den største økonomiske men også største samfunds- og klimamæssige fordel. 8

10 Beslutning om anlægget (Anlægslov) Høringssvar anmoder om en hurtig afgørelse på beslutningen. Situationen er uholdbar for beboerne i den sydlige bydel indtil der er truffet en politisk beslutning idet den stavnsbinder beboerne i området og dermed mindsker den naturlige mobilitet. Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at gennemførelse af vejprojektet forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov for udbygningen af Rute 26, og afsætter de nødvendige økonomiske midler på finansloven. Som det fremgår af trafikaftalen af 7. februar 2012 kan der ikke findes finansiering til projekterne. Parterne bag aftalen har tilkendegivet, at man er opmærksom på, at en endelig beslutning om perspektiverne i de enkelte projekter skal ske så hurtigt som muligt med henblik på at skabe klarhed for de berørte borgere og virksomheder m.m. i de berørte områder. Bemærkninger til kommunale planer, herunder lokalplaner Kommuneplaner Høringssvar 04225, 04292, m.fl. henviser til kommuneplan 09 (hovedstruktur) fra Favrskov Kommune. Af denne kommuneplan, på kortmaterialet side 111, fremgår det, at linjeføringsforslaget syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der i planen er beskrevet som et område af særlig landskabelig interesse. Af samme kommuneplan fremgår det på side 115, at linjeføringsforslaget syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der er beskrevet som bevaringsværdige kulturmiljøer. Der henvises ligeledes til Kommuneplan 09 fra Skanderborg Kommune. Af denne kommuneplan fremgår det, at linjeføringen syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der i planen er beskrevet som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og på et andet kort fremgår det, at denne linjeføring vil gå gennem et område som beskrives som særligt landskabeligt interesseområde. Høringssvar bemærker, at Lukning af Borumvej medfører, at Dalton Beton fremover skal have deres ca. 80 lastbiler i døgnet ind igennem Mundelstrup og Sabro. Det harmonerer bestemt ikke med Århus Kommunes fine arbejde, for at sikre bedre skoleveje. Ifølge Århus kommunes kommuneplan fra 2009, handler en sund by om bedre trafiksikkerhed, mindre støjpåvirkninger, grundvandskvalitet, luftkvalitet og mindre jordforurening. Hvordan harmonerer det lige med den aktuelle VVM-redegørelse? Kommuneplaner Høringssvar og anfører, at Viborg Kommunes strukturplan for Vedsøområdet er en væsentlig parameter i forhold til de foreslåede vejmodeller. Idet beskrivelsen af denne strukturplan ikke er medtaget i rapporten er det svært at forholde sig til omfanget, idet eksakt placering er ukendt. Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at en projekterings- eller anlægslov for et nyt trafikanlæg vil gå forud for en kommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis gennemførelsen af anlægsloven betyder, at et areal ikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt, skal der udarbejdes en ny kommune- eller lokalplan i overensstemmelse med lovgrundlaget. Kommuneplanerne skal ligge inden for de statslige udmeldinger, og staten udstikker således rammerne for både den regionale og kommunale planlægning. En kommuneplan er en overordnet plan, der dækker hele kommunen. Kommuneplanen indeholder mål og retningslinjer for den samlede udvikling af kommunen, herunder placering af nye byområder, trafikanlæg, rekreative områder, institutioner, naturområder m.m. 9

11 Vejprojektets påvirkning af kommuneplanrammeområder er beskrevet i Miljøvurderingens kapitel 5. Lovgivning og planforhold. Projektet vil på delstrækning 3, uanset valget af linjeføring, berøre et erhvervsområde syd for Mundelstrup i form af arealinddragelse. Ca. en tredjedel af erhvervsområdet vil således ændre anvendelse til vejanlæg. Udbygges det eksisterende tilslutningsanlæg til et kløverblad vil en mindre del af tilslutningsanlægget blive placeret i et landområde for jordbrug. Linjeføring Nord og Midt krydser et råstofgraveområde syd for Voldby, som vil blive væsentligt påvirket. De tre linjeføringer krydser bl.a. lavbundsområder ved Gjern Å og syd for Sabro, hvor vejanlægget lokalt vil begrænse muligheden for at etablere vådområder. Endelig vil vejprojektet påvirke muligheden for at etablere skov i en række områder, hvor skovrejsning er ønsket og kan således hæmme etableringen af større sammenhængende skovområder. Generelt vurderes vejprojektets påvirkning af kommuneplanrammeområder m.v. dog ikke for væsentlig, idet det kun medfører arealmæssige inddragelser. Vejdirektoratet skal yderligere bemærke, at de berørte kommuner har været inddraget i VVM-undersøgelsen. Lokalplaner Høringssvar bemærker vedr. Hammel, at hvis byen skal vokse er den naturlige vej mod syd. Det lader det også til at kommunen har indset og derfor er der i den nyeste lokalplan planlagt nye store boligområder og erhvervsområder. Høringssvar bemærker, at det er nord for Møllebakken og Engbakken der er den bedste mulighed for yderligere grundudstykning til privatbeboelse - en mulighed der helt og aldeles ødelægges af en evt. nordlig linjeføring. Nyeste lokalplan indeholder udstykning af ca. 60 grunde mellem Kirkevejen og Møllebakken - disse grunde vil blive forringet voldsomt med en nordlig linjeføring. Høringssvar anfører, at Århus Kommune har brugt meget tid på at godkende planerne for de nye huse i Mundelstrup inden opførelse. De skal opføres på en bestemt måde, så de er i landsby-stil. Hvordan harmonerer det med, at man nu opfører en motorvej? Høringssvar bemærker, at Da vi fik bygget vores hus i 2006, forelå der ingen lokalplaner eller love indeholdende en motorvejsstrækning så tæt på Sabro og Mundelstrup, som 2012-linjeføringen lægger op til. Lov nr. 280 fra 1990 taler om en korridor /linjeføring syd om bysamfundene. Når der planlægges en motorvej så tæt på villakvarterer, som det nu er tilfældet, kan det næppe betegnes som syd om bysamfundene. Desuden kunne vi ikke forvente/forudse, at der ville komme en motorvej så tæt på Sabro, da de tinglyste byggelinjer i Sabro blev aflyst allerede i Vejdirektoratet kan i forhold til de aflyste byggelinjer oplyse, at det forhold, at byggelinjerne er blevet ophævet har dog kun begrænset om overhovedet nogen betydning. Vejdirektoratet har fortsat i medfør af vejloven 36 mulighed for at nedlægge forbud (med efterfølgende pålæg af 35 byggelinjer) mod, at der på en ejendom foretages bebyggelse eller indrettes anlæg af blivende art, jf. vejlovens 34, stk.3. Ifølge vejlovens 36, stk. 2 påhviler det kommunen at indgive indberetning til Vejdirektoratet, forinden der meddeles tilladelse til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinje, der er optaget på vejplan, men som ikke er sikret ved byggelinje. 10

12 Lokalplaner Høringssvar og anfører, at Vedtagne og planlagte lokalplaner fra Viborg Kommune har taget højde for den nordlige linjeføring. Alle byggeprojekter, der er gennemført af private, er sket under forudsætning af disse planer. I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10. november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage vil derfor naturligt stride mod hensigten med disse lokalplaner Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at som nævnt ovenfor vil en projekterings- eller anlægslov for et nyt trafikanlæg altid gå forud for en lokalplan. Hvis gennemførelsen af anlægsloven betyder, at et areal ikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt, skal der udarbejdes en ny lokalplan i overensstemmelse med lovgrundlaget. 11

13 VVM (VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET) At bygge eller udvide en motorvej eller motortrafikvej er et omfattende projekt, der påvirker omgivelserne og miljøet. Vejdirektoratet skal forsøge at finde en løsning, hvor vejen kan afvikle trafikken på en sikker måde, samtidig med at byggeriet skal have så få negative konsekvenser som muligt. I det følgende kapitel er borgernes kommentarer til VVM-redegørelsen m.v. beskrevet sammen med Vejdirektoratets bemærkninger til de indkomne svar. Bemærkninger om reglerne for VVM Der er flere høringssvar, som har bemærkninger og/eller henviser til reglerne for VVM-undersøgelser. Anden lovgivning og planlægning Høringssvar fremfører, at I naturbeskyttelseslovens 20, stk.1 står anført at, offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser I vejledningen til naturbeskyttelsesloven fra 1993 står tillige anført følgende i pkt. 8.2.; De generelle beskyttelseshensyn ved placering af offentlige anlæg ( 20, stk. 1) Bestemmelsen fremhæver hensynet til landskabelige værdier ved placering af offentlige anlæg. Her vil ikke alene hensynet til de landskabelige og geologiske værdier indgå, men også ønsket om at friholde større sammenhængende landskaber, der stadig er uberørte af tekniske anlæg m.v. Af andre hensyn, som varetages efter bestemmelsen, kan nævnes landskabets indhold af biologiske og kulturhistoriske værdier og hensynet til befolkningens friluftsliv. Under hensynet til de biologiske værdier kan udover beskyttelsen af naturtyper nævnes sikring af de nødvendige vandreveje og spredningskorridorer for dyrelivet. I pkt vedrørende principper for placering af vej og elanlæg i landskabet står tillige anført; Ud over de generelle hensyn, som er beskrevet tidligere under punkt 8.2, bør man ved placering af vejanlæg tilstræbe brug af eksisterende vejstrækninger. 0fte, ikke mindst i forbindelse med større vejanlæg, er dette imidlertid ikke muligt. I så fald bør man tilstræbe at placere nye vejanlæg i»trafikkorridorer«langs med eksisterende veje, Et vigtigt parameter ved placering af en motorvej er således, at friholde arealer, der endnu er uberørte af tekniske anlæg. Man kan vel tilnærmelsesvis konkludere, at det vil være i strid med naturbeskyttelsesloven, at etablere motorvej syd om Lading Sø, idet der er to andre alternativer. Høringssvar anbefaler, at naturen skånes i videst muligt omfang, således at vi alle, både vildtet og lokalbefolkningen, fortsat kan have glæde af den også i fremtiden. Dette falder også fint i tråd med anbefalingerne i Naturplan Danmark, der netop påpeger, at man i videst mulig omfang skal værne om den vilde natur og dens mangfoldighed på bekostning af de intensivt udnyttede landbrugsarealer. Høringsvar anfører, at Moesgaard Museum i 2008 lavede en plan for, hvordan området ved Borum Eshøj skal forvaltes. Museet vil ifølge planen udvikle det til et område, hvor mennesker vil kunne komme og få en kultur- og natur-historisk oplevelse. Høringssvar anfører, at syd- og midtlinjen har flyttet motorvejen ned midt i det område som Sabro by har fået sit drikkevand fra siden 2009 et område som længe har været udlagt som grundvandsområde. Netop grundvandsområder bruger Århus Vand i disse år mere end 100 mill. kr. på at beskytte. Høringssvar spørger, hvorfor bruge millioner af kroner på at rense Lading sø og bringe denne tilbage i dens naturlige balance, når man planlægger en motorvej tværs op ad den? Høringssvar mener, at Der bør lægges afgørende vægt på at bevare hele kulturarvsarealet omkring Østjyllands kulturarv nummer 1, Borum Eshøj-plateauet med bl.a. 40 gravhøje fra Bronzealderen, således at Kulturstyrelsens planer om gradvist opkøb, bevaring og nænsom omdannelse af det enestående natur- og fortidsmindeområde kan fortsætte. 12

14 Anden lovgivning og planlægning Høringssvar bemærker, at Kommunen anvender altså en restriktiv fortolkning af loven om Skovbyggelinjen, hvor Vejdirektoratet med den sydlige linjeføring i stort ikke tager nogen hensyn til Skovbyggelinjen. Der burde være en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders anvendelse af loven. Formålet med at gennemføre en VVM-undersøgelse er at undersøge forskellige forslag til udbygning af rute 26 på strækningen mellem Søbyvad og Aarhus, herunder at belyse de miljømæssige konsekvenser heraf. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at vi har gennemført en VVM-undersøgelse i overensstemmelse med VVM-direktivet. Det omfatter undersøgelse af mange forhold, fx hvordan vejen vil påvirke beboerne i området, landskabet og dyrelivet, trafikken, kulturarv og meget andet. Økonomien bliver også undersøgt; hvor meget vil det koste at bygge vejen? VVM-undersøgelsen skal sikre, at anlægget udformes, så det påvirker miljø, natur, kulturarv og befolkning mindst muligt. Det gør den ved bl.a. at udpege tiltag, der ophæver eller mindsker anlæggets negative virkninger på miljøet. Dette kan f.eks. være støjskærme, som kan reducere støjgener for vejens naboer, eller faunapassager, der mindsker vejens barrierevirkning og giver mulighed for, at de forskellige dyr kan spredes og opretholde deres bestand i området. De undersøgelser og vurderinger, der skal foretages i VVM-undersøgelsen, skal frembringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere det samlede projekt og sammenligne alternative løsningsforslag. Vejdirektoratet har som myndighed ansvaret for hele VVM-proceduren på store projekter på statsvejene. De overordnede regler for VVM-proceduren er baseret på EU-Direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 og EU- Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af førstnævnte direktiv. I høringssvaret fra Naturstyrelsen fremgår det, at Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM-redegørelse og det er et grundigt materiale, der dækker kravene i VVM-direktivet. Som led i VVM-undersøgelsen foretages en screening af de planmæssige og eventuelt lovgivningsmæssige bindinger, som projektet måtte berøre. De eventuelle konsekvenser indgår som en del af VVMredegørelsens konsekvensvurdering. I forhold til anden lovgivning skal Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg af vejen søge om dispensation hos relevante myndigheder. Vedr. skovbyggelinje se svar under Bemærkninger til projekterings- og anlægslov tidligere i afsnittet. Der skal samtidig søges om en principgodkendelse for projektet hos Naturstyrelsen. I Naturstyrelsens høringssvar fremgår det, at såfremt der sker en afklaring af forhold vedr. fredning af Lading Sø, erstatningsskov og faunapassagen ved Lilleåen, vurderes der ikke at være væsentlige udfordringer for en efterfølgende tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens 20. Bemærkninger til VVM-processen VVM-undersøgelsen blev indledt med en offentlig høring (ideforslagsfasen) i perioden november Høringen bidrog til at definere, hvad der var relevant at undersøge i projektet. Da VVM-undersøgelsen var færdig, blev den afrapporteret i VVM-redegørelsen, der er opdelt i 2, hhv. for Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro. Efter færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen blev der gennemført en ny offentlig høring i perioden 7. februar til 27. april 2012, hvor konsekvenserne af de konkrete projektforslag blev fremlagt. Ligeledes har Vejdirektoratet afholdt borgermøder i Hammel, Sabro og Viborg. De berørte kommuner (Viborg, Silkeborg, Favrskov og Aarhus kommuner) har deltaget i et teknikerudvalg sammen med Naturstyrelsen, der er med som observatør. 13

15 VVM-processen spørgsmål om linjeføringer, der undersøges Høringssvar bemærker vedr. VVM-processen, at allerede inden Vejdirektoratet gik i gang med VVM-undersøgelsen, fremgik det af avisomtale, at Vejdirektoratet ville undersøge flere linjeføringer mellem Stillingvej og E45. I gennemgangen af høringssvarene fra første høringsrunde fremgår side 6: Mellem E45 og Sabro bliver der undersøgt to linjeføringer for udbygning til motorvej. Den ene linjeføring omfatter udbygning af den eksisterende motortrafikvej syd om Mundelstrup Af samme høringsmateriale fremgår af høringssvar fra Aarhus Kommune side 24, at kommunen finder det væsentligt, at også linjeføringen af 1990 indgår i VVM-undersøgelsen. Den nuværende formand for Sabro-Fårup Beboerforening (som også omfatter Mundelstrup), Kim Ole Larsen, må ligeledes have vidst, at 1990-limjeføringen var i spil. Af Vejdirektoratets kommentar (side 30) til hans eget høringsindlæg, der handler om støjafskærmning, fremgår: I de alternativer, hvor den eksisterende Viborgvej udbygges til motorvej, vil det omfatte støjdæmpende foranstaltninger på strækningen. Det bør derfor ikke komme bag på borgerne i Mundelstrup, at den foreslåede linjeføring kunne blive en realitet. Vi hæfter os desuden ved, at projektchef Lene Michelsen på et møde med teknisk udvalg har oplyst, at Vejdirektoratet har talt med beboerne i Mundelstrup, og at man på den baggrund er villig til at rykke vejens placering 10 meter mod syd samt øge højden på støjafskærmningen. Hvis nogen er blevet taget på sengen, var det os langs 2010-varianten. Den blev vi bekendt med, da biologer viste os kortet, da de undersøgte området for sjældne planter og dyr. På det tidspunkt havde den ikke været omtalt overhovedet. De fleste af os er flyttet hertil, har bygget nyt, investeret og varetaget naturens interesser inden for de seneste 10 år i tiltro til, at 1990-linjeføringen var gældende. Det er fremgået både af kort, regionplan og kommuneplan. Der var endda tinglyste byggelinjer langs den forventede 1990-linjeføring til udbygning af rute 26. Høringssvar skriver om VVM-processen, at I efteråret 2010 ved borgermødet i Sabro-hallen ifm. økonomiundersøgelsen var det tydeligt, at Vejdirektoratet (VD) foretrak en sydlig linje over Borum Eshøj. Man var ift. til tidligere linjeføringer blevet klogere lød det. På Eshøjvej fandt vi denne løsning rigtigt god, da den også ville blive gravet noget ned i terrænet og generelt ville have særdeles beskedne gener ikke mindst støjgener for de levende mennesker i området. Ydermere blev der ved en telefonsamtale Ib Jensen, Eshøjvej 50 senere havde med Lene Michelsen, VD fortalt, at man havde meget dårlige erfaringer fra etableringen af motorvejskryds Århus Nord med at skulle udbygge en eksisterende afkørsel til en egentlig motorvejsudfletning. Denne betragtning kunne vi som borgere i området fuldt ud tilslutte os. Byggeriet af motorvejskryds Århus Nord var en usædvanlig langvarig og bøvlet proces og rigtigt godt, er det alligevel ikke blevet. Vi noterede os VDs betragtninger, som vi var enige i og foretog os ikke yderligere ift. høringssvar. Alle disse betragtninger skulle vise sig at være smidt ud med badevandet i udkast til VVM-undersøgelse fra februar 2012, hvor man igen fremlægger en ny linjeføring. Denne gang er den tidligere sydlinje over Borum Eshøj flyttet 700 meter mod nord, således at den nu passerer midt igennem Sabro Vandværks vandindvindingsområde til boring etableret i 2008/2009 og samtidigt udsletter den med få undtagelser vores lille enklave på Eshøjvej. Høringssvar fremfører: På høringsmøderne i efteråret 2010 var linjeføring Midt heller ikke på tegnebrættet, så stor var vores forundring, da vi, der bor klods op ad linjeføringen, først erfarede eksistensen af denne, med udgivelsen af VVM-rapporten i februar Ingen havde informeret os borgere om noget, så vi havde en chance for at påvirke processen, som de havde haft mulighed for, ved de andre to linjeføringer! 14

16 VVM-processen spørgsmål om linjeføringer, der undersøges fortsat Høringssvar 4649 skriver vedr. Fravalget af linjeføringen fra 2010: Vi har bedt om aktindsigt i alle de analyser og sammenlignende vurderinger, der er af linjeføringsforslagene ved Mundelstrup. Vi har fået en masse dokumenter bare ingen med sammenlignende analyser af linjeføringsforslagene ved Mundelstrup. Ud fra det tilsendte materiale og den sideløbende mailkorrespondance med projektleder Lene Nøhr Michelsen fra Vejdirektoratet kan vi konstatere, at der for eksempel ikke er lavet målinger af støj og forurening for 2010-linjeføringen. Vi mener, at Vejdirektoratet var kommet frem til en anden konklusion med hensyn til linjeføringen ved Mundelstrup, såfremt der var foretaget målinger på linjeføringen, og sammenholdt med den menneskelige påvirkning. Blandt det tilsendte materiale fra Vejdirektoratet var notatet med titlen Vurdering af linjeføringsforslag - Landskab fra juli Det eneste, Vejdirektoratet skriver om linjeføringen ved Mundelstrup i dette dokument, er, at alle linjer er foreslået tilsluttet eksisterende Viborgvej øst for Sabro for ikke at påvirke landskabet og vådområderne syd for Sabro. Indledningsvist i notatet skriver Vejdirektoratet, at en række linjeføringsforslag er blevet justeret og fravalgt. Vi kan altså konkludere med dette notat, at Vejdirektoratet i juli 2011 (i en proces der slutter i februar 2012) allerede har fravalgt 2010-linjeføringen og valgt 2012-linjeføringen ved Mundelstrup med landskab og vådområder som begrundelse fravalget af 2010-linjeføringen er altså ikke begrundet med trafikafvikling. Og hvis det var, er 100 % optimal trafikafvikling så vigtigere end borgere, erhverv, landsbysamfund og trafiksikkerhed? Projektleder Lene Michelsen fra Vejdirektoratet indrømmer i en mail fra den 20. April 2012, at de i processen fravalgte 2010-linjeføringen. I en tidligere mail spurgte vi til, hvornår i VVM-processen Vejdirektoratet fravalgte 2010-løsningen det spørgsmål blev ikke besvaret. Men dette notat siger, at det skete før juli Hvornår blev den afvist? Det undrer os, når nu Vejdirektoratet peger på tilslutningsmuligheder og trafikafvikling som årsag til, at 2012-linjeføringen er den optimale, at der ikke findes analyser, der vurderer de to linjers tilslutningsmuligheder vi kan ikke se, at man har vurderet fx kløverbladsløsningen for begge linjeføringer. Vi mener ikke, at Vejdirektoratet har undersøgt de to linjeføringsforslag ved Mundelstrup ligeligt. I forbindelse med udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for fastlæggelse af linjeføringer til nye større infrastrukturanlæg skal der i henhold til VVM-direktivet foretages grundige analyser og beskrivelser af følgende emner: Beskrivelse af projektet Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af de berørte omgivelser Beskrivelse af påvirkninger på miljøet Beskrivelse af afværgeforanstaltninger Oplysning om eventuelle mangler og usikkerheder Et ikke teknisk resumé For at gennemføre en VVM-undersøgelse for større infrastrukturanlæg er fastlæggelsen af linjeføringer derfor en proces, hvor forskellige muligheder analyseres og vurderes. Som udgangspunkt undersøges et større antal linjeføringer, som i løbet af processen skæres ned til et mindre hensigtsmæssigt antal. Fravalg af linjer i processen sker på baggrund af detaljerede analyser af de forskellige muligheder, når f.eks. en undersøgt linje: Ikke i tilstrækkeligt omfang løser den trafikale udfordring, som projektet stiler mod. Er uforholdsmæssigt dyr, evt. som følge af komplicerede tekniske løsninger Har omfattende miljøkonsekvenser, som vanskeligt eller kun med meget store omkostninger kan afhjælpes. I nogle situationer vil der være tale om en kombination af ovenstående, hvis f.eks. en linje både er trafikalt uhensigtsmæssig og uforholdsmæssigt dyr. 15

17 Det vil som hovedregel være sådan, at nogle linjeføringer kan afvises allerede på baggrund af overordnede analyser. Tilsvarende foretages der i andre planlægningsprojekter på baggrund af de detaljerede analyser fravalg af de linjer, som ud fra en samlet vurdering ikke kan anbefales at indgå i den videre planlægning. Vejdirektoratet skal vedr. VVM-processen for Rute 26 bemærke, at det i debatoplægget til den indledende offentlige høring af VVM-undersøgelsen fremgår, at linjeføringer nord om Lading by (linjeføring Nord), syd om Lading sø (linjeføring Syd) og linjeføringen i Projekteringsloven fra 1990 (linjeføring Midt) alle vil indgå i VVM-undersøgelsen. Det samme gælder for udbygningen ved Mundelstrup, hvor det fremgår, at både udbygning af den eksisterende motortrafikvej (linjeføring 2012) ved Mundelstrup og en sydligere tilslutning til E45 (linjeføring 2010) vil blive undersøgt. I VVM-undersøgelsen er den sydligere tilslutning til E45 undersøgt med en udformning af tilslutning til E45 med et trompetanlæg (kaldet Variant Trompet i VVM-redegørelsen). Ud fra en samlet afvejning af både de trafikale og miljømæssige effekter blev forslaget i løbet processen fravalgt, hvorfor der ikke er gennemført støj- og luftforureningsberegninger for dette linjeføringsforslag. Da disse beregninger for især støj er blevet efterspurgt i høringen, er der gennemført supplerende beregninger for støj i den sydligere variant med trompetanlæg. Resultaterne er beskrevet i kapitel 4 i afsnittet om støj og luftforurening. I miljøvurderingen er konsekvenserne af den sydligere linjeføring gennemført på lige fod med de andre linjeføringsforslag. Bemærkninger til VVM-rapporten Høringssvar mener, at mange af konklusionerne i VVM-rapportens delrapporter ikke er blevet summeret tilstrækkeligt tydeligt op i konklusioner og tabeller i hovedrapporten. Høringssvar skriver: Vi har nøje studeret vvm-redegørelsen og vil gerne udtrykke en anerkendelse og tak for et seriøst og grundigt stykke arbejde fra idéfasen til de færdige rapporter. Høringssvar og bemærker, at der er meget lidt fokus på fredningen omkring Lading Sø i rapportmaterialet. Det skal retfærdigvis nævnes at der er en ganske kort, men præcis beskrivelse i teksten om Landskab og visuelle forhold s. 57 i rapport 402. Jeg vil nævne nogle oplagte eksempler på, hvor man fra Vejdirektoratets side, burde have nævnt og behandlet denne landskabsfredning ordentligt i rapportmaterialet: - Rapport 402, Kapitel 1, Sammenfatning. Man må gå ud fra at sammenfatningen er skrevet til folk, der ønsker at tilegne sig et hurtigt overblik og finde det konkluderende billede af VVM redegørelsen. Men på side 7-8, Landskab, er fredningen ikke nævnt og her vælger VD efter en noget uklar vurdering at pege på, at de landskabelige påvirkninger er mest omfattende ved Linjeføring Syd. Det må være ud fra en kvantitativ vurdering, eftersom Linjeføring Midt jo gennemborer en landskabsfredning som i hvert fald ud fra en kvalitativ vurdering burde veje tungere eller i det mindste burde udløse et par ord! - Rapport 402 mfl. Der mangler generelt kortmateriale, der beskriver fredningens udstrækning. Det ville også have været på sin plads at illustrere den forlægningslinje som findes i tillægskendelsen af 1974, og herunder at Vejdirektoratet også viser at Linjeføring Midt ligger noget sydligere end denne linje. - Rapport 402, Kapitel 7, Landskab og visuelle forhold. I indledningen til dette kapitel beskrives forskellige landskabstyper, fokusområder og tilpasningsmuligheder. Fredningen ved Lading Sø er ikke nævnt og burde her have et særskilt afsnit, eller i det mindste nævnes under afsnittet Særlige interesseområder. - Rapport 403, Kapitel 5, Lovgivning og planforhold. Dette kapitel gennemgår tilsyneladende alle relevante love og planforhold grundigt og systematisk, herunder også Naturbeskyttelsesloven. Men heller ikke her er landskabsfredningen, eller den jura der knytter sig til denne naturbekyttelsesform, nævnt. 16

18 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at indholdet af den sammenfattende rapport for Søbyvad-Aarhus (rapport 402) har til formål at sammenfatte alle resultaterne i undersøgelsen. Omfanget af rapporten er altid en afvejning af at give et overblik og af at resumere resultaterne grundigt. Men hvis rapporten ikke er tilstrækkelig fyldestgørende, er der mulighed for at fordybe sig i de bagvedliggende rapporter. VVM-redegørelsen består af følgende rapporter: Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Sammenfattende rapport, Rapport Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Miljøvurdering, Rapport Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Landskab, Rapport Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Arealforhold, Rapport Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Sammenfattende rapport, Rapport Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Miljøvurdering, Rapport Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Landskab, Rapport Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Arealforhold, Rapport Der er desuden udarbejdet en række baggrundsmaterialer, som kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Fredningen af Lading Sø er ikke nævnt under Naturbeskyttelsesloven i kapitel 5 i miljøvurderingen for Søbyvad-Aarhus (rapport 403). Fredningen er dog omtalt flere andre steder i rapporten, herunder nødvendigheden af dispensation fra Fredningsnævnet, som er beskrevet på side 87 i afsnit Fredede områder. Se også bemærkningerne i afsnittet om Landskabsfredning ved Lading Sø i kapitel 4. Illustrationer, visualiseringer m.m. Høringssvar 04649, og m.fl. mener ikke, at der er overensstemmelse mellem vejskitser og illustrationer. For eksempel ser kløverbladsanlægget noget mere omfattende ud på figur 4.15 end på figur Vi vil gerne bede Vejdirektoratet redegøre for, hvilken figur der er retvisende. Høringssvar fremfører, at I Vejdirektoratets VVM rapport er der lavet billeder af hvordan man forestiller sig vejen skal gå gennem dalen. Foto figur 7.7 side 57 og Grafisk figur 8.5 side 66. Disse billeder er umådeligt misvisende for hvordan en sådan vej vil løbe gennem landskabet. På disse billeder er motorvejen på størrelse med en cykelsti?. Sammenlign den indtegnede vej med landevejen på billedet og Søvejen grusvejen ned mod søen. Selv med perspektivet indkalkuleret kan enhver se at billedet er dybt misvisende. Banebredden på en normal motorvej er meter bred. Det svarer vel til størrelsen på vandværkssøen i forgrunden. Jeg vil mene, at det nærmer sig dokumentfalsk og bedrageri. Motorvejen vil være mindst 3 gange bredere end det indtegnede. At man laver sådan noget sjusk i sådan en dyr skattebetalt rapport, er rystende. Høringssvar bemærker: Rapporterne er i kapitel 7 forsynet med luftfotos med visualiseringer af de forskellige linjeføringer. Desværre må man konstatere at disse ikke er redeligt udført i forhold til de sande proportioner og dimensioner i landskabet. Der hvor man ser vejanlæggene i forgrunden af et billede, virker de ganske troværdige, men flere visualiseringer, hvor der en vis afstand til vejanlægget, er simpelt hen ikke udført troværdigt. F.eks. figur 7.7 på side 57, er det særlig tydeligt, at der er noget galt med skaleringen af motorvejsanlægget. Sammenligner man med vejbredde på eksisterende krydsende veje, kan det simpelt hen ikke passe, at man her forsøget at afbilde et 4 sporet anlæg. Selv om man kompenserer for perspektiv og synsvinkel, er det tankevækkende at en markvej har omtrent samme bredde som 2 motorvejsspor! Hvis Vejdirektoratet betvivler min påstand, vil jeg gerne fremlægge bevis for, at der kan aflæses målbare kendemærker i landskabet, som afslører at denne og flere andre visualiseringer er meget underdimensionerede og dermed groft manipulerende. Det er prisværdigt at Vejdirektoratet forsøget at formidle på denne illustrative måde, men man bør samtidig være kritiske og vælge sine leverandører med omhu, og ikke ende op med så manipulerende billeder af noget forskønnet, der så i virkeligheden kan blive til en grim overraskelse. 17

19 Illustrationer, visualiseringer m.m. - fortsat Høringssvar har gennemgået en stor del af visualiseringerne. Tager man eksempelvis visualiseringen af kløverbladet ved Mundelstrup er det ikke retvisende. Se vedhæftede dokument _Motorvejslinjeføring ved Mundelstrup set fra luften.pdf. På visualiseringen fylder vejanlægget ca. 40 % mindre end, hvis man kigger på de øvrige målfaste kort. Omkring Mundelstrup giver det et forkert indtryk af, hvilke konsekvenser byggeriet medfører. Anvendelsen af visualiseringer af skitseprojekterne i forbindelse med en VVM-redegørelse har flere formål. Vejdirektoratet anvender aktivt visualiseringerne i VVM-arbejdet til at belyse påvirkninger på landskab og kulturmiljøer, dvs. projektets visuelle konsekvenser, i supplement til de iagttagelser som foretages ved den fysiske landskabsanalyse i felten. Der ud over anvendes visualiseringerne til at præsentere projektet for borgere og beslutningstagere. Visualisering er et godt redskab til at synliggøre komplicerede tekniske løsninger og formidle, hvordan et anlæg kommer til at se ud i virkeligheden. Det kan nemlig være svært at omsætte oplysninger på et kort til et anlæg i landskabet. Vejdirektoratet har på baggrund af de indkomne høringssvar fået foretaget en efterkontrol af samtlige luftvisualiseringer i den sammenfattende rapport (rapport 402) i kapitel 7 og kan konkludere, at de er geometrisk korrekte. Der forekommer således ingen perspektivisk forvrængning eller geometrisk uoverensstemmelse mellem vejprojekt og luftfotos. På figur 7.7 i rapport 402, der viser Linjeføring Midt ved Lading Sø, er det vestgående nødspor enkelte steder delvist dækket af den begrønnede skråning. Dette kan give indtryk af et smallere vejprofil. Vejanlæggets samlede bredde, set fra den givne vinkel, er dog korrekt. På figur 7.11 i rapport 402, der viser tilslutningsanlægget ved E45, ligger der et hus i hjørnet mellem Gl. Viborgvej og E45. Dette hus ligger i en fremtidig nordvestlig frakørsel fra E45, og burde således ikke være vist på visualiseringen. Anvendt kortmateriale Høringssvar skriver: Jeg undrer mig over, at min ejendom slet ikke er afbildet på jeres kort, på trods af at jeg har boet og betalt ejendomsskat her i 7 år. På side 24 figur 4.18 er der blot en tom mark, hvor jeg bor i dag, og da Linjeføring Midt ligger ganske tæt på min matrikel, må det også betyde at jeres talmateriale i forhold til berørte og støjbelastede ejendomme i mindst et tilfælde ikke er korrekt. Høringssvar anfører, at Det er med en del undren at vi har fastslået at rapporten er lavet på gammelt materiale der ikke illustrerer hvordan byerne Mundelstrup og Sabro ser ud i dag. Høringssvar fremhæver, at Der mangler samlet set 224 matrikler på det kortmateriale, som er brugt i VVM-redegørelsen. Det vel og mærke matrikler, som er delvist bebygget siden Høringssvar skriver: Vores husstand og cirka 220 andre husstande er ikke medtaget i VVMredegørelsen. I følge de oplysninger, vi har modtaget fra projektleder Lene Michelsen fra Vejdirektoratet, så stammer kortmaterialet fra Få hundrede meter fra vores kommende hus bor Lars, som i 2005 byggede sit hus. Hans hus kommer til at ligge ud mod den foreslåede kløverbladsløsning til E45. Lars hus er ikke med på Vejdirektoratets kort. I 2008 underskrev Vejdirektoratet, Aarhus Kommune og entreprenøren, der står bag udstykningen af Løvkærvej 197, en aftale om placering og bygning af en støjmur. En støjmur, der skulle beskytte de 10 kommende boliger på Løvkærvej. Derfor er vi meget forundret over, at Vejdirektoratet ikke har inddraget bebyggelsen i VVM-redegørelsen og på redegørelsens skitser. Hvorfor har man ikke det? Det første brev, vi fik efter at have købt vores nye grund, var fra Skat. Det er en offentlig myndighed. De ved, hvor vi bor. Vi undrer os derfor meget over, at Vejdirektoratet ikke har haft adgang til disse data. Havde Vejdirektoratet kendt til disse 221 huse, kunne man vel forestille sig, at 2010-løsningen var blevet undersøgt grundigere, og 2012-løsningen var måske endda blevet afvist. 18

20 Anvendt kortmateriale Høringssvar bemærker: Min kone og Jeg bor sammen med vores hund i et hus på Rødkærvej 18 i Mundelstrup. Vi valgte at bosætte os i Mundelstrup tæt op ad Mundelstrup Bypark, da det gav, og stadig giver os, fornemmelsen af at bo i en grøn oase omkring 10 km fra Aarhus Centrum. Vores hus er opført i 2004/2005, derfor er vores forundring rigtig stor, når vi kigger på det kortmateriale der er benyttet af Vejdirektoratet til planlægning. Vores hus er ikke at se på kortet. Høringssvar bemærker, at På mødet lød det til at I havde "glemt" at der ligger 10 huset på toppen af Stillingvej. Den evt. p-plads kommer til at ligge i vores baghave. Anvendt kortmateriale Høringssvar 04555, og skriver, at På borgermødet oplyste Vejdirektoratet, direkte adspurgt, at tilmeldte BBR oplysninger udgjorde grundlaget for opgørelsen. Vejdirektoratet kunne ikke oplyse opgørelsestidspunktet. Det synes omvendt at være af ikke ubetydelig relevans, da området omkring Liseborg er under (fortsat) udbygning. Udbygningen af Møgeltoft med 23 grunde og udbygningen af Møgelvang med 32 grunde ses således ikke medtaget i Vejdirektoratets opgørelse. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at det er korrekt, at linjeføringerne i VVM-redegørelsen er vist på ældre kortmateriale, hvor ikke alle nuværende ejendomme er med. I bilaget til redegørelsen er linjeføringerne dog også vist på luftfotokort fra Selve undersøgelsen er baseret på nyere oplysninger, så det er alene til præsentationen, der er anvendt ældre kortmateriale. Til støjberegningerne er der indhentet oplysninger fra det offentlige ejendomsregister i marts Disse har vist sig ikke at være opdateret i forhold til boliger i Aarhus Kommune, hvorved det beregnede antal af støjbelastede boliger ikke er korrekt. I Mundelstrup er 22 boliger således ikke med i støjberegningerne. Derfor er der gennemført supplerende støjberegninger i dette område, som er nærmere beskrevet i Kapitel 4, afsnittet Støj og luftforurening. I Sabro kan der også være boliger, der ikke er registreret i det offentlige boligregister, men her er området beliggende så langt fra en planlagt motorvej, at det ikke vil give anledning til markante ændringer i antallet af støjbelastede boliger. Vejdirektoratet skal yderligere bemærke, at det er normal praksis for støjberegningerne gennemføres for det nuværende antal af boliger, og ikke i forhold til planlagt udbygning. I forhold til planlagte boliger er det bygherren, som har ansvaret for, at der ikke opføres boliger i områder, hvor støjen fra vejtrafik overstiger den vejledende grænseværdi på 58 db. I forhold til samkørselspladsen ved tilslutningsanlægget på Stillingvej er der på dette tidspunkt i projektet ikke taget stilling til den endelige placering og udformning af anlægget. Det vil foregå i en senere fase i forbindelse med detailprojekteringen, hvor der vil blive taget hensyn til de nærliggende ejendomme. 19

21 EKSPROPRIATION Mange høringssvar omhandler, at de forskellige vejføringer vil berøre private ejendomme, herunder virksomheder, som vil blive mere eller mindre påvirket af en eventuel ny motorvej. De fleste af de indkomne høringssvar vedr. ekspropriation drejer sig om: Værditab af ejendomme og deraf følgende risiko for stavnsbinding Forhold vedr. ekspropriation Fastsættelse af erstatningen i forbindelse med ekspropriation I det følgende er de indkomne høringssvar illustreret ved en række eksempler, og sideløbende er de forskellige regler vedr. ekspropriation, herunder hvornår en evt. beslutning om ekspropriation kan tages, beskrevet. Bemærkninger om ejendomsforhold og ekspropriation Anlæg af motorvej og motortrafikvej på Rute 26 på de undersøgte strækninger vil berøre en række bygninger og ejendomme, og derved medføre omfattende indgreb i ejendomsforholdene. I projektet er indgrebene i naboejendommene søgt begrænset mest muligt. Indgrebene berører både landbrugsejendomme, erhvervsvirksomheder og beboelsesbygninger. Arealerhvervelse til vejanlæg, der etableres af Staten, foretages ved ekspropriation på baggrund af en anlægslov. Ekspropriationerne gennemføres af en uvildig Ekspropriationskommission, der træffer beslutning om projektets præcise afgrænsning og fastsætter erstatningen for arealafståelse og ulemper m.v. Det bemærkes, at VVM-undersøgelsens vurderinger af arealbehov, ekspropriationsomfang og antal eksproprierede ejendomme er omtrentlige, da vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for de undersøgte linjeføringsforslag. Der vil derfor kunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vil kunne ændre ekspropriationsomfanget i forhold til Vejdirektoratets projektforslag. Tabt ejendomsværdi I Høringssvar m.fl. anfører, at: De mange borgere, der bor tæt ved eller på en af de efterhånden mange forslag og skitser til linjeføring er stavnsbundne og handlingslammede. Det er umuligt at købe, sælge eller skaffe finansiering til forbedringer og vedligehold til ejendomme i hele det store område mellem Aarhus og Viborg. VVM-redegørelsen viser, at der kan forventes et tab på ca. 1,64 % af husets værdi pr. db over 55. Høringssvar 04120, 04264, 04277, 04329, 04453, 04460, 04533, 04557, 04576, 04580, 04647, og m.fl. spørger om Vejdirektoratet har tænkt på de økonomiske konsekvenser for husejere iht. salg og omlægning af lån, samt hvordan vil Vejdirektoratet kompensere for de store værditab? Høringssvar bemærker vedr. stavnsbinding Da det vil være umuligt at sælge et hus med vores placering, såfremt det fremlagte forslag gennemføres vil vi reelt være stavnsbundne, og Mundelstrup vil langsomt blive en spøgelsesby. Høringssvar 04528, 04596, 04574,04537, 04280, og m.fl. vil gøre krav gældende via advokat eller retssag, hvis der sker værdiforringelse af vores hus, støjforværring, stavnsbinding eller andet som vi ikke pt. har mulighed for at forudsige, såfremt den foreslåede linjeføring bibeholdes. Høringssvar 04712, 04596,04574, og m.fl. anfører, at de evt. sammen med andre, vil søge om fri proces og så anlægge sag, imod Vejdirektoratet, for de tab og gener, som jeg/vi måtte få, af denne Motorvej, værditab/støjgener/miljøproblemer. 20

22 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er en uafhængig Ekspropriationskommission, der fastsætter erstatning for de indgreb, som et nyt vejanlæg medfører. Processen med ekspropriation i forbindelse Rute 26 kan først igangsættes efter en evt. vedtagelse af anlægsloven. I forbindelse med ekspropriationerne til vejanlægget vil Ekspropriationskommissionen tage stilling til om, der foreligger forhold, som er erstatningsberettigede. I de situationer vil der eventuelt være en mulighed for at opnå erstatning, men det skal understreges, at det ikke er ethvert tab, der erstattes. Det forhold, at en ejendom bliver vanskeligere at belåne, er i sig selv ikke erstatningsberettigende. Det er ikke Vejdirektoratets erfaring fra andre vejprojekter, at ejendomsmarkedet går i stå. Der er imidlertid en række andre faktorer, der har en væsentlig indflydelse på en ejendoms handelsmuligheder. Det gælder navnlig markedets udbud og efterspørgsel af den pågældende type ejendomme imellem Aarhus og Viborg. Dertil kommer andre mere konkrete faktorer, der er med til at bestemme en ejendoms salgspris og dermed mulighederne for at sælge. Det kan f.eks. være ejendommens størrelse, den bygnings- og vedligeholdsmæssige tilstand, eventuel særlig indretning af ejendommen, ejendommens beliggenhed og adgangsforhold, nærheden til offentlige servicefaciliteter og indkøbsmuligheder. Ekspropriationskommissionens erstatningsfastsættelse kan ankes til Taksationskommissionen. Der er herefter mulighed for at indbringe sagen for domstolene. Læs evt. mere om ekspropriation på Vejdirektoratets hjemmeside Tabt ejendomsværdi II Høringssvar og fremfører, at da linjeføring syd først er kommet sent på bordet, og da linjeføring syd i forbindelse med 1. høringsrunde rykkes længere syd på, har mange folk (specielt borgerne syd for Birkemosen samt på Herskind Hede) først sent haft mulighed for at give deres mening til kende sammenlignet med eksempelvis folk i Lading-området. Med andre ord har vi fået trukket en mulig motorvej ned over ørerne, og dette er sket på et meget sent tidspunkt i processen. Vejdirektoratet bør regne de ulige værditab på ejendomme ind i beregningerne (motorvejen er indkalkuleret i huspriserne på linjeføring midt - ikke på de andre). Høringssvar fremfører, at Det i rapporten underlagte prismateriale vedrørende huspriser og de forventede antal total ekspropriationer holder ikke stik i forbindelse med Midt løsningen af den simple årsag at der ligger flere top moderniserede huse og liebhaver lystejendomme med enestående naturskøn beliggenhed og udsigt der vil skulle total eksproprieres og for hvilke der ikke foreligger noget sammenligningsgrundlag med henblik på handelspriser i området. Dette kan der derfor ikke være taget tilstrækkelig højde for i VVM undersøgelsen og sammen med betydelige, kompensationer og erstatninger for støjgener m.v. i Fajstrup syd og Lading vil forskellene i anlægsomkostningerne i forbindelse med de tre løsningsforslag let kunne tippe over. Det må derfor antages at huspriserne for en lang række huse i Lading og Fajstrup vil falde betydeligt og mange huse vil få prædikatet usælgelige og området vil ikke kunne tiltrække folk med højere indtægter. Beregningerne for de samfundsøkonomiske og lokaløkonomiske konsekvenser ser ikke ud til at tage højde for dette. Tabt ejendomsværdi II Høringssvar anfører, at: I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10. november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage vil derfor naturligt stride mod hensigten med disse lokalplaner og vil uvilkårligt have store negative økonomiske konsekvenser for flertallet af boligejerne i Liseborg-/Møgelkærområdet. 21

23 Vejdirektoratet bemærker hertil, at værdien af ejendomme, der eksproprieres til vejanlæg, fastsættes med udgangspunkt i handelsværdien. Ved værdisætningen tages der udgangspunkt i handelsværdien af tilsvarende ejendomme i samme område, hvorved handelsværdien netop afspejler prissætning uden påvirkning fra en evt. motorvej. Der ses herved som udgangspunkt bort fra det planlagte vejanlægs påvirkning af ejendomsværdien. Det er det samme grundlag, som Vejdirektoratet anvender ved udarbejdelse af anlægsbudgettet. Vejdirektoratet har endnu ikke i større omfang foretaget besigtigelse af enkeltejendomme. Dette vil ske senere, som del af detailprojekterings- og ekspropriationsprocessen. Ekspropriation I Høringssvar fremfører: For vores vedkommende vil den nordlige og midterste rute betyde ekspropriering, hvor imod den sydlige vil være beliggende ca. 400 meter fra vores ejendom. Vi har et helt klart ønske om at blive eksproprieret, da vi ikke vil kunne bo så tæt på en motorvej. Høringssvar konkluderer, at Vejdirektoratet skal bruge vores grund til projektet. Derfor bedes Vejdirektoratet bekræfte at ejendommen på Gammel Viborgvej 61, Mundelstrup, 8471 Sabro, matrikel nr. 4A, Areal 9196 m 2, overtages af Vejdirektoratet senest september 2014, hvor jeg Sven Haugaard Jensen går på pension og skal sælge ejendommen. Høringssvar ønsker at blive eksproprieret. Vi bliver voldsomt ramt af støj og anvendeligheden af vores ejendom forsvinder. Vi flyttede ikke på landet alene af den grund, at vi skulle have tag over hovedet. Det var en drøm, der er godt på vej til at blive til virkelighed, men som ikke lader sig realisere med en motorvej i baghaven eller forhaven. Høringssvar nævner, at På et personligt møde med Lars Emil Vindfeldt Møller fra Vejdirektoratet i Skanderborg, oplyste Lars Emil, at vi opfylder alle kravene til en totalekspropriering, hvis der beslutningen bliver en sydlig rute. Da vi ikke ønsker at bo klods op af en motorvej og gerne vil give vores børn en barndom uden forurening og støj, vil vi gerne væk fra motorvejen. Høringssvar skriver, at: Såfremt man trods de fremkomne indsigelser mod den sydligste linjeføring måtte vælge denne ønskes restejendommen overtaget. Høringssvar spørger: 1. Ved løsning Nord - vil man ekspropriere viborgvej 39 ved en sådan løsning? 2. Ved Løsning Midt - er der afstandskrav til en motortrafikvej ved denne løsning? vil man ekspropriere ved en sådan løsning? Høringssvar fremhæver, at Jf. VVM-rapporten, forventes 7 9 ejendomme at skulle totaleksproprieres på linjeføring Midt, mellem Voldby og Sabro. Når man kigger i tabel og ved, at der er store usikkerheder ift de teoretiske støjmålinger, har Vejdirektoratet tydeligvis ikke taget tilstrækkelig højde for husene tæt på og langs motorvejen, på Vedhavevej og på Lyngballevej. Besluttes linjeføring Midt, vil der fra en del husstandes side blive stillet krav om ekspropriation, da husene vil blive usælgelige og også ubeboelige med den livskvalitet og det udeliv, der hidtil er blevet levet! Høringssvar anfører, at der ligger 10 huset på toppen af stillingvej. Den evt. p-plads kommer til at ligge i vores baghave. Vores spørgsmål er: opkøber I vores grund? Hvor kommer den p-plads til at ligge? Hvad er jeres planer med de 10 huse? Vedr. støj og ekspropriation henvises til kapitel 4. Støj og luftforurening, sidst i kapitlet, under Bemærkninger om støj. 22

24 Ekspropriation I Høringssvar bemærker: Undertegnede er bosiddende på adressen Koldingvej 141, som desværre er placeret lige op til jeres projekter Linjeføring Nord og Linjeføring Syd. Med disse projekter har I med et slag gjort det umuligt at sælge vort hus. Derfor ønsker vi følgende: - At I totalekspropriationer vort hus. Afklaring om dette ønskes hurtigst muligt. Vi er i den situation, at vi er tæt på pensionering, og dette betyder, at vi skal have solgt vort hus inden for en 10 årig periode, så derfor er den eneste acceptable løsning på den situation, vi nu er sat i, at I eksproprierer vort hus. Det er en katastrofe for os, da den friværdi vi havde planlagt at få fri ved salget af vort hus, nu er voldsomt i fare. Vejdirektoratet har noteret de konkrete ønsker om totalekspropriation. Der er ikke med skitseprojekteringen i VVM-undersøgelsen taget endelig stilling til den konkrete ekspropriation af enkelt ejendomme. En uvildig Ekspropriationskommission fastlægger på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte ejendomme i forbindelse med besigtigelsesforretninger, hvilke ejendomme og arealer, der er nødvendige for vejprojektet. Der er ikke i lovgivningen fastsat egentlige afstandskrav, hvorefter ejendomme inden for en bestemt afstand af et vejanlæg totaleksproprieres og ejendomme uden for ikke totaleksproprieres. Dette sker på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vejdirektoratets vurderinger af antallet af totalekspropriationer, som er foretaget i VVM-undersøgelsen, er omtrentlige, da vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for de enkelte linjeføringsforslag. Der vil kunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering. Mht. de omtalte ejendomme på Stillingvej i Sabro, hvor det af VVM-redegørelsens arealanalyse (rapport 405) fremgår, at der skal eksproprieres areal til cykelstien langs Stillingvej vil Vejdirektoratet understrege, at det viste projekt er et skitseprojekt, og projektet vil blive justeret i den senere detailprojektering. Placering af P-plads til samkørselsplads og udformning af cykelstien vil ske, så det giver mindst mulig indgreb i ejendommene på Stillingvej. Der vil ikke blive tale om totalekspropriation af ejendommene for at anlægge en cykelsti. Cykelstien vil blive placeret på toppen af dæmningen som enkelrettede cykelstier i begge sider af Stillingvej. Stillingvej vil skulle hæves som følge af, at vejen skal føres over motorvejen. Ekspropriation II Høringssvar fremfører, at den projekteringstaktik, hvor man kører tæt på, men ikke tæt nok til at udløse ekspropriering, er virkelig at træde sine medborgere over tæerne - sikkert for at spare penge - men man kan også sige, at man lader borgerne betale prisen for de ulykker man efterlader sig, ved at benytte sig af taktiske overvejelser i forhold til at skære tæt forbi bebyggelser. Når man ønsker at gennemføre et så omfattende projekt, som en ny motorvej er, bør man også ekspropriere i et omfang, så borgere ikke efterlades med spolerede ejendomme og stærkt reducerede værdier. Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at hvis projektet realiseres, erhverves de arealer og ejendomme, der er nødvendige for at gennemføre vejanlægget. Omfanget fastlægges endeligt af Ekspropriationskommissionen. 23

25 Arrondering og jordfordeling Høringssvar anfører: Da vi har landbrug som erhverv, vil vores jord blive total ødelagt, hvis den sydlige rute bliver valgt. Arealerne på sydsiden af den nye vej er stærkt hældende mod syd, hvilket gør at dyrkningsretningen ikke kan vendes. Arealerne ikke vil kunne udnyttes til rationel landbrugsdrift. Der vil på begge sider af en ny vej blive mange hjørner, spidser og kiler, som ikke vil være dyrkbare. Høringssvar fremhæver: Vores avlsbesætning vil miste sin status som følge af for kort afstand til off.vej (300 m) status siden Min Miljøgodkendelse vil blive annulleret fra kommunens side. Et erstatningskrav på ikke under 20 mill. jvf. min adv. Uffe Baller. Høringssvar anfører, at Ved den nordlige linjeføring vil vi få reduceret jordtilliggende samt miste adgang til arealer nord for Viborgvej/Århusvej. Vi skal til motortrafikvejen afgive ca. 5 ha egen jord samt ca. 5 ha forpagtet jord i Møgelby. Det vil blive umuligt, eller meget uhensigtsmæssigt, at få adgang til de ca. 50 ha. vi har nord for Viborgvej/Århusvej i Nårup og Skovladen Det synes ikke muligt at indgå i en jordfordeling, da de omkringliggende husdyrproduktioner ikke afskæres fra at komme til deres jorde. Høringssvar anfører: Vi har, modsat de marker nordpå, bedre jordbundsforhold, hvilket betyder, at evt. ekspropriation vil medføre dårligere jord og manglende indtjening. Høringssvar mener, at: Hvad angår påvirkningen af betonvirksomheden Dalton er der ikke den store forskel mellem linjeføringerne. Borumvej lukkes ved dem begge, så trafikken til og fra Dalton skal føres ud til Kærsvinget. Der er rigelig landbrugsjord op til Dalton, som kan indgå i en jordfordeling, hvis fabrikken mister lidt jord til motorvejen og har behov for erstatningsjord. Vejdirektoratet vil, som en del af ekspropriationsprocessen, undersøge mulighederne for at gennemføre jordfordeling. Formålet med jordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme. Kvaliteten af jorden og jordbundsforholdene indgår også i jordfordelingen. Vejdirektoratet har i tidligere projekter opnået gode resultater med jordfordelinger til størst mulig tilfredshed for alle berørte landbrugsejendomme. Den nærmere placering og udformning af nye adgangsveje og adgangsforhold til enkelte ejendomme fastlægges i detailprojekteringen i dialog med berørte grundejere. Vedr. betonvirksomheden Dalton og konsekvenserne af linjeføringerne for virksomheden henvises til redegørelsen for Daltons eget indsendte høringssvar, jf. kapitel 5, Søbyvad-Aarhus, under Høringssvar fra virksomheder. 24

26 3. GENNEMGANG AF VEJPROJEKTET Dette kapitel omhandler indkomne høringssvar til Vejdirektoratets linjeføringer, herunder anlæg- og samfundsøkonomien, de trafikale konsekvenser, trafiksikkerhed m.m. vedrørende de i VVM-undersøgelsen gennemgåede forslag. Ligeledes fremstilles ændringsforslag til Vejdirektoratets linjeføringer og nye alternative forslag til linjeføring af Rute 26 m.m. ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMI 23 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 31 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om anlægs- og samfundsøkonomi, jf. Bilag 1 og 2. I det følgende er vist en række eksempler på borgernes kommentarer vedr. anlægs- og samfundsøkonomi, som går på forudsætningerne og usikkerheden på de udførte beregninger. Vedr. økonomiske beregninger Høringssvar skriver, at det bydende nødvendigt at folketingspolitikerne bliver præsenteret for en løsning, der er økonomisk fair opstillet i forhold til alternativerne. Det har ikke været tilfældet i VVMundersøgelsen, da linjeføring syd er gjort uforholdsmæssigt dyrere ved at skitsere en løsning der forbereder til fremtidig forlængelse af motorvejen mod Viborg. Det gælder ikke linjeføring nord og midt. Høringssvar bemærker, at Skal man sammenligne prisen på en linieføring Syd, Midt og Nord om Lading Sø, mener vi, at der i rapporten er lavet et uhensigtsmæssig sammenligningsgrundlag. Alle linieføringerne bør i stedet for prissammenlignes udfra, at de alle skal have tilslutnings anlæg i Anbæk. Høringssvar bemærker, at der ikke noget sted findes økonomiberegningerne for de enkelte delstrækninger. Jeg har kunnet finde længden af strækningerne, trafik-analyser, støj-analyser, flagermus-observationer m.m., men ikke hvad anlægsomkostningerne til de enkelte strækninger er. Høringssvar og indvender vedr. Linjeføring Midt, at der er store og omkostningstunge ubekendte, f.eks. vedr. jordbundsforholdene ved søen og ekspropriationer/sagsforløb. Ifølge økonomirapporten, vil en sådan undersøgelse først iværksættes år 0 1 efter at linjeføringen er besluttet! Dette lyder som det glade vanvid, da økonomien vil kunne vælte fuldstændig på denne baggrund, (linjeføring Midt er kun ca. 40 millioner kroner billigere end linjeføring Nord, som den næstbilligste ). Om budgettet er skredet på forhånd, vil man i givet fald først finde ud af, NÅR beslutningen om linjeføringen ER taget og toget dermed er kørt! Høringssvar mener, at Ved at lade den sydlige linjeføring i delstrækning 2 gå over i den nordlige linjeføring i Delstrækning 1, opnås en besparelse på anlægsbudgettet en kombination som VVMundersøgelsen af ubegrundede årsager ikke har lavet beregninger på. Høringssvar beskriver, at Længden af de tre forskellige linjeføringer for Etape 6 Søbyvad Århus og rute 26 er henholdsvis Nord = 21,5 km, Midt = 21 KM, og Syd = 23 KM. Alle løsninger har samme placering af til og afkørselsforhold... At Syd fremkommer 2 km længere end Midt skyldes udelukkende at løsning Syd s etape 1 (10,5 km) er 2 km længere end henholdsvis Nord og Midt løsningerne (Begge 8,5 km) på tilsvarende etape. Det er der imidlertid ikke noget belæg for, da Syd løsningen sagtens kan flettes ind i den eksisterende rute 26 på samme sted som Nord og Midt og i den forbindelse føres tilbage til rute 26 i samme takt som henholdsvis Nord og Midt løsningerne. I tillæg til dette blev Syd s linjeføring manipuleret så den fik større afstand til Lyngballegaard og blev derved ført endnu sydligere end først planlagt. Baseret alene på dette holder økonomiberegningerne og de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger og sammenligninger af de tre løsningsforslag ikke. Vejdirektoratet skal i forhold til jordbundsforholdene for linjeføring Midt oplyse, at der er foretaget geotekniske vurderinger, og de hertil forbundne omkostninger er indregnet i anlægsoverslaget. 25

27 Mht. økonomiske fordele ved kombinationen af de nævnte linjeføringer henvises til afsnittet Supplerende trafikberegninger på strækningen Søbyvad-Aarhus. Vejdirektoratet kan til anlægsoverslaget for linjeføring Syd bemærke, at når man sammenligner de tre linjeføringer skal det tages i betragtning, at man får 2 km motortrafikvej mere for pengene, som i næste etape af udbygningen vil være sparet. I forhold til de samlede anlægspriser i den sammenfattende rapport, så er fordelingen på delstrækningerne som følger: Samlet anlægsbevilling fordelt på delstrækninger (Index 177,6 i mio.kr.) Linjeføring Delstrækning 1 Delstrækning 2 Delstrækning 3 I alt Nord Midt Syd Tabel 1: Anlægsoverslag fra VVM-redegørelsen for hhv. linjeføring Nord, Midt og Syd fordelt på delstrækningerne. Vedr. økonomiske beregninger Høringssvar bemærker, at Beslutningstagerne bør se på, at beregningen af forrentningen af den sydlige linjeføring bliver 33 % dårligere. Høringssvar og 3854 bemærker, at Der i redegørelsen kun er beskrevet de samfundsmæssige økonomiske konsekvenser ved valg af linjeføring, men der vil formentlig også være privatøkonomiske negative konsekvenser ved at vælge en sydlig linjeføring. Disse konsekvenser bør sammenholdes med ovenstående, hvoraf det fremgår, at den enkelte families beslutning om at etablere sig i Liseborg området bl.a. skete på baggrund af et ret fast valg af en nordlig linjeføring. Høringssvar nævner: I VVM redegørelsen anvendes tal for blandt andet nytteværdi. Disse tal må ses i sammenhæng med et færdigt projekt for rute 26, altså også involverende anvendelsen af Stoholm linjen. Da denne del af projektet ikke synes at blive realiseret, er de opgivne tal teoretiske, med mindre man forudsætter, at trafikken indtil færdiggørelse af Stoholm linjen skal føres gennem Ravnstrup, Mønsted, Daugbjerg og Sjørup. I så fald bør konsekvenserne af den øgede trafikmængde undersøges. Høringssvar anfører, at det er vanskeligt at sætte et beløb på, hvad f.eks. udsigten til en motorvej koster, med der er mange statistikker over huspriser, som kan give en fornuftig vurdering af, hvad det koster at være nabo til en motorvej. Aller der bor indenfor 1-2 km af motorvejen, bør kompenseres 1:1 i forhold til faldet i huspriserne. Vi har hørt udtalelse fra Vejdirektoratet om, at motorvejen der de foreslåede forløb, for at undgå områder, der umiddelbart ville gøre den for dyr at bygge, eller undgå områder, som har betydning for mere magtfulde personer, end den enkelte lille husejer. MEN, hvis man indregnede tab for fald i huspriserne, ville den nok få et andet forløb og genere færre mennesker. Dette ville vise et meget mere realistisk samfundsøkonomisk billede. Høringssvar skriver: Den nordlige linjeføring vil være ca. 60 mio. kr. billigere end den sydlige. Dette er muligvis ikke det store når man ser på den samlede investering. Høringssvar og nævner: I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10. november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage vil uvilkårligt have store negative økonomiske konsekvenser for flertallet af boligejerne i Liseborg- /Møgelkærområdet disse privatøkonomiske konsekvenser, som alt andet lige kan/vil være ødelæggende for mange familier i området, bør indeholdes i en afsluttende afrapportering til det politiske niveau inden dette niveau skal træffe en beslutning om linje føring. Høringssvar anfører, at Hankeanlægget ved Bruunshåb, som vist på kort 4 i VVM redegørelsen, ikke bør udføres, da den trafikale gevinst er væsentlig mindre end anlægsudgiften og fremtidige vedligeholdelsesudgifter. 26

28 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udbygningen af Rute 26 mellem Viborg og Skive er beskrevet i Projekteringsloven fra 1990 i den såkaldte Stoholm-linje. Motortrafikvejen på strækning 1 i enten linjeføring Nord eller Syd udgør således den østligste etape af Stoholm-linjen i vestbyen i Viborg. Ved at vælge enten linjeføring Nord eller Syd vil der kunne ske en afklaring af og en indskrænkning af arealreservationen til rute 26 i vestbyen, hvilket kommunen af hensyn til byudviklingsmulighederne længe har efterspurgt. Der er i VVM-undersøgelsen ikke regnet med en fuld udbygning af Stoholm-linjen i de samfundsøkonomiske beregninger, men udelukkende de beskrevne linjeføringer. Vejdirektoratet skal endelig bemærke, at de privatøkonomiske forhold i forbindelse med køb af ejendom ikke indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Det er desuden Vejdirektoratets erfaring, at ejendomspriserne både kan stige og falde, når der anlægges nye veje. Usikkerhed på beregningerne Høringssvar spørger: 1. Hvad er usikkerheden på så omfattende beregninger og gigantiske beløb? 2. Ved hvor lille usikkerhed udviskes de økonomiske forskelle mellem de tre linjeføringer? Høringssvar skriver: Økonomiberegningen antages at være behæftet med nogen usikkerhed, da beregning for f.eks. jordbundens beskaffenhed ikke er medregnet. Ved borgermødet i Hammel blev spurgt, om man havde undersøgt jordbundsforholdene ved strækningen ved Lading Sø. VD ved Lene Michelsen svarede, at denne type undersøgelse først sker i anlægsfasen. Netop området ved Lading Sø er i bogstavelig forstand på gyngende grund. Det betyder, at en økonomisk beregning af anlæggelsen slet ikke er medtaget i sammenligningen af de 3 linjeføringer, og dermed kan sammenligningen ikke være korrekt, når der andre steder er medtaget nedgravninger og broer. Ved andre større vejanlæg anlægges som oftest broer over naturområder for netop at bevare naturen, som den er. Jeg ved ikke, hvad prisforøgelsen vil være for en blødbundsudskiftning, men den vil være betragtelig. Hvis der i stedet for jordvold vælges en bro, vil prisen typisk være mio kr pr. 500 meter. Hermed kan linjeføring Midt meget nemt blive dyrere end de 2 andre linjeføringer. Vores konklusion: prisen kan ikke være af betydning og burde grundet det mangelfulde sammenligningsgrundlag slet ikke være medtaget i VVM-rapporten. Høringssvar anfører, at I rapporten konkluderes i øvrigt, at linjeføring Midt er marginalt billigst, til trods for at der i simuleringerne og vurderingerne er indbygget betydelige usikkerheder. Disse usikkerheder er ikke behandlet i det tilgængelige materiale. Det er dog min formodning, at usikkerhederne er store, at linjeføringerne økonomisk set er lige urentable. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægsoverslaget er udarbejdet i henhold til Finansministeriets aktstykke 16 af 24. oktober 2006 om nye budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- og baneområdet, som er standard for alle Vejdirektoratets større vejprojekter. Et anlægsoverslag beregnes som et såkaldt fysikoverslag ud fra de beregnede (mest sandsynlige) mængder og priser uden alle uforudsete udgifter. Dette tillægges uforudsete udgifter som et %-tillæg, som varierer efter hvilke type arbejder, der er tale om. Dette udgør basisoverslaget i VVM-redegørelsen, som således består af fysikoverslaget inklusiv tillæg til uforudsete udgifter, jf. Sammenfattende rapport (Rapport , kapitel 10). Der er i overensstemmelse med budgetteringsprincipperne gennemført en risikoanalyse, hvor usikkerheden på anlægsoverslaget er vurderet. For at kvalitetssikre størrelsen af tillæggene udføres desuden en risikoanalyse, hvori de største usikkerheder og risici vurderes enkeltvis og prissættes. Blandt de usikkerheder, der altid vurderes, er jordbundens beskaffenhed. I risikoanalysen af Rute 26 er det største tillæg netop for jordmængder. Således er 27

29 usikkerheden vedrørende bl.a. jordbundens beskaffenhed beskrevet og vurderet i risikoanalysen for projektet. Hvis risikoanalysens resultat viser et risikotillæg, der svarer nogenlunde til de uforudsete udgifter i anlægsoverslaget, betragtes omfanget af uforudsete udgifter i overslagene som tilstrækkeligt. I forbindelse med risikoanalysen for Rute 26 konkluderedes, at tillæg for uforudsete udgifter var medtaget i tilstrækkelig grad i anlægsoverslagene. Tillæggene varierer lidt mellem de enkelte linjeføringer. Usikkerheden på de enkelte linjeføringsforslag er dog ikke så forskellig, hvis man ser på det samlede budget. Forskellen i tillæg for uforudsete udgifter varierer med 0,5 % fra det forslag, som har højest usikkerhed til forslaget med mindst usikkerhed. I forhold til blødbundsområder på de beskrevne linjeføringer, så er der på baggrund af geotekniske vurderinger indregnet blødbundudskiftninger i anlægsoverslaget. Ekstern kvalitetssikring Der er desuden gennemført ekstern kvalitetssikring af VVM-projektet af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab A/S, i samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S og Tetraplan A/S. De vurderer, at der kan træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutningsgrundlag. Den eksterne kvalitetssikring har dog påpeget mindre justeringer af anlægsbudgettet, og Vejdirektoratet har efterfølgende revideret anlægsoverslagene. Resultatet fremgår af følgende tabel: Strækninger Anlægsoverslag (Indeks 177,6) Samlet anlægsbudget (mio. kr.) Søbyvad-Aarhus: Linjeføring Nord Linjeføring Midt Linjeføring Syd Viborg V-Rødkærsbro: Linjeføring Nord 862 Linjeføring Syd 904 Tabel 2: Anlægsoverslag for de to strækninger Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Søbyvad på baggrund af den eksterne kvalitetssikring. Der er fundet mindre fejl i anlægsoverslaget for Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro på afvanding og belægning, som efterfølgende er blevet rettet. Dette medfører at begge poster er blevet dyrere. Samtidig er de arkæologiske undersøgelser blevet billigere, hvilket er sket på baggrund af konkrete vurderinger fra de ansvarlige museer. I forhold til anlægsoverslaget for Søbyvad-Aarhus i VVM-redegørelsen er ændringerne for linjeføring Midt og Nord minimale med hhv. en reduktion på 1 mio.kr. og en forøgelse på 4 mio.kr. På linjeføring Syd, som er længere end de to andre linjeføringer, er der dog ikke sket en tilsvarende reduktion af de arkæologiske omkostninger, hvorfor overslaget er forøget med ca. 30 mio. kr. I forhold til anlægsoverslaget for Viborg V-Rødkærsbro i VVM-redegørelsen er ændringer for linjeføring Nord og Syd minimale med en forøgelse på hhv. 2 mio. kr. og 4 mio.kr. De nye beregninger ændrer ikke på den indbyrdes rangordning af linjeføringerne. Der er ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger af de enkelte linjeføringers forrentning, idet ændringerne i forrentningerne vil være minimale. 28

30 LINJEFØRINGER Høringssvar fra borgere og grupper af borgere vedr. linjeføringsforslagene for udbygning af Rute 26 behandles i to overordnede afsnit for hver strækning for Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro. I fremstillingen af høringssvarene vedr. linjeføringer er der lagt vægt på, at vise både hvilke argumenter høringssvarene anvender i forbindelse med vurdering af de enkelte linjeføringer, samt bredden i argumenterne. Høringssvar fremhæver, at Beboerne i Lading har været særdeles aktive både i medierne og ved borgermøderne. Vi har også lagt mærke til at det endda er lykkedes dem at påvirke kommunen. Der har været flere fremlægninger fra deres side om at man skal kigge på økonomien på delstrækning 1 mens man på delstrækning 2 skal kigge på miljø, natur og ikke mindst beboere nær ruten. Vi har selvfølgelig sympati for deres synspunkt i den henseende at de blot ønsker at få motorvejen placeret langt fra dem selv i deres nærområde. Vi har dog ikke sympati for at deres kampagne sker uden hensyntagen til de andre mennesker der bor langs ruten. Vi er mange der bor langs delstrækning 1 som vil blive berørt og som forventer at blive hørt. Vi håber at beslutningen om vores fremtid tages på baggrund af fornuft og ikke hvem der råber højest. Høringssvar fremfører, at Man bør således skelne mellem om indsigernes afstand til motorvej er over eller under ca. en kvart kilometer, afhængig af motorvejens placering i landskabet, nedgravet eller afskærmet. Som ovenstående eksempler på høringssvar viser, og som det også fremgår af nedenstående gennemgang af høringssvarene, er der bred uenighed om, hvilken linjeføring der er den rigtige, hvilket meget ofte igen er afhængig af, hvor svareren bor. Uenigheden fremgår også af den procentmæssige fordeling mellem høringssvarene hhv. for og imod de enkelte linjeføringer, som er nævnt i indledningen af hvert afsnit. Linjeføringer mellem Søbyvad-Aarhus For 0-løsning 5 % af høringssvarene fra borgerne går ind for status quo, dvs. at motorvejsprojektet ikke gennemføres. Høringssvar anfører, at vi IKKE mener, at der er behov for en motorvej på denne strækning i Aarhus Kommune, da rute 26, Viborgvej generelt kun er stærkt belastet på hverdage i tidsrummet kl. 7-9 og kl , og at nuværende forslag alene fra Tilst til Sabro, vil medføre langt højere trafikale gener for lokalsamfundet end de problemstillinger VVM-redegørelsen for rute 26 lægger op til at løse både nu og i fremtiden. Høringssvar bemærker: Dette projekt skulle lukkes ned, for det går ud over for mange mennesker og koster alt for meget. For det andet så er borgerne her ude stavnsbundet til vores ejendomme, for I vil næppe give os de penge vi mister i vores ejendom. Høringssvar bemærker, at når motorvejen er gennemført nord om Silkeborg, er al trafik mellem Viborg og Aarhus flyttet til vejen mellem Viborg og Silkeborg. Det vil sige at en udbygning af rute 26 alene gennemføres af hensyn til lokal trafik, og det synes jeg ikke kan være en statslig opgave. Jeg mener, at det er bedre at udbygge vejen der, hvor fjerntrafikken kører, nemlig at udbygge vejen mellem Viborg og Silkeborg til motorvej. 29

31 Høringssvar skriver: Det vores største håb er at man sletter linjerne indtil der er politisk enighed og økonomiske råderum, så vi kan slippe for den stavnsbinding der allerede nu hænger over os som en stor sort sky, og derved kan vi slippe for de mange bekymringer der nu har ramt os og mange andre. Høringssvar skriver: Allerhelst så jeg, at motorvejen slet ikke blev bygget, og at nogle af de mange resurser i stedet blev brugt dels på sikkerhedsforbedringer af Viborgvej, dels på en udbygning af den kollektive trafik ved bl.a. indfaldsvejene til Aarhus, da sådanne tiltag i langt højere grad vil indfri de krav, jeg er overbevist om, vi i fremtiden vil stille til en bæredygtig trafikudvikling. Kravet om en motorvej mellem Aarhus og Viborg er efter min mening udtryk for vanetænkning og afspejler kortsigtede og gammeldags økonomiske interesser. For linjeføring Nord 10 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Nord som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar bemærker, at En linjeføring nord om Lading vil primært påvirke landbrugsjord. Landbrugsjord har vi meget af i Danmark. Begge linjeføringer syd om Lading påvirker et unikt naturområde, som vil blive spoleret af en motorvej. Det er en stor fordel, at den nordgående løsning planlægges gravet ned, mens den sydgående løsning planlægges etableret på en dæmning. Det mindsker støjgenerne ved den nordgående løsning. Naturmæssigt og i forhold til menneskene i området ser jeg den nordgående løsning som den mest acceptable. Høringssvar anfører, at Linjeføring Nord forekommer i enhver henseende langt mere skånsom og berører områder, som i forvejen er relativt stærkt præget af tekniske anlæg. Høringssvar fremfører, at Den RIGTIGSTE løsning er afgjort nord om Lading. Både midterlinjen og den sydlige linjeføring går gennem unik natur der bør bevares til gavn for både os og de kommende slægter. Høringssvar anfører, at Linjeføring Nord giver mulighed for en sydligere tilslutning til E45, som ønsket af borgerne i Mundelstrup, uden at berøre Borum Eshøj området. Høringssvar skriver, at linieføring nord - vil have det laveste antal støjbelastede boliger - ikke vil inddrage vandhuller med bilag IV-arter - ikke vil skære tværs igennem store sammenhængende skovområder - ikke vil gå igennem kulturarvsområder - ikke vil gå igennem fredede områder - ikke vil give store visuelle barrierer i landskabet Høringssvar skriver, at den mest skånsomme kultur og miljøbelastning kan foregå, ved at etablere motorvejsstrækningen som anført i projekteringsloven af 1990, imellem Lading Sø, og Lading by (benævnt Linjeføring Midt) alternativt nord om Lading By, (benævnt Linjeføring Nord) 30

32 Imod linjeføring Nord 7 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Nord, som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar bemærker: Jeg har brugt mange penge og mange år af mit liv til at opbygge lydstudiet og dets renommé. Jeg vil derfor på det kraftigste gøre indsigelse mod en motorvejs linjeføring Nord om Lading Sø. Linjeføring Nord om Lading Sø vil ydermere ødelægge udviklingen i de små samfund der eksisterer her! Hele miljøet i hele Bjørnkjær vil blive spoleret og lave det til et område i afvikling i stedet for udvikling så falder værdien og priserne husene med den virkning at et andet klientel vil invadere området. Høringssvar er efter at have læst udkast til VVM-undersøgelse udgivet den , særdeles rystede over de foreslåede linjeføringer ift. vores ejendom Eshøjvej 50, Sabro og må på det skarpeste protestere mod disse. Vi har i 2007 bygget nyt hus vidende, at der måske ville komme en forlægning af Viborgvej i ca. 300 meters afstand. Nu er vi blevet præsenteret for en motorvejslinje som skal gå enten 200 meter nord for vores ejendom eller 200 meter syd for vores ejendom. Dette er naturligvis helt uantageligt, da det vil være til stor gene for os og vil betyde en betragtelig forringelse af vores ejendom på et beløb i den høje ende af et 6-cifret beløb. Høringssvar skriver vedr. linjeføring Midt og Nord: - Disse linjeføringer vil betyde at vi vil få dobbelt så langt til Hammel, hvor børnene går i skole og Steen arbejder. Nu har vi 3,8 km. Hvis det bliver en af disse linjeføringer får vi 6,3 km. - Vi får en 1,3 km lang grusvej, hvor vores nabo har meget tung trafik, det bliver en dårlig vej. - støj gene vil være stor. Høringssvar skriver vedr. linjeføring Midt og Nord, at Disse linjeføringer vil forringe vores ejendom betydeligt. Herunder herlighedsværdien udsigten forringes betydeligt. Store støjgener linjeføringerne lige op af have og gennem nyplantet skov. For linjeføring Midt 5 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Midt, som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar bemærker, at"...linjeføring Midt vil tiltrække mest trafik til en ny rute 26 mellem Søbyvad og Aarhus, og den vil samtidig være den billigste at anlægge" (s. 93) Linjeføring Midt vil påvirke færrest ejendomme og medfører det mindste antal totalekspropriationer." (s. 88). Høringssvar skriver, at den mest skånsomme kultur og miljøbelastning kan foregå, ved at etablere motorvejsstrækningen enten som anført i projekteringsloven af 1990, imellem Lading Sø, og Lading by (Linjeføring Midt) alternativt at placere motorvejen nord om Lading By, (Linjeføring Nord) Høringsvar anfører: Linjeføring midt har endvidere den fordel, at støjen fra motorvejen og Viborgvej holdes i en smal korridor (maks. 1 km), da de nævnte veje ligger tæt på hinanden. Ved linjeføring syd og nord skabes en meget bred støjkorridor på flere kilometers bredde (op til 4 km). Ved linjeføring syd og nord kommer man derfor til at inddrage et meget stort areal i et støjinferno med tilhørende problematikker for mennesker og natur. Når der nu rent faktisk er en linjeføring midt, hvor ingen stilles dårligere, men hvor borgerne langs Viborgvej og i Lading får mindre støjbelastning hvorfor så ikke vælge denne i stedet for andre linjeføringer, hvor rigtig mange borgere stilles værre? Høringssvar fremfører, at Linjeføring Nord og Midt muliggør østvendt tilslutning ved Lading. 31

33 Imod linjeføring Midt 15 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Midt, som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar underskrifter siger: Jeg ønsker at bevare det fredede område ved Lading Sø, som det uberørte, naturskønne, rolige og rekreative sted, det er i dag! Derfor siger jeg nej til motorvejslinjeføring MIDT! Høringssvar fremhæver: Lading-Fajstrup er en de få uberørte oaser i nærheden af en storby - en oase der vil blive revet over hvis en motorvej blev en konsekvens, og aldrig blive det samme hverken for beboerne, eller vigtigst dyrelivet. Holdningen blandt beboerne er klar Vi siger nej til Linjeføring MIDT! Høringssvar ser tungvejende årsager til at tage Linjeføring Midt bort som en mulig løsning, som den reelt også var i Økonomiundersøgelsen fra 2010, hvor den ikke var behandlet. Den væsentligste årsag er, at området er fredet, og derfor vurderet som bevaringsværdigt. Høringssvar bemærker, at motorvejen rute 26 placeres, hvor den er mindst synlig i det åbne landskab, hvor den kan graves mest muligt ned, og hvor den generer færrest mulige bymæssige områder. Med disse basale og væsentlige hensyn til natur, fredning og mennesker, MÅ en linjeføring Midt ALDRIG blive aktuel! Høringssvar 04518, 04310, m.fl. bemærker, at linjeføring Midt gennemskærer en landskabsfredning. Det bør være utænkeligt at krænke den storslåede naturlige sammenhæng mellem Borum Eshøj-plateauet, Lading Sø, Borum Møllebæk-dalen og Skivholme Skov. For linjeføring Syd 10 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Syd, som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar anfører, at Alt i alt betyder en forlægning af Viborgvej naturligvis gener for natur, mennesker og miljø, men det er vores klare opfattelse at en sydlig linjeføring afstedkommer langt de færreste problemer! Specielt hæfter vi os ved, at den sydlige linjeføring påvirker langt færre borgere og deres ejendomme end den nordlige og den midterste, samt at den sydlige linjeføring ikke ødelægger et sammenhængende og velfungerende lokalsamfund modsat de to andre linjeføringer! Vi anbefaler derfor den sydlige linjeføring som den absolutte bedste for samfundet som helhed og Lading sogn i særdeleshed! Høringssvar bemærker: Den sydlige vil bekomme mig meget vel, da den kun berører den sydlige del af mine marker og jeg vil gå så vidt, at i må flytte vejen længere nordpå uden det vil give jer problemer med mig. Min animalske produktion vil også uhindret kunne fortsætte under min nuværende miljøgodkendelse! Høringssvar fremfører: Hvorfor ikke vælge den sydlige linjeføring som motorvej til Fårvang, der ligger jo flere virksomheder, med behov for tung trafik. Høringssvar skriver: Derfor er linjeføring Syd den rette løsning - Det vil fjerne den tunge trafik fra hovedvejen. - Det vil sænke støjniveauet og skabe et bedre miljø for beboerne langs hovedvejen. - Det vil i højere grad fremtidssikre forbindelsen mellem Viborg og Århus, idet det er 2+2 motorvej og ikke 2+1 motortrafikvej. - Det vil ramme færrest mulige ejendomme i nærdistriktet. 32

34 Høringssvar skriver, vi er for den sydlige, som for os er den optimale rute. Vi vil ligeledes håbe for vores nabo på Byagervej 40 (Danturf), der producerer rullegræs, at det bliver den sydlig rute, da deres marker ellers bliver delt i to, hvilket vil være til stor gene for deres forretning. Høringssvar anbefaler Vejdirektoratet at føre rute 26 syd om Lading Sø, da - Ruten skaber et udviklingsområde for Sabro, Bjørnkær, Lading, Fajstrup, Markusminde og Skjoldelev med store muligheder for vækst. - En sydlig rute berører færrest mennesker. Imod linjeføring Syd 15 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Syd, som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar 04801, m.fl. anfører, at En motorvejsplacering syd for Lading Sø (benævnt Linjeføring Syd), vil ødelægge mange natur og kulturværdier, blive bekostelig og forårsage mange fremtidige økonomiske og miljømæssige uheldige konsekvenser, samt forårsage uvurderlige tab af kulturarv. Høringssvar bemærker, at Den sydlige linjeføring er den linjeføring, der giver flest støjbelastede boliger. Høringssvar fremhæver, at under henvisning til VVM-redegørelse samt vejledningen til naturbeskyttelsesloven, mener vi ikke at der er hjemmelsgrundlag til, at placere et offentligt anlæg i et så uberørt område som vil være tilfældet med linieføring syd, og slet ikke så længe der er alternativer, og endda alternativer som ifølge VVM-redegørelsen er væsentlig bedre for mennesker, dyr, natur, samfundsøkonomien, miljøet mv. Høringssvar fremhæver, at linjeføring Syd først er kommet sent på bordet, og borgerne i området har først sent haft mulighed for at give deres mening til kende. Værditabet på ejendommene i området pga. Nærheden til en ny motorvej er ikke indkalkuleret i huspriserne på denne linjeføring, som den er i linjeføring Midt. Og endelig vil den relative støjstigning i området være blive betydelig højere i forhold til i de områder, som allerede i forvejen er støjbelastede. Høringssvar bemærker, at linjeføring Syd ødelægger mest uberørt og værdifuld natur. Høringssvar bemærker: Vi kan derfor tilslutte os VVM redegørelsen konklusioner om at mest natur og flest mennesker berøres ved den sydlige linjeføring. Høringssvar skriver, at Linieføring syd - vil ødelægge mest uberørt natur - vil blive en markant barriere i landskabet og hæmme det frie udsyn - vil berøre mest dyreliv - vil give flest støjbelastede boliger - vil betyde flest ekspropriationer - vil blive den dyreste løsning med den dårligste samfundsmæssige forrentning 33

35 Imod linjeføring ved Mundelstrup 8 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføringen ved Mundelstrup som beskrevet i VVM-redegørelsen. Høringssvar skriver: Vi er ikke modstandere af en motorvej, men vi er modstandere af en motorvej, der giver store gener for beboerne i lokalområdet i form af øget trafik, støj, forurening og økonomiske trængsler. Specielt når der er et alternativ, som belaster områdets beboere, herunder os selv og vores to små børn, langt mindre. Høringssvar mener, at For at flest beboere i området kan få acceptable forhold omkring støj, frisk luft og trafiksikkerhed, må linjeføringen i projekteringsloven af 1990 afvises som ubrugelig. Høringssvar er forundrede over, at Vejdirektoratet vil: - lægge MOTORVEJ ind i splinternyt parcelhusområde ved Løvkærvej - flytte støjskærm helt ind de nye haver. - lukke Borumvej for trafik - sende hele trafikken fra Borumvejen incl. trafik fra Dalton betonfabrikken op over Kærsvinget og og videre på Gl. Viborgvej ind igennem Mundelstrup for at komme på motorvej - støjforurene så vi så slet ikke kan være uden for - miljøforurene - gøre det umuligt at lade børn færdes sikkert i området. For os der bor i en kile, hvor vi - har ca. 10 meter til den påtænkte motorvej - (vi har jo hørt trafikstøjen fra motortrafikvejen allerede i 20 år) - samtidig får støjen fra Kærsvinget i første parket - støjen fra den uomtvisteligt meget større trafik fra Gl. Viborgvej Høringssvar 04649, m.fl. skriver: 2012-linjeføringen vil få den konsekvens at vi bliver stavnsbundet. En motorvej 50 m fra vores hus vil betyde, at vores have bliver ubrugelig grundet forureningen og støjen fra motorvejen. De trafikale konsekvenser vil blive uoverskuelige. Foruden kødannelser grundet øget trafik og en øget trafikmængde på Gl. Viborgvej vil området ikke være sikkert at færdes i for børn og voksne. Dertil kommer gener for erhvervslivet, der gør, at en række arbejdspladser er truet. Høringssvar fremfører: Jeg ønsker hermed at gøre indsigelser imod linjeføringen igennem Mundelstrup ved nyt motorvejsbyggeri Viborg-Århus. Høringssvar 04807, m.fl. fremhæver, at Forslaget er menneskefjensk, og berører alle i Mundelstrup. Vi vil komme til at bo i støjhelvede. Det levende menneske skal tilgodeses, ikke dyr og økonomi. For linjeføring ved Mundelstrup Der er enkelte borgere, som er for udbygning af den eksisterende motortrafikvej ved Mundelstrup. Høringssvar bemærker, at VVM-redegørelsens forslag til linjeføring forbi Mundelstrup kommer ikke tættere på Mundelstrup end den nuværende motortrafikvej, som udvides med to nye spor syd for den nuværende vej (VVM side 21) og i øvrigt belægges med støjdæmpende asfalt og skærmes af en støjmur. Ved Sabro vil den forløbe sydligere og dermed længere væk fra byen end den nuværende rute 26. Høringssvar fremfører, at Der i debatten fra en beboergruppe i Mundelstrup har været rejst en højrøstet kritik af Rute 26 s fortsatte naboskab til dele af Mundelstrup By med et tilhørende krav om at flytte vejen mod syd. 34

36 Vi skal her gentage fra høringsrunden i november 2010, at samfundet dels bør disponere konsistent og sammenhængende over tid, dels bør drage nytte af de betydelige investeringer, der blev foretaget ved anlæg af motortrafikvejen mellem Tilst og Sabro så sent som i Som beskrevet i hovedrapporten udgør motortrafikvejen 1. etape af den i projekteringsloven af 1990 omtalte nybygning af Rute 26. Etapen bør genbruges og forlænges mod vest. Det har borgerne i hele området en berettiget forventning om. Vi ser det som et uacceptabelt alternativ at belaste uberørte områder ved Yderup Mose, Lyngbygård Ådal, Vind Skov og Borum Stormose med støjende trafikanlæg. Det ødelægger store og uberørte naturværdier og generer blot andre mennesker. Hele tre parallelle viborgveje med kort indbyrdes afstand virker som en absurd tanke og vil stå som et monument over fejlslagen planlægning. Overvejer man at flytte eller rettere dublere vejen for at glæde et antal borgere, der har etableret sig bag støjværnet i Mundelstrup, gør man samtidig mange flere kede af det. Nemlig resten af egnen, der hidtil har levet i tillid til troværdighed i planlægningen fra både statens og kommunens side. For variant trompetanlæg (2010-linjen) 11 % af høringssvarene fra borgerne er for 2010-løsningen variant trompetanlæg. Høringssvar skriver: Jeg håber virkelig, man kan finde frem til en sydligere linjeføring, som f.eks. den, vi blev præsenteret for i 2010, og som jo kun vil berøre meget få mennesker. Høringssvar bemærker, at Ved at vælge 2010-modellen, som jeg håber, I færdiggør undersøgelserne af, - vil der kunne etableres en motorvej, der giver tålelige og acceptable forhold, hvad angår trafik, støj og forurening, for beboerne i Mundelstrup. Det vil desværre forværre støjniveauet for omkring 10 familier syd for A26 på delstrækning 3, men målt op mod, hvad det betyder af forbedring for omkring 130 familier i Mundelstrup, er jeg ikke i tvivl om, at det er 2010-modellen, jeg vil arbejde for, - også selv om der inddrages noget fredfyldt natur, som de ovennævnte 10 familier dagligt kan glæde sig over - får vi en linjeføring, der opfylder loven fra 1990, der udtrykkeligt siger, at vejen skal ligge syd for småbyerne mellem Tilst og Svenstrup. Med 2012 foreligger der et forslag, der ligger i Mundelstrup og ikke syd for. Vi får også en linjeføring, der ligger i korridoren som angivet på kortmaterialet til loven - får vi en linieføring, der ligger i en acceptabel afstand fra Mundelstrup og i en pæn afstand fra både Sabro og Borum - kan omfartsvejen ved Mundelstrup sandsynligvis bibeholdes, og dermed undgås megen lokal trafik gennem Mundelstrup - får 130 husstande i Mundelstrup en chance for ikke at være stavnsbundne - får borgerne mulighed for social samvær også udenfor deres huse f.eks. i haver, på terrasser, på fællesarealer - får borgerne mulighed for dyrkning af grøntsager, de tør bruge - kan betonfabrikken Dalton fortsat producere og måske endda udvide, hvad der har været på tale - kan gartneriet Graff Kristensen A/S fastholde deres arbejdspladser og dermed fortsat producere - kan et vandhul med habitat for tudser, frøer, salamander bibeholdes og ikke nedlægges. Så vidt jeg kan se på 2010-modellen, kommer den forholdsvis tæt på to vandhuller, men der er ingen behov for at nedlægge dem. - kan giftdepotet fortsat være forseglet og blive liggende, hvor det er 35

37 Høringssvar 04649, 04596, m.fl. fremfører: Vi foreslår, at Vejdirektoratet peger på linjeføringen (strækning 6, delstrækning 3 den sydligste ved Mundelstrup i Økonomirapporten, i VVMredegørelsen benævnt variant trompet), fordi denne løsning er den løsning, der vil påvirke færrest borgere, bysamfund og erhverv og give større trafiksikkerhed - altså det bedste for lokalområdet. Høringssvar fremhæver, at Denne løsning ville eksempelvis ikke kræve flere ekspropriationer mellem E45 og Stillingvej, genere langt færre ejendomme (10 ejendomme imod næsten borgere), betyde forbedring for Mundelstrup og Sabro når det gælder trafik afvikling, støj og forurening samt bevare lokale arbejdspladser hos Dalton og Graff Kristensen. Høringssvar skriver: Ved at benytte f.eks linjeføringen vil den fremtidige trafikbelastning blive mindre på Viborgvej, og trafikken vil desuden kunne afvikles normalt i anlægsfasen fremfor at skulle ledes af små-veje. Der er ingen høringssvar, som har bemærkninger om variant Y-anlægget. Linjeføringer ved Viborg V-Rødkærsbro For 0-løsning 10 % af høringssvarene fra borgerne går ind for status quo, dvs. at motorvejsprojektet ikke gennemføres. Høringssvar foreslår derfor, at der etableres en motorvej mellem Viborg Øst og Silkeborg i stedet for at udbygge rute 26. Høringssvar skriver: Alt for mange boligejere vil blive berørt af støj og forurening og vil miste uforholdsmæssige store summer ved værdiforringelse af deres ejendomme, som allerede efter offentliggørelsen af VVM projektet uvægerligt er en realitet. Desuden vil mange være stavnsbundne flere år fremover, og den særdeles dyre motortrafikvej vil kræve flere ofre for eksproportion. I anlægsfasen, der vil det strække sig over år, vil opholdet i boligerne for manges vedkommende blive et uudholdeligt helvede. Der vil blandt andet være behov for udskiftning eller forbelastning af blød jord i to år, inden man går i gang med den egentlige motortrafikvej. Uendelige, støjende arbejdsprocesser akkompagneret af larmende lastvogntog og arbejdsvogne vil være den daglige kost for området i årevis. I Sydbyen, som jo er Viborg By, vil rekreative områder på begge sider af vejene blive udraderet, hvad der vil berøre et utal af mennesker, såvel beboerne, som ikke-beboere, der måtte færdes i området. Det gælder løbere, cyklister, børnehaver, dagplejebørn, folk der må lufte deres hunde for ikke at nævne eleverne på Sønder Skole, der får problemer fra flere fronter. Bortset fra den øgede støj og den tiltagende forurening i hele området, der jo angiveligt stresser og skader helbredet, vil den nye vej øge trafiktætheden på Koldingvej, der i forvejen er stærk belastet. Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra en sidevej, og i Løvbjerg-området bliver bilister og cyklister undertiden presset til at tage chancer. Trafikken bevæger sig i forvejen langsom og usikkert ved Supermarkedet Løvbjerg, Sønder Skole, Grillen, Søndermarkskirken, Søndermarksslagteren og Guldbageren. Den fremtidige tiltagende trafikkoncentration vil således omvendt proportionalt mindske trafiksikkerheden især for områdets børn, og dem er der rigtig mange af. Vores indstilling til Motortrafikvejprojektet skulle klart fremgå af ovenstående. Vi foretrækker 0 løsningen. 36

38 For linjeføring Nord 31 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Nord som beskrevet i VVMredegørelsen. Høringssvar anfører: Vi håber meget på at beslutningstagere vil bestræbe sig på at lave en holdbar langsigtet løsning, der tilgodeser bevarelse af den sydlige bydel som et naturskønt, rekreativt og meget idrætsaktivt område til gavn for rigtig mange borgere. Især fordi der efter vores opfattelse er en bedre og billigere løsning ved linje Nord. Høringssvar og skriver: Den nordlige linjeføring berører primært industri og handelsvirksomheder og arealet har været reserveret igennem årtier til vejgennemføringen. Den Nordlige løsning sikrer en naturlig sammenhæng for den sydlige bydel med de rekreative arealer i form af skovplantagerne og sikrer også et godt visuelt syn for boliger i den sydlige bydel. Høringssvar skriver: Vi er særdeles positive overfor forslaget om lukning af adgang til og fra A26 ved Rindsholm kro og at erstatte den med en forlægning af Brunshåbvej i et nyt tilslutningsanlæg nordvest for Rindsholm. Høringssvar bemærker, at Rundkørelsen på kolingvej er en beder idé for så for man også farten ned der, da det også er en skolevej. Nord linjeføring er den bedste, da alle de nye huse i liseborg og møgelkjær har altid vist at der skulle kommen vej der og så er den også gravet ned i jorden så derpå minder støj. Kommunen vil kun have syd fordi, skoven er stat, Nord er deres jord som de kan sælge til anden side og tjene på. Os der bor i liseborg købte hus her fordi det er lide op af skoven ikke en stor vej og masse af støj. Høringssvar skriver, at Ved at vælge den nordlige linjeføring får Viborg desuden en fantastisk mulighed for at kunne tiltrække domicilbebyggelse for erhvervsvirksomheder. Den nordlige linjeføring vil være ca. 60 mio. kr. billigere end den sydlige. Dette er muligvis ikke det store når man ser på den samlede investering. Men set i lyset af de mange andre klare fordele der vil være ved at vælge den nordlige frem for den sydlige, er besparelsen betragtelig. Høringssvar bemærker, at Kørsels- og tidsbesparelsen på den nordlige linieføring er klart bedst. Imod linjeføring Nord Et enkelt høringssvar er imod linjeføring Nord. Høringssvar fremfører, at Konkret vil specielt en nordlig, men også en sydlig vejforlægning i Viborg Vest hindre en fornuftig byplanlægning. Igennem de seneste mange år har områderne været inddraget i byplanlægningen og skabt utryghed hos lodsejerne, og er på ny udgået af planlægningen på grund af Vejdirektoratets vetoret. Udover at vejforlægningen overordnet er meningsløs, vil den ødelægge et naturskønt område, og vejforlægningen vil være ødelæggende og værditabsskabende for de berørte lodsejere, såvel de som bor og driver virksomhed i området, som de der har planlagt udstykning og boligbebyggelse. Som det fremgår, skal jeg på vegne de navngivne lodsejere henstille, at den vestlige vejføring frem til Århusvej opgives og reservationen ophæves, og at den sydøstlige vejføring mod Århus fremmes. 37

39 For linjeføring Syd Der er ingen høringssvarene, som er for linjeføring Syd, som beskrevet i VVM-redegørelsen. Imod linjeføring Syd 17 % af høringssvarene fra borgerne er imod linjeføring Syd, som beskrevet i VVM-redegørelsen. Vi skal til selve VVM-redegørelsen knytte nogle vigtige bemærkninger. - Beregningen af antal berørte beboere fsv. angår støjgener er ikke korrekt. Der er planlagt nye boligudstykninger i området, som ikke er vægtet ind støjgeneberegningen. - Beslutningstagerne bør se på, at beregningen af forrentningen af den sydlige linjeføring bliver 33 % dårligere. - Den sydlige vejføring vil blive benyttet af færre billister. - En meget større miljøpåvirkning for den sydlige linjeføring. Vi tænker her på vådområdet ved Viborg Rideklub, skovområdet som i dag er med til at kendetegne det bynære Viborg. Vi håber, at den nordlige linjeføring bliver valgt. Det vil være en god helhedsløsning for Viborg bys borgere og erhvervsdrivende. Høringssvar 04555, og fremfører, at den Sydlige linjeføring vil få katastrofale følger for en yderst rekreativ natur i bynært område. - Højmose. Vejen vil ligge i et område med højmose. - Åbne vandløb med det liv der findes i disse. - Området har et yderst varieret fugle- og dyreliv. - Området (med de nuværende grusveje) er flittigt benyttet af byens indbyggere til løbende, cyklende, ridende og gående aktiviteter. - Området, hvor den sydgående linjeføring i givet fald vil blive anlagt, er del af et stort sammenhængende naturareal, som bliver skåret totalt i stykker. Dette område vil kunne bevares ved at vælge den nordgående linjeføring. - Et valg af den sydlige linjeføring tilfører et nyt visuelt objekt og forstyrrer oplevelsen af landskabsrummet og vil hermed skabe permanente barrierer i hele Faldborgdalen. 38

40 ÆNDRINGER TIL VVM-UNDERSØGELSENS LINJEFØRINGER 24 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Aarhus og 55 % af høringssvarene vedrørende etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om ændringsforslag til VVM-undersøgelsens linjeføringer, jf. Bilag 1 og 2. De indkomne forslag til ændringer og justeringer er beskrevet i det følgende. Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Søbyvad-Aarhus Linjeføring Nord Høringssvar 04198, m.fl. beder om, at hvis der kommer en motorvej her (NORD-linien): Graves den nogle meter ned i jorden, mindskes støjgenerne heldigvis betragteligt. Føres alle fire vejforbindelser fra Ladings "satellitbyer" (Markusminde og Skjoldelev) over broer, vil disse bysamfund stadig kunne føles/føle sig "hørende til" Lading. Og tilhørsforholdet til Lading Kirke må ikke undervurderes Høringssvar henstiller, at Af hensyn til sammenhængen mellem Markusminde, Skjoldelev og Lading, bør det ligeledes overvejes, om ikke BÅDE Kirkevej og Skjoldhøjvej skal være gennemgående! Det vil mindske generne ved en nordlig linjeføring i lokalområdet! Høringssvar bemærker, at Det bør indgå i beslutningen om motorvejsplaceringen, at der vælges en løsning hvor motorvejen på så lange strækninger som muligt kan nedgraves med henblik på at skåne borgere for støj og visuel kontakt, hvilket fx kan ske ved linjeføring nord om Lading by. Høringssvar foreslår: 1. Anlæg af- og påkørsel med Fuglsangvej vest for Fuglsang Savværk Ved at anlægge en på- og afkørsel ved Fuglsangvej vil lastbilerne kunne anvende motorvejen indtil tæt på savværket. Oveni vil den nordøstlige del af Hammel kunne anvende denne af- og påkørsel så af- og påkørslen ved landevej 457, Skanderborgvej syd for Anbæk ikke skal trække hele trafikken, der skal fra Hammel imod Aarhus. 2. Evt. spare en lang bro - Hvis man ændre den nordlige linjeføring til en mere sydlig linjeføring så motorvejen krydser Fuglsangvej lidt nord Viborgvej, kan der spares den planlagte bro under Viborgvej mellem km 47 og 48 og i stedet ledes trafikken fra Viborgvej over på Fuglsangvej over den nye motorvej. Viborgvej kan vest for Fuglsangvej bøjes mod nord til den løber ind i Fuglsangvej. På den østlige side af Fuglsangvej anlægges en af- og påkørselsrampe ligesom den der eksisterer i dag, i krydset mellem Borumvej, Viborgvej og E45. Tilsvarende kan Viborgvej øst for Fuglsangvej bøjes mod syd til den løber ind i Fuglsangvej. På den vestlige side af Fuglsangvej anlægges en af- og påkørselsrampe ligesom den der eksisterer i dag, i krydset mellem Borumvej, Viborgvej og E45. Høringssvar vil gerne vide, om det er en vej, der er tegnet på kortet, som forbinder Viborgvej og Kærsvinget? (Øverst i venstre hjørne af kortet) Hvis det er tilfældet, vil vi gerne vide, hvorfor der skal være endnu en vej der? Og hvilken betydning vil det få for os? Høringssvar bemærker, at Når vi ser på kort og foto bilag i rapporten læser vi det således, på billedmaterialet kort 1 linjeføring nord, bliver Domdalsvej afskåret fra en forbindelse til den nye Nårupvej. Hvis vi ser på kortmaterialet på side 15 figur 4.2 bliver Domdalsvej forbundet. Hvilket af de to kort er det rigtige? Høringssvar mener, at en nordlig linieføring ved Lading med en tilslutning til E45 både ved Søften og Tilst, vil indfri flest af de tanker, man må have gjort sig i forbindelse med trafikforliget i at man får fordelt trafikken fra Viborg mod Aarhus på Randersvej og Viborgvej, og ikke kun Viborgvej. at det vil betyde at Sabro/Mundelstrup undgår problemet med den øgede trafik!! 39

41 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at linjeføring Nord er nedgravet på store dele af strækningen nord om Lading by. Det vil være vaskeligt at foretage yderligere afgravning. De nuværende veje som vil krydse motorvejen vil alle blive ført over motorvejen enten som vej eller sti. I forbindelse med den videre projektering kan det undersøges, om det indenfor de økonomiske rammer er muligt at imødekomme lokale ønsker om, foruden Kirkevejen at overføre Skjoldhøjvej i Lading for kørende trafik fremfor den stiforbindelse, der er beskrevet i VVM-redegørelsen. Vedr. forlægning af motorvejens krydsning af Viborgvej og tilslutning til Fuglesangvej skal Vejdirektoratet bemærke, at denne løsning ikke har indgået i VVM-redegørelsen, men umiddelbart vurderes at have for store miljømæssige og økonomiske konsekvenser til, at Vejdirektoratet vil inddrage løsningen i den videre proces. Vejdirektoratet kan til kortet på side 34 i den sammenfattende rapport, der viser Variant Trompet, tilføje, at det er en rampe som forbinder Kærsvinget med den eksisterende motortrafikvej. På den måde kan trafikken til/fra Borumvej komme mod Aarhus. Krydset udformes, så alle svingretninger er mulige. Dvs., der etableres venstresvings-spor på eksisterende Rute 26. Alternativt kan etableres to hanke og højre ind/ud på eksisterende Rute 26. Vejdirektoratet kan oplyse, at Nårupvej bliver tilsluttet Viborgvej i et niveaukryds, som det fremgår af teksten i den sammenfattende rapport på side 15 og af figur 4.2. Nårupvej vil ikke blive lukket, som vist på luftfotokortet på kortbilag 1 bagerst i rapporten. I forhold til forbindelsesvejen mellem Nårupvej og Viborgvej, vil udformningen af vejen blive nærmere fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen og ønsket om at flytte den længere mod nord er noteret. En nordligere placering vil dog give en anden krydsning af Gjern Å. Krydsningen i den sydlige linje er valgt på et så skånsomt sted som muligt. Til kommentarerne om et nordligt hængsel skal Vejdirektoratet bemærke, at dette alternativ er undersøgt i VVM-redegørelsen i form af Alternativ tilslutning til E45 ved Søften, og resultaterne er beskrevet i VVMredegørelsens kapitel 5. Andre undersøgte forslag. Linjeføring Midt Høringssvar Høringssvarets vurderinger og konklusioner bygger på oplysninger hentet i Vejdirektoratets rapporter samt rapport Specielt fokus for borgeme i Gjern, Ellerup, Mogelby og Lyngby er selvfølgelig "Delstrækning 1 ", der går fra Søbyvad til Voldby. Derfor omhandler dette høringssvar alene denne del. For denne del af projektet foretrækker vi klart den Midt- I Nordgående linje, men i en let atkortet version, hvor strækningen mellem Søbyvad og Møgelby undlades, jf. bilag 3a. Dette begrundes ved: Natur - Naturen omkring Gjern Ådal er mindst belastet af den midt- I nordgaende linje, og ved at lade den nye motortrafikvej starte i den eksisterende Viborgvej mellem Møgelby og Svenstrup (tættest ved Møgelby- se blå linje på kortet nedenfor) mindskes miljøpåvirkningen markant. Herved undgår man den dyre og naturbelastende landskabsbro fra Søbyvad til Møgelby (samt forbindelsen Nårupvej til Viborgvej), der ikke bringer nogen trafikmæssige fordele overhovedet. Trafik - I denne afkortede version af den Midt- I Nordgående linje vil al trafik fra ovennævnte byer føres over til den nye vej. Dette er ikke tilfældet med de eksisterende linjeforslag, der ved Gjern / Nårup ikke har forbindelser til den nye vej i østlig retning. Trafikken fra Gjern (og fra småbyeme omkring) vil derfor fortsat skulle gå via den eksisterende Viborgvej ind gennem Svenstrup, der således får trafik både gennem byen og syd om byen. Økonomi - For delstrækning 1 byder forslaget ovenfor på væsentlige besparelser. Uden trafikmæssige ulemper kan man fjerne omkostningerne både til en større landskabsbro over Gjern Ada! samt til 1 hhv. 3 km (unødvendig) motortrafikvej. For den Midt-/ Nordgående linje vil afkortelsen yderligere også fjerne forbindelsesvej mellem Nårupvej og Viborgvej samt overkørselsbro ved Møgelby. 40

42 Linjeføring Midt - fortsat Høringssvar bemærker, at Skulle nord/midt ruten vælges på delstrækning 1 vil vi gerne at følgende hensyn tages nær Møgelby: De 2 vejbaner skal vende mod Møgelby evt. udvidelse til motorvej vil ske væk fra byen. Minimering af støjgener Vejen skal graves så langt ned som muligt (> 6 meter). Høringssvar og ønsker forlægning af Eshøjvej ved linjeføring Syd og Midt, jf. bilag 3b. Med Vejdirektoratets forslag til forlægning ved linjeføring Syd fra VVM-rapporten side 32 figur 4.34 bliver vejen endnu mere snoet samtidig med at trafikmængder med tung trafik (bl.a. skolebus, traktorer og lastbiler) må forventes at stige pga. lukning af Bakkevej. Det foreslås derfor at delvis rette Eshøjvej ud som skitseret med enten den gule eller grønne linjeføring. Denne linjeføring giver endvidere adgangsvej til Eshøjvej 61, såfremt denne ejendom bevares. Høringssvar 04429, 04693, 04696, m.fl. foreslår at tage byggeriet i etaper. Som daglige bilister på rute 26 ved vi hvor problemstrækningerne er primært fra Anbæk og ind til Århus. Vi foreslår at sydruten vælges da dette vil være mest hensigtsmæssigt for Lading, Voldby og Anbæk. Efter Anbæk afsluttes motorvejen og trafikken ledes over på den eksisterende landevej. Se forslaget til alternativ rute, hvor trafikken ledes ind på den eksisterende landevej på bilag 3c. Forslaget vil forbedre trafikken på de mest problemfyldte strækninger og afhjælpe det tunge trafikpres i mange af de små byer. Man kunne udskyde bygningen af delstrækning 1 (eller undlade den) som indeholder nogle dyre landskabsbroer. Løsningen kunne yderligere forbedres med at lede landevejen uden om Svenstrup og dermed mindske trafikken gennem byen. Hvis pengene kan findes vil en udbygning af vejen mellem Søbyvad og Kongensbro med overhalingsspor give langt mere værdi for trafikken på ruten end den langt dyrere delstrækning 1. Med denne løsning opnår man den største effekt til den laveste pris. Vejdirektoratet har noteret ønsket om at afkorte linjeføring Nord/Midt ved Søbyvad, så motortrafikvejen afsluttes og tilsluttes Viborgvej mellem Svenstrup og Møgelby. Det vurderes dog, at det kan blive vanskeligt at udbygge resten af Rute 26 mod Viborg, hvis dette forslag skal gennemføres. En videreudbygning forudsætter, at alle overkørsler og vejtilslutninger lukkes, og derfor vil der nemt kunne blive tale om at etablere parallelveje i begge sider. Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at ønsket om de to vejbaner i retningen mod øst er noteret. Motortrafikvejen ved Møgelby er gravet 5-6 m ned og der er ikke planer om yderligere nedgravning. Vejdirektoratet skal til forslaget om overføring af Eshøjvej på linjeføring Midt bemærke, at forslaget vil indgå i det videre arbejde, såfremt det kan ske indenfor den økonomiske ramme. Vedr. forslaget om at afkorte motortrafikvejen på delstrækning 1 mellem Søbyvad og Anbæk er det Vejdirektoratets vurdering, at det kan blive vanskeligt at udbygge resten af Rute 26 mod Viborg, hvis dette forslag skal gennemføres. Forslaget vil medføre etablering af en midlertidig vejstrækning med en vejføring, som ikke vil give øget risiko for uheld i forhold til det eksisterende. Linjeføring Syd Høringssvar bemærker, at ruten bør flyttes længere ind i skoven og tættere på det oprindelige forslag for den sydlige linjeføring. Det vil stadig være til gene for dyrelivet, men området gennemskæres ikke, støjen mindskes og berører ikke beboerne i nær samme grad som den nuværende sydlige linjeføring idet støj, udsigt og adgang mellem Herskind Hede, Skivholme og Borum forbliver uændret. Høringssvar mener, at vejen med fordel kan trækkes længere op ad bakken, svarende til ca. der hvor Eshøjvej munder ud i Bakkevej, og samtidig kan den forsænkes. Det vil genere færre mennesker, gøre Bakkevejs og Eshøjvejs overførsler nemmere, og man vil, så vidt vi kan se, reducere antallet af ekspropriationer, bl.a. undgå dem på Eshøjvej, ligesom motorvejen bliver lidt kortere. 41

43 Linjeføring Syd - fortsat Høringssvar bemærker, at Linieføring syd bør kunne gennemføres med en mindre ændring således at fredningen ikke berøres. Denne linieføring vil så vidt jeg kan se (har prøvet at "køre" ruten i bil) heller ikke berøre meget andet end almindelig landbrugsjord og på store strækninger kun berøre en lodsejer (Frijsenborg) og på det yderste af deres marker og vil derfor ikke påvirke dem i deres dagligdag. Såfremt linieføring syd følger samme spor som de to andre linieføringer mod vest efter Lading, vil der heller ikke skulle bygges dyre broer samt berøre skånsom natur. Høringssvar foreslår følgende ændringer på linjeføring Syd: At motorvejen flyttes længere mod nord - længere væk fra Herskind Hede. (mindst hen i nærheden af de 4 vindmøller) At motorvejen nedgraves på hele strækningen for at minimere støj og udsynet til motorvejen. At Lyngballevej føres over motorvejen og ikke under motorvejen (så motorvejen kan sænkes). Flere vildt og fauna passager på strækningen fra Voldby og til Skivholme. Beplantning mellem motorvej og Herskind Hede (for at minimere støj og udsynet til motorvejen) At motorvejen anlægges med den type asfalt, som minimerer støj fra biler. Høringssvar og ønsker, at man da graver vejen ned ift det omliggende landskab, især i den del af strækningen der løber før Farrevej, ved krydsningen af Farrevej og den næste strækning frem til Sjellevej. Herved vil en del af problemerne med støj og udsyn kunne løses. I forhold til forslagene om at nedgrave og flytte linjeføring Syd, vil der i det kommende arbejde være mulighed for mindre justeringer, men forslaget er allerede optimeret i forhold til placering i terræn og til minimeret gene for skoven. Vejdirektoratet har derfor ingen planer om yderligere nedgravning og flytning af linjeføringerne. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at linjeføring Syd ikke vurderes som hensigtsmæssig at flytte længere ind i plantagen. Motortrafikvejen ligger allerede i 3-5 m afgravning i VVM-projeketet på denne strækning, og Vejdirektoratet har ikke planer om yderligere nedgravning. Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Viborg V-Rødkærsbro Linjeføring Nord Høringssvar og bemærker, at hvis man ender ud med at vælge Linjeføring Nord, der i projektet, for at modvirke den barriereeffekt en vej af det omfang uundgåeligt bevirker, bør dette medføre etablering af en yderligere sti/broforbindelse mellem området og den øvrige del af byen. Broen foreslås med særlig sigte på at skabe en sikker skolevej etableret over rute 26 ud for Finderuphøjskolen, som er områdets distriktsskole. Vi har i den forbindelse dog forudsat, at der bliver broer for den gående og kørende trafik ved Møgeltoft og for den gående trafik ved Liseborgvej. Det betyder samtidig, at vejens niveau på strækningen nord for Møgelkærområdet forventes at blive lavere end omgivelserne (vejen nedgraves), hvilket i givet fald vil reducere støjbelastningen betragteligt. Høringssvar og bemærker, at I det vedlagte kortgrundlag ses, at begge linjeføringer sammensluttes med A 16 cirka seks kilometer vest for Viborg. En sammenslutning af de to veje længere mod øst (mod Viborg) vil derfor sandsynligvis også medføre en mindre anlægspris. I redegørelsen beskrives, at den nordlige linjeføring vil have en pris på 857,6 millioner kroner. Høringssvar tilføjer, at et alternativ til den nordlige linjeføring kan være at udbygge rundkørslen ved virksomheden Vibocold således den nordlige linjeføring starter her. Det vil nedbringe længden af en ny vej og dermed nedbringe forventelige anlægsbudget samt fremtidige årlige vedligeholdelsesudgifter. 42

44 Linjeføring Nord - fortsat Høringssvar og foreslår vedr. Udveksling mellem A13 og rute 26 ved Nordløsningen: Det viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil medføre øget trafikale problemer omkring Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved Løvbjerg og Rema Der er ved disse butikker en høj intensitet af fodgængertrafik på tværs af vejen. Ved skolen er der problemer, specielt ved mødetiden om morgenen. Der er øget trafik på tværs af vejen i aftentimerne ved arrangementer i Kirken, idet Søndre Skoles parkeringsplads benyttes. Udvekslingen af den trafik der må køre på motortrafikvejen kan udmærket ske, men benet til Koldingvej bør udelades. Det vil bevirke, at en del af beboerne fra teglmarken og beboerne i det nye boligområde vil benytte Koldingvej for at komme ind til byen. Dette vil uvægerligt medføre ekstrabelastning ved Søndre skole og de der placerede forretninger. Skal beboerne fra Teglmarken og Vedsøområdet mod nord ind til byen, kan de køre op på rute 26 og bruge adgangen til byen via indre ringvej. De køretøjer der ikke må køre på motortrafikvejen må benytte eksisterende veje i Teglmarken, for at komme ind til byen. Alternativt kan Vedsøvej og Teglmarken tilsluttes Gl. Århusvej, som er bedre udformet til at bære trafikken, idet der hverken er skole eller butikker langs denne vej. Ved tilslutning til Gl. Århusvej skal bygges en bro over banen, hvilket svarer til broen ved en af hankene ved tilslutningen til Koldingvej. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udformning af projektet med overføring og lukning af de lokale veje og stier er sket i samarbejde med Viborg Kommune. Der er ikke planer om at etablere flere overføringer end Møgeltoft og forlagt Transiggårdsvej for kørende trafik og Liseborgvej for gående trafik. Herudover er der den eksisterende stikrydsning nord for Plantagevej tæt på Finderuphøj Skole. Vejdirektoratet har noteret forslaget om at forkorte linjeføring Nord, så motortrafikvejen afsluttes og forbindes til rundkørslen på Holstebrovej ved Hestdalvej. Vedr. trafikale problemer omkring Søndre Skole vil alternativet beskrevet i VVM-redegørelsen, i form af lukning af ramperne til Koldingvej, netop betyde, at Koldingvej omkring Søndre Skole vil få en lavere trafikbelastning og vil blive aflastet for den svingende trafik, som i dag skal til og fra Rute 26. Ved lukning af ramperne til Koldingvej vil trafikken falde med ca køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by. Syd for Rute 26 på Koldingvej vil trafikken stige med ca køretøjer pr. døgn. Vejdirektoratet vil til forslaget om tilslutning af Teglmarken og Vedsøvej til Gl. Århusvej bemærke, at det vil være vanskeligt at etablere en ny vej fra Teglmarken til Århusvej. Teglmarken har i dag forbindelse via Lyngvej til Århusvej og Koldingvej. Hvis der ikke etableres en direkte forbindelse fra Teglmarken til det overordnede vejnet, vil trafikken benytte disse veje for at komme til det overordnede vejnet (Rute 26 og 13). Derfor har Vejdirektoratet fravalgt at inddrage denne løsning i den videre proces. Linjeføring Syd Høringssvar bemærker, at Hvis den sydlige linjeføring vælges, bør man lægge et rør med en fodgængertunnel lige bag Liseborgcentret. Alternativt en fodgængerbro, afhængig af om vejen graves ned på stedet. I dag er der en meget brugt uofficiel sti ind i skoven lige bag Liseborgcentret. Den bruges af mange mennesker både fra det gamle og det nye kvarter i Liseborgcentret. Høringssvar skriver: Hvis I vælger syd, så skal den længere ud i skoven og langt ned i jorden, så der kommer minder støj og væk fra idrætsklubben. Høringssvar anfører, at Vælges linjeføring syd må det tilsvarende kraftigt anbefales at nedgrave vejen betragteligt så støjgener kan begrænses, men også så den naturskønne udsigt som husene har ikke fratages unødvendigt. Vejdirektoratet skal vedr. yderligere stiforbindelsen bemærke, at vejprojektets løsninger omkring Viborg er udarbejdet i samarbejde med Viborg Kommune, og behovet for etablering af passager i forhold til motorvejen er varetaget i det skitserede projekt. Der vil derfor ikke umiddelbart være mulighed fort at imødekomme det konkrete ønske i den videre projektering. I forhold til linjeføring Syd skal Vejdirektoratet bemærke, at linjeføring Syd ikke vurderes som hensigtsmæssig at flytte længere ind i plantagen. Motorvejen ligger 43

45 allerede i VVM-forslaget i 3-5 m afgravning på denne strækning. Vejdirektoratet har ikke planer om yderligere nedgravning. Bemærkninger vedr. andre ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Ny kombination af linjeføringer Høringssvar bemærker, at Syd løsningen sagtens kan flettes ind i den eksisterende rute 26 på samme sted som Nord og Midt og i den forbindelse føres tilbage til rute 26 i samme takt som henholdsvis Nord og Midt løsningerne. Høringssvar skriver: Vedr. "Sydliniens sårbarhed" må henvises til at disse "sårbarheder" først opstår på strækningen fra Farre og længere ud mod Viborg og ville kunne undgåes hvis man anvender samme linieføring som for MIDT- og Nord på den fortsatte strækning efter Hammel. Høringssvar bemærker: Som jeg ser det, har arbejdsgruppen ikke vurderet disse delstrækninger uafhængigt af hinanden. Knudepunktet for hhv. Syd og Nord+Midt mellem delstrækning 1 og 2 ligger med få hundrede meters afstand på Skanderborgvej, hvorfor linjeføringerne på delstrækning 1 og 2 burde kunne kombineres frit med hinanden ved blot at flytte knudepunkterne nogle få hundrede meter, hvilket burde være muligt, da området udelukkende er marker. Herved kan vælges den bedste løsning for hver enkelt delstrækning. Min konklusion er, at hvis linjeføring nord+midt på delstrækning 1 vurderes at være bedst og billigst, må den jo være bedst og billigst for alle 3 linjeføringer, og linjeføringerne bør derfor sammenlignes på dette grundlag. Altså bør den bedste løsning på hver enkelt delstrækning vælges og disse bør kombineres til den samlede strækning, for at give den samlet set bedste løsning. Se forslaget på bilag 3d. Jeg mener, at Vejdirektoratet bør foretage en simulering og konsekvensberegning på ovenstående løsningsforslag og andre kombinationsmuligheder af delstrækningerne, således der er et korrekt grundlag at konkludere og anbefale linjeføringen på. Vejdirektoratet har vurderet at forslaget om at kombinere linjeføring Syd på delstrækningerne 2 og 3 med Nord/Midt på delstrækning 1 kan være relevant og har derfor ladet forslag indgå i de supplerende beregninger. Se afsnittet Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet. Tilslutningsanlæg - ramper ved Sabro Høringssvar bemærker, at Man bør også tilstræbe, at Sabro får til- og frakørsel til motorvejen kun mod Århus mellem Sabro, Mundelstrup og Borumvej, og til- og fra-kørsel til motorvejen kun mod Viborg fra Stillingvej, eller fra Viborgvej mellem Sabro og Lading, hvis motorvejen krydser der. De vestvendte og mindre væsentlige ramper kan ved Linjeføring Nord anbringes ved skæring med Viborgvej, således at denne aflastes, og trafikken fra Sabro og Mundelstrup mod vest ledes direkte til og fra Rute 26. Dette anbefaler vi. Principskitse vedlagt. Bemærk venligst at skitsen består af to pdf-sider, der indtegnet med rødt viser forslag til principiel placering af henholdsvis de vest- og øst-vendte ramper ved Sabro. Høringssvar bemærker, at Såfremt de østlige tilkørselsramper mod Aarhus flyttes længere mod øst til ca. der, hvor Gammel Viborgvej og motortrafikvejen i dag mødes vil det betyde at meget af den lokale trafik både fra Sabro, men også fra Lading og Fajstrup vil benytte den kommende motorvej. Høringssvar 04518, g anfører: De østvendte ramper bør af de to nævnte grunde anbringes med en direkte eller bedre tilknytning til Viborgvej lidt længere mod øst end skitseret. Med forslaget bliver den påtænkte ombygning af Stillingvej overflødig. Ved at flytte ressourceanvendelsen fra Stillingvej mod øst, hvor blot en enkelt over- eller underføring af tilkørselsrampen er nødvendig, kan der muligvis samtidig udføres en mere elegant lokal adgangsvej til de afskårne ejendomme omkring Viborgvej end den skitserede. 44

46 Vejdirektoratet har set på forslaget og finder at det kan være relevant at flytte de østvendte ramper tættere på E45. Forslaget er derfor undersøgt i forbindelse med de supplerende beregninger, som er beskrevet i afsnittet Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet. Tilslutningsanlæg og mindre justeringer af linjeføringen - Mundelstrup Høringssvar bemærker, at den sydlige linjeføring, der blev præsenteret i økonomiredegørelsen i 2010 vil være det optimale kompromis for dette område set fra vores synspunkt. Dog med den tilføjelse, at tilslutningen skulle ændres til kløverblad. Høringssvar bemærker, hvis man laver en kløverbladsløsning lidt sydligere og kombinerer det med den nuværende Tilst af og tilkørsel også blive muligt at bibeholde motortrafikvejen og Borumvej som de er i dag og på den måde vil Mundelstrup være aflastet for trafikken. Høringssvar skriver: Mange i Lading og omegn orientere sig mod Aarhus i forbindelse med både arbejde og fritid, derfor er det væsentligt for området at adgangsforholdene til Aarhus er de bedst mulige. Vi anbefaler derfor kraftigt at tilslutningsanlægget til E45 flyttes længere mod syd da den eksisterende Viborgvej ind mod Aarhus i forvejen er voldsomt belastet i myldretiden. Desuden vil en sydligere placering mindske generne for borgerne i Mundelstrup. Høringssvar skriver, at Placering af motorvejen på Viborgvej, har dybe konsekvenser for borgene i Mundelstrup. Tilslutning må flyttes længere sydpå så den generer færrest mulige borgere. Høringssvar bemærker: Vi håber, at Vejdirektoratet i sin endelige beslutning, i højere grad tager hensyn til landsbyen Mundelstrup og derfor beslutter, at linieføringen skal gå længere mod syd, hvor det efter vores opfattelse ikke vil betyde, så stor en belastning for så mange beboere. Høringssvar henstiller: Husk de menneskelige hensyn vejer højest, SÅ FLYT LINIEFØRINGEN på strækningen E45-Sabro. Høringssvar anbefaler, at man kigger på den alternative SYD-linieføring, der fletter til E45 ved Yderup og fortsætter ind til den store rundkørsel ved Tilst! Den løser mange problemer også for Sabro, Mundelstrup og E45-udfletningen! Høringssvar mener, at En linjeføring i 2010 tracéen med en kløverbladstilslutning til E45 burde være undersøgt. Høringssvar anfører: I VVM-redegørelsen (2012) begrundes fravalget af 2010-linjeføringen blandt andet med dårligere trafikafvikling. Ved brug af Google EarthTM og lokalkendskab kan vi konstatere, at der syd for Mundelstrup (bag ved betonfabrikken Dalton) er plads til, at man forbinder 2010-linjeføringen med et kløverbladsløsning10. Det er en løsning, der ligger blot 450 meter sydligere end Viborgvej. Denne løsning vil endvidere bevirke, at trafikken ind mod Århus kan afledes til flere indfaldsveje end hvis tilslutningen sker ved Viborgvej. Dermed imødekommer man det problem, at trafikken ikke kan afvikles optimalt på de nuværende kommunale veje. Med 2010-linjeføringen kan man lave en motorvej, som kun i yderst begrænset omfang berører en lille del af dette område. Vi har indtegnet 2010-linjeføringen i forlængelse af Styregruppens sydligere kløverbladsanlæg på Google Earth. Her kan man se, at naturområdet i høj grad vil kunne bevares, og at de menneskelige konsekvenser vil være langt, langt mindre. Høringssvar fremfører, at 2010-linjeføringen indgår i VVM-redegørelsen som variant trompetanlæg, mens 2012-linjeføringen indgår med en kløverbladsløsning. Vi undrer os stærkt over, at Vejdirektoratet ikke har undersøgt samme tilslutningsmuligheder for de to linjeføringer, og især hvorfor mulighederne for en kløverbladsløsning ikke er undersøgt for linjeføringen. Vi mener ikke, at Vejdirektoratet kan afvise 2010-linjeføringen med begrundelsen, at den afleder trafikken mindre optimalt end 2012-linjeføringen, da man ikke har undersøgt tilslutningsmuligheder i form af et anlæg af samme størrelse et mindre anlæg vil vel altid aflede trafikken dårligere end et større og mere udviklet anlæg. 45

47 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en sydlige linjeføring ved Mundelstrup (variant trompet i VVMredegørelsen) kombineret med et kløverblad er blevet undersøgt i de supplerende beregninger, se afsnittet Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet. Forslagene om at flytte udbygningen af Rute 26 længere mod syd af hensyn til borgerne i Mundelstrup er noteret. Tilslutningsanlæg Høringssvar bemærker vedr. Alternativ tilslutning til rute 15 ved Framlev: Man kunne rykke vejen endnu sydligere med tilslutning til eksisterende rute 15 ved Framlev. Denne løsning kunne være med til, at få trafikken spredt ud over andre indfaldsveje end lige netop Viborgvej. Høringssvar fremhæver, at det forslag, der har været fremme i debatten, hvor en tilslutning til E45 lægges 2-3 km sydligere end det nuværende krydsningspunkt. Herfra ville man kunne skabe stærke forbindelser til Edwin Rahrs Vej og man vil kunne supplere med en stærkere vejforbindelse til den gamle Viborgvej i Tilst, og tilslutte sig rundkørselen fra syd men med selvstændige spor, der fører direkte ind til mod Aarhus. Høringssvar anviser, at På- og afkørselsramperne til Pedersminde rasteplads kan genanvendes til af- og påkørselsramper med den nye vej og E45. Ved af- og påkørslerne etableres der to store rundkørsler så der også bliver plads til en indkørsel til to nye rastepladser med tankstation på hver side af E45. Den østlige rasteplads kan få direkte påkørsel til E45 i nordgående retning. Tilsvarende kan den vestlige rasteplads få udkørsel til E45 i sydgående retning. Skjoldhøjvej og Jernaldervej blev planlagt med 4 vognbaner af Hasle Kommune i (Sag G/95. Tegning nr og 145. Landinspektørerne Svend Nielsen, Kold & Plougmann Andersen). Vejene kan uden større problemer udevides til 4 vognbaner ind til Åby Ringvej. Vejene er endvidere udskilt i matriklen med den planlagte bredde med til 4 vognbaner, så det er begrænset hvor meget der evt. skal eksproprieres. Høringssvar skriver, at Længere mod øst er akilleshælen tilslutningen til E-45. Vi mener det er en katastrofe at anlægge et kløverblad, som beskrevet i VVM-rapporten. Det går alt for meget ud over lokalområdet og afviklingen af den store trafikmængde på Borumvej, ligesom det skaber et øget pres på et, i forvejen sårbart knudepunkt: vejanlægget videre ind mod Århus! I stedet foreslår vi, at man laver en nordgående OG en sydgående tilslutningslinjeføring fra Sabro mod dels Djurslandsmotorvejen dels mod E-45 sydligere end Viborgvej. Dette vil give en mere spredt afvikling af trafikken og KUN den trafik, som SKAL mod Århus, kommer den vej! Ambulancernes vej til Skejby, med det kommende, endnu mere centraliserede Universitets-hospital bliver også hurtigere og lettere fremkommelig! Vejdirektoratet skal i forhold til de alternative forslag bemærke, at der i VVM-undersøgelsen er behandlet forskellige alternativer - herunder tilslutning til rute 15 ved Framlev. Generelt kan der til alternativer, som fordeler trafikken til/fra Aarhus på andre indfaldsveje end Rute 26 bemærkes, at det ikke giver en optimal aflastning af Rute 26. Det er derfor Vejdirektoratets vurdering, at disse forslag ikke løser det problem, som udbygningen af Rute 26 har til formål at løse. Der kan godt tænkes andre indføringer mod Aarhus, herunder en sydligere med forbindelse til Anelystvej. Men skitsen til vejprojektet er bl.a. udarbejdet i samarbejde med Aarhus Kommune, som ikke umiddelbart har udtrykt ønske om at få trafikken ført ind til byen ad en anden vej end den i vejprojektet skitserede. 46

48 Tilslutningsanlæg og mindre ændringer af linjeføringer Høringssvar bemærker: Byg ramperne om, der kan laves en bane mod nord, helt op til afkørsel indre ringvej, således de der kommer op slet ikke kommer ud på vejen. Det samme kan laves mod syd, altså en ekstra bane. Den sydlige rampe kan evt. lukkes helt, således at den nordgående rampe benyttes, og der drejes rundt i rundkørslen på indre ringvej, og herefter mod syd. Der kan laves en rampe ned til Plantagevej fra nord og vest. Dette afløser vejstykket over til Koldingvej fra 13/26. Koldingvej kan ikke klare mere trafik, krydsende cykelister og gående ved skole og kirke, men bør evt. lukkes for gennemgående trafik gennem Hald Ege til Herningvej. Dette vil givet spare en masse penge, og ærgelser for beboerne omkring Koldingvej, og man ville have disse penge til at føre rute 26 uden om byerne længere nede mod Aarhus, som er meget påtrængende. Høringssvar anmoder om at rykke tilkørselsvejen fra Gl. Århusvej til det nye tilkørselsanlæg ved Bruunshåbvej/Århusvej yderligere mod nord (jf. pilen i vedhæftede), således vejen generer det nuværende boligområde ved Gl. Bruunshåbvej og Gl. Århusvej (ejendommene syd for vejen) mindst muligt. Ydermere har jeg markeret et 4-kantet areal, som på sigt kunne blive udstykket til boliger - således er der tidligere søgt om tilladelse hertil (evt. 9 boliger). Således anmodes det ligeledes hér om at tilkørselsvejen fra Gl. Århusvej til det nye tilkørselsanlæg ved Bruunshåbvej/Århusvej rykkes yderligere mod nord, således vejen generer det evt. nye boligområde mindst muligt. Jeg foreslår således at vejen fra Gl. Århusvej til tilkørselsanlægget anlægges som vist i vedhæftet, dvs. som en lige vej i stedet for det snoede sydlige forløb. Høringssvar bemærker angående forlægningen af Bruunshåbvej: Vi er 5 huse (Bruunshåbvej 14-24) som bliver voldsom genert af den løsning i har lavet med at forlægge bruunshåbvej (især os, da vi jo står til totalekspropriering). Kunne det ikke være muligt at føre bruunshåbvej og tilslutningsanlægget længere mod nord, så vores hus/gård ikke skal eksproprieres (stuehuset er næsten nyt fra 2008) og de øvrige huse ikke bliver generet i samme grad som med det forslag der ligger nu. at rykke anlægget+vejen længere mod nord vil også betyde at ingen huse bliver generet eller eksproprieret, hvilket jo også er en økonomisk gevinst. Høringssvar anfører: Vores holdning er, at mest mulig trafik ud og ind af Sdr. Rind-Rindsholm Syd området skal ske via tilslutningsanlægget ved Kjellerupvej. Derfor skal der udbygges til helt tilslutningsanlæg ved Kjellerupvej, der skal udformes: så der bliver let adgang til A26 i retning mod Viborg, Bjerringbro og Aarhus for alle nuværende og kommende beboere i Rindsholm syd, hvor der er planlagt for nyt boligområde. Målsætningen er: Mindst mulig trafik gennem Rindsholm ad Gl. Aarhusvej. så Motel Viborg og restaurant Lotus har en fremtid. En direkte parallelvej fra rampeanlæg til motelområdet er helt nødvendig. Vejdirektoratets forslag er det dårligst tænkelige for motelområdet, ligesom det vil betyde en uacceptabel forøgelse af trafik gennem Sdr. Rind by og Rindsholm by, fordi al trafik til og fra Motel Viborg/Lotus så skal ske gennem disse 2 byer. Se bilag: Kortskitse over Rindsholm Syd så der kan tilvejebringes mulighed for en mere trafiksikker adgang til rampeanlægget ad Klovenhøjvej fra Sdr. Rind, den nuværende bør fjernes hurtigst muligt. Se bilag: Kortskitse over Rindsholm Syd så der fjernes mest mulig pendlertrafik fra den smalle Sdr. Rindvej gennem Sdr. Rind og videre ad Brandstrupvej til tilslutningsanlæg ved Rødkærsbro. Ruten fungerer i dag som parallelvej til A26 for hele området med Vinkel og det meste af Sdr. Rind. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at lukning af ramperne på Rute 26 til Koldingvej er sket i samarbejde med Viborg Kommune af hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen på Koldingvej. Af hensyn til trafikafviklingen i Viborg vil der dog være behov for en anden forbindelsesvej til Koldingvej. 47

49 Det er Vejdirektoratets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre det beskrevne forslag om udvidelse af Søndre Ringvej. I linjeføring Nord vil Rute 26 blive udbygget til 4 spor på Søndre Ringvej, så det kan blive vanskeligt at få plads til en parallelrampe og ramper ved Indre Ringvej. Forslaget vil endvidere medføre forøget trafik på Liseborgvej og Plantagevej. Placering og forløb af tilkørselsvejen til Gl. Århusvej skyldes højdeforskel i terrænet. Det er Vejdirektoratets vurdering, at tilslutningsanlægget godt kan flyttes længere mod nord, men Bruunshåbvej skal i så fald graves længere ned i bakken, hvor den nu ligger i terræn. Vejdirektoratet vil evt. tage løsningen op i forbindelse med detailprojekteringen. Vedr. forslaget om at flytte forlægningen af Bruunshåbvej af hensyn til nr , vurderer Vejdirektoratet at det af vejtekniske årsager ikke er muligt. Vejdirektoratet skal endelig bemærke, at det ikke indgår i forslaget at udbygge tilslutningen ved Kjellerupvej til et fuldt tilslutningsanlæg. Den trafikale effekt af et sådan anlæg er undersøgt og fravalgt, da trafikken på ramperne er begrænset. Forslaget er beskrevet i VVM-redegørelsen. Udbygning i etaper Høringssvar anfører, at Hvis man ikke helt vil opgive tanken om "engang" at anlægge en motorvej kunne man måske anlægge motortrafikvejen på en sådan måde at den senere kunne udvides med to spor til en 4-sporet motorvej. Høringssvar bemærker, at Det forekommer derfor oplagt at udbygge i etaper østfra, hvor trafikpresset er størst, startende med at forlænge den nybyggede motortrafikvej ved Mundelstrup som højklasset vej men ikke nødvendigvis motorvej således at man successivt kommer uden om de hårdt belastede bysamfund Lading, Fajstrup, Voldby, Anbæk og Svenstrup. Vejdirektoratet kan oplyse, at det ifølge aftalen af 4. oktober 2010 om VVM-undersøgelsen på rute 26 fremgår, at undersøgelsen omfatter følgende vejstandard: Motortrafikvej mellem Søbyvad og Hammel, samt motorvej mellem Hammel og E45. Hertil kan tilføjes, at motortrafikvejen er projekteret, så det på et senere tidspunkt vil være muligt at udbygge de tre spor til fire. Vejdirektoratet har noteret ønsket om at udbygge Rute 26 fra øst. Udbygning i etaper Høringssvar bemærker, at Såfremt der søges yderligere besparelser eventuelt indtil man kan få den fulde nytte værdi af den samlede Stoholm linje anbefales det at gennemføre en interim løsning, hvor man løser kerneproblemet ved Holstebrovej rundkørslen: Færdig anlæggelse af den nordlige linjeføring indtil umiddelbart vest for Viborg, hvor rute 26 sammenflettes med A16 i den eksisterende rundkørsel A16/Jegindøvej eller alternativt A16/Hestdalvej. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslaget er noteret. 48

50 TRAFIKALE KONSEKVENSER AF DE FORESLÅEDE LINJEFØRINGER En lang række af de indkomne høringssvar indeholder spørgsmål til de trafikale konsekvenser af VVMredegørelsens linjeføringer i form af mængden af trafik, afviklingen af trafikken m.m. i forhold til Vejdirektoratets beregninger, samt konkrete adgangsforhold. Bemærkninger om trafikale konsekvenser 43 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 59 % af høringssvarene vedrørende etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om de trafikale konsekvenser af projektet, jf. Bilag 1 og 2. Trafiktal og -model Høringssvar mener, at jeres rapport ikke kan danne rimeligt grundlag for en indstilling, og vi betvivler jeres trafiktal for den kommende belastning af Gammel Viborgvej, samt de påvirkninger det har for beboerne. Høringssvar og finder, at tallene med vurderinger af trafik omkring Mundelstrup og Sabro er forkerte. Os, som kender området er overbeviste om, at lukning af Borumvej vil medføre betydeligt mere trafik ind igennem Mundelstrup og Sabro end angivet i VVM-redegørelsen. Vi mener desuden ikke der er taget hensyn til, allerede nu, øgede trafik igennem Mundelstrup på grund af problemet fra Tilst rundkørslen og ind mod byen. Denne trafik skyldes kø dannelser på nuværende rute 26. Vi ved fra byrådet, at der ikke i nær fremtid er penge til udbygning, så dette problem vil blot blive større med udbygning til motorvej. Høringssvar mener, at VVM-redegørelsens trafikmængder ved tilslutningsanlæg i Sabro er overdrevne, da det som beboer i området er svært at forestille sig, hvad der skulle få personer bosiddende i Sabro til at køre mod Viborg for at komme på tilslutningsanlæg for så at køre mod Århus. Høringssvar anfører, at en lukning af Borumvej medfører betydelige ekstra kilometer for alle de beboer fra området som dagligt tager turen til Århus, samt uhensigtsmæssige trafikale konsekvenser på andre omfartsveje, hvilket der ikke er taget højde for i VVM undersøgelsen. Høringssvar spørger: Hvor mange lastbiler kører på ruten i dag, og er det fordelt ligeligt mellem Aarhus-Viborg og Viborg-Aarhus? Og hvor mange kommer helt fra Hanstholm eller skal til Hanstholm?? Høringssvar 04518, anfører, at de Forventede trafiktal i 2020 mangler dokumentation: En række trafiktal i tabel 6.1. og 6.2. (side 43) virker uforståelige og savner dokumentation. Ifølge tabel 6.1 vil der efter etablering kun køre 400 biler vest for Kærsvinget. Dette må bygge på den forudsætning, at alle i Sabro vil køre til Stillingvej og tage motorvejen derfra mod Aarhus, hvilket er i strid med hvad folk gør i dag og efter al sandsynlighed heller ikke vil gøre, hvis motorvejen etableres. Størstedelen af beboerne i Sabro vil derimod køre igennem Mundelstrup og give en øget trafikbelastning der. Ifølge tabel 6.2. forventes ca biler i døgnet at benytte motorvejsstykket fra Stillingvej - E45, mens kun biler forventes at benytte motorvejsstykket fra Stillingvej Skanderborgvej. Som ovenfor må disse tal bero på forkerte antagelser eller simpelthen fejl i modellerne. Spørgsmålet er, hvor disse biler skal komme fra. En betragtelig del af den trafik, der skal sydpå, tager Stillingvej direkte til tilslutningsanlæg 51 (Stilling) på E45. Vi udbeder os dokumentation for VDs tal. Høringssvar bemærker, at VVM-rapportens beregninger giver det klare indtryk, at der vil køre flere biler på linjeføring Midt, end på de øvrige. Begrundelsen synes at være, at fordi linjeføringen er 2 km kortere end den længste, vil flest mulige vælge den MON dog! Der vil være tilkørsels- og frakørselsmuligheder cirka de samme steder: ved Skanderborgvej og Viborgvej. MON ikke trafikanterne vil være fuldstændig ligeglade med, om de kommer til at køre max. 2 km. længere, når de vælger motorvejen og kan holde en hastighed på 130 km. i timen? Det vil vi! Så, for os at se er dette en meget teknisk teoretisk og tynd konklusion, som baseres på marginaler. 49

51 Trafiktal og model - fortsat Høringssvar bemærker: Trafikfremskrivningerne bygger på Jylland-Fyn modellen version 2.1. Den beskrivelse jeg har fået, findes i mail korrespondancen i bilag 1. Som beskrevet i bilaget er der tale om en deterministisk model, i modsætning til en stokastisk model. Det er derfor ikke muligt at sige noget om usikkerheden på trafik fremskrivningerne, medmindre modellen siden er blevet valideret. Som der også står i Bilag 1, er usikkerheden på denne model aldrig blevet undersøgt, der ligger altså heller ikke nogen validering af modellen. For at kunne svare på i. er det vigtigt at vide, om en stigning på 1000 biler i døgnet frem til 2020 (side 43) er statistik signifikant forskellig fra en stigning på 0 biler under antagelserne i modellen om trafik fremskrivningerne. For at kunne vurdere ii., er det vigtigt at vide, om mængden af trafik på den eksisterende rute 26, ved etableringen af de forskellige linjeføringer, er statistisk signifikant forskellige (tabel 6.1, side 43). Ligeledes er det vigtigt at vide, om SBT (tabel 8.3, side 80) er statistisk signifikant forskellige for de forskellige linjeføringer. Desværre kan disse spørgsmål ikke besvares p. g. a. den manglende validering af usikkerhederne. Ud fra ovenstående er det ikke er muligt at lave en objektiv vurdering. Vi kan alle blive enige om, at vi skal have en omlægning af rute 26. Som VVM rapporten også fastslår, så er der ikke stor numerisk forskel på mængden af trafik på den eksisterende rute 26 ved de forskellige linjeføringer, ligesom der heller ikke er stor numerisk forskel på SBT. Hertil kan tilføjes, at ingen af forslagene, i sig selv, er samfundsmæssigt rentable. Konklusionen må være at konsekvenserne af de 3 linjeføringer er ens. Tilbage er kun de personlige argumenter, og valget af linjeføring vil være subjektivt. - Der er i alt 6 mulige linjeføringer i VVM rapporten, ved at kombinere løsningerne ved krydset med Skanderborgvej ved Farre. Det er vigtigt at undersøge økonomien og trafikken i de 3 ubelyste linjeføringer. Vejdirektoratet kan i forhold til beregningerne i Sabro og Mundelstrup bemærke, at trafikmodellen i de supplerende beregninger er blevet detaljeret og forbedret, således at trafikbelastningen i Sabro og Mundelstrup i højere grad afspejler et realistisk valg af rute i forbindelse med udbygning af Rute 26. Resultaterne er beskrevet under de supplerende beregninger i det efterfølgende afsnit. Detaljeringen af modellen har betydet, at ikke al trafik til og fra Sabro vil benytte ramperne ved Stillingvej. Beregningerne viser, at der i stedet vil ske en øgning af trafikken på Gl. Viborgvej, og en reduktion af trafikken på Stillingvej mellem Viborgvej og motorvejen. Vejdirektoratet skal i forhold til fremskrivning af trafikken bemærke, at den eksterne kvalitetssikring af VVMundersøgelsen vurderer, at modelgrundlaget samlet set har udgjort et tilstrækkeligt og kvalificeret grundlag for de gennemførte trafikale konsekvensvurderinger. Og herunder at forudsætningerne for beregningerne er valide og baseret på opdaterede officielle data og fremskrivninger. Vejdirektoratet skal til antallet af lastbiler til og fra Dalton bemærke, at trafik til/fra enkelt virksomheder ligger uden for trafikmodellens detaljeringsniveau, men indgår som en del af trafikken til/fra zonen. Det vurderes, at den overflyttede trafik til Gammel Viborgvej fra Dalton indgår i trafikmodellen, men at stigningen i trafik på Kærsvinget muligvis undervurderes i modelberegningerne. Vejdirektoratet kan oplyse, at der ifølge modelberegningerne på Rute 26 mellem Aarhus og Viborg i gennemsnit kører mellem 700 og lastbiler pr. døgn, og at de udgør ca. 10 % af den samlede trafik. Lastbiltrafikken er stort set den samme i begge retningen på døgnniveau. Af de lastbiler, som kører på Rute 26 umiddelbart vest for E45, kører ca. 10 % også på strækningen øst for Viborg. Kun ca. 3 % af lastbilerne på strækningen vest for E45, kommer fra Rute 26 vest for Viborg. Andelen af lastbiler, som kommer helt fra Hanstholm, vurderes at være forsvindende, da de i højere grad vil benytte rute 29 via Fjerritslev og Hobro mellem Aarhus og Hanstholm. Trafikmodellen beregner, at der vil køre lidt mere trafik på linjeføring Midt, og det kan forklares med trafikanternes rutevalg, som i modellen er beskrevet vha. forskellige funktioner alt efter hvilket formål turen 50

52 har. Det betyder, at trafikanternes valg af rute afhænger af ganske små forskelle. Derfor kan den kortere vej i linjeføring Midt godt betyde, at trafikanterne vælger denne rute frem for en alternativ. De usikkerheder, der er forbundet med trafikmodelberegninger kan groft inddeles som følger: - Modellering af trafikken - Fremskrivning af trafikken Modellering af trafikken indeholder usikkerheder ved at kunne beskrive trafikken i en matematisk model. Heri ligger at kunne beskrive bl.a. turmønstre, rutevalg og trængsel, både i dagens situation, men også i en fremtidig situation med et ændret vejnet. En trafikmodel er en forsimplet udgave af virkeligheden, hvor mindre veje er udeladt, og de enkelte ture er forsimplet til ture mellem forskellige zoner. I basis er beregningsresultaterne blevet sammenlignet med trafiktællinger og modellen er blevet kalibreret for at opnå god overensstemmelse og reducere usikkerhederne. Det største bidrag til usikkerheden vurderes at stamme fra fremskrivningen af trafikken. De anvendte vækstrater benyttet i VVM-undersøgelsen stammer fra analyser foretaget både af Vejdirektoratet og DTU Transport, samt fra analyser af interview fra Transportvane-undersøgelsen. Ingen af de tidligere anvendte analyser har dog kunnet forudse, at trafikken fra 2008 ville stagnere, og visse steder endda falde. Der er bred enighed om, at trafikken på længere sigt vil stige igen, men de seneste års manglende vækst har vist, at der er stor usikkerhed på, hvor hurtigt trafikken vil stige. Når trafikmodellen forudsiger en vis trafik i f.eks. 2020, kan denne trafik derfor opstå allerede i 2017 eller måske først i Forudsætninger for trafikberegningerne Høringssvar bemærker, at i afsnittet nuværende forhold angives, at rute 26 er en vigtig trafikkorridor til betjening af byer i det midt- og vestjyske område samt, at ruten er en fødevej til motorvejsnettet og havnene i Hanstholm og Århus. I mellemtiden er næste alle færgeruter flyttet til Hirtshals. Færgetrafikken vil her vælge en anden rute, nemlig Limfjordsforbindelsen. Siden da har mindre fiskekvoter også formindsket trafik til/fra fiskeauktionen. Samfundet ændrer sig hele tiden. I 2008 sendte Folketinget de offentlige ansatte ud på vejene som pendlere, fordi amterne blev nedlagt, og regionerne blev oprettet med deraf følgende flytning af ansættelsessteder. Det gav en masse ekstra trafik mellem Viborg og Århus. Men det kan ændre sig igen. Det er netop besluttet, at 5 embedslægeinstitutioner reduceres til 3. Nordjylland og Midtjylland sammenlægges. En reducering af regionerne kan nå at blive et faktum inden udbygningen af rute 26 realiseres. Så vil pendlersituationen igen være ny. Forudsætninger for trafikberegningerne Høringssvar fremfører, at når motorvejen er gennemført nord om Silkeborg, er al trafik mellem Viborg og Aarhus flyttet til vejen mellem Viborg og Silkeborg. Det vil sige at en udbygning af rute 26 alene gennemføres af hensyn til lokal trafik, og det synes jeg ikke kan være en statslig opgave. Høringssvar skriver, Trafikken fra Hanstholm og Thisted er slet ikke aktuel på rute 26. Den trafik vil foretrække at køre over Herning og tage motorvejen derfra. Derfor mener jeg ikke at det er godtgjort Formålene at det skulle med være udbygningen nødvendigt af Rute at skære 26 er Viborg bl.a., at Sydvest både trafiksikkerhed over med en dyr og motortrafikvej. fremkommelighed skal forbedres. Selvom det ikke er alvorlige uheld på Viborgvej, vil aflastning af Viborgvej medføre, at trafiksikkerheden bliver forbedret. Samtidig vil fremkommeligheden blive væsentlig forbedret, da trafikken flyttes væk fra bygennemkørslerne på Viborgvej. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at trafikmodelberegninger viser, at selv efter motorvejen nord om Silkeborg er åbnet, vil trafik mellem Aarhus og Viborg stadig benytte Rute 26. Dog er det korrekt, at nogle længere ture i stedet vil benytte motorvejen omkring Silkeborg, når denne er etableret. Hvis Rute 26 udbygges til motorvej/motortrafikvej på de to strækninger, vil nogle af disse ture flytte tilbage til Rute

53 Trafikafvikling Høringssvar 04593, m.fl. spørger: Hvordan man afvikler den store del af trafikken på rute 26, som skal ind og ud af Aarhus, er ikke tilnærmelsesvis løst, og fremgår ikke af denne VVM redegørelse. Det er muligvis Aarhus kommune der har problemet, men det er også et problem for Vejdirektoratet, at alle linjeforslag peger på den samme flaskehals i Tilst. Hele argumentationen for udbygningen og argumentationen for at VD ikke vil undersøge flere alternative forslag - står og falder med, at man kan afvikle trafikken til og fra Aarhus langt bedre end i dag. Hvis det ikke er tilfældet, kan man risikere at trafikken vil gå i stå mellem Sabro og Aarhus og som følge heraf benytte de gamle færdselsårer til byen, og dermed vil en væsentlig del af aflastningen af rute 26 udeblive. Det er uacceptabelt at en VVM redegørelse til 25 mio.kr. og et vejanlæg til 2-3 mia.kr. ikke afspejler en ordentlig vurdering af trafikafviklingen til den hovedby, den tager afsæt i. Høringssvar spørger: Skal der laves fire spor på Viborgvej fra Rundkørslen før Tilst og indtil gamle Ringgade? Hvis ikke det er tilfældet hvordan vil man afvikle trafikken mod Århus By som vejforholdene er i dag? Efter min opfattelse så dannes trafik køen ikke fremad men Bagud. Høringssvar skriver: Ved at fravige kravet om en motorvej, vil nuværende køproblemer i ovenstående tidsrum derimod kunne løses med langt færre anlægsomkostninger, hvorved nuværende anlæg til til/afkørsel til E45 og Aarhus blot skal justeres. Endvidere vil en anden løsning end nuværende rundkørsel ved Tilst Vestervej eliminere de kendte køproblemer i tidsrummet kl. 7 9 og kl Hovedproblemet er i virkeligheden rundkørslen ved Tilst Vestervej, når trafikniveauet er højt. Generelt mener vi, at der til gengæld er et stærkt behov for at Viborgvej ved Lading, Voldby og Svendstrup forlægges udenom disse byer, som er beliggende i Favrskov Kommune. Høringssvar anfører, at diskussionen har hele tiden gået på en løsning af flaskehalsen fra Tilst til Aarhus, hvilket I slet ikke tager stilling til. Det er den strækning der er værst ramt af trafikale problemer. Høringssvar og bemærker: Trafikproblemerne starter således først der, hvor den foreslåede Viborg motorvej stopper - ved E45. Ifølge VVM rapporten side 43 vil trafikken ved anlæggelse af motorvejen stige med yderligere 19 % sammenlignet med den eksisterende rute 26. Og for mig at se er det fuldstændig vandvittigt, at man for at spare ca. 5 minutter på strækningen Hammel- E45 skaber et massivt større problem ved Tilst et problem der allerede i dag udgør den største tidsrøver på strækningen. Hvad man vinder på karrusellerne sætter man til på gyngerne og mere til. Høringssvar anfører: Trafikken flyder og problemerne kommer først når vi nærmer os rundkørslen ved Mundelstrup, den kan ikke takle trafikken efter sammenfletningen af E 45 og Rute A26 som derved giver en kæmpe kø ind i Århus. En motorvej løser ikke dette problem, der vil blot blive en længere kø, da undersøgelsen viser, at trafikken bliver øget ved anlæggelse af en motorvej. Høringssvar anfører, at Trafikproblemerne først starter der, hvor den foreslåede Viborg motorvej stopper - ved E45. Ifølge VVM rapporten side 43 vil trafikken ved anlæggelse af motorvejen stige med yderligere 19 % sammenlignet med den eksisterende rute 26. Og for mig at se er det fuldstændig vandvittigt, at man for at spare ca. 5 minutter på strækningen Hammel-E45 skaber et massivt større problem ved Tilst et problem der allerede i dag udgør den største tidsrøver på strækningen. Høringssvar forudser, at der vil opstå lange køer langs Gammel Viborgvej til udkørsel ved Tilst Vestervej og derudover hindre udkørsel i rundkørselen for bilister, der kommer fra motorvejsafkørslen. Vi forudser derfor en øget transporttid på minimum 20 minutter, hver vej til arbejde, hvilket vi ser som en stor belastning. 52

54 Trafikafvikling - fortsat Høringssvar og spørger: Med al den trafik der kører på motortrafikvejen Viborgvej nu bliver det kun endnu værre, hvis den skal ledes gennem vores lille by ad Gammel Viborgvej. Trafikken vil blive øget 3 dobbelt, da det er planen at Borumvejens trafik skal ledes ind igennem vores lille by. Hvordan skal beboerne kunne krydse vejen fremover med så meget trafik? Høringssvar og bemærker, at Områdets skole ligger ved krydset mellem Viborgvej og Stillingvej (Sabro Korsvej) med indkørsel og indgang fra Stillingvej. Et tilslutningsanlæg på Stillingvej belaster skolevejene med uvedkommende trafik, der efter vores opfattelse så vidt muligt bør forblive på dels Viborgvej, dels den nybyggede vej. Selve krydset ligger terrænmæssigt uheldigt skrånende, med dårlig oversigt for svingende trafik og med bygninger på alle fire sider. Kun for ligeudkørende trafik ad Viborgvej fungerer krydset rimeligt. Derfor forekommer det uhensigtsmæssigt, hvis trafikken i retning til og fra Århus og E45 skal foretage svingbevægelser i krydset foruden manøvrer i de nyanlagte rundkørsler, der forudsættes. Høringssvar m.fl. anfører, at målet med motorvejen er at sikre mere optimal trafikafvikling, samt sikre mindst mulige gener for en lang række mindre byer hvor en kommende motorvej vil virke som en omfartsvej rundt om byerne. Modsat forholder det sig tilsyneladende for det område hvor vi bor, her betyder den foreslåede linjeføring at en omfartsvej (ny Viborgvej) slettes og annulleres af en motorvej der ikke længere kan bruges som omfartsvej, hvilket vil resultere i at vores børns skolevej Gl. Viborgvej vil modtage langt flere biler om dagen end det er tilfældet nu. Kærsvinget blive ekstra kraftig berørt da lukningen af Borumvej vil føre alle biler fra den vej gennem vores vej, samtidig med at utrolig mange store tunge lastbiler til og fra beton fabrikken Dalton hver dag morgen, middag og aften også vil blive tvunget til at benytte vores lille vej, igen med øget, forurening og støj, og ikke mindst en utrolig trafikfarlig skolevej for vores børn og andre børn i området. Vejdirektoratet skal i forhold til trafikafvikling på Viborgvej øst for E45 bemærke, at der er gennemført kapacitetsberegninger for den beregnede trafik på Viborgvej. Det har medført, at projektet omfatter en udbygning af Viborgvej til 4 spor frem til rundkørslen i Tilst. Øst for E45 er Viborgvej en kommunevej og Aarhus Kommune er vejmyndighed. Kommunen har derfor deltaget i VVM-undersøgelsen i et teknikerudvalg. Aarhus Kommune har ikke peget på en anden indføring af Rute 26 til Aarhus. Kommunevejen øst for E45, herunder rundkørslen ved Tilst Vestervej, forventes udbygget til den aktuelle trafik i forbindelse med udbygningen af Rute 26. Herved forventes den trafik, der kører gennem Mundelstrup for at komme uden om køen ved rundkørslen, at forsvinde. Vejdirektoratet kan i forhold til trafikken igennem Sabro og Mundelstrup bemærke, at flytning af ramperne ved Stillingvej er undersøgt i de supplerende beregninger (se det følgende afsnit om supplerende trafikberegninger). Formålet er netop at forbedre trafikafviklingen på de kommunale veje ved at flytte mest mulig trafik over på en ny motorvej. Beregningerne viser, at en deling af tilslutningsanlægget ved Stillingvej, så de østvendte ramper ikke tilsluttes her, men til en forbindelsesvej ved Sabrovej, vil formindske trafikken i det signalregulerede kryds i Sabro. 53

55 Trafikafvikling Høringssvar bemærker, at Ved motortrafikvejens gennemførelse vil der, ifølge rapporten, på indre ringvej i Viborg være en stigning på biler i døgnet. Der er i dag ingen problemer med afviklingen af trafikken på rute 26/13 om morgenen; men på det tidspunkt er der stangtrafik mod nord i 2 spor på indre ringvej helt ud på bakken kort efter afkørslen fra rute 26/13. Hvis der bliver yderligere belastning, kommer køen hurtigt til at række ud på motortrafikvejen - og så har vi en meget farlig trafiksituation, hvor sammenstød mellem halvsovende morgenbilister uvilkårligt vil forekomme! Høringssvar og 2479 påpeger, at Det viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil medføre øget trafikale problemer omkring Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved Løvbjerg og Rema Der er ved disse butikker en høj intensitet af fodgængertrafik på tværs af vejen. Ved skolen er der allerede nu problemer, specielt ved mødetiden om morgenen. Der er ligeledes øget trafik på tværs af vejen i aftentimerne når der er arrangementer i Kirken, ved større arrangementer benyttes Søndre Skoles parkeringsplads. Selve udvekslingen af den trafik der må køre på motortrafikvejen kan udmærket udveksles, men benet over til Koldingvej bør udelades. Det vil kun bevirke at en del af beboerne fra teglmarken og beboerne i det nye boligområde vil benytte Koldingvej for at komme ind til byen. Dette vil uvægerligt medføre ekstrabelastning ved Søndre skole og de der placerede forretninger. Høringssvar forudser, at den nye vej vil øge trafiktætheden på Koldingvej, der i forvejen er stærk belastet. Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra en sidevej, og i Løvbjerg-området bliver bilister og cyklister undertiden presset til at tage chancer. Høringssvar finder det uacceptabelt, at trafikmængden på Bruunshåbvej øges fra 1750 biler til 3900 biler i døgnet. Dette tal vil stige yderligere med 7 % i forbindelse med strukturplan for Viborg syd. Høringssvar skriver: I VVM redegørelsen beskrives, at et af kerneproblemerne med afvikling af trafikken i Viborg vest er Holstebrovej rundkørslen. Der synes ikke at være beskrevet, hvorledes en ændring af infrastrukturen i selve problemets kerne kan gennemføres og i fortsættelse heraf hvad det i givet fald vil betyde for trafikafviklingen. En sådan undersøgelse bør gennemføres. Høringssvar konstaterer, at tilslutningen til Sdr. Rindvej lukkes. Der er nemlig adgang via Rindsholm. tilslutningen til motel m.v. lukkes. Der etableres alternativ adgang til Sdr. Rindvej, dvs. dermed vejadgang via Rindsholm eller Sdr. Rind. Tilsammen er der tale om en uønsket forøgelse af trafikken i Rindsholm by ad Gl. Aarhusvej. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den forøgede trafik på Indre Ringvej skyldes lukningen af ramperne til Koldingvej, som er et uheldsbelastet sted. Det er i forbindelse med projektet vurderet, at den forøgede trafik på Indre Ringvej er at foretrække fremfor på Koldingvej. Koldingvej vil få en lavere trafikbelastning med en lukning af ramperne, og trafikafvikling vil blive bedre ved, at ramperne til Rute 26 lukkes. Hvis der ikke, som forslået i VVM-redegørelsen bliver etableret en forbindelse mellem Rute 26 og rute 13 vil trafikken på Liseborgvej og Plantagevej blive forøget. Lukningen af ramperne til/fra Rute 26 på Koldingvej i forslagene i VVM-redegørelsen vil medføre et fald i trafikken på ca køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by. Syd for Rute 26 på Koldingvej vil trafikken stige med ca køretøjer pr. døgn. Der vil således ikke komme en forøgelse af trafikken på Koldingvej omkring Søndre Skole m.v., da trafikken på denne strækningen vil blive mindre og aflastet for den svingende trafik, som i dag skal til og fra Rute 26. Vedr. den øgede trafik på Bruunshåbvej kan Vejdirektoratet bemærke, at den øgede trafik skyldes, at trafik mellem Bruunshåb og Viborg vælger ruten via Bruunshåbvej frem for Søndersøvej og Vinkelvej. 54

56 Vejdirektoratet kan oplyse at afvikling af trafikken i rundkørslen ved Holstebrovej (Bilka-rundkørslen) ligger udenfor rammerne af dette projekt, men det bliver også varetaget af Vejdirektoratet i andet regi. Vejdirektoratet kan til trafikken i Rindsholm bemærke, at udbygning til motortrafikvej nødvendiggør færdselsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, at eksisterende overkørsler og kryds i niveau langs Rute 26 på strækningen nedlægges. Adgangsforhold - beboelse Høringssvar skriver: Vi har svært ved at komme ud på Århusvej fra vores indkørsler, som det er nu, hvordan skal det så ikke blive, hvis der kommer meget mere trafik. Høringssvar og anfører, at med kløverbladsløsningen vil det bliver så godt som umuligt at komme både ind og ud af vores indkørsel i tidsrummet mellem kl og igen Høringssvar bor på Gammel Viborgvej og spørger: Når motorvejen skal anlægges, vil al trafik på Viborgvej være nødsaget til at køre gennem Mundelstrup, pga af de kødannelser dette vil skabe. Hvor bliver der snart plads til borgerne i Mundelstrup med al den trafik? Hvornår skulle vi få lov til at komme ud af vores indkørsel, så vi kan komme på arbejde? Høringssvar og ønsker en forbedret og forenklet tilkørsel med en over- eller underføring på tværs af motorvejen til den eksisterende Rute 26 eller en vejføring i tilknytning til forslaget om østvendte ramper ved Sabro. En sådan forbedret løsning for stikvejen Viborgvej 717 mener vi kunne være til gavn for flere naboer, samt for virksomheden fra denne adresse. Vi går ud fra at den skitserede mangelfulde og besværlige tilkørsel til stikvejen og vores ejendom skyldes at projektet stadig er i skitsefasen, og at der i løbet af detailfasen vil blive udarbejdet en bedre løsning. Høringssvar spørger: Hvilke planer er der for at lette tilkørselsforholdene fra Sabrovej? Høringssvar spørger: Vi bor på Stillingvej 50 m fra lyskrydset, og med 200 m til evt. motorvej. Vi er 11 parceller og 5-6, erhverv som alle skal ud på Stillingvej. Det vil skabe farlige situationer når vi skal passere ud og ind. Kødannelser pga. øget trafik/ lyskryds som ikke er dimensioneret til trafikken. Det står der ikke noget om i VVM undersøgelsen. Høringssvar 02518, 04120, 04018, m.fl. spørger: Hvad er jeres plan med de huse der ligger i toppen af stillingvej, hvordan kommer vi ud af indkørslen, med alt den trafik? Vi som skal ud på Stillingvej vil komme til at vente og når vi skal fra Stillingvej og ind vil der opstå farlige situationer. Høringssvar bemærker: Vores udkørsel er placeret så der kan gemme sig en varebil både øst og vest for os, inden for en radius af ca m. så når vi beslutter os for at køre kan der komme en bil som var uden for synsvinkel pga. bakker. Jeg frygter at der kommer til at ske uheld fordi vi bliver nødt til at tage chancer for bare at komme ud fra vores matrikel. Høringssvar spørger: Vi bor i Nårup på den nordlige side af Viborgvej - rute 26 og kunne på mødet og ved at gennemgå Vejdirektoratets rapport konstatere, at vores mulighed for at krydse Viborgvej mod Gjern i både den nordlige- og den midterste linieføring ikke er mulig. Det vil heller ikke være muligt for os beboere i Nårup at komme hverken mod Viborg eller Aarhus efter omlægningen. - Er det helt bevist, at vi - 18 husstande - bliver helt afskåret fra færdsel mod syd, øst og vest? Høringssvar 04225, 04229, m.fl. bemærker, at beboerne syd for Lading Sø ingen glæde får af motorvejen, idet Borumvejs lukning ved Viborgvej vil give store omveje, når de skal til og fra Århus. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at projektet er et skitseprojekt, og mange forhold omkring udformning af lokale veje og adgangsforhold først vil blive detaljeret, når der er truffet beslutning om linjeføring. Det er overordnet vurderet, at den beregnede trafik kan afvikles på de lokale veje, men vil først blive endeligt 55

57 udformet i detailprojekteringsfasen og i dialog med grundejeren. Det er Ekspropriationskommissionen, der træffer endelig beslutning om vejadgangene til de enkelte ejendomme. Vejdirektoratet kan oplyse, at Nårupvej bliver tilsluttet Viborgvej i et niveaukryds, som det fremgår af teksten i den sammenfattende rapport på side 15 og af figur 4.2. Nårupvej vil ikke blive lukket, som vist på luftfotokortet på kortbilag 1 bagerst i rapporten, og der vil fortsat være adgang til Gjern. Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne om vejadgangen til ejendommen Viborgvej 717, som vil indgå i det videre arbejde med detailprojekteringen af vejprojektet Adgangsforhold - erhverv Høringssvar anfører, at: Transport til Skovladen 1, foregår i dag via Viborgvej/Århusvej på en strækning af 3 km. Ved den nordlige linjeføring vil transportvejen blive forøget væsentligt og kørsel med store markmaskiner skal efter det foreslåede ske ad smalle snørklede veje, ligesom der skal køres på en strækning af ca. 1 km ad Århusvej i udfletningen fra/til motortrafikvej. Kørslen på de små veje vil være til stor gene for trafikken og til fare for trafikanterne. Der vil opstå farlige situationer, idet bilerne vil komme med en høj fart på landevejen og skal bremse ned til 30 km i timen. Det vil ikke være muligt at komme til jorden (24 ha) ved Nårupvej 26. Høringssvar bemærker: Dels skal vi, ifølge de nuværende planer, kappes af fra Viborgvej, idet Skjoldhøjvej skal føres over motorvejen som sti. Dermed bliver den mest oplagte tilgang til gård og børnehave skåret af, hvilket vil besværliggøre børnehavens tilgængelighed temmelig meget, og sandsynligvis lade vores gårdbutik som er under opbygning, sygne hen... vores vej til Lading vil ca. syvdobles. Dette er ikke så slemt med bil, men med traktor bliver det en stor gene når vi skal til smeden i Lading, og sandsynligvis vil det også betyde at vi må lade den forpagtningsaftale som vi er ved at indgå i Lading, falde. Høringssvar henstiller, at den påtænkte nye adgangsvej til Dalton anbringes udenfor vores ejendom. På den anden side af skel er der en pløjemark. Høringssvar fremfører, at Graff Kristensen får kappet hjørnet af deres gartneri. De får ødelagt deres tilkørsels mulighed, så ansatte fremover skal gå 5 km for at komme på arbejde i modsætning til 900 m nu. Høringssvar skriver: Vi vil gerne have Domdalsvej forbundet med den nye Nårupvej, ellers vil alt vores landbrugskørsel med gylle, korn, halm, og maskiner være henvist til at køre gennem Gjern by til stor gene for byens beboere. For gårdens beboere vil det også være til store gener i dagligdagen, hvis de f.eks. har job i Hammel. Desuden vil en lang blind vej som denne blive nedprioriteret for eks. snerydning. Man kunne evt. etablere nogle bump i begge ender, eller en anden foranstaltning for at undgå væsentlig øget trafik på Domdalsvej. Vejdirektoratet har noteret synspunkterne, og er opmærksomt på, at adgangsforholdene til en række større virksomheder skal løses på en hensigtsmæssig måde. For landbrugsejendommene udarbejdes der et forslag til en jordfordeling, der evt. vil kunne løse nogle af de nævnte problemer. Der tages som en del af ekspropriationsgrundlaget stilling til adgangsforholdene til de enkelte ejendomme. Konkret om transporten mellem landbrugsejendommene Ellerupvej 20, 8450 Hammel, og Skovladen 1, 8450 Hammel, bemærkes, at det er det offentlige vejnet der benyttes. Der vil derfor altid, som led i den almindelige samfundsudvikling, kunne forventes ændringer i og omlægninger af de offentlige veje, der benyttes til transporten mellem de to landbrugsejendomme. 56

58 Adgangsforhold - erhverv Høringssvar bemærker, at Adgang til Motel Viborg og restauranten, som vist på kort 5 i VMM redegørelsen, bør opretholdes, for det nordlige spor på rute 26. Området kan udvikles til Rasteplads Viborg. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er planer om at anlægge en rasteplads ved Motel Viborg. Udformningen af vejprojektet som en motortrafikvej, nødvendiggør færdselsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, at eksisterende overkørsler langs Rute 26 på strækningen nedlægges. Det er i sidste ende Ekspropriationskommissionen, der afgør, om den nuværende overkørsel bør opretholdes af hensyn til virksomheden eller om betingelserne for nedlæggelse af overkørslen er opfyldt. 57

59 SUPPLERENDE TRAFIKBEREGNINGER PÅ STRÆKNINGEN SØBYVAD-AARHUS En række af de indkomne høringssvar har foranlediget, at Vejdirektoratet har valgt at udføre supplerende beregninger af de trafikale konsekvenser ved følgende nye kombinationer af linjeføringer/tilslutningsanlæg på strækningen Søbyvad-Aarhus: Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1 På delstrækning 3 ved Mundelstrup er der endvidere undersøgt følgende kombinationer: Ny sydligere variant med kløverbladsanlæg ved E45 Sydligere variant med trompetanlæg ved E45 Anvendelse af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 Østvendte ramper ved Sabro Ligeledes har Vejdirektoratet på baggrund af de indkomne høringssvar igangsat supplerende beregninger vedr. en detaljering af trafikmodellen ved Sabro. I det følgende er der redegjort for de supplerende beregninger. Beregningen af at forkorte vejprojektet og genbruge den eksisterende motortrafikvej og tilslutningsanlægget på E45 ved Mundelstrup er primært gennemført for at kunne sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger til at udbygge det eksisterende anlæg til et motorvejskryds. Trafikmodel og -beregninger De trafikale konsekvenser af en udbygning af Rute 26 til motortrafikvej er belyst med Vejdirektoratets trafikmodel for Jylland-Fyn, version 2.1. Selve Jylland-Fyn model har eksisteret i ca. 20 år, mens version 2.1 er den mest avancerede og netop er udviklet til Rute 26. Det nye består bl.a. i en bedre modellering af trængsel. Jylland-Fyn modellen har sit basisår i 2010, dvs. de såkaldte turmatricer, der ligger i modellen, viser trafikmønstrer i området for Modellen er således kalibreret med faktiske trafiktællinger på vejnettet, svarende til trafikniveauet for Da det forudsættes, at projektets åbningsår er 2020, fremskrives modellens 2010 turmatricer til Dvs.: for turlængde op til 20 km, fremskrives matricerne med 1,5 % pr. år op til for turlængde over 20 km fremskrives matricerne med 2,0 % pr. år op til Metoden for beregning af projektets samfundsøkonomi kræver også trafikberegninger for år Til dette formål fremskrives modellens turmatricer fra 2020 til 2030, som følger: for turlængde op til 20 km, fremskrives matricerne med 1,0 % pr. år op til for turlængde over 20 km fremskrives matricerne med 1,4 % pr. år op til Vejdirektoratet har fremskrevet modellens basismatricer til projektstartåret (dvs. 2020) på basis af retningslinjer fra DTU Transport. I mere avancerede modeller anvender man såkaldte plandata (data om befolkning, arbejdspladser, jobs af forskellige art, osv.) når man beregner trafikken i fremtiden. Men dette forudsætter, at modellen indeholder en delmodel, som generer trafikken (såkaldt turgeneration ). Jylland- Fyn rummer ikke plandata eller en delmodel for turgeneration, hvilket medfører en vis usikkerhed på disse beregninger fra 2010 til Modellen beregner årsdøgnstrafik, som er det antal køretøjer (biler, varebiler og lastbiler), der kører på en vejstrækning på et døgn i et gennemsnit af alle årets dage. Bilture deles på tre turformål: bolig-arbejde, erhvervsture og private ture. Bolig-arbejdsture er retningsfordelte i modellen, så trængselssituationer bedre kan håndteres i modellen. Modellen adskiller fire døgnperioder; to myldretidsperioder (kl.7-9 og kl ), dag (kl. 9-15) og aften (kl. 18-7). 58

60 Modellen rummer statsvejene og de vigtigste kommunale veje i området, og den tager højde for den seneste udvikling i trafikken og udbygning af vejnettet. Ved Viborg er trafikmodellen detaljeret på grundlag af Viborg Kommunes trafikmodel. Supplerende beregninger af trafikmængder Vejdirektoratet har udføre supplerende beregninger af trafikmængderne ved følgende nye kombinationer af linjeføringer/tilslutningsanlæg: Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1 Linjeføring Syd med trompet-anlæg ved tilslutning til E45 (Variant Trompet i VVM-undersøgelsen) Linjeføring Syd med forkortelse af motorvejen og genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 Resultaterne af de supplerende beregninger af trafikmængderne for de nye forslag (sidste tre kolonner) er vist og sammenlignet med de oprindelige linjeføringer i tabel 3 og 4. Strækning Basis 2020 Linjeføring Nord Linjeføring Midt Linjeføring Syd Syd komb. Nord/Midt Syd med Trompetanlæg Syd med eksist. tilslutning Syd for Fårvang Søbyvad-Anbæk Anbæk-Voldby Voldby-Lading Lading-Sabro Mundelstrup Tilst (øst for E45) Tabel 3: Sammenligning af trafik på eksisterende Rute 26 mellem Basis 2020, VVM-redegørelsen linjeføringer og de nye forslag (tre sidste kolonner). Strækning Basis 2020 Linjeføring Nord Linjeføring Midt Linjeføring Syd Syd komb. Nord/Midt Syd med eksist. tilslutning Syd med Trompetanlæg Søbyvad- Hammel Hammel-Sabro Sabro-E Tabel 4: Sammenligning af trafik på ny Rute 26 mellem VVM-redegørelsen linjeføringer og de nye forslag (tre sidste kolonner). I tabellen er trafiktallene for linjeføring Nord, Midt og Syd medtaget for at kunne sammenligne de nye forslag med de oprindelige. Det skal understreges, at de nye beregninger ikke er 100 % sammenlignelige med de gamle, fordi metoden til beregning af døgntrafik, som præsenteres på strækninger, er blevet forbedret. Forbedringerne har medført, at der generelt vil køre mere trafik i den nyere version på de strækninger, som er indgået i VVM-undersøgelsen. Det vil være i størrelsesorden flere biler pr. døgn på strækningerne. Det skal understreges, at de trafiktal, som benyttes til effektberegninger og samfundsøkonomiske beregninger er opgjort på samme måde i alle forslag. Grunden til, at der ikke er gennemført nye beregninger 59

61 af døgntrafik for linjeføring Nord, Midt og Syd er, at det kun ville give små ændringer i trafikmængderne, som ikke ville give anledning til ændrede konklusioner mht. trafikken. Det skal dog bemærkes, at alle forslagene for en ordens skyld vil blive beregnet igen. Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1 Hvis Rute 26 udbygges i linjeføring Nord/Midt mellem Hammel og Søbyvad og i linjeføring Syd mellem Hammel og E45 vil det medfører lidt mere trafik på den nye vejstrækning i forhold til de tidligere beskrevne linjeføringer Nord, Midt og Syd. På motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel vil der køre ca biler pr. døgn. På motorvejen mellem Hammel og Sabro vil der køre ca biler pr. døgn og mellem Sabro og E45 ca biler pr. døgn. Mellem Fårvang og Søbyvad, vest for udbygningsstrækningen, vil trafikken blive forøget med mellem og biler pr. døgn på den eksisterende Rute 26 i forhold til Basis Mellem Søbyvad og E45 vil den eksisterende Rute 26 blive aflastet i samme omfang som de tidligere undersøgte alternativer, dvs. med biler pr. døgn. Samlet kan det siges, at denne kombination af linjeføringerne vil tiltrække mere trafik på strækningen mellem Søbyvad og Hammel, da trafik fra Gjern med fordel kan benytte motortrafikvejen ad Nårupvej. Aflastningen på den eksisterende Rute 26 vil stort set er den samme, som i de andre linjeføringer. Anlægsoverslaget for alternativet med en ny linjeføring Syd i kombination med linjeføring Nord/Midt bliver, som vist i tabel 5, lavere end den oprindelige linjeføring Syd, idet vejen bliver 2 km kortere. Anlægsoverslag (indeks 177,6) Samlet anlægsbudget (mio. kr.) Linjeføring Nord Linjeføring Midt Linjeføring Syd Ny linjeføring Nord/Midt + Syd Tabel 5: Sammenligning af anlægsoverslag for Linjeføring Nord, Midt og Syd, samt ny linjeføring Nord/Midt i kombinationen med Syd. Linjeføring Syd med trompet-anlæg ved tilslutning til E45 (Variant Trompet i VVM-undersøgelsen) Hvis motorvejen tilsluttes E45 ved et trompetanlæg umiddelbart syd for det eksisterende tilslutningsanlæg ved Viborgvej, vil det betyde en lidt længere køretid for bilister mellem Aarhus og den nye motorvej, fordi trafikken skal i gennem to ekstra signalanlæg ved de eksisterende to rampekryds. Fordelen ved trompetanlægget er en bedre forbindelse for trafikken, der kommer fra E45 fra syd, og som skal mod vest ad den nye motorvej. Disse bilister får en kortere vej med en rampe, der kan benyttes med højere hastighed i forhold til den snævre kløverbladsrampe, som skal benyttes i kløverbladsanlægget. Bilister fra Rute 26 fra vest, som skal mod E45 mod syd får også lidt kortere forbindelse, fordi trompetanlægget ligger lidt sydligere end kløverbladsanlægget. Det er dog en begrænset del af trafikken, der har dette rutevalg. Den sydligere linjeføring i varianten har dog en fordel i forhold til trafikbetjeningen af Mundelstrup, både til/fra E45 og den nye motorvej. I kløverbladsløsningen bliver Borumvej lukket, så korteste vej mellem Mundelstrup og E45 er via Gl. Viborgvej og Tilst Vestervej. I varianten gives der desuden adgang til både E45 og rute 26 via et nyt hankeanlæg mellem Kærsvinget og den eksisterende motortrafikvej. På motorvejen mellem E45 og Sabro vil der med trompetanlægget køre ca biler pr. døgn, hvilket er ca færre biler end linjeføring Syd. Mellem Sabro og Hammel vil der køre ca biler pr. døgn, og ca køretøjer på motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel. På den eksisterende Rute 26 vil der køre ca. 200 flere biler pr. døgn sammenlignet med linjeføring Syd med kløverbladsanlægget. Dog vil der køre betydelig færre biler på Gl. Viborgvej. Øst for Kærsvinget forventes 60

62 ca biler pr. døgn mod ca køretøjer pr. døgn med kløverbladsanlægget. Vest for Kærsvinget forventes Gl. Viborgvej kun benyttet af lokal trafik. Forskellen på Varianten og VVM-redegørelsens linjeføringer findes derfor både linjeføringsmæssigt og trafikmæssigt udelukkende ved Mundelstrup, hvor Varianten vil medføre en mindre trafikbelastning i Mundelstrup. Vest for Sabro er de trafikmæssigt næsten identiske. Linjeføring Syd med forkortelse af motorvejen og genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 I dette forslag bliver motorvejsstrækningen ved Mundelstrup forkortet og den eksisterende motortrafikvej syd om Mundelstrup genbruges sammen med det eksisterende tilslutningsanlæg ved E45. Trafikberegningerne viser, at forslaget kun vil have mindre betydning for trafikken på både den nye og den eksisterende Rute 26. På motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel vil der køre ca biler pr. døgn. På motorvejen mellem Hammel og Sabro vil der køre ca biler pr. døgn, samt mellem Sabro og E45 ca biler pr. døgn. Mellem Søbyvad og E45 vil den eksisterende Rute 26 blive aflastet i samme omfang som de tidligere undersøgte alternativer, dvs. med biler pr. døgn. Hvis de beregnede trafikmængder sammenlignes med de oprindelige linjeføringer Nord, Midt og Syd med kløverbladsanlæg ved E45, opnås der stor set de samme trafikmængder med det eksisterende tilslutningsanlæg. De trafikanter, som kører igennem tilslutningsanlægget vil dog opleve lidt kortere rejsetider i kløverbladsanlægget. På delstrækning 3 ved Mundelstrup er der endvidere undersøgt følgende kombinationer: Ny sydligere variant med kløverbladsanlæg ved E45 Østvendte ramper ved Sabro Begge disse forslag er nye forslag, som ikke indgår i VVM-undersøgelsen, men fremsat i forbindelse med høringen af VVM-redegørelsen. Ny sydligere variant med kløverblad ved E45 På delstrækning 3 er der i forlængelse af ændringsforslag fra bl.a. Aarhus Byråd og Styregruppen i Mundelstrup udarbejdet et forslag til hvordan Varianten, dvs. den sydligere linjeføring ved Mundelstrup (linjeføring 2010), er kombineret med et kløverbladsanlæg. Forslaget imødekommer mange ønsker om at flytte vejen længere væk fra Mundelstrup. I forslaget vil Borumvej blive forlagt og ført under motorvejen og tilsluttet Gl. Viborgvej. Det vil medføre, at Mundelstrup ikke vil blive belastet med gennemkørende trafik på Gl. Viborgvej. Den eksisterende motortrafikvej vil ende i et T-kryds med Borumvej Vejdirektoratet har på baggrund af høringen skitseret på et linjeføringsforslag på delstrækning 3, hvor motorvejen føres syd om betonvarefabrikken Dalton og det eksisterende tilslutningsanlæg ombygges til et kløverbladsanlæg med E45. Øst for E45 afsluttes udbygningen i rundkørslen i Tilst, på samme måde som beskrevet i linjeføringsforslagene i VVM-redegørelsen. Anlægsoverslaget på delstrækning 3 ved Mundelstrup for en ny sydligere linjeføring med kløverbladsanlæg ved E45 er i tabel 6 nedenfor sammenlignet med anlægsoverslagene for hhv. linjeføring Nord/Midt/Syd, den sydligere variant med trompetanlæg ved E45, samt genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45. Delstrækning 3 Anlægsoverslag (indeks 177,6) Samlet anlægsbudget (mio. kr.) Linjeføring Nord/Midt/Syd med kløverblad ved E Sydligere variant med trompetanlæg ved E Genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E Ny sydligere linjeføring med kløverblad ved E Tabel 6: Sammenligning af anlægsoverslag for delstrækning 3 mellem Linjeføring Nord/Midt/ Syd, Variant Trompet, genbrug af tilslutning ved E45 og ny sydlig linjeføring med kløverblad ved E45. 61

63 På figur 1 ses en skitse af forslaget. Heraf fremgår, at den eksisterende motortrafikvej afsluttes i et T-kryds med Borumvej, som forlægges og føres under motorvejen. Borumvej forlænges helt frem til Gl. Viborgvej, så trafikken ikke skal igennem Mundelstrup for at komme til/fra E45 eller Aarhus. Gl. Viborgvej Eksisterende Rute 26 Ny Rute 26 Borumvej Figur 1: Den sydlige variant med tilslutningsanlæg til E45 udformet som et kløverbladsanlæg. E45 Østvendte ramper ved Sabrovej Vejdirektoratet har på baggrund af høringen undersøgt forslaget om at opdele tilslutningsanlægget ved Stillingvej og flytte de østvendte ramper tætter på E45 (mod øst). De østvendte ramper ved Stillingvej, der er beskrevet i VVM-redegørelsens linjeføringer, vil medføre en del omvejskørsel for en stor del af trafikken til/fra Sabro. Det har givet anledning til at undersøge alternative muligheder, som kan få en større andel af trafikanterne i Sabro til at benytte en fremtidig motorvej. Med udgangspunkt i et ændringsforslag, der er fremsat i høringen, er der skitseret et forslag som vist på Figur 2. Forslaget omfatter en flytning af de østvendte ramper fra Stillingvej til en ny forbindelsesvej, som tilsluttes krydset Viborgvej/Sabrovej, jf. skitse på figur 2. Vejen forlænges ned til Kærsvinget, og giver dermed også forbindelse til Borumvej, som er lukket ved Viborgvej. Broen over Viborgvej ved Kærsvinget kan lukkes, hvorved trafik til Mundelstrup begrænses. 62

64 Figur 2: Skitse af alternativ med østvendte ramper ved Sabrovej. Modelberegningerne er foretaget med den detaljerede trafikmodel, hvor trafikken til/fra Sabro er opdelt på flere zoner. På Figur 3 og 4 ses resultaterne for ramperne, dels med optegning af totaltrafikken og forskellen i forhold til at anlægge ramper ved Stillingvej. Østvendte ramper ved Sabrovej vil betyde, at trafikken på Viborgvej mellem Stillingvej og Sabrovej øges med køretøjer pr. døgn, svarende til køretøjer i alt, sammenlignet med hvis de østvendte ramper er placeret ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen. Det vil stadig betyde en væsentlig reduktion af trafikken på ca biler pr. døgn i forhold til Basis 2020 på den eksisterende Viborgvej mellem Stillingvej og Sabro. I forhold til linjeføringerne i VVM-redegørelsen forventes trafikken på Stillingvej at blive reduceret med ca køretøjer pr. døgn mellem Viborgvej og motorvejen og med ca syd for motorvejen. Trafik mod syd forventes i stedet at benytte Borumvej. Nord for Viborgvej forventes trafikken på Stillingvej at blive reduceret med ca køretøjer pr. døgn. Det er mere usikkert, hvordan trafikafviklingen i selve Sabro vil ændres, men det må forventes, at trafikken på Sabrovej vil stige. Østvendte ramper ved Sabrovej vil betyde, at næsten al trafik fra Sabro vil benytte disse, hvorimod østvendte ramper ved Stillingvej betyder, at noget trafik fra Sabro i stedet vil benytte Gl. Viborgvej gennem Mundelstrup. Samtidig giver ramperne ved Sabrovej hurtigere adgangsvej til Mundelstrup fra f.eks. E45. Samlet betyder disse forhold, at trafikken på Gl. Viborgvej vest for Mundelstrup reduceres med ca. 300 køretøjer pr. døgn, mens den øst for Mundelstrup reduceres med ca køretøjer pr. døgn i forhold til hvis ramperne placeres ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen. 63

65 Figur 3: Beregnet trafik (ÅDT 2020) ved Sabro og Mundelstrup ved etablering af østvendte ramper ved Sabrovej. Figur 4: Forskel i beregnet trafik (ÅDT 2020) omkring Sabro og Mundelstrup, hvis der etableres østvendte ramper ved Sabrovej i forhold til østvendte ramper ved Stillingvej. 64

66 Detaljering af trafikmodel ved Sabro I VVM-undersøgelsen er der gennemført trafikmodelberegninger af trafikken til og fra Sabro by, hvor trafikmodellen er samlet i en enkelt zone, som tilsluttes vejnettet i krydset Viborgvej/Stillingvej. I høringsfasen er der kommet spørgsmål om, hvor meget af trafikken, som vil benytte de nye motorvejsramper ved Stillingvej, specielt med hensyn til trafikken til og fra Sabro. Det er i høringen fremlagt, at en større del af trafikken fortsat vil benytte Viborgvej i retning mod Aarhus, selv efter motorvejen er etableret. I forlængelse af disse spørgsmål er der igangsat supplerende trafikberegninger. Samtidig har Vejdirektoratet ønsket at undersøge effekten af at flytte de østvendte ramper fra Stillingvej til en ny vejtilslutning, som tilsluttes krydset Viborgvej/Sabrovej. Der er foretaget en detaljering af zonesystemet i trafikmodellen i Sabro. Den enkelte zone i Sabro er opdelt i 4 forskellige zoner, som er tilsluttet vejnettet ved Stillingvej (17512), Sabro Kirkevej (7131), Vistoftevej (7512) og Sabrovej (7511). Den nye zone ved Stillingvej har større andel af personbiler end de andre pga. skolen. Figur 5: Detaljering af trafikmodel i forbindelse med Sabro. Der er foretaget modelberegninger med den detaljerede trafikmodel for den sydlige linjeføring, som er beregnet i VVM-undersøgelsen. I Figur 6 er vist den beregnede årsdøgntrafik (ÅDT) i den detaljerede trafikmodel. Trafiktallene er vist som beregnet forskel i forhold til den oprindelige sydlige linjeføring. 65

67 Figur 6: Forskel i beregnet trafik (ÅDT 2020) efter detaljering af trafikmodellen. De røde streger viser strækninger, hvor trafikken stiger, de grønne hvor trafikken falder. Af optegningen ses, at detaljeringen af trafikmodellen som ventet har betydet mindre trafik på de østvendte ramper, ca køretøjer pr. døgn i hver retning. Trafikken, der forsvinder fra ramperne, benytter i stedet Viborgvej (ca. 800 pr. retning) og Ristrupvej (ca. 200 pr. retning). I resten af modellens vejnet er ændringerne ubetydelige. Modelberegningerne viser, at detaljeringen af modellen medføre, at der vil køre mere trafik på Viborgvej gennem den østlige del af Sabro og Mundelstrup end beregnet i VVM-redegørelsen. Dette kan dog afhjælpes ved at de flytte østvendte ramper ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen, længere mod øst. Vejdirektoratet vil indenfor rammerne af miljøvurderingen og det samlede anlægsbudget derfor arbejde videre med at justere tilslutningsanlægget ved Sabro i forhold til at flytte ramperne længere mod øst. 66

68 TRAFIKSIKKERHED 15 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 24 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om trafiksikkerhed m.m., jf. Bilag 1 og 2. I det følgende er vist en række eksempler på indkomne høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger hertil. Vedr. uheldsstatistik Høringssvar bemærker: I Vejdirektoratets projektkatalog fra februar 2006, rapport 300, står der om den samme strækning: "Der er ikke udpeget uheldsbelastede steder på, og der findes ingen større uheldskoncentrationer. Der er mindre uheldskoncentrationer i krydset med Stillingvej (rute 511) ved Sabro. Desuden er der en koncentration af uheld på strækningen ved Svenstrup". På vejdirektoratets hjemmeside under uheldsoplysninger for statsveje på kort, kan man se om uheldsstatistikken på Danmarks hovedveje, at rute 26 har en helt sammenlignelig uheldsstatistik med alle andre hovedveje. Rute 26 er ikke noget særligt hvad angår uheldsstatistik. Det er interessant, hvor mange kr. der spares i sundheds- og forsikringssystemet ved at bygge en motorvej, så uheldsstatistikken kan blive bedre. De tal har vi ikke set. Men mange af de foreslåede foranstaltninger ovenfor vil kunne nedsætte ulykkesrisikoen på den nuværende rute 26. Forbedringerne i trafiksikkerhed er minimale eller ikke eksisterende ved bygning af en motorvej og kan nemt løses med nogle udbedringer. Høringssvar og bemærker, at I Vejdirektoratets projektkatalog Rapport 300 fra 2006 (side 32) står der om strækning Østjyske Motorvej - Svenstrup: "Der er ikke udpeget uheldsbelastede steder på strækningen, og der findes ingen større uheldskoncentrationer. Der er mindre uheldskoncentrationer i krydset med Stillingvej (rute 511) ved Sabro." I VVM rapporten står der om den samme strækning: "Udbygning af rute 26 vil i alle linjeføringsforslag forbedre trafiksikkerheden og fremkommelighed på strækningen." og (side 11): "På strækningen Søbyvad-Aarhus er der registreret forholdsvis mange trafikuheld..". Hvordan kan disse modstridige konstateringen fra VD hænge sammen? Findes der rapporter om antallet af uheld (persons og materiel) på strækningen? Hvis så hvor ligger de henne? Hertil kan Vejdirektoratet bemærke, at uheldstallene varierer over tid. Uheldsbeskrivelsen i rapport 300 er baseret på perioden , mens uheldsbeskrivelsen i VVM-redegørelsen er baseret på perioden I henhold til økonomiundersøgelsen er uheldsfrekvensen på strækningen mellem Aarhus og Ans 0,15 (uheld i forhold til trafikmængden) svarende til mange andre 2-sporede veje. I henhold til håndbog for trafiksikkerhedsberegninger er uheldsfrekvensen for motortrafikveje 0,09 og uheldsfrekvensen for motorveje 0,06. Ombygning til enten motortrafikvej eller motorvej vil derfor forbedre trafiksikkerheden. Bløde trafikanter Høringssvar 04000, 04453, m.fl. spørger: Trafikken vil blive øget 3 dobbelt, da det er planen at Borumvejens trafik skal ledes ind igennem vores lille by. Hvordan skal børnene kunne komme i skole fremover, det vil blive umuligt at krydse vejen. Høringssvar spørger: Hvordan kan i garantere at vores børn kommer sikkert over vejen i skole? Høringssvar 04018, m.fl. bemærker: Der færdes en del skolebørn i området, der skal til Sabro- Korsvejens Skole. De kommer aldrig over vejen i Mundelstrup i myldretiden. Og hvad med dem, der er på cykel, når der kommer det ene lastvognstog efter den anden. Høringssvar spørger: Hvordan kan det forsvares at lægge en motorvej og tilhørende vejnet ca. 300m fra vores skole? Hvilke sikkerhedsmæssige hensyn vil der blive foranstaltet for at sikre skolebørnenes sikkerhed? 67

69 Bløde trafikanter - fortsat Høringssvar spørger: Hvordan har VD tænkt at sikre vores ca. 600 skolebørn på Gl. Viborgvej? Høringssvar 04811, 04691, m.fl. spørger: Hvordan skal adgangen til skolen gøres mere sikker med den stigende trafik på Stillingvej? Skal et ekstra lyskryds op, hvor skolepatruljen ikke har ansvaret? Høringssvar 04563, og m.fl. anfører: Hvis motorvejen kommer, vil denne trafik øges betydeligt, og det bekymrer os. Og Betonfirmaet Daltons eneste mulighed for at komme på motorvejen, vil være gennem Kærsvinget og Mundelstrup, hvor vores børn færdes dagligt. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejen vil blive udformet under hensyntagen til den ændrede trafik og bløde trafikanters sikkerhed. Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision af projektet, der netop har til formål at sikre at motorvejen ikke giver anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer. Revisionen vil løbende blive opdateret igennem hele projektets forløb. Bløde trafikanter Høringssvar skriver: Trafiksikkerheden for børnene ved skolerne og ved institutioner er også meget vigtig at have fokus på. Gennemgående trafik i niveau forbi skoler bør så vidt det overhovedet er muligt undgås, f.eks. ved Møllehøjskolen. Høringssvar bemærker, at I Sydbyen, som jo er Viborg By, vil den nye vej øge trafiktætheden på Koldingvej, der i forvejen er stærk belastet. Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra en sidevej, og i Løvbjerg-området bliver bilister og cyklister undertiden presset til at tage chancer. Trafikken bevæger sig i forvejen langsom og usikkert ved Supermarkedet Løvbjerg, Sønder Skole, Grillen, Søndermarkskirken, Søndermarksslagteren og Guldbageren. Den fremtidige tiltagende trafikkoncentration vil omvendt proportionalt mindske trafiksikkerheden især for områdets mange børn. Høringssvar og bemærker, at Det viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil medføre øget trafikale problemer omkring Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved Løvbjerg og Rema Der er ved disse butikker en høj intensitet af fodgængertrafik på tværs af vejen. Ved skolen er der allerede nu problemer, specielt ved mødetiden om morgenen. Der er ligeledes øget trafik på tværs af vejen i aftentimerne når der er arrangementer i Kirken, ved større arrangementer benyttes Søndre Skoles parkeringsplads. Vejdirektoratet kan til Møllehøjskolen bemærke, at trafikken på Bruunshåb er beregnet til at stige med ca køretøjer pr. døgn ved en udbygning af Rute 26. Det er vurderet, at det ikke vil give anledning til trafikale problemer for skolevejstrafikken ved Møllehøjskolen. Vedr. skolevejstrafik til Søndre Skole kan Vejdirektoratet oplyse, at lukningen af ramperne til/fra Rute 26 på Koldingvej vil medføre et fald i trafikken på ca køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by. Syd for Rute 26 på Koldingvej vil trafikken stige med ca køretøjer pr. døgn. Det vil alt andet lige medføre, at Koldingvej omkring Søndre Skole vil blive aflastet for den svingende trafik, som i dag skal til og fra Rute 26. Høringssvar 02149, 04801, og m.fl. bemærker, at På grund af de lokale forhold vil man hvor motorvejen er påtænkt at gå gennem det fredede område flere gange om året opleve tætte tågebanker eller mosekonebryg om man vil. Det ligger tæt over hele søen og de lavtliggende områder specielt i nat og morgentimerne. Det vil helt bestemt udgøre en regulær risiko for myldretidsbilister med 130 km/t. Dette er der ikke taget højde for i VVM undersøgelsen. 68

70 Det er Vejdirektoratets vurdering, at forventningen om tågedannelse langs linjeføring Midt ikke vil være et problem, men hvis det er tilfældet vil det blive håndteret i en senere fase. Høringssvar anfører, at En kommende motorvej med tilkørselsanlæg syd for Sabro vil kun have negative konsekvenser for de bløde trafikanter i krydset Viborgvej/Stillingvej, da der forventes stigning i trafikken på Stillingvej. Samtidig vil der være et betydeligt højere antal højre-/venstresvingende køretøjer i krydset Viborgvej/Stillingvej end i dag. Til trods for at Viborgvej/Stillingvej krydset i dag er og fremover vil være - en del af mange børns skolevej, synes dette væsentlige aspekt ikke at være inddraget i VVM-redegørelsen. Der hersker ingen tvivl om, at Viborgvej/Stillingvej allerede i dag er et farligt sted at færdes som blød trafikant. Med et højere antal svingende køretøjer bliver fremtidsperspektiverne bestemt ikke bedre! - Hvorfor er dette væsentlige aspekt ikke bedre belyst og konsekvensvurderet i VVMredegørelsen? Flere kort viser jo netop linier trukket fra den muligt kommende motorvej og helt op til krydset Viborgvej/Stillingvej. At Viborgvej i dag har status som statsvej og sikkert kan tænkes at ændre status efter en kommende motorvej, bør vel ikke være det, der har forhindret en bedre konsekvensvurdering for de bløde trafikanter? Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det i VVM-undersøgelsen er undersøgt at krydset Stillingvej/Viborgvej vil kunne afvikle den fremtidige trafik. Projektet i VVM-undersøgelsen er et skitseprojekt og udformningen af krydset vil først ske senere i forbindelse med detailprojekteringen, når den endelig linjeføring er valgt. De supplerende beregninger (se forrige afsnit) for Sabro viser endvidere, at trafikken på Stillingvej evt. kan reduceres ved at flytte de østlige ramper på Stillingvej. Høringssvar bemærker: Som ejer af Bruunshåbvej 27 i 21 år, har jeg stor kendskab til trafikken og de mange farlige situationer der næsten dagligt sker, samt de mange uheld der især sker under vinterkørsel. De farlige situationer og uheld sker lige ved den påtænkte sammenføring, hvor det nye vejstykke kobles på den eksisterende Bruunshåbvej. Eksempler på farlige situationer: Biler kørende fra nord mod syd, der skal dreje til venstre ned til Bruunshåbvej 27 og 29, er ofte ved at få bagvedkørende biler op i bagenden, da mange bilister grundet det farlige sving/bakke alt for sent opdager de venstresvingende biler. For landbrugsmaskiner er problemet endnu værre. Når man skal ud fra grusvejen, der fører ned til Bruunshåbvej 27og 29, især hvis man skal svinge til venstre mod syd, opstår problemet igen med biler kørende fra nord mod syd, de opdager igen bilerne fra Bruunshåbvej 27 og 29 alt for sent. Igen er problemet større for landbrugsmaskiner. Cyklister er ofte ved at komme i klemme i det farlige sving/bakke, igen fordi bilisterne opdager cyklisterne alt for sent. Børn på vej til og fra Møllehøjskolen på cykel er særlig udsatte og mange forældre venter med at lade deres børn cykle i op til 2 år for at de skal være ældre og mere trafiksikre. Vi har selv 3 børn på Møllehøjskolen og vores ældste dreng havde for ca. 2 år siden en meget ubehagelig oplevelse, idet en bagfrakommende bil med høj hastighed, pressede ham i grøften. Eksempler på uheld: Der sker ofte solo uheld lige ved den påtænkte sammenføring. En person er omkommet ved påkørsel af en traktor, den omkomne kom fra syd mod nord og da han kom ovenud af svinget/bakken, kører der en langsomt kørende traktor, som han kører direkte ind i. Taxa chauffør kørende fra nord mod syd blev meget svært skadet i solo uheld. En beboer fra Rindsholm kørende fra syd mod nord kom ligeledes meget svært til skade i solo uheld. Sidste efterår, blev en mejetærsker kørende fra syd mod nord, presset ud over skrænten i svinget/bakken, af en bilist kørende fra nord mod syd. Herudover er der rigtig mange solo uheld, ved kørsel i sne, her er det oftest bilister kørende fra nord mod syd der ryger af vejen, med det resultat at bilerne ofte triller rundt og ender på siden eller taget. Mange af disse glatføre uheld får bilisterne selv fjernet deres biler, så disse uheld er nok ikke registreret nogen steder. Jeg har hjulpet mange af disse bilister, som er kommet fra nord. Når jeg spørger dem, hvordan uheldet opstod, har alle svaret, at vejen pludselig forsvandt for dem, så de blev forskrækkede og overstyrede. 69

71 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forlægningen af Bruunshåbvej vil blive udformet, så oversigtsforhold m.m. er gode og trafiksikkerheden i orden. Bemærkningerne fra høringssvar er taget til efterretning, og vil blive inddraget i det videre arbejde. Bruunshåb er en kommunevej og den øvrige drift og vedligehold hører under Viborg Kommune. 70

72 ALTERNATIVE FORSLAG TIL LINJEFØRINGER M.M. 12 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 21 % af høringssvarene vedrørende etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om alternative forslag til linjeføringer m.m., jf. Bilag 1 og 2. En række borgere er kommet med forslag til alternative linjeføringer i forbindelse med opgraderingen af forbindelsen mellem Aarhus og Viborg, herunder med udgangspunkt i det eksisterende vejnet, etapevist m.v. I det følgende er de alternative forslag vist med borgernes egne ord, samt Vejdirektoratets kommentarer i forbindelse med de indkomne forslag. Det nordlige hængsel Høringssvar fremfører vedr. Det nordlige hængsel et alternativt forslag: Det glæder os, at redegørelsen behandler vores forslag om en alternativ tilslutning til E45 ved Søften. Men vi beklager, hvis vi måske ikke har udtrykt vores forslag klart nok. Som vi læser redegørelsens konklusioner på side 41, har beregningerne udelukkende omhandlet de trafikale konsekvenser af at føre den nordlige linieføring frem som motorvej til motorvejskryds Århus Nord. Vores tanke har været at fordele trafikken på de to motorvejstilkørsler 46 Aarhus nord (Søften) og 47 Tilst for på den måde at aflaste Tilst-afkørslen og dermed Viborgvej videre til Aarhus. Samtidig undgås transittrafikken på motorvej E45 mellem de to afkørsler for de biler som skal videre mod Djursland, Skejby Sygehus, Ikea og de øvrige større virksomheder i Århus Nord-området. Der er andre relevante parametre end trafikmængder, der bør indgå i overvejelserne. Forslaget vil for eksempel betyde, at man undgår generne ved at skulle bygge et nyt stort motorvejskryds ved Tilst opnår at fordele trafikken ind til Aarhus undgår yderligere køkørsel på Viborgvej i Aarhus kommune undgår at plage Mundelstrup-borgerne med mere støj bevarer Borumvejs tilslutning ved Tilst-krydset undgår at genere Daltons tilkørselsforhold Vi mener, at det vil være en god ide at genoverveje forslaget også i forhold til de argumenter, vi hørte på borgermødet i Sabro fra borgere i Mundelstrup. Det er vores opfattelse, at man ved at anvende vores model vil kunne imødekomme langt flere af ønskerne om aflastning af trafik- og støjgener ved at vælge den nordlige linieføring afsluttende med motortrafikvejstilslutninger til de to motorvejstilkørsler hhv. i Søften (frakørsel 46) og den eksisterende rute 26 ved Tilst. Se Kortbilag 2. Høringssvar 04652, m.fl. skriver vedr. det nordlige hængsel (Lading Søften) som ellers er undersøgt i VVM redegørelsen Borgerne i Skjoldelev ønsker ikke et nordlig hængsel mod Søften (undersøgt i VVM redegørelse) som vil: Splitte vores nære forhold til de omkringliggende byer. Grundvandet omkring Skjoldelev er af bedste og reneste kvalitet, hvilket vi gerne vil bevare. Et nordligt hængsel mod Søften vil ligeledes ikke løse udfordringen med Viborgvej jf. VVM redegørelsen Et nordligt hængsel strider ligeledes mod de sidste mange års skovrejsnings projekter i området og vil desuden skulle igennem Lilleåens udspring. Vi antager ikke et nordligt hængsel som en sundfundsmæssig bæredygtig løsning. Vi forbeholder os ligeledes retten til at gå rettens vej i forbindelse med en evt. genoptagelse af det nordlige hængsel og efterfølgende værditab på jord og ejendomme. Vejdirektoratet har noteret bemærkninger om det nordlige hængsel og kan hertil bemærke, at det nordlige hængsel er behandlet og beskrevet i den sammenfattende rapport (rapport 402) under alternativer. Forslaget om at kombinere det nordlige hængsel med en ny vej frem til omfartsvejen syd om Mundelstrup vil være meget dyrt i anlægsomkostninger - også selvom det ikke omfatter motorvejsstrækninger. Samtidig viser trafikberegningerne at det nordlige hængsel vil give en aflastning af tilslutningsanlægget ved 71

73 E45, men trafikken vil stadig være større end i Basis 2010, så en udbygning af den eksisterende omfartsvej kan være nødvendig for at kunne afvikle trafikken på Rute 26 ved E45. Det er derfor Vejdirektoratets vurdering at dette forslag hverken trafikalt eller økonomisk vil være bedre end de undersøgte forslag. Alternativ Motorvejslinie Syd, Aarhus-Søbyvad Høringssvar foreslår en Alternativ Linjeføring Syd, som indbefatter: 1. Sammenfletning med E45 ved Petersminde rasteplads 2. Ny vej til rundkørsel ved Tilst/Todderup 3. Ny vej til Anelystvej Nord for True for trafik til Brabrand / Edwin Rahrsvej 4. Motorvej fra sammenfletning E45 til Stillingvej Nord eller Syd for Borum 5. Motorvej fra Stillingvej syd om Skivholme Skov til Saksen, hvor linjeføring er identisk med Vejdirektoratets. Beskrivelse af fordele ved Alternativ Motorvejslinie Syd Fordeling af trafikken ved Petersminde: Tilslutning til E45 sydligere, hvilket er en fordel, da størstedelen af trafikken skal mod syd, jvf. undersøgelse af alternative vejføringer i VVM-rapport. Fordeling af trafikken i to nye veje mod Aarhus, nemlig mod rundkørsel Viborgvej samt mulighed for sydlig rute mod Brabrand. Tidlig fordeling af trafikken aflaster Viborgvej efter rundkørslen i Tilst. Sammenfletning med E45 ved Petersminde sikrer god forbindelse fra E45/Viborg til erhversområder i Tilst og Brabrand. Påvirker ikke erhversområder i Mundelstrup (Gartneri, Betonvarefabrik) negativt ved begrænsninger i adgangsforhold. Linieføringen muliggør senere udbygning med Letbane Aarhus-Hammel Alternativ Motorvejslinie Syd muliggør bevarelse af Ny Viborgvej til lokal trafik, hvilket aflaster trafik gennem Mundelstrup. Alternativ Motorvejslinie Syd kan anlægges uden at genere afviklingen af trafik på nuværende Viborgvej. Borumvej kan bevares. Af/Tilkørsel nord for Borum sikrer adgang fra Stillingvej, både fra Sabro samt Harlev/Borum. Lokaltrafik fra Sabro/Lading mod Århus kan benytte eksisterende Ny Viborgvej. Som alternativ til 5) kan vælges tilslutningsanlæg syd for Borum, hvilket giver god mulighed for tilslutning af Borumvej og Langelinie. Mange husstande i tætbebyggede områder ved Mundelstrup, Sabro, og Lading bliver væsentlig mindre påvirket af væsentlige støjgener. Kulturarvsarealet ved Eshøjplateauet samt landskabsfredningen ved Lading sø undgås. Ældre skovområder (Fajstrup og Skivhome Skov) ved Lading sø undgås. Maksimal højde af Alternativ Motorvejslinie Syd er ca. 64 m.o.h. ved passage nær Stillingvej mod 82 m.o.h. for Vejdirektoratets linie ved passage over Eshøjplateauet Alternativet og Vejdirektoratets linie syd mødes vest for Skivholme Skov i ca 75 m.o.h. Beskrivelse af linjeføring i hovedtræk Tilslutningsanlæg etableres ved Petersminde. Vejen passerer over jernbanelinie syd for Yderup Lyngbygårdsvej og fortsætter på landskabsbro over dal ved Yderup Bæk. Landskabsbro sikrer bevarelse af fauna spredningskorridor. Vejen forløber syd for Yderupvej og nedgraves på strækning syd for og ved passage af Borumvej øst for Borum Østergaard. Vejen fortsætter nedgravet nord om Borum syd for Vindhøj i nord-vestlig retning. Vejen passerer bæk nord for Borum på dæmning, passerer Borum Landevej, som lukkes, hvorefter der etableres ramper ved Stillingvej nord for Borum, hvor Skivholmevej ender. Enden af Skivholmevej omlægges, så den møder Stillingvej i rundkørsel nord for Borum. Motorvejen fortsætter mod vest og passerer Baskær Skov med Borum Møllebæk på dæmning eller landskabsbro med mulighed for faunapassage i spredningskorridoren. Vejen fortsætter nedgravet syd for Skivholmevej mod nordvest og passerer under Ladingvej. Vejen fortsætter mod nord-vest og bliver identisk med Vejdirektoratets sydlige linjeføring ved Saksen vest for Skivholme Skov. Der er små varianter ved et valg af tilslutningsanlæg syd for Borum. Tilslutningsanlæg syd for Borum giver god mulighed for tilkobling af Borumvej og Langelinie, hvilket må give væsentlig aflastning af Stillingvej og Borumvej på strækningen mellem Borum og Sabro. Forslaget indeholder nordlig eller sydlig tilslutningsanlæg ved Borum og er en videreførelse af Vejdirektoratets forundersøgelse, hvor der foreslås en sydlig løsning med linieføring over Eshøjplateauet. Mhp. undgåelse af Eshøj-plateauet havde vi forestillet os, at Vejdirektoratet ville have inddraget en løsning i VVM-rapporten med linieføring syd for dette. Dette er som bekendt ikke sket. Placering af tilslutningsanlægget ved Borum i stedet for ved Sabro har en lang række fordele. 72

74 Vejdirektoratet skal til dette alternativ bemærke, at forslaget repræsenterer en helt anden måde at etablere en tilslutning til E45 og videre mod Aarhus end i VVM-undersøgelsens linjeføringer. Forslaget giver en anden fordeling af trafikken øst for motorvejen ind mod Aarhus. Viborgvej vil formodentlig få en lavere trafikbelastning med en direkte adgang til Anelystvej og mere trafik vil blive trukket ned mod Edvin Rahrsvej. Forslaget indebærer også, at rasteanlægget ved Petersminde nedlægges og skal anlægges et andet sted med deraf følgende meromkostninger. Det er derfor Vejdirektoratets vurdering, at forslaget ikke vil indgå i det videre arbejde. Alternativ Linjeføring Tilst/E45 til Søbyvad Høringssvar foreslår en alternativ linjeføring fra Tilst/E45 til Søbyvad: Skitsen er meget grov, og jeg har ikke kigget på placering af ejendomme, små vandhuller, vandløb eller andet. Bl.a. rammer den brune linje tilsyneladende Skivholme, hvilket ikke er formålet. I hovedtræk viser min skitse (tallene 1, 2 og 3 vises på skitsen med pile): 1. Linjeføring fra E45 til Sabro ligger sydligere end nuværende Viborgvej. Linjeforslaget er delt i 2: nord (sort streg) eller syd (brun streg) om Borum Eshøj 2. Fra en sydligere linjeføring ved Mundelstrup er den naturlige videreførelse syd om Lading Sø 3. Ved/efter tilslutning ved Farre kan linjeføringen fortsætte i den nordlige linjeføring for at få billigst anlægspris eller sydlig linjeføring for at få vejen længst væk fra beboerne i Svenstrup og Søbyvad Fordele ved forslaget: AD 1) - Nuværende Viborgvej fastholdes, og kan bruges under bygningen af motorvejen Nuværende Viborgvej kan anvendes af trafik mod Aarhus, som ikke kører ind på motorvejen Nuværende Viborgvej vil fortsat aflaste Gl. Viborgvej. Modsat vil Gl. Viborgvej - hvis nuværende Viborgvej omlægges til motorvej på strækningen blive meget stærkt belastet af trafikken Erhvervsvirksomhederne Dalton og Gartneriet Graff går fri, og vil derved ikke have incitament til at flytte til andre områder af Danmark eller eventuelt andre lande Motorvejen går uden om Borum Eshøj, om end den kommer tæt på Ved den brune linje, vil det ikke være nødvendigt at pløje igennem Skivholme Skov AD 2) - Motorvejen går langt uden om Lading Sø, hvilket ligger mange mennesker på sinde AD 3) - Ved at lade den sydlige linjeføring i Delstrækning 2 gå over i den nordlige i Delstrækning 1, opnås en besparelse på anlægsbudgettet. 73

75 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at kombinationen af linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1 og linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 er undersøgt i de supplerende beregninger, som er beskrevet i starten af afsnittet. I forhold til de alternative forslag på delstrækning 3 har linjeføringen syd om Borum-Eshøj været behandlet i VVM-undersøgelsen. Den er blevet fravalgt af både arkæologiske, landskabelige og vejtekniske grunde. Moesgaard Museum har vurderet, at de arkæologiske interesser i området omkring Borum-Eshøj er så store, at hele området, som er udpeget som kulturarvsareal, skal friholdes for yderligere anlæg. Ud fra de arkæologiske og de landskabelige forhold er det vurderet, at en linjeføring i den nordlige del af området vil minimere påvirkningen af udpegningen som kulturarvsareal og selve Borum-Eshøj. Bruunshåb Høringssvar 03856: For at undgå den øgede trafikmængde gennem Bruunshåb har Borgerforeningen udarbejdet 2 forslag som hver især gør at trafikken gennem Bruunshåb ikke øges markant. Forslagene er også tilsendt Viborg kommune i forbindelse med deres strukturplan for Viborg syd. Forslag 1 tager udgangspunkt i Viborg kommunes forslag til strukturplan for Viborg syd. Forslag 1 kan ses på bilag 4b. I skrift er forslaget som følger: Der laves en gennemgående vej fra den foreslåede nye rundkørsel ved Vinkelvej/Søndersøvej til den foreslåede nye rundkørsel ved Gl. Århusvej. Hvordan linjeføringen præcist skal være afklares jo senere, men det kan foreslås at vejen på en del af strækningen graves ned. Denne vej vil betyde en aflastning af trafikken i Bruunshåb, og på Søndersøvej for den trafik der skal i retning mod Silkeborg/Århus. Samtidig vil bilisterne på denne vej opleve en smuk naturoplevelse ved udsyn til sø / mose. Det betyder også, at man ikke får gennemkørende bilister ind i selve det nye boligområde ved Søndersø, da de jo benytter den foreslåede direkte vej. Forslag 2 omhandler, at Bruunshåbvej syd for Bruunshåb forlægges over til Vinkelvej i østlig retning, se bilag 4c. Dermed bliver Bruunshåbvej i selve Bruunshåb til en blind vej, der ender ved udkanten af Møllehøjhallens P-plads. Forslaget betyder, at gennemkørslen af biler og lastvogne direkte forbi skole, daginstitutioner osv. stoppes. Gennemgående trafik, fra Vibækvej til Århusvej og omvendt, vil blive ledt uden om Bruunshåb. Den ændrede vejføring giver nogle nye muligheder: Udførelsen af forlægningen af vejen, vil kunne kobles sammen med den allerede planlagte hævning af Vinkelvej, på den strækning hvor den jo ofte er oversvømmet med vand fra Nørreå. For at kunne bruge den ofte oversvømmede strækning mest muligt i anlægsfasen, er det naturligt at strækningen forlægges lidt mod nord. Dette er vist med den sort stiplede linje på bilaget. Evt. overskydende jord fra forlægningen af Bruunshåbvej, vil kunne bruges til hævningen af strækningen på Vinkelvej. Vejdirektoratet kan til dette forslag bemærke, at udbygningen på strækning 2 er sket i samarbejde med Viborg Kommune. I forbindelse med detailprojekteringen kan Vejdirektoratet indgå i dialog med kommunen om, hvordan de kommunale veje skal tilslutte i tilslutningsanlægget. Tilslutningsanlægget erstatter den nedlagte niveautilslutning i Rindsholm. 74

76 Motortrafikvej Høringssvar spørger: Hvorfor ikke bare en MOTORTRAFIKVEJ? En aflastende motortrafikvej vil løse hele trafikproblemet. Høringssvar skriver, at En udvidelse eller forlægning af Viborgvej på visse strækninger - vil være fuldt ud tilstrækkelig med den nuværende trafik og den kommende øgede trafik. Høringssvar og spørger: Er en motorvej det rigtige? Kunne man tænke sig, at man for første gang i den motoriserede trafiks danmarkshistorie ikke vil opleve en større vækst i trafikken? Den økonomiske krise, brændstofressourcer og befolkningstal kunne godt pege i retning af, at vi ikke vil opleve en lignende vækst som den der har været gældende i generationer. Der er tilsyneladende heller ikke økonomi i Danmark til at gennemføre de mange vejanlæg, man ønsker i mange år frem. En løsning kunne jo være, at projektet for rute 26 reduceres til en motortrafikvej på hele strækningen. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det ifølge aftalen af 4. oktober 2010 om VVM-undersøgelsen på rute 26 fremgår, at undersøgelsen omfatter følgende vejstandard: Motortrafikvej mellem Søbyvad og Hammel, samt motorvej mellem Hammel og E45. Løsningssvar med udgangspunkt i det eksisterende vejnet Høringssvar anfører, at De væsentligste problemer i myldretiden opfattes ofte som: 1. Det er vanskelig at komme ud på Viborgvej, når man skal til venstre. 2. Det er vanskeligt at overhale langsomtkørende køretøjer 3. Der er langsomtkørende kø til lysreguleringen i Sabro (krydset rute 26 og rute 511) 4. Der er kø ved indfaldet til Århus Dette kan let løses med mere enkle og billigere tiltag end en motorvej: Ad 1. Etablering af midterrabat til svingende biler ved små sideveje Etablering af bro over eller tunnel under Viborgvej med efterfølgende flettebane til at komme på Viborgvej. På den måde vil gående og cyklende også let kunne passere Viborgvej. Dette havde f.eks. kunne gøres i stedet for den netop etablerede cykelsti under Viborgvej i Anbæk. Ad 2. Udvidelse af Viborgvej til tre spor på de lige strækninger. og Evt. udretning af Viborgvej i kurver. F.eks.: mellem Sabro og Lading (udretning) mellem Fajstrup og Voldby (tre spor) mellem Voldby og Anbæk (tre spor) mellem Anbæk og Svenstrup (tre spor) mellem Svenstrup og Søbyvad (tre spor) Forbud mod langsomtkørende køretøjer i myldretiden. Ad 3. Ændring af krydset i Sabro, så der er mulighed for at ligeudkørende færdsel kan fortsætte uden at skulle stoppe for rødt. Og så trafik fra rute 511 kan tilkøre viborgvej ad flettebaner (som forslag under ad1) Høringssvar mener, at Den last- og personbiltrafik, som der fortsat vil være behov for kan afvikles med anlæg af omfartsveje ved de få byer på strækningen, hvor sådanne endnu ikke er etableret og hvor lokalbefolkningen har behov for aflastning. Sådanne anlæg vil samlet set kun koste en brøkdel af højklassevejen. 75

77 Løsningssvar med udgangspunkt i det eksisterende vejnet - fortsat Høringssvar bemærker, at Ifølge VVM rapporten ønskes vejen udbygget for at afhjælpe problemer med fremkommelighed på strækningen. De der har prøvet at køre på strækningen ved, at der først opstår store problemer med fremkommeligheden ved det første lyskryds i Sabro mellem Viborgvej og Stillingvej. Og herfra videre ind mod E45. Især ved lyskrydsene ved tilkørslen til motorvejen. Forholdene ved E45 er så dårlige, at flere benytter vejen gennem Mundelstrup for at undgå køen ved motorvejskrydset. Hvorfor undersøger man ikke en ændring i dette område, med anden tilkørsel fra stillingvej, Sabro og E45? Herudover kunne man overveje om det ikke var rigelig med simple omfartsveje, omkring de små byer(lading, Svenstrup og Voldby) i stedet for en højklasset 4 sporet motorvej, hvor ÅDT aldrig bliver stor nok til at den bliver rentabel. Høringssvar foreslår Udbygning af hovedvej26 til 4 vognbaner uden blinklys mellem Hasle Ringvej/Åby Ringvej og motorvej. I de nuværende planer indgår der ikke en udvidelse af den eksisterende hovedvej med 2 vognbaner imellem Hasle/Åby Ringvej. Kapaciteten på hovedvejen er utilstrækkelig og med fremskrivning af trafikmængden på hovedvejen vil det være nødvendigt at udbygge den til 4 vognbaner. For at fremtidssikre den men stor kapacitet og smidig afvikling af trafikken bør hovedvej 26 på strækningen ombygges til en standard der fremgår af bilag 4d. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at ombygningen ikke omfatter strækningen øst for E45 frem til Hasle/Åby Ringvej. Strækningen er kommunevej, og det er Aarhus Kommune som er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af denne vej. Forbedring af afviklingen vil derfor være en kommunal opgave. Udbygningen af statsvej mellem Søbyvad og E45 er dog sket i samarbejde med de berørte kommuners tekniske repræsentanter. Udbygning af den eksisterende Viborgvej med omfartsveje indgår ikke i undersøgelsen, da man allerede i projekteringsloven fra 1990 besluttede at anlægge en ny vej, da udbygning af den eksisterende ville kræve omfattende ekspropriationer og anlæg af parallelveje. 76

78 KOLLEKTIV TRAFIK 5 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og ingen af høringssvarene vedrørende etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om kollektiv trafik, jf. Bilag 1 og 2. Høringssvar fremhæver, at en letbane mellem Aarhus og Viborg (evt. Hammel/Bjerringbro i første omgang) som et godt og miljøvenligt alternativ til en motorvej/motortrafikvej. Høringssvar bemærker: Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det er Vejdirektoratet der står som bygherre. Det skal dog ikke forhindre os i atter at opfordre til, at man forsøger at samtænke letbanen i Aarhus med projektet. Man kunne aflaste stykket Aarhus Hammel ved at føre letbanen til Hammel og nøjes med omlægning af vejstykkerne gennem Lading, Voldby og Svendstrup. Høringssvar mener ikke motorvejen skal bygges, men i stedet fokuseres på udbygning af den kollektive trafik ved bl.a. indfaldsvejene til Aarhus, da sådanne tiltag i langt højere grad vil indfri de krav, jeg er overbevist om, vi i fremtiden vil stille til en bæredygtig trafikudvikling. Høringssvar anfører, at Hvis man endelig ville gøre noget for at mindske trængslen på rute 26 kunne man arbejde for, at det blev mere attraktivt at tage den kollektive trafik. Det kan ikke passe, at det i disse miljøbevidste tider, skal være billigere, hurtigere og mere komfortabelt at sidde én person i sin bil. Vejdirektoratet og Folketinget burde være interesseret i at bruge nogen af de ca mio. kr. som en motorvej koster, på at skabe reelle incitamenter til at benytte den kollektive trafik, som i dag i oplandsområderne er både prismæssigt, kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt uattraktiv. Høringssvar anfører, at forslaget Alternativ Motorsvejslinje Syd muliggør senere udbygning med Letbane Aarhus-Hammel, såfremt der er politisk ønske om dette. Høringssvar fremfører, at Kollektiv trafik kan supplere motorvej 26. Hammelbanen kunne reetableres som en del af en udbygget Århus Nærbane, evt. med en forlængelse over Thorsø og Ans til Rødkærsbro. Samdrift med Odder- og Grenåbanen med moderne eltog. Dobbeltspor til nærbanen langs havnen, så kan alle tog med endestation i Århus fortsætte til Østbanegården. Der kunne endvidere anlægges et nyt sporvognsnet i Århus området med linier ud langs alle hovedindfaldsvejene til Århus suppleret med nogle ringlinjer. Eldrevne sporvogne er sikkert bedst for miljøet. Ny sporvogns- og busterminal placeres øst or banegården, evt. både udkørsel mod nord og syd. Et sporvejsnet suppleret med en udbygget nærbane kan erstatte letbaneprojektet, som der jo ikke er nogen rationelle begrundelser for. Endelig kunne der etableres et net af højhastighedstog, som kunne forbinde Århus med København (via Samsø), Hamburg (via Vejle), Aalborg og Viborg. I forbindelse hermed kunne der anlægges en jernbanetunnel under Århus, så togene ikke er nødt til at vende i Århus. Det kunne blive nødvendigt med nogle ekstra perroner på Århus Banegård. Høringssvar foreslår, at Ved detailprojektering af frakørsler fra rute 26 til rute 13, og den planlagte forlængelse af Vedsøvej bør disse vejanlæg projekteres med behørig afstand således, at der er det nødvendige areal for en fremtidig placering af jernbanen Rødkærsbro Viborg Holstebro. Regeringens plan om elektrificering af jernbanenettet vil på sigt betyde, at banelinjen mellem Rødkærsbro, Viborg og Holstebro skal rettes ud, således at der ikke lægges kørestrøm ind i Viborg. Tilgodeses denne mulighed, er der en potentiel mulighed for, at Region Midtjylland kan udvide Regionshospital Viborg og Viborg Kommune har en potentiel mulighed for etablering af ny togstation med tilhørende busterminal. En ringe udgift for Vejdirektoratet, men et kvantespring i området, for Banedanmark, Region Midtjylland og Viborg Kommune. 77

79 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der i forbindelse med VVM-redegørelsen er der undersøgt et kollektivt alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges som alternativ til at udbygge vejnettet (se hhv. rapport 402 Søbyvad-Aarhus, s.38 og rapport 398 Viborg V-Rødkærsbro, s. 28). Alternativet tager udgangspunkt i en række mulige forbedringer i forhold til de kollektive forbindelser, som eksisterer i dag. Der vurderes ikke at være grundlag for etablering af en ny bane langs Rute 26, dels fordi passagergrundlaget er for lille i forhold til anlægsomkostningerne, men også fordi der i dag ikke er konkrete planer om at bygge en sådan bane. Effekten af en eventuel forbedring af den kollektive trafik på biltrafikken er beregnet indenfor trafikmodellens rammer. Det er ikke muligt at beregne bidrag for alle trafikformer, og derfor ikke muligt at komme med præcise vurderinger. Resultatet af forbedringerne vurderes kun at føre til et begrænset fald på 100 køretøjer pr. døgn i hele området. Ved Viborg betyder det, at trafikken på Rute 26 stort set vil være uændret. 78

80 ANDRE FORHOLD 12 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 0 % af høringssvarene vedrørende etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om andre forhold, jf. Bilag 1 og 2. En række høringssvar omhandler hhv. konsekvenser af vejprojektet i forbindelse med anlægsfasen, samt håndteringen af et specialdepot i området. Begge problematikker er afledte effekter af vejprojektet og i det følgende er givet eksempler på de indkomne høringssvar, som påpeger problematikkerne, samt Vejdirektoratets svar hertil. Anlægsfasen Høringssvar bemærker, at man i rapporten savner en nærmere undersøgelse af trafikafviklingen under anlægsarbejdet. Der er ikke meget plads i det omkringliggende landskab. Høringssvar og undrer sig over hvad i har tænkt jer at gøre i anlægsfasen? Hvis motorvejen skal fortsætte i den nuværende omkørselsvej, hvor skal alle de biler som nu bruger rute 26 så være i anlægsfasen? Som vi ser det så er scenariet således: Alle fra Langelinie ledes ad Kærvej til Gammel Viborgvej, alle fra Sabro, Lading og alle byerne mod Viborg ledes gennem Gammel Viborgvej, dvs. at vi snakker et godt stykke over 6000 biler i døgnet. Lige uden for vores fordør. Høringssvar anfører, at Under anlægs fasen vil det blive rent kaos i området. Man ønsker fra Vejdirektoratet at anlægge det sydlige spor først, og så flytte trafikken over imens det nordlige færdiggøres. Det er ren ønsketænkning, at tro det vil fungere. Det vil give kaos på Gl. Viborgvej samt på rute 26 i de år byggeriet står på. Derudover vil det generere kigge kø på rute 26, hvilket sandsynligvis vil medføre ulykke på ulykke. Høringssvar undrer sig over hvad i har tænkt jer at gøre i anlægsfasen? Hvis motorvejen skal fortsætte i den nuværende omkørselsvej, hvor skal alle de biler som nu bruger rute 26 så være i anlægsfasen? Høringssvar fremfører, at En udbygning af rute 26 klos op af Mundelstrup (2012-linjeføringen) vil betyde, at trafikken i anlægsperioden ligeledes skal ledes ind på Gl. Viborgvej. En delvis nedlukning af den Viborgvej i anlægsperioden vil endvidere få konsekvenser for de mange skolebørn, der dagligt krydser Gl. Viborgvej for at komme til skolen i Sabro og til sport mv. om eftermiddagen. Høringssvar 04537, m.fl. anfører, at Hvis man laver en 2010 løsning vil man også kunne undgå de problemer der uundgåeligt vil komme i forbindelse med anlægsarbejdet, da motortrafikvejen vil kunne holdes åben i hele perioden og generne for mange mennesker vil blive minimeret og dermed være en stor gevinst for lokalsamfundet og borgerne. Høringssvar bemærker, at Hvis man laver en 2010 løsning vil man også kunne undgå de problemer der uundgåeligt vil komme i forbindelse med anlægsarbejdet, da motortrafikvejen vil kunne holdes åben i hele perioden og generne for mange mennesker vil blive minimeret og dermed være en stor gevinst for lokalsamfundet og borgerne. Vejdirektoratet skal henvise til, at anlægsfasen er beskrevet i VVM-redegørelsen, og resumeret i det følgende. Anlæg af motortrafikvejsstrækningen Søbyvad-Hammel og motorvejsstrækningen Hammel-E45 medfører afgravning af jord i forskellige mængder alt efter valget af linjeføring. En del af jorden skal flyttes inden for projektet, mens andre mængder er overskudsjord, der skal udsættes. Normal praksis ved sådanne anlægsarbejder er først at opføre broer, derpå at udføre jordarbejderne og belægningsarbejder og til sidst vejafmærkning, skiltning og beplantning. Anlægsarbejdet forventes at vare 3 år. 79

81 Langs linjeføringen vil et m bredt areal blive berørt af anlægsarbejderne. Ved tilslutningsanlæggene kan arealet dog blive over 200 m bredt, og enkelte steder, hvor vejen ligger på en høj dæmning eller dybt nedgravet, kan det berørte areal også blive over 100 m bredt. Hvor skærende veje og stier omlægges vil et areal omkring disse blive berørt. Der skal flyttes jord fra de steder, hvor vejen skal nedgraves til de steder, hvor vejen skal ligge på dæmning. Det tilstræbes at gøre disse afstande så små som muligt, men i nogle tilfælde skal jorden transporteres flere kilometer i den nye vejlinje. For at undgå forstyrrelse af trafikken på de skærende veje anlægges broerne normalt før jordarbejderne påbegyndes. Der transporteres dog ikke jord over de større broer og fra den ene etape til den anden. Under anlægsarbejderne kan der blive behov for at inddrage naboarealer til arbejdsarealer og interimsveje. Endvidere vil en række arealer blive anvendt til udsætning af overskudsjord. Disse arealer vil blive søgt retableret efter brugen, så de kan anvendes på samme måde som før. I forbindelse med opførelse af broerne kan det blive nødvendigt at lukke nogle veje i kortere eller længere perioder, og der vil i disse situationer bliver skiltet med omkørsel. Regnvandsbassiner til opsamling af vejvandet anlægges samtidig med gennemførelsen af jordarbejderne. På delstrækning 3 ved Mundelstrup, tilstræbes vejkapaciteten på eksisterende veje opretholdt i anlægsfasen ved, at der i hele anlægsperioden er åben for trafik i begge retninger. Hastigheden forventes nedskiltet lokalt i forbindelse med byggeriet. En del af den eksisterende vej opbrydes. I forbindelse med vejbyggeri er der behov for udskiftning eller forbelastning af blødbund, for at undgå uacceptable sætninger i forbindelse med byggeriet. De aktuelle vejstrækninger skal forbelastes i 1-2 år før de efterfølgende anlægsarbejder for motorvejen udføres. Derfor er det væsentlig at få gennemført geotekniske undersøgelser tidligt i detailprojekteringsfasen, for at skabe grundlag for planlægning af nødvendig udskiftning af blød bund og opbygning af jorddæmninger til forbelastning. Ved E45 skal der etableres en ny bro over E45 og den eksisterende bro skal udskiftes. På E45 og Rute 26 skal der etableres parallelramper og E45 skal forberedes til udvidelse til 6 spor. Først etableres den nye bro, mens trafikken afvikles på den eksisterende bro. Herefter overføres trafikken til den nye bro og den eksisterende bro udskiftes. For alle de ovenfor beskrevne metoder gælder, at der bliver behov for en del store arbejdspladser. Til brobyggerier skal etableres en mindre arbejdsplads omkring hvert brosted. Vejdirektoratet skal til den sydligere linjeføring (2010 linjeføring) bemærke, at dette forslag også vil indebære ombygning af tilslutningsanlægget ved E45, så det vil også give større omlægninger under anlægsarbejdet. Specialdepot Høringssvar 04583, m.fl. bemærker, at Folk der boede i området, da nuværende E45 blev anlagt kan berette om et stort gift depot, indeholdende bl.a. bly, kviksølv og arsenik, fra en tidligere gødnings fabrik i området. Da dette giftdepot blev anlagt var der en mængde skriveri og drøftelser i byrådet om, at dette depot under ingen omstændigheder måtte åbnes. Hvorfor er denne situation pludselig ændret nu? Høringssvar 04649, m.fl. anfører, at det i forbindelse med tilslutningen af 2012-løsningen til den nuværende E45 vil blive nødvendigt at opgrave et forseglet giftdepot, der indeholder blandt andet arsenik, kviksølv, bly og svovlsyre. Er det/vil det blive undersøgt, hvilken påvirkning dette vil få på menneskerne i området? Man kan undgå opgravning af dette depot ved at vælge 2010-løsningen, hvilket vi er endnu et godt argument for, hvorfor Vejdirektoratet bør foretrække løsningen. Høringssvar spørger: Hvad sker der med området med forurenet jord? Høringssvar spørger: Vælges Firkløverlinjen skal der åbnes et giftdepot, som skal flyttes. Hvorhen? 80

82 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at udfletningsanlægget er udformet, så specialdepotet, der primært indeholder bly, arsen og syre, bliver berørt mindst muligt. Forud for gravearbejde i specialdepotet udarbejdes et specifikt detailprojekt for håndtering af forureningerne, samt korrekt reetablering af den resterende del af depotet ved tilslutningsanlægget til E45. Af hensyn til de økonomiske omkostninger er indregnet, at der skal håndteres forurenet jord. Det er også beskrevet i risikoanalysen, at håndtering af forurenet jord indgår i projektet. 81

83 4. PÅVIRKNING AF MENNESKER OG MILJØ I dette kapitel er refereret de indkomne høringssvar, som har at gøre med vejprojektets konsekvenser for mennesker og miljø i form af støj, friluftsliv, natur og landskab, fredningen omkring Lading Sø, kulturarv, drikkevandsinteresser samt erhverv, vækst og udvikling. MENNESKER 39 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 14 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om mennesker og nærmiljø, jf. Bilag 1 og 2. Bemærkningerne går primært på, at respondenterne ikke mener, at der i forbindelse med VVMundersøgelsen er taget tilstrækkelig hensyn til vejprojektets påvirkning af mennesker. Høringssvar 01894, 04133, 04264, m.fl. spørger: Hvor er der en rapport, der beskriver de menneskelige konsekvenser for midtlinjeføringen i denne ellers rapportrige sag? Høringssvar 04143, 04448, m.fl. bemærker: Området er jo ikke undersøgt, så jeg kan- som i - ikke dokumentere, at der er en fauna, der forhindrer asfaltering. Imidlertid har vi en biotop af homo sapiens, hvis trivsel er bragt i alvorlig fare ved linjeføring MIDT. Vi er ikke blevet undersøgt af jer - vi bor her bare. Det vil vi gerne blive ved med! Vores art er i hele jeres rapport reduceret til værende et væsen med høresans og til dels synssans. Vores trivsel med en motorvej, vores videre forplantning og overlevelse indgår ikke i jeres overvejelser endsige planer. Hvad er det for en virkelighed i har undersøgt? Jeg har den opfattelse, at i har fået en opgave, omhandlende en motorvej. Derefter undersøger i, iagttaget et regelsæt - så tilføjer i "en hovsa løsning i form af MIDT" - men alle jeres undersøgelser er målrettet, at der skal være en vej - den SKAL være her et eller andet sted - det var jo opgaven! Der findes ikke umiddelbart love, der beskytter min art mod anlæg af motorveje - kun love, der kompenserer for økonomiske tab i form af forringelse af ejendomsværdi de mere basale behov for arten er desværre ikke lovbestemte. Det kan jeg ikke kritisere jer for - men jeg vil kritisere jer for, at i handler og planlægger fuldstændigt enøjede - kun med fokus på en vej og reglerne for dennes gennemførelse. Jeg ønsker - ja, finder det nødvendigt - at I inddrager mere viden om mennesket, som et levende væsen i jeres undersøgelser og konklusioner. Høringssvar fremhæver, at det af retningslinjerne for VVM redegørelse i følge miljøstyrelsen fremgår: (http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/miljoevurdering_og_vvm/vvm/) VVM-pligtige anlæg skal gennemgå en VVM-procedure, inden der må gives tilladelse til at igangsætte anlægget. VVM-proceduren indebærer, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af anlægsprojektet og dets forventede væsentlige miljømæssige konsekvenser. I denne forbindelse omfatter vurderingen af miljøpåvirkningen faktorer så som mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Der er ikke taget tilstrækkelig højde for den menneskelige påvirkning i denne rapport. Høringssvar 04792, 04583, m.fl. bemærker: I VVM-rapporten er der brugt: 180 sider om dyr og Padder 12 linier menneskene der bor der og blive berørt af motorvejen 3 linier om erhvervslivet Ud fra denne sidefordeling, kunne det umiddelbart se ud som om, at der er mangler en større belysning af hvilke konsekvenser og gener dette har for borgerne i området... Kun derved kan gener for borgerne opnå mulighed for at få større vægtning i beslutningsgrundlaget for en linieføring. Jeg ved også at, et enstemmigt byråd i Århus har påpeget at der VVM Rapporten, mangles at undersøge linieføringer, hvor der tages større hensyn til borgerne og erhvervet i området. Dette vidner om en linieføring, som pt. ikke er ordentligt gennemarbejdet, så den på en anstændig måde tager hensyn til menneskelige og erhvervsmæssige påvirkninger. 82

84 Høringssvar spørger: Hvorfor har man valgt den Vejfremføring, som vil genere rigtigt mange mennesker i Mundelstrup og Sabro, jeg troede at man skulle sørge for at påvirke og genere, så få mennesker som muligt, samt tage hensyn til naturen og miljø. Høringssvar anfører: Det forekommer mærkeligt, at der i VVM-redegørelsen argumenteres for linjeføringen for at beskytte den almindeligt forekommende spidssnudede frø - en af de mest almindelige frøer i Danmark. Hvordan kan hensynet til en frø overstige hensynet til børn og voksne i Sabro og Mundelstrup? Høringssvar bemærker, at Et eller andet sted så skal befolkningen og udvikling vel have prioritet så længe der også skeles til naturen. Det er utrolig svært at tage det seriøst at man skal prioritere menneskes live kvalitet, som en bolig er en del af, imod nogle frøer og nogle diger eller andet i den retning. Det kan ikke være en seriøs indgangsvinkel til en så væsentlig beslutning. I følge retningslinjerne for udarbejdelse af en VVM-redegørelse skal der redegøres for anlæggets forventede påvirkning af MENNESKET og miljøet. Det, mener vi ikke, er tilfældet i denne VVM, hvor påvirkningen på mennesker har fået en meget lille spalteplads. Høringssvar 04544, m.fl. bemærker: Vi er godt klar over at lige meget hvor man lægger en motorvej vil man genere både mennesker/dyr og naturen, men hvorfor lægge den der hvor den kommer til at genere flest mennesker? Høringssvar mener, at I dagens oplyste samfund er det uhørt, at man overvejer motorvejsløsninger, der rammer så mange mennesker negativt i deres dagligdag og livskvalitet, når der findes fuldgyldige alternativer, der berører mennesker, dyre- og planteliv i mindre grad. Høringssvar og bemærker, at Udbygning af Rute 26 berører rigtig mange mennesker, er skadelig for livskvaliteten og skaber stor usikkerhed, frustration, konflikter og personlig hetz mellem borgerne i området. De mange borgere, der bor tæt ved eller på en af de efterhånden mange forslag og skitser til linjeføring er stavnsbundne og handlingslammede. Høringssvar skriver: Velvidende at fremtiden kræver nye motorveje vil jeg anmode om at tage hensyn der rækker længere ud i fremtiden og de mennesker der opleve området i fremtiden. Høringssvar bemærker: Vi kan ikke begribe at i skriver, at der skal tages hensyn til mennesker når man laver nye veje, det er ganske vist ikke mange ord i bruger på det, det føles stærkt, som om det er vigtigere at beskytte dyr end mennesker. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når påvirkninger på mennesker undersøges i forbindelse med en VVM, omfatter det vurderinger af en lang række miljøfaktorer, idet der ofte kan forekomme afledte effekter ved påvirkning af forskellige miljøforhold. Hensynet til mennesker indgår i vurderingerne af eksempelvis støj og emissioner, grundvand og drikkevand, visuelle konsekvenser, rekreative områder m.m. Resultaterne af undersøgelserne i forbindelse med VVM-redegørelsen vedr. Rute 26 viser bl.a., at der i nogle områder vil være væsentlige påvirkninger på mennesker, herunder arealinddragelser, støjgener, visuelle gener og barriereeffekter. I det omfang det er muligt og i tråd med VVM-begrebet - er der foreslået afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af støjskærme, mens det i andre tilfælde ikke er muligt at indarbejde yderligere tiltag til minimering af påvirkningerne. 83

85 Det er i forbindelse med VVM-undersøgelser i Danmark ikke sædvane at undersøge betydningen for mennesker og erhverv ved et givent projekt fx med en egentlig social konsekvensanalyse. Således findes der ikke direkte krav til omfanget af miljøvurderingerne, herunder krav til volumen af de enkelte emner. Derimod findes der et EU-krav til behandlingen af visse emner inden for natur. Derfor fremgår der af VVMrapporten mange data om bl.a. beskyttede arter som spidssnudet frø m.v., som er omfattet af disse EUregler vedr. indholdet i VVM-redegørelser. 84

86 STØJ OG LUFTFORURENING 57 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 45 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om støj- og luftforurening, jf. Bilag 1 og 2. Svarene omhandler vejprojektets konsekvenser i form af støj- og luftforurening, samt de bagvedliggende beregninger og metoder. De støjmæssige konsekvenser af udbygningen af Rute 26 er vurderet for at skabe et beslutningsgrundlag for transportministeren. Der er udført støjberegninger, og resultaterne er vurderet i henhold til vejledninger fra Miljøstyrelsen. I det følgende fremstilles en række eksempler på høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger hertil vedr. støjberegninger m.m. Til sidst i afsnittet refereres de supplerende støjberegninger, som er udført på baggrund af de indkomne høringssvar. Fakta om trafikstøj Mange af høringssvarene om støj berører forhold, som er beskrevet i redegørelsen, derfor er baggrunden for VVM-redegørelsens vurderinger kort resumeret i det følgende. Støj fra vejtrafik kan være generende, sundhedsskadende og den kan forringe livskvaliteten for naboerne. Støjens styrke angives i decibel (forkortet: db). 0 db svarer til den svageste lyd et menneske kan høre. 120 db er så kraftig støj, at det kan gøre ondt i ørene. En forbipasserende personbil giver kortvarigt anledning til et støjniveauet på 75 db(a) i 10 meters afstand, og en lastbil giver et støjniveau på 85 db. En ændring i støjniveauet på 3 db svarer til en beregningsmæssig fordobling eller halvering af støjen (f.eks. ved en fordobling eller halvering af trafikken på en vej). En 3 db ændring opfattes kun som en lille ændring af det hørbare støjniveau, mens en ændring på 8-10 db opfattes som en halvering eller fordobling. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjen opleves som beskrevet i tabel 7 nedenfor. Ændring i støjniveau Oplevet ændring Ændring i trafikmængde 1 db Kan næsten ikke opfattes Faktor 1,25 3 db En lille ændring Faktor 2 6 db En væsentlig ændring Faktor 4 10 db En stor ændring - opfattes som en halvering/fordobling Faktor db En meget stor ændring Faktor 100 Tabel 7: Den oplevede effekt af ændring i støjniveau. Støjen angives med støjindikatoren L den som et vægtet gennemsnit over døgnet, beregnet for et helt år. Når støjen er opgivet som L den betyder det, at støj om aftenen og natten er tillagt større vægt. Der lægges 10 db til støj om natten og 5 db til støj om aftenen før det gennemsnitlige støjniveau for hele døgnet beregnes. Bag det gennemsnitlige støjniveau, L den, ligger ofte betydelige variationer i støjen.for eksempel er støjen fra en vej kraftigere om dagen end om natten og kraftigere på hverdage end i weekenden. Herudover varierer støjen med vejrforholdene. Når vinden kommer fra vest, er det beboerne øst for vejen, der er mest udsat for støj. Derfor har man, som nabo til en trafikeret vej, ofte en langt mere sammensat oplevelse af støjen end den simple gennemsnitsværdi umiddelbart giver udtryk for. En lang række undersøgelser dokumenterer, at der er en god sammenhæng mellem de beregnede gennemsnitsværdier og de gener som vejens naboer oplever. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau, hvor % af befolkningen føler sig stærkt generet af støjen. Vejledende grænseværdier for vejstøj Vejtrafikstøjen er vurderet i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007 Støj fra veje, se tabel 8: Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer m.v. Tabel 8: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj. Vejledende grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db 85

87 I forbindelse med nyanlæg af veje er det Vejdirektoratets målsætning, under hensyntagen til tekniske og økonomiske muligheder, at overholde den vejledende grænseværdi på 58 db for boligområder. Hvis en bolig udsættes for støj over L den 58 db, betragtes den som støjbelastet. Er støjen over L den 68 db, betragtes boligen som stærkt støjbelastet. Metode til støjvurdering Til vurderingen af støjkonsekvenserne er der foretaget en støjkortlægning af det område, som forventes berørt af vejprojektet, også kaldet influensområdet. Influensvejnettet er det vejnet, hvor projektet medfører ændringer i trafikken i forhold til 0-alternativet. Da der skal ganske store trafikændringer til i størrelsesordenen 30 % - før der er tale om en mærkbar ændring i støjniveauet, omfatter influensområdet ændringer i trafikken med mere end 20 %. Støjen fra alle større veje indenfor influensområdet er medregnet. I influensområdet regnes der støj på alle boligfacader, som anvendes til optælling af antal støjbelastede boliger over 58 db. Herudover foretages beregning af støjen i et net af punkter omkring alle større veje i undersøgelsesområdet, som anvendes til at illustrere støjkonsekvenserne på støjudbredelseskort. Støjberegninger Der er gennemført en fuldstændig støjkortlægning for 0-alternativ samt de undersøgte linjeføringsforslag. Ved beregningerne er der afsat beregningspunkter ved samtlige boligfacader og ved samtlige etager indenfor influensområdet. For hver boligenhed i influensområdet er der for hvert scenarie foretaget beregning af støjniveauet på boligens facade. Antallet af støjbelastede boliger er efterfølgende opgjort på 5 db-intervaller, og støjbelastningstallet er beregnet. Støjbelastningstallet er et udtryk for den samlede støjgene for boliger i influensområdet fra det beskrevne vejnet. Støjbelastningstallet forkortes SBT. Støjbelastningstallet kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst sammenlægger man alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for den pågældende vejstrækning. Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne og optegne støjkort er der udført beregninger af støjniveauet i et net af punkter med indbyrdes afstande på 10 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er sat til 1,5 m over terræn. Ved højere bygninger er støjbelastningen vurderet ud fra facadepunktberegningerne. Bemærkninger om støj 57 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende strækningen ved Aarhus og 45 % af høringssvarene vedrørende strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om støj og luftforurening, jf. Bilag 1 og 2. Høringssvarene omhandler spørgsmål omkring støj og sundhed, støj på udenoms arealer, forudsætninger for støjberegningerne m.v. Støj og institutioner Høringssvar 01826, m.fl. anfører, at Vejdirektoratet foreslår en motorvejs- og linjeføring, som er lagt klods op ad Mundelstrup og Sabro i en sådan afstand, at det giver store støj- og forureningsproblemer for disse to bysamfund. Langs denne linjeføring ligger også placeret hele lokalområdets institutioner med 1150 børn og unge fra vuggestuealderen og opefter, som hver dag skal leve med øget støj- og luftforurening. På lang sigt vil den øgede støj-og luftforurening få sundhedsskadelige konsekvenser for vore børn og unge, som hver dag opholder sig så tæt på et støjog luftforurenet motorvejsanlæg. 86

88 Støj og institutioner Høringssvar fremhæver, at På Bruunshåbvej i Bruunshåb er der bl.a. beliggende en lang række institutioner: Vuggestue, børnehave, skole, sfo, lokaler til dagplejebørn, idrætshal, boldbaner mv. Den øgede støj/forurening vil ikke være til gavn for de mange udeaktiviteter der foregår direkte ud til Bruunshåbvej på ovennævnte institutioner. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at antallet af støjbelastede boliger med et støjniveau over 58 db langs delstrækning 3 ved Mundelstrup, vil stige fra ca. 186 boliger i 0-alternativet til 212 boliger, hvis den eksisterende motortrafikvej udbygges til motorvej. Opsætning af en 4 m høj støjskærm og brug af støjreducerende asfalt vil medføre, at forøgelsen af støjbelastningen begrænses mest muligt. Ved Sabro vil den eksisterende Rute 26, Viborgvej, blive aflastet for trafik ved udbygning til motorvej, og støjniveauet vil i første husrække falde fra db til under 58 db. På strækningen ved Viborg vil udbygningen af Rute 26 ikke give anledning til, at institutioner eller borgere bliver påvirket af støj eller luftforurening over de vejledende græseværdier i Bruunshåb. Selv med en forøgelse af trafikken på Bruunshåbvej vil støj- og luftforureningsniveauet ikke stige, da hastigheden bliver reduceret efter ombygning. Støj og sundhed Høringssvar anfører, at støjniveauet kommer langt til at overstige det tilrådelige ifølge WHO og Miljøministeriets egne rapporter om støj og støjens påvirkning af helbredet og dertil kommer også den risiko der er for at få luftvejsgener af den øgende partikel- og luftforurening. Høringssvar og m.fl. bemærker, at området omkring Mundelstrup og Sabro vil blive påført store belastninger i form af trafikstøj fra både den kommende motorvej, såvel som fra øget trafik på Gl. Viborgvej og det vil give store forureningsgener. For en stor del af Mundelstrup får det store støjmæssige konsekvenser. 68 db for de der bor tættest på, og her snakker vi efter opsætning af støjværn. Hele Mundelstrup indhylles i støj. Vel og mærke et niveau, som er beviseligt skadeligt for helbredet. Der findes flere rapporter, bl.a. på Miljøstyrelsens hjemmeside (Evaluering af Regeringens Vejstøjstrategi for 2010), som beskriver følgerne. Især har det store konsekvenser for børn. Dem har vi ca. 50 af i Mundelstrup og samlet set 600 i Sabro/Mundelstrup. Høringssvar anfører: I 2010 udgav den daværende regering en rapport om vejstøjsstrategi Evaluering af vejstøjsstrategien, Hovedrapport Denne rapport konkluderer, at der ved støj over 58db er en øget risiko for helbredet. Herunder øget risiko for forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Det kan ved samme lejlighed nævnes, at WHO anbefaler, at støjen uden for soveværelsesvinduer ikke overstiger 40 db. Høringssvar og m.fl. bemærker: Når man nu ved, at støj er en kendt stressfaktor og giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, og forstyrret søvn giver psykiske og fysiske problemer, virker det end ikke rimeligt at foreslå en linjeføring SÅ tæt på et landsbyområde, og udsætte så mange mennesker for så store gener og sygdomsrisici! Høringssvar 04574, m.fl. påpeger, at det er beviseligt, at over 55 db får en lang række konsekvenser for helbred og sind. Tallet ligger endda endnu lavere når det gælder børn Høringssvar bemærker, at Med linjeføring 2, vil vi blive fanget i et ubeskriveligt, støj og forureningshelvede. Og at Mundelstrups borger fremover vil komme til at leve i et konstant og meget kraftigt støj og forurenings helvede, hvor der efter vejdirektoratets egne målinger vil blive svært / umuligt at føre en samtale udendørs og at så bastant påvirkning 24 timer i døgnet, 365 dage om året, er direkte helbredstruende. 87

89 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at når støjen for 0-alternativet og udbygning til motorvej beregnes i undersøgelsen, benyttes EU s støjindikator L den, som er en sammenvejning af det gennemsnitlige støjniveau fra dag, aften og nattetimer over et år, korrigeret for den ekstra geneeffekt, der typisk opleves i aften- og nattetimerne. Miljøstyrelsen indførte i 2007 denne nye fælles europæiske støjindikator, L den, til beskrivelse af støj fra veje. L den er en engelsk betegnelse, der står for Level day-evening-night. På den måde tages der ved beregning af støj fra veje hensyn til, at støj om aftenen og om natten er mere generende og har en større sundhedsrisiko end støj om dagen. I decibel svarer det til, at støj om aftenen får et tillæg på 5 db og støj om natten får et tillæg på 10 db. Vejdirektoratet gør i forlængelse af vores viden om sammenhæng mellem støj og sundhed en stor indsats for at dæmpe støj mest muligt, når der planlægges nye veje. Ved udbygning af Rute 26 vil antallet af støjbelastede boliger falde markant langs den eksisterende vej, og der vil komme nye støjbelastede boliger langs linjeføringen for den planlagte motorvej. I Mundelstrup vil der dog ikke ske en aflastning af trafikken, da den eksisterende motortrafikvej udbygges til motorvej. Men støjgenen vil samlet set falde på hele strækningen ved Aarhus, da færre boliger vil blive belastet med høje støjniveauer. Ved Viborg forventes et fald i antallet af støjbelastede boliger uanset valg af linjeføringsforslag og med opsætning af støjskærme på udvalgte støjfølsomme strækninger. Ved sammenligning med 0-alternativet vil begge linjeføringsforslag medføre færre støjbelastede boliger, idet antallet af støjbelastede boliger reduceres med ca. 20 %. Derfor vurderes udbygningen af Rute 26 til motorvej eller motortrafikvej samlet set, ikke at medføre en forøget sundhedsrisiko. Terrænets og vindforholdenes indvirkning på støjudbredelsen Høringssvar fremfører, at Med den viden vi har om støj fra Viborgvej mener vi ikke, at undersøgelserne er fyldestgørende for de gener der vil komme i form af mere støj for beboer i Lading og Fajstrup. Det er den (syd/vest) vindbårne støj som er meget høj, selv om vi har træer og huse imellem. Høringssvar bemærker, at Lokal erfaring påviser at pga. de geografiske forhold, skovene omkring og de lokale vindforhold så forplanter støj sig meget tydeligt fra Lading Sø samt omkringliggende områder og i nordlig retning hvor både Lading og Fajstrup ligger. Støjmålingerne i VVM rapporten tager tydeligvis ikke højde for dette. Dette underbygges endvidere af at der ned mod Lading Sø og hele vejen igennem det naturfredede område ikke er planlagt etablering af støjafskærmning på løsning Midt. Dette er i sig selv temmelig uforståeligt når man sammenholder dette med de før omtalte lokale erfaringer og at motorvejen i det fredede område er planlagt anlagt på en dæmning over terrænet. Det er almindeligt kendt at støjniveauet ved at ligge et vej tracé 1 meter over terræn er 6 7 db(a) højere i forhold til at ligge det 1 m under terræn. Høringssvar fremfører, at I VVM-rapporten kan man se nogle fine støjkort, som bygger på hypoteser om trafiktæthed, vindforhold m.v. Men, hvor realistiske er de? Når vi ser på kortet for Fajstrup, figur 8.18., undrer det, at støjbølgerne ikke går højere nordpå i forhold til sydpå, end de gør, da vinden i Østjylland oftest er vest-sydvest (kilde: Det Danske Vejr af Jesper Theilgaard, DMI), og Fajstrup ligger på en bakke, som lyden også vil forplante sig op ad. Høringssvar bemærker, at Med hensyn til de tre alternative vejføringer efter Sabro vil den nordlige være til stor gene for de beboere i Sabro, da vestenvinden på de fleste af årets dage vil blæse trafikstøj ind over byen. 88

90 Terrænets og vindforholdenes indvirkning på støjudbredelsen Høringssvar fremhæver, at Ser man på terrænet i Liseborg og Møgelkær området mm. og sammenholder det med de to linjeføringsforslag, så vil den sydlige linjeføring bringe mere støj til området kontra den nordlige. Grundene til dette er. Et: Det op ad skrånende terræn fra den sydlige linjeføring mod de bebyggede område. To: De generelle vindforhold, som fortrinsvis er vestlig, og derved vil føre støjen med sig mod de bebyggede områder. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at det omgivende terræn, samt vejrets og vindens indflydelse på støjens udbredelse i omgivelserne fra vejene indgår i støjberegningsmodellen. Vejrforholdene indgår i beregningerne i form af statistik for det typiske vejr i Danmark over et helt år. De store forskelle, der kan være fra dag til dag, bliver dermed jævnet ud til et gennemsnit. Vejrforholdene har betydning for, hvordan støjen fra en vej spredes i omgivelserne. Tæt på vejen betyder vejret ikke ret meget, men på større afstand kan det have meget stor betydning. Er afstanden blot 100 eller 200 meter, kan man opleve, at man nogle dage næsten ikke bemærker støjen, mens det på andre dage kan lyde som om, at vejen er meget tættere på. Vinden har størst betydning for disse variationer. I Danmark blæser det mest fra vest, og det betyder, at støjen ved en vej der fx går nord-syd, som årsgennemsnit vil være lidt højere øst for vejen end vest for vejen. Forskellen kan være i størrelsesordenen 2 db på nogle hundrede meters afstand fra vejen. Tæt på vejen er der ingen forskel i støjen på østsiden og på vestsiden. Støj og haver Høringssvar nævner, at På borgermøderne i Sabro og Hammel nævnte Vejdirektoratet, at de eventuelt ville være behjælpelige med støjisolerende tiltag i forhold til vinduer, tag etc. Dette ser vi langt fra som en acceptabel løsning, da den ikke ville kunne hjælpe på den støj vi vil opleve, hvis vi bruger haven. En af de primære årsager til, at vi købte grunden og ville bygge hus, var netop udsigten til at få en have. Høringssvar 04000, m.fl. mener, at Med placering af motorvejen i vores baghave vil vi desuden blive plaget af både øget støj- og luftforurening. Høringssvar 4550, og m.fl. kan ikke billige den totale mangel på menneskelige hensyn omkring støj og partikel forurening. Vi er i forvejen belastet fra Viborgvej og E45, og kan slet ikke overskue hvorledes støjhelvedet vil blive med endnu en motorvej så tæt på. Skal alle grillaftenerne aflyses? Høringssvar spørger, kommer der en lydmur, hvad er grænsen for hvad i finder passende, så vi kan holde ud til at være i vores haver, uden af vores børn ikke bliver påvirket af benzinos og støj fra vejen? Høringssvar 04120, m.fl. spørger: Støjen på Stillingvej. Der forventes op i mod 68 db for borgere der kommer tæt på motorvejen. Hvordan vil VD sikre at disse gener minskes? Vi vil blive omgivet af et støjinferno, vores dejlige haver vil blive ubrugelige! Om sommeren vil det blive et støjhelvede at lukke vinduer og døre op! Høringssvar bemærker vedr. linjeføringen ved Mundelstrup, at 6) Forringelse af byens naturliv, idet det høje støjniveau på 68 db er ganske højt og langt over den ønskede maksimale værdi på 58 db. 89

91 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at for det udendørs støjniveau i haver vil støjen for en meget stor del af boligerne langs den eksisterende Rute 26 blive lavere end i dag. Det vil dog ikke være tilfældet for de boliger, der kommer til at ligge tæt på den nye vej. Etablering af støjskærme ved samlede boligområder, som foreslået i VVM-redegørelsen, vil kunne mindske støjen fra vejen. Herudover er der for de nye vejanlæg forudsat anvendelse af en mindre støjende asfaltbelægning. Ved udvælgelse og dimensionering af støjreducerende tiltag er der ved hvert linjeføringsforslag blevet lagt vægt på, at begrænse støjen ved boliger, som ellers vil blive belastet med mere end 58 db fra motorvejen/motortrafikvejen. Dette er sket under hensyntagen til anlægstekniske og økonomiske muligheder. I Mundelstrup, hvor linjeføringen medfører en udbygning af den eksisterende motortrafikvej, er det ikke muligt at opfylde målsætningen om at dæmpe støjen til den vejledende græseværdi på 58 db, da de nuværende boliger ligger meget tæt på Rute 26. Her har målsætningen været, at støjbelastningen, hvis det er muligt, dæmpes i forhold til i dag eller ikke overstiger det støjniveau, der er beregnet for 0-alterntivet i Efter at have gennemført de supplerende beregninger må vi konstatere, at det ikke er muligt selv med en 4 m høj skærm og støjreducerende belægning at dæmpe støjen i Mundelstrup i linjeføring Nord/Midt/Syd i forhold til 0-alternativet. Der vil være 212 støjbelastede boliger langs motorvejen i forhold til 186 boliger i 0- alternativet. For de helårsboliger, der efter en udbygning, eller etablering af en ny motorvej, bliver belastet med mere end 63 db, vil der være mulighed for at få tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets retningslinjer herom. Støjafskærmning Høringssvar og fremfører, at der ligger 10 huset på toppen af stillingvej. Den evt. p-plads kommer til at ligge i vores baghave. Vores spørgsmål er: Kommer der en lydmur? Høringssvar har vedhæftet en fil som er taget fra Vejdirektoratets rapport vedr. rute 26 Søbyvad-Aarhus side 77 figur Jeg har sat et X, hvor Møllebakken ligger i forhold til den Nordlige linjeføring og viser de støjgener som vi på Møllebakken vil blive udsat for. Den viser en underlig tang af støj på DB som går lige direkte ned i Møllebakken. Jeg kan oplyse at jeg bor direkte ud til marken og vil i givet fald få Motorvejen som nærmeste nabo, og vil derfor blive kraftig berørt af støj på over 58 DB. Hvad har man tænkt sig at gøre for at mindske den støjgene? Vil man opsætte støjskærme eller sørge for ekstra støjdæmpende beplantning? Høringssvar spørger: Og vil nuværende støjvold (langs Viborgvej) blive forlænget over til Kærsvinget (broen over Viborgvej)? Høringssvar spørger: hvad med de støjreducerende foranstaltninger? Hvis projektet bliver nødt til at spare den støjreducerende asfalt væk, stiger støjniveauet straks med 2 db. Og hvor meget skærmer egentlig en støjskærm? Når et to-etagers hus med soveværelser mod motorvejen, ca. 80 meter væk, ligger op ad bakken og over støjskærms-niveauet, hvad så? Høringssvar anfører, at Både nord- og syd-/midtlinje vil give os stærke støjgener ift. Viborgvej, som vi kender den nuværende vej. VD s tal siger at en hastighedsforøgelse med 50 km/t (nu 80 km/t til motorvejens maks. 130 km/t) vil give støjforøgelse på ca. 5 db, svarende til mere end en fordobling af støjniveauet ved uændret trafikmængde. I fald man vælger at lægge linjen, som foreslået, må vi således forlange, at der etableres støjdæmpende foranstaltning ud for vores ejendom, der sikrer at støjniveauet maksimalt bliver på det nuværende niveau. Høringssvar anfører: Jeg kan på kortet se en støjvold, den ser kun ud til at dække en meget kort del af motorvejen. Hvad med den påtænkte kløverbladsudfletning, den ville jeg få meget tæt på, ville man slet ikke lave støjværn der? Man kan jo virkelig forestille sig, hvordan nedbremsning og acceleration ved ned- og opkørsler vil give en grusom masse støj af ubehagelig forskelligartet karakter! Dette omhandlede så kun støjen fra en eventuel motorvej. Oven i dette skal så lægges støjen fra omtalte voldsomt øgede trafik på Gl. Viborgvej, det ville jo blive et sandt støjhelvede! 90

92 Støjafskærmning Høringssvar spørger: hvor mange db. kommer der på tranebærvej? Kommer der støjværn, der "beskytter" vores vej med begge forslag? Høringssvar bemærker, at Støjafskærmningen ser ikke ud til at være tilstrækkelig. Der er allerede på nuværende tidspunkt støjbelastning af bebyggelsen på koldingvej, lige ud for den eksisterende rundkørsel. Det er specielt i morgentimerne og weekenderne fra ca. kl. 3.30, hvor nedbremsning og acceleration fra lastbiler er meget generende. Støjniveauet er muligvis inden for grænseværdierne, men idet det generelle støjniveau (baggrundsstøj) er lavt virker det desto mere påtrængende. Der bør derfor være støjafskærmning på hankene over mod Koldingvej, hvilket også gøres nemmere når forbindelsen til Koldingvej udelades. Høringssvar skriver, at Ifølge forslaget skal der langs sydsiden af linjeføringen over en strækning af ca m opsættes 3 m høj støjskærm ud for boligerne på Gl. Aarhusvej. Eftersom hastigheden allerede er hævet til 90 km i timen og dermed på motortrafikvej-niveau, forventer vi, at der snarest tages initiativ til opsætning af denne støjskærm. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at støjafskærmning kun etableres ud for områder for helårsbeboelser og kolonihaver, hvor støjbelastningen overstiger 58 db, svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for nye boliger, og hvor det ud fra støjberegningerne er vurderet, at støjafskærmningen kan give en mærkbar støjreducerende effekt. Længden og placeringen af støjskærmene kan ses i VVM-redegørelsen. Dette sker under hensyntagen til anlægstekniske og økonomiske muligheder. For de helårsboliger, der efter en udbygning, eller etablering af en ny motorvej, bliver belastet med mere end 63 db, vil der være mulighed for at få tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets regler herom. Det er en forudsætning i VVM-redegørelsen, at der anvendes støjreducerende asfalt. De mest anvendte støjreducerende belægninger i dag kaldes tyndlagsbelægninger. Her bruges mindre sten i asfalten end normalt, hvilket giver en mere jævn overflade og åben struktur, som bevirker at dæk/vejbanestøjen reduceres med ca. 2 db i forhold til en traditionel belægning. For almindelige og støjreducerende vejbelægninger gælder, at støjen fra vejen vil stige, i takt med at vejbelægningen bliver slidt. Vejdirektoratet kan yderligere bemærke, at støjberegningen er foretaget på baggrund af den trafik, udbygningen forventes at give af ændringer på de eksisterende veje. Derfor er trafikstigningen på Gl. Viborgvej også en del af forudsætningen for støjberegningen i Mundelstrup. Vejdirektoratet kan endelig bemærke, at alle afværgeforanstaltninger, herunder støjskærme og støjreducerende asfalt, er en del af beslutningsgrundlaget for projektet. Det vil sige, at disse indsatser, såfremt der tages politisk beslutning om projektet, ikke senere vil kunne spares væk. Opsætning af fx støjskærmen langs Gl. Århusvej i Viborg vil derfor heller ikke kunne ske før Folketinget beslutter at anlægge projektet og afsætter pengene på finansloven. Vejdirektoratet kan endelig bemærke, at tangen af støj ved Møllebakken skyldes terrænforhold, idet terrænet hæver sig markant lige nord for ejendommene på Møllebakken. Der vil kun være få ejendomme med en støjbelastning over 58 db. 91

93 Forudsætninger for støjberegningerne Høringssvar fremhæver, at direktoratets forventninger til trafikbelastning svinger med 100 %. Bemærkninger om relativ støjreduktion visse steder hviler tilsyneladende på en logik, der siger, at hvis man har et støjproblem, er det ikke et mål i sig selv at fjerne det. Høringssvar fremhæver, at Konsekvenserne for befolkningen i miljøvurderingen er imidlertid minimeret til en holdning om, at de miljømæssige konsekvenser med et stærkt forøget støj- og luftforureningsniveau i forbindelse med etablering af et motorvejsanlæg kan afhjælpes med støjskærme i de mest støjbelastede områder i betragtning af væsentlige miljøbelastninger med støj- og luftforurening, som Vejdirektoratet pålægger beboerne ved en tæt linjeføring langs Mundelstrup og Sabro, peger rapportens anbefalinger på et miljøbegreb, som kommer til at fremstå som meget skævt. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er en lang række faktorer, som er bestemmende for, hvor meget støj, der kommer fra en vej, og hvordan det opleves af mennesker. Det afhænger bl.a. af trafikken, vejtypen, vejens fysiske omgivelser og vejret. Virkemidlerne for at minimere støjgenerne fra nye vejanlæg er begrænsede, og i Mundelstrup hvor den eksisterende motortrafikvej udvides, er det muligt at opsætte støjafskærmning og anvende støjreducerende asfaltbelægninger for at nedbringe støjen. Boligejere, der bliver belastet med støj over 63 db, vil få tilbudt tilskud til støjisolering. Det drejer sig om helårsboliger, hvor det enten ikke er hensigtsmæssigt at etablere støjafskærmning eller hvor en støjskærm ikke har tilstrækkelig effekt. Støjberegninger - Relative støjværdier m.m. Høringssvar og m.fl. påpeger: Den sydlige linjeføring er den linjeføring, der giver flest støjbelastede boliger, men for at gøre sagen værre er der tale om nominelle beregninger - ikke relative. Det må antages, at de boliger der ligger omkring den påtænkte linjeføring midt allerede i dag (i kraft af Viborgvej) har støjbelastning tæt på 58 og 68 db. De uberørte områder ved den sydlige og nordlige linjeføring har imidlertid en støjbelastning tæt på 0. Den relative støjstigning er derfor markant større ved den sydlige linjeføring og den nordlige linjeføring. Faktisk viser tallene i VVM-rapporten på side 80, at linjeføring midt vil nedbringe støjniveauet for borgerne sammenlignet med status quo. Det vil sige, at borgerne i eksempelvis Lading vil være bedre stillet med en linjeføring midt end med den nuværende Viborgvej. VVM-rapporten burde derfor indeholde en relativ støj beregning, der beskriver antallet af ejendomme, der får en markant øget støjbelastning set i forhold til i dag. Høringssvar og anfører, at I VVM-undersøgelsen er der lavet støjberegninger, der viser, at antallet af støjbelastede boliger er størst ved den sydlige løsning. Dette er beregnet ved at dele ejendommene ind i to kategorier (over 58 db og over 68dB) og derefter lægge dem sammen. Selvom dette argument er til vores fordel, mener vi metoden er utilstrækkelig. Der er jo tale om en lille forlægning tæt på den eksisterende infrastruktur (Midt/1990) og en større forlægning ud i et pt. uforstyrret naturområde (Syd). De borgere, der ikke har det svært med støj eller opholder sig meget indendørs og af den grund bosætter sig i byerne og nærheden af Viborgvej, vil ikke opleve så store ændringer, som folk der bor i områder med udpræget stilhed. Her vil forskellen være enorm! Denne relative støjbelastning er ikke omfattet af VVM-undersøgelsens modelleringer. Høringssvar fremhæver, at Ifølge støjberegningerne udarbejdet for etape 6 (delstrækning 3, Mundelstrup), vil vi og vores naboer, hvis 2012-linjeføringen vælges, blive udsat for en gennemsnitlig støjbelastning på db. I Danmark er den vejledende grænseværdi for vejstøj 58 db. Vi kan med andre ord se frem til, at middelværdien for vejstøjen forventeligt bliver 9-17 % over det anbefalede støjniveau udregnet lineært. Hvad vil den blive, hvis den udregnes korrekt via logaritme? Vil det svare til en fordobling? 92

94 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den samlede støjbelastning for hvert af de beregnede alternativer er opgjort som henholdsvis antal støjbelastede boliger over 58 db, samt som et beregnet støjbelastningstal (SBT). Støjbelastningstallet anvendes til at sammenligne den samlede støjgene for de enkelte alternativer. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst sammenlægges alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende vejprojekt, som er udtryk for den samlede støjgene fra det beskrevne vejnet. Genefaktoren, der anvendes, er et udtryk for, hvor generende støjen opleves, og er fastsat på baggrund af viden om sammenhængen mellem støjniveau og oplevet støjgene. Fx er genetallet for en bolig, der belastes med 76 db lig med 1,0, mens genetallet ved 60 db er 0,1. Det betyder, at støjgenen ved en bolig, der udsættes for 76 db, er den samme som den samlede støjgene ved 10 boliger, der udsættes for 60 db. Beregning af støjbelastningstallet er den eneste anerkendte metode i Danmark til at vurdere forskellen på den samlede støjgene fra forskellige alternative vejprojekter. Metoden medtager udelukkende boliger udsat for et støjniveau over 58 db, da det er Miljøstyrelsens grænseværdi for acceptabel støj. Boliger under 58 db indgår ikke i den samlede geneberegning. Med hensyn til høringssvar kan det oplyses, at et støjniveau der forøges med 8-10 db vil opleves som ca. en fordobling af støjniveauet. Eksempelvis vil et gennemsnitligt støjniveau på 68 db opleves ca. dobbelt så højt som et støjniveau på 58 db. Ved en fordobling af antallet af ens støjkilder, fx ved en fordobling af trafikken, vil støjniveauet stige med 3 db. En stigning på 3 db vil typisk opleves som en mindre, men tydelig ændring af støjniveauet. Spørgsmål til støjberegningerne Høringssvar spørger: De støjkort, der foreligger, tager ikke højde for støjen fra den afledte trafik i hverken Sabro eller Mundelstrup. Hvordan vil det reelle støjbillede se ud for Bjørnkærvej? Høringssvar nævner, at I redegørelsen er det forventede støj niveau fra motorvejen påført. Tages der i denne forbindelse højde for den øgede trafik på Viborgvej (A26) som forventes, at blive op imod 4000 biler i døgnet? Støjbelastningen er en gennemsnitsvurdering over et døgn. Hvad vil den maksimale støjbelastning være på vores grund fra motorvejen + Viborgvej(A26)når den er højest? Høringssvar spørger: Så vidt vi kan læse, er den forøgede støj, som den øgede trafik på Gl. Viborgvej medfører, ikke medregnet i de støjberegninger, der foreligger for 2012-linjeføringen for Mundelstrup og Sabro. Er det korrekt? Er støj fra den øgede lastbilstrafik fra Dalton, som kommer på Gl. Viborgvej i kraft af lukningen af Borumvej, medregnet? I forbindelse med en eventuel anlægsfase mener vi, at det er givet, at en endnu større del af trafikken vil bruge Gl. Viborgvej som smutvej ind og ud af Århus, end hvad der vil være tilfældet, når motorvejen er etableret. Er denne støj medregnet i støjberegningerne for Mundelstrup og Sabro? Høringssvar mener ikke trafikstøj fra motorvej er lagt sammen med øget trafik på Gl. Viborgvej. Høringssvar bemærker, at Ud fra kortet ligger Fajstrup i den røde støjzone med ca db, som allerede er over Miljøstyrelsens max. værdi på 58 db for boligområder. Er der blot beregnet en ganske lille smule fejl, vil det rykke sig til det lilla eller blå felt, svarende til db! Hvor meget har man kunnet tage højde for, at lastbiler, som kører fra øst mod vest, skal geare ned, og gasse op, for at komme op ad bakken udfor Fajstrup? Hvor meget øger dette forhold det skitserede db-niveau? Høringssvar bemærker, at Vejdirektoratet har anvendt gammelt kortmateriale, hvor en del af husene i Mundelstrup og Sabro slet ikke findes på kortene. Så vidt vides er det 224 matrikler i alt der mangler. Dette vil medføre en meget kraftig støjpåvirkning hvor støjniveauet vil ligge væsentligt over de 55 db, der er angivet i lokalplan 595 for Byparken og bebyggelserne i den sydøstlige ende af Mundelstrup. For resten af Mundelstrup og en del af Sabro vil støjniveauet ligge langt over de 58 db staten og WHO anbefaler. Vi er i den forbindelse også meget i tvivl om Vejdirektoratets beregninger over støjen, overhovedet tager højde for den øgede trafik, der også vil komme på Gammel Viborgvej. 93

95 Vejdirektoratet kan hertil svarer, at støjberegningerne er baseret på den anvendte trafikmodel, som tager højde for de afledte trafikale effekter af udbygningen af Rute 26. Støjmodellen beregner ikke maksimale støjniveauer, men beregner et vægtet døgngennemsnit, der tager højde for støjens variation i dag-, aften og nattetimerne. Støjmodellen tager ligeledes højde for normale accelerationer samt ekstra støj fra lastbiler, der gearer ned og gasser op.som tidligere nævnt, indgår den øgede trafik på Gl. Viborgvej i støjberegningerne. Vedr. støj og ekspropriation Høringssvar mener, at den ekspropriationsforretning og loven bag er forældet. Den tager ikke hensyn til det værditab der påføres ejendomme som lige netop ikke bliver eksproprieret men som stadig bliver voldsomt berørt at forhøjet støjniveau. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der normalt ikke eksproprieres udelukkende pga. støj. Eventuelt ønske om ekspropriation kan rejses overfor den uvildige Ekspropriationskommission, som nedsættes når der er vedtaget en anlægslov for vejprojektet. Læs evt. mere under afsnittet Ekspropriation, i kapitel 2 Vejprojektets grundlag. Andet vedr. støj Høringssvar er kirkegængere i Sporup Kirke og er bekymret for at støjen fra motortrafikvejen vil genere både i kirken til kirkelige handlinger og på kirkegården. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at støjniveauet ved Sporup Kirke er under den vejledende grænseværdi på 58 db ved udbygning af Rute 26 i begge linjeføringsforslag. Det er almindelig praksis at anvende Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db, som grundlag for vurdering af behovet for støjbeskyttelse. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, som støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. En grænseværdi på 58 db over døgnet, medfører at ca % af befolkningen vil føle sig stærkt generet af støjen. Bemærkninger om luftforurening Luftforurening og sundhed Høringssvar 04120, 04800, og m.fl. spørger: Er det undersøgt hvor meget tilkørsel og motorvej vil forurene og hvilke grænser for forurening anbefaler staten og WHO? Forureningen fra Gl. Viborgvej skal jo også lægges oveni! Høringssvar 04587, 04800, m.fl. spørger: Er det undersøgt, hvor meget Motorvejen forurener og hvilke grænser for forurening anbefaler staten og WHO? Høringssvar 4520 bemærker: For ikke at tale om forurening og den udledning af forskellige sundhedsskadelige stoffer, der kommer fra bilerne. En diffus forurening, som givet også vil medføre helbredsproblemer for de borgere, som bor tæt på en motorvej! Høringssvar bemærker vedr. linjeføringen ved Mundelstrup, at 5) Forringelse af byens luftkvalitet som følge af mange biler og tung trafik der alle sammen foretager aksellerationer indenfor by grænsen, ved sving og chikaner. 94

96 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på direktiv (2008/50/EF) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". For mere detaljeret beskrivelse af grænseværdierne henvises til hjemmesiden samt Jensen et al. (2011) 1. Grænseværdierne er juridisk bindende og fastsættes på et videnskabeligt grundlag i samarbejde med WHO med henblik på at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed. De skal overholdes inden for en given frist, som ikke må overskrides, når det er nået. Grænseværdierne omfatter 13 luftforureninger, hvor det i dag kun er grænseværdien for kvælstofdioxid (NO 2 ) som årsmiddelværdi, som er overskredet på de allermest trafikerede gader i København (Ellermann et al ). Som indikator for trafikal luftforurening anvendes oftest kvælstofdioxid (NO 2 ) og partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM 2.5, PM 10 ). Grænseværdierne herfor som årsmiddelværdi er hhv. 40 µg/m 3, 25 µg/m 3, og 40 µg/m 3. Luftkvalitetsberegninger er gennemført for alle boligadresser langs de nye motorveje/vejudbygninger i 2020 og sammenlignet med grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO 2 ) og partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM 2.5, PM 10 ). De maksimalt forekommende NO 2 koncentrationer ligger på µg/m 3, hvilket er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3. De maksimalt forekommende PM 2.5 koncentrationer ligger på µg/m 3, hvilket er langt under grænseværdien på 25 µg/m 3. De maksimalt forekommende PM 10 koncentrationer ligger på µg/m 3, hvilket er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3. Koncentrationerne er væsentligt lavere end de årsniveauer som pt. måles på målestationer i trafikerede gader i de fire største byer i Danmark i 2010, hvor maksimal NO 2 koncentration er 56 µg/m 3, maksimal PM 2.5 er 18 µg/m 3 og maksimal PM 10 er 28 µg/m 3 (Ellermann et al. 2011). Overholdelse af grænseværdierne sikrer ikke, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved koncentrationer under grænseværdien. For partikler er der tale om en risikovurdering, da der ikke formodes at være en nedre grænse for, hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser. Men de beregnede koncentrationer ved boliger langs motorvejen er væsentligt under grænseværdierne og må derfor formodes ikke at udgøre et særligt sundhedsproblem. Høringssvar spørger, hvad VD vil gøre ved den meget luftforurening der bliver? Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at bilers udstødning er reguleret i EU-direktiver, som sætter grænseværdier for et køretøjs udledning af forurenende stoffer. Disse er løbende blevet skærpet, således at den løbende udskiftning af bilparken fører til stadig lavere udstødning. Endvidere er brændstofkvaliteten reguleret fx indholdet af PAH, svovl mv. Der er ikke gennemført beregninger af ændringen i koncentrationerne fra situationen i dag og frem til basis i 2020, men erfaringer fra beregninger i VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse viste, at NO 2 koncentrationerne blev reduceret med omkring 30 % fra 2009 til 2020 pga. en renere bilpark, mens der kun sker en lille ændring i partikelkoncentrationerne på 1-2 %, da disse er domineret af baggrundskoncentrationen dvs. bidrag fra alle europæiske og danske kilder (Jensen et al., ). 1 Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Hertel, O. (2011): Luftkvalitetsvurdering for rute 26 Viborg- Aarhus. VVM redegørelse. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.71 s. Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. (2011): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for National Environmental Research Institute, Aarhus University. 55 pp. -NERI Technical Report No Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Hertel, O., Løfstrøm, P., Olesen, H.R. (2011): Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse. VVM redegørelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 95

97 Luftforurening grøntsager og urtehaver Høringssvar er bekymrede over den kraftige forøgelse af luft- og partikelforurening der må give en risiko for, at frugt og grønsager ikke vil kunne anvendes, når de er dyrket i haver beliggende tæt på den foreslåede 2012 linjeføring samt selvfølgelig øget risiko for påvirkninger af og skader på helbredet. Høringssvar og spørger, om det pga. Partikel forurening vil være slut med at spise hjemmedyrkede grøntsager fra haven? Høringssvar 04587, 04800, m.fl. mener, at det vil være sundhedsskadeligt at opholde sig i havne eller spise afgrøder fra urtehaven, såfremt Motorvejen placeres som VD foreslår i 2012 linjeføringen. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at tungmetaller og tjærestoffer i jord kan udgøre en sundhedsrisiko ved spisning af afgrøder dyrket på jord forurenet med disse stoffer. Kilderne hertil kan være gamle industrigrunde, historisk blyforurening fra trafikken samt slamudbringning. Der kan forekomme forhøjede koncentrationer i jord af fx bly tæt på ældre veje, som følge af afsætning af bly fra bilernes udstødning. Siden indførelse af katalysatorbiler i starten af 90 erne er blyforureningen fra trafikken faldet dramatisk, og i dag er der ingen blyforurening fra vejtrafikken. Der vil derfor ikke være blyforurening fra trafikken fra en ny motorvej. Biludstødning indeholder også mindre udledninger af tjærestoffer (PAH), hvoraf noget vil deponere langs vejen. Målte koncentrationer (indikator benzo(a)pyren) i en af de mest trafikerede gade i København viser koncentrationer langt under grænseværdierne. En mulig kilde til forurening med metaller er bremsestøv fra bilernes bremser, som kan afsættes tæt på motorvejen. Der er meget begrænset viden herom, og der er ikke fastsat grænseværdier for udledning heraf eller for tilladte koncentrationer heraf. Samlet set vurderer DCE - Nationalt center for miljø og energi på Aarhus Universitet (tidligere DMU), at der ikke at være nogen særskilt sundhedsrisiko forbundet med trafikken ved at spise grønt fra egen have, som støder op til en ny motorvej. Luftforurening og drikkevand Høringssvar anfører: Linjeføring henover Sabros drikkevandsområde Syd- og midt-linjen er efter den ændrede føring ift. Økonomiundersøgelsen 2010 lagt ind over Sabro Vandværks indvindingsområde til den nyetablerede drikkevandsboring ved Eshøjvej. Dette finder vi stærkt betænkeligt og ud fra et forsigtighedsprincip også uacceptabelt, medmindre VD vil garantere at der ikke kan ske forurening fra vandafledning og partikler i luften fra motorvejen. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ved udbygning etableres et lukket vejafvandingssystem, så al vejvandet ledes til nedløbsbrønde, og herfra, via et lukket rørsystem til tætte regnvandsbassiner med lukkemekanisme ved udløbet. Dette vil sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet, hvis der skulle være uheld med spild af miljøfremmede stoffer på motorvejen. Dette vil være en forbedring i forhold til i dag, hvor størstedelen af strækningen har et afvandingssystem med åbne grøfter. I forhold til partikelforureningen, som fremgår af bemærkningerne ovenfor, så vil de maksimalt forekommende PM 2.5 og PM 10 koncentrationer ligge langt under grænseværdien på hhv. 25 µg/m 3 og 40 µg/m 3. Koncentrationerne er væsentligt lavere end de årsniveauer som pt. måles på målestationer i trafikerede gader i de fire største byer i Danmark i

98 SUPPLERENDE STØJBEREGNINGER I forbindelse med høringsfasen er Vejdirektoratet blevet opmærksom på, at oplysningerne fra de offentlige boligregistre ikke var opdaterede. Derfor indgik et nyt boligområde (Løvkærvej/Grønkærvej)i Mundelstrup ikke i støjberegningerne i VVM-redegørelsen. Den eksisterende støjskærm mellem boligerne og den eksisterende motortrafikvej blev samtidig vurderet til ikke at have tilstrækkelig støjisoleringsevne sammenlignet med en standardiseret støjskærm, så den indgik heller ikke i beregningerne. Der er i de supplerende beregninger udført en ny beregning af 0-alternativet på baggrund af opdaterede bygnings- og boligdata og med den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup. Den støjreducerende effekt af den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup vurderes dog at være mindre end effekten af en almindelig standardiseret støjskærm. Det har ikke været muligt at korrigere for dette forhold i støjberegningerne, hvor støjisolationsevnen for den eksisterende støjskærm er forudsat ligeså god som for en standardiseret støjskærm. På den baggrund vil den støjreducerende effekt af den eksisterende støjskærm være overvurderet i disse beregninger. Resultatet kan ses herunder i tabel 9, og sammenholdes med tallene fra VVM-redegørelsen. Antal støjbelastede Støjniveau på facade L den, i db boliger Over 73 I alt SBT 0-alternativ, tal fra VVM ,1 0-alternativ, ny beregning ,1 Tabel 9: Sammenligning af VVM-redegørelsens støjberegninger og beregningen på baggrund af opdaterede BBR-data. I de nye beregninger er antallet af støjbelastede boliger (> 58 db) mindre, når der regnes med fuld effekt af støjskærmen, selvom der samtidig medregnes flere boliger tæt på motortrafikvejen. Derfor vil sandheden ligge et sted midt imellem, og det er Vejdirektoratets vurdering at antallet af støjbelastede boliger i Mundelstrup herunder støjbelastningstal i 0-alternativet, reelt vil være lidt højere end angivet i de nye beregninger. Figur 7 giver et overblik over de støjmæssige konsekvenser for 0-alternativet i Mundelstrup, hvor alle boliger og fuld støjskærmseffekt af den eksisterende støjskærm er medregnet. Figur 7: Støjkort for 0-alternativet ved Mundelstrup. 97

99 Supplerende støjberegninger af den sydligere linjeføring (Variant Trompet) Vejdirektoratet har på baggrund af indkomne forespørgsler og høringssvar gennemført supplerende undersøgelser i forhold til de beregninger, som fremgik af VVM-redegørelsen. Der er gennemført støjberegninger af en variant af linjeføringsforslaget med en mere sydlig motorvejstilslutning (Variant Trompet i redegørelsen), i det følgende benævnt: Varianten. Beregningerne for denne sammenlignes i det følgende med VVM-redegørelsens linjeføringer, som alle tre er sammenfaldende på denne strækning ved Mundelstrup. De supplerende beregninger er naturligvis gennemført med de opdaterede oplysninger, som er beskrevet ovenfor i 0-alternativet, for Varianten og linjeføring Nord (som repræsenterer alle tre linjeføringer) ved Mundelstrup. Figur 8 giver et overblik over de samlede støjmæssige konsekvenser i hele influensområdet med gennemførelse af Varianten på delstrækning 3. Figur 8: Støjkort for Varianten på delstrækning 3 ved Mundelstrup Af Tabel 9 fremgår antallet af støjbelastede boliger i influensområdet for Varianten for etape 3 sammenlignet med 0-alternativet og Linjeføring Nord, som repræsenterer alle tre linjeføringer på denne delstrækning. Antal støjbelastede boliger Støjniveau på facade (L den db) Over 73 I alt SBT 0-alternativ, ny beregning ,1 Variant ,1 Linjeføring Nord ,9 Tabel 9: Antal støjbelastede boliger på delstrækning 3 for Varianten og Linjeføring Nord/Midt/Syd 98

100 Den støjreducerende effekt af den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup vurderes at være mindre end effekten af en almindelig standardiseret støjskærm. På den baggrund vurderes antallet af støjbelastede boliger i Mundelstrup herunder støjbelastningstallet reelt at være lidt højere end angivet i 0-alternativet, da skærmens effekt er overvurderet. Samme forhold gør sig gældende for Varianten, dog i mindre grad, da støjen fra den eksisterende motortrafikvej vil være mindre som følge af mindre trafik. Figur 9 giver et overblik over de støjmæssige konsekvenser af Varianten for Mundelstrup. Figur 9: Støjkort for Varianten på delstrækning 3 ved Mundelstrup. Figur 10 viser de støjmæssige ændringer mellem 0-alternativet og Varianten i Mundelstrup. Figur 10: Differenskort, som viser ændring af støjniveau fra 0-alternativ til Varianten ved Mundelstrup. 99

101 Som det ses af differenskortet på figur 10 vil støjniveauet i Varianten for størstedelen af boligerne syd for Gl. Viborgvej være stor set uændret i forhold til 0-alterntivet. Der vil dog ske en stigning af støjen på 1 3 db ved første husrække langs Gl. Viborgvej pga. af stigningen i trafikken, mens støjniveauet vil blive reduceret i størrelsesordenen 1 3 db ved første husrække langs den eksisterende motortrafikvej. Der er også gennemført supplerende støjberegninger for linjeføring Nord (som repræsenterer de tre linjeføringer ved Mundelstrup, hvor de er sammenfaldende). I de supplerende beregninger er der regnet på effekten af forskellige højder af støjskærmen. Dette har resulteret i, at støjskærmen har en højde på 4 m, da det samlet set er vurderet til at give den største effekt i forhold til økonomi og funktion. Figur 11 giver et overblik over de støjmæssige konsekvenser for linjeføring Nord i Mundelstrup. Figur 11: Støjkort for linjeføring Nord på delstrækning 3 ved Mundelstrup Figur 12 viser de støjmæssige ændringer mellem 0-alternativet og linjeføring Nord/Midt/Syd i Mundelstrup. Figur 12: Differenskort, som viser ændring af støjniveau fra 0-alternativ til linjeføringsforslag Nord ved Mundelstrup. 100

102 Som det ses af differenskortet på figur 10 vil støjniveauet i linjeføring Nord stige med 1 3 db for størstedelen af boligerne i området syd mellem Gl. Viborgvej og den eksisterende motortrafikvej. Tættest på motorvejen og på Gl. Viborgvej vil støjen ifølge beregningerne stige med op til ca. 5 db for ejendommene i første række. Reelt vil stigningen i støjniveauet dog være en smule mindre, da det som førnævnt i 0-alternativet, er forudsat at den eksisterende skærm har samme støjisolationsevne som en standard skærm. 101

103 REKREATIVE INTERESSER OG NÆRMILJØ 16 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 17 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om rekreative interesser, jf. Bilag 1 og 2. Høringssvarene omhandler vejprojektets påvirkning af eksisterende rekreative forbindelser og områder, men i høj grad også påvirkningen af nærmiljøerne i de små byer langs linjeføringerne. Rekreative forbindelser Høringssvar bemærker, at Linjeføring Midt vil fysisk afskære befolkningen fra at benytte det rekreative område, Udsigten, Søvejen og skoven er i dag. Eneste adgangsvej vil være gennem en gang- og cykeltunnel under motorvejen ved Lyngballevej, og spørgsmålet er: hvem ønsker at løbe tur akkompagneret af motorvejsstøj? I VVM-rapporten vurderes påvirkningen af de rekreative forbindelser i forhold til linjeføring Midt at have moderat betydning. Som bosiddende i området, vil vi vurdere det som massiv betydning en total ødelæggelse af området! Høringssvar bemærker, at Konsekvenserne af en brutal afskæring af Lading og Fajstrup fra deres naturlige centrum og omdrejningspunkt i form af Lading Sø og de fredede og naturskønne rekreative områder, både med hensyn til de op imod 800 mennesker der bor i området. Høringssvar bemærker, at den sydlige linjeføring vil afskære vores børn fra Farre, hvor de har kammerater og dyrker sport. Høringssvar bemærker, at En midterlinieføring vil afskære alle 4 indfaldsveje fra Viborgvejsiden til Fajstrup Nederskov. Høringssvar 04518, g anfører: Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at skov- og fællesvejene fra Yderupvej ved Borum gennem Vind Skov til Sabrovej i Sabro udgør og af Århus Kommune anerkendes som en rekreativ stiforbindelse. Denne bør ikke afbrydes. Høringssvar bemærker, at En sydlig linjeføring vil betyde, at beboerne i området bliver afskåret fra Lyngballegård og Troldhøj, samt den smukke vej gennem skoven, og samtidig vil den betyde en barriere for nabofællesskabet. Skovene er et væsentligt rekreativt område for beboerne i Skivholme, Lading, Harlev, Sjelle og Herskind. Vi har i dag fri adgang til skovene via Skyttehusvej og de mange stiforbindelser. Den sydlige motorvejsføring vil ændre dette billede totalt, idet der i alt kun vil være 2 stiforbindelser til skovene, der som tidligere nævnt også vil blive delt i to dele. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejen vil skabe en barrierevirkning, men at denne er forsøgt minimeret ved at planlægge overføring af lokale veje og stier. Dette arbejde er sket i samarbejde med de berørte kommuner. Ved linjeføring Midt betyder det bl.a., at adgangen til Fajstrup Nederskov opretholdes via Fuglsangvej og Lyngballevej, mens Søvejen ved Lading Sø lukkes. Lyngballevej opretholdes alene som rekreativ forbindelse. Linjeføring Syd medfører ligeledes barriereeffekter, bl.a. som følge af lukning af Lyngholmvej. Adgangen fra områderne omkring Hammel og Voldby til Farre skal derfor foregå via Anbækgårdsvej eller Farrevej. Adgangen til Skivholme Skov forringes ligeledes, og i VVM-redegørelsen er påvirkningen af de rekreative forbindelser her vurderet til at være af væsentlig betydning, også selvom der opretholdes adgang via Skyttehusvej og en skovvej. I VVM-redegørelsen skelnes der imellem påvirkningen af stisystemer og de rekreative områder. I de tilfælde, hvor stierne opretholdes, kan påvirkningen være vurderet moderat set i relation til adgangsforholdene, mens påvirkningen af selve det rekreative område kan være væsentlig. Påvirkningen af stierne står derfor ikke alene, men er del af den samlede vurdering af de rekreative værdier. Langs Viborgvej er der udpeget en rekreativ rute, som i dag ikke er fuldt udbygget. Det betyder, at der ikke er direkte adgang til Vindskov via den udpegede rute. Yderupvej overgår til at hedde Borumvej og derefter 102

104 Viborgvej. Påvirkningen af stien er beskrevet i miljøvurderingen (rapport 403 side 101), men er ikke kommet med i det opsummerende skema. I linjeføring Syd krydser motorvejen det stykke af vejen, der mangler imellem Borumvej og Viborgvej. Linjeføring Nord og Midt krydser den del, der hedder Viborgvej. Det er vurderet, at etablering af en ny motorvej vil yderligere forringe muligheden for en fremtidig realisering af stiforbindelsen. Rekreative forbindelser Høringssvar 04111, og 2524 bemærker, at Adgangen til Viborg Hedeplantage og Liseborg Piantage vil blive væsentligt begrænset. Her tænkes på at selve adgangen til plantagerne vil blive rykket Iangt væk fra bebyggelsen i området, da vejgennemføringen vil skære den første del af plantagerne væk, og derved gøre at brugerne af plantagerne skal bevæge sig et væsentligt stykke længere inden de kommer ind i stille skov. Dette vil helt sikkert have en kedelig indvirkning på alle de personer, som nyder at gå ture i skoven. Vejdirektoratet har noteret synspunktet. Lading Sø og omegn Høringssvar og m.fl. bemærker, at Området omkring Lading sø myldrer dagligt af liv. Søvejen og Lyngballevej rummer en livlig trafik af gående, løbende, cyklende og ridende borger (og børnehavebørn) på alle tider af dagen. En tælling af færdsel på Lyngballevej en forårs søndag tegner et billede af højt skattet naturområde - for både lokale, men også folk fra oplandet. Folk kommer til Lading sø, og skovene omkring søen, fordi her er smukt og stille. Fordi naturen byder på oplevelser af fugle og dyreliv på markerne og i skoven omkring søen. Linjeføring midt vil for altid ødelægge de rekreative værdier ved Lading sø. Motorvejen vil med støj og anlæg skæmme oplevelsen af stilhed og for altid spolere et højt skattet og sjældent rekreativt naturområde. En tur ved søen med høreværn vil utvivlsom bliver mindre attraktivt. Høringssvar 04718, m.fl. anfører: Beboerne i Lading-Fajstrup nyder i stor udstrækning de muligheder, der er for at benytte sig af det rekreative område, som Lading Sø og omegn byder på. Det er en naturperle, som tiltrækker hundeluftere, kondiløbere, motionister, cyklister, ornitologer, naturelskere og ikke mindst byens børnehave, der har stor fornøjelse af turen til Lading-Fajstrup borgerforenings rekreative areal: udsigten. Det er vigtigt at understrege, at Lading Sø området har så stor betydning for Lading-Fajstrups beboere, da det er eneste rekreative område for byens borgere. Høringssvar skriver: Hvis man i forslaget havde fulgt den oprindelige linjeføring fra 1990, havde der trods alt været flere muligheder for at sænke vejanlægget i terrænet, og selvom det også ville være et forslag til stor gene for Fajstrups borgere, ville man i det mindste skåne landskabet i højere grad, og ikke skabe den voldsomme barriere mellem byen og søen. Dette skal nævnes, ikke blot af hensyn til de mange borgere i Fajstrup, der vil få spoleret deres udsyn og kontakten til landskabet, men også for de hundredvis af andre borgere, der bruger området til rekreative formål. Høringssvar undrer sig over, at vej direktoratet påtænker at føre en motorvej gennem et fredet og meget rekreativt område ved Lading sø, Set i lyset af, at der bruges mange penge på etablering af nye skove og grønne kiler i de bynære områder, der kan nævnes skov ved Trige ved True og Årslev engsø. Høringssvar bemærker, at En midterlinieføring vil totalt ødelægge hele den nordlige, attraktive del af Fajstrup Nederskov. Det vil være rasende synd for egnens natur- og specielt skovelskende beboere, nu og ud i al fremtid, at ødelægge denne "eventyrskov". Selvom der bliver noget skov tilbage, vil dennes rekreative værdi være lig nul, pga. støjen fra motorvejen. Både landskaber og skovområder er i høj grad medvirkende til, at det er attraktivt at bo i Danmark. Forhåbentlig også ud i fremtiden! 103

105 Vejdirektoratet henviser til miljøvurderingen (rapport 403), hvor påvirkningen af Lading Sø er beskrevet: Lading Sø vil blive påvirket i væsentlig grad som følge af projektet, idet oplevelsen af søen og det omgivende landskab vil blive ændret både visuelt, støjmæssigt og adgangsmæssigt. I dag er området omkring søen støjpåvirket på et niveau der ligger under 53 db, som er en vejledende støjgrænse for rekreative områder i åbent land) og flere steder endda lavere. I driftsfasen vil den nye vej medføre at støjniveauet øges til op til 58 db. Opholdspladsen nord for søen vil blive fjernet, da den ligger inden for selve tracéet for vejen. Påvirkningen af linjeføring Midt er derfor vurderet til at være af væsentlig karakter i forhold til den rekreative udnyttelse af området og dets nære omgivelser. Nærmiljø - Mundelstrup Høringssvar anfører: Vores fællesområder i Mundelstrup bliver ødelagt. Byparken bliver til et tilkørselsanlæg, og gadekæret vil sandsynligvis bukke under for forurening og støj. Det vil dermed være slut med fastelavnsarrangementer, sommerfester, Sankt Hans og almindelig aften hygge og leg i byparken. I øvrigt en bypark som områdets private dagplejere ynder at benytte til leg med børnene. Høringssvar spørger: Har I tænkt jer og kompensere os for fjernelsen af Mundelstrups by store samlingspunkt? Jeg er nok ikke den eneste her i byen, der vil fortælle jer, at parken er der vi samles til fastelavn, sommerfester og sankte hans. Det er både børnenes og de voksnes sociale samlingspunkt. Høringssvar skriver, at Linjeføring Midt vil være et brutalt indgreb i det nærmiljø som er naturligt centrum i tilværelsen for ikke alene 800 borgere i Lading og Fajstrup men også udefrakommende som dagligt og specielt i weekenderne kommer til området for at nyde stilheden, den friske luft og naturen. Høringssvar 02281, m.fl. anfører, at linjeføring syd er så tæt op af byen, at det fjerner hele det frie område som udgør Mundelstrup Bypark. Denne park anvendes til legeplads og fællesarrangementer. Denne legeplads, som er børnenes sidste frirum i en landsby, bliver endnu tungere belastet med trafik. Den vil man fjerne og dermed fratage børnene deres sidste sikre legested i lokalområdet. Høringssvar 04329, m.fl. påpeger, at linjeføringen vil ødelægge bymiljøet i Mundelstrup ved at øge trafikken på Gl. Viborgvej samt klemme en ny motorvej så tæt på byen som fysisk muligt, kan jeg se at også byens rekreative bypark helt forsvinder under tilkøringsanlægget. Hvordan vil Vejdirektoratet sikre at det bymiljø kan udleves et nyt rekreativt sted i Mundelstrup. Høringssvar 04697, 04800, 02281, m.fl. bemærker, at vores meget brugte bypark bliver fjernet. Har I tænkt jer og kompensere os for fjernelsen af Mundelstrups by store samlingspunkt? Her samles vi til fastelavn, sommerfester og sankte hans. Det er både børnenes og de voksnes sociale samlingspunkt. Høringssvar 04329, m.fl. spørger: Foruden at linieføringen nu vil ødelægge bymiljøet i Mundelstrup ved at øge trafikken på Gl. Viborgvej samt klemme en ny motorvej så tæt på byen som fysisk muligt, kan jeg se at også byens rekreative bypark helt forsvinder under tilkøringsanlægget. Hvordan vil Vejdirektoratet sikre at det bymiljø kan udleves et nyt rekreativt sted i Mundelstrup? Høringssvar bemærker, at Der er de seneste år etableret en legeplads og grønne arealer, som i høj grad benyttes af byens beboere. Dette areal vil iflg. VVM rapporten indgå som motorvej. Vi har 3 børnebørn, som ofte benytter dette areal og da der i Mundelstrup ikke er udlagt andre grønne arealer vil det betyde en væsentlig forringelse af miljøet for alle beboere i Mundelstrup. Høringssvar bemærker om konsekvenserne af Linjeføring Midt, at Et lille velfungerende samfund i Fajstrup vil blive bortelimineret. Flere meget gamle - men fine - huse vil blive jævnet med jorden, og mange andre vil være ubeboelige, i forhold til de ønsker og behov, beboerne har. Grundlaget for at bo netop her, vil være fjernet. Dette er i sig selv et stort problem. Samspillet med de øvrige små landsbyer og omkringliggende ejendomme vil forsvinde - man går ikke over motorvejen til kaffe hos naboen. 104

106 Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at indgrebene i naboarealer generelt er søgt minimeret i projektet. Vejprojektet i VVM-redegørelsen er et skitseprojekt, som vil blive yderligere detaljeret, når der politisk er truffet en beslutning om at anlægge vejen. Der er ingen planer om at fjerne byparken i forbindelse med udbygning til motorvej ved Mundelstrup. I forlængelse af møder med borgergruppen Styregruppen i Mundelstrup har Vejdirektoratet tilkendegivet, at der indenfor de økonomiske rammer vil blive arbejdet på at justere vejprojektet i de oprindelige linjeføringer, så der bliver inddraget så lidt areal som muligt til vejen. Nærmiljø - linjeføring Nord Høringssvar bemærker, at Vi i Fajstrup og Lading bliver ikke skilt fra Markusminde og Skjoldelev som omtalt i nogle medier. For det første tror jeg rent faktisk ikke der er så meget sammenhold den vej rundt alligevel og for det andet kan det vel ordnes med en overgang eller en tunnel. Høringssvar anfører: Vores lokalsamfund består af fem områder, der samtidig udgør Lading sogn, nemlig Lading, Fajstrup, Skjoldelev, Bjørnkær og Markusminde. Den nordlige linjeføring vil skære lige midt igennem disse fem områder, således at Skjoldelev og Markusminde vil blive adskilt fra Lading og Fajstrup mens Bjørnkær nærmest bliver "kørt over". Der vil naturligvis, også efter en evt. nordlig linjeføring, være en infrastruktur der gør det muligt at komme rundt i sognet - men lukning af 3 ud af 4 kommuneveje samt totalt stop for trafik til fods over marker, langs hegn og på stier vil ødelægge vores sogns sociale miljø og sammenhold der er afgørende for et lille landligt samfund som vores! Nærmiljø linjeføring Midt Høringssvar bemærker, i forhold til Linjeføring Midt/Nord: Vores naturlige tilhørsforhold er Voldby, hvor vi både har vores netværk og siden 1989 har vi deltaget i de lokale aktiviteter. Hvis Farrevej lukkes vil vi miste vores forbindelse til Voldby. Høringssvar og m.fl. bemærker, at Når man vælger at bosætte sig i Lading og Fajstrup hænger det blandt flere ting tæt sammen med at man flytter til landzonen for at bo i tæt kontakt med naturen. Midterløsning vil afskære borgere i Lading og Fajstrup både visuelt men også fysisk fra Lading sø. VVM rapporten peger på at det ikke er muligt at afværge. Herlighedsværdien og attraktionen ved at bo i området vil for altid være tabt med linjeføring midt. Høringssvar 04699, 04718, m.fl. anfører, at naturen omkring søen og skoven er fantastisk og tiltrækker mange naturelskere fra nær og fjern. Området er desuden et særdeles stort aktiv for lokalsamfundet, og for manges vedkommende den væsentligste årsag til at flytte til Lading og forblive her. Byen er en landsby uden skole og kulturelle tilbud, men har kun sin natur. Høringssvar 03916, m.fl. fremfører, at det er vigtigt at bevare det fredede område mellem Lading Sø og Lading By. En linjeføring i dette fredede område vil nedlægge en byrum i Lading, som benyttes af hele samfundet og alle aldersgrupper, nemlig Udsigten. Udsigten bruges af mange og til meget. Bl.a. benyttes den dagligt af byens dagplejer og børnehave som et dejligt frokoststed med tilhørende borde og bænke. Hundeejerne bruger dagligt stedet som et fast punkt på gåturen. Vi mødes hvert år til Sankthans med stort bål og hygge. Plejehjemmene i området, helt til Hammel, fylder bussen og køre til Udsigten for at få kaffe. Ornitologerne kommer om foråret og efteråret for at observerer stærene, når de flyver i deres vældige formationer (sort sol). Udsigten, som sted, er vigtig for byen og højt elsket af alle. Høringssvar mener ikke, at det kan være rigtigt at Lading sø og Ladings Bys samhøringhed skal splittes. Søen er jo vores vartegn. I forhold til lukning af lokaleveje kan Vejdirektoratet endvidere tilføje, at anlæg af en motorvej vil medføre omvejskørsel for lokaltrafikken. Ved Voldby vil Farrevej blive ført over motorvejen som sti uanset linjeføring, og kørende trafik skal benytte Skanderborgvej eller Sjellevej for at krydse motorvejen. 105

107 Nærmiljø - Sabro Høringssvar bemærker: Vi bor dejligt her i Sabro som er en hyggelig lille by med ca indbyggere i dejlige omgivelser og en god skole med gode legeområder og grønne arealer. Trivsel Høringssvar m.fl. bemærker, at hele området emmer af historie og natur, og det er for os beboere meget rekreativt: historie, dyreliv, flora, fauna, ro og fred alt sammen basis for vores trivsel. Høringssvar bemærker vedr. Ikke i min baghave : Perspektiverne af en motorvej i min baghave i forhold til støj, forurening, afgivelse af areal m.m. er Helt igennem deprimerende og totalt livskvalitets-dræbende perspektiver. Høringssvar anfører vedr. Linjeføring Syd, at Beboerne i området vil få deres livsbetingelser væsentligt forringet, da de har bosat sig i området på grund af naturen og stilheden. Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og kan tilføje, at skitseprojekteringen af projektet i VVMundersøgelsen er gennemført så inddragelse af areal i følsomme områder bliver begrænset mest muligt. Rekreative områder Høringssvar bemærker, at Den sydlige linjeføring vil påvirke rekreative områder, rideskoler og sportsarealer i den sydlige bydel. Rideskolen vil miste etablerede træningsarealer og støjniveauet fra køretøjer vil stige betragteligt. Ydermere vil den formodede øgede trafik i området omkring rideskolen, påvirke sikkerheden for ryttere og heste. Vi er bange for, at dette vil bevirke, at rideskolen må skære i deres aktiviteter, og derved forringe de tilbud, som rideskolen tilbyder borgerne i Viborgområdet. Høringssvar anfører, at den sydlige linjeføring giver en meget større miljøpåvirkning. Vi tænker her på vådområdet ved Viborg Rideklub, skovområdet som i dag er med til at kendetegne det bynære Viborg. Herudover en katastrofal miljøpåvirkning i vort nærområde. Høringssvar bemærker, at Adgangen til Viborg Hedeplantage og Liseborg Piantage vil blive væsentligt begrænset. Her tænkes på at selve adgangen til plantagerne vil blive rykket Iangt væk fra bebyggelsen i området, da vejgennemføringen vil skære den første del af plantagerne væk, og derved gøre at brugerne af plantagerne skal bevæge sig et væsentligt stykke længere inden de kommer ind i stille skov. Høringssvar og bemærker, at Liseborg plantage og Viborg Hede plantage er det naturlige rekreative område for beboerne både som fysisk værested og som en smuk og afstressende udsigt for specielt beboerne i Møgelkær - og Liseborg området. Vejdirektoratet skal henvise til miljøvurderingen (rapport 399), hvor påvirkningen af Viborg Rideklub og Liseborg Plantage er beskrevet: Viborg Rideklub vil blive påvirket direkte af projektet i form af permanente arealinddragelser ved etablering af rampeanlægget ved Vejlevej. Rideklubbens faciliteter bliver derved indskrænket og der skabes en fysisk og visuel barriere. Derudover vil der være en øget støjpåvirkning. Selvom der er tale om et kraftigt 106

108 indgreb inden for rideklubbens arealer vurderes påvirkningen samlet set at være af moderat karakter, da der fortsat kan drives et ridecenter på lokaliteten Det sydlige linjeføringsforslag påvirker i højere grad end det nordlige de rekreative områder i Liseborg Plantage og omkring Liseborg Centret som følge af arealinddragelser, støj, og visuelle påvirkninger... Det er vurderet, at rideklubben som rekreativ aktivitet og funktion kan opretholdes, om end de umiddelbare omgivelser bliver mindre attraktive. Sammenhængskraft i lokalområdet Høringssvar fremfører, at lukning af 3 ud af 4 kommuneveje samt totalt stop for trafik til fods over marker, langs hegn og på stier vil være ødelæggende for vores sogns sociale miljø og sammenhold der er af afgørende betydning for et lille landligt samfund som vores! Høringssvar mener, at Af hensyn til sammenhængen mellem Markusminde, Skjoldelev og Lading, bør det ligeledes overvejes, om ikke BÅDE Kirkevej og Skjoldhøjvej skal være gennemgående! Det vil mindske generne ved en nordlig linjeføring i lokalområdet! Høringssvar finder umiddelbart byens interesser varetaget ved de i redegørelsen beskrevne sti - og vejføringer af vore biveje, så nuværende samkvem for lokalsamfundet ikke ødelægges. Farrevejs lukning for biltrafik og forlægning til sti - her formoder vi at stien bliver til både gående og cyklende trafikanter. lukningen af Voldby Hedevej er ikke beskrevet. Der er tegnet en parallelvej til motorvejen imellem nuværende Voldby Hedevej og Farrevej i SYD forlægningsforslaget. Denne vejføring for samfærdsel ses gerne etableret. Sammenhængskraft i lokalområdet Høringssvar forudsætter, at hvis man ender ud med at vælge Linjeføring Nord, der i projektet, for at modvirke den barriereeffekt en vej af det omfang uundgåeligt bevirker, indarbejdes etablering at en yderligere sti/broforbindelse mellem området og den øvrige del af byen. Broen foreslås med særlig sigte på at skabe en sikker skolevej etableret over rute 26 ud for Finderuphøjskolen, som er områdets distriktsskole. Vi har i den forbindelse dog forudsat, at der bliver broer for den gående og kørende trafik ved Møgeltoft og for den gående trafik ved Liseborgvej. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejens barrierevirkning er forsøgt minimeret ved at planlægge overføring af lokale veje og stier. Dette arbejde er sket i samarbejde med de berørte kommuner. I forhold til ønskerne om at overføre både Kirkevejen og Skjoldhøjvej for kørende trafik på linjeføring Nord er det noteret. Vejdirektoratet kan bekræfte, at stien på Farrevej bliver for både gående og cyklende. I linjeføring Nord/Midt bliver Voldby Hedevej lukket mellem Farrevej og Byagervej. I linjeføring Syd bliver Voldby Hedevej lukket syd for krydset med Byagervej. Syd for motorvejen bliver der anlagt en vejforbindelse mellem Voldby Hedevej og Farrevej for at kunne vejbetjene området. 107

109 NATUR OG LANDSKAB 44 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 3 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om natur og landskab, jf. Bilag 1 og 2. De indkomne høringssvar omhandler vejprojektets påvirkning af områdets natur- og landskabelige værdier, herunder hvorvidt der er indsamlet tilstrækkelig data for at vurdere indvirkningen på naturen og landskabet. Natur Høringssvar 01894, 02149, 02587, m.fl. bemærker: I Vejdirektoratets kortlægningsrapporter for kortlægning af naturforhold i forbindelse med VVM undersøgelsen herunder Botanik, Padder, Krybdyr, Fugle, Insekter og Flagermus fremgår det af kortmaterialet, at de undersøgelses korridorer der indgår i undersøgelserne ikke inkluderer Lading Sø og hele vejtracéet i linjeføring Midt. Der er så efterfølgende udført Supplerende kortlægning af miljøforhold da det af uransagelige årsager pludselig blev besluttet i processen at det ikke var nødvendigt at undgå det fredede område ved Lading Sø. I denne kortlægning beskriver man så delvist området med Særlig Geologisk og Landskabsmæssig Værdi som det fredede område ved Lading Sø kaldes, og ligeledes er afmærket som på adskillige kort i diverse af Vejdirektoratets rapporter. Man har observeret nogle få padder på sin hastige og skyndsomme tur i felten, men egentlig ikke i det fredede område, og det forklarer hvorfor der ikke noget sted i VVM materialet er nævnt noget om de mangeartede padder og krybdyr som beviseligt er i netop dette område og som man som lokal beboer støder på dagligt især om sommeren. Ligeledes er intet nævnt om flagermuskolonien i ejendommen på Vedhavevej 24. Høringssvar bemærker, at Efter nøje at have læst VVM rapporten, og medfølgende bilag omhandlende biologiske undersøgelser, må jeg som biolog udtrykke bekymring og stærk kritik af VVM rapportens sammenfatning af miljøkonsekvenser ved de 3 linjeføringer. Miljøundersøgelserne på linjeføring Midt er mangelfulde. De sammenfattende konklusioner bygger på et ikke sammenligneligt grundlag. Miljøundersøgelser blev foretaget på linjeføring nord og syd i både 2010 og i Miljøundersøgelser på linjeføring midt blev kun foretaget i 2011 og kun i efterårsperioden (oplysninger fra undersøgelses - og kortlægningsrapporter hvilket må give anledning til en meget kritisk vurdering af undersøgelsesresultatet. Registreringer af pattedyr - særligt flagermus - er manglefulde. Der findes i området ynglende flagermus, men det er ikke nævnt i rapporten. Der mangler grundige registreringer af krybdyr og padder. Fuglelivet omkring Lading sø er ikke registreret fyldestgørende i undersøgelses rapporterne og bør, som de ovennævnte dyregrupper, undersøges over flere årstider. Før de ovennævnte registreringer er foretaget bør der ikke sammenlignes med de øvrige linjeføringer. Lading sø indgik i et naturgenopretningsprojekt i slutningen af 90 erne og har resulteret i en meget positiv udvikling for hele området. Projektet blev afviklet under det tidligere Århus Amt. Den positive udviklingen i søens biologiske tilstand har resulteret i en øget artsdiversitet blandt de plante og dyrearter der lever i tilknytning til Lading sø. Det er kritisabelt at VVM undersøgelsen ikke inddrager dette perspektiv i sin miljøvurdering af linjeføring midt. Høringssvar bemærker, At linjeføring Midt først er hægtet på VVM-undersøgelsen senere end de øvrige linjeføringer, synes vi springer i øjnene af de undersøgelser, der er foretaget i naturen. Der er ikke fundet noget levende, hverken fugle, dyr eller planter af betydning i området ved Lading Sø, skønt vi dagligt oplever et rigt dyre- og planteliv her! Papirmængden taler sit tydelige sprog: Der er skrevet mere end 1000 sider om padder og flagermus langs Nord og Syd linjerne. Midt-linjen er nævnt med fire sider i en sammenfattende rapport! Det er bare ikke godt nok og slet ikke sammenlignelige data! Høringssvar bemærker, at der i VVM-redegørelsen ikke er nogen nævneværdige bilag IVhabitater at tage hensyn til. Men den bagvedliggende undersøgelse har 1005 sider bare med padder - og ingen omfatter linjeføring Midt. Årsagen til manglende fund må være, VD ikke har foretaget en undersøgelse - alternativt ikke har foretaget en undersøgelse på et tidspunkt, hvor fund er naturligt i fht. Habitaternes livscyclus. 108

110 Natur - fortsat Høringssvar m.fl. undrer sig over, at der ikke foreligger oplysning om undersøgelse af naturen ved Lading Sø. Høringssvar m.fl. ser jævnligt hjortevildt mellem de to søer i Lading. Disse er ikke beskrevet i rapporten, og det får mig til at tænke på, om der er mere dyreliv i og omkring søerne end beskrevet i rapporten. Høringssvar bemærker: Vi har en dejlig natur med vildt og fugleliv overalt, men naturen er ikke mere unik end så mange andre steder i det østjyske måske bortset fra området omkring søen. Uanset linjeføring er der ikke truede arter. Høringssvar ser det som et uacceptabelt alternativ at belaste uberørte områder ved Yderup Mose, Lyngbygård Ådal, Vind Skov og Borum Stormose med støjende trafikanlæg. Det ødelægger store og uberørte naturværdier. Høringssvar bemærker, at Spidssnudet frø er den almindeligste padde i Danmark, som er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Arten findes stort set i hele landet. Hvis der er vandhuller i eller nær et projektområde, kan man som udgangspunkt altid forvente forekomst af spidssnudet frø, indtil det modsatte er sandsynliggjort. Hvordan kan den ovenstående spidssnudet frø, blive til STRENGT BESKYTTEDE ARTER, som man kan læse på side 67 i VVM-redegørelsen?? Hvad har man taget af tiltag, for at sikre sig, at der ikke er flere graverende fejl i ovennævnte rapport om plante og dyreliv?? Hvor og hvornår har man har været i Mundelstrup, og undersøge vores spidssnudede frøer, salamander og flagermus? Høringssvar fremfører, at Idet Danmark er medlem af EU, bør og skal de danske politikere følge EUs direktiver. Det gælder også EUs habitat direktiver. Heri står, at "det er forbudt at ødelægge yngleområder for bilag 4 arter", hvis den "økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes andre steder". Ved Lading Sø findes flere bilag 4 arter, her iblandt en sjælden flagermus. Ved anlæggelse af Linjeføring Midt motorvejen ved Lading Sø, vil disse flagermus ikke være i stand til at bosætte sig andetsteds, da de er sjældne i kraft af, at de kun kan leve ved Lading Sø. Der findes således ingen erstatnings-biotop, og dermed kan den økologiske funktionalitet KUN opretholdes ved Lading Sø. Linjeføring Midt motorvejen, tæt på Lading Sø, vil derfor udrydde denne sjældne art, og gå imod Danmarks internationale EU forpligtelse. Høringssvar bemærker, at Meget vildt, herunder råvildt, sikavildt og ind i mellem også kronvildt, trækker flere gange dagligt ud på markerne syd for Skivholme Skov og Lyngballe skov for at søge føde. En motorvej syd om Lading Sø vil fungere som en uigennemtrængelig barriere for vildtet. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at feltundersøgelserne i 2010 blev foretaget i brede korridorer og i øvrigt på hele strækningen mellem Mundelstrup og Viborg alle disse data indgår i bilag til rapporten. Som følge af, at VVM-redegørelsen, der omfatter Lading Sø, udelukkende behandler strækningen mellem Søbyvad og Aarhus (E45 ved Mundelstrup), er der kun gennemført supplerende undersøgelser (2011) på denne delstrækning, men i samme korridorer som i Hertil kommer, at linjeføring Midt ligger tæt på det forløb, som linjeføring Syd havde i 2010, hvorfor nogle lokaliteter tæt på linjeføring Midt er beskrevet under linjeføring Syd. Som følge heraf er datamængden naturligt mindre for linjeføring Midt end for linjeføringerne Nord og Syd. Desuden blev der ved feltundersøgelserne i 2010 udfyldt et feltskema for hver gang en lokalitet blev besigtiget, hvilket i nogle tilfælde har resulteret i, at det samme vandhul på linjeføring Nord eller Syd kan 109

111 have fire feltskemaer (4 sider i rapporten). For de supplerende undersøgelser i 2011 er der kun ét skema pr. lokalitet og således en mindre papirmængde. Som følge af den store datamængde, der er indsamlet i løbet af feltundersøgelserne i 2010, var der ved feltundersøgelserne i 2011 således på forhånd et stort kendskab til hvilke arter, der forekommer i området og dermed hvilke afværgende foranstaltninger, der kan være nødvendige at indarbejde i forbindelse med etablering af en ny vej. Feltundersøgelserne, der blev gennemført i 2011, var udelukkende supplerende, og på nogle punkter er der mindre afvigelser mellem fremgangsmåden i 2010 og I 2011 er lokaliteter kun besigtiget én gang med hensyn til forekomst af padder, hvorimod nogle lokaliteter i 2010 er besigtiget mindst 3 gange. Yderligere er 3-beskyttede moseområder ikke besigtiget i henhold til deres funktion som levested for bilag IV-arter, med mindre de potentielt påvirkes direkte i forbindelse med etablering af selve linjeføringerne. Feltundersøgelser af botaniske forhold er både i 2010 og 2011 kun gennemført på de beskyttede naturområder, der ligger inden for en buffer på 50 m på hver side af vejens linjeføring. De store beskyttede 3-områder omkring Lading Sø ligger længere væk og er således ikke besigtiget i forbindelse med dette projekt. Med disse forudsætninger er området omkring Lading Sø ikke blevet besigtiget grundigt med fokus på forekomster af padder. Det er dog forudsat, at der faktisk forekommer padder i området på trods af, at der kun er registreringer af disse syd for søen. Dette er forudsat i vurderingerne for påvirkningen på dyrelivet, og betyder at der etableres paddehegn og to paddepassager under linjeføring Midt på strækningen forbi Lading Sø med henblik på at minimere risikoen for trafikdrab af de padder og andre smådyr, der måtte vandre fra søen og op mod vejen. Vejdirektoratet kan til flagermus tilføje, at det i VVM-redegørelsen er angivet, at der er fundet fire arter af flagermus i området omkring Lading Sø, og at der generelt er en stor aktivitet af flagermus i området. Hvor arterne specifikt yngler, er ikke undersøgt i forbindelse med denne fase af projektet. Dette vil blive undersøgt i en senere detailfase efter valg af endelig linjeføring. Dette gælder både bygninger og fældning af gamle, hule træer. I henhold til habitatbekendtgørelsen er det bl.a. ikke tilladt at gennemføre planer og projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. For bl.a. flagermus (og padder) består yngle- og rasteområder generelt af et netværk af flere lokaliteter, der i tid og rum tjener som levesteder for den samme bestand. Hele dette netværk af lokaliteter kan opfattes som et samlet yngle- eller rasteområde. Idet samtlige arter af flagermus, der er registreret omkring linjeføring Midt, er vidt udbredt i området, vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af flagermusenes muligheder for at være til stede i området i samme omfang som nu. I forhold til fuglelivet kan Vejdirektoratet yderligere tilføje, at det er undersøgt på baggrund af dels data fra tilgængelige kilder (DOFbasen.dk, FugleogNatur.dk) og dels registreringer af fugle i forbindelse med feltbesøg. Det er på baggrund af alle foreliggende data vurderet, at Lading Sø er en vigtig fuglelokalitet, hvilket også fremgår af VVM-undersøgelserne. Gennemførelse af yderligere undersøgelser vil nærmere kunne præcisere forekomsten af fuglearter over året, men vil grundlæggende ikke føre til ændrede vurderinger af Lading Sø som en vigtig fuglelokalitet det meste af året for en række forskellige ynglefugle og trækfugle. Det fremgår af VVM-rapporten, at der vil være forstyrrelse i den del af anlægsfasen, hvor en eventuel vej anlægges i området langs Lading Sø, og som formodentlig vil betyde, at fuglene i denne periode vil flytte sig fra området eller opholde sig i den sydlige del af Lading Sø (afhængigt af art og tidspunkt på året). Det forventes ligeledes, at langt de fleste fugle efter anlægsfasen vil kunne anvende Lading Sø og områderne omkring mod øst, syd og vest. 110

112 Natur Høringssvar 04555, 04442, m.fl. bemærker, at Det ikke synes dokumenteret, at en faunapassage vil have den nødvendige effekt. Skovbrynet er generelt et attraktivt levested for vildtet, idet overgangen fra skoven til det åbne landskab tilgodeser mange forskellige behov (skygge, læ, fugtighed, beskyttelse m.v.). Dette giver en stor mangfoldighed af dyr i skovbrynet i nordkanten af Liseborg Plantage, hvilket ikke synes tilstrækkeligt beskrevet i redegørelsen. Det større vildt som f.eks. råvildt, ræv og hare færdes ofte i skovbrynet på grund af det gode fødegrundlag og fordi skovens umiddelbare nærhed giver en direkte mulighed for skjul og dermed beskyttelse. Der ses blandt andet hvert år spring på rådyr i dette område, og en faunapassage ses under ingen omstændigheder afhjælpe vildtets brug af skovbrynet i tilstrækkelig grad. Skovbrynet er endvidere beskyttet jf. intentionen med Naturbeskyttelsesloven paragraf 29. Desuden beskrives det i Vejdirektoratets Vejledning FLAGERMUS OG STØRRE VEJE, rapport fra 2011, at selv mindre brydning af skovkanter vil have stor negativ indflydelse af flagermusbestande i pågældende områder en sydlig linjeføring vil således give ikke bare adskillige mindre nye brud men tillige et mange hundreder meter langt brud på skovlinjen. Der findes en højmose mellem Liseborgvej og nordvestkanten af Liseborg Plantage. Højmosen er ikke eksplicit behandlet i VVM redegørelsen. Problematikken omkring højmosen blev omvendt fremført af Vejdirektoratet som behandlet i forbindelse med den gennemførte borgerhøring, tidligere på året. Høringssvar bemærker vedr. Miljøvurdering kap. 8, Plante og dyreliv: Den 3 beskyttede sø/mose på lokalitet 298/1018 vil efter planerne blive helt ødelagt. Det er en aktiv biotop med bl.a. vortebirk, porse og masser af frøer og tudser. Det påpeges, at der etableres erstatningsnatur. Det er kun ved skrivebordet, man kan erstatte en mosebiotop. Samtlige faunapassager og erstatningsvandhuller er placeret og udformet efter en konkret vurdering af de pågældende omgivelser, forekomst af arter i nærheden, vejens placering i terræn m.m. På dette stadie i projektet er det ikke muligt at være mere konkret. I en senere detailfase efter endelig valg af linjeføring kan der gennemføres en dyberegående vurdering af de enkelte forslag til faunapassager i takt med, at projektet gennemgår mindre justeringer. Det er Vejdirektoratets generelle erfaring, at der er mange registreringer af eksisterende faunapassager, som viser at dyrene benytter dem. Med hensyn til dyrelivet tilknyttet skovbrynene ved Liseborg Plantage er der i forbindelse med projektet gennemført feltundersøgelser af udvalgte artsgrupper. Her har der været et særligt fokus på arter, der er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV (artikel 12), idet disse arter er underlagt en særlig streng beskyttelse. I den forbindelse er der eftersøgt flagermus langs hele det nordlige skovbryn i Liseborg Plantage. Der er ikke andre af de arter, der er gennemført feltundersøgelser for, der er tilknyttet skovbrynene, og de er således ikke eftersøgt i denne undersøgelse. Vejdirektoratet kan endvidere bemærke, at det er en forudsætning i projektet, at beskyttede naturtyper kun er besigtiget i det omfang, de ligger inden for en bufferzone på 50 m på hver side af vejen, idet det er forudsat, at naturlokaliteter, der ligger i en større afstand ikke påvirkes i forbindelse med projektet. Den nævnte højmose mellem Liseborgvej og nordvestkanten af Liseborg Plantage er beliggende uden for den bufferzone og er således ikke besigtiget i forbindelse med nærværende projekt. 111

113 Geotekniske undersøgelser Høringssvar og 3816 bemærker, at Motorvejen kommer til at passere overdrev og engarealer, og ligge nedenfor bakker med meget sivevand og højtliggende grundvand. VVM-rapporten indeholder IKKE geotekniske undersøgelser, som ellers kunne være gode at have for at se, om det overhovedet vil være realistisk at lægge en motorvej på dette sted! Ifølge økonomirapporten, vil en sådan undersøgelse først iværksættes år 0 1 efter at linjeføringen er besluttet! Dette lyder som det glade vanvid, da økonomien vil kunne vælte fuldstændig på denne baggrund, (linjeføring Midt er kun ca. 40 millioner kroner billigere end linjeføring Nord, som den næstbilligste ). Om budgettet er skredet på forhånd, vil man i givet fald først finde ud af, NÅR beslutningen om linjeføringen ER taget og toget dermed er kørt! Hvis ikke det er samfundsøkonomisk ruin, så??? Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de geotekniske forhold er behandlet i VVM-undersøgelsen. Der er lavet et geoteknisk notat, som beskriver de forventede jordbundsforhold baseret på eksisterende oplysninger om geologiske og topografiske oplysninger. På den baggrund er der udpeget potentielle blødbundsområder langs de undersøgte linjeføringer. Dette er dermed også medtaget i de økonomiske beregninger af linjeføring Midt. Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Midt Høringssvar bemærker Vedr. VVM, Kap. 7 Geologi og landskab, afsnit 7.1 Metode, F. Lading Vejanlægget planlægges anlagt på en dominerende dæmning, der vil skabe en massiv visuel og fysisk barriere på en lang strækning. Oplevelsen af det sammenhængende naturområde vil blive spoleret, og der er ingen mulighed for afværge. Der kan plantes langs vejen i forsøg på direkte visuel afværge mod vejanlægget, men dets dominans i det særlige landskab kan der ikke skærmes mod, og den visuelle påvirkning er af væsentlig karakter. Fajstrup vil have begrænset adgang til skovområderne og Lading Sø, og den visuelle kontakt afskæres. Borum Eshøj øst for Lading Sø påvirkes i mindre grad af vejprojektet. Undskyld, men med baggrund i denne sagkyndige miljøvurdering: hvorfor er linjeføring Midt så med som et aktuelt forslag? Høringssvar m.fl. anfører, at Landskabets skala er stor og er i høj grad præget af store sammenhængende skovområder og anden spredt bevoksning. Området består af et sammenhængende skovbånd bestående af Lyngballe Skov, Fajstrup Nederskov og Skivholme Skov. Mod syd afgrænses de nærmeste omgivelser af Sjelle Skov og Skjørring Overskov der udgør et middelstort skovområde. Imellem disse skovområder findes der meget store marker. I hele området er der et rigt dyreliv og selv midt på dagen ses der ofte store flokke af hjorte gå på de store marker mellem de ovennævnte skovområder. Særligt smukke udsigter knytter sig til landskabet omkring Lading Sø og området ved Lyngballegård. En motorvej gennem dette fantastiske landskab vil ændre og forringe natur og landskab. Både linjeføring Midt og Linjeføring Syd vil virke dominerende og påvirke landskabet voldsomt ved Lyngballegaard og ved Lading Sø. Høringssvar anfører, at i 2012 VVM rapporten s. 57, at "Vejanlægget.. vil skabe en massiv visuel og fysisk barriere på en lang strækning" og "I Fajstrup vil den visuelle kontakt med Lading Sø blive afskåret" i tilfælde af Linjeføring Midt motorvejen. Dette vil have afgørende ødelæggende effekt på hele området i Lading og Fajstrup. Det rekreative område ved Udsigten vil forsvinde helt. Vejdirektoratet selv (VVM 2012 s. 57) skriver det bedre end nogen lokalborger kunne have gjort: "oplevelsen af det sammenhængende naturområde vil blive væsentligt påvirket, og der er ingen mulighed for at afværge". 112

114 Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Syd Høringssvar mener, at Linieføring Syd er i direkte modstrid med anbefalingerne i naturbeskyttelsesloven, der siger: 8.2. De generelle beskyttelseshensyn ved placering af offentlige anlæg ( 20, stk. 1). Bestemmelsen fremhæver hensynet til landskabelige værdier ved placering af offentlige anlæg. Her vil ikke alene hensynet til de landskabelige og geologiske værdier indgå, men også ønsket om at friholde større sammenhængende landskaber, der stadig er uberørte af tekniske anlæg m.v. Af andre hensyn, som varetages efter bestemmelsen, kan nævnes landskabets indhold af biologiske og kulturhistoriske værdier og hensynet til befolkningens friluftsliv. Under hensynet til de biologiske værdier kan udover beskyttelsen af naturtyper nævnes sikring af de nødvendige vandreveje og spredningskorridorer for dyrelivet. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vurderingerne af de tre linjeføringsforslag bygger på en samlet vurdering af en lang række miljøforhold. Selvom de landskabelige påvirkninger ved Lading Sø er vurderet af væsentlig karakter, medfører det ikke, at hele linjeføringsforslaget forkastes, idet andre forhold kan tale for linjeføringen. Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Syd Høringssvar 04555, og bemærker, at En realisering af en sydlig linjeføring vil ødelægge den visuelle oplevelse og brugsværdien af Liseborg Plantage som landskabselement. Den konsekvens synes ikke tilstrækkeligt beskrevet i VVM redegørelsen. Beboerne i den sydlige del af Viborg har bl.a. netop valgt at opføre deres huse i området på grund af de naturskønne omgivelser. Vejdirektoratet kan dertil bemærke, at det fremgår af VVM-undersøgelsens landskabsrapport nr. 399 (s. 38), at.. Linjeføring Syd føres gennem område, hvor der ikke findes andre infrastrukturanlæg og skaber en barriere mellem boligområder og rekreative områder. Idrætsanlægget Liseborgcentret påvirkes i væsentlig grad visuelt og støjmæssigt af vejanlægget, idet baneanlæggene vil ligge tæt op ad vejen. Visuelt vil man fra hele dalsiden opleve vejanlægget på grænsen af plantageområdet. Også inde fra plantageområdet vil anlægget danne barriere mod det åbne dalstrøg. Der kan suppleres i den eksisterende bevoksning som visuel afværge mod boligområderne, men den fysiske barriere vil kun kunne passeres enkelte steder. Et ikke-teknisk landskab tilføres en teknisk korridor, hvor rekreative områder og forbindelser påvirkes.. Hertil kan Vejdirektoratet yderligere tilføje, at vejanlægget delvist vil ligge skjult i den eksisterende bevoksning, og delvist på mark som i dag ikke er del af de rekreative plantager. Vejen ligger i plantagerne i afgravning, og man vil kunne se hen over anlægget. Der kan tilplantes langs vejanlægget ved at supplere plantagebevoksningerne og øge plantageområderne. Dermed sløres anlægget og visuelt vil det efter en årrække kunne fremstå med en beplantning i lighed med plantagernes nuværende bevoksning. Den visuelle gene vil primært knytte sig til anlægsfasen, mens helheden kan genoprettes via ny beplantning. For yderligere behandling af de landskabsmæssige påvirkninger henvises til rapporten om landskab (rapport 400 s ), hvor den visuelle påvirkning beskrives nærmere og illustreres med en visualisering. Visuelle elementer i landskabet Høringssvar er betænkelig ved VVM rapportens manglende behandling af Lading Sø-områdets rekreative og landskabelige værdier. Det er kritisabelt at disse perspektiver ikke inddrages i den samlede konsekvensvurdering og indgår vurdering af hvordan en motorvej vil påvirke borgere i området. 113

115 Vejdirektoratet kan hertil henvise til svarene i afsnittet om rekreative interesser. For yderligere oplysninger om de landskabelige værdier henvises til rapporten om landskab (rapport 404). Visuelle elementer i landskabet Høringssvar bemærker vedr. Sammenfattende rapport kap. 7, Landskab og visuelle forhold. Der omtales bevoksninger, der berøres af anlægsarbejdet. Disse vil blive genplantet osv. Der er langs cykel/gang-stien på den gamle Herningbane en række 100-årige ædelgraner, som er op til 27 meter høje. De er for det første gode lydbrydere, men vigtigst af alt er de områdets markante signaturtræer. Disse kan af gode grunde ikke erstattes. Hvis der ses bort fra det træ, der vil komme til at stå midt i en eventuel kommende vej, må det være et krav, at disse signaturer bevares! Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at VVM-undersøgelsens vurdering af landskab og visuelle forhold ikke er foretaget på enkelttræ-niveau, men i forhold til landskabets overordnede visuelle sammenhæng, helheder og karakter. I forbindelse med detailprojekteringen vil omfanget af træer, som skal fældes blive identificeret nærmere. Såfremt det er muligt at tage særlige hensyn til ædelgranerne kan dette naturligvis ske. 114

116 LANDSKABSFREDNING VED LADING SØ En lang række høringssvar indeholder kommentarer vedr. vejprojektets påvirkning af det fredede område omkring Lading Sø, herunder uforståenhed overfor, at områdets mangeårige fredning kan tilsidesættes som følge af behovet for infrastrukturudviklingen. Bemærkninger fra borgere vedr. fredningen omkring Lading Sø: Fredning af Lading Sø Høringssvar bemærker, at Det er bemærkelsesværdigt, at samfundet, altså at det sammen almenvel, man ønsker at tilgodese med en motorvej, allerede for ca. 50 år siden har vurderet, at naturområdet omkring Lading Sø er bevaringsværdigt for de kommende generationer og ikke skal ofres for det kortsigtede økonomiske hensyn. Det er endvidere indiskutabelt, at naturhensyn, berettiget, har fået større vægt i de efterfølgende ca. 50 år, siden fredningen blev indført, herunder grundet det generelle stigende pres, der udøves på naturområder på forskellig vis som konsekvens af menneskers adfærd. Dette, i kombination med at Danmark politisk har forpligtet sig internationalt til at bevare naturområder for vore efterkommere, gør at det fremstår grotesk at der overhovedet fremsættes et forslag som linieføring Midt. Høringssvar 02149, m.fl. fremfører, at når der i VVM-rapporten står: Fredningen, som omfatter Lading Sø, påvirkes af forslag Midt. Det fremgår imidlertid af fredningsbestemmelserne, at fredningen ikke skal være til hinder for, at der sker forlægning af hovedlandevejen Aarhus-Viborg, således at den kan passere det fredede område, Så er der tale om direkte vildledning fra Vejdirektoratets side. Der er jo ikke bare tale om at Lading Sø er fredet, det gælder så sandelig også hele området mellem Lading Sø og byerne Lading og Fajstrup. Høringssvar bemærker: VVM rapportens behandling af Lading sø fredningen er mangelfuld og giver anledning til undring. Det er kritisabelt og betænkeligt at fredningen ikke medtages i den samlede vurdering af konsekvenser ved linjeføring midt. Høringssvar 04718, 04541, m.fl. finder det dybt bekymrende, at Vejdirektoratet fortolker Overfredningsnævnets tillægskendelse af 1974, omhandlende hjemmel til forlægning af Århus Viborg vej gennem det fredede område på en fastlagt linieføring: at Vejdirektoratet fortolker forlægning som anlæggelse af motorvej, at linieføringen af motorvejen afviger fra den af Overfredningsnævnet fastlagte linieføring. Det er dybt bekymrende og beskæmmende for forvaltningen af den danske natur og Lading sø fredningen i særdeleshed at Vejdirektoratet fremkommer med en midtlinien når der findes alternativer. Høringssvar mener, at forudsætningerne for den placering Linjeføring Midt har fået, og hele forholdet til fredningen i området, ikke er i orden. I 1974 havde man næppe forestillet sig andet end en almindelig landevej, som i det store hele skulle følge det eksisterende terræn, og jeg undrer mig over, at man finder det rimeligt at lægge en markant dæmning med 4-sporet motorvej i denne linje, når man samtidig kan læse i fredningskendelsen af 1962 (side 11) "..at søen og landskabets nuværende terrænformer ikke ved menneskelig indgriben på nogen som helst måde må forandres..". I tillægskendelsen af 1974 nævnes, at et vejanlæg i det fredede område betinges af, at detailprojekteringen sker i samråd med fredningsmyndigheden og at "nødvendige jordarbejder udføres så skånsomt som muligt i forhold til landskabet og udsigten fra vejen" (nuv. Viborgvej). Jeg mener på den baggrund, at det ikke er muligt for Vejdirektoratet, at gå videre med en projektering af Linjeføring Midt, uden at tilsidesætte fredningen på så væsentlige områder, at den i så fald må ophæves eller stærkt reduceres. Høringssvar mener, at Inden man lægger en så væsentlig beslutning ud til den politiske behandling, bør Vejdirektoratet informere beslutningstagerne om, at man med linjeføring midt, ikke kan opretholde den landskabsfredning som denne linjeføring gennemborer. 115

117 Fredning af Lading Sø - fortsat Høringssvar 04119, m.fl. bemærker: Fredningen har til hensigt at "bevare landskabets udseende". Dispensationer fra fredninger må ikke stride imod fredningens formål. At ophæve fredningen af Lading Sø for at anlægge Linjeføring Midt motorvejen vil ændre hele områdets udseende i væsentlig grad, hvorfor en ophævning af fredningen af Lading Sø ikke kan og må komme i betragtning. Høringssvar 04309, 04428, m.fl. anfører: Fredninger har status som den ultimative beskyttelse af et naturområde. Fredningskendelsen bør tale for sig selv. Det er kritisabelt at vejdirektoratet ikke respekterer en fredning og ikke allerede inden undersøgelsesfasen udelukker et fredet område fra at indgå i undersøgelserne til en motorvej. Som det mindste burde fredningen vægte i en konsekvensvurdering. Man vil for eftertiden have meget svært ved at argumentere for landskabsfredninger hvis en frednings kendelse ikke kan beskytte et fredet område for at blive inddraget til motorvej. Høringssvar anfører, At området er fredet, det betyder ingen ting, hvis der skal bygges motorveje. Så er det helt ligegyldigt. Fredningen kan man bare slette og glemme. Det er det man kalder fremskridtet! Men hvorfor så frede, hvis det alligevel ikke betyder noget? Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at fredningen af Lading Sø og omkringliggende arealer betyder, at der i forbindelse med planlagte ændringer af terræn, anlæg af vej m.v. skal ansøges om dispensation ved Fredningsnævnet. Dette er gældende, også selvom fredningskendelsen rummer hensyn til en eventuel fremtidig vejforbindelse. Det er derfor ikke Vejdirektoratet, der er myndighed på dette område. I forhold til fredningen omkring Lading Sø er det i gennemgangen af planer og lovmæssige bindinger i forbindelse med VVM-undersøgelsen vurderet, at der skal søges om dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Naturstyrelsen og flere andre høringssvar er i tvivl om at udbygning af en motorvej er omfattet af fredningsnævnets dispensation til omlægning af Rute 26 fra Det bliver påpeget, at etableringen af en motorvej har væsentlig større landskabelige konsekvenser, og det bør undersøges, om dispensationen også vil gælde en motorvej eller om der skal en ny fredningskendelse til. Det er almindelig praksis først at inddrage Fredningsnævnet på et senere stadie, og hvor det pågældende projekt ligger fast. Det skyldes, at Fredningsnævnet ikke kan træffe afgørelse på skitseprojekter, da senere ændringer til projektet vil kunne medføre en anderledes større/mindre påvirkning af et fredet område. En tidligere vurdering eller afgørelse vil dermed kunne være truffet på et fejlagtigt grundlag. Vurderingen af de tre alternativer bygger på en samlet vurdering af de miljømæssige påvirkninger, herunder påvirkninger af landskab, naturforhold, kultur, støj og fredninger m.m. I miljøvurderingsrapporten (rapport 403) er påvirkningen af linjeføring Midt gennem det fredede område ved Lading vurderet som væsentlig som følge af anlæggets omfang og karakter. Denne vurdering vil tillige med øvrige vurderinger af de forskellige linjeføringers påvirkninger, indgå i Vejdirektoratets overvejelser om hvilken linjeføring, der skal arbejdes videre med. 116

118 KULTURARV 18 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 0 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om kulturmiljø og arkæologi, jf. Bilag 1 og 2. Høringssvar bemærker: Den ændrede linjeføring af sydlinjen (nu syd-/midtlinjen) skyldes ifølge VVM-undersøgelsen, at VD har fundet ud af, at Borum Eshøj er kulturarvsområde! At Borum Eshøj er udlagt som kulturarvsområde er korrekt, selvom begrundelsen virker meget skrivebordsteoretisk. Der er således kun en rest af én gravhøj, tilbage. De øvrige høje er jordhøje etableret indenfor de seneste 25 år af en lokal forening. Interessen begrænser sig til en mindre gruppe borgere og besøgstallet er overordentligt beskedent. Det topper således den ene gang om året, hvor cykelløbet Post-Danmark Rundt passerer Borum Eshøj. Resten af året er besøgene begrænset til enkelte hundeluftere. Høringssvar bemærker om Borum Eshøj, at der totalt kendes til ca. 40 gravhøje, og rummer nogle af verdens fineste bronzealderfund og er internationalt kendt. Man skal ikke fortabe sig i overromantiseret nostalgi, men kende sin besøgstid, når vitale områder for kulturarv skal bevares for eftertiden. Høringssvar bemærker, at Europas bedst bevarede bronzealderfund stammer fra Borum Eshøj. I højen er fundet tre grave fra bronzealderen fra cirka 1350 f.kr. Borum Eshøj ligger på toppen af Eshøjplateauet, et område, hvor der er lokaliseret mere end 40 grave. Der resterer stadig et større udgravningsarbejde, da ikke alle er undersøgt endnu. Disse gravhøje viser med Borum Eshøj i centrum, at området har været af stor betydning i bronzealderens Danmark. Det er et område, der gemmer på en væsentlig del af Danmarks fortid, og det har potentiale til at blive en af Jyllands store turistattraktioner. Høringssvar mener, at Der bør lægges afgørende vægt på at bevare hele kulturarvsarealet omkring Østjyllands kulturarv nummer 1, Borum Eshøj-plateauet med bl.a. 40 gravhøje fra Bronzealderen, således at Kulturstyrelsens planer om gradvist opkøb, bevaring og nænsom omdannelse af det enestående natur- og fortidsmindeområde kan fortsætte. Høringssvar anfører, at det er utilstedeligt, at man overhovedet overvejer en motorvej gennem et kulturarvsareal af national betydning. Kulturarvsområdet ved Borum Eshøj er med Kulturarvsstyrelsens ord et kulturarvsareal af national betydning. Selvom den sydlige linjeføring er blevet flyttet i forhold til første høringsrunde, så går linjeføringen stadig ind over kulturarvsarealet. Høringssvar skriver at linjeføring syd vil gennemskærer et område, som rummer kulturarvs beskyttede områder med fredede gravhøje, fredede diger og skove, søer og vandløb samt 3 beskyttede områder, der er udlagt som "særligt landskabelige interesseområde". Her er store sumpområder med EU beskyttede truede Bilag IV dyrearter. Området med ådale er kendt for at rumme mange oldtidsminder, hvoraf mange endnu ligger urørte hen. Dette UNIKE samlede område må ikke brydes, ved opførelse af en ny motorvej, et område der af kulturarvsstyrelsen betegnes: "et uvurderligt og umisteligt tab af kulturarv". Høringssvar skriver: Selvfølgelig skal der ikke gå en motorvej gennem Lading sødal. Man skal respektere den fredning der allerede er fastlagt og tilrettelægge fremtiden for området med respekt for dalens historie og geografiske helhed. Står man på Søvejen der også er en oldtidsvej kan man se rundt på natur og kultur fra ikke mindre end 3500 år. Man ser op på Borum Eshøj og højene der markerer bronzealderen fra ca fvt. Det er stort set samtidigt med at Ramses den store byggede Abu Simbel. Legenden siger, at man i gamle dage kunne sejle ind til Lading sø, og det er herfra at stedet har fået sit navn Ladepladsen. Selvom skovene omkring søen i dag er produktionsskov, bliver gamle, gamle træer stadig respekteret. Skoven gemmer på en gammel borgvold fra 1300 tallet. Den gang nationalhelten Niels Ebbesen havde sin gang her i området. Et kuriosum er vejstenen ved den gamle stenkiste stenbroen man krydser på Søvejen vejstenen er fra Det år Napoleon knækkede nakken i Rusland. I disse måneder er det 200 år siden. Høringssvar m.fl. nævner Oldtidsvejen, der er kort og godt den (efter alt at dømme) helt oprindelige vejforbindelse mellem Viborg og Aarhus med stenkiste, hulvej og historiske lokaliteter. 117

119 Høringssvar skriver: I siger, at den tidligere linjeføring syd blev taget af bordet på grund af Borum - Eshøj gravhøjen. Jeg kan kun undre mig. Der er ikke andet end en lille stub tilbage derude, og kan man smide Grauballe manden på Museum, så kan den stub også flyttes. Høringssvar anfører, at Lyngballegårds historie går tilbage til 1300 tallet. Oprindeligt har der nok været en borg ved navn Brinne, ved sydsiden af Lading Sø, hvor der i dag kendes et voldsted, kendt som Troldhøj. Ved Lyngballegård findes der et fredet fortidsminde, en såkaldt vildtbaneafmærkning, der blev fredet i Ved det sydvestlige hjørne af Lading Sø ligger et middelalderligt voldsted Troldhøj, Trolleborg eller Trollerupgård. Linjeføringsforslag syd går endvidere henover/igennem en række beskyttede sten- og jorddiger. Digerne udgør et vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om, hvordan samfundsforholdene var før udskiftningen i begyndelsen af 1800 tallet. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at kulturarvsområdet ved Borum-Eshøj har indgået i overvejelserne om placering af linjeføring sammen med mange andre forhold. Vejdirektoratet har med bidrag fra Moesgård Museum forsøgt at placere linjeføringen i den nordlige del af kulturarvområdet, så påvirkningen minimeres. Vejdirektoratet kan tilføje, at voldstedet Troldhøj og fortidsmindet ved Lyngballegård er placeret nord for den sydlige linjeføring og berøres derved ikke direkte af vejanlægget. I de tilfælde, hvor der krydses beskyttede sten- eller jorddiger, vil der i forbindelse med detailprojekteringen blive set på muligheden for at indsnævre arbejdsarealer langs selve vejtraceet, for at minimere indgrebet i digerne. Høringssvar spørger: Kan man overhovedet forstille sig, at det ikke skulle myldre med projektforsinkende oldtidsfund langs et vejstrøg, der har været befærdet i tusinder af år? Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at inden vejprojektet igangsættes, foretages en arkæologisk forundersøgelse, der har til formål at afklare eventuelle fortidsminders udstrækning, bevaringstilstand og karakter. Forundersøgelsen er grundlaget for en beslutning om, hvorvidt arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejder, eller der skal udarbejdes et budget for en arkæologisk undersøgelse for at dokumentere fortidsminderne på stedet. Derudover vil der løbende i forbindelse med anlægsarbejdet være tilsyn for at sikre, at arbejdet standses, hvis der stødes på nye fund, således at disse bringes i sikkerhed. Konsekvenser for gravhøje ved Svenstrup Høringssvar skriver, at der ikke er beskrevet hvor denne påvirkning vil ske men ved at gennemgå kortmaterialet er det åbenlyst er der tales om delstrækning 1 ved Svenstrup og Hedehusene. I dette område føres ruterne Nord og Midt lige forbi 2 gravhøje, jf. bilag 5a. Da kortmaterialet på dette punkt er utilstrækkeligt har jeg selv kombineret 2 kort ([VVM SAM] Kort 2 linjeføring Nord og kort fra kulturarvsstyrelsen [FF KORT]) til et samlet kort på bilag 5b. Her ses det tydeligt hvor skadelig rute Nord og Midt vil være. Både for fredet og for ikke fredet fortidsminder. 118

120 Konsekvenser for gravhøje ved Svenstrup - fortsat Det hentydes at den viste linjeføring ikke er den endelige og at der kan komme mindre justeringer Hvilke justeringer vil der være tale om? I vores tilfældet har specielt området omkring Møgelby stor interesse. Vi vil gerne bede om at få materiale som beskriver hvilke justeringer der kunne være tale om. Et af de emner der ikke har været meget oppe i debatten er muligheden for at delstrækning 1 i fremtiden skal udvides fra at være motortrafikvej til at være motorvej. Det vil i givet fald betyde at vejens dimensioner bliver større og at hastigheden på vejen vil blive øget. Nord/midt ruten bevæger sig meget snævert mellem småbyer og gravhøje vil der overhovedet være plads til det? Vi vil gerne vide: Er der taget højde for hvis motortrafikvejen udvides til motorvej? Er der lavet beregninger af hvordan en sådan udvidelse yderligere vil belaste kultur, miljø, natur og befolkning? Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at linjeføringen vil blive justeret, så motortrafikvejen ikke kommer til direkte at berøre de fredede gravhøje, men vejen kan blive placeret inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. I forbindelse med detailprojektet vil der, når linjeføringen ligger fast, blive foretaget arkæologiske forundersøgelser, der bl.a. skal sikre, at eventuelle nye fund bringes i sikkerhed. Såfremt vejen ligger inden for beskyttelseslinjen for fortidsmindet, vil der blive søgt den nødvendige dispensation. I forhold til at udbygge motortrafikvejen til 4 spor eller motorvej, er det Vejdirektoratets vurdering, at det vil være muligt. Projektet er således projekteret som en motorvej, hvor der er fjernet et spor og nødsporene, dvs. vejen er forberedt til en udvidelse til motorvej i nødvendigt omfang. En sådan udbygning vil dog formodentlig afstedkomme en ny VVM-undersøgelse, hvor konsekvenserne på miljøet vil blive beskrevet. 119

121 DRIKKEVANDSINTERESSER OG VANDMILJØ 7 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 0 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om vejvand, herunder risiko for forurening af grundvandet fra en ny motorvej, jf. Bilag 1 og 2. Drikkevandsinteresser Høringssvar bemærker, at I området omkring Mundelstrups bypark, er det ikke tilladt at sprøjte, da der ligger et drikkevands depot. Det synes vi absolut ikke harmonerer med en motorvej. Vi ved godt, at svaret vil være at det ikke har nogen indflydelse med en motorvej. Vi ved til gengæld også, at der vil komme stor partikel forurening. Vi tror ikke på, at man reelt kan sige med sikkerhed, om det får betydning. Høringssvar bemærker, at VD hævder at kunne styre afløbsvandet fra motorvejen, men vi vil tillade os at udbede os dokumentation for at dette også kan ske med luftforureningen, som stammer fra afslidt asfalt og dæk, samt fra diesel og benzinforbrænding. At det må være anseelige mængder kan man forvisse sig om ved at se, hvor beskidte biler, skilte, autoværn osv. bliver og denne forurening kan kun stamme et sted fra, nemlig fra luften på motorvejen. Vi skal derfor bede VD dokumentere og garantere at der tilsvarende ikke vil ske grundvandforurening som følge af motorvejen, således at vi også i fremtiden er sikret rent drikkevand. Høringssvar anfører, at Linjeføring henover Sabros drikkevandsområde Syd- og midt-linjen er efter den ændrede føring ift. Økonomiundersøgelsen 2010 lagt ind over Sabro Vandværks indvindingsområde til den nyetablerede drikkevandsboring ved Eshøjvej. Dette finder vi stærkt betænkeligt og ud fra et forsigtighedsprincip også uacceptabelt, medmindre VD vil garantere at der ikke kan ske forurening fra vandafledning og partikler i luften fra motorvejen. Høringssvar bemærker, at med syd- og midtlinjen har man flyttet motorvejen ned midt i det område som Sabro by har fået sit drikkevand fra siden 2009 et område som længe har været udlagt som grundvandsområde. Netop grundvandsområder bruger Århus Vand i disse år mere end 100 mill. kr. på at beskytte. Således har lodsejere på Eshøjvej fået erstatning for at undlade sprøjtning fra Derfor trodser placeringen af motorvejen over dette drikkevandindvindingsområde både sund fornuft og logik. Vi er fuldt bekendt med, at VD hævder at kunne styre afløbsvandet fra motorvejen, men vi vil tillade os at udbede os dokumentation for at dette også kan ske med luftforureningen, som stammer fra afslidt asfalt og dæk, samt fra diesel og benzinforbrænding. At det må være anseelige mængder kan man forvisse sig om ved at se, hvor beskidte biler, skilte, autoværn osv. bliver og denne forurening kan kun stamme et sted fra, nemlig fra luften på motorvejen. Vi skal derfor bede VD dokumentere og garantere at der tilsvarende ikke vil ske grundvandforurening som følge af motorvejen, således at vi også i fremtiden er sikret rent drikkevand. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det nye afvandingssystem vil blive etableret med kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til grundvandet. Det afledte vejvand bliver ledt til regnvandsbassiner, der bliver etableret som våde bassiner med dykket og reguleret afløb, således at bundfældelige stoffer og olie tilbageholdes, og således at hydraulisk overbelastning af recipienterne undgås. Dimensioneringen af afvandingssystemet er beskrevet i den afvandingstekniske beskrivelse, men den nærmere udformning fastlægges efter aftale med kommunerne. Afledningen af vejvandet sker så vidt mulig til nærmeste recipient, men hvis der ikke er en egnet recipient i nærheden, kan vejvandet i enkelte tilfælde nedsives. Udledning af vejvand kræver tilladelse jf. Miljøbeskyttelsesloven. I tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere vilkår for afledningen. Linjeføringerne passerer gennem Silkeborg, Favrskov, Skanderborg og Aarhus 120

122 kommuner, og der er i de fleste tilfælde krav om at dimensionere stuvningsvoluminet, således at overløb højst finder sted en gang hvert år, og den maksimale udledning begrænses i de fleste tilfælde til 1 l/s/ha. Kommunerne har også stillet krav om, at der ikke sker direkte udledning fra bassinerne til følsomme og/eller højt målsatte recipienter, og der vil i disse tilfælde etableres nedsivningsanlæg, eller overrislingsanlæg, hvor vandet udledes diffust over et større areal, inden det siver til recipienten. Den endelige dimensionering, udformning og placering af bassinerne fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen og skal ske i overensstemmelse med kommunernes vilkår og med krav, som gælder i de nye vandplaner. Vandmiljø Høringssvar opfatter det som et stort problem for vandmiljøet, at der vil være risiko for afledning af forurenet overfladevand samt salt- og kemikalieholdigt smeltevand til området omkring Lading Sø, selve Lading Sø og Borum Møllebæk. Hele området er et væsentligt grundvandsindvindingsområde med et højt vandspejl, så recipienten for det forurenede vand vil både være grundvand og overfladevand. I området er der en række offentlige og private drikkevandsboringer. På trods af opsamlings- og sedimentationsbassiner vil det være uundgåeligt, at en del af det forurenede vand / saltholdige smeltevand vil blive udledt til vandmiljøet. Blandt andet er det jo umuligt for saltbilerne udelukkende at ramme vejen, hvad vi tydeligt har kunnet se på marker og kantbeplantninger efter de seneste års hårde vintre. Den kemiske sammensætning af vejsalt fører til en række problemer, herunder svækkelse af beplantningers vækst, sundhed og udseende. Det er også velkendt, at vejsalt forringer buske og træers vækstvilkår ved at ødelægge jorden som vækstmedie, samt at vejsalt påvirker floraen og faunaen i både jord, vandløb og søer negativt, og at det flere steder har ført til forringet grundvands- og drikkevandskvalitet. Også urea anvendes i glatførebekæmpelse. Urea er en organisk kvælstofforbindelse, og brugen medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet, hvilket som bekendt søges begrænset i meget høj grad gennem Vandplanerne, hvis mål er at sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt lever op til miljømålet god økologisk tilstand inden år 2015 for at opfylde EU s vandrammedirektiv. En motorvej, der går syd om Lading Sø og dermed løber tæt på søen samt krydser Borum Møllebæk, vil derfor ikke kunne undgå at blive en væsentlig belastning for vandmiljøet og ikke kun lokalt. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det fremgår af miljøvurderingen (rapport 403), at alle tre linjeføringer kan anlægges, så der ikke sker nedsivning i sårbare områder. For blandt andet at begrænse nedsivning af salt og øvrige forurenende stoffer til grundvandet, er det forsøgt at sikre, at overfladevandet fra vejen og herunder det opløste salt afledes ved kantopsamling og via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand. Det afledte vejvand bliver ledt til regnvandsbassiner, der bliver etableret som våde bassiner med dykket og reguleret afløb til recipienter, fortrinsvis i form af vandløb. Da salt under alle omstændigheder ikke er gavnligt for miljøet, arbejder Vejdirektoratet løbende på at optimere effekten af saltning (forbedret saltlage, øget præcision og dosering på vejen) med henblik på at nedbringe forbruget af salt og således reducere påvirkningen af omgivelserne. Vejdirektoratet anvender ikke urea til saltning på statens veje. 121

123 ERHVERV, VÆKST OG UDVIKLING 27 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 20 % af høringssvarene på strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om erhverv, vækst og udvikling, jf. Bilag 1 og 2. En lang række høringssvar omhandler vejprojektets konsekvenser for regionens og lokalområdernes erhverv, vækst og udvikling, herunder negative konsekvenser for de enkelte erhverv, som berøres arealmæssigt af linjeføringerne. I det følgende findes eksempler på indkomne høringssvar samt Vejdirektoratets bemærkninger hertil. Konsekvenser for enkelt-virksomheder Høringssvar skriver: Vi har landbrug som erhverv, og vores jord vil blive total ødelagt, hvis den sydlige rute bliver valgt. Arealerne på sydsiden af den nye vej er stærkt hældende mod syd, hvilket gør at dyrkningsretningen ikke kan vendes. Arealerne vil ikke kunne udnyttes til rationel landbrugsdrift. Der vil på begge sider af en ny vej blive mange hjørner, spidser og kiler, som ikke vil være dyrkbare. Høringssvar anfører: Det tog mig flere år at finde et sted, der kunne opfylde alle de sammenfaldende krav, der skulle opfyldes, for både at have bolig og at skabe et attraktivt lydstudie, hvor musikere har lyst og inspiration at indspille sin musik. Det lykkedes på Viborgvej 773 i Sabro, som efter mange års arbejde nu er blevet opbygget, indrettet, skabt godt renommé. Det er nu en højteknologisk specialkonstruktion, der ikke lige kan flyttes. Høringssvar ejer en bæredygtig enhed til produktion af 4435 slagtesvin, hvis eksistensgrundlag forsvinder, hvis ikke 1990 linjen vælges. Tilkørselsforholdene forringes, og anlægget være ubrugeligt. Høringssvar mener, at Lukningen af Borumvej vil bl.a. betyde omkring 100 tunge transporter igennem Mundelstrup og på Kærsvinget, til betonelementfabrikken, hvis de da ikke tager konsekvensen og flytter arbejdspladserne et andet sted hen. Høringssvar er et lille familiedynasti, med et lille landbrug og entreprenørvirksomhed midt i Lading by. Gården er drevet af familie siden Vores marker ligger mod syd ved mose og Lilleåens udspring, hvor en masse dyrevildt holder til. Hvis det bliver den sydlige linjeføring, får det store konsekvenser i vores daglige arbejde, da Bakkevej bliver lukket, så vi ikke kan benytte denne vej. Høringssvar frygter til og frakørslen på stillingvej, det vil sige mere trafik, mere støj, mere forurening, det vil give problemer at komme ind og ud af vores indkørsel støjen vil blive væsentlig mere end den er nu. vi ser frem til mindre trafik på Viborgvej, men frygter mere trafik på stillingvej Jeg frygter også for mit job som dagplejemor. Høringssvar anfører, at Det pga. forurening ikke vil være muligt for os at blive ved med at dyrke egne grøntsager, ligesom vi ikke fortsat kan drive langbrug, da vores jord bliver delt over af vejen. Høringssvar har købt ejendommen ud fra dens placering i forhold til andre svineproduktioner, vejforhold, vindretning og ikke mindst naturen, de vilde dyr og frem for alt stilheden. Ved den sydlige linjeføring vil ejendommen blive hindret i udvikling og vil på sigt ikke kunne fortsætte som en produktionsejendom. Høringssvar anfører, at Den midterste linjeføring er helt uacceptabel for gårdens vedkomne. Vores avlsbesætning vil miste sin status som følge af for kort afstand til off.vej. (300 m) status siden Min Miljøgodkendelse vil blive annulleret fra kommunens side. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at for landbrugsvirksomhedernes vedkommende søges generne ved vejanlægget afhjulpet ved at gennemføre en jordfordeling og omlægning af landbrugsjorden mellem de enkelte landbrugsbedrifter. 122

124 For andre virksomheder, der skal opfylde særlige krav til indretning, drift m.v., søges dette afhjulpet gennem detailprojekteringen af vejprojektet. Det er Ekspropriationskommissionen, der i sidste ende afvejer vejprojektet i forhold til indgrebet i de enkelte ejendomme, og dermed fastsætter erstatningen for de tab, de enkelte virksomheder lider. De nævnte forhold på de enkelte virksomheder vil indgå i Ekspropriationskommissionens erstatningsfastsættelse. Erhvervsudvikling Høringssvar mener, at Al udvikling vil gå i stå. Lokalt erhvervsliv vil blive ramt hårdt og lukke ned. Høringssvar sætter fokus på, at motorvejen giver Stor risiko for tab af 200 arbejdspladser. Høringssvar mener, at Ved Nord-løsningen vil Erhvervsudviklingen i området Nord og Vest for Lading ikke længere udgøre et problem da området ikke vil få adgang til den nye motorvej. Det nye, mest naturlige og mest fornuftige sted for den fremtidige erhvervsudvikling vil derimod blive flyttet til Hammel Vest. Høringssvar påpeger: Så vidt vi kan se, vil en placering i det åbne land, få en langt mindre negativ påvirkning af de ca. 450 mennesker der bor i Mundelstrup, de ca mennesker der bor i Sabro og ikke mindst på det lokale erhvervsliv, hvor vi kan frygte for nedlæggelsen af arbejdspladserne på Betonvarefabrikken Dalton og Gartneriet Graff Kristensen. Høringssvar fremhæver, at En motorvej gennem dette (Stormose/vindskov) område vil samtidig udslette flere ejendomme og virksomheder, der dagligt danner rammen sunde fritidsaktiviteter og hestehold for sammenlagt ca. 50 af kommunens børn og unge. Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og skal hertil bemærke, at vejforslaget på nuværende tidspunkt er et skitseprojekt. Det endelige vejprojekt bliver udformet, så det i størst muligt omfang tager hensyn til de eksisterende virksomheder og arbejdspladser. Vejdirektoratets erfaringer fra andre motorvejsprojekter er, at der kan skabes arbejdspladser, vækst og udvikling, hvor der anlægges nye motorveje. Her bliver den nærmere placering af motorvejen fastlagt ud fra de store erhvervsvirksomheder med mange arbejdspladser i området. Erhvervsudvikling Høringssvar bemærker, at Ved at vælge den nordlige linjeføring får Viborg desuden en fantastisk mulighed for at kunne tiltrække domicilbebyggelse for erhvervsvirksomheder. Vejdirektoratet har noteret synspunktet. Generel vækst og udvikling Høringssvar 04596, m.fl. bemærker, at Udviklingen vil gå i stå, og dermed reelt blive til afvikling. Lokalt erhvervsliv vil blive ramt hårdt og lukke ned. Det vil også høre fortiden med udstykning af nye byggegrunde til private boliger. Høringssvar anfører, at Bliver naturen ødelagt af en motorvej, er det min vurdering, at landsbyen (Lading) vil forsvinde og ikke blive den Udviklingsby, som kommunen har planlagt og som alle ønsker sig. Befolkningstilvæksten bør ske der, hvor befolkningen ønsker at bo, og motorveje bør forsøges lagt der, hvor befolkningen ikke ønsker at bo eller bor. 123

125 Generel vækst og udvikling - fortsat Høringssvar anfører, at En motorvej i mellem en nordlig motorvej om Lading og E45 Søften vil skære os af fra de kommunale tilbud, så som børnepasning, skole, idrætsanlæg mv. i vores kommune. Vejen vil gå lige imellem vores ejendom og Sabro by, hvor disse tilbud er. Etableringen af tilkoblingen vil også berøre Sabro by, som vil blive klemt indimellem to motorveje både på den nordlige og den sydlige side. Dette vil standse byens udvidelses muligheder og ellers gode udvikling. En lang række borgere vil blive berørt både fysisk og økonomisk af denne vej, som ikke vil tilføre nogen reel aflastning på de andre strækninger. Høringssvar mener, at Det i højere grad vil fremtidssikre forbindelsen mellem Viborg og Århus, hvis det er 2+2 motorvej og ikke 2+1 motortrafikvej. Høringssvar og anfører, at Lading, Fajstrup, Skjoldelev, Bjørnkær og Markusminde er et område i vækst, derfor ser vi frem til en infrastruktur der kan løfte området yderligere. Med motorvejstilslutninger på Stillingvej, syd for Sabro samt ved Anbæk syd for Hammel vil der være let og hurtig adgang til Lading og omegn. Idet der netop er foreslået nævnte 2 tilslutningsanlæg på de samme 2 steder uanset hvilken linjeføring vi taler om, ser vi ingen erhvervsmæssige fordele i den ene frem for den anden linjeføring - bortset fra at udstykning af nye erhvervsgrunde i den nordøstlige del af Lading (hvilket der har været på tale)ikke vil være muligt med en nordlig linjeføring. Høringssvar anfører, at Etableringen af denne tilkobling vil også berøre Sabro by, som vil blive klemt indimellem to motorveje både på den nordlige og den sydlige side. Dette vil standse byens udvidelses muligheder og ellers gode udvikling. Høringssvar spørger: Hvorfor er der ikke nogen undersøgelse/konklusioner ang. effekten på byudviklingen/vækst i VVM rapporten? Høringssvar påpeger, at Der ligger planer for 75 nye huse i tæt/lav bebyggelse i Mundelstrup. Hvad med disse grunde? PT har bygherren sat byggeriet i bero og meddelt dette til kommunen. Kommer motorvejen, kan de ikke sælges. Der er planer om, at Mundelstrup skal ind under byzone. Det giver beboerne håb om, at man på sigt ser Mundelstrup som noget, der skal gro. Nu planter man så en motorvej. Høringssvar mener, at Med den sydlige placering af vejen ville det give Hammel mere plads og luft til fremtidige udvidelser hvor motorvejen kun indgår som et positivt element og ikke giver gener i samme udstrækning. Med den nordlige rute vil man derimod, sammen med viborgvej, skabe en stor barriere som vil komme til at hæmme byen i fremtiden. Høringssvar bemærker, at Der er planlagt en yderligere kraftig byvækst mod øst og nord. Det forekommer os vigtigt, at Sabro kan drage nytte af det overordnede vejnet i stedet for at belaste Gammel Viborgvej gennem Mundelstrup. Høringssvar vil gerne have en motorvej uden om Lading. Det har vi ønsket i mange år. Viborgvej er en belastning for byen. Men tænk dog denne motorvej ind i et større fremtidsbillede. En fremtid hvor Lading bliver et udflytterområde for et voksende Storaarhus. Fremtiden for området kan være sund og fornuftig. Men den kan også slås ihjel af den forkerte motorvej. Høringssvar og m.fl. bemærker, at Hvad enten den nordlige eller den sydlige rute vælges bør der tages hensyn til dem der bor langs ruten. Alle er godt klar over at vejen skal gavne samfunds generelt, men det bør bestemt ikke ske på bekostning af dem der bor langs ruten. De har ikke bedt om at få placeret vejen i nærheden og netop derfor bør man tage specielle hensyn til dem. Samfundets udvikling skal ikke ske på bekostning af enkelte individer samfundet må bære den ekstra byrde og tage hensyn eller kompensere dem der bliver påvirket af projektet. For samfundet betyder 100 mio. til eller fra ikke meget, men for den enkelte kan vejprojektet betyde økonomisk ruin. 124

126 Generel vækst og udvikling Høringssvar anfører, at Den sydlige linjeføring vil påvirke rekreative områder, rideskoler og sportsarealer i den sydlige bydel, samt indramme den sydvestlige bydel og derved begrænse udbygningen af denne. Liseborg Idræts Center, som i starten af denne måned, marts 2012, fremlagde planer for en udvidelse af deres Iokale- og banefaciliteter, kan blive forhindret i at gennemfere disse. Liseborg centret oplever allerede i dag akut mangel på kapacitet. Liseborg centeret er et centralt samlingssted for børn, unge og voksne i sydbyen, og oplever stor medlemstilgang i disse og kommende år. Dette er naturligvis en direkte konsekvens af de nye bebyggelser i den sydlige bydel, hvilke vil fortsætte i de kommende ar. Liseborg Idræts Center vil ifølge rapporten blive kraftig berørt af den sydlig Iinjeføring. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at diverse konsekvenser af en evt. motorvej/motortrafikvej på Rute 26 er vurderet i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsens konsekvensvurderinger udarbejdes på baggrund af en lang række samfundsmæssige hensyn. Byudvikling indgår som én blandt mange forhold, som vil blive påvirket af en fremtidig motorvej. Vejdirektoratet har i VVM-redegørelsen beskrevet de nævnte konsekvenser af de forskellige linjeføringer, og disse indgår i den samlede vurdering af linjeføringsforslagene. En eventuel motorvej/motortrafikvej på Rute 26 vil på baggrund af konsekvensvurderingerne i VVMredegørelsen blive placeret ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv. 125

127 5. HØRINGSSVAR FRA VIRKSOMHEDER, FORENINGER, INTERESSEORGANISATIONER O.A. I forbindelse med høringen af udbygningen af Rute 26 har en række lokale virksomheder i områderne berørt af hhv. strækningen Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro indsendt høringssvar. Ligeledes har en række lokale og landsdækkende foreninger og andre sammenslutninger, herunder interesseorganisationer tilkendegivet deres holdninger vedr. de enkelte linjeføringer m.m. I det følgende er det overordnede indhold af de enkelte høringssvar kort refereret. Gennemgangen er opdelt i kommentarer vedr. strækningen Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro. De indkomne høringssvar fra virksomheder m.fl. omhandler til dels de samme emner, som er beskrevet og uddybet under gennemgangen af høringssvarene fra borgere og grupper af borgere. Der henvises derfor til uddybende svar omkring de enkelte emner under gennemgangen af høringssvarene fra borgerne, for at undgå for mange gentagelser. SØBYVAD-AARHUS Høringssvar fra virksomheder Danner Gården A/S er imod en linjeføring tæt op ad Mundelstrup by, idet den vil være til skade for landsbyen, dens nærområde, borgere, erhverv, samt områdets fremtid. Danner Gården A/S ønsker i stedet den sydlige linjeføring. Dalton er imod de tre linjeføring ved Mundelstrup, hvor den eksisterende motortrafikvej udbygges til motorvej. Forslaget vil betyde sløjfning af virksomhedens krananlæg og parkeringsplads, og i sidste ende, at virksomheden må lukke. Ligeledes vil dette forslag medføre, at al virksomhedens tunge trafik til og fra skal igennem Mundelstrup og vil være til betydelig gene for lokalområdet. Dalton er for den sydligere linjeføring, som er beskrevet i VVM-redegørelsen som Variant Trompetanlæg (linjeføring 2010), som vil sikre virksomhedens eksistens under acceptable vilkår. Vejdirektoratets har d. 25. juni 2012 besigtiget virksomheden og de fysiske forhold på ejendommen, samt drøftede konsekvenserne af vejprojektet for virksomhedens produktion m.m. Dalton fremfører, at det vil medføre totalekspropriation, hvis arealerne til kranplads inddrage til vejprojektet. Det vil være Ekspropriationskommissionen som skal afgøre, om det vil medføre totalekspropriation og erstatningens størrelse. Danturf Rullegræs i Voldby foretrækker den sydlige linjeføring, da den påvirker virksomhedens drift i mindst omfang. Duelunds Planteskole i Nårup ønsker en nordlig linjeføring, idet virksomheden ved denne linjeføring formegentlig vil kunne bevare sin nuværende vejadgang. En sydlig linjeføring vil fjerne den direkte vejadgang, hvorved mange kunder vil blive ledt udenom virksomheden. Galleri Udsigten & Kursuscenter Holmerne vil blive lukket inde ved lukning af Bakkevej, hvilket vil mindske antallet af besøgende til galleriet. Vedr. svar på virksomhedens spørgsmål om fremtidig støj ved ejendommen i tilfælde af, at motorvejen etableres, samt muligheder for ekspropriation m.m. henvises til Kapitel 4, afsnittet om Støj og luftforurening, og Kapitel 2, afsnittet om Ekspropriation. Graff Kristensen A/S mener ikke, at VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad inddrager de menneskelige konsekvenser af den foreslåede linjeføring og ikke i tilstrækkelig grad tager stilling til alternative løsninger, som tidligere har været med i debatten. Konsekvenser af vejprojektet for mennesker er at finde først i kapitel 4, i afsnittet Mennesker. 126

128 Virksomheden er i tvivl om, hvorvidt motorvejen vil betyde, at gartneriets planteavl og forædling ikke længere er mulig pga. forurening. Graff Kristensen A/S vil i tilfælde af realisering af motorvejsprojektet få en beliggenhed for enden af en vej, hvilket vil betyde længere transport for virksomhedens medarbejdere og gener for naboerne i forhold til transport til og fra med lastbiler. Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at forslag om flytning af den østvendte rampe ved Sabro vil ændre adgangsforholdene for gartneriet. Se kapitel 3 i afsnittet om Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer. Konsekvenser af vejprojektet i forhold til luftforurening er beskrevet i kapitel 4, i afsnittet Støj og luftforurening. Landbo Thy fraråder valget af linjeføring Syd, idet denne linjeføring har størst landskabelige og naturmæssige konsekvenser, samt størst arealbehov i forhold til ekspropriering af ejendomme. Landbo Thy henstiller til, at der vælges en linjeføring så tæt på eksisterende vej, således at landskab, landbrug og natur påvirkes mindst muligt. Lindskow A/S har fremsendt et alternativt løsningsforslag til linjeføringen ved Mundelstrup by, som leder deres egen virksomheds og anden tung trafik ind på motorvejen ved Kærsvinget. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det ikke er muligt at udforme ramper til motorvejen, som angivet i forslaget, da der er forkort afstand mellem ramperne til kløverbladsanlægget. I de supplerende beregninger er der undersøgt et forslag om at flytte de østvendte ramper ved Stillingvej, så den tunge trafik fra de nærliggende virksomheder tilgodeses. Se kapitel 3 under Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer. Sabro Vandværk gør opmærksom på, at motorvejsprojektet berører vandværkets råvandsboring, indvindingsområde og ledningsnet. Vandværket udtrykker bekymring for motorvejsprojektets miljømæssige konsekvenser for indvindingen af drikkevand i området. Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. Konsekvenser af vejprojektet for drikkevand er beskrevet sidst i kapitel 4, under Drikkevandsinteresser og vandmiljø. 127

129 Voldby Vandværk bemærker, at linjeføring Nord og Midt er placeret oven i vandværkets eneste fungerende vandboring. Placeringen kan derfor medføre udgifter til en ny boring, flytning og reetablering af vandledninger til husstande m.m., herunder midlertidige foranstaltninger i forbindelse med anlægsfasen. Linjeføring Syd vil krydse vandværkets vandledninger, hvilket også kan medføre udgifter til flytning og reetablering af vandledninger til husstande m.m., herunder midlertidige foranstaltninger i forbindelse med anlægsfasen. I tilfælde af, at vejprojektet vil afstedkomme flytning eller andet vedr. eksisterende boringer, vil udgiften hertil blive afholdt i vejprojektet. Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. WEFRI A/S er modstander af den nordlige linjeføring, idet den vil opdele godset i to halvdele, hvilket vil ødelægge godsets erhvervsmæssige værdi i forhold til jagt, skov- og landbrug, samt påvirke områdets samlede udtryk som herregårdslandskab og naturområde. Den midterste løsning påvirker ligeledes godsets erhvervsmæssige værdi og opsplitter det i to svært arronderbare havdele. Ved linjeføring midt påvirkes godsets indtjening i form af udlejningsejendomme kraftigt, herunder de naturskønne områder, som er med til at give ejendommene værdi. WEFRI A/S anbefaler den sydlige linjeføring bl.a., fordi godsets udstrækning bevares samlet ved denne linjeføring. Høringssvar fra foreninger Eshøjhusets Venner og Eshøjspillet henstiller til, at kulturarvsområdet omkring Borum Eshøj bevares uberørt af vejføringen i forbindelse med motorvejen. Foreningen har en række kommentarer vedr. lokale veje og stier i forhold til at bevare adgangen til de natur- og kulturhistoriske værdier og oplevelser. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at planlægningen af overføringer af lokale veje og stier er sket i samarbejde med de berørte kommuner. FARK, Farre og Omegns Ride- og Køreklub fremfører en række ønsker vedr. passage af en eventuel motorvej for at bevare deres medlemmers mulighed for rekreativ udfoldelse med hest og vogn. Vedr. FARK s ønske om etablering af passage ved Lyngholmvej eller markvejen mellem Hausdalsvej og Viborgvej skal Vejdirektoratet bemærke, at der som udgangspunkt ikke er påregnet omkostninger til etablering af stiforløb på disse to strækninger i forbindelse med vejprojektet. Høringssvar fra interesseorganisationer Cyklistforbundet, Favrskov Afd. fremfører en række ønsker og justeringer vedr. afsnøring af eksisterende veje m.m., som kan konverteres til bl.a. rekreativ cykling. For besvarelse af Cyklistforbundets bemærkninger vedr. Nårupvej henvises til kapitel 3, under afsnittet Bemærkninger om trafikale konsekvenser, i tekstboksen Adgangsforhold Erhverv. Vedr. Cyklistforbundets ønsker i forhold til samkørselspladsen skal Vejdirektoratet bemærke, at de nærmere forhold om denne først fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Vedr. adgang til Lading Sø via Søvejen skal Vejdirektoratet bemærke, at der fortsat vil være adgang til området vis Lyngballevej. Vedr. lukning af Ellerupvej og Domsdalsvej skal Vejdirektoratet bemærke, at der som udgangspunkt ikke er påregnet omkostninger til etablering af stiforløb på disse to strækninger i forbindelse med vejprojektet. DI mener, at de samfundsøkonomiske gevinster, og dermed også det samfundsøkonomiske afkast, ved udbygningen af Rute 26 er højere end opgjort i VVM-redegørelsen. DI savner, at VVM-redegørelsen anslår værdien af erhvervslivets produktionstab ved uforudsigelige rejsetider, samt en vurdering af OPPsamarbejde i forbindelse med anlæg og drift af udbygningen af Rute 26. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen foretaget en vurdering af projektets OPP-egnethed. Det fremgår heraf, at der ikke er konstateret forhold, som gør projektet OPP-egnet. Det må derfor bero på en politisk vurdering af, om der er særlige forhold ved at finansiere projektet ved privat låntagning frem for statslig finansiering. DI mener endvidere, at det er afgørende at overveje, hvordan generne i anlægsperioden kan minimeres. 128

130 Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at selvom generne ikke er medregnet i de samfundsøkonomiske beregninger, så vil minimering af generne i anlægsfasen blive behandlet i projektet. De vil dog først blive forsøgt minimeret, når den endelig linjeføring er valgt. Beregning af generne i anlægsfasen kan rent metodisk foregå ved at beregne trafikanternes tidsforsinkelser under anlægsarbejdet i vores trafikmodel. Men på baggrund af erfaringer fra andre projekter kan vi oplyse, at disse forsinkelser i den samfundsøkonomiske beregning vil udgøre en meget lille andel. DN Favrskov opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej, som løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og lokalbefolkningen end motorvejsløsningen. DN Favrskov mener, at VVM-redegørelsen mangler at tage stilling til fredningens formål, og at motorvejsanlægget er i strid med Lading Sø-fredningens formål. Vedrørende Linjeføring Syd skal der etableres flere erstatningsbiotoper end anført til bilag IV-arter. Vedrørende linjeføring Nord er det i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at den økologiske funktionalitet ikke opretholdes for Langøret Flagermus. Forholdene omkring Lading Sø-fredningen er gennemgået i kapitel 2, i afsnittet Landskabsfredning ved Lading Sø. DN Favrskov anbefaler den nordlige linjeføring vest for Hammel for at undgå yderligere påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med projektet. DN Skanderborg opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej, som løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og lokalbefolkningen end motorvejsløsningen. DN Skanderborg mener ikke, at Linjeføring Syd bør vælges, idet den har store konsekvenser for landskabet og vil påvirke naturen negativt. DN Aarhus opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej, som løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og lokalbefolkningen end motorvejsløsningen. DN Aarhus er endvidere imod en sydlig linjeføring (beskrevet som varianten i VVM-redegørelsen) i Aarhus Kommune af hensyn til områdets naturværdier. DOF Østjylland mener, at VVM-redegørelsen er mangelfuld mht. data om ynglefugle i området, og finder det urimeligt, at de tre linjeføringer ikke er behandlet ens. Foreningen fremfører, at linjeføring tæt på Lading Sø vil have store konsekvenser for fuglenes raste- og fødearealer i området, herunder påvirke områdets andet dyreliv. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-redegørelsens undersøgelser af fuglelivet er omtalt i kapitel 4, i afsnittet Natur og landskab. DOF Østjylland mener, at motorvejsanlægget er i strid med Lading Sø-fredningens formål. Vejdirektoratet kan oplyse, at forholdene omkring Lading Sø-fredningen er gennemgået i kapitel 4, i afsnittet Landskabsfredning ved Lading Sø. Høringssvar fra andre sammenslutninger Boligafdelinger i Sabro, Boligkontoret Aarhus og Almenbo, Aarhus tager afstand fra placeringen af motorvejen op ad Mundelstrup og Sabro, idet områdets beboere vil blive udsat for øget støjpåvirkning og luftforurening, samt skal fremover dagligt færdes i øget trafik. Endvidere er de tre linjeføringer ikke behandlet ligeværdigt. 129

131 Vejdirektoratet kan oplyse, at kommentarer vedr. VVM-rapporten er behandlet i kapitel 2, i afsnittet Bemærkninger til VVM-rapporten. Lading Menighedsråd anbefaler den sydlige linjeføring. Den nordlige linjeføring vil opsplitte sogn og lokalsamfund, og bremse udstykning nord for kirken, som ellers vil gavne både kirke og lokalsamfund. Linjeføring Midt vil skade områdets attraktive natur, som er afgørende for bosætningen i området, og som kirken anvender til friluftsarrangementer. Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne anbefaler på strækningen vest for Stillingvej linjeføring Nord, idet hhv. linjeføring Midt og Syd vil gennemskære det kulturhistorisk værdifulde område ved Borum Eshøj. Røgen, Sporup og Søby Menighedsråd henstiller til, at Sporup Kirkevej forbliver åben, idet den foreslåede linjeføring vil dele pastoratet og skille Søby (Svenstrup) fra Røgen og Sporup, samt at den lovpligtige 300 m kirke-byggelinjen overholdes. Skolebestyrelsen, Sabro-Korsvejskolen påpeger, at uanset valg af linjeføring skæres Sabro- Korsvejskolens skoledistrikt over på midten, og skolebestyrelsen ønsker sikre skoleveje i området og tilstrækkelig infrastruktur med andre veje, for at sikre skolebusruterne og fritidstrafik for eleverne. Skolebestyrelsen påpeger konkrete problemområder i form af krydset Viborgvej/Stillingvej, hvor trafikken øges, skolevejene sydfra skal i højere grad end i forslaget sikres for gående og cyklende ved separat ført cykel/gangsti langs Stillingvej, og trafikforbindelsen fra Borumvej til Viborgvej skal fastholdes som skolebusrute. Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. I de supplerende beregninger er der undersøgt et forslag om at flytte de østvendte ramper ved Stillingvej i Sabro, hvorved trafikbelastning omkring skolen reduceres. Se kapitel 3 under Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer, og Trafikale konsekvenser af vejprojektet, herunder trafiksikkerhed. VIBORG V-RØDKÆRSBRO Høringssvar fra virksomheder Energi Viborg Vand A/S og Energi Viborg Spildevand A/S har en lang række kommentarer til VVMredegørelsens vejtekniske beskrivelse vedr. linjeføringernes krydsning af fungerende vandledninger, håndtering af vejvand, herunder etablering af foranstaltninger i forbindelse med trafikuheld/spild, hensyn til grundvandsressourcen, samt afskæring af indvindingsboringer, som vil resultere i behovet for nye boringer. Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. Konsekvenser af vejprojektet for drikkevand er beskrevet sidst i kapitel 4, under Drikkevandsinteresser og vandmiljø. Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at i tilfælde af, at vejprojektet vil afstedkomme flytning eller andet vedr. eksisterende boringer, vil udgiften hertil blive afholdt i vejprojektet. Motel Viborg og Restaurant Lotus er imod lukningen af vejadgangen fra virksomhederne til og fra A26, idet begge virksomheder er afhængige af let vejadgang for at eksistere. Virksomheden foreslår at vejstrækningen før og efter motellet ikke bliver motortrafikvej, så den direkte vejadgang kan bevares. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Motel Viborgs forslag ikke kan imødekommes, da det er i modstrid med vejprojektets formål om at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden. De konkrete adgangsforhold i forbindelse med vejprojektet fastlægges nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Vejdirektoratet vil i den forbindelse se på, hvorledes eventuelle gener for motellet kan afhjælpes. Høringssvar fra foreninger Viborg Rideklub er imod en sydlig linjeføring, som vil påvirke rideklubbens arealer i en sådan grad, at lukning er eneste alternativ. 130

132 Høringssvar fra interesseorganisationer DI høringssvaret er behandlet under Søbyvad-Aarhus DN Viborg foretrækker linjeføring Nord og er imod linjeføring Syd ud fra et landskabeligt og miljømæssigt synspunkt. Organisationen fremhæver en række 3-områder langs linjeføringerne, hvor de ønsker ændringer i form af flytning af linjeføringen, alternativt yderligere erstatningsbiotoper eller faunapassager. Endelig ønsker DN Viborg, at der etableres en bro for Hærvejen over motortrafikvejen, hvor den oprindelige Hærvejs forløb krydses. Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at der i forbindelse med vejprojektet er inddraget det eksisterende stisystem. Ved linjeføring Syd føres Hærvejsstien under motorvejen ved Christinelyst. Vejprojektet har dog ikke inddraget planlagte stiforløb, som endnu ikke er etableret i kommunalt regi. Friluftsrådet, Limfjorden Syd er for en nordlig linjeføring, idet den sydlige linjeføring skaber barriere mellem boligområder og de rekreative områder i plantagerne, idrætscentret i Liseborg Centret, samt har negative konsekvenser for Viborg Rideklub. Organisationen fremfører kommentarer vedr. etablering af stier, passager m.m. for cyklister og gående i forbindelse med projektet. Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de nævnte foranstaltninger falder udenfor rammerne af vejprojektet. 131

133 6. HØRINGSSVAR FRA MYNDIGHEDER I VVM-processen er en række myndigheder høringsparter, men direkte berørte myndigheder, herunder de berørte kommuner har løbende været inddraget i VVM-processen i forbindelse med tilvejebringelse af relevante data og oplysninger til Vejdirektoratets udarbejdelse af VVM-redegørelsen. I det følgende refereres de indkomne høringssvar fra myndigheder kort. SØBYVAD-AARHUS Aarhus Kommune Aarhus Byråd har indsendt en udtalelse med opbakning fra samtlige parter i Byrådet vedr. den østlige del af Rute 26, som direkte berører kommunen. Byrådet finder det centralt, at der snarest muligt træffes afgørelse vedr. valg af linjeføring af hensyn til berørte borgere og virksomheder. Byrådet er imod linjeføringen ved Mundelstrup og peger i stedet for på den sydlige linjeføring, variant Trompetløsning. Dog anbefaler Byrådet tilslutning til E45 i form af kløverbladsløsning eller andet, som vurderes som en mere optimal løsning for borgere og virksomheder. Vest for Sabro ønsker Byrådet at pege på den nordlige linjeføring. Såfremt Vejdirektoratet beslutter, at vejprojektet etableres i et tracé svarende til den eksisterende motortrafikvej indstiller Aarhus Byråd til, at Vejdirektoratet viderearbejder projektet på en række punker, herunder sikrer afhjælpende foranstaltninger i naboområder og tilgrænsende vejnet. Byrådet forudsætter, at der i nødvendigt omfang sikres erstatningsnatur, faunapassager og opfyldelse af krav om håndtering af vejvand. Favrskov Kommune Favrskov Kommune vurderer, at den optimale løsning for motorvejen og motortrafikvejen vil være en kombination af de to skitserede linjeføringer. Favrskov Byråd anbefaler derfor på delstrækning 1 linjeføring Nord/Midt fra Søbyvad til Skanderborgvej, og på delstrækning 2 linjeføring Syd fra Skanderborgvej til Stillingvej. Favrskov Byråd anmoder om en hurtig afklaring vedr. linjeføring af hensyn til berørte lodsejere, samt den kommunale planlægning. Favrskov Kommune har endvidere en række bemærkninger til de enkelte linjeføringer, herunder kommentarer vedr. krydsning af lokale veje og stier, byudvikling, barriereeffekt, støj erstatningsnatur samt trafikale konsekvenser. Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune anser opgraderingen af Rute 26, som et vigtigt og nødvendigt projekt, og tilskynder til, at der hele strækningen fra Viborg til Århus opgraderes. Kommunen anbefaler en hurtig afklaring vedr. linjeføring af hensyn til berørte lodsejere, samt den kommunale planlægning. Silkeborg Kommune kan anbefale begge linjeføringer. Vedr. linjeføring Syd anbefales dog, at løsningen suppleres med østvendte ramper ved Nårupvej nord for Gjern. Vedr. linjeføring Midt/Nord ønsker Silkeborg Kommune, at der sikres bedre faunapassager på den nordlige side af Gjern Å, samt etablering af tilslutningsog krydsningsmulighed ved Nårup. Silkeborg Kommune er endvidere bekymret for de afledte trafikale konsekvenser af realiseringen af projektet på det tilstødende vejnet. 132

134 Skanderborg Kommune Skanderborg Byråd anbefaler, at Vejdirektoratet undlader at føre Rute 26 syd om Lading Sø af hensyn til områdets landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier, herunder større sammenhængende områder. Skanderborg Byråd forventer efter valget af linjeføring, at indgå i dialog med Vejdirektoratet om bl.a. faunapassager og regnvandsbassiner. Region Midtjylland Regionsrådet finder det vigtigt, at Rute 26 fastholdes på forligsparternes liste som et prioriteret projekt, og foreslår, at parterne prioriterer, at tilbageløbsmidler fra igangværende projekter finansieret gennem infrastrukturfonden bruges til en etapevis udbygning af Rute 26 under hensyntagen til de største trafikstrømme. Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus. Naturstyrelsen I 1974 blev der dispenseret fra fredningskendelsen i forbindelse med Lading Sø-fredningen til omlægning af hovedlandevejen til en 2-sporet hovedlandevej, på betingelse af varetagelse af hensynene til fredningen. Naturstyrelsen fremhæver, at der ved Fredningsnævnet bør undersøges, om denne dispensation gælder en motorvej eller om der skal en ny fredningskendelse til. Naturstyrelsen bemærker, at det af anlægsloven bør fremgå, at der skal udlægges erstatningsskov og at placeringen af denne kan indgå som del af jordfordelingen. I forbindelse med den nordlige linjeføring er Naturstyrelsen bekymret for faunapassagen ved Lilleåe i forhold til oddere og mener, at det bør genovervejes om den foreslåede faunapassage dækker behovet. Vejdirektoratet vil overveje hvordan faunapassagen indenfor de økonomiske rammer kan forbedre i forhold til odderen. Det kan fx være at der suppleres med en tørpassage på eksisterende rute 26 ved Lilleåen for at sikre passage for odderen. Såfremt Naturstyrelsens høringspunkter afklares, vurderes der ikke at være væsentlige udfordringer i forhold til tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens 20. VIBORG V-RØDKÆRSBRO Viborg Kommune Viborg Byråd bakker fuldt op om en udbygning af Rute 26, men tager ikke endelig stilling til valget af linjeføring. Viborg Kommune ønsker afklaring vedr. etablering af Stoholm-linjen eller anden passage vest om Viborg, før kommunen endeligt kan anbefale en linjeføring. Vejdirektoratet har kontaktet Viborg Kommune og forklaret, at både linjeføring Nord og Syd kan fortsættes i en evt. udbygning af Rute 26 mellem Skive og Viborg (Stoholm-linjen). Viborg Byråd ønsker, at Staten hurtigst muligt fastlægger en konkret arealreservation til projektet bl.a. af hensyn til kommunens planlægning og byudvikling. Region Midtjylland Regionsrådet finder det vigtigt, at Rute 26 fastholdes på forligsparternes liste som et prioriteret projekt, og foreslår, at parterne prioriterer, at tilbageløbsmidler fra igangværende projekter finansieret gennem infrastrukturfonden bruges til en etapevis udbygning af Rute 26 under hensyntagen til de største trafikstrømme. Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus. 133

135 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR RUTE 26, SØBYVAD-AARHUS BILAG 1 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold Kommunale, regionale og statslige myndigheder Silkeborg Kommune x x x x x x x x x x x Aarhus Kommune x x x x x x x x x x x x x x x Region Midtjylland x x x Naturstyrelsen x x x x x x Skanderborg Kommune x x x x x x x x x Favrskov Kommune x x x x x x x x x x x x x x x x x x Interesseorganisationer, foreninger og virksomheder Danner Gården A/S x x x x x Danturf Rullegræs v/ Pia og Jørgen Würtz x x x DN Århus afdeling v/ Søren Højager x x x x x Lindskow A/S v/ Susanne og Per Lindskow x x x WEFRI A/S v/ Carsten Bjerre x x x x x x x x x x x x x x Dalton v/advokat Vibeke Asmin Hansen, DAHL x x x x x x x x x Dansk Ornitologisk Forening Østjylland v/ Svend Møller Jensen x x x x Eshøjhusets Venner og Eshøjspillet, v/ Flemming Thisted x x x x x x Dansk Naturfredningsforening, Favrskov afdeling v/ Alfred Borg x x x x x x x x x Lading Meningsråd v/ Orla Nielsen =04222 x x x x x Graff Kristensen A/S x x x x x x x x x x Sabro-Korsvejskolen v/ Søren Redeker x x x x x x x x Boligafdelinger i Sabro samt boligorganisationerne Boligkontoret Aarhus og Almenbo, Aarhus x x x x x x Lokalhistorisk arkiv for Borum og Lyngby Sogne x x x x Galleri Udsigten & Kursuscenter Holmerne, v/ Birgit og 4,06 Holm x x x x x Duelunds Planteskole v/ Peter Christensen x x x x x x x DN i Skanderborg v/olaf Møller x x x x x x x x Sporup Meningsråd v/ Anette Birk Jørgensen x x x x Cyklistforbundet, Favrskov afdeling v/ Ebbe Nielsen x x x x x x x x Sabro Vandværk v/ Erik Lorentzen x x x Voldby Vandværk v/ Christian Drivsholm x x x Farre og omegns ride- og køreklub (FARK) v/ Mette Houlberg x x x Dansk Industri, Annette Christensen x x x x x Landbo Thy, Dansk landbrugsrådgivning v/morten L. Madsen, Jens Kristensen samt John og Claus Hansen x x x x Side 1 af 6

136 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold Sporup Menighedsråd x x x x x Borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.) Lene & Søren Kølln Molberg x x x x x Ann-Inge & Leif Christiansen x x x x x x Borgergruppen "Ladingsøerfredet" v/ Britta Larsen underskrifter x x x x x x x x Mogens Kroun x x x x x x x x x x x x x Christian Nygaard x x x x x x er tillæg til Jette Schødt og Mogens Veland 01896/94 x x x x Ole Højlund Nielsen x x x x x x x x Birgitte Junker x Else Iversen x x x x Malene V. Laursen og Peter Byskov x x x Kim Bækgaard x x x x x x x x x x x x bilag Skjoldhøj Landbrugsfællesskab og Børnehaven Stjernehuset, v/ Louise Lemche, Kirsten Larsen og Simon Wiesner x x x x x x x x x Gregor Stenderup x x x x x x Jenny Lyngklip Strøm og Jan Borlund x x x x x Niels Andersen og Lone Hansen x x x x x x x x Christoffer Walther x x x x x x Dorthe Luplau x x x x Sune With Tryk Christensen x x x x x Peter Holgersen og Svend Erik Jensen, Sabro x x x x Birgit & Willy Holm (ikke samme som 04308) x x x x x x x x x Michael Skovlund x x Ragnhild Andersen x x x x Dennis Espersen, Sabro x x x x x x x x Ib Jensen, Sabro x x x x x x x x x Carsten Hansen, Sabro x x x x x x Tina Østergaard x x x x x x x x x Berit & Michael Rousing x x x x Irene Dalum og Lars Haugaard x x x x x x x x Maria Pavia x x x x x Birger Boutrup Jensen x x x x x x x x Birgitte Knudsen og Lars Cassøe x Kim, Anita, Louise og Niklas Kanstrup x x x x x Ulla Johansen x x x x Torben Sollyst Mikkelsen x x x x x x x x x Nikki Jensen m.fl. fra Skjoldelev x x x x x x x x x Louise Pedersen og Thomas Mahler Pedersen x x x x x x x x x x x x x x x x Thomas Karvonen x x x x x Jesper Holm og Helle Lahrmann x x x x x x x Kirsten Ørom Larsen og Nils Erik Dall x x x x Harald Spejlborg & Ellen V. Knudsen (mail nr. 1) x x x x x x x x x x x Side 2 af 6

137 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold Harald Spejlborg & Ellen V. Knudsen (mail nr. 2 med alternativ) x x x Randi & Lars Bindløv x x x x x x x x x x x Niels W. Meyer x x x x x x x x x x x Søren Stendal Hansen x x x x x x x x x x x Hans-Henrik Lang x x x x x x x x x Styregruppen i Mundelstrup v/henrik Olesen x x x x x x x x x x x x x Jan Buus Jensen x x x Jan Mulbjerg Jensen x x Thorkild Møller Bertelsen og Pernille Bertelsen x x x x x x x x Henrik Olesen x x x x x x x Bodil Sørensen x x x x x x x Bjarke og Louise Koppel x x x x x x x x x Louise Ejgod Hansen (motorvej mellem Viborg og Silkeborg) x x x x x Michael Sønderup Nielsen & Anne-Mette Hermann x x x Ernst Qvistgaard x x x x Arne Mulvad, Thomas Holst og Chris Mathiesen (underskriftindsamling) x x x x x x x x x x x x x x Josephine Guloy Jensen og Sven Haugaard Jensen x Anette og Benny Jørgensen x x x x Michael Remmer x x x x Formand for Fællesrådet i Sabro-Fårup, Ib Jensen x x x x x x x x x Henrik Salling Jensen x x x x Erik Nørby x x x x x Karin og Hans J Christensen x x x x Lotte og Brian Kramer x x x x x x x x Beboere syd for Voldby v/ Søren Schousboe Laursen x x x x x x x Jens Chr. Petersen x x x x x Kim Ole Larsen x x x x x x x x x Khaled og Djamila Abul Foul x x x x Sabro-Fårup Borgerforening, v/ Kim Ole Larsen x x x x x x x x x x x Kent og Sussanne Hansen x x x x x x x x Ulla og Hans-Henrik Gaarsdal x x x x x x x x x x x x x x x x x Peter Ekman x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Käte Guldholt og Birgit Mikkelsen x x x Ditte Maria Nors Jensen og Finn Nors Jensen x x x x x x x x x Caroline Louise Jensen x x x x x x x x René og Henriette Sørensen x x x x x x x Jens E. Hansen x x x x x x x x Anne Bak Nyhuus og Jannick Dahl Rasmussen x x x x x x x x x Lars Kortsen x x x x x x x 04452= Käthe Olsen x x x Side 3 af 6

138 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold 04451= Ole Kannegaard Olsen x x x Gert og Brita Graff (advokat Niels Lomborg) x x x x x x Poul og Helle Graff (advokat Niels Lomborg) x x x x x x Orla Søndergård, Sabro x x x x x x x x x x x Karen og Per Pedersen, Sporup + 40 underskrifter x x x x Niels Peter Nielsen, Sporup x x x x x 04438= Lene Laursen, Orla Nielsen, Jan Hedegård Sørensen, Ole Møller molbo, Jan Filtuth, Morten L. Jensen og Jesper Sørensen underskrifter x x x x x x x x x x Inger Toft Larsen x x x x x x Annette Mørk-Sørensen x x x x x x x Kirsten og Mogens Rasmussen, Sabro x x x x x x Lotte Fabian og Otto Berg (+ 45 voksne beboere) x x x x x x x Janni og Hans Henrik Haugaard x x x x x x x x x x x x x Marianne Otte og Karsten Ingemann Pedersen x x x x x x Karen Just x Thorsten H. Larsen og Marie Markman x x Kirsten Ravn og Lars Søgaard Andersen x x x x x x x Maja, Anna, Marianne og Anders Maarup Christensen x x x x x x x x Jeppe S. Andersen x x x x x x Pia og Morten L. Jensen x x x Trine Boesen Nielsen og Jesper Sørensen x x x x x x Britta Larsen x x x x x x x Karen Marie og Peter Lykke x x x x Ture og Grith Asboe x x x x x x x x Mette Pedersen x x x x x x x Ib Jensen x x x x x x x x x x Gitte og Karsten Færgemann Olsen x x x x x x x Christian Munk m.fl. (i alt 29 underskrivere) x x x x x Birthe, Jule og Bo Sjøgaard x x x x x x x x x x Annegrethe W. Poulsen og Arne Mulvad (+02244) x x x x x x x x Emil Laursen, Kristinelyst x x x x x x Henriette Kjølbye x x Herman Nielsen x Pepe W. H. Julio x x x x x x x Kristian F. Kjeldsen x x x x x Tove og Finn Rasmussen x x x x x Fritz Ulrich x x Lars Gebert x x x x x Maria og Johannes Riis x x x x x Hanne og Mads Lunden x x x x x x x x Birgitte Svejgaard x x x Hanna Zakaria Audish m.fl., Løvkærvej 19B x x x x x Van Le x x Camilla Hoffman Merrild x x x x Side 4 af 6

139 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold Else Marie og Peter Høgh Dehli x x x x x Inga og Niels Jørgen Jensen x Søren Schousboe Laursen x x x x x Tina Walther og Niels Finn Pedersen x x x x x x x x x Søren Møller x x x Bo & Helle Sørensen, Herskind Hede? x x x x x x 04225= Motorvejsgruppen under Landsbyrådet for Herskind-Skivholme v/ Per Dalsgaard x x x x x x x x x x x x x x John Kristensen, Vejballegård x x x x x x x x Jesper Madsen x x x x Claus Jørgensen (nr. 5) x x x x Claus Jørgensen (nr. 4) x x x Claus Jørgensen (nr. 3) x x Claus Jørgensen (nr. 2) x x x x x x x x Claus Jørgensen (nr. 1) x x x x x x x x John Skouboe Envoldsen x x x x x x x x x Lisbeth Middelhede og Erling Mørch x x x x x x 04142= Lis Winther og beboere på Herskind Hede og Sjelle Mark + ca. 75 US x x x x x x x x Johannes Buch Jørgensen x x x x 04135= Anne-Li Kongsted og Jørgen Juhl Nielsen x x x x x x x Karin og Ole Kristensen x x x x x x Mogens Pedersen x x x x x Jette Sørensen x x x Karen og Kristian D. Berntsen x x x x Jørgen og Anna Grethe Holm x x x x Arne Juhl Petersen x Marianne og Anders G. Larsen x 04023= Charlotte Saabye Agostinetti og Benny Agostinetti x x x x Kristian Nielsen x x x Jannie Gustafsson og Jonas Jensen x Birgitte og Jens Vestergaard x x Linda og Ole Arve x x x x x x x Hanne Mølbæk Nielsen x x x x x x x x Sarah, Karoline, Julie, Ulla & Anders Hansen x x x x x Knud A. Rasmussen x x x x x x Aase og Per Henriksen x x x x x x Kirsten og Ejvind Just x x x x Arne og Pia Gammelgaard x x x x Käte og Kim Guldholt x x x Svend Henriksen x x x x x x x x x x Dorthe M. Jensen x x x x x x x Børge Sørensen x Randi og Steen Andersen x x x x x x x Carsten Pedersen x x x x x x x x x x x Berit Lindum Waltoft x x x Jørn Pedersen x x x x x Jytte Bording Nielsen og Carsten Frede Hansen x x x x Side 5 af 6

140 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Midt Imod Linjeføring Midt For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd For Linjeføring ved Mundelstrup Imod Linjeføring ved Mundelstrup For (2010) Variant Trompetanlæg Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Bemærkninger til VVMundersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund- og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsmæssige interesser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst pog udvikling Andre forhold Mette Houlberg x x x x x x x x Ed Bervoets x x x x x x x Susanne Olesen og Niels Chr. Jørgensen x x x x Inger Bente og Kristian Lindskov x x x x x x x x x x x Mette Hjulmann og Anders Petersen, Sabro x x x x x x x x x Morten Lander Spring x x x x x Ole Jensen x x x x 03494= Jan og Charlotte Jalum x x x x x Jørgen Kej x x x 03364= Ole Bendixen & Camilla Bruun Rasmussen x x x x x x x x Ingefred Adler Skovlund x x x x x x x Jane V. Sørensen & John Andersen x x x x x x x Vicki Berman og Anette Thomsen x x x x Jytte Grønlund Hansen (strækningen som ikke udbygges) x x x x Jens Arne Sørensen x x x x x x x Inge Vognstrup x x x x Ed Bervoets x x x x Hanne og Mogens Nielsen x x x x x x x x x x x Dorthe Mejlgaard Falkenberg x x x x x Rikke Knudsen x x x x x Mathilde Schødt Veland x x x x x x x J. og H. Meyer, Ebeltoft x x x x x x Mogens Veland x x Hans Ole Nielsen x 02522= Connie og John Nielsen, Mundelstrup x x x x x Jonas Koch Jensen & Jannie Gustafsson x x x x Willy Holm x x Martin Høgdahl Zamastil x x x x x x x x Margit og Peder Fuglsbjerg x Jytte Grønlund Hansen x x Dennis Espersen x x x Susanne og Torben Dalsgaard Hansen x x x x x x x x x x x x x x x x Jette Schødt og Mogen Veland, Sabro x x x x x x x x x x x Arne Sand Madsen og Lene Hald Madsen x x x x x x x Jan Christensen x x x Kristian Mellergaard x Jette og Jørgen Danielsen x Bjarne Løvendahl x Palle Hoffmann Berthelsen x Side 6 af 6

141 OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR RUTE 26, VIBORG V-RØDKÆRSBRO BILAG 2 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Vedr. VVM-undersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund-og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsinteresser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed m.m. Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst og udvikling Andre forhold Myndigheder Regional Udvikling, Region Midtjylland (begge strækninger) x x x Viborg Kommune x x x x Interesseorganisationer, foreninger og virksomheder Viborg Rideklub x x x x x x Motel Viborg v/aage Laursen x x x x x x DN i Viborg v/ Vagn Dissing x x x x x Friluftsrådet LimfjordenSyd, v/ Poul Petersen og Bertel Knudsen Energi Viborg Vand A/S og Energi Viborg Spildevand A/S Dansk Industri, Annette Christensen (også i Aarhus skema) x x x x x x x x x x x x x x x Borgere og grupper af borgere Pia Lyngsø & John Larsen x x Louise Ejgod Hansen (motorvej mellem Viborg og Silkeborg) x x x x x x Grunderejerforeningen Hesteengen v/jacob Christensen Flarup x x x x x x x x x x Sdr. Rind-Rindsholm Lokalråd v/erland Aarup, Viborg x x x x x x x Kim Østerby x x x Grundejerforeningen Liseborgvænget og Solbærvej m.fl. v/lars Mikkelsen, i alt ca. x x x x x x x x beboere Steffen Hjøllund x x x x x x x x Henning Sørensen m.fl underskrifter x x x x x x x x x x x x Carsten Marcussen x x x Malene og Frilu Kjærsgård Hald x x x x x Bestyrelsen for Vejforeningen Blåbærvej v/ Ole Andersen, Ruth Laursen og Henrik Busch x x Grundejer-foreningen Skovparken, v/ Søren x x x x x x x x x x B. Bojesen Claus Fosgrau (mail nr. 3) x Claus Fosgrau (mail nr. 2) x x x Claus Fosgrau (mail nr. 1) x x x Søren Riis Vester x x x x Bruunshåb Borgerforening v/ Tommy Erichsen x x x x Henrik Højris Friis x x x x x x x x Tranebærvejs Grundejerforening V/ Bent Bjerge x x x x x x x Henning Nygaard x Grundejerforeningen Møgelkær v/ Karina Kærsgaard x x x x Mads Panny x x Side 1 af 2

142 Nr. Henvendelse fra 0-løsning For Linjeføring Nord Imod Linjeføring Nord For Linjeføring Syd Imod Linjeføring Syd Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske kommentarer Vedr. VVM-undersøgelsen Lokale veje, stier og adgangsforhold Støj og luftforurening Plan- og lovmæssige bindinger, herunder fredning Mennesker og nærmiljø Natur og landskab Grund-og overfladevand Rekreative interesser Kulturmiljø og arkæologi Erhvervsinteresser Ejendomsforhold og ekspropriation Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Trafiksikkerhed m.m. Anlægs- og samfundsøkonomi Vækst og udvikling Andre forhold Lars Sørensen x x x x x x Jytte og Johannes Jensen, John Mølgaard, Per Thybo og Byggefirmaet Regnbueparken I/S v/ DAHL Viborg Advokat-partnerskab x x x x Finn Hessellund x Poul Erik Sørensen x x x Elsebeth Kjeller Jørgensen x x x Birgit og Gert Otkjær x x x x x x x x Grundejerforeningen Skovfyrren, v/ Ole Petersen x x x x x x x x X Side 2 af 2

143 BILAG 3a

144 BILAG 3b

145 BILAG 3c

146 BILAG 3d

147 BILAG 4a

148 BILAG 4b

149 BILAG 4c

150 BILAG 4d

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende materiale RAPPOR T 438 SUPPLEME MENT TIL R APPO PORT 402-2012 UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Borgermøde i Hammel indledende VVM-høring om udbygning af rute 26 TIDSPUNKT

Borgermøde i Hammel indledende VVM-høring om udbygning af rute 26 TIDSPUNKT DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 23. februar 2011 Lene Michelsen lmi@vd.dk 7244 3667 Mia Stampe Lagergaard msl@vd.dk 7244 3632 REFERAT EMNE Borgermøde i Hammel indledende VVM-høring om udbygning

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3.

Favrskov Kommunes afgørelse af 2. maj 2010 indeholder ikke en klagevejledning, jf. vejlovens 1 4, stk. 3. Dato 26. august 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 15/00207-23 Side 1/5 Byggelinje, Bøgevej 37 Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2014-58978 Vejdirektoratet

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

NOTAT. Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 18. december 2006. Høringsfristen udløb den 19. februar 2007.

NOTAT. Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 18. december 2006. Høringsfristen udløb den 19. februar 2007. 1 2. marts 2007 NOTAT vedrørende høringssvar til Forslag til landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Region Nordjylland Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Oplægget kunne sammenfattes i ordene: Samarbejde, Netværk, Fællesskaber, Sundhed, Ejerskab.

Oplægget kunne sammenfattes i ordene: Samarbejde, Netværk, Fællesskaber, Sundhed, Ejerskab. Referat af Repræsentantskabsmøde 21. oktober 2013. Afholdt på Lokalcenter Sabro. Forud for dagsorden afholdes et oplæg med Landinspektør Hanne Kirstine Øster, Aarhus Kommune-Teknik og Miljø, om Friluftsplan

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Notat Emne: Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Byplanafdelingen Kalkværksvej

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, april 2015, Sag nr. 13/17912, dok. nr. 15/75064 1. Borger, Sadelmagervej 54,

Læs mere

RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG. Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater

RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG. Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater RAPPORT 364-20 10 RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater Rapport 364-2010 REDAKTION: Lene Nøhr

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere