Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Rapport nr. 3 Report no. 3 March / Marts 2000 Sven Illeris og Jon Sundbo Innovation og kompetenceudvikling i rengøring Case-rapport om ISS Service development, Internationalisation and Competences

2 Innovation og kompetenceudvikling i rengøring Case-rapport om ISS Af Sven Illeris og Jon Sundbo Marts

3 Dette er en rapport fra caseundersøgelsen i ISS Danmark i projektet Serviceudvikling, internationalisering og kompetenceudvikling. Caseundersøgelsen skal belyse innovation og kompetenceudvikling i en manuel servicevirksomhed. Casestudiet er primært foretaget indenfor den danske rengøringsdivision. I begrænset omfang refereres til den statistiske analyse I forbindelse med dette projekt samt til andre undersøgelser af rengøringsvirksomheder. ISS ISS er en international virksomhed, der leverer manuelle serviceydelser til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, først og fremmest rengøring, men også en række specialydelser som miljøservice, skadesservice, hospitalsservcie, catering mv. I visse lande leverer ISS også social service - drift af plejehejm og børnehaver, men det er kun i sin begyndelse i Danmark. ISS har omkring ansatte på verdensplan, heraf ca i Danmark (ISS, Årsrapport 1998). Casestudiet omfatter den danske afdeling med enkelte data fra ISS udenlandske selskaber. Det danske ISS er organiseret således at rengøring udføres af det danske moderselskab, mens specialservices udføres af datterselskaber. Rengøringsdivisionen er organiseret i regioner, hvorunder der er distrikter. Udviklingsproblemer for manuel service Tidligere analyser af ISS (Sundbo 1996, 1999) viser at ISS har udviklet sig i tre faser. Den første fase i 1960erne og 70erne byggede på en systematisk organisering og rationalisering af rengøringsprocessen og de øvrige serviceprocesser. Rengøring blev ændret fra at være husmoder-rengøring i mangefold til at være systematisk styret arbejde med industriarbejdet som forbillede. Der udvikledes et tayloriseret produktionssystem. Dette gav en produktivitetsgevinst. Der er stadig kraftige elementer af denne systematiserede og rationelle form i ISS serviceproduktion, specielt i rengøring, men rationaliseringen som udviklingsfaktor nåede sin grænse i 1980erne, hvor det ikke var muligt at drive rationaliseringen længere. Derefter indtrådte den anden fase i 1980erne. Denne byggede på kundeorientering og serviceledelse og -marketing. Kundens tilfredshed kom i fokus og serviceydelserne skulle være mere fleksible så de kunne tilpasses den enkelte kundes behov. Kundetilfredshed blev en 2

4 mere afgørende faktor end produktionssystemet. Fokus blev flyttet fra produktionsplanlægning til marketing. Marketing skal her forstås som service eller relationsmarketing (jfr. Gummesson 1998), dvs. den markedsføring, der forgår gennnem servicepersonalets direkte personlige kontakt med kunderne. Denne fase har varet til slutningen af 1990erne. Der er bevaret elementer af serviceledelse og -marketing i ISS idag, men også denne faktor nåede en grænse, hvor dens udviklingsdynamiske rolle blev svækket. Dette skyldes nogle nye problemer, som ISS, ligesom anden manuel service, er løbet ind i. Det har også påkaldt nye løsningsforsøg i en tredie fase her i slutningen af 1990erne. Disse skal behandles i det følgende Modent marked og innovationsproblemer Manuelle servicevirksomheder som ISS er i en udviklings-klemme. Markedet for serviceydelserne er modent, hvilket betyder at det er svært at øge omsætningen, selvom outsourcing og udlicitering fra virksomheder og institutioner, der tidligere har taget sig af rengøringen selv, har øget markedet. ISS kan øge sin omsætning, men det er hovedsagelig fordi virksomheden spiser sig ind på andre virksomheders omsætning eller opkøber disse virksomheder. Langt størstedelen af omkostningerne er lønninger. Konkurrencen bliver en priskonkurrence, hvor det er svært at øge fortjenesten, og dermed bliver der ikke overskud til investeringer i udviklingsaktiviteter. Bl.a. derfor er innovationsaktiviteten i manuel service begrænset. ISS har f.eks. ikke længere nogen central koncern-udviklingsafdeling. Der foregår innovationer og serviceudviklinger, men det sker decentralt. Ligeledes har teknologiudviklingen inden for rengøringsbranchen og tilstødende brancher været beskeden sammenlignet med mange andre brancher. Der har dog været nogen teknologiudvikling inden for rengøring, f.eks. med hensyn til miljøvenlig rengøringskemi, men anvendelse af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) udover til administrative formål er beskeden. Der har I mange år været talt om rengøringsrobotter, men først for nylig er en udvikling heraf sat i gang, og ind til videre kun for meget standardiserede og enkelt indrettede rum (Djellal 1999). Den relativt lave innovationsaktivitet udgør på længere sigt et udviklingsproblem. Hvis manuelle servicevirksomheder som ISS skal komme ud af klemmen med et modent marked, må de udvikle sig. Det vil sige innovere på serviceprodukter, produktions- og leveranceprocesser, organisationsformer og markedsadfærd. 3

5 Dette er baggrunden for at studere innovationsprocessen i ISS. Selskabet har i sin nyeste strategiplan, der kom i 1997, lagt vægt på at det skal være innovativt. Det skal udvikle nye, specialiserede serviceydelser. Vi har undersøgt hvorledes ISS har innoveret på såvel produkter som processer og hvilken rolle medarbejderne og deres kompetencer har i denne proces. Personaleomsætning og kompetenceproblemer Samtidig er samfundet generelt blevet et videnssamfund, hvor manuelle servicefunktioner har svært ved at vinde anerkendelse. Manuelt servicearbejde som rengøring har lav prestige (her kan hænge noget af gamle opfattelser af kvindearbejde ved) og betragtes sjældent af de ansatte som en livstidsstilling. Arbejdstiderne er oftest skæve, beliggende om natten, aftenen eller tidligt om morgenen. Dette opfattes som en ulempe af mange - men også af nogle som en fordel, de kan så passe familiens børn hjemme om dagen. ISS har derfor, som så mange andre virksomheder inden for rengøring og anden manuel service, problemer med at rekruttere og fastholde personale. Personaleomsætningen er stor, i rengøring 36 % om året (højest blandt deltidsansatte). (Det kan i denne forbindelse nævnes at Rees & Fielder (1992) nævner en årsomsætning i en walisisk rengøringsdivision på 267 %. Personaleproblemerne er aktuelt det største produktionsproblem for ISS ifølge interviewene. Det bidrager naturligvis til ustabiliteten at ISS kontrakter med kunderne er tidsbegrænsede og undertiden ikke fornys. I forhold til fast ansættelse hos kunderne (i mange tilfælde offentlige institutioner) betyder det en usikkerhed i artbejdet (Allan & Henry 1997) selvom rengøringspersonalet ofte flytter over til den ny kontrakthaver. Selskabets svar på disse problemer er at professionalisere servicearbejdet. Det vil sige at de ansattes kompetencer skal udvikles og øges. Dette gælder både de rent tekniske kvalifikationer og service-kompetencerne; det sidste er de ansattes evner til at forhandle med kunder om ændringer i rengøringsprocedurerne, være fleksible i arbejdet, service-indstillede m.v. Samtidig skal organisationen udvikles. Organisationen skal være mere fleksibel, de ansatte skal have mere ansvar og selvstændighed og lederne være mindre kontrollanter og mere coaches. ISS opererer endvidere med forskellige produktionsorganisationer, rettet til forskellig kundegrupper. Vi har studeret hvorledes organisationsudviklingen og professionaliseringen forløber i ISS og hvilke krav det stiller til potentielle ansøgeres kompetence. Endvidere hvorledes de ansattes kompetencer udvikles. 4

6 Problemstillinger og metoder i casen ISS Problemstillinger Vi arbejder i denne case med to centrale problemstillinger: Den første er kompetencespørgsmålet. ISS (specielt rengøringsafdelingerne) er valgt som eksempel på en virksomhed, der anvender ikke-uddannet arbejdskraft. Arbejdet skal belyse hvilke kvalifikationer (i bredeste forstand) der kræves, hvordan rengøringsmedarbejdernes kompetence i virksomheden udvikles og hvordan det påvirker deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder, hvilke ansættelses- og arbejdsbetingelser der bydes? Det videre perspektiv er: I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger kan en sådan virksomhed bidrage til at løse arbejdsløshedsproblemet - for både mænd og kvinder - som mer og mer koncentreres om de ikke-uddannede? Disse spørgsmål undersøges i en dynamisk sammenhæng, nemlig i forhold til de tekniske og organisatoriske ændringer i arbejdet/innovationer i virksomheden, som igen betinges af ændringer i markeds- og rekrutteringssituationerne oma. Hertil kommer nogle sekundære problemstillinger: (I) Den geografiske variation i kvalifikationsudbud og -efterspørgsel: Studiet skal bidrage til forståelsen af de regionale udviklingsforskelle, som i stigende grad opfattes som betinget af bl.a. kultur- og livsformsforskelle der slår igennem som forskelle i sociale/generelle kvalifikationer. (II): Mellemledernes kvalifikations- og kompetencesituation er interessant, fordi der i denne case næsten ingen tekniske/fagspecifikke kvalifikationer er brug for, det er ren personaleledelse, organisation og kunderelationer. Hvad er kravene til dem, hvordan udvikles deres kompetencer? Undersøgelsen af dem bidrager også til at belyse problematikken omkring delarbejdsmarkeder for en gruppe med extremt ikke-tekniske kvalifikationer. Den anden centrale problemstilling er serviceudvikling og innovation. I denne forbindelse ønsker vi at måle følgende: (A): ISS udviklingsproblemer mht markedsplacering (i forhold til andre store selskaber, små virksomheder, sort arbejde og brugernes rengøring i eget regi), strategi, produktion og leverance (herunder organisation) og evt. også IT-udvikling og internationalisering (i det omfang disse to sidste faktorer er relevante; det påregnes de dog ikke at være). 5

7 (B): Serviceudvikling gennem kompetenceudvikling hos medarbejderne, samt om og evt. hvordan medarbejdernes kompetence bliver til virksomhedskompetence. Det drejer sig altså her, ligesom i den første hoved-problemstilling om den gensidige afhængighed mellem innovation og kompetence, men her set fra den modsatte synsvinkel. (C): Resultatet for virksomheden i form af forretningudvikling og udviklingsberedskab. Metoder Først og fremmest bruges semistrukturerede, kvalitative interviews. Der er interviewet 19 ISS-medarbejdere, de fleste I august Interviewene er suppleret med statistisk og andet dokumentarisk materiale. Formålet med interviewene var at få kendskab til arbejdet i ISS, specielt arbejdsbetingelser, kompetencer og ændringer i arbejdet. Interviewene var i maj 1997 aftalt med ISS ledelse, og det var denne der havde foreslået interviewpersoner på driftslederniveau, mens driftslederne selv havde udpeget interviewpersoner på lavere niveauer. Denne fremgangsmåde har medført relativt mange interviews på mellemleder-niveau, hvilket måske har resulteret i at dette niveau er blevet tillagt uforholdsmæssig stor betydning. Ved nogle supplerende interviews i 1999 blev rengøringsassistenter udtrukket tilfældigt. Interviewene er selvsagt ikke statistisk repræsentative. Vi havde understreget at vi ønskede samtaler med personer på forskellige niveauer i hierarkiet, og dette blev også til en vis grad tilfældet: 6 af interviewpersonerne var rengøringsassistenter og 2 "teamledere", dvs personer på små teams der både deltager i rengøringsarbejdet og leder teamet. 3 var inspektører og tilsvarende mellemledere. 7 var driftsledere. 1 var servicechef, dvs overordnet leder. 13 af interviewpersonerne var kvinder, dels rengøringsassistenter/teamledere, dels mellem- og driftsledere. 6 var mænd, de fleste drifts- eller overordnede ledere. Vi havde efter ønske fået god geografisk spredning, interviewene fandt sted dels i 5 jyske byer af forskellig størrelse, dels i Hovedstadsregionen. I hovedsagen mener vi nogenlunde at være nået ud i hjørnerne af det univers, vi ønskede at undersøge. 18 af interviewpersonerne arbejdede overvejende med rengøring og ledelse af rengøring, inden for "ISS rengøring" og "ISS hospitalsservice". En enkelt interviewperson fra "ISS hospitalsservice" arbejdede inden for catering. Dette arbejde har en ganske anden karakter, og der ansættes udelukkende faglært personale. Vores analyse er således koncentreret om 6

8 rengøringsområdet, selv om det er klart at det f.eks. på sygehuse ikke helt kan adskilles fra andre opgaver. Vi havde ikke på forhånd over for ISS ledelse bedt om at få både interviewpersoner, der var anset for gode medarbejdere, og interviewpersoner der var anset for mindre gode. Der er ingen tvivl om at resultatet blev at vi i første omgang har fået en række "præmiemedarbejdere", hvilket er bekræftet i et tilfælde, hvor en driftsleder viste os en intern evaluering, hvor han havde afdelingens højeste score. Det har nogle fordele at interviewe sådanne personer, der i reglen har tænkt over deres arbejde og er velformulerede. Men ud fra et ønske om at nå rundt i hjørnerne af problemerne er det en metodemæssig skævhed, som vi i anden omgang rettede op på ved tilfældig udtrækning af respondenter. I øvrigt havde vi ingen særlige problemer med interviewene. Nogle rengøringsassistenter var noget nervøse ved starten, men da vi havde forsikret dem om at deres svar ville forblive fuldstændig anonyme - ikke mindst i forhold til deres overordnede - tøede de hurtigt op. Statistisk oversigt Som baggrund for case-undersøgelsen er der foretaget en statistisk analyse af beskæftigelsen i rengøringsbranchen, baseret på de datakørsler, der er lavet af Danmarks Statistik for projektet Serviceudvikling, Internationalisering, Kompetenceudvikling. Om nærmere enkeltheder i fremgangsmåden henvises til den særlige rapport herom. Der var i beskæftigede i rengøringsvirksomheder, altså godt 3 gange så mange som i ISS-Danmarks rengøringsdivision (tallene er ikke helt sammenlignelige, idet nogle af ISS ansatte kan have dette som bierhverv og have andet hovederhverv). I arbejdsfunktionen rengøring, renovation mv var der samme år beskæftigede, hvoraf var ansat i rengøringsvirksomheder. Med andre ord var kun 21 % af selve rengøringspersonalet ansat i rengøringsvirksomheder og 79 % i virksomheder med anden hovedaktivitet, især industri, private og offentlige servicevirksomheder. Beskæftigede i arbejdsfunktionen rengøring, renovation mv var vokset fra I 1993, altså med 19 % på 4 år. Antagelig er kun en del af denne vækst reel, noget af arbejdet kan tidligere været blevet udført sort. Væksten var forholdsvis størst i selve rengøringsbranchen, hvor der var sket en fordobling fra i Der har været været vækst i rengøringspersonalet i alle erhverv, men altså samtidig en tendens mod outsourcing til rengøringsvirksomheder. 7

9 Fordeles rengøringsvirksomhedernes beskæftigede i 1997 efter forskellige kriterier, fås følgende billede (til sammenligning er anført de tilsvarende fordelinger for den totale beskæftigelse): Beskæftigelse, fordelt efter arbejdsfunktion 1997 rengøringsvirks. alle erhverv antal % % Ledelse Arbejde der kræver højeste el. mellem-færdigheder Kontor-, salgs-, omsorgs-, landbrugs- og håndværksarb Rengørings- og renovationsarbejde Ufaglært arbejde iøvrigt Militær, uoplyst arbejde Ialt Rengøringsbranchen har forholdsvis langt fler beskæftiget ved lavt kvalificeret arbejde end arbejdsmarkedet som helhed. 8

10 Beskæftigelse efter erhvervsuddannelse 1997 rengøringsvirks. alle erhverv antal % % Ingen fuldført erhvervsuddannelse Faglært el. lign Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ialt De fleste af rengøringsbranchens beskæftigede har ingen erhvervsuddannelse, men en fjerdedel har dog en faglært eller tilsvarende uddannelse. Beskæftigelse fordelt efter køn 1997 rengøringsvirks. alle erhverv antal % % Mænd Kvinder Ialt Der er forholdsvis flere kvinder beskæftiget i rengøringsbranchen end på arbejdsmarkedet som helhed. Forskellen er dog ikke overvældende, rengøring er ikke noget ensidigt kvindeerhverv. Beskæftigelse fordelt efter alder 1997 rengøringsvirks. alle erhverv antal % % Under 25 år år år og derover Ialt Der er forholdsvis flere unge og færre over 40-årige beskæftiget i rengøringsvirksomheder end på arbejdsmarkedet som helhed. Forskellen er dog ikke overvældende, alle aldersklasser er repræsenteret. 9

11 Resultaterne af case-undersøgelsen i ISS Organisation Rengøringsarbejdet er organiseret på forskellige måder efter kundernes størrelse. Den traditionelle organisation, som stadig anvendes i forhold til mellemstore kunder, er at rengøringsassistenterne arbejder for en enkelt kunde. Den daglige ledelse af arbejdet varetages af en mobil inspektør, som har ansvaret for et antal kunder. Inspektøren sørger bl.a. for at skaffe afløsning i tilfælde af fravær, og det er inspektøren der ansætter assistenter fra den pulje, der omtales senere. Endvidere er inspektøren ansvarlig for arbejdets tilrettelæggelse, anskaffelse af rengøringsmidler, kundekontakt og regnskab. Inspektøren refererer til en driftsleder, og herover er der igen et hierarki med flere niveauer. I forhold til meget store kunder varetages den daglige ledelse af en inspektør, der er fast stationeret på den pågældende arbejdsplads. I sygehusrengøring har "ISS hospitalsservice" tilsvarende en serviceleder på sygehuset. I forhold til små kunder er for et par år siden indført et "teamservice"-system, dvs arbejdet er fordelt på en række 2-personers teams, der hver er udstyret med en bil og kører rundt og gør rent for flere af disse kunder. Den ene af teamets deltagere er teamleder og har - foruden selv at deltage i rengøringen - som sagt også den daglige ledelse, hvilket foruden de ovennævnte opgaver også indebærer at administrere bilen og kørselsruterne. Vedkommende kaldes "tilsynsfunktionær", men er dog ikke ansat på funktionærvilkår, og har iht overenskomsten ikke kompetence til at fyre. ISS ledelse har oplyst at team-systemet breder sig og nu også anvendes hos nogle store kunder, dvs at disse teams ikke kører rundt. Salg varetages i hovedsagen af en særlig salgsafdeling, som også beregner de enkelte kunders time-normering og dermed ISS kontrakttilbud. Teamsystemet blev indført for at trække beslutningerne nedad i det mangeledede hierarki og skaffe mere stabile medarbejdere. ISS største problem er den store udskiftning blandt personalet - det blev oplyst at man regner med at det koster kr at rekruttere og oplære en ny assistent. Større stabilitet medfører også højere kvalitet i rengøringen - medarbejderne får efterhånden en know-how om de enkelte kunder. Specielt gav teamsystemet mulighed for at ansætte flere rengøringsassistenter på fuldtid, hvilket mange er interesseret i (der er dog også assistenter, f.eks. studerende, som er mere interesseret i deltidsjob). Flere inter- 10

12 viewpersoner sagde at teamsystemet krævede at kemien mellem de to var i orden, hvilket der må tages højde for ved teamsammensætningen, og at det gav omskifteligt arbejde der var for hårdt for ældre. Interviewede ledere inden for dette felt var ikke i tvivl om at det kan betale sig for ISS, selv om der løber omkostninger på til bil og til et tillæg på ca 10 kr/timen til teamledere. Generelt gav interviewpersonerne udtryk for at ISS er en organisation med megen uddelegering af beslutninger nedad - sålænge det økonomiske resultat er i orden, blander den overordnede ledelse sig ikke meget. Der var dog ingen interviewede som mente at denne neddelegering ville resultere i et franchising-system. Serviceudvikling og arbejde Der er i de senere år sket en vis udvikling inden for rengøringsarbejdet. Der er kommet redskaber med tykkere skafter, vogne med indstillelig højde, og ikke mindst tørmopning, som betyder at assistenterne undgår de mest belastende vride-bevægelser og løftning af tunge vandspande. Trods disse lettelser karakteriseres rengøringsarbejde dog stadig som hårdt. Disse innovationer medfører samtidig miljømæssige fordele, det store vandforbrug såvel som kemikalieforbruget begrænses. En anden innovation i ISS er "resultatrengøring", dvs at opgavens løsning ikke - som traditionelt - er beskrevet ved hvad der skal gøres (f.eks. gulvvask på bestemte dage), men ved resultatet (gulvet skal være rent - hvis det allerede er det, er der ingen grund til at vaske, men hvis det er møjbeskidt skal det vaskes grundigere end normalt). Dette skulle både give højere kvalitet, større medarbejdertilfredshed og spare arbejde. Interviewpersonerne udtrykte meget forskellige holdninger hertil. Nogle sagde at det var en fiasko. Adskillige mente at ideen er god, men kræver tilpasning og fleksibilitet - nogle assistenter er glade for selv at skulle tage et fornuftigt ansvar, andre - især ældre - er helst fri, og nogle følte sig presset til at yde mer end før. En interviewperson siger at opgavebeskrivelser passer bedre til unge og umodne assistenter. En interviewperson udtrykker at det ikke lader sig gøre at kombinere kvalitets- og sparemålsætninger. Også på kundesiden har der været problemer, nogle kunder (pedeller!) ønsker selv at kontrollere processerne, og kunderne får nu valget mellem resultat- og proces-rengøring.det blev desuden nævnt at systemet gør det vanskeligt for ISS at beregne arbejdets omfang, hvilket er et problem både i forhold til kunderne og til de ansatte. En tredje innovation vedrører arbejdets tidsmæssige placering. Traditionelt foretages rengøring uden for kundernes arbejdstid, især i de tidlige morgentimer. Med arbejde helt eller 11

13 delvis i de almindelige dagtimer ("synlig rengøring") prøver ISS som sagt at gøre rengøringsarbejdet mere attraktivt, færre og færre ønsker skæve arbejdstider, og det blev nævnt at det faktisk havde nedsat udskiftningen, men der er også interviewpersoner som siger at rengøringsassistenterne ikke bryder sig om det. Synlig rengøring forbedrer også kommunikationen mellem ISS personale og kunderne. Men der er ansatte hos kunderne, som ikke vil have rengøring i deres arbejdstid. ISS ledelse har oplyst at synlig rengøring øges og i 1999 omfatter ca. en fjerdedel. Endelig forsøger ISS at hæfte andre opgaver på rengøringen, f.eks. blomstervanding, kaffebrygning, opvask, uddeling af toiletartikler. Ideer opstår i kontakten med kunderne, og indbygges i ny kontrakter. Disse opgaveudvidelser er dog af begrænset omfang. Flere erfarne rengøringsassistenter mener at kunderne stiller større krav til renhed end tidligere, og at det er nødvendigt at løbe hurtigere end tidligere. Også udliciteringerne fra den offentlige sektor har resulteret i øget arbejdspres i forhold til den tidligere situation. Overordnet set må især mellemledernes udsagn tolkes som en bevidsthed om at ISS søger at klare sig på et marked, som er præget af hård priskonkurrence, og med en omkostningsstruktur hvor assistentlønnen er det langt største og af konkurrencen fastlåste element, ved at øge kundernes oplevelse af kvalitet og ved at øge medarbejdernes stabilitet og tilfredshed. Kvalifikationskrav, ansættelses- og forfremmelseskriterier Rengøringsassistenter ansættes efter samtale af laveste mellemledere (inspektører/tilsynsfunktionærer) fra den pulje af ansøgere, der er blevet "screenet" og godkendt ved samtale på et jobcenter, der oprindelig var ISS eget, men nu er udliciteret til AF. Denne screening skal angiveligt have reduceret udskiftningen ved at frasortere de mest ustabile. Ansætterne kan dog også annoncere selv. En interviewperson sagde at det først er for nylig at ISS er begyndt at tage ansættelsesspørgsmålet seriøst, selvom det er altafgørende at få ansat de rette. De kvalifikationer, der ifølge interviewene bliver lagt vægt på, er følgende: - "Kemi" der passer med de medarbejdere ansøgeren skal arbejde sammen med. - Holdninger til arbejdet: Servicemindedhed, "ansvar for kundens trivsel", engagement. Desuden samarbejdsevne med kolleger og stabilitet (kan ifølge en interviewperson i reglen "af- 12

14 lures" ved at spørge til ansøgeres tidligere liv). Flere interviewpersoner nævnte at jyder er mere stabil og ansvarlig arbejdskraft end københavnere. - At ansøgeren efter ansætterens skøn vil blive i jobbet i lang tid. - Selvstændighed. - Ordenssans. - Kommunikationsevne og sprogfærdighed i dansk, aht mundtlig og skriftlig kontakt med kunden (ifølge en enkelt interviewperson også aht instruktion, men en anden sagde at dette sker vha tegninger). Aftaler må ikke misforstås. ISS ansætter gerne indvandrere, hvis dette kriterium er opfyldt. Enkelte kunder ønsker ikke indvandrere, så anbringes de om muligt ved andre kunder. En enkelt driftsleder udtalte at om nødvendigt dropper ISS hellere en sådan kunde end en ansat. - Ansøgerne skal være soignerede. - Ved sygehusrengøring lægges vægt på en vis robusthed. - Bopæl i nærheden af og/eller med gode transportmuligheder til arbejdsstedet, taget i betragtning at arbejdet oftest starter tidligere end der er kollektiv trafik (ellers bliver arbejdskraften for ustabil). - Til teamarbejde er kørekort en nødvendighed. Derimod lægges der ifølge de fleste interviews ikke vægt på rengøringserfaring - det skal ansøgerne nok få lært. Nogle få interviewpersoner sagde det modsatte. Afskedigelser foretages som nævnt af inspektør eller driftsleder. Sker når ansatte - efter advarsler - ikke gør arbejdet godt nok, ikke efterkommer ordrer eller har for megen "mandags/fredagssygdom". Rengøringsassistenter er - undtagen teammedarbejdere - ansat til en bestemt kunde og fyres principielt hvis denne opsiger kontrakten. Ofte følger assistenterne med over til det selskab der overtager rengøringen - de føler sig mere forbundne med kunden end med ISS. Opsigelser begrundes oftest med at arbejdet er for omskifteligt, at arbejdstiden er for ubekvem (herunder deltid eller ikke-sammenhængende arbejdstid), at arbejdet er for hårdt eller at de pågældende skal starte uddannelse eller har fundet bedre job. Kan også være samarbejdsvanskeligheder. Tyrkiske kvinder forsvinder ved giftermål. Ud fra svar på andre spørgsmål kan man også slutte at mange simpelthen siger op når de har tjent de penge, de tog jobbet for at tjene. Flere interviewpersoner havde opdelt rengøringspersonalet i en række kategorier. Disse var klart geografisk forskellige, især mellem de store uddannelsesbyer og resten af landet: 13

15 - Nogle (husmødre, studerende) er interesseret i at tjene hurtige penge ved siden af deres hovedaktivitet. Timelønnen ligger ca. 20 kr over minimumslønnen, hertil kommer i nogle tilfælde nattillæg. ISS accepterer dem helst kun som afløsere. - Nogle studerende er interesseret i deltidsarbejde som et fast supplement til SU. Hvis de vil blive i ISS i nogle år, er de udmærket arbejdskraft og udgør i uddannelsesbyerne en stor del af arbejdskraften. Men de stiller også krav - de vil ikke behandles som robotter. - Ufaglærte, som er tilfredse med manuelt rutinejob (ønsker ikke at avancere) og bliver længe i jobbet. Det er ISS foretrukne arbejdskraft pga deres stabilitet - men både i store og mellemstore byer blev det nævnt at "den gamle rengøringskone er der ikke mange af mere". Nogle interviewpersoner understregede at der blandt disse kvinder var mange med de ressourcer der har fået familier til at fungere. - Indvandrere, ofte med høj uddannelse, men kan ikke få andet arbejde. Ofte dygtige og stabile. - Unge som ikke ved hvad de vil. Kan undertiden blive indfanget af karrieremulighederne. På den anden side udtalte flere interviewpersoner åbent - hvad der også kan sluttes af det ovenstående - at der er personer som ISS ikke vil have. Virksomheder af ISS type kan ikke uden videre løse arbejdsløsheden for de svagest kvalificerede. (ISS har engageret sig i et forsøg med langtidsledige, der gør hovedrengøring for pensionister. Det lykkes at få halvdelen i arbejde, men det er svært). Der fremkom forskellige udsagn om kønsfordelingen. Flere københavnske interviewpersoner nævnte at rengøringsassistenterne var blandede, og at dette ikke var noget problem. I både en stor og en mellemstor jysk by var der langt overvejende kvindelige rengøringsassistenter - det begrundedes med "en særlig kultur": Både arbejdsledere og kunder mener ofte at kvinder er bedst til at gøre rent, hvilket en enkelt interviewperson sagde ligeud. Aldersmæssigt er de fleste i 20erne og 30erne, lederne lidt ældre end assistenterne. Den stabile ufaglærte type bliver imidlertid ved til langt over 50. Der kom også udsagn om den aktuelle rekrutteringssituation, men det var ikke noget vi har spurgt systematisk om: - Konjunkturfremgangen har gjort det sværere at skaffe arbejdskraft - "i øjeblikket må man tage til takke med hvad man kan få". - I nogle geografiske områder, f.eks. Lyngby, er det meget svært at skaffe arbejdskraft. 14

16 - Det er sværest at holde på personalet i de store byer med mange alternative jobmuligheder. - Det er svært for ISS at få kvalifikationskravene helt opfyldt, sålænge arbejdstiderne er så skæve og rengøringsarbejdets prestige så lav (undtagen i nogle specialafdelinger). Tilsynsfunktionærer og inspektører rekrutteres ifølge de fleste udsagn oftest internt, modsat Rees & Fielders (1992) udsagn om britiske forhold. Ifølge flere interviewpersoner har det den fordel at assistenterne kan se at der er avancementsmuligheder; en udtrykte at alle der er interesseret kan blive forfremmet, mens en anden sagde at de skulle ha omløb i hovedet. Men de kan også rekrutteres eksternt, f.eks. med en mellemuddannelse og relevant erhvervserfaring. Driftsledere rekrutteres oftest eksternt via ISS lederaspirantkursus. For at blive accepteret på dette havde flere af interviewpersonerne en HA, HD eller lignende (mens cand.merc.er er for gamle og overkvalificerede). Men intern rekruttering forekommer også. Ifølge en interviewperson diskuteres det ofte i ISS om det er uheldigt at de fleste driftsledere ikke kender rengøringsarbejdet fra bunden. For både mellem- og driftsledere nævnes som vigtige forfremmelses- /ansættelseskvalifikationer: Lederegenskaber og gerne -erfaring, åbenhed over for kunder, have serviceforståelse, modenhed, engagement, dynamik, organisationsevne (ikke mindst til at tackle uventede problemer), gennemslagskraft, kreativitet, fleksibilitet mht arbejdstider. Først og fremmest skal de motivere og lave coaching af deres personale og få de menneskelige ressourcer og samarbejdet til at fungere (mens Rees & Fielder i Storbritannien udelukkende taler om kontrol og overvågning). Der lægges stor vægt på selvstændighed. Herudover skal de i forskellig grad mestre økonomistyring, men de faglige kvalifikationer skal ISS nok bibringe dem ved forskellige kurser. - Ved forfremmelser tæller naturligvis de tidligere opnåede resultater. En interviewperson oplyste at afdelingerne - og dermed driftslederne - regelmæssigt bliver vurderet efter 4 succeskriterier: Kundetilfredshed (målt på antal tabte kunder); medarbejdertilfredshed (spørgeskema en gang om året); lønsomhed (økonomisk overskud); og vækst (i omsætning). Karriere Blandt rengøringsassistenterne havde et par stykker haft jobbet i mange år, efter at være blevet ansat som helt unge. Andre var faglærte, som hhv typograf, frisør og bager, men havde af forskellige grunde opgivet dette. En havde måttet opgive en selvstændig frisørforret- 15

17 ning og var derefter kommet ind i ISS. Andre havde haft forskellige jobs, bl.a. med rengøring, før de var kommet ind i ISS. En deltidsassistent (med en fortid som sergeant) havde et fuldtidsjob ved siden af. Teamlederne havde begge studentereksamen og en faglig uddannelse, den ene som markedsøkonom, den anden i detailhandel, efterfulgt af lederstilling i denne branche. Derefter var de begge kommet til ISS som rengøringsassistenter og var forfremmet derfra. De tre interviewpersoner på inspektør-niveau havde alle en uddannelse, som hhv EFG i detailhandel, økonoma og husholdningslærer. Derefter havde de haft forskellige jobs, hhv ufaglærte jobs i social- og sundhedssektoren, som økonomaassistent, og som forbrugervejleder og rengøringsleder på sygehus. En var kommet ind i ISS som tilsynsfunktionær og derfra avanceret, de to andre direkte på deres nuværende niveau. Af de 7 interviewede driftsledere havde en haft en selvstændig forretning, som var gået ned; var derefter kommet i ISS som rengøringsassistent og var avanceret. De 6 øvrige havde forskellige uddannelser: 2 havde HA, 1 reserveofficeruddannelse, 1 begge dele, 1 teknikum, 1 blot studentereksamen. Et par af dem havde også haft forskellige jobs. Derefter var de kommet på ISS lederaspirantuddannelse og var blevet driftsledere, en enkelt efter først at have været "planlægger". Alt I alt viste interviewene at både rengøringsassistenter og ledere havde haft meget omskiftelige karrierer, og at branchen således bidrager meget til fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Uddannelse Rengøringsassistenterne starter med et oplæringskursus på 1-2 dage. Derefter kommer de ud til kunden, hvor en "driftstræner" instruerer i arbejdet. Senere sendes de på AMUrengøringskurser. Det var imidlertid tydeligt, at dette ikke fungerer ordentligt, bl.a. fordi mellemlederne ikke bryder sig om at undvære dem. Men kurserne har heller ikke tidligere været tilpasset ISS behov, dette er dog nu forbedret. Flere assistenter udtrykte utilfredshed med manglen på uddannelse, mens en mellemleder sagde at det var ligegyldigt om de fik det eller ej. For afløsere er tanken om AMU-kurser helt opgivet. Det virker som om tanken om professionalisering via uddannelse, som fremhæves i Djellals arbejde om Frankrig (1999), ikke (længere) spiller nogen rolle i ISS. 16

18 For ledere er der efter ansættelsen en periode som "føl" hos en erfaren leder. De får lov at prøve sig frem for at finde den rette hylde, hvilket en interviewperson udtrykte som "ISS stærke side". For disse grupper arrangerer ISS selv forskellige kurser i økonomi, administration, ledelse mv. En interviewperson udtalte sig meget positivt om mellemleder-kurserne, der især i Jylland skulle have udviklet selvtillid og selvstændighed, latente menneskelige ressourcer. Flere af interviewpersonerne, fra teamledere og opefter, var endvidere i gang med en HD eller merkonom-uddannelse, betalt af ISS. Tilfredshed Det er klart et grundlæggende forhold at rengøringsarbejde er hårdt, ofte ligger på ubehagelige tider og har lav prestige, og at der bl.a. derfor er stort gennemtræk til trods for at lønnen er bedre end på adskillige andre ufaglærte områder. Rengøringsassistenter tager jobbet for at tjene penge. Som det fremgår af det ovenstående søger ISS, aht til sit kvalitetskoncept, på forskellige måder at øge tilfredsheden og dermed reducere udskiftningen. De interviewede rengøringsassistenter var - trods de ovennævnte ulemper - som helhed tilfredse. Vi fik ingen udsagn om de barske ledelsesmetoder og udnyttende arbejdsbetingelser, som britiske undersøgelser af rengøringsarbejde er rige på (f.eks. Rees & Fielder 1992). Om der er reel forskel mellem forholdene i britisk rengøring og dansk rengøring i almindelighed og/eller ISS-rengøring i særdeleshed, om forskellen skyldes konjunktursituationen (høj/lav arbejdsløshed) eller om den kun er tilsyneladende og skyldes forskernes subjektive opfattelser kan vi ikke afgøre med sikkerhed, men flere af de ovenstående udsagn tyder på en reel forskel. En enkelt ISS-assistent klagede over dårlig kommunikation med sin mellemleder. Noget tyder på at tilfredsheden er størst på sygehuse, hvor der er mest kontakt med andre mennesker, men vores materiale er for lille til at sige noget sikkert herom. Flere ledere, der havde arbejdet både i den offentlige og den private sektor, foretrak klart den private, hvor der er mere dynamik og mindre bureaukrati (selv om en interviewperson også sagde at det havde været stift i rengøring). Ledere gav udtryk for at arbejdet aldrig var færdigt - men vidste godt at det gjaldt alle lederjob. De påskønnede den store selvstændighed og opbakningen fra firmaet. Derimod synes lønnen at være lidt under gennemsnittet, og en del ledere siger op pga manglende interne karrieremuligheder. Flere nævnte at avancement forudsatte at man var villig til at flytte til en anden by, hvilket er et stort problem hvis man har familie. 17

19 Teamlederne var tilfredse med teamorganiseringen - den gør arbejdet mere socialt. En ISSundersøgelse har imidlertid vist at teamassistenterne var utilfredse. Der er forskellige personalegoder. Bl.a. knyttes der privilegier til at holde 25 års jubilæum. En enkelt udtrykte især tilfredshed med et tilbud om medarbejderaktier, omend vedkommende mente at de burde tilbydes alle medarbejdere (nu er der en undergrænse). Videre karriere De interviewede midaldrende rengøringsassistenter havde ingen overvejelser om at søge andre job eller uddannelse, dog kunne en enkelt godt tænke sig at blive sælger I ISS. De yngre var mere usikre på hvad de ville senere. Lederne ville - med undtagelse af to midaldrende kvinder - videre, det gjaldt både mænd og kvinder. Nogle ville gerne blive i ISS hvis de kunne avancere, mens andre decideret ønskede at skifte (en sagde: "for ikke at blive brancheidiot"). Det var påfaldende at så godt som alle udtrykte at de gerne ville arbejde med personaleledelse. Endvidere at de mente at deres fremtid ikke var knyttet til nogen bestemt sektor, deres kvalifikationer var ikke fagspecifikke. Nogle udtrykte en vis skepsis over for den offentlige sektor. Generelt mente de at en fortid i ISS var et "godt papir". Konklusioner Innovation ISS er i en udviklingsmæssig klemme. Markedet for virksomhedens produkter er modent. Innovationer er derfor påkrævet for at foretage et spring ud af denne situation. ISS hører, som resten af rengøringsbranchen, til de mindre innovative brancher. ISS foretager innovationer decentralt, men der er ingen central enhed, der varetager denne opgave. Der er dog sket innovationer indenfor især tre områder: 1. Teknologisk indenfor rengøringsmidler. 2. Resultatrengøring. 3. Arbejdets tidsmæssige placering. 18

20 Kompetencer Af rengøringsassistenterne kræves servicemindedhed, samarbejdsevne, selvstændighed samt kommunikationsevne på dansk - altså personlige og generelle faglige kvalifikationer. Specielle faglige kvalifikationer synes derimod ikke at være nødvendige - alle kan lære at gøre rent. De kvalifikationer, ISS kræver, bevirker at virksomheder af denne type ikke uden videre kan løse arbejdsløsheden for arbejdsmarkedets svagest kvalificerede. Jyder opfattes som mere stabil og ansvarlig arbejdskraft end københavnere. I de store uddannelsesbyer er unge under uddannelse en nødvendig del af arbejdskraften. Af mellem- og driftsledere kræves lederegenskaber, serviceforståelse, organisationsevne, selvstændighed og først og fremmest evne til at få personalet og samarbejdet til at fungere - altså udpræget vægt på personlige kvalifikationer. De generelle faglige krav, f.eks. til økonomistyring, er beskedne. De kvalifikationer, mellem- og driftsledere opnår i ISS, synes at gøre dem til gode personaleledere som er anvendelige i alle brancher. 19

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre, Forsker Resultater fra GCC projektet: DK Verden Ens: Kønsfordeling, in/outbound, in-house/underleverandør, samtaletid Bedre: - løn, også relativt - indflydelse

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 5 S i d

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde. CASE RENGØRING 1 CASE RENGØRING Situation nr. 1 I rengøringsselskabet Tornado rejses der ved et møde mellem medarbejdere og ledelse en række spørgsmål i forbindelse med rengøringen hos et af selskabets

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Tlf.: 33 66 35 01, Fax: 33 66 71 05, E-mail: obach@btf.kk.dk Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 (BR 367/03),

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere